VEJTIDSSKRIFT ÅRGANG 34 - I DURIT 1~57. Helsingørvejen. A-S Københavns Vejmaterialefabrik, Herlev. A-S Tagpapfabrikken Phønix, Vejen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJTIDSSKRIFT ÅRGANG 34 - I DURIT 1~57. Helsingørvejen. A-S Københavns Vejmaterialefabrik, Herlev. A-S Tagpapfabrikken Phønix, Vejen."

Transkript

1 VEJTIDSSKRIFT - I Helsingørvejen 1 DURIT A-S Københavns Vejmaterialefabrik, Herlev A-S Tagpapfabrikken Phønix, Vejen I l 1~57 I ÅRGANG 34

2 r TANDEM /TRIPLEX DIESELTROMLE MODEL VL TONS Synkroniseret hydraulisk maskinsfyring Hurtig hydraulisk løftning af mellemvalse Aflåselig motorafdækning Lavtliggende tyngdepunkt Alle 3 valser lige store Todelt indstillelig forvalse Omgående levering v. L,,_ Ål E N' E R VESTERBROGAOE 9 B - 1<.ø1ENH.ttVN v. K#, ' 1'~1'/, Tl!lEfON CENTRAL 7885 ~ ~

3 --.,,:" "" ":. " "" FORHANDLERE OVER HELE LANDET Al

4 A/s WRIGHT, THOMSEN & KIER CIVILINGENIØRER OG ENTREPRENØRER AALBORG KØBENHAVN AARHUS VEJBYGNING. STABILISERING. JORDARBEJDE JERNBETON. SPILDEVANDSRENSNING A2

5 DANSK VEJTIDSSKRIFT UDGIVET AF AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK REDAKTION: Professor. c:lvlllngentor H. H.RAVN, Øster Voldgade 10, Kobenna n K. Telefon PAim 6670 EKSPEDITION: T ekntsk Forlag, V. Farlm 9sgade 31. Kebenh" n V. Telefon BYen ÅRGANG MARTS INDHOLDSFORTEGNELSE Side Snerydning med spidsplov udstyret som sideplov Hvem kommer forst? - Vigepligt i praksis Foreløbigt program for Nordisk Vejteknisk Forbunds 7. kongres i Danmark juni Vejen i landskabet... "... " "... " Fra domstolene... ""... """ ".. " """ ". ""."..... " 64 NIELS HANSENS SØNNER, VIG BETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER VIG 19 VIG 250 RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER DS foo VASKEDE STØBE.MATERIALER VEJMATERIALER TIL ALU! FORM.A.Al AKI Vf JMAlf ~IAlrn AKlllSHSICABU FOR UMISK INDUSTRI AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT't (01r~ A 3

6 AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT A4-

7 Snerydning med spidsplov udstyret som sideplov Af amtsvejassistent K. K. Beck, Hedensted. DK S Når det> som det ofte er tilfældet, er nodvendigt at anvende en spidsplov til o prydningsarbejde, bliver resultatet som regel både et halvdårligt arbejde og en i forhold til det opnåede urimelig bekostning. Denne flytten frem og tilbage med sneen har i den grad irriteret mig i tidens lob, at jeg, i mangel af det fornodne antal sideplove i mit distrikt, satte mig for at finde en billig tilsats til spidsplovene, så disse også kunne bruges mere effektivt ved oprydningsarbejde. Da jeg formoder, at "opfindelsen" også kan have interesse for kolleger> der lider under de samme kvaler, skal jeg hermed lade nogle af fiduserne gå videre. Af de vedstående illustrationer vil det fremgå, at spidsploven er udstyret med et ekstra skjold på den ene side, dannende en vinkel på 60 med kørselsretningen. Skjoldet er I, 75 m langt og 75 cm hojt, på bagsiden forstærket med 3 stk. vinkeljern og har påboltet et alm. skær. Monteringen på spidsploven er ret enkel ved hjælp af kun 3 bolte, idet en udskæring i spidsplovens næseplade danner anlæg for skjoldet, dog med så megen tolerance, at skjoldet kan bevæge sig lidt foroven. Befæstelsen består her af en fast bolt forneden og foroven en ca. 20 cm lang vandret bolt, hvorpå der sidder en ret kraftig trykfjeder, der tillader, at skjoldet vipper lidt i sit eget plan, og som samtidig trykker skjoldets frie ende mod vejbanen. Skjoldet kan med andre ord 45

8 følge vejbanens ujævnheder uafhængigt af sideplovens bevægelser, i hvert fald inden for rimelige grænser. Trykket fra skjoldets frie ende er overfart til spidsplovens vjnge gennem den trekantede bom, der ses på det ene billede. Bommen er fæstnet til spidsploven med en bolt. Hvis man altid havde skjoldet påmonteret, ville skærene slides ens. Men da dette jo sjældent vil være tilfældet, må skjoldets montering i spidsplovens næse være indstillelig. Der er derfor forneden på skjoldets plade påsvejst en forstærkning, hvori der er boret en række huller for den nederste bolt, således at skjoldets underkant kan bringes i højde med spidsplovens samtidig med, at den vandrette fjederbolt sidder i et på den ene vinkeljernsstiver forskydeligt jernstykke. Bekostningen ved fremstilling af skjoldet har ind. påmontering andraget ca. 400 kr., et ret ringe beløb, der er hurtigt indtjent. Ved rydning af et ca. 8 m bredt spor skal der med en 46

9 Hvem kommer først? - Vigepligt praksis DK 6S6.l.OS Af civilingeniør G. E. KaJtrup. Når man kommer hjem efter i U.S.A. at have studeret færdselsteknik i teori og praksis og p~y skal finde sig til rette i den danske færdsel, er denne færdsels tilfældige forløb meget påfaldende, og man forstår den følelse af usikkerhed, som mange amerikanere giver udtryk for, når de giver afkald på at køre bil i Danmark. Denne forskel i kørevaner må først og fremmest tilskrives de hjemlige vigepligtsregler, der i vid udstrækning skaber modsætningsforhold mellem lov og praksis, og derved medfører et færdselsanarki, hvor den stærkeste, d. v. s. den mest forvovne, går af med sejren og kommer først igennem. At man i U.S.A. nu er nået frem til en regulering af praktisk talt samtlige kryds ved stoptavler eller tavler om vigepligt for sidevejsfærdslen er ingen tilfældighed, og man er først nået dertil efter mangeårige diskussioner og forsøg, der dog nu er afsluttede med en enstemmig tilslutning til princippet om den ubetingede vigepligt. Der er næppe tvivl om, at man herhjemme vil nå til det samme resultat, spørgsmålet er blot, om vi skal gennemgå hele den brogede udviklingslinie, som man andre steder har måttet igennem, eller om man vil lære af andres fejltagelser, således at vi kan gå direkte til den rigtige regulering. Det kan være rigtigt, forinden der i det følgende gås nøjere ind på problemerne, at fastslå, at vigepligtsreglens vigtigste formål er at regulere færdslen. Reglen har ganske vist også betydning i politiets og domstolenes arbejde, men reglens betydning på disse områder må dog være sekundær i forhold til dens reguleringsmæssige betydning. Dette forhold har næppe alle gjort sig helt klart, men de slutninger, der gøres i det folgende, baseres i udstrakt grad herpå. 2,6 m bred spidsplov køres 3 omgange ( 6 passager), men med skjoldet påmonteret kan arbejdet klares med kun 2 omgange. Arbejdet kan altså reduceres med 1 /3, og oprensningen bliver betydelig mere effektiv og sober, da korsel med skjoldet tillader et lidt større overlæg. De 400 kr. vil, når der kun er et forholdsvis tyndt lag sne at rydde, kunne De eksisterende regler Efter den gældende færdselslov har vi tre forskellige vigepligtsregler eller regelsæt, nemlig: 1. Ubetinget vigepligt. 2. Særlig vigepligt. 3. Almindelig vigepligt. Den ubetingede vigepligt har sidevejstrafikanterne, når denne pligt er meddelt ved skiltning (stoptavle eller hovedvejsta vie). I praksis betyder denne, at sidevejstrafikanter har det fulde ansvar for uheld, og at trafikanterne på hovedfærdselsårer har lov at regne med, at modparten holder tilbage. Naindtjenes på ca. 50 timer, når udgiften pr. time sættes til 24 kr. og besparelsen som nævnt er '/,. De spidsplove, jeg har ladet påmontere skjold (også til andre distrikter i amtet), har alle været af fabrikat V. Løwener fra 1938, men jeg vil mene, at det vil være muligt at montere skjold på de fleste typer spidsplove på den her kort beskrevne måde. 47

10 ti. Statistikken fastslår, at % ;if samtlige uheld skyldes tilsidesættelse af vigepligtsrcglcrne. Hvor 111ang" af disse skyldes i \ irkclighcdcn de dårlige dgepligtsrcgler? turligvis betyder dette ikke, at hovedvejsf ærdslen har lov til forsætlig at medvirke til, at et uheld opstår. Den særlige vigepligt er færdselslovens mest uklare regel. D en træder i kraft ved kørsel fra en vej med ringe færdsel ind på eller over en åbenbart mere betydende vej. D er er allerede herved overladt et, anskeligt skon til trafikanterne, og endnu værre bliver det, n3.r de efter lovens bogstav i de få sekunder, der er til rådighed, ogs3. skal skønne over, hvornår og hvor stærkt hastigheden skal nedsættes og over, i hvor vid udstrækning den krydsende færdsel skal have lov at passere forst. Færdslen på den storre vej skal i disse tilfælde tage tilborligt hensyn og lade sidevcjsfærdslcn slippe igennem. D en almindelige Yigepligtsregel er for så vidt klar nok, idet den siger, at 48 foreren af det koretoj, som har det andet koretøj på sin hojre side, har vigepligt. Fordringer til vigepligtsregler I det folgcnde vil der blive opstillet en række krav, der må stilles til vigepligtsreglernc, og hver af de eksisterende regler vil blive sammenholdt med dette krav. a. En vigcpligtsrcgcl skal \'ære så enkel, at alle kan fatte den. Den ubetingede vigepligtsregel opfylder dette krav; der findes næppe Yoksne eller bom i skolealderen, der ikke ved, hvad hovedvejsskiltet og stoptavlen betyder, ligesom alle i de givne færdselssituationcr får tid til at reagere rigtigt. Den særlige vigepligt indeholder som påpeget en sådan række af skon, at en rigtig opforsel efter denne regel stiller

11 ANKA ASFALTSTEN EMULSION VEJTJÆRE ASFALTPULYER IPAN-BETON Kastrupfabrlken: Han Ninen vej 12 Telelon: Nordhavnsfabrlken: St~bbeløbgade 20, Ø Telefon: Ryvan Hovedkontor: HANS NISSENSVEJ KASTRUP TELEFON AS

12 BADB~R-GR~~N~ Vej baneafretter Eneforhandler: LANGREUTERS GL. KONGEVEJ J - KØBENHAVN V - TELF. HILDA 1090 HOLBÆK TELEFON * 1213 ROSKILDE TELEFON 2523 GAMMELRAND TLF VISKINGE 207 A6

13 alt for stærke krav til trafikanterne. Den almindelige vigepligtsregel er egentlig klar og enkel i sin udformning, men den fører trafikanterne ind i kritiske situationer, hvor de med krav om meget hurtige reaktioner tager fejl af højre og venstre således, at reaktionen bliver forkert. b. Reglerne skal også være ensartede. Det at nærme sig et kryds er hver gang det samme, og det er derfor meningsløst at kræve, at trafikanterne skal lære 5 forskellige måder at reagere på. Den ubetingede og den særlige vigepligt giver hver to forskellige reaktionsmåder, nemlig en for den større og en for den mindre vej, medens den almindelige vigepligt kun giver en reaktionsmåde, ialt 5. I denne henseende ville en tilbagevenden til den almindelige vigepligt - hvis dette ikke var udelukket af andre grunde - altså være det mest rationelle, idet man derved genskabte enheden i den krævede reaktion. Den ubetingede vigepligt bibeholder to reaktionsmåder, men gør valget mellem de to reaktioner let, idet restriktionen (vigepligten) meddeles ved skiltning. c. En vige pligts regel skal være i overensstemmelse med trafikanternes opførselsmønster. Når en vigepligtsregel indføres, vil trafikanterne forsøge at tilpasse sig denne. Dersom overholdelse af reglen medfører en stærk konflikt med det, som trafikanterne finder praktisk og rimeligt, vil denne tilpasning slå fejl, og der vil fremkomme en forskel mellem lovens bud og det eksisterende færdselsmønster. En sådan dualisme er meget farlig, og den resulterende manglende respekt for en sådan regel vil brede sig til andre lovregler. Den ubetingede vigepligt er, når den pålægges den eller de rigtige færdselsretninger, i denne henseende fortræff e lig, idet det har vist sig muligt at få folk til at respektere denne i en sådan grad, at trafikanterne i vid udstrækning holder tilbage, selv hvor den almindelige vigepligt egentligt skulle gælde. Den særlige vigepligt er ligeledes i nøje overensstemmelse med trafikanternes opførselsmonster, ja den er endog fremkommet som følge af den spænding, der efter hånden var opstået mellem den almindelige vigepligt og færdslens praktiske krav. Der er dog den ulempe ved den særlige vigepligt, at enkelte trafikanter - ikke i opposition til reglen - men af ukendskab til de stedlige forhold ikke overholder denne vigephgt og derved skaber meget farlige situationer. Den almindelige vigepligt er, som det ofte er blevet frem- Det er ikke tilfældigt, at man næsten ovc.ralt i U.S.A. er gået ind for at benytte ubetinget vigepligt ved alle kryds, i enkelte tilfælde endda til overmål med fuldt stop for alte fire indmundinger. 49

14 hævet, i næsten alle f ærdsclssituationer i modstrid med færdslens praktiske krav og derfor også med trafikanternes sunde sans. Dette har i årenes lob nodvendiggjort en række modifikationer og ændringer af reglerne. Som reglen nu står tilbage, bruges den ikke meget af trafikanterne, idet man i højere grad kører på, hvad der i den givne situation er mest praktisk. D en almindelige vigepligt er altså i denne henseende langt fra anbefalelsesværdig. d. I umiddelbar fortsættelse af diskussionen om trafikanternes tilpasning til vigepligtsreglerne kommer sporgsmålet, om disse er færdselsfremmende. Hvorvidt en regel er færdsclsfremmende, må bedommes ud fra, om den er i stand til at hindre, at f ærdselspropper opstå r. Indtil et kryds har nået en sådan udnyttelse, at en lysregulering findes påkrævet, er den ubetingede vigepligt i hoj grad færdselsfremmende, idet den hindrer en sammenrodning i krydset af krydsende færdselsstrømme med påfølgende blokering af krydset som resultat. Den særlige vigepligt er ligeledes udmærket i denne henseende. Den almindelige vigepligt er det derimod helt umuligt at køre efter, så snart færdslen når en antagelig størrelse. Hvis man gjorde dette, ville der ustandselig midt i krydset opstå den bekendte figur med fire vogne, der gensidigt blokerer for hinanden. Reglen er i virkeligheden lige så umulig som den regel, der engang Yar gældende i en amerikansk stat, og som gik ud på, at to \'egne, der nærmede sig samme kryds og skulle krydse hinandens baner, begge skulle standse op og ikke fortsætte, for den anden havde passeret krydset. At alt li\' i den amerikanske stat og i Danmark ikke forlængst er stivnet, sk)ldes kun, a t disse regler ikke er blevet overholdt. e. Enhver færdselsregulering skal 50 naturligvis være tilpasset den tekniske standard af vejanlæggene og af koretojcrne. Grunden til, at den ubetingede vigepligt ikke er slået igennem for mange år siden, må sikkert soges i dette forhold. Det kan nemlig ikke nægtes, at en stor del af de danske færdselselcmentcr hidtil har været af en sådan art, at det har været forbundet med nogen ubehagelighed at overholde reglen. Der tænkes i denne forbindelse særligt på de udslidte motorkoretojer med ringe motorkraft, der indtil for nyligt var almindelige, og som efter en opbremsning havde vanskeligt ved hurtigt at komme i gang igen. Der tænkes ligeledes på ældre cyklister, der nødigt hopper af cyklen, og som kommer langsomt i gang igen. Samtidig med at f ærdselsmængden og færdslens hastighed er stigende, er disse trafikanters antal dog nu stærkt svindende, således at der ikke fremover i hensynet til koret ærdigheden er begrundelse for at undgå. den ubetingede vigepligt. Disse betragtninger gælder også den særlige vigepligt. Ingen arter af koretøjer har tekniske vanskeligheder ved at overholde den almindelige vigepligt, men de moderne motorkoretojers fortræffelige egenskaber udnyttes med denne reguleringsform ikke nær så godt som ved den ubetingede vigepligt. Det er i denne forbindelse fristende at pege fremover mod en ny vigepligtsregel, som vil trænge igennem forst på motorveje og senere i begrænset omfang på vore almindelige veje, efterhånden som disses tekniske standard udbygges. Den ny regel, il dække de situationer, hvor færdselsstrømmene ikke krydses, men blandes. Der vil i disse tilfælde ikke blive tale om nogen vigepligt, men om en gensidig tilpasningspligt, således at de to færdselsstromme væves ind i

15 - gælder det ve1 - ~td ~ Jordstabilise ring Forstærkningslag Asfaltbelægninger e Rationelle." metoder AKTIESELSKABET JENS YILLADSENS FABRIKER Islands Brygge 41 - København S Telefon: Asta 2800 KØBENHAVN. FARUM RINGSTED. DORTHEASMINDE RANDERS SØLSTED. TROLDHEDE VI BORG. SØNDERBORG VILSUND A7

16 E 11 ii.j" V#ILD HEERBRUGG 1,eoclolit T 16 TACHYMETER-TEODOLIT En videreudvikling af den succesrige Repetilionsleodolit T 1. Aftagelig trefod. Hurlig Og sikker kredsaflæsning med skalamikroskop. Nøjagtighed : 6" eller 1 occ Genera lrepræsentant CORNELIUS KNUDSEN Kgl. Holinslrumentmager og Optiker Købmagergade 15 København K Central A8

17 Den almindelige "igcpligtsregcl er upraktisk og tilsidesættes i færdselen. I denne situation havde personbilen 'igcpligtcn, men føreren af lastbilen ser det tåbelige heri og holder tilbage, indtil personbilen er passcl'et. hinanden. Denne køremåde er ikke teori, men nodvcndig praksis på motorveje, der fører meget og hurtigt. korende færdsel. På Hørsholmvejen gælder endnu den ubetingede vigepligt, men når færdselsmængdeme stiger, vil praksis ændres og til sidst også loven, således at tilpasningspligtcn bliver lovfæstet for færdselssituationer af denne art. f. Politiet skal kunne påtale overtrædelser af reglerne. Af gorelse af, om en påtale kan finde sted, kan vel altid \'ære svær at træffe, men den ubetingede vigepligt giver dog politiet ganske gode kort på hånden. Man kan nemlig simpelt hen sige det på den måde, at enhver sidevejstrafikant, der ved indkørsel på den større Yej skaber eller kunne ha\'e skabt farlige situationer, er h jernfaldet til straf. Den særlige vigepligtsregcl er i denne henseende meget slet, idet man ikke alene skal bevise, at den er overtrådt, hvilket i sig selv er meget sværere end det \ ille være, hvis den ubetingede vigepligt var gældende. Man skal også beyise, at denne særlige vigepligt overho, edet består. Dette sidste turde være aldeles umuligt, når der ikke foreligger et uheld, der kræver en afgorelse, idet sporgsm ålet i retssager ofte forst finder sin afgørelse gennem omhyggelige studier af færdselsmængder og hastigheder. Den almindelige vigcpligtsregel er også håblos i denne henseende; politiet har da også forlængst indset, at man ikke kan kræve reglen overholdt. Skont reglen dagligt overtrædes flere gange af alle bilister, bliver ingen foreholdt det 51

18 urigtige heri; kun hvis der sker et uheld, får man vældigt travt med at finde ud af, hvem der kom fra højre og hvem fra venstre. Overtrædelse af reglen er så nær ved at være reglen, at ingen - heller ikke politiet - tænker over, at den overtrædes. g. Vigepligtsreglerne skal give et veldefineret domsgrund.jag. Her er den ubetingede vigepligt igen fortræffelig. Ingen kan være i tvivl om, at det fulde ansvar påhviler dem, der ikke overholdt denne pligt. Den særlige vigepligt giver derimod anledning til megen tvivl, til appelsager og til "principielle afgørelser". Årsagen hertil er naturligvis den lange række af skøn, der skaj udøves. Den almindelige vigepligt giver igen et sikkert domsgrundlag, forsåvidt man kan blive enige om, at denne regel skal gælde i den givne situation. Der er dog det kedelige ved dette sikre domsgrundlag, at det som påvist ikke altid er i overensstemmelse med almindelig kørepraksis. Man kommer altså ofte ud for, at en trafikant dømmes for en forseelse, der efter almindelig køreskik i virkeligheden er begået af modparten. Den gennemgang, der nu er foretaget af vigepligtsreglerne i relation til de krav, der må stilles til disse, viser med aj ønskelig tydelighed, at den ubetingede vigepligt må foretrækkes. Selv om ikke alle skulle være enige i de anførte argumenter, er der ingen tvivl om, at udviklingen vil medføre, at vanetænkning også på dette område afløses af realitetsbetonede betragtninger baserede på undersøgelse af trafikanternes opførselsmønster. l2ell a::m ~ a::m ' l.lll EDI []Jll tdi rdd ræm telli1 1i u1111;111j um1i rnum u1i111mm 111m m111111m m i1m1m m11111i m n !!111111m1111mli!m 11111J1mu111:1m m m1ill1n lleja llcll m:b i!læl A Scw'" /l!tl!:,.i?w-a P.::rlar.:zg Skitsen - optegnet pr. hukommelse - viser sammensmeltning af de sydgående færdselsstrømme på henholdsvis Saw Mill River Parkway og Cross County Parkway. Vognene A og B nænner sig hinanden uden nogen vigepligt, men med en tilpasningspligt. Studier over trafikanternes opførselsmønster viser, at A vil komme for B i de tidsrum, hvor totalfærdslen på Saw Mill er større end den på Cross County og omvendt vil komme ind efter B, når færdslen på Cross County er størst. Når færdselsmængderne er lige store, er det ret tilfældigt om den ene eller den anden kommer først; believe it or not, der sker kun få uheld. - De færdselsmængder, der her er tale om, kunne ikke afvikles, hvis en vigepligt skulle overholdes. 52

19 l~a KI Asfaltemulsion Pulverasfalt fra varmeisoleret sllo * Støbeasfalt * KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI '/s frederlktholm HavneweJ Klbenhawn SY Telefon C111tral A9

20 DELMAG 100 KG JORDSTAMPER kg Frø * kg Dieselrambuk A. P. H.JORTSØ CIVILINGENIØR. GOTHERSGADE 158. K8HVN. K. c V ALD. HANDBERG'S Stenhuggerier G Stenbrud A l S Ho odkootor: OANTES PLADS 33 - h'.øbenha VN \' Indehaver af Hammerens og Moseløkkens Granitværker, Bornholm Brosten Kantsten Skæroer S t e n m e I e t c. Telefon C Telefon C AlO

21 Foreløbigt program for Nordisk Vejteknisk Forbunds 7. kongres i Danmark juni I. København Mandag den 17. juni. Kl. I Kongres ~en åbnes i Danmarks tekniske Højskoles (DTH's) festsal. Kantate. Studentersangforeningen. Kongressen åbnes af ministeren for offentlige arbejder. Velkomsthilsen ved forbundet;; formand. Hilsener fra afdelingerne i Finland, Island, Norge og Sverige. Kantatens afslutning. Film om "Nordens kontinentale vejforbindelser over Danmark" Let lunch med damer på DTH Plenannode med foredrag i DTH's festsal: A. Hovedlinier for vejplanlægningen i Sverige. Byråchd H. V. Ekstrem, S\ erige. Diskussion Middag på restaurant,,11.iercut"', N yropsgade 41. V ært: NVF's danske afdeling. 53

22 Tirsdag den 18. juni. Kl Gruppemøde i DTH. B. Vintervejvedligeholdelse. Byråchef K. J. Savoiainen, Fin]and. Diskussion. C. Oliebehandling af grusveje. Tekn. Dr. S. Hallberg, Sverige. Diskussion Arbejdsfrokost i DTH Gruppemøder i DTH. D. Køretøjets placering i tværprof ilet. Civilingeniør G. Kul1berg, Sverige. Diskussion. E. Vægtbestemmelser. Overingeniør Rasmus Nordal, Norge. Diskussion Reception på Kobenhavns rådhus. Aftenen fri. Onsdag den 19. juni. Kl. l Ekskursion til Nordsjælland. Busserne afgår kl. I 0 }Jr. fra hotel "Mercur", N yropsgade Frokost på Belle\'ue Strandhotel, Klampenborg. Vært: Kobenhavns amtsråd. Efter frokosten tilbagerejse busser til Kobenhavn Optræden af Det Kongelige Teaters ballet i hotel "Mercur"s teater, Nyropsgade 4 I Let anretning i ":t\lercur"~ festsal. 54 I orsdag den 20. juni. Kl Plenarmøde i DTH's festsal. F. 1. Retningslinier for anlæg af betonveje. Civilingenior V. Sthyr. Diskussion. F. 2. Erfaringer gennem de senere år vedrørende betonbelægninger. Tekn. Dr. S. G. Bergstrom, Sverige. Diskussion Frokost hos Nimb (i Tivoli, indgang fra Bernstorffsgade 5 over for hovedbanegården) Plenarmøde i DTH's festsal. G. Æstetiske hensyn \'ed projektering af veje, specielt ved fastlæggelse af linieforing og tværprofil. Afdelingsingeniør C. A. Blixencronc-Moller og ''ejingeniør E. Egebo, begge Danmark. Aftenen fri. Program for ledsagende damer under opholdet i København Mandag den 17. juni. Kl Kongressens åbning Let lunch på Danmarks Tekni~ ske Højskole DTH). Eftermiddagen fri Kongressens middag på restau~ rant "Mercur", Nyropsgade 41.

23 Tirsdag den 18. juni. Kl Ekskursion til Sydsjælland. Start med busser fra hotel "Mere ur", Nyropsgade 41, kl pr Reception på Københavns rådhus. Aftenen fri. Onsdag den 19. juni. Kl Kongressens fællesekskursion til Nordsjælland. Afgang kl. 10 pr. fra hotel "Mercur", Nyropsgade Frokost på Bellevue Strandhotel, Klampenborg. Vært: Københavns amtsråd. Efter frokosten tilbagerejse busser til København Optræden af Det Kongelige Teaters Ballet i hotel "Mercur"s teater, Nyropsgade Let anretning i hotel "Mercur"s festsal. Torsdag den 20. juni. Formiddag: Besøg på Heerings g~rd ( likorfabrik), sejltur ad Christianshavns kanaler. Formiddag og eftermiddag: Holdvis besøg i Georg Jensens sølvsmedie og Potters gård ( dansk kunsthåndværk). Den nodvendige befordring ordnes af kongressen. Det nærmere arrangement vil blive af talt med deltagerne under ekskursionen tirsdag. 11. Ekskursion gennem Sjælland og Fyn til Jyll.mnd Fredag den 21. og lørdag den 22. juni. Tilbagerejse søndag d. 23. juni. Fredag den 21. juni. Kl Start med busser kl. 8,15 frr. fra hotel "Men:ur", Nyropsgade 41. Kører mod vest ad hovedvej A 1, pa~erer den ny Roskilde omfartsvej, fortsætter mod nordvest til Holbæk, hvor der indtages en forfriskning. Videre gennem Holbæk og Sorø amter til Korsør ( ved Store-Bælt) Besigtigelse af den netop åbnede motorvej og færgehavn ( Ha~kovhavn ) Afgang med den dobbeltdækkede automobilfærge "Halsskov" over Store-Bælt til den ny færgehavn ved Knudshoved. Frokost om bord. Overfartstid ca. 50 minutter Busserne afgår fra færgen "Halsskov". Besigtigelse af den netop åbnede motor\'ej. 16.L5. Ankomst til Odense. foredrag i rådhusets festsal om Odenses vej- og byplaner. (De ledsagende damer vil få mulighed for at tage til deres hoteller eller besøge H. C. Andersens Hus) Besigtigelse af forskellige vejanhcg i Odense Middag. Værter: Odense og Assens amtsråd samt Odense byråd. Overnatning i Odense. 55

24 Lørdag den 22. juni. Kl Afrejse med busser fra Odense. 0Yer Lillebæltsbroen via Vejle til Himmelbjerget l'rokost på Himmelbjerget. Værter: Skanderborg amtsråd og Silkeborg byråd Med båd over Julsø til Silkeborg og derefter med busser til Aarhus Reception på Aarhus rådhus Afslutningsmiddag på restaurant "Varna" ved Aarhusbugten. Vært: NVF. Søndag den 23. juni. Kl Rundtur i Aarhus. Forinden gives kl en kort orientering på rådhuset Tilbagerejse i busser til Køben~ havn. Afgang fra Aarhus rådhus kl Jn. Ankomst til København kl. ca Afgang fra Aarhus rådhus kl pr. for bus.5er til Hirtshals og Frederikshavn. Endeligt program vil blive udleveret sammen med andre tryksager på kongressens åbningsdag. Supplerende oplysninger K ongressens adresse er: Nordi!k Vcjtcknisk Forbund, vcjdirektoratet, Holmens Kanal 7, Kobenhavn K. Telefon Central Den danske afdelings sekretær er afdelings ingenior E. Clausen, vejdircktoratet. Henvendelser vedrorcndc kongressens arran gementcr rettes til afdclingsingenior A. 0. Makig, vejdircktoratct. Kongres-bureauet i forhallen pa Danmarl-s tekniske Hojskole, Øster Voldgade 10 (Telefon Palæ 4356) er åbent mandag den li. juni kl tirsdag den 18. juni kl onsdag den 19. juni kl torsdag den 20. juni 1-l Vilkår for deltagelse Medlemss~ab i NVF. Deltagere, der ikke ~ c nn rm de til NVF tilsluttt dc organisationr r er mcdlc;-m af denne, må sikre sig medlcmsskab 'cd hc;-n\"cndelse til de respektive landes afddingssrkretærer, for Danmarks vedkomm ende mod et årskontingent af 2 kr. pro persona. Bi11de11de indmeldelse til kongressen sker på mcdfolgcndc', in duplo, cd\::u~tc blanket. Det på karton trykte eksemplar udfyldes og indsendes til de respektive landes afdclingssekretærer. Yderligere indmeldclsesblankctter fås hos afdelingssekretæren. J<o11gresaf gi/terne er: a ) For det samlede prngram, fra mandag morgen den 17. juni til son dag aften den 23. juni; for medlemmer d. kr. 275,-, for led $;igende damer d. kr. 250,-. I nævnte priser er indbefattet tilbagercjs("n med bus Aarhus Kobenha' n sondag den 23. juni, men ikke anden befordring fra Aarhus b ) For deltagelse lun i Koben hm n, frn mandag morgen den 17. juni til torsdag aften den 20. juni: for medlemmer d. kr. 150,-, for ledsagende damer d. kr. 125,. c ) Busrejse sondag den 23. juni fra Aarhus til henholdsvis Frederiksh:ffn og Hirtshals ind. lunch d. kr. 40. Kongrcsaf giften dække1 samtlige kongresarrangementer inklusiie busrejse tur/retur Kobenhavn Aarhus - med let lunch på Storc Bæltsfærgc:n - og rundtur i Aarhus sondag formiddag den 23. juni; desuden samtlige på dette program opfortc måltider. 56

25 9"11OG12-15 TONS UNIVERSALTROMLE FOR PLANERING MED ENSARTET KOMPRIMERING FORDSON DIESELMOTOR - EL. START FIRE GEAR FREM OG TILBAGE TANDHJULSDREVNE VALSER HYDRAULISK MANØVRERING MASKINFABRIKERNE JOHS. MØLLER. OVER-JERSTAL - TLF KARL MØLLER. NAGBØL PR. LUNDERSKOV. TLF. 34 FORLANG VORT UDFØRLIGE PROSPEKT TILSENDT A Il

26 reflekterende færdselsstrlber bliver mere og mere foretrukket til afstribning af landeveje og gader HANDELSFIRMAET SIGNAL GERDASGADE 13 - VALBY -TELEFON VALBY 9336 Grussprederen "HEJSE PATE NT" Leveret til: Vejle amts vejvæsen, Sønder Venstrup kommune, Næsby Erritsø Oppe Sundby m. fl. Pris 650 kr. Maskinfabriken "HEJSE" /. P. Jensen Nytofte, Middelfart, telefon 548 A 12

27 Vejen i landskabet DK :719 Af civilingeniør M. Sdsoe Sørtmsen. (Foredrag holdt ved Dansk Amtsvejassistentforenings årsmøde 1956). Tidligere tiders enkle krav til vejene gjorde, at indpasning i landskabet næsten kom af sig selv. Voldsomme indgreb i landskabet i form af store jordarbejder var ikke almindelige. Vejene fulgte stort set terrænet, og deres tværprofiler var af beskedne mål. Moderne veje, der af hensyn til kapacitet og trafiktekniske krav har stor bredde, store kurveradier i plan og profil og hvor der stilles betydelige krav til stigningsforhold, af mærkning og oversigtsforhold m. m. er langt "stivere" at arbejde med og derfor ofte vanskelige at indpasse i landskabet. Vejen har tilbojelighed til at dominere, hvad der må anspore til at være yderst nøjeregnende med de virkemidler, der er til rådighed. Yderligere kompliceret bliver det, fordi det sjældent er en helt ny vej, der skal projekteres og bygges. Ofte er det en meget bunden opgave, der stilles. Det er en eksisterende vejstrækning, kortere eller længere, der skal reguleres. Udgangspunkt og endepunkt er fast bestemt og vejliniens forløb ved begge endepunkter - såvel i plan som profil - er givet. Foruden de rent tekniske hensyn er der ofte vidtgående hensyn til ejendomsforhold at tage. De mere almindelige vejæstetiske råd som f. eks. at lade vejen følge et skovbryn eller forløbe mellem bakker kan sjældent følges, hvor rigtige de end er. Jeg har da fundet anledning til at begrænse mig til i det væsentlige kun at omtale forhold, der er af betydning for vores normale daglige arbejde med vejprojektering. Jeg vil gerne her understrege, at problemet om plantning langs vejene, der ofte er emnet i danske artikler om vej og landskab, kun viser en side af spørgsmålet om vejens indpasning i landskabet. Vejprojektering er - som fremhævet i "vejreglcrne" - en rumlig opgave. Som regel reduceres den til løsning af tre plane opgaver, den ene i en vandret plan - planbilledet - den anden i en lodret plan - længdeprofilet - og den tredie i en lodret plan vinkelret på længdeprofilets plan tværprofilet. Af betydning for vejens forløb i rummet, i landskabet, er især plan og længdeprofil, der fastlægger traceen. På fig. I har jeg søgt at anskueliggøre sammenhængen mellem planbillede og længdeprof il. I en vandret plan er planbillede af vejens midtlinie indtegnet og i en lodret plan er indtegnet længdeprofil. Af hensyn til overskueligheden er såvel krumninger som stigninger tegnet stærkt overdrevne. Med tyk sort streg er indtegnet den resulterende rumkurve eller med andre ord et billede af den færdige vejs midte, som den vil fremtræde ved udførelse efter den viste plan og det viste længdeprofil. Så længe rumkurven er sammensat af retlinet forlob i planbillede og retlinet forløb i længdeprofilet eller af kurve i planen og kurve i længdeprofil med sammenfaldende tangentpunkter, vil dens forløb \ ære harmonisk. Ved andre kombinationer kan rumkurven få et uheldigt forløb, især hvis rette linier og kurver stadig veksler og hvis rumkurven sammensættes af kurve alene i det ene billede og kurve og ret linie i det andet billede. Fig. 2 viser, hvorledes en nedadgående vertikalkurve lagt umiddelbart efter en horisontalkurve på uheldig måde 57

28 giver en "forskydning"' af vejlinien i synsbilledet. Af det her sagte fremgår, at vil man være sikker på at opnå et smukt forlob i rummet af vejen, lægges horisontalkur\'er og vcrtikalkur\'cr med sammenfaldende tangentpunkter således, at de overdækker hinanden. Det lettes, hvis man gor sig til regel at beregne den 58 vertikalkurve, der skal anvendes, i stedet for at bruge standardskabeloner. Hvor forholdene ikke er så simple, at horisontalkurve og vertikalkurve kan falde i samme interval, burde man - for at kunne imødegå et dårligt samspil mellem plan og længdeprofil - optegne et perspektivisk billede. Det kan f.eks. gorcs efter en simpel fremgangsmåde

29 LUX \1\1... den lyse, skridsikre korebane \.uxof\..ex aslaltlt'larkertngsinaterlale AstaHerede stenmaterialer LUXOL KEMISKE FABRIKKER /s RANDERS ASFALT OG TJJEREFABRIK J, R.t.A. VEJMATER\AlER Naest..,ecl ~ogenstt'up Roskilde Københa"n Ringe Ode1'se Ruclkøbin9 Randet's 1rlg Hernln9 A 13

30 VEJ MATERIALER Cutback-Tarnac Den nye forbedrede Vejtjære Em uldaga l\sfa If. Emulsion Anlæg for Tæppebelægning: lamdrup - tlf. Nyborg 1556 Nr. Aaby tlf Pulver-Asfalt Daga bit DANSKE GASVÆRKERS TJÆRE KOMPAGNI /s NYBORG TELEFON 657 SORØ OG VEJENS SNESKÆR1'1E bruges over hele landet indgiv venligst Deres ordre i god lid BE M.2E R K : l ' ore priser er ikke steget på sneskærme SORØ STAK ITFABR IK I/S JYDSK STAIUTFABHIK I/S TEl.EFON 1000 TELEFON VEJEN 238 A 14

31 Fig. 2. angivet af v. Ranke i.,die Stras.sc" s. 37. En anden metode er at fremstille en model. Det kan gores med skabeloner - visende vejens tværprofil - anbragt i stativer, så de kan indstilles i højden. Korebanekanter og vejmidte markeres ved at trække hvide tråde gennem sammenhorende punkter. Overhojderamper, der indlægges omkring tangentpunkter for at skabe overgang fra tværprofilet på lige strækning til tværprofilet med ensidigt fald i kurven kan ofte - og især ses det, når profilet har kantsten - give anledning til uheldigt forløb for de rumkurver, der beskrives af kørebanekanterne. Ofte lettes forholdet, hvis overhøjderampen gøres f. eks. 50 % længere end foreskrevet i "vejreglerne". Endvidere kan man arbejde med de to muligheder for sidehældningens tilvejebringelse - enten!ofte yderste kant alene eller dels!ofte yderste kant, dels sænke inderste kant. En perspektivisk optegning af forlobet af kørebanekanter eller kantsten vil sikre mod overraskelser under arbejdets udforelse. Nøjes man med at tegne længdeprofil, kan det kun betragtes som en halvgardering. En horisontalkurve, der lægges i konveks terræn, hvor vejen ses i perspektivisk forkortelse, vil synes mindre åben (fig. 3 a ) end en kurve med samme radius i konkavt terræn (fig. 3 b ). Der kan alt<;å Yære grund til at vælge a I, r J V I / ~ / J Fig. 3a. Fig. 3b. 59

32 større kurveradius for horisontalkurver, hvor længeprofilet har opadgående kurve end hvor længdeprofilet har nedadgående kurve. I "vejregleme" er der gjort opmærksom på, at der i horisontalkurver bør anvendes større radius jo mindre vinklen er mellem de to tangentretninger for at undgå, at kurven ser ud som et knæk i vejen. Af samme årsag er det anbefalet at bruge større radier end angivet for længdeprofilets afrunding, når der kun er ringe stigningsvariation. I begge tilfælde gælder det altså om at sikre sig ikke blot, at den radius, man anvender, er stor, men at den også er stor nok. Når en vej skal føres over et svagt bolget terræn med relativ kort afstand mellem bakketoppene og der ikke er horisontalkurver, som skjuler vejens videre forlob, vil der komme et kedeligt opbygget perspektivisk billede af vejen, hvis terrænets former følges alt for nøje (fig. 4), og endvidere vil blændingen fra modgående automobiler ved natkørsel øges. Lignende ulemper får man ved korte terrasser eller aftrapninger af ringere højde. Endvidere vil der ved de korte terrasser, der fremkommer, når 60 Fig. 4. en kortere strækning med ringe stigning indlægges mellem to strækninger med større stigninger, kunne blive tale om et øjenbedrag, idet den ringe stigning vil se ud som "bagfald" på vejen. Derved understreges indtrykket af, at vejen er forsynet med pukkel. Når det også af hensyn til udseendet af vejen tilrådes kun at f ølgc terrænet i store træk, skabes der straks herved et nye problem for vejens indpasning i landskabet, idet der med det større jordarbejde, som følger af den mindre smidige vejføring, fremkommer større vejskråninger. Spørgsmålet om vejskr!ningers ud~ formning er et ofte drøftet enme, og det skal derfor kun lige berøres her. Den maskinelle udførelse af jordarbejder må være endnu et argument for at afflade mindre af gravningsskråninger indtil f. eks. 1,5 m's højde. Vejreglerne anbefaler affladning med anlæg 5 af hensyn til udseendet og for at mindske faren for drivedannelse under snefog. Bedre vil det dog være at anvende f. eks. anlæg 8. Det er rigtigt at udviske små skråninger ved affladning, idet skrliningen så fortaber sig i terrænet og kan tilbagegives tilstødende arealer. Store skråninger er der i al almindelighed intet andet at gøre ved end at af runde øvre og nedre skråningskant og evt. ved nedlægning af dræn ved skråningsfoden undgå grøft til fordel for en lille trugformet fordybning, idet grøften vil få skråningen til at synes større. Hulvejen må betragtes som et vejbillede i sig selv, og det kan og bør ikke søges ændret. En undtagelse er det tilfælde, hvor terrænet har stærkt sidefald, så en afgravning på den ene side af vejen helt vil fjerne "bakkeresten". Ve jreglerne anbefaler denne fremgangsmåde, og kan den afgravede jord indgå i påfyldnings-

33 TANDEM TROMLE TYPE TA 3/D 10,5-13 ts Tromlen er 3-akslet med midtervalsen til at hæve hydraulisk, således at tromlen kan arbejde som 2-akslet tandem-tromle. Rat i begge sider for!»fyring, der foregår hydraulisk. Træk på både midter- og bagvolse. 2-delt forvafse. Ophakker og vandingsanordning. Forsynet med FORD dieselmotor type 954 E Forlang tilbud og prospekt NYHAVNSGADE ~6 TELEFON 7150 PARK ALL!: 15. TELEFON A 15

34 FRITS HALVORSEN entreprenør BRØNDERSLEV - tlf. 425 C has. Finds e n S c h o u Entreprenør DEN STORE FORENEDE TEKNISKE MESSE OG VAREMESSE 28.APRIL-7.MAJ 1957 fransporlmalerlel - hal 15 pumper & kompressor - ha l 1 alf til brug for byggebranche n - "Freigelånde" Alle oplysninger, messekort saml forhåndskatalog gennem me ssens reprcesen!ation : DIMEX V. FARIMAGSGADE 1, (BUEN), V TEL. PALÆ TELEX; 5871 Louiselund, Lundlng Tlf. Haderslev Værksted Tlf. Haderslev Sten og Grus AMTSMASKINEN AL LE N -TRAK O, angalsk dansk, moderne Slaa maskine før krævende ArbaJder, forlang Oplysnlnger, ogs a om Kommunemasklnen1 største S lg I Danmark af Matorslitamasklnen FRI MODT KONNING T RAKO Manufacturing P.JEDSTED TLF. 60. Eneforhandling A 16

35 mængden for vejarbejdet, vil merudgiften ofte være ubetydelig. Ved store skråninger og da især ved afgravningsskråninger vil sporgsmålet om beplantning altid være aktuelt. Man har her areal - ganske vist stærkt skrånende - til rådighed i så stor afstand fra kørebanen, at træplantning ikke vil frembyde fare for trafikken. I havearkitekt Preisler's skrift om vejplantning anbefales det at undlade at tilså en skråning, der skal beplantes, idet græsset vil kvæle en nyplantning. I stedet plantes skråningen tæt til. Der skal så renholdes indtil planterne selv kan kvæle ukrudtet. En anden form for skråningsbeplantning anbefales sammesteds. Der plantes et hegn, som lober langs skråningens overkant, folgende det oprindelige terræn. Skrån.ingen tilsås med græs og der plantes ikke i denne. Det kan knibe med at få den rette muldklædning på skråninger til beplantningen. I Holbæk amt har man ved et vejarbejde i en lerskråning, der med tiden skulle dækkes helt af beplantning, samlet muldjorden, der var til Fig. 5. rådighed, i "plantereder'", som af hensyn til en passende dræning blev udformet som lodret forlobende zig-zag render. Med de stærkt skærpede krav til træers afstand fra kørebane vil tidligere tiders almindelige plantning af vejtræer i række kun sjældent forekomme ved nyplantning langs veje. Det vil blive enkeltstående træer, trægrupper eller buske, krat el. lign., der plantes ved veje med motortrafik. På fig. 5 ses det, hvor god virkningen af et enkeltstående træ kan være. Jeg skal her specielt henlede opmærksomheden på muligheden for at foretage beplantning i tilstrækkelig afstand fra korebanekant på de fraskårne vejarealer, der fremkommer ved kurvereguleringer. Disse arealer vil som regel ligge omtrent i kurvemidte, og plantning af en trægruppe, der efterhånden udtyndes, så de storste og smukkeste træer bliver tilbage, vil for ojet give en "motivering" for kurven og kan samtidig give den bedste kurveafmærkning. Især gælder dette, når horisontalkurven ligger på en bakketop. Den tidligere så meget anvendte afmærkning af private indkorsler med et par træer var både smuk og rigtig - især når træerne samtidigt - som på fig. 6 - markerede \'cjens kurve. Anvendelse af kantaf mærkningssten sker på biveje efter beho\'. I et tilfælde onskede et sogneråd af mærkning af hensyn til færdsel i snevejr, men på den anden side ville man gerne undgå de rod-hvide sten. Man plantede så sojlcenebær i skillerabatten. Der plantedes ca. 80 cm hoje planter, der på det sandede areal, der var tale om, kun, il vokse langsomt. Bevoksningen på de omliggende arealer var fyr, gran, birk og enebær m.v., så man indforte ved denne beplantning ikke en planteart, der virkede fremmed i omgivelserne. Der er ofte syndet mod denne regel. 61

36 Fig. 6. Det almindelige eksempel herpå er rosenbede i trekanter i vejindmundinger. For at bevare særlig smuk beplantning i form af f. eks. enkeltstående træer eller trægruppcr er der blevet fundet på mange udveje. Bedst er det vel nok gjort, hvor skillerabattens bredde har kunnet oges for at give plads for den eksisterende beplantning. En videreforelse af dette princip har man ved stianlæg i skove, hvor skillerabatten gores så bred (enten med konstant bredde eller varierende bredde), at træer og buske omgiver stien på begge sider uden dog at fratage fodgængere og cyklisten folelsen af kontakt med trafikken på korebanen. Hvor en vej gennemskærer en skov opstår særlige problemer. Ved linieføringen er det en gylden regel, at vejen går ind i og ligeledes forlader skoven i en kurve. Den retlinede gennemskæring virker som et meget groft indgreb i landskabet (fig. 7). Gennemskæres en mindre beplantning vil det være en fordel, om den ene af de tilbageblevne klatter af beplantning kan ryddes helt. Ikke blot set fra det omgivende land!j:.ab er vcjforleb i kurve i skove at foretrække. Også for den, der følger vejen gennem skoven, giver en passende anvendelse af kurver det smukkeste vejbillede (fig. 8). Af betydning for skovens fortsatte liv vil det være ved plantning at søge dannet en slags skovbryn langs vejen, der fores igennem skoven. Evt. vil det kræve rydning af nogle træer uden for vejarealet. Ved evt. fældning af træer, krat el. lign. langs en vej for at åbne for en smuk udsigt for trafikanterne bør der tages hensyn til, at synsvinklen for en bilist under kørsel er ca. 15 til begge sider for vognens kørselsretning. Vejens udstyr med vejvisere, kurve ~ten, kantafmærkningssten, sikkerhedsrækyærker o. s. v. er i de senere år ble- 62 Fig. 7. Fig. B.

37 Fig. 9. vet stærkt foroget. Hertil kommer så ledningsmaster for elektricitet og telefon. For anbringelse af alt dette udstyr gælder bestemte regler, så væsentlige ændringer, som måske kunne være ønskelige af hensyn til vejens udseende, kan vi ikke foretage. Jeg skal kun anbefale, at alle af'mærkningssten anvendes med størst muligt mådehold - især ved vejkryds, hvor en ophobning af sten med og uden refleks er lidet pyntelig om beplantning af' veje et eksempel på natkørsel kan være meget vanskelig for en fremmed, idet det hele kan blive et virvar af hvide sten og et fyrværkeri af reflekslys. Når jeg har kaldt mit indlæ~ for "Vejen i landskabet" og ikke "Vejen og landskabet", er det for at understrege, at vejen er en del af landskabet - ja, c,fte en uundværlig værdi i land );kabet - og ikke et fremmedlegeme i modsætningsforhold til omgivelserne. Vi kender alle fra vejkomiteens skrift om dagen og hvor en orientering ved makren P. C. Skovgaard's kunst, hvor vejen på den smukkeste måde er med til at karakterisere det sjællandske landskab. Et nyere eksempel på vejens betydning som integrerende bestanddel af landskabet er det smukke billede af Harald Giersing fra Kukkenbergvejen i Svanninge (fig. 9 ). Det er givet, at også moderne veje - især ved sine fine kurvevirkninger - tilfører landskabet nye værdier - og det at skabe noget smukt 63

38 må være blandt vejbyggerens fornemste opgaver. Litteratur grundlag: Sven A. Hermelin: Vågvård " ; Vågen och landskapct (Viigen 1941 ) Fra domstolene Byplan Højesteret afsagde den 15. november 1956 dom i sag I 321/ Byplaner - E's ejen dom var ved en i henhold til lov nr. 210 '1f 23. april 1949 fastsat byudviklingsplan henfort til yderzone. Da ejendommens h:inddsvæ.rdi herved måtte anses for at være sænket, fandtes lovens 14, stk. 1, at hjemle E. erstatning. Omnibuslcersel Retten i Holstebro kobstad m. ''- afsagde den 15. januar 1957 dom i sag K. S. 224/1956. Ved anklageskrift nf 21. august 1956 fra politimesteren for Holstebro kobstad m.v. til tales her ved retten lillebilvognmand A. til at lide straf efter 8 i lov nr. 257 af 27. maj 1950 om omnibus- og fragtmandskorse! med rnotorkoretojer for overtrædelse af dens 3, jfr. I, stk. 1, ved at tiltalte uden tilladelse igennem nogle år har drevet omnibuskorse! med sin lillebil mellem Vind og Holstebro, dels ad ruten fra Vind over St. Hestbjerg, dels ad ruten fra Vind over hovedvej 11, idet han for en bestemt takst pr. person har befordret flere af hinanden uafhængige personer. Tiltalte er fodt den 10. maj 1917 i Vorgod og St'S ikke tidligere straffet. Tiltalte, der har erkendt ikke at have tilladelse til omnibuskorscl, har påstået sig frifundet. \ 'cd tiltaltes forklaring og det iovrigt oplyste er det godtgjort, at tiltalte, der er ejer af en lillebil, og som driver vognmandsforretning fra sin bopæl, siden 1947 har kort srge- kassepatienter fra Vinding - Vind kommune, der betalte transporten, til læge i Holstebro og retur mod betaling af et bestemt beløb pr. patient. Efterhånden som dette ret hurtigt blev almindeligt bekendt i Vinding - Vind kommune ringede kommunens beboere til ham for at komme med på disse ture, og det resulterede i, at han tog dem med for en betaling af 3,- kr. for voksne passagerer. Børn kom som regel gratis med, dog at storre born skulle betale en mindre pris, som regel 50 ore eller 1,00 kr., idet betalingen også rettede sig noget efter, hvor mange passagerer han iavrigt havde med. Han hentede passagererne på deres bopæl som regel ved middagstid, og fra den sidst optagne passager korte han til Holstebro ad den nærmeste vej. Under turen til byen aftalte passagererne tidspunktet for tilbagekorsekn, der ligeledes skete samlet og således, at passagererne blev befordret til deres bopæl. Hvis der ikke var sygekassepatienter at køre med, kørte han allige\ el turen, hvis der havde meldt sig et tilstrækkeligt antal til, at den sædvanlige transportudgift kunne da:kkes. Kommunens beboere ringede sæ~h anligvis til ham om formiddagen og meldte sig til, og de fik så senere besked om, hvorvidt turen blev gennemfort. I lobr.t af 1956 har tiltalte kort 14 sådanne ture i januar, 12 i februar, 11 i marts, 5 i april, 8 i maj, 4 i juni, 7 i juli, 3 i august, 7 i september og 9 i oktober. Da den af tiltalte således foranstaltede korse! som udfort for nf hinanden uafhængige personer mod betaling må betragtes som omni. buskorsel, h' ortil tilladelse udkræves, uanset at der ikke kores til faste tider eller ad en bestemt rute, vil tiltalte være at anse som påstået i mcdfor af lov nr. 257 af 27. maj , jfr. 1, stk. 1 og 3 med en statskassen tilfaldende bodc, der findes at kunne bestemmes til 150, kr. med en for, andlingsstrnf af hæfte i 8 dage. Tiltalte vil derhos have at betale denne sags omkostninger. Thi kendes for ret: Tiltalte A. bor til statsl,.assen bøde 150, kr., subsidiært hensættes i hæfte i 8 dage, samt betale denne sags omkostninger. 64

39 SPECIFIKATIONER Tromlens egenvægt.....,, kg Komprimeringsevne m. vibrallon t Lulllcølel benzinmotor....., 14 HK V1braUon frekvons.,..,, Kerehesllgheder frem og balc, gear """".. 1,8 lem/i. 2. gear."."." 3,0 km/i. V.altelryk: V1br.allon1val1e v. vlbrallon 11,2 lcg/cm m. 60 kg/cm Slvrevalse.... 7,2 kg/cm Totallmn9de..".". ".""".". 235 cm bredde " " " ",. " ".. ". 100 hojde.. " "...""... " 155 V1brallonsval1e: dia meler...,, bredde.". " " ". 80 Styrevalse: diameter bredde"... ".. " 2X 35 Cenleral1hmd "" " ". " " " ". " 15!> RINAS Tromler RIMAS VIBRATIONSTROMLE TYPE YT 14. som med 1400 kg egenvægt er en let fromle, har en komprimeringsevne $V8 rende Hl en normal 10 tons tromle. RI MAS VIBRATJONSTROMLE er særdeles velegnet til jordkomprimering ved anlæg afcyklestierog gangstier af cementstabiltseret jord, og bliver foretrukket ved alle lettere iromle arbejder, f.eks. tromling af skolepladser og ved reparationsarbejder. Trom len kan anvendes m. eller u. vibration. Broehurer for alle t1per R t MAS lromlar sende pi forlangende. RI N G STED J E R N STØB ER I & MASK I N FA B R I K AIS TELEFON RINGSTED 1848 A 17

40 Fa. J. F. Nielsen Entreprenør & Vognmandsforretning Vorup pr. Randers Telf Levering af VEJMATERIALER W. Ewald Madsen & O. Jensen Ingeniør og Entreprenørforretning M. af I. og E. Telefon (045) He)g da 13 VOJENS Vejbygning. Kloal<arbeJde ROSKILDE MASKINFABRIK Emil Andersen Roskilde TH Stenbrud og Skærvefabrik NØRRE SMEDEBY AJS Vllsbæk pr. Kliplev Leverandør til samtlige sønder jydske Amter Tlf. Kliplev 8116 På Tjæreborg Cementstøberi vibreres alt Viby betonrørspresse vibrerer og presser rør i alle størrelser efter Ingeniørforen. normer. A 52. Tlf. Tjæreborg 21 A/s Fyns Vejmaterialefabrlk (MEX A S) 0 DEN SE - Tif Vejmaterialer, Vejtjære, Asfaltemulsion, T æppebelægningcr Betonvarefabrikken LØVEN" " er fuld.st.icndig moderniseret og r.ttlonallstttt. Blde sto VlHY 011: junior og.alt i vibration. Trekanten nr. 20 erhvervet TU. 40 Svinget Vardevef 9, Skje,,., Tlf. 240 print HUND RASMUSSEN Ingeniør & Entreprenør Telefon Aalborg 7773 "Nordmark" pr. Gug A 18

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune 1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1

Læs mere

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden Trafik på Halsskov Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden 1 1 Svinget Revvej- Skovbrynet Fra begge sider er svinget farligt og uoverskueligt. Der bør derfor opsættes en tavle A 41.1

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2 Vejteknik Hvordan man bestemmer en vejs geometri Kursusgang 2 Oversigt over min kursusdel Linieføringens geometri (funktion og krav) Linier, cirkler, klotoiden Linieføringens segmentering Længdeprofilets

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. december 2014 Sag 178/2014 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jørgen Thomsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing Falster den

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS

Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS Velkommen til Grundkursus i vej- og trafikteknik Vejteknik i byen Velkommen til Vejteknik - Hvem er jeg? Navn: Erik Kjems Uddannet på AAU, Konstruktion, spec. Offshore Vejingeniør i amtet (1988 1991) Ph.d.

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regler for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, for de af Tårnby Kommunalbestyrelse bestyrede veje, stier og pladser, samt de i Tårnby

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune (som vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 25. januar 2016) I medfør af lov om offentlige veje, lov

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om overkørsel

Klage over afslag på ansøgning om overkørsel Dato 19. august 2016 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/15992-43 Side 1/6 Klage over afslag på ansøgning om overkørsel Vejdirektoratet har behandlet din klage af

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Skilte i det åbne land

Skilte i det åbne land Skilte i det åbne land Vejledning om regler for skilte i det åbne land Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Pas på landskabet... 3 Efter Naturbeskyttelsesloven... 4 Hvordan må skiltet se ud, og hvor må

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Linieføringens segmentering

Linieføringens segmentering Linieføringens segmentering Segmentinddelingen bestemmer, hvorvidt beregningen er mulig. " (Svarer lidt til statisk bestemt eller ubestemt konstruktion) Et segment findes imellem tvangspunkterne Man opererer

Læs mere

Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest

Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Redegørelse Journal nr.: 04-610/3 13. april 2005 Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Undersøgelserne er udført af Havarikommissionen for

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune 1 1. Indledning...3 2. Kommunale veje, stier og pladser...3 3. Kommunens opgaver...3 4. Grundejernes forpligtelser...5 5.

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag D O M afsagt den 8. april 2014 Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod Tiltalte (T1) og Tiltalte (T2) Arrestantsag Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift

Læs mere

Vasevej cykelsti og vejregulering

Vasevej cykelsti og vejregulering Vasevej cykelsti og vejregulering Tegningen viser, hvordan Vasevej ændres - med dobbeltrettet cykel- og gangsti. De røde linjer viser henholdsvis ny kørebane og cykelsti, den hvide det eksisterende vejforløb.

Læs mere

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev.

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev. nordfyns kommune September 2007 Rev. november 2013 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE Sidel Side 2 nord Fyns kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning

Læs mere

Grundejerforeningen Hårbølle Strand

Grundejerforeningen Hårbølle Strand Grundejerforeningen Hårbølle Strand www.grfhs.dk e-mail: grfhs.post@gmail.com Mødereferat Den 13/11-2007 Emne: Vejbesigtigelse på Baldersvej Tid: Torsdag den 28/6-2007 kl. 15.00. Sted: Baldersvej i Hårbølle.

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje I henhold til lov om offentlige vejes 62 og lov om private fællesveje 8, 23, 79 m.fl., fastsættes regler for vintervedligeholdelse og renholdelse

Læs mere

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet.

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet. Velkommen til nyhedsbrevet om Det. I dette brev giver vi en orientering om den seneste udvikling i regi af Det. Emnerne er kortet Overblik Over Vejarbejder, faste omkørselsruter og fælles trafikinformation.

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse Indholdsfortegnelse LOVGRUNDLAG:... 3 I. OFFENTLIGE VEJE OG STIER.... 3 A. SNERYDNING... 3 Vejbestyrelsens opgaver... 3 Grundejernes forpligtelser....

Læs mere

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. D O M afsagt den 22. april 2014 Rettens nr. 2A-1978/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Tiltalte, er tiltalt for: 1. ved den 20. februar 2012

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 1 - VINTER REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 2-19. juni 2007 VINTERUDVALGET FORORD Som følge af kommunalreformen har Vinterudvalget

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE September 2007 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i NORDFYNS KOMMUNE Vinteren 2007/2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Vintervedligeholdelse offentlige

Læs mere

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED JULI 2014 BRØNDERSLEV KOMMUNE INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED UDBUD AF SNERYDNING 2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2014

Læs mere

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Projektforslag Januar 2016 Udgivelsesdato : Januar 2016 Vores reference : 14.8400.38 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

Valgplakater på vejarealer

Valgplakater på vejarealer Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater September 2017 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: September 2017 Tryk: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster

Læs mere

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Brandveje og Brandredningsarealer Indhold 1. Formål... 2 2. Lovhjemmel... 2 3. Anvendelsesområde... 2 4. Regler for arealer til redning og slukning...

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE RENHOLDELSE

REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE RENHOLDELSE Teknik- og Miljøforvaltningen Vej-, Park- og Forsyningsafdeling Dato: oktober 2007 REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE for de af kommunalbestyrelsen bestyrede veje og stier samt de i kommunen

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

M 10 Færge for gående og cyklende. M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer.

M 10 Færge for gående og cyklende. M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer. M 10 Færge for gående og cyklende M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer. M 12 Lufthavn Angiver flyveplads, der også må beflyves af taxifly. M 13 Jernbanestation Angiver station for persontog.

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

F A X E K O M M U N E

F A X E K O M M U N E F A X E K O M M U N E VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Kommunens pligter Offentlige veje og stier mv., der administreres af kommunen...4 2.1 Snerydning...4

Læs mere

I forbindelse hermed beder I om at få oplyst, i hvilke situationer et oplag er til "ulempe for færdslen".

I forbindelse hermed beder I om at få oplyst, i hvilke situationer et oplag er til ulempe for færdslen. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juli 2008 08/07162 BIDRAG TIL VEJLOVENS 102 STK. 1 NR. 1, 102, STK. 2, SMH MED 112, STK. 1 OG 114, STK. 2. Bidrag til fortolkning af vejlovens 102, stk. 1 og

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

AFVANDING I BASISTVÆRPROFILET

AFVANDING I BASISTVÆRPROFILET DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.11.2012 13/19328-2 JN jn@vd.dk 7244 2372 AFVANDING I BASISTVÆRPROFILET VURDERING AF HVILKE AFVANDINGSELEMENTER DER SKAL INDGÅ I BASISTVÆRPROFILET, SAMT DIMENSIONER

Læs mere

Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling

Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling Brandvæsenets adgangsforhold i Odense Kommune Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling Åsumvej 35 5240 Odense NV Telefon 6551 1800, Telefax 6591 8574 www.odense.dk/brand Juni 2013 FORMÅL Disse retningslinier

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2

YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2 YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2 Det følgende er en beskrivelse samt tegninger af det 3-i-2 system, jeg fremstillede i 1982. Brug evt zoom-funktionen i denne PDF-fil for at se de enkelte

Læs mere

Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m.

Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. Teknik & Miljø R E G U L A T I V Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. (Lov 714 af 11. september 1997) Teknik & Miljø Regulativ for snerydning, glatførebekæmpelse og rengøring af

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Staghøjvej 3-5, 6630 Rødding

Staghøjvej 3-5, 6630 Rødding TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 23-02-2015 Sagsnr.: 12/13709 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Forslag til kendelse

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Nordfyns Kommune. Rundkørsel ved Lunde. Etablering af firbenet rundkørsel

Nordfyns Kommune. Rundkørsel ved Lunde. Etablering af firbenet rundkørsel Nordfyns Kommune Rundkørsel ved Lunde Etablering af firbenet rundkørsel April 2009 Nordfyns Kommune Rundkørsel ved Lunde Etablering af firbenet rundkørsel April 2009 Ref 09629002 LD00096-2-MAW(2) Version

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. februar 2015 Sag 222/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 17.

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Udbud af vintervedligeholdelse Snerydning og glatførebekæmpelse

Udbud af vintervedligeholdelse Snerydning og glatførebekæmpelse Snerydning og glatførebekæmpelse Vintervedligeholdelse - Instruks Lastbil Udgivelsesdato : 27.april 2016 Version : 1.0 Udarbejdet af : CLAW Kontrolleret af : MBF Godkendt af : LAG Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UDKAST. Bascon. 1 Indledning. Sofieskolen, Bosted på Damsagervej. 1.1 Damsagervej. Trafikanalyse NOTAT 22. januar 2016 TVO

UDKAST. Bascon. 1 Indledning. Sofieskolen, Bosted på Damsagervej. 1.1 Damsagervej. Trafikanalyse NOTAT 22. januar 2016 TVO UDKAST Bascon Trafikanalyse NOTAT 22. januar 2016 TVO 1 Indledning Bascon har anmodet Via Trafik om at vurdere de trafikale konsekvenser af at udvide bostedet på Damsagervej fra 9 til 18 lejligheder. Herudover

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17

Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17 Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17 Udtalt over for justitsministeriet, at jeg måtte nære betænkelighed ved at tilslutte mig ministeriets opfattelse, hvorefter det for at henføre et forhold under

Læs mere

Kapitel 9. Friluftsreklamer

Kapitel 9. Friluftsreklamer Kapitel 9. Friluftsreklamer 9.1. Indledning 9.2. Virksomhedsreklamer, trafikpropaganda m.v., samt mindre oplysningsskilte 9.3. Reklamer på idrætsanlæg 9.4. Ikrafttrædelse 9. l. Indledning Den hidtidige

Læs mere

Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 11. marts 2015 er ulovlig. Vi skal derfor bede Aalborg Kommune om at tilbagekalde påbuddet.

Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 11. marts 2015 er ulovlig. Vi skal derfor bede Aalborg Kommune om at tilbagekalde påbuddet. Dato 28. august 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 15/05373-29 Side 1/5 Fjernelse af granitgrus i rabatareal Vejdirektoratet har behandlet en klage af 23. marts 2015

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere