SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN
|
|
- Jonas Thorsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver fra stibunden. Samtidig ses en stor variation i forekomsten af diarré mellem stier fra samme hold og mellem hold inden for besætningen. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, SVINEPRODUKTION LOLA KATHE TOLSTRUP, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, SVEN ERIK JORSAL* *DTU Veterinærinstituttet UDGIVET: 8. JANUAR 2018 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Sundhed Sammendrag Der blev i denne undersøgelse ikke fundet en klar sammenhæng mellem antallet af diarréklatter i stibunden og fund af bakterier ved brug af sokkeprøver. En beslutning om antibiotikabehandling af diarré bør derfor ikke udelukkende bero på synlig diarré i stibunden men skal suppleres med mikrobiel diagnostik og kendskab til smittedynamikken i besætningen. Hvis grise får infektiøs tarmbetændelse, viser det sig mange gange ved diarré. I nogle tilfælde vil der dog ikke være synlige tegn på sygdom, og andre gange skyldes diarré ikke en infektion. Dette gør det vanskeligt at diagnosticere tarmbetændelse ud fra klinisk synligt diarré alene. Tidligere undersøgelser, primært hos smågrise, har konstateret, at antibiotikabehandling optimalt bør ske tidligt, umiddelbart inden der observeres klinisk diarré i stien. Derfor var formålet med denne undersøgelse at evaluere den 1
2 tidsmæssige sammenhæng mellem fund af bakterier ved sokkeprøver og udbrud af diarré i slagtesvinestalden. Undersøgelsen foregik i to besætninger, hvor man i besætning A inkluderede tre slagtesvinehold og i besætning B syv slagtesvinehold. Hvert hold bestod af grise indsat i samme sektion på samme dag. Inden for hvert hold blev der foretaget observationer i to dobbeltstier, hver bestående af to forsøgsstier med fælles fodertildeling. I alt blev der indsamlet observationer fra 40 forsøgsstier. Diarré blev vurderet én gang ugentligt ved diarréindeks, som angiver antal diarréklatter pr. gris i en given sti. Forekomsten af diarrébakterier blev målt hver fjerde uge ved sokkeprøver. Baggrund Diarré ved grise er et klinisk tegn, der indikerer forekomst af tarmbetændelse. Forekomst af diarré kan vurderes ved at tælle diarréklatter i stibunden. Derudover kan tilsmudsning af bagparten af en gris indikere diarré. Ikke alle grise med tarmbetændelse har synlig diarré, og ikke alle grise med synlig diarré har tarmbetændelse [1]. Tidligere studier, primært vedrørende smågrise, har derfor anbefalet, at observationer af diarré følges op med laboratorieundersøgelser, og at der benyttes specifikke diagnostiske grænseværdier i forbindelse med flokbehandling med antibiotika [1][2]. Der kan med fordel anvendes undersøgelser af bakterier ved qpcr på sokke- eller gødningsprøver, og anbefalingen er, at andelen af grise med tarmbetændelse bør være over 15 % for, at flokbehandling med antibiotika skal indledes; denne grænseværdi bør være over (4,5log10) bakterier/gram gødning. Udover grænseværdier for qpcr foreslås samtidig en grænseværdi for antallet af diarréklatter pr. sti til 1-3 klatter/sti, inden flokbehandling kan igangsættes [2]. Ovenstående resultater er baseret på tværsnitundersøgelser, hvor registrering af diarré og qpcr blev udført på enkeltstående tidspunkter, og det tidsmæssige forløb af diarré ikke blev registreret. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge den tidsmæssige sammenhæng mellem forekomst af diarréklatter og forekomst af diarrébakterier i slagtesvin. Diarré blev opgjort ved ugentlige tællinger af diarréklatter pr. gris i stien (diarréindeks), og sokkeprøver blev undersøgt hver fjerde uge for Lawsonia intracellularis, E. coli (F4/F18) og Brachyspira pilosicoli. Den tidsmæssige sammenhæng mellem ovenstående blev i denne undersøgelse evalueret med henblik på at kunne identificere eventuelle sammenhænge imellem diarréindeks og forekomsten af bakterier over tid. Hvis en sådan sammenhæng kan identificeres, vil det kunne assistere en beslutning om, hvornår antibiotikabehandling eller anden intervention skal igangsættes i forhold til, hvornår man observerer diarré i en given sti eller sektion. 2
3 Denne undersøgelse var en del af et større projekt, Universel Sundhed, hvorom der kan læses mere i Erfaring 1710 [3]. Det er et samarbejdsprojekt mellem SEGES og DTU Veterinærinstituttet, støttet af Svineafgiftsfonden. Materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført i slagtesvinestalde i to besætninger. I besætning A inkluderede man grise fra tre hold, og i besætning B inkluderede man grise fra syv hold. Ét hold bestod af grise fra én sektion, som var indsat på samme dato. Hvert hold omfattede fire forsøgsstier, parvis dannende dobbeltstier, som ikke var tilstødende (Figur 1). Holdene blev fulgt fra indsættelse i slagtesvinestalden til afgang ved slagtning. Figur 1. Et eksempel på en sektion med oversigt over medtagne forsøgsstier. Besætningsbeskrivelse Besætning A bestod af so-hold med årssøer fordelt på to lokaliteter med en årlig produktion af smågrise og slagtesvin. De anvendte slagtesvinestalde var indrettet i fem sektioner med seks dobbeltstier med indsættelse af 19 grise i hver sti, i alt stipladser. Besætningens sundhedsstatus var Blå SPF + MYK, APP6, APP12, PRRS-2. Grisene blev vaccineret mod PCV2 en uge efter fravænning. Undersøgelsen i besætning A forløb fra den 20. maj 2015 til den 4. november Besætning B omfattede et so-hold med årssøer og en årlig produktion af smågrise og slagtesvin. Slagtesvinestalden bestod af stipladser fordelt i fem sektioner. Hver sektion var indrettet med 14 dobbeltstier fordelt i to rækker, og 18 grise blev indsat i hver sti. Besætningen var ikke SPF-deklareret, men det var kendt, at besætningen var smittet med MYK, APP6, APP12, NYS og PRRS- 2. Dog varierede status i projektperioden på grund af sanering mod PRRS, almindelig lungesyge og 3
4 ondartet lungesyge undervejs. Undersøgelsen i besætning B forløb fra den 5. maj 2015 til den 21. november Diarréindeks Efter indsættelse af hvert hold i slagtesvinestalden blev der, af en tekniker, ugentligt registreret forekomst af diarré i hver af de fire forsøgsstier. Diarréforekomst blev målt ved, at en tekniker talte antallet af diarréklatter i hver sti efter oversigten i Figur 2. Tællingen blev foretaget ved det første besøg i sektionen på den pågældende dag. Et diarréindeks blev beregnet ved antallet af diarréklatter i en forsøgssti delt med antallet af grise i stien. Behandlingskrævende diarré i en sti er tidligere defineret som 1-3 klatter i en sti med grise [2], hvilket svarer til et diarréindeks mellem 0,02 og 0,17. I denne undersøgelse var diarré defineret ved et diarréindeks på 0,1 eller derover. Figur 2. Oversigt over normale gødningsklatter sammenlignet med diarréklatter (kilde: Rapport nr. 42, Videncenter for Svineproduktion). Sokkeprøver Sokkeprøver blev taget hver fjerde uge, én prøve for hver forsøgssti [4]. Første sokkeprøve blev taget i første uge efter indsættelse af grisene i slagtesvinestalden, med undtagelse af Hold 2, besætning B; her startede sokkeprøverne i uge 2. Sokkerne blev sendt til DTU-VET og analyseret ved qpcr for Brachyspira pilosicoli, E. coli (F4/F18) og Lawsonia intracellularis. Grænseværdien for massiv udskillelse af bakterier ved en sokkeprøve var over (4,5log10) bakterier/gram gødning for det samlede bakterieantal. 4
5 Resultater og diskussion Se Appendiks 1 for en grafisk fremstilling af resultaterne angående diarréindeks og sokkeprøvesvar for alle hold. Diarré Diarréforekomsten i stierne varierede meget mellem de forskellige forsøgsstier og de forskellige hold. Især i besætning A observerede man en markant forskellighed mellem holdene og ligeledes imellem stier i samme hold. Denne variation var mindre udtalt i besætning B, hvor diarré generelt opstod i den første halvdel af perioden i slagtesvinestalden, dog med undtagelse af enkelte stier. Der kunne observeres en mindre tendens til, at forsøgsstierne i samme dobbeltsti i besætning B havde ensartede mønstre for diarréobservationer, mens denne ensartethed ikke kunne observeres for forsøgsstier, der ikke var i samme dobbeltsti inden for samme hold. I og med at variationen mellem stierne i det enkelte hold var stor, bør diarréklatter tælles i alle stier for at bedst kunne vurdere den gennemsnitlige forekomst af diarré i et hold. For enkelte stier var diarréindekset kun ved en enkelt prøvetagning over 0,1, mens der for andre stier bemærkedes tilbagevendende diarrétilfælde (indeks over 0,1) i løbet af hele prøvetagningsperioden. Ved enkelte prøvetagninger observerede man et diarréindeks på over 0,5 i en sti, men som oftest lå observationerne under 0,4. Sokkeprøver Lawsonia intracellularis var den hyppigst påviste bakterie i samtlige prøver indeholdende bakterier, efterfulgt af B. pilosicoli. E. coli, som kun blev isoleret i få tilfælde (Tabel 1), hvilket er i overensstemmelse med, at E. coli kun har betydning for de yngste slagtesvin. I alt fandt man bakterier i 88 sokkeprøver ud af 154. Tabel 1. Antal af sokkeprøver indeholdende henholdsvis Lawsonia intracellularis, Brachyspira pilosicoli og E. coli (F4 og F18). Lawsonia intracellularis Brachyspira pilosicoli E. coli F4 E. coli F18 Antal prøver* 68 (77 %) 44 (50 %) 3 (3 %) 9 (10 %) *Mulighed for mere end én slags bakterie i hver sokkeprøve, derfor samlet over 100 %. I 60 tilfælde kunne man i sokkeprøven konstatere et antal bakterier, som overskred grænsen på bakterier/gram gødning. Ud af disse sokkeprøvesvar skyldtes 78 % (47/60) af tilfældene Lawsonia, de 17 % (10/60) skyldtes B. pilosicoli, og de sidste 5 % (3/60) skyldtes E. coli F4. E. coli F18 blev kun isoleret i små mængder. I besætning A erfarede man en tendens til, at det højeste antal bakterier i gødning kunne findes på anden måling, som lå 5-6 uger efter indsættelse i slagtesvinestalden. Alle gange var mængden af bakterier over 5
6 grænseværdien. Dog fandt man to ikke-tilstødende forsøgsstier, der begge havde den højeste udskillelse af bakterier ved den tredje prøvetagning. Ved fjerde prøvetagning havde ingen stier bakterier på sokkeprøven bortset fra én enkelt, som lå lige under grænseværdien. To af stierne havde kun fået taget de første tre prøver, da grisene var slagtet kort tid før fjerde prøveudtagning (se Appendiks 1). Besætning B havde ligesom besætning A det højeste antal bakterier på anden prøvetagning i de første tre hold, mens bakterieantallet for Hold 4-7 først steg til det højeste på tredje prøvetagning. Det kan bemærkes, at der var sammenfald mellem det observerede mønster af smitteudskillelse og PRRS status, da Hold 4-7 blev indsat efter saneringen. I Hold 1-3 er alle stier på anden prøvetagning over grænseværdien for antal bakterier pr. gram gødning med undtagelse af én sti i Hold 3. Denne sti lå nær men ikke over grænseværdien for sokkeprøven, og den anden sti i dobbeltstien havde på samme tidspunkt en sokkeprøve, der lå over 9log10. Alle stier havde ingen bakterier i sokkeprøven ved fjerde prøvetagning bortset fra én sti i Hold 4, hvor den anden sti i dennes dobbeltsti lå meget nær grænseværdien (se Appendiks 1). Der blev altså observeret stor variation mellem stier og hold i begge besætninger. Derfor er en kontinuerlig og korrekt overvågning relevant. Observeret sammenhæng mellem forekomst af bakterier og diarré I undersøgelsen fandt man ingen klar sammenhæng mellem antallet af diarréklatter og fund af bakterier på samme dag. Man erfarede en stor variation i, hvornår der blev observeret klinisk diarré i stibunden i forhold til fund af bakterier på sokkeprøven (Appendiks 1; Figur 3). Der opstod flere perioder med diarré, hvor der ikke blev påvist bakterier over grænseværdien umiddelbart før eller efter. I over halvdelen af tilfældene ved en sokkeprøve over grænseværdien kunne der observeres diarré i de to tællinger af diarréklatter, der gik forud for sokkeprøven. For en sokkeprøve under grænseværdien sås dette kun i under en tredjedel af tilfældene. I de to tællinger af diarré, der fulgte efter en sokkeprøve, observeredes der ingen forskel i antallet af diarrétilfælde afhængig af mængden af bakterier (Figur 3). 6
7 60 Andel af prøver (% af prvøer) Før sok over grænseværdi Før sok under grænseværdi Efter sok over grænseværdi Efter sok under grænseværdi Fund af diarre Figur 3. Andelen af sokkeprøver, hvor der ved henholdsvis to diarrétællinger før og to tællinger efter blev fundet udbrud af diarré (diarréindeks > 0,1). Grænseværdien for bakterier i en sokkeprøve blev angivet som bakterier/gram gødning. Det kan være problematisk at bestemme tidspunktet for antibiotikabehandling ud fra diarréindeks alene grundet usikkerheden om, hvorvidt diarrétilfældet er infektiøst betinget, ligesom der også var stier med høj forekomst af bakterier uden synlig diarré. Dette bekræftes ligeledes af andre studier, hvor man har understreget vigtigheden i at udføre mikrobiel diagnostik sammen med vurdering af klinik for at fastslå forekomsten af tarmbetændelse. Det gælder især for Lawsonia intracellularis, at foruden diarré kan utrivelighed/nedsat tilvækst være et dominerende symptom hos nogle af grisene. Det bedste tidspunkt for antibiotikabehandling har tidligere vist sig at være ved et lavt diarréniveau og tilstedeværelsen, dog ikke nødvendigvis et højt niveau, af bakterier [5]. Den undersøgelse blev dog lavet på smågrise, men konklusionen lød, at det ikke var muligt at bestemme det korrekte tidspunkt for antibiotikabehandling udelukkende baseret på klinisk diarré, og at behandlingen således ofte ville være igangsat for sent i forhold til påvirkning af tilvæksten. I indeværende undersøgelse kan vi dog se nogle stier med et diarréindeks over 0,1 umiddelbart før en sokkeprøve med bakterier (uanset antallet mængden af bakterier), hvilke muligvis ville være behandlet rettidigt på baggrund af diarréindeks. Alle hold i besætning B blev behandlet mod diarré i tre dage i den første uge efter indsættelse i henhold til besætningsdiagnosen. I og med at der er en stor variation i udbrud af diarré, og at alle hold blev behandlet på samme tidspunkt, vurderes disse behandlinger ikke at influere på diarrémønstreret holdene imellem. Dog kan det være medvirkende årsag til, hvornår udskillelsesniveauet af bakterier, målt på sokkeprøverne, blev fundet. Endvidere kan evt. flokbehandlinger, som ikke er registeret i undersøgelsens logbog, have indflydelse på udskillelsesniveauer samt forekomst af diarréklatter og kan derfor have indflydelse på konklusionerne i denne meddelelse. Det bør endvidere noteres, at der på baggrund af denne undersøgelse ikke kan konkluderes på optimal diarrédiagnostik og -behandling, men resultaterne indikerer, at systematiske registreringer af diarré bør 7
8 kombineres med undersøgelser af sokkeprøver som et rådgivningsværktøj i samarbejde med den praktiserende dyrlæge. Undersøgelser gennemføres i flere besætninger efter en modificeret model ultimo 2017 med henblik på at reducere omkostninger til analyserne. Konklusion Baseret på sokkeprøverne kunne man se, at der var stor variation i, hvornår prøverne var over grænseværdien inden for et enkelt hold og mellem holdene. Der var nogen overensstemmelse mellem resultaterne fra de enkelte stier i samme dobbeltstier. Dog kan det ikke anbefales at udvælge enkelte stier som repræsentation for et helt hold, da der var betydelig variation mellem forskellige dobbeltstier i samme hold. Sokkeprøverne bør udtages ved at gennemgå samtlige stier i en sektion som tidligere anbefalet. Denne undersøgelse viser samtidig, at diarréklatter er en usikker metode til at estimere mængden af tilstedeværende bakterier, hvilket kan forklares ved, at nogle diarréer er non-infektiøse, og nogle tarmbetændelser ikke giver klinisk diarré. Diarréklatter er dog ofte den bedst mulige måde til undersøgelse for potentiel tarmsygdom i det daglige staldarbejde, og sammen med en viden om den grundlæggende forekomst af diarrébakterier i besætningen vil man stå stærkere i forhold til valg af tidspunkt for opstart af antibiotikabehandling. Samtidig vil det, med vished om hvilken bakterie der skaber sygdom, kunne vælge det mest korrekte antibiotika til behandling. Referencer [1] N. Weber, J. P. Nielsen, A. S. Jakobsen, L. Pedersen, C. F. Hansen og K. Pedersen,»Occurrence of diarrhoea and intestinal pathogens in non-medicated nursery pigs,«acta Veterinaria Scandinavica, nr. 57:64, [2] K. S. Pedersen,»ANBEFALINGER OMKRING DIAGNOSTIK AF DIARRESYGDOMME HOS SMÅGRISE OG SLAGTESVIN, VERSION 2,«Videncenter for Svineproduktion, [3] N. Dupont, C. S. Kristensen, S. E. Jorsal, M. Q. Pawlowski, C. Kirkeby, P. K. Nielsen, P. Bækbo, K. Havn, M. Arede, L. E. Larsen og J. Nielsen,»UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING,«SEGES Svineproduktion, [4] K. Pedersen, E. Okholm, M. Johansen, Ø. Angen, S. E. Jorsal, J. Nielsen og P. Bækbo,»Clinical utility and performance of sock sampling in weaner pig diarrhoea,«preventive Veterinary Medicine, nr. 120, pp , [5] N. R. Weber, K. S. Pedersen, C. F. Hansen, M. Denwood, C. K. Hjulsager og J. P. Nielsen,»Batch medication of intestinal infections in nursery pigs A randomised clinical trial on the efficacy of treatment strategy, type of antibiotic and bacterial load on average daily weight gain,«peventive Veterinary Medicine, nr. 137,
9 Deltagere Tekniker: Jens Ove Hansen, Thomas Lund Sørensen, Søren Justesen Statistiker: Julie Krogsdahl Evt. andre deltagere: Nana Hee Dupont, Mia Qvist Pawlowski, Claus Hansen, Ken Steen Pedersen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //CSK// 9
10 Appendiks 1 Hver graf angiver resultater fra sokkeprøver og diarréindeks over tid i begge besætninger. Forklaring af begreber brugt i graferne er som følger: Begreb Stiplede linjer Ubrudte linjer Log (test_value) Date Sti Forklaring Viser resultater fra sokkeprøver (bakterieantal pr. gram gødning) Viser resultater fra tælling af diarréklatter (diarréindeks) Samlede bakterieantal pr. gram gødning på log-skala Dato (viser fra indsættelse i til afgang fra slagtesvinestalden) Angiver individuelt stinummer for hver forsøgssti. De to første numre og de to sidste fra hvert hold former en dobbeltsti. Figur 4. Besætning A, Hold 1. 10
11 Figur 5. Besætning A, Hold 2. Figur 6. Besætning A, Hold 3. 11
12 Figur 7. Besætning B, Hold 1. Figur 8. Besætning B, Hold 2. 12
13 Figur 9. Besætning B, Hold 3. Figur 10. Besætning B, Hold 4. 13
14 Figur 11. Besætning B, Hold 5. Figur 12. Besætning B, Hold 6. 14
15 Figur 13. Besætning B, Hold 7. Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereINGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF
INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereSOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE
SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE ERFARING NR. 1406 Sokke-prøver til undersøgelse af diarre hos smågrise medførte ændringer i antibiotikabehandling og forebyggende tiltag. De bidrager
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereANBEFALINGER OMKRING DIAGNOSTIK AF DIARRESYGDOMME HOS SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
ANBEFALINGER OMKRING DIAGNOSTIK AF DIARRESYGDOMME HOS SMÅGRISE OG SLAGTESVIN RAPPORT NR. 42 Rapporten samler information omkring de sidste 5 års forskningsresultater vedrørende diagnostik af diarresygdomme
Læs mereUNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING
UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING ERFARING NR. 1710 Simple grafiske fremstillinger er et skridt på vejen mod sundhedsovervågning i realtid. Samtidig kan graferne give en bedre forståelse af fortløbende resultater
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereDiarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Læs mereBehandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin
Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter
Læs mereBIG DATA I SVINESTALDEN
BIG DATA I SVINESTALDEN Nils Toft og Charlotte Sonne Kristensen Herning 26. oktober 2016 Nils Toft Cand.scient.oecon., Phd Professor i Epidemiologi Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge, Phd Afdelingsleder
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereBETYDNING AF LAWSONIA OG GØDNINGSSCORE FOR DAGLIG TILVÆKST I SLAGTESVIN
BETYDNING AF LAWSONIA OG GØDNINGSSCORE FOR DAGLIG TILVÆKST I SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 903 Grise med diarré med enten lav, moderat eller massiv forekomst af Lawsonia voksede hhv. 872 g/dag, 807 g/dag og
Læs mereLUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus
Læs mereOBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME
OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME ERFARING NR. 1718 Luftvejsagens smitte varierer meget inden for den enkelte besætning. Det er derfor vigtigt med et indgående kendskab til både det kliniske
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs mereIntroduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;
Læs mereHÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE
HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereProbiotika. Poul Bækbo. - fravænning af en sund gris? Chefkonsulent, dyrlæge. Fodringsseminar
Probiotika - fravænning af en sund gris? Poul Bækbo Chefkonsulent, dyrlæge Fodringsseminar 10.04.19 Hvem er Poul Bækbo? 2.. Dyrlæge i 1982 ph.d. 1989 Dipl. ECPHM 2009 Specialdyrlæge 2018 To år i almen
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereOptimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.
Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mere45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Læs mereSOLACYL DÆMPEDE IKKE LAVGRADIG FRAVÆNNINGSDIARRÉ HOS GRISE
SOLACYL DÆMPEDE IKKE LAVGRADIG FRAVÆNNINGSDIARRÉ HOS GRISE ERFARING NR. 1805 Solacyl dæmpede ikke fravænningsdiarré i én besætning. Grisene fik foder uden medicinsk zink og havde lavgradig fravænningsdiarré.
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereBEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST
BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereBETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN
BETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1124 Mavesår havde en negativ indflydelse på tilvæksten ved galtgrise, hvilket ikke var tilfældet hos sogrisene.
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereBETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER
Støttet af: BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1908 I denne undersøgelse så PCV2 ikke ud til at være det store problem i danske sobesætninger,
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereÅrsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereNY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED
NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet
Læs mereVETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER
VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:
Læs mereSEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mere) udgør forbruget til indikationen gastrointestinale
Smågrisediarre Kliniske, patologiske og mikrobiologiske forhold ved klinisk smågrisediarre Ken steen pedersen AdjunKt i svinesygdomme specialdyrlæge, ph.d., diplomat ecphm institut for produktionsdyr og
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereSalmonella er der flere problemer nu?
Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereSO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES
SO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES Årsmøde Poul Bækbo, Chefkonsulent, Dyrlæge, PhD Vet Team 2017 Charlotte Sonne Kristensen, Afdelingsleder, Dyrlæge, PhD TEAM SUNDHED & VELFÆRD Vi skaber viden om sunde grise
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereReduktion i antibiotikaforbrug-
Reduktion i antibiotikaforbrug- HVORDAN NÅR VI MÅLET? Christian Bonnerup Møller, dyrlæge, Hyovet Nicolai Weber, dyrlæge, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018 Indhold Status & målsætninger for antibiotikaforbruget
Læs mereBAKTERIELLE PATOGENER
SVIN BAKTERIELLE PATOGENER i fæces fra fravænningsgrise i 214-216 - og valg af antibiotika til behandling før og efter laboratorieundersøgelse TEKST VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, SVEN ERIK LIND JORSAL 2, ELISABETH
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereEN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK
EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have
Læs mereSUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereNY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?
NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen
Læs mereDagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn
Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i
Læs mere