BAKTERIELLE PATOGENER

Transkript

1 SVIN BAKTERIELLE PATOGENER i fæces fra fravænningsgrise i og valg af antibiotika til behandling før og efter laboratorieundersøgelse TEKST VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, SVEN ERIK LIND JORSAL 2, ELISABETH OKHOLM NIELSEN 3, NILS TOFT 4 1 Dyrlæge, ph.d., Afdeling for Veterinær Diagnostik og Beredskab, DTU Veterinærinstituttet 2 Veterinærkonsulent, Afdeling for Veterinær Diagnostik og Beredskab, DTU Veterinærinstituttet 3 Fødevarestyrelsen 4 Professor, Afdeling for Veterinær Diagnostik og Beredskab, DTU Veterinærinstituttet Sammendrag Diarre er hovedindikationen for antibiotikabehandling i den danske svineproduktion, som næsten udelukkende behandles ved flokmedicinering. Da antibiotikabehandling generelt skal være velbegrundet har det siden 1. juni 214 været lovpligtigt at foretage mikrobiologisk undersøgelse i forbindelse med flokbehandling af svin ved diarre og luftvejslidelser. I perioden er disse undersøgelser primært foretaget på DTU Veterinærinstituttet ved PCR undersøgelser for Escherichia coli (F4 og F18), Lawsonia intracellularis og Brachyspira pilosicoli. Laboratoriedata for viser en nogenlunde stabil forekomst af de mest almindelige bakterielle tarmpatogener. Patogene E. coli (F4 og F18) var de hyppigst påviste patogener i hele perioden (63 % til 7 % af undersøgte besætninger), og de forekom hovedsagligt (i 94 % af tilfældene) i moderat til massive mængder. Også L. intracellularis blev hyppigt påvist, men i 26 % af infektionerne med L. intracellularis tilfældene kun ved lavgradig forekomst. Moderat til massiv forekomst af L. intracellularis blev påvist i 41 % 49 % af besætningerne. Brachyspira pilosicoli i moderat-massive mængder blev påvist i 37 % 39 % af besætningerne, hyppigst som blandingsinfektion med de andre patogener. Tetra cykliner var de mest almindeligt anvendte antibiotika uanset laboratoriefund, og kun i et mindretal af besætninger ændrede dyrlægen valg af foretrukket antibiotikum. Pleuromutiliner anbefales som førstevalg til både L. intracellularis og B. pilosicoli, grundet høj følsomhed, men blev kun anvendt i et mindretal af besætninger, hvor disse patogener blev påvist. I relation til B. pilosicoli sås dog en lille stigning i anvendelsen af pleuromutiliner efter laboratoriefund. Grundet udbredt tetracyclin-resistens er det afgørende, at der foretages resistensbestemmelser ved infektion med E. coli inden anvendelse af tetracykliner. Baggrund Bekendtgørelse (nr. 534 af 27/5/214) vedr. sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger trådte i kraft 1. juni 214 (gældende BEK nr af 14/12/216). Bekendtgørelsen indeholder regler for anvendelse af flokbehandling i svinebesætninger, hvor flokbehandling er defineret som indgivelse af antibiotika-holdige lægemidler gennem vand eller foder til svin. I henhold til bekendtgørelsen skal der foretages laboratorieundersøgelse i forbindelse med ordinering af antibiotika til flokbehandling af mave-/tarmlidelser og luftvejslidelser. Dyrlægen skal udtage og indsende materiale fra ubehandlede, behandlingskrævende dyr. For mave-/ tarmlidelser skal indsendelsen mindst indeholde fæcesprøver og/eller tarm og/ eller kadavere. Fæcesprøven kan indsamles som sokkeprøve eller en poolet fæcesprøve. Flokbehandling anvendes især til fravænningsgrisene, som også er karakteriseret ved et regelmæssigt ordinationsmønster med månedlige ordinationer, hvorimod ordination til slagtesvin ofte er mere uregelmæssigt (Jensen et al., 21). Hos fra- 24 DVT 9 217

2 3 25 procent af besætninger E.coli+B. B. pilosicoli + L. pilosicoli + L. intracellularis intracellularis E.coli+B. pilosicoli E.coli+L. intracellularis E. coli L. intracellularis B. pilosicoli Nega:v Lavgradig Figur 1. Resultater fra undersøgelse (PCR) for tarmpatogener fra fravænningsgrise på DTU-Vet Ecoli = Escherichia coli (F4 eller F18). Bpilo = brachyspira pilosicoli; Laws = Lawsonia intracellularis. vænnede grise administreres antibiotikabehandlingerne næsten udelukkende peroralt, og for 75 % af antibiotikaforbruget er gastrointestinale lidelser angivet som hovedindikation på recepten (21). Diarre hos fravænnede grise (7-3 kg) er oftest associeret med bakterier. De bakterielle patogener drejer sig næsten udelukkende om hæmolytiske E. coli (F4 eller F18), Lawsonia intracellularis eller Brachyspira pilosicoli (Pedersen et al. 214). Da det oftest ikke er muligt at skelne infektioner med disse fire patogener ud fra de kliniske symptomer, anbefaler bekendtgørelsen, at indsendte prøver undersøges for alle fire agenser. Teoretisk kan andre bakterielle patogener være årsag til diarre, men eksempelvis er B. hyodysenteriae (svinedysenteri) sjælden som følge af udbredelsen af SPF-systemet, og salmonella påvises forholdsvis sjældent i relation til klinisk sygdom hos grise. Som følge af bekendtgørelsen er antallet af laboratorieundersøgelser for diarrepatogener hos svin steget markant, hvilket giver mulighed for at følge udviklingen i forekomsten af de almindelige tarmpatogener hos svin. Formålet med nærværende studie var dels at undersøge forekomsten af de forskellige patogene bakterier i fæces fra fravænningsgrise i 214, 215 og 216. Formålet var endvidere at undersøge, hvorvidt valget af antibiotika ændredes i relation til laboratoriepåvisning af de forskellige patogener i 214, dvs. i forbindelse med indførelse af bekendtgørelsen. Materialer og metoder Laboratorieundersøgelser I henhold til bekendtgørelsen skal indsendelsen mindst indeholde fæcesprøver og/ eller tarm og/eller kadavere. Fæces undersøges ved kvantitativ PCR, såkaldt PCRdiarrepakke på DTU Veterinærinstituttet. Tarmstykker undersøges på DTU-Veterinærinstituttet ved immunhistokemiske metoder, mens bakteriologisk undersøgelse for E. coli med resistensbestemmelse foretages på indsendelser af kadaver, tarm eller fæces til Laboratorium for Svinesygdomme (SEGES, Kjellerup). I perioden blev langt de fleste analyser udført på DTU Veterinærinstituttet (Årsrapport vedr. laboratorieundersøgelser på svin i 214, 215 og 216). Resultater vedr. undersøgelser for tarmpatogener er i denne undersøgelse udtrukket fra veterinærinstituttets laboratoriedatabase. Disse data omfatter fortrinsvis undersøgelser for bakterielle tarmpatogener på sokkeprøver og fæcesprøver. Prøverne undersøges almindeligvis for 4 bakterier: Brachyspira pilosicoli (B. pilosicoli), Eschericia coli (E. coli, fimbrietype F4 og F18) samtlawsonia interacellularis (L. intracellularis). Sokkeprøver og fæcesprøver undersøges ved kvantitativ PCR for de 4 nævnte patogener, mens de øvrige prøver (tarm eller bakterieisolater) undersøges ved immunhistokemi, PCR eller andre metoder. Resistensundersøgelser blev i den pågældende periode sjældent foretaget på mave-tarm patogener fra prøver sendt til DTU Veterinærinstituttet 1. Analyseresultaterne fra dyrkning og immunhistokemi/in-situ hybridisering anvendes ikke i nærværende undersøgelse, fordi det typisk er prøver, der sendes fra andre laboratorier til specialundersøgelse på DTU Veterinærinstituttet, og derfor ikke kan betragtes som en tilfældig stikprøve. Endvidere udelades besætninger, der kun har fået foretaget analyser for L. intracellularis og/eller Brachyspira spp. Disse 1 Siden er indført resistensbestemmelser af E. coli F4 og F18 i sokkeprøverne > DVT

3 SVIN besætninger udelades, da de sandsynligvist er undersøgt for E. coli spp. ved bakteriologisk dyrkning i Kjellerup (SEGES). Dermed bliver resultaterne ikke sammenlignelige med resultater fra PCR-diarrepakken. Også besætninger, som kun har fået lavet undersøgelse for E. coli, udelades. Dog inkluderes resultatet af enkeltanalyser, hvis der samtidig (samme modtage dato) er foretaget analyse af sokke - prøver og/eller diarrepakke. Kriterier for inklusion af besætninger I nærværende undersøgelse indgår kun besætninger, som opfylder følgende kriterier: 1. Analyser for B. pilosicoli, L. intracellularis, E. coli F4, og E. coli F18 ved PCR på sokke- eller fæcesprøver er foretaget i 214, 215 eller Laboratoriesvar med angivelse af aldersgruppe= fravænningsgrise eller manglende oplysning om aldersgruppe. Laboratorieundersøgelser, hvor aldersgruppe ikke er angivet, medtages her, fordi analyser med henblik på identifikation af mave-tarmpatogener mest sandsynligt er relateret til fravænningsgrise, hvis der er tale om en besætning med fravænningsgrise. 3. Fravænningsgrise er registreret på CHR-nummeret i CHR-registeret. 4. Besætningen har mindst 1 fravænningsgrise registreret i CHR per 1. april samme år, som analysen er foretaget. 5. Der er indgået aftale om sundhedsrådgivning (SRA) med tilvalgsmodul pr. 1. juni 214. Besætninger med mindre end 1 fravænningsgrise udelades, fordi der sandsynligvis er tale om»restgrise«og ikke egentlige smågrisebesætninger, og det faktuelle antal fravænningsgrise derfor formodentlig kan variere markant over tid. Datasættet til undersøgelse af forekomst af de 4 patogener omfatter 184 besætninger i 214, besætninger i 216 og 144 besætninger fra 216 på basis af kriterie 1-4. Valg af antibiotika før og efter laboratorieanalyse blev undersøgt for besætninger. Disse besætninger opfyldte kriterie 1-5 (1736 besætninger) i 214 og 215. Endvidere blev besætningerne blev udeladt, hvis der var mere end 3 måneder mellem første og sidste indsendelse til laboratoriet. Antibiotikaforbrug Data for ordination af antibiotika til peroral behandling af fravænningsgrise blev udtrukket fra VetStat og omregnet til antal standarddoser, ADD 15, som er standard-dosis til en 15 kg-gris. Antibiotikaforbrug betegner herefter antibiotika, som er ordineret til peroral behandling af fravænningsgrise, medmindre andet er angivet. Hvis laboratorieresultater er baggrund for ændringer i valg af antibiotikum eller seponering af antibiotika til behandling af diarre, må man forvente en vis latenstid, før forandringerne slår igennem. Derfor sammenholdes valget af antibiotikaforbruget i en 3-månedersperiode op til første indsendelse til laboratoriet med valg af antibiotikum i en 3-månedersperiode løbende fra 2 måneder efter sidste laboratorieresultat. I nogle besætninger anvendes to eller flere antibiotika i større eller mindre omfang. Imidlertid anvendes oftest kun et enkelt antibiotikum ad gangen, evt. to antibiotika; dette kan fx forekomme, hvis der skiftes antibiotikum undervejs i perioden, eller hvis der forekommer forskellige infektioner (indikationer) i besætningen. I denne undersøgelse ses derfor på, hvilke antibiotika dyrlægen har valgt fortrinsvis at ordinere til behandling af mave-tarminfektioner. I undersøgelsen inkluderes således al antibiotikum, der er ordineret til peroral behandling af mave-tarmlidelser hos fravænningsgrise i de besætninger. For hver af de besætninger og for hver 3-månedersperiode er det kvantitativt vigtigste antibiotikum (eller antibiotikagruppe) identificeret: For hver besætning opsummeres antibiotikaforbruget indenfor 3-måneders perioden på antibiotikagruppeniveau i en detaljeringsgrad, der giver mening i forhold til Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning. Eksempelvis samles alle aminoglycosider i en gruppe, mens colistin opgøres selvstændigt. Herefter udpeges det mest anvendte antibiotikum eller antibiotikagruppe (foretrukne antibiotikum) på CHRniveau for hver af de relevante 3-månedersperioder. Gruppering af besætninger på grundlag af laboratorieresultater Ved den kvantitative real-time PCR (q-pcr) besvares fæcesprøver ved 4 kvantitative mål: Massiv forekomst, moderat forekomst, lavgradig forekomst eller ikke Tabel 1. Klassifikation af 1653 svinebesætninger på grundlag af laboratorieresultater, Diagnose-gruppe (Laboratorieresultat) Procent Alle prøver negative for alle 4 bakterier 83 5 Mindst 1 prøve er fundet positiv med lavgradig forekomst af bakterien ( 1 3 ) Ingen med moderat-massiv forekomst 12 6 ECOLI positiv: ECOLI >1 5 pr gram fæces BPILO positiv: BPILO>1 4 pr gram fæces 46 3 LAWS positiv: LAWS>1 5 pr. gram fæces ECOLI og LAWS positiv (LAWS >1 5 eller ECOLI> 1 5. Begge >1 3 ) ECOLI og BPILO positiv (BPILO >1 4 eller ECOLI>1 5 ). Begge >1 3 ) 94 6 LAWS og BPILO positiv (BPILO >1 4 eller LAWS>1 5. Begge >1 3 ) LAWS, BPILO og ECOLI positiv (BPILO >1 4 eller LAWS >1 5 eller E. coli> 1 5. Alle >1 3 ) : Analyser for tarmpatogener hos fravænningsgrise: ECOLI= E. coli; BPILO= B. pilosicoli; LAWS=L. intracellularis 26 DVT 9 217

4 påvist. Ved q-pcr på sokkeprøverne anføres der i laboratoriesvarene antal kopier (= antal bakterier) pr. gram. For både fæcesprøver og sokkeprøver transformeres PCRresultaterne i denne rapport til en variabel, med tre klasser for hver bakterie: Der skelnes mellem negativ, lavgradig eller moderat-højgradig (se tabel 1). Denne skelnen mellem lavgradig og moderat-højgradig skyldes, at tidligere undersøgelser har vist, at den kliniske betydning af lavgradig forekomst af de 4 patogener er tvivlsom (Pedersen et al., 214). Ved flere resultater (flere prøver eller flere indsendelser) fra samme CHR-nr. anvendes for hvert patogen det resultat, som viser højest forekomst af bakterien. Besætningerne opdeles i»diagnosegrupper«i henhold til nedenstående kriterier (Tabel 1). Her skelnes ikke imellem, om det er E. coli F4 eller E. coli F18;»E. coli positiv«angiver således, at mindst en af de to E. coli-typer er fundet i et niveau over den angivne tærskel. Resultater Udviklingen i relativ forekomst af de fire patogener er vist i figur 1. Det foretrukne antibiotikum, der er ordineret til oral behandling i besætninger med fravænningsgrise med hhv. negative laboratoriefund eller bakterielle patogener i moderatmassive mængder i 214, fremgår af figur 2. De antibiotika, der er ordineret i besætninger med lavgradig forekomst af de bakterielle patogener, er ikke vist i figuren, men fordelingen af disse antibiotika svarede i al væsentlighed til antibiotika i besætninger med moderat-massiv forekomst af bakterierne. Diskussion Fordelingen mellem de forskellige diagnosegrupper er nogenlunde konstant over perioden , dog ses mindre forskydninger. De mest almindelige laboratoriefund er ren E. coli-infektion og blandingsinfektion med E. coli og L. intracellularis (Se Figur 1). Når patogenerne blev påvist, forekom E. coli næsten udelukkende (96 % af tilfældene) i moderat-massive mængder, mens L. intracellularis oftere (26 % af tilfældene) forekommer som lavgradig infektion. E. coli (F4 eller F18) blev fundet i moderat-massiv forekomst i 63 % af alle undersøgte besætninger i 214 stigende til 7 % i 216. Tilsvarende steg påvisningen af L. intracellularis i moderat til massive mængder fra 41 % i 214 til omkring 49 % af besætningerne i Fra 214 til 216, sås en let stigende tendens i andel af besætninger med blandingsinfektion med de to agenser, mens den enkeltvise forekomst af de to patogener synes at aftage. Tilsvarende ses en stigning i antal besætninger med alle tre agenser, mens blandingsinfektion kun med L. intracellularis og B. pilosicoli synes at aftage. Samlet steg andelen af besætninger med E. coli (F4 og F18) i moderat til massive mængder fra 64 % i 214 til 73 % i 216. Udtagningen af prøver foretages af forskellige praktiserende dyrlæger, og deres måde at udtage prøver på kan variere over tid, hvilket kan medføre bias i form af varierende sensitivitet i undersøgelserne. Det vides ikke, hvorvidt den tilsyneladende stigning i påvisning af patogenerne er en reel stigning i forekomsten, eller skyldes ændring i teknik ved indsamling af prøverne (fx øget repræsentation af mest syge grise). Endvidere er det ikke de samme besætninger, der går igen alle tre år, hvilket også kan påvirke den observerede prævalens. De foretrukne antibiotika (på besætningsniveau) udgjorde i de 3 månedersstudieperioder (i ) tæt på 8 % af al peroral behandling af mave-tarmlidelser i besætningerne, og i lige over halvdelen af besætningerne blev der kun anvendt én antibiotikagruppe i 3 månedersperioden. Det er således almindelig praksis at anvende samme antibiotikum over længere perioder. Opgørelserne kan derfor betragtes som repræsentative, især med hensyn til de mest almindeligt anvendte antibiotika og antibiotika, der bruges over længere tid til besætningsdiagnoser. Opgørelserne er mindre repræsentative for antibiotika, der bruges mere kortvarigt. Brugen af flere antibiotika kan skyldes infektion med flere agenser. Imidlertid udgør de primære antibiotika omkring 8 % af forbruget i alle diagnosegrupper (diarrépatogener), hvad enten der er påvist en eller flere bakterier, uden nogen klar tendens til brug af flere antibiotika i besætninger med flere diagnoser (se figur 2). Dette hænger formentlig sammen med, at de bredspektrede tetracykliner er den mest anvendte antibiotikagruppe for alle diagnosegrupper. For besætninger med påvisning af E. coli og E. coli/l. intracellularis er tetracyklin det mest foretrukne antibiotikum (Figur 2). Ved disse diagnoser ses en uændret eller stigende tendens i brugen af tetracykliner. Dette er overraskende, da forekomsten af tetracyklin-resistensen hos E. coli er høj. Foreløbige opgørelser af data fra Laboratorium for Svinesygdomme (v/seges)2 indikerer, at ca. 68 % af potentielt patogene E. coli-isolater (O138, O139, O141, O149) var tetracyklinresistente i ; 65 % af E. coli (O149) isolater fra 215 var tetracyklinresistente, hvilket svarer til niveauet i (64 % ifølge Fødevarestyrelsens evidensbaserede behandlingsvejledning fra 21). Det betyder, at behandling med tetracykliner formentlig ikke var indiceret hos en betydelig andel af de besætninger, som anvendte tetracyklin før og/eller efter påvisning af E. coli-infektion (26 % af besætninger med moderat-massiv forekomst af E. coli anvendte tetracyklin både før og efter diagnosticering). I nærværende undersøgelse er der dog ikke set på, i hvilket omfang der er foretaget resistensundersøgelse efter påvisning af E. coli, som anbefalet i bekendtgørelsen. Patogene E. coli er langt mere følsomme over for især colistin, aminoglycosider (> 9 % følsomme), men også sulfonamid-trimethoprim, idet 57 % af isolaterne er følsomme over for enten sulfonamid eller trimethoprim (foreløbig opgørelse af data for 215 fra Laboratorium for Svinesygdomme 2 ). Disse antibiotika bruges imidlertid i meget ringe omfang i forbindelse med E. coli-infektion (Figur 2). I forbindelse med ren infektion med B. pilosicoli og/eller L. intracellularis kunne man forvente en markant stigning i brugen af pleuromutiliner, idet det er de mest effektive antibiotika til disse infektioner. Imidlertid var tetracykliner også de hyppigst foretrukne antibiotika før og efter påvisning af L. intracellularis og/eller B. pilosicoli i moderat-massive mængder. I Fødevarestyrelsens evidensbaserede behandlingsvejledning er tetracykliner 2. valgs-antibiotika til behandling af diarré 2 Data fra Birgitta Svensmark, SEGES > DVT

5 SVIN Figur 2. Valg af antibiotika til behandling af mave-tarmlidelser hos fravænnede grise før og efter laboratoriediagnostik, DTU Nega%ve laboratorie fund 83 besætninger r B. pilosicoli 46 besætninger Intet peroralt AB L. intracellularis 171 besætninger E. coli 442 besætninger E. coli and B. pilosicoli 94 besætninger E. coli and L. intracellularis 332 besætninger L. intracellularis and B. pilosicoli 187 besætninger E.coli, L. intracellularis and B. pilosicoli 196 besætninger Tre måneder op til laboratorieundersøgelse. 2-5 måneder efter laboratorieundersøgelse. Højre akse: Procent besætninger. Modificeret efter Jensen et al., Veterinary Microbiology 217, Volume 23, pp ved infektion med L. intracellularis og B. pilosicoli, mens pleuromutiliner anbefales som førstevalg. B. pilosicoli er mindst lige så følsom over for tiamulin (pleuromutilin) som for tetracyklin. Pleuromutiliner anvendtes imidlertid kun i meget begrænset omfang ved infektioner med B. pilosicoli, men der var dog en lille stigning i antal besætninger, der anvendte pleuromutiliner efter diagnosen (4 % til 15 % af besætningerne ved monoinfektion og fra 14 % til 2 % ved coinfektion med Lawsonia). Der er udbredt resistens i B. pilosicoli over for makrolid i svenske isolater (Pringle et al. 212; SWEDRES SVARM 215), hvilket er foreneligt med en halvering i anvendelsen af makrolid ved B. pilosicoli monoinfektion, men i nogle besætninger fortsatte anvendelsen af makrolid, især ved co-infektion med L. intracellularis eller E. coli(figur 2). En faldende anvendelse af tetracykliner ses især i besætninger, hvor B. pilosicoli blev påvist, herunder blandingsinfektioner, men tetracykliner vedblev at være den mest anvendte antibiotikagruppe. Ved L. intracellularis infektion fandtes stort set ingen ændring i valg af antibiotika efter påvisning. Tetracyklin var fortsat det mest almindeligt anvendte, fulgt af makrolider. I udenlandske undersøgelser er fundet udbredt resistens over for både tetracykliner og tylosin blandt L.intracellularis, 28 DVT 9 217

6 men resistensforekomsten er ukendt i Danmark (Wattanaphansak et al. 29; Jung- Yong Yeh et al., 211; McOcrist et al., 212). Disse undersøgelser indikerer, at pleuromutiliner er langt mest effektivt over for L. intracellularis, og det anbefales som førstevalg i Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning. Alligevel var pleuromutiliner det foretrukne antibiotikum i kun 17 % af besætningerne, som kun fik påvist L. intracellularis. Tidligere studier har fundet, at ved lavgradig bakteriel diarré (sum af patogener < 35./gram), vil der som oftest være andre årsager til diarre (Pedersen et al., 214). I nærværende undersøgelse er det fundet, at der behandles med antibiotika i besætninger med lavgradig forekomst (< 1 5 eller < 1 4 af hver enkelt patogen) af bakterierne; dette kan muligvis skyldes en lav prognostisk værdi af lavgradig forekomst af de bakterielle patogener (Pedersen et al., 215). Kriterierne for lavgradig forekomst i nærværende studie er dog lidt mindre restriktive end de kriterier, som er anvendt af Pedersen et al. (214, 215). I besætninger, som ikke fik verificeret infektionen med en af de fire bakterier, blev der anvendt antibiotisk flokbehandling mod mave-tarmlidelser i 76 % af besætningerne før laboratorieundersøgelse, faldende til 72 % af besætningerne 2-5 måneder efter laboratoriesvar. Størstedelen af besætningerne fortsætter altså med at få ordineret antibiotika, selvom der ikke kan påvises bakteriel årsag til diarré. I besætninger, hvor der blev påvist én af bakterierne i moderat til massiv forekomst, var der en betragtelig andel (gns. 15 %), som ikke fik ordineret flokbehandling. Denne andel varierede mellem 1-2 % i stort set alle diagnosegrupperne både før og efter laboratorieundersøgelserne. Næsten halvdelen af disse besætninger (19/22 besætninger) anvendte ikke antibiotika peroralt - hverken i perioden før eller efter laboratoriediagnosen. Dette svarer til 7 % af alle besætninger med påvist moderat-massiv forekomst af de patogene bakterier. Andelen af besætninger, hvor der ikke blev ordineret antibiotisk flokbehandling steg til over 2 % blandt besætninger, der kun fik påvist L. intracellularis (fra 19 % til 22 %) eller B. pilosicoli (fra 15 % til 24 %). Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning forventes at udkomme i en revideret udgave i 217. Konklusion Den hyppigst påviste bakterie i forbindelse med diarré hos fravænnede grise var E. coli i moderat-massive mængder. Ofte forekom E. coli dog sammen med L. intracellularis (lavgradig-massive mængder), og i mindre omfang sammen med B. pilosicoli. Forekomsten af de bakterielle patogener var nogenlunde stabil i perioden , om end det ikke kan udelukkes, at der var en lille stigning i forekomsten. Samlet set kan det konkluderes, at kun i et mindretal af besætningerne har dyrlægen ændret til valg af første prioritet i henhold til den nuværende behandlingsvejledning. Ændringer i antibiotikavalg ses mest i besætninger, hvor B. pilosicoli er involveret. I besætninger, hvor der kun blev påvist E. coli (F4 eller F18) og/eller L. intracellularis, ses stort set ingen ændring i valg af antibiotika. Pleuromutiliner anbefales som førstevalg til både L. intracellularis og B. pilosicoli, grundet høj følsomhed, men disse anvendes kun i mindre omfang selv efter påvisning af de to agenser. Tetracykliner vedblev at være den mest anvendte antibiotikagruppe uanset laboratoriefund. Grundet udbredt E. coli-resistens over for tetracykliner er det afgørende, at der foretages resistensbestemmelser ved infektion med E. coli inden anvendelse af tetracykliner. I en mindre andel (7 %) af besætninger med moderat-massiv forekomst af de patogene bakterier blev der ikke anvendt flokbehandling til mave-tarmlidelser hverken før eller efter påvisningen. Dette kunne tyde på, at andre faktorer også er afgørende for, om tilstedeværelsen af de fire bakterier er forbundet med behandlingskrævende sygdom. Diarré kan eventuelt håndteres ved vaccination, parenteral behandling, ændringer i drift, fodring eller andre managementtiltag. Dele af undersøgelserne i artiklen er tidligere på året publiceret i Veterinary Microbiology (Jensen VF, Jorsal SEL, Toft N: A cross-sectional study of oral antibacterial treatment patterns in relation to specific diarrhoeal pathogens in weaner pigs, Veterinary Microbiology 217, Volume 23, pp ). Referencer Yeh JY, Lee JH, Yeh HR, Kim A, Lee JY, Hwang JM, Kang BK, Kim JM, Choi IS, Lee JB. Antimicrobial Susceptibility Testing of Two Lawsonia intracellularis Isolates Associated with Proliferative Hemorrhagic Enteropathy and Porcine Intestinal Adenomatosis in South Korea. Antimicrobial Agents and Chemothererapy 211, vol. 56, s McOrist S., Gebhart C.J.: Proliferative Enteropathy, i Diseases of Swine 1th Edition, 212, kapitel 59. McOrist S., Mackie R.A., Lawson G.H.K.: Antimicrobial Susceptibility of Ileal Symbiont Intracellularis Isolated from Pigs with Proliferative Enteropathy. Journal of Clinical Microbiology 1995, vol. 33, s Pedersen, K.S., Johansen, M., Angen, O., Jorsal, S.E., Nielsen, J.P., Jensen, T.K., Guedes, R., Ståhl, M., Bækbo, P. Herd diagnosis of low pathogen diarrhoea in growing pigs a pilot study. Irish Veterinary Journal 214, vol 67, Pedersen, K.S., Okholm, E., Johansen, M., Angen, Ø., Jorsal, S.E., Nielsen, J.P., Bækbo, P. Clinical utility and performance of sock sampling in weaner pig diarrhoea. Preventive Veterinary Medicine 215, vol. 12, Pringle M., Landén A., Unnerstad H.E., Molander B., Bengtsson B.: Antimicrobial susceptibility of porcine Brachyspira hyodysenteriae and Brachyspira pilosicoli isolated in Sweden be tween 199 and 21. Acta Veterinaria Scandinavica 212, vol. 54, s. 54. SWEDRES SVARM 215, Consumption of antibiotics and occurrence of antibiotic resistance in Sweden, svarm215.pdf Wattanaphansak S, Singer S., Gebhart C.J.: In vitro antimicrobial activity against 1 North American and European Lawsonia intracellularis isolates. Veterinary Microbiology 29, vol. 136, s Årsrapport om laboratorieundersøgelser af materiale fra svin i 214. DTU-Veterinærinstituttet Veterinaerinstituttet/Diagnostik/Rapporter/ Aarsrapport-214-svin.ashx Årsrapport vedr. Laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup. DTU Veterinærinstituttet dk//-/media/institutter/veterinaerinstituttet/ Diagnostik/Rapporter/Aarsrapport-215-svincomplete.ashx Årsrapport vedr. Laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup. DTU Veterinærinstituttet dk//-/media/institutter/veterinaerinstituttet/ Diagnostik/Rapporter/Aarsrapport-216-svincomplete.ashx DVT