Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen

Transkript

1 Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Dianova A/S Den 15. november kl august

2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Dianova A/S 2

3 Deltagere Fra DTU Veterinærinstituttet: Kristian Møller, Lars Erik Larsen og Nils Toft Fra KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Jens Peter Nielsen Fra Dianova A/S: Mogens Madsen Fra NaturErhvervstyrelsen: Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Just Lundqvist Fra Fødevarestyrelsen: Dyrlæge Tim Petersen 3

4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i

5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september

6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6

7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7

8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8

9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Danmarks Tekniske Universitet og Dianova A/S Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Dianova A/S præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9

10 Referat af teknisk dialog På mødet blev vi præsenteret for følgende oplæg: 1) Introduktion og præsentation af gruppen v. Kristian Møller, DTU Veterinærinstituttet 2) Koncept for forbedret sundhed i Månegrisstalden v. Jens Peter Nielsen, KU-SUND IPH 3) Diagnostik v. Lars Erik Larsen, DTU Veterinærinstituttet 4) Specifikke online målinger v. Mogens Madsen, Dianova A/S Referatet af den tekniske dialog tager udgangspunkt i oplæg 2, 3 og 4. 10

11 Koncept for forbedret sundhed i månegrisen v. Jens Peter Nielsen, KU Høj sundhedsstatus ved indsættelse af grisene i stalden: Dyrets sundhedsstatus ved indsættelse er vigtig. I DK kan man få SPF-besætninger, hvilket er unikt. Det står for specific patogene free, og en gris med SPF status har en højere vækstrate og er mindre syg. Sundhed koster og en gris med denne status er 10 kr. mere værd pr. 7 kg. Gris. I månegrisen vil det være oplagt at vælge grise med høj sundhedsstatus, og holdning til sundhed bør være en del af det samlede koncept. Derudover bør grisen være vaccineret. 11

12 Koncept for forbedret sundhed i månegrisen v. Jens Peter Nielsen, KU Intern smittebeskyttelse: Undgå smittespredning i staldene Alt ind, alt ud: I månegrisstalden kan indsættes ugehold af grise, der går sammen. Fx 500 stk. Det er vigtigt at overholde princippet om alt ind, alt ud. Ift. smittekilder er det en dårlig ide at bibeholde de grise, der lige skal vokse lidt mere. Rengøring: Rengøring er alfa og omega, men det er også et træls arbejde, og det er svært at komme ud i krogene. Det er samtidig det næstdyreste i produktionen efter foder. Selvom hygiejne er simpelt er det et problem, at det er svært at få stierne er rene nok ift. alt ind, alt ud. Så rengøring er et område, hvor der er innovationspotentiale. Ifølge erfaringer er vaskerobotter ikke væsentlig bedre. Skal man bruge vaskerobotter, skal det tænkes ind fra start af i konstruktionen af stalden. I det hele taget bør rengøring tænkes ind ift. staldindretning og overflader mv. Kontaktmuligheder: Derudover kan man arbejde med at minimere kontaktmulighederne blandt dyrene fx ikke blande kuldene, og arbejde med antallet af dyr pr. sti og pr. sektion. Men her er der ikke meget innovationspotentiale. Hygiejne i nærmiljø: Fx indretningen af stierne for at få grisene til at gøre som man gerne vil, ift. placering af leje, æde og gødearealer. Her er klimastyring og ordentlig overbrusning vigtige ift. Grisenes adfærd. Det er typisk hvis de får det for varmt, at de vender stien. 12

13 Koncept for forbedret sundhed i månegrisen v. Jens Peter Nielsen, KU Intern smittebeskyttelse: Undgå smittespredning i staldene Overvågning: Mulighed for udpegning, tilsyn og håndtering af syge eller tilskadekomne dyr er vigtigt ifbm. påvisning af evt. smitteniveau med henblik på tidlig intervention. Der eksisterer forskellige muligheder for overvågning af om grisenes adfærd ændrer sig, fx ift. foder, vandoptagelse, væksthastighed og staldklima. Sokkeprøver: Sokkeprøver tages ved at landmanden tager en sok uden på gummistøvlen og går igennem stalden. På den måde kan man tage en prøve at sundhedstilstanden i hele stalden. 13

14 Koncept for forbedret sundhed i månegrisen v. Jens Peter Nielsen, KU Ekstern smittebeskyttelse: Jo mere transport på tværs af landegrænser jo større risiko for smitte. Herunder problematik med håndtering af dyrene og rengøring af transportmidlerne. En af mulighederne for at beskytte sig mod smitte udefra er ramper til ind- og udlevering af dyr. Det er et centralt punkt der mangler ude i praksis. Det er ikke raketvidenskab, men der er innovationspotentiale. Luftfiltre: Alvorlige svinesygdomme er luftbårne og der skal rigtig meget luft ind i en svinestald. Den tekniske løsning på dette er luftfiltre, hvor det værste filtreres fra, men det er meget dyrt. Så her er der innovationspotentiale, også ift. filtre til fluer, der også er smittespredere. Luftfiltre ikke så udbredt i DK. Det findes hos en producent der laver avlsdyr, men her er prisen pr. gris meget højere end på et slagtesvin. Så her kan det bedre betale sig. En anden mulighed er at sprede besætningerne så meget så det luftbårne forsvinder. Der bør være 1 km mellem besætningerne. 14

15 Koncept for forbedret sundhed i månegrisen v. Jens Peter Nielsen, KU Sundhedskoncept Månegris: Høj sundhedsstatus ved indsættelse SPF vaccine grise-leverandør Forbedret ekstern smittebeskyttelse Ud- og indleveringsramper (luftfiltre) Forbedret intern smittebeskyttelse Rengøringsvenlige overflader, Afbrydelse af smitteveje mekanisk/luftsamkvem Forbedret overvågning og hurtig intevention Online registrering og vurdering af aktivitet, foder/vand, vækst, klima Påvisning af smitteniveau mhp. tidlige intervention. Gødning (sokkeprøver) og luft (ventilationssystem) On-farm PCR-test, beslutningsstøtte. 15

16 Diagnostik v. Lars Erik Larsen, DTU Veterinærinstituttet Diagnostik er vigtigt da sundhedskontrol kan medføre bedre dyrevelfærd, dyresundhed og mindre miljøbelastning. Diagnostik i månegrisstalden: Ved indgang Sikre at nye mikroorganismer ikke kommer ind i besætningen I vækst perioden Bedre dyrevelfærd og dyresundhed Muliggør målrettet behandling/forebyggelse/kontrol (vaccination/management) Bedre produktivitet/økonomi Mindre miljøpåvirkning pga. bedre tilvækst/foderudnyttelse Ved udgang/slagtning Muliggør certificering overfor eksportmarkeder (svinepest PRRSV salmonella mm) Øget fødevaresikkerhed (reduktion af antibiotikaforbrug) Øget folkesundhed (kontrol af zoonoser som influenza, HEV mm) 16

17 Diagnostik v. Lars Erik Larsen, DTU Veterinærinstituttet Trin i diagnostik: 1. Kliniske observationer for at afgøre om der er sygdom i besætningen. Fx observationer af foder, ventilation mv. 2. Laboratorieanalyser (udredelse) 3. Intervention (trial and error) I dag er hyppigheden slet ikke høj nok i diagnostikken og der anvendes mange forskellige analyser (metoderne er blodprøver samt analyser af organer og fæces). Dyrlæger og landmænd mener at metoderne er for dyre og samtidig er der mange om buddet (også udenlandske laboratorier). Det tager lang tid og svarene kommer enten pr. brev eller e- mail og data er ikke bearbejdet fx så landmanden kan sammenligne udvikling over tid eller benchmarking mellem besætninger. Visionen for fremtiden er hyppigere og enklere prøver, der vil gøre det både billigere og hurtigere at diagnosticere. Data må gerne komme direkte ud på mobilen og i bearbejdet form så landmanden kan stå ude i besætningen og se sine data. På den måde vil landmanden/driftslederen få en profil af sundheden i besætningen og dermed nogle værktøjer ift. at styre sundheden. 17

18 Diagnostik v. Lars Erik Larsen, DTU Veterinærinstituttet Innovation inden for prøvetagning: Nye prøvemetoder er fx at indsamle prøverne via rode beskæftigelsesmateriale, hvor grisene slikker på en snor. Derudover kan anvendes sokkeprøver og filterpapir til blodprøver. Opsamling på udviklingen i diagnostikken: Fra fokus på det enkelte dyr til hele besætningen Fra laboratorie metoder (stikprøver, få grise, få tidspunkter) State of the art/traditionelle Enkelt-agens tests (ELISA/PCR mm) Delvist automatiseret, men ikke standardiseret Relativt dyre men specifikke og sensitive Til innovative metoder (hyppigere tests, mange grise (repræsentativt), mange tidspunkter) Multiplex PCR, multiplex serologi, Mal-Di Toff mm Kvantitative tests fremfor kvalitative Billigere, hurtigere (high through put), sensitive, specifikke Forventes fuldt implementeret over de næste 3-4 år 18

19 Specifikke online målinger v. Mogens Madsen, Dianova A/S Koncept for sygdomsovervågning i svinestalde: Inden for de næste 3-4 år vil det være muligt for landmanden selv at tage en specifik prøve i besætningen med en svar tid på 3-4 timer. Dette vil give landmanden en early warning om sundhedstilstanden. Teknologien er udviklet i forbindelse med projektet Smartdetect, som Dianova A/S laver med Højteknologifonden og Danish Crown. Projektet handler om at finde salmonella i svinekød inden kødet sendes til Sverige. Teknologien er en Lab on a Chip platform, der svarer til et minilaboratorium der kan være på en plastic chip. Det kan skaleres så meget ned, at man kan teste for op til 30 forskellige targets (strukturer op virus/bakterier) på en gang. Så det har mange applikationsmuligheder. Projektet handler også om, at det let skal kunne anvendes af ikke uddannet personale (her slagteriarbejderne) Idet teknologien er generisk kan den tilpasses andre anvendelsesområder end fødevarer (her svineproduktion). Ulempen ved det er, at det kræver manuel opsamling. Omkostningerne vil afhænge af prøvehyppighed og staldens endelige indretning fx ift. Sektioner. Det skal sikres at prøvematerialet er repræsentativt for en gruppe af grise. Prøverne kan fx tages ved ventilationsluft (2-3 steder), af gylle, urin eller spyt, sokkeprøver mv. 19

20 Specifikke spørgsmål til DTU, KU og Dianova A/S I Spor 2 Hvad er de faste omkostninger forbundet med teknologien? Hvad er de løbende driftsomkostninger? Er der nogen økonomiske gevinster og i så fald, hvordan opstår de og hvor store er de? Er der lavet en business case, der beskriver systemernes økonomi? Svar: Økonomien ved anvendelse af IKT, multiplex analyser og Lab on a chip er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. Teknologierne er under udvikling og vil skulle afprøves under praktiske forhold. Der er synergimuligheder i at udnytte en HTF-støttet Lab-on-a-Chip teknologi, som præsenteret på mødet, og der er forberedelser i gang mhp. en GUDP ansøgning vedrørende multiplex analyser af spyt, blod m.m. (DTU, KU, VSP). Metoderne kan afprøves i andre staldsystemer, men månegrisen vil være en oplagt mulighed for at afprøve nye teknologier Hvor velafprøvet er teknologien? Herunder hvor velafprøvet er holdbarheden i forhold til et meget aggressivt miljø som en svinestald (støv, fugt, ammoniak, snavs, fysiske udfordringer manglende lys, dyr og temperatursving) Svar: Se bemærkninger ovenfor 20

21 Specifikke spørgsmål til DTU, KU og Dianova A/S I Spor 2 I forhold til trådløs teknologi: Hvad med meget jern i stalde? Hvad med støv? Svar: Det skal undersøges nærmere I forhold til kamerateknologi: Hvad med støv og lysforhold? Svar: Det skal undersøges nærmere. Men der er ingen af de ovenfor nævnte teknologier, der er afhængige af kamerateknologi Hvad er afskrivningstiden på teknologien, og hvor driftsikker er teknologien? Svar: Det skal undersøges nærmere Er det på nuværende tidspunkt muligt at beskrive en businesscase for teknologien /konceptet? Svar: Nej Er I bekendt med relevansen af de parametre (eksempelvis i forhold til dyrevelfærd), som I vurderer, er relevante - og mulige - at måle på? Kan der fremlægges dokumentation for dette? Svar: Der er mange kendte infektioner, som har dokumenteret betydning for sygdomsforekomst og trivsel: Virus: PRRS, PCV2, svineinfluenza Bakterier: E. coli, Lawsonia intracellularis, Brachyspira spp., Salmonella enterica, Mycoplasma hyopneumoniae, Actinobacillus pleuropneumoniae, Haemophilus parasuis 21

22 Specifikke spørgsmål til DTU, KU og Dianova A/S II Spor 2 Kan I komme med eksempler på hvilke parametre, der især kan anvendes ift. at opdage, at noget i en sti ikke er som det skal være? Svar: Vandforbrug, foderforbrug, tilvækst (automatisk vejning) Hvordan mener I, teknologierne bidrager til højere dyrevelfærd eller sundhed? Svar: Bedre overvågning med tidlig observation af sygdom og hurtigere aktion Ved RFID-chips: Er fødevaresikkerheden ved den implanterede chip undersøgt, eksempelvis hvis chippen falder ud og bliver ædt af andre dyr. Overvejelser vedr. økonomi ved fjernelse samt holdbarhed på implantationsstedet? (Ører?) Svar: Skal vurderes nærmere Er der gjort nogle tanker om samkøring af data fra forskellige systemer? Svar: Det er et særdeles vigtigt innovationsemne Er der dokumentation for en merværdi ved anvendelsen? Svar: Nej, ikke pt. 22

23 Specifikke spørgsmål til DTU, KU og Dianova A/S II Spor 2 Hvad kræver det af efteruddannelse for at kunne betjene teknologien? Svar: Begrænset behov Hvad ser I af begrænsninger i forbindelse med teknologien? Svar: Primært, at det ikke er afprøvet i praksis endnu Hvorfor er teknologien ikke udbredt allerede? Svar: Som ovenfor 23

24 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 24