erfaringsformidling 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "erfaringsformidling 2006"

Transkript

1 Byggeteknisk erfaringsformidling 2006 Boligbyggeri af træ disponering Boligbyggeri af træ udførelse Vinduer af træ / aluminium Skimmelsvamp problemer Skimmelsvamp afhjælpning En voldgiftssag om skimmelsvamp

2 Erfaringsformidling Boligbyggeri af træ disponering Comfort House, Vanløse Boligbyggeri i træ. Arkitekt: Arkitema Der er stigende interesse for at opføre bebyggelser af præfabrikerede, lette elementer af træ til facader, dæk og tagelementer eller som færdige boligenheder (containere), der sammenstilles til komplette bygninger. Formålet er at reducere omkostningerne i byggeriet, smidiggøre byggeprocessen og forebygge byggefugt. Selvom de færdige enheder eller elementerne udføres på fabrik under kontrollerede forhold, er der efter fondens erfaringer en række dispositioner og byggetekniske forhold, som kræver skærpet opmærksomhed, da de har betydning for byggeriets levetid. Kvalitetsstyring Som ved alt andet byggeri er udgangspunktet, at boligbyggeri af træ skal kvalitetssikres. Kvalitetsstyringen består bl.a. i, at de byggetekniske løsninger skal risikovurderes. Det er en løbende proces, som skal sikre, at der er sammenhængende og velovervejede beslutninger og valg ved byggeriets planlægning, projektering og udførelse. Principperne for bebyggelsens arkitektoniske udtryk fastlægges tidligt i planlægningen. Her træffes en række væsentlige beslutninger, som har konsekvenser for efterfølgende byggetekniske dispositioner, herunder materialevalg. Overvejelser i forbindelse med udbud Det er almindeligt, at væsentlige dele af et byggeri udbydes som system- eller bygherreleverance. Det kan f.eks. gælde tag eller facadeelementer, vinduer eller ovenlys. Projekteringen og dimensioneringen af selve bygningsdelen ligger hos leverandøren, mens indbygningen og sammenhængen med de øvrige bygningsdele varetages af en rådgiver eller en totalentreprenør. Det er ikke mindst ved byggeri i træ vigtigt at tage præcis stilling til, hvem der har ansvaret for, at bygningsdelene har de rette egenskaber, og at bygningsdelene indbygges forskriftsmæssigt. Alt for ofte falder dette ansvar mellem to stole! Udsat beliggenhed Kravene til bygningsdelenes egenskaber stiger i takt med, hvor udsat byggeriet er for vind og vejr. Et koncept, der er udviklet til opførelse i tæt, bymæssig bebyggelse, Erfa 2

3 skal ofte ændres og tilpasses væsentligt, hvis det skal opføres i udkanten af eller udenfor bymæssig bebyggelse. Udsat beliggenhed kræver simpelthen mere robuste materialer, bygningsdele og konstruktioner. Dette afspejles desværre ikke altid i de konkrete byggerier, hvor fonden f.eks kan se, at der i byggerier med udsat beliggenhed anvendes gipsvindspærre bag forholdsvis åbne facadebeklædninger til trods for, at der er stor sandsynlighed for, at gipsen opfugtes og nedbrydes. Klimaforskere forventer mere ekstreme vejrforhold i fremtiden med voldsommere fugt- og vindpåvirkninger. Det bør indgå i overvejelserne om disponering af nye byggerier, ikke mindst når der bygges med et klimatisk påvirkeligt materiale som træ. Disponering af bygningskroppene En del af de senere års boligbyggeri i træ udføres som rumstore bygningselementer, hvor enhederne kan kombineres, så der opstår mange forskellige bebyggelsesvarianter. Ved at forskyde enhederne vertikalt og horisontalt opstår gangstrøg, tagterrasser, taghaver eller andre rum, som skaber variation af det arkitektoniske udtryk og attraktive opholdsarealer. Det arkitektoniske motiv med forskudte elementer øger byggeriets byggetekniske kompleksitet og dermed sandsynligheden for svigt og skader. Stor variation stiller store krav til både projekteringen og udførelsen, hvis svigt og skader skal undgås. F.eks. må entreprenørarbejdet på byggepladsen ikke undervurderes, selv om det ofte er en del af visionen med elementbyggeri i træ at minimere entreprenørarbejdet på byggepladsen. Byggeri i træ med lette materialer, mange samlinger, store facadearealer og måske vandrette flader kan give store udgifter til vedligeholdelse og øge risikoen for en kortere levetid. Det har stor betydning for totaløkonomien i sådanne byggerier, at der disponeres rigtigt både under planlægning, projektering og udførelse. Gulvkasetter af træ og krybekældre Hvis gulvkonstruktionen skal udføres af trækassetter, er det vanskeligt at sikre, at dækkassetter og krybekælder ikke opfugtes. Af hensyn til en niveaufri adgang placeres dækkassetterne ofte delvist under terræn uden tilstrækkelig sikring mod opfugtning fra overfladevand eller jordfugt og med facadebeklædningen for tæt på terræn. Alle organiske materialer bør placeres i god afstand fra terræn. Dækkassetter og facadebeklædninger bør placeres over færdigt terræn, og den niveaufri adgang til boligerne skal i stedet sikres med ramper eller voldgrave langs bygningens facader og gavle. Terrænet skal falde væk fra bygningerne, og der bør være omfangsdræn. Udeluftventilerede krybekældre er i strid med god byggeskik, da der er stor sandsynlighed for kondens på overfladerne i krybekælderen, og da de kan være vanskelige eller umulige at tilse ved tilsyn og drift. CASA NOVA, Lystrup Boligbyggeri i træ. Arkitekt: NOVA 5 BYG-ERFA blad (19) fraråder anvendelse af udeluftventilerede krybekældre. fortsættes næste side Erfa

4 Erfaringsformidling Boligbyggeri af træ disponering fortsat Taghældning og tagudhæng De arkitektoniske strømninger går i dag mod kubiske former med flade eller svagt skrånende tage uden udhæng også indenfor træhusbyggeriet. Der er desværre mange års erfaring med, at disse bygningstyper har øget risiko for byggeskader. Byggerier med tag uden hældning eller udhæng forudsætter, at der er ressourcer i både projektering og udførelse til at sikre, at samlinger og materialer projekteres og udføres i overensstemmelse med de skærpede krav, som en sådan udformning stiller. udføre under normale forhold at der vælges robuste materialer, som er i stand til at modstå de påvirkninger fra vand og vind, de udsættes for at arbejdet på byggepladsen udføres og kontrolleres omhyggeligt. Alt for ofte er disse hensyn ikke taget, og byggeriet har stor risiko for alvorlige svigt. Hvis der er begrænset økonomi og ressourcer til rådighed, er det alment kendt, at det er sund fornuft og god byggeskik at bygge med ordentlig hældning på taget og med et rimeligt udhæng, som kan beskytte facader og gavle. Stort udhæng giver god driftsøkonomi og længere levetid på facader og vinduer. Det kan naturligvis lade sig gøre at bygge svigtfrit, selvom der kun er svagt fald og lille tagudhæng. Men det kræver: at byggeriet planlægges og projekteres med omhu og i alle detaljer at der vælges robuste tag- og facadeløsninger, som håndværkerne kan Tagkasetter og tagterasser Hvis byggeriet opføres med uventilerede tagkassetter med Hygrodiode, gælder særlige krav om, at ingen selv ikke mindre dele af taget må ligge i permanent skygge. Hele taget skal kunne opvarmes af solen. Ellers opstår der risiko for fugt, skimmelsvamp og råd. Det gælder også kvisttage og flunker. Der er imidlertid så mange forudsætninger for en korrekt anvendelse af uventilerede tagkassetter, at fonden vurderer løsningen som risikobehæftet. foreløbigt foto Fonden har også registreret en del problemer med tagterrasser på flade tage. Problemerne skyldes, at den membran, som skal sikre tætheden mod underliggende bygningsdele, er vanskelig at tætne ved gennemføringer og langs omkransende bygningsdele og yderligere ofte beskadiges under byggeriet og i forbindelse med temperatur- og fugtbetingede bevægelser i trækonstruktionerne. Tagterasser på flade tage fungerer kun, hvis alle vigtige detaljer er løst allerede i projektet. Erfa

5 Facader med lette materialer, som er sårbare over klimatiske påvirkninger, bør beskyttes af udhæng. Baderum i træhusbyggeri Svigt og skader i baderum af lette organiske materialer var et af de væsentligste indsatsområder for fondens forebyggende erfaringsformidling i 1990 erne. Fonden frarådede anvendelse af lette organiske materialer i og omkring baderum, og anbefalingerne blev i stor omfang fulgt. Der er de seneste 10 år stort set ikke etableret lette baderum i støttede boligbyggerier. Med den stigende anvendelse af boligbyggerier i træ ser fonden imidlertid en tendens til, at organiske materialer nu vender tilbage i vådrummene. Men der er grund til fortsat at advare mod baderum med organiske materialer i gulve og vægge. Til trods for avancerede vandtætningssystemer, smøremembraner m.m. er der stor sandsynlighed for, at dårlig udførelse, fugt- og temperaturbevægelser i materialer og konstruktioner samt utilstrækkelig vedligeholdelse kan medføre utætheder med fugtgennemtrængning til følge. Og meget ofte er det vanskeligt at konstatere vandgennemtrængningen og at foretage de nødvendige udbedringer, før det er for sent. Anvendelse af organiske materialer i baderum er efter fondens skøn således fortsat en risikobehæftet disposition. Der bør i stedet anvendes robuste baderumsløsninger i ikke-organiske materialer, gerne som f.eks. præfabrikerede badekabiner. Installationer Installationsføringer bør i alle byggerier gøres korte og tilgængelige, så fremtidig drift og vedligeholdelse lettes. Og heller ikke i byggeri af træ bør man falde for fristelsen til at føre installationer i gulve og vægge af trækassetter, da det umuliggør lækagesøgning og udskiftning af rør samt vanskeliggør tilsyn og vedligeholdelse. Der er de senere år anmeldt et stigende antal skader på brugsvandsrør ganske kort tid efter ibrugtagning af boligerne. Årsagerne kan bl.a. tilskrives svigt ved projekteringen, hvor der ikke er taget hensyn til korrosion som følge af uforenelighed mellem forskellige materialer til rør, ventiler og fittings. Hertil kommer et stigende antal skader som følge af, at de valgte materialer til rør m.v. ikke er robuste i forhold til den lokale vandkvalitet. Erfa

6 Erfaringsformidling Boligbyggeri af træ udførelse Samling af elementer, tætning af dampspærre og korrekt udførelse af vindspærre er vanskelige processer ved træelementbyggeri. Fonden har de senere år gennemført en række eftersyns- og skadesager i byggerier med præfabrikerede, lette bygningselementer af træ. Sagerne viser, at selv om rumstore elementer leveres svigtfri fra fabrikken, opstår der nemt svigt og skader under byggeprocessen, især under sammenkobling af elementerne. En del af de kritiske forhold eller svigt er ikke specielle for præfabrikerede træelementer, men optræder også, når bygningsdele af træ opføres traditionelt på stedet. Opbevaring af elementer Træelementer kommer normalt indpakkede til byggepladsen. Det er vigtigt, at de opbevares og monteres tørt, og at samlinger mellem elementer eller andre bygningsdele lukkes i den takt, de monteres, så vand og fugt ikke kan trænge ind. Denne problemstilling er indgående beskrevet i BYG-ERFA blad (27) Tagelementer Tagelementer i træ kræver stor omhu under udførelse og samling. Ud over strimling af elementerne bør man være opmærksom på, at stopningen mellem elementerne udføres tæt. Stopningsposerne, som sidder på elementsiderne og som skal hindre luft i at passere samlingerne, kan være uvirksomme, fordi mellemrummene mellem elementerne bliver for store som følge af oplægningstolerancerne. Nogle gange kan poserne mangle helt, fordi de bliver revet af under montagen. Utætheder i samlinger mellem tagelementer eller i samlinger mellem tagele- menter og skillevægge/lejlighedsskel/facader medfører risiko for fugt i elementerne eller fugt og skimmel på underside af tagkrydsfiner. Dampspærre Uanset om der er tale om ventilerede eller uventilerede tagelementer skal dampspærren være luft- og diffusionstæt. Dampspærrens tæthed er afgørende for, om huset er tæt. Ellers opstår der trækgener, varmetab, kolde indvendige overflader og eventuelt skimmelsvampevækst. Der registreres desværre mange svigt og store utætheder i dampspærrer, da netop denne aktivitet er uhyre kompliceret ved træelementbyggeri. Det viser trykprøvninger ved hjælp af Blower-door metoden. Ofte ses utætheder i damspspærren ved gennemføringer fra afkast og ventilation, fordi der stadig ikke findes materialer og entydige metoder til at sikre tætheden ved gennemføringer til trods for, at tagelementerne har været anvendt i mange år. Utætheder medfører, at varm og fugtholdig rumluft kan trænge op i tagkonstruktioner eller tagrum, hvor luften kan kondensere på kolde overflader med råd og svamp til følge. Det medfører især problemer over baderum og andre rum, hvor der forekommer høj luftfugtighed. Som oftest er dampspærren monteret på tagelementet på fabrikken, og samles og tapes under monteringen på byggepladsen. Dampspærren er desværre ofte utæt, fordi den del af dampspærren, som skal danne overlæg, bliver skåret af, eller fordi overlægget ikke bliver tapet. Afslutningen af dampspærren ved lejlighedsskel, skillevægge og facader projekteres og udføres heller ikke altid med den fornødne respekt Erfa

7 for de fugtbetingede bevægelser af elementerne. Der bør derfor anvendes teleskopsamlinger mellem vægge og lofter. Facadeelementer Facadeelementer i træ leveres ofte uden beklædning. Hvis byggeriet ikke opføres under total overdækning, vil overfladerne derfor være meget sårbare over for fugt, indtil beklædningen er monteret. Beklædningen bør derfor monteres umiddelbart efter montage af facaden hvilket ofte er meget vanskeligt af praktiske grunde. Det må derfor tilrådes, at træhuse i flere etager kun bygges under totaloverdækning. Forankring af tagelementer I præfabrikerede tagelementer ses ofte svigt i de konstruktive forbindelser. Mindste kantafstande for indborede befæstigelser herunder søm og skruer for samlinger og forankringer er ikke overholdt. Opretning og opklodsninger ved vederlag er ofte udført med tilfældigt udvalgte og for små afstandsbrikker, og forankringsbeslag er monteret med store montagetolerancer, unøjagtigheder og væsentlige ekscentriciteter, som kan reducere bæreevnen. Endelig ses møtrikker og spændskiver som er løstsiddende på grund af udtørringssvind efter tagelementmontagen, da efterspænding ikke er muligt. af disse er vanskelig, da de sjældent er udført med tilstrækkelig teleskopvirkning. Den indbyrdes sammenhæng mellem tagelementerne er ofte uklar med hensyn til optagelse og overføring af de vandrette skivekræfter til de stabiliserende bygningsdele. Ofte savnes statisk dokumentation af de konstruktive forbindelser og beslag i forbindelse med montagen af elementerne. Et effektivt tilsyn og kontrol med tagelementernes konstruktive samlinger er i praksis stort set umuligt, da der umiddelbart efter elementmontagen, som udføres med montagekran, foretages en lukning af elementerne og bygningsdelene af hensyn til vejrliget. Vindspærre af vindgips eftergås og tætnes i forbindelse med skadesag. Vandret snit i kompliceret samling mellem ydervæg og lejlighedsskel. Alle tagelementer udsættes for fugtbetingede deformationer (sæsonbestemt opfugtning og udtørring). Jo større spændvidden er, desto større er disse bevægelser. Bevægelserne skaber problemer ved samling og tilslutning til de ikke bærende skillevægge, da forankring og fastholdelse Erfa

8 Erfaringsformidling Vinduer af træ / aluminium Tætning af samling mellem to vindueselementer ved hjælp af elastisk fugemasse er ikke forskriftsmæssigt og har kort levetid. Vinduer med aluminiumsramme og aluminiumsinddækning af trækarmen har for alvor vundet indpas i det almene nybyggeri. Det skyldes, at behovet for vedligeholdelse er minimalt, hvilket betyder store besparelser til stilladser og udvendigt malerarbejde. Men anvendelse af vinduer i træ/aluminium kræver omhu på særligt to områder: Når vinduespartier sammenbygges til store facadepartier og ved montage og fugning af vinduerne. Træ/aluvinduer vælges også ofte ud fra et arkitektonisk ønske om store plane flader, hvor ruderne ikke er trukket tilbage i forhold til ramme og karm ligesom ved de mere traditionelle vinduer. Derved passer vinduerne til de aktuelle arkitektoniske strømninger: store, plane glasfacader, flade tage uden udhæng og generelt plane flader på de bygningsdele, der skal hjælpe husene med at modstå vejr og vind. Når der hverken er tagudhæng eller sålbænke til at beskytte vinduerne mod vejr og vind, stiller det store byggetekniske krav til vinduerne. Træ/aluvinduer er velegnede i disse tilfælde, men erfaringerne viser, at der ofte opstår svigt: ved projektering og montering af vindueselementer, der sammenbygges til store facadepartier, ved montage og fugning af vinduer, specielt hjørnevinduer. Store facadepartier Store glasfacader opbygges ofte ved, at man sammenbygger vinduespartier, som oprindeligt er beregnet til at sidde enkeltvis i hvert sit murhul. Når sådanne partier sammenbygges, tages der ikke altid behørigt hensyn til styrke og stivhed i konstruktionen. Det kan medføre, at facadepartierne ikke kan optage vindbelastninger, og at selv normale vindforhold kan medføre udbøjninger og dermed utætheder på sigt. Storme kan ligefrem medføre udfald af ruder og dermed risiko for personskader. Sammenbygningen kan også medføre, at de lodrette belastninger ikke bliver overført fuldt gennem karmkonstruktionerne, men også gennem ruderne, der ikke er beregnet til sådanne belastninger. Termoruderne overbelastes og ødelægges derved formentlig, før den normale levetid for termoruder er opbrugt. I sådanne tilfælde gælder produktgarantien sandsynligvis ikke, fordi ruderne ikke er monteret forskriftsmæssigt. Andre problemer med store glasfacader kan ligge i, at de lukkede felter ud for etagedækkene ofte udføres efter samme princip som vinduer med faste rammer. I stedet for glas isættes blot en facadeplade og varmeisolering. Sådanne lukkede felter kan imidlertid typisk ikke modstå klimabelastninger som f.eks. slagregn, hvorved bygningsdelene bag facadepladerne opfugtes. Felterne opfylder ofte heller ikke brandkravene og kravene om, at hulrum skal ventileres. Problemer i store glasfacader kan også skyldes, at hulrum bag f.eks. inddækkede hjørnesøjler ikke ventileres. Herved lukkes kondensfugt indefra inde og der opstår Erfa

9 gode vækstvilkår for råd, skimmel- og trænedbrydende svampe, som opdages for sent i de skjulte konstruktioner. Fugtproblemerne er størst nær terræn især hvis der ikke er tilstrækkelig sokkelhøjde (15 20 cm). Montage og fugning Ved montering af termoruder i rammerne på byggepladsen skal man sikre, at drænhullerne i aluminiumsrammerne og aluminiumsinddækningerne kan bortdræne det regnvand, der ved slagregn altid trænger ind ved termoruder og rammer. Hvis drænfunktionen ikke fungerer efter hensigten, ophobes vandet i trækarmen. Behovet for bortdræning af slagregn øges med tiden, da glasisætningsbånd og tætningsbånd mellem karm og ramme mister elasticitet, når de ældes. Allerede ved 5-års eftersyn ses tydelige tegn på, at båndene er blevet stivere og mindre elastiske. Fugning omkring vindueskarme skal udføres forskriftsmæssigt, således at fugen placeres inden for drænhullerne. Det gælder alle vindues- og fugetyper (både elastiske og ekspanderende). Ellers lukkes indtrængende vand inde i konstruktionen. Produktgarantien bortfalder som regel, hvis fuger ikke placeres korrekt og i overensstemmelse med producentens vejledning. Ved eftersynene ses desværre ofte eksempler på, at fugerne er placeret forkert. Det medfører især problemer ved vinduespartier helt nede ved terræn, hvor det er mest besværligt at montere fugen, og hvor vandbelastningen er størst. Her er set eksempler på trænedbrydende svampe i vindueskarme, som kun er 4 år gamle, og her ses blankt vand i drænrender på endnu yngre vinduer. Fejl i fugning og utætte fuger skyldes ofte, at det er vanskeligt at fuge korrekt i praksis, fordi fugningen ofte skal placeres meget langt tilbage fra forkanten af vinduet. Selv små variationer i vindueshullets mål kan gøre det næsten umuligt at udføre en forskriftsmæssig fuge i praksis. Hertil kommer, at både udførende og tilsyn ofte savner indsigt i, om vinduesrammer skal demonteres, mens der fuges. Elastisk fuge eller fugebånd ligger under terræn. Hvor tæt er den og hvordan foretages vedligeholdelse? Elastisk fuge ved bundkarm dækker for drænfunktion i bundkarmen og sålbænken er ikke afsluttet korrekt ved enden. Erfa

10 Erfaringsformidling Skimmelsvamp problemer Utæthed i aftræk fra vådrum har givet vækst af skimmelsvamp i tagrum: Foto: Protox/Ole Munck. Skimmelsvampesporer findes overalt både ude og inde og generer normalt ikke mennesker. Skimmelsvampe i boliger stammer med undtagelse af enkelte typer fra naturen, hvorfra sporerne via åbne vinduer og døre føres ind i husene. Skimmelsvampe vokser kun i boliger, hvis den relative luftfugtighed i boligerne overstiger %, hvor det normale er max ca. 65 %. En bolig med fugtproblemer kan altså give problemer med skimmelsvamp. Alt for mange mennesker døjer i dag med helbredsgener som følge af skimmelsvamp i boligen. Symptomer på skimmelsvampgener Der tegner sig iflg. BYG-ERFA blad (99) et billede af en række symptomer, som i nogle tilfælde kan tilskrives skimmelsvampe: slimhindeirritation i øjne, næse, svælg og i et vist omfang også hudgener, almene symptomer i form af træthed og hovedpine og muligvis koncentrationsbesvær, allergi over for skimmel. Ved ophold udendørs er allergi hyppigst over for Cladosporium og Alternaria. Disse og andre skimmelsvampe findes også i indeklimasammenhæng. Symptomerne hos nogle personer er så generende, at de vanskeligt kan opholde sig i bygninger og rum med skimmelsvampe. Det skal bemærkes, at nogle af de beskrevne symptomer også kan have andre årsager end forekomst af skimmelsvampe, f.eks. en nyligt overstået luftvejsinfektion, astma, psykosociale forhold (mobning, dårlige arbejdsforhold, konflikter på arbejdspladsen eller i hjemmet) eller psykologiske reaktioner. Grænseværdierne er uafklarede Det fremgår af BYG-ERFA bladet, at trods mere end 10 års forskning er sammenhængen mellem forekomst af skimmelsvampesporer og helbredsmæssige gener langtfra endeligt afklaret. Der er f.eks ikke fastsat sikre grænseværdier for, hvor meget skimmelvampevækst der må findes i eller på konstruktioner, før det er uacceptabelt. Erfa 10

11 Denne artikel om problemer med skimmelsvamp bygger for en stor del på BYG-ERFA blad (99) Der er også stor forskel på forskellige personers følsomhed. Eksempelvis er især børn følsomme over for skimmelsvampe, og kvinder er generelt mere følsomme end mænd. Når dette sammenholdes med, at der findes skimmelsvampesporer overalt, kan det være vanskeligt at afgøre, om en bygningsbrugers helbredsproblemer skyldes påvirkning fra bygningsrelaterede skimmelsvampe eller andre forhold, som giver samme symptomer. Støv og skimmelsvamp Ifølge BYG-ERFA bladet kan skimmelsvampesporer være generende, både mens de vokser og f.eks afgiver flygtige stoffer og når de tørrer ud og eventuelt blandes med støv. Derfor har ordentlig rengøring stor forebyggende betydning. Døde skimmelsvampesporer generer normalt kun, hvis de indåndes. De må derfor ikke findes i unormalt antal i luften i rum, hvor beboerne opholder sig. Her hvirvles de op sammen med støv, hvorved skimmelsvampesporerne kan få kontakt med slimhinder og luftveje hos personer, der opholder sig i rummet. Årsager til skimmelsvampevækst Årsagerne til skimmelvækst er mange: uhensigtsmæssig beboeradfærd, herunder manglende udluftning (overdreven iver efter energibesparelser), manglende eller for sen indgriben ved tegn på fugtskader i form af kondens, fugtskjolder eller utætheder, projekteringsfejl vedrørende konstruktioner eller installationer, udførelsesfejl, der giver anledning til indbygning af uacceptable mængder vand og fugt, udførelsesfejl, som medfører, at konstruktioner og installationer ikke fungerer som projekteret. Det er vigtigt, at brugere, driftsansvarlige, projekterende og udførende alle bidrager til at reducere opfugtning og dermed vækst af skimmelsvamp i boligerne. Vækst af skimmelsvamp i tagrum: Foto: Protox/ Ole Munck. Døde skimmelsvampe i lukkede og tørre hulrum og inde i bygningskonstruktioner generer normalt ikke beboerne. Skimmelsvampevækst i større mængder som følge af højt fugtindhold i materialer eller rumluft - bør hverken findes i opholdsrum eller i lukkede bygningskonstruktioner. Erfa 11

12 Erfaringsformidling Skimmelsvamp afhjælpning Mange problemer med skimmelsvamp kunne være undgået gennem god byggeskik og fornuftig brugeradfærd. Forebyggelse eller fjernelse af skimmelsvampe drejer sig først og fremmest om at fjerne eventuel fugt og nedbringe eventuel forhøjelse af luftfugtighed i boligers beboelsesrum og konstruktioner. Opfugtning af konstruktioner kan f.eks. skyldes utætheder i tag eller facader, opstigende grundfugt, utætheder i dampspærre eller kuldebroer. Høj luftfugtighed kan også skyldes uhensigtsmæssig brugeradfærd som f.eks. manglende opvarmning, ventilation og udluftning især hvis der også tørres tøj indendørs. Den gode byggeskik Fugt skal forebygges ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeprocessen (herunder valg af byggesystem og byggemetode), ved hensigtsmæssig opbevaring af materialer på byggepladsen og ved eventuel overdækning af byggeriet. Overalt, hvor der anvendes organiske materialer, skal det nøje overvejes, hvordan opfugtning forebygges, og eventuel fugt kan ledes væk. Dette gælder ikke mindst ved udformning af niveaufri adgang til boliger, ved placering af byggeriet i forhold til terrænnet samt ved fald- og drænforhold omkring byggeriet. Boligernes tæthed og ventilationsanlæg Den øgede tæthed i boligernes klimaskærm stiller øgede krav til boligernes luftskifte. Det gælder især efter de nye, skærpede krav i Bygningsreglement Kemisk fjernelse af angreb af skimmelsvamp. Foto: Protox/Ole Munck. Ventilationsanlæg dimensioneres til at fjerne normalt forekommende fugt. Hvis en bolig afleveres med store mængder byggefugt, kan et normalt ventilationsanlæg ofte ikke nå at fjerne fugten, før der opstår vækst af skimmelsvampe. Advarselssignalerne kan være duggede ruder, opsvellede trægulve, vinduer og døre som binder m.v. Ventilationsanlæg skal dimensioneres under hensyn til den enkelte boligs udformning. Det overordnede princip er, at luften fra beboelsesrum skal suges ud via emhætter, mekanisk udsugning og aftræksventiler i køkken, bad og bryggers, og at frisk luft skal tilføres fra ventiler i vinduer eller i vægge i alle beboelsesrum. Antallet Erfa 12

13 af udsugningsventiler og mængden af frisklufttilførsel skal tilpasses, efter om boligen er i flere etager og efter hvordan beboelsesrummene er placeret i forhold til bad, køkken og bryggers. Luftmængderne skal styres, så der hverken forekommer træk eller støj. Hvis en del af en boligs friskluftventiler lukkes, medfører det større lufthastighed og muligvis træk i de resterende åbne ventiler. Udtørring af byggefugt Byggefugt ved afleveringen er en fejl, der kan skyldes en urealistisk tidsplan, dårlig logistik eller tilrettelæggelse af byggeprocessen. Måling af fugt skal beskrives i udbudsmaterialet og prissættes ved udbudet, så det ikke medfører ekstra omkostninger for bygherren. Afhængig af typen af byggeri og tidspunktet for opførelsen, skal det overvejes at foretage totaloverdækning af byggeriet under opførelsen for at forebygge skimmelsvampevækst på organiske materialer. Det er billigere at forebygge skimmelsvampevækst end at udtørre og fjerne den efterfølgende. Hvad gør man, hvis der er skimmelsvampe? Skimmelsvampe skyldes altid, at der er eller har været forhøjet luftfugtighed eller forhøjet fugtindhold i organiske materialer. I beboelsesrum skal fugtkilden findes og fjernes, før der foretages afrensning af skimmelsvampe. Det skal vurderes, om der er behov for: at ændre uhensigtsmæssig brugeradfærd som f.eks. tøjtørring, manglende ventilation, udluftning eller opvarmning, at finde årsager til og udbedre synlige eller kendte fugtskader som følge af utætheder i tag eller facader, opstigende grundfugt eller kuldebroer, at udtørre bygningsdele med byggefugt, at ændre fejlkonstruktioner, som medfører opfugtning af bygningsdele og beboelsesrum. Det er vigtigt at undersøge, om det er et generelt problem i byggeriet, eller om det kun er et lokalt problem i en enkelt eller få boliger. I tagrum, i lukkede hulrum og inde i bygningskonstruktioner skal fugtkilder også findes og fjernes. Når de er tørlagt, er det normalt ikke nødvendigt at fjerne de døde skimmelsvampesporer, da de normalt ikke generer beboerne. Driftsforhold efter udbedring Efter udbedring skal friskluftventiler og aftrækskanaler rengøres jævnligt og det skal kontrolleres, at luftskiftet er i orden. Færdsel mellem eksempelvis tagrum og bolig bør begrænses, da dette vil kunne medføre spredning af skimmelsvampesporer. Fjernelse af skimmelsvamp i tagkonstruktion kan foretages ved hjælp af såkaldt isafrensning. Foto: Icetech/Kim Daugaard Andersen. Erfa 13

14 Erfaringsformidling / Retsafgørelse En voldgiftssag om skimmelsvamp Fonden frifundet for krav om at afrense skimmelsvampe i tagrum, da de ikke indgår i de beboede arealer. Adgang til tagrum var begrundet i hensyn til inspektion af tagkonstruktion. Udgiften kunne anslås til kr. Efter fondens praksis fjernes skimmelsvampe kun, hvis de forekommer i boligerne i væsentligt omfang. Derimod afrenses indtørrede skimmelsvampesporer og rester af indtørret skimmel i lukkede hulrum eller lukkede konstruktioner ikke, hvis de er tilstrækkeligt afgrænset fra beboelsesrummene. Ny træbeklædning beskytter mod vandindtrængen til tagrum. I en andelsboligforening i Nordjylland var der problemer med fugt og omfattende vækst af skimmelsvampe på krydsfinerpladerne i tagrummene. Byggeriet blev opført i 1998 og omfatter 20 boliger. Fugtproblemerne i tagrummene blev konstateret ved 1-års eftersynet og skyldtes primært, at fugt fra regn ofte trængte gennem en høj, ubeskyttet halvstensmur af tegl. De ansvarlige for byggeriet fik ikke udbedret og forbedret ventilationsforholdene i tagrummene i tilstrækkeligt omfang, hvorfor fugtophobningen og væksten af skimmelsvampe på tagkrydsfinerpladerne fortsatte. I forlængelse af 5-års eftersynet i 2003 anerkendte fonden fugtproblemerne i tagrummene som en dækningsberettiget byggeskade. I fondens afgørelse var bl.a. et byggeprogram for udbedringen, således at fugttilførslen blev standset. Det var samtidig meddelt, at: Tagrum må/bør ikke benyttes til opmagasinering af inventar og tøj, fordi dette forurenes af sporer fra de konstaterede angreb. Hvis tagrummet ønskes benyttet til opbevaring, anbefales en afrensning af skimmelsvampene. Under udbedringens projektering fremkom en rapport fra et specialfirma, som foreslog en total afrensning af tagrummene for skimmel, inkl. udskiftning af isoleringsmateriale m.v., hvilket andelsboligforeningen forlangte, at fonden også skulle yde dækning til. Udgifterne hertil kunne anslås til ca kr. Det afviste fonden at dække, hvorefter andelsboligforeningen udtog klageskrift mod fonden i maj 2005 med følgende påstand: Indklagede tilpligtes at anerkende dækningspligt i henhold til skadedækningsbekendtgørelsen for afrensning af tagkrydsfinérpladerne for skimmelsvamp, samt udskiftning af eventuelt skimmelinficeret mineraluld i tagrummene i klagerens bebyggelse.. Under voldgiftsrettens behandling lagde andelsboligforeningen især vægt på, at andelshaverne ikke kunne undvære loftsrummene til opmagasinering, at det havde været en afgørende forudsætning forud for erhvervelsen, at loftsrummene var brugbare, at næsten alle andelshavere som tilvalg havde fået en særlig dyr stige indbygget i loftslemmen, og at fonden ikke kunne pålægge indskrænket brug af loftsrum. Denne indskrænkning nedsatte på afgørende måde bygningens brug efter dens formål, jf. skadedækningsbekendtgørelsens 3, stk. 2. Erfa 14

15 Fondens advokat, som krævede frifindelse, pegede bl.a. på, at opfugtningen af tagrummene var standset ved fondens udbedring, at der ikke på noget tidspunkt havde været konstateret skimmelsvampe i boligerne, og at man uden problemer kunne lade indtørrede skimmelsvampesporer være i aflukkede hulrum, jf. BYG-ERFA blad (99) Han afviste, at der var tale om forhold, som på afgørende måde nedsatte brugbarheden og afviste enkeltpersoners individuelle forudsætninger ved køb af en andel. Yderligere pegede han på, at der i småhusreglementet ikke er krav om depotrum o.l. til beboerne. En enig voldgiftsret bestående af to tekniske dommere og en landsretsdommer frifandt fonden. Det skete i en såkaldt tilkendegivelse med følgende begrundelse: De loftsrum, som sagen drejer sig om, indgår ikke i det beboede areal eller det BBR-registrerede bruttoetageareal, og kravet om adgang til loftsrummene er begrundet i hensynet til uhindret inspektion af tagkonstruktionen. Byggeskadefonden har anerkendt, at andelsboligforeningen som følge af for høj fugtighed i loftsrummene var behæftet med en byggeskade, og har bekostet udførelsen af foranstaltninger til imødegåelse heraf. Det er ikke godtgjort, at disse foranstaltninger ikke har haft det tilsigtede resultat, og at angrebet af skimmelsvamp herefter og ved en brug af loftsrummet i overensstemmelse med kravet om adgang til inspektion ikke vil blive inaktivt. An grebet kan herefter ikke antages at påvirke bygningens funktion eller holdbarhed, ligesom det ikke er godtgjort, at angrebet af skimmelsvamp ved en brug i overensstemmelse med kravet om adgang til inspektion indebærer nogen sundhedsrisiko for beboerne. Angrebet med skimmelsvamp er herefter ikke en byggeskade, således som begrebet er fastlagt i 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om skadedækning fra Byggeskadefonden. Da angrebet ikke på afgørende måde nedsætter bygningens brugbarhed efter dens formål, er det heller ikke en byggeskade i medfør af bekendtgørelsens 3, stk. 2. På voldgiftsrettens opfordring hævede andelsboligforeningen herefter sagen. Vækst af skimmelsvamp på krydsfinérplader i tagrum. Årsag: Opfugtning i byggeperioden og fugtindtrængen gennem for dårligt beskyttet halvstensmur. Erfa 15

16 Undgå byggeskader På kan du finde Byggeskadefondens vigtigste byggetekniske budskaber, baseret på mere end eftersyn i støttede danske boligbyggerier. UNDGÅ BYGGESKADER EFTERSYN SKADEDÆKNING STATISTIK BYGGESKADEFONDEN Byggeskadefonden Klassifikation Byggeskadefonden er en form for forsikringsordning for byggeskader i boligbygge- DUKO kan hjælpe af undertage rier opført med offentlig støtte. Fonden har bygherrer og rådgivere med at finde tre overordnede formål: det rette undertag. at formidle viden og erfaringer for at begrænse byggeskader at udføre lovpligtige 1- og 5 års eftersyn af opførte byggerier at yde støtte til udbedring af byggeskader SØG Sammenligninger Se hvilke entreprenører, boligselskaber eller rådgivere, der har færrest registrerede skader. Inden for 10 bygningsemner findes et antal artikler med beskrivelse af de mest udbredte og alvorlige byggeskader og med fondens anbefalinger til, hvordan disse skader kan undgås. Den korte tekst er suppleret med eksempler på typiske svigt eller på gode løsninger. Byggeskadefonden Studiestræde København V Tel Fax Byggeteknik Se hvor det typisk går galt og brug vores råd om god byggeskik til at undgå byggeskader. Ventilationen var ikke god nok Bygningsreglementets krav til luftskifte var ikke opfyldt. Anlægget måtte delvis udskiftes. Direkte til Telefonnumre Kalender Vejledninger Skemaer Publikationer Byggetekniske artikler For eftersynsfirmaer Studiestræde København V Telefon Telefax Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere Byggeskadefonden 2007

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Kravet om niveaufri adgang har været gældende i mere end 3 årtier Kravet opfyldes ofte ved uigennemtænkte og håbløse byggetekniske løsninger

Læs mere

Overordnet disponering

Overordnet disponering Overordnet disponering Mange variationer meget projektering, tilsyn ikke bygbart stor sandsynlighed for svigt i udførelsen store krav til driften Materialer med kort levetid Manglende konstruktiv beskyttelse

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons Byggelovsdage 2012 Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger v/ teknisk chef Jens Dons Er byggerierne disponeret for ændrede klimaforhold? Krystalkuglen

Læs mere

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Side 1 af 5 RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Hillerød d. 21. december 2007 Nærværende rapport er udført for at opsummere tilsyn, udbedringer og fremtidige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Inddækninger, drypnæser og andet godt. -effektiv bortledning af regnvand

Inddækninger, drypnæser og andet godt. -effektiv bortledning af regnvand Inddækninger, drypnæser og andet godt -effektiv bortledning af regnvand Flade tage, murkroner Plejehjem, Herluf Trolles Vej, Odense Flade tage, trapezplader med isolering og pap Mange sammenskæringer mellem

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Hvem sætter kvaliteten?

Hvem sætter kvaliteten? Hvem sætter kvaliteten? Entreprenøren? Myndighederne? Bygherren/ Driftsherren? Rådgiverne? Lær af fejlene Hvad er: Geografisk beliggenhed Kystnære områder Åbne landskaber Hvad er: Geografisk beliggenhed

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Byggeteknisk eftersyn

Byggeteknisk eftersyn Eftersyn, metodik Byggeteknisk eftersyn - handler om at fastslå ved direkte og indirekte eftersyn om der er svigt (og skader) i det fysiske byggeri, og om der er fejl og mangler i dokumentationen. Eftersyn

Læs mere

2.000.000 kr. Fuglebakken, Hinnerup, afleveret 2001, 40 boliger

2.000.000 kr. Fuglebakken, Hinnerup, afleveret 2001, 40 boliger Fuglebakken, Hinnerup, afleveret 2001, 40 boliger Anmeldt forhold: Vindgips nedbrudt, synligt åbne samlinger i den udvendige beklædning. Registreret ved 5 års. Ikke udbedret af bygningsejer. Byggeskadefondens

Læs mere

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Skadesager Facade Tag. Montering af solpaneler. Sprinkleranlæg

Skadesager Facade Tag. Montering af solpaneler. Sprinkleranlæg Skadesager Facade Tag Montering af solpaneler Sprinkleranlæg Totaløkonomi Lette facader Forskrifter og anvisninger SBI 224, Fugt i bygninger & Træ 55, Træfacader: Indefra kommende fugt skal ventileres

Læs mere

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken 7263 Oversigt over klagepunkter: 1. Punkterede vinduer i soveværelse i tagetage 2. Punkterede vinduer i køkken 3. Rådangreb i vinduer i soveværelse i tagetage 4. Rådangreb i vinduer i badeværelse i tagetage

Læs mere

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER SKOVBURREN UVENTILEREDE TAGKASSETTER STORE OVENLYSKASSER UTÆT DAMPSPÆRRE

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN. Journal nr.: N447-S1 Dato: 07-01-2016. Bygningsejer: Boligforeningen 3B Havneholmen 21 1561 København V

1 ÅRS EFTERSYN. Journal nr.: N447-S1 Dato: 07-01-2016. Bygningsejer: Boligforeningen 3B Havneholmen 21 1561 København V 1 ÅRS EFTERSYN Journal nr.: N447-S1 Dato: 07-01-2016 Bygningsejer: Boligforeningen 3B Havneholmen 21 1561 København V Afdeling: 1030 Sundholm Syd Brydes All\351 28 Sundholmsvej 6 Byggeriets beliggenhed:

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten At skabe overblik At sikre korrekt anvendelse Ordningen er trådt

Læs mere

BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING

BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING Udvalgte temaer 2005 Ingen stabilitet uden gode samlinger Undgå udeluftventilerede krybekældre Niveaufri adgang uden problemer God rumventilation fjerner fugten Ventilationen

Læs mere

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Almen bolig Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt og skimmelsvamp

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 Arbejdernes Andels-Boligforening Afdeling 25 13 RÆKKEHUSE Arendalsvej 4 28 Opført i 1983 Vurdering af afdeling 25, rækkehuse, Arendalsvej 4-28 Afdeling 25 består af i alt

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

HVIS DU VIL VIDE MERE

HVIS DU VIL VIDE MERE HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING

MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING klassifikation af MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING FORELØBIG VEJLEDNING FOR EJERE OG ADMINISTRATORER AF STØTTET BOLIGBYGGERI August 2005 KLASSIFIKATION AF MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING Denne vejledning

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Skimmelsvamp i boliger

Skimmelsvamp i boliger Skimmelsvamp i boliger Byggeskadefondens orienteringsmøde oktober/november 2006 v. Ole Munck www.protox.dk Forudsætninger for skimmelvækst kst Skimmelsvampesporer Fugt > 80% RF Kan gro påp materialet Normal

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Korrekt efterisolering øger husets økonomiske værdi og brugsværdi!

Korrekt efterisolering øger husets økonomiske værdi og brugsværdi! Korrekt efterisolering øger husets økonomiske værdi og brugsværdi! Efterisolering af af en bygning udgør både samfundsøkonomisk og for den enkelte husejer et stort potentiale for energibesparelse. Men

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

Erfaringsformidling MgO-VINDSPÆRREPLADER Byggetekniske undersøgelser og initiativer

Erfaringsformidling MgO-VINDSPÆRREPLADER Byggetekniske undersøgelser og initiativer Problemerne med fugtsugende MgO-vindspærreplader er det mest omfattende og alvorlige skadekompleks i Byggeskadefondens historie. Denne artikel opsummerer, hvilke intiativer Byggeskadefonden har taget for

Læs mere