konflikt på Færøerne/3 PBS-ansatte utrygge ved at flytte over til IBM/4 Skibet er ladet med lån/8 yngste kreds kom godt fra start/10 Få hjælp til

Transkript

1 medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / Juni 2007 konflikt på Færøerne/3 PBS-ansatte utrygge ved at flytte over til IBM/4 Skibet er ladet med lån/8 yngste kreds kom godt fra start/10 Få hjælp til karrieren/15

2 leder Laila Busted Formand Giv dig tid til at grine med kollegerne Så er det snart sommerferietid. Ahhh. Tid til at tage den lidt med ro, tid til refleksion. Og det trænger vi vist alle sammen til. Arbejdslivet er blevet meget hektisk. Det går hurtigere og hurtigere derude på vores arbejdspladser. Nu kan det da snart ikke gå stærkere, tænker vi. Men det tænkte vi jo også for fem år siden! Så vi må nok indstille os på, at det ikke kommer til at gå mindre stærkt. Dette hektiske tempo er usundt for mange, for nogle bliver det til sygdom, og for få ender det desværre helt galt. Når man bliver ramt af stress, har der været et langt forløb inden, hvor kroppen har forsøgt at sige fra. Men der er mange, der vælger at overhøre disse signaler - desværre nogle gange med en fatal udgang. Min opfordring til dig er derfor; hvis du mærker nogle af disse signaler fra din krop, så stop op og sig fra, før det er for sent. Hvis du ser en kollega, der tydeligt viser tegn på begyndende stress-symptomer, så tag fat i kollegaen og gør vedkommende opmærksom på, at du kan se, at der er noget galt! Vi er hinandens arbejdsmiljø, så vær tålmodige, fleksible og opmærksomme på hinanden i hverdagen, så det ikke er her, stressen får grobund. Et godt grin med gode kollegaer, lidt smalltalk ved printeren er nogle af de gode ting, der kan dæmme op for stressen. Så det SKAL der være tid til. Finansforbundet har netop gennemført en medlemsundersøgelse om krav og ønsker til overenskomsten 2008 fra alle medlemmerne. Vi er den eneste fagforening, der på denne måde går ud og spørger samtlige medlemmer om deres mening. Det er en stor styrke og en måde at komme tæt på medlemmerne på. Det giver kravene legitimitet i forhandlingerne. Kreds Øst vil samle resultaterne op, og sammen med Kredsens tillidsmænd vil vi i juni måned afholde en miniaftalekonference. Her vil vi indsamle resten af jeres krav til overenskomsten. Så bliver det jo spændende at se, om I ønsker mere og andet end løn. Husk, at en højere løn er en omkostningsforhøjelse for virksomheden, og omkostningsforhøjelser medfører som regel, at I skal løbe stærkere! Derfor ville det være dejligt, hvis nogle af forbedringerne til overenskomsten kunne hjælpe med at få stresstilfældene til at falde, og at flere kan få en bedre balance i arbejdslivet. Så vær innovativ, og giv din tillidsmand m/k de gode ideer med til kredsens miniaftalekonference. Kreds Øst prioriterer og udtager de endelige krav til august. Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads København K Telefon Telefax kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: (ISSN nr ) Redaktion: Laila Busted (ansv.) Kirsten L. Madsen Frank A. Olsen Kommunikation, Finansforbundet Design og produktion: Datagraf AS Forsidefoto: Stig Stasig Oplag: Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet. Vi sikrer den menneskelige kapital 2 / Kreds Øst / Juni 07

3 Sammenbrud Foto: Frank A. Olsen Konflikt på Færøerne Trods et rekordstort afkast på 500 millioner kroner og en årlig økonomisk vækst på ni procent for Færøerne er arbejdsgiverne ikke indstillet på at efterkomme Finansforbundets krav om en reallønsstigning på 1,5 procent om året Af Kenneth M. Samuelsen I dagene april var der overenskomstforhandlinger i den finansielle sektor på Færøerne. Parterne på arbejdstagersiden er: Eik (tidligere Føroya Sparikassi), Elektron (edb), Tryggingarfelag Føroya (forsikring), og sammen har disse valgt at organisere sig sammen i en slags overbygning, der hedder YFF. Den anden halvdel af arbejdstagersiden er Føroya Banki, som ikke ønsker at være en del af YFF. Det skal dog ikke hindre os i at ville forhandle sammen - det har vi gjort før, men denne gang skulle vi forhandle hver for sig, idet der opstod lidt uenighed om, hvem der skulle lede forhandlingerne. YFF forhandlede først, og den 18. april om morgenen var der enighed om en fireårig overenskomst med en samlet økonomisk ramme på 11,32 procent. Til vores forhandlinger beder vi om en toårig overenskomst med en ramme på 8,96 procent. Det skal ses i lyset af, at den færøske inflation de sidste 12 måneder er på 2,9 procent og at vi i 2005 forhandlede en overenskomst i hus med en samlet lønramme på 1,85 procent. Det viser sig, at inflationen har været langt højere i perioden, hvilket arbejdsgiverforeningen AFF også indrømmer. Ergo er vi bagud på point i forhold til forhandlingerne i Dette vil vi have rettet op på, men vi ønsker også en reallønsstigning i denne overenskomstperiode. Det har vi ikke haft siden Den finansielle sektor på Færøerne oplever en storhed i øjeblikket, som ikke er set mage. Det har i første omgang givet et rekordstort afkast på 500 millioner til pengeinstitutterne. Et andet faktum er, at Færøerne oplever en årlig vækst på 9 procent. Stejle konjunkturer Arbejdsgiverforeningen fremlagde en kopi af det resultat, som var indgået med YFF dagen før vores forhandlinger. Bevares, der var flyttet lidt rundt på tallene, men rammen var stadig 11,32 procent over fire år. Personaleforeningen i Føroya Banki har meget svært ved at se, hvordan situationen på øerne er om fire år. Dette skal ses i lyset af, at konjunkturerne på Færøerne er meget stejle, og at der er kort imellem dem. Derfor vil vi ikke have en overenskomst på fire år, medmindre der følger en lønregulerings-klausul med. Men dette vil arbejdsgiverne ikke. De vil have, at vi skal tage den fulde risiko i perioden. Det er helt uacceptabelt. Seneste nyt 75 timers forhandling om en ny overenskomst for medarbejderne i Føroya Banki under ledelse af forligsmændene Alfred Petersen og Jógvan Amonsson endte uden resultat natten til tirsdag den 22. maj. AFF ønskede ikke at imødekomme Finansforbundets krav om en årlig reallønsstigning på 1,5 procent. Dermed trådte den varslede konflikt i kraft onsdag den 23. maj ved normal arbejdstids begyndelse. Du kan læse nyt om OK-situationen på Færøerne på finansforbundet.dk/færøerne. kreds Øst / Juni 07 / 3

4 Outsourcing PBS-ansatte utrygge ved at flytte over til IBM To it-medarbejdere fra PBS taler ud om at blive ufrivilligt outsourcet til IBM. De frygter at miste overenskomstgoder næste år, men er positive over for de karriereog udviklingsmuligheder, IBM kan tilbyde Af journalist Elisabeth Teisen Det var med blandede følelser, de næsten 100 medarbejdere i PBS it-drift den 8. marts modtog beskeden om, at de fleste af dem skulle outsources til IBM med virkning allerede fra 1. april. Nærmere bestemt 71 skulle over til it-giganten, mens 20 af deres kolleger skulle blive tilbage i PBS for at kontrollere de ydelser, de nu forhenværende kolleger fremover skal levere i IBM s regi. Der var dage, hvor det meste af tiden blev brugt til snak i krogene. Vi var enormt utrygge og frusterede over pludselig at blive præsenteret for nogle realiteter, vi overhovedet ingen indflydelse havde på. Hvid slavehandel var det begreb, der faldt mange ind, husker it-controller Jørgen Rasmussen, der har været 17 år i PBS. Det blev jo heller ikke bedre af, at størstedelen af de outsourcede medarbejdere har været i PBS i år. Det er betroede medarbejdere, som har nået en kritisk alder. Mange er over 50 år. De går ikke bare ud og finder et andet job. Følelsen af at være tvunget til at acceptere noget, man ikke har haft indflydelse på, øger naturligt nok frustrationerne, siger afdelingsleder Torben Keimling, der selv har været i PBS i 14 år. På den anden side var det af stor betydning, at folk i det mindste fik forklaringer, de kunne forstå, når det nu ikke kunne være anderledes, vurderer han. Nemlig at hvis forretningen PBS skal udvikles, er det vanskeligt også at have fokus på it-drift. I princippet er forretningen og it-drift to forskellige verdener, som der bruges alt for mange ressourcer på at få til at samarbejde. Og hvis PBS fortsat skulle drive it, ville det være nødvendigt med mange nye investeringer i både hardware, software og medarbejdere. Kombinationen af, at PBS faktisk gjorde sig umage med at forklare, og dygtige HR-folk i IBM, der greb overgangen meget professionelt an, gjorde, at snakken i krogene hurtigt begyndte at ændre karakter. Flere karrieremuligheder i IBM Fordommene blev hurtigt punkteret, vurderer Torben Keimling: Der blev holdt gode fællesmøder, der blev holdt sociale hyggemøder, og der blev hurtigt taget fat på én til én-møder for samtlige medarbejdere, hvor den enkelte kunne formulere sin frygt og sine frustrationer, hvor der virkelig blev lyttet, og hvor IBM s folk gjorde meget ud af at fortælle om de muligheder, der er i virksomheden. Jørgen Rasmussen anfører, at IBM griber nogle ting betydeligt mere professionelt an, end man er vant til fra PBS. IBM er klart en værdistyret virksomhed, og man får det indtryk, at der er betydeligt flere karriere- og udviklingsmuligheder end i PBS. Jeg glæder mig til at blive målt på mit arbejde, og jeg glæder mig til, at målsætningen for mit arbejde bliver sammenholdt med, hvilke kompetencer og øvrig udvikling det kræver. Den udvikling af medarbejderne er ikke grebet nær så systematisk an i PBS. Jeg har for eksempel ikke været til en egentlig medarbejderudviklingssamtale i mine 17 år i PBS, siger han, og han har uforbeholden ros til den måde, IBM har håndteret overdragelsen. Flot gået. Professionelt, er ordene. 4 / Kreds Øst / Juni 07

5 Foto: Stig Stasig Torben Keimling Jørgen Rasmussen Med hensyn til karriere- og udviklingsmuligheder er Jørgen Rasmussen og Torben Keimling altså helt trygge. Og de mere sociale arrangementer har også vist, at IBM ere er helt menneskelige. Ja det er faktisk hyggelige folk, og de har også forskellige aktivitetsklubber, sommerhuse og andre personalegoder, som er mindst lige så gode, som dem vi kender fra PBS, konstaterer Torben Keimling. Frygter at miste overenskomst Men overenskomstforholdene foruroliger dem begge. Hvad bliver der af os den 1. april 2008, hvor overenskomsten med Finansforbundet udløber? Jeg har jo så at sige kunnet outsource alle problemer om mine løn- og ansættelsesforhold til Finansforbundet. Det bliver jeg måske nødt til at insource igen, hvis det ikke går, som vi alle ønsker, at Finansforbundet fornyer overenskomsten med IBM, siger Jørgen Rasmussen. Torben Keimling er enig: Finansforbundet har været meget dygtig til at forhandle gode forhold hjem til os. Overenskomsten sikrer os, at vi kan holde fri to dage, når vores børn er syge. Vi har omsorgsdage, feriepenge, overtidsbetaling og automatiske lønreguleringer. Hvad bliver der af alt det? Der er ingen tvivl om, at forholdet til Finansforbundet er det store issue. Vi vil være meget kede af at miste vores forhold til forbundet, så jeg håber, vi får kæmpet en overenskomst igennem. Nu må vi jo i første omgang over og hverve nogle flere medlemmer. Og det er min vurdering, at den lille andel af de outsourcede, der ikke var medlem af Finansforbundet, i hvert fald nu er på vej ind, siger Torben Keimling. Indtil videre er hverken Jørgen Rasmussen eller Torben Keimling fysisk flyttet til IBM. Jørgen Rasmussen skønner, der for hans vedkommende kan gå fire-fem måneder, mens Torben Keimling ved, at han bliver én af dem, der først bliver overført i slutningen af det, der er døbt transitionstiden overførselstiden, der formodentlig varer endnu måneder. Outsourcing af PBS it-drift til IBM Den 8. marts offentliggjorde PBS, at virksomheden havde outsourcet sin it-drift til IBM med virkning fra 1. april. 71 medarbejdere skal flyttes til IBM. 20 medarbejdere fra it-drift bliver i PBS. Deres funktion bliver fremover at kontrollere ydelserne fra IBM. Overgangstiden er sat til 16 til 18 måneder. Endnu er kun ganske få medarbejdere fysisk flyttet til IBM. De 71 medarbejdere er omfattet af Finansforbundets overenskomst indtil 1. april kreds Øst / Juni 07 / 5

6 OK-2008 Der skal et godt forspil til Overenskomstforhandlingerne 2008 for Finansforbundets medlemmer her i Danmark er allerede i fuld gang. Også her gælder det, at et godt forspil er hemmeligheden bag et tilfredsstillende klimaks Af Frank A. Olsen Den allerførste indledende manøvre til forhandlingerne er den store medlemsundersøgelse, som af Kreds Østs medlemmer har svaret på. Den har givet os en masse data, som bliver analyseret og inddraget i arbejdet med at samle og sikre de vigtigste krav fra medlemmerne i netop vores kreds. Ved indsamlingen af overenskomstkrav blandt medlemmer og tillidsmænd har Kredsen en af sine absolut vigtigste opgaver. Frem til den 7. juni indsamles, bearbejdes og prioriteres overenskomstkravene, således at kredsen inden den 23. august kan sende dem til de centrale forhandlinger, der senere skal foregå mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Du kan som medlem selv - eller via din tillidsmand - indsende krav til Kredsen. På Kredsens hjemmeside kan du i TM-dialog for april måned finde et skema, som kan udfyldes og sendes ind. Husk at argumentere for kravene, da krav uden en grundig begrundelse ikke lever længe i forhandlingerne. Kravene skal helst være indsendt inden den 6. juni. Herfra går kravene igennem flere behandlinger i Forhandlingsudvalget og Hovedbestyrelsen, og på den store aftalekonference i forbindelse med Finansforbundets Repræsentantskab til oktober vil de endelige krav over for FA blive fastlagt. I slutningen af oktober spilles der så op til dans med FA, for vores krav mødes selvfølgelig af modkrav fra vores aftalepartner. Via arbejdsgrupper mellem FA s og FF s forhandlere bliver en del af kravene pudset til og midlertidigt aftalt. Uoverensstemmelser og fastsættelsen af rammen for OK 2008 gemmes til de endelige forhandlinger ved det store bord i januar måned, og i slutningen af januar skulle vi gerne nå klimakset, hvor der kan indgås en ny overenskomst. Hvis ikke så bliver tangoens kærlige favntag afløst af konflikt! Men det er en helt anden historie - og med et helt nyt forspil. Miniaftalekonference Den 7. juni afholder Kreds Øst en såkaldt miniaftalekonference på Kobæk Strand Konferencecenter, hvor kredsens tillidsmænd bearbejder og prioriterer de indkomne krav. De prioriterede overenskomstkrav fra miniaftalekonferencen vil efterfølgende blive bearbejdet og prioriteret yderligere af kredsbestyrelsen. Den koordinerer med de andre finanskredse for at understøtte krav, som vi eventuelt kan være fælles om, og senest den 23. august afleverer vi kravene til forbundets forhandlingsafdeling. Følg med På kan du følge udviklingen i processen omkring overenskomsten. Du kan finde skemaet til indsamlingen af krav, og du kan finde køreplanen for OK I TM-dialog vil vi jævnligt bringe artikler om forløbet. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du bliver løbende adviseret med de nyeste nyheder. / Kreds Øst / Juni 07

7 Kartelanklage En storm i et glas vand Anklagen er vanvittig og langt fra virkeligheden, siger tillidsmand Ulla Nielsen fra Vordingborg Bank om sagen, hvor Konkurrencerådet beskylder syv banker for at have brudt konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde Af journalist Elisabeth Teisen Jeg tror, der er en, der har fået noget helt galt i halsen i Konkurrencerådet. Men som medarbejder er det drønirriterende. Vi er også kede af det, som rådgivere kan vi jo ikke lade være med at tage det personligt, og vi føler det meget uretfærdigt. Sådan siger tillidsmand og erhvervsrådgiver Ulla Nielsen, Vordingborg Bank, som ikke fatter, at sagen er kommet så langt. Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank blev af Konkurrencerådet sidst i marts fundet skyldige i at have brudt konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde. Afgørelsen lyder på, at bankerne har delt markedet mellem sig, blandt andet ved at aftale ikke at etablere filialer i de byer, hvor bankerne hver især har hovedsæde og ved ikke aktivt at jagte hinandens kunder. Priser er helt forskellige Det er en storm i et glas vand. Anklagen er vanvittig og langt fra virkeligheden, siger Ulla Nielsen og tilføjer: Vi har tilsammen en meget lille procentdel af markedet, og den del kan ikke styre et marked. Vores priser er helt forskellige, vi får kunder fra hinanden, og de store spillere i markedet, Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, er også her i Vordingborg. Det er primært her, konkurrencen kommer fra. Og det er ikke til at begribe, at det skulle være ulovligt at have et erfa-samarbejde, hvor man snakker sammen med ligesindede kolleger. Det gør man da inden for alle erhvervsgrupper. I en fælles udtalelse fra de syv banker hedder det, at der er meget alvorlige faktiske fejl og mangler i de beregninger og analyser, som Konkurrencestyrelsen har udarbejdet. Styrelsens konklusioner er derfor baseret på fejlagtige og helt udokumenterede forudsætninger. De bliver bakket op af direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz, der anfører, at de syv lokalbanker sidder på under én procent af det samlede detailmarked herhjemme. Banker skal naturligvis overholde loven, og i Finansrådet tager vi klart afstand fra indbyrdes konkurrencebegrænsende aftaler om både priser og filialetableringer. Men i dette tilfælde er det indlysende, at man ikke kan tale om en konkurrencebegrænsning, som har en mærkbar effekt. Og derfor er den helt grundlæggende betingelse for at kunne anvende konkurrenceloven ikke til stede, siger han. Nyt om sagen til september Bankerne har nu anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet. De mundtlige forhandlinger i hovedsagen er berammet til den 5. september 2007 kl Susanne Winther- Nielsen fra Konkurrenceankenævnet forventer, at der kommer en kendelse hurtigt derefter. Først når Konkurrenceankenævnet har afsagt kendelse, tager direktøren i Konkurrencestyrelsen stilling til, om hun vil melde bankerne til politiet. Det er i givet fald statsanklageren for økonomisk kriminalitet, der skal tage stilling til, om det, der er foregået i lokalbankerne, ikke blot er ulovligt, men også strafbart og dermed behæftet med bøder. kreds Øst / Juni 07 / 7

8 Arbejdsplads Skibet er ladet med lån Danmarks Skibskredit A/S er en af de 167 meget forskellige virksomheder placeret i Kreds Østs geografiske område. Her er 60 medarbejdere beskæftiget med at yde lån til mange forskellige typer skibe Af journalist Elisabeth Teisen For enden af gangen hænger en skibsklokke i messing. Den bliver der ringet på, hver gang en kunde accepterer et lånetilbud. Det er ikke, fordi det sker så tit. Men når det sker, handler det om mange penge. Rigtig mange penge. Lisbeth Navntoft Pedersen har været ansat i Danmarks Skibskredit A/S siden 1998, og hun fortæller med glæde om sin arbejdsplads, der er en af de 167 meget forskellige virksomheder i Kreds Øst. Hun har været tillidsmand for sine kolleger de sidste fem år. I alt er der 60 medarbejdere i Danmarks Skibskredit. Omkring halvdelen er medlemmer af Finansforbundet. Det er en meget broget flok. En del er bankuddannede med forskellige supplerende uddannelser, andre er cand.polit.er, skibsingeniører, forsikringskyndige m.m. Der er account managers, der har kontakten til kunderne, kreditfolk, der analyserer regnskaber, finansfolk, der skaffer pengene, og analytikere, der analyserer markederne. Selv kom hun fra en stilling som intern revisor i Danske Bank og er nu assistant account manager. Man er ikke i tvivl om, at det handler om skibe, skibe og atter skibe, når man træder ind i den smukke bygning på Sct. Annæ Plads i København tæt på havnen. Gange og kontorer er smykket af den ene imponerende skibsmodel efter den anden. Det er jo et ret ensidigt produkt, vi handler med. Det er lån til skibe. Vores eneste mulighed for risikospredning er at yde lån til mange forskellige typer af skibe, fortæller Lisbeth Navntoft Pedersen. Gode år for dansk søfart Ingen enkelt skibstype må ligge til sikkerhed for mere end 33 pct. af bruttoudlånene. Så låneporteføljen fordeler sig på forskellige typer containerskibe, olietankere, kemitankere, tørlastskibe, færger m.fl. Kun krydstogtsskibe ligger uden for feltet, som Danmarks Skibskredit er parat til at finansiere. Det er gode år for dansk søfart, fortæller Lisbeth Navntoft Vidste du, at Danmarks Skibskredit blev dannet i 1961 som en udsplitning af BRF. Det er den største udsteder af skibslån i Danmark, og målet er at være en af verdens førende fem udlånere inden I 2005 blev selskabet omdannet til aktieselskab. Blandt storaktionærerne er A.P. Møller, Danmarks Nationalbank, Danske Bank, Nordea og Odense Stålskibsværft. Der er 60 ansatte. Udlånene var i alt 37,75 milliarder kroner i Resultatet før skat var 606 millioner kroner i / Kreds Øst / Juni 07

9 Foto: Stig Stasig Vores eneste mulighed for risikospredning er at yde lån til mange forskellige typer af skibe, fortæller Lisbeth Navntoft Pedersen. Pedersen. Man skulle være et skarn, hvis man ikke glædede sig over det det er et af Danmarks førende eksporterhverv. Men for forretningen betyder det faktisk, at der ikke bliver lånt helt så mange penge ud, som man kunne ønske, selvom priserne på skibe stiger gevaldigt. Mange redere flyder nærmest i penge, så de har ikke behov for at låne. Til gengæld yder Danmarks Skibskredit i højere og højere grad lån til skibe i hele Europa, i USA og i Asien. Det er den største udsteder af skibslån i Danmark, og målet er at være en af verdens førende fem udlånere inden I alt var der i 2006 udstedt lån for 6,73 mia. dollar. Pengene til udlånene kommer blandt andet ved, at Danmarks Skibskredit udsteder obligationer. Ananas året rundt Skibsfarten er globaliseringens nervebaner. Det er takket være de store containerskibe, at vi kan spise ananas året rundt, og det er takket være dem, at det er mere eller mindre ligegyldigt, hvor i verden man producerer varerne. Dermed kan man lige så godt producere dem der, hvor det er billigst. Men det betyder også, at det er hele verdens økonomi, der skal under luppen, når analytikerne skal vurdere fremtidsudsigterne for skibsfarten og dermed forretningsmuligheder og risici for Danmarks Skibskredit. Hvilke varer skal fragtes til og fra hvilke lande, og hvad vil eventuelle økonomiske op- og nedture i de forskellige lande betyde? Hvad betyder en Irak-krig, et udbrud af fugleinfluenza, eller at Putin skruer ned for gassen? Hvor meget stål, jernmalm og olie vil lande som Kina og USA im- og eksportere? Det kræver nøje granskninger af landenes økonomier, udvikling i valutakurserne og politiske signaler om udvikling i byggeri, infrastruktur og produktion. Samtidig er havet en farlig medspiller. Kræfterne er kolossale. Skibe kan synke og gå under med mand og mus. De kan sejle ind i broer, i isbjerge eller i hinanden. Forsikringerne skal være i orden. Men ikke bare katastroferne skal der tages højde for. Saltvand tærer, og det får lynhurtigt konsekvenser, hvis skibet ikke bliver vedligeholdt efter forskrifterne. Et øje på hver finger Her kommer skibsingeniøren ind i billedet. Han rejser verden rundt for at inspicere de skibe, skibskreditfonden har pant i. Han tjekker skrog, maskiner og tanke. Bliver de passet godt, bliver maskinerne smurt, og skrogene malet, bliver tankene bestrøget og præpareret? Kommer de på værft med de foreskrevne intervaller? Bliver alle procedurerne overholdt på tankskibene, så man undgår oliekatastrofer og arbejdsulykker? Det er risikabel business. Man skal have et øje på hver finger. Der er ikke meget ved et pant, der ligger på bunden af havet. Men på denne forårsdag er der ingen nerver på højkant. Roen hersker over de stilfulde kontorer. Vi hilser og trykker hånd, når vi møder nogle på gangen på vej til Lisbeth Navntoft Pedersens kontor. Det oser af den lille arbejdsplads intimitet. kreds Øst / Juni 07 /

10 Generalforsamling yngste kreds kom godt fra start Kreds Øst vil ses og høres, og det bliver den, konstaterede kredsformand Laila Busted i sin beretning til 171 delegerede på Kreds Østs generalforsamling fredag 30. marts Af journalist Elisabeth Teisen Kreds Øst er kommet godt fra start, kunne kredsens formand, Laila Busted, konstatere på generalforsamlingen i Finansforbundets yngste kreds. Vi har skullet finde vores ben i det år, der er gået, siden vi fusionerede Kreds 1 og Sjællandskredsen, og det føles rart at stå her i dag og fortælle jer, at vi allerede står godt fast. Med begge ben solidt plantet i det politiske arbejde, sagde Laila Busted i sin beretning. Kredsen vil sætte dagsorden. Den vil høres og ses. Og det bliver den. Det betyder noget at være stor, kan man konstatere, når man godt kan huske, hvordan det var at komme fra en lille kreds. Men det forpligter også. Det første år har lært os, at man skal være godt rustet, når man vil spise kirsebær med de store. Kredsen er med sine omkring medlemmer fra i alt ca. 165 virksomheder på vej mod at blive Finansforbundets næststørste kreds. 10 / Kreds Øst / Juni 07

11 Markant støtte til at arbejde med stress Et af de områder, der ligger kredsen meget på sinde, er stress. Stress er jo noget, vi alle sammen mærker en snert af indimellem i vores fortravlede hverdag. Men hos den enkelte kan det desværre udvikle sig til en kronisk og dødsensfarlig sygdom, hvis stressen fortsætter og bliver overhørt eller ignoreret af den enkelte. Så stress er i høj grad noget, vi i Kreds Øst har fokus på. Og en hurtig pejling med små elektroniske stemmedimser blandt de 171 delegerede viste, at kredsen prioriterer rigtigt. 155 af de 171 delegerede var enige i, at kredsen fortsat skal sætte fokus på stress. Næstformand Lauritz Ehlers kunne i sin del af beretningen stolt fortælle, at tre af kredsens virksomheder har taget ca. 25 pct. af de personer, der er med i integrationsprojektet. Til gengæld vurderede han, at kredsens medlemmer er presset af krav om at sælge. Når man kigger i stillingsannoncer, er det typisk rådgivere, der søges i vores virksomheder. Til gengæld er mange af de aktiviteter, der foregår ude i virksomhederne, salg. Har sektoren et problem her? Og hvordan påvirker det jer medlemmer?, spurgte han og fortsatte: Vi må aldrig sættes i den situation, at vi ikke kan se vore kunder i øjnene, fordi vi har følt os tvunget til at sælge produkter, som kunderne ikke havde behov for. Her var tilbagemeldingerne fra de delegeredes stemmedimser dog knap så entydige. På spørgsmålet: Føler du dig mest som rådgiver eller sælger i det job, du har i dag, angav 92, at spørgsmålet ikke var relevant, 23 følte sig som rådgivere, 25 som sælgere, og 42 følte sig som både og. Mange it-medlemmer i kredsen Den store andel, der ikke mente, at spørgsmålet var relevant, er muligvis påvirket af, at Kreds Øst har mange aktive it-medlemmer. I relation til dem kunne næstformand Frank A. Olsen glæde sig over, at strukturen i it-klubben nu endelig er faldet på plads. Med ca it-medlemmer i Finansforbundet, hvoraf mere end en fjerdedel er ansat i virksomheder tilknyttet Kreds Øst, er Finansforbundet også et it-forbund, sagde han. Det piner os at se en del eksempler på, at outsourcing i sektoren sender medlemmer til virksomheder, der i høj grad arbejder uden fornuftige overenskomster eller uden velfungerende samarbejdsstrukturer. Kreds Øst støtter bestræbelserne på at få overenskomstdækket disse virksomheder, og her tænkes der selvfølgelig ikke kun, men heller ikke mindst, på IBM. Den skarpeste debat affødte regnskabet, der viste et underskud på 1,2 millioner kroner. Efter nogen diskussion af prioritering af aktiviteter iblandet røster, der tog det roligt og støttede, at pengene ikke stod inaktivt hen - og suppleret med forklaringer på ekstraordinære fusionsomkostninger - endte også regnskabet med at blive godkendt. Fotos : Nana Reimers kreds Øst / Juni 07 / 11

12 Generalforsamling Pas på jer selv I er en del af en sektor, der er verdensmestre i produktivitet. I er også verdensmestre i at blive syge af jeres arbejde og alligevel gå på arbejde, sagde Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen Af journalist Elisabeth Teisen Også for Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, var stress et vigtigt tema på generalforsamlingen. Pas på jer selv!, var hans vigtige budskab. Først og fremmest vil jeg sige tillykke til jer. Tillykke med jeres rekordresultater. Der bliver virkelig knoklet for dem, og I er en del af en sektor, der er verdensmestre i produktivitet. I er også verdensmestre i at blive syge af jeres arbejde og alligevel gå på arbejde. Michael Budolfsen refererede til Finansforbundets arbejdslivsundersøgelse fra 2006, der viste, at sektorens medarbejdere bliver 12 / Kreds Øst / Juni 07

13 mere og mere stressede. Der stilles kolossale krav til jer. Det er ikke længere et spørgsmål om at overgå rekordresultatet fra sidste år. Nej, nu er det væksten, der skal være større end sidste år. Nogle gange kan man spørge sig selv hvornår er det nok? Det bragte ham videre til rekrutteringsmønstrene i sektoren. Rekrutteringsmønstret har ændret sig. Det ansættes ikke kun elever og finansøkonomer, men også akademikere og rigtig mange kontor- og butiksuddannede. Det er sundt for sektoren. Det er sundt at få nye impulser fra andre uddannelser og andre sektorer, hvor de gør tingene anderledes Men vi har en forpligtelse til at uddanne disse medarbejdere, så de kan videreuddanne sig i det finansielle uddannelsessystem og bevæge sig videre i sektoren. Mange har fået et såkaldt turboforløb, så de alene er uddannet til den funktion, de skal varetage lige nu. De sidder yderst på rækken, hvis der på et tidspunkt skal ske nedskæringer Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Vi er så stor en sektor, der tjener så mange penge. Vi vil ikke acceptere en overklasse og en underklasse. Og Finansforbundets næstformand kunne fortælle, at en uddannelse til dem er klar. Men det er ikke nok. Det er op til de lokale samarbejdsudvalg at sikre, at de nye, som I ansætter her i kredsen, får tilbuddet om en god uddannelse. Måske skal det også være et overenskomstkrav, var Michael Budolfsen inde på. Hvor meget har du råd til at stige i løn? Til gengæld gjorde Michael Budolfsen sit til at lægge en dæmper på lønforventningerne med sit spørgsmål: Hvor meget har I råd til at stige i løn? At sektoren har råd til lønstigninger, er ikke mange i tvivl om, men som næstformanden gjorde rede for: I ved jo godt, hvem der skal tjene den lønstigning ind igen: Det skal I selv. I har vel også hos jer et nøgletal, der hedder I/O indtægter i forhold til omkostninger? I kommer til at løbe stærkere for at tjene omkostningerne ind igen. Så hvor meget har I råd til Hvor meget kan I holde til?, spurgte Michael Budolfsen. Når I skal stille overenskomstkrav gennem tillidsmandssystemet, skal I spørge jer selv om, hvordan I vil tilbringe resten af jeres arbejdsliv? I skal tænke jer godt om. Vi kan ikke nedbringe stress og udbrændthed i sektoren, hvis det eneste, I ønsker, er mere i løn, var Michael Budolfsens klare udmelding. Fotos : Nana Reimers kreds Øst / Juni 07 / 13

14 To nye i kredsbestyrelsen Humanist med sans for tal Tanja Bregninge Itenov, 35 år, har været tillidsmand i DLR (Dansk Landbrugs Realkredit) i 3½ år. Hun sidder også i virksomhedens bestyrelse som medarbejderrepræsentant. Tanja Bregninge Itenov kom til DLR med en noget utraditionel baggrund. Hun er bachelor i Østeuropastudier og Kvinder og kønsforskning fra Københavns Universitet. Et studium, hun arbejder videre med, idet hun netop nu er ved at skrive en opgave om kønskvotering i virksomhedsbestyrelser. For fem år siden satte hun for første gang sine ben i DLR. Hun havde fået et vikariat. Det blev efter få måneder til en fastansættelse i regnskabsafdelingen. Her er hendes primære opgaver at bogføre og kontrollere bogføring både for DLR og LR (Landsbankernes Reallånefond). Jeg kom hurtigt ind i det faglige arbejde, fordi politik interesserer mig. Den finansielle sektor har jo en utrolig central placering i samfundet, og jobbet i DLR var en øjenåbner for mig, der kom fra en helt anden verden. Lige nu er det specielt ligestillingspolitikken, der tænder mig, og jeg er gået ind i kredsbestyrelsesarbejdet for at bruge den viden, jeg har tilegnet mig på studiet om kvinder og kønsforskning, siger Tanja Bregninge Itenov. I sin fritid sejler Tanja Bregninge Itenov i Hvidovre Sejlklub. Hun startede sidste år og er i gang med at tage duelighedstegn. Når ryggen er øm, bliver det også til en hurtig løbetur. Tanja Bregninge Itenov bor i Valby med mand og tre sammenbragte teenagedrenge. kommer med erfaringer Kate Makienok, 47 år, har været i Max Bank det meste af sin karriere. Hun var elev i Danske Bank i slutningen af 1970 erne. I 1979 kom hun til Max Bank, og der har hun været siden. De sidste 6-7 år har hun slået sine folder i filialservice, hvor hun har travlt med at opdatere investeringskreditter og kontrollere udenlandske fonds. Men inden da fik hun prøvet lidt af hvert. Blandt andet har hun siddet i en lille filial i 11 år. Kate Makienok har været medarbejderrepræsentant i samarbejdsudvalget i de sidste to år, og sidst i 90 erne sad hun i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant. Jeg har altid syntes, at det politiske arbejde er spændende, og da jeg aldrig har været bange for at sige min mening, har jeg været med i mange ting. Selvfølgelig har jeg også fået nogle tæsk indimellem. Kate Makienok havde dårligt sat sine ben i den ældste søns børnehave, før hun var valgt ind i forældrerådet, og sådan er det gået slag i slag. I dag er hun også formand for bestyrelsen i boligforeningen. Det, der især ligger mig på sinde, er, hvordan vi har det i hverdagen. Jeg har altid interesseret mig for mine kolleger, og jeg synes, det er vigtigt, at vi har et godt arbejdsliv. Der skal være gode arbejdspladser med plads til forskelligheder, hvor alle føler sig godt tilpas. Ved siden af sit job og alle sine bestyrelsesposter har Kate Makienok en lille virksomhed, der sælger aloe vera-produkter, så traditionelle fritidsinteresser er der ikke rigtig plads til. Men hun nyder at være sammen med sine to store drenge på 17 og 21. De bor hjemme endnu, og den ældstes kæreste er også lige flyttet ind, så Kate Makienok har nok at se til. 14 / Kreds Øst / Juni 07

15 Medlemsservice Foto: Kirsten Lillemor Madsen Marlene Holm i snak med Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter Steen Jensen og Morten Stick. Få hjælp til karrieren Finansforbundet tilbyder medlemmer rådgivning om deres karriere Af Marlene Holm Er du nervøs for, om du kan fastholde dit job? Eller føler du tværtimod meningsløsheden brede sig, fordi du kun får lov til at udfolde et minimum af de kompetencer, du indeholder? Hvis du er i tvivl om, hvad du vil rent jobmæssigt, er du måske moden til en karrieresnak med dit forbund. Jeg har som kredsbestyrelsesmedlem i Kreds Øst, via mine kreds-ansvarsområder, arbejdsliv og intern kommunikation, set nærmere på, hvad et karriererådgivningsforløb typisk indeholder. Finansforbundets to arbejdsmarkedskonsulenter, Morten Stick og Steen Jensen, modtager i gennemsnit tre-fire henvendelser dagligt fra medlemmer med spørgsmål om karriere og uddannelse. Groft kan henvendelserne opdeles i to typer. Den første type af henvendelser er fra medlemmer i krise de kan for eksempel være bange for, at deres jobfunktion bliver overflødig. Her er en snak omkring relevante kurser og eventuel efteruddannelse ofte udgangspunktet, men nogle gange er det også nødvendigt at afdække jobmuligheder uden for sektoren. Den anden type henvendelser er fra medlemmer, der mangler udfordringer i arbejdslivet. Her kan det ofte være relevant med en uddybende karriereafklaring via forskellige værktøjer og en efterfølgende samtale med en af arbejdsmarkedskonsulenterne. Ofte foregår samtalerne i Finansforbundets hus, men konsulenterne har også mulighed for at møde medlemmerne i Århus, Aalborg og Odense. Analyse af styrke og begrænsninger Min egen karrieresnak tog udgangspunkt i en Person-Profil Analyse, som jeg besvarede pr. mail inden min samtale med arbejdsmarkedskonsulent Steen Jensen. Besvarelsen af profilanalysen går på gentagne gange at vælge det udsagn af fire givne, der passer henholdsvis mest og mindst på en. Besvarelsen tager cirka 10 minutter. Den færdige person-profil-analyse tager udgangspunkt i mit jeg-billede hvilken type er jeg, hvordan er min adfærd i arbejdssituationen og min adfærd under pres. Hvad motiverer og styrer mig. Hvor dominerende/fredelig er jeg, hvor udadvendt/eftertænksom, hvor afslappet/utålmodig, hvor tilpasset/uafhængig. Analysen kommer med et (rigtig godt!) bud på mine styrker og begrænsninger og giver også helt konkrete bud på, hvad jeg adfærdsmæssigt set er egnet til at beskæftige mig med. Både selve resultatet af selvtesten og den efterfølgende karrieresnak har været meget givende og har givet mig stof til eftertanke. Går du og overvejer din jobsituation, kan jeg kun anbefale dig at tjekke Finansforbundets jobportal, finasjob.dk, og eventuelt tage kontakt til Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter. kreds Øst / Juni 07 / 15

16 Klumme Jeg er træt af at høre om stress Ordet stress hænger klummeskribenten ud af halsen. Alligevel rapporterer hun her fra Store stressdag på Hotel D Angleterre og kommer med bud på, hvordan vi kan slippe af med stress Af Susanne Larsen Jeg skriver denne klumme, fordi jeg er blevet træt. Træt af at høre ordet stress, træt af at alle bruger dette ord i flæng. Selv min søn på 12 år har fået stress - han kan efterhånden ikke gå ud med skrald, uden at han får stress. Man tager fat i en avis, og efterhånden er den også malet ud med ordet stress. Fjernsynet får vi også stress af, vi zapper rundt og bliver helt stressede af alt det, vi ikke når at se. Sig mig engang: Har vi fået stress på første klasse? Er stress blevet hverdagskost, som flere af os har på menuen lidt for ofte? Er der noget om snakken? Jeg var for nylig så heldig at være med til Store stressdag - en konference for alle, som havde for travlt til at deltage. Dagen blev holdt på Hotel D Angleterre i København. Vi havde besøg af forskellige foredragsholdere, som alle havde et bud på, hvad stress er, og hvorfor får vi det? Hvad sker der i nervesystemet og hjernen, når vi bliver stressede? Hvad gør vi, når vi bruger vores hjerne 100 procent for at slappe af? Kan vi kontrollere vores stress, eller bestemmer den over os? Har kærligheden til jobbet taget magten? Hvad er psykologien bag stress, og kan vi lære at forstå vores indre fjende? langtidssygemeldte En af foredragsholderne var stresskonsulent Thomas Milsted, forfatter og leder af Center for Stress. Han gav et kvalificeret bud på, hvor mange stresstilfælde der er blevet anmeldt: Cirka mennesker var blevet indlagt Cirka besøger egen læge Cirka mennesker bliver førtidspensionister Cirka langtidssygemeldt Cirka mennesker døde af stress. Man kan så spørge sig selv, om det er mange og over hvilken periode. Dette fangede jeg ikke, men det giver dog en mening om, at der er mange, for hvem stress er et stort problem. Jamen, hvad kan vi gøre ved det, spørger jeg. Og hvordan kan jeg vide, om jeg har stress eller har travlt eller bare er rigtig ked af mit liv? Thomas Milsted sagde, at der var nogle helt basale ting, som man lige måtte forholde sig til: Er man vred, irritabel, præget af manglende koncentrationsevne? Har man evindelige bekymringer, føler sig rastløs, sover dårligt, har ingen appetit? Har man hjertebanken, er tør i munden, har svedeture eller hyppig hovedpine? Det kan alle være symptomer på stress. Alle har en forsvarsmur, som han sagde! Der er bare meget stor forskel på, hvor tyk den er. Derfor er der nogle mennesker, som kan klare 10 bunker, og andre fem. Men stress kan måles hos en læge. Man måler stresshormoner i kroppen via urinprøve, spytprøve eller blodprøve. 16 / Kreds Øst / Juni 07

17 Foto: Scanpix Fjern stress, eller lev med den Når du så har været ved en læge, så sæt dig ned, og prøv og find ud af, hvad der gør dig stresset. Prøv at sætte ord på stresskilderne. Hvad er det, der gør dig stresset i hverdagen. Er det jobbet eller familien eller noget helt andet? Hvad gør du ved det, eller hvad vil du gøre ved det? Vi er nødt til at ændre det, som gør os stressede. Væk med den, eller lev med den, alt efter hvor voldsom den er. For man kan klare stressen for en periode, men ikke for evigt. At leve med det kan faktisk nogle gange få ens stress til at forsvinde. Lad mig give et eksempel: En bilkø. Det kan give stress, men hvis man vender det til noget positivt, at sidde i kø, så forsvinder stressen, fordi man alligevel ikke kan gøre noget ved det. Næste foredragsholder på banen var Chris MacDonald. Fysiolog og underviser på Institut for Idræt på Københavns Universitet. Han har endvidere en baggrund som eliteroer på det amerikanske landshold. Han sagde, at vi alle kunne formindske vores stress ved motion og sund kost. Sundhed giver energi. Og det har vi brug for, således kan vi gøre vores forsvarsmur tykkere. En af hans pointer er: Lær at spise sundt - indtag masser af grøntsager, frugt og vand, og drik meget lidt alkohol og kaffe. Konklusionen må nok være: Stress har altid været der, men lær at skelne mellem, hvad der er stress, og hvad der er travlhed. Skal vi til at have en lovgivning på dette område ligesom i Sverige? Jeg ved ikke, om det er en god ide. Jeg er i hvert fald blevet træt af ordet stress og synes, det er synd, at ordet bliver brugt så ofte. For dem, som virkelig har stress, kan det til tider koste meget dyrt -nemlig have dødelig udgang. Min egen erfaring er, at det, som kan give mig stress, blandt andet er mine børn. Når de har konflikter med hinanden, og der bliver for meget uro på hjemmefronten, så kan jeg mærke, at jeg stresser. Der er måske en årsag til, at småbørnsfamilier arbejder meget. De orker simpelthen ikke at være for meget sammen med deres børn. En anden ting, som stresser mig, er, hvis jeg i mit job ikke kan se en mening med det, jeg laver. Er guldkorn og gulerødder vejen frem til mindre stress? Tænk over hvordan du lever husk at fylde din dag med liv og ikke dit liv med dage! Mine børn kan stresse mig Alt det, som vi alle sammen godt ved, men som vi glemmer i vores travle hverdag. Der var flere foredragsholdere den dag, men jeg har blot plukket de to ud fra en rigtig god og spændende dag. Jeg gik derfra med masser af energi. kreds Øst / Juni 07 / 17

18 bestyrelsen Fra venstre ses Kate Makienok, Lauritz Ehlers, Niels A. Nielsen, Marlene Holm, Stig Vestergaard, Tanja B. Itenov, Frank A. Olsen, Per Laursen, Kirsten L. Madsen, Elisabeth Rydahl, John Skafte, Laila Busted, Susanne Larsen. Tonny Borgstrøm og Kenneth Samuelsen var fraværende, da billedet blev taget. Den nye kredsbestyrelse Kreds Øst s generalforsamling er overstået og opgaverne er nu fordelt på bestyrelsesmedlemmerne. I tabellen herunder kan I se hvem der sidder i hvilket ansvarsområde. Ansvarsområde Hvem deltager Deltager kun internt Arbejdsliv : Marlene Holm (primær) Susanne Larsen Stig Vestergård Laila Busted er HB ansvarlig Merværdi til medlemmer(mtm) Susanne Larsen (Primær) Laurits Ehlers Kate Makienok John Skafte Kommunikation (KOP) Kirsten L. Madsen (Primær) Frank Olsen Marlene Holm Tonny Borgstrøm Stig Vestergård Sektorvilkår (SOR) Beskæftigelse og velfærd (BOV) Kenneth Samuelsen (Primær) Tanja Bregninge Itenov Niels Nielsen Laila Busted Elisabeth Rydahl (Primær) Tonny Borgstrøm Tanja Bregninge Itenov Lauritz Ehlers Profession tillidsvalgte John Skafte (Primær) Kirsten L. Madsen Per Laursen Frank Olsen Tonny Borgstrøm Kompetanceudvikling Per Laursen (Primær) Elisabeth Rydahl Kate Makienok Lauritz Ehlers er HB ansvarlig 18 / Kreds Øst / Juni 07

19 KORT NYT Fortrød du afmeldingen af efterløn? Fik du aldrig betalt til efterlønnen, har du nu muligheden for at fortryde hvis du bliver 47 år den 1. juli 2007 eller senere, hvis du har været medlem af a-kassen siden 1. januar 1997, eller fra du blev 24 år Den nye fortrydelsesordning giver dig nemlig mulighed for, at du alligevel kan komme på efterløn, når du bliver 62 år. Efterlønssatsen vil blot blive lidt mindre end ved den almindelige efterløn, og det samme gælder ved udbetaling af skattefri efterlønspræmie. Alligevel er det en rentabel forretning at tilmelde sig den nye efterløn Fortrydelsesordningen. Tilmelder du dig ordningen, nogle måneder før du bliver 47 år, kommer du til at betale efterlønsbidrag i 15 år og 2 måneder, hvilket svarer til ca. kr kroner, som kan trækkes fra i skat. Til gengæld kan du få helt op til kroner i efterløn. Beløbet vil være forskelligt fra person til person, fordi det vil være påvirket af den opsparede pension vil. Til gengæld kan efterlønsbeløbet og præmien blive højere, jo tidligere du starter indbetalingen til fortrydelsesordningen, og jo senere du går på efterløn. Fortrydelsesordningen adskiller sig fra den ordinære efterløn, ved at efterlønssatsen nedsættes med to procent for hvert år, du manglede at betale efterlønsbidrag set ud fra efter de almindelige efterlønsregler det samme gælder for udbetaling af den skattefrie præmie, den reduceres med fire procent for hvert manglende år. Dem der kan benytte fortrydelsesordningen, er personer der er født fra den 1. juli Dem der er født før 1. januar 1973, skal have været medlem af en a-kasse senest fra 1. januar 1997, og personer der er født efter 1. januar 1973, skal være medlem af en a-kasse fra sit 24 år. Desuden kræves det, at du tilmelder dig ordningen senest 15 år før din efterlønsalder det vil sige, inden du fylder 47 år, samt at du ikke kan få ret til den ordinære efterløn. Hvis du er i tvivl, om fortrydelsesordningen er noget for dig, kan du kontakte FTF-A Kontakten i Finansforbundet, og vi vil rådgive dig ud fra din situation. FTF-A s medlemmer kan tilmelde sig fortrydelsesordningen på under punktet Netservice, på post-snor@ftf-a.dk eller pr. post til FTF-A, Snorresgade 15, 2300 København S. /Tina Aistrup Kom i dialog med din kreds På er ordet frit, hvis du ønsker at debattere med din Kredsbestyrelse, de tillidsvalgte og andre medlemmer i kredsen. Her kan du finde aktuelle nyheder fra kredsen, og du kan finde fakta om og kontakter til Kreds Øst og kredsbestyrelsen. Balance mellem job og fritid Med udgangspunkt i Arbejdsliv 2006-undersøgelsen, hvor medlemmer deltog, har Finansforbundet for nylig udgivet et temahæfte om balancen mellem arbejde og fritid i Smil du er på -serien. Her kan man blandt andet læse, at børnefamilierne i den finansielle sektor ikke er markant mere stressramte end andre, at medarbejderne overordnet set har nogle familievenlige ordninger på deres arbejdsplads, og at langt hovedparten har gode muligheder for at flekse med arbejdstiden. Smil du er på temahæfte om balance mellem arbejde og fritid - kan downloades eller bestilles på finansforbundet.dk. Klik på henvisningen Arbejdsliv under Løn & Arbejde. kreds Øst / Juni 07 / 19

20 Den lette Den svære Vindere fra sidste Sudoku-konkurrence Lis Brygmann Munkholm, Værdipapircentralen, og Morten Hansen, Multidata A/S Hjerteligt tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt. B Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1-9. Og kun tallene 1-9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære. Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver. Send løsningen senest den 29. juni 2007 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K