Kenno Simonsen: Prostitution - et socialt problem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kenno Simonsen: Prostitution - et socialt problem?"

Transkript

1 Kenno Simonsen: Prostitution - et socialt problem? 2) Jeg hedder Kenno Simonsen, og min faglige indfaldsvinkel til prostitutionsområdet er, at jeg er psykolog med speciale i tværkulturel psykologi og sexologi. Som privatpraktiserende psykolog har jeg haft en del klienter med prostitutionserfaring. Der har været tale om klienter, der har været selvbetalere, og som altså har opsøgt mig udenom det offentlige behandlingssystem. Men det er ikke blot gennem mit faglige virke, jeg har haft indfaldsvinkler til prostitution. Også gennem mine personlige kontakter har jeg også fået indfaldsvinkler til feltet. Bl.a. har jeg tidligere - gennem 6 år af mit liv - været kæreste med en thailandsk kvinde, der havde 2 års erfaring som sexarbejder. Gennem hende fik jeg tæt kontakt til dele af det thailandske prostitutionsmiljø i København. De informationer, jeg fik fra thai-miljøet i København, stod i skærende kontrast til mange af de synspunkter, der blev fremført af kriminaliseringstilhængere i Danmark. Efter at en forsker fra Center for Ligestilling på RUC, Kenneth Reinicke, i 2004 udgav bogen Mænd i lyst og nød, blandede jeg mig i debatten. Det førte til, at jeg i 2006 udgav bogen Hulemand m/k om køn, seksualitet og prostitution. I kølvandet på bogen blev jeg kontaktet af nogle danske prostituerede fra netværket VipLounge. De gav mig yderligere informationer om det danske prostitutionsmiljø, ligesom jeg løbende blev gjort opmærksom på diverse videnskabelige undersøgelser på området. Men som det fremgår, er det de udenlandske sexarbejdere, der har været min primære indfaldsvinkel til prostitutionsfeltet. Denne gruppe vil imidlertid blive behandlet særskilt i et senere oplæg, så lad os rette blikket mod de danske sexarbejdere. 3) Et af de spørgsmål, der rejses i oplægget, er: Hvem er de danske prostituerede? Tina Ussing Bømler fra Ålborg Universitet har været med til at lave en undersøgelse af klinikprostituerede i Århus og Vejle. Formålet var at finde frem til hvilke sociale tiltag, man kunne målrette denne gruppe. Det, man her fandt frem til, var, at der ikke var tale om nogen homogen gruppe, og at man på baggrund af gruppens forskellighed ikke kunne finde frem til særlige sociale tiltag, man kunne målrette den. Det kan i øvrigt oplyses, at man fra Servicestyrelsen vurderer, at mindre end 10 % af prostituerede i Danmark arbejder fra gaden, og at godt halvdelen af den samlede gruppe af prostituerede er danskere. 4) Vi har ingen repræsentative danske undersøgelser, der belyser sexarbejderes trivsel. Den mest velrenommerede trivselsundersøgelse, der er foretaget på et grundlag, der er sammenligneligt med danske forhold, er en hollandsk undersøgelse foretaget af Ine Vanwesenbeck i Den er desværre i den danske debat blevet fejloversat, således at 75 % af sexarbejderne i undersøgelsen skulle mistrives med deres arbejde. Originalteksten fastslår imidlertid, at 50 % af de prostituerede havde en trivsel, der var helt sammenlignelig or sligtly worse end kontrolgruppen. Derimod var der 25 %, som virkelig mistrivedes med deres arbejde. Men der var også 25 %, som stortrivedes med sexarbejde, og som ikke ville bytte for noget andet. Set i det lys må de sociale tiltag skulle målrettes de 25 %, som reelt mistrives med deres erhverv. 5) På trods af den meget heterogene sammensætning blandt de prostituerede, defineres prostitution fra officielt hold i Danmark som et socialt problem.

2 6) Men lad os prøve at rette blikket mod de vigtigste motiver og omkostninger, der er forbundet med sexarbejde: På motivsiden har vi den velkendte: Økonomi. Som ved ethvert andet erhverv tjener man penge på sexarbejde. Og som ved ethvert andet erhverv er lønnen selvfølgelig en stærk motivationsfaktor til at udføre arbejdet. Men der er også andre motiver end de økonomiske. Blandt de psykologiske behov, som mange får opfyldt gennem sexarbejde, kan nævnes behovene for opmærksomhed og bekræftelse mange finder bekræftelse i, at andre finder dem så attraktive, at de ligefrem er parate til at betale for at være seksuelt sammen med dem samt behov for intimitet og spænding. Et mere kontroversielt motiv kan være sexarbejderens egne seksuelle behov. Men det vil være naivt at tro, at udlevelse af egne seksuelle fantasier aldrig spiller en rolle for sexarbejderen selv. På omkostningssiden må man i første omgang nævne stigmatisering, som af mange sexarbejdere betragtes som den mest belastende enkeltfaktor ved prostitution. Stigmatiseringen medfører en del følgeeffekter: Mange sexarbejdere ser sig nødsaget til at leve et dobbeltliv, hvor man ikke fortæller omgivelserne om sit erhverv. Det medfører angst for afsløring, og den konstante løgn og angst for afsløring fører så i mange tilfælde igen til lavt selvværd. For nogen medfører sexarbejdet også, at de efterfølgende angrer deres karriere som sexarbejder. Et tilfælde af det så jeg med et kristent par, hvor kvinden i sin ungdom havde arbejdet som prostitueret. Dette angrede hun efterfølgende meget, da hun følte sig syndig og som et dårligt menneske. En del af min behandling bestod i at snakke om Biblen. Jeg fortalte, at i min optik var den eneste årsag til, at vi som kristne overhovedet beskæftigede os med Det Gamle Testamente, at vi skulle se, hvad Jesus gjorde oprør imod. Jeg inddrog også den episode, hvor Jesus redder en prostitueret kvinde fra stening ved at sige, at den, der selv er uskyldsren jo kan kaste den første sten. Og når nu Jesus efter alt at dømme elskede hende som hun var, hvad var så årsagen til, at hun ikke kunne elske sig selv? Sexarbejde indebærer også en risiko for vold. Sexarbejderen opholder sig alene sammen med ukendte kunder, og det er i sig selv en situation, man erfaringsmæssigt ved indebærer risiko for vold. Jeg kan i den forbindelse nævne, at da jeg var studerende arbejdede jeg en overgang dels som taxachauffør, dels som dørmand på et værtshus. Da jeg skulle have en ulykkesforsikring, var det jobbet som taxachauffør, der blev takseret til at have den højeste voldsrisiko. Endelig er der en risiko for at blive smittet med diverse sygdomme. De fleste sexarbejdere i Danmark dyrker konsekvent sikker sex med kunderne, så nu om dage er det ikke seksuelt overførte sygdomme, jeg her hentyder til. Det er derimod almindelige infektionssygdomme som forkølelse og influenza, som sexarbejderen - i lighed med andre erhvervsgrupper, der kommer i tæt kontakt med mennesker som f.eks. pædagoger, lærere og plejepersonale - udsættes for. 7) Dem, der stigmatiseres, er i første omgang sexarbejderne. De stigmatiseres, enten som tøjter og horer, der opfører sig moralsk forkasteligt. Eller de stigmatiseres som viljeløse ofre, der ikke selv er i stand til at vurdere deres egen situation. Kunder stigmatiseres i høj grad også. De kaldes hensynsløse, og det fremføres, at mænd køber alt. De kaldes klamme i officielle kampagner som Hvem betaler prisen? ligesom sidste års Peter og Susanne-kampagne, der blev lanceret af Københavns Kommune, er stærkt stigmatiserende overfor kunderne. Erotiske performere stigmatiseres også af de samme årsager som prostituerede.

3 Endelig stigmatiseres prostitueredes allierede. I går kunne vi fra Petra Östergren høre, hvordan hun blev stigmatiseret, da hun gik ind i prostitutionsdebatten med en kritisk indfaldsvinkel til den svenske prostitutionslov. Jeg fik også selv hurtigt stigmatiseringen at mærke, da jeg i efteråret 2004 gik ind i debatten. Det skete ved, at jeg skrev et debatindlæg i Politiken, hvor jeg kritiserede de argumenter for kriminalisering af prostitution, som Kenneth Reinicke fremfører i bogen Mænd i lyst og nød. Efterfølgende blev jeg udsat for en stærk personlig kritik i ikke mindre end 3 debatindlæg. De to var skrevet af radikale politikere, det sidste af en phd-studerende fra RUC. Sidstnævnte forholdt sig i noget omfang til mine argumenter, men de to politikeres indlæg gik stort set udelukkende efter min person. 8) At sexarbejdere og alle, der har med dem at gøre, stigmatiseres skyldes flere faktorer: Historisk set er der først og fremmest en religiøs faktor. Vi har et kristent kulturgrundlag, og ifølge kirken er hor syndigt. Men der er også andre faktorer. Bl.a. har de prostituerede sat sig udenfor patriarkens økonomiske magt. De kvinder, der har ernæret sig ved prostitution, har ikke været økonomisk afhængige af én mand. Derfor har disse selvstændige, økonomisk uafhængige kvinder været en torn i øjet på patriarken, og det er da også bemærkelsesværdigt, at der er en tendens til, at jo mere patriarkalsk et samfund er, jo mere stigmatiseres prostituerede. Op gennem historien har helse også været en årsag til, at prostituerede stigmatiseredes. De ansås som kilde til spredning af seksuelt overførte sygdomme. På det seneste har en særlig fraktion af feminismen den sexnegative feminisme også deltaget aktivt i stigmatiseringen af sexarbejdere. Her stigmatiseres sexarbejderen enten som offer, eller som kollaboratør med fjenden mændene. Allerede midt i 80 erne beskrev Berl Kuchinsky forsøstringen mellem konservativt kristne miljøer i USA som Moral Majority og amerikanske feminister mod porno. Forsøstring mellem sexnegative feminister og Moral Majority har holdt sig op gennem tiden, og i dag er det prostitutionen, de gør fælles front imod. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at den sexnegative fraktion af feministerne næsten har taget patent på feminisme i Skandinavien. Går man syd for den danske grænse, ser billedet meget mere broget ud; her findes mange feminister, der har fokus på individets selvbestemmelse over egen krop og seksualitet frem for statsmagtens regulering af denne. Det var den historiske baggrund for stigmatiseringen. 9) Skal vi se på, hvad der i dag er med til at nære stigmatiseringen, kan i første omgang nævnes definitionen af prostitution som socialt problem. Når man definerer prostitution som et problem, er det i sig selv stigmatiserende. Det har ført til, at man fra officiel side kører kampagner imod prostitution. Som eksempler kan nævnes Københavns Kommunes Peter og Susanne kampagne og senest Servicestyrelsens Hvem betaler prisen. Hvis man i Danmark vælger at kriminalisere prostitution, vil det være yderligere stigmatiserende. Direkte kriminalisering må siges at være samfundets mest rendyrkede form for stigmatisering. Fælles for alle disse tre faktorer er, at de alle er med til at forværre den mest belastende enkeltfaktor ved prostitution stigmatiseringen. 10) Det, at man fokuserer på prostitution som et problemfelt, har også præget forskning og vidensindsamling, som er blevet stærkt holdningspræget.

4 Udgangspunktet har ofte været, at prostitution er blevet anset som et nødvendigt onde, og bekæmpelse af dette har været et overordnet mål. Det har gjort, at man metodemæssigt ofte har undladt at overholde almindelige videnskabelige standarder, samt at der ikke er overensstemmelse mellem indhøstede data og konklusioner. Det er derfor nødvendigt at nærlæse undersøgelserne på prostitutionsområdet. Desværre er det ofte, når undersøgelserne refereres i pressen, kun de fejlagtige konklusioner, der danner grundlag for artiklerne. Som eksempler på manglende kvalitet i videnskabelige arbejder på området kan bl.a. nævnes Annalise Kongstads undersøgelse fra år 2000, hvor hun vil undersøge, om der er sammenhæng mellem tilgængeligheden til prostitution og hyppigheden af voldtægter. Hun fandt, at der i Danmark er 1 prostitueret for hver 833 indbyggere. I Sverige, hvor der var 1 prostitueret pr indbyggere, havde man en voldtægtsrate, der var dobbelt så stor som i Danmark. Det kunne altså umiddelbart se ud som om, prostitution har en voldtægtsbegrænsende effekt. Men så fandt hun, at i Norge og Finland havde man 1 prostitueret pr indbyggere, men i Norge var voldtægtsraten lidt lavere end i Danmark. Derfor konkluderede hun, at prostitution ikke var medvirkende til at begrænse antallet af seksuelle overgreb. Den konklusion hviler i mine øjne på et meget spinkelt grundlag. Særligt set i lyset af, at efter sexkøbslovens indførelse i Sverige, er antallet af anmeldte voldtægter her fordoblet, således at voldtægtsraten i Sverige i dag er 4 gange så høj som i Danmark. Jeg ved, at jeg her kommer ind på et kontroversielt område. Mange er af den opfattelse, at man ikke bør bruge prostituerede som overgrebsbegrænsere. Men i 1989, da jeg gik på kursus i klinisk sexologi på Panum, fik jeg præsenteret en anden indfaldsvinkel af Tore Langfelt, der i dag er leder af Sexologisk Klinik i Oslo. Han havde undersøgt sammenhængen mellem restriktiv seksualpolitik og overgrebsraten i en række lande. Undersøgelsen viste, at jo mere seksuelt restriktiv en lovgivning man havde, jo højere var forekomsten af seksuelle overgreb. Det er altså vanskeligt at sige, om det er den reducerede adgang til at besøge prostituerede, der i sig selv har været med til at påvirke raten af overgreb, eller om det f.eks. skyldes, at der generelt har været en seksualitetsundertrykkende tendens i Sverige, hvor sexkøbsloven blot er ét element. Et andet eksempel er sidste års Redegørelse om Prostitution i København, som er udarbejdet af Københavns Kommunes Socialforvaltning. Her forsøgte man at danne sig et overblik over omfanget af prostitution i København. Man opgjorde antallet af massageklinikker, og gangede det med 8, idet man regnede med, at det var antallet af prostituerede pr. klinik. På den baggrund konkluderede man, at prostitutionen i København var i eksplosiv vækst. I de tidligere undersøgelser, man sammenlignede med, havde man også brugt antallet af massageklinikker som grundlag for at estimere antallet af prostituerede. Her havde man blot ganget med 4, idet man regnede med, at det var antallet af prostituerede pr. klinik. Københavns Kommune havde altså helt enkelt fordoblet beregningsfaktoren. Det var i øvrigt bemærkelsesværdigt, at stort set hele den såkaldt eksplosive tilvækst fandtes indenfor området klinikprostitution. Internationalt kan nævnes den meget ofte refererede undersøgelse, foretaget af Melissa Farley i 5 og senere 9 lande. Denne undersøgelse bruges ofte som dokumentation for, at sexarbejde skulle medføre en massiv risiko for at udvikle PTSD posttraumatisk stress syndrom. Men Farley indsamlede sine data blandt prostituerede, der befandt sig i særdeles pressede situationer socialt. I flere lande var informanterne eksempelvis blevet kontaktet på væresteder for stofmisbrugere, eller mens de var i politiets varetægt. Omkring 75 % af informanterne manglede en bolig, og mere end halvdelen havde i barndommen været udsat for så alvorlig vold fra en primær omsorgsperson, at de havde pådraget sig behandlingskrævende fysiske skader. Belastningsgraden af disse faktorer er der overhovedet ikke taget højde for i konklusionen.

5 Senest oplevede jeg, på Nordisk Råds netop afholdte NIKK-konference i Stockholm, at den svenske justitsminister Beatrice Ask ved åbningen kunne fortælle, at man nu havde besluttet at lave en undersøgelse, der evaluerede sexkøbslovens effekt i Sverige. Undersøgelsen skulle først iværksættes til næste år, men hun kunne da heldigvis allerede fortælle os resultatet; undersøgelsen måtte nemlig ikke komme til en konklusion, der kunne danne baggrund for, at sexkøbsloven skulle afskaffes. At foretage en undersøgelse, der har så stærke klausuler på, hvad konklusionen må indeholde, er vist det, vi normalt kalder et bestillingsarbejde. 11) Hvis vi skal se på andre konsekvenser af, at man definerer prostitution som et socialt problem, kan nævnes, at det giver et skævt billede af hele feltet. Bl.a. har det gjort, at man næsten kun har haft øje for de økonomiske motiver til prostitution, mens der f.eks. ikke har været meget fokus på de psykologiske motiver. Fokus holdes derimod på de socialt forarmede sexarbejdere. Dette er sådan set OK, hvis det netop er, hvordan man iværksætter de bedste sociale tiltag, der arbejdes med. Men der er desværre en tendens til, at det billede, der dannes på baggrund af en fokusering på de 10 % dårligst stillede sexarbejdere, generaliseres til at være gældende for hele prostitutionsfeltet. Generelt får det den konsekvens i behandlingsarbejde, at det er svært at etablere tilbud til prostituerede, der ikke har prostitutionsophør som mål. I mit nye job, som er på et behandlingscenter for misbrugere, er det f.eks. svært at lancere tilbud til prostituerede stofmisbrugere, der ikke har en målsætning om prostitutionsophør indbygget. Det skaber faktisk nogle behandlingsmæssige problemer: For stofmisbrugeren er misbruget en problemløsningsmodel. Følelsesmæssige problemstillinger løses ved at indtage stoffer, der bedøver smerten ved de følelsesmæssige problemer. Prostitution er også en problemløsningsmodel. Det er løsningen på økonomiske problemer, samt på visse følelsesmæssige problemer bl.a. som følge af lavt selvværd eller manglende opmærksomhed og bekræftelse. Men da både stofforbruget og prostitutionen for mange i denne gruppe er primære problemløsningsmodeller, er det ofte en urealistisk strategi, når man vil have klienten til at opgive begge løsningsmodeller samtidig. 12) Hvis vi retter blikket mod andre landes prostitutionslove, så mener jeg ikke, at der er nogen, der er perfekte, og som direkte kan overføres til danske forhold: I Sverige har man siden 1999 kriminaliseret kunderne. Der er som sagt endnu ikke lavet nogen officiel evaluering af lovens effekt, men de svenske sexarbejdere nævner selv, at loven har medført øget stigmatisering og vold, øget afhængighed af bagmænd og dårligere arbejdsforhold. Flere kilder indenfor myndighederne erkender, at man har mistet overblikket over feltet, som er gået under jorden efter kriminaliseringen, ligesom det har den effekt, at det er vanskeligere for forskere at afdække, hvad der foregår i de svenske prostitutionsmiljøer. I Finland har man valgt at kriminalisere køberne af seksuelle ydelser hos handlede kvinder. Det har desværre en utilsigtet racistisk slagside; kunderne kan ikke se, om en sexarbejder er handlet eller ej. Derimod er det relativt let at finde ud af, om en sexarbejder er etnisk finne eller ej. Resultatet er formentligt, at kunderne fravælger sexarbejdere med anden etnisk herkomst end finsk, hvilket giver disse sexarbejdere en unfair konkurrence, der ene og alene beror på deres etniske herkomst. I alt fald kan jeg fortælle, at på thailandske massageklinikker i København kan man mærke, når der har været kampagner i aviserne, der fokuserede på handlede sexarbejdere. Disse thailandske prostituerede rammes økonomisk af kampagnerne, selv om de ikke er handlede, arbejder helt lovligt

6 og betaler skat og moms. En lovgivning efter finsk model må formodes at have endnu mere konkurrenceforvridende effekt. I Holland er prostitution lovligt, men man har valgt at indføre licens til den enkelte sexarbejder, og prostitutionen skal udføres i særlige prostitutionszoner. Det har haft den konsekvens, at der stadig er mange illegale sexarbejdere, der ikke ønsker licens. Myndighederne har valgt at koncentrere deres kontrolapparat i de særlige prostitutionszoner, hvorfor den illegale prostitution trækker væk fra disse, og foregår i de øvrige zoner, der skulle være prostitutionsfri. Endelig er der den New Zealandske model, hvor man har indført licenskrav til ejere af massageklinikker og escortbureauer. Men som vi hørte fra Georgina Beyer i går, så har man også et krav til etnicitet for at det overhovedet er lovligt at være sexarbejder. En sådan model kan derfor ikke anvendes her i Danmark, hvor vi er en del af EU med krav om arbejdskraftens frie bevægelighed. Jeg mener imidlertid godt, at man kan skele til den New Zealandske model, når der skal lovgives på området her i Danmark. Men den kræver nogle modifikationer til danske forhold bl.a. i forhold til etniske minoriteter. 13) Når vi gennem lovgivning skal forbedre forholdene for sexarbejdere, mener jeg, der bør lægges vægt på følgende faktorer: At sexarbejde anerkendes som erhverv med tilhørende rettigheder i stedet for som nu, hvor det befinder sig i en gråzone, hvor der skal betales skat af indkomsterne, men hvor sexarbejderne ikke nyder de samme rettigheder, der gør sig gældende for beskæftigede i andre erhverv. En sådan normalisering af erhvervet ville have en reducerende effekt på stigmatiseringen. At rufferiloven ændres til, at der kræves licens til ejere af massageklinikker og escortbureauer, der beskæftiger sexarbejdere. Dette for at sikre ordentlige arbejdsforhold for sexarbejderne. Men også for at sikre gennemsigtigheden i branchen, og dermed informationskilder til myndighederne. Hvis man har en hvid bordelvirksomhed, og man får unfair konkurrence fra et bordel med handlede kvinder, har man en klar interesse i at oplyse myndighederne om det ulovlige forhold. Det er derfor min påstand, at en licensordning til ejere vil gøre det lettere at få den information, der er nødvendig for at kunne retsforfølge de bordelejere, der anvender handlet arbejdskraft, eller som i almindelighed bruger vold eller tvang som en del af forretningsmetoderne. En anden ting, man i mine øjne burde overveje, er en ordning, der giver bedre muligheder for asyl til traffickede sexarbejdere, hvis hjemsendelse vurderes at medføre en sikkerhedsrisiko. Dette punkt har jeg medtaget af humanitære årsager. Endelig mener jeg, at man bør overveje en lempelse af narkoloven, således at de hårdest belastede narkomaner kan få deres stof lovligt. Det ville mindske det økonomiske pres på stofmisbrugeren, og dermed ville gruppen ikke være presset ud i prostitution eller kriminalitet. Det ville medføre en enorm social forbedring for de hårdest belastede stofmisbrugere. Kenno Simonsen

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Forklædt som forsk. Jo mere følelsesladet området er, des større er risikoen for, at personlige holdninger kommer til at præge konklusionerne.

Forklædt som forsk. Jo mere følelsesladet området er, des større er risikoen for, at personlige holdninger kommer til at præge konklusionerne. Forskning er ofte præget af forskernes holdning også når det har med felter som psykologi og sociologi at gøre. I nogle tilfælde sker det i en sådan grad, at politiske mål synes at stå i vejen for almindelig

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

SEXARBEJDERNES INTERESSE ORGANISATION

SEXARBEJDERNES INTERESSE ORGANISATION SEXARBEJDERNES INTERESSE ORGANISATION Talerør for sexarbejdere SIO - Sexarbejdernes Interesse Organisation - en opfordring til medlemsskab Når politiet kommer på besøg - hvad er ret og hvad er pligt? Ludere

Læs mere

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer.

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer. Stop en halv Jeg har just set, at der er kommet et udkast til et resolutionsforslag om at forbyde køb og salg af seksuelle ydelser. Til alt held er det kun et udkast, så jeg håber meget, at det bliver

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen.

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen. Sus Oplæg om danske sexarbejdere Jeg har fået lov til at udtale mig om om hvem de danske sexarbejdere er. En af mine kollegaer, protesterede højlydt da hun hørte, at man på konferencen her, som alle andre

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013 NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 212/213 Dato: 4. april214 Sagsnr: 13/43515 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 212 juni 213

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2013/2014 21. september 2015 Sagsnr: 14/49231 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 2013 juni

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel.

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 16. juli 2007 Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og 1. Resume

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

NOTHING ABOUT US WITHOUT US. SIO s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde Juni 2011

NOTHING ABOUT US WITHOUT US. SIO s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde Juni 2011 NOTHING ABOUT US WITHOUT US SIO s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde Juni 2011 Nothing about us without us SFI-rapporten viser efter vores opfattelse, at sexarbejderorganisationernes internationale

Læs mere

Pia Nystrøm, konsulent. Socialstyrelsen.

Pia Nystrøm, konsulent. Socialstyrelsen. Pia Nystrøm, konsulent. Socialstyrelsen. Regeringens handleplan Et Andet Liv 2 april 2005: En helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet, der skal forebygge prostitutionslignende adfærd blandt udsatte

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

MENNESKER TIL SALG. »Prostitution er kvindens ældste erhverv« »Prostitution er kvindens frie valg«

MENNESKER TIL SALG. »Prostitution er kvindens ældste erhverv« »Prostitution er kvindens frie valg« »Prostitution er kvindens ældste erhverv«mennesker TIL SALG»Prostitution er kvindens frie valgder er forskel på tvungen og frivillig prostitutionprostitution forhindrer voldtægthandicappede mænd har også

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Prostitution nød eller nødvendighed?

Prostitution nød eller nødvendighed? Moral om de psykologiske begreber og værdier Selvværd er det forklaringen på alt? Prostitution nød eller nødvendighed? Stress hvad er det egentlig? 67 2007 psykologisk set Årgang 24, nummer 67, december

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

på Sociologisk Konference om Prostitution, tirsdag 2. december 2008, Københavns Universitet

på Sociologisk Konference om Prostitution, tirsdag 2. december 2008, Københavns Universitet Sensationalistisk misinformation af Steen Schapiro debattør, medstifter af Seksualpolitisk Forum Indlæg til Debatpanel: Oplysning eller misinformation i medierne Er debatten om prostitution fyldt med myter?

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex 1 Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex Faktaark af 8. marts-initiativet, november 2012 www.8marts.dk INDLEDNING Sverige gjorde forbudt at købe sex i 1999 som det første land i verden. Loven

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2007/2263(INI) 19.3.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om prostitution og sundhedskonsekvenserne for kvinder i medlemsstaterne (2007/2263(INI))

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Redegørelse om prostitution i København

Redegørelse om prostitution i København Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen 1 Forord...7 Sammenfatning...8 Samlede anbefalinger til en styrket indsats på prostitutionsområdet...14 Kapitel 1. Indledning...

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen

Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen Retsudvalget, Socialudvalget REU alm. del - Bilag 607,SOU alm. del - Bilag 354 Offentligt Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen 1 Forord...7 Sammenfatning...8 Samlede

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber 2010 - Høringssvar sendes til Dine oplysninger Navn Helle Wittrup-Jensen Navn Jane Vinther, Nina Hedegaard og Hanne Helth Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge.

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge. Takketale Der er situationer hvor mennesker kun mener, at de har deres krop tilbage at handle med, eller der er situationer hvor kroppe er den eneste efterspurgte vare. Det være sig som reservedel for

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup

DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup " Det skal ikke bare være en krop mod krop oplevelse " En sociologisk undersøgelse

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere