Kenno Simonsen: Prostitution - et socialt problem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kenno Simonsen: Prostitution - et socialt problem?"

Transkript

1 Kenno Simonsen: Prostitution - et socialt problem? 2) Jeg hedder Kenno Simonsen, og min faglige indfaldsvinkel til prostitutionsområdet er, at jeg er psykolog med speciale i tværkulturel psykologi og sexologi. Som privatpraktiserende psykolog har jeg haft en del klienter med prostitutionserfaring. Der har været tale om klienter, der har været selvbetalere, og som altså har opsøgt mig udenom det offentlige behandlingssystem. Men det er ikke blot gennem mit faglige virke, jeg har haft indfaldsvinkler til prostitution. Også gennem mine personlige kontakter har jeg også fået indfaldsvinkler til feltet. Bl.a. har jeg tidligere - gennem 6 år af mit liv - været kæreste med en thailandsk kvinde, der havde 2 års erfaring som sexarbejder. Gennem hende fik jeg tæt kontakt til dele af det thailandske prostitutionsmiljø i København. De informationer, jeg fik fra thai-miljøet i København, stod i skærende kontrast til mange af de synspunkter, der blev fremført af kriminaliseringstilhængere i Danmark. Efter at en forsker fra Center for Ligestilling på RUC, Kenneth Reinicke, i 2004 udgav bogen Mænd i lyst og nød, blandede jeg mig i debatten. Det førte til, at jeg i 2006 udgav bogen Hulemand m/k om køn, seksualitet og prostitution. I kølvandet på bogen blev jeg kontaktet af nogle danske prostituerede fra netværket VipLounge. De gav mig yderligere informationer om det danske prostitutionsmiljø, ligesom jeg løbende blev gjort opmærksom på diverse videnskabelige undersøgelser på området. Men som det fremgår, er det de udenlandske sexarbejdere, der har været min primære indfaldsvinkel til prostitutionsfeltet. Denne gruppe vil imidlertid blive behandlet særskilt i et senere oplæg, så lad os rette blikket mod de danske sexarbejdere. 3) Et af de spørgsmål, der rejses i oplægget, er: Hvem er de danske prostituerede? Tina Ussing Bømler fra Ålborg Universitet har været med til at lave en undersøgelse af klinikprostituerede i Århus og Vejle. Formålet var at finde frem til hvilke sociale tiltag, man kunne målrette denne gruppe. Det, man her fandt frem til, var, at der ikke var tale om nogen homogen gruppe, og at man på baggrund af gruppens forskellighed ikke kunne finde frem til særlige sociale tiltag, man kunne målrette den. Det kan i øvrigt oplyses, at man fra Servicestyrelsen vurderer, at mindre end 10 % af prostituerede i Danmark arbejder fra gaden, og at godt halvdelen af den samlede gruppe af prostituerede er danskere. 4) Vi har ingen repræsentative danske undersøgelser, der belyser sexarbejderes trivsel. Den mest velrenommerede trivselsundersøgelse, der er foretaget på et grundlag, der er sammenligneligt med danske forhold, er en hollandsk undersøgelse foretaget af Ine Vanwesenbeck i Den er desværre i den danske debat blevet fejloversat, således at 75 % af sexarbejderne i undersøgelsen skulle mistrives med deres arbejde. Originalteksten fastslår imidlertid, at 50 % af de prostituerede havde en trivsel, der var helt sammenlignelig or sligtly worse end kontrolgruppen. Derimod var der 25 %, som virkelig mistrivedes med deres arbejde. Men der var også 25 %, som stortrivedes med sexarbejde, og som ikke ville bytte for noget andet. Set i det lys må de sociale tiltag skulle målrettes de 25 %, som reelt mistrives med deres erhverv. 5) På trods af den meget heterogene sammensætning blandt de prostituerede, defineres prostitution fra officielt hold i Danmark som et socialt problem.

2 6) Men lad os prøve at rette blikket mod de vigtigste motiver og omkostninger, der er forbundet med sexarbejde: På motivsiden har vi den velkendte: Økonomi. Som ved ethvert andet erhverv tjener man penge på sexarbejde. Og som ved ethvert andet erhverv er lønnen selvfølgelig en stærk motivationsfaktor til at udføre arbejdet. Men der er også andre motiver end de økonomiske. Blandt de psykologiske behov, som mange får opfyldt gennem sexarbejde, kan nævnes behovene for opmærksomhed og bekræftelse mange finder bekræftelse i, at andre finder dem så attraktive, at de ligefrem er parate til at betale for at være seksuelt sammen med dem samt behov for intimitet og spænding. Et mere kontroversielt motiv kan være sexarbejderens egne seksuelle behov. Men det vil være naivt at tro, at udlevelse af egne seksuelle fantasier aldrig spiller en rolle for sexarbejderen selv. På omkostningssiden må man i første omgang nævne stigmatisering, som af mange sexarbejdere betragtes som den mest belastende enkeltfaktor ved prostitution. Stigmatiseringen medfører en del følgeeffekter: Mange sexarbejdere ser sig nødsaget til at leve et dobbeltliv, hvor man ikke fortæller omgivelserne om sit erhverv. Det medfører angst for afsløring, og den konstante løgn og angst for afsløring fører så i mange tilfælde igen til lavt selvværd. For nogen medfører sexarbejdet også, at de efterfølgende angrer deres karriere som sexarbejder. Et tilfælde af det så jeg med et kristent par, hvor kvinden i sin ungdom havde arbejdet som prostitueret. Dette angrede hun efterfølgende meget, da hun følte sig syndig og som et dårligt menneske. En del af min behandling bestod i at snakke om Biblen. Jeg fortalte, at i min optik var den eneste årsag til, at vi som kristne overhovedet beskæftigede os med Det Gamle Testamente, at vi skulle se, hvad Jesus gjorde oprør imod. Jeg inddrog også den episode, hvor Jesus redder en prostitueret kvinde fra stening ved at sige, at den, der selv er uskyldsren jo kan kaste den første sten. Og når nu Jesus efter alt at dømme elskede hende som hun var, hvad var så årsagen til, at hun ikke kunne elske sig selv? Sexarbejde indebærer også en risiko for vold. Sexarbejderen opholder sig alene sammen med ukendte kunder, og det er i sig selv en situation, man erfaringsmæssigt ved indebærer risiko for vold. Jeg kan i den forbindelse nævne, at da jeg var studerende arbejdede jeg en overgang dels som taxachauffør, dels som dørmand på et værtshus. Da jeg skulle have en ulykkesforsikring, var det jobbet som taxachauffør, der blev takseret til at have den højeste voldsrisiko. Endelig er der en risiko for at blive smittet med diverse sygdomme. De fleste sexarbejdere i Danmark dyrker konsekvent sikker sex med kunderne, så nu om dage er det ikke seksuelt overførte sygdomme, jeg her hentyder til. Det er derimod almindelige infektionssygdomme som forkølelse og influenza, som sexarbejderen - i lighed med andre erhvervsgrupper, der kommer i tæt kontakt med mennesker som f.eks. pædagoger, lærere og plejepersonale - udsættes for. 7) Dem, der stigmatiseres, er i første omgang sexarbejderne. De stigmatiseres, enten som tøjter og horer, der opfører sig moralsk forkasteligt. Eller de stigmatiseres som viljeløse ofre, der ikke selv er i stand til at vurdere deres egen situation. Kunder stigmatiseres i høj grad også. De kaldes hensynsløse, og det fremføres, at mænd køber alt. De kaldes klamme i officielle kampagner som Hvem betaler prisen? ligesom sidste års Peter og Susanne-kampagne, der blev lanceret af Københavns Kommune, er stærkt stigmatiserende overfor kunderne. Erotiske performere stigmatiseres også af de samme årsager som prostituerede.

3 Endelig stigmatiseres prostitueredes allierede. I går kunne vi fra Petra Östergren høre, hvordan hun blev stigmatiseret, da hun gik ind i prostitutionsdebatten med en kritisk indfaldsvinkel til den svenske prostitutionslov. Jeg fik også selv hurtigt stigmatiseringen at mærke, da jeg i efteråret 2004 gik ind i debatten. Det skete ved, at jeg skrev et debatindlæg i Politiken, hvor jeg kritiserede de argumenter for kriminalisering af prostitution, som Kenneth Reinicke fremfører i bogen Mænd i lyst og nød. Efterfølgende blev jeg udsat for en stærk personlig kritik i ikke mindre end 3 debatindlæg. De to var skrevet af radikale politikere, det sidste af en phd-studerende fra RUC. Sidstnævnte forholdt sig i noget omfang til mine argumenter, men de to politikeres indlæg gik stort set udelukkende efter min person. 8) At sexarbejdere og alle, der har med dem at gøre, stigmatiseres skyldes flere faktorer: Historisk set er der først og fremmest en religiøs faktor. Vi har et kristent kulturgrundlag, og ifølge kirken er hor syndigt. Men der er også andre faktorer. Bl.a. har de prostituerede sat sig udenfor patriarkens økonomiske magt. De kvinder, der har ernæret sig ved prostitution, har ikke været økonomisk afhængige af én mand. Derfor har disse selvstændige, økonomisk uafhængige kvinder været en torn i øjet på patriarken, og det er da også bemærkelsesværdigt, at der er en tendens til, at jo mere patriarkalsk et samfund er, jo mere stigmatiseres prostituerede. Op gennem historien har helse også været en årsag til, at prostituerede stigmatiseredes. De ansås som kilde til spredning af seksuelt overførte sygdomme. På det seneste har en særlig fraktion af feminismen den sexnegative feminisme også deltaget aktivt i stigmatiseringen af sexarbejdere. Her stigmatiseres sexarbejderen enten som offer, eller som kollaboratør med fjenden mændene. Allerede midt i 80 erne beskrev Berl Kuchinsky forsøstringen mellem konservativt kristne miljøer i USA som Moral Majority og amerikanske feminister mod porno. Forsøstring mellem sexnegative feminister og Moral Majority har holdt sig op gennem tiden, og i dag er det prostitutionen, de gør fælles front imod. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at den sexnegative fraktion af feministerne næsten har taget patent på feminisme i Skandinavien. Går man syd for den danske grænse, ser billedet meget mere broget ud; her findes mange feminister, der har fokus på individets selvbestemmelse over egen krop og seksualitet frem for statsmagtens regulering af denne. Det var den historiske baggrund for stigmatiseringen. 9) Skal vi se på, hvad der i dag er med til at nære stigmatiseringen, kan i første omgang nævnes definitionen af prostitution som socialt problem. Når man definerer prostitution som et problem, er det i sig selv stigmatiserende. Det har ført til, at man fra officiel side kører kampagner imod prostitution. Som eksempler kan nævnes Københavns Kommunes Peter og Susanne kampagne og senest Servicestyrelsens Hvem betaler prisen. Hvis man i Danmark vælger at kriminalisere prostitution, vil det være yderligere stigmatiserende. Direkte kriminalisering må siges at være samfundets mest rendyrkede form for stigmatisering. Fælles for alle disse tre faktorer er, at de alle er med til at forværre den mest belastende enkeltfaktor ved prostitution stigmatiseringen. 10) Det, at man fokuserer på prostitution som et problemfelt, har også præget forskning og vidensindsamling, som er blevet stærkt holdningspræget.

4 Udgangspunktet har ofte været, at prostitution er blevet anset som et nødvendigt onde, og bekæmpelse af dette har været et overordnet mål. Det har gjort, at man metodemæssigt ofte har undladt at overholde almindelige videnskabelige standarder, samt at der ikke er overensstemmelse mellem indhøstede data og konklusioner. Det er derfor nødvendigt at nærlæse undersøgelserne på prostitutionsområdet. Desværre er det ofte, når undersøgelserne refereres i pressen, kun de fejlagtige konklusioner, der danner grundlag for artiklerne. Som eksempler på manglende kvalitet i videnskabelige arbejder på området kan bl.a. nævnes Annalise Kongstads undersøgelse fra år 2000, hvor hun vil undersøge, om der er sammenhæng mellem tilgængeligheden til prostitution og hyppigheden af voldtægter. Hun fandt, at der i Danmark er 1 prostitueret for hver 833 indbyggere. I Sverige, hvor der var 1 prostitueret pr indbyggere, havde man en voldtægtsrate, der var dobbelt så stor som i Danmark. Det kunne altså umiddelbart se ud som om, prostitution har en voldtægtsbegrænsende effekt. Men så fandt hun, at i Norge og Finland havde man 1 prostitueret pr indbyggere, men i Norge var voldtægtsraten lidt lavere end i Danmark. Derfor konkluderede hun, at prostitution ikke var medvirkende til at begrænse antallet af seksuelle overgreb. Den konklusion hviler i mine øjne på et meget spinkelt grundlag. Særligt set i lyset af, at efter sexkøbslovens indførelse i Sverige, er antallet af anmeldte voldtægter her fordoblet, således at voldtægtsraten i Sverige i dag er 4 gange så høj som i Danmark. Jeg ved, at jeg her kommer ind på et kontroversielt område. Mange er af den opfattelse, at man ikke bør bruge prostituerede som overgrebsbegrænsere. Men i 1989, da jeg gik på kursus i klinisk sexologi på Panum, fik jeg præsenteret en anden indfaldsvinkel af Tore Langfelt, der i dag er leder af Sexologisk Klinik i Oslo. Han havde undersøgt sammenhængen mellem restriktiv seksualpolitik og overgrebsraten i en række lande. Undersøgelsen viste, at jo mere seksuelt restriktiv en lovgivning man havde, jo højere var forekomsten af seksuelle overgreb. Det er altså vanskeligt at sige, om det er den reducerede adgang til at besøge prostituerede, der i sig selv har været med til at påvirke raten af overgreb, eller om det f.eks. skyldes, at der generelt har været en seksualitetsundertrykkende tendens i Sverige, hvor sexkøbsloven blot er ét element. Et andet eksempel er sidste års Redegørelse om Prostitution i København, som er udarbejdet af Københavns Kommunes Socialforvaltning. Her forsøgte man at danne sig et overblik over omfanget af prostitution i København. Man opgjorde antallet af massageklinikker, og gangede det med 8, idet man regnede med, at det var antallet af prostituerede pr. klinik. På den baggrund konkluderede man, at prostitutionen i København var i eksplosiv vækst. I de tidligere undersøgelser, man sammenlignede med, havde man også brugt antallet af massageklinikker som grundlag for at estimere antallet af prostituerede. Her havde man blot ganget med 4, idet man regnede med, at det var antallet af prostituerede pr. klinik. Københavns Kommune havde altså helt enkelt fordoblet beregningsfaktoren. Det var i øvrigt bemærkelsesværdigt, at stort set hele den såkaldt eksplosive tilvækst fandtes indenfor området klinikprostitution. Internationalt kan nævnes den meget ofte refererede undersøgelse, foretaget af Melissa Farley i 5 og senere 9 lande. Denne undersøgelse bruges ofte som dokumentation for, at sexarbejde skulle medføre en massiv risiko for at udvikle PTSD posttraumatisk stress syndrom. Men Farley indsamlede sine data blandt prostituerede, der befandt sig i særdeles pressede situationer socialt. I flere lande var informanterne eksempelvis blevet kontaktet på væresteder for stofmisbrugere, eller mens de var i politiets varetægt. Omkring 75 % af informanterne manglede en bolig, og mere end halvdelen havde i barndommen været udsat for så alvorlig vold fra en primær omsorgsperson, at de havde pådraget sig behandlingskrævende fysiske skader. Belastningsgraden af disse faktorer er der overhovedet ikke taget højde for i konklusionen.

5 Senest oplevede jeg, på Nordisk Råds netop afholdte NIKK-konference i Stockholm, at den svenske justitsminister Beatrice Ask ved åbningen kunne fortælle, at man nu havde besluttet at lave en undersøgelse, der evaluerede sexkøbslovens effekt i Sverige. Undersøgelsen skulle først iværksættes til næste år, men hun kunne da heldigvis allerede fortælle os resultatet; undersøgelsen måtte nemlig ikke komme til en konklusion, der kunne danne baggrund for, at sexkøbsloven skulle afskaffes. At foretage en undersøgelse, der har så stærke klausuler på, hvad konklusionen må indeholde, er vist det, vi normalt kalder et bestillingsarbejde. 11) Hvis vi skal se på andre konsekvenser af, at man definerer prostitution som et socialt problem, kan nævnes, at det giver et skævt billede af hele feltet. Bl.a. har det gjort, at man næsten kun har haft øje for de økonomiske motiver til prostitution, mens der f.eks. ikke har været meget fokus på de psykologiske motiver. Fokus holdes derimod på de socialt forarmede sexarbejdere. Dette er sådan set OK, hvis det netop er, hvordan man iværksætter de bedste sociale tiltag, der arbejdes med. Men der er desværre en tendens til, at det billede, der dannes på baggrund af en fokusering på de 10 % dårligst stillede sexarbejdere, generaliseres til at være gældende for hele prostitutionsfeltet. Generelt får det den konsekvens i behandlingsarbejde, at det er svært at etablere tilbud til prostituerede, der ikke har prostitutionsophør som mål. I mit nye job, som er på et behandlingscenter for misbrugere, er det f.eks. svært at lancere tilbud til prostituerede stofmisbrugere, der ikke har en målsætning om prostitutionsophør indbygget. Det skaber faktisk nogle behandlingsmæssige problemer: For stofmisbrugeren er misbruget en problemløsningsmodel. Følelsesmæssige problemstillinger løses ved at indtage stoffer, der bedøver smerten ved de følelsesmæssige problemer. Prostitution er også en problemløsningsmodel. Det er løsningen på økonomiske problemer, samt på visse følelsesmæssige problemer bl.a. som følge af lavt selvværd eller manglende opmærksomhed og bekræftelse. Men da både stofforbruget og prostitutionen for mange i denne gruppe er primære problemløsningsmodeller, er det ofte en urealistisk strategi, når man vil have klienten til at opgive begge løsningsmodeller samtidig. 12) Hvis vi retter blikket mod andre landes prostitutionslove, så mener jeg ikke, at der er nogen, der er perfekte, og som direkte kan overføres til danske forhold: I Sverige har man siden 1999 kriminaliseret kunderne. Der er som sagt endnu ikke lavet nogen officiel evaluering af lovens effekt, men de svenske sexarbejdere nævner selv, at loven har medført øget stigmatisering og vold, øget afhængighed af bagmænd og dårligere arbejdsforhold. Flere kilder indenfor myndighederne erkender, at man har mistet overblikket over feltet, som er gået under jorden efter kriminaliseringen, ligesom det har den effekt, at det er vanskeligere for forskere at afdække, hvad der foregår i de svenske prostitutionsmiljøer. I Finland har man valgt at kriminalisere køberne af seksuelle ydelser hos handlede kvinder. Det har desværre en utilsigtet racistisk slagside; kunderne kan ikke se, om en sexarbejder er handlet eller ej. Derimod er det relativt let at finde ud af, om en sexarbejder er etnisk finne eller ej. Resultatet er formentligt, at kunderne fravælger sexarbejdere med anden etnisk herkomst end finsk, hvilket giver disse sexarbejdere en unfair konkurrence, der ene og alene beror på deres etniske herkomst. I alt fald kan jeg fortælle, at på thailandske massageklinikker i København kan man mærke, når der har været kampagner i aviserne, der fokuserede på handlede sexarbejdere. Disse thailandske prostituerede rammes økonomisk af kampagnerne, selv om de ikke er handlede, arbejder helt lovligt

6 og betaler skat og moms. En lovgivning efter finsk model må formodes at have endnu mere konkurrenceforvridende effekt. I Holland er prostitution lovligt, men man har valgt at indføre licens til den enkelte sexarbejder, og prostitutionen skal udføres i særlige prostitutionszoner. Det har haft den konsekvens, at der stadig er mange illegale sexarbejdere, der ikke ønsker licens. Myndighederne har valgt at koncentrere deres kontrolapparat i de særlige prostitutionszoner, hvorfor den illegale prostitution trækker væk fra disse, og foregår i de øvrige zoner, der skulle være prostitutionsfri. Endelig er der den New Zealandske model, hvor man har indført licenskrav til ejere af massageklinikker og escortbureauer. Men som vi hørte fra Georgina Beyer i går, så har man også et krav til etnicitet for at det overhovedet er lovligt at være sexarbejder. En sådan model kan derfor ikke anvendes her i Danmark, hvor vi er en del af EU med krav om arbejdskraftens frie bevægelighed. Jeg mener imidlertid godt, at man kan skele til den New Zealandske model, når der skal lovgives på området her i Danmark. Men den kræver nogle modifikationer til danske forhold bl.a. i forhold til etniske minoriteter. 13) Når vi gennem lovgivning skal forbedre forholdene for sexarbejdere, mener jeg, der bør lægges vægt på følgende faktorer: At sexarbejde anerkendes som erhverv med tilhørende rettigheder i stedet for som nu, hvor det befinder sig i en gråzone, hvor der skal betales skat af indkomsterne, men hvor sexarbejderne ikke nyder de samme rettigheder, der gør sig gældende for beskæftigede i andre erhverv. En sådan normalisering af erhvervet ville have en reducerende effekt på stigmatiseringen. At rufferiloven ændres til, at der kræves licens til ejere af massageklinikker og escortbureauer, der beskæftiger sexarbejdere. Dette for at sikre ordentlige arbejdsforhold for sexarbejderne. Men også for at sikre gennemsigtigheden i branchen, og dermed informationskilder til myndighederne. Hvis man har en hvid bordelvirksomhed, og man får unfair konkurrence fra et bordel med handlede kvinder, har man en klar interesse i at oplyse myndighederne om det ulovlige forhold. Det er derfor min påstand, at en licensordning til ejere vil gøre det lettere at få den information, der er nødvendig for at kunne retsforfølge de bordelejere, der anvender handlet arbejdskraft, eller som i almindelighed bruger vold eller tvang som en del af forretningsmetoderne. En anden ting, man i mine øjne burde overveje, er en ordning, der giver bedre muligheder for asyl til traffickede sexarbejdere, hvis hjemsendelse vurderes at medføre en sikkerhedsrisiko. Dette punkt har jeg medtaget af humanitære årsager. Endelig mener jeg, at man bør overveje en lempelse af narkoloven, således at de hårdest belastede narkomaner kan få deres stof lovligt. Det ville mindske det økonomiske pres på stofmisbrugeren, og dermed ville gruppen ikke være presset ud i prostitution eller kriminalitet. Det ville medføre en enorm social forbedring for de hårdest belastede stofmisbrugere. Kenno Simonsen

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Prostitution nød eller nødvendighed?

Prostitution nød eller nødvendighed? Moral om de psykologiske begreber og værdier Selvværd er det forklaringen på alt? Prostitution nød eller nødvendighed? Stress hvad er det egentlig? 67 2007 psykologisk set Årgang 24, nummer 67, december

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex 1 Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex Faktaark af 8. marts-initiativet, november 2012 www.8marts.dk INDLEDNING Sverige gjorde forbudt at købe sex i 1999 som det første land i verden. Loven

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Redegørelse om prostitution i København

Redegørelse om prostitution i København Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen 1 Forord...7 Sammenfatning...8 Samlede anbefalinger til en styrket indsats på prostitutionsområdet...14 Kapitel 1. Indledning...

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge.

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge. Takketale Der er situationer hvor mennesker kun mener, at de har deres krop tilbage at handle med, eller der er situationer hvor kroppe er den eneste efterspurgte vare. Det være sig som reservedel for

Læs mere

Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen

Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen Retsudvalget, Socialudvalget REU alm. del - Bilag 607,SOU alm. del - Bilag 354 Offentligt Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen 1 Forord...7 Sammenfatning...8 Samlede

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min Indhold 1 Abstract... 3 2 Indledning... 4 2.1 Problemfelt... 4 2.2 Problemformulering... 6 2.3 Uddybning af problemformulering... 6 2.4 Afgrænsninger... 6 3 Rapportens fremgangsmåde og opbygning... 8 3.1

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Nanna W. Gotfredsen, jurist, Gadejuristen, Københavns Universitet, 2. december 2008

Nanna W. Gotfredsen, jurist, Gadejuristen, Københavns Universitet, 2. december 2008 Nanna W. Gotfredsen, jurist, Gadejuristen, Københavns Universitet, 2. december 2008 Først mange tak for invitationen til at bidrage med en gadevinkel her på denne overordentligt interessante konference.

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

STOP DIGITALE OVERGREB NU!

STOP DIGITALE OVERGREB NU! STOP DIGITALE OVERGREB NU! KONFERENCE SCANDIC AARHUS CITY 04.05.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK Foto:Mette Frandsen PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI STOP DIGITALE OVERGREB NU! Red Barnet har en unik viden om bekæmpelse

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

STOP DIGITALE OVERGREB NU!

STOP DIGITALE OVERGREB NU! STOP DIGITALE OVERGREB NU! KONFERENCE HOTEL PARK MIDDELFART 06.05.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK Foto:Mette Frandsen PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI PROGRAM 09.00-09.25 Ankomst og registrering. Morgenmad 09.25-09.50

Læs mere

De usynlige prostitutionskunder. Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC

De usynlige prostitutionskunder. Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC De usynlige prostitutionskunder Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC Der er stor uenighed om omfanget, formerne og konsekvenserne af prostitution. Selvom der er meget debat om prostitution

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

På bar med Blond Anett

På bar med Blond Anett Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 På bar med Blond Anett Møde med en prostitueret, der gerne tager imod kunder med handicap uden at tage ekstra for det Af Carsten Tolbøll Pludselig står hun i døren.

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Et andet liv. Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet

Et andet liv. Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet Et andet liv Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet April 2005 Forord... 2 Hvorfor skal vi gøre noget... 3 Prostitutionens omfang og former... 3 Prostitutionsdebuten

Læs mere

Danmark. 1. Generelle oplysninger

Danmark. 1. Generelle oplysninger Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Tag stilling. - 8. marts-initiativets mediegruppe

Tag stilling. - 8. marts-initiativets mediegruppe Tag stilling Danskerne fremhæver, at frihed, ligeværd og solidaritet med de marginaliserede er samfundsmæssige kerneværdier. Men samfundet tager ikke et aktivt ansvar for at mindske den systematiske nedbrydning

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Prostitution og tvivlsom statistik

Prostitution og tvivlsom statistik Kommentarer til rapport fra Statens Institut for Folkesundhed om klinikprostitution i Danmark. Prostitution og tvivlsom statistik Inge Henningsen. Januar 2014 Hvor utgangspunktet er galest blir tidt resultatet

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere