* * * * * Anmeldelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "* * * * * Anmeldelser"

Transkript

1 * * * * * Daren Kemp & James R. Lewis, eds., Handbook of New Age, i serien Brill Handbooks on Contemporary Religion 1, serieredaktør James R. Lewis, Brill, Leiden og Boston x sider, 143. Murphy Pizza & James R. Lewis, eds, Handbook of Contemporary Paganism, i serien Brill Handbooks on Contemporary Religion 2, serieredaktør James R. Lewis, Brill, Leiden og Boston x sider, 148. Brill lancerede i 2007 en ny bogserie, Brill Handbooks on Contemporary Religion. Det erklærede mål med serien er at udgive cutting-edge scholarship og udstikke nye retninger for forskningen i samtidsreligion ( contemporary religion ), forstået som religion i den vestlige verden siden 1960 erne. De to første udgivelser i serien, Handbook of New Age og Handbook of Contemporary Paganism, fokuserer begge på nye og alternative for- Anmeldelser 89

2 mer for samtidsreligion, og det vil også gælde kommende håndbøger i serien, fx Handbook of Hyper-Real Religions (udkommer 2012). Andre håndbøger tager nye bevægelser inden for mere konventionelle religioner op, fx Handbook of Mega-Churches (planlagt), eller temaer, som går på tværs af religiøse traditioner, fx Handbook of Religion and the Authority of Science (2011). Handbook of New Age er et imponerende værk fyldt med særdeles læseværdige artikler, både i form af genoptrykt materiale og artikler skrevet specielt til håndbogen. Rækken af eksperter inden for feltet, som har bidraget til håndbogen, er imponerende og omfatter Wouter J. Hanegraaff, Steven Sutcliffe, J. Gordon Melton, Adam Possamaï, James R. Lewis, Christopher Partridge, Marion I. Bowman og Olav Hammer. Som det altid er tilfældet med denne slags antologier, svinger kvaliteten af bidragene, og en del af det tidligere publicerede materiale fremstår her noget ude af kontekst. Men det er mindre skønhedsfejl. Håndbogen består af 22 artikler, som falder i fem sektioner: 1. Introduction, 2. New Age and Social-Scientific Research, 3. New Age, Culture, and Society, 4. Global Aspects of New Age og 5. New Age and Worldviews. Tre genoptryk af stærke, historiske artikler findes i sektion 1: Sutcliffe skitserer New Age-bevægelsens oprindelse i mellemkrigstiden; Hanegraaff kortlægger New Age-religionen, som den så ud i 1980 erne; og Melton diskuterer transformation af New Age siden den såkaldte harmoniske konvergens (Harmonic Convergence) i 1987, væk fra millenarisme og i retning af den kulturelle mainstream. Mere fascinerende end de historiske oversigter finder jeg de artikler i håndbogen, som behandler aspekter af New Age fra sociologiske, antropologiske og psykologiske synsvinkler. De sociologiske artikler findes i sektion to, som åbnes af Liselotte Frisks meget brugbare, annoterede bibliografiske oversigt over de (få) kvantitative studier af New Age, der er foretaget mest i England og Sverige. I samme sektion diskuterer både Adam Possamaï og Dominic Corrywright det alternativt spirituelle miljøs sociale organisation. Possamaï udvikler en værdifuld typologisk matrix over kultformer, som tager motivationen (somme tider et simpelt ønske om underholdning) med i betragtning. Medredaktør James Lewis artikel, den bedste i sektion tre, indeholder et antal interessante ideer om det komplekse forhold mellem New Age og videnskab, inklusiv en sammenligning af Max Webers og Olav Hammers ideer om legitimering af religioner. Artiklerne i sektion fire samt Adrian Ivakhivs artikel udgør fem antropologiske case studier af New Age på specifikke lokaliteter verden rundt. Tre af artiklerne fokuserer på hellige steder: Bowman ser på Glastonbury, England, Ivakhiv på Sedona, Arizona, og Mikael Rothstein på Hawaii. De to øvrige artikler behandler receptionen af New Age (forstået som en anglo-amerikansk importkult) i Latinamerika (María Julia Carozzi) og Japan (Inkel Prohl). Disse artikler indeholder et væld af skarpe observationer af lokale detaljer, som især Bowman og Carozzi formår at udvikle til teoretiske ideer. Imod teoretikere, som hævder, at religiøs eklekticisme og pragmatik er unik for den globaliserede, postmoderne tilstand, gør Bowman for eksempel gældende, 90 RvT 58 (2012)

3 at folkereligion ( vernacular religion ) altid har været eklektisk og pragmatisk. Globaliseringen har ikke ændret denne religionsforms dynamik, men alene dens geografiske horisont. Carozzi noterer, at New Age-værdier som individuel autonomi og permanent, social cirkulation er i overensstemmelse med generelle, kulturelle værdier i Nordamerika og Vesteuropa, men i konflikt med de mere fællesskabsorienterede latinamerikanske værdier. I Latinamerika kræver New Age-engagement derfor en egentlig omvendelse. New Age-psykologi er repræsenteret i håndbogen ved en enkelt, meget interessant artikel af Miguel Farias og Pehr Granqvist. På baggrund af forskning udført af Granqvist og kolleger i Stockholm viser forfatterne, at folk med ængstelig/ambivalent og desorganiseret tilknytning oftere er aktive i New Age og har New Age-forestillinger. På baggrund af forskning udført af Farias og kolleger i Oxford viser de yderligere, at skizotypisk personlighed kan forudsige engagement i New Age. Det er imidlertid ikke overraskende, idet tendens til magisk tænkning, fx tro på, at overnaturlige krafter virker i verden, og at alle hændelser er meningsfuldt forbundne, er et af de definerende træk ved skizotypisk personlighed. Selvom forfatterne mener, at årsagen til visse individers tendens til en magisk tolkning af verden skal findes i disse individers personlighed snarere end i deres miljø, indrømmer de, at det forbliver et åbent spørgsmål. Det ville have været interessant, hvis Farias og Granqvist havde diskuteret deres resultater og ideer over for Tanya Luhrmanns teori, i Persuasions of the Witch Craft (1989), om en magisk kognitiv stil som et tillært resultat af sekundær socialisering og fortolkningsskred ( interpretive drift ). Det er værd at fremhæve to væsentlige temaer, som ofte overses i New Age-forskningen, men som heldigvis behandles i flere artikler i håndbogen. Det første tema gælder forholdet mellem New Age og kristendommen, som navnlig diskuteres af Marion Bowman og medredaktør Daren Kemp. Diskussionen er interessant, fordi den kvalificerer Paul Heelas og Linda Woodheads konklusion fra The Spiritual Revolution (2005), at det kongregationelle domæne ( congregational domain ) og det holistiske miljø ( holistic milieu ) er to strengt adskilte størrelser. Kemp og Bowman viser, at selv om det kongregationelle domæne og det holistiske miljø måske udgør socialt adskilte sfærer, forhindrer dette forhold ingenlunde overførsler af diskursive og rituelle elementer mellem miljøernes traditioner. New Age-tankegods findes i det kongregationelle domæne (Kemp), og kristne ideer i det holistiske miljø (Bowman). Kombinationer af kristendom og New Age er naturligvis endnu tydeligere blandt de mange, som hverken er aktive i det kongregationelle domæne eller det holistiske miljø, men som alligevel både fejrer jul og læser horoskoper. Det andet oversete tema, jeg ønsker at fremhæve, er klasser og klassebundne religionsformer. I forbindelse med en diskussion af forskellige alternativt spirituelle modi argumenterer Sutcliffe for, at New Age ikke er ét fænomen, men derimod består af to strømninger, der hører hjemme i hver sit samfundslag. Han er mest interesseret i, hvordan teosofien og dens arvtagere udviklede en søgerkultur ( quest culture ) for middel- og overklassen, men sørger for også at gøre opmærksom på eksistensen af en Anmeldelser 91

4 folkereligiøs strømning for de lavere klasser. Sutcliffe kortlægger den folkelige New Ages parallelle historie og identificerer spiritualismen som dens væsentligste indeks i mellemkrigstiden og astrologien som dens mest markante udtryk efter Anden Verdenskrig. Det er en vigtig indsigt, men for en skandinavisk læser ikke ny. Lars Ahlin har i flere publikationer gjort opmærksom på forskellen mellem de to former for New Age og er endda gået et skridt videre, end Sutcliffe her gør. Ahlin har teoretisk forbundet folks oplevelse af locus of control (følelse af selv at kontrollere sit liv, henholdsvis at andre, fx arbejdsgiveren, staten eller systemet, har kontrol) med religionsformer, der reflekterer denne oplevelse. Middelklassefolk med succes, selvværd og kontrolfølelse tiltrækkes typisk af selv-religion med fokus på spirituel vækst og tendens til selvguddommeliggørelse, mens mindre privilegerede uden kontrolfølelse er parate til at tro på overnaturlige magter, som styrer ens tilværelse, men som man kan opnå indsigt i via divination og påvirke ved hjælp af magi. Også Carozzi har øje for klasseforskelle i sin analyse af New Age i Latinamerika. Hun observerer her en tendens (med paralleller andetsteds) til middelklassepurisme (i hvert fald som ideal) og lavklassesynkretisme. Selvom jeg generelt glæder mig over kvaliteten af de socialvidenskabelige artikler, er jeg en smule skuffet over, at de næsten udelukkende måler, analyserer og teoretiserer tilstande frem for processer. Jeg savner for eksempel en diskussion af New Age i relation til gængse teorier om kulturel og religiøs forandring, fx Steve Bruce (og andre) om sekularisering, Paul Heelas & Linda Woodhead om subjektivisering og spiritualisering, Colin Campbell om østliggørelse ( Easternisation ) og Christopher Partridge om genfortryllelse. I forhold til kognitive processer havde jeg den samme følelse af uforløst potentiale. Ideer om magisk tænkning og New Age-kognition diskuteres i adskillige artikler: Bowman taler om sacredness by association (s. 292), Rothstein viser, hvordan etnisk og geografisk hawaiiansk hellighed kan overføres til vestlige objekter og lærere; Hanegraaff, Partridge, Lewis og Hammer diskuterer New Ageepistemologi; og Michael York demonstrerer, hvordan kognitiv dissonans mellem kosmisk determinisme og fri vilje inden for astrologien er blevet løst ved at psykologisere praksissen. Tilsammen peger disse forfattere på et fascinerende materiale, som kunne have fortjent at blive systematisk analyseret med værktøjer fra den kognitive religionsvidenskab. Et andet problem i håndbogen er den begrebsmæssige forvirring omkring og nærmest skamfuldhed ved selve New Age-begrebet. Selvom de fleste bidragydere pligtskyldigt anvender termen, angiver de tydeligt deres ubehag ved den. Især når de taler om New Age i bred forstand, dvs. som det kultiske miljø in toto, foretrækker mange bidragydere andre termer. Sutcliffe taler om quest culture og popular religion (s ), Melton foretrækker the occult-metaphysical sub-culture (s. 96), Frisk benytter popular religiosity (s. 119), Possamaï perennism (s. 153), Ivakhiv alternative spiritualities (s. 263) og Bowman vernacular religion (s. 296). Der er ganske vist også bidragydere, fx Chryssides (s. 16) og Hanegraaff (s ), som eksplicit forsvarer brugen af New Age som betegnelse for hele det alternativt religiøse felt. Disse forfattere 92 RvT 58 (2012)

5 betoner endvidere kontinuiteten mellem New Age i 1980 erne (hvor termen New Age stadig blev anvendt) og i det 21. århundrede (hvor bevægelsen har droppet termen og er blevet mere mainstream). Andre forfattere mener, at New Age bør referere snævert til en bestemt historisk bevægelse, men er uenige om, præcis hvad og hvornår New Age var. For Sutcliffe refererer termen mest meningsfuldt til en gruppe supernaturalistiske, millenaristiske grupper fra 1930 erne til 1960 erne, ledet eller inspireret af Alice Bailey (70-71). Meltons New Age derimod er Bailey-gruppernes umiddelbare arvtagere omkring David Spangler og tidsmæssigt fastsat til perioden mellem 1976 og 1988 (s ). Konsekvenserne af denne begrebsusikkerhed er, at mange bidragydere har en tendens til at bevæge sig mellem forskellige betydninger af termen New Age, og at læseren efterlades med en noget tåget ide om, hvad håndbogens empiriske felt præcis var. Uenighed omkring terminologi og definitioner er naturligvis ikke nogen nyhed inden for religionsvidenskaben; men termen New Age adskiller sig fra mange andre omstridte videnskabelige termer, fordi den har fået klart nedsættende konnotationer i retning af overfladiskhed og kommercialisering. Allerede i 1992, da den første akademiske antologi om New Age, Perspectives on the New Age, blev udgivet, noterede Lewis (også dengang medredaktør), at de fleste New Agere var blevet ubekvemme ved termen og desuden havde bevæget sig væk fra de millenaristiske ideer, som den implicerer. I hvert fald siden 2000 har mange New Age -forskere derfor undgået begrebet. Titlen på Sutcliffe og Bowmans antologi fra 2000, Beyond New Age: Exploring Alternative Spirituality, illustrerer det terminologiske skifte, som har fundet sted i hvert fald i britisk religionssociologi. I 2000 erne er teoretiske fremskridt i New Age -feltet i stigende grad gjort under andre betegnelser, fx occulture, alternative spirituality, holistic spirituality og spiritualities of life. Ved at fastholde termen New Age har håndbogen en tendens til at ekskludere disse nye perspektiver fra diskussionen. Mange bidragydere søger et teoretisk helle i Hanegraaffs New Age Religion og Heelas The New Age Movement, to mesterværker fra 1996, hvor New Age-begrebet stadig var relativt uproblematisk. Disse to værkers ubetvivlelige kvalitet til trods er det en skam, at de 11 år senere i en sådan grad får lov til at sætte rammerne for diskussionen af alternativ spiritualitet, at man som læser får en (ikke helt fair) fornemmelse af et stillestående felt. I 2009 kom anden udgivelse i Brills serie, denne gang om samtidshedenskab ( Contemporary Paganism ) eller den moderne hedenske bevægelse. Disse termer benyttes for at afgrænse den nye form for hedenskab fra før-kristne, romantiske og völkische former. Den moderne hedenske bevægelse er en samlebetegnelse for en række nye religioner, som er opstået i 1940 erne, og som begyndte at identificere sig som nyhedenske ( Neo-pagan ) fra 1970 erne. De vigtigste typer omfatter Wicca (moderne hekseri), gudindedyrkelse, druide-bevægelsen samt forskellige rekonstruktioner af før-kristne mytologier, fx keltiske og nordisk-germanske. I Danmark kendes eksempelvis Forn Siðr (Den Gamle Sæd), et kirkeministerielt godkendt ase- og vanetrossamfund. Anmeldelser 93

6 Samtidshedenskaben er en bevægelse af betragteligt omfang. Helen A. Bergers numeriske oversigt dokumenterer, at bevægelsen oplevede en eksplosiv vækst i 1990 erne, hvor den muligvis tidoblede sit medlemstal. Mere end 0,1% af befolkningen i lande som USA, Storbritannien og Australien identificerer sig som hedning, heks, druide osv., når de adspørges i kvantitative religionsundersøgelser. Det løber op til mindst hedninge på verdensplan. Som Douglas Ezzy peger på i sin artikel, er vækstraten dalet i 2000 erne, og hedningebevægelsen er gået ind i en konsolideringsfase. Ét tegn på denne konsolidering er bevægelsens navneforandring fra Neo-Paganism til Contemporary Paganism. En anden indikation er siden slut-1990 erne etableringen af universitetspositioner i Pagan Studies og en deraf følgende produktion af ph.d.-afhandlinger og bøger om aspekter af bevægelsen. I 1999 lancerede Equinox The Pomegranate: The International Journal of Pagan Studies som det første akademiske tidsskrift helliget alene til studiet af hedningebevægelsen. Handbook of Contemporary Paganism kan ses som et forsøg på at gøre status efter års akademisk hedningeforskning. Den omfatter i alt 24 artikler fordelt på syv sektioner: 1. Historical Approaches, 2. Sociological Approaches, 3. Magic and Ritual, 4. Pagan Theology and the Goddess, 5. Varieties of Paganism, 6. Family, Youth and Popular Culture og 7. Racial-Ethnic Issues. Blandt bidragyderne er mange af dem, som har været med til at definere og tegne feltet, heriblandt Chas S. Clifton, Helen A. Berger, Michael York, Graham Harvey og Sabina Magliocco. Clifton, Berger og Magliocco står for nogle af de bedste bidrag; men det siger meget om feltet, at de to øvrige sværvægtere, Harvey og York, opfatter det som deres opgave at levere systematisk hedningeteologi. Deres artikler er fascinerende som kilder, nemlig til hvordan hedningeteologer approprierer og genfortolker gamle antropologiske kategorier som Tylors animisme (nu forstået som kommunikation med virkeligt eksisterede ånder, Harvey) og Marretts mana (fortolket som det energikompleks, guder er gjort af, York). Artiklerne af York og Harvey er ikke de eneste problematiske insider-bidrag til antologien. Tværtimod. En del andre artikler er simpelthen metodisk og teoretisk absolut under det akademiske lavmål. Det gælder fx Susan Greenwoods løjerlige sammenligning af et rituelt drama i en skov i England, hvor deltagerne på åndeplanet blev jaget af en gruppe spøgelser en tolkning Greenwood ukritisk overtager, med circle of life -agtige jagtritualer blandt ædle vilde i Afrika. Det gælder også den selvidentificerede naturopat Dawne Sansons hævdelse af shamanismens overlegenhed som psykoterapi. I adskillige andre tilfælde optræder mildere former for, hvad man vel bedst kan beskrive som amatørisme. Hermed sigter jeg både til en udtalt kærlighed og respekt for de(t) studerede og den deraf følgende, ofte eksplicit og stolt vedkendte, ligeså udtalte mangel på videnskabelig selvopfattelse og kritisk metode. En række alvorlige, metodiske problemer går igen, herunder: (1) ideologisk betingede udeladelser af historiske fakta og relevante akademiske diskussioner (især Drury); (2) loyal og ukritisk overtagelse af informanternes synspunkter (fx Greenwood, Winslade, Salomonsen, Harvey, Blain & Wallis, Sanson, Pizza, Johnston, Aloi, Wallis & Blain); (3) religionistisk henvisning til eksistensen af magter og guder (Greenwood, York, Harvey, 94 RvT 58 (2012)

7 Sanson); samt (4) forsøg på at konstruere hedningebevægelsens essens for at udgrænse blandt andet racistiske hedninge, magtliderlige ledere og New Age-hekse som ikke rigtige hedninge (redaktørernes forord (!), Puckett, Blain & Wallis og Melissa Harringtons artikel i Handbook of New Age om forholdet mellem New Age og hedningebevægelsen). Kender man til feltet, vil denne grelle tingenes tilstand ikke komme som en overraskelse. Føromtalte hedningetidsskrift, The Pomegranate, begyndte ikke sit liv hos Equinox, men var oprindeligt et amatørmagasin for hedningeteologer. En del af disse er siden, som de selv siger, gone native in reverse og har kolonialiseret det akademiske studie af hedningebevægelsen meget sigende under navnet Pagan Studies og ikke Studies of Paganism. Kun Helen Berger, Síân Reid, Marguerite Johnson, Carole M. Cusack, James R. Lewis og Mattias Gardell undslår sig fuldstændig at prædike hedningebevægelsens fortræffeligheder for til gengæld på ganske almindelig religionsvidenskabelig vis, sagligt, metodisk, teoretisk funderet og kritisk, at studere hedningebevægelsen. De leverer til gengæld mesterlige bidrag. Inden man læser Drurys insider-version af Wiccas historie, gør man klogt i at skærpe sin kritiske sans med Lewis stærke analyse af opfindelsen af druidetraditionen og Johnson og Cusacks fine redegørelser for gudindebevægelsens kreative brug af historiske, folkloristiske og arkæologiske kilder. En effektiv vaccine mod Salomonsens hævdelse, at initiation blandt Reclaiming-heksene i San Francisco er radically different from conversion to a sect (s. 371), findes i Síân Reids fremragende artikel om konvertering til hedningebevægelsen. Reids artikel er måske den stærkeste i hele antologien. I første omgang vender hun sig mod den blandt hedninge udbredte opfattelse, at man ikke konverterer til hedningebevægelsen, men kommer hjem. Hun går imidlertid også videre end det. På baggrund af Giddens og generel konversionsforskning udvikler hun en teori om, hvorledes konversionsfortællinger, frem for at rationalisere en antaget forudgående konversionsoplevelse, selv retorisk tilvejebringer den gradvise ændring i verdenssyn. Trods deres udtalte hedningesympati fortjener også Magliocco og Ezzys bidrag at blive fremhævet. Maglioccos analyse af ekstatiske, hedenske ritualer nyder godt af hendes baggrund som både antropolog og folklorist; og Ezzys artikel er den eneste, der udbreder perspektivet til verden uden for USA og Storbritannien. Hans artikel suppleres med en redegørelse for hedningebevægelsen i Australien. Det ville selvfølgelig have været at foretrække, hvis håndbogen også havde haft noget at sige om fx tysk, skandinavisk, italiensk, ukrainsk og brasiliansk hedenskab for blot at nævne nogle af de lande, hvor jeg har kendskab til lokal forskning. Det tætteste håndbogen fx kommer på tysk hedenskab er en henvisning til organisationen Arbeitsgemeinschaft Naturreligiöser Stammesverbande Europas, på tragikomisk vis gengivet som Arbheitsgemeinschaft Naturreligioser Stammesverbade Europas (s. 585), alle tre stavefejl nota bene løftet over fra en tidligere udgave af artiklen i tidsskriftet Diskus i Generelt er Brills nye serie om samtidsreligion kommet temmelig svingende fra start med én ganske udmærket og én stærkt problematisk udgivelse. I skrivende stund (februar 2011) er tredje bind, Handbook of Religion and the Authority of Science, netop Anmeldelser 95

8 udkommet. Det er et særdeles voluminøst bind på 932 sider. Blandt de 32 artikler ser der ud til at være flere rigtig gode imellem; men de drukner i en overflod af mindre relevant materiale. Det ville klæde Brill Handbooks on Contemporary Religion at vægte kvalitet højere end kvantitet i fremtidige udgivelser. Markus Davidsen, ph.d.-studerende, cand.mag. Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Leids Instituut voor Godsdienstwetenschappen, Leiden Universiteit, Holland * * * * * 96 RvT 58 (2012)

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Mini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken

Mini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken Mini-forløb med feltarbejde i folkekirken Forløbets formål: At eleverne bliver bedre til at kende og anvende religionsfaglig gennem feltstudier i den danske folkekirke. Dette sker i et forsøg på at koble

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock Teater / Teori Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv I bystaten Athen, et samfund under opbygning, udvikling og ekspansion, opstod tragedie- og komedieforestillingerne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Smutveje til himlen? Ny forskning i liv efter døden

Smutveje til himlen? Ny forskning i liv efter døden Smutveje til himlen? Ny forskning i liv efter døden Liv efter døden? Mange vil i dag mene, at spørgsmålet om der er liv efter døden, tilhører troens domæne. Det anses ikke for noget man kan udforske med

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere