Rygbehandling i Region Syd 1 FORORD

Transkript

1 Rygbehandling i Region Syd 1 FORORD Som bekendt træder strukturreformen i kraft ved indgangen af Derved overgår ansvaret for sundhedsvæsnets sekundærsektor fra Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands Amter til Region Syd. Det er et overordnet ønske både fra befolkningen og fra politisk side, at behandlingen standardiseres, så alle borgere i regionen så vidt muligt har samme muligheder for behandling. Denne behandling skal optimeres på baggrund af både videnskabelige arbejder og praktiske erfaringer fra alle fire amter. På rygområdet har der været en stor udvikling gennem de seneste 10 år og den anbefalede behandling er i 2006 meget anderledes end for blot år siden, da begrebet evidence based practice (EBP) for alvor begyndte at slå igennem. Der blev i 1999 udgivet en MTV-rapport for rygbehandling med kliniske vejledninger 1. I 2005 blev dette fulgt op med en evaluering af effekten af rapportens anbefalinger 2. Det var en landsdækkende evaluering og beskrev udviklingen i rygpatienters forbrug af sundhedsydelser i perioden 1996 til 2003 vha. registerdata. Med udgangspunkt i tallene fra Fyns Amt, vil vi med nærværende rapport mere detaljeret beskrive udviklingen af rygbehandling i den periode sammenholdt med de tiltag, der har været for at optimere behandlingsforløbene i amtet. Desuden vil vi sammenligne udviklingen i de fire amter i den kommende Region Syd i samme periode. Dette er altså ikke et traditionelt MTV-arbejde, men en beskrivelse af en udvikling på baggrund af nye anbefalinger og eventuelle forskelle i praksis amterne imellem. Talmaterialet i denne rapport bygger på tallene fra evalueringsrapporten. Derudover er der lavet yderligere dataudtræk, hvor de oprindelige data er blevet amtsopdelt. Endelig er der indhentet oplysninger om sygemeldinger og pensioner. Disse dataudtræk er udført af cand.oecon. Jens Olsen, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet, Odense. Projektet er støttet af Fyns Amts pulje til støtte af MTV projekter med kr ,- og den øvrige financiering er dækket af Rygcenter Fyn. Det er vores håb, at rapporten vil give beslutningstagerne baggrundsinformation til at udforme et kvalificeret bud på den bedst mulige behandlingsstrategi for rygpatienter i Region Syd. Claus Manniche Lise Hestbæk

2 Rygbehandling i Region Syd 2 1. BAGGRUND Indenfor den omtalte periode har fire tiltag været af væsentlig betydning for behandlingen af rygpatienter i Fyns Amt: MTV-rapporten, oprettelse af Rygcenter Fyn, udarbejdelse af retningslinjer for patientforløb for lumbago/ischias i Fyns Amt og endelig oprettelse af daghospital ved Odense Universitetshospital. Disse fire tiltag beskrives kort i det følgende. Sundhedsstyrelsens Udvalg for Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) nedsatte i 1995 en arbejdsgruppe til at tilpasse allerede gennemførte udenlandske medicinske teknologivurderinger vedrørende diagnostik, behandling og forebyggelse af ondt i ryggen til danske forhold. Dette resulterede i rapporten Ondt i Ryggen. Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTVperspektiv i Denne rapport opsummerede evidensbaserede teknologier på rygområdet og gav en række anbefalinger. Fra et samfundsøkonomisk/administrativt perspektiv var den vigtigste anbefaling, at man normalt bør undgå, at patienter indlægges på grund af rygsmerter. Det blev således pointeret, at De seneste ti års forskning har entydigt dokumenteret, at valg af patientaktiverende behandlingsstrategi overfor både den akutte og den kroniske lændepatient er af stor betydning for at sikre varig effekt i behandlingen. Desuden blev det fremhævet, at der under behandlingsforløbet bør foregå et tæt samarbejde mellem de relevante faglige parter. Den økonomiske del af MTV-rapporten konkluderede, at indførelse af forbedrede patientforløb kan, udover besparelser i sundhedsvæsnet, medføre besparelse på det offentliges udgifter til overførselsindkomster. Tre faktorer blev pointeret som afgørende for opnåelse af besparelser: 1) At undgå fordyrende ventetider, 2) At opnå den bedst mulige kommunikation og koordination mellem behandlere og andre involverede instanser, herunder især de sociale myndigheder, og 3) At undgå iværksættelse af overflødige eller virkningsløse udrednings- og behandlingsformer 1. I Fyns Amt oprettede man i 1998 Rygambulatoriet Sygehus Fyn Ringe (Rygcenter Fyn), som skulle stå for udredning og behandling af patienter med subakutte rygproblemer, henvist fra primærsektoren efter konservativ behandling uden det ønskede resultat. Rygcenter Fyn var fuldt funktionsdygtig primo 1999 og udredte frem til år patienter årligt. I dag er kapaciteten ca patienter årligt. Rygcenter Fyn er en del af Sygehus Fyn og hører altså administrativt til sekundærsektoren. Udover at behandle rygpatienter er Rygcenter Fyn undervisningssted for biomekanikstuderende ved Syddansk Universitet. De får her undervisning og træning i praktisk patientbehandling. Dette foregår i tæt samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. I år 2000 blev RygForskningsCentret etableret i forbindelse med Rygcenter Fyn. RygForskningCentret blev etableret for midler fra private fonde sammen med bidrag fra Fyns Amt og omfatter i dag, foruden teknisk-administrativt personale, 18 forskningsmedarbejdere, der leverer internationalt anerkendt forskning indenfor rygområdet. Medarbejderne har begge steder glæde af en udtalt synergieffekt mellem det praktiske patientarbejde i ambulatoriet og det teoretiske arbejde i forskningsafdelingen. Dette fremmer den faglige udvikling, og ambulatoriets resurser og patienter danner grundlag for mange forskningsprojekter. RygForskningsCentret er, ligesom Rygcenter Fyn, tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

3 Rygbehandling i Region Syd 3 For at sikre en ensartet indsats af høj kvalitet for patienter med lumbago/ischias, blev der i efteråret 1999 nedsat en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe til at beskrive det hensigtsmæssige forløb. Arbejdsgruppen, der bestod af repræsentanter fra Sygehus Fyn, Odense Universitetshospital og primærsektoren, udkom med en rapport i foråret Rapporten beskriver optimale forløb for disse patienter både mht. til behandling i primær- og sekundærsektoren samt efterbehandling/ rehabilitering. I 2002 åbnedes en ny dag-afdeling på Odense Universitetshospital for patienter med radierende rygsmerter. Formålet var dels at opfylde MTV-rapportens anbefalinger om færre indlæggelser samt at aflaste afdeling C. Daghospitalet ser på nuværende tidspunkt 160 til 200 patienter årligt. Da dette tiltag først blev oprettet i 2002 og har et begrænset omfang, vil en eventuel effekt ikke kunne ses på de registerdata, vi opererer med i denne rapport, men initiativet er medtaget for at vise aktiviteten afledt af MTV-rapportens anbefalinger.

4 Rygbehandling i Region Syd 4 2. ANVENDTE REGISTERDATA I de registerbaserede analyser i rygevalueringen blev der af Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik stillet data til rådighed fra Landspatientregisteret (LPR), Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygedagpengeregisteret. Analyserne tog udgangspunkt i lænderygpatienter, der har haft én eller flere kontakter til sygehusvæsenet dvs. ambulante besøg, skadestuebesøg eller indlæggelser i årene (begge år inkl.). Patienterne blev defineret ved at have haft en lænderygdiagnose som aktionsdiagnose, og der blev kun medtaget kontakter, hvor aktionsdiagnosen var en lænderygdiagnose. Patienterne er med andre ord identificeret via LPR. For de CPR-numre (personer), som identificeredes i LPR, er der lavet et udtræk fra Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygedagpengeregisteret. Dvs. der er sket en kobling på individniveau mellem LPR, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygedag-penge-registeret. Figur 1. Overblik over registeradgangen og dataudtrækket Indlagte og ambulante patienter: CPR Sygesikringsregisteret Landspatientregisteret CPR Sygedagpengeregisteret Diagnosekoder CPR Lægemiddelstatistikregisteret Dataudtrækket er illustreret i figur 1. Sundhedsstyrelsen foretog udtrækket fra LPR, og Danmarks Statistik har efterfølgende koblet data for de øvrige registre på. Alle individdata er krypteret fra Danmarks Statistik. Der findes således data for lænderygpatienter for årene , der har været i kontakt med sygehusvæsenet (dvs. minimum ét ambulant besøg eller én indlæggelse). Data fra Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygedagpengeregisteret indeholder alle registreringer for de udtrukne lænderygpatienter for perioden For sygesikringsdata, data vedrørende medicinforbrug samt sygedagpengedata gælder det, at der f.eks. ikke findes information om, hvorvidt den enkelte konsultation hos egen læge eller den enkelte sygedagpengeudbetaling skyldes lænderyglidelser eller andre sygdomme. Data fra Sygesikringsregisteret indeholder kun records for kontakter, hvor der er ydet tilskud via Sygesikringen (relevant i f. t. kiropraktorer og fysioterapeuter). Data fra Lægemiddelstatistikregisteret kun indeholder information vedrørende receptindløst medicin. Håndkøbsmedicin er der således ikke data for.

5 Rygbehandling i Region Syd 5 Da man skal have været sygemeldt i mindst 14 dage for at modtage sygedagpenge, indeholder sygedagpengedata kun personer, som én eller flere gange det pågældende år har været sygemeldt i mindst 14 dage. Til og med 1999 er almindelige sygedagpengesager for offentligt ansatte ikke med i data, da offentlige arbejdsgivere ikke fik sygedagpengerefusion. Der er i årene udredt og behandlet personer for en lænderyglidelse i sygehusregi i hele landet. Data fra LPR Data fra LPR indeholder følgende information/variable for hver kontakt/record (dvs. indlæggelse, deldøgnsindlæggelse, ambulant besøg eller skadestuebesøg): PNR (krypteret CPR-nummer) Køn Alder Fødselsår Aktionsdiagnose Patienttype (indlæggelse, deldøgnsindlæggelse, ambulant besøg eller skadestuebesøg) Indlæggelsesdato (for ambulante: behandlingsdato) Antal indlæggelsesdage Patients bopælsamt og -kommune Sygehusamt (dvs. det amt hvori patienten er behandlet) SPEC (kode for afdelingens primære speciale) De første 3 bidiagnoser Primær operationskode (kun relevant for patienter der er opereret) Sekundære operationskoder (kun relevant for patienter der er opereret) DRG-gruppe DRG/ambulant takst DRG-takst inkl. evt. langliggerdage DRG-vægt Langliggerdage Data fra Sygesikringsregisteret Data fra Sygesikringsregisteret indeholder følgende information/variable for hver kontakt/record: PNR (krypteret CPR-nummer) Bruttohonorar Honorarperiode (ugenummer & år) Specialekode (alm. praktiserende læge, privat praktiserende speciallæge, fysioterapeut, kiropraktor eller andet) Data fra Lægemiddelstatistikregisteret Data fra Lægemiddelstatistikregisteret indeholder information om receptindløst medicin og indeholder følgende variable for hver record: PNR (krypteret CPR-nummer) Varenummer Ekspeditionsdato Pris

6 Rygbehandling i Region Syd 6 Patientens egenbetaling Styrke (fx 100 mg) ATC-kode DDD (Den definerede døgndosis) Lægemiddelform (fx tablet) Data fra Sygedagpenge-registeret Data fra Sygedagpengeregisteret indeholder følgende information/variable for hver kontakt/record: PNR (krypteret CPR-nummer) Sagsart Første fraværsdato Ophørsårsag Beløb til sikrede Beløb til arbejdsgiver Antal fraværsdage Afgrænsningsmuligheder Det er altså muligt at skelne mellem indlagte og ambulante patienter, patienter, der er opereret, og patienter, der ikke er opereret. Patienterne kan identificeres på bopælsamt- og kommune, og behandlingssted kan identificeres på amtsniveau (sygehusamt). Følgende analyser skal altså læses med det forbehold at kun patienter, der på et eller andet tidspunkt har været i kontakt med et hospital er medtaget. Der er derfor en del lænderygpatienter i primær praksis, som ikke er med. Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af primærsektor omkostningerne, disse patienter udgør, da de praktiserende læger ikke indberetter diagnosekoder til sygesikringen.

7 Rygbehandling i Region Syd 7 3. UDVIKLING I ANTALLET AF HENHOLDSVIS AMBULANTE OG INDLAGTE PATIENTER I PERIODEN Dette afsnit omhandler udviklingen i antal af lænderygpatienter med kontakt til sygehusene og forskellen mellem indlagte og ambulante patienter. Operationskrævende patienter skal naturligvis stadig indlægges og opereres, så de er holdt ude af analyserne. De ikke-operationskrævende rygpatienter er delt op i ambulante og indlagte. Ambulante rygpatienter implicerer patienter, som udelukkende har haft ambulante kontakter og dermed ingen indlæggelser i årene Indlagte rygpatienter implicerer patienter, som har haft mindst én indlæggelse i årene , og hvor der i forbindelse med den første indlæggelse ikke blev gennemført et kirurgisk indgreb. I den undersøgte periode er antallet af lænderygpatienter, der ses i sekundærsektoren steget kraftigt. Tabel 3.1 viser denne udvikling i alle fire amter. Ved starten i 1996 var der betydeligt færre patienter på Fyn og i Ribe Amt end i Sønderjyllands og Vejle amter. I 2003 er Fyns Amt kommet op på samme niveau som Vejle og Sønderjyllands Amter, mens der stadig er betydeligt færre lænderygpatienter i Ribe Amt. Stigningerne i Fyns Amt kommer primært efter Tabel 3.1. Antal lænderygpatienter pr indbyggere opdelt efter bopælsamt for årene Fyns Amt 5,0 5,0 5,5 6,6 6,9 7,1 7,8 8,2 Sønderjyllands Amt 7,4 7,3 8,3 8,3 8,4 8,4 8,1 8,0 Ribe Amt 5,6 5,5 5,4 5,3 4,9 4,9 5,1 5,6 Vejle Amt 7,5 7,2 7,1 6,6 6,1 6,7 7,0 7,5 Kilde: Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark Bilagsrapport 2. Der har været en meget kraftig ændring i behandlingsstrategien i Fyns Amt. Disse ændringer er i overensstemmelse med MTV-rapportens anbefalinger om at begrænse antallet af indlæggelser og er illustreret i Figur 3.1. Den store øgning i antallet af ambulante patienter i Fyns Amt skyldes formentlig to forhold: En del patienter som tidligere modtog et behandlingsforløb under indlæggelse behandles nu ambulant. Det betyder, at hvor den samlede ydelse for patienten tidligere bestod af en indlæggelse af 1 til 4 ugers varighed efterfulgt af 1 til 2 ambulante besøg, så er hele ydelsen nu ambulant og strækker sig typisk over 4 til 10 besøg i alt, afhængig af patientens lidelse. Endvidere er der sket en generel ændring af henvisningsniveauet i amtet efter oprettelsen af Rygcenter Fyn, således at en stor gruppe rygpatienter er flyttet fra primærsektoren over i sekundærsektoren ved oprettelse af Rygcenter Fyn. I absolutte tal er antallet af nye patienter i amtets sekundærsektor steget fra til og antallet af ambulante besøg er steget fra til i perioden. Da de praktiserende læger ikke indberetter diagnose-koder til sygesikringen er det umuligt at opgøre, hvor stor en andel disse nye patienter på Rygcenter Fyn udgjorde af primærsektorens samlede indsats. At de generelt udgør en betragtelig del af de praktiserende lægers hverdag ses dog af en rapport over folkesygdomme i almen praksis, hvor 14% af alle konsultationer skyldtes muskel- og skelet lidelser 3. Der er i både danske og udenlandske befolkningsundersøgelser kun fundet en meget lille øgning i forekomsten af lændeproblemer gennem denne periode ( ), så det er ikke sandsynligt, at forekomsten pludselig skulle eksplodere i Fyns Amt. Derfor må man formode, at størstedelen af øgningen i antallet af ambulante rygpatienter på Fyn består af patienter, der før oprettelsen af Rygcenter Fyn udelukkende blev behandlet i primærsektoren. Derudover er der en del, der tidligere ville være blevet indlagt.

8 Rygbehandling i Region Syd 8 Figur 3.1. Udviklingen i antallet af hhv. ambulante besøg og hospitalsindlæggelser for lænderygpatienter i perioden antal besøg Udvikling i antal ambulante besøg (absolutte tal) opdelt efter bopælsamt år Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt antal indlæggelser 2000 Udvikling i antal indlæggelser (absolutte tal) opdelt efter bopælsamt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt år Kilde: Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark Bilagsrapport 2.

9 4. OMKOSTNINGSUDVIKLING I DE FIRE AMTER Rygbehandling i Region Syd 9 For de patienter, der har haft mindst én sygehuskontakt pga. lænderygproblemer, kan omkostninger deles op i sygehusomkostninger (sekundærsektoren), sygesikringsomkostninger (primærsektoren), receptpligtig medicin og sygedagpenge. Disse tal er præsenteret i Tabel 4.1, hvor landsgennemsnittet også er medtaget. Den procentuelle stigning eller fald fra 1996 til 2003 er vist i sidste kolonne. Tabel 4.1. Ændring af gennemsnitlige omkostninger pr. lænderygpatient opdelt på amter Procentuel ændring Fyns Amt Sygehusomkostninger % Sygesikringsomkostninger % Medicinomkostninger % Sygedagpengeomkostninger % Total % Sønderjyllands Amt Sygehusomkostninger % Sygesikringsomkostninger % Medicinomkostninger % Sygedagpengeomkostninger % Total % Ribe Amt Sygehusomkostninger % Sygesikringsomkostninger % Medicinomkostninger % Sygedagpengeomkostninger % Total % Vejle Amt Sygehusomkostninger % Sygesikringsomkostninger % Medicinomkostninger % Sygedagpengeomkostninger % Total % Landsgennemsnit Sygehusomkostninger % Sygesikringsomkostninger % Medicinomkostninger % Sygedagpengeomkostninger % Total % Kilde: Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark Bilagsrapport 3. Den betydelige vækst, der har været i medicinomkostningerne i alle amterne, er generel for alle patientgrupper i Danmark. En del af stigningen skyldes ikke generelt øget medicinforbrug og pris, men at udgiften hertil er flyttet fra et sygehusbudget (patienten var typisk indlagt tidligere) til en fælles udgift for patient of Sygesikringen (når patienten har et ambulant forløb).

10 Rygbehandling i Region Syd 10 Amterne startede på meget forskellige niveauer af omkostninger pr. patient i Fyns Amt startede højt, kun overgået af Ribe Amt, men har gennem perioden reduceret udgifterne pr. lænderygpatient med en femtedel. Sønderjyllands Amt startede billigt og har reduceret omkostningerne yderligere, mens omkostningerne i både Ribe og Vejle Amter er steget gennem perioden. Den største ændring i absolutte tal sker i sygehusomkostningerne i Fyns Amt efter Der er en meget stor procentuel stigning i medicinomkostningerne(jf. ovenfor), men den relative betydning af dette for de samlede omkostninger er ikke stor. Figur 4.1 viser sundhedsvæsnets samlede omkostninger (primærsektor, sekundærsektor og receptpligtig medicin) for hhv. alle indlagte patienter uden operation og alle rent ambulante patienter i Fyns Amt. Det fremgår tydeligt, hvor dyre indlæggelser er i forhold til ambulante forløb. En rygpatient med indlæggelse er gennemsnitlig 5,5 gange dyrere end en ambulant patient. Figur 4.1 viser desuden, at omkostningsniveauet for de indlagte og de ambulante patienter er ret stabilt. Figur 4.1. Sundhedsvæsnets omkostninger pr. patient i Fyns Amt Sundhedsvæsnets omkostninger (primærsektor, sygehussektor og medicin) pr. patient i Fyns Amt indlagte, total ambulante, total

11 Rygbehandling i Region Syd EFFEKTEN AF INDSATSEN Det er ikke nemt at opgøre effekten af behandlinger. Tre objektive mål, der bliver registreret, er antal af personer på sygedagpenge, varigheden af sygefraværet og tilkendelse af førtidspensioner. Det følgende afsnit er en opgørelse af disse parametre de fire amter imellem. Igen er det rygpatienter med mindst én kontakt til sekundærsektoren, der er undersøgt. Tallene er præsenteret i Tabellerne 5.1, 5.2 og 5.3. Tabel 5.1. Antal sygedagpengemodtagere/1.000 indbyggere Fyns Amt Sdj. Amt Ribe Amt Vejle Amt Hele landet ,54 7,98 6,13 7,89 6, ,82 8,24 6,16 7,83 6, ,94 8,13 5,79 7,93 6, ,77 7,70 5,68 7,84 6, ,37 8,46 6,25 7,82 6, ,63 8,20 6,12 7,96 6, ,48 8,08 6,00 7,95 6, ,08 7,63 5,98 5,55 6,67 Gns. over årene 7,08 8,05 6,01 7,60 6,72 Tabel 5.2. Gennemsnitligt antal dage på sygedagpenge Fyns Amt Sdj. Amt Ribe Amt Vejle Amt Hele landet Gns. over årene Tabel 5.3. Antal rygpatienter, der får tilkendt pension / indbyggere Fyns Amt Sdj. Amt Ribe Amt Vejle Amt ,23 0,34 0,21 0, ,38 0,59 0,46 0, ,42 0,52 0,46 0, ,32 0,29 0,37 0, ,26 0,35 0,39 0, ,30 0,30 0,33 0, ,29 0,37 0,29 0, ,34 0,30 0,41 0,35 Gns. over årene 0,32 0,31 0,37 0,31 Ribe Amt har i perioden haft færrest sygemeldinger (Tabel 5.1). Til gengæld er sygemeldingerne markant længere i Ribe og Vejle amter end i Fyns og Sønderjyllands amter, og Fyns Amt har

12 Rygbehandling i Region Syd 12 gennem alle årene haft de korteste sygemeldinger (Tabel 5.2). Det lavere antal rygpatienter på sygedagpenge i Ribe Amt dækker formentlig over en højere tærskel for sygemelding. Dette bekræftes til dels af den længere gennemsnitlige varighed af sygemeldingerne. Ser man på tildelingen af pensioner fremstår samme billede: der er flere pensionssager i Ribe Amt end i de øvrige (Tabel 5.3). Ribe Amt adskiller sig fra de øvrige amter i regionen ved udelukkende at have et kirurgisk tilbud i sekundærsektoren. Ser man udelukkende på de samlede omkostninger for lænderygpatienter med kontakt til primærsektoren, er Ribe Amt landets billigste pga. de få patienter. Skal de samlede omkostninger vurderes, må man derfor huske, at rygpatienter formentlig har et betydeligt større forbrug i primær sektoren i Ribe Amt, og i de samfundsøkonomiske analyser, må de ekstra udgifter til førtidspensioner også regnes med. Den umiddelbare besparelse holder måske ikke på lang sigt, hvis effekten er mindre. Med hensyn til sygedagpengeomkostninger er der yderligere et forhold, det er vigtigt at være opmærksom på. Som det ses af tabel 4.1, udgør det offentliges udgifter hertil en meget stor andel (typisk 60-75%) af de samlede udgifter til rygpatienterne i alle de sammenlignede amter. Det betyder, at hvis målet i fremtiden er en yderligere reduktion i de samlede udgifter til patientgruppen med vedvarende lænderygbesvær, så er det vigtigt at få fokus på indsatsområder, der søger at reducere antallet af sygedagpengeperioder generelt og ikke mindst varigheden af den enkelte episode. Mulige tiltag kunne være at sikre kort ventetid på udredning og behandling generelt, at brobygge aktivt mellem det medicinske og det sociale system, så vigtige oplysninger og initiativer koordineres og times mest hensigtsmæssigt og at skabe flere arbejdsfunktioner med mulighed for en hurtig iværksættelse af midlertidige skånehensyn. En anden mulig succesparameter for effekt er patienttilfredshed. Evalueringsrapporten indeholder desværre kun analyser af patienttilfredsheden i Vestsjællands og Vejle amter. Disse giver hverken mulighed for sammenligning af de fire amter i Region Syd og eller for at undersøge forskelle i tilfredshed mellem forskellige behandlingstilbud. Der blev i 2005 udgivet en APO-rapport om lændesmerter i Fyns Amt 4. Formålet var at få et indtryk af patienter med lænderygbesvær, der i en given periode konsulterer almen praksis på Fyn, praktiserende kiropraktorer på Fyn og Rygcenter Fyn. Blandt det totale antal patienter, der blev registreret, er der derefter udvalgt et antal patienter med bensmerter, hvor forløbet hos den enkelte patient kortlægges detaljeret over en 3-måneders periode ved hjælp af Protap-teknikken. 57 patienter blev identificeret. På grund af den lille population og forskellen på symptomer behandlergrupperne imellem kan de tre grupper ikke umiddelbart sammenlignes. Derfor skal resultaterne analyseres med det forbehold. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort, men viste, at patienterne stort set var tilfredse med behandlingen hos alle behandlere, dog var tilfredsheden med de praktiserende læger noget lavere end hos de øvrige grupper (kiropraktorer, fysioterapeuter og Rygcenter Fyn). Da MTV-rapporten understreger vigtigheden af grundig information under sygdomsforløbet, blev patienterne også spurgt, hvor de havde fået den bedste information. Her scorede de praktiserende læger igen lavest, mens tilfredsheden med informationsniveauet på Rygcenter Fyn lå en del over de øvrige grupper 5.

13 Rygbehandling i Region Syd ORGANISATION MTV-rapporten anbefaler, at al behandling så vidt muligt bør foregå i primærsektoren og i patientens eget lokalområde. Dog anbefales det, at henvisning til speciallæge eller specialafdeling skal ske umiddelbart, hvis der optræder alarmerende symptomer på alvorlig rygsygdom, eller hvis patienten ikke bedres trods regelret behandling i primærsektoren gennem fire uger. Resultaterne i nærværende rapport indikerer, at der har været en kraftig udvikling i den retning i Fyns Amt. Til trods for, at patienter først henvises til Rygcenter Fyn efter mere end fire ugers behandling i primærpraksis, er der en meget stor overførsel af patienter fra primær- til sekundærsektoren. Det viser, at disse patienter tidligere vedblev at få behandling i primær-regi betydeligt længere end de generelt anbefalede fire uger. Ved oprettelse af rygcentre/rygambulatorier er det blevet nemmere at implementere faglige anbefalinger og strømline behandlingen efter MTV-rapporten og kommende nye retningslinier. Det ses tydeligt af evalueringsrapporten, at kendskabet til og implementeringen af MTV-rapportens anbefalinger er bedst på hospitalsafdelingerne, jf. Tabel 6.1. I denne sammenhæng består hospitalsafdelingerne af 2 neurokirurgiske, 5 ortopædkirurgiske og 3 reumatologiske afdelinger og 30 rygcentre/rygambulatorier over hele landet. Tabel 6.1. Hvilke kliniske retningslinjer etc. følges (%)? Fysioterapeuter Kiropraktorer Speciallæger Praktiserende læger Hospitalsafdelinger Amtslige rygprocedurer/retningslinjer MTV-rapporten Dansk Neurokirurgisk Selskabs retningslinjer DSKKB*-retningslinjer Retningslinjer for manuel terapi McKenzie retningslinjer Andre, inkl. egne retningslinjer * Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Kilde: Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark Bilagsrapport 5. I Fyns Amt har man ved oprettelse af Rygcenter Fyn behandlet betydeligt flere patienter i sekundærsektoren og derved flyttet en stor byrde fra primærpraksis. Dette er sket med få meromkostninger til følge, først og fremmest pga. en gennemsnitlig reduktion i udgifterne pr. patient på 20 % og vel at mærke med et fortsat fagligt tilfredsstillende resultat, jf. afsnit 5. Resultatet er bl.a. opnået ved at gennemføre en meget høj grad af tværfagligt samarbejde og opgaveglidning mellem læger og andre faggrupper i ambulatoriet, hvilket sikrer optimeret udbytte af ressourcerne samt tilfredsstillende patientforløb. Hertil kommer de gode rammer for forskning, uddannelse og faglig udvikling som samtidigt er etableret inden for budgetrammen. Udviklingen i det tværfaglige samarbejde, som anbefalet i MTV-rapporten, er også belyst i evalueringsrapporten. Rapporten konkluderede, Der var stor variation mht. til tilfredsheden med samarbejdet de enkelte behandlergrupper imellem. Generelt var der gensidig tilfredshed med samarbejdet mellem almenpraksis og fysioterapeuter. Både speciallægepraksis og hospitalsafdelinger rapporterede ligeledes tilfredshed med samarbejdet med andre grupper. Der, hvor tilfredsheden med samarbejdet var lavest, var blandt kiropraktorerne, der generelt rapporterede

14 Rygbehandling i Region Syd 14 en lav tilfredshed med samarbejdet med de andre behandlergrupper. Denne utilfredshed var gensidig for flere af behandlergrupperne. Dog sås der blandt kiropraktorerne en høj grad af tilfredshed med samarbejdet med rygambulatoriet i Fyns Amt 2. Kommentarerne blandt behandlergrupperne indikerede, at manglen på kommunikation er det store problem ved behandling af lænderygpatienter. Denne mangel på kommunikation kan måske mindskes ved oprettelse af flere centrale rygcentre. Centralisering af behandlingen af de ikke-trivielle lænderygpatienter (symptomer på alvorlig rygsygdom eller hvis patienten ikke bedres trods regelret behandling i primærsektoren gennem fire uger) på centrale rygcentre kunne medvirke til en standardisering af informationsgangen mellem primær- og sekundærsektoren; der ville blive færre aktører for hver patient; og valget for viderehenvisning ville blive lettere og mere ensformigt for alle i primærsektoren. En sådan strategi ville desuden fremme en anden af MTV-rapportens anbefalinger, nemlig at uanset hvilken indgang til sundhedsvæsnet, patienten vælger, iværksættes det samme undersøgelses- og behandlingsprogram.

15 Rygbehandling i Region Syd OPSUMMERING Der har i perioden været en stor stigning i ambulant aktivitet i Fyns Amt og et markant fald i indlæggelser. I Vejle Amt er antallet af indlæggelser steget, mens niveauet af både indlæggelser og ambulante besøg har været ret konstant i de to øvrige amter. Indlagte patienter koster ca. fem gange så meget som ambulante patienter i Fyns Amt. Der har været et stort fald i omkostninger pr. patient i Fyns Amt (20%), et mindre fald i Sønderjyllands Amt (4%), og en mindre stigning i Ribe og Vejle amter (hhv. 5% og 3%). Ribe Amt har de færreste sygemeldinger og de fleste førtidspensioner. Fyns og Sønderjyllands Amter har korteste sygeperioder og de færreste førtidspensioner. Udgifterne til sygedagpenge udgør 60-75% af de samlede omkostninger. Udvikling og implementering af nye retningslinier foregår bedst på hospitalsafdelinger. Fremtiden På baggrund af rapportens resultater kan det foreslås at have fokus på følgende: Ambulant behandling reducerer omkostningerne i sekundærsektoren. Flaskehalse i patientforløbene bør undgås. Opgaveglidning mellem faggrupper. Forskning, uddannelse og faglig udvikling er vigtige succesparametre. Optimeret samarbejde mellem den medicinske og sociale sektor kan reducere de samlede omkostninger. Fyns Amt har siden 1997 været proaktivt på rygområdet og har forsøgt at implementere MTVrapportens anbefalinger gennem de tiltag, der er beskrevet i afsnit 1. Det er lykkedes at gennemføre en udvikling i perioden fra at have landets næsthøjeste sygehusudgifter til at præstere de næstlaveste. I samme periode er antallet af behandlede lænderygpatienter i Fyns Amt steget med 66%, mens udgifterne hertil er steget med 11% 2. Denne stigning i udgifterne skal sammenholdes med en samtidig oprettelse af mange uddannelsesforløb og forskningsprogrammer i afdelingen inden for budgettet. De samlede ændringer i indsats og økonomi synes at være sket uden, at det er gået ud over kvaliteten af ydelserne, hvilket kan aflæses på sygedagpenge- og pensionsstatistikkerne samt, med nogle forbehold, på patienttilfredshedsundersøgelserne. Samtidig har amtet opnået et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører på rygområdet; primært hvad angår kiropraktorerne, som modsat på Fyn, generelt melder at have et dårligt fungerende samarbejde med øvrige aktører i resten af landet. Som et led i udviklingen er der, i samarbejde med Syddansk Universitet, etableret uddannelsessted for de studerende i klinisk biomekanik, og man har opnået gode rammer for forskning på RygForskningsCentret, Sygehus Fyn Ringe 6. Afslutningsvis må det pointeres, at det er vigtigt at brobygge aktivt mellem det medicinske og det sociale system, så vigtige oplysninger om sociale og erhvervsmæssige initiativer koordineres mest hensigtsmæssigt med den medicinske indsats. Kun derved reduceres sygefravær og førtidspensioner.

16 Rygbehandling i Region Syd 16 REFERENCER 1. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering: Ondt i ryggen: Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Medicinsk Teknologivurdering Serie B 1999;1(1). 2. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering go Medicinsk Teknologivurdering, Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme i almen praksis. Forekomst og forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med auditregistrering. Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet og Statens Institut for Folkesundhed. Marts (ISBN nr: ). 4. Lændesmerter i Fyns Amt. Et tværfagligt rygprojekt Audit Projekt Odense. 5. Lumbago/ischias rapporten. Protab. 6. RygForskningsCentret, Rygcenter Fyn Ringe, 6. årsrapport. Trykkeriet Fyns Amt, 2006.