Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende evaluering Engelsk 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen

2 Konklusion Evalueringsrapporten bygger på indkomne censorrapporter for mundtlige og skriftlige prøver i engelsk i 10. klasse Samlet set har niveauet ved prøverne i engelsk 2016 ikke ændret sig væsentligt i forhold til tidligere år der er ikke nogen markant forbedring eller forværring af de engelskfaglige færdigheder, eleverne har ved udgangen af folkeskolen. Karaktergennemsnittene for de skriftlige prøver (færdighedsprøve og skriftlig fremstilling) ligger tæt op ad resultaterne fra tidligere. Resultaterne for mundtlig prøve i engelsk foreligger ikke i skrivende stund, men tendensen er, at de mundtlige karakterer lægger sig tæt op ad karaktererne for skriftlig fremstilling, da disse prøver først og fremmest handler om elevens kommunikative færdigheder. Der er fortsat en pæn andel af elever, som opnår gode, tilfredsstillende og adgangsgivende resultater. Andelen af fagligt svage elever er ret stabil: andelen af elever, som kun netop opnår tilstrækkelige resultater og dermed netop opfylder læringsmålene for faget, ligger ret stabilt - og der er fortsat en alt for stor andel af elever, som ikke opfylder læringsmålene for faget. Disse elever består ikke en eller flere prøvediscipliner. Prøven Prøvens form skriftlig fremstilling Der gives i alt tre timer til besvarelse af opgaven, hvoraf den første ½ time går til samtalerunde, hvor eleverne gennemgår og drøfter alle tre opgaver i opgavesættet samt giver hinanden input til indhold og ordforråd. Samtalerunden foregår i grupper à højest fire elever (grupperne til samtalerunden er sammensat i god tid før den skriftlige prøve). De efterfølgende 2 ½ time er til elevens individuelle besvarelse af én af de stillede opgaver. For at eleverne skal få et fornuftigt udbytte af samtalerunden, er det afgørende, at de er fortrolige med og vant til at samarbejde i grupper om at diskutere og udtømme forskellige emner og give hinanden input omkring indhold og ordforråd. Sproget under samtalerunden er valgfrit: eleverne bestemmer selv, om de vil diskutere emnerne på modersmålet eller målsproget eller noget helt tredje de må endda anvende flere forskellige sprog i løbet af samtalerunden. Årsagen til det frie sprogvalg i samtalerunden er, at eleverne skal have mulighed for at diskutere og udtømme emnerne på det/de sprog, de er mest fortrolige med. Selve opgaven (den skriftlige fremstilling) udføres naturligvis på målsproget. Årets prøvesæt for skriftlig fremstilling har det overordnede emne What Are YOU Into? og handler om hobbies, fritidsinteresser og oplevelser, man har haft i forbindelse med disse. Opgavesættet indeholder tre opgaver, hvoraf eleverne skal vælge én. Censorerne beretter, at der er en bredde og dybde i opgaverne, som giver gode muligheder for både drenge og piger samt fagligt dygtige og fagligt svage elever. Opgaverne er varierede, både mht. opgavekrav, indhold og billedoplæg. Der er ikke nogen stor tekstmængde at forholde sig til i opgaverne, hvilket er et meget bevidst valg fra opgavekommissionens side for at minimere risikoen for afskrift. De fleste elever på alle faglige niveauer er dygtige til at lade sig inspirere til indholdet i deres opgave ud fra det korte tekstoplæg og de understøttende illustrationer. Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 1

3 Opgaverne tager udgangspunkt i områder, der er relevante og aktuelle i elevernes dagligdag, uanset hvor man bor. I to af opgaverne (My Thing og My Event) er der mulighed for at skrive om personlige oplevelser, erfaringer og viden, give udtryk for sine holdninger og meninger i den tredje opgave (My Choice) er der mulighed for at bruge sin fantasi og fabulere. Opgavesættet er i sin helhed dækkende for læringsmålene for engelsk på ældstetrinnet. Der er fokus på den kommunikative formidling i opgaverne. Censorerne finder, at årets prøvesæt er godt og spændende med et relevant og vedkommende tema og ditto delemner. De giver udtryk for, at der stilles tre meget forskellige opgaver, der henvender sig til eleverne, og som kan løses på den enkelte elevs eget niveau. Illustrationerne er inspirerende og igangsættende, idet de understøtter opgaverne og kan give gode input hvis de vel og mærke bruges af eleverne. Som sædvanlig er den engelske opgaveinstruktion oversat til både grønlandsk og dansk. Dette gør det muligt for eleverne primært at fokusere på udførelsen af opgaven og kommunikationen i deres skriftlige besvarelse de skal i mindre grad bekymre sig om, i hvilket omfang de engelske opgaveoplæg er fuldt forstået. Denne vinkel er vigtig, da det netop er elevernes kompetence inden for skriftlig kommunikation, der skal vurderes ved prøven i skriftlig fremstilling. Selvom alle tre emner skønnes interessante og aktuelle for eleverne, er det imidlertid tydeligt, at størstedelen af eleverne har fundet opgave 1 (My Thing) mest relevant og spændende i denne opgave skal eleverne fortælle om ting, de kan lide at lave i deres fritid, og om hvorfor disse ting er vigtige for dem. Skriftlig fremstilling elevernes emnevalg: 1. My Thing 58,4 % 2. My Event 16,0 % 3. My Choice 22,1 % 4. (skriver udenfor emne) 3,5 % I alt 100 % Kilde: Uddannelsesstyrelsen, 2. forcensur tal for samtlige skoler, herunder også Piareersarfik og efterskoler Prøveresultater skriftlig fremstilling Prøven er obligatorisk for alle elever. I alt 791 elever har gennemført prøven i skriftlig fremstilling, heraf 353 drenge og 438 piger. Herunder vises karakterfordelingen for skriftlig fremstilling samlet og fordelt på køn. Karaktergennemsnittet for skriftlig fremstilling er 3,1 (svarer til mellem E og D på GGS skalaen, dog tættest på D). Karaktergennemsnittet var 3,09 i Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 2

4 Karakterfordeling ved engelsk skriftlig fremstilling ,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% A B C D E Fx F Karakterfordeling, i procent A 5,9 % B 5,9 % C 11,7 % D 16,3 % E 23,0 % Fx 33,4 % F 3,8 % I alt 100 % Kilde: Uddannelsesstyrelsen, 2. forcensur tal for samtlige skoler, herunder også Piareersarfik og efterskoler Karakterfordeling ved engelsk skriftlig fremstilling 2016, fordelt på køn 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Karakterer Forcensur Uddannelsesstyrelsen 2016 A B C D E F Fx d p Karakterfordeling fordelt på køn, i procent drenge piger A 5,10 % 6,62 % B 6,23 % 5,71 % C 9,07 % 13,70 % D 15,58 % 16,89 % E 22,38 % 23,52 % Fx 37,67 % 29,91 % F 3,97 % 3,65 % I alt 100 % 100 % Kilde: Uddannelsesstyrelsen, 2. forcensur tal for samtlige skoler, herunder også Piareersarfik og efterskoler I tabellen herover fremgår det, at pigerne generelt præsterer lidt bedre end drengene ved skriftlig fremstilling samme tendens er også set ved skriftlig fremstilling tidligere år (se tabel over drenges og pigers resultater ved skriftlig fremstilling i Evalueringsrapport for engelsk 2015). Link: _Engelsk_2015_da.pdf Det skal bemærkes, at der ved skriftlig fremstilling er store regionale forskelle på elevernes resultater herunder at der er store forskelle fra kommune til kommune og også fra by til by i samme kommune der er ligeledes store forskelle på elevernes faglige niveau indenfor samme klasse. De konkrete tal kan findes på Uddannelsstyrelsens karakterdatabase. Link: Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 3

5 Anvendelse af computer ved engelsk skriftlig fremstilling: År Antal Antal elever i procent, der anvendte computer % % % % % % Kilde: Uddannelsesstyrelsen, 2. forcensur tal for samtlige skoler, herunder også Piareersarfik og efterskoler 44 % af eleverne har anvendt computer ved årets skriftlige fremstilling i engelsk, hvilket er en meget markant nedgang siden Det er ønskeligt, at langt flere elever anvender computer ved prøven i skriftlig fremstilling, da det letter skriveprocessen. Eftersom IT i henhold til læreplaner og forordning skal indgå som en del af alle fag fra 1. klasse, bør alle elever være fortrolige med at skrive deres besvarelse på computer og anvende de elektroniske hjælpemidler de dermed har til rådighed når der anvendes computer, skal eleverne naturligvis kunne beherske de elementære færdigheder inden for tekstbehandling, herunder skal de også være fortrolige med brugen af stave- og grammatikkontrol og layout. Brugen af computer er selvsagt ikke det eneste aspekt, som er afgørende for elevens præstation, men for mange elever virker brugen af tekstbehandling i sig selv motiverende den øgede motivation fører til en større koncentration og bevidsthed om tekstproduktionen, og der er en tendens til at eleverne skriver mere, end de ville have skrevet i hånden. Teksten er betydeligt nemmere og hurtigere at redigere, og den er som regel mere læsbar. Lærerne bør gøre elever, der skriver i hånden, opmærksomme på, at det kan få betydning for karakteren, hvis det er svært/ikke er muligt at læse, hvad de har skrevet. Prøvens form færdighedsprøve Færdighedsprøven er obligatorisk for alle elever. Der gives 1 time til besvarelsen. Opgavesættet til færdighedsprøven består af i alt 50 opgaver fordelt på 10 individuelle og forskelligartede kategorier, hvor der er fokus på forskellige områder indenfor engelsk grammatik og sprogforståelse. Der gives ét point pr. svar. Kategorierne i årets færdighedsprøve er: 1. Nouns 2. Verbs 3. Personal Pronouns 4. Prepositions 5. Adjectives 6. Synonyms 7. Reading Comprehension 8. Syntax 9. Word Classes 10. Superordinates Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 4

6 Censorerne finder, at årets prøvesæt er varieret og dækkende både ift. opgavetyper og indhold. Der testes i relevante områder, som omfatter kategorier inden for kommunikation og systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse. Opgavesættet skønnes at dække læringsmålene for engelsk på ældstetrinnet. Prøveresultater færdighedsprøve Karakterfordeling ved engelsk færdighedsprøve ,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% A B C D E Fx F Karakterfordeling, i procent A 7,1 % B 12,0 % C 26,6 % D 30,7 % E 15,1 % Fx 7,9 % F 0,6 % I alt 100 % Kilde: Uddannelsesstyrelsen, 2. forcensur tal for samtlige skoler, herunder også Piareersarfik og efterskoler Karaktergennemsnittet for færdighedsprøven er 5,43 (svarer til mellem D og C på GGS skalaen, dog tættest på D). Karaktergennemsnittet var 4,44 i 2015 (svarer også til mellem D og C på GGS skalaen). En stor andel af eleverne klarer sig markant bedre ved færdighedsprøven end ved skriftlig fremstilling. Ved færdighedsprøven testes elevernes færdigheder inden for sprogbrug og grammatik, hvorimod der ved skriftlig fremstilling og mundtlig prøve er fokus på den selvstændige kommunikative formidling. De generelt bedre præstationer ved færdighedsprøven kan skyldes, at færdighedsprøven har karakter af netop den slags individuelle, strukturerede og lukkede opgaver uden for kontekst, men med fokus på sprogets form og sproglig korrekthed samt sprogforståelse, som mange elever laver rigtig mange af og bruger meget tid på i den daglige undervisning. De kategorier, som eleverne har sværest ved er: verbs (særligt uregelmæssige verber), prepositions, adjectives, reading comprehension og word classes det kan både skyldes, at nogle af disse kategorier er kort-svar opgaver (dvs. at eleverne selv skal formulere et svar, i modsætning til fx multiple choice opgaver, hvor der er fire svarmuligheder at vælge i mellem), eller at der er tale om kategorier, som mange elever sædvanligvis finder svære (fx prepositions). Generelt set er svarprocenten høj i færdighedsprøven, dvs. der er en positiv tendens til, at eleverne forsøger at løse så mange opgaver som muligt fremfor at springe opgaver over. Prøvens form mundtlig prøve Den mundtlige prøve i engelsk udtrækkes år for år fra centralt hold på et antal skoler og foregår derfor ikke nødvendigvis på de samme skoler hvert år dette betyder, at resultaterne for den mundtlige prøve ikke er sammenlignelige fra år til år. Det er således ikke samtlige elever på landsplan, der går til mundtlig prøve i engelsk. Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 5

7 Hvis engelsk ikke er udtræksfag på skolen, har eleven alligevel mulighed for at gå til mundtlig prøve i faget, eftersom en elev kan vælge at aflægge én mundtlig prøve i et fag, som ikke er udtræksfag på skolen. Eleverne vælger selv, i samråd med læreren, om de går til gruppe- eller individuel prøve i faget der kan højest være tre elever i en gruppe. Ved gruppeprøven gives individuelle karakterer. Prøvekravene er ens, uanset om der er tale om gruppe- eller individuel prøve, og alle trækker prøveoplæg fra samme bunke, dvs. at prøveoplæggene skal på én og samme tid være overkommelige for den elev, der går til individuel prøve, og der skal være kød nok på for elever i en gruppe. Et prøveoplæg består af talt og/eller skrevet engelsk eventuelt kombineret med et billedmateriale. Prøveoplæggene skal give mulighed for at afspejle kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. De skal have sammenhæng med tekstopgivelsen og skal alsidigt dække de opgivne emner/temaer. Det er vigtigt, at indholdet i prøveoplæggene lægger op til en god samtale. At samtale er at tale sammen og udveksle synspunkter og oplysninger. Eleverne skal her vise baggrundsviden og ordforråd inden for årets emner/temaer. Ved den mundtlige prøve skal eleverne vise, at de kan anvende engelsk i en alsidig og meningsfuld kommunikation omkring et prøveoplæg, som de har forberedelsestid til at sætte sig ind i, og de skal kunne indgå i en prøvesituation og dialog, hvor der kun anvendes engelsk. Dermed skal eleverne vise kompetence i at forstå og redegøre for prøveoplægget, vurdere indholdet og perspektivere til tekstopgivelserne der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig ubesværet, dvs. de skal gøre sig forståelig mundtligt og kunne indgå konstruktivt i en samtale. Prøveresultater mundtlig prøve Prøveresultaterne for mundtlig prøve foreligger ikke i skrivende stund. De vil kunne findes på Uddannelsesstyrelsens karakterdatabase i løbet af efteråret Link: Erfaringer viser, at de mundtlige prøver ofte er meget lokalt forankrede forstået på den måde, at de præges stærkt af den enkelte elevs/klasses engelskfaglige forløb fra 4. til 10. klasse i samspil med den enkelte skoles traditioner, lærernes forberedelser til prøven, lærernes udførelse og planlægning af undervisningen og ikke mindst elevernes motivation og engagement. Tekstopgivelser Tekstopgivelsen udarbejdes af læreren i samråd med eleverne. Tekstopgivelsen er vigtig, fordi den danner grundlaget for den mundtlige prøve, og det er vigtigt, at eleverne er med til at udvælge de tekster, der interesserer dem mest. Det skal understreges, at tekstopgivelserne er et udvalg af de tekster, der er læst i løbet af 10. klasse. Der kan således ikke medtages tekster, som er læst i 8. og 9. klasse. Til tekstopgivelsen opgives normalsider. Selvom klassen har læst flere end 60 normalsider, må der højest opgives 60 normalsider. Dette er for at stille samtlige elever på landsplan lige forud for den mundtlige prøve i faget. Der er både mulighed for at lave individuelle tekstopgivelser (for grupper eller enkelte elever) eller lave tekstopgivelser, som er fælles for hele klassen. Hvis der laves individuelle tekstopgivelser, medsendes en oversigt over elevernes tekstopgivelser til censor. Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 6

8 Uddannelsesstyrelsen/Departementet for Uddannelse meddeler mundtlige prøvefag (udtræksfag) senest 1. november, men det er faglærerens ansvar allerede fra skoleårets begyndelse at tilrettelægge engelskundervisningen i 10. klasse, således at den omfatter samtlige de krav, der er til tekstopgivelserne for faget. Det er alt for sent, at faglæreren først sætter sig ind i kravene til tekstopgivelsen, når skolen får meddelelse om mundtlige prøvefag de gældende krav for tekstopgivelsen i engelsk er beskrevet i 70 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen samt i Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk (Inerisaavik/KIIIN 2009) Herunder er en kort oversigt over kravene til tekstopgivelsen i engelsk i henhold til 70 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, samt en forklaring på hvad det betyder i praksis: Tekstopgivelse i engelsk iht. 70 Der skal opgives normalsider der skal være et alsidigt sammensat udvalg af tekster der skal være et alsidigt sammensat udvalg af tekster i passende sværhedsgrad. Teksterne skal omfatte skønlitteratur og sagprosa Desuden opgives andre udtryksformer I praksis: Udvælg normalsider af de tekster, klassen har læst og arbejdet med i løbet af 10. klasse. Det indskærpes, at der ikke opgives hverken mere eller mindre end det angivne normalsidetal. Tekstopgivelsen skal være alsidigt sammensat både ift. indhold og emner/temaer samt teksttyper og -genrer. Der bør arbejdes med flere kortere tekster i den daglige undervisning fremfor få lange. Hvis klassen fx opgiver én tekst på 37 normalsider om The Amish, er der ikke mange sider tilbage at gøre godt med i tekstopgivelsen, og dermed vil tekstopgivelsen langt fra være et alsidigt sammensat udvalg af tekster. Når der arbejdes med flere kortere tekster inden for antal emne/temaer, får man desuden større mulighed for at belyse emnet ud fra forskellige vinkler. Teksterne skal være af passende sværhedsgrad, dvs. at teksterne skal ligge inden for rammerne af læringsmålene for ældstetrinnet. Teksttyperne kan fx være romanuddrag, noveller, digte, avisartikler, ungdomsblade, reklamer, turistbrochurer, tidsskrifter og sangtekster. Teksterne kan hentes fra mange forskellige kilder, ikke kun traditionelle lærebogsmaterialer. I engelsk er der ikke krav om, at der opgives lyrik og drama eller større værker det er kun et krav for grønlandsk og dansk. Andre udtryksformer er forskellige former for ikke-skrevne materialer såsom billeder/malerier, landkort, konkrete genstande, lyd (fx podcast), film (forskellige former for levende billeder) o.a. Hvis der opgives spillefilm eller andre former for levende billeder, skal det sproglige udtryk i filmen være engelsk dermed kan det ikke være fx en fransksproget film med engelske undertekster. Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 7

9 Der skal være stof fra flere engelsktalende lande repræsenteret i opgivelserne Mange undlader stadig at opgive andre udtryksformer, men det er et lovfæstet krav, at der opgives andre udtryksformer. Tekstopgivelserne skal afspejle, at engelsk tales mange steder i verden flere engelsktalende lande skal være repræsenteret (dvs. mindst to). Det er ikke noget krav, at et engelsktalende land skal være et tema i sig selv det kan det godt være men arbejdet med forskellige engelsktalende lande kan også indgå i andre emner/temaer såsom Youth Culture, Being Different o.a. Vær opmærksom på, at en normalside altid er 1300 bogstaver for skønlitteratur/sagprosa og 30 verselinjer for poesi (fx sangtekster). Mellemrum tælles ikke med. Optælling af normalsider skal ikke ske ved øjemål, men ved sammentælling. Kontakt skolens fagvejleder eller Uddannelsesstyrelsens fagkonsulent, hvis du er i tvivl om, hvordan normalsider tælles op. En tekstopgivelse skal altid gå gennem skoleleder eller anden prøveansvarlig, som underskriver opgivelsen. Underskriveren står som garant for, at indhold og formalia i tekstopgivelsen er i overensstemmelse med gældende regler. Det er ligeledes skoleledelsens opgave at videresende tekstopgivelsen til Uddannelsesstyrelsen og censor. Andre gode råd til tekstopgivelsen: Inddel tekstopgivelsen i emner/temaer ikke i genrer eller efter anvendte materialer Vælg emner/temaer, som er aktuelle, interessante og relevante for eleverne I løbet af skoleåret arbejdes med fire til seks overordnede emner/temaer. At arbejde inden for et afgrænset antal emner/temaer giver mulighed for fordybelse og større indsigt, både sprogligt og indholdsmæssigt. Teksterne i tekstopgivelserne opdeles i de samme fire til seks overordnede temaer, som der er arbejdet med i løbet af skoleåret Det er kun i grønlandsk og dansk, at der er krav om at opdele teksterne i tekstopgivelsen efter genrer. Forslag til emner/temaer: Arbejd gerne med helt dagligdags temaer såsom familieliv, skoleliv, fritidsliv, medier, uddannelse og erhverv, sociale og samfundsmæssige forhold, minoriteter og menneskerettigheder. Vælg gerne temaer inden for kultur- og samfundsforhold, hvor eleverne har mulighed for at relatere til og inddrage egen hverdag, oplevelser og erfaringer. Hvis der primært arbejdes med kultur- og samfundsforhold i forskellige engelsktalende lande ud fra et historisk perspektiv (fx tekster om slaver, borgerrettighedsforkæmpere, konflikten i Nordirland), arbejdes der ikke med aktuelle og nutidige kultur- og samfundsforhold, som er direkte interessante eller relevante for eleverne. Disse temaer drejer sig ofte om meget komplekse problemstillinger, som er særdeles svære for de fleste elever at lære sprog ud fra, forholde sig til og udtrykke sig omkring på 2. fremmedsprog. Erfaringer viser, at eleverne meget sjældent klarer sig godt i Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 8

10 Vigtige kriterier i valg af emner/temaer og tekster Andre udtryksformer Når du udvælger tekster til undervisningen fx fra internettet Prøveform A eller B Lærer forny dig! Lærer vær kreativ! Vælg nyere materialer mundtlige prøveoplæg, som relaterer til sådanne komplekse temaer. Det er naturligvis ikke udelukket, at sådanne emner/temaer kan indgå i den daglige undervisning, men det er vigtigt at vurdere, hvorvidt eleverne sprogligt og indholdsmæssigt kan magte emnerne. Det er vigtigt, at de valgte emner/temaer og tekster motiverer og engagerer eleverne. Det skal ikke kun være interessant for læreren. Det er vigtigt, at emner/temaer og tekster er gode til både at lære sprog ud fra og er gode at samtale om og argumentere ud fra. Det sproglige udtryk skal være engelsk. Andre udtryksformer er meget andet og mere end spillefilm. Mængden af andre udtryksformer er ikke anført. Vær både opmærksom på, om de tekster, du vælger, har et emne/tema/indhold/sprogbrug, som er passende for undervisningsbrug, og om sværhedsgrad er passende er de for nemme, tilpas eller for svære ift. læringsmålene for faget og ift. elevernes niveau. Feltet skal ikke udfyldes. I sprogfagene kan eleverne indenfor én klasse frit vælge mellem individuel prøve eller gruppeprøve. Feltet skal kun udfyldes i de fag, hvor alle elever i en klasse skal vælge samme prøveform (fx matematik). Det er trivielt og ensformigt mere eller mindre at indsende den samme tekstopgivelse flere år i træk. Det vidner om, at man underviser efter gamle vaner, hvad der er mest bekvemt og hvad man ved, der har fungeret tidligere det fortæller, at undervisningen ikke tilrettelægges ud fra elevernes behov og interesser eller aktuelle og relevante temaer. Tænk ud af boksen, når der sammensættes emneforløb og udvælges tekster! Det er trivielt og ikke kreativt, hvis man konsekvent følger emneinddelingen fra ét bestemt lærebogsmateriale. Udfordr dig selv og sammensæt en spændende, bred og varieret tekstopgivelse inddelt i interessante og aktuelle emner/temaer med tekster fra forskellige materialer: brug forskellige lærebogsmaterialer, temabøger, tekster fra internettet o.a. og belys temaerne i undervisningen ud fra forskellige vinkler og forskellige materialer. Hvis materialerne er meget gamle, risikerer man, at nogle tekster og temaer har mistet deres aktualitet og at materialet layoutmæssigt forældet. Teenagere udsættes konstant for mange og skiftende visuelle input fra TV, film, blade, computere o.a. både i forhold til farver og layout m.m. Som undervisere risikerer vi, at eleverne meget hurtigt mister interesse og motivation, hvis vi in- Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 9

11 Overhold tidsfrister troducerer dem for materialer med et for udtryksløst eller gammeldags visuelt udtryk. Der er altid mulighed for at låne materialer fra Uddannelsesstyrelsen. Vær opmærksom på, hvilken deadline din egen skole har sat for aflevering af tekstopgivelser. Udarbejd tekstopgivelsen i god tid opgivelserne skal være censor i hænde senest 1. maj. Tekstopgivelser 2016 Heller ikke i 2016 har nogen benyttet muligheden for at udarbejde individuelle tekstopgivelser. Samtlige opgivelser er fælles for hele klassen/holdet. I nogle tekstopgivelser opgives et alsidigt sammensat udvalg af tekster, som omfatter alle de påkrævede områder. Teksterne i disse opgivelser stammer fra flere forskellige kilder og er opdelt i relevante og spændende emner/temaer. Der er typisk arbejdet med 3 5 emner i løbet af tiende klasse. Det er tydeligt, at her har lærerne gjort en stor indsats for at sammensætte en varieret og kreativ tekstopgivelse, og der er gjort en stor indsats for at udvælge passende aktuelle emner/temaer og finde spændende tekster samt supplerende materialer og andre udtryksformer. Generelt må årets tekstopgivelser i engelsk dog siges at være jævne det er de færreste, som har tænkt ud af boksen eller været kreative. Mange tekstopgivelser er netop dækkende mht. påkrævede områder og formalia, men der er ikke noget specielt opsigtsvækkende eller spændende ved de flestes valg af emner/temaer eller anvendte materialer (herunder tekster og andre udtryksformer). Det fremgår af mange tekstopgivelser, at et lærebogsmateriale følges ret slavisk, og flere tekstopgivelser er i det hele taget meget traditionelle og lidt småkedelige. Det er desuden bemærkelsesværdigt at se, at nogle undervisere afleverer stort set enslydende tekstopgivelser år efter år underviserne synes ikke at have behov for nye faglige udfordringer eller nyt undervisningsindhold, og det antyder, at der ikke er taget højde for elevernes faglige behov og forudsætninger eller interesser. Enkelte tekstopgivelser er meget mangelfulde: der opgives for få eller for mange normalsider, der er udelukkende opgivet skønlitteratur, der er ikke et alsidigt sammensat udvalg af tekster, der er ikke opgivet andre udtryksformer m.m. Disse tekstopgivelser vidner om, at lærerne ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i kravene til faget det er ikke acceptabelt. Flere lærere opfordres til at sammensætte en varieret og spændende tekstopgivelse ud fra elevernes specifikke behov og interesse, gerne med anvendelse af forskellige materialer. Desuden indsendes mange tekstopgivelser uden fyldestgørende kildehenvisninger der skal være dækkende kildehenvisninger for samtlige anvendte materialer: For bøger/tekstbøger: titel, forfatter, forlag og udgivelsesår. Hvis der er tale om uddrag fra en roman, novelle eller lignende, skal det tydeligt fremgå, hvilke sider der opgives. For artikler/magasiner: titel, nummer eller måned samt udgivelsesår og sidetal. For tekster fra internettet anføres hele webadressen samt hvilken dato, teksten er downloadet. For ikke-skrevet materiale (fx lyd, billede, fil): titel/beskrivelse, forfatter/maler/producent, forlag samt eventuelt årstal. Der angives ikke normalsidetal. For film anføres produktionsselskab og udgivelsesår. Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 10

12 I Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk kan man læse mere om tekstopgivelser fra side 15. Vejledningen kan hentes på Uddannelsesstyrelsens hjemmeside. Link: gelsk_2010.pdf Nogle censorer beretter, at de modtager tekstopgivelser så sent som midt i maj og først i juni mundtlige prøveoplæg modtages ligeledes først umiddelbart før prøven. Det er ikke acceptabelt overfor censor, som skal have god tid til at forberede sit censurarbejde det er heller ikke i overensstemmelse med gældende regler. I henhold til 47 stk. 3 og 48 stk. 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar om den afsluttende evaluering i folkeskolen indskærpes det, at tekstopgivelser og prøveoplæg samt bilag til faget skal være censor i hænde senest 1. maj. I forhold til afviklingen af mundtlig prøve har censorerne haft meget forskellige oplevelser frem mod prøveafholdelsen. Forløbet frem mod den mundtlige prøve og selve afviklingen af den mundtlige prøve har nogle steder fungeret rigtig godt (ift. modtagelse af tekstopgivelser og prøveoplæg, tilrettelæggelse og afvikling af prøveforløbet mm.), lærerne har været engagerede og velforberedte og har gjort et stort arbejde ift. at sammensætte en spændende og varieret tekstopgivelse og udarbejde gode og varierede prøveoplæg andre steder har censorerne haft stik modsatte oplevelser. Kommunikationen har været træg, materialer er modtaget for sent, tekstopgivelser og prøveoplæg har været mangelfulde og ikke dækkende, og det har gentagne gange været nødvendigt at bede om ændringer og rettelser. I disse tilfælde har lærerne typisk ikke udarbejdet deres materialer i god tid eller de har ikke været tilstrækkeligt bekendt med eller sat sig ordentligt ind i prøvekravene til faget. Alt i alt har censorerne oplevet forskellige mundtlige prøveforløb, både ift. lærerroller og elevernes præstationer, herunder elevernes faglige niveau, interesse for faget, engagement mm. Det skal understreges, at censorerne har virket på forskellige skoler og dermed har oplevet forskellige forløb. Indsatsområder Igen i år er det nødvendigt at understrege, at der naturligvis er mange årsager til det billede, vi ser omkring det generelle faglige niveau for engelsk ved afslutningen af 10. klasse. Bl.a. prioriteres faget med forskelligt timetal på skoler rundt i landet, og det har naturligvis betydning for, hvor meget der kan nås. Andre årsager skal søges i, hvordan der i undervisningen arbejdes med følgende: Undervisningens indhold, herunder tilgange til, hvordan der arbejdes med områder og kategorier inden for faget Undervisningens tilrettelæggelse Arbejde efter fagformål, trinmål og læringsmål for faget Den røde tråd i engelskundervisningen fra klasse, herunder fokus på den enkelte elevs sproglige progression og faglige udbytte Fokus på arbejde med og udvikling af elevernes færdigheder og kompetencer inden for alle de fire sproglige færdigheder: tale, lytte, skrive, læse gennem hele engelskforløbet fra klasse Arbejde med kreative aktiviteter med andre sprog på yngstetrinnet (fx engelsk) (jf. 11 stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen) Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 11

13 Endelig må det nævnes, at der også er andre forhold og rammer uden for skolen, der har stor betydning for elevernes skolegang og udbytte af undervisningen. Den mundtlige prøve og den frie skriftlige del (skriftlig fremstilling) er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder og det er netop indenfor dette område, at en meget stor andel af eleverne ikke har tilstrækkelige færdigheder og ikke kan leve op til læringsmålene for faget. Uanset klassetrin er det vigtigt, at eleverne føler, at de får et konkret udbytte af undervisningen, både sprogligt og indholdsmæssigt. Eleverne skal føle, at det de lærer, kan de bruge til noget ellers risikerer man, at de gradvist mister deres interesse og motivation for faget. Det er grundlæggende vigtigt, uanset om eleven går i 4. eller 10. klasse. En vigtig pointe ift. tilrettelæggelsen af engelskundervisningen er derfor, at eleverne først og fremmest lærer at udtrykke sig selvstændigt på engelsk ved at øve sig uanset om der er tale om mundtlig eller skriftlig engelsk man lærer at tale ved at tale og man lærer at skrive ved at skrive. Det er en væsentlig faktor i fremmedsprogsundervisning, at eleverne hele tiden bringes i situationer/laver aktiviteter, hvor de bruger sproget aktivt i kommunikative sprogbrugssituationer situationer, hvor de straks oplever, at de kan bruge sproget til noget konkret og det er afgørende, at læreren skaber et sikkert og trygt miljø i klassen, hvor eleverne er fortrolige og åbne over for at afprøve og udforske deres sproglige kunnen. Det er altså vigtigt, at engelskundervisningen, både med de yngste og de ældste elever, tager udgangspunkt i sproglige aktiviteter, hvor eleverne anvender sproget aktivt og arbejder med både ordforråd og grammatiske strukturer, fremfor at der i engelskundervisningen hovedsageligt arbejdes med fx udfyldningsopgaver, hvor der er fokus på de grammatiske elementer i sproget. Det er først og fremmest kommunikationen, der skal prioriteres, og der bør undervises i emner/temaer, længerevarende forløb og kontekster, og undervisningen bør tage udgangspunkt i elevernes forforståelse inden for forskellige områder det være sig emner/temaer i undervisningen samt udbygning af ordforråd og faste udtryk og vendinger. Det skriftlige arbejde skal gå hånd i hånd med det mundtlige lige fra engelskundervisningens begyndelse på mellemtrinnet det er ikke noget, man kan lære i løbet af 9. og 10. klasse. Ved både skriftlig fremstilling og mundtlig prøve er der elever, der er i stand til at udtrykke sig på et flot og nuanceret engelsk men der er alt for mange elever, der ikke er nået særlig langt i deres sproglige udvikling i engelsk der er elever som hverken forstår eller selvstændigt kan udtrykke sig og kommunikere på selv et meget basalt engelsk. Disse elever stilles reelt overfor en umulig opgave ved afgangsprøverne, idet de ikke tilnærmelsesvis har sproglige forudsætninger for at opfylde prøvekravene for faget. Det burde ikke være muligt efter syv års undervisning i faget. Sprogtilegnelse er en proces, hvor sproget gradvist bygges op, og det er nødvendigt, at eleverne allerede fra fagets start i 4. klasse får et solidt fagligt fundament, som der gradvist bygges ovenpå i løbet af skolegangen eleverne skal lytte til sproget, være i sproget og afprøve sproget gennem aktiviteter og kreative opgaver. Det er ikke forventeligt, at alle elever når lige langt sprogligt, men undervisningen skal give den enkelte elev passende udfordringer. Undervisningens indhold og arbejdsformer må tilpasses elevgruppens sammensætning og allerede erhvervede sprogkompetencer. Da eleverne er på forskellige steder i deres sprogtilegnelse, vil behovet for undervisningsdifferentiering være stort, og læreren må Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 12

14 være opmærksom på den enkelte elevs sprogudvikling og tilrettelægge sin undervisning i overensstemmelse hermed. Læreren skal sørge for, at det sprog, eleverne møder gennem mangeartede aktiviteter og materialer, er rigt og varieret, men vigtigst er det, hvad eleven foretager sig med fx teksterne og sproget. Kun ved elevens aktive bearbejdning kan det nye sprogstof integreres med det gamle, således at der bliver tale om sprogtilegnelse. Eleverne skal derfor have mulighed for at involvere sig i mange forskellige arbejdsformer i et trygt miljø, hvor de kan og tør sige noget på engelsk. Hvis der er usikkerhed om de afsluttende prøver i engelsk (fx i forhold til formalia, indhold og afvikling), eller hvis man som underviser har brug for råd og vejledning i forbindelse med den daglige undervisning, er det vigtigt, at man søger råd og vejledning herom. Det kan bl.a. ske gennem løbende dialog og sparring med den lokale fagvejleder og/eller med Uddannelsesstyrelsens fagkonsulent for engelsk. Evalueringsrapport Engelsk 2016, side 13