Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Dansk 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 De skriftlige prøver I faget dansk er prøverne Skriftlig fremstilling og Færdighedsprøven obligatoriske for alle i 10. klasse. Skriftlig fremstilling I alt gennemførte 739 folkeskole prøven i skriftlig fremstilling. Heraf var 365 af ne drenge og 374 af ne var piger. Gennemsnitskarakteren på landsplan for folkeskole, der aflagde prøve i skriftlig fremstilling, er 4,14. Gennemsnitskarakteren på 4,14 ligger på GGS-skalaen mellem karakteren D og C dog tættest på D. Karakterfordeling af skriftlig fremstilling på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen GGS % % A 56 7,6 16,4 B 65 8,8 C ,2 37,3 D ,1 E ,4 23,4 Fx ,6 22,9 F 24 3,2 I alt ,0 100,0 Kilde: Karakterdatabasen 16,4 % af ne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 37,3 % af ne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 23,4 % af ne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 22,9 % af ne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Ved besvarelserne fra de 16,4 % af ne, der fik B eller A, fremhæver de skriftlige beskikkede censorers indberetninger bl.a. følgende: besvarelserne er i overensstemmelse med opgaveformuleringen elevene har skrevet rigtig gode og fyldige besvarelser i en meget høj standard, hvor de fx inddrager citatet, følelser, overvejelser, begrundelser, refleksioner og skaber god forståelse og sammenhæng ne er kreative viser ofte genrekendskab, ved at de kan skrive i en genre ne magter neksusforbindelser, syntaks, inversion, bøjninger af ordklasser samt stedord fyldig og varieret ordforråd, der viser kendskab til det område, de skriver inden for. Evalueringsrapport Dansk 2013, side 1

3 Ud fra ovenstående diagrammer fremgår det, at der er 22,9 % af ne, hvis præstation ikke er tilstrækkelig til at demonstrere den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål, dvs. Fx og F på GGS-skalaen, hvilket må siges at være utilstrækkeligt efter 10 års skolegang. En stor procentdel (23,4, %) af folkeskolens har desuden fået E. Nogle af de årsager, der trækkes frem i de skriftlige beskikkede censorers indberetninger, er bl.a. følgende: Længden af elevbesvarelserne viser, at mange prøver at udtrykke sig på dansk om et emne, men for alt for stor en gruppe er deres skriftlige udtryksfærdigheder på dansk ikke tilstrækkelige til at udtrykke det, de gerne vil. Ordforråd, neksusforbindelser, syntaks, inversion, bøjninger af ordklasser samt stedord volder alt for mange problemer. Derfor bliver omfanget af mange besvarelser også utilstrækkelige. Dog skal det siges, at der er en positiv tendens til, at på trods af deres sproglige problemer ufortrødent skriver besvarelser med et stort omfang. På trods af at ne har en time til samtalerunde, er det forbløffende få, der bruger tiden til at skabe en rød tråd i deres besvarelser. Den manglende disponering gør det vanskeligt indholdsmæssigt at forstå elevbesvarelsen. Eleverne mangler ord til at beskrive følelser og overvejelser, hvorfor det kan virke som om, de ikke formår at gå hverken i dybden eller bredden med det valgte emne. Eleverne glemmer alt om handling og genrekrav, hvorved besvarelsen bliver uden indhold eller dækkende for opgaveformuleringen. Et meget stort antal besvarelser er uden den røde tråd i handlingen, og det virker som om eleven ikke kan overskue at skabe sammenhæng i elementerne i historien. Karakterfordeling på antal i folkeskolens 10. klasser 2009,2010, 2011, 2012 og 2013 År GGS Antal Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik A B C D E Fx F I alt % Som det fremgår af ovenstående diagram, er tendensen, at procentdelen af, der får F og Fx gennem perioden, er faldende på nær i Det er positivt, at procentdelen af de, der har fået karakteren B og A er stigende gennem de sidste fire år med en lille tilbagegang i Evalueringsrapport Dansk 2013, side 2

4 Karakterfordeling af skriftlig fremstilling på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen 2009,2010, 2011, 2012 og 2013 Kilde: Karakterdatabasen Gennemsnitskarakteren for skriftlig fremstilling i folkeskolen har de sidste fem år været nogenlunde stabil. Gennemsnitskarakteren ligger i 2009 på 3,78; i 2010 på 3,92; i 2011 på 4,16 og i 2012 på 3,93 og i 2013 på 4,14. Årets prøvesæt Overskriften for årets sæt er Forvandling. Dette begreb kender ne fra mange situationer i deres hverdag eller liv. De fem underemner, som tilsammen repræsenterer sætter, giver ne mulighed for gennem forskellige tilgange og genre at skrive om og belyse det overordnede emne. Emnet er meget relevant for ne, da de selv personligt er midt i en forvandling på mange planer, ligeledes er de en del af den udvikling, der sker for dem lokalt, nationalt og globalt. Idet ne skal fabulere, inddrage egne oplevelser og erfaringer, reflektere, berette, anvende viden og indsigt fra hverdagsområder og udvikling både personligt og nationalt/globalt er opgavesættet meget bredt. Bredden og den dybde, de forskellige underemner giver mulighed for gennem opgaveformuleringerne, gør at læringsmålene for faget dansk i vid udstrækning er inddraget. Opgavesættet er meget bredt. Opgaveformuleringerne giver ne mulighed for at gå i dybden med de enkelte emner. Fx skal de skrive om forvandling, skrive hvad de mener, fabulere, samt skrive i to faste genre: dagbog og eventyr. Ved både at give mulighed for at skrive i bredden og i dybden gives fagligt svage og stærke en mulighed for at udtrykke sig skriftligt omkring et emne. Alle fem emner henvender sig til både drenge og piger, idet de en- Evalueringsrapport Dansk 2013, side 3

5 kelte emner både billedmæssigt og emnemæssigt afspejler en bred forståelse og tilgang til det overordnede emne Forvandling. Fordeling af besvarelser på emner ved skriftlig fremstilling Et eventyr om forvandling Farvel til barndommen Forvandlingen Torsdag d. 26. juli 2063 Verden forandrer sig 0 0 Total Kilde: Data fra forcensur 2013, Inerisaavik NB. Ovenstående graf viser fordelingen af valg af emne ved årets skriftlige prøve. Tallene bygger på samtlige, der gik til afgangsprøve - således også Piareesarfik, efterskoler og højskolen. Det fremgår af ovenstående diagram, at det var stileemnerne Torsdag d. 26. juni 2063 og Farvel til barndommen, der var nes favoritemner i dette års skriftlige fremstilling. I disse emner skal ne fortælle om dem selv og/eller bruge deres fantasi, områder som ne i deres besvarelser viste, de virkelig har viden og indsigt i. Mange skriver om fremtiden og forholder sig til, hvordan og hvorfor hovedpersonen ikke er blevet en dag ældre, selvom der er gået 50 år. Tidsmaskiner, flyvende biler, serum, tidskapsler og en drøm er inddraget i forklaringerne. Rigtig mange ne skriver også om sig selv. Ofte skriver de om deres problemer som ung - inddragende enkelte episoder fra deres barndom. Flere censorer påpeger, at ne sandsynligvis valgte denne opgave, da der var mulighed for at komme ind på dem selv. Et område de fleste har et rimeligt ordforråd inden for. Selvom ne har fantasi og viden om et emne, er det kendetegnende for alt for mange elevbesvarelser, at manglende skriftlige udtryksfærdigheder forhindrer ne i at udtrykke det, de gerne vil. Dette års prøvesæt har en helt anden udformning end de tidligere års prøvesæt i faget dansk. De forrige år har der været et inspirationsmateriale i form af fx en plakat eller folder. I år er dette inspirationsmateriale bortvalgt, og i stedet or det lavet et prøveoplæg med 5 selvstændige underemner, som hver især er illustreret og indeholder inspirationsmateriale. Der er fx ordkasser, antonymer. Årets udformning af prøvesættet lader ikke til at have indflydelse på nes besvarelser. Evalueringsrapport Dansk 2013, side 4

6 Den nye udformning blev valgt i et forsøg på at hjælpe leverne med at holde fokus på et enkelt område inden for et emne (i år emnet Forvandling ). Ud fra nes besvarelse er der ingen synlig effekt bemærket. Anvendelse af computer Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er antallet af, der har anvendt computer i forbindelse med skriftlig fremstilling steget fra 2011 til Anvendelse af computer ved skriftlig fremstilling År Dreng Pige I alt Antal i procent, der anvendte computer , , ,1 Kilde: Data fra forcensur 2011, 2012 og 2013 NB. Ovenstående tabel viser anvendelse af computer ved årets skriftlige prøve. Tallene bygger på samtlige, der gik til afgangsprøve - således også Piareesarfik, efterskoler og højskolen. Det er positivt, at antallet af, der anvender computer ved den skriftlige prøve, er steget markant i Computeren kan netop med stor fordel anvendes i forbindelse med det skriftlige arbejde. Mange har i forvejen et godt kendskab til, hvordan computeren fungerer som skriveredskab, men nogle grundlæggende færdigheder er oplagte at træne i den daglige undervisning. Eleverne skal kunne beherske de mest elementære færdigheder inden for tekstbehandling. Det er en fordel at arbejde med tekstbehandling ved prøven i skriftlig fremstilling. At skrive på computer gør det betydeligt lettere at redigere teksten. Dels kan det virke motiverende i sig selv, og dels vil den endelige tekst fremstå mere færdig. Så selvom antallet af, der anvender computer, er steget betydeligt i 2013, er det alligevel alt for få, der anvender computer til deres besvarelser. Rigtig mange ville kunne drage nytte af computerens retteprogram, hvis de altså har arbejdet løbende med det i timerne. Computer skal efter forordningen anvendes i alle fag fra 1. klasse, hvorfor det kan undre, at et naturligt redskab til skriftligt arbejde ikke bliver benyttet i undervisningen for da prøven skal afspejle den daglige undervisning, kan det ikke være skolerne, der ikke ved prøven giver ne mulighed for at anvende computeren som skriveredskab eller kan det? Hvad er det ne skal kunne inden for deldisciplinen skriftlig fremstilling? Elever siges at besidde kommunikative kompetence, når de er i stand til at gennemføre en vellykket kommunikation i situationer, hvor de ønsker og har behov for at kommunikere. Kommunikativ kompetence rummer såvel de receptive færdigheder (lytte/forstå og læse) som de produktive sprogfærdigheder (tale og skrive). Ved kommunikativ kompetence forstås at: Sprog er handling/fælles praktisk bevidsthed Evalueringsrapport Dansk 2013, side 5

7 Eleven skal lære, hvordan man anvender sin grammatiske kompetence vellykket eller rigtigt i bestemte situationer. Eleven skal opnå bevidsthed om hvilke situationer man taler i, hvilke handlinger man udfører og hvilke regler man følger. Evnen til selv at vurdere og formulere regler skal opøves. Eleven skal være bevidst om kommunikative strategier. Fremmedsprogsindlæringen er ikke kun færdighedsindlæring. Sprogfærdighed er et middel til andre færdigheder. Fremmedsproget er, også i undervisningen, et kommunikationsmedium. Indlæring sker ved anvendelse. Det vil sige med mindre styring fra læreren og mere dialog. De mundtlige færdigheder (tale/lytte) prioriteres højt. Fremmedsprogsundervisningen skal give ne viden om verden omkring dem Den kommunikative kompetence bevirker, at der i undervisningen i højere grad fokuseres på sprogbrug, de mundtlige færdigheder og på bevidsthed om sproget. Dette kræver andre arbejds- og undervisningsformer, hvor eleven i højere grad er sproglig aktiv. Det indebærer, at læreren skal etablere nogle fornuftige rammer for ne, således at det bliver lettere for dem at tilegne sig sproget. Desuden kræves det, at der arbejdes mere med viden om kultur, daglige situationer og anden real viden. Færdighedsprøven I alt gennemførte 730 folkeskole færdighedsprøven - heraf 362 drenge og 368 piger. Gennemsnitskarakteren er 6,46, som på GGS-skalaen ligger mellem C og D. Karakterfordeling af færdighedsprøven på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen GGS % % A 80 11,0 B ,4 C ,9 D ,8 28,4 55,8 E 78 10,7 10,7 Fx 38 5,2 F 0 0,0 5,2 I alt ,0 100,0 Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik 28,4 % af ne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 55, 8 % af ne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 10,7 % af ne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. Evalueringsrapport Dansk 2013, side 6

8 15,2 % af ne får karaktererne F og F x, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation Karakterfordeling af færdighedsprøven på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik År GGS Antal A B C D E Fx F I alt ,0 Det er positivt at gennemsnitskarakteren for færdighedsprøven de sidste fem år er steget. Den største procentdel af ne ligger i færdighedsprøven 2013 på karaktererne D og C. Ud fra statistikken for færdighedsprøven er der således mange, der viser sig at have problemer med retstavning og sprogbrug, men også at forholdsvis mange magter disse områder inden for faget. % Årets opgavesæt Opgavesættet til færdighedsprøven består af i alt 100 opgaver. Første del: Indsætningsdiktat med 30 ord, som ne skal skrive. I denne del er der udelukkende fokus på retstavning. Anden del består af 14 individuelle og vidt forskellige opgavekategorier, der har fokus på vidt forskellige områder inden for dansk grammatik og sproglig forståelse. Evalueringsrapport Dansk 2013, side 7

9 Fra de skriftlige censorer er det bemærket, at antallet af, der har kendskab til det danske sprog og dets anvendelse og syntaks, ved at de gennem flere af opgaverne viser indsigt og forståelse, er stigende. Ved årets færdighedsprøve pegede censorerne på områder, der stadig volder mange problemer: ordklassers bøjning syntaks stedord tegnsætning Generelt skal der sættes ind over for fagligheden inden for faget dansk. Eleverne skal fra 1. klasse som en naturlig tilgang til faget lære at anvende det skrevne sprog samtidig med, at de lærer at tale det. Krav om at ne løbende gennem alle klassetrin på mange forskellige måder anvender sprog om de emner, de behandler/lærer - dvs. at de både mundtligt som skriftligt anvender sprog. Ud fra en sammenligning af resultatet i skriftlig fremstilling og færdighedsprøven, kan det antages, at alt for mange lærere underviser i sprog som deldiscipliner. Mundtlighed, skriftlighed og fokus på form, synes i den daglige undervisning at blive trænet/arbejdet med som løsrevne enkeltdele, hvilket de på ingen måde er. Lærernes kvalifikationer inden for danskfaget skal højnes. Det lader ikke til, at de underviser i dansk som andet-/fremmedsprog. De underviser i faget ud fra en førstesprogs/modersmåls tilgang. Desværre. Samtidig viser resultatet i dansk skriftlig fremstilling, at der ikke er stillet krav til ne i undervisningen. Der er alt for stor en procentdel af ne, der ikke opnår tilfredsstillende resultater i dansk efter 10 års skolegang. Hvis lærerne fra klasse i højere grad stillede krav til nes faglighed herunder skriftlighed, ville elevresultaterne ikke afspejle, at de generelt ikke magter dette sproglige område. Hvorfor er resultatet i færdighedsprøven markant anderledes? En af de mange betragtninger, der i den forbindelse kan overvejes, er, hvorvidt den daglige undervisning i faget dansk i mange skoler og klasser for specifikt fokuserer på de enkelte grammatiske- og sprogbrugsområder, der er repræsenteret i færdighedsprøven, og ikke på sprog som en helhed, hvorved de to discipliner skriftlig fremstilling og færdighedsprøve samtidigt bliver styrket. Denne tilgang til sprogundervisning, hvor der fokuseres på sprog som delelementer, der er revet ud af konteksten, fremmer ikke en naturlig brug af sproget, idet sprogsystemet internaliseres som et separat vidensområde. Ved undervisning ud fra denne forståelse af fagområdet dansk, lykkes det sjældent ne at få lært, hvordan man skal anvende sprog, som der i høj grad er brug for ved skriftlig fremstilling og tillige ved den mundtlige prøve. Evalueringsrapport Dansk 2013, side 8

10 Mundtlig prøve På ni folkeskoler er dansk udtrukket fra central side. På 11 skoler har selv valgt at aflægge prøve i mundtlig dansk. I alt 297 var til prøve i mundtlig dansk i folkeskolen. Gennemsnitskarakteren er 4,88, som på GGS-skalaen ligger mellem D og C. Karakterfordeling af mundtlig prøve på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik GGS % % A 39 13,1 B 35 11,8 24,9 C 48 16,2 D 55 18,5 34,7 E 53 17,8 17,8 Fx 57 19,2 F 10 3,4 22,6 I alt ,0 100,0 24,9 % af ne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation.. 34,7 % af ne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 17,8 % af ne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 22,6 % af ne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Karakterfordeling af mundtlig prøve på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen 2010, 2011 og 2012 Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik Evalueringsrapport Dansk 2013, side 9

11 År GGS Antal A B C D E Fx F I alt Gennemsnit 4,65 4,67 5,21 4,14 4,88 Ud fra ovenstående diagrammer fremgår det, at der er et fald af de, hvis præstation ikke er tilstrækkelig til at demonstrere den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Fx og F på GGS-skalaen. Dette er en positiv udvikling. Men samtidig har en stor procentdel (18 %) af folkeskolens fået E. Generelt må det påpeges at 40,4 % af ne ved den mundtlige prøve ikke demonstrerer en acceptable grad af opfyldelse af fagets mål, hvilket på ingen måde er tilstrækkeligt efter 10 års skolegang. Fra årets beskikkede censorer ved de mundtlige prøver er følgende blevet pointeret: Enkelte har den opfattelse, at de er færdige, når de har redegjort (ofte som resume eller referat) for prøveoplægget. Desværre får alt for mange ikke relateret til opgivne tekster eller emner, uddybet, inddraget fx andre aspekter, egen mening, holdning eller synspunkter. Disse områder skal naturligt indgå i samtalen under den mundtlige prøve. Området andre udtryksformer bliver alt for ensformigt anvendt i både den daglige undervisning og som prøveoplæg. I den daglige undervisning anvendes film i langt de fleste tilfælde som materiale under andre udtryksformer. Som prøveoplæg og i den daglige undervisning vil det være oplagt at anvende materialer som: kortfilm, malerier, reklamer og pressefotos. 10 års danskundervisning hvad er der fokus på? De fleste er enige om, at vi lever og bevæger os i en globaliseret verden. En verden, der er under konstant forandring. Disse forandringer kræver, at vi mennesker både har kendskab til og kan kommunikere på forskellige sprog i forskellige situationer. Derfor er det vigtigere nu end før, at vi i vores skoler og samfund, får udviklet nogle gode sprogbrugere, som er i besiddelse af kommunikativ kompetence. Mennesker, som kan bevæge sig frit rundt i en globaliseret verden uden sproglige hæmninger. Det er i gennem sproget, at vi er i stand til at kommunikere med hinanden. Med øget kendskab til et eller flere fremmede sprog, får vi som mennesker ikke kun kendskab til det pågældende fremmede lands kultur og samfund, det giver os også muligheder for at være en del af samfundet. % Evalueringsrapport Dansk 2013, side 10

12 Med internettets tilkomst er behovet for beherskelsen af fremmede sprog, vokset gigantisk. Flere og flere søger oplysninger på nettet. Alle lige fra børn i folkeskolen, til professorer på universitetet bruger internettet. Det er derfor tydeligt, at det at kunne et eller flere fremmedsprog giver os, den frihed at kunne bevæge os frit og uden hæmninger i en ellers konstant foranderlig verden. Derfor er det meget vigtigt, at skolesystemet fra starten af gør sprogundervisningen til et af fundamenterne for et hvert menneskes uddannelse og får uddannet gode kompetente. Dvs., der kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på det pågældende fremmedsprog både i en daglig situation eller i undervisningen. En af de undervisningsmetoder som er med til at skabe kompetente sprogbrugere, er den såkaldte kommunikative undervisningsmetode og taskbaseret undervisning. En form af sprogundervisningen, som er bygget op omkring kommunikativ undervisning og kommunikative opgaver, er såkaldt taskbaseret undervisning (også nævnt task). Kommunikative opgaver er en aktivitet hvor eleven bruger målsproget, med et kommunikativt formål til at nå frem til et resultat. Det skal dog understeges at kommunikativ undervisning ikke er en bestemt undervisningsmetode, men derimod en teknik inden for sprogundervisningen. Taskbaseret undervisning kan uddybes på følgende måde: At ne føler sig sikre i at afprøve og bruge det sprog de kender At skabe erfaringer hos ne At give ne mulighed for at notere hvordan andre udtrykker samme mening At skabe muligheder for ne for at kommunikere At motivere ne til at bruge sproget med et bestemt formål At ne bliver deltagere i kommunikationen på det fremmede sprog At ne får mulighed for at afprøve forskellige hypoteser og metoder i kommunikationen At øge nes selvsikkerhed Som det fremkommer herover, er det vigtigt at få trænet mundtlighed hos ne på deres vej til kompetente sprogbrugere, men samtidig må der ikke fokuseres så meget på den, at undervisning i mundtlighed sker på bekostning af de andre sprogfærdigheder. Den kommunikative tilgang til danskundervisningen afspejles ikke i de skriftlige prøver samt den mundtlige. Til gengæld afspejler prøverne og nes resultater, at mange sproglærere desværre stadigvæk har tendens til at undervise efter grammatik- og oversættelsesmetoden, som desværre medfør at mundtligheden bliver sat til siden. Resultatet ser vi så i form af, der ikke besidder kommunikative kompetence. Kunsten indenfor sprogundervisningen er derfor at finde en balance/tilgang, hvor alle sprogfærdighederne får ligevægt, dvs. at ne får mulighed for at træne både de produktive - og de receptive færdigheder samtidigt. Tekstopgivelser Tekstopgivelserne til dansk 2013 er i stor udstrækning dækkende og gode. Enkelte positive iagttagelser er, at flere lærere inddrager nyere litteratur fra nes egen levetid. Desuden er der i flere af tekstopgivelserne en god og overskuelig opsætning i temaer eller emner. Mange lærere vælger tilsyneladende ikke at arbejde tematisk, så der er ikke den store sammenhæng at spore i opgivelserne. Evalueringsrapport Dansk 2013, side 11

13 Generelt kan det siges, at der er for mange tekstopgivelser, hvor en genre er lidt eller noget underrepræsenteret i forhold til andre genre. Det drejer sig bl.a. om områderne sagprosa, lyrik og andre udtryksformer. Andre udtryksformer Igen i år er der få klasser, der opgiver andet end billeder og spillefilm. Det kan undre meget, idet dette område netop indeholder de kanaler og tilgange til tekster og sprog, som ne dagligt møder og anvender. Arbejdet med andre udtryksformer omfatter levende billeder, for eksempel reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm samt lydbånd, for eksempel med radiomontage eller hørespil. Det handler således om lærerens professionelle kompetencer, herunder også en udviklingskompetence, som består i : at kunne udvikle faget i refleksion med andre følge med i nye forskningsresultater følge med i uddannelsesdebatten tage bestik af samfundsudviklingen, herunder den teknologiske og den globale udvikling have indsigt i udviklingen på den børnekulturelle arena. Mere information Opnåede resultater/karakterer: GGS-skala, 7-trinsskala: Prøvevejledninger: Evalueringsrapporter: Opgavesæt: - Attat skrivebord > Iinniartitsisut/Lærere > Meeqqat Atuarfit FSK > Fag-emner FSKGRØ > fagets navn > Find mappen for de skriftlige prøver - årstal. Rettevejledninger og omsætningstabeller: Evalueringsrapport Dansk 2013, side 12