Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende evaluering Grønlandsk 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen

2 Folkeskolens afsluttende evaluering i faget grønlandsk 2017 Evalueringsrapporten bygger på landsresultater samt censorernes og enkeltlæreres indberetninger på årets afsluttende skriftlige og mundtlige prøve i grønlandsk i folkeskolens 10. klasse i Karakterfordelinger ved prøven i 10. klasse på de enkelte skoler og for hele landet findes i Faget grønlandsk, som de fleste elever har som modersmål, har stor betydning og indflydelse på andre fag. Eleverne skal tilegne sig kommunikative færdigheder i faget grønlandsk, som de kan anvende i samfundet, i interaktion med andre mennesker, og skal kunne forstå forskellige udtryksformer og skal selv kunne gøre sig forståelig i forskellige situationer og i relationer med andre mennesker. 1 Prøven gennemføres i overensstemmelse med prøvebekendtgørelsen. 2 Prøven gennemføres for at evaluere, hvorvidt eleven har nået læringsmålene i faget 3. Prøven kan samtidig vise fagets status over hele i landet. Fra har de gennemsnitlige karakterer og resultater ved prøver i faget grønlandsk været uændret og ligger mellem C og D i GGS-skalaen. For de tre prøvediscipliner i faget grønlandsk fordeler andelen af elever sig med gennemsnitskarakteren A-B med godt en tiendedel i færdighedsprøven, godt en femtedel i den skriftlige fremstilling og godt en fjerdedel i den mundtlig prøve. Omkring en femtedel af eleverne opnår karakteren E i alle tre discipliner. En gennemsnitskarakter, som udtrykker, at elevernes besvarelse på flere områder er usikker og målene kun delvis nået. Samtidig er der en gruppe elever (svingende omkring 10 %), som ikke har kunnet besvare prøveopgaverne tilfredsstillende (karakteren Fx-F). Det bør være et mål at få kvalificeret undervisningen i grønlandsk, således at også den svage gruppe af elever opnår bedre resultater, og gennemsnitskarakteren for hele landet hæves. Prøven Skriftlige prøver er obligatoriske for alle skoler, mens mundtlige prøver afholdes på de skoler, som er udtrukket af Departementet. Færdighedsprøven Fra og med dette års prøver blev standardiserede færdighedsprøver taget i brug. Opgaverne i den standardiserede prøve vil blive genbrugt for at kunne sammenligne resultaterne fra år til år. Op til 10% af opgaverne udskiftes hvert år. Det skal understreges, at de standardiserede prøver ikke kan anvendes i undervisningen. Skolen må ikke tilbageholde prøverne, og alle resterende opgavesæt returneres til Uddannelsesstyrelsen. Forskellige demoopgaver kan hentes fra: FirstClass, ATTAT -> Ilinniartitsisut/Lærere -> Meeqqat Atuarfiat FSK -> Naliliineq/Evaluering -> Takussutissiat Demoopgaver Alle skoleledere er på forhånd informeret om, at disse prøver ikke må anvendes på skolen og er gjort bekendt med demoopgaverne. 1 Inatsisartutlov nr. 15, 3. december 2012, kap Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, 62, 63, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Evalueringsrapport Grønlandsk 2017, side 1

3 Prøvens form Mens der hidtil har været 100 opgaver i prøven, er der i år 90 opgaver. Retstavnings- og tegnsætningsprøven, hvor man selv skal svare på opgaverne, er nu inkluderet i prøven i sprogbrug. Ligeledes er prøven i tekstforståelse inkluderet i prøven i sprogbrug. Årets kategorier i færdighedsprøven er: 1. Udsagnsords/Verber 2. Læs og forstå (Informationssøgning i teksten) 3. Navneord/substantiv 4. Pegeord/pronominer 5. Tilhænge/affikser 6. Biord/partikel/adverbium 7. Retskrivning/ortografi 8. Læseforståelse 9. Syntaks 10. Synonymer (forklaring, overbegreb, synonym, antonym, homonym, ordsprog) 11. Tekstforståelse (indholdsforståelse) De fleste kategorier inden for systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse dækkes af denne prøve. Der er anvendt forskellige opgavetyper i prøven: Multiple choice: Elever sætter kryds eller cirkel ved et svar ud af fire mulige svar. Flere krydser eller cirkler ved en opgave er et ugyldigt svar. Kort svar: kort, præcist og bestemt svar (udfyldning). Prøveresultater Det er en generel vurdering af prøven, at de fleste elever besvarede alle opgaverne, og dermed også demonstrerede viden og færdigheder i henhold til læringsmål. Alle prøveopgaverne blev besvaret, dog har en del svage elever oversprunget forskellige opgaver. Censorerne påpeger, at det er tydeligt, at mange elever gætter ved prøven, og at de hurtigst muligt forsøger at besvare alle spørgsmål og overspringe de opgaver, som de umiddelbart ikke kan besvare. De kategorier i prøven, hvor eleverne hyppigst har svaret forkert er: overordnede og underordnede udsagnsord, navneord, grundled, genstandsled, korrekt grundled og forholdsendelser. Desuden har eleverne vanskeligheder med retskrivning, låneord, tegnsætning, pegeord, endelser og tekstforståelse samt synonymer. Den nye prøveform giver et godt billede af elevens færdigheder og viden. Forslag: Allerede på mellemtrinnet skal man i undervisningen inden for læringsmålskategorierne systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse tilstræbe, at eleverne tilegner sig viden om de vigtigste områder inden for det grønlandske sprogs struktur ud fra forskellige tilgange og emneområder. Det er ikke formålet, at man i større omfang øver sig i grammatik og syntaks i undervisningen forud for en prøve, men derimod anbefales det, at man behandler disse områder i den daglige undervisning. Man bør sikre sig, at grammatik løbende bliver inkluderet i elevopgaverne. Det kan også være nødvendigt, at arbejde særskilt og periodevis med bestemte grammatikopgaver, for at eleverne får en konkret viden om fx ordklasser og syntaks. Eleverne kan arbejde selvstændigt og i grupper, eller det kan være fælles klasseundervisning, hvor eleverne vurderer og bedømmer hinandens arbejder. Gennem en systematisk undervisning i bl.a. grammatik sikres elevernes læring og tilegnelse af færdigheder og viden. Evalueringsrapport Grønlandsk 2017, side 2

4 Skriftlig fremstilling Formålet med skriftlig fremstilling er at måle elevernes skriftlighed i forhold til læringsmålene. Eleverne skal vise deres skriftlighed ved selvstændigt at indfri prøvekravene ud fra deres egne forudsætninger. Skriftlig fremstilling er obligatorisk for alle elever ved afgangsprøverne. Til prøven er afsat fire timer. Den første time bruges til en samtalerunde, hvor eleverne drøfter og gensidigt diskuterer opgaveformuleringen. Eleverne må højst være fire under denne samtalerunde. Under samtalerunden drøfter eleverne de fem overskrifter i opgavesættet, og de overvejer, hvordan de vil formulere besvarelsen samtidig med, at eleverne laver noter til skriveprocessen. De næste tre timer benyttes til en individuel besvarelse af en af de fem opgaver i sættet, som de selv har valg. Prøvens form Den danske tekst til alle opgaverne er placeret på den sidste side i opgavesættet. Det overordnede emne i år i skriftlig fremstilling er Tupaallannartut / Overraskelser. Årets prøvesæt: Emne 1: Illussaarsuaq angakkuagaq/et forhekset slot (illustration af et slot i farver danner udgangspunkt) Når man har beskrevet budskabet i illustrationen, skal man skrive en historie (i den danske tekst står, at man skal skrive et eventyr). Emne 2: Inuit Nunaat / Menneskenes Land (Digtet danner udgangspunkt) Man skal først give en fortolkning af digtet og derefter beskrive, hvad der kunne ske i fremtiden. Emne 3: Inuuneruna iggoraarsuk / Livet er smukt (en kærlighedshistorie danner udgangspunkt) Man skal følge de opstillede krav, når man skriver videre på historien. Emne 4: Kinami oqass / Ingen skal bestemme (en artikel i et tidsskrift danner udgangspunkt) Man skal skrive et brev til personen i teksten. Emne 5: Suna tamarmi illuatungeqarpoq / Alting har en bagside (historien er hentet fra en tekst i et tidsskrift og udgør et udgangspunkt) Man skal først give et resume af teksten og derefter skrive en historie om en person med de egenskaber, som står i teksten. Prøveresultater Elevernes valg af de enkelte prøveemner: Emne Antal elever i procent 1 50,94 % 2 4,87 % 3 39,31 % 4 2,83 % 5 1,57 % 6 0,47 % Kilde: forcensur, Uddannelsesstyrelsen Besvarelser, som ikke kan placeres under emnerne 1-5 er kategoriseret som emne 6. Elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling og deres opfyldelse af prøvekravene bedømmes ud fra de gældende karakterbeskrivelser. Selvom de opnåede resultater er tilfredsstillende, er der stadig mangler ved elevernes skriftlighed. Evalueringsrapport Grønlandsk 2017, side 3

5 De fleste elever vælger at besvare opgaver, hvor der stilles få krav samt opgaver, hvor de kan relatere til sig selv. Kun få elever vælger opgaver med specifikke genrekrav. Opgavetyper med få krav kan give store udfordringer for eleverne. Ud over den røde tråd skal eleverne selv fastlægge besvarelsens form og disposition. Hvorimod i opgaver med præcise opgaveformuleringer er det på forhånd givet, hvilken genreform eleven skal følge i skriveprocessen. Elever med svag skriftlighed vælger ofte at besvare opgavetyper med få krav. Indholdet bliver ofte holdt i en fortællende form og besvarelsen er ofte overfladisk i forhold til opgaveformuleringerne. Flere elever undlader at besvare den anden delopgave. Det er bemærket, at eleverne har altid noget at fortælle. Men det er et problem, at de ikke har lært at organisere deres arbejde. De mangler færdigheder i at disponere stoffet og sikre deres fortælling den røde tråd, og de mangler viden om grammatiske regler og tegnsætning. Det fremgår af flere censorers indberetninger, at mange elever dette år har valgt at besvare de to opgavetyper, hvor der stilles få krav. Besvarelserne her har været svingende - fra gode til mindre gode. Selvom de gennemsnitlige resultater er gode, er det bekymrende, at alt for mange resultater ligger under det tilfredsstillende niveau. Brug af computer Brug af PC og håndskrift ved årets skriftlig fremstilling samt fordeling af resultater: Med PC Håndskrift I alt i % A 5,35 % 0,94 % 6,29 % B 8,33 % 3,62 % 11,95 % C 16,98 % 11,16 % 28,14 % D 15,09 % 11,01 % 26,10 % E 11,48 % 5,82 % 17,30 % Fx 6,45 % 3,62 % 10,06 % F 0,16 % 0,00 % 0,16 % I alt 63,84 % 36,16 % 100 % Kilde: forcensur, Uddannelsesstyrelsen Set over en årrække kan det bemærkes, at elever som benytter computer ved skriftlig fremstilling generelt opnår bedre resultater. Anvendelse af computer/pc ved den skriftlige prøve kan have en indflydelse på, at eleverne opnår gode resultater. Men det kræves, at eleverne har lært at anvende computer og tekstbehandlingsprogrammer og bruger det i den daglige undervisning. Tekstbehandlingsprogrammer kan i sig selv øge motivationen hos mange elever. Denne motivation gør, at eleverne har større opmærksomhed og tager skriftligt arbejde mere alvorligt. Desuden er der en tendens til, at besvarelserne bliver længere, end når eleverne skriver med hånden. Det skriftlige arbejde bliver nemmere at læse, eleverne har rigtig god mulighed for at redigere selv. Derfor må eleverne oplæres til at benytte computer i højere grad, og udnytte de muligheder man har på skolen. Evalueringsrapport Grønlandsk 2017, side 4

6 Forslag: Den afsluttende evaluering i 10. klasse viser, at der er stor spredning i elevernes færdigheder. Det anbefales, at man i hørere grad bruger differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes færdigheder og forudsætninger. Hertil skal der gøres opmærksom på procesorienteret skrivning. Hvis fagets formål skal indfries og læringsmålene opnås med gode resultater, må undervisningsforløb tilrettelægges således, at de kernefaglige discipliner indgår centralt. Læsning af romaner bidrager til større ordforråd, og man opnår indsigt i de forskellige genrer. Eleverne motiveres til at læse bøger med forskellige indhold ud fra deres interesser. I samarbejde med eleverne skal læreren overveje, hvordan gennemgangen af læst litteratur skal foregå. Det kan fx være udarbejdelse af referat eller resume. Det kan være uddrag af tekster, og endelig kan det være analyse af personerne eller sproget. Det er vigtigt, at eleverne bliver godt kendt med de forskellige genrers kendetegn, og hvilke analyseredskaber, der kan anvendes i den forbindelse. Når man skal arbejde med analyseredskaber og -materialer, vil det være naturligt at benytte udenlandsk og grønlandsk litteratur. Udgivelser fra Ilinniusiorfik kan man finde i Censorrapporterne påpeger, at eleverne mangler færdighed i at anvende resume, evne til at tydeliggøre grundelementer og hovedbudskab i tekster, fortolkning, organisering af skrivearbejde inkl. tegnsætning. Disse områder bør fremover inddrages yderligere i den daglige undervisning, så eleverne bliver styrket i deres svagheder. Ved gruppearbejde lærer eleverne at samarbejde og hjælpe hinanden. Denne arbejdsform i den daglige undervisning vil være med til at forberede eleverne til samtalerunden, hvor den fælles diskussion, ideudveksling og fælles udarbejdelse af noter er med til at styrke den enkelte elev ved det individuelle, skriftlige arbejde. Mundtlig prøve Prøvens form Fra centralt hold udtrækkes, hvilke skoler afholder mundtlige prøver i sprogfagene (grønlandsk, dansk og engelsk). Dersom faget grønlandsk ikke bliver udtrukket på skolen, kan en elev vælge at komme til prøve i dette fag. Eleverne kan selv vælge, om de vil aflægge prøven individuelt eller som en gruppeprøve. Kravene er ens for individuelle og gruppeprøver. Det er kun forberedelsestid, som er forskellig. De forskellige materialer, man har anvendt og behandlet i årets undervisning, opgives kronologisk i genrer og overordnede tema og emner. Der udarbejdes tekstopgivelse for hele klassen, for individuelle elever, eller for grupper af elever. Man kan gruppere de emner, man har behandlet i en eller flere overordnede temaer, fx identitet, kærlighed, kultur. Prøveoplæg udarbejdes ud fra forskellige genrer, som er relevante i forhold til tekstopgivelsen, og som ikke har været behandlet i undervisningen. Tekstopgivelser Censorrapporterne viser, at der er anvendt mange forskellige teksttyper. Nogle skoler er stadig i tvivl om, hvad tekstopgivelserne skal indeholde. Der er eksempler på, at der opgives hele små bøger. Prosa udgør størstedelen af tekstopgivelserne, mens andre genrer opgives i mindre omfang. En del genrer behandles i mindre omfang for at tydeliggøre de tema man har behandlet i undervisningen. Evalueringsrapport Grønlandsk 2017, side 5

7 Genren digte kan give anledning til at diskutere synspunkter og holdninger. Digte udgør ved årets tekstopgivelser den mindste andel i undervisningen. I kategorien andre udtryksformer opgives materialer (ofte en film), som ikke nødvendigvis har relevans for de øvrige tekstopgivelser. Noget tyder på, at dagens elever ikke interesserer sig for at læse litteratur. Måske derfor har lærerene i deres tekstopgivelser sænket kravet til kategorien større værker. En censor påpeger således, at skoler har opgivet mindre værker i denne kategori. Der er eksempler på, at tekster fra lærebøger, som er tilegnet yngste- og mellemtrinnet, indgår i årets tekstopgivelser - inklusive de tilhørende arbejdsopgaver. Hertil skal gøres opmærksom på, at større værker er litterære værker. Andre større værker, som opgives uden sideangivelse, kan være film, antologier, nogle typer af dokumentarer, drama og andre udtryksformer. Prøveoplæg De fleste af årets prøveoplæg relaterer sig til tekstopgivelserne. Nogle censorer bemærker, at enkelte prøveoplæg er for lange, og andre censorer påpeger, at prøveoplæggene er for tunge og ikke relevante. I nogle undervisningsforløb har man fokuseret meget på forebyggelse, og derfor indeholder nogle tekstopgivelser materialer om forebyggelse, fx om trøstesløshed, mistrivsel og misbrug. Denne type af prøveoplæg blev efter forhandling mellem censor og lærer før prøven erstattet med andre og nye prøveoplæg. Gennemførelse af prøven Det er muligt at gå op til mundtlig prøve individuelt eller i grupper. Individuel prøve er i 2017 det mest anvendte. Ved gruppeprøven er flere elever sammen under prøven. Eleverne fremlægger selvstændigt, men prøven foregår samtidig som en dialog mellem alle elever og læreren. Karaktergivningen er individuel. Eleven bliver bedømt på, om de har tilegnet sig viden og færdigheder jf. kravene fra læringsmålene. Nogle censorer har erfaret, at elevfremlæggelsen af prøveoplægget kun er et resume uden større forståelse af indhold, dvs. eleverne har ikke tilegnet sig de grundlæggende, faglige færdigheder. Censorer noterer sig, at kun få elever medtager egne noter til forberedelsen. Disse elever udviser et godt kendskab til prøvekrav og opnår dermed gode resultater. Omvendt viser censorrapporterne, at elever, der klarer prøvesituationen dårligt, ofte er dem som ikke medtager egne noter eller ikke har udarbejdet brugbare noter under forberedelsen. Det er vigtigt, at arbejde med de forskellige genrer gennem hele skoleforløbet. Hermed bliver eleverne fortrolige med disse, og ved prøven kan eleven give en sikker fremlæggelse ud fra prøveoplægget. Prøven forløber som en dialog mellem elev og lærer. Eleven fremlægger en analyse og perspektivering af prøveoplæggets tekst. Eleven kan under sin analyse og perspektivering komme ind på og sammenligne med andre lignende genrer fra årets gennemgåede tekster og materialer, ligesom eleven kan perspektivere til andre tekster og forhold, uden for skoleregi og give sin egen mening til kende. Evalueringsrapport Grønlandsk 2017, side 6

8 Forslag: Det er vigtigt, at eleverne bruger nødvendig tid på analyse af gennemgået emne i den daglige undervisning. Under analysearbejdet kan eleverne arbejde i grupper. Grupperne kan fremlægge de gennemgåede tekster eller materialer for hinanden og give hinanden konstruktiv kritik. De skal lære at tage beslutninger, og de skal øve sig i at fremlægge egne holdninger. Netop samarbejde og egne fremlæggelser er med til at styrke formålet i faget grønlandsk. Heri bestemmes, at grønlandsk skal være med til at fremme og forme elevernes identitet og selvforståelse og fremme elevernes lyst og evne til at opleve, vurdere, reflektere og tage stilling samt til at give udtryk for følelser, erfaringer, viden og holdninger samt fremme elevernes vilje og færdigheder til at kunne fremlægge og give udtryk for egne meninger. En undervisning tilrettelagt ud fra læringsmål med tilhørende pædagogiske overvejelser giver læreren lettere ved at udarbejde gode, dækkende tekstopgivelser. Samtidig giver en god forberedelse også bedre mulighed for planlægning af egnede undervisningsmetoder og overvejelser om hvilke redskaber, som skal anvendes. Det er vigtigt, at eleverne øver sig i at lave noter. Eleverne må i lang højere grad tilegne sig redskaber, de kan anvende under forberedelsen af deres fremlæggelse. Alle genrer har deres egne forskellige kendetegn, som benyttes under analysen. Der findes specielle analysebøger, der er målrettet til folkeskolen. Argumentation og notatteknik er discipliner, som naturligt bør indgå i den daglige undervisning inden for alle fag. Det er en vigtig del for læringen. Men også en hjælp til anvendelse ved andre faglige opgaver. Forskellige noteteknikker, man kan øve sig i individuelt, i par eller i grupper, er følgende: - Noter til fremlæggelse under mundtlig prøve - Noter til skriftlig fremstilling - Noter til feedback - Er noterne lavet med henblik på anvendelse i forbindelse med fremstilling, resume/referat eller elevens egen forståelse - Noter i logbog For at styrke elevernes færdigheder og viden i grønlandsk, er det vigtigt at planlægge en differentieret undervisning, hvor eleverne er med til at udarbejde egne delmål. Dette er med til at motivere eleverne og med til at målrette elevens eget arbejde. Arbejdsformen kan være individuel, pararbejde, gruppearbejde eller klasseundervisning. Men samarbejde kan i mange undervisningssituationer give nogle frugtbare debatter eleverne imellem og derved en god læring. Ved målstyret undervisning, er der rigtig god mulighed for en evaluering af elevens læring og en efterfølgende tilrettelæggelse af den videre undervisning. Evalueringsrapport Grønlandsk 2017, side 7