KVALITETSRAPPORT 2014/15. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Øvrige resultater 19 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 26 6 INKLUSION 27 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 32 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 34 2

3 1 FORORD Borgerskolens ledelse og skolebestyrelse har i samarbejde udarbejdet en 5- årig strategiplan for i denne stategiplan står følgende forord: "Denne strategi lægger de overordnede linjer for, hvordan vi ønsker, at Borgerskolen skal udvikle sig frem til og med Strategien opstiller pejlemærker og mål, som Borgerskolen gerne vil udvikle sig hen imod og realisere løbende over de kommende fem år. Vi har sat os ambitiøse mål. Pejlemærker og mål afføder en række indsatsområder, som vi har prioriteret som vigtige for at komme i mål. Indsatserne skal udmøntes i konkrete initiativer i løbende handlingsplaner i tæt dialog med skolens medarbejdere, brugere og øvrige interessenter. Det er vores håb, at strategien kan inspirere til nytænkning og være en ramme for spændende initiativer på skolen og i de relationer og samarbejder, vi har uden for skolen. Derfor inviteres skolens medarbejdere, elever, forældre, politikere, organisationer og virksomheder til at komme med forslag og ideer til initiativer, der kan realisere og støtte op om Borgerskolens strategi og mål. Kun sammen kan vi gøre Borgerskolen til den mest attraktive skole i Høje Tåstrup Kommune." Den samlede strategiplan findes på Borgerskolens skoleport. Link. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Borgerskolen er en af Taastrups ældste folkeskoler og er fra Skolen har i perioden 2010 til 2013 gennemgået en stor renovering og ombygning. Skolen er beliggende i et roligt og grønt område i Taastrup, den er 3-sporet med ca. 800 dejlige elever fordelt på 32 klasser samt 10 gruppeordninger. Derudover en skolefritidsordning, hvor ca. 250 af skolens elever går. Personaledelen udgør ca. 120 medarbejdere. Skolen har mange faciliteter bl.a. egen idrætshal og drama/musiksal. Borgerskolen er en folkeskole, som skal optage de børn, der bor i skolens distrikt. Derudover er det muligt for elever fra andre skoledistrikter at søge om skolegang på skolen, hvis det er i overensstemmelse med den kommunalt vedtagne skoleplan. Det betyder, at skolen skal kunne rumme den pågældende elev. Børnene er mellem 5 og 6 år, når de starter i børnehaveklasse, og kan gå på skolen til de som årige går ud af 9. klasse. Børn i bh. kl klasse har mulighed for at gå i skolens SFO, hvor der er en kommunal pladsgaranti. Fra 4 til 9. klasse har børnene mulighed for at gå i den lokale klub "Impúlsen" På mellemtrin og udskoling har skolen valgt at organisere sig ud fra en faglokalemodel. Lokalerne skal afspejle de fag som der undervises i. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Borgerskolen har de sidste par år været inde i en særdeles god udvikling. Bestyrelsen har i samarbejde med ledelsen udarbejdet en strategiplan for Pt. har der især været fokus på begreberne "aktiv læring" og "klasserumsledelse", endvidere kan nævnes fokus på overgange til ungdomsuddannelser samt forældresamarbejde. Borgerskolen har fået implementeret den nye folkeskolelov på en god og konstruktiv måde, og vi oplever mange positive tilbagemeldinger herom. Omtalen af Borgerskolen i såvel skoledistriktet som kommunen er generelt særdeles positivt. Som en konsekvens af dette er skolens klasser ved at nærme sig et punkt hvor de er fyldt op med elever, og dermed kun har plads til distriktets egne børn. Borgerskolen har nu på tredje år et velfungerende inklusionsteam. Dette teams arbejde gør, at skolen som helhed er blever endnu bedre til at håndtere enkeltintegrationsproblematikken. Generelt har Borgerskolen en medarbejdergruppe som giver udtryk for stor tilfredshed med Borgerskolen som arbejdsplads. Bemærkninger til det statistiske materiale Resultater oversigt over om andelen af elever som er gode til læsning/matematik er mindst 80%. Borgerskole er registreret med "Nej" på de undersøgte klassetrin. De bagvedliggende tal, som ikke må offentliggøres, indikerer at skolen på alle årgange undtagen en ligger lige under eller over landsgennemsnittet. Den ene årgang, der ligger noget under landsgennemsnittet, ligger dog over det kommunale gennemsnit. Den ene årgang, som ligger noget under, har ledelsen sat fokus på. Trivsel klasse De bagved liggende tal viser, at skolestart kan være svært for en del børn. Der er sat fokus på dette område Trivsel i 4-9 klasse. Skolen har på baggrund af resultaterne sat fokus på støtte og inspiration samt ro og orden. Skolen tager trivselsundersøgelsens resultater meget alvorligt, og der skal arbejdes med dette i Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne 5

6 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6

7 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,9 4,2 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,2 2,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-7,7 2,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 12,3 39,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 8,1 12,4 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,5-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,4-0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 10,7 4,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,1 5,2 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8 0,2 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 4,9 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/ ,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolernes arbejde med matematik og naturfag Beskrivelsen af skolens arbejde med matematik og naturfag har taget udgangspunkt i nedenstående: Om årgangsteams systematisk drøfter naturfags- og matematikdidaktik herunder differentiering i forhold til elevernes læringsmål Hvilke faglige flag har I hejst som ledelse for at styrke matematik og naturfag (fx deltagelse i kampagner, partnerskaber og prioritering af ressourcer til fagene) Hvordan I har skabt legitimitet for de nye (matematik- og naturfags-) vejlederes arbejde Om der er dannet fagteams eller udvalg Om der er en fast mødestruktur Om vi har investeret i/prioriteret de fysiske faciliteter til fagene ude og inde Hvordan har I arbejdet med at afhjælpe den udfordring, der er i forbindelse med overgange i elevernes skoleliv med de to fag fx fra indskoling til mellemtrin? Er der fx arbejdet med mål, kanon eller minimumskrav til, hvad eleverne skal have lært i forhold til metoder, aktiviteter m.m. inden overgangen? Har lærerne afstemt forventninger om elevernes faglige niveau hen over overgangene? Matematik: Vi har fra 4.-9.kl organiseret os i faglokaler. Der er 4 matematiklokaler, der indrettes og målrettes eleverne. De ligger parvis, så lærerne kan få et tæt fagligt samarbejde Fælles årsplaner: Der arbejdes sammen på tværs af årgangene med at udarbejde fælles årsplaner, og derigennem er der en faglig dialog og en udvikling af faget. Udvidet fagudvalgssamarbejde: I år har matematik arbejdet med overgange på deres fagudvalgsmøder, og der er tildelt ekstra tid til arbejdet end tidligere - bl.a. en halv dag i uge 32. Læringsmiljøer på vægge/gulve: Vi har mange forskellige læringsmiljøer til matematik rundt på skolen med både tabeller, taltavler, formler o.a. Stor prioritering af fagportaler, så vi har mulighed for differentiering og individuelt træningsmateriale. Ved hver overgang i 3. og 6.kl. tager alle elever en MAT-test, der er diagnosticerende i forhold til hver elev. Efterfølgende får hver elev differentieret, individuelt materiale, der bruges i det kommende skoleår. Der er faglig sparring fra inklusionsteamet i de matematik klasser, der er udfordret af forskellige årsager. Det giver et samarbejde mellem skolens matematiklærere. Fagudvalget arbejder med mål for, hvad der skal være arbejdet med på de forskellige klassetrin, så en overgang bliver lettere Naturfag: Vi er i gang med et forberedende arbejde for at blive en Grønt flag-skole. Vi har indrettet en helt ny faglokalegang, hvor billedkunst, håndværk/design og natur/teknologi ligger ved siden af hinanden, hvilket er udviklet af faglærerne, og derved øger samarbejdet mellem fagene 12

13 Vi har en lærer, der har natur/teknikvejleder uddannelsen, og det er samtidig hende, der har størstedelen af undervisningen. Hun er skolens fyrtårn og udvikler faget løbende. Vi prioriterer også efteruddannelse til hende, så hun hele tiden er fagligt opdateret. Fokus på to-sprogede i overgangen til fysik/geografi/biologi, som er fag med mange nye begreber og et højt abstraktionsniveau. Grønt flag bidrager til sammenhæng og dialog mellem faglærere Sprog og læsning Beskrivelsen af skolens arbejde med sprog og læsning har taget udgangspunkt i nedenstående: Sproglige læringsmål i alle fag: I forenklede Fælles Mål er elevernes sproglige udvikling blevet et tværgående emne i alle fagene. Har I taget initiativer at sikre, at lærerne arbejder med sproglige læringsmål i alle fagene? Hvis ja, hvilke? Undervisningsdifferentiering: God læseundervisning møder alle børn på deres læseudviklingstrin med en indsats, der udfordrer deres nærmeste udviklingszone. Beskriv hvordan I sikrer, at fagteksterne matcher elevernes aktuelle læseniveau? Læsetræning: Der skal 5000 timers læsetræning til at en ung opnår tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne tage en ungdomsuddannelse. Det svarer til 1 time læsning hver dag året rundt i næsten 14 år. Hvordan sikrer I at skolens elever får nok læsetræning? Læsekompetencer hos lærerne på mellemtrinnet: Læseresultater falder generelt, når eleverne kommer på mellemtrinnet. Hvordan sikrer I, at lærerne på mellemtrinnet har læsefaglige kompetencer, så de kan understøtte elevernes skriftsproglige udvikling? Sproglige læringsmål i alle fag: I årsplaner og i den daglige undervisning arbejdes der ud fra de Forenklede Fælles Mål,og der er en bevidst opmærksomhed på sproglig udvikling og kommunikation af fagsprog og tilegnelse af dette. Generelt har Borgerskolen som ønske at udvikle dette område og optimere arbejdet med elevernes sproglige udvikling. Undervisningsdifferentiering: Læsevejleder, sprogvejleder og de enkelte lærere i dansk matcher elevernes faglige kompetencer med deres læseniveau, og der arbejdes bevidst med undervisningsdifferentiering i undervisningen. Eleverne har tekster tilpasset eget niveau, og der tilbydes bl.a. IT som hjælpemiddel. Alle fagportaler har differentierede tekster, og disse benyttes på alle årgange og er stærkt prioriteret. Undervisningen indeholder cooperativ leaning, holddeling, værkstedsundervisning, læseløft og ugeskemarevolutionen. Eksempel på differentieret læsning er, at ved læsning af skønlitterær roman på 7. årgang i genre fantasy, forbereder sprogvejleder i samarbejde med årgangens lærere differentierede tekster til elever med særlige læseudfordringer. Læsetræning: Gennem hele skoleforløbet anbefales der minimum 20 minutters læsetræning efter niveau hjemme, og i de enkelte klasser er der læseforløb med fokus på såvel hastighed og indholdslæsning. Der er koordineret indsatser, og Borgerskolen er i proces med udarbejdelse af Lokal Handleplan for Læsning, hvor der arbejdes med den koordinerede og sammenhængende læsetræning. I Grupperordningen læser alle klasser ½ time hver morgen. Læsekompetencer hos lærerne på mellemtrinnet Læsevejleder, sprogvejleder og lærere på mellemtrin arbejder i indeværende år på initiativ omkring fælles planlægning af eksemplariske forløb for dansk - herunder med fokus på den skriftsproglige udvikling. Der er fokus på, at udvikling af læsning og skrivning understøtter hinanden og skal tænkes sammen. 13

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 92% 95% 92% 87% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 5,4 5,4 5,7 Skolen, 2013/14 6,3 5,3 6,0 Skolen, 2012/13 6,2 5,6 6,3 Kommunen, 2014/15 6,0 5,7 6,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 5,6 5,1 6,1 4,0 6,1 5,1 Skolen, 2013/14 5,6 6,8 5,5 5,2 5,6 6,4 Skolen, 2012/13 5,5 6,8 6,4 5,1 6,1 6,4 Kommunen, 2014/15 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 5,7 6,2 Skolen, 2013/14 6,0 6,0 Skolen, 2012/13 6,3 6,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 62% 88% Skolen, 2013/14 81% 90% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 87% 85% 89% 96% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

16 4.2.5 Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse: Vi har på skolen haft en dialog omkring lektier generelt. Hvor mange lektier giver vi for? Hvilke lektier giver vi for? Lektier skal kunne laves på egen hånd eller ved støtte fra en voksen, men det kan ikke forventes, at der kan gives fagspecifik hjælp til lektierne Udskolingen: Vi har lektiecafé samlet for hver årgang på samme tid. Vi har fordelt personalet, så der i hver lektiecafé time er en lærer tilstede med et naturvidenskabelige linjefag og en lærer med et humanistiske linjefag samt en pædagog fra Impulsen. Det giver eleverne mulighed for at søge hjælp inden for så mange fag som muligt, og det giver mulighed for samarbejde på tværs af årgangen. Læreren/pædagogen har forberedt undervisning af generelle emner til de elever, der ikke har andre lektier for. Vi arbejder imod at kunne tilbyde faglige kurser eller andet i timerne. Til de fagligt stærke har vi samarbejde med Høje Tåstrup Gymnasium og har nogle elever på et sciencetalentforløb, som erstatning for lektiecafé. Indskolingen: I indskolingen varetages lektiehjælp og faglig fordybelse af SFO pædagogerne. Eleverne er delt i grupper på tværs af klasserne og udfodres med forskelligt materiale, der understøtter den daglige undervisning. Grupperne rokerer hver uge, så alle bliver udfordret i så mange fag som muligt. De børn, som har lektier for, går til lektie hjælp først, hvor tre medarbejdere er klar til at hjælpe dem. Når lektierne er lavet deltager man i sin gruppe. Gruppeordningen: Undervisningen er individuelt tilrettelagt, og det er lektierne også. 16

17 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ /14 96% 100% 92% 100% 2012/13 82% 83% Kommunen, 2014/15 92% 91% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 43% 42% 40% 43% 44% 15 måneder, % 90% 15 måneder, måneder, % 82% 86% 91% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 17

18 Elever med fortsat bopælstilknytning til Høje-Taastrup Kommune/UU-Vestegnen og afgangsstatus fra skole i kommunen, som 15/ er i gang med eller har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse Gik ud af 9. klasse i Samlet antal elever % Samlet antal elever % Samlet antal elever % Skolen 82 99% 59 95% 58 84% Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/ Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' Beskrivelsen af skolens arbejde med uddannelse til alle har taget udgangspunkt i nedenstående: hvordan I sikrer en forankring af det timeløse fag "Uddannelse og Job" og hvordan I følger op på at eleverne opnår færdigheds- og vidensmål for faget? hvilke initiativer I har taget for at sikre, at de, som uddannelsesparathedsvurderer eleverne, forstår det samme ved de kriterier, eleverne skal vurderes ud fra? hvilke ledelsesmæssige overvejelser I har om at følge op på, at efterbehandlingen af brobygningsforløb kommer til at skabe sammenhæng til uddannelsesplanen for elev og forældre? om, og i hvilken udstrækning I - som led i en strategi for at sikre de unges overgang til ungdomsuddannelse - har anvendt fleksibel holddeling, differentierede forløb, valgfag som understøttelse, udskolingslinjer/toning af udskolingen eller andet... Hvordan: Vi har en tematime pr. uge i 9.kl., hvor faget Uddannelse og Job er placeret. Leder af udskolingen har i årets start en dialog med lærerne om, hvad faget indeholder og hvilke forventninger, der er til dem. I gruppeordningen er der et udvidet samarbejdet med UU-vejledningen, og der undervises der i faget af både lærere og UU-vejleder. Hvilke initiaviver: Vi har alle lærere på kursus, hvor kriterierne gennemgås, og der skabes fælles udgangspunkt. Der sparres i teamet omkring de enkelte vurderinger, og derigennem justeres og samstemmes den enkeltes definitioner. Ledelsesmæssige overvejelser: Brobygningsforløbene er tilpasset den enkelte elevs ønsker og skal derfor spille ind som et led i vejledningen af eleven. Det er både vejleders, klasselærers og forældres opgave at være opmærksomme på, hvis brobygningen giver anledning til ændringer i uddannelsesplanen. Er der uddannelsesparate elever, der kommer i tvivl og har brug for ekstra vejledning, har vi oprettet en UU-funktion på skolen til disse elever. Strategi for at sikre de unges overgang til ungdomsuddannelse: Vi har følgende målrettede indsatser for at gøre eleverne uddannelsesparate: Faglige indsatser, så eleverne består matematik og dansk med 02, så de kan komme på en erhvervsskole. En selvfinansieret UU-funktion, der kan understøtte elever, forældre og personalet i vejledningen af eleverne. Stort fokus på differentiering og motivering i forhold til de skoletrætte elever, der med samtaleforløb, ipads o.lign holdes fast i en faglig udvikling. Valgfag, der er meget varierende og henvender sig til mange interesser. Stort fokus på IT og især fagportaler, der giver nem og god adgang til differentieret materiale for eleverne. Vi har et samarbejde med Gymnasiet omkring det faglige indhold i matematik, dansk og engelsk, hvor de besøger hinandens undervisning og udvikler samarbejdet om overgangene. 18

19 4.4 Øvrige resultater Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige, 2014/15 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater for 1. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Skolen % 6,2% 32,3% 46,2% 15,4% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent Læseresultater for 3. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Skolen % 7,1% 47,1% 4% 5,7% % Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Landsnorm (2009) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent. 19

20 4.4.2 SFOens arbejde Beskrivelsen af skolens arbejde med sfoens arbejde har taget udgangspunkt i nedenstående: SFOerne har formuleret forslag til Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO, som bliver politisk behandlet i efteråret Herunder beskrives SFOens arbejde med målstyret at: - lære børnene sociale færdigheder - lære børnene at opbygge venskaber - finde den rette balance mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter - lære børnene sprog, kommunikation og krop, bevægelse og sundhed samt hvordan SFOen arbejder på tværs med overgangsmaterialet fra projekt Overgange i Morgendagens Børne- og Ungeliv *1 Som udgangspunkt arbejder vi målstyret med elementer fra Perspekt materialet. Overordnet har vi meget fokus på konflikt håndtering, herunder fælles retningslinjer for, hvordan konflikter løses. *2 Vi arbejder med SP modellen til børn med særlige udfordringer. Ellers tager vi udgangspunkt i, hvor børn er nu og sætter mål for barnets næste trin i deres udvikling (jf. Vygotsky s zone for nærmeste udvikling) Vi arbejder bevist med aktiviteter for børnene, hvor fællesskab og samarbejde er i højsæde. *3 Vi dokumentere med billeder, hvor børnene viser de fungerer socialt sammen. Vi planlægger aktiviteter der henvender sig til alle børn og på tværs af årgangene. (0-3 klasse), således at de igennem det fælles tredje skaber relationer til hinanden. Vi stiler efter at give børnene succesoplevelser gennem forskellige aktiviteter, for derved at styrke deres selvfølelse. Vi arbejder ud fra: børn med god selvfølelse har nemmere ved at skabe legerelationer og knytte venskaber. Som voksne har vi en praktisk funktion, der udover at give børnene redskaber til konflikthåndtering, også skal samle de børn op der har lidt svært ved selv at skabe relationer I sfoén har vi en børnetelefon, som børnene selv kan benytte, når private legeaftaler skal aftales. Pejlemærker : aktiviteter, børnetelefon, konflikthåntering. Der tilbydes daglig mange voksenorganiseret aktiviteter i vores SFO. -Aktiviteterne er tilrettelagt ud fra børnenes interesser - de enkelte årganges behov. -Vi planlægger aktiviteter som dækker /udfordrer forskellige børns niveauer Der er altid voksne, som igangsætter spontane aktiviteter til de børn, som keder sig. Tegnene kan være: -at der mangler harmoni. -uro, konflikter, svært ved at finde på. -når børnene begynder selv at definere egne rammer under en voksenstyret aktivitet. Vi stræber efter Flow- altså at medarbejderne har opstillet rammer, som børnene kan navigere ud fra -herunder selv definere legen/indholdet heraf fordybelse Vores mål med sprog og kommunikation er, at opnå en fælles positiv tilgang til det, ved bla. at have et fælles sæt regler der inkluderer punkter som fx - Vi taler pænt til hinanden - Vi lytter til hinanden - Vi behandler hinanden med respekt Vi evaluerer løbende sammen med børnene på ovenstående punkter både gruppevis og individuelt. En stor del af hverdagen handler om at løse konflikter, og her er sprog og kommunikationen en vigtig faktor for en god konfliktløsning. En god konfliktløsning for os er: -time out -tal sammen - find en løsning i fællesskab. I vores hverdagsaktiviteter tænker vi også den sproglige dimension ind, som fx Ved at give sin kreative kreation (robot) et navn og en historie. Dette udstilles som oftest med produktet. Krop, bevægelse og sundhed: -Vi har en sundhedspolitik, der begrænser brugen af bl.a. sukker. -vi planlægger mange fysiske aktiviteter, hvor glæden ved at røre sig er en vigtig faktor. - vi udnytter skolens faciliteter fuldt ud, for at børnene har mulighed for at bevæge sig. (Skriv tallet for jeres vurdering i dette feltj 1. Vi har en tæt kontakt med distrikt institutionerne. Vi har fælles overleveringes materiale. Pædagogiske ledere i børnehave og skole mødes hver anden måned og drøfter udvikling af overgange. Skolen deltager ved 20

21 netværksmøder, hvor dette skønnes nødvendigt inden skolestart Vi har fælles motionsdag. Daginstitutionerne benytter sig af faglokaler og besøger biblioteket. Daginst.afholder forældremøde for de store børn på skolen med deltagelse af SFO leder. Vi har overleveringes møde for alle børn i deres institutioner. Har besøgsdage for alle indskrevne børn også uden for distrikt. 21

22 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 38% 57% Kommunen, % 65% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 37% 54% Kommunen, % 35% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 43% 38% Kommunen, % 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 75% Kommunen, % 79% Nej Ja, lidt Ja, meget 22

23 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 22% 70% Kommunen, % 20% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 35% 54% Kommunen, % 32% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 39% 12% Kommunen, % 36% 9% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 3,9 4,0 Faglig trivsel 3,6 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 Ro og orden 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

25 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 39% 52% Kommunen, % 42% 48% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 58% 28% Kommune, % 59% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 30% 54% 11% Kommunen, % 32% 51% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 58% 18% Kommunen, % 59% 17% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 25

26 5.1.3 Erfaringer med motion og bevægelse Erfaringer med motion og bevægelse: Bevægelse er skemalagt. Samtidig er bevægelse i undervisningen et indsatsområde på Borgerskolen. Så eleverne bevæger sig næsten i alle fag og lektioner 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,1 4,0 1,8 Skolen, 2013/14 1,2 3,8 1,9 Skolen, 2012/13 1,8 3,9 1,9 Kommunen, 2014/15 3,2 3,6 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,6% Skolen, 2013/ ,6% Skolen, 2012/ ,1% Kommunen, 2014/ ,5% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer Beskrivelsen af skolens arbejde med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer har taget udgangspunkt i nedenstående: Skolerne har fra skoleåret 2013/2013 selv fået rådighed over specialpædagogiske ressourcer (støttemidler, tidl. enkeltintegrationsmidler). Kom her ind på: Hvilke principper, prioriteringer og organiseringsformer har I opstillet for brug og fordeling af jeres ressourcer? Hvorledes har I arbejdet på at skabe fælles forståelse for inklusion og inklusionsfremmende praksis? Hvordan sikrer I, at jeres ressourcepersoner arbejder inklusionsunderstøttende? (viden, vejledning, organisering mv.) Målet med inklusionsteamet er at bidrage til forudsætningerne for inkluderende sociale og faglige fællesskaber på Borgerskolen. I lyset af inklusionsteamets mål er det teamets primære opgave at vejlede, støtte og inspirere børn, lærere, forældre og ledelse til et inkluderende læringsmiljø, hvori det enkelte barn føler sig inkluderet og har succes med at udvikle sine potentialer fagligt, socialt og emotionelt. Vi skal være med til at skabe læringsmiljøer, hvor kerneområderne er inklusion, klasseledelse, undervisningsdifferentiering og læringsmål. Organiseringen: Inklusionsteamet består af 12 lærere og pædagoger, der alle har en individuel profil. Profilen defineres ud fra den enkelte medarbejders spidskompetence. Inklusionsmedarbejderne arbejder som udgangspunkt med sager, der ligger inden for deres særlige kompetenceområder, og de holder sig opdateret inden for netop deres kompetenceområder via artikler, litteratur, kurser, videreuddannelse m.m. Hovedområderne er dansk, matematik, DSA og AKT. Inklusionsteamet har to koordinatorer, der har ansvaret for den daglige ledelse af inklusionsteamet - herunder: Udarbejdelse af procedurer omkring inklusionsteamet, planlægning af inklusionsteamets arbejde, overblik over eksisterende sager, indsamling af skriftlig dokumentation for arbejdet i inklusionsteamet, samarbejde med skolens ledelse, psykologer, ressourcepersoner, oplæg om inklusion, konfliktløsning, klasseledelse o.a. Samarbejdsmodellen: Når der opstår en bekymring for et barn eller en børnegruppe, arbejder vi på Borgerskolen ud fra en samarbejdsstruktur, der skal sikre, at relevante samarbejdspartnere inddrages, når det er hensigtsmæssigt. Niveau 1 - teamet: Den enkelte medarbejder har en bekymring omkring et barn og forsøger at finde en løsning sammen med barnet, barnets forældre og kollegerne i teamet. Sagen kan tages op på et SP-møde, hvor der udarbejdes en handleplan med udgangspunkt i SP-modellen. Teamet finder en løsningsmodel, og handlemuligheder afprøves. Inklusionsteamet tilbyder herefter konsultativt forum, hvis der er behov for det. Konsultativt forum fungerer som et refleksionsrum, hvor nye handlemuligheder i relation til en given sag tydeliggøres gennem dialog. Der arbejdes ud fra en systemisk tankegang, dvs. der spørges ind til barnets relationer ud fra den tanke, at problemer løses med udgangspunkt i barnets omgivelser, snarere end hos barnet selv. Der bruges ca. en 27

28 time pr. sag. Klasselæreren er tovholder i processen på niveau 1. Hvis problemet ikke løses, har klasselæreren ansvaret for, at sagen løftes op på niveau 2. Niveau 2 - inklusionsteamet inddrages: Der responderes inden for 7 dage. Ledelsen orienteres og kan inddrages. Der udpeges en tovholder fra inklusionsteamet. Forældrene skal altid være orienteret om, at deres barn drøftes i inklusionsteamet, og de inddrages naturligvis i processen. Der udarbejdes en handleplan, og handlemulighederne afprøves. Hvis problemet ikke løses, har tovholderen fra inklusionsteamet ansvaret for at løfte sagen op på niveau 3. Niveau 3 - eksterne samarbejdspartnere inddrages Lærerne, pædagogerne, forældrene, inklusionsmedarbejderne, koordinatorerne, ledelsen, psykolog og sagsbehandler kan udgøre den faste kerne i møderne. Relevante ressourcepersoner indkaldes evt. til belysning af sagen. Der findes en løsningmodel, og handlemuligheder afprøves. Hvis det besluttes, at der er behov for mere, end hvad der kan løftes på niveau 3, sikrer lederen sig, at sagen overdrages til rette instans. 28

29 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 82% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 68% 71% 74% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 29

30 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 90% 98% Engelsk Tysk 82% 77% 80% 77% Historie 56% 57% Kristendomskundskab 37% 39% Samfundsfag 51% 60% Matematik 84% 97% Natur/teknik 36% 62% Geografi 54% 62% Biologi 63% 75% Fysik/kemi 85% 100% Idræt 71% 89% Musik 54% 70% Billedkunst 63% 63% Håndværk og design 69% 72% Madkundskab 49% 57% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 30

31 7.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 72% 82% 2. Klasse 63% 90% 3. Klasse 4. Klasse 72% 74% 79% 86% 5. Klasse 68% 77% 6. Klasse 7. Klasse 75% 85% 84% 88% 8. Klasse 9. Klasse 84% 79% 78% 81% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Valgfag Oprettede valgfag i skoleåret 2014/2015? Billedkunst: 27 elever Drama: 21 elever Fodbold (godkendt af kommunalbestyrelsen): 29 elever Fransk: 19 elever Medier med fokus på IT: 20 elever Musik: 16 elever Sport: 24 elever Teknologi: 21 elever Valgfag på ungdomsskolen som skolens elever benytter: Crossfit og dykning: 8 elever Madkundskab: 8 elever Musical: 4 elever Spansk: 3 elever 31

32 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 99% 13,4% 13,3% Skolen, 2013/ % 96% 14,8% 13,9% Skolen, 2012/ % 94% 18,1% 13,4% Kommunen, 2014/ % 19,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Forældresamarbejde Beskrivelsen af skolens arbejde med forældresamarbejde har taget udgangspunkt i nedenstående: Har skolebestyrelsen besluttet principper for skolens forældresamarbejde herunder skolens underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen? Hvis ja hvordan har I inddraget forældrene i og uden for bestyrelsen og skolens medarbejdere i denne proces? Skolebestyrelse har vedtaget principper for skole/hjemsamarbejdet. Vi har derudover udviklet et evalueringsdokument, hvor al den formelle evaluering er rammesat. Derved opnår vi en ensartethed i tilbagemelding til forældrene om elevernes udbytte, da alle medarbejdere er forpligtet på at leve op til de rammer. Vi har f.eks. valgt at alle klasser tager de frivillige nationale test, der ligger i efteråret, og vi har tydelig struktur omkring opfølgningen på klasser, der præsterer mindre godt. Vi inddrager bestyrelsen i ad hoc opgaver, hvor samarbejdet er særligt nødvendigt - bl.a. har vi et samarbejde omkring vores kantine, hvor der arbejdes med udbud, struktur, priser, udvikling m.v. Vi har månedlige morgenkaffe, hvor alle forældre kan komme og have en mere uformel dialog med ledelsen. Derudover inviterer vi repræsentanter for bestyrelse/forvaltning/direktion med, så der kan skabes relationer og udveksles idéer og synspunkter. 32

33 7.2.3 Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere Beskrivelsen af skolens arbejde med samarbejde mellem det pædagogiske personale og lærernehar taget udgangspunkt i nedenstående: Beskriv hvordan I har organiseret og ledelsesmæssigt understøttet samarbejde mellem lærere Hvor stor andel af den understøttende undervisning varetages af pædagogisk personale fra SFOen? og pædagogisk personale. (Angiv andel i % og tilføj evt. begrundelse for prioriteter) Hvor stor andel af den understøttende undervisning varetages af pædagogisk personale fra klubben? (Angiv andel i % og tilføj evt. begrundelse for prioriteter) Har I prioriteret fælles mødetid eller prioriteret andre metoder for medarbejderne til samarbejde om den understøttende undervisning? Ja eller nej, Begrund evt.: Efter at kurset pædagogfagligheden i skolen er gennemført for ca. 80 SFO- og klub pædagoger, har I så nu oplevelsen af at den understøttende undervisning, som pædagogerne varetager lever op til lovens formål med den understøttende undervisning? Ja eller nej og bekskriv evt., hvad I ser som tegn på dette. Beskriv evt. hvad I mener, der ellers skal til? I gruppeordningen varetages UUV 100% af det pædagogiske personale. Denne prioritering er foretaget ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. De områder, som UUV dækker, er områder, hvor pædagogernes kompetencer i høj grad er gældende. Hvor stor andel af den understøttende undervisning varetages af pædagogisk personale fra klubben? (Angiv andel i % og tilføj evt. begrundelse for prioriteter) 36% af den understøttende undervisning fra 7. klassetrin og op varetages af pædagogisk personale fra klubben Impulsen. I hver klasse er der tilknyttet en pædagog. Har I prioriteret fælles mødetid eller prioriteret andre metoder for medarbejderne til samarbejde om den understøttende undervisning? Ja eller nej, Begrund evt.: Ja, vi har lagt fast mødetid for både lærere og pædagoger hver onsdag kl Denne tid bruges både til teammmøder, afdelingsmøder og fællesmøder for hele personalet. Efter at kurset pædagogfagligheden i skolen er gennemført for ca. 80 SFO- og klub pædagoger, har I så nu oplevelsen af at den understøttende undervisning, som pædagogerne varetager lever op til lovens formål med den understøttende undervisning? Ja eller nej Begrund evt.: Medarbejdere på Borgerskolen har ikke været kursus. 33

34 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Borgerskolen er i denne omgang ikke blevet pålagt at udarbejde en handleplan. Skal vi have fokus på en læseindsats 34

35 1