Internationale projekter og partnerskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationale projekter og partnerskaber"

Transkript

1 Internationale projekter og partnerskaber Retningslinjer for Projektpuljen og Mena puljen

2 Internationale projekter og partnerskaber Retningslinjer for Projektpuljen og Mena puljen

3 Om DUF Hvad er DUF? DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en service- og interesseorganisation, som arbejder for at fremme børn og unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Siden sin oprettelse i 1940 har DUF arbejdet for at styrke unges vilkår og medbestemmelse og for, at de gennem et aktivt foreningsliv tilegner sig demokratiske værdier som respekt for andre, samtale og dialog samt ansvar for hinanden. DUFs medlemmer DUF repræsenterer 70 landsdækkende danske børne- og ungdomsorganisationer og har omkring medlemmer, knap 5000 lokalforeninger og over frivillige. Knap halvdelen af den danske befolkning er eller har været medlem af en ungdomsorganisation, som DUF repræsenterer. DUFs medlemmer laver samfundsengagerende aktiviteter for børn og unge og beskæftiger sig med blandt andet ungdomspolitik, spejderarbejde, religion, miljø, ungdomsklubber, teater, udveksling og internationale projekter. Det gør DUF DUFs sekretariat har omkring 35 ansatte og ligger i København. Sekretariatet laver kurser for foreningsaktive, tilbyder rådgivning til medlemsorganisationerne, arbejder for børn og unges gode rammer i foreningslivet, støtter foreningernes internationale arbejde og varetager foreningslivets interesser over for politikere og myndigheder. Derudover uddeler DUF omkring 140 millioner kroner om året til sine medlemmer. Pengene kommer blandt andet fra danskernes tips- og lottospil, EU og ministerier, herunder Udenrigsministeriet og DANIDA. Ansvarlig: International afdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd Redaktion: Helene Horsbrugh, Helle Q. Joensen og Sidsel Koordt Vognsen Foto: Mikal Schlosser Layout: grafiliokus.dk Tryk: Christensen Grafisk

4 Indhold SÅDAN KOMMER I I GANG... 4 SÅDAN bruger i retningslinjerne INTERNATIONALE PROJEKTER HISTORISKE RØDDER... 8 RETTIGHEDSBASERET TILGANG TIL UDVIKLING 9 2. PULJERNES FORMÅL UDVIKLINGSTREKANTEN 12 TVÆRGÅENDE KRAV TIL PROJEKTET PARTNERSKABER OG BÆREDYGTIGHED PRINCIPPER FOR VALG AF PARTNERE 19 SAMARBEJDE MED POLITISKE PARTIER OG RELIGIØSE ORGANISATIONER 21 AT SKABE BÆREDYGTIGE FORANDRINGER 23 MONITORERING OG EVALUERING SYV PROJEKTTYPER Partneridentifikation 29 Forundersøgelse 30 Pilotprojekt 31 Partnerskabsprojekt 32 Partnerskabsudvikling 35 Ungdomslederudveksling 36 netværksaktivitet FORMELLE KRAV OG REGLER FOR STØTTE Hvem kan søge? 40 Hvor i verden? 40 Hellere mennesker end mursten 41 Støtte til danskeres rejseaktiviteter 42 Handicapkompensation SÅDAN VURDERES PROJEKTET EFTER BEVILLINGEN...46 Før projektstart 46 Under projektet 46 Ved projektafslutning Indberetning af problemer eller uregelmæssigheder ORDLISTE... 49

5 SÅDAN KOMMER I I GANG Når I har fået en god ide til et internationalt projekt, er I allerede godt i gang. Nu venter arbejdet med at skrive ansøgningen, så jeres idé kan blive til virkelighed. Vær nysgerrige og åbne og tag gerne DUF med på råd lige fra start. Retningslinjerne for DUFs internationale puljer er jeres første og vigtigste redskab til at komme godt fra start med jeres internationale projekt. Orientér jer grundigt i retningslinjerne, når I udvikler jeres projektide, og brug dem som opslagsværk gennem hele projektet. Det er vigtigt, at I udvikler projektet i tæt samarbejde med jeres partner. Husk desuden at overholde tidsfrister og krav til ansøgningen. DUF giver gode råd hele vejen I og jeres partnerorganisation har selv ansvaret for, hvordan jeres ansøgning forberedes og formuleres. Men der er gode råd og vejledning at hente fra DUFs internationale konsulenter hele vejen fra jeres første idé til den endelige ansøgning. DUFs internationale konsulenter har erfaring i internationalt projektarbejde og projektmetoder, og de har kendskab til de lande, DUFs medlemsorganisationer arbejder i. Vi kan rådgive jer via mail, telefon eller ved et møde hos os eller jer. DUFs rådgivning er målrettet specifikt til jer Ansøgningsfrister og krav Der er fem årlige ansøgningsfrister til DUFs internationale puljer: 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. september og 1. november. DUF skal have ansøgningen senest kl på ansøgningsdagen. Ansøgning om Netværksaktivitet behandles løbende, der er ingen ansøgningsfrist. Ansøgningen skal sendes pr. mail til henholdsvis eller Underskrifter på ansøgningerne fra en tegningsberettiget fra begge organisationer skal scannes ind og vedhæftes mailen (med undtagelse af ansøgning om partneridentifikation). I skal altid søge via et standardansøgningsskema. Der findes et for hver af de syv projekttyper, og de kan downloades på duf.dk. Alle ansøgninger skal indsendes på engelsk med undtagelse af ansøgninger til en partneridentifikation, som gerne må indsendes på dansk. Alle ansøgninger skal indeholde et budget. Retningslinjerne træder i kraft 1. april Projekter, der er igangsat under de gamle retningslinjer og rapporteringskrav, kører fortsat herunder. Lad jer ikke slå ud af det særlige projektsprog. I ordlisten i kapitel 9 kan I finde en forklaring på de vigtigste ord og begreber. 4

6 og tager udgangspunkt i jeres behov og erfaringer som projektgruppe. Vi kan blandt andet hjælpe jer med at: finde en partnerorganisation, hvis I ikke allerede har en forstå retningslinjerne for DUFs internationale puljer finde ud af, om I er på rette vej i forhold til retningslinjerne for eksempel kan vi være med til at sikre, at jeres projekt lever op til det overordnede formål og de tværgående krav for puljerne omsætte jeres ideer til klare mål med succeskriterier for den forandring, projektet skal skabe lave en partnerskabsaftale for samarbejdet læse projektudkastet og give faglige indspark hertil én gang, inden I indsender det tænke over næste skridt, når I har afsluttet et projekt og skal videre. Kontakt DUF Ring til DUF på tlf Send en mail til eller Find DUFs internationale konsulenter på duf.dk Værktøjskassen og manualer DUF har udarbejdet en række nyttige redskaber, som kan hjælpe jer godt på vej med jeres projekt. Alle DUFs manualer findes på engelsk, så de kan bruges i samarbejde med jeres partnerorganisation, og de kan bestilles og downloades fra DUFs hjemmeside duf.dk DUFs værkstøjskasse er fuld af gode råd, som vi anbefaler jer at bruge, når I skal i gang med at udarbejde jeres projekt. Her finder I nyttig viden om kontekstanalyse, projektdesign, rettighedsbaseret tilgang til udvikling og meget mere. I DUFs økonomistyringsmanual finder I de formelle krav til økonomistyring af jeres projekt, og I kan blive klogere på alt fra budgetlægning til regnskab, der er en del af økonomistyringen i et internationalt projekt. DUFs guide til ungdomslederudveksling er et særligt redskab til jer, der overvejer at tilknytte ungdomsledere til jeres projekt. 5

7 unge fra DUFs medlemsorganisationer arbejder sammen med unge fra MENA-regionen og udviklingslandene, er det berigende for alle parter. Det er sjovt og lærerigt at gøre en forskel sammen med andre unge. Og et bredt udsyn, kendskab til andre kulturer og nye venskaber er værdifuld bagage at Når have med sig! Signe Bo, Formand, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd

8 SÅDAN BRUGER I RETNINGSLINJERNE 1: INTERNATIONALE PROJEKTER HISTORISKE RØDDER I retningslinjernes første kapitel får I en introduktion til historikken og målsætningerne bag DUFs internationale arbejde. DUF holder løbende fyraftensmøder, kurser og seminarer i Danmark og udlandet, som kan være relevante for jeres internationale arbejde. Hold jer opdateret på duf.dk 2: PULJERNES FORMÅL For at få støtte skal jeres projekt leve op til det overordnede formål for DUFs internationale puljer. I bliver introduceret til Udviklingstrekanten og en række tværgående krav omkring børn og unges indflydelse, frivillighed og kønsligestilling. 3: PARTNERSKABER OG BÆREDYGTIGHED Her kan I læse alt om, hvordan I vælger partner, skaber gode partnerskaber og bedst sikrer, at jeres fælles projekt bliver bæredygtigt og kan leve videre efter projektet er afsluttet. Religiøse organisationer og politiske partier er særskilt behandlet i dette kapitel. 4: SYV PROJEKTTYPER Gennem DUFs internationale puljer kan I søge støtte til syv forskellige projekttyper. Læs mere om hver enkelt projekttype her. 5: FORMELLE KRAV OG REGLER FOR STØTTE I dette kapitel kan I blive klogere på de formelle krav og regler, der knytter sig til DUFs internationale puljer. Læs for eksempel om, hvilke organisationer der kan søge støtte, danskeres rejseaktiviteter, og hvor i verden projekterne kan foregå. 6: SÅDAN VURDERES PROJEKTET Jeres projekt vurderes ud fra seks parametre, som I kan læse mere om her. I kan også læse om sagsbehandling og processen, fra I indsender jeres ansøgning, til I får svar fra DUF. 7: EFTER BEVILLINGEN Her kan I læse om kravene til administrationen af jeres projekt, efter støtten er bevilget. 8: INDBERETNING AF PROBLEMER ELLER UREGELMÆSSIGHEDER Når I indgår en kontrakt med DUF, forpligter I jer på at efterleve Udenrigsministeriets klausul om antikorruption. Læs mere om den i kapitlet her. 9: ORDLISTE Her finder I en ordliste med forklaringer på de vigtigste ord og begreber, I møder gennem arbejdet med jeres internationale projekt. I kan bruge den løbende som opslagsværk og til at sikre, at I og jeres partnere taler samme projektsprog. 7

9 1 INTERNATIONALE PROJEKTER HISTORISKE RØDDER DUF arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Da DUF i 1940 så dagens lys dengang under navnet gælder både i landenes formelle institutioner som parlamenter og distriktsråd og i foreningslivet. Dansk Ungdomssamvirke skete det som reaktion mod de autoritære tendenser, der vandt indpas i store dele af Europa. Stifterne ville vise, at de trods politiske uenigheder havde noget til fælles: De ville fastholde og udbygge deltager aktivt i demokratiske processer i foreningerne og I DUFs optik sker der en demokratisk dannelse, når unge demokratiet. andre organiseringer. Unge lærer at træffe beslutninger og tage ansvar for sig selv og andre unge i forpligtende fællesskaber om projekter, de brænder for. Samtidig mener DUF, Målet var at oplyse, engagere og oplære unge til at være demokratiske borgere og det var i de forpligtende og frivillige fællesskaber, de så grundlaget for at styrke de un- at et stærkt foreningsliv i sig selv er et demokratisk gode. ges viden om og engagement i demokratiet. DUF støtter unges globale samfundsengagement gennem internationale partnerskaber. DUF rådgiver og tilbyder læringsaktiviteter, der kan styrke jeres internationale I dag, mere end 70 år senere, arbejder DUF stadig for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet samarbejde og I kan søge støtte fra DUFs to internationale puljer til projekter mellem jeres organisation og en både i Danmark og ude i verden. DUFs vision er en verden, hvor demokrati er en livsform for alle unge, uanset partner i udviklingslandene eller MENA-regionen. hvor de bor, og hvor unge har reel indflydelse på deres eget liv og det samfund, Et effektivt folkestyre skal (..) understøttes af et slagkraftigt de lever i. For DUF handler civilsamfund. Vi vil støtte udviklingen af stærke og uafhængige demokrati ikke bare om stycivilsamfund (...). Vi vil bidrage til at styrke unges organisering reformer og formel indflydelse, men ligeså meget om og anerkende unge som bærende samfundsaktører en livsform, hvor dialog ned- Fra Retten til et bedre liv, Danmarks strategi for udviklingssamarbejde bryder fordomme og skaber større gensidig forståelse mellem mennesker. DUFs internationale arbejde I store dele af verden er unges demokratiske medbestemmelse langtfra en realitet. Unge under 30 år udgør den største del af befolkningen i de fleste af udviklingslandene samt landene i Mellemøsten og Nordafrika. Alligevel er unge voldsomt underrepræsenterede dér, hvor beslutningerne træffes det DUFs internationale puljer DUFs to internationale puljer, Projektpuljen og MENA Puljen, er finansieret af henholdsvis DANIDA og Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet, og er begge underlagt Danmarks udviklingspolitik. Puljerne støtter projekter mellem DUFs medlemsorganisationer og deres partnerorganisationer i udviklingslandene samt Mellemøsten og Nordafrika. 8

10 Rettighedsbaseret tilgang til udvikling DUFs internationale arbejde er baseret på en rettighedsbaseret tilgang. Ud fra denne tilgang ses fattigdom og ulighed som et resultat af uretfærdigheder og skæve magtstrukturer i et samfund. dagsordenen, beskriver problemerne og giver bud på løsninger, så fremtidig udvikling er drevet af aktive unge og ikke bare bliver aktiviteter for unge. Fokus er ikke kun på menneskers umiddelbare behov, men i højere grad på årsagerne til fattigdom og ulighed ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv. Ved at arbejde med de bagvedliggende årsager til problemerne sikrer man i højere grad, at der skabes langsigtede og bæredygtige løsninger. Den rettighedsbaserede tilgang sætter menneskets myndighed og selvbestemmelse i fokus; det handler om at skabe positive og varige forandringer sammen med mennesker og ikke blot for mennesker. I DUF arbejder vi med børn og unges rettigheder navnlig retten til at deltage i og øve indflydelse på vores samfund både i Danmark og globalt. Det gør vi gennem partnerskaber, hvor unge fra danske foreninger sammen med unge fra udviklingslande eller MENA-regionen sætter rammer og mål for den forandring, de sammen vil skabe. På den måde bidrager vi til, at det er unge selv, der sætter Udgangspunkt i menneskerettighederne Udgangspunktet for den rettighedsbaserede tilgang er det system af menneskerettigheder, som er bygget op i verden efter afslutningen af anden verdenskrig. I de internationale konventioner er der rodfæstet en række rettigheder, som skal give det enkelte menneske frihed til at leve et liv uden undertrykkelse og udnyttelse. Rettighederne er blandt andet skrevet ned i FNs universelle menneskerettighedsdeklaration, FNs konvention om Barnets Rettigheder og CEDAW-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Rettigheds- og ansvarshavere Den rettighedsbaserede tilgang har i projektplanlægningen fokus på forholdet mellem rettighedshavere (rights-holders) og ansvarshavere (duty-bearers). På den måde kan man sikre, at de myndigheder, beslutningstagere og individer, som har ansvar for, at rettigheder ikke krænkes, stilles til ansvar for at efterleve deres forpligtelser det kan for eksempel være at sikre skolegang til børn eller kvinders ret til at stemme. 9

11 2 PULJERNES FORMÅL Ungdomsorganisering og indflydelse DUFs internationale puljer skal styrke unges organisering og deres muligheder for at øve indflydelse på egne samfund. Børn og unge står stærkere, når de står sammen om de forandringer, de ønsker for deres samfund, og samtidig er et aktivt foreningsliv i sig selv et demokratisk gode. Det betyder helt konkret, at alle projekter, som støttes af Projektpuljen og MENA Puljen, skal bidrage til det overordnede formål: At ungdomsorganisationer i udviklingslandene og MENA-regionen får styrket kapacitet og øget indflydelse på de samfund, de indgår i. DUFs internationale puljer støtter partnerskaber mellem DUFs medlemsorganisationer og organisationer i MENAregionen og udviklingslandene. Disse kan enten være etablerede ungdomsorganisationer eller unge, der er i færd med at etablere en selvstændig ungdomsorganisation eller en ungdomsafdeling i en eksisterende organisation. Sådan skaber I forandring Jeres projekt skal skabe positive og konkrete forandringer. Når I udvikler jeres projekt sammen med jeres partner, skal I derfor beskrive, hvordan jeres projektaktiviteter gør en konkret forskel for børn og unge, partnerorganisationen og i samfundet. For at opnå resultater sammen med unge i udviklingslandene og MENA-regionen er det nødvendigt at gennemtænke, hvad der skaber den største forandring. 10

12 Historisk set har udviklingsarbejdet bevæget sig fra at levere direkte serviceydelser, for eksempel at bygge skoler eller sikre vandforsyning, til at fokusere på at gøre mennesker i stand til selv at blive selvforsørgende og løse egne problemer. I dag ved man, at fattigdom og ulighed sjældent skyldes ressourcemangel, men snarere har rødder i ulige magtstrukturer og diskrimination. Det er dog stadig vigtigt at arbejde med menneskers egen evne til at løse deres problemer. 11

13 UDVIKLINGSTREKANTEN DUFs erfaring med internationalt arbejde viser, at projekterne har størst effekt, når der er et samspil mellem: udvikling og kapacitetsopbygning i organisationen fortalervirksomhed for børn og unges rettig heder aktiviteter målrettet børn og unges deltagelse og indflydelse. Jeres projekt skal derfor forholde sig til disse tre komponenter. DUF bruger Udviklingstrekanten 1 som et redskab til at forstå samspillet og diskutere sammenhængen mellem jeres mål og de projektaktiviteter, der skal sikre, at I når jeres mål. Udviklingstrekanten viser, at de tre ben i internationale projekter udgør en helhed, og at de spiller sammen og forstærker hinanden. Vægtningen mellem de tre ben i trekanten kan være forskellig den afhænger af det konkrete projekt, konteksten og jeres og partnerorganisationens kompetencer, værdier og jeres fælles visioner. I skal ikke nødvendigvis arbejde med alle ben i et projekt, men I skal forholde jer til, hvorfor I vægter nogle ben i trekanten fremfor andre for at nå jeres mål. Eksempel Det er DUFs erfaring, at børne- og ungeaktiviteter og organisationsudvikling ofte er en forudsætning for at kunne lave succesfuld fortalervirksomhed for at få opfyldt rettigheder. Ligeledes kan veludført og vellykket fortalervirksomhed også styrke organisationens opbakning og kapacitet yderligere og forbedre muligheden for at lave flere aktiviteter og få lokale myndigheder eller andre beslutningstagere til at påtage sig et ansvar. Et eksempel på denne sammenhæng er udviklingen i samarbejdet mellem International Medical Cooperation Committee (IMCC) og de medicinstuderendes organisation i Rwanda, MEDSAR. IMCC og MEDSAR har samarbejdet siden Fra fokuserede partnerskabet på at styrke MEDSARs organisatoriske kapacitet til at udføre projekter herunder projekter med fokus på seksualundervisning og undervisning i familieplanlægning. Partnerskabsprojektet fra fokuserede på MEDSARs kapacitet til at udføre seksualundervisning og undervisning i familieplanlægning. Undervisningsmetoderne skabte resultater og aktiviteterne nåede bredt ud - og var med til at sikre MEDSAR anerkendelse og opbakning fra lokale myndigheder og skoler. Dette projekt lagde også et fundament for at lave fortalervirksomhed der blev afholdt kurser og lavet arbejdsgrupper med fokus på fortalervirksomhed. IMCC og MEDSARs nye projekt, der løber fra , bygger videre på det tidligere projekt. Der er fortsat fokus på at levere effektiv seksualundervisning. Samtidig dokumenteres metoderne og resultaterne af MEDSARs seksualundervisning, så eksempler og cases kan bruges til fortalervirksomhed. Målet er at påvirke de lokale myndigheders implementering af seksualundervisning, så undervisningen når ud til flere, og kvaliteten øges. 1 Udviklingstrekanten er udviklet af Fagligt Fokus i DUF har tilpasset modellen, så den passer til det internationale arbejde mellem DUFs medlemsorganisationer og partnerorganisationer. 12

14 organisationsudvikling Samtidig er en stærk organisatorisk kapacitet vigtig for planlægningen og kvaliteten af aktiviteterne. Børne- og ungeaktiviteter styrker organisationens legitimitet og inddrager og ansvarliggør frivillige. Aktiviteterne giver viden om de børn og unge, der deltager, og det faglige område, der arbejdes med. God organisatorisk kapacitet danner grundlag for gennemtænkt og veludført fortalervirksomhed. Vellykket fortalervirksomhed kan styrke organisationens anerkendelse og lokale netværk. børne- og ungeaktiviteter Børne- og ungeaktiviteter kan styrke jeres viden og bidrage til effektiv fortalervirksomhed, der kan føre til, at beslutningstagere forbedrer børn og unges vilkår. Fortalervirksomhed bygger på indsigt i målgruppens reelle behov og kan skabe varige positive forandringer for jeres målgruppe. Fortalervirksomhed 13

15 Organisationsudvikling Er jeres projekt med til at skabe en varig positiv forandring i organisationen og gøre den stærkere? fastholde frivillige eller at styrke ansatte og medlemmers muligheder for at gennemføre organisationens arbejde. I DUF definerer vi organisationsudvikling som planlagte og bevidste processer, der skal skabe en varig positiv forandring i organisationen. Det kan for eksempel være at opbygge mere demokratiske strukturer eller styreredskaber, udvikle strategier og uddannelsesprogrammer, Organisationsudvikling er primært en proces, hvor I har fokus indad og arbejder med de interne forhold i organisationen. Eksempler på organisationsudvikling Facilitere workshops, hvor I diskuterer, hvordan partnerorganisationen kan styrke medlemsdemokratiet. Erfaringsudveksle om, hvordan partnerorganisationen kan øge sin medlemsbase, tiltrække nye frivillige, forbedre intern og ekstern kommunikation med mere. Sparring mellem jer og partnerorganisationen, om hvordan I kan styrke jeres organisatoriske kapacitet til at opnå bedre resultater på jeres børne- og unge aktiviteter eller fortalervirksomhed. Fortalervirksomhed Er jeres projekt med til at tale børn og unges sag over for det politiske system, andre beslutningstagere og/eller i den brede offentlighed? Fortalervirksomhed er en planlagt, målrettet indsats for at tale for eller øve indflydelse på en sag med det formål at skabe varige, positive forandringer i samfundet. Det kan ske ved at påvirke beslutningstagere til at forbedre unges livsvilkår ved at ændre lovgivning, praksis, ressourcefordeling eller lignende. Fortalervirksomhed kan enten ske på vegne af andre eller ved at styrke en bestemt målgruppe i at tale sin egen sag. Fortalervirksomhed er først og fremmest en proces, hvor I vender blikket udad og arbejder målrettet på at forbedre forholdene uden for organisationen. Eksempler på fortalervirksomhed Påvirke ledere i lokalsamfundet, for eksempel kirkeledere eller skoleledere, til at bakke op om jeres sag. Holde møder med politikere på lokalt eller nationalt niveau for at påvirke dem til at handle på den problemstilling, jeres projekt beskæftiger sig med. Lave en kampagne, der engagerer offentligheden i at skabe den forandring, dit projekt søger at opnå. Kontakte journalister og medier for at gøre dem interesseret i jeres budskab og sætte det på dagsordenen. 14

16 Børne- og ungeaktiviteter Er jeres børne- og ungeaktiviteter baseret på målgruppens behov? Er de tænkt sammen med organisationsudvikling og fortalervirksomhed, og bidrager de til at nå projektets overordnede mål? Børne- og ungeaktiviteter er jeres projekts bidrag til partnerorganisationen eller lokalsamfundet, der underbygger projektets overordnede formål. Aktiviteterne kan være alt fra hjælp til at afprøve nye metoder i børne- og ungearbejdet, lave manualer eller holde kurser for partnerorganisationens medlemmer og/eller børn og unge i lokalområdet. Aktiviteterne skal være en del af eller et udgangspunkt for at arbejde med organisationsudvikling og fortalervirksomhed og de skal underbygge og bidrage til at nå projektets mål. I kan derfor ikke basere jeres projekt på børne- og ungeaktiviteter alene. Jeres børne- og ungeaktiviteter skal tage udgangspunkt i organisationens og målgruppens behov. I kan for eksempel lave aktiviteter for børn og unge, som gør en forskel for dem som målgruppe og samtidig giver jer en forståelse af deres behov. Den viden kan I bruge til at tale børn og unges sag over for lokale myndigheder, og jeres aktiviteter kan her bidrage til, at I får opbakning og støtte fra lokalsamfundet. Aktiviteterne kan også være træning eller workshops for unge, som ruster organisationen til på sigt at kunne gøre et bedre arbejde for børn og unge. Børne- og ungeaktiviteter er primært aktiviteter for og med børn og unge. De kan både rette sig mod unge frivillige i organisationen og børn og unge uden for organisationen. Eksempler på børne- og ungeaktiviteter Undervise, træne og afholde workshops for at opbygge viden og/eller styrke kompetencer blandt børn og unge eller deres ledere. Opstarte en lektiecafé, ungdomsklub, spejdergruppe med mere. Afholde et seminar, der retter fokus på børn og unges deltagelse i samfundet, hvor børn og unge er med til at planlægge og gennemføre seminaret. 15

17 TVÆRGÅENDE KRAV TIL PROJEKTET DUFs internationale arbejde hviler på tre tværgående krav, som jeres projekt skal integrere i analysen af konteksten og i projektdesignet: Børn og unges indflydelse, deltagelse og rettigheder Frivillighed Kønsligestilling Børn og unges indflydelse, deltagelse og rettigheder Børn og unge er den primære målgruppe for DUFs internationale arbejde. Børn og unge udgør en stor samfundsressource, som desværre ofte bliver ignoreret, marginaliseret eller sat uden for indflydelse. Derfor skal jeres projekt arbejde aktivt med at styrke børn og unges rettigheder, aktive deltagelse og indflydelse. På organisationsniveau skal jeres projekt sikre, at børn og unge bliver inddraget aktivt i planlægning og implementering af projektet, herunder også i organisationens beslutningsprocesser. På samfundsniveau skal den langsigtede effekt af jeres projekt bidrage til at styrke unges stemme og indflydelse i samfundet generelt. Frivillighed Frivillighed bygger på lyst, engagement, fællesskaber, ansvarsfølelse og begejstring og det er et vigtigt element i et aktivt foreningsliv. Formålet med at fremme en frivillighedskultur er at styrke det samfundsansvar og -engagement, som i sidste ende udgør fundamentet i et demokrati. I skal beskrive den lokale frivillighedskultur i partnerorganisationen og samfundet og på den baggrund forholde jer til, hvordan I gennem projektet kan fremme det frivillige engagement. I skal forklare, hvilken rolle de frivillige spiller i organisationen og undersøge deres muligheder for indflydelse. Hvordan sikrer I, at børn og unge har indflydelse på projektaktiviteterne? Og hvordan arbejder jeres projekt aktivt med at styrke unges indflydelse i det omgivende samfund? Hvordan er jeres projekt med til at involvere og engagere frivillige i både Danmark og udviklingslandene eller MENA-regionen? Og hvordan arbejder jeres projekt med at styrke de frivilliges indflydelse i organisationen? 16

18 Kønsligestilling Lige muligheder for mænd og kvinder er et væsentligt element i ethvert demokrati. I mange samfund er der ulige magtstrukturer, som diskriminerer borgere på baggrund af deres køn. Samtidig er der forskellige forventninger og funktioner knyttet til det at være dreng/pige og mand/ kvinde, der påvirker mulighederne for deltagelse og indflydelse. Det drejer sig især om kvinder og piger, der bliver frataget grundlæggende rettigheder men drenge og mænd kan også opleve pres og barrierer knyttet til deres køn. Kønsroller og magtstrukturer findes i foreningslivet, på arbejdsmarkedet, i politik og i familien. Det er derfor vigtigt, at I undersøger, hvilke barrierer der er for begge køn og I skal i jeres partnerskab arbejde aktivt for at sikre reelle og lige muligheder for begge køn i projektaktiviteterne. Husk derfor: I skal analysere mænd og kvinders roller, behov og muligheder for at deltage og få indflydelse på både organisatorisk og samfundsmæssigt niveau. I skal redegøre for, hvordan jeres projekt sikrer lige og reelle muligheder for begge køns deltagelse i, udbytte af og indflydelse på projektaktiviteterne. I skal også redegøre for, hvordan jeres projekt bidrager til at skabe lige og reelle muligheder for at både mænd og kvinder kan deltage i organisationens arbejde og få indflydelse i organisationen. Tjekliste: Overordnede krav til projektansøgningen Bidrager jeres projekt til at opfylde formålet med puljerne? Redegør jeres projektansøgning for samspillet mellem de tre ben i Udviklingstrekanten organisationsudvikling, fortalervirksomhed og børne- og ungeaktiviteter? Er de tre tværgående krav integreret i jeres projekt? Brug værktøjskassen Her finder I værktøjer til at analysere børn og unges muligheder for deltagelse og indflydelse, kønsroller og relationer og der er redskaber til at arbejde med organisationsudvikling og fortalervirksomhed. Find værktøjskassen på duf.dk. Hvordan sikrer I, at både mænd og kvinder har lige og reelle muligheder for at deltage og få indflydelse på projektaktiviteterne? Og hvordan forholder jeres partnerskab sig til samfundets ulige magtstrukturer mellem kønnene? 17

19 3 PARTNERSKABER OG BÆREDYGTIGHED Partnerskaber respektfuldt samarbejde og forankring For at et projekt kan få støtte gennem DUFs internationale puljer, skal det gennemføres i partnerskab mellem en eller flere af DUFs medlemsorganisationer og en eller flere partnerorganisationer i MENA-regionen eller udviklingslandene. Andre organisationer kan inkluderes i et samarbejde, men det er vigtigt, at I indgår formelt partnerskab med én eller flere organisationer. Projekterne gennemføres i partnerskaber for at skabe langsigtede samarbejdsrelationer fremfor kortsigtede projektaktiviteter. Gevinsten ved et partnerskab er, at jeres organisation har en samarbejdspartner, som kender de lokale forhold. På den måde får I direkte adgang til information om forholdene for børn og unge, om den lokale foreningskultur og om de udfordringer, der er for at skabe lige muligheder for drenge og piger, mænd og kvinder. Startskud til et godt partnerskab Når I bygger et partnerskab op fra bunden, er det vigtigt, at I gør jer nogle konkrete overvejelser om, hvad der kan gøre det stærkt og levedygtigt. Et godt match bygger på grundige overvejelser og ærlige samtaler om, hvad I som organisationer brænder for, og hvilke positive og varige forandringer I gerne vil være med til at skabe for børn og unge. Hvis partnerskabet skal give mening, skal jeres organisationer have noget til fælles, som I kan arbejde sammen om. Derudover er det vigtigt, at I undersøger, hvordan en kommende partner er organiseret. Et partnerskab, der passer Kend jeres partner For at I får det bedst mulige samarbejde og resultat er det afgørende, at I er bevidste og taler åbent om de behov og ønsker, I hver især har. Hvilke værdier bygger I på som organisationer? Hvad ønsker I at få ud af projektet, og hvad kan I lære af det? Hvad kan I bidrage med? Imødekommer I hinandens ønsker og behov? Når I som dansk organisation skal finde den rette partner, er det vigtigt, at I overvejer følgende: Hvordan ledes organisationen? Har den aktive lokale frivillige? Og har de indflydelse på aktiviteterne og organisationen? Hvordan finansieres organisationen? Har den andre indtægter, partnerskaber og donorer? Hvordan organiseres aktiviteterne for organisationens målgruppe? Hvem står for aktiviteterne? 18

20 Principper for valg af partnere Jeres partnerorganisation skal have hjemme i enten MENA-regionen eller udviklingslandene, og den skal ligesom jeres organisation have fokus på børn og unge. Jeres partnerorganisation skal: Være en organiseret gruppe med demokratisk styring Jeres partnerorganisation skal være en forening, institution, sammenslutning eller organisation, som arbejder ud fra demokratiske principper og har gennemsigtige strukturer og beslutningsprocesser. Det betyder også, at organisationens ledelse ikke må være fuldstændigt uden for demokratisk kontrol. Jeres projekt kan også have som mål at arbejde aktivt med demokratisk organisationsudvikling. Arbejde ikke-diskriminerende De må altså ikke diskriminere en bestemt etnisk, religiøs, politisk eller anden gruppe i samfundet. Have børn og unge som målgruppe Partnerskabsorganisationen skal have børn og unge som målgruppe og skal samtidig give dem reel indflydelse i organisationen med mindre der er tale om en organisation, som udelukkende har børn som målgruppe. Jeres projekt kan også have som mål at arbejde aktivt med at sikre børn og unges indflydelse i organisationen. Have kapacitet til at gennemføre projektet I skal vælge en partnerorganisation, som har ressourcerne til at gennemføre projektets forskellige aktiviteter i samarbejde med jer. Hvis der er tvivl om partnerens kapacitet til at administrere projektet, kan I overveje at inddrage én eller flere andre organisationer i projektet. Arbejde non-profit. Et sidste vigtigt element er princippet om projektets forankring og kendskab, som gælder for begge jeres organisationer: DUF kan kun støtte projekter, som er forankret i begge organisationer. DUF kan altså ikke støtte partnerskaber og uafhængige projektgrupper, som kun har en minimal tilknytning til hovedorganisationen. For at sikre den brede forankring i organisationerne er det vigtigt, at så mange som muligt deltager i partnerskabet og får kendskab til projektaktiviteterne. Derfor forpligter I jer på at informere om projekterne og de resultater, I op- når som minimum i jeres egne organisationer, men også gerne i den brede offentlighed. I skal også undersøge, hvordan I kan tage ved lære af samarbejdet og aktivt bruge det i jeres egne organisationer. 19

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Projektpuljen og MENA-DK Puljen

Projektpuljen og MENA-DK Puljen Projektpuljen og MENA-DK Puljen Retningslinjer Hvad er DUF? DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er service- og interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer - et fællesskab med over 600.000 unge.

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

UNG i UDVIKLING: DUFs Internationale Strategi for Udviklingslandene og Mellemøsten/Nordafrika 2010-2015

UNG i UDVIKLING: DUFs Internationale Strategi for Udviklingslandene og Mellemøsten/Nordafrika 2010-2015 UNG i UDVIKLING: DUFs Internationale Strategi for Udviklingslandene og Mellemøsten/Nordafrika 2010-2015 1 Indhold DUFs internationale arbejde i MENA-regionen og udviklingslandene... 3 Vision... 3 Mission...

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter

Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter Hvad er DUF? DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er service- og interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer et fællesskab med over 600.000

Læs mere

DUFs kurser efteråret 2010. Kurser, seminarer og fyraftensmøder

DUFs kurser efteråret 2010. Kurser, seminarer og fyraftensmøder DUFs kurser efteråret 2010 Kurser, seminarer og fyraftensmøder Kataloget indeholder en oversigt over alle de kurser, seminarer og fyraftensmøder, som DUF udbyder i efteråret 2010. Alle arrangementer er

Læs mere

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet MPS PROJEKT GUIDE Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet BAGGRUND I Måltidspartnerskabet samarbejder vi om at udvikle og gennemføre projekter, der gør det nemmere og giver flere

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk årsberetning 2008 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson Redaktion: Arne Simonsen, Henrik Bang Bjørgo og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Arne Simonsen, Jakob Carlsen, Palle Peter Skov og

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle

Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle 2007 1. Puljernes formål 2007 er europæisk år for lige muligheder for alle. Målet med året er at øge kendskabet

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

refleks Uddannelsesweekend

refleks Uddannelsesweekend refleks 2016 Uddannelsesweekend En weekend med fire vinkler på ledelse af frivillige i DUFs medlemsorganisationer. Lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2016 i Haslev. Refleks2016 VELKOMMEN

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

guide til ungdomslederudvekslinger

guide til ungdomslederudvekslinger guide til ungdomslederudvekslinger guide til ungdomslederudvekslinger En guide med gode råd og krav til ungdomslederudvekslinger under DUFs Projektpulje og MENA Pulje Om DUF Hvad er DUF? DUF Dansk Ungdoms

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Oplæg om DUFs InitiativStøtte. 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup

Oplæg om DUFs InitiativStøtte. 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup Oplæg om DUFs InitiativStøtte 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup Kort om DUF DUF er en service- og interesseorganisation for 70 ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet

Læs mere

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt.

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt. Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. 1>2 >3>GO!og så Sådan skaber I et internationalt projekt Tre nemme trin, er I i gang. >trin 1: find en GOD IDÉ Siden

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde - Inklusion, organisering og fortalervirksomhed 2014-19 1. Formål for LEV s ulandsarbejde Landsforeningen LEV s udviklingsarbejde baserer sig på FN s

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

DUFs KURSER FORÅR 2011

DUFs KURSER FORÅR 2011 DUFs KURSER FORÅR 2011 KURSER, SEMINARER OG FYRAFTENSMØDER KÆRE LÆSER Du sidder her med DUFs oversigt over kurser, seminarer og fyraftensmøde som afholdes i foråret 2011. Alle arrangementerne er for DUFs

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er Rejs med LU - din mulighed for at opleve verden som LU er Sådan gør du Kig i folderen og find det arrangement, du har mest lyst til at deltage i. Sidst i folderen finder du et ansøgningsskema, som du kan

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

OPLÆG. DUFs Miniprogramaftale

OPLÆG. DUFs Miniprogramaftale OPLÆG DUFs Miniprogramaftale For programperioden 2015-2016 1 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2 Strategisk udvikling... 4 2.1 Ny international strategi... 4 2.3. Forandringsteori og impact assessment...

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

Handleplan 2008 DSI-Ungdom

Handleplan 2008 DSI-Ungdom Handleplan 2008 DSI-Ungdom Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Letlæselig version... 3 Indledning... 4 Visioner for DSI-Ungdom... 4 Politiske aktiviteter... 5 Uddannelsespolitisk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 6 Medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd Gå på opdagelse i DUFs medlemmers logoer.

Indholdsfortegnelse. 6 Medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd Gå på opdagelse i DUFs medlemmers logoer. årsberetning 2014 Indholdsfortegnelse foto: Sanne Vils axelsen 4 3 Demokratiet og foreningslivet på dagsordenen DUFs næstformand leverede på årsmødet et klokkeklart budskab til politikere og embedsmænd:

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere