Internationale projekter og partnerskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationale projekter og partnerskaber"

Transkript

1 Internationale projekter og partnerskaber Retningslinjer for Projektpuljen og Mena puljen

2 Internationale projekter og partnerskaber Retningslinjer for Projektpuljen og Mena puljen

3 Om DUF Hvad er DUF? DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en service- og interesseorganisation, som arbejder for at fremme børn og unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Siden sin oprettelse i 1940 har DUF arbejdet for at styrke unges vilkår og medbestemmelse og for, at de gennem et aktivt foreningsliv tilegner sig demokratiske værdier som respekt for andre, samtale og dialog samt ansvar for hinanden. DUFs medlemmer DUF repræsenterer 70 landsdækkende danske børne- og ungdomsorganisationer og har omkring medlemmer, knap 5000 lokalforeninger og over frivillige. Knap halvdelen af den danske befolkning er eller har været medlem af en ungdomsorganisation, som DUF repræsenterer. DUFs medlemmer laver samfundsengagerende aktiviteter for børn og unge og beskæftiger sig med blandt andet ungdomspolitik, spejderarbejde, religion, miljø, ungdomsklubber, teater, udveksling og internationale projekter. Det gør DUF DUFs sekretariat har omkring 35 ansatte og ligger i København. Sekretariatet laver kurser for foreningsaktive, tilbyder rådgivning til medlemsorganisationerne, arbejder for børn og unges gode rammer i foreningslivet, støtter foreningernes internationale arbejde og varetager foreningslivets interesser over for politikere og myndigheder. Derudover uddeler DUF omkring 140 millioner kroner om året til sine medlemmer. Pengene kommer blandt andet fra danskernes tips- og lottospil, EU og ministerier, herunder Udenrigsministeriet og DANIDA. Ansvarlig: International afdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd Redaktion: Helene Horsbrugh, Helle Q. Joensen og Sidsel Koordt Vognsen Foto: Mikal Schlosser Layout: grafiliokus.dk Tryk: Christensen Grafisk

4 Indhold SÅDAN KOMMER I I GANG... 4 SÅDAN bruger i retningslinjerne INTERNATIONALE PROJEKTER HISTORISKE RØDDER... 8 RETTIGHEDSBASERET TILGANG TIL UDVIKLING 9 2. PULJERNES FORMÅL UDVIKLINGSTREKANTEN 12 TVÆRGÅENDE KRAV TIL PROJEKTET PARTNERSKABER OG BÆREDYGTIGHED PRINCIPPER FOR VALG AF PARTNERE 19 SAMARBEJDE MED POLITISKE PARTIER OG RELIGIØSE ORGANISATIONER 21 AT SKABE BÆREDYGTIGE FORANDRINGER 23 MONITORERING OG EVALUERING SYV PROJEKTTYPER Partneridentifikation 29 Forundersøgelse 30 Pilotprojekt 31 Partnerskabsprojekt 32 Partnerskabsudvikling 35 Ungdomslederudveksling 36 netværksaktivitet FORMELLE KRAV OG REGLER FOR STØTTE Hvem kan søge? 40 Hvor i verden? 40 Hellere mennesker end mursten 41 Støtte til danskeres rejseaktiviteter 42 Handicapkompensation SÅDAN VURDERES PROJEKTET EFTER BEVILLINGEN...46 Før projektstart 46 Under projektet 46 Ved projektafslutning Indberetning af problemer eller uregelmæssigheder ORDLISTE... 49

5 SÅDAN KOMMER I I GANG Når I har fået en god ide til et internationalt projekt, er I allerede godt i gang. Nu venter arbejdet med at skrive ansøgningen, så jeres idé kan blive til virkelighed. Vær nysgerrige og åbne og tag gerne DUF med på råd lige fra start. Retningslinjerne for DUFs internationale puljer er jeres første og vigtigste redskab til at komme godt fra start med jeres internationale projekt. Orientér jer grundigt i retningslinjerne, når I udvikler jeres projektide, og brug dem som opslagsværk gennem hele projektet. Det er vigtigt, at I udvikler projektet i tæt samarbejde med jeres partner. Husk desuden at overholde tidsfrister og krav til ansøgningen. DUF giver gode råd hele vejen I og jeres partnerorganisation har selv ansvaret for, hvordan jeres ansøgning forberedes og formuleres. Men der er gode råd og vejledning at hente fra DUFs internationale konsulenter hele vejen fra jeres første idé til den endelige ansøgning. DUFs internationale konsulenter har erfaring i internationalt projektarbejde og projektmetoder, og de har kendskab til de lande, DUFs medlemsorganisationer arbejder i. Vi kan rådgive jer via mail, telefon eller ved et møde hos os eller jer. DUFs rådgivning er målrettet specifikt til jer Ansøgningsfrister og krav Der er fem årlige ansøgningsfrister til DUFs internationale puljer: 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. september og 1. november. DUF skal have ansøgningen senest kl på ansøgningsdagen. Ansøgning om Netværksaktivitet behandles løbende, der er ingen ansøgningsfrist. Ansøgningen skal sendes pr. mail til henholdsvis eller Underskrifter på ansøgningerne fra en tegningsberettiget fra begge organisationer skal scannes ind og vedhæftes mailen (med undtagelse af ansøgning om partneridentifikation). I skal altid søge via et standardansøgningsskema. Der findes et for hver af de syv projekttyper, og de kan downloades på duf.dk. Alle ansøgninger skal indsendes på engelsk med undtagelse af ansøgninger til en partneridentifikation, som gerne må indsendes på dansk. Alle ansøgninger skal indeholde et budget. Retningslinjerne træder i kraft 1. april Projekter, der er igangsat under de gamle retningslinjer og rapporteringskrav, kører fortsat herunder. Lad jer ikke slå ud af det særlige projektsprog. I ordlisten i kapitel 9 kan I finde en forklaring på de vigtigste ord og begreber. 4

6 og tager udgangspunkt i jeres behov og erfaringer som projektgruppe. Vi kan blandt andet hjælpe jer med at: finde en partnerorganisation, hvis I ikke allerede har en forstå retningslinjerne for DUFs internationale puljer finde ud af, om I er på rette vej i forhold til retningslinjerne for eksempel kan vi være med til at sikre, at jeres projekt lever op til det overordnede formål og de tværgående krav for puljerne omsætte jeres ideer til klare mål med succeskriterier for den forandring, projektet skal skabe lave en partnerskabsaftale for samarbejdet læse projektudkastet og give faglige indspark hertil én gang, inden I indsender det tænke over næste skridt, når I har afsluttet et projekt og skal videre. Kontakt DUF Ring til DUF på tlf Send en mail til eller Find DUFs internationale konsulenter på duf.dk Værktøjskassen og manualer DUF har udarbejdet en række nyttige redskaber, som kan hjælpe jer godt på vej med jeres projekt. Alle DUFs manualer findes på engelsk, så de kan bruges i samarbejde med jeres partnerorganisation, og de kan bestilles og downloades fra DUFs hjemmeside duf.dk DUFs værkstøjskasse er fuld af gode råd, som vi anbefaler jer at bruge, når I skal i gang med at udarbejde jeres projekt. Her finder I nyttig viden om kontekstanalyse, projektdesign, rettighedsbaseret tilgang til udvikling og meget mere. I DUFs økonomistyringsmanual finder I de formelle krav til økonomistyring af jeres projekt, og I kan blive klogere på alt fra budgetlægning til regnskab, der er en del af økonomistyringen i et internationalt projekt. DUFs guide til ungdomslederudveksling er et særligt redskab til jer, der overvejer at tilknytte ungdomsledere til jeres projekt. 5

7 unge fra DUFs medlemsorganisationer arbejder sammen med unge fra MENA-regionen og udviklingslandene, er det berigende for alle parter. Det er sjovt og lærerigt at gøre en forskel sammen med andre unge. Og et bredt udsyn, kendskab til andre kulturer og nye venskaber er værdifuld bagage at Når have med sig! Signe Bo, Formand, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd

8 SÅDAN BRUGER I RETNINGSLINJERNE 1: INTERNATIONALE PROJEKTER HISTORISKE RØDDER I retningslinjernes første kapitel får I en introduktion til historikken og målsætningerne bag DUFs internationale arbejde. DUF holder løbende fyraftensmøder, kurser og seminarer i Danmark og udlandet, som kan være relevante for jeres internationale arbejde. Hold jer opdateret på duf.dk 2: PULJERNES FORMÅL For at få støtte skal jeres projekt leve op til det overordnede formål for DUFs internationale puljer. I bliver introduceret til Udviklingstrekanten og en række tværgående krav omkring børn og unges indflydelse, frivillighed og kønsligestilling. 3: PARTNERSKABER OG BÆREDYGTIGHED Her kan I læse alt om, hvordan I vælger partner, skaber gode partnerskaber og bedst sikrer, at jeres fælles projekt bliver bæredygtigt og kan leve videre efter projektet er afsluttet. Religiøse organisationer og politiske partier er særskilt behandlet i dette kapitel. 4: SYV PROJEKTTYPER Gennem DUFs internationale puljer kan I søge støtte til syv forskellige projekttyper. Læs mere om hver enkelt projekttype her. 5: FORMELLE KRAV OG REGLER FOR STØTTE I dette kapitel kan I blive klogere på de formelle krav og regler, der knytter sig til DUFs internationale puljer. Læs for eksempel om, hvilke organisationer der kan søge støtte, danskeres rejseaktiviteter, og hvor i verden projekterne kan foregå. 6: SÅDAN VURDERES PROJEKTET Jeres projekt vurderes ud fra seks parametre, som I kan læse mere om her. I kan også læse om sagsbehandling og processen, fra I indsender jeres ansøgning, til I får svar fra DUF. 7: EFTER BEVILLINGEN Her kan I læse om kravene til administrationen af jeres projekt, efter støtten er bevilget. 8: INDBERETNING AF PROBLEMER ELLER UREGELMÆSSIGHEDER Når I indgår en kontrakt med DUF, forpligter I jer på at efterleve Udenrigsministeriets klausul om antikorruption. Læs mere om den i kapitlet her. 9: ORDLISTE Her finder I en ordliste med forklaringer på de vigtigste ord og begreber, I møder gennem arbejdet med jeres internationale projekt. I kan bruge den løbende som opslagsværk og til at sikre, at I og jeres partnere taler samme projektsprog. 7

9 1 INTERNATIONALE PROJEKTER HISTORISKE RØDDER DUF arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Da DUF i 1940 så dagens lys dengang under navnet gælder både i landenes formelle institutioner som parlamenter og distriktsråd og i foreningslivet. Dansk Ungdomssamvirke skete det som reaktion mod de autoritære tendenser, der vandt indpas i store dele af Europa. Stifterne ville vise, at de trods politiske uenigheder havde noget til fælles: De ville fastholde og udbygge deltager aktivt i demokratiske processer i foreningerne og I DUFs optik sker der en demokratisk dannelse, når unge demokratiet. andre organiseringer. Unge lærer at træffe beslutninger og tage ansvar for sig selv og andre unge i forpligtende fællesskaber om projekter, de brænder for. Samtidig mener DUF, Målet var at oplyse, engagere og oplære unge til at være demokratiske borgere og det var i de forpligtende og frivillige fællesskaber, de så grundlaget for at styrke de un- at et stærkt foreningsliv i sig selv er et demokratisk gode. ges viden om og engagement i demokratiet. DUF støtter unges globale samfundsengagement gennem internationale partnerskaber. DUF rådgiver og tilbyder læringsaktiviteter, der kan styrke jeres internationale I dag, mere end 70 år senere, arbejder DUF stadig for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet samarbejde og I kan søge støtte fra DUFs to internationale puljer til projekter mellem jeres organisation og en både i Danmark og ude i verden. DUFs vision er en verden, hvor demokrati er en livsform for alle unge, uanset partner i udviklingslandene eller MENA-regionen. hvor de bor, og hvor unge har reel indflydelse på deres eget liv og det samfund, Et effektivt folkestyre skal (..) understøttes af et slagkraftigt de lever i. For DUF handler civilsamfund. Vi vil støtte udviklingen af stærke og uafhængige demokrati ikke bare om stycivilsamfund (...). Vi vil bidrage til at styrke unges organisering reformer og formel indflydelse, men ligeså meget om og anerkende unge som bærende samfundsaktører en livsform, hvor dialog ned- Fra Retten til et bedre liv, Danmarks strategi for udviklingssamarbejde bryder fordomme og skaber større gensidig forståelse mellem mennesker. DUFs internationale arbejde I store dele af verden er unges demokratiske medbestemmelse langtfra en realitet. Unge under 30 år udgør den største del af befolkningen i de fleste af udviklingslandene samt landene i Mellemøsten og Nordafrika. Alligevel er unge voldsomt underrepræsenterede dér, hvor beslutningerne træffes det DUFs internationale puljer DUFs to internationale puljer, Projektpuljen og MENA Puljen, er finansieret af henholdsvis DANIDA og Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet, og er begge underlagt Danmarks udviklingspolitik. Puljerne støtter projekter mellem DUFs medlemsorganisationer og deres partnerorganisationer i udviklingslandene samt Mellemøsten og Nordafrika. 8

10 Rettighedsbaseret tilgang til udvikling DUFs internationale arbejde er baseret på en rettighedsbaseret tilgang. Ud fra denne tilgang ses fattigdom og ulighed som et resultat af uretfærdigheder og skæve magtstrukturer i et samfund. dagsordenen, beskriver problemerne og giver bud på løsninger, så fremtidig udvikling er drevet af aktive unge og ikke bare bliver aktiviteter for unge. Fokus er ikke kun på menneskers umiddelbare behov, men i højere grad på årsagerne til fattigdom og ulighed ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv. Ved at arbejde med de bagvedliggende årsager til problemerne sikrer man i højere grad, at der skabes langsigtede og bæredygtige løsninger. Den rettighedsbaserede tilgang sætter menneskets myndighed og selvbestemmelse i fokus; det handler om at skabe positive og varige forandringer sammen med mennesker og ikke blot for mennesker. I DUF arbejder vi med børn og unges rettigheder navnlig retten til at deltage i og øve indflydelse på vores samfund både i Danmark og globalt. Det gør vi gennem partnerskaber, hvor unge fra danske foreninger sammen med unge fra udviklingslande eller MENA-regionen sætter rammer og mål for den forandring, de sammen vil skabe. På den måde bidrager vi til, at det er unge selv, der sætter Udgangspunkt i menneskerettighederne Udgangspunktet for den rettighedsbaserede tilgang er det system af menneskerettigheder, som er bygget op i verden efter afslutningen af anden verdenskrig. I de internationale konventioner er der rodfæstet en række rettigheder, som skal give det enkelte menneske frihed til at leve et liv uden undertrykkelse og udnyttelse. Rettighederne er blandt andet skrevet ned i FNs universelle menneskerettighedsdeklaration, FNs konvention om Barnets Rettigheder og CEDAW-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Rettigheds- og ansvarshavere Den rettighedsbaserede tilgang har i projektplanlægningen fokus på forholdet mellem rettighedshavere (rights-holders) og ansvarshavere (duty-bearers). På den måde kan man sikre, at de myndigheder, beslutningstagere og individer, som har ansvar for, at rettigheder ikke krænkes, stilles til ansvar for at efterleve deres forpligtelser det kan for eksempel være at sikre skolegang til børn eller kvinders ret til at stemme. 9

11 2 PULJERNES FORMÅL Ungdomsorganisering og indflydelse DUFs internationale puljer skal styrke unges organisering og deres muligheder for at øve indflydelse på egne samfund. Børn og unge står stærkere, når de står sammen om de forandringer, de ønsker for deres samfund, og samtidig er et aktivt foreningsliv i sig selv et demokratisk gode. Det betyder helt konkret, at alle projekter, som støttes af Projektpuljen og MENA Puljen, skal bidrage til det overordnede formål: At ungdomsorganisationer i udviklingslandene og MENA-regionen får styrket kapacitet og øget indflydelse på de samfund, de indgår i. DUFs internationale puljer støtter partnerskaber mellem DUFs medlemsorganisationer og organisationer i MENAregionen og udviklingslandene. Disse kan enten være etablerede ungdomsorganisationer eller unge, der er i færd med at etablere en selvstændig ungdomsorganisation eller en ungdomsafdeling i en eksisterende organisation. Sådan skaber I forandring Jeres projekt skal skabe positive og konkrete forandringer. Når I udvikler jeres projekt sammen med jeres partner, skal I derfor beskrive, hvordan jeres projektaktiviteter gør en konkret forskel for børn og unge, partnerorganisationen og i samfundet. For at opnå resultater sammen med unge i udviklingslandene og MENA-regionen er det nødvendigt at gennemtænke, hvad der skaber den største forandring. 10

12 Historisk set har udviklingsarbejdet bevæget sig fra at levere direkte serviceydelser, for eksempel at bygge skoler eller sikre vandforsyning, til at fokusere på at gøre mennesker i stand til selv at blive selvforsørgende og løse egne problemer. I dag ved man, at fattigdom og ulighed sjældent skyldes ressourcemangel, men snarere har rødder i ulige magtstrukturer og diskrimination. Det er dog stadig vigtigt at arbejde med menneskers egen evne til at løse deres problemer. 11

13 UDVIKLINGSTREKANTEN DUFs erfaring med internationalt arbejde viser, at projekterne har størst effekt, når der er et samspil mellem: udvikling og kapacitetsopbygning i organisationen fortalervirksomhed for børn og unges rettig heder aktiviteter målrettet børn og unges deltagelse og indflydelse. Jeres projekt skal derfor forholde sig til disse tre komponenter. DUF bruger Udviklingstrekanten 1 som et redskab til at forstå samspillet og diskutere sammenhængen mellem jeres mål og de projektaktiviteter, der skal sikre, at I når jeres mål. Udviklingstrekanten viser, at de tre ben i internationale projekter udgør en helhed, og at de spiller sammen og forstærker hinanden. Vægtningen mellem de tre ben i trekanten kan være forskellig den afhænger af det konkrete projekt, konteksten og jeres og partnerorganisationens kompetencer, værdier og jeres fælles visioner. I skal ikke nødvendigvis arbejde med alle ben i et projekt, men I skal forholde jer til, hvorfor I vægter nogle ben i trekanten fremfor andre for at nå jeres mål. Eksempel Det er DUFs erfaring, at børne- og ungeaktiviteter og organisationsudvikling ofte er en forudsætning for at kunne lave succesfuld fortalervirksomhed for at få opfyldt rettigheder. Ligeledes kan veludført og vellykket fortalervirksomhed også styrke organisationens opbakning og kapacitet yderligere og forbedre muligheden for at lave flere aktiviteter og få lokale myndigheder eller andre beslutningstagere til at påtage sig et ansvar. Et eksempel på denne sammenhæng er udviklingen i samarbejdet mellem International Medical Cooperation Committee (IMCC) og de medicinstuderendes organisation i Rwanda, MEDSAR. IMCC og MEDSAR har samarbejdet siden Fra fokuserede partnerskabet på at styrke MEDSARs organisatoriske kapacitet til at udføre projekter herunder projekter med fokus på seksualundervisning og undervisning i familieplanlægning. Partnerskabsprojektet fra fokuserede på MEDSARs kapacitet til at udføre seksualundervisning og undervisning i familieplanlægning. Undervisningsmetoderne skabte resultater og aktiviteterne nåede bredt ud - og var med til at sikre MEDSAR anerkendelse og opbakning fra lokale myndigheder og skoler. Dette projekt lagde også et fundament for at lave fortalervirksomhed der blev afholdt kurser og lavet arbejdsgrupper med fokus på fortalervirksomhed. IMCC og MEDSARs nye projekt, der løber fra , bygger videre på det tidligere projekt. Der er fortsat fokus på at levere effektiv seksualundervisning. Samtidig dokumenteres metoderne og resultaterne af MEDSARs seksualundervisning, så eksempler og cases kan bruges til fortalervirksomhed. Målet er at påvirke de lokale myndigheders implementering af seksualundervisning, så undervisningen når ud til flere, og kvaliteten øges. 1 Udviklingstrekanten er udviklet af Fagligt Fokus i DUF har tilpasset modellen, så den passer til det internationale arbejde mellem DUFs medlemsorganisationer og partnerorganisationer. 12

14 organisationsudvikling Samtidig er en stærk organisatorisk kapacitet vigtig for planlægningen og kvaliteten af aktiviteterne. Børne- og ungeaktiviteter styrker organisationens legitimitet og inddrager og ansvarliggør frivillige. Aktiviteterne giver viden om de børn og unge, der deltager, og det faglige område, der arbejdes med. God organisatorisk kapacitet danner grundlag for gennemtænkt og veludført fortalervirksomhed. Vellykket fortalervirksomhed kan styrke organisationens anerkendelse og lokale netværk. børne- og ungeaktiviteter Børne- og ungeaktiviteter kan styrke jeres viden og bidrage til effektiv fortalervirksomhed, der kan føre til, at beslutningstagere forbedrer børn og unges vilkår. Fortalervirksomhed bygger på indsigt i målgruppens reelle behov og kan skabe varige positive forandringer for jeres målgruppe. Fortalervirksomhed 13

15 Organisationsudvikling Er jeres projekt med til at skabe en varig positiv forandring i organisationen og gøre den stærkere? fastholde frivillige eller at styrke ansatte og medlemmers muligheder for at gennemføre organisationens arbejde. I DUF definerer vi organisationsudvikling som planlagte og bevidste processer, der skal skabe en varig positiv forandring i organisationen. Det kan for eksempel være at opbygge mere demokratiske strukturer eller styreredskaber, udvikle strategier og uddannelsesprogrammer, Organisationsudvikling er primært en proces, hvor I har fokus indad og arbejder med de interne forhold i organisationen. Eksempler på organisationsudvikling Facilitere workshops, hvor I diskuterer, hvordan partnerorganisationen kan styrke medlemsdemokratiet. Erfaringsudveksle om, hvordan partnerorganisationen kan øge sin medlemsbase, tiltrække nye frivillige, forbedre intern og ekstern kommunikation med mere. Sparring mellem jer og partnerorganisationen, om hvordan I kan styrke jeres organisatoriske kapacitet til at opnå bedre resultater på jeres børne- og unge aktiviteter eller fortalervirksomhed. Fortalervirksomhed Er jeres projekt med til at tale børn og unges sag over for det politiske system, andre beslutningstagere og/eller i den brede offentlighed? Fortalervirksomhed er en planlagt, målrettet indsats for at tale for eller øve indflydelse på en sag med det formål at skabe varige, positive forandringer i samfundet. Det kan ske ved at påvirke beslutningstagere til at forbedre unges livsvilkår ved at ændre lovgivning, praksis, ressourcefordeling eller lignende. Fortalervirksomhed kan enten ske på vegne af andre eller ved at styrke en bestemt målgruppe i at tale sin egen sag. Fortalervirksomhed er først og fremmest en proces, hvor I vender blikket udad og arbejder målrettet på at forbedre forholdene uden for organisationen. Eksempler på fortalervirksomhed Påvirke ledere i lokalsamfundet, for eksempel kirkeledere eller skoleledere, til at bakke op om jeres sag. Holde møder med politikere på lokalt eller nationalt niveau for at påvirke dem til at handle på den problemstilling, jeres projekt beskæftiger sig med. Lave en kampagne, der engagerer offentligheden i at skabe den forandring, dit projekt søger at opnå. Kontakte journalister og medier for at gøre dem interesseret i jeres budskab og sætte det på dagsordenen. 14

16 Børne- og ungeaktiviteter Er jeres børne- og ungeaktiviteter baseret på målgruppens behov? Er de tænkt sammen med organisationsudvikling og fortalervirksomhed, og bidrager de til at nå projektets overordnede mål? Børne- og ungeaktiviteter er jeres projekts bidrag til partnerorganisationen eller lokalsamfundet, der underbygger projektets overordnede formål. Aktiviteterne kan være alt fra hjælp til at afprøve nye metoder i børne- og ungearbejdet, lave manualer eller holde kurser for partnerorganisationens medlemmer og/eller børn og unge i lokalområdet. Aktiviteterne skal være en del af eller et udgangspunkt for at arbejde med organisationsudvikling og fortalervirksomhed og de skal underbygge og bidrage til at nå projektets mål. I kan derfor ikke basere jeres projekt på børne- og ungeaktiviteter alene. Jeres børne- og ungeaktiviteter skal tage udgangspunkt i organisationens og målgruppens behov. I kan for eksempel lave aktiviteter for børn og unge, som gør en forskel for dem som målgruppe og samtidig giver jer en forståelse af deres behov. Den viden kan I bruge til at tale børn og unges sag over for lokale myndigheder, og jeres aktiviteter kan her bidrage til, at I får opbakning og støtte fra lokalsamfundet. Aktiviteterne kan også være træning eller workshops for unge, som ruster organisationen til på sigt at kunne gøre et bedre arbejde for børn og unge. Børne- og ungeaktiviteter er primært aktiviteter for og med børn og unge. De kan både rette sig mod unge frivillige i organisationen og børn og unge uden for organisationen. Eksempler på børne- og ungeaktiviteter Undervise, træne og afholde workshops for at opbygge viden og/eller styrke kompetencer blandt børn og unge eller deres ledere. Opstarte en lektiecafé, ungdomsklub, spejdergruppe med mere. Afholde et seminar, der retter fokus på børn og unges deltagelse i samfundet, hvor børn og unge er med til at planlægge og gennemføre seminaret. 15

17 TVÆRGÅENDE KRAV TIL PROJEKTET DUFs internationale arbejde hviler på tre tværgående krav, som jeres projekt skal integrere i analysen af konteksten og i projektdesignet: Børn og unges indflydelse, deltagelse og rettigheder Frivillighed Kønsligestilling Børn og unges indflydelse, deltagelse og rettigheder Børn og unge er den primære målgruppe for DUFs internationale arbejde. Børn og unge udgør en stor samfundsressource, som desværre ofte bliver ignoreret, marginaliseret eller sat uden for indflydelse. Derfor skal jeres projekt arbejde aktivt med at styrke børn og unges rettigheder, aktive deltagelse og indflydelse. På organisationsniveau skal jeres projekt sikre, at børn og unge bliver inddraget aktivt i planlægning og implementering af projektet, herunder også i organisationens beslutningsprocesser. På samfundsniveau skal den langsigtede effekt af jeres projekt bidrage til at styrke unges stemme og indflydelse i samfundet generelt. Frivillighed Frivillighed bygger på lyst, engagement, fællesskaber, ansvarsfølelse og begejstring og det er et vigtigt element i et aktivt foreningsliv. Formålet med at fremme en frivillighedskultur er at styrke det samfundsansvar og -engagement, som i sidste ende udgør fundamentet i et demokrati. I skal beskrive den lokale frivillighedskultur i partnerorganisationen og samfundet og på den baggrund forholde jer til, hvordan I gennem projektet kan fremme det frivillige engagement. I skal forklare, hvilken rolle de frivillige spiller i organisationen og undersøge deres muligheder for indflydelse. Hvordan sikrer I, at børn og unge har indflydelse på projektaktiviteterne? Og hvordan arbejder jeres projekt aktivt med at styrke unges indflydelse i det omgivende samfund? Hvordan er jeres projekt med til at involvere og engagere frivillige i både Danmark og udviklingslandene eller MENA-regionen? Og hvordan arbejder jeres projekt med at styrke de frivilliges indflydelse i organisationen? 16

18 Kønsligestilling Lige muligheder for mænd og kvinder er et væsentligt element i ethvert demokrati. I mange samfund er der ulige magtstrukturer, som diskriminerer borgere på baggrund af deres køn. Samtidig er der forskellige forventninger og funktioner knyttet til det at være dreng/pige og mand/ kvinde, der påvirker mulighederne for deltagelse og indflydelse. Det drejer sig især om kvinder og piger, der bliver frataget grundlæggende rettigheder men drenge og mænd kan også opleve pres og barrierer knyttet til deres køn. Kønsroller og magtstrukturer findes i foreningslivet, på arbejdsmarkedet, i politik og i familien. Det er derfor vigtigt, at I undersøger, hvilke barrierer der er for begge køn og I skal i jeres partnerskab arbejde aktivt for at sikre reelle og lige muligheder for begge køn i projektaktiviteterne. Husk derfor: I skal analysere mænd og kvinders roller, behov og muligheder for at deltage og få indflydelse på både organisatorisk og samfundsmæssigt niveau. I skal redegøre for, hvordan jeres projekt sikrer lige og reelle muligheder for begge køns deltagelse i, udbytte af og indflydelse på projektaktiviteterne. I skal også redegøre for, hvordan jeres projekt bidrager til at skabe lige og reelle muligheder for at både mænd og kvinder kan deltage i organisationens arbejde og få indflydelse i organisationen. Tjekliste: Overordnede krav til projektansøgningen Bidrager jeres projekt til at opfylde formålet med puljerne? Redegør jeres projektansøgning for samspillet mellem de tre ben i Udviklingstrekanten organisationsudvikling, fortalervirksomhed og børne- og ungeaktiviteter? Er de tre tværgående krav integreret i jeres projekt? Brug værktøjskassen Her finder I værktøjer til at analysere børn og unges muligheder for deltagelse og indflydelse, kønsroller og relationer og der er redskaber til at arbejde med organisationsudvikling og fortalervirksomhed. Find værktøjskassen på duf.dk. Hvordan sikrer I, at både mænd og kvinder har lige og reelle muligheder for at deltage og få indflydelse på projektaktiviteterne? Og hvordan forholder jeres partnerskab sig til samfundets ulige magtstrukturer mellem kønnene? 17

19 3 PARTNERSKABER OG BÆREDYGTIGHED Partnerskaber respektfuldt samarbejde og forankring For at et projekt kan få støtte gennem DUFs internationale puljer, skal det gennemføres i partnerskab mellem en eller flere af DUFs medlemsorganisationer og en eller flere partnerorganisationer i MENA-regionen eller udviklingslandene. Andre organisationer kan inkluderes i et samarbejde, men det er vigtigt, at I indgår formelt partnerskab med én eller flere organisationer. Projekterne gennemføres i partnerskaber for at skabe langsigtede samarbejdsrelationer fremfor kortsigtede projektaktiviteter. Gevinsten ved et partnerskab er, at jeres organisation har en samarbejdspartner, som kender de lokale forhold. På den måde får I direkte adgang til information om forholdene for børn og unge, om den lokale foreningskultur og om de udfordringer, der er for at skabe lige muligheder for drenge og piger, mænd og kvinder. Startskud til et godt partnerskab Når I bygger et partnerskab op fra bunden, er det vigtigt, at I gør jer nogle konkrete overvejelser om, hvad der kan gøre det stærkt og levedygtigt. Et godt match bygger på grundige overvejelser og ærlige samtaler om, hvad I som organisationer brænder for, og hvilke positive og varige forandringer I gerne vil være med til at skabe for børn og unge. Hvis partnerskabet skal give mening, skal jeres organisationer have noget til fælles, som I kan arbejde sammen om. Derudover er det vigtigt, at I undersøger, hvordan en kommende partner er organiseret. Et partnerskab, der passer Kend jeres partner For at I får det bedst mulige samarbejde og resultat er det afgørende, at I er bevidste og taler åbent om de behov og ønsker, I hver især har. Hvilke værdier bygger I på som organisationer? Hvad ønsker I at få ud af projektet, og hvad kan I lære af det? Hvad kan I bidrage med? Imødekommer I hinandens ønsker og behov? Når I som dansk organisation skal finde den rette partner, er det vigtigt, at I overvejer følgende: Hvordan ledes organisationen? Har den aktive lokale frivillige? Og har de indflydelse på aktiviteterne og organisationen? Hvordan finansieres organisationen? Har den andre indtægter, partnerskaber og donorer? Hvordan organiseres aktiviteterne for organisationens målgruppe? Hvem står for aktiviteterne? 18

20 Principper for valg af partnere Jeres partnerorganisation skal have hjemme i enten MENA-regionen eller udviklingslandene, og den skal ligesom jeres organisation have fokus på børn og unge. Jeres partnerorganisation skal: Være en organiseret gruppe med demokratisk styring Jeres partnerorganisation skal være en forening, institution, sammenslutning eller organisation, som arbejder ud fra demokratiske principper og har gennemsigtige strukturer og beslutningsprocesser. Det betyder også, at organisationens ledelse ikke må være fuldstændigt uden for demokratisk kontrol. Jeres projekt kan også have som mål at arbejde aktivt med demokratisk organisationsudvikling. Arbejde ikke-diskriminerende De må altså ikke diskriminere en bestemt etnisk, religiøs, politisk eller anden gruppe i samfundet. Have børn og unge som målgruppe Partnerskabsorganisationen skal have børn og unge som målgruppe og skal samtidig give dem reel indflydelse i organisationen med mindre der er tale om en organisation, som udelukkende har børn som målgruppe. Jeres projekt kan også have som mål at arbejde aktivt med at sikre børn og unges indflydelse i organisationen. Have kapacitet til at gennemføre projektet I skal vælge en partnerorganisation, som har ressourcerne til at gennemføre projektets forskellige aktiviteter i samarbejde med jer. Hvis der er tvivl om partnerens kapacitet til at administrere projektet, kan I overveje at inddrage én eller flere andre organisationer i projektet. Arbejde non-profit. Et sidste vigtigt element er princippet om projektets forankring og kendskab, som gælder for begge jeres organisationer: DUF kan kun støtte projekter, som er forankret i begge organisationer. DUF kan altså ikke støtte partnerskaber og uafhængige projektgrupper, som kun har en minimal tilknytning til hovedorganisationen. For at sikre den brede forankring i organisationerne er det vigtigt, at så mange som muligt deltager i partnerskabet og får kendskab til projektaktiviteterne. Derfor forpligter I jer på at informere om projekterne og de resultater, I op- når som minimum i jeres egne organisationer, men også gerne i den brede offentlighed. I skal også undersøge, hvordan I kan tage ved lære af samarbejdet og aktivt bruge det i jeres egne organisationer. 19

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

guide til ungdomslederudvekslinger

guide til ungdomslederudvekslinger guide til ungdomslederudvekslinger guide til ungdomslederudvekslinger En guide med gode råd og krav til ungdomslederudvekslinger under DUFs Projektpulje og MENA Pulje Om DUF Hvad er DUF? DUF Dansk Ungdoms

Læs mere

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt.

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt. Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. 1>2 >3>GO!og så Sådan skaber I et internationalt projekt Tre nemme trin, er I i gang. >trin 1: find en GOD IDÉ Siden

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 6 Medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd Gå på opdagelse i DUFs medlemmers logoer.

Indholdsfortegnelse. 6 Medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd Gå på opdagelse i DUFs medlemmers logoer. årsberetning 2014 Indholdsfortegnelse foto: Sanne Vils axelsen 4 3 Demokratiet og foreningslivet på dagsordenen DUFs næstformand leverede på årsmødet et klokkeklart budskab til politikere og embedsmænd:

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Oplæg om DUFs InitiativStøtte. 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup

Oplæg om DUFs InitiativStøtte. 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup Oplæg om DUFs InitiativStøtte 21. Januar 2014 V. Konsulent Jakob Harbo Kastrup Kort om DUF DUF er en service- og interesseorganisation for 70 ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet

Læs mere

DUFs KURSER FORÅR 2011

DUFs KURSER FORÅR 2011 DUFs KURSER FORÅR 2011 KURSER, SEMINARER OG FYRAFTENSMØDER KÆRE LÆSER Du sidder her med DUFs oversigt over kurser, seminarer og fyraftensmøde som afholdes i foråret 2011. Alle arrangementerne er for DUFs

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Letlæselig version... 3 Vision for Sammenslutningen af Unge Med Handicap... 4 Politiske aktiviteter...

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

refleks 2015 Uddannelsesweekend

refleks 2015 Uddannelsesweekend refleks 2015 Uddannelsesweekend En weekend med fem vinkler på ledelse af frivillige i DUFs medlemsorganisationer. Lørdag den 12. september til søndag den 13. september 2015 i Haslev. refleks2015 velkommen

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

uddannelser, netværk, seminarer og fyraftensmøder

uddannelser, netværk, seminarer og fyraftensmøder uddannelser, netværk, seminarer og fyraftensmøder kursuskatalog, 1. halvår 2014 indhold foto: mikal schlosser 4 uddannelser foto: mikal schlosser 8 NETVÆRK foto: mikal schlosser 11 RÅDGIVNING foto: peter

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

uddannelser, netværk, seminarer og fyraftensmøder

uddannelser, netværk, seminarer og fyraftensmøder uddannelser, netværk, seminarer og fyraftensmøder kursuskatalog, 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse foto: christer holte foto: christer holte 12 18 foto: christer holte 4 4 Uddannelser DUFs uddannelser

Læs mere

IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER

IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Navn og relationer... 2 1 Navn... 2 2 Relationer... 2 Kapitel 2: Vision, mission og værdier... 2 3 Vision... 2 4 Mission og værdier...

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense

Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense Vedtægter for... 1 International Medical Cooperation Committee Odense... 1 Kapitel 1: Navn og relationer... 2 Kapitel 2: Vision og formål...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet Processen Efterår 2014 Dialogmøder om talentarbejdet med LU Efterår 2014 Åbent dialogmøde om talentarbejdet Januar/februar 2015 2 workshops (kl. 10-16) udarbejdelse af talentpolitik og strategi Høringsproces

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år 2016 Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby daf@dansk-atletik.dk - Tlf: +45 4326 2626 Aldersgruppe: 15-25 år Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik, gang

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

OPDATERET UDGAVE PR. 15. NOV. 2013 Forslag til budget 2014 (pkt. 14)

OPDATERET UDGAVE PR. 15. NOV. 2013 Forslag til budget 2014 (pkt. 14) OPDATERET UDGAVE PR. 15. NOV. 2013 Forslag til budget 2014 (pkt. 14) Styrelsen foreslår følgende budget for 2014. Kommentarer til forslag til budget 2014: Omsætning og tipstilskud Det samlede tipstilskud

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere