4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet"

Transkript

1 4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet 4.1 Sammenfatning Arbejdsmiljø koster ni mia. kr Arbejdstilsynet bruger tid på virksomheder med godt arbejdsmiljø Administrative omkostninger kommer i høj grad fra EU 164 Bilag 175

2

3 4.1 Sammenfatning Arbejdsmiljøsystemet koster ni mia. kr. Arbejdstilsynet er ikke målrettet I 213 udgjorde udgifterne til arbejdsmiljøindsatsen omkring ni mia. kr., hvoraf arbejdsgiverne betalte 9 pct. Dertil kommer arbejdsgivernes udgifter til at opfylde arbejdsmiljølovens krav på arbejdspladserne. Trods et stabilt omfang af anerkendte arbejdsskader, har Arbejdstilsynet fået tilført flere midler de seneste ti år. Den politiske prioritering af midler til Arbejdstilsynet hænger ikke sammen med den faktiske udvikling. Kun i to ud af ti kontrolbesøg kan Arbejdstilsynet konstatere problemer med arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet er ikke målrettet virksomheder med problemer og bruger for mange ressourcer på at besøge virksomheder med orden i arbejdsmiljøet. Større træfsikkerhed i Sverige Virksomheder ønsker enklere og færre regler Arbejdstilsynet i Danmark er tre gange så stort som i Sverige målt på antal tilsynsførende pr. beskæftigede. Det svenske tilsyn kontrollerer færre arbejdssteder, men konstaterer samtidig flere overtrædelser. Det tyder på, at svenskerne er bedre til at udvælge virksomheder med størst risiko for dårligt arbejdsmiljø. Virksomhederne ønsker enklere og færre regler. Lovgivningen koster arbejdsgiverne tre mia. kr. årligt at administrere. En femtedel af de administrative omkostninger stammer fra dansk lovgivning. Halvdelen af omkostningerne følger af EU-regler, hvor det er op til de enkelte lande at implementere dem. Her er der muligheder for at forenkle de krav, der bliver stillet til virksomhederne. Den sidste tredjedel af omkostningerne stammer direkte fra EUregler. 145

4 4.2 Arbejdsmiljø koster ni mia. kr. Arbejdsmiljøindsatsen handler om forebyggelse af arbejdsskader og at sikre, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Hvis der alligevel sker en skade på arbejdspladsen, bliver den skadelidte kompenseret for indkomsttab, jf. kapitel 3. Udgifter på 8,9 mia. kr. årligt De samlede udgifter er kun de direkte afledte udgifter De samlede udgifter til arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet udgjorde 8,9 mia. kr. i 213. Det svarer til ½ pct. af bruttonationalproduktet. Udgifterne omfatter alene de udgifter, der umiddelbart følger af lovgivningen. Det er f.eks. arbejdsskadeforsikringspræmier, finanslovsbevillinger til institutionerne og arbejdsgivernes administrative omkostninger som følge af lovgivningen. Derimod inkluderer udgifterne på 8,9 mia. kr. ikke de udgifter, som virksomhederne har for at opfylde arbejdsmiljølovens krav til, at arbejdet kan blive udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Udgifter til sygefravær relateret til arbejdsskader og udgifter til obligatorisk og supplerende Arbejdsmiljøuddannelse er heller ikke med. Private virksomheder betaler 2/3 af udgifterne Private virksomheder betaler mere end to tredjedele af de samlede udgifter, jf. figur

5 Figur 4.1 Arbejdsmiljø- og arbejdsskadesystem koster 8,9 mia. Antal mia. kr. brugt på arbejdsmiljø- og arbejdsskadesystemet, Private arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere Statslige bevillinger ANM.: KILDE: Se bilag 4.1 for uddybning. Egne beregninger baseret på Finansministeriet (214), Arbejdstilsynet (214a), Arbejdsskadestyrelsen (214), Ankestyrelsen (214), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (213), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214b), Fonden for forebyggelse og fastholdelse (214), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (214), Erhvervsstyrelsen (214) og Forsikring og Pension (214). Næsten halvdelen er udgifterne er forsikringer Næsten halvdelen af de samlede udgifter i arbejdsmiljøog arbejdsskadesystemet er udgifter til forsikringer. De offentlige og private arbejdsgivere betaler årligt 4,1 mia. kr. til forsikring mod arbejdsskader. Udgifterne er alene finansieret af arbejdsgiverne, jf. figur

6 Figur 4.2 Udgifter til forsikringer er den største post Antal mia. kr. brugt på arbejdsmiljø- og arbejdsskadesystemet, 213 Offentlige og private arbejdsgivere Staten Administrative omkostninger Institutioner Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeafgift ANM.: KILDE: Se bilag 4.1 for uddybning. Egne beregninger baseret på Finansministeriet (214), Arbejdstilsynet (214a), Arbejdsskadestyrelsen (214), Ankestyrelsen (214), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (213), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214b), Fonden for forebyggelse og fastholdelse (214), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (214), Erhvervsstyrelsen (214) og Forsikring og Pension (214). Arbejdsskadeforsikringer koster 4,1 mia. kr. om året Alle arbejdsgivere har pligt til at sikre deres ansatte en kompensation, hvis de skulle komme ud for en arbejdsulykke eller pådrage sig en erhvervssygdom. Sikringen kan enten ske ved at tegne en forsikring eller ved at være selvforsikret. Private forsikringsselskaber varetager forsikringer mod arbejdsulykker, mens forsikring mod erhvervssygdomme er organiseret i ét forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bidragene til forsikringer mod arbejdsulykker er mere individuelle end bidragene til forsikringerne mod erhvervssygdomme, jf. bilag 4.1. Administrative omkostninger er tre mia. kr. Fælles finansiering af en række institutioner Reguleringen af arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet medfører administrative omkostninger for virksomhederne på tre mia. kr. årligt, jf. afsnit 4.4. Derudover finansierer staten samt arbejdsgiverne i fællesskab driften af en række institutioner, som f.eks. Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø m.fl. De samlede ud- 148

7 gifter til institutionerne udgør 1,3 mia. kr. i 213. Heraf finansierer arbejdsgiverne ca.,4 mia. kr. Arbejdsskadeafgift er skat på arbejde Arbejdsskadeafgift indført i 213 Virksomheder kan ikke selv påvirke afgiftens størrelse Regeringen har fra 213 indført en arbejdsskadeafgift, der bliver betalt pr. medarbejder. I 213 udgjorde afgiften omkring ½ mia. kr. Formålet med afgiften var at styrke de enkelte virksomheders og branchers incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker, jf. Finansministeriet (211). Det formål er ikke nået med arbejdsskadeafgiften. Arbejdsskadeafgiften bliver beregnet på baggrund af hele branchers udgifter til erstatningsudbetalinger. Virksomheder uden arbejdsskader betaler også arbejdsskadeafgift. En virksomhed kan ikke selv gennem forebyggende tiltag nedbringe sin arbejdsskadeafgift. Derfor giver arbejdsskadeafgiften intet yderligere incitament til at forebygge arbejdsskader. Tilbage står alene de større udgifter og den svækkede konkurrenceevne for private virksomheder. Det er ikke muligt fuldstændigt at undgå arbejdsskader. Årsagen til skaderne er ikke nødvendigvis noget, virksomhederne har mulighed for at forebygge. Det gælder f.eks. trafikulykker eller erhvervssygdomme, der er opstået hos en tidligere arbejdsgiver. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at pålægge den enkelte virksomhed en arbejdsskadeafgift. Som en utilsigtet konsekvens af en omlægning af finansieringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil arbejdsskadeafgiften stige over tid, uanset at der ikke er flere, der får en arbejdsskade, jf. Agenda (214). 149

8 Virksomhederne betaler udgifterne til sagsbehandling af anmeldte arbejdsskader Mange finansieringskilder af institutioner Udgifterne til institutionerne på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet er finansieret både af statslige bevillinger og af private og offentlige arbejdsgivere, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Institutioner finansieres via forsikring og bevillinger Bidragydere Finansiering Modtagere Arbejdsskadestyrelsen Ulykkesforsikring Ankestyrelsen Arbejdsgivere Erhvervssygdomsforsikring Partsindsatsen Øvrig forskning og administration Arbejdsmiljøråd m.v. Fonden for forebyggelse og fastholdelse Staten Bevillinger Forskningscenter for arbejdsmiljø Arbejdstilsynet ANM.: KILDE: Ulykkesforsikring dækker over arbejdsgivernes indbetalinger til arbejdsulykkesforsikring til enten præmier til forsikringsselskaberne eller udgifter som selvforsikret arbejdsgiver. Erhvervssygdomsforsikring dækker over arbejdsgivernes indbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Se i øvrigt bilag 4.1 for forklaring af grupperingen af institutionerne. DA. Finansieringen sker via virksomhedernes betalinger af arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikringspræmier og via bidrag fra selvforsikrede. Disse midler finansierer alle udgifterne til Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens skadessagsbehandling. Derudover bidrager indbetalingerne til medfinansiering af partsindsatsen, herunder Arbejdsmiljøråd og Branchearbejdsmiljøråd. De tre største institutioner på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet er Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 15

9 Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er vokset Udgifterne til driften af Arbejdstilsynet er vokset med over 2 pct. i løbet af de seneste ti år og udgjorde næsten ½ mia. kr. i 213. Udgifterne er dog lavere end i 28, hvor udgiftsniveauet toppede. I samme periode er udgifterne til driften af Arbejdsskadestyrelsen vokset med ca. 5 pct., jf. figur 4.4. Figur 4.4 Flere penge til de største institutioner Antal mio. kr. brugt på statslige institutioner, 213-priser Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ANM.: KILDE: Udgifterne i Arbejdsskadestyrelsen er driftsudgifter knyttet til arbejdsskadeområdet inklusiv udgifter til Grønland. Arbejdstilsynet (24a og 214a), Arbejdsskadestyrelsen (214), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214b) og Finansministeriet (214). Reform i 24 medførte stigende udgifter i ASK Arbejdsgivere betaler også for afviste sager For anmelderne er det gratis Forklaringen på de stigende udgifter i Arbejdsskadestyrelsen er, at der bliver anmeldt og behandlet flere sager. Det stigende antal sager er blandt andet en følge af Arbejdsskadereformen fra 24, jf. kapitel 3. Uanset sagernes udfald betaler arbejdsgiverne den samme takst for sagsbehandlingen. Det gælder også de mange anmeldte sager, der ikke bliver anerkendt som arbejdsskader af Arbejdsskadestyrelsen, jf. kapitel 3. For anmelderne af arbejdsskader er det derimod omkostningsfrit at indgive en anmeldelse. 151

10 4.3 Arbejdstilsynet bruger tid på virksomheder med godt arbejdsmiljø Arbejdstilsynet bruger næsten 3 mio. kr. på kontrol af virksomhederne, jf. figur 4.5. Figur pct. af udgifterne går til kontrolbesøg Arbejdstilsynets udgifter, mio. kr., 213 Arbejdsmiljøudvikling Kommunikation Ledelse, administration og myndighedsopgaver Kontrolbesøg ANM.: KILDE: Kontrolbesøg omfatter ressourcer til forberedelse, gennemførelse og afrapportering. Under Ledelse, administration og myndighedsopgaver ligger regelarbejde og ministerbetjening. Arbejdstilsynet (214a). Mindre, men mere målrettet arbejdstilsyn i Sverige Det danske Arbejdstilsyn er tre gange så stort som det svenske Arbetsmiljöverk målt på antal tilsynsførende pr. beskæftigede. De to myndigheder har i altovervejende grad sammenlignelige opgaver. I Danmark er der 18 tilsynsførende pr. 1. lønmodtagere, mens der i Sverige er knap seks, jf. figur

11 Figur 4.6 DK har flest tilsynsførende pr. lønmodtager Antal tilsynsførende pr. 1. lønmodtagere, Danmark Sverige ANM.: Beregnet antal tilsynsførende i Danmark på baggrund af det samlede antal årsværk og tilsynets andel af de samlede omkostninger. Både det svenske og danske tilsyn kontrollerer arbejdssteder og ikke medarbejdere. Det har dog ikke været muligt at finde sammenlignelige data for antallet af arbejdssteder. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Eurostat, Finansministeriet (214), Arbejdstilsynet (214a) og Arbetsmiljöverket (214a). Arbetsmiljöverket blev beskåret i 26 Arbetsmiljöverket blev reduceret i 26, og det var hovedsageligt tilsynsdelen, der blev mindre. Dengang var der omkring 8 årsværk ansat, mens der i 213 var 52 årsværk, hvoraf de 23 var tilsynsførende, jf. Arbetsmiljöverket (27 og 214a). I Sverige bliver virksomhederne primært udvalgt til kontrol på baggrund af en risikobaseret tilgang. I det såkaldte risikobaserede tilsyn, der også er blevet indført i Danmark, bliver næsten halvdelen af de danske tilsyn gennemført på baggrund af tilfældig udvælgelse i stikprøver, og virksomhederne er dermed ikke udvalgt på grund af risiko. Arbetsmiljöverket i Sverige har højere træfsikkerhed Selv om det svenske arbejdstilsyn er betydeligt mindre end det danske og gennemfører færre tilsyn, bliver der givet betydeligt flere tilsynsreaktioner end i Danmark, jf. tabel

12 Tabel 4.1 Mere målrettet tilsyn i Sverige 213 Danmark Sverige Antal tilsynsførende Tilsynsreaktioner pr. tilsyn,6 1,3 Anmeldte arbejdsulykker pr. 1. beskæftigede ANM.: KILDE: Forekomsten af anmeldte ulykker med mere end en dags fravær ud over tilskadekomstdagen pr. 1. beskæftigede. Opgørelsen afviger fra opgørelsen i kapitel 3. Se desuden figur 4.6. Arbejdstilsynet (213a og 214b), Arbetsmiljöverket (214a) og (214b). Det svenske arbejdstilsyn er således mere effektivt til at finde de virksomheder, hvor der er problemer med arbejdsmiljøet. Samtidig er der ikke en direkte sammenhæng mellem et stort tilsyn og en lav forekomst af anmeldelser af arbejdsulykker. I Sverige er der halvt så mange anmeldte arbejdsulykker som i Danmark. Tilsyn som i Sverige vil betyde 27 færre tilsynsførende Havde Danmark samme antal tilsynsførende pr. lønmodtager som i Sverige, ville der være ca. 27 færre tilsynsførende. Svenske virksomheder begrunder i højere grad årsagen til at arbejde med sikkerhed og sundhed i bevågenheden fra arbejdstilsynet, end danske virksomheder gør. Både danske og svenske virksomheder er mest motiveret for arbejdet med arbejdsmiljø, fordi de vil overholde arbejdsmiljøloven, fastholde medarbejdere og forebygge sygefravær, og fordi det er et krav fra de ansatte, jf. figur

13 Figur 4.7 Tilsyn spiller mindre rolle i Danmark Årsager til at arbejde med sikkerhed og sundhed, andel af virksomhederne, pct., 29 Krav fra ansatte Love og regler Fastholdelse og forebyggelse Virksomhedens omdømme Bevågenhed fra arbejdstilsyn Omsætning og bundlinje Danmark Sverige EU27 KILDE: European Agency for Safety and Health at work (29). Ni ud af ti adspurgte danske virksomheder svarer, at den største motivationsfaktor for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø er medarbejdernes trivsel og engagement, jf. kapitel 3 og Rambøll (214). En del af forklaringen på forskellen i vurderingen af bevågenheden fra Arbejdstilsynet kan være, at det svenske tilsyn i højere grad kontrollerer virksomheder, hvor der er udfordringer med arbejdsmiljøet. Det danske tilsyn kommer i overvejende grad ud til virksomheder uden problemer. Lille fald i antallet af tilsyn Arbejdstilsynet kontrollerede 33. forskellige arbejdssteder i 213. Det svarer til, at Arbejdstilsynet besøgte hvert femte arbejdssted med mere end én beskæftiget. 1,4 kontrolbesøg pr. arbejdssted Nogle arbejdssteder kontrollerer Arbejdstilsynet flere gange. Det kan f.eks. være, fordi Arbejdstilsynet på det første kontrolbesøg konstaterer problemer og siden hen ønsker at kontrollere, om forholdene er bragt i orden. I 213 gennemførte Arbejdstilsynet omkring 45. kontrolbesøg. Det svarer til, at hvert kontrolleret arbejdssted i 155

14 gennemsnit fik 1,4 kontrolbesøg. 1. færre kontrolbesøg siden 28 Fra 28 til 213 er der sket et fald i antallet af kontrolbesøg på godt 1., jf. figur 4.8. Figur 4.8 Arbejdstilsynet kontrollerer færre virksomheder Antal kontrolbesøg og arbejdssteder, Kontrolbesøg Kontrollerede arbejdssteder ANM.: KILDE: Antal kontrollerede arbejdssteder er det antal unikke arbejdssteder, der er besøgt (omfatter produktionsenheder samt andre typer af enheder, som f.eks. byggepladser samt arbejdspladser, der ikke er registreret i CVR-registeret). Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Ny tilsynsmetode årsag til fald i antal kontrolbesøg Årsagen til det faldende antal kontrolbesøg er bl.a., at Arbejdstilsynet fra 212 er overgået til nye tilsynsformer, herunder såkaldt risikobaseret tilsyn, jf. boks 4.1. De virksomheder, som Arbejdstilsynet vurderer har størst risiko for problemer med arbejdsmiljøet, får flere tilsyn. Samtidig vil alle virksomheder med to årsværk og derover blive kontrolleret inden 219, jf. Beskæftigelsesministeriet (211). Endelig vil ca. halvdelen af virksomhederne med under to årsværk ansat blive udtaget til tilsynsbesøg via en stikprøve. 156

15 Boks 4.1 Det risikobaserede tilsyn Det såkaldt risikobaserede tilsyn er en del af den politiske aftale Strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 22 fra 211. Arbejdstilsynet udvælger virksomheder til det risikobaserede tilsyn (55 pct.) ved hjælp af en indeksmodel, der indeholder en række parametre, som er virksomhedsrettede og brancherettede. I de individuelle virksomhedsparametre indgår f.eks.: Påbud vedr. materielle afgørelser (maks. score 5 points) Vejledning om psykisk arbejdsmiljø (maks. score 5 points) Anmeldte ulykker på virksomheden (maks. score fire points) I de brancherettede parametre indgår f.eks.: Ergonomisk arbejdsmiljø, herunder afgørelser og forskning (maks. score seks points) Psykisk arbejdsmiljø, herunder afgørelser og forskning (maks. score seks points) Arbejdsulykker, herunder afgørelser og forskning (maks. score seks points) De virksomheder, der samlet set får tildelt den højeste pointscore i et givet år, bliver prioriteret til tilsyn. Dertil kommer, at alle virksomheder med mere end to årsværk som minimum én gang i perioden 212 til 219 skal have et kontrolbesøg. Endelig skal 45 pct. af virksomhederne med mellem 1, og 1,9 årsværk have et kontrolbesøg i samme periode. Kilde: Arbejdstilsynet (21c) og Beskæftigelsesministeriet (211). I 213 udgjorde det såkaldt risikobaserede tilsyn omkring 32 pct. pct. af de samlede antal tilsynsindsatser, jf. figur

16 Figur 4.9 1/3 af tilsynsindsatserne er risikobaserede Andel af samlede antal tilsynsindsatser, pct., 213 Øvrige tilsynsbesøg,,5 pct. Detailtilsyn, øvrige, 28,1 pct. Risikobaseret tilsyn 32,1 pct. Detailtilsyn, udenlandske virksomheder, 13 pct. Stikprøve 26,3 pct. ANM.: KILDE: Der blev i alt gennemført 6.1 tilsynsindsatser i 213. Detailtilsyn dækker bl.a. over særlige indsatser finansieret af Fonden for forebyggelse og fastholdelse. Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet (214a) og Beskæftigelsesministeriet (211). Pris pr. tilsyn er steget I 213 var den gennemsnitlige pris pr. kontrolbesøg uanset reaktion omkring 6.2 kr. Det er en stigning på kr. pr. kontrolbesøg i forhold til 29, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Arbejdstilsynets kontrol er blevet dyrere Pris pr. kontrolbesøg, 1. kr., 213-priser ANM.: Prisen er beregnet på baggrund af udgifterne til tilsynsaktiviteter i Arbejdstilsynet og antallet af tilsynsbesøg. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet (21a, 211, 212, 213b, 214a) og specialudtræk fra Arbejdstilsynet. 158

17 Forklaringen på stigningen er måske ny tilsynsform Forklaringen på den stigende pris er formentligt at Arbejdstilsynet er overgået til nye tilsynsformer. Andelen af kontrolbesøg, der resulterer i en reaktion fra Arbejdstilsynet, har været let stigende de senere år. Primært tilsyn på virksomheder uden arbejdsmiljøproblemer 8 pct. af tilsyn finder ingen problemer Arbejdstilsynet besøger i otte ud af ti tilfælde virksomheder, hvor de tilsynsførende ikke kan konstatere sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, jf. figur Figur 4.11 Få alvorlige reaktioner Andel besøg fordelt efter reaktionsform, pct., Intet at bemærke Afgørelse om virksomhedens egenindsats eller vejledning Overtrædelse af krav om sikkerhed og sundhed ANM.: KILDE: Overtrædelse af krav om sikkerhed og sundhed dækker over, at der er givet minimum en reaktion vedrørende krav til, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Det er kun en lille del af Arbejdstilsynets reaktioner, der er udtryk for væsentlige problemer med arbejdsmiljøet. Reaktioner kan både vedrøre de formelle regler om f.eks. manglende arbejdspladsvurdering, eller det kan handle om problemer med f.eks. sikkerheden på arbejdspladsen. De tilsynsførende kan desuden give en såkaldt vejledning om, hvordan virksomheder kan arbejde med bestemte forhold i arbejdsmiljøet, uden at der rent faktisk er problemer med arbejdsmiljøet, jf. bilag 4.2 og

18 Begrænset viden om effekterne af tilsyn Der mangler generelt viden om effekten af tilsyn, herunder hvorvidt tilsyn, der ikke udløser reaktioner fra Arbejdstilsynet, har en effekt på arbejdsmiljøet. Få reaktioner pr. kontrolbesøg De virksomheder, der får reaktioner, får i de fleste tilfælde kun én reaktion. I 57 pct. af de kontrolbesøg, hvor der blev givet reaktioner, blev der givet én reaktion, jf. figur Figur 4.12 Virksomhederne får typisk kun ét påbud Besøg med reaktioner fordelt efter antal reaktioner, pct., 213 Overtrædelse af krav om sikkerhed og sundhed Afgørelse om virksomhedens egenindsats eller vejledning 1 reaktion 2 reaktioner 3 reaktioner 4 reaktioner 5+ reaktioner KILDE: Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Næsten halvdelen af besøgene med én reaktion handler ikke om, at virksomhederne har overtrådt krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For besøg, der ender med to reaktioner, gælder det i knap en tredjedel af besøgene, at de ikke vedrører krav om sikkerhed og sundhed. Unødvendige besøg kan virke forstyrrende Et tilsyn kan også rumme forebyggende kontrol. Det er ikke et mål i sig selv, at tilsyn skal medføre mange reaktioner. Heroverfor bør tilsynet tage i betragtning, at et kontrolbesøg kan afbryde produktionen og tager tid fra andre opgaver. De arbejdspladser, der har haft tilsynsbesøg i løbet af det seneste år, bruger gennemsnitligt 11 timer pr. kontrolbesøg på forberedelse og gennemførsel af besøget, jf. afsnit 16

19 4.4. Andelen af besøg, der ikke ender med en reaktion, har været nogenlunde konstant i perioden 28 til 213 til trods for, at der fra 212 er indført et såkaldt risikobaseret tilsyn, jf. figur Figur 4.13 Andel af besøg uden reaktioner er konstant Andel kontrolbesøg uden reaktion, pct ANM.: KILDE: Andelen af kontrolbesøg, hvor Arbejdstilsynet ikke gav en reaktion, f.eks. påbud, forbud eller vejledning. Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Generelt er der en god dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet finder overtrædelser af krav om sikkerhed og sundhed, jf. Arbejdstilsynet (213c). Potentiale for øget medarbejderansvar Forbedringer sker sjældent på medarbejderinitiativ Hovedparten af virksomhederne vurderer, at medarbejderne følger en eventuel arbejdsmiljøpolitik, tager imod instruktioner og udfører arbejdet sikkert og sundt. Medarbejderne tager i lidt mindre omfang ansvar for kollegers sikkerhed og sundhed og tager egne initiativer i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet, jf. figur

20 Figur 4.14 De fleste medarbejdere følger instruktioner Andel enige eller helt enige i følgende udsagn om medarbejdernes engagement i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet, pct., 214 Tager initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet Tager ansvar for, at kollegaer arbejder sundt og sikkert Tager ansvar for selv at udføre arbejdet sikkert og sundt Følger arbejdsmiljøpolitik Følger instruktioner ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. Hver femte bruger ikke påkrævet sikkerhedsudstyr Arbejdstilsynet giver få bøder til medarbejdere Arbejdsgiveren skal dog bevise, at der er gjort alt Hver femte danske medarbejder bruger ikke altid sikkerhedsudstyr, når det er påkrævet, jf. kapitel 2. Arbejdstilsynet kan holde medarbejdere ansvarlige for overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Medarbejdere kan i givet fald blive idømt en bøde på op til 2.5 kr. Formålet er at gøre de ansatte mere bevidste om deres del af ansvaret for arbejdsmiljøet og dermed forhindre dem i at tilsidesætte reglerne, jf. Nielsen (211). Ifølge Arbejdstilsynet bliver der rejst fem til ti straffesager pr. år med det formål at give en medarbejder en bøde. En medarbejder kan kun blive holdt ansvarlig, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at han eller hun har gjort alt for at sikre medarbejderen. Det kan være svært at løfte bevisbyrden. Derfor er der også meget få eksempler på sager, hvor en arbejdsgiver efterfølgende har forsøgt at placere ansvaret på en medarbejder. Der er dog enkelte eksempler, jf. boks 4.2. Omfanget af arbejdsskader kan sandsynligvis blive bragt ned, hvis medarbejderne i højere grad tager et medansvar 162

21 for egen og kollegaers sikkerhed. Boks 4.2 Medarbejderansvar En arbejdsgiver kan blive frifundet, hvis en medarbejder, der har fået relevant oplæring, foretager en unormal eller uhensigtsmæssig handling mod bedre vidende. I en konkret sag fra 214 forsøger en erfaren medarbejder at ryste fastklistret græs af en græsklipper ved at placere græsklipperen ud over kanten til en skrænt. Græsklipperen og medarbejderen faldt ned ad skråningen, og medarbejderen kom alvorligt til skade. Medarbejderens arbejdsgiver blev tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens 45 om forkert anvendelse af teknisk hjælpemiddel. Under retssagen forklarede medarbejderen blandt andet, at han havde konkret kendskab til såvel den pågældende maskine som instruktionsbogen, og at han ligeledes var vant til, at der kunne opstå situationer med påklistret græs. Byretten fandt, at der forelå en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og dømte arbejdsgiveren til at betale en bøde på 4. kr. Denne dom indbragte arbejdsgiveren for Østre Landsret, der ved dom af 21. maj 214 frifandt arbejdsgiveren. Kilde: Horten (214). 163

22 4.4 Administrative omkostninger kommer i høj grad fra EU 7. ansatte bundet i arbejdsmiljøadministration Arbejdsgiverne bruger hvert år tre mia. kr. på at administrere reglerne på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet. Det svarer til, at knap 7. offentlige og private medarbejdere er fuldtidsbeskæftiget med administrative forpligtelser, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Administrative omkostninger på tre mia. kr. 213, mio. kr. Private arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere Administrative omkostninger som følge af lovgivningen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet Administrative omkostninger som følge af Arbejdstilsynets kontrolbesøg I alt I alt ANM.: KILDE: Se boks 4.3 for uddybning af beregninger. Egne beregninger baseret på Erhvervsstyrelsen (214), Rambøll (214), samt Beskæftigelsesministeriet (27). Tre ud af fire virksomheder ønsker enklere regler Tre ud af fire virksomheder peger på, at der er et behov for at gøre regler og vejledninger lettere at forstå. Samtidig ønsker næsten halvdelen af virksomhederne færre regler og krav, jf. figur

23 Figur 4.15 Regler og vejledning skal være lettere at forstå Andel virksomheder, der er enige eller meget enige i følgende udsagn om regler vedr. arbejdsmiljø, pct., 214 Flere besøg fra Arbejdstilsynet Mere information om regler og krav Flere brancherettede regler Færre regler og krav Regler og vejledning lettere at forstå ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Virksomhederne kan give mere end ét svar. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. Reglerne om arbejdsmiljø er fastsat i arbejdsmiljøloven, som er en rammelov. Til loven er knyttet omkring 1 bekendtgørelser. Dertil kommer ca. 15 vejledninger fra Arbejdstilsynet, som beskriver, hvordan reglerne skal fortolkes, jf. Nielsen (211). Halvdelen af de private arbejdsgiveres omkostninger handler om krav vedrørende administrationen af arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO). APV koster en ½ mia. kr. Det koster hvert år private arbejdsgivere ½ mia. kr. i administration at gennemføre arbejdspladsvurderingerne, jf. figur

24 Figur 4.16 APV og AMO koster knap 1 mia. Private virksomheders administrative omkostninger, mio. kr., 213 Arbejdsskade Oplysningspligt Instrukser og beredskab Egen kontrol og tilsyn Sikkerhedsuddannelse AMO m.v. APV ANM.: AMO er arbejdsmiljøorganisation. APV er arbejdspladsvurdering. Omkostninger for offentlige arbejdsgivere er ikke medtaget i figuren. Se boks 4.3 og 4.5. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Erhvervsstyrelsen (214). Arbejdspladsvurderingen skal revideres mindst hvert tredje år, eller hvis der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser med betydning for arbejdsmiljøet, jf. Arbejdstilsynet (24b). Arbejdspladser med mere end ti ansatte skal oprette en arbejdsmiljøorganisation. Alle arbejdspladser uanset størrelse skal afholde en årlig drøftelse om arbejdsmiljøet, jf. Arbejdstilsynet (21b). 166

25 Boks 4.3 Måling af administrative byrder AMVAB AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Målingerne er primært baseret på interviews med relevante medarbejdere i udvalgte virksomheder. Virksomhederne bliver spurgt om, hvor lang tid de bruger på at opfylde de enkelte lovkrav. Tidsforbruget dækker både opfyldelsen af lovkravet, f.eks. udfyldelsen af et skema, og den tid, virksomheden f.eks. bruger på at fremskaffe oplysningerne og få dem godkendt internt. Tidsforbruget omregnes til kr. baseret på lønniveauet for den typiske personalekategori, der udfører opgaven. Omkostninger til it-systemer, eksterne konsulenter mv. indgår også. Antallet af omfattede virksomheder, og hvor mange gange årligt de f.eks. skal indsende et skema, bruger AMVAB til at udregne byrden på samfundsniveau. Målingen tager ikke højde for den løbende strukturelle udvikling, dvs. udviklingen i antallet af virksomheder og sammensætningen på brancher. Desuden bliver det forudsat, at virksomhederne efterlever reglerne. Der er en bagatelgrænse på 1. timers administrativt arbejde svarende til ca. fire mio. kr. Kilde: Erhvervsstyrelsen (214). Administrative omkostninger kan både komme fra EU og fra Folketinget 5 pct. af omkostningerne er dansk implementering 2 pct. af omkostningerne følger af dansk lovgivning En stor del af virksomhedernes forpligtelser på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet følger af EU-regler, jf. boks 4.4. Halvdelen af de administrative omkostninger skyldes EU-regler, som de enkelte medlemsstater selv skal implementere i nationale regler. En femtedel af omkostningerne følger udelukkende af danske regler. Det svarer til administrative omkostninger for private arbejdsgivere på knap ½ mia. kr. årligt, jf. 167

26 figur Figur 4.17 Danske regler koster knap ½ mia. kr. i administration Private virksomheders administrative omkostninger efter oprindelse, 213 Krav, der udspringer af EU-regler, men hvor implementering ikke er fastlagt, 99 mio. kr. Krav, der udelukkende følger af danske regler, 43 mio. kr. Krav, der udelukkende følger af EU-regler, 6 mio. kr. ANM.: Medregnet er administrative omkostninger for private virksomheder eksklusiv omkostninger i forbindelse med Arbejdstilsynets kontrolbesøg. Se boks 4.3. KILDE: Erhvervsstyrelsen (214). Muligt at nedbringe omkring 7 pct. af omkostningerne Danmark kan ikke ændre de krav på 3 pct. af de administrative omkostninger, der udelukkende følger af EUregler, herunder f.eks. kravet om arbejdspladsvurdering. Netop kravet om arbejdspladsvurdering for små og mellemstore virksomheder er til diskussion blandt medlemsstaterne i EU, jf. Stoiber m.fl. (214). Der er størst mulighed for at forenkle de krav, der udelukkende følger af dansk lovgivning, og derefter de krav, der udspringer af EU-reglerne, men hvor landene selv vælger, hvordan de ønsker at implementere dem. Det er muligt, at Danmark stiller større krav end andre lande i forhold til, hvordan virksomhederne skal dokumentere, at de overholder EU-reglerne. Et enigt regelforenklingsudvalg under EU-Kommissionen anbefaler således medlemslandene, at de undersøger, i hvilket omfang deres implementering ligger ud over de krav, der følger af EU-reglerne, jf. Stoiber m.fl. (214) og Kosinska m.fl. (214). 168

27 Boks 4.4 EU og arbejdsmiljø Der er vedtaget regler om arbejdsmiljø på EU-niveau, først og fremmest i form af direktiver. Hovedparten af EU-direktiverne er minimumsdirektiver. Her kan medlemslandene selv fastsætte eller opretholde strengere regler end direktivet. De grundlæggende EU-regler om arbejdsmiljø er i det såkaldte Rammedirektiv fra 1989, der med bindende virkning for medlemslandene fastsætter generelle minimumskrav til indretningen af de nationale lovgivninger. På baggrund af Rammedirektivet er der siden vedtaget en række særdirektiver, som fastsætter mere specifikke krav, herunder f.eks. forskrifter om arbejdsstedets indretning, gravides arbejdsmiljø og brug af arbejdsudstyr og personlige værnemidler. I de seneste år er der vedtaget forordninger. Forordninger gælder umiddelbart i de enkelte medlemslande og overskriver eventuelt anden national lovgivning. Reguleringen af kemiske stoffer og produkter, REACH fra juni 27, blev vedtaget som en forordning. Kilde: Nielsen (211). Arbejdsmiljøorganisationen koster,3 mia. kr. årligt Af de krav, som primært følger af dansk lovgivning, medfører reglerne om arbejdsmiljøorganisation flest administrative omkostninger for de private virksomheder og koster 315 mio. kr., jf. tabel

28 Tabel 4.3 Krav vedrørende AMO følger primært af dansk lovgivning Mio. kr., 213 EU-forordninger EU-direktiver Udelukkende dansk lovgivning I alt Arbejdspladsvurderinger Arbejdsmiljøorganisationer Sikkerhedsuddannelse Virksomhedernes egenkontrol og tilsyn Sikkerhedsplaner og beredskab Oplysningspligt Arbejdsskade I alt ANM.: Omkostningerne er opregnet til 213-niveau. Tabellen omfatter ikke administrative omkostninger i den offentlige sektor samt administrative omkostninger som følge af Arbejdstilsynets kontrolbesøg. Se i øvrigt boks 4.3. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Erhvervsstyrelsen (214). De tre mest byrdefulde elementer vedrørende arbejdsmiljøorganisationen er den årlige arbejdsmiljødrøftelse, kontrol af overholdelse af sikkerhedsforskrifterne samt udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner vedrørende den supplerende uddannelse til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, jf. Erhvervsstyrelsen (214). Derudover bruger virksomhederne også tid og penge på blandet andet at tilbyde medarbejdere supplerende arbejdsmiljøuddannelse hvert år. Disse udgifter er ikke opgjort. Den supplerende uddannelses relevans er tvivlsom De adspurgte arbejdspladser er generelt skeptiske over for relevansen af den supplerende uddannelse til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Knap fire ud af ti virksomheder vurderer, at den supplerende uddannelse slet ikke eller i mindre grad har relevans for virksomheden, jf. figur

29 Figur 4.18 Supplerende AMO-uddannelse mindre relevant 3 I hvilken grad er den supplerende AMO-efteruddannelse relevant for virksomheden, pct., Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Andelen, der har svaret Ved ikke, udgør 19 pct. og er ikke vist i figuren. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. 171

30 Boks 4.5 Eksempler på administrative omkostninger Reguleringen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet stiller administrative krav til virksomhederne. Nedenfor er en række eksempler på krav. Arbejdspladsvurderinger (APV) Udarbejde en handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Identificere, kortlægge, beskrive og vurdere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsmiljøorganisationer (AMO) Gennemføre årlige arbejdsmiljødrøftelser. Arbejdsmiljøorganisationen skal kontrollere, at virksomheden overholder sikkerhedsforskrifterne m.v. Udarbejde kompetenceudviklingsplaner for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Egenkontrol og tilsyn Kontrollere at forskrifter, foranstaltninger og planer overholdes. Foretage målinger af sundhedsskadelige påvirkninger. Oplysningspligt Udarbejde brugsanvisninger for stoffer og materialer. Angive særlige risici forbundet med konkrete projekter. Kilde: Egen oversigt på baggrund af Erhvervsstyrelsen (214). Administrative omkostninger i forbindelse med tilsyn Den tid og de ressourcer, som virksomhederne bruger ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg, indgår ikke i AM- VAB s opgørelse. Omkring hver femte arbejdsplads med mere end én ansat får hvert år besøg af Arbejdstilsynet. 172

31 Virksomheder bruger i snit 11 timer på tilsyn De arbejdspladser, der har haft tilsynsbesøg i løbet af det seneste år, har i gennemsnit brugt 11 timer pr. kontrolbesøg på forberedelse og gennemførsel af besøget. Knap tre ud af ti virksomheder har brugt mere end 2 timer på kontrolbesøget, jf. figur Figur 4.19 Det tager tid at forberede Arbejdstilsynets kontrol 4 Tidsforbrug ved forberedelse og gennemførelse af kontrolbesøg, pct., timer 5-9 timer 1-14 timer timer 2 eller flere timer ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Her er det virksomheder, der har haft kontrol af Arbejdstilsynet inden for det seneste år, der angiver tidsanvendelsen. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. og i snit yderligere 11 timer på håndtering af reaktioner De arbejdspladser, der fik en reaktion ved kontrolbesøget, har i gennemsnit brugt yderligere 11 timer, når de efterfølgende har håndteret Arbejdstilsynets reaktioner, jf. figur

32 Figur 4.2 Det tager tid at følge op på kontrol 4 Tidsforbrug ved håndtering af reaktioner efter kontrolbesøg, pct., timer 5-9 timer 1-14 timer timer 2 eller flere timer ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Her er det virksomheder, der har haft kontrol af Arbejdstilsynet inden for det seneste år og har fået en reaktion, der angiver tidsanvendelsen. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. Virksomhedernes tidsforbrug ved kontrolbesøg og efterfølgende håndtering af eventuelle reaktioner svarer til administrative omkostninger på 18 mio. kr. årligt, jf. figur Figur 4.21 Kontrolbesøg koster 18 mio. kr. i administration Udgifter til tidsforbrug ved kontrolbesøg, mio. kr., Forberedelse og gennemførelse af kontrolbesøg Håndtering af reaktioner efter kontrolbesøg ANM.: Der er anvendt en timepris til administration på 36 kr. Se kapitel 3 (boks 3.4) for mere om Rambøll (214). KILDE: Egne beregningerne på baggrund af Rambøll (214) og Beskæftigelsesministeriet (27). 174

33 Bilag 4.1 Udgiftsberegning Tabel 4.4 indeholder en mere dybdegående gennemgang af udgifterne i tabel 4.1. Tabel 4.4 Samlede udgifter på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet Aktør, 213 I alt Statslige bevillinger Offentlige arbejdsgivere Private arbejdsgivere Private arbejdsgivere Mio. kr. Andel, pct. Udgifter til institutioner Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Ankestyrelsen Fonden for forebyggelse og fastholdelse NFA Øvrig forskning og viden Arbejdsmiljøråd m.v Øvrige udgifter Arbejdsulykkesforsikring Erhvervssygdomsforsikring Arbejdsskadeafgift Administrative omkostninger I alt ANM.: KILDE: Udgifterne er placeret der, hvor de er forbrugt. Øvrig forskning og viden dækker over udgifter til Styrket indsats i Videncenter for arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøforskningsfonden, Forskning og forsøg på arbejdsmiljøområdet, Udvikling og forsøg i regi af arbejdsmiljøloven samt Videncenter for arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøråd m.v. dækker over udgifter til Sekretariat for arbejdsmiljørådet, det europæiske arbejdsmiljøargentur, Rådgivning fra arbejdsmiljørådgivere, Tilskud til branchearbejdsmiljøråd, Tilskud vedrørende arbejdsmiljø, Gebyrer for lovbundne virksomheder og administrative bøder samt arbejdsmiljø i Grønland. Egne beregninger baseret på Finansministeriet (214), Arbejdstilsynet (214a), Arbejdsskadestyrelsen (214), Ankestyrelsen (214), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (213), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214b), Fonden for forebyggelse og fastholdelse (214), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (214), Erhvervsstyrelsen (214) og Forsikring og Pension (214). 175

34 Arbejdsulykkesforsikring Erstatninger for arbejdsulykker bliver almindeligvis finansieret ved, at arbejdsgiveren tegner en arbejdsulykkesforsikring på markedsvilkår. Den enkelte arbejdsgivers forsikringspræmie bliver fastsat blandt andet med udgangspunkt i antallet af ansatte i virksomheden og ud fra forsikringsselskabets vurdering af virksomhedens risiko for arbejdsulykker. Offentlige arbejdsgivere er typisk selvforsikrede og ikke forsikrede via et forsikringsselskab. Enkelte, større private virksomheder har valgt at være selvforsikrede. Udgifter til arbejdsulykkesforsikringer omfatter udbetalinger til erstatninger samt administration og eventuelt provenu i forsikringsselskaberne. Udgifterne er primært baseret på indbetalinger af arbejdsulykkesforsikringspræmier, jf. Forsikring og Pension (214). Der findes ingen samlet opgørelse af udgifter for de selvforsikrede. Udgifterne er derfor baseret på et skøn på baggrund af oplysninger om offentlige arbejdsgiveres andel af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Dermed bliver det antaget, at fordelingen af arbejdsulykker mellem den offentlige og private sektor er den samme som fordelingen af erhvervssygdomme mellem sektorer. Erhvervssygdomsforsikring Forsikringer til erhvervssygdomme er kollektive og obligatoriske for alle virksomheder. Betaling sker til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Alle virksomheder inden for samme branche betaler samme bidrag, som er beregnet på baggrund af den samlede risiko for erhvervssygdomme i branchen. Udgifter til erhvervssygdomme omfatter erstatningsudbetalinger og administration i AES. Udgifter til arbejdsulykkesforsikringer og erhvervssygdomsforsikringer er 176

35 eksklusiv udgifter til institutioner, idet de fremgår under Institutioner. Administrative omkostninger Administrative omkostninger omfatter de omkostninger, virksomheder har til administrative forpligtelser som følge af reguleringen af arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet, jf. boks 4.3. Administrative omkostninger for private virksomheder er primært opgjort på baggrund af AM- VAB-målingen, jf. Erhvervsstyrelsen (214). Omkostningerne for offentlige arbejdsgivere er baseret på et skøn på baggrund af samme AMVAB-måling samt den offentlige sektors andel af beskæftigede lønmodtagere, under hensyntagen til, at en del af reguleringen på arbejdsmiljøområdet primært er målrettet brancher i den private sektor, f.eks. regler for opstilling af stilladser inden for byggeriet. Administrative omkostninger i forbindelse med tilsyn fra Arbejdstilsynet Virksomhedernes administrative omkostninger i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af tilsyn samt håndtering af reaktioner efter tilsynsbesøg er baseret på en virksomhedssurvey, jf. Rambøll (214) og kapitel 3, der viser en fordeling af virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med tilsyn, samt en timepris på 36 kr., svarende til den sagbehandlertimepris, der anvendes i Beskæftigelsesministeriet ved kommunaløkonomiske konsekvensberegninger for 213, jf. Beskæftigelsesministeriet (27). Udgifter, der ikke indgår Der er ikke taget højde for de omkostninger, der kommer af forvridningstab som følge af skatte- og afgiftsopkrævning. Den marginale omkostning for samfundet ved finansiering med skatter kan beregnes som 2 øre pr. opkrævet krone, jf. Finansministeriet (1999). Desuden indgår ikke udgifter til offentlig forsørgelse som følge af arbejdsskader, herunder f.eks. udgifter til sygedagpenge 177

36 og førtidspension, jf. kapitel 3. Der er derudover ikke medregnet eventuelle udgifter, som private og offentlige arbejdsgivere afholder, som ligger ud over de lovmæssige forpligtelser. Det kan være investeringer i øget trivsel eller tiltag, der skal forebygge fravær. Endelig indgår ikke udgifter, som virksomhederne afholder i forbindelse med lovpligtig uddannelse af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, jf. afsnit

37 Bilag 4.2 Reaktionsformer Forbud: Arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og det må ikke genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Strakspåbud: Fejlen skal udbedres med det samme, men virksomheden kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent. Påbud med frist: Produktionen kan fortsætte, men der skal findes en permanent løsning inden en bestemt frist. Undersøgelsespåbud ( 21-påbud): Virksomheden skal undersøge bestemte forhold i arbejdsmiljøet, f.eks. om støjgrænser er overskredet, og meddele resultaterne til Arbejdstilsynet. Rådgivningspåbud: Virksomhed skal bruge en autoriseret rådgiver til at bistå med at løse og forebygge det eller de problemer, som virksomheden har fået påbud om. Afgørelse uden påbud: Virksomheden har begået en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men der er ikke en handlepligt, fordi problemet er løst, inden der er givet påbud. Administrative bøder: Virksomheden kan få en administrativ bøde, hvis der er tale om grove overtrædelser. Politianmeldelse: En virksomhed kan blive meldt til politiet, hvis der er tale om en grov overtrædelse, eller hvis den ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud. Vejledning: Virksomheden kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. Kilde: Arbejdstilsynet (214b). 179

38 Bilag 4.3 Varierende grad af alvorlighed Arbejdstilsynet kan give reaktioner som f.eks. påbud eller forbud for overtrædelser af såvel materielle som formelle regler. Formelle regler Formelle regler omhandler krav til egenindsatsen, herunder virksomhedens egenindsats i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, herunder arbejdspladsvurdering og opbygning af arbejdsmiljøorganisationen. Brud på de formelle regler er ikke udtryk for, at en arbejdsplads har problemer med arbejdsmiljøet. Materielle regler Materielle regler omhandler forhold, der vedrører konkrete risici eller belastninger i arbejdsmiljøet. F.eks. arbejdets konkrete udførelse, herunder ulykkesrisici, psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær. De materielle regler dækker over de krav, der skal sikre, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdstilsynet kan give vejledninger, der omhandler både formelle og materielle krav. En vejledning er aldrig udtryk for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, da en egentlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven automatisk vil udløse en afgørelse som f.eks. et påbud eller forbud. Klagemulighed Virksomhederne har mulighed for at klage over Arbejdstilsynets reaktioner. Samlet set valgte 671 virksomheder at klage i 213 (33 af klagerne blev dog trukket tilbage af virksomhederne). Det svarer til en klageprocent på 2,7. Arbejdstilsynet behandlede i alt 773 sager i 213, heraf 18

39 452 sager påklaget i 213. I 39 pct. af disse klagesager ophævede Arbejdstilsynet sin afgørelse. Arbejdstilsynet sendte 445 klager svarende til 61 pct. til videre behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdsmiljøklagenævnet endte med at give klagerne ret i 36 pct. af de sager, som Arbejdstilsynet havde videresendt. Kilde: Arbejdstilsynet (214c). 181

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 22. marts 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Danmark

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø Lovforslag nr. L 177 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. marts 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret tilsyn, differentierede

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011 Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen Planlægning, Instruktion og tilsyn v/ Jan Møller Mikkelsen Spørgsm rgsmål l fra jer? TC3 dækker region Syddanmark + Horsensområdet Tilsynscenter I - IV Arbejdstilsynet som virksomhed Budget : 457 mill.

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold Arbejdspladsvurdering for enerelle forhold Samarbejde om sikkerhed og sundhed, Lovpligtige uddannelser, Sygefravær, Velfærdsforanstaltninger, Unges arbejde, ravides arbejde Hvordan bruges APV skemaerne

Læs mere

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen Denne vejledning beskriver de forskellige former for tilsyn, som Arbejdstilsynet gennemfører, bl.a. screeningsbesøg og tilpasset tilsyn. Derudover finder du konkret information om, hvad det er Arbejdstilsynet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 8.6.2007 Notat 15146 JAKA Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 Notat gennemgår de ændringer af Arbejdsmiljøloven, der er gennemført med det såkaldte "Serviceeftersyn".

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5 Rådgivningspåbud Oktober 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015 Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Februar 2015 BERETNING OM TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Netværksmøde. Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012. Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen

Netværksmøde. Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012. Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen Netværksmøde Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012 Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen 1 Program Indhold: Arbejdstilsynets nye tilsynsform Hvordan forbereder vi os bedst til AT-besøg? God praksis omkring APV

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Er vedtaget og træder i kraft 1. juli 2013 1 Formål Arbejdsmiljøloven skal beskytte arbejdstagere,

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1: Ophævet påbud om at sikre forsvarlig forflytning af personer mellem seng og båre

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1: Ophævet påbud om at sikre forsvarlig forflytning af personer mellem seng og båre Nyhedsbrev nr. 1/2014 Arbejdsmiljøklagenævnet har i januar måned 2014 truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation. rne kan først

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an!

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an! Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an! Forord Denne vejledning om Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an!, er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, BAR Jord til Bord. Vejledningen henvender

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader.

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 94 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. 29. oktober 2010 J.nr. 2010-0016553 Internationalt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere