4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet"

Transkript

1 4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet 4.1 Sammenfatning Arbejdsmiljø koster ni mia. kr Arbejdstilsynet bruger tid på virksomheder med godt arbejdsmiljø Administrative omkostninger kommer i høj grad fra EU 164 Bilag 175

2

3 4.1 Sammenfatning Arbejdsmiljøsystemet koster ni mia. kr. Arbejdstilsynet er ikke målrettet I 213 udgjorde udgifterne til arbejdsmiljøindsatsen omkring ni mia. kr., hvoraf arbejdsgiverne betalte 9 pct. Dertil kommer arbejdsgivernes udgifter til at opfylde arbejdsmiljølovens krav på arbejdspladserne. Trods et stabilt omfang af anerkendte arbejdsskader, har Arbejdstilsynet fået tilført flere midler de seneste ti år. Den politiske prioritering af midler til Arbejdstilsynet hænger ikke sammen med den faktiske udvikling. Kun i to ud af ti kontrolbesøg kan Arbejdstilsynet konstatere problemer med arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet er ikke målrettet virksomheder med problemer og bruger for mange ressourcer på at besøge virksomheder med orden i arbejdsmiljøet. Større træfsikkerhed i Sverige Virksomheder ønsker enklere og færre regler Arbejdstilsynet i Danmark er tre gange så stort som i Sverige målt på antal tilsynsførende pr. beskæftigede. Det svenske tilsyn kontrollerer færre arbejdssteder, men konstaterer samtidig flere overtrædelser. Det tyder på, at svenskerne er bedre til at udvælge virksomheder med størst risiko for dårligt arbejdsmiljø. Virksomhederne ønsker enklere og færre regler. Lovgivningen koster arbejdsgiverne tre mia. kr. årligt at administrere. En femtedel af de administrative omkostninger stammer fra dansk lovgivning. Halvdelen af omkostningerne følger af EU-regler, hvor det er op til de enkelte lande at implementere dem. Her er der muligheder for at forenkle de krav, der bliver stillet til virksomhederne. Den sidste tredjedel af omkostningerne stammer direkte fra EUregler. 145

4 4.2 Arbejdsmiljø koster ni mia. kr. Arbejdsmiljøindsatsen handler om forebyggelse af arbejdsskader og at sikre, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Hvis der alligevel sker en skade på arbejdspladsen, bliver den skadelidte kompenseret for indkomsttab, jf. kapitel 3. Udgifter på 8,9 mia. kr. årligt De samlede udgifter er kun de direkte afledte udgifter De samlede udgifter til arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet udgjorde 8,9 mia. kr. i 213. Det svarer til ½ pct. af bruttonationalproduktet. Udgifterne omfatter alene de udgifter, der umiddelbart følger af lovgivningen. Det er f.eks. arbejdsskadeforsikringspræmier, finanslovsbevillinger til institutionerne og arbejdsgivernes administrative omkostninger som følge af lovgivningen. Derimod inkluderer udgifterne på 8,9 mia. kr. ikke de udgifter, som virksomhederne har for at opfylde arbejdsmiljølovens krav til, at arbejdet kan blive udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Udgifter til sygefravær relateret til arbejdsskader og udgifter til obligatorisk og supplerende Arbejdsmiljøuddannelse er heller ikke med. Private virksomheder betaler 2/3 af udgifterne Private virksomheder betaler mere end to tredjedele af de samlede udgifter, jf. figur

5 Figur 4.1 Arbejdsmiljø- og arbejdsskadesystem koster 8,9 mia. Antal mia. kr. brugt på arbejdsmiljø- og arbejdsskadesystemet, Private arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere Statslige bevillinger ANM.: KILDE: Se bilag 4.1 for uddybning. Egne beregninger baseret på Finansministeriet (214), Arbejdstilsynet (214a), Arbejdsskadestyrelsen (214), Ankestyrelsen (214), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (213), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214b), Fonden for forebyggelse og fastholdelse (214), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (214), Erhvervsstyrelsen (214) og Forsikring og Pension (214). Næsten halvdelen er udgifterne er forsikringer Næsten halvdelen af de samlede udgifter i arbejdsmiljøog arbejdsskadesystemet er udgifter til forsikringer. De offentlige og private arbejdsgivere betaler årligt 4,1 mia. kr. til forsikring mod arbejdsskader. Udgifterne er alene finansieret af arbejdsgiverne, jf. figur

6 Figur 4.2 Udgifter til forsikringer er den største post Antal mia. kr. brugt på arbejdsmiljø- og arbejdsskadesystemet, 213 Offentlige og private arbejdsgivere Staten Administrative omkostninger Institutioner Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeafgift ANM.: KILDE: Se bilag 4.1 for uddybning. Egne beregninger baseret på Finansministeriet (214), Arbejdstilsynet (214a), Arbejdsskadestyrelsen (214), Ankestyrelsen (214), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (213), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214b), Fonden for forebyggelse og fastholdelse (214), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (214), Erhvervsstyrelsen (214) og Forsikring og Pension (214). Arbejdsskadeforsikringer koster 4,1 mia. kr. om året Alle arbejdsgivere har pligt til at sikre deres ansatte en kompensation, hvis de skulle komme ud for en arbejdsulykke eller pådrage sig en erhvervssygdom. Sikringen kan enten ske ved at tegne en forsikring eller ved at være selvforsikret. Private forsikringsselskaber varetager forsikringer mod arbejdsulykker, mens forsikring mod erhvervssygdomme er organiseret i ét forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bidragene til forsikringer mod arbejdsulykker er mere individuelle end bidragene til forsikringerne mod erhvervssygdomme, jf. bilag 4.1. Administrative omkostninger er tre mia. kr. Fælles finansiering af en række institutioner Reguleringen af arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet medfører administrative omkostninger for virksomhederne på tre mia. kr. årligt, jf. afsnit 4.4. Derudover finansierer staten samt arbejdsgiverne i fællesskab driften af en række institutioner, som f.eks. Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø m.fl. De samlede ud- 148

7 gifter til institutionerne udgør 1,3 mia. kr. i 213. Heraf finansierer arbejdsgiverne ca.,4 mia. kr. Arbejdsskadeafgift er skat på arbejde Arbejdsskadeafgift indført i 213 Virksomheder kan ikke selv påvirke afgiftens størrelse Regeringen har fra 213 indført en arbejdsskadeafgift, der bliver betalt pr. medarbejder. I 213 udgjorde afgiften omkring ½ mia. kr. Formålet med afgiften var at styrke de enkelte virksomheders og branchers incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker, jf. Finansministeriet (211). Det formål er ikke nået med arbejdsskadeafgiften. Arbejdsskadeafgiften bliver beregnet på baggrund af hele branchers udgifter til erstatningsudbetalinger. Virksomheder uden arbejdsskader betaler også arbejdsskadeafgift. En virksomhed kan ikke selv gennem forebyggende tiltag nedbringe sin arbejdsskadeafgift. Derfor giver arbejdsskadeafgiften intet yderligere incitament til at forebygge arbejdsskader. Tilbage står alene de større udgifter og den svækkede konkurrenceevne for private virksomheder. Det er ikke muligt fuldstændigt at undgå arbejdsskader. Årsagen til skaderne er ikke nødvendigvis noget, virksomhederne har mulighed for at forebygge. Det gælder f.eks. trafikulykker eller erhvervssygdomme, der er opstået hos en tidligere arbejdsgiver. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at pålægge den enkelte virksomhed en arbejdsskadeafgift. Som en utilsigtet konsekvens af en omlægning af finansieringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil arbejdsskadeafgiften stige over tid, uanset at der ikke er flere, der får en arbejdsskade, jf. Agenda (214). 149

8 Virksomhederne betaler udgifterne til sagsbehandling af anmeldte arbejdsskader Mange finansieringskilder af institutioner Udgifterne til institutionerne på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet er finansieret både af statslige bevillinger og af private og offentlige arbejdsgivere, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Institutioner finansieres via forsikring og bevillinger Bidragydere Finansiering Modtagere Arbejdsskadestyrelsen Ulykkesforsikring Ankestyrelsen Arbejdsgivere Erhvervssygdomsforsikring Partsindsatsen Øvrig forskning og administration Arbejdsmiljøråd m.v. Fonden for forebyggelse og fastholdelse Staten Bevillinger Forskningscenter for arbejdsmiljø Arbejdstilsynet ANM.: KILDE: Ulykkesforsikring dækker over arbejdsgivernes indbetalinger til arbejdsulykkesforsikring til enten præmier til forsikringsselskaberne eller udgifter som selvforsikret arbejdsgiver. Erhvervssygdomsforsikring dækker over arbejdsgivernes indbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Se i øvrigt bilag 4.1 for forklaring af grupperingen af institutionerne. DA. Finansieringen sker via virksomhedernes betalinger af arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikringspræmier og via bidrag fra selvforsikrede. Disse midler finansierer alle udgifterne til Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens skadessagsbehandling. Derudover bidrager indbetalingerne til medfinansiering af partsindsatsen, herunder Arbejdsmiljøråd og Branchearbejdsmiljøråd. De tre største institutioner på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet er Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 15

9 Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er vokset Udgifterne til driften af Arbejdstilsynet er vokset med over 2 pct. i løbet af de seneste ti år og udgjorde næsten ½ mia. kr. i 213. Udgifterne er dog lavere end i 28, hvor udgiftsniveauet toppede. I samme periode er udgifterne til driften af Arbejdsskadestyrelsen vokset med ca. 5 pct., jf. figur 4.4. Figur 4.4 Flere penge til de største institutioner Antal mio. kr. brugt på statslige institutioner, 213-priser Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ANM.: KILDE: Udgifterne i Arbejdsskadestyrelsen er driftsudgifter knyttet til arbejdsskadeområdet inklusiv udgifter til Grønland. Arbejdstilsynet (24a og 214a), Arbejdsskadestyrelsen (214), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214b) og Finansministeriet (214). Reform i 24 medførte stigende udgifter i ASK Arbejdsgivere betaler også for afviste sager For anmelderne er det gratis Forklaringen på de stigende udgifter i Arbejdsskadestyrelsen er, at der bliver anmeldt og behandlet flere sager. Det stigende antal sager er blandt andet en følge af Arbejdsskadereformen fra 24, jf. kapitel 3. Uanset sagernes udfald betaler arbejdsgiverne den samme takst for sagsbehandlingen. Det gælder også de mange anmeldte sager, der ikke bliver anerkendt som arbejdsskader af Arbejdsskadestyrelsen, jf. kapitel 3. For anmelderne af arbejdsskader er det derimod omkostningsfrit at indgive en anmeldelse. 151

10 4.3 Arbejdstilsynet bruger tid på virksomheder med godt arbejdsmiljø Arbejdstilsynet bruger næsten 3 mio. kr. på kontrol af virksomhederne, jf. figur 4.5. Figur pct. af udgifterne går til kontrolbesøg Arbejdstilsynets udgifter, mio. kr., 213 Arbejdsmiljøudvikling Kommunikation Ledelse, administration og myndighedsopgaver Kontrolbesøg ANM.: KILDE: Kontrolbesøg omfatter ressourcer til forberedelse, gennemførelse og afrapportering. Under Ledelse, administration og myndighedsopgaver ligger regelarbejde og ministerbetjening. Arbejdstilsynet (214a). Mindre, men mere målrettet arbejdstilsyn i Sverige Det danske Arbejdstilsyn er tre gange så stort som det svenske Arbetsmiljöverk målt på antal tilsynsførende pr. beskæftigede. De to myndigheder har i altovervejende grad sammenlignelige opgaver. I Danmark er der 18 tilsynsførende pr. 1. lønmodtagere, mens der i Sverige er knap seks, jf. figur

11 Figur 4.6 DK har flest tilsynsførende pr. lønmodtager Antal tilsynsførende pr. 1. lønmodtagere, Danmark Sverige ANM.: Beregnet antal tilsynsførende i Danmark på baggrund af det samlede antal årsværk og tilsynets andel af de samlede omkostninger. Både det svenske og danske tilsyn kontrollerer arbejdssteder og ikke medarbejdere. Det har dog ikke været muligt at finde sammenlignelige data for antallet af arbejdssteder. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Eurostat, Finansministeriet (214), Arbejdstilsynet (214a) og Arbetsmiljöverket (214a). Arbetsmiljöverket blev beskåret i 26 Arbetsmiljöverket blev reduceret i 26, og det var hovedsageligt tilsynsdelen, der blev mindre. Dengang var der omkring 8 årsværk ansat, mens der i 213 var 52 årsværk, hvoraf de 23 var tilsynsførende, jf. Arbetsmiljöverket (27 og 214a). I Sverige bliver virksomhederne primært udvalgt til kontrol på baggrund af en risikobaseret tilgang. I det såkaldte risikobaserede tilsyn, der også er blevet indført i Danmark, bliver næsten halvdelen af de danske tilsyn gennemført på baggrund af tilfældig udvælgelse i stikprøver, og virksomhederne er dermed ikke udvalgt på grund af risiko. Arbetsmiljöverket i Sverige har højere træfsikkerhed Selv om det svenske arbejdstilsyn er betydeligt mindre end det danske og gennemfører færre tilsyn, bliver der givet betydeligt flere tilsynsreaktioner end i Danmark, jf. tabel

12 Tabel 4.1 Mere målrettet tilsyn i Sverige 213 Danmark Sverige Antal tilsynsførende Tilsynsreaktioner pr. tilsyn,6 1,3 Anmeldte arbejdsulykker pr. 1. beskæftigede ANM.: KILDE: Forekomsten af anmeldte ulykker med mere end en dags fravær ud over tilskadekomstdagen pr. 1. beskæftigede. Opgørelsen afviger fra opgørelsen i kapitel 3. Se desuden figur 4.6. Arbejdstilsynet (213a og 214b), Arbetsmiljöverket (214a) og (214b). Det svenske arbejdstilsyn er således mere effektivt til at finde de virksomheder, hvor der er problemer med arbejdsmiljøet. Samtidig er der ikke en direkte sammenhæng mellem et stort tilsyn og en lav forekomst af anmeldelser af arbejdsulykker. I Sverige er der halvt så mange anmeldte arbejdsulykker som i Danmark. Tilsyn som i Sverige vil betyde 27 færre tilsynsførende Havde Danmark samme antal tilsynsførende pr. lønmodtager som i Sverige, ville der være ca. 27 færre tilsynsførende. Svenske virksomheder begrunder i højere grad årsagen til at arbejde med sikkerhed og sundhed i bevågenheden fra arbejdstilsynet, end danske virksomheder gør. Både danske og svenske virksomheder er mest motiveret for arbejdet med arbejdsmiljø, fordi de vil overholde arbejdsmiljøloven, fastholde medarbejdere og forebygge sygefravær, og fordi det er et krav fra de ansatte, jf. figur

13 Figur 4.7 Tilsyn spiller mindre rolle i Danmark Årsager til at arbejde med sikkerhed og sundhed, andel af virksomhederne, pct., 29 Krav fra ansatte Love og regler Fastholdelse og forebyggelse Virksomhedens omdømme Bevågenhed fra arbejdstilsyn Omsætning og bundlinje Danmark Sverige EU27 KILDE: European Agency for Safety and Health at work (29). Ni ud af ti adspurgte danske virksomheder svarer, at den største motivationsfaktor for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø er medarbejdernes trivsel og engagement, jf. kapitel 3 og Rambøll (214). En del af forklaringen på forskellen i vurderingen af bevågenheden fra Arbejdstilsynet kan være, at det svenske tilsyn i højere grad kontrollerer virksomheder, hvor der er udfordringer med arbejdsmiljøet. Det danske tilsyn kommer i overvejende grad ud til virksomheder uden problemer. Lille fald i antallet af tilsyn Arbejdstilsynet kontrollerede 33. forskellige arbejdssteder i 213. Det svarer til, at Arbejdstilsynet besøgte hvert femte arbejdssted med mere end én beskæftiget. 1,4 kontrolbesøg pr. arbejdssted Nogle arbejdssteder kontrollerer Arbejdstilsynet flere gange. Det kan f.eks. være, fordi Arbejdstilsynet på det første kontrolbesøg konstaterer problemer og siden hen ønsker at kontrollere, om forholdene er bragt i orden. I 213 gennemførte Arbejdstilsynet omkring 45. kontrolbesøg. Det svarer til, at hvert kontrolleret arbejdssted i 155

14 gennemsnit fik 1,4 kontrolbesøg. 1. færre kontrolbesøg siden 28 Fra 28 til 213 er der sket et fald i antallet af kontrolbesøg på godt 1., jf. figur 4.8. Figur 4.8 Arbejdstilsynet kontrollerer færre virksomheder Antal kontrolbesøg og arbejdssteder, Kontrolbesøg Kontrollerede arbejdssteder ANM.: KILDE: Antal kontrollerede arbejdssteder er det antal unikke arbejdssteder, der er besøgt (omfatter produktionsenheder samt andre typer af enheder, som f.eks. byggepladser samt arbejdspladser, der ikke er registreret i CVR-registeret). Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Ny tilsynsmetode årsag til fald i antal kontrolbesøg Årsagen til det faldende antal kontrolbesøg er bl.a., at Arbejdstilsynet fra 212 er overgået til nye tilsynsformer, herunder såkaldt risikobaseret tilsyn, jf. boks 4.1. De virksomheder, som Arbejdstilsynet vurderer har størst risiko for problemer med arbejdsmiljøet, får flere tilsyn. Samtidig vil alle virksomheder med to årsværk og derover blive kontrolleret inden 219, jf. Beskæftigelsesministeriet (211). Endelig vil ca. halvdelen af virksomhederne med under to årsværk ansat blive udtaget til tilsynsbesøg via en stikprøve. 156

15 Boks 4.1 Det risikobaserede tilsyn Det såkaldt risikobaserede tilsyn er en del af den politiske aftale Strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 22 fra 211. Arbejdstilsynet udvælger virksomheder til det risikobaserede tilsyn (55 pct.) ved hjælp af en indeksmodel, der indeholder en række parametre, som er virksomhedsrettede og brancherettede. I de individuelle virksomhedsparametre indgår f.eks.: Påbud vedr. materielle afgørelser (maks. score 5 points) Vejledning om psykisk arbejdsmiljø (maks. score 5 points) Anmeldte ulykker på virksomheden (maks. score fire points) I de brancherettede parametre indgår f.eks.: Ergonomisk arbejdsmiljø, herunder afgørelser og forskning (maks. score seks points) Psykisk arbejdsmiljø, herunder afgørelser og forskning (maks. score seks points) Arbejdsulykker, herunder afgørelser og forskning (maks. score seks points) De virksomheder, der samlet set får tildelt den højeste pointscore i et givet år, bliver prioriteret til tilsyn. Dertil kommer, at alle virksomheder med mere end to årsværk som minimum én gang i perioden 212 til 219 skal have et kontrolbesøg. Endelig skal 45 pct. af virksomhederne med mellem 1, og 1,9 årsværk have et kontrolbesøg i samme periode. Kilde: Arbejdstilsynet (21c) og Beskæftigelsesministeriet (211). I 213 udgjorde det såkaldt risikobaserede tilsyn omkring 32 pct. pct. af de samlede antal tilsynsindsatser, jf. figur

16 Figur 4.9 1/3 af tilsynsindsatserne er risikobaserede Andel af samlede antal tilsynsindsatser, pct., 213 Øvrige tilsynsbesøg,,5 pct. Detailtilsyn, øvrige, 28,1 pct. Risikobaseret tilsyn 32,1 pct. Detailtilsyn, udenlandske virksomheder, 13 pct. Stikprøve 26,3 pct. ANM.: KILDE: Der blev i alt gennemført 6.1 tilsynsindsatser i 213. Detailtilsyn dækker bl.a. over særlige indsatser finansieret af Fonden for forebyggelse og fastholdelse. Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet (214a) og Beskæftigelsesministeriet (211). Pris pr. tilsyn er steget I 213 var den gennemsnitlige pris pr. kontrolbesøg uanset reaktion omkring 6.2 kr. Det er en stigning på kr. pr. kontrolbesøg i forhold til 29, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Arbejdstilsynets kontrol er blevet dyrere Pris pr. kontrolbesøg, 1. kr., 213-priser ANM.: Prisen er beregnet på baggrund af udgifterne til tilsynsaktiviteter i Arbejdstilsynet og antallet af tilsynsbesøg. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet (21a, 211, 212, 213b, 214a) og specialudtræk fra Arbejdstilsynet. 158

17 Forklaringen på stigningen er måske ny tilsynsform Forklaringen på den stigende pris er formentligt at Arbejdstilsynet er overgået til nye tilsynsformer. Andelen af kontrolbesøg, der resulterer i en reaktion fra Arbejdstilsynet, har været let stigende de senere år. Primært tilsyn på virksomheder uden arbejdsmiljøproblemer 8 pct. af tilsyn finder ingen problemer Arbejdstilsynet besøger i otte ud af ti tilfælde virksomheder, hvor de tilsynsførende ikke kan konstatere sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, jf. figur Figur 4.11 Få alvorlige reaktioner Andel besøg fordelt efter reaktionsform, pct., Intet at bemærke Afgørelse om virksomhedens egenindsats eller vejledning Overtrædelse af krav om sikkerhed og sundhed ANM.: KILDE: Overtrædelse af krav om sikkerhed og sundhed dækker over, at der er givet minimum en reaktion vedrørende krav til, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Det er kun en lille del af Arbejdstilsynets reaktioner, der er udtryk for væsentlige problemer med arbejdsmiljøet. Reaktioner kan både vedrøre de formelle regler om f.eks. manglende arbejdspladsvurdering, eller det kan handle om problemer med f.eks. sikkerheden på arbejdspladsen. De tilsynsførende kan desuden give en såkaldt vejledning om, hvordan virksomheder kan arbejde med bestemte forhold i arbejdsmiljøet, uden at der rent faktisk er problemer med arbejdsmiljøet, jf. bilag 4.2 og

18 Begrænset viden om effekterne af tilsyn Der mangler generelt viden om effekten af tilsyn, herunder hvorvidt tilsyn, der ikke udløser reaktioner fra Arbejdstilsynet, har en effekt på arbejdsmiljøet. Få reaktioner pr. kontrolbesøg De virksomheder, der får reaktioner, får i de fleste tilfælde kun én reaktion. I 57 pct. af de kontrolbesøg, hvor der blev givet reaktioner, blev der givet én reaktion, jf. figur Figur 4.12 Virksomhederne får typisk kun ét påbud Besøg med reaktioner fordelt efter antal reaktioner, pct., 213 Overtrædelse af krav om sikkerhed og sundhed Afgørelse om virksomhedens egenindsats eller vejledning 1 reaktion 2 reaktioner 3 reaktioner 4 reaktioner 5+ reaktioner KILDE: Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Næsten halvdelen af besøgene med én reaktion handler ikke om, at virksomhederne har overtrådt krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For besøg, der ender med to reaktioner, gælder det i knap en tredjedel af besøgene, at de ikke vedrører krav om sikkerhed og sundhed. Unødvendige besøg kan virke forstyrrende Et tilsyn kan også rumme forebyggende kontrol. Det er ikke et mål i sig selv, at tilsyn skal medføre mange reaktioner. Heroverfor bør tilsynet tage i betragtning, at et kontrolbesøg kan afbryde produktionen og tager tid fra andre opgaver. De arbejdspladser, der har haft tilsynsbesøg i løbet af det seneste år, bruger gennemsnitligt 11 timer pr. kontrolbesøg på forberedelse og gennemførsel af besøget, jf. afsnit 16

19 4.4. Andelen af besøg, der ikke ender med en reaktion, har været nogenlunde konstant i perioden 28 til 213 til trods for, at der fra 212 er indført et såkaldt risikobaseret tilsyn, jf. figur Figur 4.13 Andel af besøg uden reaktioner er konstant Andel kontrolbesøg uden reaktion, pct ANM.: KILDE: Andelen af kontrolbesøg, hvor Arbejdstilsynet ikke gav en reaktion, f.eks. påbud, forbud eller vejledning. Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Generelt er der en god dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet finder overtrædelser af krav om sikkerhed og sundhed, jf. Arbejdstilsynet (213c). Potentiale for øget medarbejderansvar Forbedringer sker sjældent på medarbejderinitiativ Hovedparten af virksomhederne vurderer, at medarbejderne følger en eventuel arbejdsmiljøpolitik, tager imod instruktioner og udfører arbejdet sikkert og sundt. Medarbejderne tager i lidt mindre omfang ansvar for kollegers sikkerhed og sundhed og tager egne initiativer i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet, jf. figur

20 Figur 4.14 De fleste medarbejdere følger instruktioner Andel enige eller helt enige i følgende udsagn om medarbejdernes engagement i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet, pct., 214 Tager initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet Tager ansvar for, at kollegaer arbejder sundt og sikkert Tager ansvar for selv at udføre arbejdet sikkert og sundt Følger arbejdsmiljøpolitik Følger instruktioner ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. Hver femte bruger ikke påkrævet sikkerhedsudstyr Arbejdstilsynet giver få bøder til medarbejdere Arbejdsgiveren skal dog bevise, at der er gjort alt Hver femte danske medarbejder bruger ikke altid sikkerhedsudstyr, når det er påkrævet, jf. kapitel 2. Arbejdstilsynet kan holde medarbejdere ansvarlige for overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Medarbejdere kan i givet fald blive idømt en bøde på op til 2.5 kr. Formålet er at gøre de ansatte mere bevidste om deres del af ansvaret for arbejdsmiljøet og dermed forhindre dem i at tilsidesætte reglerne, jf. Nielsen (211). Ifølge Arbejdstilsynet bliver der rejst fem til ti straffesager pr. år med det formål at give en medarbejder en bøde. En medarbejder kan kun blive holdt ansvarlig, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at han eller hun har gjort alt for at sikre medarbejderen. Det kan være svært at løfte bevisbyrden. Derfor er der også meget få eksempler på sager, hvor en arbejdsgiver efterfølgende har forsøgt at placere ansvaret på en medarbejder. Der er dog enkelte eksempler, jf. boks 4.2. Omfanget af arbejdsskader kan sandsynligvis blive bragt ned, hvis medarbejderne i højere grad tager et medansvar 162

21 for egen og kollegaers sikkerhed. Boks 4.2 Medarbejderansvar En arbejdsgiver kan blive frifundet, hvis en medarbejder, der har fået relevant oplæring, foretager en unormal eller uhensigtsmæssig handling mod bedre vidende. I en konkret sag fra 214 forsøger en erfaren medarbejder at ryste fastklistret græs af en græsklipper ved at placere græsklipperen ud over kanten til en skrænt. Græsklipperen og medarbejderen faldt ned ad skråningen, og medarbejderen kom alvorligt til skade. Medarbejderens arbejdsgiver blev tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens 45 om forkert anvendelse af teknisk hjælpemiddel. Under retssagen forklarede medarbejderen blandt andet, at han havde konkret kendskab til såvel den pågældende maskine som instruktionsbogen, og at han ligeledes var vant til, at der kunne opstå situationer med påklistret græs. Byretten fandt, at der forelå en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og dømte arbejdsgiveren til at betale en bøde på 4. kr. Denne dom indbragte arbejdsgiveren for Østre Landsret, der ved dom af 21. maj 214 frifandt arbejdsgiveren. Kilde: Horten (214). 163

22 4.4 Administrative omkostninger kommer i høj grad fra EU 7. ansatte bundet i arbejdsmiljøadministration Arbejdsgiverne bruger hvert år tre mia. kr. på at administrere reglerne på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet. Det svarer til, at knap 7. offentlige og private medarbejdere er fuldtidsbeskæftiget med administrative forpligtelser, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Administrative omkostninger på tre mia. kr. 213, mio. kr. Private arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere Administrative omkostninger som følge af lovgivningen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet Administrative omkostninger som følge af Arbejdstilsynets kontrolbesøg I alt I alt ANM.: KILDE: Se boks 4.3 for uddybning af beregninger. Egne beregninger baseret på Erhvervsstyrelsen (214), Rambøll (214), samt Beskæftigelsesministeriet (27). Tre ud af fire virksomheder ønsker enklere regler Tre ud af fire virksomheder peger på, at der er et behov for at gøre regler og vejledninger lettere at forstå. Samtidig ønsker næsten halvdelen af virksomhederne færre regler og krav, jf. figur

23 Figur 4.15 Regler og vejledning skal være lettere at forstå Andel virksomheder, der er enige eller meget enige i følgende udsagn om regler vedr. arbejdsmiljø, pct., 214 Flere besøg fra Arbejdstilsynet Mere information om regler og krav Flere brancherettede regler Færre regler og krav Regler og vejledning lettere at forstå ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Virksomhederne kan give mere end ét svar. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. Reglerne om arbejdsmiljø er fastsat i arbejdsmiljøloven, som er en rammelov. Til loven er knyttet omkring 1 bekendtgørelser. Dertil kommer ca. 15 vejledninger fra Arbejdstilsynet, som beskriver, hvordan reglerne skal fortolkes, jf. Nielsen (211). Halvdelen af de private arbejdsgiveres omkostninger handler om krav vedrørende administrationen af arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO). APV koster en ½ mia. kr. Det koster hvert år private arbejdsgivere ½ mia. kr. i administration at gennemføre arbejdspladsvurderingerne, jf. figur

24 Figur 4.16 APV og AMO koster knap 1 mia. Private virksomheders administrative omkostninger, mio. kr., 213 Arbejdsskade Oplysningspligt Instrukser og beredskab Egen kontrol og tilsyn Sikkerhedsuddannelse AMO m.v. APV ANM.: AMO er arbejdsmiljøorganisation. APV er arbejdspladsvurdering. Omkostninger for offentlige arbejdsgivere er ikke medtaget i figuren. Se boks 4.3 og 4.5. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Erhvervsstyrelsen (214). Arbejdspladsvurderingen skal revideres mindst hvert tredje år, eller hvis der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser med betydning for arbejdsmiljøet, jf. Arbejdstilsynet (24b). Arbejdspladser med mere end ti ansatte skal oprette en arbejdsmiljøorganisation. Alle arbejdspladser uanset størrelse skal afholde en årlig drøftelse om arbejdsmiljøet, jf. Arbejdstilsynet (21b). 166

25 Boks 4.3 Måling af administrative byrder AMVAB AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Målingerne er primært baseret på interviews med relevante medarbejdere i udvalgte virksomheder. Virksomhederne bliver spurgt om, hvor lang tid de bruger på at opfylde de enkelte lovkrav. Tidsforbruget dækker både opfyldelsen af lovkravet, f.eks. udfyldelsen af et skema, og den tid, virksomheden f.eks. bruger på at fremskaffe oplysningerne og få dem godkendt internt. Tidsforbruget omregnes til kr. baseret på lønniveauet for den typiske personalekategori, der udfører opgaven. Omkostninger til it-systemer, eksterne konsulenter mv. indgår også. Antallet af omfattede virksomheder, og hvor mange gange årligt de f.eks. skal indsende et skema, bruger AMVAB til at udregne byrden på samfundsniveau. Målingen tager ikke højde for den løbende strukturelle udvikling, dvs. udviklingen i antallet af virksomheder og sammensætningen på brancher. Desuden bliver det forudsat, at virksomhederne efterlever reglerne. Der er en bagatelgrænse på 1. timers administrativt arbejde svarende til ca. fire mio. kr. Kilde: Erhvervsstyrelsen (214). Administrative omkostninger kan både komme fra EU og fra Folketinget 5 pct. af omkostningerne er dansk implementering 2 pct. af omkostningerne følger af dansk lovgivning En stor del af virksomhedernes forpligtelser på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet følger af EU-regler, jf. boks 4.4. Halvdelen af de administrative omkostninger skyldes EU-regler, som de enkelte medlemsstater selv skal implementere i nationale regler. En femtedel af omkostningerne følger udelukkende af danske regler. Det svarer til administrative omkostninger for private arbejdsgivere på knap ½ mia. kr. årligt, jf. 167

26 figur Figur 4.17 Danske regler koster knap ½ mia. kr. i administration Private virksomheders administrative omkostninger efter oprindelse, 213 Krav, der udspringer af EU-regler, men hvor implementering ikke er fastlagt, 99 mio. kr. Krav, der udelukkende følger af danske regler, 43 mio. kr. Krav, der udelukkende følger af EU-regler, 6 mio. kr. ANM.: Medregnet er administrative omkostninger for private virksomheder eksklusiv omkostninger i forbindelse med Arbejdstilsynets kontrolbesøg. Se boks 4.3. KILDE: Erhvervsstyrelsen (214). Muligt at nedbringe omkring 7 pct. af omkostningerne Danmark kan ikke ændre de krav på 3 pct. af de administrative omkostninger, der udelukkende følger af EUregler, herunder f.eks. kravet om arbejdspladsvurdering. Netop kravet om arbejdspladsvurdering for små og mellemstore virksomheder er til diskussion blandt medlemsstaterne i EU, jf. Stoiber m.fl. (214). Der er størst mulighed for at forenkle de krav, der udelukkende følger af dansk lovgivning, og derefter de krav, der udspringer af EU-reglerne, men hvor landene selv vælger, hvordan de ønsker at implementere dem. Det er muligt, at Danmark stiller større krav end andre lande i forhold til, hvordan virksomhederne skal dokumentere, at de overholder EU-reglerne. Et enigt regelforenklingsudvalg under EU-Kommissionen anbefaler således medlemslandene, at de undersøger, i hvilket omfang deres implementering ligger ud over de krav, der følger af EU-reglerne, jf. Stoiber m.fl. (214) og Kosinska m.fl. (214). 168

27 Boks 4.4 EU og arbejdsmiljø Der er vedtaget regler om arbejdsmiljø på EU-niveau, først og fremmest i form af direktiver. Hovedparten af EU-direktiverne er minimumsdirektiver. Her kan medlemslandene selv fastsætte eller opretholde strengere regler end direktivet. De grundlæggende EU-regler om arbejdsmiljø er i det såkaldte Rammedirektiv fra 1989, der med bindende virkning for medlemslandene fastsætter generelle minimumskrav til indretningen af de nationale lovgivninger. På baggrund af Rammedirektivet er der siden vedtaget en række særdirektiver, som fastsætter mere specifikke krav, herunder f.eks. forskrifter om arbejdsstedets indretning, gravides arbejdsmiljø og brug af arbejdsudstyr og personlige værnemidler. I de seneste år er der vedtaget forordninger. Forordninger gælder umiddelbart i de enkelte medlemslande og overskriver eventuelt anden national lovgivning. Reguleringen af kemiske stoffer og produkter, REACH fra juni 27, blev vedtaget som en forordning. Kilde: Nielsen (211). Arbejdsmiljøorganisationen koster,3 mia. kr. årligt Af de krav, som primært følger af dansk lovgivning, medfører reglerne om arbejdsmiljøorganisation flest administrative omkostninger for de private virksomheder og koster 315 mio. kr., jf. tabel

28 Tabel 4.3 Krav vedrørende AMO følger primært af dansk lovgivning Mio. kr., 213 EU-forordninger EU-direktiver Udelukkende dansk lovgivning I alt Arbejdspladsvurderinger Arbejdsmiljøorganisationer Sikkerhedsuddannelse Virksomhedernes egenkontrol og tilsyn Sikkerhedsplaner og beredskab Oplysningspligt Arbejdsskade I alt ANM.: Omkostningerne er opregnet til 213-niveau. Tabellen omfatter ikke administrative omkostninger i den offentlige sektor samt administrative omkostninger som følge af Arbejdstilsynets kontrolbesøg. Se i øvrigt boks 4.3. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Erhvervsstyrelsen (214). De tre mest byrdefulde elementer vedrørende arbejdsmiljøorganisationen er den årlige arbejdsmiljødrøftelse, kontrol af overholdelse af sikkerhedsforskrifterne samt udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner vedrørende den supplerende uddannelse til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, jf. Erhvervsstyrelsen (214). Derudover bruger virksomhederne også tid og penge på blandet andet at tilbyde medarbejdere supplerende arbejdsmiljøuddannelse hvert år. Disse udgifter er ikke opgjort. Den supplerende uddannelses relevans er tvivlsom De adspurgte arbejdspladser er generelt skeptiske over for relevansen af den supplerende uddannelse til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Knap fire ud af ti virksomheder vurderer, at den supplerende uddannelse slet ikke eller i mindre grad har relevans for virksomheden, jf. figur

29 Figur 4.18 Supplerende AMO-uddannelse mindre relevant 3 I hvilken grad er den supplerende AMO-efteruddannelse relevant for virksomheden, pct., Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Andelen, der har svaret Ved ikke, udgør 19 pct. og er ikke vist i figuren. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. 171

30 Boks 4.5 Eksempler på administrative omkostninger Reguleringen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet stiller administrative krav til virksomhederne. Nedenfor er en række eksempler på krav. Arbejdspladsvurderinger (APV) Udarbejde en handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Identificere, kortlægge, beskrive og vurdere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsmiljøorganisationer (AMO) Gennemføre årlige arbejdsmiljødrøftelser. Arbejdsmiljøorganisationen skal kontrollere, at virksomheden overholder sikkerhedsforskrifterne m.v. Udarbejde kompetenceudviklingsplaner for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Egenkontrol og tilsyn Kontrollere at forskrifter, foranstaltninger og planer overholdes. Foretage målinger af sundhedsskadelige påvirkninger. Oplysningspligt Udarbejde brugsanvisninger for stoffer og materialer. Angive særlige risici forbundet med konkrete projekter. Kilde: Egen oversigt på baggrund af Erhvervsstyrelsen (214). Administrative omkostninger i forbindelse med tilsyn Den tid og de ressourcer, som virksomhederne bruger ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg, indgår ikke i AM- VAB s opgørelse. Omkring hver femte arbejdsplads med mere end én ansat får hvert år besøg af Arbejdstilsynet. 172

31 Virksomheder bruger i snit 11 timer på tilsyn De arbejdspladser, der har haft tilsynsbesøg i løbet af det seneste år, har i gennemsnit brugt 11 timer pr. kontrolbesøg på forberedelse og gennemførsel af besøget. Knap tre ud af ti virksomheder har brugt mere end 2 timer på kontrolbesøget, jf. figur Figur 4.19 Det tager tid at forberede Arbejdstilsynets kontrol 4 Tidsforbrug ved forberedelse og gennemførelse af kontrolbesøg, pct., timer 5-9 timer 1-14 timer timer 2 eller flere timer ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Her er det virksomheder, der har haft kontrol af Arbejdstilsynet inden for det seneste år, der angiver tidsanvendelsen. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. og i snit yderligere 11 timer på håndtering af reaktioner De arbejdspladser, der fik en reaktion ved kontrolbesøget, har i gennemsnit brugt yderligere 11 timer, når de efterfølgende har håndteret Arbejdstilsynets reaktioner, jf. figur

32 Figur 4.2 Det tager tid at følge op på kontrol 4 Tidsforbrug ved håndtering af reaktioner efter kontrolbesøg, pct., timer 5-9 timer 1-14 timer timer 2 eller flere timer ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Både offentlige og private virksomheder indgår. Her er det virksomheder, der har haft kontrol af Arbejdstilsynet inden for det seneste år og har fået en reaktion, der angiver tidsanvendelsen. Se i øvrigt kapitel 3 (boks 3.4). Rambøll (214) for DA. Virksomhedernes tidsforbrug ved kontrolbesøg og efterfølgende håndtering af eventuelle reaktioner svarer til administrative omkostninger på 18 mio. kr. årligt, jf. figur Figur 4.21 Kontrolbesøg koster 18 mio. kr. i administration Udgifter til tidsforbrug ved kontrolbesøg, mio. kr., Forberedelse og gennemførelse af kontrolbesøg Håndtering af reaktioner efter kontrolbesøg ANM.: Der er anvendt en timepris til administration på 36 kr. Se kapitel 3 (boks 3.4) for mere om Rambøll (214). KILDE: Egne beregningerne på baggrund af Rambøll (214) og Beskæftigelsesministeriet (27). 174

33 Bilag 4.1 Udgiftsberegning Tabel 4.4 indeholder en mere dybdegående gennemgang af udgifterne i tabel 4.1. Tabel 4.4 Samlede udgifter på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet Aktør, 213 I alt Statslige bevillinger Offentlige arbejdsgivere Private arbejdsgivere Private arbejdsgivere Mio. kr. Andel, pct. Udgifter til institutioner Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Ankestyrelsen Fonden for forebyggelse og fastholdelse NFA Øvrig forskning og viden Arbejdsmiljøråd m.v Øvrige udgifter Arbejdsulykkesforsikring Erhvervssygdomsforsikring Arbejdsskadeafgift Administrative omkostninger I alt ANM.: KILDE: Udgifterne er placeret der, hvor de er forbrugt. Øvrig forskning og viden dækker over udgifter til Styrket indsats i Videncenter for arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøforskningsfonden, Forskning og forsøg på arbejdsmiljøområdet, Udvikling og forsøg i regi af arbejdsmiljøloven samt Videncenter for arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøråd m.v. dækker over udgifter til Sekretariat for arbejdsmiljørådet, det europæiske arbejdsmiljøargentur, Rådgivning fra arbejdsmiljørådgivere, Tilskud til branchearbejdsmiljøråd, Tilskud vedrørende arbejdsmiljø, Gebyrer for lovbundne virksomheder og administrative bøder samt arbejdsmiljø i Grønland. Egne beregninger baseret på Finansministeriet (214), Arbejdstilsynet (214a), Arbejdsskadestyrelsen (214), Ankestyrelsen (214), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (213), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214b), Fonden for forebyggelse og fastholdelse (214), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (214), Erhvervsstyrelsen (214) og Forsikring og Pension (214). 175

34 Arbejdsulykkesforsikring Erstatninger for arbejdsulykker bliver almindeligvis finansieret ved, at arbejdsgiveren tegner en arbejdsulykkesforsikring på markedsvilkår. Den enkelte arbejdsgivers forsikringspræmie bliver fastsat blandt andet med udgangspunkt i antallet af ansatte i virksomheden og ud fra forsikringsselskabets vurdering af virksomhedens risiko for arbejdsulykker. Offentlige arbejdsgivere er typisk selvforsikrede og ikke forsikrede via et forsikringsselskab. Enkelte, større private virksomheder har valgt at være selvforsikrede. Udgifter til arbejdsulykkesforsikringer omfatter udbetalinger til erstatninger samt administration og eventuelt provenu i forsikringsselskaberne. Udgifterne er primært baseret på indbetalinger af arbejdsulykkesforsikringspræmier, jf. Forsikring og Pension (214). Der findes ingen samlet opgørelse af udgifter for de selvforsikrede. Udgifterne er derfor baseret på et skøn på baggrund af oplysninger om offentlige arbejdsgiveres andel af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Dermed bliver det antaget, at fordelingen af arbejdsulykker mellem den offentlige og private sektor er den samme som fordelingen af erhvervssygdomme mellem sektorer. Erhvervssygdomsforsikring Forsikringer til erhvervssygdomme er kollektive og obligatoriske for alle virksomheder. Betaling sker til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Alle virksomheder inden for samme branche betaler samme bidrag, som er beregnet på baggrund af den samlede risiko for erhvervssygdomme i branchen. Udgifter til erhvervssygdomme omfatter erstatningsudbetalinger og administration i AES. Udgifter til arbejdsulykkesforsikringer og erhvervssygdomsforsikringer er 176

35 eksklusiv udgifter til institutioner, idet de fremgår under Institutioner. Administrative omkostninger Administrative omkostninger omfatter de omkostninger, virksomheder har til administrative forpligtelser som følge af reguleringen af arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet, jf. boks 4.3. Administrative omkostninger for private virksomheder er primært opgjort på baggrund af AM- VAB-målingen, jf. Erhvervsstyrelsen (214). Omkostningerne for offentlige arbejdsgivere er baseret på et skøn på baggrund af samme AMVAB-måling samt den offentlige sektors andel af beskæftigede lønmodtagere, under hensyntagen til, at en del af reguleringen på arbejdsmiljøområdet primært er målrettet brancher i den private sektor, f.eks. regler for opstilling af stilladser inden for byggeriet. Administrative omkostninger i forbindelse med tilsyn fra Arbejdstilsynet Virksomhedernes administrative omkostninger i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af tilsyn samt håndtering af reaktioner efter tilsynsbesøg er baseret på en virksomhedssurvey, jf. Rambøll (214) og kapitel 3, der viser en fordeling af virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med tilsyn, samt en timepris på 36 kr., svarende til den sagbehandlertimepris, der anvendes i Beskæftigelsesministeriet ved kommunaløkonomiske konsekvensberegninger for 213, jf. Beskæftigelsesministeriet (27). Udgifter, der ikke indgår Der er ikke taget højde for de omkostninger, der kommer af forvridningstab som følge af skatte- og afgiftsopkrævning. Den marginale omkostning for samfundet ved finansiering med skatter kan beregnes som 2 øre pr. opkrævet krone, jf. Finansministeriet (1999). Desuden indgår ikke udgifter til offentlig forsørgelse som følge af arbejdsskader, herunder f.eks. udgifter til sygedagpenge 177

36 og førtidspension, jf. kapitel 3. Der er derudover ikke medregnet eventuelle udgifter, som private og offentlige arbejdsgivere afholder, som ligger ud over de lovmæssige forpligtelser. Det kan være investeringer i øget trivsel eller tiltag, der skal forebygge fravær. Endelig indgår ikke udgifter, som virksomhederne afholder i forbindelse med lovpligtig uddannelse af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, jf. afsnit

37 Bilag 4.2 Reaktionsformer Forbud: Arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og det må ikke genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Strakspåbud: Fejlen skal udbedres med det samme, men virksomheden kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent. Påbud med frist: Produktionen kan fortsætte, men der skal findes en permanent løsning inden en bestemt frist. Undersøgelsespåbud ( 21-påbud): Virksomheden skal undersøge bestemte forhold i arbejdsmiljøet, f.eks. om støjgrænser er overskredet, og meddele resultaterne til Arbejdstilsynet. Rådgivningspåbud: Virksomhed skal bruge en autoriseret rådgiver til at bistå med at løse og forebygge det eller de problemer, som virksomheden har fået påbud om. Afgørelse uden påbud: Virksomheden har begået en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men der er ikke en handlepligt, fordi problemet er løst, inden der er givet påbud. Administrative bøder: Virksomheden kan få en administrativ bøde, hvis der er tale om grove overtrædelser. Politianmeldelse: En virksomhed kan blive meldt til politiet, hvis der er tale om en grov overtrædelse, eller hvis den ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud. Vejledning: Virksomheden kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. Kilde: Arbejdstilsynet (214b). 179

38 Bilag 4.3 Varierende grad af alvorlighed Arbejdstilsynet kan give reaktioner som f.eks. påbud eller forbud for overtrædelser af såvel materielle som formelle regler. Formelle regler Formelle regler omhandler krav til egenindsatsen, herunder virksomhedens egenindsats i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, herunder arbejdspladsvurdering og opbygning af arbejdsmiljøorganisationen. Brud på de formelle regler er ikke udtryk for, at en arbejdsplads har problemer med arbejdsmiljøet. Materielle regler Materielle regler omhandler forhold, der vedrører konkrete risici eller belastninger i arbejdsmiljøet. F.eks. arbejdets konkrete udførelse, herunder ulykkesrisici, psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær. De materielle regler dækker over de krav, der skal sikre, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdstilsynet kan give vejledninger, der omhandler både formelle og materielle krav. En vejledning er aldrig udtryk for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, da en egentlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven automatisk vil udløse en afgørelse som f.eks. et påbud eller forbud. Klagemulighed Virksomhederne har mulighed for at klage over Arbejdstilsynets reaktioner. Samlet set valgte 671 virksomheder at klage i 213 (33 af klagerne blev dog trukket tilbage af virksomhederne). Det svarer til en klageprocent på 2,7. Arbejdstilsynet behandlede i alt 773 sager i 213, heraf 18

39 452 sager påklaget i 213. I 39 pct. af disse klagesager ophævede Arbejdstilsynet sin afgørelse. Arbejdstilsynet sendte 445 klager svarende til 61 pct. til videre behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdsmiljøklagenævnet endte med at give klagerne ret i 36 pct. af de sager, som Arbejdstilsynet havde videresendt. Kilde: Arbejdstilsynet (214c). 181

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? 16.1.2014 Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Forbud I kan få et forbud mod at forsætte arbejdet, hvis

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Oplæg til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkonference Lennart Damsbo-Andersen Arbejdsmarkedsordfører Konkrete arbejdsmiljøresultater under denne regering Fysisk arbejdsmiljø

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

Temperaturen på arbejdsmiljøet år 2013

Temperaturen på arbejdsmiljøet år 2013 Temperaturen på arbejdsmiljøet år Dagens menu 2012 og Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsskadeafgift Større bøder Supplerende uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen Ledelse og arbejdsmiljø Fodspor fra 2012

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI 2012

FORRETNINGSSTRATEGI 2012 FORRETNINGSSTRATEGI 2012 MISSION OG STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER Arbejdstilsynets mission, vision og opgaver Arbejdstilsynets mission er at medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt

Læs mere

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens?

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Indhold 3 Arbejdsgiverens begrænsede ansvar 4 Ansatte og arbejdsledere 5 Arbejdstilsynet på besøg

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ Risikobaseret tilsyn. 21. Juni 2012 Force

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ Risikobaseret tilsyn. 21. Juni 2012 Force Risikobaseret tilsyn 21. Juni 2012 Force Ny arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020 Strategiens mål: 25 pct. færre alvorlige arbejdsulykker 20 pct. færre med overbelastninger af muskel og skelet 20 pct. færre

Læs mere

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 22. marts 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Danmark

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet Den 13. januar 2010 LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet - aktualiseret af Folketingets evaluering i 2010 af det lempede arbejdsgiveransvar LO har længe fundet det

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Størrelsen af arbejdsmiljøorganisationen - 2 FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2020 ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Bygherreforeningens temamøde om bygherrens rolle den 9. december 2010 Stadig

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Virksomheder, der kommer under skærpet tilsyn, vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside i tilknytning til smileyvisningen.

Virksomheder, der kommer under skærpet tilsyn, vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside i tilknytning til smileyvisningen. Kvalitetsprocedure Skærpet tilsyn Kvalitetsprocedure DT-14 Anvendelsesområde: Skærpet tilsyn (opfølgning på forbud) Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 1. januar 2016 Senest redigeret: 1. januar 2017

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte

Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte At-intern instruks IN-1-2 Arbejdsmiljøemne: Krav til egenindsats Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Regulering som er uhensigtsmæssig i en produktivitetssammenhæng 1. Myndighedskrav og myndighedsbehandling Regel Beskrivelse

Læs mere

Undersøgelse af kvoterede arbejdsulykker

Undersøgelse af kvoterede arbejdsulykker Kvalitetsprocedure Undersøgelse af kvoterede arbejdsulykker Kvalitetsprocedure DT-3 Anvendelsesområde: Detail Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2007 Senest redigeret: 1. oktober 2014

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde

Læs mere

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriets Koncerncenter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til lov om arbejdsskadeafgift.

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Kontrol af egenindsats

Kontrol af egenindsats Kontrol af egenindsats Kvalitetsprocedure RT-8 Anvendelsesområde: Risikobaseret tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og virkemidler Ikrafttræden: 1. januar 2008 Senest redigeret: 1. januar 2016 Aktuel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø Lovforslag nr. L 177 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. marts 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret tilsyn, differentierede

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011 Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen 2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens

Læs mere

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Sammenfatning Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet 12 Både

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2013

Arbejdsmiljøredegørelse for 2013 Arbejdsmiljøredegørelse for 2013 Indhold 1. Kursus og uddannelsesaktiviteter... 3 2. Arbejdsulykker... 4 3. Personaletjenesten... 8 4. Arbejdstilsynets tilsyn... 11 Afsluttende bemærkninger... 13 1 Indledning

Læs mere

Administrative rutiner og pligter ved afgørelser

Administrative rutiner og pligter ved afgørelser Kvalitetsprocedure Administrative rutiner og pligter ved afgørelser Kvalitetsprocedure G-205 Anvendelsesområde: Generelt for tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og virkemidler Ikrafttræden: 1. januar

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 19. august 2010 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Omprioritering af partsindsatsen) I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx, foretages følgende ændringer: 1 1.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 Arbejdstilsynets mission og samfundsmæssige effekter Arbejdstilsynets mission og vision Mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne?

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrenreguleringen Ministerens initiativer Hvad kan vi lære Reguleringen af styren Styren koncentratio n 'rer tekst 0.1 24 og 25 Alle materialer, færdighærdet

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Detailtilsyn generelt

Detailtilsyn generelt Kvalitetsprocedure Detailtilsyn generelt Kvalitetsprocedure DT-1 Anvendelsesområde: Detailtilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og virkemidler Ikrafttræden: 1. april 2007 Senest redigeret: 1. januar 2017

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

SPAREKNIV Ekspert: Besparelser på tilsyn vil forringe arbejdsmiljøet alvorligt Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 28. oktober 2015, 05:00

SPAREKNIV Ekspert: Besparelser på tilsyn vil forringe arbejdsmiljøet alvorligt Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 28. oktober 2015, 05:00 SPAREKNIV Ekspert: Besparelser på tilsyn vil forringe arbejdsmiljøet alvorligt Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 28. oktober 2015, 05:00 Del: Nye tal viser, at Arbejdstilsynets indgreb over

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Når Arbejdstilsynet kommer

Når Arbejdstilsynet kommer Når Arbejdstilsynet kommer Det er i Aalborg Universitets interesse, at der ved alle institutter og afdelinger opretholdes en konstruktiv dialog med Arbejdstilsynet. Gennem denne dialog får AAU s institutter

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Risikobaseret tilsyn fra 2012 hvad er det nye?

Risikobaseret tilsyn fra 2012 hvad er det nye? Risikobaseret tilsyn fra 2012 hvad er det nye? AM2011 v. Claus Skovhøj Olsen og Trine Fonnesbæk Arbejdstilsynet Ny arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020 Strategiens mål: 25 pct. færre alvorlige arbejdsulykker

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere