Mødereferat fra Fællesmødet for Vandværker i Vejen kommune den 6. november 2012 i Brørup.

Transkript

1 Mødereferat fra Fællesmødet for Vandværker i Vejen kommune den 6. november 2012 i Brørup. Dato: Ref.: BHJ Kopi: Velkomst ved vandrådets formand Arne Welcher Christensen Oplæg ved JH DYK Aps (Jørgen Høgberg og Jens Andersen) Rensning og eftersyn af rentvandstanke Kaffe Oplæg ved FVD landsformand Ole Wiil. Hvad rører der sig i Vandsektoren Orientering ved Iben Kirchberg Nilsson, Vejen kommune Orientering ved formanden Evt. Afslutning Aftale med Vejen Forsyning as Hvorledes skal vandrådet organisere sig i fremtiden? Arne Welcher Christensen bød velkommen til de mange fremmødte vandværksfolk, samt vore gæster Peter Storgaard og Ole Wiil fra FVD, region Syds bestyrelse, Iben Nilsson fra Vejen kommune, Jørgen Bruun Formand for Teknik & Miljø, Jørgen Høgberg og Jens Andersen fra JH DYK. Oplæg ved JH DYK Aps Rensning og eftersyn af rentvandstanke JH DYK er etableret i 1974 og er i dag landets førende virksomhed inden for inspektion af drikkevandstanke. Virksomheden er primært beskæftiget med inspektionsopgaver indenfor vandværker, varmeværker og kraftvarmeværker. Inspektionsopgaverne er skarpt adskilt og hos JH DYK er det kendetegnet ved, at den vogn der sendes ud på opgave Hos vandværket, er indrettet specielt til at løse netop denne type opgave. Den grønne vogn er indrettet til alle opgaver der vedrører vandværkernes rentvandstanke og højdebeholdere. Alt udstyr i denne bil er rent og desinficeret, således at risikoen for en forurening reduceres til et minimum. JH DYK har siden 2001 udført tilstandskontrol på rentvandstanke og højdebeholdere og sikrer dermed vandværket klar besked om anlæggets tilstand. Vandværket kan herefter igangsætte den korrekte indsats for at forebygge forureningskilder og bakteriel forurening af drikkevandet. Rengøringen udføres under strenge hygiejniske forhold og der anvendes udelukkende miljøgodkendte rengøringsmidler i processen. Ligeledes anvendes udelukkende desinficeret udstyr ved dykning i rentvandstanke, der er dedikeret til denne type opgave. Alt arbejdet udføres efter sammen koncept som anvendes i fødevareindustrien. Under inspektionen kan der føres samtale mellem dykkeren og repræsentanter for vandværket, så vandværket hele tiden er opdateret på hvad dykkerne måtte finde af nye opgaver for vandværket, samt tage stilling til en evt. løsning mens dykkeren er i tanken. Dykkeren støvsuger tankens bund og efterser for revner, indtrængende vand, insekter, snegle med mere og danner sig et overblik over tankens tilstand. Alt dette dokumenteres med billeder og video, som vandværket efterfølgende modtager sammen med en tilstandsrapport. Der findes rigtig mange kilder til forurening og da vandprøverne er underlagt meget strenge krav, skal der ikke meget til, før der findes eks. colibakterier i vore vandprøver. Af kilder til forurening, fundet i rentvandstankene er de største syndere: Rodindtrængning fra beplantning på vandværksgrunden Grå snegle (findes 5 snegle i rentvandstanken, lander typisk 3 i vandet) Smådyr og insekter Revner i rentvandstanken Transportskader på rentvandstanken før opsætning. Jørgen Høgberg fortalte at det gennem udtagne vandprøver var bevist at der kunne registreres 1 coli i vandprøven og samtidig være 17,2 coli i slammet på bunden af rentvandstanken. Han mente derfor at dette kunne være årsagen til at enkelte vandværker oplevede at prøveresultatet fra vandprøvelaboratoriet udviste 1 coli og ved efterfølgende omprøve ingen coli. Ved dykkerens gennemgang af rentvandstanken kontrolleres også for gennemtæring af rør og bæringer. Alt dokumenteres på video og er vandværket personale tilstede, kan disse opgaver som regel løses på stedet, således at vandværket ikke efterfølgende skal have personale i rentvandstanken for at udbedre disse mangler. JH DYK har også specialiseret sig i rengøring af iltningstrapper og reaktionsbeholdere, efter samme koncept som ovenstående.

2 Ønsker vandværket arbejdet udført på gammeldags maner, ved tømning af tanken eller reaktionsbeholderen, udfører JH DYK også denne opgave. Ved at fremsende følgende oplysninger til JH DYK, har vandværket mulighed for at få et overslag på rensning af vandværkets rentvandstank/rentvandstanke: Antal rentvandstanke Længde x bredde på hver tank Antal mandehuller Størrelse på mandehuller Rentvandstanken/tankenes fysiske adresse. Har man besluttet at lade JH DYK forestå en rensning og udarbejdelse rentvandstankens tilstandsrapport skal firmaet bruge følgende: 380V, 16A, 3 faser, samt Kloak eller spildevandsbassin til det slam der suges op fra rentvandstanken Jørgen Høgberg fortalte at det formentlig, i den nærmeste fremtid, bliver lovbestemt at vandværkernes rentvandstanke skal efterses hvert 5. år. Han havde dog et ønske om at denne lovbestemmelse ligeledes udmyntede sig i en lovbestemt certificering af de firmaer der kan udføre opgaven. Kaffe Oplæg ved FVD s landsformand Ole Wiil. Hvad rører der sig i vandsektoren. Ole Wiil takkede for invitationen til fællesmøde ved vandrådet i Vejen kommune. Næstformand Peter Storgaard deltog også i dagens møde. Ole Wiil havde noteret sig at 27 vandværker, inkl. Vejen Forsyning var medlem af vandrådet, hvilket han syntes var godt gået FVD ansatte i 2011 Karina Malmberg med henblik på at styrke indsatsen omkring vandrådene. 1. august 2012 FVD ansat 2 kommunikationsmedarbejdere. En af disse vil, i den nærmeste fremtid, blive tættere tilknyttet vandrådsarbejdet med henblik på en yderligere styrkelse af området. Den private vandforsyning er en andelsbevægelse der forsyner 2.5 mio. danskere med rent drikkevand, hver dag, til Danmarks billigste priser. Dette kan prismæssigt lade sig gøre, fordi vandværkerne drives efter hvile i sig selv princippet. Det betyder at der ikke opbygges overskud eller udloddes pengebeløb til medlemmerne. Den frivillige folkevalgte bestyrelse udliciterer alle renoverings- og anlægsopgaver, således at udgifterne til drift og administration holdes på et absolut minimum. De resterende 3,5 mio. danskere forsynes fra større offentlige vandværker, der er organiseret i aktieselskaber, ejer af kommunerne. Ole Wiil fortalte herefter en lille fortælling fra 1890 erne om hvorledes man på denne tid skaffede sig drikkevand. Absolut ikke som det foregår i dag og ganske uden krav til kvaliteten af det leverede drikkevand. De første moderne vandværker blev etableret i Danmark i 1850 erne, med Odense og København som de første. Med moderne vandværker menes, at man fandt frem til en metode til rensning af vandet i sandfiltre og at ledningsnettet i disse vandværker bestod af støbejern i stedet for træ. Herudover kunne man indvinde grundvand fra dybe boringer og dermed komme væk fra at anvende sundhedsskadeligt overfladevand. Sådan har vandværkerne, i princippet, gjort lige siden. Levering af rent drikkevand fra dybe magasiner uden tilsætningsstoffer. Vandsektoren er i dag gennemreguleret og sat i system. Såvel på sundhedsområdet som miljøområdet, ligesom vandværkerne er underkastet en omfattende administration. Senest kommunalreformen og vandsektorloven. FVD og vandværkerne er stolte af at vi i princippet kan drikke vandet direkte oppumpet fra jorden, uden brug af tilsætningsstoffer. Det syntes vi er værd at værne om og beskytte. Det bragte os så videre til et indlæg om indsatsplaner og vandrådets betydning i denne sammenhæng. Vandrådene deltager i kommunens koordinationsforum og det er i dette forum arbejdet med indsatsplaner begynder. Kortlægningen, som alle vore forbrugere betaler til som et tillæg til afgiften på ledningsført vand, er en forudsætning for kommunernes udarbejdelse af indsatsplaner og skal være afsluttet i Den ekstra afgift er dog først planlagt til at bortfalde ved udgangen af Der er derfor på nuværende tidspunkt allerede udarbejdet en række indsatsplaner fra kommunernes hånd. I udarbejdelsen af indsatsplaner er det utrolig vigtigt at vandværkernes tillidsfolk, fra vandrådet, deltager hele vejen fra den spæde start i kommunernes koordinationsforum og efterfølgende gennem hele processen. Ole Wiil opfordrede til at man fik en fornuftig snak med embedsmændene om hvilke tiltag, der er hensigtsmæssige og som vandværkerne kan acceptere. Hvis dette ikke lykkedes, må det politiske niveau i kommunen inddrages i dialogen. I sidste nummer af vandposten opfordres vandværkerne til, inden der indgås bindende aftaler om rådighedsindskrænkninger eller opkøb af jord, at henvende sig til FVD. Dette for at få afklaret hvor vidt det er tilrådeligt at få en ekstern rådgiver på banen.

3 Mange vandværker, specielt de mindre, har næppe økonomi til at hyre rådgivere. Det var derfor Ole Wiils anbefaling at vandværkerne står sammen og spytter i kassen. En sådan fælles pulje kan også være gavnlig i andre sammenhænge. F.eks. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. FVD ser rigtig mange gode indsatsplaner, men nogle kommuner har, af misforstået miljøhensyn, pålagt vandværkerne restriktioner, som rækker langt hinsides sund fornuft. Det kan være aftaler med landmændene om at stoppe brug af godkendte bekæmpelsesmidler, nedsættelse af gødningsforbruget eller sågar opkøb af jord. Hvis der er en overhængende konkret forureningsfare til stede vil det være sund fornuft. Hverken landmænd eller vandværker ønsker at modsætte sig fornuftige og velbegrundede tiltag til beskyttelse af vores vigtige grundvand. Vi ønsker at styrke og bevare den decentrale vandforsyning, men når vandværkerne kan dokumentere, at alle vandanalyser vedvarende og på trods af landmandens aktiviteter, overholder kravene til vandkvalitet, ja så må vandværkerne melde fra overfor disse krav. Vandsektorloven fylder rigtig meget. Af FVDs medlemsvandværker er 122 omfattet. Lovens hovedformål var at udskille de kommunale vandværker fra den kommunale drift. Den var ikke rettet mod de private vandværker og grænsen ved m3 er baseret på et skøn. Det vil så sige at kan man sætte grænsen ved m3, kan den vel også senere sænkes til eks m3 eller lavere. Derfor bruges der, af FVD, så mange kræfter på denne lov. Der er netop ændret på loven, af forligspartierne, således at vandværker under m3 kun skal indberette hvert 4. år, med da de stadig skal ajourføre dokumentationen og foretage en række indberetninger, samt afholde udgifterne til forsyningssekretariatet og revisorer, er den administrative byrde ikke lettet for de private vandværker omfattet af vandforsyningssekretariatet. FVD føler ikke længere at de kan komme videre ved egen hjælp alene og har derfor, sammen med en række større værker, afholdt et møde med kommunikationsfirmaet Operate. Operate består af en række tidligere kontorchefer og pressechefer fra de forskellige ministerier. FVD ønsker at agere mere offensivt og udadrettet, nu hvor der foreligger konkret dokumentation for hvilke hændelser denne lov er skyld i overfor FVD s medlemmer og nu hvor det er lykkedes at trænge igennem til pressen. FVD har nedsat en styregruppe der gennemfører en indledende møderække i november 2012 for at klarlægge strategi og handlingsplan. Målet for FVD er at få de private vandværker løftet ud af forsyningssekretariatet. FVD overvejer på nuværende at rejse midler til dette formål via en frivillig kontingentindbetaling fra de værker der er omfattet af vandsektorloven. De 122 berørte vandværker inviteres, i nærmeste fremtid, til møde vedr. dette. Ledelsessystemer for vandværker. Miljøministeren har meddelt at hun vil indføre krav om, at alle vandforsyninger indfører et ledelsessystem. Ved at indføre dette forventer ministeren at de nuværende forureningssager kan halveres. Her er det værd at bemærke at 97% af vandværkerne leverer vand af en god kvalitet, men at der har været overskridelser af analysekravene ved 3%. Dette syntes Ole Wiil egentligt var ganske godt gået. Bekendtgørelsen om indførelse af ledelsessystemer er nu i høring med svarfrist d. 22. november. FVD har deltaget i en arbejdsgruppe som har udarbejdet denne bekendtgørelse. For FVD er ledelsessystemer ikke noget nyt. FVD s 6 bestyrelseshåndbøger udgør tilsammen et totalt ledelsessystem, som fuldt udnyttet vil kunne imødekomme stort set alle krav om et ledelsessystem. Stort set betyder i denne sammenhæng, at det vil være nødvendigt at overføre håndbøgerne og de medhørende checkskemaer til et edb-baseret system. FVD undersøger derfor, på nuværende, om det er muligt at få dette udarbejdet hurtigst muligt. Ledelsessystemet skal udarbejdes således at det kan anvendes af alle vandforsyninger, uanset størrelse. Miljøministeren har også fået bemyndigelse til at udarbejde en bekendtgørelse, der skal indeholde krav til vandværkspersonalets viden om vandværksdrift m.m. Det betyder at ministeren har besluttet i forbindelse med indførelsen af ledelsessystemer og ovennævnte bekendtgørelse at der stilles krav til medarbejdernes viden om hygiejneforhold i vandforsyningen, samt hvorledes man i øvrigt driver et vandværk. FVD har været fremme i skoene og satte i 2011 et kursus, af denne art, på benene. Erfaringer fra disse kurser indebar at landsbestyrelsen besluttede, at der skulle udarbejdes et decideret driftskursus. Dette driftskursus er nu etableret og kursusdeltagerene skal gennem et 3 dages kursus, som vil gøre dem i stand til at klare alle driftsopgaver på vandforsyningen. Disse kurser afholdes første gang i februar og marts Der er indsendt nøje specifikation af kursets indhold til naturstyrelsen, i forventning om at dette kursus, på sigt, bliver certificeret. FVD har ligeledes udviklet et hygiejnekursus. Der har været stor søgning til dette kursus, som afvikles over 2 dage, og der udbydes derfor 6 kurser i den kommende tid. Prisen for Driftslederkurset (3 dage) er kr ,- og for Hygiejnekurset (2 dage) kr ,- Bemærk at kravene til bekendtgørelsen er obligatoriske og skal være gennemført senest 31. december 2014 Ole Wiil afsluttede med tak for invitationen og held og lykke med det vigtige vandrådsarbejde. Orientering ved Iben Kirchberg Nilsson, Vejen kommune Der har været afholdt møde i koordinationsforum d. 5. november Dette møde var det første siden Vandrådet er repræsenteret i koordinationsforum med 2 repræsentanter. Der er, over de næste 4 år, afsat kr ,- til udarbejdelse af indsatsplaner i Vejen kommune. I koordinationsforum behandlede man vejledningen om boringsnære beskyttelseszoner og Hvilken vej skal vi gå Kommunens indstilling vil være, at beskyttelseszonen skal tænkes som en akutzone. Altså områder vi ikke vil have uheld i. For medlemmerne af koordinationsforum gav dette god mening og man arbejder derfor videre af denne vej. Kommunen starter med de vandværker der er omfattet af den gamle indsatsplan, der er udarbejdet i Ribe Amts tid. I 2013 skal kortlægningen af området der omfatter vandværkerne Veerst, Vester Thorsted og Jels være færdig Ole Wiil kvitterede med at rose kommunen for deres indstilling til beskyttelseszoner.

4 Orientering ved vandrådet formand Arne Welcher Christensen Siden Fællesmødet den 15. november 2011 har Vandrådets bestyrelse været samlet 4 gange, første gang den 6. december På dette møde tog Vandrådet afsked med Jens Kurt Jensen, både som medlem af Vandrådet og som formand for Vandrådet. Vandrådet takkede Jens Kurt for hans ca. 6 år som formand. Da Kontaktudvalget i Vejen ikke havde fundet en afløser på det tidspunkt, blev der ikke foretaget nogen konstituering af bestyrelsen. Medio marts 2012 afholdt Kontaktudvalget i Vejen et møde, hvor der blev fundet en afløser for Jens Kurt Jensen. Peder Dall Jørgensen indkaldte til Vandrådsmøde den 10. april, hvor der kunne foretages en konstituering af bestyrelsen. Bestyrelsen består som bekendt af 12 personer, og derudover deltager Peder Dall Jørgensen som kasserer. Konstitueringen blev således: Formand Arne Welcher Christensen, Gesten Vandværk Næstformand Henning Sørensen, Foldingbro Vandværk Kasserer Peder Dall Jørgensen Sekretær Bente H. Jepsen, Holsted St. Vandværk Peder Dall Jørgensen redegjorde for Vandrådets økonomi, som viste et underskud på kr ,65 kr. for 2010/2011. Der var en kassebeholdning på kr ,61 ved udgangen af Det blev vedtaget, at der ville blive opkrævet kontingent til efteråret efter samme mønster som hidtil, nemlig 200 kr. pr. vandværk samt 1 kr. pr. forbruger tilsluttet vandværket. Vandrådet havde nedsat en arbejdsgruppe bestående af Iver Staal, Gunnar Kloppenborg og Peder Dall Jørgensen til at udarbejde et koncept til en beredskabsplan, som de enkelte vandværker derefter kunne udfylde med specifikke oplysningen. Konceptet skulle herefter til høring hos de enkelte vandværker og færdigbehandles på næste møde. Flot arbejde af arbejdsgruppen. Vandrådet nedsatte på mødet den 10. april også et forhandlingsudvalg til at kontakte Vejen Forsyning A/S omkring indberetning af målertal. Forhandlingsudvalget består af Bente H. Jepsen, Peder Dall Jørgensen og Arne Welcher Christensen. Vejen Vandråd har været primusmotor med hensyn til et kursus i Regnskab og Takstbladsberegning. Det pågældende kursus blev afholdt den 19. april 2012 på Søgården. Vejen Kommune havde meldt ud, at takstbladene fra og med 2013 skulle beregnes efter FVD s vejledninger, derfor dette kursus. Næste vandrådsmøde var den 21. juni 2012 hvor Arne som formand orienterede om Regions Syd generalforsamling, der blev afholdt den 2. juni i Haderslev. På generalforsamlingen gjorde Ole Wiil meget ud af at fortælle om vigtigheden af, at de enkelte vandværker får lavet en tilstandsrapport og en handlingsplan for vedligeholdelse af vandværket. Derudover opfordrede Ole Wiil de enkelte vandværker til at sende personer på de kurser, som FVD tilbyder medlemmer. Der stilles fremover store krav til styringen af vandværker, og det er derfor vigtigt at være opdateret på såvel det tekniske område som på det administrative område. I henhold til det nye regulativ for private vandværker er der i pkt bemærket, at vandværkerne skal stille nødvendig information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne, og samtidig skal vandforsyningen offentliggøre adresse m.m. på kontaktpersoner. De fleste vandværker overholder dette gennem deres hjemmeside. I henhold til FVD s vejledning nr. 352 skal vandværkerne udarbejde en APV (Arbejdspladsvurdering). Arbejdspladsvurderingen skal være på vandværket. Bente, Peder og Arne deltog i regionsvandrådsmødet i Toftlund den 10. maj Repræsentanter fra de enkelte vandråd orienterede om deres aktiviteter. Arne bemærker; Da gik det måske først op for mig, hvad det var, jeg havde sagt ja til som formand. Der blev berettet om rigtig mange aktiviteter. På Vandrådsmødet den 21. juni vendte vi også termografering. Der er rigtig mange aktører på området, og der er kun små prisforskelle, så Vandrådet går ikke ind i opgaven. De enkelte vandværker må selv kontakte firmaerne på området. Beredskabsplanen blev færdigbehandlet, og er nu udsendt til vandværkerne, som så selv må udfylde med specifikke oplysninger. Flot arbejde af arbejdsgruppen. Vi vendte også udformning af takstblade. Skal de ensartes? Vandrådet udsendte en tom takstbladsskabelon, som vandværkerne er velkomne til at anvende. Husk at det kun er beløb, der fremgår af takstbladet, der kan opkræves. Ole Wiil omtalte på generalforsamlingen også problematikken omkring rentvandstanke, det blev derfor besluttet at gøre det til et tema på Fællesmødet.

5 Ligeså drøftede vi også, om der skulle oprettes en Vandfond under Vandrådet i Vejen Kommune. Pengene kunne bl.a bruges til lukning af gamle boringer og ville være til fordel for de mindre vandværker. Der var ikke nogen opbakning til etablering, så det er lagt på is. Vi påbegyndte også en drøftelse om en ny forretningsorden/vedtægter for Vandrådet. Den gældende forretningsordenen var forældet, og bl.a. tidspunktet for Fællesmøde blev ikke fulgt. Aftale med Vejen Forsyning omkring måleroplysninger blev vendt, i det Vejen Forsyning havde sendt 1. udkast til aftale. Vandrådet kunne slet ikke acceptere Vejen Forsynings forslag til betaling for oplysningerne. Seneste møde i Vandrådet var den 4. oktober. På mødet gav Arne en kort orientering om Vandtek. Han har lige udsendt lidt materiale om Vandtek, det er vigtigt at forberede sig på, hvad vandværket vil der. Så forbered besøget meget nøje, og kontakt evt. de firmaer I vil besøge for at aftale tid. Vi drøftede naturligvis også aftale med Vejen Forsyning. Som I er orienteret om, har der været afholdt møder, og der er mailet sammen. I har fået mit notat omkring forhandlingsforløbet, og i har fået et notat fra Vejen Forsyning. I Vandposten fra februar 2012 står der Det er derfor indlysende, at spildevandsforsyningen og alle vandværker bør indgå aftale om, at vandværkerne afleverer oplysningerne til dem. Så langt er både spildevandsforsyningen og vandværkerne også enige. Det burde derfor være let at indgå en aftale. Men enigheden slipper ofte op, når parterne skal afklare spørgsmålet om at betale for målertallene. Her er det naturligvis vigtig at vide, hvad der skal leveres, og hvorledes det skal leveres. Er det målerstanden pr samt målerstanden pr ? Er det blot, som tidligere, kun det faktiske forbrug for året? Er det målerstanden pr ? Det er korrekt, når Vejen Forsyning skriver, at de kan foretage opkrævning for vandværkerne. Det var ikke forhandlingsudvalgets opgave at forhandle opkrævning. Så skulle vi måske til at spørge alle andre udbydere på området. De kunne måske påtage sig opgaven billigere end Vejen Forsyning. Vi må desværre sige, at vi (forhandlingsudvalget) ikke på noget tidspunkt har opfattet, at Vejen Forsyning har tilbudt samme betaling som sidste år på 30,80 kr. pr. måler. Hvis dette er tilfældet, så er betalingen kun for levering af faktisk forbrug for 2011, ikke noget om målerstand, og hvad har Vejen Forsyning så at arbejde videre med? Skal vandværkerne til at tilrette oplysningerne til bestemt filformat, er der for vandværkerne også en udgift dertil. Denne udgift skal ikke bæres af vandværkerne alene. Det korte af det lange er blot nu, at der ikke er nogen aftale om levering af nogen form for data til Vejen Forsyning. Vandrådets bestyrelse har ikke på nogen måde kunnet acceptere Vejen Forsynings forslag til aftale. I Vandrådet har vi også arbejdet med nye vedtægter. Forslaget har været udsendt, og vi vil efterfølgende gennemgå dette udkast. Mange Vandråd har vedtægter med en bestyrelse på 5 personer, som vælges på enten generalforsamling eller på et repræsentantskabsmøde. Der var i Vandrådets bestyrelse ikke opbakning til så drastisk en ændring, så derfor er der kommet lidt af et kompromisforslag, hvor vi ændrer bestyrelsen til 8 personer, og vi bibeholder en geografisk fordeling af bestyrelsesmedlemmer. Til slut fortalte Arne at han og Peder i går deltog i et møde i Koordinationsforum. Vi fik en orientering om BNBO boringsnære beskyttelsesområder. Hvad er det, og hvor kan det anvendes. Der afsættes kr. om året i de kommende år. Pengene kan bruges til kortlægning, intern brug i koordinationsforum, div. rapporter omkring evt. forureningskilder, indsatsplaner m.m. Arne afsluttede herefter beretningen med en tak til bestyrelsen for en god og konstruktiv måde at deltage i møderne. Herefter gik vi videre til en gennemgang af vandrådets forslag til nye vedtægter. Det var muligt at foreslå ændringer og få en debat omkring forslaget til de nye vedtægter. Flere vandværker ønskede, at det kommende års budget skulle indgå i dagsordenen og godkendes på generalforsamlingen. Det var ligeledes et ønske at honoraret til Formand, kasserer og sekretær skulle godkendes, således at der ikke blev udstukket en blankocheck til vandrådet. Der var dog enighed om at dette var omfattet af budgettet og derfor ikke behøvede et særskilt punkt. Der blev forespurgt til honorarets størrelse i dag og Arne kunne fortælle at Formand, kasserer og sekretær aflønnes med kr ,- pr. år og at alle bestyrelsesmedlemmer har mulighed for at få kørselsgodtgørelse, efter statens takster, ved kørsel for vandrådet. Taksten er i 2012 kr. 3,80 pr. kørt kilometer. Med indføjelsen af godkendelse af budget i dagsordnen for generalforsamlingen, blev de nye vedtægter godkendt og fra 2. kvartal 2013 vil vandrådet bestå af 8 personer. 2 fra hver af de gamle kommuner Rødding, Vejen, Brørup og Holsted. Det er de gamle kontaktudvalgs opgave at reducere deres deltagere fra 3 til 2 vandrådsmedlemmer. Efterfølgende vil valgene til vandrådet finde sted på vandrådets generalforsamling i sidste kvartal hvert år.

6 Tak for invitationen v/jørgen Bruun, Formand for teknik & miljø Jørgen Bruun bad om ordet og takkede for invitationen til aftenens møde i vandrådet. Han syntes at det havde været en lærerig og god aften, med mange gode informationer. Han syntes ligeledes at det var imponerende med det store fremmøde og at så mange vandværker var repræsenteret. Han havde et håb om at vandrådet nåede en aftale med Vejen Forsyning. Afslutning: Formand for vandrådet Arne Welcher Christensen takkede for det store fremmøde og afsluttede mødet.