Sådan GØR VI. Tema: Udeskole. En naturfaglig profil

Transkript

1 Sådan GØR VI Maj/juni 2015 Tema: Udeskole En naturfaglig profil To projekter med fokus på udeundervisning hjælper nøvling Skole godt på vej i bestræbelserne på at få en stærk naturfaglig profil. Når Nøvling Skole 1. september 2015 byder elever og forældre velkommen til den årlige skolefest, vil der mod sædvane ikke være rundbold, sminkeboder og diverse lege i skolegården. I stedet vil der være aktiviteter, hvor eleverne viser forældre og søskende, hvad de arbejder med, når undervisningen er rykket ud af klasselokalerne ud i skolegården og den omkringliggende natur. Nøvling Skole er sammen med fem andre skoler fra Aalborg Kommune udvalgt til at deltage i det landsdækkende projekt Haver til Maver i skoleårene Samtidig er skolen sammen med to andre Aalborg-skoler blevet demonstrationsskole i projektet Udvikling af Udeskole, der er igangsat af Undervisningsministeriet og Miljømini steriet. Ved skolefesten vil Nøvling Skole officielt åbne de to projekter, der både skal skærpe skolens naturfaglige profil og styrke udeundervisningen generelt. Ind i alle fag Vi har længe ønsket at få en mere tydelig naturfaglig profil. Vi synes, det giver rigtig god mening i forhold til skolens beliggenhed og de aktiviteter, vi som landsbyordning allerede har i form af temauger og projekter i skoven og den nærliggende grusgrav, siger viceskoleleder Rune Træholt. Fortsættes side 2 Rune Træholt beser bærbuskene i den store have, hvor eleverne skal grave græs op og etablere skolehaver. Udeskole skal styrke læringen og engagementet hos udskolingseleverne på Farstrup Skole Grønne klasseværelser og skolehaver til Sofiendalskolens asfaltbørn

2 5. klasse har forladt natur/teknik-lokalet for at repetere flag og indbyggertal i skolegården. Grupperne skal trække flag og sætte dem i rækkefølge efter landenes indbyggertal. Efter tre minutter vises resultaterne frem, uden at de korrekte svar afsløres. Herefter får grupperne nye tre minutter til at søge oplysninger på internettet og korrigere deres opstillinger. Kasper Bagnkop tager fotos undervejs, så de kan tale om rækkefølgerne bagefter. Samtidig ønsker vi i højere grad at Konsulentbistand tænke udeskoleaktiviteter ind alle fag i Som demonstrationsskole i udeskoleprojektet får Nøvling Skole de kommende tre pagt med Skoleforvaltningens vision om, at mindst 25 procent af alle læreprocesser skoleår adgang til konsulentbistand fra Via skal foregå uden for skolens mure, fysisk University College et vist antal timer om eller digitalt. Men vi skal ikke bare tage året. matematikbogen med ud i skolegården og Det er vigtigt, at udeundervisningen bliver praksisnær, så alle lærere har mulighed undervise på samme måde. Vi skal have ændret tankegangen. Vi skal indtænke for at gå i gang med konkrete forløb. Derfor naturens muligheder i planlægningen, så forestiller vi os, at vi i høj grad vil anvende undervisningen transformeres. konsulenttimerne til rådgivning og sparring En gruppe elever især piger dyrker udelivet ved at galoppere ivrigt rundt på skolens ridebane, som de selv har kreeret. med vores fagudvalg. Udeskole er jo også at tænke f.eks. virksomhedsbesøg eller besøg på kirkegården og genbrugspladsen ind i læringsmålene i fag som f.eks. dansk og matematik, siger Rune Træholt. Skolehaver til udvalgte klasser Til efteråret får eleverne mulighed for at måle op, beregne arealer og udregne kubikmeter jord, når de skal grave græs op i den store have bag skolen. Projekt Haver til Maver indebærer, at der skal etableres skolehaver, og Nøvling Skole har valgt, at udvalgte klasser skal grave deres egne haver på 2x10 meter. Til foråret skal klasserne selv så og passe deres havestykke, mens de lærer om planter, beregner udbytte, læser opskrifter osv., indtil afgrøderne er klar til at blive høstet. Ved siden af skolehaverne etableres en pavillon med borde, udekomfurer og bålpladser, så madkundskabsundervisningen også kan foregå i det fri. Vi synes, at skolehaver og udeundervisning generelt passer godt til den længere skoledag. Eleverne har godt af variation. De har godt af at komme ud og bevæge sig, at få frisk luft og oplevelser, hvor de rører ved tingene, siger naturfagslærer Kasper Bagnkop, der glæder sig 2

3 over, at skolen netop har fået positivt svar på en ansøgning til friluftsrådet. Vi har søgt midler til indkøb af cykeltrailere, så vi kan foretage feltundersøgelser med eleverne ude i naturen. Vi vil meget hellere have mobile forsøgsstationer, end vi vil opkvalificere naturfagslokalet. Det skal være nemt at undervise ude i naturen. Vi har også talt om, at vi skal have anskaffet nogle matematikkasser med materialer til undervisning uden for klasselokalet, siger Kasper Bagnkop. bringe nyheder ud i skolegården, fortæller Kasper Bagnkop, mens han viser vej rundt om skolegården til et grønt område lige uden for lærerværelsets vinduer. Her har en gruppe elever primært piger fundet ud af at bruge naturen til en aktivitet, der giver masser af god motion i frikvartererne. På helt egen hånd har pigerne fjernet grene, stablet træstubbe og samlet træstammer til Nøvling Skoles ridebane, hvor de galopperer rundt og rundt og springer så højt, at lærerne nogle gange er ved at få kaffen galt i halsen. Ideer til udeaktiviteter For at fremme elevernes interesse for udeaktiviteter har Kasper Bagnkop sat et opslag op, hvor skolens 135 elever opfordres til at komme med ideer til aktiviteter. Forældrene er blevet informeret om udeskoletiltagene pr. mail, og flere har tilkendegivet, at de gerne vil give en hånd med, hjælpe med materialer eller samarbejde med skolen på anden vis. Skolen har ligeledes haft følere ude om samarbejde med naboejendomme, der har vindmøller, høns, kornmarker eller andet interessant at byde på. Musik i skolegården For at skabe flere muligheder for aktiviteter i skolegården har skolen valgt at investere i et musikanlæg med udendørs højttalere. Anlægget bruges til fællesarrangementer og idræt, men det har eksempelvis også banet vej for, at eleverne på skift kan få lov til at vælge musik og være discjockeys for deres kammerater i formiddagspausen. Og resultatet er, at mange elever nu danser ivrigt rundt i skolegården i pausen, og at eleverne i det hele taget finder det hyggeligt at være ude i frikvartererne. Vi har også talt om at åbne en en skoleradio, hvor eleverne kan Projekt Udvikling af Udeskole Nøvling Skole, Farstrup Skole og Vester Hassing Skole indgår fra skoleåret 2015/2016 i projektet Udvikling af Udeskole, der er igangsat af Undervisningsministeriet og Miljøministe - riet med det formål at styrke skolernes arbejde med målstyret undervisning uden for klasserummet. Ministerierne anskuer udeskolerne som centrale elementer i folkeskolereformen, idet udeskoleundervisning har vist sig at styrke elevernes faglige og alsidige udvikling og det sociale sammenhold i klasserne. I indeværende skoleår har 14 demonstrationsskoler indsamlet erfaringer i samarbejde med projektets konsulenter. I skoleåret 2015/2016 bliver yderligere 33 skoler heriblandt de tre Aalborg-skoler demonstrationsskoler, der via konsulentrådgivning, kurser, netværksarrangementer m.v. får hjælp til at udvikle lokalt tilpasset udeundervisning. Der danses godt igennem, når højttalerne i skolegården byder på fed musik. Ungersvenden til højre har fået lov til at sammensætte dagens playliste. Haver til Maver Haver til Maver er en nonprofit-organisation, der er etableret af Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk. I 2006 begyndte Fredensborg Kommune at støtte projektet, så skolebørn kunne få forløb med havearbejde og madlavning i udekøkkener i skolehaven på Krogerup. I 2010 gik TrygFonden ind i projektet, og Nordea-fonden støtter nu også projektet, der er ved at blive udrullet over hele landet. Som noget nyt ydes der også støtte til etablering af lokale skolehaver ved skolerne og til opstartskurser for skolernes medarbejdere. Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune har i samarbejde med Skoletjenesten og seks skoler søgt Haver til Maver om at indgå i projektet, da kommunen ønsker at øge skolernes fokus på bæredygtighed og udeundervisning. De seks skoler, der indgår i projektet, er: Nøvling Skole, Farstrup Skole, Ferslev Skole, Frejlev Skole, Grindsted Skole og Mou Skole. På havertilmaver.blogspot.dk findes frit tilgængelige undervisningsmaterialer og opskrifter til madlavning i udekøkkenet med lokale afgrøder. På emu.dk findes også undervisningsmaterialer, der udover naturfagene omfatter forløb, hvor dansk og matematik er koblet til udeskoleaktiviteter. 3

4 Med fokus på udskolingen Som deltager i projektet Udvikling af Udeskole skal Farstrup Skole bl.a. undersøge, om udeskole kan øge udskolingselevernes engagement og læring. Farstrup Skole er blandt de 33 skoler, der fra det kommende skoleår er demonstra - tionsskole i det ministerielle projekt Udvikling af Udeskole. Skolen har store forventninger til projektdeltagelsen, da den i forvejen arbejder på at udvikle udeundervisningen. Hertil kommer, at projektets konsulenter har tilkendegivet, at de især vil interessere sig for udskolingseleverne. I dette skoleår er der primært indsamlet projekterfaringer fra demonstrationsskolernes aktiviteter i indskolingen og på mellemtrinnet. Derfor skal der nu fokuseres på udskolingen. Det passer os perfekt. Vi er meget interesserede i at eksperimentere med udeskoleundervisning og få undersøgt, om udeskoleaktiviteter kan øge udskolingselevernes engagement og læring, siger skoleleder Søren Madsen. Skal ud i det fri Farstrup Skole oplever jævnligt, at specielt drengene mister gejstren i udskolingen. Flere elever vælger efterskole efter 8. klasse og fortsætter derefter på Nordjyllands Landbrugsskole. Vi har en del elever, der kommer fra gårde. Vi har flere gange hørt, at de folder sig ud og får fine karakterer, når de kommer på landbrugsskolen. Vores vision er, at vi kan holde på eleverne og styrke deres engagement og læring ved at lægge mest muligt af den faglige undervisning ud i naturen. Det ligger i drengenes gener, at de skal ud og røre sig. I dag drives skolerne i høj grad på pigernes præmisser. Vi vil forsøge at lave en drengeskole, siger naturfagslærer Claus Hansen. Vores store drøm er, at vi kan få bygget et naturhus i skoven. En stor træhytte med plads til eksperimenter og alle de Elever fra 1. klasse har fundet en træstamme og forklarer Søren Madsen, at den skal placeres på bogstavet T, som ordet starter med. Andre elever har fundet mos. Eleverne i indskolingen er traditionelt meget ude, så opgaven bliver primært at få det fagfaglige tænkt mere ind i aktiviteterne, konstaterer pædagog Katrine Elling. udstoppede dyr, som vi i dag skal finde drømmen om et stort naturhus. En anden frem fra depotet, hver gang vi skal bruge mulighed er at leje en nærliggende spejderhytte. Under alle omstændigheder vil skolen dem. Dyrene skal ud i naturen, hvor de hører til, og eleverne skal kunne se og røre arbejde kontinuerligt på at udbygge det dem. Det skal være hands on. udendørs læringsmiljø med læringsstier, bevægelsesstationer, bålsteder, shelters osv. En grøn profil Vores omgivelser skriger på, at vi styrker den grønne profil. Vi ved fra besøg på Det er endnu uvist, om der kan opnås tilladelse og skaffes midler til at realisere udeskoler, at elevernes faglige standpunkt Claus Hansen gør flittigt brug af skoven i natur/teknik. Eleverne i 6. klasse har fået udleveret en bestemmelsesnøgle med insekter. De skal nu finde insekterne og dokumentere deres fund ved at fotografere dem. 4

5 Tema: Udeskole I tilknytning til skolehaven er der et bålsted, og det er planen at etablere udekomfurer og udearbejdspladser. Skolehaven giver os rigtig gode muligheder for at undervise inden for flere emneområder. Der er biodiversiteten med alle de smådyr og insekter, der findes ved planterne. Der er råvaredelen, hvor der kan undervises i de ting, vi sår, planter og spiser. Og der er mavedelen, hvor eleverne kan tilberede det høstede i madkundskab. Det er tanken, at alle klasser skal kunne bruge skolehaven, hvad enten de arbejder med insekter i natur/teknik, med madlavning eller med eksempelvis målestoksforhold i matematik, siger naturfagser det ikke en tjærenellike, spørger eleverne Matthias Hvilsom Krogh. 7. klasse undersøger skovbundens biodiversitet ved hjælp af appen naturtjek, der beskriver plantearter med tekst og fotos. lærer Matthias Hvilsom Krogh og tilføjer, at deltagelsen i de to projekter bl.a. medfører, at der vil blive udarbejdet undervisningsmaterialer til udeundervisning. Hertil kommer, at skolen de kommende tre år kan trække på udeskoleprojektets konsulenter til kurser og tilrettelæggelse af forløb, der kan være med til at sætte skub i udeskoleundervisningen i alle fag på alle årgange. Grønt Flag Grøn Skole 13 skoler i Aalborg Kommune er i Lærer Helle Hansen hjælper en håndfuld piger med såningen i den nyanlagte skolehave årgang skal passe haven, men alle klasser skal kunne bruge den i udeundervisningen. dette skoleår tilmeldt Friluftsrådets undervisningsprogram Grønt Flag Grøn Skole, der fokuserer på bære- og trivsel højnes, når de kommer ud i natu- bæredygtighed og miljøforhold med til- dygtig udvikling. For at modtage det ren. Det giver meget mere mening at lade hørende ekskursioner til bl.a. Reno Nord og grønne flag skal skolerne bl.a. ned- dem se og røre de ting, der tales om, end testvindmøllerne i Østerild. Der har også sætte et miljøråd med elevrepræsen- at tegne og forklare på tavlen, siger Søren været et valghold i friluftsliv, hvor udsko- tanter og udarbejde en lokal mil- Madsen. lingseleverne bl.a. sejlede i kajak, klatrede i jøhandleplan, ligesom klasserne skal træer og cyklede på mountainbikes. deltage i forskellige undervisningsfor- Med naturfagslærerne som spydspidser løb med fokus på miljø og bæredyg- har Farstrup Skole allerede gang i flere tiltag, der flytter undervisningen ud af klas- Haver til Maver selokalerne. Skolen grænser op til en skov, Her i foråret fik skolen positivt svar på De 13 tilmeldte skoler er: Farstrup der hyppigt benyttes til undersøgelser i dens ansøgning om at indgå i kommunens Skole, Gandrup Skole, Mellervang- natur/teknik, til indskolingsaktiviteter og samarbejde med Haver til Maver. En gart- skolen, Frejlev Skole, Tofthøjskolen, til fritidsaktiviteter i DUS-regi. Limfjorden ner har anlagt en skolehave på den gamle Svenstrup Skole, Hals Skole, Hou ligger små to kilometer væk og indbyder volleyballbane ved siden af skolen, og ele- Skole, Mou Skole, Sønderholm Skole, ligeledes til udeaktiviteter. verne har nu sået haven til. To lærere har Vesterkærets Skole, Gistrup Skole og Gl. Hasseris Skole. Sidste år blev skolen godkendt som påtaget sig ansvaret for driften, og det er Grønt Flag-skole. I den forbindelse har 7.- aftalt, at årgang altid skal stå for at 9. årgang i dette skoleår haft et valghold i passe haven. 5 tighed. Læs mere på groentflag.dk.

6 Et grønt mulighedsrum Sofiendalskolens asfaltbørn skal have mulighed for at trække gulerødder op af jorden og spise tomater, de selv har dyrket. Da de nuværende højbede blev anlagt for to år siden, gik Mohammed så meget op i at grave, så og plante, at han fik haven opkaldt efter sig. Mange af børnene bor i boligblokke, hvor der kun er græsplæner, så der er stor interesse for at få lov til at så og kultivere. Vi har mange elever, der kommer fra boligblokke, hvor de eneste grønne arealer er græsplæner. De har aldrig oplevet, at man selv kan dyrke sine afgrøder. Vi vil give dem mulighed for at opleve glæden ved at trække en gulerod op af jorden i stedet for at hente den på hylden i Netto. De skal opleve, hvordan en nyplukket tomat kan dufte og smage, siger pædagog Lars Nyby, Sofien - dalskolen. Med DUS-pædagogerne som primus motor har Sofiendalskolen udviklet et projekt, Grønne klasseværelser og skolehaver til asfaltbørn, der vil forvandle det grønne atriumområde mellem DUS-bygningerne til et grønt mulighedsrum med højbede, stort orangeri, bålpladser og et overdækket område med siddepladser, udekøkken osv. Vi mener, at udeaktiviteter omkring bæredygtighed, økologi og sunde fødevarer er et af de områder, hvor vi pædagoger virkelig kan byde ind i forhold til folkeskolereformen. Alle undersøgelser viser, at lærere og pædagoger ikke kommer afsted med eleverne, hvis der er for langt til de grønne områder. Derfor synes vi, at det giver god mening at flytte naturen ind til skolen. Eleverne skal have et spændende udemiljø, hvor de kan følge årstidernes gang og få skærpet interessen for naturen, siger Lars Nyby. Mohammeds have For to år siden fik DUS en i samarbejde med anlægsgartnerstuderende og pædagogstuderende anlagt højbede og indrettet bålplads på det grønne område ved DUS en. Indskolingseleverne gik meget op i arbejdet med at anlægge haven, der blev opkaldt efter Mohammed den ihærdigste og ivrigste af alle hjælpere. Mohammeds Have har fra første dag været et populært opholdsog hyggested for eleverne, som hellere end gerne vil så og kultivere. Og indendørs i DUS en vidner et væld af potter med krydderurter, tomatplanter og diverse spirende afgrøder om, at elever og pædagoger virkelig går til sagen. Nu venter skolen svar på en række ansøgninger, der skal sikre dem midler til at folde haveprojektet til den samlede sum af kr. helt ud. Det er fantastisk, at kommunen har fået en fundraiser. Hun udfylder et stort behov. Hun har virkelig været til stor hjælp, siger Lars Nyby, der håber, at midlerne er i hus, så haveprojektet kan realiseres næste forår. Et højbed til hver klasse Det er planen, at alle klasser fra årgang får deres eget højbed, som de skal passe året rundt, mens de arbejder med temaer og aktiviteter som bestøvning, fotosyntese, høst, madlavning, indsamling af frø osv. Det nye orangeri med planter, småbuske og alskens spirekasser skal ligeledes passes af elever og pædagoger. Anlægsgartnerstuderende fra Sand mose skolen har tegnet stregerne til de nye anlæg, og skolen har etableret samarbejde med Construction College, der vil stille med lærlinge til byggerierne. Når afgrøderne senere er høstet, vil Food Colleges kokkeelever komme ud og lave mad med eleverne. Samarbejdet med de 6

7 Indskolingseleverne vil meget gerne være i Mohammeds Have, så skolekonsulent Jens Bak Rasmussen (tv) og og pædagog Lars Nyby er sikre på, at eleverne vil blive begejstrede for de grønne klasseværelser med orangeri, nye højbede og overdækket læringsrum med siddepladser, borde og udekøkken til tilberedning af mad over bål. pædagogstuderende vil ligeledes blive videreført, da de studerendes haveaktiviteter med eleverne frigør ressourcer til DUS-personalets fortsatte planlægning af forløb med fokus på udelivet. Der er ingen tvivl om, at indskolingslærerne vil komme til at bruge skolehaverne i undervisningen. I begyndelsen vil det formentlig mest være naturfagslærere, der gør brug af de grønne klasseværelser, men jeg er sikker på, at det med tiden vil blive en del af kulturen på skolen at benytte haven. I dansk kan man arbejde med forårstemaer i digtning, mens man sidder og ser, at det hele spirer rundt omkring. I matematik kan man beregne afgrøder. Skolehaven vil blive en urban garden et mulighedsrum, der inspirerer til mange former for fordybelse og læring, siger Skoletjenestens leder, Jens Bak Rasmussen, der sparrer med Lars Nyby omkring projektets udvikling. Sparring med Skoletjenesten Aalborg Kommunes Skoletjeneste bistår skoler, der ønsker rådgivning og sparring i forbindelse med udeskoletiltag, Haver til Maver, Grønt Flag Grøn Skole og øvrige aktiviteter inden for miljø, bæredygtighed, økologi, skolemad, trafiksikkerhed m.v. Skoletjenesten ledes af skolekonsulent Jens Bak Rasmussen og beskæftiger 11 deltidsansatte lærere. Formålet med Skoletjenesten er at tilbyde skoleklasser undervisning inden for naturfag og historiske temaer uden for klasselokalets rammer dels i naturen, dels på kulturinstitutioner. Naturtilbuddene omfatter undervisning på Dall Hede Naturskole og Historiske Værksteder, på Naturskolen på Egholm, i Infohuset i Østerådalen og i Lille Vildmosecentret. Desuden tilbydes undervisning på Lindholm Høje Museet, Stadsarkivet og fra næste skole - år også på Aalborg Historiske Museum. Senest har Skoletjenesten aftalt møder med Kunsten og Halkær Mølle med henblik på at få etableret samarbejder. Skoletjenesten lægger også kræfter i Dansk Naturvidenskabsfestival, der afvikles i Aalborg Zoo hvert år i uge 39. Sidste år var Naturvidenskabsfestivalen i Aalborg landets største. Alt i alt deltog skoleelever sidste år i Skoletjenestens tilbud. Læs mere på aalborg.dk og kontakt Jens Bak Rasmussen, tlf , for yderligere information. Sådan GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Skoleforvaltningen Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Grafiker Lise Særker Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf skoleforvaltningen@aalborg.dk