Sådan GØR VI. Tema: Udeskole. En naturfaglig profil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan GØR VI. Tema: Udeskole. En naturfaglig profil"

Transkript

1 Sådan GØR VI Maj/juni 2015 Tema: Udeskole En naturfaglig profil To projekter med fokus på udeundervisning hjælper nøvling Skole godt på vej i bestræbelserne på at få en stærk naturfaglig profil. Når Nøvling Skole 1. september 2015 byder elever og forældre velkommen til den årlige skolefest, vil der mod sædvane ikke være rundbold, sminkeboder og diverse lege i skolegården. I stedet vil der være aktiviteter, hvor eleverne viser forældre og søskende, hvad de arbejder med, når undervisningen er rykket ud af klasselokalerne ud i skolegården og den omkringliggende natur. Nøvling Skole er sammen med fem andre skoler fra Aalborg Kommune udvalgt til at deltage i det landsdækkende projekt Haver til Maver i skoleårene Samtidig er skolen sammen med to andre Aalborg-skoler blevet demonstrationsskole i projektet Udvikling af Udeskole, der er igangsat af Undervisningsministeriet og Miljømini steriet. Ved skolefesten vil Nøvling Skole officielt åbne de to projekter, der både skal skærpe skolens naturfaglige profil og styrke udeundervisningen generelt. Ind i alle fag Vi har længe ønsket at få en mere tydelig naturfaglig profil. Vi synes, det giver rigtig god mening i forhold til skolens beliggenhed og de aktiviteter, vi som landsbyordning allerede har i form af temauger og projekter i skoven og den nærliggende grusgrav, siger viceskoleleder Rune Træholt. Fortsættes side 2 Rune Træholt beser bærbuskene i den store have, hvor eleverne skal grave græs op og etablere skolehaver. Udeskole skal styrke læringen og engagementet hos udskolingseleverne på Farstrup Skole Grønne klasseværelser og skolehaver til Sofiendalskolens asfaltbørn

2 5. klasse har forladt natur/teknik-lokalet for at repetere flag og indbyggertal i skolegården. Grupperne skal trække flag og sætte dem i rækkefølge efter landenes indbyggertal. Efter tre minutter vises resultaterne frem, uden at de korrekte svar afsløres. Herefter får grupperne nye tre minutter til at søge oplysninger på internettet og korrigere deres opstillinger. Kasper Bagnkop tager fotos undervejs, så de kan tale om rækkefølgerne bagefter. Samtidig ønsker vi i højere grad at Konsulentbistand tænke udeskoleaktiviteter ind alle fag i Som demonstrationsskole i udeskoleprojektet får Nøvling Skole de kommende tre pagt med Skoleforvaltningens vision om, at mindst 25 procent af alle læreprocesser skoleår adgang til konsulentbistand fra Via skal foregå uden for skolens mure, fysisk University College et vist antal timer om eller digitalt. Men vi skal ikke bare tage året. matematikbogen med ud i skolegården og Det er vigtigt, at udeundervisningen bliver praksisnær, så alle lærere har mulighed undervise på samme måde. Vi skal have ændret tankegangen. Vi skal indtænke for at gå i gang med konkrete forløb. Derfor naturens muligheder i planlægningen, så forestiller vi os, at vi i høj grad vil anvende undervisningen transformeres. konsulenttimerne til rådgivning og sparring En gruppe elever især piger dyrker udelivet ved at galoppere ivrigt rundt på skolens ridebane, som de selv har kreeret. med vores fagudvalg. Udeskole er jo også at tænke f.eks. virksomhedsbesøg eller besøg på kirkegården og genbrugspladsen ind i læringsmålene i fag som f.eks. dansk og matematik, siger Rune Træholt. Skolehaver til udvalgte klasser Til efteråret får eleverne mulighed for at måle op, beregne arealer og udregne kubikmeter jord, når de skal grave græs op i den store have bag skolen. Projekt Haver til Maver indebærer, at der skal etableres skolehaver, og Nøvling Skole har valgt, at udvalgte klasser skal grave deres egne haver på 2x10 meter. Til foråret skal klasserne selv så og passe deres havestykke, mens de lærer om planter, beregner udbytte, læser opskrifter osv., indtil afgrøderne er klar til at blive høstet. Ved siden af skolehaverne etableres en pavillon med borde, udekomfurer og bålpladser, så madkundskabsundervisningen også kan foregå i det fri. Vi synes, at skolehaver og udeundervisning generelt passer godt til den længere skoledag. Eleverne har godt af variation. De har godt af at komme ud og bevæge sig, at få frisk luft og oplevelser, hvor de rører ved tingene, siger naturfagslærer Kasper Bagnkop, der glæder sig 2

3 over, at skolen netop har fået positivt svar på en ansøgning til friluftsrådet. Vi har søgt midler til indkøb af cykeltrailere, så vi kan foretage feltundersøgelser med eleverne ude i naturen. Vi vil meget hellere have mobile forsøgsstationer, end vi vil opkvalificere naturfagslokalet. Det skal være nemt at undervise ude i naturen. Vi har også talt om, at vi skal have anskaffet nogle matematikkasser med materialer til undervisning uden for klasselokalet, siger Kasper Bagnkop. bringe nyheder ud i skolegården, fortæller Kasper Bagnkop, mens han viser vej rundt om skolegården til et grønt område lige uden for lærerværelsets vinduer. Her har en gruppe elever primært piger fundet ud af at bruge naturen til en aktivitet, der giver masser af god motion i frikvartererne. På helt egen hånd har pigerne fjernet grene, stablet træstubbe og samlet træstammer til Nøvling Skoles ridebane, hvor de galopperer rundt og rundt og springer så højt, at lærerne nogle gange er ved at få kaffen galt i halsen. Ideer til udeaktiviteter For at fremme elevernes interesse for udeaktiviteter har Kasper Bagnkop sat et opslag op, hvor skolens 135 elever opfordres til at komme med ideer til aktiviteter. Forældrene er blevet informeret om udeskoletiltagene pr. mail, og flere har tilkendegivet, at de gerne vil give en hånd med, hjælpe med materialer eller samarbejde med skolen på anden vis. Skolen har ligeledes haft følere ude om samarbejde med naboejendomme, der har vindmøller, høns, kornmarker eller andet interessant at byde på. Musik i skolegården For at skabe flere muligheder for aktiviteter i skolegården har skolen valgt at investere i et musikanlæg med udendørs højttalere. Anlægget bruges til fællesarrangementer og idræt, men det har eksempelvis også banet vej for, at eleverne på skift kan få lov til at vælge musik og være discjockeys for deres kammerater i formiddagspausen. Og resultatet er, at mange elever nu danser ivrigt rundt i skolegården i pausen, og at eleverne i det hele taget finder det hyggeligt at være ude i frikvartererne. Vi har også talt om at åbne en en skoleradio, hvor eleverne kan Projekt Udvikling af Udeskole Nøvling Skole, Farstrup Skole og Vester Hassing Skole indgår fra skoleåret 2015/2016 i projektet Udvikling af Udeskole, der er igangsat af Undervisningsministeriet og Miljøministe - riet med det formål at styrke skolernes arbejde med målstyret undervisning uden for klasserummet. Ministerierne anskuer udeskolerne som centrale elementer i folkeskolereformen, idet udeskoleundervisning har vist sig at styrke elevernes faglige og alsidige udvikling og det sociale sammenhold i klasserne. I indeværende skoleår har 14 demonstrationsskoler indsamlet erfaringer i samarbejde med projektets konsulenter. I skoleåret 2015/2016 bliver yderligere 33 skoler heriblandt de tre Aalborg-skoler demonstrationsskoler, der via konsulentrådgivning, kurser, netværksarrangementer m.v. får hjælp til at udvikle lokalt tilpasset udeundervisning. Der danses godt igennem, når højttalerne i skolegården byder på fed musik. Ungersvenden til højre har fået lov til at sammensætte dagens playliste. Haver til Maver Haver til Maver er en nonprofit-organisation, der er etableret af Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk. I 2006 begyndte Fredensborg Kommune at støtte projektet, så skolebørn kunne få forløb med havearbejde og madlavning i udekøkkener i skolehaven på Krogerup. I 2010 gik TrygFonden ind i projektet, og Nordea-fonden støtter nu også projektet, der er ved at blive udrullet over hele landet. Som noget nyt ydes der også støtte til etablering af lokale skolehaver ved skolerne og til opstartskurser for skolernes medarbejdere. Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune har i samarbejde med Skoletjenesten og seks skoler søgt Haver til Maver om at indgå i projektet, da kommunen ønsker at øge skolernes fokus på bæredygtighed og udeundervisning. De seks skoler, der indgår i projektet, er: Nøvling Skole, Farstrup Skole, Ferslev Skole, Frejlev Skole, Grindsted Skole og Mou Skole. På havertilmaver.blogspot.dk findes frit tilgængelige undervisningsmaterialer og opskrifter til madlavning i udekøkkenet med lokale afgrøder. På emu.dk findes også undervisningsmaterialer, der udover naturfagene omfatter forløb, hvor dansk og matematik er koblet til udeskoleaktiviteter. 3

4 Med fokus på udskolingen Som deltager i projektet Udvikling af Udeskole skal Farstrup Skole bl.a. undersøge, om udeskole kan øge udskolingselevernes engagement og læring. Farstrup Skole er blandt de 33 skoler, der fra det kommende skoleår er demonstra - tionsskole i det ministerielle projekt Udvikling af Udeskole. Skolen har store forventninger til projektdeltagelsen, da den i forvejen arbejder på at udvikle udeundervisningen. Hertil kommer, at projektets konsulenter har tilkendegivet, at de især vil interessere sig for udskolingseleverne. I dette skoleår er der primært indsamlet projekterfaringer fra demonstrationsskolernes aktiviteter i indskolingen og på mellemtrinnet. Derfor skal der nu fokuseres på udskolingen. Det passer os perfekt. Vi er meget interesserede i at eksperimentere med udeskoleundervisning og få undersøgt, om udeskoleaktiviteter kan øge udskolingselevernes engagement og læring, siger skoleleder Søren Madsen. Skal ud i det fri Farstrup Skole oplever jævnligt, at specielt drengene mister gejstren i udskolingen. Flere elever vælger efterskole efter 8. klasse og fortsætter derefter på Nordjyllands Landbrugsskole. Vi har en del elever, der kommer fra gårde. Vi har flere gange hørt, at de folder sig ud og får fine karakterer, når de kommer på landbrugsskolen. Vores vision er, at vi kan holde på eleverne og styrke deres engagement og læring ved at lægge mest muligt af den faglige undervisning ud i naturen. Det ligger i drengenes gener, at de skal ud og røre sig. I dag drives skolerne i høj grad på pigernes præmisser. Vi vil forsøge at lave en drengeskole, siger naturfagslærer Claus Hansen. Vores store drøm er, at vi kan få bygget et naturhus i skoven. En stor træhytte med plads til eksperimenter og alle de Elever fra 1. klasse har fundet en træstamme og forklarer Søren Madsen, at den skal placeres på bogstavet T, som ordet starter med. Andre elever har fundet mos. Eleverne i indskolingen er traditionelt meget ude, så opgaven bliver primært at få det fagfaglige tænkt mere ind i aktiviteterne, konstaterer pædagog Katrine Elling. udstoppede dyr, som vi i dag skal finde drømmen om et stort naturhus. En anden frem fra depotet, hver gang vi skal bruge mulighed er at leje en nærliggende spejderhytte. Under alle omstændigheder vil skolen dem. Dyrene skal ud i naturen, hvor de hører til, og eleverne skal kunne se og røre arbejde kontinuerligt på at udbygge det dem. Det skal være hands on. udendørs læringsmiljø med læringsstier, bevægelsesstationer, bålsteder, shelters osv. En grøn profil Vores omgivelser skriger på, at vi styrker den grønne profil. Vi ved fra besøg på Det er endnu uvist, om der kan opnås tilladelse og skaffes midler til at realisere udeskoler, at elevernes faglige standpunkt Claus Hansen gør flittigt brug af skoven i natur/teknik. Eleverne i 6. klasse har fået udleveret en bestemmelsesnøgle med insekter. De skal nu finde insekterne og dokumentere deres fund ved at fotografere dem. 4

5 Tema: Udeskole I tilknytning til skolehaven er der et bålsted, og det er planen at etablere udekomfurer og udearbejdspladser. Skolehaven giver os rigtig gode muligheder for at undervise inden for flere emneområder. Der er biodiversiteten med alle de smådyr og insekter, der findes ved planterne. Der er råvaredelen, hvor der kan undervises i de ting, vi sår, planter og spiser. Og der er mavedelen, hvor eleverne kan tilberede det høstede i madkundskab. Det er tanken, at alle klasser skal kunne bruge skolehaven, hvad enten de arbejder med insekter i natur/teknik, med madlavning eller med eksempelvis målestoksforhold i matematik, siger naturfagser det ikke en tjærenellike, spørger eleverne Matthias Hvilsom Krogh. 7. klasse undersøger skovbundens biodiversitet ved hjælp af appen naturtjek, der beskriver plantearter med tekst og fotos. lærer Matthias Hvilsom Krogh og tilføjer, at deltagelsen i de to projekter bl.a. medfører, at der vil blive udarbejdet undervisningsmaterialer til udeundervisning. Hertil kommer, at skolen de kommende tre år kan trække på udeskoleprojektets konsulenter til kurser og tilrettelæggelse af forløb, der kan være med til at sætte skub i udeskoleundervisningen i alle fag på alle årgange. Grønt Flag Grøn Skole 13 skoler i Aalborg Kommune er i Lærer Helle Hansen hjælper en håndfuld piger med såningen i den nyanlagte skolehave årgang skal passe haven, men alle klasser skal kunne bruge den i udeundervisningen. dette skoleår tilmeldt Friluftsrådets undervisningsprogram Grønt Flag Grøn Skole, der fokuserer på bære- og trivsel højnes, når de kommer ud i natu- bæredygtighed og miljøforhold med til- dygtig udvikling. For at modtage det ren. Det giver meget mere mening at lade hørende ekskursioner til bl.a. Reno Nord og grønne flag skal skolerne bl.a. ned- dem se og røre de ting, der tales om, end testvindmøllerne i Østerild. Der har også sætte et miljøråd med elevrepræsen- at tegne og forklare på tavlen, siger Søren været et valghold i friluftsliv, hvor udsko- tanter og udarbejde en lokal mil- Madsen. lingseleverne bl.a. sejlede i kajak, klatrede i jøhandleplan, ligesom klasserne skal træer og cyklede på mountainbikes. deltage i forskellige undervisningsfor- Med naturfagslærerne som spydspidser løb med fokus på miljø og bæredyg- har Farstrup Skole allerede gang i flere tiltag, der flytter undervisningen ud af klas- Haver til Maver selokalerne. Skolen grænser op til en skov, Her i foråret fik skolen positivt svar på De 13 tilmeldte skoler er: Farstrup der hyppigt benyttes til undersøgelser i dens ansøgning om at indgå i kommunens Skole, Gandrup Skole, Mellervang- natur/teknik, til indskolingsaktiviteter og samarbejde med Haver til Maver. En gart- skolen, Frejlev Skole, Tofthøjskolen, til fritidsaktiviteter i DUS-regi. Limfjorden ner har anlagt en skolehave på den gamle Svenstrup Skole, Hals Skole, Hou ligger små to kilometer væk og indbyder volleyballbane ved siden af skolen, og ele- Skole, Mou Skole, Sønderholm Skole, ligeledes til udeaktiviteter. verne har nu sået haven til. To lærere har Vesterkærets Skole, Gistrup Skole og Gl. Hasseris Skole. Sidste år blev skolen godkendt som påtaget sig ansvaret for driften, og det er Grønt Flag-skole. I den forbindelse har 7.- aftalt, at årgang altid skal stå for at 9. årgang i dette skoleår haft et valghold i passe haven. 5 tighed. Læs mere på groentflag.dk.

6 Et grønt mulighedsrum Sofiendalskolens asfaltbørn skal have mulighed for at trække gulerødder op af jorden og spise tomater, de selv har dyrket. Da de nuværende højbede blev anlagt for to år siden, gik Mohammed så meget op i at grave, så og plante, at han fik haven opkaldt efter sig. Mange af børnene bor i boligblokke, hvor der kun er græsplæner, så der er stor interesse for at få lov til at så og kultivere. Vi har mange elever, der kommer fra boligblokke, hvor de eneste grønne arealer er græsplæner. De har aldrig oplevet, at man selv kan dyrke sine afgrøder. Vi vil give dem mulighed for at opleve glæden ved at trække en gulerod op af jorden i stedet for at hente den på hylden i Netto. De skal opleve, hvordan en nyplukket tomat kan dufte og smage, siger pædagog Lars Nyby, Sofien - dalskolen. Med DUS-pædagogerne som primus motor har Sofiendalskolen udviklet et projekt, Grønne klasseværelser og skolehaver til asfaltbørn, der vil forvandle det grønne atriumområde mellem DUS-bygningerne til et grønt mulighedsrum med højbede, stort orangeri, bålpladser og et overdækket område med siddepladser, udekøkken osv. Vi mener, at udeaktiviteter omkring bæredygtighed, økologi og sunde fødevarer er et af de områder, hvor vi pædagoger virkelig kan byde ind i forhold til folkeskolereformen. Alle undersøgelser viser, at lærere og pædagoger ikke kommer afsted med eleverne, hvis der er for langt til de grønne områder. Derfor synes vi, at det giver god mening at flytte naturen ind til skolen. Eleverne skal have et spændende udemiljø, hvor de kan følge årstidernes gang og få skærpet interessen for naturen, siger Lars Nyby. Mohammeds have For to år siden fik DUS en i samarbejde med anlægsgartnerstuderende og pædagogstuderende anlagt højbede og indrettet bålplads på det grønne område ved DUS en. Indskolingseleverne gik meget op i arbejdet med at anlægge haven, der blev opkaldt efter Mohammed den ihærdigste og ivrigste af alle hjælpere. Mohammeds Have har fra første dag været et populært opholdsog hyggested for eleverne, som hellere end gerne vil så og kultivere. Og indendørs i DUS en vidner et væld af potter med krydderurter, tomatplanter og diverse spirende afgrøder om, at elever og pædagoger virkelig går til sagen. Nu venter skolen svar på en række ansøgninger, der skal sikre dem midler til at folde haveprojektet til den samlede sum af kr. helt ud. Det er fantastisk, at kommunen har fået en fundraiser. Hun udfylder et stort behov. Hun har virkelig været til stor hjælp, siger Lars Nyby, der håber, at midlerne er i hus, så haveprojektet kan realiseres næste forår. Et højbed til hver klasse Det er planen, at alle klasser fra årgang får deres eget højbed, som de skal passe året rundt, mens de arbejder med temaer og aktiviteter som bestøvning, fotosyntese, høst, madlavning, indsamling af frø osv. Det nye orangeri med planter, småbuske og alskens spirekasser skal ligeledes passes af elever og pædagoger. Anlægsgartnerstuderende fra Sand mose skolen har tegnet stregerne til de nye anlæg, og skolen har etableret samarbejde med Construction College, der vil stille med lærlinge til byggerierne. Når afgrøderne senere er høstet, vil Food Colleges kokkeelever komme ud og lave mad med eleverne. Samarbejdet med de 6

7 Indskolingseleverne vil meget gerne være i Mohammeds Have, så skolekonsulent Jens Bak Rasmussen (tv) og og pædagog Lars Nyby er sikre på, at eleverne vil blive begejstrede for de grønne klasseværelser med orangeri, nye højbede og overdækket læringsrum med siddepladser, borde og udekøkken til tilberedning af mad over bål. pædagogstuderende vil ligeledes blive videreført, da de studerendes haveaktiviteter med eleverne frigør ressourcer til DUS-personalets fortsatte planlægning af forløb med fokus på udelivet. Der er ingen tvivl om, at indskolingslærerne vil komme til at bruge skolehaverne i undervisningen. I begyndelsen vil det formentlig mest være naturfagslærere, der gør brug af de grønne klasseværelser, men jeg er sikker på, at det med tiden vil blive en del af kulturen på skolen at benytte haven. I dansk kan man arbejde med forårstemaer i digtning, mens man sidder og ser, at det hele spirer rundt omkring. I matematik kan man beregne afgrøder. Skolehaven vil blive en urban garden et mulighedsrum, der inspirerer til mange former for fordybelse og læring, siger Skoletjenestens leder, Jens Bak Rasmussen, der sparrer med Lars Nyby omkring projektets udvikling. Sparring med Skoletjenesten Aalborg Kommunes Skoletjeneste bistår skoler, der ønsker rådgivning og sparring i forbindelse med udeskoletiltag, Haver til Maver, Grønt Flag Grøn Skole og øvrige aktiviteter inden for miljø, bæredygtighed, økologi, skolemad, trafiksikkerhed m.v. Skoletjenesten ledes af skolekonsulent Jens Bak Rasmussen og beskæftiger 11 deltidsansatte lærere. Formålet med Skoletjenesten er at tilbyde skoleklasser undervisning inden for naturfag og historiske temaer uden for klasselokalets rammer dels i naturen, dels på kulturinstitutioner. Naturtilbuddene omfatter undervisning på Dall Hede Naturskole og Historiske Værksteder, på Naturskolen på Egholm, i Infohuset i Østerådalen og i Lille Vildmosecentret. Desuden tilbydes undervisning på Lindholm Høje Museet, Stadsarkivet og fra næste skole - år også på Aalborg Historiske Museum. Senest har Skoletjenesten aftalt møder med Kunsten og Halkær Mølle med henblik på at få etableret samarbejder. Skoletjenesten lægger også kræfter i Dansk Naturvidenskabsfestival, der afvikles i Aalborg Zoo hvert år i uge 39. Sidste år var Naturvidenskabsfestivalen i Aalborg landets største. Alt i alt deltog skoleelever sidste år i Skoletjenestens tilbud. Læs mere på aalborg.dk og kontakt Jens Bak Rasmussen, tlf , for yderligere information. Sådan GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Skoleforvaltningen Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Grafiker Lise Særker Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Haver til Maver. Proces og implementering i Aalborg. Inspirations- og netværksmøde 8. oktober 2015 på Krogerup Fredensborg

Haver til Maver. Proces og implementering i Aalborg. Inspirations- og netværksmøde 8. oktober 2015 på Krogerup Fredensborg Inspirations- og netværksmøde 8. oktober 2015 på Krogerup Fredensborg Haver til Maver Nøvling Skole i Aalborg Kontaktlærer HTM på Nøvling Skole: Kasper Bagnkop Proces og implementering i Aalborg Jens Bak

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Bilag 1: Karakterer. Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse 2014/ / /2013

Bilag 1: Karakterer. Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse 2014/ / /2013 BILAG - Kvalitetsrapport 2015 Bilag 1: Karakterer Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse Bundne prøvefag 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Byplanvejens Skole 6,5 7,2 5,6 Farstrup Skole 6,5 5,1 5,8 Ferslev Skole

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo

Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo Velkommen til udeskolen Går man i 1. Eller 2. Klasse eller går man på Fredensborg Skoles afdeling i Karlebo bliver udeskolen en helt naturlig del af det, at gå i skole.

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Omstilling til ny folkeskole September 2016

Omstilling til ny folkeskole September 2016 Status på implementering af folkeskolereform Center for Dagtilbud og Skole Omstilling til ny folkeskole September 2016 14. september 2016 16/969 Emner: 1. Understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16 1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Anne Dissing Rasmussen E-mail:

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Den 7. juli 2014

Notat. Aarhus Kommune. Den 7. juli 2014 Notat Emne Den 7. juli 2014 Indledning Haver til Maver dyrker læring i naturen. I Haver til Maver lærer børn gennem praktiske aktiviteter og de får erfaringer med dyrkning, sundhed og økologi. Haver til

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE FARSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Farstrup Skole Vårvej 9, Farstrup 9240 Nibe Telefon 99824340 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Åben skole. Kære forældre. Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen

Åben skole. Kære forældre. Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen Åben skole Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgav af nyhedsbrevet fokus på Åben skole. Den åbne skole handler om, at skolerne skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Brobygning kl. skoleåret PIXI-UDGAVE for UU-Aalborg

Brobygning kl. skoleåret PIXI-UDGAVE for UU-Aalborg Brobygning 8.-9.-10. kl. skoleåret 2016-2017 PIXI-UDGAVE for UU-Aalborg Et hæfte der henvender sig til: Grundskoler, Ungdomsuddannelser og UU-Vejledere Forord: Velkommen til pixiudgaven af brobygningsforløb

Læs mere

langebjergskolen En god start

langebjergskolen En god start langebjergskolen En god start Langebjerg.indd 1 8/24/2012 9:26:42 AM Langebjerg.indd 2 8/24/2012 9:26:43 AM En god start Faglighed, trivsel, sundhed De tre værdier er grundlaget for skolens ambition om

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Naturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår:

Naturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår: Naturfag Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår: 2008-2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Igangværende og kommende handlinger Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Igangværende og kommende handlinger Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi Til Kopi til Fra Sagsnr. Indtast til Indtast Kopi til Per Sand Indtast sagsnr. Læring & Pædagogik Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: PESA 29. februar 2016

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

HAVER TIL MAVER udeskole på krogerup

HAVER TIL MAVER udeskole på krogerup HAVER TIL MAVER udeskole på Krogerup Haver til Maver Haver til Maver er et økologisk sanse- og naturoplevelsescenter med gastronomisk fokus rettet mod børn og unge. Igennem undervisning og oplevelser vil

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater

Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Pernille Malberg Dyg Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater Pernille Malberg Dyg Post doc, Ph.d., Lektor, Professionshøjskolen

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

NØRREMADEGAARD. Haver til Maver

NØRREMADEGAARD. Haver til Maver Haver til Maver Oktober 2015 Skolehaverne på Nørremadegaard blev etableret i marts 2015 på Nørremadegaard og er en del af det fælles netværk af Haver til Maver (HTM) der udsprang fra Krogerup Avlsgaard

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Naturdagplejen. Tumle, sjaske, ae, røre, trille Derfor må vi bare ud.

Naturdagplejen. Tumle, sjaske, ae, røre, trille Derfor må vi bare ud. Naturdagplejen. Tumle, sjaske, ae, røre, trille Derfor må vi bare ud. Hej vi er de fire dejlige børn, der var med til, at hjælpe Karina igennem ideerne og projekterne med at blive naturdagplejer og få

Læs mere

Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014

Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014 Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014 Arrangementer og ture i 2014 Som det fremgår af tabellerne nedenfor, har der i alt været gennemført 100 ture og arrangementer i 2014, hvoraf ca. 80%

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Årsplan for 6.klasse 2014-2015

Årsplan for 6.klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 6.klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet P-fag 33 Ma. 11. aug. Første skoledag kl. 9.00 15.00 Basisperiode 1 34 To. 21.aug. Forældremøde i 6.kl. 35. To. 28. aug. Ryste-sammen-tur 4.- 6.kl.

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.

Læs mere

Ny lærer i Va i V l ensbæk allensbæk

Ny lærer i Va i V l ensbæk allensbæk Ny i lærer Vallensbæk Hvem er vi Læring og pædagogik i børnehøjde Pædagogisk Center i Vallensbæk byder dig velkommen som lærer i kommunen. Pædagogisk Center arbejder for at skabe de bedste rammer for din

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere