Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens
|
|
- Sebastian Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens form og indhold. Når vi mener, at tidlig sprogstart er en god ide, hvorfor er det så lige præcis, vi mener det? Og hvad er det helt eksakt, vi vil opnå, når vi planlægger at have elevsamtaler et par gange om måneden? Disse spørgsmål og mange flere har personalestaben på Gistrup Skole drøftet flittigt som led i arbejdet med skolereformen, og skoleleder Mads Jørgensen er godt tilpas med, at særlige omstændigheder har gjort ledelse og medarbejdere skarpe på at gennemtænke, hvad skolen vil opnå med forandringerne. De særlige omstændigheder er, at elever, lærere og ledelse siden august har optrådt i landsdækkende tv i faste månedlige indslag i TV2 Nyhederne. TV2 har valgt at følge Gistrup Skoles arbejde med folkeskolereformen gennem hele skoleåret, og når Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer januar 2014 TV2 følger Gistrup Skoles undervisning og udviklingsarbejder gennem hele skoleåret. Fortsættes side 2
2 Skoleleder Mads Jørgensen og TV2-fotograf Søren Broust Hansen har kigget hinanden i øjnene mange gange de seneste måneder. Her gælder det et indslag om skolens indsats med læsebånd om morgenen. man udtaler sig til mange hundrede tusinde tilhørere, er det ikke ligegyldigt, hvordan man formulerer sig. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad der sættes fokus på i programmerne. Der er ingen tvivl om, at tv-optagelserne stimulerer vores proces. Vi har fået god sparring af Skoleafdelingen i vores bestræbelser på at blive tydelige i de budskaber, vi sender ud, og i valget af temaer for de enkelte udsendelser. Her i efteråret har det f.eks. været bevægelse i undervisningen, trivsel, ipads på mellemtrinnet og læsebånd. Det er emner, der er væsentlige i såvel folkeskolereformen som i skolens eget udviklingsarbejde, siger Mads Jørgensen. Også egne temaer Før sommerferien udarbejdede skolen en procesplan for arbejdet med de forskellige temaer. Planen inkluderer temaer, som skolen selv finder det væ - sentligt at udvikle for at leve op til reformens visioner. Når eleverne skal være længere i skolen, er det f.eks. vigtigt at få etableret en god kantineordning, så eleverne kan købe noget sund mad. Elevsamtaler er også et udviklingspunkt, da skolen mener, at hyppige elevsamtaler er vigtige for at efterleve reformens målsætning om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. På Mads Jørgensens kontor er en god bid af den ene væg klistret til med plancher med ideer, der blev til på en visionsdag med Pædagogisk Udvalg. På den modsatte væg hænger der en planche, der illustrerer, hvordan medarbejdere og ledelse forestiller sig, at en skoledag kan se ud, når den nuværende struktur brydes op, og der sættes mål ud fra visionerne i Fælles Mål. Temaundervisning Vi tænker meget i temaundervisning, hvor vi skal sætte de faglige mål, inden vi planlægger aktiviteterne. Vi forestiller os, at formiddagene bliver meget fagfaglige med tre lektioner á en time, indlagt pauser til bevægelse efter behov. Middags pausen bliver på en time. Den halve time er frokostpause, den anden halve time er til motion og til elevsamtaler. Det er tanken, at lærerne skal have samtaler med eleverne to gange om måneden, forklarer viceskoleleder Ingeborg Trabjerg. Lærerne kan godt blande fagene. Over middag kan eleverne måske have dansk/billedkunst, idræt/matematik eller kristendom/historie. Måske kan man i en periode have engelsk 20 minutter hver dag, hvis det er godt i forhold til elevernes behov. Måske kan man arbejde tre timer med dansk en dag. Strukturen kan også ændres, hvis der er behov for at gentage et tema. Man kan lave hold, Ideer fra lærere og pædagoger er der nok af på plancherne bag Mads Jørgensen og viceskoleleder Ingeborg Trabjerg. der f.eks. har grammatik som tema, eller et hold for elever, der har brug for mere fysisk præget undervisning. Der kan også være uger, hvor eleverne arbejder i værksteder. Det bliver udfordrende for lærerne, men det er muligt at variere undervisningen meget, da vores årgangsteam i forvejen dækker alle fag og er vant til at planlægge selvstændigt for deres årgange. Vi forestiller os også, at der ind - imellem kan etableres hold for flere årgange. Lærerne får friere hænder, men de skal undervise mere. Derfor har vi talt om, hvordan vi kan optimere forberedelsen. Det kan f.eks. være, at en enkelt lærer skal undervise i de timeløse fag på hele årgangen, så der ikke er flere lærere, der skal forberede denne undervisning. Pædagogerne skal også byde ind i undervisningen med deres kompetencer, så der skabes læring ud fra de forskellige kompetencer. Projekt med Kulturskolen Den understøttende undervisning er blevet drøftet meget på skolen. Udover motion og lektiehjælp forestiller skolen sig, at Kulturskolen kan inddrages mere i undervisningen, når skoledagen bliver længere. Kulturskolen er med på ideen, og derfor igangsætter den efter nytår et projekt med tre årgange, hvor målet er at tilføre skole og elever mere læring. Skolen samarbejder også med bl.a. handelsgymnasiet, og sammen med skolebestyrelsen er den ved at se på mulighederne for at inddrage lokalsamfundet mere i skolens arbejde. Fortsættes side 3 2
3 Tester den lange skoledag Efter sommerferien træder de nye arbejdstidsregler med øget tilstedeværelse i kraft. Medarbejdere og ledelse har besluttet at afprøve de nye tider i uge 2 og 3. Vi ønsker at afprøve, hvad den længere tilstedeværelse betyder for vores hverdag og rammer. Vores årgangsteam har egne lokaler, men vi vil gerne teste, om kapaciteten er i orden, og om der f.eks. er computere nok til rådighed, når der er flere, der skal forberede sig i lokalerne. Det er utroligt positivt, at alle lærere er med på, at vi får vurderet de fysiske rammer og faciliteter på forhånd, siger Mads Jørgensen. Skal planlægge et kvartal I uge 8 modtager skolen rammebevillingen for kommende skoleår, og herefter skal undervisningens indhold prioriteres og planlægges i forhold til rammen. Tanken er, at der kun skal planlægges for et kvartal ad gangen. Lærerne er helt med på, at der kun skal planlægges et kvartal frem, selvom det kan blive svært ikke at tænke i årsplaner. Der er mange spørgsmål, der skal afklares, og alle forandringer er svære. Vi er nødt til at turde vente og afprøve ændringerne, inden vi går videre i planlægningen, siger Mads Jørgensen. Bevægelse er allerede i år indlagt i undervisningen på Gistrup Skole. I frikvartererne skal eleverne være ude. Aktiviteterne bevidner, at de er vant til at udfolde sig fysisk. 3
4 I det søgende felt Beslutningerne trækkes til april 2014 i Kongerslev Skoles procesplan, der holder drøftelser og idegenerering på sporet i arbejdet med folkeskolereformen. Jeg har læst, at privatskolerne forventer at få flere elever som følge af folkeskolereformen. Sådan tror jeg ikke, det går. Reformen er god for folkeskolen, så jeg tror tværtimod, at vi vil se en øget søgning til folkeskolen, siger Henrik Hiis, skoleleder på Kongers lev Skole og formand for skolelederforeningen i Aalborg Kommune. Henrik Hiis og viceskoleleder Gitte Jeppesen ser mange muligheder i folkeskolereformen, men fast slår, at skolen fortsat er i det søgende felt, hvad angår udmøntningen i praksis. Det handler om at videreføre de mange gode tiltag, der er indført eller ved at blive igangsat som led i skolens udviklingsplan Vision Oven i disse tiltag skal der så tilføres de bedste af de nye handlinger, som reformen fordrer og muliggør. Vi øver os i at være søgende. Vi udfordrer vores trang til at træffe beslutninger og accepterer, at vi ikke har svarene endnu. Vi kan hele tiden blive klogere ved at samle ideer og viden op fra lærere, pædagoger, elever, forældre og andre skoler. Vi kan hele tiden bygge videre ud fra de svar, vi får. Derfor trækker vi beslutningerne til foråret, siger Gitte Jeppesen. 16 mål og påkrævede handlinger Før sommerferien 2013 udarbejdede skolen en skematisk oversigt med beskrivelse af skolereformens 16 mål og de handlinger, det vil kræve af skolen at efterleve målene. I skemaerne har målene fået rød, gul eller grøn farve alt efter, hvor langt fra eller tæt på skolen er til at leve op til målene. Eksempelvis er En længere og mere varieret skoledag rød, da skolen skal have styr på bl.a. timetildeling, behovet for lærerkræfter og indholdet af den understøttende undervisning for at kunne planlægge tiltag, der efterlever visionen. Mere idræt, motion og bevægelse er gul, da skolen allerede har initiativer som Rend og hop i indskolingen, løbebånd på flere årgange og samarbejde med forskellige idrætsforeninger, mens En bedre udskoling er grøn, da skolen mener at leve fuldt ud op til de nye krav. Som led i sin diplomuddannelse interviewede Gitte Jeppesen efter sommerferien alle team på skolen for at få et indblik i de temaer, der optager dem mest. Interviewrunden viste, at arbejdsvilkårene fylder en del som følge af forårets konflikt, men den viste også, at lærere og pædagoger var positive over for vi - sionerne i reformen og ønskede at blive involveret i udviklingen af løsninger på reformen. Fem centrale temaer Ud fra lærernes og pædagogernes tilkendegivelser blev reformmålene kogt ned til fem centrale temaer, Længere skoledag, Den åbne skole, Bevæ gel - se, Læringsmål og Forældreind dragel se. Temaer ne drøftes løbende i de forskellige fora. Pædagogisk Råd har allerede bidraget flittigt med ideer til de Viceskoleleder Gitte Jeppesen og skoleleder Henrik Hiis har tænkt i praktiske baner og lanceret en transportabel idetavle, der kan skubbes rundt til møderne på skolen. enkelte temaer, og nu er det elevrådets tur til at blive præsenteret for den transportable idetavle. Skolebestyrelsen skal også på banen med ideer, ligesom skolen forventer, at Kulturskolen, Ungdoms skolen og DGI vil komme med bud på tiltag i forhold til nogle af temaerne. Tilbagemeldinger fra forvaltningens otte temagrupper og udspil fra centralt hold aktuelt bl.a. omkring brugen af aktører udefra i den understøttende undervisning og pædagogernes involvering i undervisningen er også med til at forme de beslutninger, der skal træffes. At plukke det bedste Vores opgave som ledere er løbende at samle op og vurdere, om ideer og svar foranlediger nye initia tiver. Vores personalegruppe har altid været god til at udvikle. Vi taler meget om værdier og holdninger og arbejder med fremtidsscenarier, hvor vi sammen med lærere og pædagoger drøfter, hvordan vi kan tage det bedste fra nutiden med over i fremtiden i den nye skole. Vores afdelingsteam deler ofte klasserne på forskellig måde, og det får de nu endnu bedre mulighed for. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Vildmosecentret om undervisning i udeliv, vi samarbejder med Tech College, med kommunen om Idræt på tværs, med ungdomsskolen, produktionsskolen osv. Alle disse initiativer passer fint ind i skolereformen, siger Gitte Jeppesen. Fortsættes side 5 4
5 De grønne sedler er ideer fra lærerne. I morgen skal elevrådet bidrage med ideer på røde sedler. Senere bliver det forældrenes tur. Stormøde i april Skolen har udarbejdet en tidplan, der skitserer, hvornår der gennem skoleåret holdes møder i de forskellige råd, fagudvalg og underudvalg om de enkelte reformtemaer. Af planen fremgår, at 25. april 2014 er datoen, hvor beslutningerne skal træffes. Her holdes der stormøde en hel arbejdsdag med opsamling, drøftelse og færdiggørelse af anbefalingerne fra diverse udvalg. Den dag skal vi gerne have snøret posen sammen. Vi skal have besluttet, hvad vi vil på Kongerslev Skole i forhold til bevægelse, under - støttende undervisning, valgfag, forældreinddragelse m.v. Vi skal have et klart billede af reformens betydning for vores skole, så vi kan se, hvor vi skal sætte ind. Hvordan skemaerne og ringetiderne skal sættes sammen. Hvilke kurser, der er behov for, når vi skal udvikle en ny skole. Hvilke ændringer, der kræves af de fysiske rammer osv. Det tager tid at udvikle den nye skole, og vi ledere må også se på os selv. Vi skal vurdere, om der er noget, vi skal gøre mere eller mindre ud af. Måske skal vi have flere møder med vejlederne eller mere ud i klasselokalerne. Måske skal lederjobbet deles op på en anden måde. Skolens udvikling afhænger af lærernes engagement, så vi skal hele tiden følge op på, om der skal nye initiativer til. Det er os, der som ledelse skal sikre, at reformen giver Kongerslev Skole et Gitte Jeppesen: Vi accepterer, at vi ikke har svarene endnu. kvalitetsløft. Det er os, der skal garantere for kvaliteten. siger Henrik Hiis. Henrik Hiis: Jeg tror, vi vil se en øget søgning til folkeskolen. 5
6 Tema: It i undervisningen Følger de vejledende timetal Skole- og Kulturudvalget har udmeldt de økonomiske rammer for skolernes omsætning af folkeskolereformen. Siden august 2013 har otte temagrupper med repræsentanter fra skoleledelser, skolernes MEDside, Skoleafdelingen og andre interessenter arbejdet med forskellige fokusområder inden for omsætning af folkeskolereformen. På basis af anbefalinger fra de otte grupper førstebehandlede Skole- og Kulturudvalget 3. december 2013 de økonomiske rammer for bl.a. skoledagens længde, timefordeling, varetagelse af den understøttende undervisning og brugen af holddeling. Efter en høringsrunde i skolebestyrelser, skolernes afdelings-med er og de faglige organisationer blev modellen for tildeling af ressourcer andenbehandlet i Skole- og Kulturudvalget 17. december Hvor Aalborg Kommune hidtil har givet ekstra lektioner i indskolingen og på mellemtrinnet samt ekstra lektioner målrettet læsning, vil kommunen fremover følge ministeriets vejledende timetal i fagene på alle klassetrin. Skolerne kan omplacere undervisningen inden for timefordelingsplanens rammer, men skal sikre, at eleverne på årsbasis får den fastsatte undervisningstid. Holddannelse som fokusområde Skole- og Kulturudvalget ønsker, at samlæsning og holddannelse skal opprioriteres, og at holddannelse skal være et indsatsområde i den kommende skolepolitik. Derfor skal principperne for skolernes arbejde med holddannelse fremgå af skolernes skoleplan. Ved udgangen af 2014 skal skolerne melde tilbage til skoleudvalget, så det kan vurderes, om der skal fastsættes centrale retningslinjer fra skoleåret Mindst 10 procent af den understøttende undervisning skal varetages af personer udefra, der har andre kvalifikationer end skolens lærere og pædagoger. Den resterende tid til understøttende undervisning skal tilstræbes fordelt ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Organiseringen af DUS for klasse fortsætter som hidtil, og der skal afsættes ressourcer til, at pædagogerne kan varetage opgaver i skoledelen. Om ønsket kan pædagogerne inddrages i undervisningen på alle klassetrin. Det er op til den enkelte skole at planlægge tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Den enkelte skole skal ligeledes planlægge fritidstilbud til de elever, der fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse. Skal se på indholdet Udmeldingerne fra Skole- og Kulturudvalget vedrører alene de økonomiske rammer. I første kvartal 2014 skal der ses på indholdsdelen af de forskellige elementer i reformen. Arbejdsgrupperne skal bl.a. arbejde med indholdet i den fagdelte og understøttende undervisning og i fritidstilbuddet, ligesom de skal komme med anbefalinger omkring den åbne skole, kompetenceudvikling, den ny skole politik, ledelsesstruktur m.v. I 2. kvartal 2014 er det tanken at igangsætte en proces, hvor lærere, pædagoger, skolebestyrelser og elever på de enkelte skoler arbejder med den lokale omsætning af de vedtagne anbefalinger og rammer for indholdet, så der i august 2014 kan tages hul på indførelsen af den ny skole. Temagruppernes emner Faglighed, læring og undervisning Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter Fritidstilbud Skoleledelse Kompetenceudvikling Administration og organisering Evaluering og dokumentation Nye politikker Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf skole-kultur@aalborg.dk
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning - Mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Skoleudvalget, 17. november 2015 Lovgivning 16b
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs mereFarstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereFremtidens skole i Hørsholm år 2
Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereEn Bindestreg - Juni 2014
Skægkærskolen Sindingvej 15, 8600 Silkeborg Telefon: 89 70 26 00 / E-mail: cbv@silkeborg.dk En Bindestreg - Juni 2014 Særudgave i anledning af Skolereformen. Kære forældre. Denne udgave af Bindestregen
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereDer vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereKære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!
Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereSøndersøskolen april 2014, 2. del
Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereAfrapportering temagruppe 2 Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter
#BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler 21-03-2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 2 Understøttende
Læs mereLovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014
Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs merePolitisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato
Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur
Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014 Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Indhold årsberetning 13/14 1. Folkeskolereformen på skolen og i kommunen 2. Skolebestyrelsens arbejde 2013/14
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereAfrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning
#BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering 21-03-2014 Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning Skoler Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereFolkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus
Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen
Læs mereKære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Læs mereFællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mere