Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens form og indhold. Når vi mener, at tidlig sprogstart er en god ide, hvorfor er det så lige præcis, vi mener det? Og hvad er det helt eksakt, vi vil opnå, når vi planlægger at have elevsamtaler et par gange om måneden? Disse spørgsmål og mange flere har personalestaben på Gistrup Skole drøftet flittigt som led i arbejdet med skolereformen, og skoleleder Mads Jørgensen er godt tilpas med, at særlige omstændigheder har gjort ledelse og medarbejdere skarpe på at gennemtænke, hvad skolen vil opnå med forandringerne. De særlige omstændigheder er, at elever, lærere og ledelse siden august har optrådt i landsdækkende tv i faste månedlige indslag i TV2 Nyhederne. TV2 har valgt at følge Gistrup Skoles arbejde med folkeskolereformen gennem hele skoleåret, og når Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer januar 2014 TV2 følger Gistrup Skoles undervisning og udviklingsarbejder gennem hele skoleåret. Fortsættes side 2

2 Skoleleder Mads Jørgensen og TV2-fotograf Søren Broust Hansen har kigget hinanden i øjnene mange gange de seneste måneder. Her gælder det et indslag om skolens indsats med læsebånd om morgenen. man udtaler sig til mange hundrede tusinde tilhørere, er det ikke ligegyldigt, hvordan man formulerer sig. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad der sættes fokus på i programmerne. Der er ingen tvivl om, at tv-optagelserne stimulerer vores proces. Vi har fået god sparring af Skoleafdelingen i vores bestræbelser på at blive tydelige i de budskaber, vi sender ud, og i valget af temaer for de enkelte udsendelser. Her i efteråret har det f.eks. været bevægelse i undervisningen, trivsel, ipads på mellemtrinnet og læsebånd. Det er emner, der er væsentlige i såvel folkeskolereformen som i skolens eget udviklingsarbejde, siger Mads Jørgensen. Også egne temaer Før sommerferien udarbejdede skolen en procesplan for arbejdet med de forskellige temaer. Planen inkluderer temaer, som skolen selv finder det væ - sentligt at udvikle for at leve op til reformens visioner. Når eleverne skal være længere i skolen, er det f.eks. vigtigt at få etableret en god kantineordning, så eleverne kan købe noget sund mad. Elevsamtaler er også et udviklingspunkt, da skolen mener, at hyppige elevsamtaler er vigtige for at efterleve reformens målsætning om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. På Mads Jørgensens kontor er en god bid af den ene væg klistret til med plancher med ideer, der blev til på en visionsdag med Pædagogisk Udvalg. På den modsatte væg hænger der en planche, der illustrerer, hvordan medarbejdere og ledelse forestiller sig, at en skoledag kan se ud, når den nuværende struktur brydes op, og der sættes mål ud fra visionerne i Fælles Mål. Temaundervisning Vi tænker meget i temaundervisning, hvor vi skal sætte de faglige mål, inden vi planlægger aktiviteterne. Vi forestiller os, at formiddagene bliver meget fagfaglige med tre lektioner á en time, indlagt pauser til bevægelse efter behov. Middags pausen bliver på en time. Den halve time er frokostpause, den anden halve time er til motion og til elevsamtaler. Det er tanken, at lærerne skal have samtaler med eleverne to gange om måneden, forklarer viceskoleleder Ingeborg Trabjerg. Lærerne kan godt blande fagene. Over middag kan eleverne måske have dansk/billedkunst, idræt/matematik eller kristendom/historie. Måske kan man i en periode have engelsk 20 minutter hver dag, hvis det er godt i forhold til elevernes behov. Måske kan man arbejde tre timer med dansk en dag. Strukturen kan også ændres, hvis der er behov for at gentage et tema. Man kan lave hold, Ideer fra lærere og pædagoger er der nok af på plancherne bag Mads Jørgensen og viceskoleleder Ingeborg Trabjerg. der f.eks. har grammatik som tema, eller et hold for elever, der har brug for mere fysisk præget undervisning. Der kan også være uger, hvor eleverne arbejder i værksteder. Det bliver udfordrende for lærerne, men det er muligt at variere undervisningen meget, da vores årgangsteam i forvejen dækker alle fag og er vant til at planlægge selvstændigt for deres årgange. Vi forestiller os også, at der ind - imellem kan etableres hold for flere årgange. Lærerne får friere hænder, men de skal undervise mere. Derfor har vi talt om, hvordan vi kan optimere forberedelsen. Det kan f.eks. være, at en enkelt lærer skal undervise i de timeløse fag på hele årgangen, så der ikke er flere lærere, der skal forberede denne undervisning. Pædagogerne skal også byde ind i undervisningen med deres kompetencer, så der skabes læring ud fra de forskellige kompetencer. Projekt med Kulturskolen Den understøttende undervisning er blevet drøftet meget på skolen. Udover motion og lektiehjælp forestiller skolen sig, at Kulturskolen kan inddrages mere i undervisningen, når skoledagen bliver længere. Kulturskolen er med på ideen, og derfor igangsætter den efter nytår et projekt med tre årgange, hvor målet er at tilføre skole og elever mere læring. Skolen samarbejder også med bl.a. handelsgymnasiet, og sammen med skolebestyrelsen er den ved at se på mulighederne for at inddrage lokalsamfundet mere i skolens arbejde. Fortsættes side 3 2

3 Tester den lange skoledag Efter sommerferien træder de nye arbejdstidsregler med øget tilstedeværelse i kraft. Medarbejdere og ledelse har besluttet at afprøve de nye tider i uge 2 og 3. Vi ønsker at afprøve, hvad den længere tilstedeværelse betyder for vores hverdag og rammer. Vores årgangsteam har egne lokaler, men vi vil gerne teste, om kapaciteten er i orden, og om der f.eks. er computere nok til rådighed, når der er flere, der skal forberede sig i lokalerne. Det er utroligt positivt, at alle lærere er med på, at vi får vurderet de fysiske rammer og faciliteter på forhånd, siger Mads Jørgensen. Skal planlægge et kvartal I uge 8 modtager skolen rammebevillingen for kommende skoleår, og herefter skal undervisningens indhold prioriteres og planlægges i forhold til rammen. Tanken er, at der kun skal planlægges for et kvartal ad gangen. Lærerne er helt med på, at der kun skal planlægges et kvartal frem, selvom det kan blive svært ikke at tænke i årsplaner. Der er mange spørgsmål, der skal afklares, og alle forandringer er svære. Vi er nødt til at turde vente og afprøve ændringerne, inden vi går videre i planlægningen, siger Mads Jørgensen. Bevægelse er allerede i år indlagt i undervisningen på Gistrup Skole. I frikvartererne skal eleverne være ude. Aktiviteterne bevidner, at de er vant til at udfolde sig fysisk. 3

4 I det søgende felt Beslutningerne trækkes til april 2014 i Kongerslev Skoles procesplan, der holder drøftelser og idegenerering på sporet i arbejdet med folkeskolereformen. Jeg har læst, at privatskolerne forventer at få flere elever som følge af folkeskolereformen. Sådan tror jeg ikke, det går. Reformen er god for folkeskolen, så jeg tror tværtimod, at vi vil se en øget søgning til folkeskolen, siger Henrik Hiis, skoleleder på Kongers lev Skole og formand for skolelederforeningen i Aalborg Kommune. Henrik Hiis og viceskoleleder Gitte Jeppesen ser mange muligheder i folkeskolereformen, men fast slår, at skolen fortsat er i det søgende felt, hvad angår udmøntningen i praksis. Det handler om at videreføre de mange gode tiltag, der er indført eller ved at blive igangsat som led i skolens udviklingsplan Vision Oven i disse tiltag skal der så tilføres de bedste af de nye handlinger, som reformen fordrer og muliggør. Vi øver os i at være søgende. Vi udfordrer vores trang til at træffe beslutninger og accepterer, at vi ikke har svarene endnu. Vi kan hele tiden blive klogere ved at samle ideer og viden op fra lærere, pædagoger, elever, forældre og andre skoler. Vi kan hele tiden bygge videre ud fra de svar, vi får. Derfor trækker vi beslutningerne til foråret, siger Gitte Jeppesen. 16 mål og påkrævede handlinger Før sommerferien 2013 udarbejdede skolen en skematisk oversigt med beskrivelse af skolereformens 16 mål og de handlinger, det vil kræve af skolen at efterleve målene. I skemaerne har målene fået rød, gul eller grøn farve alt efter, hvor langt fra eller tæt på skolen er til at leve op til målene. Eksempelvis er En længere og mere varieret skoledag rød, da skolen skal have styr på bl.a. timetildeling, behovet for lærerkræfter og indholdet af den understøttende undervisning for at kunne planlægge tiltag, der efterlever visionen. Mere idræt, motion og bevægelse er gul, da skolen allerede har initiativer som Rend og hop i indskolingen, løbebånd på flere årgange og samarbejde med forskellige idrætsforeninger, mens En bedre udskoling er grøn, da skolen mener at leve fuldt ud op til de nye krav. Som led i sin diplomuddannelse interviewede Gitte Jeppesen efter sommerferien alle team på skolen for at få et indblik i de temaer, der optager dem mest. Interviewrunden viste, at arbejdsvilkårene fylder en del som følge af forårets konflikt, men den viste også, at lærere og pædagoger var positive over for vi - sionerne i reformen og ønskede at blive involveret i udviklingen af løsninger på reformen. Fem centrale temaer Ud fra lærernes og pædagogernes tilkendegivelser blev reformmålene kogt ned til fem centrale temaer, Længere skoledag, Den åbne skole, Bevæ gel - se, Læringsmål og Forældreind dragel se. Temaer ne drøftes løbende i de forskellige fora. Pædagogisk Råd har allerede bidraget flittigt med ideer til de Viceskoleleder Gitte Jeppesen og skoleleder Henrik Hiis har tænkt i praktiske baner og lanceret en transportabel idetavle, der kan skubbes rundt til møderne på skolen. enkelte temaer, og nu er det elevrådets tur til at blive præsenteret for den transportable idetavle. Skolebestyrelsen skal også på banen med ideer, ligesom skolen forventer, at Kulturskolen, Ungdoms skolen og DGI vil komme med bud på tiltag i forhold til nogle af temaerne. Tilbagemeldinger fra forvaltningens otte temagrupper og udspil fra centralt hold aktuelt bl.a. omkring brugen af aktører udefra i den understøttende undervisning og pædagogernes involvering i undervisningen er også med til at forme de beslutninger, der skal træffes. At plukke det bedste Vores opgave som ledere er løbende at samle op og vurdere, om ideer og svar foranlediger nye initia tiver. Vores personalegruppe har altid været god til at udvikle. Vi taler meget om værdier og holdninger og arbejder med fremtidsscenarier, hvor vi sammen med lærere og pædagoger drøfter, hvordan vi kan tage det bedste fra nutiden med over i fremtiden i den nye skole. Vores afdelingsteam deler ofte klasserne på forskellig måde, og det får de nu endnu bedre mulighed for. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Vildmosecentret om undervisning i udeliv, vi samarbejder med Tech College, med kommunen om Idræt på tværs, med ungdomsskolen, produktionsskolen osv. Alle disse initiativer passer fint ind i skolereformen, siger Gitte Jeppesen. Fortsættes side 5 4

5 De grønne sedler er ideer fra lærerne. I morgen skal elevrådet bidrage med ideer på røde sedler. Senere bliver det forældrenes tur. Stormøde i april Skolen har udarbejdet en tidplan, der skitserer, hvornår der gennem skoleåret holdes møder i de forskellige råd, fagudvalg og underudvalg om de enkelte reformtemaer. Af planen fremgår, at 25. april 2014 er datoen, hvor beslutningerne skal træffes. Her holdes der stormøde en hel arbejdsdag med opsamling, drøftelse og færdiggørelse af anbefalingerne fra diverse udvalg. Den dag skal vi gerne have snøret posen sammen. Vi skal have besluttet, hvad vi vil på Kongerslev Skole i forhold til bevægelse, under - støttende undervisning, valgfag, forældreinddragelse m.v. Vi skal have et klart billede af reformens betydning for vores skole, så vi kan se, hvor vi skal sætte ind. Hvordan skemaerne og ringetiderne skal sættes sammen. Hvilke kurser, der er behov for, når vi skal udvikle en ny skole. Hvilke ændringer, der kræves af de fysiske rammer osv. Det tager tid at udvikle den nye skole, og vi ledere må også se på os selv. Vi skal vurdere, om der er noget, vi skal gøre mere eller mindre ud af. Måske skal vi have flere møder med vejlederne eller mere ud i klasselokalerne. Måske skal lederjobbet deles op på en anden måde. Skolens udvikling afhænger af lærernes engagement, så vi skal hele tiden følge op på, om der skal nye initiativer til. Det er os, der som ledelse skal sikre, at reformen giver Kongerslev Skole et Gitte Jeppesen: Vi accepterer, at vi ikke har svarene endnu. kvalitetsløft. Det er os, der skal garantere for kvaliteten. siger Henrik Hiis. Henrik Hiis: Jeg tror, vi vil se en øget søgning til folkeskolen. 5

6 Tema: It i undervisningen Følger de vejledende timetal Skole- og Kulturudvalget har udmeldt de økonomiske rammer for skolernes omsætning af folkeskolereformen. Siden august 2013 har otte temagrupper med repræsentanter fra skoleledelser, skolernes MEDside, Skoleafdelingen og andre interessenter arbejdet med forskellige fokusområder inden for omsætning af folkeskolereformen. På basis af anbefalinger fra de otte grupper førstebehandlede Skole- og Kulturudvalget 3. december 2013 de økonomiske rammer for bl.a. skoledagens længde, timefordeling, varetagelse af den understøttende undervisning og brugen af holddeling. Efter en høringsrunde i skolebestyrelser, skolernes afdelings-med er og de faglige organisationer blev modellen for tildeling af ressourcer andenbehandlet i Skole- og Kulturudvalget 17. december Hvor Aalborg Kommune hidtil har givet ekstra lektioner i indskolingen og på mellemtrinnet samt ekstra lektioner målrettet læsning, vil kommunen fremover følge ministeriets vejledende timetal i fagene på alle klassetrin. Skolerne kan omplacere undervisningen inden for timefordelingsplanens rammer, men skal sikre, at eleverne på årsbasis får den fastsatte undervisningstid. Holddannelse som fokusområde Skole- og Kulturudvalget ønsker, at samlæsning og holddannelse skal opprioriteres, og at holddannelse skal være et indsatsområde i den kommende skolepolitik. Derfor skal principperne for skolernes arbejde med holddannelse fremgå af skolernes skoleplan. Ved udgangen af 2014 skal skolerne melde tilbage til skoleudvalget, så det kan vurderes, om der skal fastsættes centrale retningslinjer fra skoleåret Mindst 10 procent af den understøttende undervisning skal varetages af personer udefra, der har andre kvalifikationer end skolens lærere og pædagoger. Den resterende tid til understøttende undervisning skal tilstræbes fordelt ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Organiseringen af DUS for klasse fortsætter som hidtil, og der skal afsættes ressourcer til, at pædagogerne kan varetage opgaver i skoledelen. Om ønsket kan pædagogerne inddrages i undervisningen på alle klassetrin. Det er op til den enkelte skole at planlægge tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Den enkelte skole skal ligeledes planlægge fritidstilbud til de elever, der fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse. Skal se på indholdet Udmeldingerne fra Skole- og Kulturudvalget vedrører alene de økonomiske rammer. I første kvartal 2014 skal der ses på indholdsdelen af de forskellige elementer i reformen. Arbejdsgrupperne skal bl.a. arbejde med indholdet i den fagdelte og understøttende undervisning og i fritidstilbuddet, ligesom de skal komme med anbefalinger omkring den åbne skole, kompetenceudvikling, den ny skole politik, ledelsesstruktur m.v. I 2. kvartal 2014 er det tanken at igangsætte en proces, hvor lærere, pædagoger, skolebestyrelser og elever på de enkelte skoler arbejder med den lokale omsætning af de vedtagne anbefalinger og rammer for indholdet, så der i august 2014 kan tages hul på indførelsen af den ny skole. Temagruppernes emner Faglighed, læring og undervisning Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter Fritidstilbud Skoleledelse Kompetenceudvikling Administration og organisering Evaluering og dokumentation Nye politikker Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Facilitator: Jesper Sommer Heibøll Referent: Vælges på mødet. Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Proces Tid Beslutning og hvem gør hvad?

Facilitator: Jesper Sommer Heibøll Referent: Vælges på mødet. Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Proces Tid Beslutning og hvem gør hvad? Mødetype: Arbejdsgruppen Kultur Fritid Skole Deltagere, emne, sted og tid: Lars Caspersen, Dorthe Hansen, Henrik Christensen, Jeppe Flarup Krusbæk, Maria Leer, Esben Pedersen, Finn Svit, Jens Lykke, Jesper

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Implementering af skolereformen på Gandrup Skole

Implementering af skolereformen på Gandrup Skole Alle diagrammer er tilbøjelige til at forenkle virkeligheden ( J. Kotter) og Der er altid fare for, at den kritiske fremdrift går tabt, og at regression følger efter, når man slapper af, før arbejdet er

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere