Hjernens og sprogets fælles oprindelse *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjernens og sprogets fælles oprindelse *"

Transkript

1 Hjernens og sprogets fælles oprindelse * Jesper Hoffmeyer Myten om den ufri natur Den overleverede visdom på naturens område er, at naturens rige styres af ubøjelige naturlove. Månen kan f. eks. ikke pludselig bestemme sig til, at 4 milliader års drejen rundt om Jorden må være nok, og at nu gider den ikke længere det pjat. For måner bevæger sig efter udbrydelige love, som allerede Newton kunne bestemme. Her er absolut ingen frihed. Humanvidenskaberne derimod handler om mennesker, og her antages det uden videre, at mennesket er frit til at forandre på tingene. Den ene videnskab har altså friheden som forudsætning, den anden loven. Det har altid undret mig, at den samme verden kunne forstås så forskelligt. For der er jo stort set ingen fornuftige mennesker, der vil benægte, at mennesket nedstammer fra aberne, og at en i bund og grund ufri natur følgelig må have skabt et frit menneske. Men hvordan skulle noget lovbundet kunne skabe noget, der ikke er lovbundet? Rent logisk må naturen have brudt naturloven, eller også må menneskets frihed være et falsum. Mange filosofisk mindede mennesker vælger den sidste mulighed. Jeg har i mange år gjort mig til talsmand for det synspunkt, at vi snarere burde vælge den første. Hvorpå beror egentlig vores overbevisning om, at alt i naturen foregår lovbundet? Svaret er, at den alene beror på vores benovelse over naturvidenskabens evne til at forudsige og kontrollere alt muligt i kraft af dens evne til at opstille disse såkaldte naturlove. Det ville være tåbeligt at benægte denne succes, som i sandhed har forandret vores verden. Men det ville også være tåbeligt at opfatte dette som et bevis for at alt - ALT - i naturens verden foregår lovbestemt. Naturvidenskabens succes forudsætter blot, at vigtige dele af naturens verden opfører sig lovbestemt, og ingen tvivl om, at vigtige dele gør det. Men der er jo logisk set den mulighed, at naturens verden også rummer aspekter, som ikke opfører sig lovbundet. Måske er mysteriet altså ikke, at menneskers vilje og bevidsthed synes at unddrage sig naturens * Denne artikel er delvis en sammenskrivning af den diskussion, der gives i kapitel 8 i min bog Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv. København, Ries Forlag,

2 lovbundne gang; måske er mysteriet snarere, at der overhovedet er så store domæner i vores univers, der faktisk opfører sig, som om de var styret af love. Jeg skal ikke trække læseren længere ud ad dette metafysiske spor. Mit anliggende har alene været at rydde en fordom af vejen. Måske er naturen vitterlig helt og aldeles lovbundet, sådan som den overleverede visdom vil have det, men det kan også godt være, den ikke er det. Min pointe er, at vi ikke ved det, og vi har ikke nogen tvingende grunde til at antage hverken det ene eller det andet. Hvis vi imidlertid medgiver, at naturen ikke nødvendigvis i et og alt er lovbundet, så får vi derved mulighed for at bevare troen på menneskets frihed uden at måtte forkaste ideen om, at vi er skabt af naturen gennem en evolution. Mennesket kunne være blevet til i en fri natur! Det følgende er et forsøg på at sige lidt om, hvad denne - underligt oversete - mulighed gør for vores forståelse af sprogets oprindelse. Jeg kalder det biosemiotik - men det kunne sikkert også iklædes andre teoretiske gevandter. Min pointe er, at hvis allerede de tidligste former for liv var indspundet i kommunikation og tegnprocesser (semiosis), så er semiotikken (videnskaben om semiosis eller tegnprocesser) ikke kun et anliggende for studiet af menneskers kommunikation, så er semiotikken et anliggende for hele den levende natur, og vi får altså en biosemiotik. Og i så fald er den levende naturs processer ikke aldeles lovbestemte, men indeholder spor af den samme frihed, som vi tilskriver mennesker. Derved bliver gåden om talesprogets oprindelse radikalt forandret. Diskontinuitetsgåden Mens biologisk evolution efter gængse teorier indebærer kontinuitet, så synes sprogets opståen at udgøre en mærkværdig diskontinitet. Der findes ingen kandidater blandt dyrene til rollen som en primitiv sprogbruger, og derfor har vi ikke anledning til at stille det klassiske biologiske spørgsmål om, hvordan forbedringer af sprogevnen er korreleret med miljømæssige faktorer. De meget omtalte alarmskrig, der er blevet iagttaget hos vervet monkeys (grønne aber), og som ofte er blevet udlagt som en slags primitive sproglige ytringer, er illustrative. Robert Seyfarth og Dorothy Cheney fra Pensylvanias universitet rapporterede i 1980erne, at vervet aber havde tre distinkte alarmskrig, der tjente til at advare deres artsfæller mod trusler fra henholdsvis ørne, leoparder og slanger. 2

3 'Ørneskriget' fik aberne til at springe ned fra træerne, 'leopardskriget' fik dem tværtimod til at klatre op i træerne, og "slangeskriget" fik dem til at rejse sig og kigge sig omkring i buskadset. Alt sammen såre rationelt set fra et overlevelsessynspunkt, og Seyfarth og Cheney fandt det nærliggende at foreslå, at disse alarmskrig var analoge til navne for de implicerede rovdyr, lidt på samme måde som når mennesker råber "ildebrand" (Seyfarth and Cheney 1992). Vervet abernes skrigen er imidlertid i en meget vigtig, ja altafgørende, henseende helt forskellig fra ord, for selv om skrigene hver især refererer til konkret forekommende trusler, så er deres måde at referere til disse trusler på grundlæggende anderledes end ords måde at refererere på. I sig selv er det at referere så præcist til en ydre verden selvfølgelig en interessant og vigtig side af et dyrs liv, men hvis vi tænker på sådanne ytringer som smil, gråd, stønnen eller latter kan vi straks se, at en aktivitet ikke bliver et ord, blot fordi den refererer til noget. Når man hører eller ser et grin, er man øjeblikkelig klar over, at der 'stikker noget bag', at grinet henviser til en begivenhed, evt. en mental begivenhed i hovedet på den grinende, men dog en begivenhed. Hvis mange mennesker er forsamlet og griner af det samme, er det tilmed svært ikke selv at deltage i munterheden også i de tilfælde, hvor man ikke ved, hvad der konkret grines af. Latter smitter, siger vi. Netop denne smitteagtige udbredelse gælder også for vervet abernes alarmkald, der breder sig som en løbeild gennem gruppen, så at alle aberne en tid lang skræpper op med det samme alarmkald. Aber aber efter! Til sammenligning er det alt andet end fornøjeligt hvis folk gentager det, man lige har sagt. Hvis man f. eks. siger "skynd dig lidt" til barnet, og barnet - eller skoleklassen - så derefter i længere tid gentager "skynd dig lidt, skynd dig lidt...". Sådan fungerer sprog bare ikke. Forskellen mellem et alarmkald (eller grin) og ord er semiotisk set, at de første er såkaldt indeksikale tegn, mens ord for det meste er symbolske tegn. Og den forskel er afgørende, fordi indekser er langt tættere forbundet med det, de indikerer end symboler er. Et indeks er et tegn, der henviser til sin genstand i kraft af en fysisk forbindelse. Når vi f. eks. ser en røgfane, søger blikket straks efter den brand, som vi forventer at finde som årsag til røgen. Røgfanen er et indeks for ildebrand. Indekser har den egenskab, at de bestandig må forbindes med det, de indikerer. En rotte kan f. eks have lært, at den får mad, hvis den trykker på en bestemt knap, når en lampe lyser. Lys i 3

4 lampen er blevet et indeks for mad. Ophører man imidlertid med at give rotten mad, når den trykker på knappen, vil den indeksikale betydning hurtigt forsvinde. Figur 1: Fra indeksikal til symbolsk reference. Netværket af ord-til-ord forbindelser påtrykker indeksikaliteten en betydning, der er afledt af relationerne mellem ordene snarere end af relationerne mellem ord og virkelighed. At forstå sproglighedens gåde er at forstå dannelsen i det lille barns hjerne af denne oplevelsesmæssige rekonstruktion. Ord kan også være indekser. Det klassiske ekesempel er historien om Peter og ulven, hvor Peter udnytter den indeksikale betydning af udråbet "ulven kommer" til at få landsbybeboerne i alarmberdeskab. Da ulven imidlertid hver gang udebliver, ophører landsbyens folk snart med at reagere på udråbet. Det betyder dog ikke, at den symbolske betydning af udråbet er gået tabt. Folkene ved jo udmærket, hvad meningen er med råbet, men den rent indeksikale betydning er forsvundet. Når mennesker taler er den indeksikale betydning af ordene overlejret af en langt mere raffineret symbolsk betydning. Essensen af denne overlejring er, at ordenes mening kommer til at afhænge af de andre ord i sætningen. Mit favorit eksempel er sætningen: "Skinkesandwichen ved bord fem sidder og bliver utålmodig". Her vil læseren lynhurtigt regne ud, at vi nok befinder os på en restaurant, 4

5 for ellers ville udtrykket "bord fem" være ret usædvanligt. Så skinkesandwichen er sikkert bare serveringsdamens lidt hurtige betegnelse for en kunde, der har bestilt det pågældende fødeemne og ikke kan forstå, hvor det bliver af. I menneskers tale er ordenes betydninger kort sagt syltet ind i hinanden og en rent indeksikal fortolkning vil normalt gå glip af hele pointen. Hvis ordet skinkesandwich var et indeksikalt tegn, ville det referere til et bestemt førdeemne, og sætningen ville være uforståelig. Netop fordi ordene er symbolske tegn, hvis betydning ikke er bundet af referenten men beror på hele den sproglige kontekst, kan ordene lukke op for det univers, vi kalder fantasi. Mennesker er ikke bundet til virkeligheden på samme måde som dyr, for med sprogets hjælp kan vi udmale alle mulige og umulige verdener for os. Ja, at dømme efter populariteten af fjernsynets programmer om hokus pokus og sesam sesam, er vi nærmest helt vilde med at lege med umulige verdener, som kun sproget sætter os i stand til at udtænke. Fantasi forudsætter, at man kan komme fri af tegenenes binding til virkeligheden - altså fri af den indeksikale reference. Det er her kropssprogets register, som vi deler med dyrene, kommer til kort. Der er altså en meget fundamental diskontinuitet mellem dyrenes kommunikationsformer og menneskenes tale, og det er denne kløft der er blevet kaldt diskontinuitetsgåden. Hvordan kunne vore forfædre ene af alle dyr slippe af sted med at overskride kløften mellem det rent ideksikale og det symbolske? Terrence Deacons teori Den amerikanske neurobiolog og antropolog Terrence Deacon har i bogen "The symbolic species" udkastet en brilliant teori, der giver en helt ny forklaring på, hvordan dette kunne vær gået til (Deacon 1997). Hidtil har Noam Chomsky's ideer om sprogevnens forankring i en medfødt universel grammatik på mange måder ført vores tænkning om sprogets oprindelse bort fra det biologiske problem (den slimede krops problem) og over i computervidenskabens algoritmiske logik. Chomskys berømmelse beror nok ikke mindst på at sproget via denne operation syntes at blive tilgængeligt for videnskabens foretrukne rationalistiske metodik. Deacons teori tilbyder imidlertid et elegant løsning på de problemer, som oprindeligt begrundede 5

6 Chomskys teorier om en universel grammatik, her først og fremmest sprogindlæringens påståede logiske umulighed. Deacons teori er baseret på et originalt dobbeltgreb, hvor en neurobiologisk begrundet afvisning eller snarere overskridelse af hypotesen om sproginstinktets cerebrale lokaliserbarhed kombineres med en semiotisk forståelse af referencens kategoriale udspaltning i henholdsvis ikoniske, indeksikale og symbolske relationer. Mens den cerebrale lokaliserbarhed ofte kan påvises i forbindelse med indeksikale relationer (iagttagelsen af en rød postkasse kan genfindes i synscenteret) så viser Deacon, at en sådan binding i princippet ville være en stopklods for etableringen af evnen til symbolsk reference. Det neurobiologiske grundlag for menneskets talent for symbolsk reference består ikke - som det alt for ofte antages - i en generel evne til informationsprocessering, der så antages at korrelere med hjernerumfangets karakteristiske størrelse hos vor art, men er knyttet specielt til den prefrontale cortex, der hos mennesket har opnået en størrelse, som levner den et overskud af synaptiske pladser, som kan investeres i koordinative eller associative opgaver i stedet for som hos vore abeforfædre at have nok op at gøre med kontrol og styring af det sensomotoriske apparat. De klassiske neuroanatomiske teorier antog, at udviklingen af hver hjernestruktur udgjorde en selvstændig enhed, og at forskellige dele af hjernen altså kunne påvirkes af evolutionen uafhængigt af de andre. Men dette ser ikke længere ud til at være tilfældet. Det har nemlig vist sig, at hjernens vækst foregår via en overproduktion af celler efterfulgt af en eliminering af ikke-funktionelle celler. Det er, som Deacon skriver, enklere at bygge en dør ved først at bygge væggen og så fjerne en del af den igen, der hvor døren skal være. Selvom en sådan strategi kan synes at udgøre et spild af materialer, så er det en meget effektiv måde at udnytte information på: "Den omgår vanskelighederne ved at planlægge ud i fremtiden og tillader udviklingen at forløbe med et minimum af design og regulation" (Deacon 1997, 196). Hjernens udvikling guides altså af tegnprocesser mellem de neurale væv og kroppens øvrige dele, og den traditionelle ide om en præformationistisk kausal kontrol fra det genetiske underlag må forlades. Men selvfølgelig ligger der genetiske forandringer til grund for den menneskelige hjernes afvigelse fra den almindelige abe-hjerneplan. Blot vedrører disse ændringer næppe udformningerne af specifikke hjernestrukturer, men har 6

7 snarere at gøre med ændringer i meget basale mønstre. Hvis man sammenligner menneskefosterets hjerneudvikling med den tilsvarende udvikling hos aber viser den relative hjerneforøgelse hos mennesket sig at stamme fra nogle bestemte (dorsale) regioner af neuralrøret (dvs. den lange røragtige struktur der løber ned langs ryggen fra hoved til hale i den udifferentierede embryonale krop), der strækker sig i et hovedsageligt kontinuert lag fra den senere cerebellum (lillehjernen) til den senere telencephelon (storhjernen). En forklaring på den menneskelige hjernes højst usædvanlige formåen må altså tage udgangspunkt i den forøgede celledelingsaktivitet i de embryonale områder, der sidenhen skal blive til bl.a. cerebellum og præfrontal cortex. Men for at forstå de dramatiske virkninger af disse ændringer må man ifølge Deacon tillige tage et fænomen i betragtning, han har kaldt displacement, altså forskydning. Bag dette fænomen skjuler der sig en mekanisme, der kaldes synaptisk konkurrence. Den synaptiske konkurrence indebærer, at de axoner, der søger frem mod en synapseplads i form af en forbindelse til en af hjernens celler, ligger i indbyrdes konkurrence, som indebærer at de neuroner, der først når at danne funktionelle synapser i hjernen, kommer til at besætte de ledige pladser, mens resten lige så stille elimineres. En vigtig forskel mellem nervevæv og kroppens øvrige væv er nervecellernes specialisering for langdistance kommunikation. Hvor f.eks. dannelsen af håndens anatomi styres af lokale celle til celle kommunikationsprocesser, så er anlæggelsen af hjernen og nervesystemet i høj grad influeret af signaler, der kommer langvejs fra, herunder bl. a. fra andre dele af den embryonale - og til dels også post-natale - hjerne. Netop fordi celler, der befinder sig langt fra hinanden i hjernen, dog kan indvirke på hinanden, bliver den lokale differentiationsproces overlejret af en ikke-lokal udviklingslogik. Den komplekse vekselvirkning mellem de lokale og de globale indflydelser er årsagen til, at der i hjernen kan produceres langt mere forskelligartethed, og at der derfor etableres et langt større potentiale for funktionel differentiering, end man ser det i noget andet organsystem: En konsekvens af disse mekanismer er også, at hjernen i egentligste forstand "samler sig selv". Og denne genetiske ubestemthed er processens styrke. Synaptisk konkurrence betyder, at et embryonalt vævs andel af neuronale forbindelser til hjernen alene af geometriske grunde vil komme til at afspejle vævets størrelse, og dette gælder såvel de perifere væv som hjernens egne væv. "Blandt 7

8 konkurrerende strukturer, vil de strukturer, der sender det største antal axoner til et bestemt målområde, tendere imod at styre aktivitetsmønstrene i det målområde mere effektivt" skriver Deacon (s. 207). Man kan således opfatte de enkelte vævs anstrengelser for at finde neuralt fodfæste i hjernen som en slags rekrutteringsaktivitet, og det, Deacon kalder displacement, består nu netop i, at de relative forøgelser af visse neuron-populationer tendentielt vil resultere i en mere effektiv rekruttering af både de afferente (udadgående) og efferente (indadgående) forbindelser i konkurrencen om de synaptiske pladser. Når denne relativt simple mekanisme kan forårsage så dramatiske forandringer, som dem vi finder i menneskets cerebrale udvikling, skyldes det imidlertid også et andet overraskende forhold, som vi kort må se på, nemlig menneskets i en vis forstand alt for lille krop. Man kan nemlig argumentere for, at mennesket - næsten som visse dværge - har et ganske normalt, men derfor relativt set alt for stort hoved, som kroppens udvikling så at sige ikke har kunnet følge op. Mennesket har altså ikke udviklet nogen ekstraordinær stor hjerne, snarere er det kroppens vækstrate, der er blevet formindsket. Dette betyder, at et voksent menneske egentlig, dvs. hvis det skulle ligne andre primater, burde veje små 500 kg. Og konsekvenserne af dette forhold er bemærkelsesværdige. For det betyder, at en lang række væv har været for svagt repræsenteret i den synaptiske konkurrence, og derfor ikke har formået at rekruttere tilstrækkeligt med forbindelser til de respektive hjernecentre, så at de dele af hjernen, som ellers normalt betjener disse kropsdele, har mistet andele i hjernens samlede pulje af synapsepladser. Dette indebærer ikke nødvendigvis noget tab i effektiviteten af den cerebrale kontrol med de perifere organer, muskler og andet væv eller med sansapparatets organer. Hvis f.eks. retina havde haft en overflade, der svarer til en kropsvægt på 500 kg, så ville dette ganske vist have krævet, at den visuelle cortex for at bevare sin kontrolfunktion intakt, måtte have bevaret en væsentlig større andel af de til rådighed stående hjerneceller, men som det er, levner den relative formindskelse af den visuelle cortex rigeligt plads til den tilsvarende formindskede retina. Hjernens overdimensionering har imidlertid en anden meget afgørende konsekvens. For på grund af 'displacement effekten' betyder overdimensioneringen, at nerveenderne fra den præfrontale cortex, der hos mennesket er forøget 300%, alene 8

9 qua deres antal får en kompetitiv fordel, som sætter dem i stand til at vinde indpas alle vegne i hjernen. Af denne grund etableres der via den præfrontale cortex et netværk af relationer, der rækker ud til alle dele af hjernen og kroppen. Og det er dette netværk af relationer, som giver mennesket et enestående associativt talent, der kan trænge indeksikaliteten i baggrunden, og som derved udgør den neurobiologiske basis for menneskebarnets overraskende evne til at foretage springet fra indeksikal til symbolsk referenc - en evne chimpanseunger kun kan nå gennem uhyre mægder af træning. Sproget besætter hjernen De klassiske teorier har stillet vognen foran hesten, siger Deacon, de har prøvet at forklare sprogets fremkomst ud fra den tilvækst i hjernerumfanget, der er foregået i hominidernes udviklingslinie, idet de har forbundet denne tilvækst med en antagelse om stigende generel evne til informationsbehandling. Deacon foreslår nu den modsatte bevægelse. Han ser den begyndende evne til symbolsk reference som den enkeltfaktor, der mere end noget andet har moduleret det selektionspres, som har karakteriseret den humane evolution, og som må have præmieret individer med en hjernearkitektur, der nærmede sig den nuværende menneskehjernes karakteristiske struktur. Det er altså ifølge Deacon sprogligheden der forklarer hjernevækstens egenart snarere end det er hjernevæksten, der forklarer sproget. Det er afgørende for en vurdering af Deacons forslag, at man gør sig klart, at heller ikke nutidsmennesker fødes med evnen til symbolsk tegnbehandling. Det lille barn er nok - i modsætning til de 'præ-maladapterede' aber - mentalt set gearet til at tilegne sig kunsten, men det forbliver dog en hård opgave, som barnet er mindst to år om at beherske i noget større omfang. Sammenlignet med den situation vore fjerne forfædre, der første gang forsøgte sig i kunsten, må have befundet sig i, er nutidens børn ovenikøbet privilegerede i kraft af, at de fødes ind i et miljø, hvor sproget allerede fra begyndelsen spiller en central rolle. Datidens børn, havde ikke alene det handikap, at deres hjerner var mere abeagtige end menneskeagtige, men de måtte også selv, altså uden hjælp fra voksne - opfinde det symbolske kunststykke. Hvordan har de dog kunnet det? Deacon foreslår selv, at evnen til symbolsk kommunikation oprindeligt opstod som en løsning på de tidlige hominidsamfunds behov for at etablere et forpligtende 9

10 socialt samarbejde, der i den sidste ende ville indebære indstiftelsen af ægteskabsagtige institutioner. Behovet for sådanne institutioner stammer ifølge gængse teorier fra den kønslige uligevægt, som skyldes et tæt gruppeliv, hvor hannernes engagement i yngelplejen står i modsætning til deres principielle uvidenhed om eget faderskab til afkommet. Hvis hunnerne skal føde storhovedede børn er yngelplejen nødvendigvis så krævende, at begge køns deltagelse er nødvendig. De socialt instituerede ægteskabsrelationer tænkes at kunne have løst dette problem ved at etablere en rituel befæstelse af afkommets faderskab. Den nøgne indeksikale tænkning ville imidlertid aldrig kunne understøtte sådanne institutioner, hævder Deacon, mens selv en begrænset evne for symbolsk forståelse ville være tilstrækkelig I mine øjne er dette forslag nok det mindst overbevisende element i Deacons elegante teori. En smule amerikansk vil jeg sige. Personligt har jeg en forkærlighed for at tænke udviklingen ind i barnehøjde. Det er immervæk hos børnene, sprogevnen først må være opstået, og børns leg er roden til det meste af, hvad der foregår i voksne menneskers sociale liv. Måske er den symbolske reference oprindeligt opstået som børnelege, og lidt efter lidt er bemestringen af disse leg gået hen og blevet alvor i spillet om succes på andre af livets område herunder forplantningen. Om det nu har været for sjov, eller fordi det faktisk har tjent populationen til fordel, så er tricket med symbolsk reference i alt fald i alt fald endt med at blive bygget ind i det sociale netværk på en måde, der har stabiliseret den. Hovedideen kan nu sammenfattes meget simpelt: Menneskehjernens arkitektur kom lidt efter lidt til at afspejle sproget på samme måde som fuglevingen afspejler flyvningens aerodynamik. Ved på denne måde at sætte opfindelsen af evnen til at jonglere med symboler som en forudsætning for den videre hjerneudvikling, snarere end omvendt, erhverver Deacon et stærkt argument mod den Chomskyske begrundelse for en medfødt dybdegrammatik. Grammatikkens store problem ifølge Chomsky-skolen, dens manglende lærbarhed, kunne nemlig tænkes at være overvundet på en helt anden måde. For ligesom hjernen må have gennemløbet en langsom evolutionær forandring, så må også sproget have gennemgået en evolution. I begyndelsen må sproget have være primitivt, men lidt efter lidt har den sociale brug af det resulteret i enklere og effektivere mønstre, af en art som alle kunne lære. Pointen er nu, at mens biologisk udvikling af selv de simpleste forandringer kræver talrige generationer og derfor er umådelig langsom, så kan sproget udvikle sig anderledes hurtigt. Sprogforskere kan 10

11 bekræfte, at sprog på få tusind år kan blive forandret til uigenkendelighed. På den baggrund kan Chomsky's problem løses på følgende elegante måde: "Børns hjerner behøver ikke at rumme medfødte sprogstrukturer, hvis sproget i sig rummer børns foretrukne måder at tænke på." (s. 109). Deacons scenarie udpeger den oplagte mulighed, at sproget gradvist ændrede sig, på en sådan måde, at dets grammatik kom til at korrrespondere optimalt med, hvad børn umiddelbart ville gætte sig til. Da de menneskelige hjerner er så uhyre langsomme i deres forandringsproces, skete der i stedet det, at sproget tilpassede sig barnets hjerne, og først i anden omgang var det så hjernen, der tilpassede sig sproget. Det er da en teori, der vil noget. Referencer: Deacon, Terrence (1997). The Symbolic Species. New York, Norton. Hoffmeyer, Jesper (2005). Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv. København, Ries Forlag. Seyfarth, R.M. and D.L. Cheney (1992). "Meaning and mind in monkeys." Scientific American 267:

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Om min bog: Tro på tvivl

Om min bog: Tro på tvivl Om min bog: Tro på tvivl Universitetsavisens kronik, nr. 7/2009 Striden mellem det religiøse og det videnskabelige har altid fascineret mig. Og jeg tror i grunden, det var den konflikt, som oprindeligt

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Vi kan så meget andet

Vi kan så meget andet Af Claus Christensen, Villa Venire A/S Vi kan så meget andet 1 I en lille båd der gynger synger Bamse; Jeg KAN IKKE gå på vandet, men jeg KAN så meget andet Jeg KAN føle mig glad, jeg KAN føle mig fri

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Fange haletudsens hale

Fange haletudsens hale Fange haletudsens hale Cirka 10 børn danner en cirkel som forstiller haletudsens store krop, og 3-4 børn danner haletudsen hale. Det vil sige at cirka 14 børn en haletudse. Derudover skal 3 børn holde

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

2-5 årige børns svømmepotentiale

2-5 årige børns svømmepotentiale 2-5 årige børns svømmepotentiale Min historie Pædagog Instruktør i babysvømning USA, Sverige, England Motorikvejleder Idræt på Universitet Mødte Jesper Svømmeren Svømme eksamen Lars Bo Svømmeprojekt At

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere