Hjernens og sprogets fælles oprindelse *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjernens og sprogets fælles oprindelse *"

Transkript

1 Hjernens og sprogets fælles oprindelse * Jesper Hoffmeyer Myten om den ufri natur Den overleverede visdom på naturens område er, at naturens rige styres af ubøjelige naturlove. Månen kan f. eks. ikke pludselig bestemme sig til, at 4 milliader års drejen rundt om Jorden må være nok, og at nu gider den ikke længere det pjat. For måner bevæger sig efter udbrydelige love, som allerede Newton kunne bestemme. Her er absolut ingen frihed. Humanvidenskaberne derimod handler om mennesker, og her antages det uden videre, at mennesket er frit til at forandre på tingene. Den ene videnskab har altså friheden som forudsætning, den anden loven. Det har altid undret mig, at den samme verden kunne forstås så forskelligt. For der er jo stort set ingen fornuftige mennesker, der vil benægte, at mennesket nedstammer fra aberne, og at en i bund og grund ufri natur følgelig må have skabt et frit menneske. Men hvordan skulle noget lovbundet kunne skabe noget, der ikke er lovbundet? Rent logisk må naturen have brudt naturloven, eller også må menneskets frihed være et falsum. Mange filosofisk mindede mennesker vælger den sidste mulighed. Jeg har i mange år gjort mig til talsmand for det synspunkt, at vi snarere burde vælge den første. Hvorpå beror egentlig vores overbevisning om, at alt i naturen foregår lovbundet? Svaret er, at den alene beror på vores benovelse over naturvidenskabens evne til at forudsige og kontrollere alt muligt i kraft af dens evne til at opstille disse såkaldte naturlove. Det ville være tåbeligt at benægte denne succes, som i sandhed har forandret vores verden. Men det ville også være tåbeligt at opfatte dette som et bevis for at alt - ALT - i naturens verden foregår lovbestemt. Naturvidenskabens succes forudsætter blot, at vigtige dele af naturens verden opfører sig lovbestemt, og ingen tvivl om, at vigtige dele gør det. Men der er jo logisk set den mulighed, at naturens verden også rummer aspekter, som ikke opfører sig lovbundet. Måske er mysteriet altså ikke, at menneskers vilje og bevidsthed synes at unddrage sig naturens * Denne artikel er delvis en sammenskrivning af den diskussion, der gives i kapitel 8 i min bog Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv. København, Ries Forlag,

2 lovbundne gang; måske er mysteriet snarere, at der overhovedet er så store domæner i vores univers, der faktisk opfører sig, som om de var styret af love. Jeg skal ikke trække læseren længere ud ad dette metafysiske spor. Mit anliggende har alene været at rydde en fordom af vejen. Måske er naturen vitterlig helt og aldeles lovbundet, sådan som den overleverede visdom vil have det, men det kan også godt være, den ikke er det. Min pointe er, at vi ikke ved det, og vi har ikke nogen tvingende grunde til at antage hverken det ene eller det andet. Hvis vi imidlertid medgiver, at naturen ikke nødvendigvis i et og alt er lovbundet, så får vi derved mulighed for at bevare troen på menneskets frihed uden at måtte forkaste ideen om, at vi er skabt af naturen gennem en evolution. Mennesket kunne være blevet til i en fri natur! Det følgende er et forsøg på at sige lidt om, hvad denne - underligt oversete - mulighed gør for vores forståelse af sprogets oprindelse. Jeg kalder det biosemiotik - men det kunne sikkert også iklædes andre teoretiske gevandter. Min pointe er, at hvis allerede de tidligste former for liv var indspundet i kommunikation og tegnprocesser (semiosis), så er semiotikken (videnskaben om semiosis eller tegnprocesser) ikke kun et anliggende for studiet af menneskers kommunikation, så er semiotikken et anliggende for hele den levende natur, og vi får altså en biosemiotik. Og i så fald er den levende naturs processer ikke aldeles lovbestemte, men indeholder spor af den samme frihed, som vi tilskriver mennesker. Derved bliver gåden om talesprogets oprindelse radikalt forandret. Diskontinuitetsgåden Mens biologisk evolution efter gængse teorier indebærer kontinuitet, så synes sprogets opståen at udgøre en mærkværdig diskontinitet. Der findes ingen kandidater blandt dyrene til rollen som en primitiv sprogbruger, og derfor har vi ikke anledning til at stille det klassiske biologiske spørgsmål om, hvordan forbedringer af sprogevnen er korreleret med miljømæssige faktorer. De meget omtalte alarmskrig, der er blevet iagttaget hos vervet monkeys (grønne aber), og som ofte er blevet udlagt som en slags primitive sproglige ytringer, er illustrative. Robert Seyfarth og Dorothy Cheney fra Pensylvanias universitet rapporterede i 1980erne, at vervet aber havde tre distinkte alarmskrig, der tjente til at advare deres artsfæller mod trusler fra henholdsvis ørne, leoparder og slanger. 2

3 'Ørneskriget' fik aberne til at springe ned fra træerne, 'leopardskriget' fik dem tværtimod til at klatre op i træerne, og "slangeskriget" fik dem til at rejse sig og kigge sig omkring i buskadset. Alt sammen såre rationelt set fra et overlevelsessynspunkt, og Seyfarth og Cheney fandt det nærliggende at foreslå, at disse alarmskrig var analoge til navne for de implicerede rovdyr, lidt på samme måde som når mennesker råber "ildebrand" (Seyfarth and Cheney 1992). Vervet abernes skrigen er imidlertid i en meget vigtig, ja altafgørende, henseende helt forskellig fra ord, for selv om skrigene hver især refererer til konkret forekommende trusler, så er deres måde at referere til disse trusler på grundlæggende anderledes end ords måde at refererere på. I sig selv er det at referere så præcist til en ydre verden selvfølgelig en interessant og vigtig side af et dyrs liv, men hvis vi tænker på sådanne ytringer som smil, gråd, stønnen eller latter kan vi straks se, at en aktivitet ikke bliver et ord, blot fordi den refererer til noget. Når man hører eller ser et grin, er man øjeblikkelig klar over, at der 'stikker noget bag', at grinet henviser til en begivenhed, evt. en mental begivenhed i hovedet på den grinende, men dog en begivenhed. Hvis mange mennesker er forsamlet og griner af det samme, er det tilmed svært ikke selv at deltage i munterheden også i de tilfælde, hvor man ikke ved, hvad der konkret grines af. Latter smitter, siger vi. Netop denne smitteagtige udbredelse gælder også for vervet abernes alarmkald, der breder sig som en løbeild gennem gruppen, så at alle aberne en tid lang skræpper op med det samme alarmkald. Aber aber efter! Til sammenligning er det alt andet end fornøjeligt hvis folk gentager det, man lige har sagt. Hvis man f. eks. siger "skynd dig lidt" til barnet, og barnet - eller skoleklassen - så derefter i længere tid gentager "skynd dig lidt, skynd dig lidt...". Sådan fungerer sprog bare ikke. Forskellen mellem et alarmkald (eller grin) og ord er semiotisk set, at de første er såkaldt indeksikale tegn, mens ord for det meste er symbolske tegn. Og den forskel er afgørende, fordi indekser er langt tættere forbundet med det, de indikerer end symboler er. Et indeks er et tegn, der henviser til sin genstand i kraft af en fysisk forbindelse. Når vi f. eks. ser en røgfane, søger blikket straks efter den brand, som vi forventer at finde som årsag til røgen. Røgfanen er et indeks for ildebrand. Indekser har den egenskab, at de bestandig må forbindes med det, de indikerer. En rotte kan f. eks have lært, at den får mad, hvis den trykker på en bestemt knap, når en lampe lyser. Lys i 3

4 lampen er blevet et indeks for mad. Ophører man imidlertid med at give rotten mad, når den trykker på knappen, vil den indeksikale betydning hurtigt forsvinde. Figur 1: Fra indeksikal til symbolsk reference. Netværket af ord-til-ord forbindelser påtrykker indeksikaliteten en betydning, der er afledt af relationerne mellem ordene snarere end af relationerne mellem ord og virkelighed. At forstå sproglighedens gåde er at forstå dannelsen i det lille barns hjerne af denne oplevelsesmæssige rekonstruktion. Ord kan også være indekser. Det klassiske ekesempel er historien om Peter og ulven, hvor Peter udnytter den indeksikale betydning af udråbet "ulven kommer" til at få landsbybeboerne i alarmberdeskab. Da ulven imidlertid hver gang udebliver, ophører landsbyens folk snart med at reagere på udråbet. Det betyder dog ikke, at den symbolske betydning af udråbet er gået tabt. Folkene ved jo udmærket, hvad meningen er med råbet, men den rent indeksikale betydning er forsvundet. Når mennesker taler er den indeksikale betydning af ordene overlejret af en langt mere raffineret symbolsk betydning. Essensen af denne overlejring er, at ordenes mening kommer til at afhænge af de andre ord i sætningen. Mit favorit eksempel er sætningen: "Skinkesandwichen ved bord fem sidder og bliver utålmodig". Her vil læseren lynhurtigt regne ud, at vi nok befinder os på en restaurant, 4

5 for ellers ville udtrykket "bord fem" være ret usædvanligt. Så skinkesandwichen er sikkert bare serveringsdamens lidt hurtige betegnelse for en kunde, der har bestilt det pågældende fødeemne og ikke kan forstå, hvor det bliver af. I menneskers tale er ordenes betydninger kort sagt syltet ind i hinanden og en rent indeksikal fortolkning vil normalt gå glip af hele pointen. Hvis ordet skinkesandwich var et indeksikalt tegn, ville det referere til et bestemt førdeemne, og sætningen ville være uforståelig. Netop fordi ordene er symbolske tegn, hvis betydning ikke er bundet af referenten men beror på hele den sproglige kontekst, kan ordene lukke op for det univers, vi kalder fantasi. Mennesker er ikke bundet til virkeligheden på samme måde som dyr, for med sprogets hjælp kan vi udmale alle mulige og umulige verdener for os. Ja, at dømme efter populariteten af fjernsynets programmer om hokus pokus og sesam sesam, er vi nærmest helt vilde med at lege med umulige verdener, som kun sproget sætter os i stand til at udtænke. Fantasi forudsætter, at man kan komme fri af tegenenes binding til virkeligheden - altså fri af den indeksikale reference. Det er her kropssprogets register, som vi deler med dyrene, kommer til kort. Der er altså en meget fundamental diskontinuitet mellem dyrenes kommunikationsformer og menneskenes tale, og det er denne kløft der er blevet kaldt diskontinuitetsgåden. Hvordan kunne vore forfædre ene af alle dyr slippe af sted med at overskride kløften mellem det rent ideksikale og det symbolske? Terrence Deacons teori Den amerikanske neurobiolog og antropolog Terrence Deacon har i bogen "The symbolic species" udkastet en brilliant teori, der giver en helt ny forklaring på, hvordan dette kunne vær gået til (Deacon 1997). Hidtil har Noam Chomsky's ideer om sprogevnens forankring i en medfødt universel grammatik på mange måder ført vores tænkning om sprogets oprindelse bort fra det biologiske problem (den slimede krops problem) og over i computervidenskabens algoritmiske logik. Chomskys berømmelse beror nok ikke mindst på at sproget via denne operation syntes at blive tilgængeligt for videnskabens foretrukne rationalistiske metodik. Deacons teori tilbyder imidlertid et elegant løsning på de problemer, som oprindeligt begrundede 5

6 Chomskys teorier om en universel grammatik, her først og fremmest sprogindlæringens påståede logiske umulighed. Deacons teori er baseret på et originalt dobbeltgreb, hvor en neurobiologisk begrundet afvisning eller snarere overskridelse af hypotesen om sproginstinktets cerebrale lokaliserbarhed kombineres med en semiotisk forståelse af referencens kategoriale udspaltning i henholdsvis ikoniske, indeksikale og symbolske relationer. Mens den cerebrale lokaliserbarhed ofte kan påvises i forbindelse med indeksikale relationer (iagttagelsen af en rød postkasse kan genfindes i synscenteret) så viser Deacon, at en sådan binding i princippet ville være en stopklods for etableringen af evnen til symbolsk reference. Det neurobiologiske grundlag for menneskets talent for symbolsk reference består ikke - som det alt for ofte antages - i en generel evne til informationsprocessering, der så antages at korrelere med hjernerumfangets karakteristiske størrelse hos vor art, men er knyttet specielt til den prefrontale cortex, der hos mennesket har opnået en størrelse, som levner den et overskud af synaptiske pladser, som kan investeres i koordinative eller associative opgaver i stedet for som hos vore abeforfædre at have nok op at gøre med kontrol og styring af det sensomotoriske apparat. De klassiske neuroanatomiske teorier antog, at udviklingen af hver hjernestruktur udgjorde en selvstændig enhed, og at forskellige dele af hjernen altså kunne påvirkes af evolutionen uafhængigt af de andre. Men dette ser ikke længere ud til at være tilfældet. Det har nemlig vist sig, at hjernens vækst foregår via en overproduktion af celler efterfulgt af en eliminering af ikke-funktionelle celler. Det er, som Deacon skriver, enklere at bygge en dør ved først at bygge væggen og så fjerne en del af den igen, der hvor døren skal være. Selvom en sådan strategi kan synes at udgøre et spild af materialer, så er det en meget effektiv måde at udnytte information på: "Den omgår vanskelighederne ved at planlægge ud i fremtiden og tillader udviklingen at forløbe med et minimum af design og regulation" (Deacon 1997, 196). Hjernens udvikling guides altså af tegnprocesser mellem de neurale væv og kroppens øvrige dele, og den traditionelle ide om en præformationistisk kausal kontrol fra det genetiske underlag må forlades. Men selvfølgelig ligger der genetiske forandringer til grund for den menneskelige hjernes afvigelse fra den almindelige abe-hjerneplan. Blot vedrører disse ændringer næppe udformningerne af specifikke hjernestrukturer, men har 6

7 snarere at gøre med ændringer i meget basale mønstre. Hvis man sammenligner menneskefosterets hjerneudvikling med den tilsvarende udvikling hos aber viser den relative hjerneforøgelse hos mennesket sig at stamme fra nogle bestemte (dorsale) regioner af neuralrøret (dvs. den lange røragtige struktur der løber ned langs ryggen fra hoved til hale i den udifferentierede embryonale krop), der strækker sig i et hovedsageligt kontinuert lag fra den senere cerebellum (lillehjernen) til den senere telencephelon (storhjernen). En forklaring på den menneskelige hjernes højst usædvanlige formåen må altså tage udgangspunkt i den forøgede celledelingsaktivitet i de embryonale områder, der sidenhen skal blive til bl.a. cerebellum og præfrontal cortex. Men for at forstå de dramatiske virkninger af disse ændringer må man ifølge Deacon tillige tage et fænomen i betragtning, han har kaldt displacement, altså forskydning. Bag dette fænomen skjuler der sig en mekanisme, der kaldes synaptisk konkurrence. Den synaptiske konkurrence indebærer, at de axoner, der søger frem mod en synapseplads i form af en forbindelse til en af hjernens celler, ligger i indbyrdes konkurrence, som indebærer at de neuroner, der først når at danne funktionelle synapser i hjernen, kommer til at besætte de ledige pladser, mens resten lige så stille elimineres. En vigtig forskel mellem nervevæv og kroppens øvrige væv er nervecellernes specialisering for langdistance kommunikation. Hvor f.eks. dannelsen af håndens anatomi styres af lokale celle til celle kommunikationsprocesser, så er anlæggelsen af hjernen og nervesystemet i høj grad influeret af signaler, der kommer langvejs fra, herunder bl. a. fra andre dele af den embryonale - og til dels også post-natale - hjerne. Netop fordi celler, der befinder sig langt fra hinanden i hjernen, dog kan indvirke på hinanden, bliver den lokale differentiationsproces overlejret af en ikke-lokal udviklingslogik. Den komplekse vekselvirkning mellem de lokale og de globale indflydelser er årsagen til, at der i hjernen kan produceres langt mere forskelligartethed, og at der derfor etableres et langt større potentiale for funktionel differentiering, end man ser det i noget andet organsystem: En konsekvens af disse mekanismer er også, at hjernen i egentligste forstand "samler sig selv". Og denne genetiske ubestemthed er processens styrke. Synaptisk konkurrence betyder, at et embryonalt vævs andel af neuronale forbindelser til hjernen alene af geometriske grunde vil komme til at afspejle vævets størrelse, og dette gælder såvel de perifere væv som hjernens egne væv. "Blandt 7

8 konkurrerende strukturer, vil de strukturer, der sender det største antal axoner til et bestemt målområde, tendere imod at styre aktivitetsmønstrene i det målområde mere effektivt" skriver Deacon (s. 207). Man kan således opfatte de enkelte vævs anstrengelser for at finde neuralt fodfæste i hjernen som en slags rekrutteringsaktivitet, og det, Deacon kalder displacement, består nu netop i, at de relative forøgelser af visse neuron-populationer tendentielt vil resultere i en mere effektiv rekruttering af både de afferente (udadgående) og efferente (indadgående) forbindelser i konkurrencen om de synaptiske pladser. Når denne relativt simple mekanisme kan forårsage så dramatiske forandringer, som dem vi finder i menneskets cerebrale udvikling, skyldes det imidlertid også et andet overraskende forhold, som vi kort må se på, nemlig menneskets i en vis forstand alt for lille krop. Man kan nemlig argumentere for, at mennesket - næsten som visse dværge - har et ganske normalt, men derfor relativt set alt for stort hoved, som kroppens udvikling så at sige ikke har kunnet følge op. Mennesket har altså ikke udviklet nogen ekstraordinær stor hjerne, snarere er det kroppens vækstrate, der er blevet formindsket. Dette betyder, at et voksent menneske egentlig, dvs. hvis det skulle ligne andre primater, burde veje små 500 kg. Og konsekvenserne af dette forhold er bemærkelsesværdige. For det betyder, at en lang række væv har været for svagt repræsenteret i den synaptiske konkurrence, og derfor ikke har formået at rekruttere tilstrækkeligt med forbindelser til de respektive hjernecentre, så at de dele af hjernen, som ellers normalt betjener disse kropsdele, har mistet andele i hjernens samlede pulje af synapsepladser. Dette indebærer ikke nødvendigvis noget tab i effektiviteten af den cerebrale kontrol med de perifere organer, muskler og andet væv eller med sansapparatets organer. Hvis f.eks. retina havde haft en overflade, der svarer til en kropsvægt på 500 kg, så ville dette ganske vist have krævet, at den visuelle cortex for at bevare sin kontrolfunktion intakt, måtte have bevaret en væsentlig større andel af de til rådighed stående hjerneceller, men som det er, levner den relative formindskelse af den visuelle cortex rigeligt plads til den tilsvarende formindskede retina. Hjernens overdimensionering har imidlertid en anden meget afgørende konsekvens. For på grund af 'displacement effekten' betyder overdimensioneringen, at nerveenderne fra den præfrontale cortex, der hos mennesket er forøget 300%, alene 8

9 qua deres antal får en kompetitiv fordel, som sætter dem i stand til at vinde indpas alle vegne i hjernen. Af denne grund etableres der via den præfrontale cortex et netværk af relationer, der rækker ud til alle dele af hjernen og kroppen. Og det er dette netværk af relationer, som giver mennesket et enestående associativt talent, der kan trænge indeksikaliteten i baggrunden, og som derved udgør den neurobiologiske basis for menneskebarnets overraskende evne til at foretage springet fra indeksikal til symbolsk referenc - en evne chimpanseunger kun kan nå gennem uhyre mægder af træning. Sproget besætter hjernen De klassiske teorier har stillet vognen foran hesten, siger Deacon, de har prøvet at forklare sprogets fremkomst ud fra den tilvækst i hjernerumfanget, der er foregået i hominidernes udviklingslinie, idet de har forbundet denne tilvækst med en antagelse om stigende generel evne til informationsbehandling. Deacon foreslår nu den modsatte bevægelse. Han ser den begyndende evne til symbolsk reference som den enkeltfaktor, der mere end noget andet har moduleret det selektionspres, som har karakteriseret den humane evolution, og som må have præmieret individer med en hjernearkitektur, der nærmede sig den nuværende menneskehjernes karakteristiske struktur. Det er altså ifølge Deacon sprogligheden der forklarer hjernevækstens egenart snarere end det er hjernevæksten, der forklarer sproget. Det er afgørende for en vurdering af Deacons forslag, at man gør sig klart, at heller ikke nutidsmennesker fødes med evnen til symbolsk tegnbehandling. Det lille barn er nok - i modsætning til de 'præ-maladapterede' aber - mentalt set gearet til at tilegne sig kunsten, men det forbliver dog en hård opgave, som barnet er mindst to år om at beherske i noget større omfang. Sammenlignet med den situation vore fjerne forfædre, der første gang forsøgte sig i kunsten, må have befundet sig i, er nutidens børn ovenikøbet privilegerede i kraft af, at de fødes ind i et miljø, hvor sproget allerede fra begyndelsen spiller en central rolle. Datidens børn, havde ikke alene det handikap, at deres hjerner var mere abeagtige end menneskeagtige, men de måtte også selv, altså uden hjælp fra voksne - opfinde det symbolske kunststykke. Hvordan har de dog kunnet det? Deacon foreslår selv, at evnen til symbolsk kommunikation oprindeligt opstod som en løsning på de tidlige hominidsamfunds behov for at etablere et forpligtende 9

10 socialt samarbejde, der i den sidste ende ville indebære indstiftelsen af ægteskabsagtige institutioner. Behovet for sådanne institutioner stammer ifølge gængse teorier fra den kønslige uligevægt, som skyldes et tæt gruppeliv, hvor hannernes engagement i yngelplejen står i modsætning til deres principielle uvidenhed om eget faderskab til afkommet. Hvis hunnerne skal føde storhovedede børn er yngelplejen nødvendigvis så krævende, at begge køns deltagelse er nødvendig. De socialt instituerede ægteskabsrelationer tænkes at kunne have løst dette problem ved at etablere en rituel befæstelse af afkommets faderskab. Den nøgne indeksikale tænkning ville imidlertid aldrig kunne understøtte sådanne institutioner, hævder Deacon, mens selv en begrænset evne for symbolsk forståelse ville være tilstrækkelig I mine øjne er dette forslag nok det mindst overbevisende element i Deacons elegante teori. En smule amerikansk vil jeg sige. Personligt har jeg en forkærlighed for at tænke udviklingen ind i barnehøjde. Det er immervæk hos børnene, sprogevnen først må være opstået, og børns leg er roden til det meste af, hvad der foregår i voksne menneskers sociale liv. Måske er den symbolske reference oprindeligt opstået som børnelege, og lidt efter lidt er bemestringen af disse leg gået hen og blevet alvor i spillet om succes på andre af livets område herunder forplantningen. Om det nu har været for sjov, eller fordi det faktisk har tjent populationen til fordel, så er tricket med symbolsk reference i alt fald i alt fald endt med at blive bygget ind i det sociale netværk på en måde, der har stabiliseret den. Hovedideen kan nu sammenfattes meget simpelt: Menneskehjernens arkitektur kom lidt efter lidt til at afspejle sproget på samme måde som fuglevingen afspejler flyvningens aerodynamik. Ved på denne måde at sætte opfindelsen af evnen til at jonglere med symboler som en forudsætning for den videre hjerneudvikling, snarere end omvendt, erhverver Deacon et stærkt argument mod den Chomskyske begrundelse for en medfødt dybdegrammatik. Grammatikkens store problem ifølge Chomsky-skolen, dens manglende lærbarhed, kunne nemlig tænkes at være overvundet på en helt anden måde. For ligesom hjernen må have gennemløbet en langsom evolutionær forandring, så må også sproget have gennemgået en evolution. I begyndelsen må sproget have være primitivt, men lidt efter lidt har den sociale brug af det resulteret i enklere og effektivere mønstre, af en art som alle kunne lære. Pointen er nu, at mens biologisk udvikling af selv de simpleste forandringer kræver talrige generationer og derfor er umådelig langsom, så kan sproget udvikle sig anderledes hurtigt. Sprogforskere kan 10

11 bekræfte, at sprog på få tusind år kan blive forandret til uigenkendelighed. På den baggrund kan Chomsky's problem løses på følgende elegante måde: "Børns hjerner behøver ikke at rumme medfødte sprogstrukturer, hvis sproget i sig rummer børns foretrukne måder at tænke på." (s. 109). Deacons scenarie udpeger den oplagte mulighed, at sproget gradvist ændrede sig, på en sådan måde, at dets grammatik kom til at korrrespondere optimalt med, hvad børn umiddelbart ville gætte sig til. Da de menneskelige hjerner er så uhyre langsomme i deres forandringsproces, skete der i stedet det, at sproget tilpassede sig barnets hjerne, og først i anden omgang var det så hjernen, der tilpassede sig sproget. Det er da en teori, der vil noget. Referencer: Deacon, Terrence (1997). The Symbolic Species. New York, Norton. Hoffmeyer, Jesper (2005). Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv. København, Ries Forlag. Seyfarth, R.M. and D.L. Cheney (1992). "Meaning and mind in monkeys." Scientific American 267:

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE Visse aber reagerer neurologisk ens, uanset om de selv udfører en bestemt handling, eller om de ser andre gøre det. Kan opdagelsen af et sådant spejlsystem

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Startskuddet har lydt. Du sidder med en opgave eller et problem, som skal løses. Jagten på den gode idé er gået ind. Nogle dage falder det let. Idéerne vælter

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet?

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning The neuroleader Laurie Ellington

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Festtaler, farvekonsulent eller innovationsleder?

Festtaler, farvekonsulent eller innovationsleder? Festtaler, farvekonsulent eller innovationsleder? Innovationsledelse når der kræves ro, regler og renlighed! Anders Seneca Dall asd@aarhus.dk Selv en skildpadde kan stikke af! Innovation betyder god ledelse.

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere