8. Uddybende projektbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. Uddybende projektbeskrivelse"

Transkript

1 8. Uddybende projektbeskrivelse A. Uddybende beskrivelse af projektets hovedaktiviteter (se hjælpetekst): Indhold Højskolekurset har fokus på at motivere og afklare den unge forhold til uddannelse og erhverv. Der er fokus mod den unges beskæftigelsesmuligheder i regionen. Der skal udvikles et nyt kursustilbud på de deltagende højskoler. Der skal udvikles et nyt linjefag, der kombineres med et traditionelt langt højskoleophold på mellem 18 og 22 uger. Linjefaget skal være på ca timer om ugen, hvor de unge afklares i forhold til en vifte af job- og uddannelsesmuligheder indenfor et konkret uddannelses- og erhvervsområde, der er efterspørgsel på i regionen. Hertil suppleres der efter individuelt behov med andre fag, der vil styrke den unges muligheder for at gennemføre uddannelse og opnå beskæftigelse efterfølgende. Udover de almindelige højskolefag, der tilbydes på de medvirkende højskoler, er der mulighed for dansk, matematik, ordblindeundervisning, teambuilding, kommunikation, samfundsfag etc. Linjefaget skal have elever på hver linje pr. semester. Linjefagene er: Turisme Bygge- og anlæg Sundhedsfag De unge på projektet deltager på lige fod med højskolens øvrige elever og profiterer derfor af at færdes i et miljø sammen med andre unge døgnet rundt. Projekteleverne kan spejle sig i og vejledes igennem samværet med de andre elever, som typisk har afsluttede ungdomsuddannelser bag sig. Linjefaget har hele tiden et erhvervsrettet / videre uddannelsesperspektiv og suppleres med gruppevejledning for at understøtte de unges fremskridt; AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 11

2 Vejledningen bygger på modellen WATCH, et akronym for What Alternatives? Thinking - Coping - Hoping, der udviklet på Island af tre vejledere og undervisere med rødder i universitetsverdenen, stærkt inspireret af Norman E. Amundson. På baggrund af konkrete erfaringer med programmet, der bruges på mange forskellige niveauer af uddannelsesinstitutioner på Island, i Sverige, Irland og Slovakiet, har de præsenteret deres arbejde på adskillige seminarer og konferencer i Europa og Canada. Derudover træner Anna Sigurðarddóttir, Björg Birgisdóttir og Sigríður Hulda Jónsdóttir vejledere i gruppevejledning. Fundamentet for hele WATCH-programmet er, at den unge via gruppevejledning oplever ikke at være den eneste i hele verden, der tumler med problemer, og gennem synergierfaringer således at indgyde håb for fremtiden og styrke den unges mestringsevner. Grundforudsætningen for dette er, at vejlederen tager ansvaret på sig som den anerkendende facilitator, der møder de unge med tydelig empati med fokus på deres vækstpunkter - og ikke mindst hjælper dem med at sætte realistiske mål. Under forløbet vil der blive undervist i følgende elementer - Målsætning - lav din målsætning, gå efter den - hvordan laver man målsætning Vaner i forhold til arbejde / studie - hvordan kan man ved adfærdsændring opnå nye resultater Bekymringer - hvordan takler man bekymringer, således at de ikke står hindrende i vejen for nye resultater Livsstil - hvordan sikrer man gennem sin livsstil, at man er parat til arbejdsmarkedet, studielivet Netværk - hvordan opbygger, styrker og vedligeholder man et netværk Egne styrker og svagheder - hvordan kan man arbejder med dette. Internettet muligheder og faldgruber - viden om informations søgen At træffe valg - hvad er nødvendig viden - need to know - nice to know - før der træffes valg Selvværd og betydningen af at være autentisk i sin tilgang til arbejdsliv / studieliv Fremtiden - planer og muligheder, herunder brancekendskab til de valgte områder. På linjefaget opbygger de unge viden om et erhvervsområde i vækst med gode jobmuligheder og til viften af uddannelsesmuligheder indenfor erhvervsområdet lige fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelsesmuligheder. På linjefaget kunne de unge fx opbygge og drive en fiktiv virksomhed indenfor erhvervsområdet og undervejs indhente relevant viden hos de lokale virksomheder og uddannelses-institutioner. Der vil også være mulighed for at indarbejde praktikophold hos områdets virksomheder. Et ugeskema for en konkret ung vil f.eks. komme til at så således ud : AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 12

3 Mandag, onsdag og fredag : Højskolens hovedfag ( idræts / kreative ) med sigte på at eleven udnytter effekten af det at være på højskole ( beskrevet tidligere ) Tirsdag og torsdag : det valgte linjefag, hvor der er tale om udbygning af viden og kompetencer inden for det valgte område Under kurset præsenteres 3 typer af forløb, der alle har til formål at klaregøre den unge til enten at arbejde i branchen og derigennem efteruddanne sig eller at blive parat til at starte på grundeller videreuddannelse inden for branchen. Der fokuseres følgende forløb : Turisme Bygge/ anlæg Sundhedsfag : Indholdsbeskrivelse ; Linjefaget Turisme : Specielt i Nordjylland spiller turismen og muligheden for at forlænge turistsæsonen en væsentlig rolle i egensudviklingen. der vil være tale om Branchespecifikke forløb- viden om attraktioner, transport, hoteller, campingpladser, udlejninger m.v. særligt rettet mod vestkysten fra Blokhus til Skagen og østkuýsten fra Skagen til Hals. Tematiske forløb- service i turistbrancen, frontdiskbetjening ( påfeks,. campingpladser, supermarkeder ) aktivitetsmedarbejder (leg og læring ) Undervisningen forgår dels i klasselokalet og i væsentligt omfang i praktikforløb hos områdets udbydere inden for branchen. Al undervisning hos praktikværter følges nøje af skolen og bearbejdes med henblik på læring og forståelse for området. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 13

4 Undervisningen på turisme suppleres med tilbud om FVU, ordblindeundervsining, matematik og engelsk efter deltagenes behov. Mål for en elev på turismeholdet er at eleven bliver vidende om mulighederne inden for branchen, at eleven skaber sig et netværk i branchen, at eleven umiddelbart og med nødvendig kunnen kan indgå i sæsonbestemte job inden for branchen, at eleven bliver afklaret om turismebrancen er den rigtige for eleven. Linjefaget sundhed. Målet med linjefaget er, at de unge finder det rigtige match mellem egne kompetencer og det der efterspørges i sundhedsbranchen. De unge skal kunne navigere i et erhvervsområde der spænder vidt fra servicefunktioner til videnstunge erhverv. I dette linjefag skal elevernes kompetenceprofil i forhold til erhvervet afklares og er skal arbejdes med de forudsætninger den enkelte har. Derfor er der en hel del klasseundervisning der introducerer centrale begreber som anatomi, fysiologi, biokemi mm. Desuden arbejdes der med pædagogik og kommunikation. I faget indarbejdes der praksisforløb der skal tjene til, at de unge finder den rette indgang til området. Det forventes, at der i en del tilfælde vil blive tale om, at de unge skal opkvalificeres for evt. at kunne vælge en gymnasial tilgang. Derfor skal der samarbejdes med f.eks. VUC om dette. Der kan også etableres et samarbejde omkring det store antal unge med SOSU- indgangsår som ikke kommer videre fordi der er for få pladser i forholdet til dem der formelt er kvalificerede. I dette projekt undervises de, således at de kan dreje deres uddannelse i retning af beslægtede områder der mangler arbejdskraft Linjefaget bygge og anlæg ; I bygge / anlæg linjefaget undervises i hvad der foregår på en byggeplads. Der skal arbejdes med såvel store som mindre bygnings- og reparationsarbejder. En del af linjefaget foregår som praktikforløb i l lokalområdets virksomheder, ligesom den praktiske undervisning vli blive forestået af erfarne håndværkere. Eleverne vil blive afklaret om retninger og muligheder for såvel retning, grunduddannelse og videregående uddannelse inden for bygge anlæg. Der vil på faget også bliver undervisning i arbejdsmiljø ( sikkerhed ), brandbekæmpelse, førstehjælp og matematik rettet med denne uddannelse. Eleverne vil have mulighed for at etablere deres egen forsøgs-byggeplads under forløbet under ledelse af erfarne håndværkere. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 14

5 Også her vil eleverne have mulighed for at deltage i FVU dansk, ordblindeundervisning og engelsk Målet er vækst. For at regionen kan opnå vækst er der flere komponenter der skal være på plads. Dette projekt skal bidrage til, at de menneskelige og uddannelsesmæssige ressourcer er til stede, når vækstens øvrige betingelser opstår. Det betyder, at de unge mennesker skal være i besiddelse af konkrete uddannelsesmæssige kundskaber, helst på et så højst niveau som muligt. F.eks. er det utilstrækkeligt at nøjes med en grunduddannelse inden for sundhedssektoren. Der skal opnås kundskaber så de unge opnår en reel fleksibilitet og kan begå sig der, hvor vækstbehovet er. Derfor skal de unge udfordres til at sigte så højst som muligt. Et andet aspekt af vækst er, at de unge skal kunne arbejde i teams samtidig med at de skal kunne tage ansvar. Kun ved at opnå dette, skabes de bedste betingelser for reel vækst. De skal ganske enkelt lære, at tage ansvar for sig selv og medansvar for teamet. Vi ønsker at udvikle kommende medarbejdere der er en gevinst for dem der ansætter dem. Programspecifikke output: 1. Antal deltagere B. Uddybende beskrivelse af projektets output (se hjælpetekst): Målgruppe Målgruppen for projektet er de 17½ til 25 årige, som er meget uafklarede om fremtidigt uddannelses- og jobvalg. Det uafklarede medfører, at disse unge foretager mange uddannelsesskift. De starter forfra på en ny ungdomsuddannelse mange gange for nogles vedkommende mere end 10 gange. Konsekvensen er, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og ender på kontanthjælp og det på trods af, at de ikke har udtalte faglige eller sociale problemer. Desuden vil vi inddrage de unge, der har fået en ungdomsuddannelse; men af en karakter der gør, at de ikke kan bruge den. Det kan skyldes manglende færdigheder men også flaskehalse i uddannelses- og jobmarkedet. Denne gruppe er bl.a. kendetegnet ved, at mange befinder sig i et tomrum, der ofte leder til kontanthjælp. Opgaven bliver at disse unge får nye vinkler og flere personlige og formelle kompetencer så de kan orientere sig imod uddannelse og erhverv. i projektet arbejdes med 180 deltagere over en 3 årig periode. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 15

6 Deltagerne kommer fra hele Nordjylland og visitationen foregår i et tæt samarbejde mellem projektledelsen og UU samt jobcentre i hele regionen. Projektet skal være tydeligt i forhold til at markere, at der er tale om et uddannelses- og erhvervsorienteret projekt der foregår med udgangspunkt i det dannelses- og motiveringsaspekt, som højskolerne er eksperter i. Derfor skal visitationen foretages ud fra flg. Kriterier: 1. Den unges og familiens generelle situation og evne til selv at håndtere udfordringerne: Vi ved, at mange vejledere netop mangler en finansieringsmulighed når de unge skal i gang. 2. Den unges motivation. Det er vigtigt, at den unge kan lave en troværdig handleplan, hvor projektet kan gøre fyldest. 3. En hurtig indsats. Det er vigtigt, at netop disse unge ikke oplever for mange nederlag. Derfor skal vi kunne fange de unge i en målrettet proces så de undgår at flakke rundt mellem forskellige uddannelser, blot for at opnå SU eller fordi de ikke magter at fastholde deres valg. Hele visitationen skal foregå ved møder mellem projektet og den unge således at forventningsafstemningen er på plads. Den kritiske antagelse er at deltagerantallet p.g.a. deltagernes mulighed for selvforsørgelse samt manglende henvisninger fra de involverede partnere ( Kommuner, UU m.v. ) C. Uddybende beskrivelse af projektets effekter (se hjælpetekst): Effekten er at de involverede deltager kommer i job / uddannelse i forhold til de i regionen konstaterede behov inden for områderne : Sundhed, bygge- anlæg og turisme En del af projektet er også at sikre en forøgelse af de unges mobilitet. Der er p.t. stor efterspørgsel efter arbejdskraft i Norge indenfor blandt andet de erhverv, som er beskrevet i linjefagene. Med fokus på mobilitet vil de unge blive introduceret til norsk kultur, arbejde, geografi, sprog etc. gennem blandt andet undervisning og studiebesøg. Der bliver endvidere mulighed for at de unge på studiebesøget får praktik i Norge. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 16

7 Effekter og output samt kritiske antagelser Det er vigtigt at sikre, at dette projekt ikke baserer sig på de resultater som er evidente i bl.a. Lange rapporten. Der skal derimod bygges videre på de positive tendenser vi allerede nu identificerer. I projektet ønsker vi at formulere konkrete projektmål og vi ønsker at indføre en didaktisk model, der i høj grad operer med tilpasning af pædagogikken. 1.Deltagerne Projektets mål: Deltagerne opnår faglige kompetencer Deltagerne opnår dannelsesmæssige aspekter Deltagerne opnår målrettethed i forhold til uddannelse og erhverv Metode. Ved start: Deltagerne screenes via spørgeskema og kvalitativ samtale. Der opstilles personlige og erhvervsrettede målsætninger Effektmål 1 ca. efter 1 måned Deltagerne forholder sig sammen med vejleder til opnåelse og reformulering. Der laves en konkret handleplan Effektmål 2 ca. efter tre måneder En fælles vurdering af kompetencer, dannelse og perspektiver. En skærpelse af handleplanen Effektmål 3 Ved afslutningen af forløbet AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 17

8 En samlet vurdering af deltagernes parathed til at fortsætte i uddannelse. Output Deltagerne er parate til at gå i erhverv eller i uddannelse. Deres handleplan er konkret og målrettet. Kritisk antagelse: 1. Nogle deltagere opnår ikke det flow i udviklingen som forventes: - Højskolerne er særdeles erfarne i at tilpasse sig deltagernes niveau. Det bør afspejles i arbejdet med reformuleringen af mål og planer samt en konkret pædagogisk indsats. 2. De deltagende skoler og virksomheder. Projektmål a. Der opnås ekspert-erfaringer på området Effektmål 1: Udfordringer og vanskeligheder kan beskrives og der kan etableres handlemuligheder Effektmål 2: Skolerne kan formulere En sammenhængende pædagogisk strategi for et succesfuldt forløb for denne udsatte gruppe Output Viden der deles med andre højskoler, jobcentre, UU-vejleder samt virksomheder. Der arbejdes på at formulere et skrift og en konference. Projektmål B. Praktikvirksomheder opnår erfaringer og viden. Effektmål: Via vidensdeling og dialogmøder oparbejdes pædagogisk viden og refleksion, især hos mindre virksomheder AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 18

9 Output Et rummeligt uddannelses- og arbejdsmarked. Kritisk antagelse: 1. Det er vanskeligt at holde fast i så mange aktøres erfaringer. Derfor påhviler det projektleder og evaluator, at udvikle metoder og analyseformer der sikrer denne vidensdeling 3. UU- vejledningen og Jobcentre. Projektmål: Kendskab til muligheden for at anvende projektet Effektmål: Der opstår større fornemmelse for mulighederne. Dette gøres via dialogmøder. En klar fornemmelse for hvilke unge der har glæde af dette tilbud. Output Endnu en ordning på vejledernes palet. En ordning der skaber resultater for de rigtige henviste. 4. Regionen Projektmål 1: Behov for fleksibilitet og mobilitet Effektmål Projektet oppebærer viden om strukturen i regionen og denne viden formidles til deltagere og samarbejdspartnere på skrift og igennem dialog. Output AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 19

10 Mobile unge, der vælger uddannelse og job i stor overensstemmelse med de behov der er i regionen. Projektmål 2: Uddannelsesløft Effektmål: Deltagerne opnår de formelle og reelle kvalifikationer der er behov for i bestræbelserne på at sikre kvalificering. Output: Unge der matcher regionens behov. NB. Effekt og output vedhæftes også i skematisk form. D. Uddybende beskrivelse af projektets aktører (se hjælpetekst): -Højskolen kan noget andet- Højskolesamværets historie Det hævdes ofte, at de almindelige samværsformer er under forandring. Både det, vi er sammen om, og måden, hvorpå vi er sammen. Samværs formerne er ikke længere så stærkt betinget af hverken geografi, sociale forhold eller traditioner, og den enkelte har mulighed for at engagere sig på tværs af flere mulige fællesskaber, alt afhængigt af interesser. Når samværet er centralt for forståelsen af højskolernes bidrag til sam fundet, hænger det i første omgang sammen med, at kostskoleformen gennem hele skoleformens historie har sat nogle særlige rammer for den måde, hvorpå elever og lærere sammen deltog i læreprocesser. I højskoleudvalgets betænkning fra hedder det: For det første skal skolen være en kostskole, der kan danne ramme om et nært samliv mellem forstander, lærere, elever og hvem der i øvrigt er ansat på skolen. Således har det nære samliv været anset som en central og prioriteret del af højskolernes virksomhed. Højskolerne har fra første færd tilstræbt at forme et samliv præget af fællesskab. Oprindeligt har dette liv været præget af samme jævnhed, som det miljø eleverne kom fra AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 20

11 og skulle til bage til. Man sov i dobbeltsenge og delte værelser med 6-10 andre. Man spiste omkring et fælles spisebord og langede til samme grødfad. Vi skal dog helt frem til 1993, før ordet samvær for første gang optræder i lovtekstens formålsformulering. Samvær og undervisning blev herfra ligestillet som fundament for højskolernes virke. Af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens bemærkninger fremgår: Et højskoleophold er mere end undervisning. Det understreges af samvær i overensstemmelse med skolernes tradition for kostskoleophold. Tilføjelsen af samværsdimensionen opleves som en selvfølgelig bekræftelse af kostskoleformens betydning, og det fremhæves da også i den skriftlige fremsættelse af lovforslaget, at skolemiljø og samhørigheden blandt elever er særligt prioriteret her. For enhver skoleform er det væsentligt, at der er et skolemiljø, og at eleverne føler samhørighed på et hold. Det gælder ikke mindst frie kostskoler, hvor kurset er mere end undervisning. ( Pub: Samværets betydning på højskolen - vedlagt som bilag ) Højskolens undervisning er undervisning af bred almen karakter og specificeres i højskolenlovensbemærkningerne som en undervisning, der har "perspektiver af filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter, hvori der indgår et menneske-, samfunds- eller natursyn". Højskolekursers almendannende sigte ligger implicit i skoleformens hovedsigte: At tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Følgende afsnit bygger på erfaringer fra et tidligere højskoleprojekt, -Kombinationsprojektethvor DPU v/ forskerne Peter Koudahl og Pia Cort har evalueret projektet som en følgeevaluering og udarbejdet 7 notater, der har fokus på forskellige aspekter i projektet, blandt andet elevernes udbytte af et højskoleophold og højskolens læringsrum.notaterne kan læses på Afsnittet har til formål at vise, hvordan højskolernes læringsrum fungerer og virker på de unge og således vise, at højskolerne gennem deres læringsrum og pædagogik kan give de unge troen på egne evner og motivere dem til uddannelse. I notat nr. 7 sammenfatter evaluator højskolens læringsrum på følgende måde: Evalueringen har vist, at højskolens læringsmiljø tilgodeser en række behov hos de unge: - Anerkendelse - Tryghed (faste strukturer og rutiner) AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 21

12 - Autonomi - Kompetence - Fællesskab - Sundogregelmæssigkost Højskolens læringsmiljø udgør også et frirum for de unge, idet det adskiller sig fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne ved, at der ikke er eksamen, og der ikke er kontinuerlige krav om at skulle præstere. Krav, som de unge oplever, er sat af omverden og ikke af dem selv. Til gengæld er der masser af muligheder for at udvikle sig og afprøve sig selv i trygge rammer. Det paradoksale er, at de unge i dette læringsmiljø i højere grad bliver i stand til at præstere: de får modet til at optræde, at træde frem for mange mennesker, et mod som mange af dem ikke har haft før. De er med til at arrangere og organisere aktiviteter på højskolen. De overskrider egne grænser i idræt og naturliv osv. De unge oplever, at der er en tryghed i læringsrummet tryghed til at dumme sig og prøve tingene af. Hermed bidrager højskoleopholdet til overskridende læring (Illeris, 1997), hvor de unge flytter grænserne for, hvad de selv tror, de kan, og hvilke ressourcer de har. Fællesskab spiller en stor rolle i forhold til projektets succes. Gennem højskolens fællesskab lærer de unge at tage ansvar, at håndtere konflikter samt at bidrage til fællesskabet og dets aktiviteter. På højskolen får den unge en mulighed for at prøve sig selv af i samspil med de andre elever og i samspil med voksne, som behandler dem som voksne. I fællesskabet kan de unge spejle sig i andre unge og udveksle erfaringer om det at vælge og om at føle sig presset i uddannelsesvalget. Dermed er nogle af de problemer, som den unge slås med, ikke længere individuelle, men fælles og bæres i fællesskab, hvilket letter presset. Højskolerne er kendetegnet ved en anerkendende pædagogik, hvor vejledere og lærere møder de unge, hvor de er,og som de er. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke stilles krav. Der bliver stillet krav, og de unge er klar over, at hvis de ikke overholder de regler, som der er på højskolen, så er der en risiko for, at de bliver sendt hjem. Højskolen kan skabe plads til mangfoldighed på tværs af alder, køn, etnicitet, sociale, økonomiske og kulturelle forskelle. Højskolerummet er rummeligt.(pia Cort, notat 7 side 18 19) Videre skriver Pia Cort om højskolens evne til at motivere de unge En væsentlig faktor for at unge bevæger sig videre i en ungdomsuddannelse er motivation. I evalueringen har vi sat fokus på motivation og hvordan højskolen som læringsrum er med til at motivere elever i Kombinationsprojektet til læring og til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. I forskningsnotat 6 anlagde vi et motivationsteoretisk perspektiv på højskolens læringsrum og kunne konkludere, at højskolens læringsrum i mange henseender konstituerer et optimalt læringsmiljø, da det tilgodeser elevernes psykologiske behov for autonomi, kompetence og socialt tilhørsforhold.(pia Cort, notat 7 side 20)- AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 22

13 Til at understøtte dette, har vi inddraget elevernes egne fortællinger, som er fremkommet ved at evaluator har interviewet en række elever. Interviewene kan læses i sin helhed i notat 3,der fokuserer på "Højskolen, vejledning og overgange - fra et elevperspektiv- -Samtlige unge taler om, at højskolen på mange områder adskiller sig positivt fra de skolesystemer, de allerede har stiftet bekendtskab med. De beskriver det andet med ord som større frihed, et godt fællesskab, et nærvær, en oprigtig interesse for hinanden samt en evne fra højskolemiljøet til at skabe motivation for den enkelte til selv at ønske at stå op om morgenen og i øvrigt deltage i livet på højskolen. De unge begriber eller griber således ned i højskolens kærneværdier og anerkender det, som Grundtvig kaldte for hjertesproget, hvor det handler om følelsesmæssigt at bygge bro imellem den fælles historie og den personlige identitet (Ehlers, 1997, s. 10). På den ene side handler det om at indgå i et fællesskab og være ansvarlig overfor dette fællesskab, og på den anden side handler detom personlig udvikling, hvor evnen til at håndtere egen frihed i forhold til sig selv og fællesskabet udvikles: Maj (19): Det er et meget frit sted, og man kan få lov til at gøre mere eller mindre, hvad der passer én. Selvfølgelig indenfor nogle regler. Michael (20): Frihed under ansvar. Claus (20): Altså, fordi jeg aldrig er blevet helt færdig, er der meget pres på hjemmefronten. Det er godt at komme herop, for så kommer du væk hjemmefra. Det er frihed under ansvar. Du skal selv møde op til undervisningen og have lysten til at lære. Selv vaske tøj. Ja, frihed under ansvar. Et andet centralt element i højskolernes anderledeshed er undervisningen og lærernes tilgang til såvel fag som de unge: AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 23

14 Claus (20): Undervisningen er helt anderledes også. Det er en helt anderledes atmosfære. På en folkeskole får man kun kontakt med lærerne i forbindelse med undervisningen. Her ser man dem hele tiden. Man kan snakke med dem om alt. Hvis man har problemer, kan man bare spørge. Maj (19): Ja, de [lærerne] giver sig 100 % og oppe i musik, begge vores musiklærere, de står og spiller med, når vi andre står og spiller. De går helt amok nogle gange. Derudover spiller lysten til at lære en væsentlig rolle: de har selv valgt fagene, og i mange tilfælde er højskolen valgt på baggrund af deres udbudte fag. Maj (18): Man har lyst til at lære, fordi man beskæftiger sig med noget, man er interesseret i. Tine (18): Ja, det tror jeg. Og så er det bare fedt, at man selv kan vælge de fag, man gerne vil have. Det påvirker meget, at man også godt gider stå op om morgenen. Frederik (18): Vi lærer jo også en hel del ting, men du tænker ikke på det som, atnu skal jeg i skole. Du tænker på det som,hey, nu skal jeg i skole om morgenen. Det synes jeg, det er helt vildt fedt. De unge peger desuden på fraværet af eksaminer som et positivt træk ved højskolen. Et af de aspekter, der gør højskolerne forskellige fra andre skoler, er, at der i fagene på en højskole ikke gives karakterer samt at forløbet ikke slutter med en eksamen. Dette fremhæves af eleverne som havende en positiv effekt på deres motivation Kristian (25): Frihed. Der er heller ikke den der nervøsitet med, at man skal op til prøver. Claus (20): Vi har jo ikke brug for karakterer. Med den undervisning kan vi jo selv se resultaterne af det, og om det virker eller ikke virker, om vi skal stramme op eller ikke stramme op. Det her er jo ikke et tvunget sted sådan set. Vi er her, fordi vi har lyst til at lære noget mere. Maj (18): Vi kan slappe af med det og gå i dybden med det, fordi, det har man lyst til. Vi skal ikke tænke på, at der i sidste ende er nogen, der skal bedømme dig for det, som du har lavet. De unge er med andre ord motiverede for undervisningen, og deres udsagn leder i høj grad tankerne hen på Grundtvigs ord om, hvad man lærer for en eksamens og et levebrøds skyld, det skynder man sig naturligvis at glemme, men hvad man lærer, fordi man har lyst dertil, det glemmer man i grunden aldrig. Således giver eleverne udtryk for, at det er lysten, som driver værket, og at de tager ansvaret for deres egen læring. De skal på den ene side kun leve op til deres egne forventninger til deres kompetenceudvikling, men føler sig på den anden side forpligtede i forhold til det fællesskab, som de indgår i: Claus (20): og det er også fedt, fordi i musik, nu ved jeg ikke med de andre fag, men i hvert fald i musik der lægger vores lærere også vægt på, atnu har vi en aftale, og så er aftalen der. Det AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 24

15 hjælper en god del for os andre, som måske er lidt for flinke til at gå hen til de elever, der lige kommer tre kvarter for sent. Hvor vi sådan lidt: skal vi gå hen og bare skælde dem ud? Eller skal vi ikke? Og så går lærerne hen og siger, vi startede halv, og det gør vi også i morgen. Der er vi her alle sammen. Dette spænd mellem det individuelle og det kollektive synes de unge forpligter på en anden og mere motiverende måde end hvis målkravene er fastsatte udefra. Højskolens rummelighed i forhold til det ordinære skolesystem sammenfattes af Claus, som peger på undervisningen, lærerne og ikke mindst lærernes engagement som centrale elementer i et læringsrum, der kan puffe i den rigtige retning for unge, der på mange måder har haft det svært i folkeskolen: Claus (20) :Hvis du har problemer med f.eks. normalskoler, altså du er blevet skoletræt, og du ikke rigtig ved, hvad du så skal videre... for de fleste uddannelser har jo noget med skoler at gøre, så er det helt klart at komme herop vil være en god ide, fordi på en måde er det jo en skole, men på en måde ikke. Fordi undervisningen er simpelthen så anderledes og så mere fri, at du... de problemer du nu har, de bliver løst angående skoleting, hvis du har problemer med f.eks. matematik eller at være mere åben i timer. Så er det klart, at du bliver hjulpet heroppe, for du får lov til at være så meget fri. Og lærerne er jo ikke sådan nogle, som bare står sådan ba-ba-ba-ba, så skal I lave det, det, det, og det og så holder han kæft resten af timen. Lærerne er på. I hvert fald i de fag, som jeg nu har haft. Bare hele tiden. Du får stort set ikke lov til bare at sidde alene. De unges udtalelser stemmer godt overens med Finn Thorbjørn Hansens rapport om den eksistentielle dimension i højskolernes uddannelses- og erhvervsvejledning. Han peger på faktorer som tid, ro, engagement, tryghed og nærvær (Hansen, 2008). Højskolen kan således for denne gruppe af unge betyde et brud med deres hidtidige syn på skole og uddannelse og motivere til videre uddannelse, hvilket de unge også gav udtryk for. Hvis vi således lader de unges udsagn stå uimodsagt og lade højskolernes læringsrum vokse ind i himlen, bliver et centralt spørgsmål, hvordan flere uafklarede unge kan sikres muligheden for et højskoleophold? De i nærværende projekt deltagende højskoler har begge være involveret i projektet og evalueringen af dette. Samarbejdspartnere i projektet er ( ikke økonomiske ) : alle jobcentre i Nordjylland, alle UUvejledninger i Nordjylland, erhvervsskolerne i Nordjylland, andre ungdomsuddannelser fex, VUC, gymasiet, UCN, det lokale erhvervsliv, primært i Brønderslev og Hjørring kommune, da projektets undervisning er forankret der. Der indrages eksterne konsulenter til evidensbaseret udvikling og evaluering ( bl.a. Foreningen af danske folkehøjskolers konsulenter ) AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 25

16 Der er ikke økonomiske partnere i projektet, idet konferencer m.v. afholdes af projektets hoevdaktører. E. En sammenfattende, kort og udtømmende beskrivelse af projektet (se hjælpetekst): Højskolen som genvej til uddannelse og erhverv i hele region Nordjylland. En ny chance til unge, der skal hjælpes ind i uddannelsessystemet Vrå Højskole og Nordjyllands Idrætshøjskole vil med et nyt nordjysk projekt starte en alternativ ungdomsuddannelse, der griber unge, der i dag er på vej ud af skolen eller helt har droppet uddannelse. Projektet skal løbe over en treårig periode i tæt samarbejde med regionens erhvervsliv og hele vejledningssystemet med tre hovedlinjer: Turisme, Bygge- og anlæg og Sundhed. Ideen er, at hjælpe op til 180 unge over en treårig periode. Unge, der ikke er kommet helskindet ud af den almindelige skolegang, og både mangler kundskaber, men også mangler en idé om, hvor deres liv er på vej hen. De unge inviteres til at deltage i et højskoleforløb der har alle højskolens dannelsesmæssige kvaliteter men samtidig fokuserer de på et linjefag, der er tilrettelagt med henblik på at opfylde projektets egentlige formål, vækst gennem uddannelse. Resultaterne forankres i regionen via et udbygget samarbejde med erhvervsliv og vejledningssytemet således at projketet efter de tre år er bæredygtigt i sig selv. En kort pixie-udgave af projektet er vedhæftet som bilag. F. Uddybende om projektets additionalitet (se hjælpetekst): Det additionelle i projektet. 1. Unge kan få en blanding af traditionel højskole med dens dannelse og sociale kompetence samt en linje der fokuserer på erhvervsområder med vækstpotentiale. 2. Målgruppen er forholdsvis bred grundet de to skolers forskellighed. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 26

17 Der kan visiteres unge, der ellers ofte vil rotere i forskellige andre sammenhænge med stor risiko for at ende på kontanthjælp og med kostbare skader(kommunernes vurdering). 3. Højskolerne kan skabe rammer, hvor traditionelt ressourcesvage elever bliver ressourcestærke. Højskolens pædagogik og samvær betyder ro til udvikling. 4. Som kostelever flyttes elever fra de rammer der ofte er en del af deres problemer. 5. Der skabes netværk og dermed motivation for læring, - og mobilitet. 6. Vigtigt, at der skabes et regionalt netværk hvor højskolernes tilbud om dannelse og erhvervsrettethed bliver endnu et redskab i ungeindsatsen. 7. Et dokumenteret forløb kan danne eksempel for andre regioner og andre højskoler. 8. Projektets ide lægger op til en pædagogisk og erhvervsvenlig tankegang, hvor menneskelige ressourcer er det centrale, og hvor de unge tager ansvar. Projeket skal opfange de unge, der ikke normalt ville bruge et sådant tilbud bla. p.g.a. manglende betalingsmulighed og manglende kendskab til mulighederne. projektet skal bl.a. dokumentere overfor regionens jobcentre, at der er økonomisk fordel ved at benytte regoionens højskoler i denne form, ligesom der skal skades evidensbaseret viden til bred udbredelse af effekten. Højskolerne tilbyder især almen dannelse samt områder som elever ønsker at fordybe sig i, bl.a. kreativitet og idræt. Med dette projekt skærpes en udvikling, som længe har været i gang, og som er tilsigtet i den seneste højskolelov, nemlig kontakten og samarbejdet med formelle uddannelser og erhvervsmulighederne. I lille målestok har skolerne arbejdet med dette aspekt; men med dette projekt etableres der et samarbejde om det. Det er afgørende, fordi der er entydig evidens for, at højskolerne kan bidrage; men at relativt få vejledere, kommuner og familier kender mulighederne eller har midler til at bruge disse. Derfor er det additionelle primært, at åbne dørene for grupper der, på trods af intentioner herom, ikke kender og vælger den vej, der netop kombinerer dannelse og uddannelse. For skolerne er der tale om endnu et lag på denne udvikling. For regionen er der tale om en vigtig mulighed som i dag reelt ikke eksisterer for de unge, der har allermest brug for kombinationen. I forhold til kontanthjælpsreformen er der kun tale om en administrativ detalje, som projektet har taget højde for, idet der er indregnet en andel deltagere der er omfattet af finansieringsomlægningen. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 27

18 Uanset reglerne for kontanthjælpsmodtagere, skal alle højskolernes projekter rummes i højskolelovgivningen. Det drejer sig primært om det indholdsmæssige. Dette projekt har taget højde for disse krav. I forhold til den relativt liberale højskolelov, sikrer vi, at netop dannelse/ uddannelses forholdet er afbalanceret. Netop denne målgruppe har brug for denne balance, og det er meget nyskabende, at der igennem kostskolemiljøet og dannelsesfagene etableres en personlig og social platform sammen med en faglig. Den nye kontanthjælpsreforms mulighed for at pålægge de unge et uddannelsesforløb, er et tveægget sværd. Der kan blive et enormt ressourcespild hvis ikke de unge vælger rigtigt. Dette projekt vil kvalificere de unges valg via støtte og udfordringer således at der kan vælges rigtigt fra starten. Hermed er projektet langt mere effektivt end de politiske ambitioner om at begrænse SU en til 5 6 ungdomsuddannelser. Det er additionelt, at de unge forpligtes og støttes i det nære miljø som højskolerne udgør. G. Udbudsregler/tilbudslov herunder markedspris og miljøhensyn ved offentlige indkøb (se hjælpetekst): Der skal ikke indkøbes større efffekter. Materialer m.v. indkøbes i overennstemmelse med normal højskolepraksis, fastsat af Finansministeriet. Lønninger m.v. følger Finansministeriets faste takster for højskoledrift. I forbindelse med evaluering undersøges markedspriserne inden der vælges leverandør. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 28

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

WATCH Ideer og inspiration til gruppevejledning

WATCH Ideer og inspiration til gruppevejledning WATCH Ideer og inspiration til gruppevejledning Claudia H. Dose 28. november 2013, Odense Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere på de videregående uddannelser Det kommer jeg ind på Baggrunden for WATCH

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FRIE FAGSKOLER DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG LIV

FRIE FAGSKOLER DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG LIV FRIE FAGSKOLER DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG LIV Frie Fagskoler er det naturlige valg for unge, der lærer bedst ved at gøre ting i praksis. Vores uddannelsestilbud er opbygget om et kostskole-setup,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Højskolen, vejledning og overgange - fra et elevperspektiv

Højskolen, vejledning og overgange - fra et elevperspektiv Forskningsnotat 3 Højskolen, vejledning og overgange - fra et elevperspektiv Jeg vil simpelthen bare sige, de måneder, vi har været heroppe, og vi har lært hinanden at kende, det er dét, som er en kæmpestor

Læs mere

Ungdomsskolens Heltidsundervisning

Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til elever på 8. - 10. årgang, som ikke får det fulde

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

SPR NGBRÆTAARHUS. mod nye livsmål

SPR NGBRÆTAARHUS. mod nye livsmål SPR NGBRÆTAARHUS mod nye livsmål Springbræt Aarhus Springbræt Aarhus er et tilbud til dig, der kan lide sport og idræt og som er berettiget til STU. (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) Hos Springbræt

Læs mere

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Fastholdelsesvejledning

Fastholdelsesvejledning Fastholdelsesvejledning WATCH What Alternatives? - Thinking, Coping, Hoping! Hvidovre Gymnasium & HF WATCH Målgruppe Elever med lav motivation/højt Elever uden umiddelbare ydre barrierer (sygdom, misbrug,

Læs mere

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 1 Ansøgningsskema 1 Projektets titel Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Vrå højskole har en del erfaring med at samarbejde

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Projekt Unge godt på vej

Projekt Unge godt på vej Ansøgning til Det lokale Beskæftigelsesråd i Norddjurs Projekt Unge godt på vej Baggrund for projektet Det er et uddannelsesmæssigt mål for regeringen at 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Fra øvelse til mester

Fra øvelse til mester Fra øvelse til mester Fritidsjob og virksomhedspraktik med et uddannelsesperspektiv Information til ungeaktørerne på Frederiksberg Kort om projektet Jobcenter Frederiksberg har igangsat et nyt ungeprojekt,

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune 2008-2009

10. KLASSE Tårnby Kommune 2008-2009 10. KLASSE Tårnby Kommune 2008-2009 FORORD 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der nu skal ske. Mulighederne er mange. Én af

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere