8. Uddybende projektbeskrivelse

Transkript

1 8. Uddybende projektbeskrivelse A. Uddybende beskrivelse af projektets hovedaktiviteter (se hjælpetekst): Indhold Højskolekurset har fokus på at motivere og afklare den unge forhold til uddannelse og erhverv. Der er fokus mod den unges beskæftigelsesmuligheder i regionen. Der skal udvikles et nyt kursustilbud på de deltagende højskoler. Der skal udvikles et nyt linjefag, der kombineres med et traditionelt langt højskoleophold på mellem 18 og 22 uger. Linjefaget skal være på ca timer om ugen, hvor de unge afklares i forhold til en vifte af job- og uddannelsesmuligheder indenfor et konkret uddannelses- og erhvervsområde, der er efterspørgsel på i regionen. Hertil suppleres der efter individuelt behov med andre fag, der vil styrke den unges muligheder for at gennemføre uddannelse og opnå beskæftigelse efterfølgende. Udover de almindelige højskolefag, der tilbydes på de medvirkende højskoler, er der mulighed for dansk, matematik, ordblindeundervisning, teambuilding, kommunikation, samfundsfag etc. Linjefaget skal have elever på hver linje pr. semester. Linjefagene er: Turisme Bygge- og anlæg Sundhedsfag De unge på projektet deltager på lige fod med højskolens øvrige elever og profiterer derfor af at færdes i et miljø sammen med andre unge døgnet rundt. Projekteleverne kan spejle sig i og vejledes igennem samværet med de andre elever, som typisk har afsluttede ungdomsuddannelser bag sig. Linjefaget har hele tiden et erhvervsrettet / videre uddannelsesperspektiv og suppleres med gruppevejledning for at understøtte de unges fremskridt; AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 11

2 Vejledningen bygger på modellen WATCH, et akronym for What Alternatives? Thinking - Coping - Hoping, der udviklet på Island af tre vejledere og undervisere med rødder i universitetsverdenen, stærkt inspireret af Norman E. Amundson. På baggrund af konkrete erfaringer med programmet, der bruges på mange forskellige niveauer af uddannelsesinstitutioner på Island, i Sverige, Irland og Slovakiet, har de præsenteret deres arbejde på adskillige seminarer og konferencer i Europa og Canada. Derudover træner Anna Sigurðarddóttir, Björg Birgisdóttir og Sigríður Hulda Jónsdóttir vejledere i gruppevejledning. Fundamentet for hele WATCH-programmet er, at den unge via gruppevejledning oplever ikke at være den eneste i hele verden, der tumler med problemer, og gennem synergierfaringer således at indgyde håb for fremtiden og styrke den unges mestringsevner. Grundforudsætningen for dette er, at vejlederen tager ansvaret på sig som den anerkendende facilitator, der møder de unge med tydelig empati med fokus på deres vækstpunkter - og ikke mindst hjælper dem med at sætte realistiske mål. Under forløbet vil der blive undervist i følgende elementer - Målsætning - lav din målsætning, gå efter den - hvordan laver man målsætning Vaner i forhold til arbejde / studie - hvordan kan man ved adfærdsændring opnå nye resultater Bekymringer - hvordan takler man bekymringer, således at de ikke står hindrende i vejen for nye resultater Livsstil - hvordan sikrer man gennem sin livsstil, at man er parat til arbejdsmarkedet, studielivet Netværk - hvordan opbygger, styrker og vedligeholder man et netværk Egne styrker og svagheder - hvordan kan man arbejder med dette. Internettet muligheder og faldgruber - viden om informations søgen At træffe valg - hvad er nødvendig viden - need to know - nice to know - før der træffes valg Selvværd og betydningen af at være autentisk i sin tilgang til arbejdsliv / studieliv Fremtiden - planer og muligheder, herunder brancekendskab til de valgte områder. På linjefaget opbygger de unge viden om et erhvervsområde i vækst med gode jobmuligheder og til viften af uddannelsesmuligheder indenfor erhvervsområdet lige fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelsesmuligheder. På linjefaget kunne de unge fx opbygge og drive en fiktiv virksomhed indenfor erhvervsområdet og undervejs indhente relevant viden hos de lokale virksomheder og uddannelses-institutioner. Der vil også være mulighed for at indarbejde praktikophold hos områdets virksomheder. Et ugeskema for en konkret ung vil f.eks. komme til at så således ud : AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 12

3 Mandag, onsdag og fredag : Højskolens hovedfag ( idræts / kreative ) med sigte på at eleven udnytter effekten af det at være på højskole ( beskrevet tidligere ) Tirsdag og torsdag : det valgte linjefag, hvor der er tale om udbygning af viden og kompetencer inden for det valgte område Under kurset præsenteres 3 typer af forløb, der alle har til formål at klaregøre den unge til enten at arbejde i branchen og derigennem efteruddanne sig eller at blive parat til at starte på grundeller videreuddannelse inden for branchen. Der fokuseres følgende forløb : Turisme Bygge/ anlæg Sundhedsfag : Indholdsbeskrivelse ; Linjefaget Turisme : Specielt i Nordjylland spiller turismen og muligheden for at forlænge turistsæsonen en væsentlig rolle i egensudviklingen. der vil være tale om Branchespecifikke forløb- viden om attraktioner, transport, hoteller, campingpladser, udlejninger m.v. særligt rettet mod vestkysten fra Blokhus til Skagen og østkuýsten fra Skagen til Hals. Tematiske forløb- service i turistbrancen, frontdiskbetjening ( påfeks,. campingpladser, supermarkeder ) aktivitetsmedarbejder (leg og læring ) Undervisningen forgår dels i klasselokalet og i væsentligt omfang i praktikforløb hos områdets udbydere inden for branchen. Al undervisning hos praktikværter følges nøje af skolen og bearbejdes med henblik på læring og forståelse for området. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 13

4 Undervisningen på turisme suppleres med tilbud om FVU, ordblindeundervsining, matematik og engelsk efter deltagenes behov. Mål for en elev på turismeholdet er at eleven bliver vidende om mulighederne inden for branchen, at eleven skaber sig et netværk i branchen, at eleven umiddelbart og med nødvendig kunnen kan indgå i sæsonbestemte job inden for branchen, at eleven bliver afklaret om turismebrancen er den rigtige for eleven. Linjefaget sundhed. Målet med linjefaget er, at de unge finder det rigtige match mellem egne kompetencer og det der efterspørges i sundhedsbranchen. De unge skal kunne navigere i et erhvervsområde der spænder vidt fra servicefunktioner til videnstunge erhverv. I dette linjefag skal elevernes kompetenceprofil i forhold til erhvervet afklares og er skal arbejdes med de forudsætninger den enkelte har. Derfor er der en hel del klasseundervisning der introducerer centrale begreber som anatomi, fysiologi, biokemi mm. Desuden arbejdes der med pædagogik og kommunikation. I faget indarbejdes der praksisforløb der skal tjene til, at de unge finder den rette indgang til området. Det forventes, at der i en del tilfælde vil blive tale om, at de unge skal opkvalificeres for evt. at kunne vælge en gymnasial tilgang. Derfor skal der samarbejdes med f.eks. VUC om dette. Der kan også etableres et samarbejde omkring det store antal unge med SOSU- indgangsår som ikke kommer videre fordi der er for få pladser i forholdet til dem der formelt er kvalificerede. I dette projekt undervises de, således at de kan dreje deres uddannelse i retning af beslægtede områder der mangler arbejdskraft Linjefaget bygge og anlæg ; I bygge / anlæg linjefaget undervises i hvad der foregår på en byggeplads. Der skal arbejdes med såvel store som mindre bygnings- og reparationsarbejder. En del af linjefaget foregår som praktikforløb i l lokalområdets virksomheder, ligesom den praktiske undervisning vli blive forestået af erfarne håndværkere. Eleverne vil blive afklaret om retninger og muligheder for såvel retning, grunduddannelse og videregående uddannelse inden for bygge anlæg. Der vil på faget også bliver undervisning i arbejdsmiljø ( sikkerhed ), brandbekæmpelse, førstehjælp og matematik rettet med denne uddannelse. Eleverne vil have mulighed for at etablere deres egen forsøgs-byggeplads under forløbet under ledelse af erfarne håndværkere. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 14

5 Også her vil eleverne have mulighed for at deltage i FVU dansk, ordblindeundervisning og engelsk Målet er vækst. For at regionen kan opnå vækst er der flere komponenter der skal være på plads. Dette projekt skal bidrage til, at de menneskelige og uddannelsesmæssige ressourcer er til stede, når vækstens øvrige betingelser opstår. Det betyder, at de unge mennesker skal være i besiddelse af konkrete uddannelsesmæssige kundskaber, helst på et så højst niveau som muligt. F.eks. er det utilstrækkeligt at nøjes med en grunduddannelse inden for sundhedssektoren. Der skal opnås kundskaber så de unge opnår en reel fleksibilitet og kan begå sig der, hvor vækstbehovet er. Derfor skal de unge udfordres til at sigte så højst som muligt. Et andet aspekt af vækst er, at de unge skal kunne arbejde i teams samtidig med at de skal kunne tage ansvar. Kun ved at opnå dette, skabes de bedste betingelser for reel vækst. De skal ganske enkelt lære, at tage ansvar for sig selv og medansvar for teamet. Vi ønsker at udvikle kommende medarbejdere der er en gevinst for dem der ansætter dem. Programspecifikke output: 1. Antal deltagere B. Uddybende beskrivelse af projektets output (se hjælpetekst): Målgruppe Målgruppen for projektet er de 17½ til 25 årige, som er meget uafklarede om fremtidigt uddannelses- og jobvalg. Det uafklarede medfører, at disse unge foretager mange uddannelsesskift. De starter forfra på en ny ungdomsuddannelse mange gange for nogles vedkommende mere end 10 gange. Konsekvensen er, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og ender på kontanthjælp og det på trods af, at de ikke har udtalte faglige eller sociale problemer. Desuden vil vi inddrage de unge, der har fået en ungdomsuddannelse; men af en karakter der gør, at de ikke kan bruge den. Det kan skyldes manglende færdigheder men også flaskehalse i uddannelses- og jobmarkedet. Denne gruppe er bl.a. kendetegnet ved, at mange befinder sig i et tomrum, der ofte leder til kontanthjælp. Opgaven bliver at disse unge får nye vinkler og flere personlige og formelle kompetencer så de kan orientere sig imod uddannelse og erhverv. i projektet arbejdes med 180 deltagere over en 3 årig periode. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 15

6 Deltagerne kommer fra hele Nordjylland og visitationen foregår i et tæt samarbejde mellem projektledelsen og UU samt jobcentre i hele regionen. Projektet skal være tydeligt i forhold til at markere, at der er tale om et uddannelses- og erhvervsorienteret projekt der foregår med udgangspunkt i det dannelses- og motiveringsaspekt, som højskolerne er eksperter i. Derfor skal visitationen foretages ud fra flg. Kriterier: 1. Den unges og familiens generelle situation og evne til selv at håndtere udfordringerne: Vi ved, at mange vejledere netop mangler en finansieringsmulighed når de unge skal i gang. 2. Den unges motivation. Det er vigtigt, at den unge kan lave en troværdig handleplan, hvor projektet kan gøre fyldest. 3. En hurtig indsats. Det er vigtigt, at netop disse unge ikke oplever for mange nederlag. Derfor skal vi kunne fange de unge i en målrettet proces så de undgår at flakke rundt mellem forskellige uddannelser, blot for at opnå SU eller fordi de ikke magter at fastholde deres valg. Hele visitationen skal foregå ved møder mellem projektet og den unge således at forventningsafstemningen er på plads. Den kritiske antagelse er at deltagerantallet p.g.a. deltagernes mulighed for selvforsørgelse samt manglende henvisninger fra de involverede partnere ( Kommuner, UU m.v. ) C. Uddybende beskrivelse af projektets effekter (se hjælpetekst): Effekten er at de involverede deltager kommer i job / uddannelse i forhold til de i regionen konstaterede behov inden for områderne : Sundhed, bygge- anlæg og turisme En del af projektet er også at sikre en forøgelse af de unges mobilitet. Der er p.t. stor efterspørgsel efter arbejdskraft i Norge indenfor blandt andet de erhverv, som er beskrevet i linjefagene. Med fokus på mobilitet vil de unge blive introduceret til norsk kultur, arbejde, geografi, sprog etc. gennem blandt andet undervisning og studiebesøg. Der bliver endvidere mulighed for at de unge på studiebesøget får praktik i Norge. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 16

7 Effekter og output samt kritiske antagelser Det er vigtigt at sikre, at dette projekt ikke baserer sig på de resultater som er evidente i bl.a. Lange rapporten. Der skal derimod bygges videre på de positive tendenser vi allerede nu identificerer. I projektet ønsker vi at formulere konkrete projektmål og vi ønsker at indføre en didaktisk model, der i høj grad operer med tilpasning af pædagogikken. 1.Deltagerne Projektets mål: Deltagerne opnår faglige kompetencer Deltagerne opnår dannelsesmæssige aspekter Deltagerne opnår målrettethed i forhold til uddannelse og erhverv Metode. Ved start: Deltagerne screenes via spørgeskema og kvalitativ samtale. Der opstilles personlige og erhvervsrettede målsætninger Effektmål 1 ca. efter 1 måned Deltagerne forholder sig sammen med vejleder til opnåelse og reformulering. Der laves en konkret handleplan Effektmål 2 ca. efter tre måneder En fælles vurdering af kompetencer, dannelse og perspektiver. En skærpelse af handleplanen Effektmål 3 Ved afslutningen af forløbet AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 17

8 En samlet vurdering af deltagernes parathed til at fortsætte i uddannelse. Output Deltagerne er parate til at gå i erhverv eller i uddannelse. Deres handleplan er konkret og målrettet. Kritisk antagelse: 1. Nogle deltagere opnår ikke det flow i udviklingen som forventes: - Højskolerne er særdeles erfarne i at tilpasse sig deltagernes niveau. Det bør afspejles i arbejdet med reformuleringen af mål og planer samt en konkret pædagogisk indsats. 2. De deltagende skoler og virksomheder. Projektmål a. Der opnås ekspert-erfaringer på området Effektmål 1: Udfordringer og vanskeligheder kan beskrives og der kan etableres handlemuligheder Effektmål 2: Skolerne kan formulere En sammenhængende pædagogisk strategi for et succesfuldt forløb for denne udsatte gruppe Output Viden der deles med andre højskoler, jobcentre, UU-vejleder samt virksomheder. Der arbejdes på at formulere et skrift og en konference. Projektmål B. Praktikvirksomheder opnår erfaringer og viden. Effektmål: Via vidensdeling og dialogmøder oparbejdes pædagogisk viden og refleksion, især hos mindre virksomheder AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 18

9 Output Et rummeligt uddannelses- og arbejdsmarked. Kritisk antagelse: 1. Det er vanskeligt at holde fast i så mange aktøres erfaringer. Derfor påhviler det projektleder og evaluator, at udvikle metoder og analyseformer der sikrer denne vidensdeling 3. UU- vejledningen og Jobcentre. Projektmål: Kendskab til muligheden for at anvende projektet Effektmål: Der opstår større fornemmelse for mulighederne. Dette gøres via dialogmøder. En klar fornemmelse for hvilke unge der har glæde af dette tilbud. Output Endnu en ordning på vejledernes palet. En ordning der skaber resultater for de rigtige henviste. 4. Regionen Projektmål 1: Behov for fleksibilitet og mobilitet Effektmål Projektet oppebærer viden om strukturen i regionen og denne viden formidles til deltagere og samarbejdspartnere på skrift og igennem dialog. Output AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 19

10 Mobile unge, der vælger uddannelse og job i stor overensstemmelse med de behov der er i regionen. Projektmål 2: Uddannelsesløft Effektmål: Deltagerne opnår de formelle og reelle kvalifikationer der er behov for i bestræbelserne på at sikre kvalificering. Output: Unge der matcher regionens behov. NB. Effekt og output vedhæftes også i skematisk form. D. Uddybende beskrivelse af projektets aktører (se hjælpetekst): -Højskolen kan noget andet- Højskolesamværets historie Det hævdes ofte, at de almindelige samværsformer er under forandring. Både det, vi er sammen om, og måden, hvorpå vi er sammen. Samværs formerne er ikke længere så stærkt betinget af hverken geografi, sociale forhold eller traditioner, og den enkelte har mulighed for at engagere sig på tværs af flere mulige fællesskaber, alt afhængigt af interesser. Når samværet er centralt for forståelsen af højskolernes bidrag til sam fundet, hænger det i første omgang sammen med, at kostskoleformen gennem hele skoleformens historie har sat nogle særlige rammer for den måde, hvorpå elever og lærere sammen deltog i læreprocesser. I højskoleudvalgets betænkning fra hedder det: For det første skal skolen være en kostskole, der kan danne ramme om et nært samliv mellem forstander, lærere, elever og hvem der i øvrigt er ansat på skolen. Således har det nære samliv været anset som en central og prioriteret del af højskolernes virksomhed. Højskolerne har fra første færd tilstræbt at forme et samliv præget af fællesskab. Oprindeligt har dette liv været præget af samme jævnhed, som det miljø eleverne kom fra AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 20

11 og skulle til bage til. Man sov i dobbeltsenge og delte værelser med 6-10 andre. Man spiste omkring et fælles spisebord og langede til samme grødfad. Vi skal dog helt frem til 1993, før ordet samvær for første gang optræder i lovtekstens formålsformulering. Samvær og undervisning blev herfra ligestillet som fundament for højskolernes virke. Af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens bemærkninger fremgår: Et højskoleophold er mere end undervisning. Det understreges af samvær i overensstemmelse med skolernes tradition for kostskoleophold. Tilføjelsen af samværsdimensionen opleves som en selvfølgelig bekræftelse af kostskoleformens betydning, og det fremhæves da også i den skriftlige fremsættelse af lovforslaget, at skolemiljø og samhørigheden blandt elever er særligt prioriteret her. For enhver skoleform er det væsentligt, at der er et skolemiljø, og at eleverne føler samhørighed på et hold. Det gælder ikke mindst frie kostskoler, hvor kurset er mere end undervisning. ( Pub: Samværets betydning på højskolen - vedlagt som bilag ) Højskolens undervisning er undervisning af bred almen karakter og specificeres i højskolenlovensbemærkningerne som en undervisning, der har "perspektiver af filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter, hvori der indgår et menneske-, samfunds- eller natursyn". Højskolekursers almendannende sigte ligger implicit i skoleformens hovedsigte: At tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Følgende afsnit bygger på erfaringer fra et tidligere højskoleprojekt, -Kombinationsprojektethvor DPU v/ forskerne Peter Koudahl og Pia Cort har evalueret projektet som en følgeevaluering og udarbejdet 7 notater, der har fokus på forskellige aspekter i projektet, blandt andet elevernes udbytte af et højskoleophold og højskolens læringsrum.notaterne kan læses på Afsnittet har til formål at vise, hvordan højskolernes læringsrum fungerer og virker på de unge og således vise, at højskolerne gennem deres læringsrum og pædagogik kan give de unge troen på egne evner og motivere dem til uddannelse. I notat nr. 7 sammenfatter evaluator højskolens læringsrum på følgende måde: Evalueringen har vist, at højskolens læringsmiljø tilgodeser en række behov hos de unge: - Anerkendelse - Tryghed (faste strukturer og rutiner) AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 21

12 - Autonomi - Kompetence - Fællesskab - Sundogregelmæssigkost Højskolens læringsmiljø udgør også et frirum for de unge, idet det adskiller sig fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne ved, at der ikke er eksamen, og der ikke er kontinuerlige krav om at skulle præstere. Krav, som de unge oplever, er sat af omverden og ikke af dem selv. Til gengæld er der masser af muligheder for at udvikle sig og afprøve sig selv i trygge rammer. Det paradoksale er, at de unge i dette læringsmiljø i højere grad bliver i stand til at præstere: de får modet til at optræde, at træde frem for mange mennesker, et mod som mange af dem ikke har haft før. De er med til at arrangere og organisere aktiviteter på højskolen. De overskrider egne grænser i idræt og naturliv osv. De unge oplever, at der er en tryghed i læringsrummet tryghed til at dumme sig og prøve tingene af. Hermed bidrager højskoleopholdet til overskridende læring (Illeris, 1997), hvor de unge flytter grænserne for, hvad de selv tror, de kan, og hvilke ressourcer de har. Fællesskab spiller en stor rolle i forhold til projektets succes. Gennem højskolens fællesskab lærer de unge at tage ansvar, at håndtere konflikter samt at bidrage til fællesskabet og dets aktiviteter. På højskolen får den unge en mulighed for at prøve sig selv af i samspil med de andre elever og i samspil med voksne, som behandler dem som voksne. I fællesskabet kan de unge spejle sig i andre unge og udveksle erfaringer om det at vælge og om at føle sig presset i uddannelsesvalget. Dermed er nogle af de problemer, som den unge slås med, ikke længere individuelle, men fælles og bæres i fællesskab, hvilket letter presset. Højskolerne er kendetegnet ved en anerkendende pædagogik, hvor vejledere og lærere møder de unge, hvor de er,og som de er. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke stilles krav. Der bliver stillet krav, og de unge er klar over, at hvis de ikke overholder de regler, som der er på højskolen, så er der en risiko for, at de bliver sendt hjem. Højskolen kan skabe plads til mangfoldighed på tværs af alder, køn, etnicitet, sociale, økonomiske og kulturelle forskelle. Højskolerummet er rummeligt.(pia Cort, notat 7 side 18 19) Videre skriver Pia Cort om højskolens evne til at motivere de unge En væsentlig faktor for at unge bevæger sig videre i en ungdomsuddannelse er motivation. I evalueringen har vi sat fokus på motivation og hvordan højskolen som læringsrum er med til at motivere elever i Kombinationsprojektet til læring og til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. I forskningsnotat 6 anlagde vi et motivationsteoretisk perspektiv på højskolens læringsrum og kunne konkludere, at højskolens læringsrum i mange henseender konstituerer et optimalt læringsmiljø, da det tilgodeser elevernes psykologiske behov for autonomi, kompetence og socialt tilhørsforhold.(pia Cort, notat 7 side 20)- AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 22

13 Til at understøtte dette, har vi inddraget elevernes egne fortællinger, som er fremkommet ved at evaluator har interviewet en række elever. Interviewene kan læses i sin helhed i notat 3,der fokuserer på "Højskolen, vejledning og overgange - fra et elevperspektiv- -Samtlige unge taler om, at højskolen på mange områder adskiller sig positivt fra de skolesystemer, de allerede har stiftet bekendtskab med. De beskriver det andet med ord som større frihed, et godt fællesskab, et nærvær, en oprigtig interesse for hinanden samt en evne fra højskolemiljøet til at skabe motivation for den enkelte til selv at ønske at stå op om morgenen og i øvrigt deltage i livet på højskolen. De unge begriber eller griber således ned i højskolens kærneværdier og anerkender det, som Grundtvig kaldte for hjertesproget, hvor det handler om følelsesmæssigt at bygge bro imellem den fælles historie og den personlige identitet (Ehlers, 1997, s. 10). På den ene side handler det om at indgå i et fællesskab og være ansvarlig overfor dette fællesskab, og på den anden side handler detom personlig udvikling, hvor evnen til at håndtere egen frihed i forhold til sig selv og fællesskabet udvikles: Maj (19): Det er et meget frit sted, og man kan få lov til at gøre mere eller mindre, hvad der passer én. Selvfølgelig indenfor nogle regler. Michael (20): Frihed under ansvar. Claus (20): Altså, fordi jeg aldrig er blevet helt færdig, er der meget pres på hjemmefronten. Det er godt at komme herop, for så kommer du væk hjemmefra. Det er frihed under ansvar. Du skal selv møde op til undervisningen og have lysten til at lære. Selv vaske tøj. Ja, frihed under ansvar. Et andet centralt element i højskolernes anderledeshed er undervisningen og lærernes tilgang til såvel fag som de unge: AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 23

14 Claus (20): Undervisningen er helt anderledes også. Det er en helt anderledes atmosfære. På en folkeskole får man kun kontakt med lærerne i forbindelse med undervisningen. Her ser man dem hele tiden. Man kan snakke med dem om alt. Hvis man har problemer, kan man bare spørge. Maj (19): Ja, de [lærerne] giver sig 100 % og oppe i musik, begge vores musiklærere, de står og spiller med, når vi andre står og spiller. De går helt amok nogle gange. Derudover spiller lysten til at lære en væsentlig rolle: de har selv valgt fagene, og i mange tilfælde er højskolen valgt på baggrund af deres udbudte fag. Maj (18): Man har lyst til at lære, fordi man beskæftiger sig med noget, man er interesseret i. Tine (18): Ja, det tror jeg. Og så er det bare fedt, at man selv kan vælge de fag, man gerne vil have. Det påvirker meget, at man også godt gider stå op om morgenen. Frederik (18): Vi lærer jo også en hel del ting, men du tænker ikke på det som, atnu skal jeg i skole. Du tænker på det som,hey, nu skal jeg i skole om morgenen. Det synes jeg, det er helt vildt fedt. De unge peger desuden på fraværet af eksaminer som et positivt træk ved højskolen. Et af de aspekter, der gør højskolerne forskellige fra andre skoler, er, at der i fagene på en højskole ikke gives karakterer samt at forløbet ikke slutter med en eksamen. Dette fremhæves af eleverne som havende en positiv effekt på deres motivation Kristian (25): Frihed. Der er heller ikke den der nervøsitet med, at man skal op til prøver. Claus (20): Vi har jo ikke brug for karakterer. Med den undervisning kan vi jo selv se resultaterne af det, og om det virker eller ikke virker, om vi skal stramme op eller ikke stramme op. Det her er jo ikke et tvunget sted sådan set. Vi er her, fordi vi har lyst til at lære noget mere. Maj (18): Vi kan slappe af med det og gå i dybden med det, fordi, det har man lyst til. Vi skal ikke tænke på, at der i sidste ende er nogen, der skal bedømme dig for det, som du har lavet. De unge er med andre ord motiverede for undervisningen, og deres udsagn leder i høj grad tankerne hen på Grundtvigs ord om, hvad man lærer for en eksamens og et levebrøds skyld, det skynder man sig naturligvis at glemme, men hvad man lærer, fordi man har lyst dertil, det glemmer man i grunden aldrig. Således giver eleverne udtryk for, at det er lysten, som driver værket, og at de tager ansvaret for deres egen læring. De skal på den ene side kun leve op til deres egne forventninger til deres kompetenceudvikling, men føler sig på den anden side forpligtede i forhold til det fællesskab, som de indgår i: Claus (20): og det er også fedt, fordi i musik, nu ved jeg ikke med de andre fag, men i hvert fald i musik der lægger vores lærere også vægt på, atnu har vi en aftale, og så er aftalen der. Det AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 24

15 hjælper en god del for os andre, som måske er lidt for flinke til at gå hen til de elever, der lige kommer tre kvarter for sent. Hvor vi sådan lidt: skal vi gå hen og bare skælde dem ud? Eller skal vi ikke? Og så går lærerne hen og siger, vi startede halv, og det gør vi også i morgen. Der er vi her alle sammen. Dette spænd mellem det individuelle og det kollektive synes de unge forpligter på en anden og mere motiverende måde end hvis målkravene er fastsatte udefra. Højskolens rummelighed i forhold til det ordinære skolesystem sammenfattes af Claus, som peger på undervisningen, lærerne og ikke mindst lærernes engagement som centrale elementer i et læringsrum, der kan puffe i den rigtige retning for unge, der på mange måder har haft det svært i folkeskolen: Claus (20) :Hvis du har problemer med f.eks. normalskoler, altså du er blevet skoletræt, og du ikke rigtig ved, hvad du så skal videre... for de fleste uddannelser har jo noget med skoler at gøre, så er det helt klart at komme herop vil være en god ide, fordi på en måde er det jo en skole, men på en måde ikke. Fordi undervisningen er simpelthen så anderledes og så mere fri, at du... de problemer du nu har, de bliver løst angående skoleting, hvis du har problemer med f.eks. matematik eller at være mere åben i timer. Så er det klart, at du bliver hjulpet heroppe, for du får lov til at være så meget fri. Og lærerne er jo ikke sådan nogle, som bare står sådan ba-ba-ba-ba, så skal I lave det, det, det, og det og så holder han kæft resten af timen. Lærerne er på. I hvert fald i de fag, som jeg nu har haft. Bare hele tiden. Du får stort set ikke lov til bare at sidde alene. De unges udtalelser stemmer godt overens med Finn Thorbjørn Hansens rapport om den eksistentielle dimension i højskolernes uddannelses- og erhvervsvejledning. Han peger på faktorer som tid, ro, engagement, tryghed og nærvær (Hansen, 2008). Højskolen kan således for denne gruppe af unge betyde et brud med deres hidtidige syn på skole og uddannelse og motivere til videre uddannelse, hvilket de unge også gav udtryk for. Hvis vi således lader de unges udsagn stå uimodsagt og lade højskolernes læringsrum vokse ind i himlen, bliver et centralt spørgsmål, hvordan flere uafklarede unge kan sikres muligheden for et højskoleophold? De i nærværende projekt deltagende højskoler har begge være involveret i projektet og evalueringen af dette. Samarbejdspartnere i projektet er ( ikke økonomiske ) : alle jobcentre i Nordjylland, alle UUvejledninger i Nordjylland, erhvervsskolerne i Nordjylland, andre ungdomsuddannelser fex, VUC, gymasiet, UCN, det lokale erhvervsliv, primært i Brønderslev og Hjørring kommune, da projektets undervisning er forankret der. Der indrages eksterne konsulenter til evidensbaseret udvikling og evaluering ( bl.a. Foreningen af danske folkehøjskolers konsulenter ) AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 25

16 Der er ikke økonomiske partnere i projektet, idet konferencer m.v. afholdes af projektets hoevdaktører. E. En sammenfattende, kort og udtømmende beskrivelse af projektet (se hjælpetekst): Højskolen som genvej til uddannelse og erhverv i hele region Nordjylland. En ny chance til unge, der skal hjælpes ind i uddannelsessystemet Vrå Højskole og Nordjyllands Idrætshøjskole vil med et nyt nordjysk projekt starte en alternativ ungdomsuddannelse, der griber unge, der i dag er på vej ud af skolen eller helt har droppet uddannelse. Projektet skal løbe over en treårig periode i tæt samarbejde med regionens erhvervsliv og hele vejledningssystemet med tre hovedlinjer: Turisme, Bygge- og anlæg og Sundhed. Ideen er, at hjælpe op til 180 unge over en treårig periode. Unge, der ikke er kommet helskindet ud af den almindelige skolegang, og både mangler kundskaber, men også mangler en idé om, hvor deres liv er på vej hen. De unge inviteres til at deltage i et højskoleforløb der har alle højskolens dannelsesmæssige kvaliteter men samtidig fokuserer de på et linjefag, der er tilrettelagt med henblik på at opfylde projektets egentlige formål, vækst gennem uddannelse. Resultaterne forankres i regionen via et udbygget samarbejde med erhvervsliv og vejledningssytemet således at projketet efter de tre år er bæredygtigt i sig selv. En kort pixie-udgave af projektet er vedhæftet som bilag. F. Uddybende om projektets additionalitet (se hjælpetekst): Det additionelle i projektet. 1. Unge kan få en blanding af traditionel højskole med dens dannelse og sociale kompetence samt en linje der fokuserer på erhvervsområder med vækstpotentiale. 2. Målgruppen er forholdsvis bred grundet de to skolers forskellighed. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 26

17 Der kan visiteres unge, der ellers ofte vil rotere i forskellige andre sammenhænge med stor risiko for at ende på kontanthjælp og med kostbare skader(kommunernes vurdering). 3. Højskolerne kan skabe rammer, hvor traditionelt ressourcesvage elever bliver ressourcestærke. Højskolens pædagogik og samvær betyder ro til udvikling. 4. Som kostelever flyttes elever fra de rammer der ofte er en del af deres problemer. 5. Der skabes netværk og dermed motivation for læring, - og mobilitet. 6. Vigtigt, at der skabes et regionalt netværk hvor højskolernes tilbud om dannelse og erhvervsrettethed bliver endnu et redskab i ungeindsatsen. 7. Et dokumenteret forløb kan danne eksempel for andre regioner og andre højskoler. 8. Projektets ide lægger op til en pædagogisk og erhvervsvenlig tankegang, hvor menneskelige ressourcer er det centrale, og hvor de unge tager ansvar. Projeket skal opfange de unge, der ikke normalt ville bruge et sådant tilbud bla. p.g.a. manglende betalingsmulighed og manglende kendskab til mulighederne. projektet skal bl.a. dokumentere overfor regionens jobcentre, at der er økonomisk fordel ved at benytte regoionens højskoler i denne form, ligesom der skal skades evidensbaseret viden til bred udbredelse af effekten. Højskolerne tilbyder især almen dannelse samt områder som elever ønsker at fordybe sig i, bl.a. kreativitet og idræt. Med dette projekt skærpes en udvikling, som længe har været i gang, og som er tilsigtet i den seneste højskolelov, nemlig kontakten og samarbejdet med formelle uddannelser og erhvervsmulighederne. I lille målestok har skolerne arbejdet med dette aspekt; men med dette projekt etableres der et samarbejde om det. Det er afgørende, fordi der er entydig evidens for, at højskolerne kan bidrage; men at relativt få vejledere, kommuner og familier kender mulighederne eller har midler til at bruge disse. Derfor er det additionelle primært, at åbne dørene for grupper der, på trods af intentioner herom, ikke kender og vælger den vej, der netop kombinerer dannelse og uddannelse. For skolerne er der tale om endnu et lag på denne udvikling. For regionen er der tale om en vigtig mulighed som i dag reelt ikke eksisterer for de unge, der har allermest brug for kombinationen. I forhold til kontanthjælpsreformen er der kun tale om en administrativ detalje, som projektet har taget højde for, idet der er indregnet en andel deltagere der er omfattet af finansieringsomlægningen. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 27

18 Uanset reglerne for kontanthjælpsmodtagere, skal alle højskolernes projekter rummes i højskolelovgivningen. Det drejer sig primært om det indholdsmæssige. Dette projekt har taget højde for disse krav. I forhold til den relativt liberale højskolelov, sikrer vi, at netop dannelse/ uddannelses forholdet er afbalanceret. Netop denne målgruppe har brug for denne balance, og det er meget nyskabende, at der igennem kostskolemiljøet og dannelsesfagene etableres en personlig og social platform sammen med en faglig. Den nye kontanthjælpsreforms mulighed for at pålægge de unge et uddannelsesforløb, er et tveægget sværd. Der kan blive et enormt ressourcespild hvis ikke de unge vælger rigtigt. Dette projekt vil kvalificere de unges valg via støtte og udfordringer således at der kan vælges rigtigt fra starten. Hermed er projektet langt mere effektivt end de politiske ambitioner om at begrænse SU en til 5 6 ungdomsuddannelser. Det er additionelt, at de unge forpligtes og støttes i det nære miljø som højskolerne udgør. G. Udbudsregler/tilbudslov herunder markedspris og miljøhensyn ved offentlige indkøb (se hjælpetekst): Der skal ikke indkøbes større efffekter. Materialer m.v. indkøbes i overennstemmelse med normal højskolepraksis, fastsat af Finansministeriet. Lønninger m.v. følger Finansministeriets faste takster for højskoledrift. I forbindelse med evaluering undersøges markedspriserne inden der vælges leverandør. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 23. September :44 28