Professionsstrategier i konkurrencestaten
|
|
- Viggo Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Professionsstrategier i konkurrencestaten Skrevet af: Annegrethe Ahrenkiel Offentliggjort: 01. december 2008 Sygeplejerskerne oplever en tæt sammenhæng mellem deres egne arbejdsvilkår og kvaliteten af plejen. Men denne sammenhæng adskilles strukturelt, idet de politiske mål, der lægges ind over sektoren, retter fokus mod det kvantitative "output" og skjuler den indholdsmæssige kvalitet af det sygeplejefaglige arbejde, der (ikke) bliver udført under indlæggelsen. De seneste år er der lagt stor vægt på udvikling af professionerne, både fra statens side, fra arbejdspladser, uddannelser, fagforeninger, fra de professionelle selv og også fra brugere af de professionelles ydelser. Statsligt er der blevet etableret "professionshøjskoler", som uddanner "professionsbachelorer", arbejdspladser ønsker at opgaver bliver varetaget af folk med professionel ekspertise, fagforeningerne ønsker at tilbyde medlemmer de bedste muligheder for at udvikle sig og påvirke udviklingen på arbejdspladserne, de professionelle ønsker fortsat at kvalificere sig til varetagelsen af gamle og nye opgaver, og borgerne ønsker at velfærdsstatens frontmedarbejdere varetager deres opgaver professionelt. Der er således fra mange sider et ønske om til stadighed at professionalisere velfærdsstaten på mange forskellige niveauer. Men trods den store enighed på det retoriske niveau om at "professionalisering" er godt, så kan der lægges mange forskellige betydninger bag brugen af samme udtryk, ligesom professionalisering kan rumme mange forskellige dimensioner. Katrin Hjort (2006) skelner mellem tre grundlæggende forskellige opfattelser af, hvad professionalitet vil sige: En hverdagssproglig opfattelse, hvor professionalisme bruges i betydningen "følelsesmæssig distance" og at undgå personlig involvering, da det kan skade muligheden for at gå til opgaven ud fra ens viden og med fare for at handle uetisk. En bureaukratisk opfattelse, hvor det at handle professionelt forstås i betydningen at handle i overensstemmelse med organisationens interesser og arbejde på at fremme organisationens målsætninger, og endelig den sociologiske tilgang, hvor man trods uenigheder mellem magtkritiske og funktionalistiske forståelser synes at være enige om, at professioner er kendetegnet ved et specialiseret vidensgrundlag, en særlig handlekompetence, og en særlig etik i udførelsen af de opgaver, de professionelle har fået betroet i forhold til borgerne (Schmidt 2007). Pointen er at det at være professionel i én forståelse, kan være det modsatte af at være professionel i en anden forståelse, som når det at yde den bedst mulige pleje og behandling af patienten strider mod den professionelles loyalitet mod organisationens økonomiske målsætninger osv. Der er således mange forskellige forståelser af hvad professionalisme betyder og 1 / 8
2 professionaliseringsstrategier kan lægge vægten på forskellige forståelser. I det følgende vil jeg fra udrede forskellige dimensioner af professionalisme, som beskrevet i professionssociologien. Derefter vil jeg med et eksempel fra sundhedssektoren belyse, hvordan forandringer af velfærdsstaten tenderer mod en reel deprofessionalisering på trods af den massive politiske satsning på og enighed om professionalisering på det retoriske niveau. For samtidig med at staten har understøttet udviklingen af professionerne, så har moderniseringen af velfærdsstaten også haft som formuleret mål at bryde professionernes magt og monopol bl.a. ved at indsætte andre kvalitetsparametre for arbejdet end professionernes egne. Spørgsmålet er derfor hvordan en ny professionaliseringsstrategi kunne se ud, en strategi, der ikke blot sigter mod at tilbagevinde professionernes magt, men som sigter på at styrke den reelle kvalitet i arbejdet for de professionelle og den reelle kvalitet af arbejdet til gavn for borgerne. I artiklen vil jeg især trække på resultater fra et nyligt afsluttet forskningsprojekt om nye udfordringer for sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter, baseret på bl.a. observationer af sygeplejerskers og tillidsrepræsentanters daglige arbejde og på forskningsværksteder, hvor tillidsrepræsentanterne bearbejdede kritiker og visioner for det fremtidige arbejde. En af hovedkonklusionerne i denne undersøgelse var, at sygeplejerskerne har en forventning til deres tillidsrepræsentanter om, at de især arbejder på at sikre medarbejderne ordentlige muligheder for at udføres deres arbejde professionelt, idet medarbejderne oplever et massivt pres på professionen. Dimensioner af en profession Som refereret ovenfor så beskriver professionssociologien flere dimensioner, der kendetegner en profession: De bygger deres professionalitet på en særlig viden, som er opnået gennem uddannelser. Denne uddannelse giver ofte monopol på udførslen af en række opgaver, f.eks. de klassiske professioner som læge, præst, jurist og ingeniør, men også de nye professioner har fået autorisation, f.eks. sygeplejersker og nu også social- og sundhedsassistenter. I autorisationen ligger en anerkendelse af at de professionelle besidder en særlig faglig ekspertise, og de får derfor uddelegeret et særligt ansvar for en vigtig samfundsmæssig opgave, hvad en-ten den består i at helbrede, yde omsorg for og pleje de syge, eller passe og undervise børn. Den professionelle kan udføre sine opgaver på en særlig måde, som beror på evnen til at kunne anvende deres viden i virkelighedens komplekse situationer. Denne professionalitet så vi bl.a. udtrykt i projektet, da en sygeplejerske under en operation opdagede, at en patients puls var lavere end forventet, men straks efter fandt ud af at dette skyldes at pulsmåleren ikke var ordentligt tilsluttet. Det fandt hun ud af alene ved at kigge på patienten. Denne særlige egenskab består i en blanding af teoretisk viden og praksis-erfaring: Den professionelle formår at aflæse de praktiske udfordringer og omsætte den teoretiske viden, så den kommer til udfoldelse i den 2 / 8
3 professionelles praksis. Dette omtales ofte bredt med begrebet om evnen til at "udøve et professionelt skøn". Den professionelle har en særlig etik i udførelsen af sine opgaver, en etik der især går på at handle for borgernes bedste, herunder ikke at pleje særinteresser hvad enten det er egne eller enkelte borgere, men tværtimod er der en forventning om at professionelle også fungerer som talerør for de svageste grupper af borgere, som de ud fra deres daglige arbejde har et særligt kendskab til. Hjort opsummerer dette som, at de professionelle har en særlig viden, kunnen og villen med dertilhørende autorisation, autoritet og autenticitet. Hvis vi ser på udviklingen over de seneste årtier, så har professionaliseringsbestræbelserne især fokuseret på at udbygge "viden"-dimensionen, hvilket også bredt bliver omtalt som "akademisering" af de mellemlange uddannelser. Sygeplejerskeuddannelsen er f.eks. udbygget teoretisk og særligt har teorier om omsorg, ligesom bredere teorier om samfundsudvikling m.m. vundet indpas på sygeplejestudiet, hvilket bl.a. har udløst massiv kritik i medierne af, at dette er sket på bekostning af de praktiske færdigheder i sygeplejen. Samtidig har der været eksempler på, hvordan nyuddannede sygeplejersker med deres viden om samfundsforhold m.m. har kunnet bidrage til udfordring af selvforståelser og indlejrede rutiner hos mere erfarne sygeplejersker, bl.a. i deres stereotypisering af alkoholpatienter med stor forskelsbehandling til følge. Teoriopskrivningen har således også tendentielt betydet en opskrivning af den etiske dimension i arbejdet. Mange af sygeplejens egne folk er da også enige om, at de praktiske færdigheder nok kan indhentes efterfølgende i afdelingerne, hvor de nyuddannede også kan bidrage til den faglige udvikling. Imidlertid er det ikke altid, at det potentiale til udvikling af praksis, som de nyuddannede besidder, får mulighed for at udfolde sig. For projekter, der følger nyuddannede sygeplejersker, viser også en generel tendens til, at arbejdspladserne er så pressede, at fokus ofte alene bliver på at få den daglige drift til at fungere og leve op til politisk fastsatte mål for arbejdet, at den interne udvikling af arbejdet har meget trange kår (Holm Pedersen et al. 2006). Fagforeningernes professionsstrategier Opskrivningen af de teoretiske dimensioner har spillet godt sammen med fagforeningernes professionaliseringsbestræbelser. Disse har været kendetegnet ved, at fagforeningerne ønsker at profilere sig på deres fag, frem for mere traditionelle fagforeningsspørgsmål om løn og arbejdsforhold. Profileringen af fagene er f.eks. kommet til udtryk i ønsker om at sætte ord på de professionelles særlige kvalifikationer og dermed ønsker om at opnå anerkendelse for den særlige viden, som professionen besidder (og dermed på længere sigt også opnå højere status og højere løn). Fagforeningernes professionaliseringsbestræbelser er på mange måder et modtræk til de tendenser til tiltagende politisk regulering af arbejdet, som sætter 3 / 8
4 sig igennem i disse år. Men spørgsmålet er, om disse professionaliseringsstrategier rammer rigtigt i forhold til der, hvor medarbejdere og medlemmerne oplever problemerne eksisterer i forhold til at kunne handle professionelt. Professionaliseringsbestræbelserne har nemlig en tendens til at løsrive spørgsmålet, hvad de professionelle særligt ved og kan, fra spørgsmål om vil-kår for at udføre arbejdet. Desuden har sådanne bestræbelser på at tydeliggøre egne særlige kvalifikationer en tendens til at rette fokus mod professionen selv og at flytte fokus fra borgerne og fra diskussioner om velfærdsstatens udvikling i det hele taget. Det skyldes bl.a., at professionaliseringsbestræbelserne også indgår i kampe om faggrænser imellem forskellige professioner. Arbejdsvilkårene truer professionen I forskningsprojektet om tillidsrepræsentanternes udfordringer i et forandret sundhedsfelt var en af hovedkonklusionerne som sagt, at sygeplejerskerne oplever, at den politiske styring af feltet ændrer deres arbejdsvilkår i en sådan grad, at deres professionalisme trues. De dimensioner af professionalis-men, som især synes truet, er den etiske og praktisk udførende dimension. Sygeplejersker oplever således sjældent, at deres viden kommer til kort i det daglige arbejde, men til gengæld oplever de, at deres professionelle handlerum bliver stærkt begrænset af arbejdsvilkårene. Samtidig betyder den politiske styring af feltet, at de har svært ved at opretholde den orientering mod patienterne, som er et centralt element i deres professionalisme. Følgende uddrag er fra et personalemøde, som var indkaldt for at få diskuteret arbejdsforholdene på en medicinsk afdeling. Den umiddelbare anledning til mødet var imidlertid medarbejdernes dybe bekymring for den høje dødelighed blandt patienterne på afdelingen. "Fællestillidsrepræsentant: 'Vi er her jo, fordi der er arbejdsmiljøproblemer, stress og højt sygefravær... Men lad os høre, hvad problemerne er'. En sygeplejerske refererer til pressens omtale af høj dødelighed blandt patienterne, og hun refererer til hændelser omkring arbejdspres, som personalet har oplevet gennem flere måneder. 'Vi kan ikke længere stå ved den pleje, vi laver, vi sygeplejersker, vi når ikke de basale ting. Jeg kan ikke nå alle de ting jeg burde i sygeplejen, det må jeg håbe, at assistenterne gør - men I assistenter I er jo bare slaver efterhånden, I er trækdyr, der skal lave alt det tunge, plejemæssige i en uendelighed. I må handle på det! [...] Hvordan får vi dokumenteret overfor politikerne, at vi laver dårlig kvalitet, for det er jo ikke synligt?'. Fællestillidsrepræsentanten mener, at de bare skal indberette den dårlige kvalitet. Sygeplejerske: 'Nej, det vil vi ikke, der er kun 10 procent af det, vi kommer med, der bliver bragt videre op i systemet, det er bare deprimerende for os selv. Vi lever jo op 4 / 8
5 til alle succeskriterierne udadtil: Ventetider, afklaring til plejehjem og antal indlæggelser, så på den måde bliver det usynligt for dem højere oppe'." (Feltdagbog kombineret med lydoptagelser fra et sygehus.) Eksemplet her viser, at sygeplejerskerne har en stærk orientering mod patienterne. Når de skal tale om deres egne arbejdsforhold er det altid med et skarpt blik for, hvilke konsekvenser de forringede vilkår har for patienterne. Bekymringen for, hvordan den politiske styring af feltet påvirker den reelle kvalitet af arbejdet for patienterne, er således et centralt omdrejningspunkt i hverdagens professionalisme. I eksemplet omtales to forhold som presser professionen: Dels det store arbejdspres og dels de formelle kvalitetsmål. Der er et stort arbejdspres, som bevirker, at en række pleje- og omsorgsmæssige opgaver ikke bliver varetaget, men dette bliver usynligt, idet arbejdet samtidig lever op til de formelle kvalitetsmål. Det strider mod sygeplejerskernes opfattelse af, hvad der reelt er godt og nødvendigt for patienterne. Sygeplejerskerne oplever med andre ord, at den politiske styring gør det meget svært at opretholde professionalis-men; og hvis den opretholdes, så er det ikke noget som indgår i de officielle kvalitetsmålinger. Samtidig bevirker markedsgørelsen af sektoren, at arbejdet taylorisers, og der derfor reelt er et meget lille handlerum tilbage i hverdagen. Kombinationen af markedsgørelse og centralt politisk fastsatte kvalitetsparametre synes altså at medvirke til en deprofessionalisering. Sygeplejerskerne oplever en tæt sammenhæng mellem deres egne arbejdsvilkår og kvaliteten af plejen. Men denne sammenhæng adskilles strukturelt, idet de politiske mål, der lægges ind over sektoren, retter fokus mod det kvantitative "output" og skjuler den indholdsmæssige kvalitet af det sygeplejefaglige arbejde, der (ikke) bliver udført under indlæggelsen. En sygeplejerske siger under et interview: "Det, der så provokerer personalet rigtig, rigtig meget, det er, hvis direktøren siger: 'Det kan godt være, I synes, at der er noget her, der ikke foregår på betryggende vis, og I vil gøre det meget, meget bedre. Men det I laver, det er lige præcis den kvalitet, I skal. Jeg er tilfreds med det. Jeg ønsker ikke en højere kvalitet her. Det er fint, bare vi når at afhjælpe kriserne, de der ventetider, de der fokusområder, som vi bliver målt på. Og at der ikke er nogen klager, så har I gjort et godt stykke arbejde'. Så bliver sygeplejerskerne simpelthen dybt fornærmet på deres faglighed, for de synes ikke det er godt nok... Men ledelsen vil hellere have effektiviseret. De vil hellere have driftmålopfyldelse." (Interview med fællestillidsrepræsentant fra et sygehus.) Her fremgår det tydeligt, hvorledes de formelle kvalitetsmål ligger langt fra den kvalitet, de professionelle lægger vægt på. Og samtidig viser eksemplet, hvordan 5 / 8
6 ledelsens opfattelse af professionalitet strider mod medarbejdernes opfattelse af professionalitet, og at medarbejderne har meget svært ved at få en dialog om kvalitetsparametre for arbejdet, da de politisk fastsatte mål pri-mært har fokus på produktivitet. Når de dominerende økonomiske rationaler lægger vægten på produktivitet, betyder det også, at de potentialer til udvikling af praksis, som en viden-sopskrivning rummer, har svært ved at komme til udfoldelse i hverdagen. F.eks. siger en nyuddannet sygeplejerske i et interview: "Jeg er så træt af alle de sygeplejersker, der har siddet inde på højskolen en-gang og lært om Kari Martinsen, og så kommer de herud som afdelingssyge-plejersker og bruger al deres energi på personaleadministration, så vi snakker jo aldrig sygepleje. Hvis de ligesom begyndte at bruge deres energi på at bruge det, de ved, og analysere og få beskrevet sygeplejen, så var vi jo nået langt [...], vi skal da udvikle os, ellers synes jeg ikke, det er interessant at være medarbejder og ansat." Citatet illustrerer, hvorledes teori og viden under de nuværende vilkår bliver til abstrakte størrelser, der ikke bliver forbundet med det faktiske arbejde, der udføres i dagligdagen. Vidensudbygning opleves snarere at tjene som individuelle karrierestrategier og som profileringsstrategier for afdelingen - frem for som reelle udviklingsstrategier for sygeplejen. En anden professionsstrategi Som nævnt i indledningen har mange professionsfagforeninger i dag en professionsstrategi, hvis hovedorientering går i retning af at få styrket det vidensgrundlag, de professionelle handler ud fra og på at få sat ord på de kvalifikationer, de professionelle besidder. Men det er en strategi, der let risikerer at adskille spørgsmålet om, hvad den professionelle ved, kan og vil fra spørgsmål om vilkår for arbejdet. Ovenstående eksempler tyder på, at en sådan professionsstrategi har meget dårlige muligheder for at ramme ind i forhold til der, hvor medarbejderne oplever de centrale problemer opstår i konkurrencestaten. En sådan strategi lægger sig op af den strukturelle adskillelse af kvalitet og vilkår, som de nyliberale 1 styringsmekanismer installerer. Den professionalisme, som medarbejderne giver udtryk for i hverdagen, sætter fokus på sammenhængen mellem kvalitet i arbejdet og kvalitet af arbejdet, og det må en effektiv professionsstrategi også gøre. Det er en professionsstrategi, der samtidig har en stærk orientering mod borgerne i modsætning til kvalifikationsstrategier, som har en tendens til at rette fokus mod professionen selv. Den kritik, som kvalifikationsstrategien har været udsat for, har i høj grad handlet om, at teoriopskrivningen er sket på bekostning af den praktiske kunnen. Men måske er det 6 / 8
7 ikke herfra truslen først og fremmest kommer, men fra selve arbejdsvilkårene, der er kraftigt ændret i konkurrencestaten. Her er fokus først og fremmest på produktivitet, og det underminerer arbejdet og kvalitetsdiskussioner i det hele taget. En professionaliseringsstrategi må satse på at give det professionelle råderum tilbage til medarbejderne i det daglige arbejde, og det medfører en kvalifikationsstrategi ikke i sig selv. Til gengæld kan en sådan ny professionaliseringsstrategi lægge sig op af de professionelles stærke orientering mod borgerne og ske i alliance med dem og forenes med ønsket om at styrke borgerindflydelsen ved at rette fokus på den reelle kvalitet af ydelserne. En sådan professionsstrategi, der fokuserer på forbedring af arbejdsvilkår og satser på at generobre råderummet i dagligdagen, står ikke i modsætning til kvalifikationsstrategier, men kan tværtimod medvirke til at den nye viden også kan forbindes med det daglige arbejde og bringes til udfoldelse her. En ny professionsstrategi må altså i højere grad gå på den etiske dimension af professionalisme: Mod professionens samfundsmæssigt uddelegerede ansvar for borgernes bedste - også de svage borgere. Hvis fagforeningerne i højere grad fokuserede på denne dimension, ville det styrke deres position som samfundspolitisk aktører, og profilere professionerne som nogle, der tager et medansvar for velfærdsstatens udvikling (og skal anerkendes herfor). Det sker f.eks. når Dansk Sygeplejeråd sætter fokus på "Ulighed i sundhed". Her er fokus først og fremmest på bekymringen for, hvilke konsekvenser konkurrencestatens udvikling har for borgerne og markerer professionen, som ansvarlig samfundspolitisk aktør. Litteratur Ahrenkiel, Annegrethe og Finn M. Sommer (2006): Tillidsrepræsentantunder-søgelser i Danmark - en delvist kommenteret bibliografi Roskilde Universitetscenter. Ahrenkiel, Annegrethe, Betina Dybbroe og Finn M. Sommer (2006): Dilemmaer i tillidsrepræsentant-arbejdet. Debatavis 06. Dansk Sygeplejeråd kongres Dansk Sygeplejeråd. Ahrenkiel, Annegrethe, Betina Dybbro og Finn M. Sommer (2007a): Tillidsrepræsentanter i DSR - udfordringer og svar. Rapport fra observationer, interview og forskningsværksteder. Dansk Sygeplejeråd, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter. Ahrenkiel, Annegrethe, Tage Bild, Betina Dybbro, Anne-Mette Hjalager, Morten Lassen og Finn M. Sommer (2007b): Tillidsrepræsentanter i et forandret sundhedsfelt. Fællesrapport. Dansk Sygeplejeråd, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter 7 / 8
8 Due, Jesper og Jørgen Steen Madsen (1990): "Man kan kun gå på to ben": lærerne mellem profession og fagforening: en sociologisk undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillidsrepræsentanter. Danmarks Lærerforening Hjort, Katrin (2006): Professionalisering af arbejdet med mennesker - honnet ambition eller demokratisk nødvendighed? FTF. København. Holm-Petersen, Christina et.al. (2006): Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger. DSI. København. Olesen, Henning Salling (2004): Professioner som (trold)spejl for arbejdet i den udfoldede modernitet. I: Tidsskrift for Arbejdsliv nr.1, København. Schmidt, Camilla (2007): Fra pædagogstuderende til pædagog. Livshistorien som potentiale til læring som subjektiv tilegnelse. Ph.d.-afhandling. Roskilde Universitetscenter. Weber, Kirsten (2004): Videnskab eller hverdagsbevidsthed? - et kritisk blik på professionsselvforståelser, i Katrin Hjort (red): De professionelle - forskning i professioner og professionsdannnelser. Frederiksberg C, Roskilde Universi-tetsforlag 2004 Noter 1 Med neoliberale styringsformer tænkes først og fremmest på kombinationen af markedsgørelse og central politisk styring, der i sundhedsfeltet f.eks. kommer til udtryk gennem tildeling af midler i forhold til produktivitet samtidig med nationale politiske beslutninger om f.eks. nedbringelse af ventelister. I forlængelse heraf indføres krav om måling og dokumentation af arbejdet i kvantitative termer. 8 / 8
Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde
Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Oplæg DSR kreds hovedstaden d. 24. oktober 2011 Struktur for oplægget Konklusioner fra TR-projektet Forandringer i det fagprofessionelle arbejde Vores arbejde
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereTema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen
Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Væsentlige forudsætninger for, at vi som mennesker er sunde og livsduelige, er, at vi har mulighed for at kunne tænke og reflektere, og at andre ser vores
Læs mereÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
Læs mereSUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet
SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereRetten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø
FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Læs mereLægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd
Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer
Læs mereArtiklen præsenterer en analyse af, hvad
Sygeplejerskers MED-indflydelse på faglig kvalitet Annegrethe Ahrenkiel, Betina Dybbroe & Finn M. Sommer Hvordan fungerer MED-udvalg i sundhedsfeltet som kontekst for diskussion af påtrængende problemer
Læs mereSamrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereSTYRING I VELFÆRDSSYSTEMET
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereJordemødres løn og status: Udfordringer og strategier
Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier v/ Thomas Nørby Dahl Jordemoderforeningen, Nyborg Strand 2007 Jordemødre i dag (Kilde: Casa Oktober 2006) Stærkt utilfredse med de arbejdsbetingelser
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereSammen kan vi forandre. Kongres 2018
Sammen kan vi forandre Sygeplejerskers arbejde er af uvurderlig betydning for den enkelte patient og borger, men også for samfundet som et hele. Vi skaber kvalitet i behandlingen og plejen, i sammenhæng
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereDSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014
DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk
Læs mereProfessionen i professionen
Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereVi flytter grænser i organisation, fag og samfund
Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereProgram: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause
Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor fokus er den ældre medicinske patient og de sygeplejersker, der varetager borger-/patientforløbet i det sammenhængende sundhedsvæsen. Kom og oplev faglige
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereUdfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereDanske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre
Læs mereKost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013
Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og
Læs mereLæringsidentitet og orientering mod VEU
Læringsidentitet og orientering mod VEU - Det ufaglærte arbejdsliv som ramme for udvikling af læringsidentitet Sissel Kondrup Forskerskolen i Livslang læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereSundhedsfremmealternativer og sundhedsprofessioner under pres?
Sundhedsfremmealternativer og sundhedsprofessioner under pres? Historisk Sociologisk perspektivp Parson Funktionalisme High trust Weber Rationalisme - Low trust Katrin Hjort: At være professionel bygger
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereIngen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser
Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 195.000 medlemmer
Læs mereFaglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG
Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereVelfærdsprofessioner
Velfærdsprofessioner - oprør, opgør, opbrud, ombrud? Konference DPU Velfærdens professioner i oprør Torsdag den 19. april 2018 Jens Erik Kristensen Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) AU
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereKvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og
Læs mereMotivationsAnalyse for
www.motivationanalyzer.com MotivationsAnalyse for XXXX Gennemført Jun 7, 2016 1 Tillykke! Du sidder nu med resultatet af din netop gennemførte Motivationsanalyse. Det er din egen private test, og der er
Læs mere11 fakta-ark fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse
11 fakta-ark fra s spørgeskemaundersøgelse Introduktion og læsevejledning På de følgende 11 fakta-ark præsenteres i kortform 11 væsentlige historier fra s spørgeskemaundersøgelse. Historierne er suppleret
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereINNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN
INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mereDette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.
Beskrivelse af hverv som politisk valgt i Kreds Midtjylland Dette dokument beskriver hvervene som hhv.: - Kredsbestyrelsesmedlem - Frikøbt kredsformand/kredsnæstformand Hvervet som kredsbestyrelsesmedlem
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereMIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereDet siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd
Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mereFormandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)
Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL
KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan
Læs mereReferat. Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december Gurli Petersen 19. december 2014
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december 2014 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 19. december 2014 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, formand
Læs mereProfessionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat
Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSend mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber
Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets
Læs mereModul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på
Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereVelfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre?
Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre? Den sociale kontrakt 1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereTalepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011
Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mere