Dette behov for specialundervisning dokumenteres også af KL s analyse af kommunernes udgifter på dette område.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette behov for specialundervisning dokumenteres også af KL s analyse af kommunernes udgifter på dette område."

Transkript

1

2

3 En reform tager udgangspunkt i et behov for fornyelse. Sådan også med Haderslev-reformen på børne- og ungeområdet. Der er tale om behov for at yde en bedre og mere sammenhængende indsats i forhold til problemer, der har både social og pædagogisk karakter. De samfundsmæssige ændringer, der møder den enkelte i form af forøgede krav om uddannelse og forventninger om, at den enkelte fra barn til voksen selv er i stand til at tage hånd om sit liv. Det gælder fx i en lang række af valgsituationer, hvor der skal træffes afgørende beslutninger, der rækker langt frem i livet. Derfor er det vigtigt, at den offentlige ramme om børn og unges opvækst og uddannelse er optimal i forhold til tidens udfordringer. Hvis det ikke er tilfældet, er tiden inde til fornyelse også i Haderslev. Med kommunalreformen i 2007 blev de danske kommuner stillet overfor kravet om at tage hånd om næsten alle udfordringer på børne-ungeområdet fra den udvidede specialundervisning til anbringelser uden for hjemmet og unges udskoling. Samtidig er kommunerne i mange tilfælde stillet overfor nye geografiske udfordringer, der handler om at skulle varetage befolkningens behov i åbenbare udkantsområder. Disse udfordringer er alle tydelige også i Haderslev. Derfor ligger der også her en motivering for fornyelse: Hvordan sikre bedst muligt de sociale og pædagogiske tilbud også i udkantsområder? Det samlede pres på Haderslev Kommune indenfor børne-ungeområdet berettiger i sig selv til at forholde sig nytænkende til de sociale og pædagogiske strukturer, der i årevis har været en ramme om den kommunale forvaltning på dette område. Hertil kommer, at udfordringerne tilsyneladende er stigende, samtidig med at de økonomiske muligheder for at imødekomme kravene er blevet mærkbart dårligere. Tilsammen lægger det klart op til at tænke i nye baner. Derfor et ønske om en reform, der kan forholde sig konstruktivt til problemerne. Der er tale om en række mere eller mindre sammenhængende udfordringer på børne-ungeområdet, som Haderslev kommune deler med resten af landet. Derfor foreligger der også på en række områder en dokumentation, der giver mulighed for at se situationen i Haderslev i lyset af den generelle situation i Danmark. Behovet for specialundervisning har været markant stigende gennem en række år. I perioden er på landsplan elever i vidtgående specialundervisning steget med 50 pct. Andelen af elever, der modtager specialundervisning ligger (2009) på omkring 8,5 pct. og denne andel er stigende. Denne gruppe omfatter både elever med generelle indlæringsvanskeligheder og børn med personlighedsmæssige og psykiske problemer, herunder ADHD gruppen af børn. Denne gruppes andel er stigende. Generelt er gruppen af børn med særlige behov stigende, uanset disse behov tilbydes specialundervisning eller ej. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (2007) viser, at 71 pct. af klasselærerne oplever at gruppen af elever med særlige behov er stigende.

4 Dette behov for specialundervisning dokumenteres også af KL s analyse af kommunernes udgifter på dette område. Naturligvis kan der være mange grunde til de stigende udgifter på specialundervisningsområdet, en af dem er en stigende diagnosticering af børn og unge og dermed en sygeliggørelse af stadig flere. Men et klart behov for at kommunen yder en indsats for at afhjælpe problemerne, uanset hvilken form denne indsats så skal have. Denne udvikling skal også ses sammen med en anden tendens, nemlig at gruppen af store skolebørn og unge, der udviser problemer, også ligger på et relativt og permanent højt niveau. Det drejer sig fx på landsplan i 2006 om at mellem 20 og 30 pct. af de 15 årige unge ofte eller meget ofte oplyser at have psykosomatiske problemer 1. Dermed understreges en anden vigtig tendens, nemlig at gruppen af risikobørn ikke er blevet mindre gennem de sidste år. Snarere tværtimod. Det vil sige en udfordring, der især handler om i institutions- og skolemiljøet at give disse udsatte grupper af børn og unge muligheder for støtte og rådgivning. Gruppen af elever, der dropper ud af skolen og uddannelsessystemet, hører til blandt de temaer, der har domineret uddannelsesdebatten gennem de senere år. Det er en erklæret politisk målsætning, at andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, i 2015 skal være på højst 5 pct. I dag er gruppen på omkring 20 pct. og den har endda været stigende gennem de allerseneste år. I Haderslev er andelen af unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse på 19 pct. Denne problemstilling skal ses sammen med, at den andel af de ældste elever i folkeskolen, der stortrives bliver mindre og

5 mindre, i 2006 var gruppen af elever i 9. klasse, der siger at de virkelig godt kan lide skolen på 18 pct. 2 Der er en klar kobling mellem ikke at trives i skolen og at vælge uddannelse fra. Spørgsmålet om kvalitet og perspektiv i de tilbud, der gives inden for børne-ungeområdet er således ikke uden belæg i faktiske udfordringer. Hvis skolen fx skal være mere rummelig for at kunne give plads til en stigende gruppe af elever med særlige behov, så er der også tale om at give de professionelle bedre redskaber til at møde disse udfordringer. Den rummelige og den inkluderende skole er ikke blot et populært slagord, det er også en socialpædagogisk udfordring, der stiller bestemte krav til både skolemiljø og den professionelles kompetence. Udfordringerne på børne-ungeområdet for Haderslev Kommune kan gøres op kvantitativt i forhold til den gruppe, der har de åbenbare behov for særlig støtte. Men generelt er børne-ungeområdet også stillet overfor kvalitative krav om en modernisering, der bringer det offentlige servicesystem på omgangshøjde med tidens udfordringer. Hertil hører et daginstitutionssystem, der både er fleksibelt og i tæt samspil med de sociale og sundhedsmæssige støttemuligheder til udsatte børn og familier. Det er forudsætningen for at spørgsmålet om forebyggelse kan få et realistisk perspektiv. Der skal også inddrages en pædagogisk tænkning i skolen, der på én gang giver plads til den individualitet, som hvert enkelt barn og elev er udtryk for og et socialt fællesskab. Det betyder en fleksibilitet i forhold til den gamle klasse-rumskultur, samtidig med, at der også skal skabes en tryg og stabil forankring for den enkelte. Det lægger op til en relationsorienteret tilgang til skole og pædagogik, der bygger på en professionel kompetenceudvikling. Det lægger også op til en fagplan for skolen, der giver plads til individuelle valg afhængig af interesser og forudsætninger og dermed en fleksibilitet, der også kan omfatte vigtige temaer som personlig sundhed og IT-baseret læring. En reform, der bevæger sig i retning af en løsning af disse udfordringer, vil være omfattende og kræve et vist mod til nytænkning. En vigtig side ved reformen vil være kravet om, at den skal udvikle nye ressourcer. Det er menneskelige og sociale ressourcer, der kan bringes i spil og bidrage aktivt til at de nye løsninger og give reformen den nødvendige dynamik og realisme. Det drejer sig om ressourcer på det professionelle område, der kan frigøres gennem kompetenceudvikling, om ressourcer i civilsamfundet som sociale netværk og frivillighedsdannelser og om organisatoriske ressourcer, der frigøres som synergi i kraft af koordinering og sammenlægninger. En reform med disse intentioner skal populært sagt gå på fire ben. Det ene handler om nærhed i forhold til de børn, unge og familier, det drejer sig om. De skal være inddraget, have en mulighed for at påvirke og dermed kunne se sig selv med et ejerskab til udviklingen. Det er det ben, der handler om borgerinddragelse og partnerskaber med frivillige i et lokalområde.

6 Det andet ben drejer sig om specialisering og faglighed, her skal der være muligheder for personlige valg samtidig med at en høj faglighed skal fastholdes. For de store skolebørn og unge er der fx tale om at få større rum og plads til egne valg og individuelle uddannelsesforløb. Det tredje ben omfatter tværfaglige samspil mellem professionelle. Her ligger udfordringen at udvikle redskaber og metoder i en tværfaglig kultur, Haderslev reformen på børneungeområdet skal skabe nye og fleksible rammer for børn og unges udvikling og uddannelse, hvor kvalitet, nærhed og inddragelse er i højsædet, og hvor indsatsen er præget af helhed, sammenhæng og tværfagligt samarbejde. baseret på vidensdeling, løbende opkvalificering og faglig supervision, der kan skabe både et fælles sprog i børneungepædagogikken og udvikle en ny faglighed. Tværfaglighed er ikke et nyt fag, men en opdyrkning af grænseområderne mellem de professionelle traditioner. Det fjerde ben handler om decentrale løsninger, hvor der i et lokalområde er særlige behov for at finde en løsning, fx for de mindste børn. Samtidig er der også et klart behov for at kunne drage fordel af centrale løsninger af mere specialiseret art. Det gælder ikke mindst inden for specialundervisningen eller inden for mere specialiserede former for indsats overfor udsatte grupper af børn. Det helt afgørende er, at det decentrale fokus udfoldes i et tæt og afbalanceret samspil med centrale løsninger. En vision rummer det fremadrettede, der lægger perspektivet, som den efterfølgende plan og organisation skal realisere. Men visionen kan også udtrykkes i brede og almindelige hovedprincipper for reformen (se tekstboks). Der skelnes i socialt udviklings- og reformarbejde mellem society og community. Society er samfundet med alle dets institutioner, love og reguleringer mens community er fællesskabet eller civilsamfundet, der omfatter familier, netværk, frivillige organisationer. Det vigtige i en reform som Haderslev-reformen er at bringe civilsamfundet i spil ikke sætte det ud af kraft. Derfor skal en reform også bygge på strategier med karakter af bottom-up, der selvfølgelig støttes af linjer og rammer, der lægges top-down. Men reel indflydelse er nødvendig, hvis der skal komme opslutning og engagement. En community-tilgang sigter på at mobilisere de eksisterende ressourcer og søge dem samlet og koordineret i retning af de mål, der skal nås. Med respekt for de eksisterende ideer og forslag inden for en ramme. Når der - som i Haderslev-reformen - er tale om at bringe forskellige systemer i spil og ikke mindst opnå en fordel af et samspil en synergi-effekt så ligger der i systemtænkningen en værdifuld teoretisk forståelse. Her er det især forståelsen af samspil mellem forskellige systemer, det kan være nyttigt at inddrage i denne sammenhæng. Disse systemer med barrierer mellem dem som fx

7 offentlig-privat, skole-social, professionel-frivillig opnår ikke et positivt samspil uden en strukturel fælles forankring. Derfor skal der skabes en organisation, der formidler samarbejdet mellem systemerne og en udviklingskultur, der skaber et fælles sprog. Der opstår ingen synergieffekt ved samspil eller sammenlægninger, hvis disse forudsætninger ikke er til stede. I stedet vil de holdningsbaserede kulturer modarbejde hinanden i en meget lang periode. I system-sproget betyder det, at i stedet for at de enkelte systemer bliver ved med at være selv-referentielle (henviser til deres egen tradition), skal der udvikles en nyt, fælles referentielt system baseret på kommunikation og vidensdeling. I denne tilgang ligger en inddragelse af systemer uden for den offentlige sfære (society) og en inddragelse af systemer udefra (community), dvs. frivillige organisationer og kræfter i et lokalområde. Men, kan man spørge, er det et realistisk forehavende i en tid præget at udstrakt erhvervsarbejde for begge forældre i en familie? Undersøgelser viser 3, at omkring 35 pct. af de voksne danskere er involveret i frivilligt arbejde, og den andel har ligget nogenlunde konstant gennem de sidste 15 år. Man kunne antage, at det så ville være pensionister og mennesker udenfor arbejdsmarkedet, der er de mest aktive. Det er ikke tilfældet. Det er årige og personer i arbejde, der er de aktive og de er især involveret i kulturliv, fritid og sport. Der er i dag adskillige forsøg med initiativer 4, hvor grupper af borgere med professionel hjælp kan drive forskellig former for aktivitetstilbud, selv-hjælpsgrupper og støtteforanstaltninger. En af modellerne er partnerskaber mellem kommune og netværk af frivillige. Forventninger til en sådan tilgang skal naturligvis ikke overdrives, der er også mange eksempler på mindre positive erfaringer. Men selve synsvinkelen er vigtig som teoretisk forståelse, nemlig at der i civilsamfundet ligger muligheder og ressourcer. De udfoldes ikke nødvendigvis som aktiv og ulønnet indsats på et eller flere områder. Virkningen er også knyttet til den anerkendelse eller accept, der ligger i selve inddragelsen. Det er i engelsksproget litteratur omtalt som en empowerment tilgang. Det betyder en myndiggørelse af de personer, som indsatsen omfatter, en respekt for deres opfattelse og dermed en ansvarliggørelse af dem og det, de står for. Masser af erfaringsbaseret dokumentation viser, at hvis en effekt af en indsats skal holde ud overforløbet af indsatsen, skal den bæres frem af de personer, der også fik et ansvar i processen. Det gælder også, selvom der i Haderslev-reformen ikke er tale om et egentlig udviklingsarbejde, men om et kommunalt projekt. Igennem de senere år er lokal- og behovsprægede initiativer blevet mere udbredt som en side ved egentlige offentlige programmer. Det gælder indenfor den internationale psykosociale indsats. Her Inger Koch-Nielsen, Lars Skov Henriksen, Torben Fridberg og David Rosdahl (2005): "Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark". København. Socialforskningsinstituttet, rapport 05:20 4 Erling Koch-Nielsen & Kirsten Michaelsen (2003) Kommunal frivillighed - tre casestudier. Center for frivilligt socialt arbejde.

8 er en sådan indsats i stigende udstrækning blevet suppleret af en rettighedsbaseret synsvinkel 5. Den vurderer, om deltagerne og brugerne faktisk får de sociale ydelser, som de er berettigede til, ud fra den sociale lovgivning. En form kan være at oprette en help-line, der rådgiver om disse spørgsmål eller en egentlig lokal ombudsinstitution. En teoretisk baseret forståelse af en reform som Haderslev-reformen har den fordel, at der hermed tilføres et almentgørende perspektiv. Det betyder en generalisering af indsatsen, og en mulighed for at vurdere dens virkemidler og dens resultater på en noget bredere skala. Dermed også en mulighed for at formidle resultaterne fra reformen til interesserede uden for kommunen. Reformen på børne-, familie- og skoleområdet kan vanskeligt samles i en kort beskrivelse. Den er groft taget karakteriseret ved at operere på tre niveauer. Lokalområdet er dér, hvor alle børn møder ind hver dag i et lokalområde og har kontakt med en pædagog, en dagplejer eller en lærer. Centrene dækker hele kommunen og sikrer den optimale mulighed for at få en mere omfattende støtte og behandling. Figur 1: Haderslev-reformens tre niveauer Eksperter er familiekoordinatorer og en række af tværfaglige eksperter som fx socialrådgivere, sagsbehandlere, psykologer, tale-hørekonsulent, speciallærer og sundhedsplejerske, de er knyttet til Familieafdelingen og PPR men med deres væsentlige indsats i centrene eller og især i lokalområdet. Denne struktur antyder de vigtige principper i reformen: Fleksibilitet Berliner, P. & Larsen, L. N.(2010) Man er mere fri. Community psykologiske programmer for psykosocial trivsel. Uden for nummer, 11, (20), 4-17.

9 Netværksorientering Tværfaglighed Specialisering Fleksibilitet er knyttet til en ny balance mellem de tidligere skarpt opdelte sfærer: skole, socialområde, sundhed og fritid. Med reformen søges en opblødning af denne traditionelle struktur og i nogle henseender en fuldstændig omlægning af den. Det vigtige her er, at den enkelte medarbejder ikke mere et fastlåst i en bestemt strukturel position og fysisk placering, men forventes inddraget på alle tre niveauer i kommunens børne- og familieindsats. Netværksorienteringen finder udtryk i det samarbejde og den koordinering hele indsatsen hviler på. Fx ved at eksperterne er knyttet til områdeindsatserne ( universerne ) og ved at de professionelle (lærere og pædagoger) indgår i faglige netværk og er knyttet til en vidensbank. Disse netværk kan være fysiske kontakter men også internetbaserede og have form af en regelmæssig sparring og supervisionsstøtte. Tværfaglighed er måske reformens vigtigste træk, her ligger det tætte og koordinerede samarbejde mellem de tre områder, som spiller den helt afgørende rolle i børns og unge opvækst, nemlig det pædagogiske, det sociale og det sundhedsmæssige område. Disse tre områder er i reformen inddraget i et direkte samarbejde på lokalområdeniveau. Hertil kommer samspil med kultur- og fritidsområdet også i lokalområdet. Specialisering er den styrkelse af muligheden for personlige valg, der ligger i reformen og ikke mindst hænger sammen med en mere fleksibel struktur og den udstrakte koordinering mellem skole, fritid, kultur og socialområdet. Specialisering er knyttet til uddannelsesvalg og til kobling mellem uddannelsesforløb og kultur-, praksis- og fritidsinteresser. Det er også knyttet til en specialiseret hjælp og støtte, som den enkelte kan trække på for at komme videre. En sådan struktur på reformen har åbenlyse styrkesider. De handler blandt andet om at bløde tidligere fastlåste grænseflader op og på den måde skabe nye ressourcer i det samlede system. Der er imidlertid nødvendige forudsætninger for, at disse potentialer kan komme til udfoldelse. De handler blandt andet om den (samarbejds)kultur, der bliver udviklet i reformen, og de nye og udvidede professionelle kompetencer, der bliver skabt gennem bl.a. kursusaktivitet og udviklingsprojekter. Strukturen har også kritiske træk, som skal søges overvåget nøje. Ét kritisk træk er om der bliver reelt tids- og ressourcemæssig kapacitet for de forskellige eksperter til at kunne blive integreret i lokalområdet og i universerne. Hvis dette ikke er tilfældet, mister den fremskudte indsats i lokalområdet sin dynamik og dermed sit egentlige potentiale. Og inklusionen får ikke mulighed for at tage toppen af behovet for specialundervisning. Et andet kritisk træk er knyttet til skoleopdelingen: vil den lille skole i børne- og junioruniverset kunne tilbyde et tilstrækkeligt stimulerende fagligt miljø for alle elever? Begge disse kritiske træk skal overvejes sammen med en mere deltaljeret beskrivelse af reformens centrale og vigtige områder.

10 Børneuniverset skal kunne integrere og vil gøre det i en række lokalområder hele børne- og familieindsatsen fra børnene er 0 til de er 10 år. Det omfatter daginstitution og dagpleje og undervisningen i de første tre skoleår. I børneuniverset er der en tæt kobling mellem børn, familier og professionelle og med specialister som tale-hørekonsulent, speciallærer, sundhedsplejen, familiekoordinator og psykolog. Endvidere er børneuniverset integreret med brugergrupperne gennem forældreråd, bestyrelser, frivillige og foreningslivet i det hele taget. De ansatte i børneuniverset er knyttet til en vidensbank og en koordinator, der skal sikre den faglige opbakning. Figur 2: Børneuniverset med det tværfaglige samspil I denne struktur ligger der tre vigtige funktioner, der skal bringes til at fungere i et tæt samspil med hinanden. Det ene er daginstitutionsområdet, her ligger den traditionelle opgave, som sådan set ikke er ændret, men som med den nye struktur skal spille sammen med familiekoordinatoren og andre eksperter, så der skabes en virkningsfuld og forebyggende indsats. Den gælder den gruppe børn, som tidligt observeres med et udviklingsproblem, og hvor der er tale om en nødvendig og samlet indsats overfor både barn og familie. Den anden vigtige funktion er som fremskudt indsats over hele lokalområdet: En tidlig, tværgående og sammenhængende professionel indsats overfor familier, der har vanskeligheder og har brug for en hjælp, der fx kan være knyttet til rådgivning. Men også gruppen af unge i et lokalområde kan ad den vej få støtte. Samlet er denne fremskudte indsats et socialt sikkerhedsnet, som kan skabe den nødvendige støtte og hjælp og på den måde sikre, at maskerne er tilstrækkeligt tætte til at opfange vanskelighederne tidligt. Den tredje og vigtige funktion er den første skolegang fra 0. til og med 3. klasse. Det vil sige den første undervisning. Her skal der være tilstrækkelig kapacitet til at sikre både almen undervisning med et rullende indtag af børn (tre gange årligt) og en tilstrækkelig støtte-undervisning for den gruppe af elever, der enten er motorisk og socialt urolige eller har regulære diagnosticerede vanskeligheder. Samtidig skal undervisningen sikre en tilstrækkelig differentieret undervisning, der muliggør en bred og faglig kvalitet.

11 Denne organisatoriske enhed, placeret i et lokalområde, har en unik mulighed for at blive et dynamisk center og dermed en fremskudt base i en social og kultur indsats. Det forudsætter, at medarbejderne får iværksat det tværfaglige samarbejde, og at de får den nødvendige opbakning og supervision. Selve begrebet fremskudt indsats er i Danmark især kendt og oplevet forbundet med det moderne lægehus, hvor en række funktioner er samlet, og hvor den enkelte har en, i kraft af lægevalg, naturlig tilgang. Men lægehuset er den opsamlende og tidlige indsats, der i dag har en overordentlig vigtig funktion, både rent helsefremmende, men også hvad angår effektiviteten i vores sundhedssystem 6. På sundhedsområdet er den fremskudte indsats især kendt fra Norge med helsestationen, der i dag spiller en vigtig rolle i den forebyggende indsats overfor børn, unge og familier. Men også i Danmark er der erfaringer med sociale indsatser lokalområdet, det er kendt som indsatser omkring medborgerhuse, beboerrådgivning, boligsocial hjælp og familiehus 7. Alle disse indsatser er karakteriseret ved høj tilgængelighed: medarbejderen er i området, døren er åben, den anonyme rådgivning fungerer, der er sociale initiativer osv. Erfaringen viser, at lokalindsatser især lykkes, når der er tale om opfølgning og opsøgning og når indsatsen bliver tværfaglig (se beskrivelsen side 17). Den tværfaglige udvikling skal etableres gennem en struktur, der i sig selv skaber relationerne og kontakterne. Tværfagligheden er både forbundet med de tværfaglige team, som de professionelle indgår i og gennem kontakterne til videnbank og sparringspartnerne. Hvis denne tværfaglighed skal lykkes, skal der etableres en sådan struktur af faglige netværk eksemplificeret gennem en model, der nu (efteråret 2010) er under implementering i Ballerup Kommune. Figur 3: Tværfaglige netværk Når sundhedsudgifterne i Danmark kun udgør omkring 9 pct. af BNP sammenlignet med USA s pct. hænger det bl.a. sammen med denne tidlige opsporing og indsats i forhold til både sundhed og sygdom. Et lokalprojekt i Hillerød vandt i 2002 den kriminalpræventive pris for den tværfaglige indsats i en lokalområde. Faktorerne i indsatsen var fysiske forbedringer, sociale og kulturelle aktiviteter for beboerne og forbedringer på fritidsog jobområdet (Kamper Jørgensen, F. & Almind, G. Forebyggende arbejde, Munksgaard, 2003).

12 Det vigtige i denne struktur er, at alle medarbejdere er tilknyttet en tværfaglig gruppe på fx 6-8 kolleger. Her er der løbende udveksling af informationer, erfaringer og faglige spørgsmål. Når det er nødvendigt og påkrævet stilles spørgsmålene til eksperter som fx tale-hørekonsulent, speciallærer, psykolog eller familiekoordinator. I vanskeligere sager inddrages Familieafdelingen. Tværfaglighed bliver knyttet til praksis og er i sig selv den vidensbank, der giver den nye og udvidede kompetence. Det vigtige her er, at disse tværfaglige møder og kontakter ikke overlades til ad hoc møder, for hvornår er en sag alvorlig nok til et møde (jævnfør Brønderslev sagen)? Tværfaglige møder skal være strukturelt forankrede, for at udgøre et sikkerhedsnet. Et centralt spørgsmål er knyttet til den egentlige skoleundervisning. Er det i dag, med den viden vi har, optimalt at opretholde en skole for de mindste elever og altså en lille skole? Kan en lille skole tilbyde den tilstrækkelige faglighed? Debatten har været i gang gennem adskillige år, derfor ligger der også mange indlæg og mange typer af dokumentation på spørgsmålet 8. Hvad er så konklusionen? At små skoler kan være lige så gode som store skoler, børnene kan lære lige så meget og står ikke nødvendigvis tilbage for eleverne med hensyn til målbare resultater, fx i læsning og matematik. Hvad der især betyder noget for elevernes fremskridt i skolen (skolekarriere) er forældrenes sociale baggrund. I skolen er den enkeltfaktor, der har størst betydning, læreren. Det vil sige lærerens dygtighed, holdning og støttemulighed, kort: lærerens personlige og faglige forudsætninger. Derfor er konklusionen, at faglige grunde ikke taler mod at bevare en mindre skoleenhed. I overvejelserne er fremført, at den lille skole giver overskueligheden, trygheden og det sociale miljø, der kan fremme netop den sociale dimension i skolen. Derfor er der flere steder i landet etableret skoler med såkaldt landsbylignende karakter, dvs. skoler for de mindste klasser, der drives sammen med daginstitution og fritidstilsyn 9. Her er fremhævet, at værdier, overskuelighed og sammenhold er med til at sikre børnene en god skolestart. Andreasen, P. et al (2010) Hvidbog. Skole lokalskolen udvikles ellers afvikles? SOPHIA; Egelund, N. (2006)Skolestørrelser og PISA-resultater, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 4; Ugebrevet Mandag Morgen Store skoler er ikke bedre end små. 19. marts 2007

13 Afsluttende om børneuniverserne kan der siges at være grundigt og fyldigt belæg for, at det her kan lykkes at forene en fremskudt indsats med at udvikle et dynamisk center i et lokalområde. Det kræver visse forudsætninger opfyldt, som fx tilgængelighed mht. specialister og opfølgende indsats. Hvad angår skolen for de mindste i lokalområdet er der god dokumentation for, at den kan forenes med faglighed og inklusion. Det forudsætter også her, at der er sparring og adgang til støtte fra konsulenter og speciallærer. En vigtig faktor er også, at der skabes en aktiv tværfaglighed, som fra begyndelsen indarbejder tværfaglige netværk for alle medarbejdere. Skolen for mellemtrinnet, 4. til 6.klasse kan være placeret på en skole, og der være hele skolen sammen med klassetrinnene fra 0-3. klasse. Her fungerer børneunivers og juniorunivers i samme skole (sådan vil det være på 9 af kommunens skoler i løbet af de næste 5 år). Andre junioruniverser er på kommunens tre fuldserviceskoler. Perspektivet i at tre klassetrin fungerer som en enhed er, at de i en række tilfælde kan fungere sammen, at de kan trække på de samme undervisningstilbud og drage fordel af samme konsulenter og speciallærere. Derfor udvikles i dette pædagogiske miljø også den mulighed, at der her kan opbygges en slags rullende progression i læring og undervisning. Altså en mere fleksibel klasse-struktur. Det kunne indebære, at der kan udvikles træk fra den såkaldte Hellerup-model, hvor der søges skabt et alternativ til den meget rigide klassestruktur. Det er blandt andet anvendelse af fleksible og varierede arbejdsgrupper som holdopdeling, teamforankring og undervisning i form af forelæsninger. Disse arbejdsformer skal næppe søges overført ukritisk, men junioruniverset giver en god mulighed for at søge en udbygning af langt mere differentieret undervisning, end den der normalt karakteriserer skolen. Et andet vigtigt træk ved juniorskolen er muligheden for at skabe en særlig fagplan, der kan befordre både udvikling, motivation og opbakning fra forældre. Det kan være musiske elementer, med inddragelse af musikskolen, det kan være motion med inddragelse af sport eller en intensiv inddragelse af IT i undervisningen. Det afgørende vigtige i juniorskolen er spørgsmålet om at skabe en kvalificeret inklusion, det vil sige at fastholde en betydelig del af de elever med særlige behov i det almindelige skolemiljø, frem for at udskille til støtte undervisning uden for klassen eller til kommunens specialskole. Vil en juniorskole give bedre mulighed for at udvikle sig i retning af inklusion og rummelighed?

14 Inklusion hviler i hovedtræk, på fire faktorer, nemlig (1) holdning, (2) social trivsel, (3) undervisningsdifferentiering og (4) støttemuligheder i klassen. Vil kravene til disse faktorer bedre kunne opfyldes i et mindre og overskueligt miljø, som junioruniverset udgør, frem for i et større miljø med fx omkring 600 elever (som er den skolestørrelse, der anbefales af Undervisningsministerens Rejsehold)? Svaret er bekræftende for så vidt angår holdning, undervisningsdifferentiering og støttemuligheder i klassen. Hvad angår social trivsel er problemet lidt mere komplekst. Faktorerne skal kort omtales nedenfor. En positiv holdning til inklusion er en afgørende forudsætning for hele atmosfæren og klasserumskulturen omkring inklusion. Læreren er nøglefaktoren for at skabe den kultur, der definerer rummelighed og tolerance. Det er for større skoler påvist (i den berømte London-undersøgelse af Michael Rutter 10 ), at en skoles etos (dens ånd) er den vigtige samlende ramme, der fastholder normer og værdier og dermed definerer de holdninger, der præger skolen og ikke mindst påvirker den effekten af undervisningen på langt sigt. Denne ånd i skolemiljøet vil uden tvivl lettere og mere troværdigt kunne skabes i et miljø, der er overskueligt og nogenlunde aldersmæssigt homogent. Social trivsel blandt elever er dybt afhængig af den ånd, der hersker på en skole og den aktive indsats, der gøres for at skabe trivsel. Trivsel er at være glad for at gå i skole og opleve, at man slår til. I praksis er det især ensbetydende med at have venner og have det godt med læreren 11. Når social trivsel i visse undersøgelser ser ud til at være mere udbredt på store skoler end på små skoler, er det et resultat, der viser dén vigtige kendsgerning, at i et åbent miljø som en skole, er det frie kammeratvalg af stor betydning på kryds og tværs af alder og klassetrin. Her kan skolestørrelsen være en fordel, fordi valgmulighederne bliver flere. Når dette resultat alligevel skal tages med en vis reservation, hænger det sammen med, at masser af smågruppeforskning viser, at mindre grupper på omkring medlemmer skaber et større gruppesammenhold og dermed nærmere tilknytning mellem medlemmerne af gruppen end større og løsere grupper gør. Derfor kan man konkludere, at social trivsel ikke kun er afhængig af gruppestørrelse. Den er også afghængig af den indsats, der gøres fra lærers og ledelses side for at skabe trivsel og af den grad af gruppesammenhold, der opnås. Set fra denne vinkel vil trivsel blandt elever ikke uden videre blive bedre i kraft af de mere overskuelige rammer i juniorskolen, men hvis der gøres en aktiv indsats for at skabe trivsel, vil denne indsats have bedre mulighed for at lykkes i det overskuelige miljø. Undervisningsdifferentiering er enkelt sagt muligheden for at tilbyde en varieret undervisning og dermed også tilbyde undervisning indenfor en gruppe, hvor spredningen bogligt/intellektuelt set og adfærden socialt set er betydelig. Det stiller store krav til læreren og til de støttemuligheder, som læreren har. Holdstørrelsen vil, sammen med lærerkompetencen, angive den ramme, der er for undervisningen. Hvis den skal lykkes i det overskuelige miljø i juniorskolen, betyder det sparring, 10 Schaffer, H. R. (1999)Social udvikling Hans Reitzel. 11 Jørgensen, P. S., Holstein, B. & Due, P. (2006) Sundhed på vippen. Hans Reitzel.

15 supervision og en mulighed for i perioder at undervise i hold og grupper på halvdelen af en normal klassestørrelse. Det kan gøre mere optimalt i en juniorskole end i det store skolemiljø. Støttemuligheder for læreren omfatter en ekstra-lærer, adgang til konsulentbistand og muligheden for i særlig krævende situationer at få en umiddelbar og hurtig assistance. Det kræver også, at der for de dårligst fungerende elever er tale om en udredning og social og pædagogisk indsats, der ikke forlænger en placering i et klassemiljø ud over det rimelige. Derfor skal der være den opbakning fra PPR og familiekoordinatoren, der kan sikre en sådan balance mellem en hensigtsmæssig inklusion og en nødvendig placering i specialskolen. Denne side ved inklusion i folkeskolen har uden tvivl optimale muligheder i junioruniverset, hvor der i udstrakt grad kan være tale om at drage fordel af på tværs af det aldersmæssigt homogene miljø. Afsluttende om junioruniverset synes det rimelig dokumenteret, at der her er gode muligheder for at skabe en pædagogisk kultur, der kan fremme udvikling og læring. I junioruniverset kan der gennem en satsning på inklusion og vægt på en særlig pædagogisk og social profil omkring junioruniverserne som skolekulturer tilføres hele skoletænkningen en vigtig og perspektivrig nydannelse. Ungeuniverset omfatter i snæver forstand 7. til 9. klassetrin. Der er tale om ungeuniverser på fire af kommunens skoler og på de tre fuldserviceskoler. En af skolerne vil overgå til alene at omfatte et ungeunivers. En fuldserviceskole rummer alle tre typer af universer og bliver dermed en form for center i kommunen. Der vil i Haderslev være tre fuldserviceskoler. Her er alle funktionerne samlet: daginstitution, skole, specialtilbud, sundhedspleje og kobling til heldagsskole. Ungeuniverset skaber en særlig skoleramme omkring udskolingen. Derfor skal ungeuniverset fungere i tæt samspil med de andre pædagogiske tilbud for denne aldersgruppe. Skitseret fx således: Figur 4: Ungeunivers

16 Det vigtige i udskolingsperioden er at skabe de rammer, der muliggør valgfrihed og optimal fleksibilitet for hele gruppen af unge. Mange af dem, langt de fleste, vil være orienteret mod en fortsat ungdomsuddannelse. De sigter på, via 10. klasse centret eller direkte fra 9. klasse, at forsætte i anden ungdomsuddannelse. Her er det vigtigt, at de får valgmuligheder, der sætter dem i stand til at afprøve og måske grundlægge en faglig interessebetonet retning for deres faglige udvikling. Der er andre, der har brug for den støtte og ekstraperiode, der ligger i 10. klasse. Og netop det afgrænsede 10.klasse-center kan være en god mulighed for at skabe en kultur, der ikke bare fortsætter en traditionel skole-struktur. I det særlige ungemiljø kan der eksperimenteres langt mere for at fastholde motivationen. Det kan være ved at inddrage et samarbejde med hele fritidsområdet, med sportsaktiviteter, musik og dans, fx i et samarbejde mellem 10. klassecenteret og ungdomsskolen. Gruppen af unge, der ikke er specielt velmotiverede til at fortsætte med nogen ungdomsuddannelse overhovedet, er den store udfordring. Det er denne gruppe, der er betydelig og velbegrundet opmærksomhed på, fordi vi her taber en stor gruppe af unge, der ender uden uddannelse. Det vil sige, at de allerede i skoleforløbet påbegynder en social og personlig karriere, der er risikofyldt. Kan strukturen omkring ungeuniverset afhjælpe denne udvikling? Taget i grove træk er tre faktorer afgørende for at fastholde unge i udannelsessystemet og dermed forhindre dropout. Der er den faktor, der handler om at skabe et undervisningstilbud, der er tilpasset forudsætningerne hos hele gruppen af unge. Den anden faktor drejer sig om trivsel, altså oplevelsen af at have det godt med den sociale gruppe af kammerater. Og så er der endelig faktoren knyttet til en stabil og troværdig voksen-relation. Vil unge-strukturen i Haderslev-reformen være et relevant svar på disse krav?

17 Et uddannelsestilbud til unge i udskolingen, der er egnet til at fastholde de ikke særligt motiverede, skal have så fleksible rammer, at der kan tages individuelle hensyn. En stor gruppe af eleverne er ikke bogligt motiverede, de skal have tilbud, der omfatter praksis-erfaringer og udfordringer, hvor de skal bruge deres hænder. Det kan fx være et tilrettelagt uddannelsesforløb, der inddrager en produktionsskole eller ophold som praktikant knyttet til en virksomhed. Der er ingen tvivl om, at der skal tænkes kreativt, når der skal skabes relevans og motivation. Dybest set drejer det sig om at udvikle en ny forståelse af faglighed, hvor de praktiske sider indarbejdes som noget, der påskønnes og anerkendes 12 og integreres i den faglige proces 13. Der er god og velbegrundet sandsynlighed for, at både 10. klasse centret og den mere fleksible struktur omkring udskolingen kan udvikle sig til en optimal ramme om en udskoling, der lever op til Regeringens 95 pct. målsætning. Det forudsætter selvfølgelig en skolekultur og dermed holdninger omkring ungecentret, der kan fremme denne proces. Oplevelsen af trivsel spiller en enorm rolle også for unge i en alder, der er yderst selvhenførende. Derfor stort behov for at opleve sig velkommen, respekteret, tryg og anerkendt. Undersøgelser fra uddannelsesmiljøet 14 viser, at omkring hver tredje elev dropper ud på grund af utrygt miljø og mobning. Derfor er det naturligvis helt afgørende, at der ikke alene udstedes hensigtserklæringer om det godt socialt miljø osv., men også aktivt sættes ind for at skabe det. En af vejene kan være at arbejde direkte med gruppe-tilknytning, hvor hver elev har en basis-gruppe, der arbejder sammen fra første dag og i et længere forløb. Det er basisgruppen, der sikrer trygheden og opfølgningen og det er her, der ligger en beskyttelse mod mobning. At satse direkte på trivsel forudsætter også utraditionelle metoder for at skabe motivation 15, og et ungeunivers med åbenhed overfor nye veje i udskolingsfagligheden kan utvivlsomt være en god ramme. Voksen-relationen kan spille en aldeles vigtig rolle overfor en gruppe elever, der ofte netop har savnet den voksne rollemodel, der kunne støtte dem i sporet. Der er eksperimenteret med og klart åbnet for brug af mentor-ordninger, hvor de udsatte elever har en voksentilknytning, fx gennem UU-vejledning, der til stadighed følger op. I Sønderjylland er der erfaringer med et projekt, der supporterer (som de selv udtrykker det) ungdomsuddannelserne i regionen(www.netopnu.dk). Her sikres, for de meget udsatte grupper af unge, en opsøgende kontakt, der kan holde dem fast i et perspektiv. Resultaterne her fra en optimistiske. Det vigtige er, at der skal være en opfølgning, der I Korsør Produktionsskole søges reelle arbejdsopgaver inddraget i forsøget på at skabe pædagogiske succeshistorier. Eleverne arbejder i hold, de har et praktisk ansvar, de bliver honoreret og arbejdsopgaven bliver en indgang til en faglig opfølgning. Ugebrevet A4, Kommuner har fået et større ansvar for at årige er i gang med udannelse eller job. Derfor har kommunerne adgang til en række nye tilbud, herunder 10.- klasseforløb, der skaber bro mellem folkeskole og erhvervsuddannelse, fx i samarbejde med jobcentrene (Beskæftigelsesministeriet, årige skal i uddannelse eller job, ) SFI undersøgelse Som læreren i en 10. klasse, der fik en ikke-motiveret elev engageret via deltagelse i et vinterbadningsforløb (personlig oplysning).

18 forhindrer den første udglidning og dermed den mulige dropout16. Det kan indebære et tilbud om personlig eller endda egentlig psykoterapeutisk rådgivning for særlig udsatte grupper. Sammenfattende er der et klart behov for at tænke nyt og utraditionelt, hvis det skal lykkes at give udskolingsforløbet den variation og bredde samtidig med kvalitet der er nødvendig for at fastholde alle i et uddannelsesforløb. For en stor gruppe er udfordringen at sikre tilstrækkelige udfordringer fagligt set, for andre handler det langt mere om at fastholde en motivation gennem en nydefinering af fagligheden. Ungeuniverset og den fleksible struktur omkring det kan være en sådan ramme. Den fremskudte indsats foregår i et lokalområde og er forankret i et univers eller en fuldserviceskole. Det er den udadrettede og opsøgende sociale hjælpefunktion overfor børn, unge og familier, der koordinerer indsatsen i forhold til sundhedsplejen, specialskole og ikke mindst familieafdelingen og Familiehuset. Det vil sige den forebyggende indsats i et lokalområde. mulighed for en Når en sådan indsats primært skal søges udlejret og udfoldet i et afgrænset geografisk område hænger det sammen med mere fundamental forståelse af, hvordan en forebyggende indsats skal forløbe, hvis der skal være udsigt til at skabe varige forbedringer og undgå en senere belastende og udgiftskrævende social indsats. Den fremskudte indsats skal ind på et så tidligt tidspunkt, at dette er en realistisk mulighed og den skal foregå som en tværfaglig indsats, der kan trække på de nødvendige professionelle ressourcer. Både dem, der er i universet (speciallærer, sundhedsplejerske og andre konsulenter) men også specialskolen, Familiehuset (familiebehandling), psykologerne i PPR og ikke mindst myndighedsrådgiverne i Familieafdelingen. Den fremskudte indsats hviler i første række på en familiekoordinator, der arbejder i lokalområdet og der oparbejder et nært lokalkendskab og opbygger en solid og troværdig kontakt til familier og børn med vanskeligheder (se tekstboks). Hvis en sådan indsats skal lykkes og dermed bidrage til at forhindre en endnu mere omfattende indsats, skal der være tale om en intensiv og dybgående Undervisningsministeriet (2010) Jeg kommer heller ikke i dag. Om støtte af sårbare unge i uddannelse. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3.

19 indsats. Derfor er det vigtigt at medtænke to vigtige forhold. Det ene handler om at kvalificere familiekoordinatorens position og rolle og muligheder ude i marken. Det andet drejer sig om familiekoordinatorens kompetence og ikke mindst kompetenceudvikling for at kunne møde disse udfordringer som ude-placeret medarbejder. Familiekoordinatorens rolle kan kvalificeres ved at skelne mellem de opgaver, der ligger i det egentlige sociale arbejde og myndighedsopgaven. Det egentlige sociale arbejde er relationen til børn og voksne, der har brug for støtte, her ligger en nødvendig åbenhed og ikke mindst et troværdigt samarbejde, der kan kalde alle ressourcerne frem hos begge parter. Derfor er det hensigtsmæssigt at lægge de egentlige myndigheder (fx afgørelser af bevillinger) til en myndighedsrådgiver i forvaltningen (Familieafdelingen) og friholde den konkrete sagsbehandling til familiekoordinatoren. En sådan skelnen rummer en risiko for dobbeltarbejde eller regulært, at myndighedsrådgiveren gentager/kontrollerer en større eller mindre del af familiekoordinatorens opgaver. Derfor er det vigtigt, at opgaverne er beskrevet, så familiekoordinatoren i en række tilfælde kan have sin forvaltningskompetence med ud i markarbejdet. I modsat fald kan familiekoordinatoren risikere blive en slags underordnet medarbejder til magten i Familieafdelingen. Under alle omstændigheder er det en styrke, at familiekoordinatoren har nær kontakt til to faglige netværk. Det ene er det tværfaglige netværk i den udlejrede position (se fig.3, side 11), det vil sige ude i universerne i den fremskudte indsats. Det andet er netværket i Familieafdelingen, fx som Børnesamråd 17, hvor sagen forelægges og myndighedsafgørelsen træffes. Familiekoordinatorens kompetence vil oftest være baseret på socialrådgiveruddannelse og erfaring med familiearbejde, både i forvaltning og i egentlig behandlingsopgaver. For at sikre bred udvikling i kommunen er det uden tvivl hensigtsmæssigt, at der er tale om rotationer i de forskellige typer af stillingen inden for dette felt. Denne koordinator-kompetence skal vedligeholdes gennem deltagelse i de faglige netværk, gennem adgang til vidensbank og ikke mindst konkret sparring og supervision. Den fremskudte indsats forudsætter et nært samarbejde med alle elementerne i Haderslev-reformen fra de tværfaglige kolleger til Specialskolen, Heldagsskolerne, sundhedsplejen, Familiehuset og skolerne i alle afskygninger. Derfor er den fremskudte indsats et fornemt udtryk for det sikkerhedsnet, der er selve kernen i forebyggelsen. Et børnesamråd var benævnelsen i det tidligere Farum Kommune af den tværfaglige gruppe-behandling af alle kommunens børnesager. Her igennem sikredes en fælles tværfaglig drøftelse og fastholdelse af ansvaret i en sag, hvad der senere blev fulgt op i sundheds- og sociallovgivningens tværfaglige team, hvor det blev knæsat, at den person, der er tættest på familien er ansvarlig tovholder i sagen (se Jørgensen, P. S. (2009) Derfor gik det galt i det forebyggende arbejde. Politikens kronik, )

20 Der er i hvert fald tre vigtige funktioner, der skal være på plads, hvis en sådan reform skal gennemføres med held. Det er for det første, at der er et initiativrigt udviklingscenter i tilknytning til reformen, der kan overvåge og iværksætte analyser og undersøgelser undervejs i forløbet. For det andet skal reformen fra starten og løbende formidles, både til børn og forældre og til medarbejderne. Endelig for det tredje er der spørgsmålet om at oprette en egentlig ombudsfunktion i forbindelse med reformen, det vil sige en mulighed for i forbindelse med reformen at kunne få oplysninger, kunne klage eller får viden om, hvordan man forholder sig. Udviklingscenteret har flere vigtige funktioner. En af dem er at følge implementeringen af reformen, belyse dens styrke- og svage sider og give forslag til forbedringer. Altså en intern evalueringsfunktion. En anden funktion er at rumme en udviklingspulje, hvorfra der kan gives støtte til forsøgs- og udviklingsprojekter, der som et led i reformen afprøver nye veje. Et sådant udviklingscenter kan naturlig opbygges omkring PPR i et tæt samarbejde med Familieafdelingen og med støtte fra specialister og eksterne konsulenter. Centeret skal løbende rapportere om reformens forløb. Formidling af reformen drejer sig ikke bare om at informere til børn, forældre og medarbejdere. Der er også og især tale om en slags dialog-baseret inddragelse af alle interessenter omkring reformen. Hensigten er at skabe forståelse for reformens grundtanker og åbne for det, der er dialogens vigtigste træk: Gensidighed og indflydelse. Hvis der skal komme et ejerskab ud af processen, er det vigtigt, at der er tale om en reel åbenhed overfor forslag fra brugerne og medarbejderne. Interessent-modellen bygger på involvering af alle de parter, der berøres af organisationen og dermed åbenhed overfor deres indflydelse. Grundtanken er engagement, opslutning og forebyggelse af konflikter. I Haderslev reformen vil der være tale om en inddragelse af alle de kræfter, der vil få kontakt med universerne. Udover børn, forældre og medarbejdere i skole- og socialområdet er det de frivillige organisationer, medarbejdere i fritidstilbuddene, sundhedsmedarbejdere og de offentlige myndigheder, der på den ene eller anden måde kan spille en vigtig rolle. Det gælder fx SSP systemet og det boligsociale arbejde. Formidling af en reform, der ønsker at aktivere og mobilisere civilsamfundet skal også formidles ud til alle interessenter og her kunne indgå i en åben dialog. Ombudsfunktionen er en imødekommelse af det synspunkt, at i et samfund som det danske er behovsvinkelen nøje koblet til en rettighedsvinkel (se denne rapport side 7). Dette bliver yderligere understreget, når der er tale om en reform, der ændrer traditionelle kanaler for støtte og kan medføre usikkerhed om, hvorvidt lovens intentioner bliver opfyldt. Her er det af største betydning, at alle - brugere og medarbejdere får mulighed for at opnå den sikkerhed, der ligger i ombudsfunktionen. I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem rent informative opgaver og dermed også help-line funktioner og så den egentlig ombudsfunktion. Ombud er forbundet med fritstillelse i forhold til systemet og dermed en vis uafhængighed. Denne position er vigtig, fordi troværdigheden og muligheden for at fremsætte kritik af systemet eller direkte kunne gå ind i en egentlig advokat rolle er betinget af en sådan position i forhold til systemet.

21 Haderslev-reformen er omfattende, Den berører mange brugere og borgere, derfor er det vigtigt, at ombudsfunktionen indtænkes og gives seriøs og kvalificeret vægt. Enhver reform skal bedømmes på, om den løser udfordringerne bedre end det system, den afløser. Sådan også med Haderslev-reformen. Uafhængigt af de økonomiske aspekter ved reformen, skal opgaveløsningen i de nye rammer tilføre kvalitet. Bedømt på de foreliggende præmisser er der tale om et ambitiøst projekt. Det gælder især på den fremskudte indsats i lokalområderne, hvor det skal lykkes at skabe enheder, der bevarer indskolingen i en tryg ramme. Det er også samtænkningen af det pædagogiske og det sociale i den fremskudte indsats. Her skal der skabes et tæt og konstruktivt samspil med lokalområdet og med de tværfaglige medarbejdergrupper, der arbejder i- og omkring børneuniverset. Denne side ved reformen er nyskabende i Danmark og kan udgøre et foregangsprojekt, der med en heldig gennemførelse kan være med til at danne skole. Men også skolestrukturen med junior- og ungeuniverser kan blive en vigtig nydannelse og give indspark til den pædagogiske udvikling i Danmark. En indikation på en heldig gennemførelse vil være, om det lykkes at skabe bedre motivation for uddannelse blandt de udsatte grupper af unge og dermed leve op til Regeringens målsætning på dette område. Læreren er nøglen til ændringer i skolen. Sådan er det hævdet og sikkert med rette. Det samme gælder imidlertid for alle de professionelle grupper af medarbejdere. De sidder i nøglepositioner, deres involvering og engagement er afgørende for reformens mere eller mindre heldige forløb. Derfor er vidensbank, faglige- og professionelle teams, sparringsmuligheder og reel faglig støtte og supervision af den allerstørste betydning for reformens heldige gennemførelse. Dette aspekt har med rette topprioritet i reformen og bør også have det i dens implementering.

22

Høringsmateriale. til Reform på Børne- og Familieområdet

Høringsmateriale. til Reform på Børne- og Familieområdet Høringsmateriale til Reform på Børne- og Familieområdet 2010 Haderslev-reformen på Børn og familieområdet Børn og familieudvalget fremlægger hermed til høring vores forslag til reform på Børn og familieområdet.

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Notat Vedrørende udskolingslinjer

Notat Vedrørende udskolingslinjer Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere