Dette behov for specialundervisning dokumenteres også af KL s analyse af kommunernes udgifter på dette område.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette behov for specialundervisning dokumenteres også af KL s analyse af kommunernes udgifter på dette område."

Transkript

1

2

3 En reform tager udgangspunkt i et behov for fornyelse. Sådan også med Haderslev-reformen på børne- og ungeområdet. Der er tale om behov for at yde en bedre og mere sammenhængende indsats i forhold til problemer, der har både social og pædagogisk karakter. De samfundsmæssige ændringer, der møder den enkelte i form af forøgede krav om uddannelse og forventninger om, at den enkelte fra barn til voksen selv er i stand til at tage hånd om sit liv. Det gælder fx i en lang række af valgsituationer, hvor der skal træffes afgørende beslutninger, der rækker langt frem i livet. Derfor er det vigtigt, at den offentlige ramme om børn og unges opvækst og uddannelse er optimal i forhold til tidens udfordringer. Hvis det ikke er tilfældet, er tiden inde til fornyelse også i Haderslev. Med kommunalreformen i 2007 blev de danske kommuner stillet overfor kravet om at tage hånd om næsten alle udfordringer på børne-ungeområdet fra den udvidede specialundervisning til anbringelser uden for hjemmet og unges udskoling. Samtidig er kommunerne i mange tilfælde stillet overfor nye geografiske udfordringer, der handler om at skulle varetage befolkningens behov i åbenbare udkantsområder. Disse udfordringer er alle tydelige også i Haderslev. Derfor ligger der også her en motivering for fornyelse: Hvordan sikre bedst muligt de sociale og pædagogiske tilbud også i udkantsområder? Det samlede pres på Haderslev Kommune indenfor børne-ungeområdet berettiger i sig selv til at forholde sig nytænkende til de sociale og pædagogiske strukturer, der i årevis har været en ramme om den kommunale forvaltning på dette område. Hertil kommer, at udfordringerne tilsyneladende er stigende, samtidig med at de økonomiske muligheder for at imødekomme kravene er blevet mærkbart dårligere. Tilsammen lægger det klart op til at tænke i nye baner. Derfor et ønske om en reform, der kan forholde sig konstruktivt til problemerne. Der er tale om en række mere eller mindre sammenhængende udfordringer på børne-ungeområdet, som Haderslev kommune deler med resten af landet. Derfor foreligger der også på en række områder en dokumentation, der giver mulighed for at se situationen i Haderslev i lyset af den generelle situation i Danmark. Behovet for specialundervisning har været markant stigende gennem en række år. I perioden er på landsplan elever i vidtgående specialundervisning steget med 50 pct. Andelen af elever, der modtager specialundervisning ligger (2009) på omkring 8,5 pct. og denne andel er stigende. Denne gruppe omfatter både elever med generelle indlæringsvanskeligheder og børn med personlighedsmæssige og psykiske problemer, herunder ADHD gruppen af børn. Denne gruppes andel er stigende. Generelt er gruppen af børn med særlige behov stigende, uanset disse behov tilbydes specialundervisning eller ej. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (2007) viser, at 71 pct. af klasselærerne oplever at gruppen af elever med særlige behov er stigende.

4 Dette behov for specialundervisning dokumenteres også af KL s analyse af kommunernes udgifter på dette område. Naturligvis kan der være mange grunde til de stigende udgifter på specialundervisningsområdet, en af dem er en stigende diagnosticering af børn og unge og dermed en sygeliggørelse af stadig flere. Men et klart behov for at kommunen yder en indsats for at afhjælpe problemerne, uanset hvilken form denne indsats så skal have. Denne udvikling skal også ses sammen med en anden tendens, nemlig at gruppen af store skolebørn og unge, der udviser problemer, også ligger på et relativt og permanent højt niveau. Det drejer sig fx på landsplan i 2006 om at mellem 20 og 30 pct. af de 15 årige unge ofte eller meget ofte oplyser at have psykosomatiske problemer 1. Dermed understreges en anden vigtig tendens, nemlig at gruppen af risikobørn ikke er blevet mindre gennem de sidste år. Snarere tværtimod. Det vil sige en udfordring, der især handler om i institutions- og skolemiljøet at give disse udsatte grupper af børn og unge muligheder for støtte og rådgivning. Gruppen af elever, der dropper ud af skolen og uddannelsessystemet, hører til blandt de temaer, der har domineret uddannelsesdebatten gennem de senere år. Det er en erklæret politisk målsætning, at andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, i 2015 skal være på højst 5 pct. I dag er gruppen på omkring 20 pct. og den har endda været stigende gennem de allerseneste år. I Haderslev er andelen af unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse på 19 pct. Denne problemstilling skal ses sammen med, at den andel af de ældste elever i folkeskolen, der stortrives bliver mindre og

5 mindre, i 2006 var gruppen af elever i 9. klasse, der siger at de virkelig godt kan lide skolen på 18 pct. 2 Der er en klar kobling mellem ikke at trives i skolen og at vælge uddannelse fra. Spørgsmålet om kvalitet og perspektiv i de tilbud, der gives inden for børne-ungeområdet er således ikke uden belæg i faktiske udfordringer. Hvis skolen fx skal være mere rummelig for at kunne give plads til en stigende gruppe af elever med særlige behov, så er der også tale om at give de professionelle bedre redskaber til at møde disse udfordringer. Den rummelige og den inkluderende skole er ikke blot et populært slagord, det er også en socialpædagogisk udfordring, der stiller bestemte krav til både skolemiljø og den professionelles kompetence. Udfordringerne på børne-ungeområdet for Haderslev Kommune kan gøres op kvantitativt i forhold til den gruppe, der har de åbenbare behov for særlig støtte. Men generelt er børne-ungeområdet også stillet overfor kvalitative krav om en modernisering, der bringer det offentlige servicesystem på omgangshøjde med tidens udfordringer. Hertil hører et daginstitutionssystem, der både er fleksibelt og i tæt samspil med de sociale og sundhedsmæssige støttemuligheder til udsatte børn og familier. Det er forudsætningen for at spørgsmålet om forebyggelse kan få et realistisk perspektiv. Der skal også inddrages en pædagogisk tænkning i skolen, der på én gang giver plads til den individualitet, som hvert enkelt barn og elev er udtryk for og et socialt fællesskab. Det betyder en fleksibilitet i forhold til den gamle klasse-rumskultur, samtidig med, at der også skal skabes en tryg og stabil forankring for den enkelte. Det lægger op til en relationsorienteret tilgang til skole og pædagogik, der bygger på en professionel kompetenceudvikling. Det lægger også op til en fagplan for skolen, der giver plads til individuelle valg afhængig af interesser og forudsætninger og dermed en fleksibilitet, der også kan omfatte vigtige temaer som personlig sundhed og IT-baseret læring. En reform, der bevæger sig i retning af en løsning af disse udfordringer, vil være omfattende og kræve et vist mod til nytænkning. En vigtig side ved reformen vil være kravet om, at den skal udvikle nye ressourcer. Det er menneskelige og sociale ressourcer, der kan bringes i spil og bidrage aktivt til at de nye løsninger og give reformen den nødvendige dynamik og realisme. Det drejer sig om ressourcer på det professionelle område, der kan frigøres gennem kompetenceudvikling, om ressourcer i civilsamfundet som sociale netværk og frivillighedsdannelser og om organisatoriske ressourcer, der frigøres som synergi i kraft af koordinering og sammenlægninger. En reform med disse intentioner skal populært sagt gå på fire ben. Det ene handler om nærhed i forhold til de børn, unge og familier, det drejer sig om. De skal være inddraget, have en mulighed for at påvirke og dermed kunne se sig selv med et ejerskab til udviklingen. Det er det ben, der handler om borgerinddragelse og partnerskaber med frivillige i et lokalområde.

6 Det andet ben drejer sig om specialisering og faglighed, her skal der være muligheder for personlige valg samtidig med at en høj faglighed skal fastholdes. For de store skolebørn og unge er der fx tale om at få større rum og plads til egne valg og individuelle uddannelsesforløb. Det tredje ben omfatter tværfaglige samspil mellem professionelle. Her ligger udfordringen at udvikle redskaber og metoder i en tværfaglig kultur, Haderslev reformen på børneungeområdet skal skabe nye og fleksible rammer for børn og unges udvikling og uddannelse, hvor kvalitet, nærhed og inddragelse er i højsædet, og hvor indsatsen er præget af helhed, sammenhæng og tværfagligt samarbejde. baseret på vidensdeling, løbende opkvalificering og faglig supervision, der kan skabe både et fælles sprog i børneungepædagogikken og udvikle en ny faglighed. Tværfaglighed er ikke et nyt fag, men en opdyrkning af grænseområderne mellem de professionelle traditioner. Det fjerde ben handler om decentrale løsninger, hvor der i et lokalområde er særlige behov for at finde en løsning, fx for de mindste børn. Samtidig er der også et klart behov for at kunne drage fordel af centrale løsninger af mere specialiseret art. Det gælder ikke mindst inden for specialundervisningen eller inden for mere specialiserede former for indsats overfor udsatte grupper af børn. Det helt afgørende er, at det decentrale fokus udfoldes i et tæt og afbalanceret samspil med centrale løsninger. En vision rummer det fremadrettede, der lægger perspektivet, som den efterfølgende plan og organisation skal realisere. Men visionen kan også udtrykkes i brede og almindelige hovedprincipper for reformen (se tekstboks). Der skelnes i socialt udviklings- og reformarbejde mellem society og community. Society er samfundet med alle dets institutioner, love og reguleringer mens community er fællesskabet eller civilsamfundet, der omfatter familier, netværk, frivillige organisationer. Det vigtige i en reform som Haderslev-reformen er at bringe civilsamfundet i spil ikke sætte det ud af kraft. Derfor skal en reform også bygge på strategier med karakter af bottom-up, der selvfølgelig støttes af linjer og rammer, der lægges top-down. Men reel indflydelse er nødvendig, hvis der skal komme opslutning og engagement. En community-tilgang sigter på at mobilisere de eksisterende ressourcer og søge dem samlet og koordineret i retning af de mål, der skal nås. Med respekt for de eksisterende ideer og forslag inden for en ramme. Når der - som i Haderslev-reformen - er tale om at bringe forskellige systemer i spil og ikke mindst opnå en fordel af et samspil en synergi-effekt så ligger der i systemtænkningen en værdifuld teoretisk forståelse. Her er det især forståelsen af samspil mellem forskellige systemer, det kan være nyttigt at inddrage i denne sammenhæng. Disse systemer med barrierer mellem dem som fx

7 offentlig-privat, skole-social, professionel-frivillig opnår ikke et positivt samspil uden en strukturel fælles forankring. Derfor skal der skabes en organisation, der formidler samarbejdet mellem systemerne og en udviklingskultur, der skaber et fælles sprog. Der opstår ingen synergieffekt ved samspil eller sammenlægninger, hvis disse forudsætninger ikke er til stede. I stedet vil de holdningsbaserede kulturer modarbejde hinanden i en meget lang periode. I system-sproget betyder det, at i stedet for at de enkelte systemer bliver ved med at være selv-referentielle (henviser til deres egen tradition), skal der udvikles en nyt, fælles referentielt system baseret på kommunikation og vidensdeling. I denne tilgang ligger en inddragelse af systemer uden for den offentlige sfære (society) og en inddragelse af systemer udefra (community), dvs. frivillige organisationer og kræfter i et lokalområde. Men, kan man spørge, er det et realistisk forehavende i en tid præget at udstrakt erhvervsarbejde for begge forældre i en familie? Undersøgelser viser 3, at omkring 35 pct. af de voksne danskere er involveret i frivilligt arbejde, og den andel har ligget nogenlunde konstant gennem de sidste 15 år. Man kunne antage, at det så ville være pensionister og mennesker udenfor arbejdsmarkedet, der er de mest aktive. Det er ikke tilfældet. Det er årige og personer i arbejde, der er de aktive og de er især involveret i kulturliv, fritid og sport. Der er i dag adskillige forsøg med initiativer 4, hvor grupper af borgere med professionel hjælp kan drive forskellig former for aktivitetstilbud, selv-hjælpsgrupper og støtteforanstaltninger. En af modellerne er partnerskaber mellem kommune og netværk af frivillige. Forventninger til en sådan tilgang skal naturligvis ikke overdrives, der er også mange eksempler på mindre positive erfaringer. Men selve synsvinkelen er vigtig som teoretisk forståelse, nemlig at der i civilsamfundet ligger muligheder og ressourcer. De udfoldes ikke nødvendigvis som aktiv og ulønnet indsats på et eller flere områder. Virkningen er også knyttet til den anerkendelse eller accept, der ligger i selve inddragelsen. Det er i engelsksproget litteratur omtalt som en empowerment tilgang. Det betyder en myndiggørelse af de personer, som indsatsen omfatter, en respekt for deres opfattelse og dermed en ansvarliggørelse af dem og det, de står for. Masser af erfaringsbaseret dokumentation viser, at hvis en effekt af en indsats skal holde ud overforløbet af indsatsen, skal den bæres frem af de personer, der også fik et ansvar i processen. Det gælder også, selvom der i Haderslev-reformen ikke er tale om et egentlig udviklingsarbejde, men om et kommunalt projekt. Igennem de senere år er lokal- og behovsprægede initiativer blevet mere udbredt som en side ved egentlige offentlige programmer. Det gælder indenfor den internationale psykosociale indsats. Her Inger Koch-Nielsen, Lars Skov Henriksen, Torben Fridberg og David Rosdahl (2005): "Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark". København. Socialforskningsinstituttet, rapport 05:20 4 Erling Koch-Nielsen & Kirsten Michaelsen (2003) Kommunal frivillighed - tre casestudier. Center for frivilligt socialt arbejde.

8 er en sådan indsats i stigende udstrækning blevet suppleret af en rettighedsbaseret synsvinkel 5. Den vurderer, om deltagerne og brugerne faktisk får de sociale ydelser, som de er berettigede til, ud fra den sociale lovgivning. En form kan være at oprette en help-line, der rådgiver om disse spørgsmål eller en egentlig lokal ombudsinstitution. En teoretisk baseret forståelse af en reform som Haderslev-reformen har den fordel, at der hermed tilføres et almentgørende perspektiv. Det betyder en generalisering af indsatsen, og en mulighed for at vurdere dens virkemidler og dens resultater på en noget bredere skala. Dermed også en mulighed for at formidle resultaterne fra reformen til interesserede uden for kommunen. Reformen på børne-, familie- og skoleområdet kan vanskeligt samles i en kort beskrivelse. Den er groft taget karakteriseret ved at operere på tre niveauer. Lokalområdet er dér, hvor alle børn møder ind hver dag i et lokalområde og har kontakt med en pædagog, en dagplejer eller en lærer. Centrene dækker hele kommunen og sikrer den optimale mulighed for at få en mere omfattende støtte og behandling. Figur 1: Haderslev-reformens tre niveauer Eksperter er familiekoordinatorer og en række af tværfaglige eksperter som fx socialrådgivere, sagsbehandlere, psykologer, tale-hørekonsulent, speciallærer og sundhedsplejerske, de er knyttet til Familieafdelingen og PPR men med deres væsentlige indsats i centrene eller og især i lokalområdet. Denne struktur antyder de vigtige principper i reformen: Fleksibilitet Berliner, P. & Larsen, L. N.(2010) Man er mere fri. Community psykologiske programmer for psykosocial trivsel. Uden for nummer, 11, (20), 4-17.

9 Netværksorientering Tværfaglighed Specialisering Fleksibilitet er knyttet til en ny balance mellem de tidligere skarpt opdelte sfærer: skole, socialområde, sundhed og fritid. Med reformen søges en opblødning af denne traditionelle struktur og i nogle henseender en fuldstændig omlægning af den. Det vigtige her er, at den enkelte medarbejder ikke mere et fastlåst i en bestemt strukturel position og fysisk placering, men forventes inddraget på alle tre niveauer i kommunens børne- og familieindsats. Netværksorienteringen finder udtryk i det samarbejde og den koordinering hele indsatsen hviler på. Fx ved at eksperterne er knyttet til områdeindsatserne ( universerne ) og ved at de professionelle (lærere og pædagoger) indgår i faglige netværk og er knyttet til en vidensbank. Disse netværk kan være fysiske kontakter men også internetbaserede og have form af en regelmæssig sparring og supervisionsstøtte. Tværfaglighed er måske reformens vigtigste træk, her ligger det tætte og koordinerede samarbejde mellem de tre områder, som spiller den helt afgørende rolle i børns og unge opvækst, nemlig det pædagogiske, det sociale og det sundhedsmæssige område. Disse tre områder er i reformen inddraget i et direkte samarbejde på lokalområdeniveau. Hertil kommer samspil med kultur- og fritidsområdet også i lokalområdet. Specialisering er den styrkelse af muligheden for personlige valg, der ligger i reformen og ikke mindst hænger sammen med en mere fleksibel struktur og den udstrakte koordinering mellem skole, fritid, kultur og socialområdet. Specialisering er knyttet til uddannelsesvalg og til kobling mellem uddannelsesforløb og kultur-, praksis- og fritidsinteresser. Det er også knyttet til en specialiseret hjælp og støtte, som den enkelte kan trække på for at komme videre. En sådan struktur på reformen har åbenlyse styrkesider. De handler blandt andet om at bløde tidligere fastlåste grænseflader op og på den måde skabe nye ressourcer i det samlede system. Der er imidlertid nødvendige forudsætninger for, at disse potentialer kan komme til udfoldelse. De handler blandt andet om den (samarbejds)kultur, der bliver udviklet i reformen, og de nye og udvidede professionelle kompetencer, der bliver skabt gennem bl.a. kursusaktivitet og udviklingsprojekter. Strukturen har også kritiske træk, som skal søges overvåget nøje. Ét kritisk træk er om der bliver reelt tids- og ressourcemæssig kapacitet for de forskellige eksperter til at kunne blive integreret i lokalområdet og i universerne. Hvis dette ikke er tilfældet, mister den fremskudte indsats i lokalområdet sin dynamik og dermed sit egentlige potentiale. Og inklusionen får ikke mulighed for at tage toppen af behovet for specialundervisning. Et andet kritisk træk er knyttet til skoleopdelingen: vil den lille skole i børne- og junioruniverset kunne tilbyde et tilstrækkeligt stimulerende fagligt miljø for alle elever? Begge disse kritiske træk skal overvejes sammen med en mere deltaljeret beskrivelse af reformens centrale og vigtige områder.

10 Børneuniverset skal kunne integrere og vil gøre det i en række lokalområder hele børne- og familieindsatsen fra børnene er 0 til de er 10 år. Det omfatter daginstitution og dagpleje og undervisningen i de første tre skoleår. I børneuniverset er der en tæt kobling mellem børn, familier og professionelle og med specialister som tale-hørekonsulent, speciallærer, sundhedsplejen, familiekoordinator og psykolog. Endvidere er børneuniverset integreret med brugergrupperne gennem forældreråd, bestyrelser, frivillige og foreningslivet i det hele taget. De ansatte i børneuniverset er knyttet til en vidensbank og en koordinator, der skal sikre den faglige opbakning. Figur 2: Børneuniverset med det tværfaglige samspil I denne struktur ligger der tre vigtige funktioner, der skal bringes til at fungere i et tæt samspil med hinanden. Det ene er daginstitutionsområdet, her ligger den traditionelle opgave, som sådan set ikke er ændret, men som med den nye struktur skal spille sammen med familiekoordinatoren og andre eksperter, så der skabes en virkningsfuld og forebyggende indsats. Den gælder den gruppe børn, som tidligt observeres med et udviklingsproblem, og hvor der er tale om en nødvendig og samlet indsats overfor både barn og familie. Den anden vigtige funktion er som fremskudt indsats over hele lokalområdet: En tidlig, tværgående og sammenhængende professionel indsats overfor familier, der har vanskeligheder og har brug for en hjælp, der fx kan være knyttet til rådgivning. Men også gruppen af unge i et lokalområde kan ad den vej få støtte. Samlet er denne fremskudte indsats et socialt sikkerhedsnet, som kan skabe den nødvendige støtte og hjælp og på den måde sikre, at maskerne er tilstrækkeligt tætte til at opfange vanskelighederne tidligt. Den tredje og vigtige funktion er den første skolegang fra 0. til og med 3. klasse. Det vil sige den første undervisning. Her skal der være tilstrækkelig kapacitet til at sikre både almen undervisning med et rullende indtag af børn (tre gange årligt) og en tilstrækkelig støtte-undervisning for den gruppe af elever, der enten er motorisk og socialt urolige eller har regulære diagnosticerede vanskeligheder. Samtidig skal undervisningen sikre en tilstrækkelig differentieret undervisning, der muliggør en bred og faglig kvalitet.

11 Denne organisatoriske enhed, placeret i et lokalområde, har en unik mulighed for at blive et dynamisk center og dermed en fremskudt base i en social og kultur indsats. Det forudsætter, at medarbejderne får iværksat det tværfaglige samarbejde, og at de får den nødvendige opbakning og supervision. Selve begrebet fremskudt indsats er i Danmark især kendt og oplevet forbundet med det moderne lægehus, hvor en række funktioner er samlet, og hvor den enkelte har en, i kraft af lægevalg, naturlig tilgang. Men lægehuset er den opsamlende og tidlige indsats, der i dag har en overordentlig vigtig funktion, både rent helsefremmende, men også hvad angår effektiviteten i vores sundhedssystem 6. På sundhedsområdet er den fremskudte indsats især kendt fra Norge med helsestationen, der i dag spiller en vigtig rolle i den forebyggende indsats overfor børn, unge og familier. Men også i Danmark er der erfaringer med sociale indsatser lokalområdet, det er kendt som indsatser omkring medborgerhuse, beboerrådgivning, boligsocial hjælp og familiehus 7. Alle disse indsatser er karakteriseret ved høj tilgængelighed: medarbejderen er i området, døren er åben, den anonyme rådgivning fungerer, der er sociale initiativer osv. Erfaringen viser, at lokalindsatser især lykkes, når der er tale om opfølgning og opsøgning og når indsatsen bliver tværfaglig (se beskrivelsen side 17). Den tværfaglige udvikling skal etableres gennem en struktur, der i sig selv skaber relationerne og kontakterne. Tværfagligheden er både forbundet med de tværfaglige team, som de professionelle indgår i og gennem kontakterne til videnbank og sparringspartnerne. Hvis denne tværfaglighed skal lykkes, skal der etableres en sådan struktur af faglige netværk eksemplificeret gennem en model, der nu (efteråret 2010) er under implementering i Ballerup Kommune. Figur 3: Tværfaglige netværk Når sundhedsudgifterne i Danmark kun udgør omkring 9 pct. af BNP sammenlignet med USA s pct. hænger det bl.a. sammen med denne tidlige opsporing og indsats i forhold til både sundhed og sygdom. Et lokalprojekt i Hillerød vandt i 2002 den kriminalpræventive pris for den tværfaglige indsats i en lokalområde. Faktorerne i indsatsen var fysiske forbedringer, sociale og kulturelle aktiviteter for beboerne og forbedringer på fritidsog jobområdet (Kamper Jørgensen, F. & Almind, G. Forebyggende arbejde, Munksgaard, 2003).

12 Det vigtige i denne struktur er, at alle medarbejdere er tilknyttet en tværfaglig gruppe på fx 6-8 kolleger. Her er der løbende udveksling af informationer, erfaringer og faglige spørgsmål. Når det er nødvendigt og påkrævet stilles spørgsmålene til eksperter som fx tale-hørekonsulent, speciallærer, psykolog eller familiekoordinator. I vanskeligere sager inddrages Familieafdelingen. Tværfaglighed bliver knyttet til praksis og er i sig selv den vidensbank, der giver den nye og udvidede kompetence. Det vigtige her er, at disse tværfaglige møder og kontakter ikke overlades til ad hoc møder, for hvornår er en sag alvorlig nok til et møde (jævnfør Brønderslev sagen)? Tværfaglige møder skal være strukturelt forankrede, for at udgøre et sikkerhedsnet. Et centralt spørgsmål er knyttet til den egentlige skoleundervisning. Er det i dag, med den viden vi har, optimalt at opretholde en skole for de mindste elever og altså en lille skole? Kan en lille skole tilbyde den tilstrækkelige faglighed? Debatten har været i gang gennem adskillige år, derfor ligger der også mange indlæg og mange typer af dokumentation på spørgsmålet 8. Hvad er så konklusionen? At små skoler kan være lige så gode som store skoler, børnene kan lære lige så meget og står ikke nødvendigvis tilbage for eleverne med hensyn til målbare resultater, fx i læsning og matematik. Hvad der især betyder noget for elevernes fremskridt i skolen (skolekarriere) er forældrenes sociale baggrund. I skolen er den enkeltfaktor, der har størst betydning, læreren. Det vil sige lærerens dygtighed, holdning og støttemulighed, kort: lærerens personlige og faglige forudsætninger. Derfor er konklusionen, at faglige grunde ikke taler mod at bevare en mindre skoleenhed. I overvejelserne er fremført, at den lille skole giver overskueligheden, trygheden og det sociale miljø, der kan fremme netop den sociale dimension i skolen. Derfor er der flere steder i landet etableret skoler med såkaldt landsbylignende karakter, dvs. skoler for de mindste klasser, der drives sammen med daginstitution og fritidstilsyn 9. Her er fremhævet, at værdier, overskuelighed og sammenhold er med til at sikre børnene en god skolestart. Andreasen, P. et al (2010) Hvidbog. Skole lokalskolen udvikles ellers afvikles? SOPHIA; Egelund, N. (2006)Skolestørrelser og PISA-resultater, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 4; Ugebrevet Mandag Morgen Store skoler er ikke bedre end små. 19. marts 2007

13 Afsluttende om børneuniverserne kan der siges at være grundigt og fyldigt belæg for, at det her kan lykkes at forene en fremskudt indsats med at udvikle et dynamisk center i et lokalområde. Det kræver visse forudsætninger opfyldt, som fx tilgængelighed mht. specialister og opfølgende indsats. Hvad angår skolen for de mindste i lokalområdet er der god dokumentation for, at den kan forenes med faglighed og inklusion. Det forudsætter også her, at der er sparring og adgang til støtte fra konsulenter og speciallærer. En vigtig faktor er også, at der skabes en aktiv tværfaglighed, som fra begyndelsen indarbejder tværfaglige netværk for alle medarbejdere. Skolen for mellemtrinnet, 4. til 6.klasse kan være placeret på en skole, og der være hele skolen sammen med klassetrinnene fra 0-3. klasse. Her fungerer børneunivers og juniorunivers i samme skole (sådan vil det være på 9 af kommunens skoler i løbet af de næste 5 år). Andre junioruniverser er på kommunens tre fuldserviceskoler. Perspektivet i at tre klassetrin fungerer som en enhed er, at de i en række tilfælde kan fungere sammen, at de kan trække på de samme undervisningstilbud og drage fordel af samme konsulenter og speciallærere. Derfor udvikles i dette pædagogiske miljø også den mulighed, at der her kan opbygges en slags rullende progression i læring og undervisning. Altså en mere fleksibel klasse-struktur. Det kunne indebære, at der kan udvikles træk fra den såkaldte Hellerup-model, hvor der søges skabt et alternativ til den meget rigide klassestruktur. Det er blandt andet anvendelse af fleksible og varierede arbejdsgrupper som holdopdeling, teamforankring og undervisning i form af forelæsninger. Disse arbejdsformer skal næppe søges overført ukritisk, men junioruniverset giver en god mulighed for at søge en udbygning af langt mere differentieret undervisning, end den der normalt karakteriserer skolen. Et andet vigtigt træk ved juniorskolen er muligheden for at skabe en særlig fagplan, der kan befordre både udvikling, motivation og opbakning fra forældre. Det kan være musiske elementer, med inddragelse af musikskolen, det kan være motion med inddragelse af sport eller en intensiv inddragelse af IT i undervisningen. Det afgørende vigtige i juniorskolen er spørgsmålet om at skabe en kvalificeret inklusion, det vil sige at fastholde en betydelig del af de elever med særlige behov i det almindelige skolemiljø, frem for at udskille til støtte undervisning uden for klassen eller til kommunens specialskole. Vil en juniorskole give bedre mulighed for at udvikle sig i retning af inklusion og rummelighed?

14 Inklusion hviler i hovedtræk, på fire faktorer, nemlig (1) holdning, (2) social trivsel, (3) undervisningsdifferentiering og (4) støttemuligheder i klassen. Vil kravene til disse faktorer bedre kunne opfyldes i et mindre og overskueligt miljø, som junioruniverset udgør, frem for i et større miljø med fx omkring 600 elever (som er den skolestørrelse, der anbefales af Undervisningsministerens Rejsehold)? Svaret er bekræftende for så vidt angår holdning, undervisningsdifferentiering og støttemuligheder i klassen. Hvad angår social trivsel er problemet lidt mere komplekst. Faktorerne skal kort omtales nedenfor. En positiv holdning til inklusion er en afgørende forudsætning for hele atmosfæren og klasserumskulturen omkring inklusion. Læreren er nøglefaktoren for at skabe den kultur, der definerer rummelighed og tolerance. Det er for større skoler påvist (i den berømte London-undersøgelse af Michael Rutter 10 ), at en skoles etos (dens ånd) er den vigtige samlende ramme, der fastholder normer og værdier og dermed definerer de holdninger, der præger skolen og ikke mindst påvirker den effekten af undervisningen på langt sigt. Denne ånd i skolemiljøet vil uden tvivl lettere og mere troværdigt kunne skabes i et miljø, der er overskueligt og nogenlunde aldersmæssigt homogent. Social trivsel blandt elever er dybt afhængig af den ånd, der hersker på en skole og den aktive indsats, der gøres for at skabe trivsel. Trivsel er at være glad for at gå i skole og opleve, at man slår til. I praksis er det især ensbetydende med at have venner og have det godt med læreren 11. Når social trivsel i visse undersøgelser ser ud til at være mere udbredt på store skoler end på små skoler, er det et resultat, der viser dén vigtige kendsgerning, at i et åbent miljø som en skole, er det frie kammeratvalg af stor betydning på kryds og tværs af alder og klassetrin. Her kan skolestørrelsen være en fordel, fordi valgmulighederne bliver flere. Når dette resultat alligevel skal tages med en vis reservation, hænger det sammen med, at masser af smågruppeforskning viser, at mindre grupper på omkring medlemmer skaber et større gruppesammenhold og dermed nærmere tilknytning mellem medlemmerne af gruppen end større og løsere grupper gør. Derfor kan man konkludere, at social trivsel ikke kun er afhængig af gruppestørrelse. Den er også afghængig af den indsats, der gøres fra lærers og ledelses side for at skabe trivsel og af den grad af gruppesammenhold, der opnås. Set fra denne vinkel vil trivsel blandt elever ikke uden videre blive bedre i kraft af de mere overskuelige rammer i juniorskolen, men hvis der gøres en aktiv indsats for at skabe trivsel, vil denne indsats have bedre mulighed for at lykkes i det overskuelige miljø. Undervisningsdifferentiering er enkelt sagt muligheden for at tilbyde en varieret undervisning og dermed også tilbyde undervisning indenfor en gruppe, hvor spredningen bogligt/intellektuelt set og adfærden socialt set er betydelig. Det stiller store krav til læreren og til de støttemuligheder, som læreren har. Holdstørrelsen vil, sammen med lærerkompetencen, angive den ramme, der er for undervisningen. Hvis den skal lykkes i det overskuelige miljø i juniorskolen, betyder det sparring, 10 Schaffer, H. R. (1999)Social udvikling Hans Reitzel. 11 Jørgensen, P. S., Holstein, B. & Due, P. (2006) Sundhed på vippen. Hans Reitzel.

15 supervision og en mulighed for i perioder at undervise i hold og grupper på halvdelen af en normal klassestørrelse. Det kan gøre mere optimalt i en juniorskole end i det store skolemiljø. Støttemuligheder for læreren omfatter en ekstra-lærer, adgang til konsulentbistand og muligheden for i særlig krævende situationer at få en umiddelbar og hurtig assistance. Det kræver også, at der for de dårligst fungerende elever er tale om en udredning og social og pædagogisk indsats, der ikke forlænger en placering i et klassemiljø ud over det rimelige. Derfor skal der være den opbakning fra PPR og familiekoordinatoren, der kan sikre en sådan balance mellem en hensigtsmæssig inklusion og en nødvendig placering i specialskolen. Denne side ved inklusion i folkeskolen har uden tvivl optimale muligheder i junioruniverset, hvor der i udstrakt grad kan være tale om at drage fordel af på tværs af det aldersmæssigt homogene miljø. Afsluttende om junioruniverset synes det rimelig dokumenteret, at der her er gode muligheder for at skabe en pædagogisk kultur, der kan fremme udvikling og læring. I junioruniverset kan der gennem en satsning på inklusion og vægt på en særlig pædagogisk og social profil omkring junioruniverserne som skolekulturer tilføres hele skoletænkningen en vigtig og perspektivrig nydannelse. Ungeuniverset omfatter i snæver forstand 7. til 9. klassetrin. Der er tale om ungeuniverser på fire af kommunens skoler og på de tre fuldserviceskoler. En af skolerne vil overgå til alene at omfatte et ungeunivers. En fuldserviceskole rummer alle tre typer af universer og bliver dermed en form for center i kommunen. Der vil i Haderslev være tre fuldserviceskoler. Her er alle funktionerne samlet: daginstitution, skole, specialtilbud, sundhedspleje og kobling til heldagsskole. Ungeuniverset skaber en særlig skoleramme omkring udskolingen. Derfor skal ungeuniverset fungere i tæt samspil med de andre pædagogiske tilbud for denne aldersgruppe. Skitseret fx således: Figur 4: Ungeunivers

16 Det vigtige i udskolingsperioden er at skabe de rammer, der muliggør valgfrihed og optimal fleksibilitet for hele gruppen af unge. Mange af dem, langt de fleste, vil være orienteret mod en fortsat ungdomsuddannelse. De sigter på, via 10. klasse centret eller direkte fra 9. klasse, at forsætte i anden ungdomsuddannelse. Her er det vigtigt, at de får valgmuligheder, der sætter dem i stand til at afprøve og måske grundlægge en faglig interessebetonet retning for deres faglige udvikling. Der er andre, der har brug for den støtte og ekstraperiode, der ligger i 10. klasse. Og netop det afgrænsede 10.klasse-center kan være en god mulighed for at skabe en kultur, der ikke bare fortsætter en traditionel skole-struktur. I det særlige ungemiljø kan der eksperimenteres langt mere for at fastholde motivationen. Det kan være ved at inddrage et samarbejde med hele fritidsområdet, med sportsaktiviteter, musik og dans, fx i et samarbejde mellem 10. klassecenteret og ungdomsskolen. Gruppen af unge, der ikke er specielt velmotiverede til at fortsætte med nogen ungdomsuddannelse overhovedet, er den store udfordring. Det er denne gruppe, der er betydelig og velbegrundet opmærksomhed på, fordi vi her taber en stor gruppe af unge, der ender uden uddannelse. Det vil sige, at de allerede i skoleforløbet påbegynder en social og personlig karriere, der er risikofyldt. Kan strukturen omkring ungeuniverset afhjælpe denne udvikling? Taget i grove træk er tre faktorer afgørende for at fastholde unge i udannelsessystemet og dermed forhindre dropout. Der er den faktor, der handler om at skabe et undervisningstilbud, der er tilpasset forudsætningerne hos hele gruppen af unge. Den anden faktor drejer sig om trivsel, altså oplevelsen af at have det godt med den sociale gruppe af kammerater. Og så er der endelig faktoren knyttet til en stabil og troværdig voksen-relation. Vil unge-strukturen i Haderslev-reformen være et relevant svar på disse krav?

17 Et uddannelsestilbud til unge i udskolingen, der er egnet til at fastholde de ikke særligt motiverede, skal have så fleksible rammer, at der kan tages individuelle hensyn. En stor gruppe af eleverne er ikke bogligt motiverede, de skal have tilbud, der omfatter praksis-erfaringer og udfordringer, hvor de skal bruge deres hænder. Det kan fx være et tilrettelagt uddannelsesforløb, der inddrager en produktionsskole eller ophold som praktikant knyttet til en virksomhed. Der er ingen tvivl om, at der skal tænkes kreativt, når der skal skabes relevans og motivation. Dybest set drejer det sig om at udvikle en ny forståelse af faglighed, hvor de praktiske sider indarbejdes som noget, der påskønnes og anerkendes 12 og integreres i den faglige proces 13. Der er god og velbegrundet sandsynlighed for, at både 10. klasse centret og den mere fleksible struktur omkring udskolingen kan udvikle sig til en optimal ramme om en udskoling, der lever op til Regeringens 95 pct. målsætning. Det forudsætter selvfølgelig en skolekultur og dermed holdninger omkring ungecentret, der kan fremme denne proces. Oplevelsen af trivsel spiller en enorm rolle også for unge i en alder, der er yderst selvhenførende. Derfor stort behov for at opleve sig velkommen, respekteret, tryg og anerkendt. Undersøgelser fra uddannelsesmiljøet 14 viser, at omkring hver tredje elev dropper ud på grund af utrygt miljø og mobning. Derfor er det naturligvis helt afgørende, at der ikke alene udstedes hensigtserklæringer om det godt socialt miljø osv., men også aktivt sættes ind for at skabe det. En af vejene kan være at arbejde direkte med gruppe-tilknytning, hvor hver elev har en basis-gruppe, der arbejder sammen fra første dag og i et længere forløb. Det er basisgruppen, der sikrer trygheden og opfølgningen og det er her, der ligger en beskyttelse mod mobning. At satse direkte på trivsel forudsætter også utraditionelle metoder for at skabe motivation 15, og et ungeunivers med åbenhed overfor nye veje i udskolingsfagligheden kan utvivlsomt være en god ramme. Voksen-relationen kan spille en aldeles vigtig rolle overfor en gruppe elever, der ofte netop har savnet den voksne rollemodel, der kunne støtte dem i sporet. Der er eksperimenteret med og klart åbnet for brug af mentor-ordninger, hvor de udsatte elever har en voksentilknytning, fx gennem UU-vejledning, der til stadighed følger op. I Sønderjylland er der erfaringer med et projekt, der supporterer (som de selv udtrykker det) ungdomsuddannelserne i regionen(www.netopnu.dk). Her sikres, for de meget udsatte grupper af unge, en opsøgende kontakt, der kan holde dem fast i et perspektiv. Resultaterne her fra en optimistiske. Det vigtige er, at der skal være en opfølgning, der I Korsør Produktionsskole søges reelle arbejdsopgaver inddraget i forsøget på at skabe pædagogiske succeshistorier. Eleverne arbejder i hold, de har et praktisk ansvar, de bliver honoreret og arbejdsopgaven bliver en indgang til en faglig opfølgning. Ugebrevet A4, Kommuner har fået et større ansvar for at årige er i gang med udannelse eller job. Derfor har kommunerne adgang til en række nye tilbud, herunder 10.- klasseforløb, der skaber bro mellem folkeskole og erhvervsuddannelse, fx i samarbejde med jobcentrene (Beskæftigelsesministeriet, årige skal i uddannelse eller job, ) SFI undersøgelse Som læreren i en 10. klasse, der fik en ikke-motiveret elev engageret via deltagelse i et vinterbadningsforløb (personlig oplysning).

18 forhindrer den første udglidning og dermed den mulige dropout16. Det kan indebære et tilbud om personlig eller endda egentlig psykoterapeutisk rådgivning for særlig udsatte grupper. Sammenfattende er der et klart behov for at tænke nyt og utraditionelt, hvis det skal lykkes at give udskolingsforløbet den variation og bredde samtidig med kvalitet der er nødvendig for at fastholde alle i et uddannelsesforløb. For en stor gruppe er udfordringen at sikre tilstrækkelige udfordringer fagligt set, for andre handler det langt mere om at fastholde en motivation gennem en nydefinering af fagligheden. Ungeuniverset og den fleksible struktur omkring det kan være en sådan ramme. Den fremskudte indsats foregår i et lokalområde og er forankret i et univers eller en fuldserviceskole. Det er den udadrettede og opsøgende sociale hjælpefunktion overfor børn, unge og familier, der koordinerer indsatsen i forhold til sundhedsplejen, specialskole og ikke mindst familieafdelingen og Familiehuset. Det vil sige den forebyggende indsats i et lokalområde. mulighed for en Når en sådan indsats primært skal søges udlejret og udfoldet i et afgrænset geografisk område hænger det sammen med mere fundamental forståelse af, hvordan en forebyggende indsats skal forløbe, hvis der skal være udsigt til at skabe varige forbedringer og undgå en senere belastende og udgiftskrævende social indsats. Den fremskudte indsats skal ind på et så tidligt tidspunkt, at dette er en realistisk mulighed og den skal foregå som en tværfaglig indsats, der kan trække på de nødvendige professionelle ressourcer. Både dem, der er i universet (speciallærer, sundhedsplejerske og andre konsulenter) men også specialskolen, Familiehuset (familiebehandling), psykologerne i PPR og ikke mindst myndighedsrådgiverne i Familieafdelingen. Den fremskudte indsats hviler i første række på en familiekoordinator, der arbejder i lokalområdet og der oparbejder et nært lokalkendskab og opbygger en solid og troværdig kontakt til familier og børn med vanskeligheder (se tekstboks). Hvis en sådan indsats skal lykkes og dermed bidrage til at forhindre en endnu mere omfattende indsats, skal der være tale om en intensiv og dybgående Undervisningsministeriet (2010) Jeg kommer heller ikke i dag. Om støtte af sårbare unge i uddannelse. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3.

19 indsats. Derfor er det vigtigt at medtænke to vigtige forhold. Det ene handler om at kvalificere familiekoordinatorens position og rolle og muligheder ude i marken. Det andet drejer sig om familiekoordinatorens kompetence og ikke mindst kompetenceudvikling for at kunne møde disse udfordringer som ude-placeret medarbejder. Familiekoordinatorens rolle kan kvalificeres ved at skelne mellem de opgaver, der ligger i det egentlige sociale arbejde og myndighedsopgaven. Det egentlige sociale arbejde er relationen til børn og voksne, der har brug for støtte, her ligger en nødvendig åbenhed og ikke mindst et troværdigt samarbejde, der kan kalde alle ressourcerne frem hos begge parter. Derfor er det hensigtsmæssigt at lægge de egentlige myndigheder (fx afgørelser af bevillinger) til en myndighedsrådgiver i forvaltningen (Familieafdelingen) og friholde den konkrete sagsbehandling til familiekoordinatoren. En sådan skelnen rummer en risiko for dobbeltarbejde eller regulært, at myndighedsrådgiveren gentager/kontrollerer en større eller mindre del af familiekoordinatorens opgaver. Derfor er det vigtigt, at opgaverne er beskrevet, så familiekoordinatoren i en række tilfælde kan have sin forvaltningskompetence med ud i markarbejdet. I modsat fald kan familiekoordinatoren risikere blive en slags underordnet medarbejder til magten i Familieafdelingen. Under alle omstændigheder er det en styrke, at familiekoordinatoren har nær kontakt til to faglige netværk. Det ene er det tværfaglige netværk i den udlejrede position (se fig.3, side 11), det vil sige ude i universerne i den fremskudte indsats. Det andet er netværket i Familieafdelingen, fx som Børnesamråd 17, hvor sagen forelægges og myndighedsafgørelsen træffes. Familiekoordinatorens kompetence vil oftest være baseret på socialrådgiveruddannelse og erfaring med familiearbejde, både i forvaltning og i egentlig behandlingsopgaver. For at sikre bred udvikling i kommunen er det uden tvivl hensigtsmæssigt, at der er tale om rotationer i de forskellige typer af stillingen inden for dette felt. Denne koordinator-kompetence skal vedligeholdes gennem deltagelse i de faglige netværk, gennem adgang til vidensbank og ikke mindst konkret sparring og supervision. Den fremskudte indsats forudsætter et nært samarbejde med alle elementerne i Haderslev-reformen fra de tværfaglige kolleger til Specialskolen, Heldagsskolerne, sundhedsplejen, Familiehuset og skolerne i alle afskygninger. Derfor er den fremskudte indsats et fornemt udtryk for det sikkerhedsnet, der er selve kernen i forebyggelsen. Et børnesamråd var benævnelsen i det tidligere Farum Kommune af den tværfaglige gruppe-behandling af alle kommunens børnesager. Her igennem sikredes en fælles tværfaglig drøftelse og fastholdelse af ansvaret i en sag, hvad der senere blev fulgt op i sundheds- og sociallovgivningens tværfaglige team, hvor det blev knæsat, at den person, der er tættest på familien er ansvarlig tovholder i sagen (se Jørgensen, P. S. (2009) Derfor gik det galt i det forebyggende arbejde. Politikens kronik, )

20 Der er i hvert fald tre vigtige funktioner, der skal være på plads, hvis en sådan reform skal gennemføres med held. Det er for det første, at der er et initiativrigt udviklingscenter i tilknytning til reformen, der kan overvåge og iværksætte analyser og undersøgelser undervejs i forløbet. For det andet skal reformen fra starten og løbende formidles, både til børn og forældre og til medarbejderne. Endelig for det tredje er der spørgsmålet om at oprette en egentlig ombudsfunktion i forbindelse med reformen, det vil sige en mulighed for i forbindelse med reformen at kunne få oplysninger, kunne klage eller får viden om, hvordan man forholder sig. Udviklingscenteret har flere vigtige funktioner. En af dem er at følge implementeringen af reformen, belyse dens styrke- og svage sider og give forslag til forbedringer. Altså en intern evalueringsfunktion. En anden funktion er at rumme en udviklingspulje, hvorfra der kan gives støtte til forsøgs- og udviklingsprojekter, der som et led i reformen afprøver nye veje. Et sådant udviklingscenter kan naturlig opbygges omkring PPR i et tæt samarbejde med Familieafdelingen og med støtte fra specialister og eksterne konsulenter. Centeret skal løbende rapportere om reformens forløb. Formidling af reformen drejer sig ikke bare om at informere til børn, forældre og medarbejdere. Der er også og især tale om en slags dialog-baseret inddragelse af alle interessenter omkring reformen. Hensigten er at skabe forståelse for reformens grundtanker og åbne for det, der er dialogens vigtigste træk: Gensidighed og indflydelse. Hvis der skal komme et ejerskab ud af processen, er det vigtigt, at der er tale om en reel åbenhed overfor forslag fra brugerne og medarbejderne. Interessent-modellen bygger på involvering af alle de parter, der berøres af organisationen og dermed åbenhed overfor deres indflydelse. Grundtanken er engagement, opslutning og forebyggelse af konflikter. I Haderslev reformen vil der være tale om en inddragelse af alle de kræfter, der vil få kontakt med universerne. Udover børn, forældre og medarbejdere i skole- og socialområdet er det de frivillige organisationer, medarbejdere i fritidstilbuddene, sundhedsmedarbejdere og de offentlige myndigheder, der på den ene eller anden måde kan spille en vigtig rolle. Det gælder fx SSP systemet og det boligsociale arbejde. Formidling af en reform, der ønsker at aktivere og mobilisere civilsamfundet skal også formidles ud til alle interessenter og her kunne indgå i en åben dialog. Ombudsfunktionen er en imødekommelse af det synspunkt, at i et samfund som det danske er behovsvinkelen nøje koblet til en rettighedsvinkel (se denne rapport side 7). Dette bliver yderligere understreget, når der er tale om en reform, der ændrer traditionelle kanaler for støtte og kan medføre usikkerhed om, hvorvidt lovens intentioner bliver opfyldt. Her er det af største betydning, at alle - brugere og medarbejdere får mulighed for at opnå den sikkerhed, der ligger i ombudsfunktionen. I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem rent informative opgaver og dermed også help-line funktioner og så den egentlig ombudsfunktion. Ombud er forbundet med fritstillelse i forhold til systemet og dermed en vis uafhængighed. Denne position er vigtig, fordi troværdigheden og muligheden for at fremsætte kritik af systemet eller direkte kunne gå ind i en egentlig advokat rolle er betinget af en sådan position i forhold til systemet.

21 Haderslev-reformen er omfattende, Den berører mange brugere og borgere, derfor er det vigtigt, at ombudsfunktionen indtænkes og gives seriøs og kvalificeret vægt. Enhver reform skal bedømmes på, om den løser udfordringerne bedre end det system, den afløser. Sådan også med Haderslev-reformen. Uafhængigt af de økonomiske aspekter ved reformen, skal opgaveløsningen i de nye rammer tilføre kvalitet. Bedømt på de foreliggende præmisser er der tale om et ambitiøst projekt. Det gælder især på den fremskudte indsats i lokalområderne, hvor det skal lykkes at skabe enheder, der bevarer indskolingen i en tryg ramme. Det er også samtænkningen af det pædagogiske og det sociale i den fremskudte indsats. Her skal der skabes et tæt og konstruktivt samspil med lokalområdet og med de tværfaglige medarbejdergrupper, der arbejder i- og omkring børneuniverset. Denne side ved reformen er nyskabende i Danmark og kan udgøre et foregangsprojekt, der med en heldig gennemførelse kan være med til at danne skole. Men også skolestrukturen med junior- og ungeuniverser kan blive en vigtig nydannelse og give indspark til den pædagogiske udvikling i Danmark. En indikation på en heldig gennemførelse vil være, om det lykkes at skabe bedre motivation for uddannelse blandt de udsatte grupper af unge og dermed leve op til Regeringens målsætning på dette område. Læreren er nøglen til ændringer i skolen. Sådan er det hævdet og sikkert med rette. Det samme gælder imidlertid for alle de professionelle grupper af medarbejdere. De sidder i nøglepositioner, deres involvering og engagement er afgørende for reformens mere eller mindre heldige forløb. Derfor er vidensbank, faglige- og professionelle teams, sparringsmuligheder og reel faglig støtte og supervision af den allerstørste betydning for reformens heldige gennemførelse. Dette aspekt har med rette topprioritet i reformen og bør også have det i dens implementering.

22

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. Bilag 1 Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne- og familieudvalget Haderslev Kommune Indhold

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Høringsmateriale. til Reform på Børne- og Familieområdet

Høringsmateriale. til Reform på Børne- og Familieområdet Høringsmateriale til Reform på Børne- og Familieområdet 2010 Haderslev-reformen på Børn og familieområdet Børn og familieudvalget fremlægger hermed til høring vores forslag til reform på Børn og familieområdet.

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2011/12 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Temamøde 9 Ledelse af læring og trivsel i et sammenhængende 0-18-årsområde

Temamøde 9 Ledelse af læring og trivsel i et sammenhængende 0-18-årsområde Temamøde 9 Ledelse af læring og trivsel i et sammenhængende 0-18-årsområde KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om ledelse på tværs af 0-18-årsområdet Perspektiver på ledelsesopgaven, når det

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Den fremskudte indsats i Haderslev Kommune

Den fremskudte indsats i Haderslev Kommune Haderslev Kommune Børn og Familieservice Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Direkte: 74 34 10 82 Fax kisv@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2011 Sagsident: 11/9092 Sagsbehandler: Kirsten

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere