Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune"

Transkript

1 Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2011/12 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne i Haderslev Kommune. Mål og rammer for undervisningen i Folkeskolen Handleplan for kvalitetsudvikling Kvalitetsrapport Skoleåret 2011/12 var første skoleår med de syv nye fællesskoler, og samtidig sidste skoleår med almindelige overbygningsskoler, inden dannelsen af Ungeuniverserne i skoleåret 201/13. Om de faktuelle data i kvalitetsrapporten kan det konstateres at klassekvotienten er steget at antal elever, der modtager special pædagogiskbistand i specialklasser er steget at antal elever i specialskoler er steget at antal elever, der modtager undervisning i dansk som fremmedsprog er steget at andelen af undervisning, der varetages af lærere med linjefagskompetencer er steget. at tiden til lærernes efter- og videreuddannelse er faldende Om det faglige niveau jf. kvalitetsrapporten kan det konkluderes at Haderslev kommunen samlet set i dansk ligger omkring eller lidt over landsnormerne, dog med en tendens til at elevernes gennerelle læseniveau falder gennem skoleforløbet. at Haderslev Kommune i matematik ligger på middelniveau, men med forholdsvis store udsving mellem skolerne. I afgangsprøverne er der et svagt fald i niveauet. at Haderslev Kommune i fysik/kemi, engelsk og biologi ligger pænt, og er i en god udvikling. at Haderslev Kommune i geografi ligger lidt under gennemsnittet Om de pædagogiske processer kan det jf. kvalitetsrapporten konkluderes at skolerne har vægtet at få skabt en fælles kultur på de nye fællesskoler frem for udviklingen i pædagogiske processer i dette skoleår 1

2 med at udvikle en handleplan for kvalitetsudviklingen i folkeskolerne: At få skabt fælles ejerskab, konsensus og sammenhæng omkring indsatsområderne såvel på det politiske, ledelsesmæssige og decentrale niveau. At få en afklaring på hvem, der er tovholder for de enkelte udviklingspunkter. At inddrage de decentrale enheder i udviklingen af handleplanen. At der er koordinering og sammenhæng med øvrige udviklingsområder i Børne- og Familieservice. Byrådet har besluttet 7 indsatsområder i forhold til udviklingen af kvaliteten i Folkeskolen i Haderslev Kommune 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne 2. Inklusionstænkningen/-kulturen 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik 4. Læselyst 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Proces for arbejdet med handleplan 2013/14 for kvalitetsudviklingen af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplanerne/processerne for de enkelte indsatsområder beskriver A. B. indsatser/processer C. Indsatser/processer D. af indsatser/processer Tids- og handleplan for udviklingen af handleplanen. 22. Januar Fællesrådsmøde for skoleområdet, hvor fællesrådet inddrages i udarbejdelse af handleplanen 31. januar Forslag til Handleplan fremsendes af serviceområdet til Udvalget for B&F 5. februar Udvalget for Børn og Familier (Forslag til handleplan behandles) 7. februar Den samlede handleplan sendes i høring i skolebestyrelserne. 26.februar Frist for udtalelser fra skolebestyrelserne 28. februar Sammenskrivning af udtalelser, samt udtalelser fremsendes af serviceområdet til Udvalget for Børn og Familier 5. marts Udvalget for Børn og Familier (Behandle hørrigssvar og anbefale til byrådet) 19. marts Byrådet godkender til Handleplanen for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Handleplanen offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet. 2

3 Indsatsområde 1: Hentet fra notat vedr. rammesætning for Ungeuniverser jan Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Ungeuniverstanken skal styrkes m.h.p. at fremme de unges faglige standpunkter og uddannelsesparathed til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er i Haderslevreformen sat fokus på tre faktorer, der er afgørende for at fastholde unge i uddannelsessystemet og dermed forhindre dropout. at skabe et undervisningstilbud, der er tilpasset forudsætningerne hos hele gruppen af unge. trivsel, altså oplevelsen af at have det godt med den sociale gruppe af kammerater. en stabil og troværdig voksen-relation, som kræver stærkt engagement. Et skole-/undervisningstilbud til unge i udskolingen, der er egnet til at fastholde alle, skal have så fleksible rammer, at der kan tages individuelle hensyn. Det drejer sig om at udvikle en ny forståelse af faglighed, hvor de praktiske sider indarbejdes som noget, der påskønnes og anerkendes og integreres i den faglige proces. Oplevelsen af trivsel spiller en rolle for unge i den alder. Derfor har de et stort behov for at opleve sig velkomne, respekterede, trygge og anerkendte. Undersøgelser fra uddannelsesmiljøet viser, at omkring hver tredje elev dropper ud på grund af utrygt miljø og mobning - at satse direkte på trivsel forudsætter utraditionelle metoder for at skabe motivation, og et ungeunivers med åbenhed overfor nye veje i udskolingsfagligheden kan utvivlsomt være en god ramme. Voksen-relationen kan spille en aldeles vigtig rolle overfor en gruppe elever, der har savnet den voksne rollemodel, der kunne støtte dem i sporet. Der etableres en tværkommunal følgegruppe, som har til opgave, at lave vidensdeling at opsamle erfaringer fra de udviklingsprocesser der foregår på de enkelte ungeuniverser at koordinere indsatser mellem ungeuniverser Med afsæt i de rammer som Folkeskoleloven giver fortsætter Ungeuniverserne processerne omkring, udvikling for det enkelte univers udvikling af styrker, spor, retninger, linjer m.v. udvikling i forhold til alle elever fagligt, social og personligt. Den tværkommunale følgegruppe har løbende fokus på, hvorledes der kan ske evaluering af de udviklingsprocesser, der sker tværgående og på skoleniveau herunder inddragelse af såvel elevernes som lærernes erfaringer. 3

4 Indsatsområde 2: Inklusionstænkningen/-kulturen Inklusion er politisk vedtaget som et særligt indsatsområde i Haderslev Hentet fra vision for Kommune. Det er et mål i Haderslevreformen at skabe mulighed for inklusion i Haderslev meningsfuld inklusion af børn i særlige vanskelige og udsatte positioner og kommune godkendt i UBF 6.marts 12. at fremme mulighederne for, at alle kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en politisk beslutning, at flest mulige børn, skal have mulighed for at bevare tilknytningen til det lokale miljø. Det er derfor et mål, at færrest mulige børn skal udskilles til specialtilbud. Det er et mål, at alle børn føler sig som en betydningsfyldt deltager i fællesskaber. Målet skal nås via udvikling af organisationsformer, der skal sætte fokus på tidlige, tværfaglige og sammenhængende indsatser, samarbejde i lokale netværk, lokal og central koordinering af mening og handling og via udvikling af metoder i læringsmiljøerne. Inklusion bliver et nøglebegreb og pejlemærke. Udfordringen bliver at udvikle redskaber og metoder i en tværfaglig kultur, baseret på vidensdeling, løbende opkvalificering og faglig supervision, som kan skabe både et fælles sprog i børne-ungepædagogikken og udvikle ny faglighed. Dette forudsætter et procesforløb for alle medarbejdere, som har det fokus at gøre den inkluderende tankegang til en rød tråd i alle processer omkring og med børn og unge i Haderslev Kommune under overskriften: Et udviklende fællesskab for alle indsats/proces I foråret 2013: Der nedsættes et udvalg der har til opgave at planlægge og koordinere efter- og videreuddannelse i Børne- og familieservice På lederseminar drøfter ledernetværket i Børne- og Familieservice de nødvendige processer omkring den inkluderende tænkning I udvikling af de tre universer arbejdes der med den inkluderende tænkning Udvalget for Børn og Familier har afsat 2,5 mio. kr. i 2013 til efteruddannelse i hele børne- og familieområdet. På skoleniveau arbejder man videre med de lokale processer omkring den inkluderende tænkning. Jf. udvalget beslutning den 20. november 2012 er der afsat 0,5 mio. kr. i 2013 og i overslagsårene til efteruddannelse i folkeskolen. Dette beløb skal sammenholdes med udvalgets øvrige puljer til udvikling og Haderslevreform. I forbindelse med de årlige kvalitetsrapporter sker der en løbende opfølgning i forhold til: antallet af elever, der indskrives i specialtilbud/specialskoler de pædagogiske processer skolernes indsatsområder 4

5 Indsatsområde 3: Læsning På læseområdet tænkes på hele skoleforløbet med fortsat fokus på overgange. Resultaterne af den kommunale læseundersøgelse og Nationale Test i læsning viser, at skolerne i Haderslev Kommune samlet set ligger omkring landsnormen. Der er dog fortsat plads til forbedringer på sprogområdet, afkodningsdelen og på læseforståelse. Samtidig viser forskningen vigtigheden af fortsat fokus på læsning i hele skoleforløbet. I børneuniverserne bør fokus være på afkodning, mens læsning i alle fag faglig læsning bør vægtes i både junior- og unge-universer. Målet med indsatsen er at fremme den enkelte elevs læsefaglige afsæt for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i universerne fortsættes med at implementere en forandringsstrategi, hvor læsning bliver et centralt omdrejningspunkt i den faglige udvikling for børn og unge. Samtidig igangsættes en proces om udarbejdelse af en fælles handleplan for læsning med særligt fokus på overgangene. I denne proces er der fokus på dels at udarbejde en fællekommunal arbejdsbeskrivelse for læsevejlederne, dels på at iværksætte og implementere faglige indsatsområder. For at styrke den faglige udvikling fortsætter de kommunale netværk på læseområdet. Ideen med disse netværk er dels at kvalificere deltagerne, dels at støtte vidensdeling på læseområdet. I forhold til det kommunale fokuspunkt læsning i alle fag faglig læsning arbejdes der i læsevejledernetværket med Den røde tråd for indsatsen samt en revidering af det kommunale læsekursus fra Pædagogisk Center i faglig læsning. I læsevejledernetværket arbejdes ligeledes med inklusion af elever med store skriftsproglige vanskeligheder i samarbejde med det kommunale læseklassetilbud. Fokus er også på koordinering i forhold til efteruddannelse og kurser med afsæt i de fælleskommunale faglige indsatsområder, der kan fremme differentiering og inklusion på læseområdet. Der arbejdes på at få etableret aktivitet med læselyst på Pædagogisk Center. Læsekonsulenten er tovholder på ovenstående. Den enkelte skole udarbejder en plan for implementering af de tværgående indsatser. Det er skolelederen, der er ansvarlig for, at fokus på læsning bliver centralt i hele skoleforløbet. For at støtte implementeringen er der således mindst en uddannet læsevejleder på alle skolens matrikler. Disse deltager i det kommunale netværk. For at støtte samarbejdet mellem professionelle og forældre gennem hele skoleforløbet anvendes LæseUdviklingsSkemaet (LUS) som løbende læseevaluering. Der arbejdes ligeledes med at implementere gruppelæseprøverne og Nationale Test som et pædagogisk redskab. Som noget nyt indføres og implementeres sprogvurdering en ny IL-Basis i begyndelsen af børnehaveklassen fra skoleåret 2013/14. Den er tænkt som et grundlag for 5

6 skolernes videre arbejde med daginstitutionernes sprogindsats. Der tilbydes læseskub til de elever, der kan profitere af tilbuddet, ligesom der er fokus på at spotte læseklasseelever tidligt i skoleforløbet. Læsekonsulenten udarbejder årligt en rapport Læseundersøgelse - på baggrund af de kommunale læseprøver og de Nationale Test i læsning. Rapporten danner baggrund for drøftelse med skolelederne forud for udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten. Læseundersøgelsen indgår som bilag til Kvalitetsrapporten. 6

7 Indsatsområde 4: Matematik Karaktergennemsnittet for matematik er svagt faldende set i forhold til de senest år. Derfor bør vi have øget fokus på matematikområdet. Fra skoleåret ansættes en af kommunens matematiklærere som matematik-konsulent tilknyttet Pædagogisk Center. Konsulenten får til opgave i perioden august 2013-juni 2016 at være tovholder i forhold til netværk for matematikvejledere o sammen med netværket at udforme en kommunal o matematiklæseplan sammen med netværket at udvikle undervisningsforløb/materiale at være koordinerede i forhold til efteruddannelse og kurser med afsæt i den kommunale matematiklæseplan at være tovholder i forhold til en tidlig indsats i matematik (TIM), matematikskub eller lign. I skoleåret tilbydes matematikvejlederuddannelsen til skolernes matematikvejledere. På skoleniveau er indsatsen Ledelsesmæssigt fokus på matematikundervisningen Hver skole udpeger mindst én matematikvejleder, der deltager i kommunalt netværk Prioritering af arbejdet i matematik-fagteam. Etablering af en tidlig indsats i matematik(tim)/matematikskub Fokus på hvordan testresultater kan bruges i et evaluerings- og udviklingsperspektiv Fokus på faglig læsning i matematik Fokus på sammenhængen mellem Fælles mål og matematiksystemer. Fokus på læring og det matematiske sprog. Handleplanen evalueres i forbindelse med Kvalitetsrapporten for skoleåret (September-december 2015). De nationale test benyttes som måleredskab. 7

8 Indsatsområde 5: Udvikling af Børneuniverser Her fokuseres der på børn i alderen 0 10 år. På skoleområdet dækker børneuniverset klasserne fra 0. til 3. klasse. Den store aldersspredning i Børneuniverset gør, at det er det univers, der har den bredeste faglige fokusering. I Børneuniverserne er der bl.a. fokus på: Dagtilbud Indskoling Inklusion Sundhedspleje Udsatte børn Den tværfaglige indsats er i højsædet i alle dele af Børneuniverset ligesom der er fokus på de overgange, som barnet kommer ud for i de første 10 leveår. I 1. halvår af 2013 etableres et projekt, som skal danne rammerne for fleksibel skolestart (dækker elementer fra rullende skolestart og samordnet indskoling). Projektet skal give mulighed for, at der etableres konkrete pilotprojekter på skoler der ønsker at være med. Sprogindsatsen for 0 7 årige fortsættes og der fokuseres særligt på at skabe en rød tråd i indsatsen over hele aldersspektret. Der arbejdes med at få spredt viden om inklusion til alle relevante fagpersoner. Kortlægning af kompetenceudviklingsbehovet samt udvikling af en kompetenceudviklingsplan i indskolingen med udgangspunkt i intentionerne i Haderslevreformen. Der gennemføres pilotprojekter omkring fleksibel skolestart, hvor der er fokus på overgangen fra dagtilbud til skole. Indskolingen fokuserer på samarbejdet med lokalområdet, så der skabes de dynamiske rammer, der er stillet op i Haderslevreformen. Fokusering af kompetenceudviklingen i forhold til matematik og læsning. Fokusering på at få kommunikeret meningen med inklusion til særlig forældregruppen samtidigt med at der er en dialog i forældresamarbejdet, hvordan inklusion håndteres lokalt. I forhold til Projekt Fleksibel Skolestart vil der være en særskilt evaluering både i forhold til et tværgående arbejde omkring rammesætningen, men også i forhold til de enkelte pilotprojekter. Sprogindsatsen og kompetenceudviklingen i forhold til matematik og læsning har det formål at øge elevernes faglighed, og derfor bliver disse indsatser evalueret i forhold til udviklingen af de nationale tests. I forhold til læsning er det et forbedret resultat på 2. klasses niveau, mens der for matematik ser på de nationale tests for 3. klasserne. Når det gælder afdækningen af kompetenceudviklingsbehovet, så skal der foreligge en plan klar i løbet af 2013, hvor udmøntningen af planen kan påbegyndes i

9 Indsatsområde 6: Udvikling af Junioruniverser I Junioruniverserne gælder det børn på klassetrinene klasse. At der er fokus på klassetrin betyder, at hovedfokus i Junioruniverserne ligger på skoledelen. Et centralt element i Junioruniverserne er, at der fokuseres mere på fleksible undervisningsrammer frem for den klassiske klasse-struktur. Det betyder, at der kan veksles i klasse-struktur på basis af faglighed, interesse, sociale sammenhænge osv. Mere fleksibilitet betyder dog ikke, at klassestrukturen fjernes. Den suppleres med de mere fleksible undervisningsrammer. Et andet vigtigt træk ved Junioruniverset er muligheden for at skabe en særlig fagplan, der kan befordre både udvikling, motivation og opbakning fra forældre. Det kan være musiske elementer, med inddragelse af musikskolen, det kan være motion med inddragelse af sport, håndværk, musik eller en intensiv inddragelse af IT i undervisningen. I de enkelte distrikter arbejdes med procedure for faglig og social brobygning i forbindelse med overgange fra Børneuniverser til Junioruniverser, og fra Junioruniverser til Ungeuniverser, således at der oparbejdes rutiner. April oktober 2013 Ud fra formålet vedr. Junioruniverser drøfter den enkelte skole, hvilke områder der skal fokuseres på i Junioruniverset fremadrettet. Skolerne forholder sig specifikt til Hvilke muligheder og begrænsninger der er i forhold til inklusionen? Hvordan kan man fastholde og udbygge muligheden for den tidlige og forebyggende indsats i Junioruniverset? Elevernes fritid: Kunne der f.eks. udbygges et samarbejde med foreninger og frivillige om et tilbud til eleverne om eftermiddagen? Såfremt at der er områder, der kræver en tværgående proces meldes det ind til staben, der lader det indgå i kommende års handleplan Ved udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten for skoleåret samles op vedr. ovenstående, hvorefter handleplanen justeres. 9

10 Indsatsområde 7: Overgange i barnets/den unges liv Et indsatsområde er overgange i barnets liv fordi forskningen viser, at barnets/den unges overgange og samarbejdet mellem de professionelle og forældre har stor betydning for barnets trivsel det nye sted A. Vedr. Børneuniverser overgange mellem dagtilbud og skole indgår i projekt fleksibel skolestart B. Vedr. overgang mellem Børneuniverser og Junioruniverser I de enkelte distrikter arbejdes med procedure for faglig og social brobygning, således at der oparbejdes rutiner. C. Vedr. indsatsområdet, Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser: I et tæt samarbejde mellem de samarbejdende distriktsskoler beskrives praksis vedr. overgangen til Ungeuniverset herunder mulighederne for frit valg mellem Ungeuniverserne. D. Vedr. indsatsen, Overgange til ungdomsuddannelserne: UU s rolle/synlighed styrkes på Ungeuniverserne Projektet Mobication synliggøres på alle universerne med henblik på en forankring efter projektperioden på distriktsniveau Ved alle overgange videreudvikles der på at kvalificere samarbejdet mellem de forskellige enheder og faggrupper både i forhold til de faglige og sociale udfordringer det er for et barn/unge i forbindelse med en overgang herunder børns/elevernes parathed til at møde nye udfordringer og til at indgå i nye sociale sammenhænge. Der sker en løbende opfølgning af de pædagogiske processer og skolernes indsatsområder i forbindelse med de årlige kvalitetsrapporter. 10

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice Kvalitetsrapport 212-213 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Matematikundervisning på Gram Skole 213 Kvalitetsrapport 212-213 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice 1 Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Læseundersøgelsen 2012

Læseundersøgelsen 2012 Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Center for Skole Skolepolitik

Center for Skole Skolepolitik Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Børnehaverne Støvring Syd

Børnehaverne Støvring Syd Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere