Evaluering af Kildemarksprojektet Næstved Kommune januar 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Kildemarksprojektet Næstved Kommune januar 2007"

Transkript

1 Evaluering af Kildemarksprojektet Næstved Kommune januar 2007 KR Rådgivning

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Organisation af evalueringsprojekt Opbygningen af evalueringen Resume og konklusion Perspektivering, - erfaring til andre kommuner Mål, strategier og rammer Målsætninger og succeskriterier Rammerne for projektet Projektets organisering Opgave Valg af distrikt Valg af medarbejdergruppe Økonomi Sagsantal Faciliteter Støttefunktioner KRs anbefalinger Arbejdsmetoder og samarbejde Kildemarksprojektets betydning i den socialfaglige sagsbehandling Sagsbehandlergruppen Den lokale forankring Inddragelse af børn og unge Hvornår er en sag en sag? Myndighedsrollen Betydningen af en socialfaglig leder Sager hvor det er vanskeligt at finde en løsning Valg af foranstaltning Erfaringsopsamling Kildemarksprojektets samarbejdsformer Teamstrukturen og teammøder i Kildemarksprojektet Teamet som konsultativt team Tværfaglighed Dagpasning Skole Indsatsen overfor børn, unge og familier Socialfaglige projekter i Kildemarksprojektet Specialundervisningsprojekter i Kildemarksprojektet Leverandører Tre fortællinger Styring og analyse af økonomi Økonomiforudsætninger for projektet Ledelsesinformation Sagsbehandling og økonomi Udviklingen i økonomien i projektet... 50

3 Anbragte børn Specialundervisning KRs vurdering Budgetlægning Ledelsesinformation Budgetansvarsplacering Udgiftsfordeling Økonomiovervejelser i sagsbehandlingen Økonomi Social profil, befolkning og sagsstamme Demografi i Kildemarksdistriktet Befolkning Indvandrere Arbejdssituation Til- og fraflytning Boligsituation Konklusion vedrørende demografien Sagsstamme Anbragte Børn Specialundervisning Konklusion vedrørende sagsstamme Metode og Materiale Bilagsoversigt...76 Evaluering af Kildemarkprojektet Side 3 af 76

4 1. Indledning KR har fra evalueringens start understreget, at Kildemarksprojektet er et pilotprojekt i ordets bedste forstand og skal evalueres som sådan. Næstved Kommune har med Kildemarksprojektet ikke alene afprøvet en ny styreform for indsatsen for udsatte børn og unge, men man har også gennem projektet udviklet styreformen i sig selv. Med andre ord så har det været en del af projektet, at få ide omsat til virkelighed. Der er således ikke tale om, at Næstved Kommune fra starten har en færdigtænkt metode, som gennem projektperioden er implementeret og afprøvet. Dette forhold har en afgørende betydning for denne evaluering og for vores anbefalinger. Den samlede evaluering kan danne grundlag for drøftelse i politisk udvalg vedrørende den nye kommunes organisering af sagsbehandling og tværfagligt/tværsektorielt samarbejde samt input til den faglige og styringsmæssige udvikling af børn- og ungeområdet i Ny-Næstved Kommune Organisation af evalueringsprojekt Følgegruppe Følgegruppen har bestået af: Chefkonsulent Annie Røn Chef for udviklingsenheden Leif Jacobsen Projektleder og Skoleleder Jørgen Nielsen Projektkoordinator Lisbeth Tinglev Udviklingskonsulent Mette Juhl Rasmussen indtil september måned. Kontaktpersoner i Næstved Kommune har været Käte Bruun Stubgaard og Lisbeth Tinglev. I forbindelse med Rapportudkastmødet deltog Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Økonomidirektør Peter Petersen, Skolechef Aase Schmidt, Børn og ungechef Inge Olsen og Sekretariatsleder Thomas Carlsen, samt Projektleder Jørgen Nielsen og projektkoordinator Lisbeth Tinglev. Fra KR har deltaget Konsulenterne Tom Jensen og Malene Arnfast Bruun, som gennemgående personer, samt specialkonsulent Bertel Lind i Modul 3 og Konsulent Søren Andersen i modul 4 og 5. Projektchef Torben Dalum har deltaget i midtvejs- og rapportudkastmøder. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 4 af 76

5 1.2. Opbygningen af evalueringen For hvert tema beskriver vi kort, hvilke observationer og informationer som ligger til grund for vores vurderinger, dernæst kommer vi med vurderingerne og på den baggrund giver vi vores fremadrettede anbefalinger. Vores vurderinger vil blandt andet have til formål at fremhæve den væsentlige læring, Næstved Kommune har fået i Kildemarksprojektet. Vores anbefalinger vil have to formål, det ene er at give konkrete input til optimering af Kildemarksprojektet, det andet er at skabe grundlag for vores samlede konklusion. Konklusionen indeholder vores vurdering og anbefaling til Næstved Kommune og andre kommuner vedrørende forsøg af tilsvarende karakter. Det overordnede formål med evalueringen, som beskrevet i kommissoriet, er samlet i afsnittet Resume og konklusion. Kommissoriet opererer med fem moduler, som behandles i rapportens kapitler på følgende måde: Modul 1 i kapitel 2 Modul 2 og 3 i kapitel 3 Modul 4 i kapitel 4 Modul 5 i kapitel 5 Kapitlerne har følgende indhold: Kapitel 2: Rammer, strategi, historik og initiativer. Formålet med dette kapitel er at vurdere, om Kildemarksprojektet rent faktisk var en afprøvning af den strategi, som lå til grund for projektet. Ved vurderingen af resultatet er dette en afgørende faktor Kapitel 3: Metode. Formålet med dette kapitel er at klarlægge hvilke resultater Kildemarksprojektet har opnået ift. de aktivitetsmål for projektet, som var lagt fra starten samt at vurdere både det hensigtsmæssige i og ulemperne af modellen Kapitel 4: Styring og økonomi. Formålet med dette kapitel er at klarlægge hvorledes økonomistyringen har fungeret i Kildemarksprojektet Kapitel 5: Social profil og sagsantal. Formålet med dette modul er at klarlægge den sociale profil for befolkningen i Kildemarksdistriktet ift. det øvrige Næstved Kommune samt sagsantal og foranstaltningstyper i Kildemarksprojektet. Vedlagt i bilag er tre fortællinger som resultat af modul 3. Fremlæggelsen i bilag er valgt, idet historierne er personhenførbare og derfor ikke skal udbredes til en større kreds. Evalueringen indeholder ikke vurdering af de socialfaglige afgørelser, som er truffet i sagerne. Kommunernes Revision har i vurderingerne inddraget viden og erfaringer fra andre kommuner, men evalueringen indeholder ikke en egentlig benchmarking med specifikke sammenligningskommuner. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 5 af 76

6 1.3. Resume og konklusion Resume Denne rapport er en evaluering af det såkaldte Kildemarksprojekt. Kildemarksprojektet er et forsøgsprojekt, der skulle afdække mulighederne for i højere grad at integrere normal- og specialområderne for børn og unge med hinanden. Forsøgsprojektets værdimæssige udgangspunkt kan sammenfattes til at være en tro på, at de bedste resultater opnås ved, at de familier, som har behov for særlig støtte, drager størst nytte af denne, hvis den gives i nærmiljøet at tværfaglighed blandt kommunale myndighedspersoner er at foretrække, og at en decentralisering af økonomisk ansvar og beslutningskompetence skaber øget engagement. Formålet med forsøgsprojektet har været at afprøve og udvikle forskellige metoder til styringen af børn- og ungeområdet uden at der dog ved projektstart forelå en færdig masterplan for det samlede forløb. Projektet har derfor båret præg af, at der løbende er opstået udfordringer, som har været uvante og som har gjort, at man ikke har indfriet alle projektets målsætninger. Det er bl.a. derfor også besluttet, at forsøgsprojektet videreføres. Konklusion Vi vil konkludere i forhold til kommissoriets formål, hvor der er nævnt en række punkter, vi ønsker at afdække. Punkterne er gentaget og fremhævet i bokse herunder. Under hver boks er anført vores konklusion og vores anbefaling. Fordele og ulemper ved decentralisering for styringen af området (politisk ledelse, administrativ ledelse, økonomi m.v.), for indsatsen for børnene og deres familier, for lokalsamfundets skole og institutioner. Fordele Uddelegering af ansvar Konsekvent delegering af ansvar der motiverer til at tænke helhed i opgaveløsningen og effektiv udnyttelse af lokale ressourcer Nærhed fagligt og i forhold til lokalområdet Tæt kontakt mellem ansatte i forskellige Ulemper Den teoretiske risiko for suboptimering, hvor det der er godt og billigt lokalt ikke nødvendigvis er effektivt i større skala. (små kommuner i kommunen), er ikke set i Kildemarksprojektet. Forventningspres ift. handlekraft som ikke altid Evaluering af Kildemarkprojektet Side 6 af 76

7 fagområder (- mulighed for ) Nærhed i forhold til klienter og ressourcepersoner der kan lette adgang begge veje Familierne oplever, at hjælpen er tættere på og at der er vilje til at gøre noget for dem Personalets personlige kontakter (f.eks. i Idrætsforeningen) bliver aktiverede og anvendt på en anden måde i det sociale arbejde kan indfries på grund behov for tid til udredning ( 38). Fagligheder skal først lære hinanden at kende Få sagsbehandlere og ledere uden socialfaglig viden giver færre muligheder for faglig sparring Retssikkerhed i forhold til at sikre at de forskellige faggrupper kender og respekterer hinandens regler og handlemuligheder Samlet set er det vores vurdering, at fordelene er så væsentlige, at man bør fortsætte forsøget for at hente flere erfaringer og blive i stand til at lave mere valide effektmål. Ulemperne er imidlertid af en karakter, som gør at forsøget ikke i tilsvarende form vil være egnet til en permanent organisering af arbejdet for udsatte børn og unge i alle dele af Næstved Kommune, hvilket skyldes såvel økonomiske som faglige forhold. KR anbefaler, at: Fortsætte forsøget, hvor projektdeltagerne i højere grad tilstræber at arbejde som en lærende organisation, hvor fordele og ulemper jf. ovenstående drøftes og gøres til udviklingstemaer De årlige udviklingsmål og rammer for projektet løbende justeres til at udvikle ansvar og kompetencer således, at decentraliseringen får en bæredygtig karakter. Hvilke strategier, ændrede arbejdsgange og initiativer, Kildemarkprojektet har tilrettelagt, som på sigt kan give en anden effekt for sårbare børn og familier. Det er KRs vurdering, at det er for tidligt at konkludere på en langtidsholdbar virkning af indsatsen for børn og familier, som alene udspringer af forsøget, ligesom det metodisk set vil være meget vanskeligt at måle effekten for børnene og deres familier Vi kan konkludere, at rummeligheden i skolen er blevet større, som konsekvens af de nye muligheder for støtte i skolens eget regi. Dette ses blandt andet ved hjemtagelse af børn fra Kalbyrisskolen Vi kan konstatere, at der gennem Kildemarksprojektet er etableret en god kommunikation mellem sundhedspleje, dagpleje og daginstitutioner med henblik på placering af børn i førskolealderen og dermed efter vores vurdering en større rummelighed overfor børn med Evaluering af Kildemarkprojektet Side 7 af 76

8 vanskeligheder i denne aldersgruppe Vi kan ligeledes konstatere et større incitament til at undgå anbringelser og i stedet finde lokale løsninger for børn og unge. Vi kan konstatere, at sagsbehandlernes lokale placering har skabt nogle nye muligheder for råd og vejledning for familierne i området Vi kan konstatere, at familier oplever en større tilgængelighed hos og afmystificering af de sociale myndigheder. Samlet set er det vores vurdering, at det er lykkedes for Kildemarksprojektet at få store dele af strategien til at fungere. Det vi ikke kan sige noget om endnu, og måske slet ikke, er om den medfører færre anbringelser, mindre marginalisering og stigmatisering. Det vil være vanskeligt at konstatere statistisk, hvorvidt strategien medfører færre anbringelser, mindre marginalisering og stigmatisering idet såvel virkningen, som bias for virkning er resultat af en lang række andre faktorer, herunder befolkningsprofilen og samfundsmæssige ændringer. Vi kan med andre ord ikke i tallene alene se, om en indsats har virket efter hensigten. Man kan derfor være nødsaget til at fravælge den kvantitative måling, eller tage forbehold for denne. Det er KRs holdning i denne sammenhæng at det er nødvendigt for kommunerne at kombinere forskellige målings- og evalueringsmetoder. Vi har behov for kvantitative data, men det kan være nødvendigt at anvende kvalitative metoder i evalueringsøjemed, for at frembringe informationer om såvel oplevelsen af en konkret indsats, som effekten af denne. Vi må spørge barnet, den unge og familien direkte. Ved en systematisk opfølgning med familierne, af samtlige indsatser, og en efterfølgende analyse af materialet, kan Kildemarksprojektet og andre frembringe dokumenteret viden. KR anbefaler, at Næstved Kommune anvender kvalitative metoder til afdækning af betydningen og virkningen af indsatsen for at holde fokus på formålet med strategien og ikke på strategien alene. Fagpersonernes samspilsmønstre, med henblik på en vurdering af deres betydning for projektets fremdrift. KR konkluderer, at: Samarbejdet mellem de forskellige faggrupper har i projektperioden udviklet sig i en positiv retning. F.eks. benytter lærerne sig i større omfang af socialfaglige sagsbehandlere til at drøfte konkrete problemstillinger Det tværfaglige samarbejde kan fortsat udvikles. Dette gælder f.eks. i opstartsfasen, hvor sagsbehandlerne giver udtryk for, at skolelærer og pædagoger i nogle tilfælde stadig er længe om at henvende sig i bekymringssager Den tværfaglige indsats er slået igennem i den tidlige indsats, det vil sige før en sag bliver en sag Evaluering af Kildemarkprojektet Side 8 af 76

9 Det har været vanskeligt for sagsbehandlerne at finde og udfylde deres rolle i det tværfaglige samarbejde Der på ledelsesniveau er en utilstrækkelig dialog, sparring og støtte mellem projektledelsen og kommunens socialfaglige ledelse. Her er dog sket en udvikling siden projektets start og det er vores vurdering, at man er blevet mere bevidste om, hvordan man kan/bør bruge hinanden. o Denne manglende dialog og støtte har forhindret en udvikling af den socialfaglige metode i et tværfagligt perspektiv. Den mest markante udvikling, som er sket på dette felt, er sket gennem Kildemarksprojektets seneste rekruttering af ny sagsbehandler til projektet. KR anbefaler, at Næstved Kommune: Fastholder og udvikler dialogen mellem parterne i projektet I respekt for fagligheder og kompetencer sætter fokus på, hvad de enkelte projektdeltagere forventer af hinanden og kan bidrage med i projektet for at sikre, at der løbende afprøves (fag-) grænser men uden at kompromittere fagligheder. Hvilke arbejdsmetoder, der anvendes i Kildemarkprojektet, og hvordan de adskiller sig fra de øvrige metoder i kommunens andre distrikter og i øvrige kommuner i landet. KR konkluderer, at: o I andre kommuner og i Næstved (minus Kildemarken) ser vi tværfagligt samarbejde uden den økonomiske beslutningskraft, vi ser økonomi og socialt ansvar uden lokal forankring og vi ser lokalt socialt ansvar uden økonomi. Den afgørende forskel mellem Kildemarksprojektet og de øvrige distrikter i Næstved Kommune samt end lang række andre kommuner, ligger i kombinationen af de tre elementer, som er til stede på en gang: o Den økonomiske beslutningskraft o Eet stort socialt ansvar o Lokal forankring De tre elementer i en sammenhæng skaber motivation og incitament til at arbejde i projektet Et team omkring sårbare børn og unge kan ifølge vores erfaringer i særlige tilfælde etablere et effektivt samarbejde selvom man f.eks. ikke har den økonomiske kompetence, idet teamet gennem et formaliseret og systematisk samarbejde sikrer sig adgang til kompetence, beslutninger og ressourcer hurtigere, end nogle af de enkelte aktører hver for sig ville kunne Evaluering af Kildemarkprojektet Side 9 af 76

10 Det er KRs vurdering, at strategien om mere rummelighed og lokale løsninger for at hjælpe udsatte børn og unge er klar for projektdeltagerne. Denne klarhed er drivkraften i initiativerne i Kildemarksprojektet og dette viser betydningen af tydelige strategier i det daglige arbejde. KR anbefaler, at: Næstved Kommune overvejer, hvordan de positive samarbejdserfaringer kan overføres til andre distrikter i kommunen og hvor forudsætningen om økonomisk kompetence ikke nødvendigvis er til stede. Sagt på en anden måde skal kommunen sikre sig, at der uanset beslutninger om økonomisk kompetence i lokalområdet sker en løbende professionalisering af det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. De erfaringer og effekter, man allerede har opnået samt give en vurdering af den forventede effekt, Kildemarkprojektets metoder vil have på længere sigt. KR konkluderer, at: Der er en indikation for, at den tidlige indsats virker, idet antallet af sociale sager er faldet. Dog mener vi, at dette resultat skal følges i længere tid for at kunne konkludere, hvorvidt der er tale om en vedvarende effekt, eller om nogle af børnene alligevel vil få brug for sociale foranstaltninger på et senere tidspunkt og at sagsantallet derfor vil finde et nyt leje. KR anbefaler, at: Forsøget forlænges med henblik på at måle effekter af ændrede metoder i forsøget Kildemarksprojektet sikrer en registrering af sager, hvor sagsbehandleren alene giver 11- rådgivning for således at synliggøre sagsbehandlernes andel i den tidlige indsats samt et mere retvisende billede af antallet af kendte børn og familier med særlige behov. Mulighederne for at overføre strukturen og erfaringerne fra Kildemarkprojektet til alle distrikter i kommunen herunder til andre kommuner. KR konkluderer, at: Flere af Kildemarksprojektets initiativer og indsatser kan overføres til andre distrikter. Det drejer sig om den tidlige indsats for børn i institution og skole, hvor institution og skole herved har flere muligheder for at hjælpe og støtte børn og familier, så problemerne ikke vokser sig for store. Initiativerne og indsatsen tager i Kildemarksprojektet udgangspunkt i det behov, som findes i distriktet og de ideer, de professionelle voksne har til løsninger. Det er ikke sikkert, at Evaluering af Kildemarkprojektet Side 10 af 76

11 alle initiativerne vil være lige relevante for alle distrikter og ikke sikkert, at alle distrikter har de kompetencer eller ildsjæle, der skal til for at få indsatsen til at virke Kildemarksprojektets befolkningsgrundlag og sociale profil spiller en betydningsfuld rolle. Vi har at gøre med et distrikt med en forholdsvis stor befolkning inden for et mindre geografisk område og med en vis social belastning. Dette medføre et behovsgrundlag, som gør det muligt også økonomisk for skole og institution at etablere tilbud, som ikke vil være rentabelt i andre skoler og institutionsdistrikter Ved implementering af kildemarksmodellen andre steder i Næstved Kommune eller i andre kommuner bør man overveje distriktsstørrelsen. KR anbefaler, at: Næstved Kommune fortsat bør udvikle modellen, før man ville kunne implementere det i hele eller andre dele af Næstved Kommune. De erfaringer, man allerede har gjort og de resultater, man allerede har opnået, peger på, at der er meget vigtige læringspunkter i Kildemarksprojektet, som Næstved Kommune og andre kommuner kan gøre brug af Forsøget bør fortsætte 3-5 år endnu med justeringer på følgende områder: o Konkrete ændringer i styringsredskaberne o Konkrete ændringer i opfølgnings- og erfaringsopsamlingsmetoderne o Justeringer ift. ansvarsplacering faglig/økonomisk o Udvikling af samarbejdsformen o Styrkelse af tværfagligheden i det socialfaglige arbejde o Drøftelse af ICS som fælles fagligt grundlag. ICS er en forståelsesramme, der systematiserer de faktorer, der påvirker og har betydning for børns/ unges adfærd og udvikling (se mere på Læs eventuelt afsnit i denne rapport. Hvordan lokalsamfundets ressourcer inddrages i opgaveløsningen. KR konkluderer, at: Kildemarksprojektets samarbejde med lokalsamfundets ressourcer, erhvervsliv, foreningsliv og politikere bosiddende i området, baserer sig på personlige og professionelle netværk. Det drejer sig i overvejende grad om skolelederens/projektlederens netværk og projektkoordinatorens Evaluering af Kildemarkprojektet Side 11 af 76

12 netværk. Det er KR s vurdering, at netop disse netværk kan komme i spil ved en decentral organisering. Skolelederen er en central person i et lokalsamfund og løsninger kan opstå som konsekvens heraf, som en sagsbehandler på rådhuset ikke ville kunne finde frem på egen hånd Projektkoordinatorens personlige netværk i Kildemarksområdets fritidsliv har ligeledes åbnet for potentialer, som ellers vanskeligt kunne fremfindes. Kildemarksprojektet gennem Projekt Rollemodel ligeledes viser, hvordan ressourcer i lokalsamfundet kan inddrages i konkrete indsatser over for navngivne børn. Projekt Rollemodel er finansieret af BG Fonden og evalueres i KR anbefaler, at: Det er vigtigt at kunne udnytte de lokale muligheder og det er derfor vigtigt at netop disse erfaringer, som er afhængige af personlige kontakter og netværk og derfor ligger i kanten af den formelle myndigheds muligheder, også inddrages i udviklingen af rådhussagsbehandlernes metodeudvikling. Der er med andre ord gjort erfaringer som sagsbehandlere, psykologer og andre med fordel kan inddrage i deres arbejde. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 12 af 76

13 1.4. Perspektivering, - erfaring til andre kommuner I denne perspektivering vil vi kort sammenfatte pointer fra evalueringen, som andre kommuner kan drage nytte af, i overvejelserne vedrørende organisering og udvikling af distriktsorienteret indsats for sårbare og udsatte børn og unge. Hvert af disse emner behandles nærmere i rapporten. Vi har sammenfattet emnerne i tre temaer: Forudsætninger Fordele Udfordringer og vanskeligheder Forudsætninger Det er KR s vurdering at Kildemarksprojektet kan lære os at følgende forudsætninger er af afgørende betydning for gennemførelse af et tilsvarende udviklingsprojekt. Klare målsætninger og strategi, samt ledelsesopbakning til alle involverede parter. Retvisende budget og budgetforudsætninger, samt entydig placering af økonomiansvar. Sagsoverblik, klarhed omkring sagsbehandlerressourcer. Klarhed omkring pladser på specialskoler og institutioner Tildeling af ressourcer til såvel foranstaltninger som administration, myndighedsudøvelse og ledelse, som er forbundet hermed, men eventuelt konteres på konto 6 (administration). Ressourcer til udvikling, herunder støttepersoner Hurtig etablering af nødvendige faciliteter, herunder kontorer, mødesteder mv. Betydningen af en fælles arbejdsplads og ordnede forhold er slående stor. Tålmodighed hos politikere og direktion (langsigtede mål og realistisk tidshorisont) Fordele KR vurderer at en række fordele allerede nu har vist sig i Kildemarksprojektet. Disse fordele er nærmere behandlet i rapporten og gengives her. Ansvar for barnet er helt tydeligt placeret og varetaget af hele Kildemarksprojektets team. Incitamentstrukturerne i det økonomiske ansvar virker. Det er dog ikke økonomien alene som gør udslaget, men også et stor engagement og ønske om at ville børnene det godt. Lokal forankring frembringer lokale ressourcer. Nøglepersonerne i projektet er også væsentlige netværkspersoner i lokalsamfundet, og derved kommer ressourcerne i lokalsamfundet hurtigere og lettere på banen. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 13 af 76

14 Matchning af foranstaltninger og tilbud til barnets behov er lettere da kompetencen ligger hos de fagpersoner som kender barnet og familien bedst. Inddragelse af barnet, den unge og forældrene er i højsædet. Det er muligt for sagsbehandleren at opbygge en relation til barnet og forældre, som samarbejdet bygger på. Det er muligt i højere grad at inddrage ressourcerne omkring barnet og familien, i løsningerne. Fokus på barnet styrkes, idet det tværfaglige samarbejde tager udgangspunktet i det navngivne barn. Løsninger findes, der hvor der ellers ikke findes nogen. Udfordringer og vanskeligheder KR ser følgende udfordringer i Kildemarksprojektet, som er behandlet nærmere i rapporten: Tværfaglighed er en af grundpillerne i en organisering som Kildemarksprojektet. Men tværfaglighed kommer ikke af sig selv, alene fordi flere fagligheder er repræsenteret i et team. KR ser to betydningsfulde elementer i det tværfaglige samarbejde. Dels at man samarbejder om det samme mål og det samme emne. I Kildemarksprojektet er målet klart og den fælles opgave er konkrete navngivne børn i distriktet. Dels et fælles sprog, som får de forskellige fagligheder i spil i drøftelsen af problem, ressourcer, muligheder og løsning. Her har Kildemarksprojektet efter vores vurdering behov for et redskab, og vi har peget på ICS-metoden, fordi Næstved Kommune har det som socialfaglig metode. Andre kommuner bruger andre redskaber. Rummelighed er i mange sammenhænge et luftigt begreb og udfordringen i Kildemarksprojektet har været at gøde det til noget helt håndgribeligt, i institutioner, skole og fritidslivet. Det er KR s vurdering at Kildemarksprojektet viser, at det kan lade sig gøre, men også at det kræver personligt engagement hos de voksne. Rummelighed kommer ikke alene af metoder, tilbud og organisering, men kræver også personlig rummelighed i form af bl.a. holdninger. Lokale ressourcer er en grundpille i Kildemarksprojektet og her viser de os, at inddragelse af lokale ressourcer er afhængig af personlige netværk. En skoleleder, en institutionsleder eller ledere i en idrætsforening, er betydningsfulde nøglepersoner i lokalområdet. Her har de mulighed for at skabe de løsninger, som ellers ikke kan findes for de udsatte børn og unge, som ikke selv har det nødvendige netværk. Udfordringen her er således at finde de rette netværksnøglepersoner, hvis kommunen ønsker at inddrage lokale ressourcer. De kommer ikke af sig selv. Myndighedsrollen er blandt andet at være garant for retssikkerhed hos barn og forældre. I et handlingsorienteret projekt som Kildemarksprojektet, skal man være opmærksom på at dette ikke bliver eller opleves som en barriere for det tværfaglige samarbejde og den tidlige og forebyggende indsats. Det er nødvendigt at skole og dagpasning, sundhedspleje og psykolog respekterer, at sagsbehandleren er personligt ansvarlig overfor loven. Budgetlægning i et projekt som Kildemarksprojektet er meget afgørende. Budgetter bør altid være retvisende og i projekter som dette er det især vigtigt at der er enighed om den nøgle der skal anvendes til fordeling af budgettet på distrikter. I Kildemarksprojektet overtog man et Evaluering af Kildemarkprojektet Side 14 af 76

15 budget i minus, og mekanismerne i den intrakommunale betaling gjorde, at projektet gennem hele perioden har haft underskud på de sociale foranstaltninger. Dette umuliggør frisætning af midler til udvikling af tilbud, og gør det vanskeligt for leder og medarbejdere at inddrage økonomi i de faglige drøftelser. Flyttemønsteret har vist sig at være betydeligt. Det vil være en fordel at afdække på forhånd, hvorledes flyttemønsteret er i kommunen for at få et indtryk af problemstillingen. Men det er KR s vurdering, at når der er tale om enkelte familier, som kan have markant betydning i regnskabet, er det nødvendigt at udarbejde en intern udligningsordning. Kommunen kan vælge enten at følge refusionsreglerne fra de mellemkommunale flytninger, eller lade sag og budget følge barnet. Budgetansvaret bør være klart. På trods af at budgetansvaret generelt er tydeligt i Næstved Kommune, har Kildemarksprojektets budget indflydelse på henholdsvis budgettet for specialområdet og det sociale børn- og ungeområde for resten af Næstved Kommune. KR vurderer at det vil være betydningsfuldt at få udskilt budgetterne mere entydigt og samtidig placere det samlede ansvar under en fagchef med reference til direktionen. Betydningen af ildsjæle har også vist sig i Kildemarksprojektet. Kildemarksprojektet er et udviklingsprojekt og et pilotprojekt, og det er KR s vurdering, at det generelt i denne type projekter er afgørende, at medarbejdere og ledere alle deltager frivilligt og med støtte og opbakning fra fagfæller i kommunen. I et implementeringsprojekt er det KR s vurdering, at det ikke på samme måde er nødvendigt at være ildsjæl, men at deltagerne der på almindeligvis skal acceptere beslutninger taget af ledelse og politikere. Vedholdenhed er af betydning i denne type projekter. I Kildemarksprojektet arbejder man med problemstillinger, som kommer af sociale problemer i familierne, og samfundsskabte problemer. At det ser ud til at det lykkes i Kildemarksprojektet at håndtere disse problemstillinger gør ikke at de forsvinder. Man kan fristes til at skære i budgettet, i takt med at der bliver færre elever på specialskoler og børn og unge anbragt uden for hjemmet. Men fjerner man budgettet, fjerner man også mulighederne for tidlig og forebyggede indsats, og dermed risikoen for at det gamle behovsmønster vender tilbage. Ligeledes viser det sig, at den særlige tværfaglige og tidlige indsats i Kildemarksprojektet tilsyneladende forebygger sociale sager og sagstallet er faldet. Her kunne man fristes til at beskære sagsbehandlerressourcerne, men det er KR s vurdering, at dette vil medfører den modsatte effekt, at sagstallet vil stige, fordi sagsbehandlerne får mindre tid til såvel sagerne, som til den faglige sparring til lærere, pædagoger og andre i den tidlige indsats. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 15 af 76

16 2. Mål, strategier og rammer I dette kapitel vil vi kortfattet redegøre for de betingelser, som Kildemarksprojektet havde i opstartsfasen og hvordan udviklingen har været i projektperioden. Vi beskriver forudsætningerne og omstændighederne, som de var og blev opfattet samt giver vores vurdering af, hvilken læring det kan give anledning til. Vores anbefalinger i forhold til rammer m.v. fremgår sidst i dette kapitel Målsætninger og succeskriterier Formålet med Kildemarksprojektet var at finde nye måder, at arbejde med rummelighed og tidlig indsats, over for udsatte børn og unge. Næstved Kommune ønskede at afprøve decentralisering af beslutningskompetence og økonomisk ansvar på det psykologfaglige og det pædagogfaglige område. Kildemarksprojektets projektbeskrivelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Næstved Kommunes ledere på området, samt medlemmerne af det lokale samråd. Det lokale samråd var fra starten udset til at være projektteam og de var således alle inddraget i projektet fra starten, med undtagelse af det socialfaglige område. Projektforberedelsen skete blandt andet i en tid unden socialfaglig afdelingsleder og sagsbehandlerne udeblev fra arbejdsgruppens arbejde, efter en ledelsesmæssig vurdering. Projektbeskrivelsen indeholder vision, succeskriterier, opgavebeskrivelse, forslag til tiltag, økonomiske ramme og sager. Succeskriterier Tidlig og forebyggende indsats: Vi skal opfange bekymringssager så tidligt, at disse så vidt muligt ikke ender som komplekse problemstillinger. Vi skal reagere hurtigt, hvis der er bekymring for et barn/en ung. Vi skal omorganisere ressourcer, således at de frigives midler til tidligere indsats. Vi skal iværksætte initiativer, der fremmer barnets/den unges trivsel og udvikling. Personalets samvær med børnene har høj prioritet. Resultatkrav Ad 1. Tidlig og forebyggende indsats Enhver der henvender sig skal inden 10 dage tilbydes en tid til samtale om råd og vejledning. Børn med særlige behov skal så tidligt som muligt opspores, og der skal iværksættes en indsats inden for 1 måned efter sagens klarklægning. Indsatsen skal omfatte en vurdering af hele familiens situation. Der skal være en rådgiver til rådighed for eleverne på skolen i mindst 2 ugentlige timer fra 1. august Vi skal synliggøre, at børnene får mere voksentid gennem omlægning af arbejdsopgaver Evaluering af Kildemarkprojektet Side 16 af 76

17 Styrkelse af fællesskaber: Alle børn og unge har en kontaktperson. Der skal være en rød tråd for alle børn og unge i overgangene mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole. Hjælp og støtte skal besluttes i fællesskab mellem kontaktpersonen, fagpersonerne og familien. Bekymringer og handleplaner med videre må være et fællesanliggende. Der skal fokuseres på faglige/tværfaglige fællesskaber. Der skal være fælles læring for alle fagpersoner, som beskæftiger sig med områdets børn/unge og deres forældre. Der skal være vidensdeling af faglighed på baggrund af egenbevidsthed om faglighed. Der skal fokuseres på udbygning af formelle og uformelle fællesskaber - herunder områdets fritids- og kulturtilbud. Mindst muligt indgriben, tæt på nærmiljøet: Alle børn og unge skal som hovedregel forblive i vante omgivelser. Ressourcer hos barnet, i familien og i det øvrige netværk skal altid klarlægges. Gode kontakter til personer i barnets/den unges omgivelser skal bevares. Familiemedlemmer eller personer, der har betydning for barnet/den unge søges inddraget, når der er bekymring for et barn/en ung. Støttende og behandlende indsats gives som hovedregel i barnets/den unges nære omgivelser, f.eks. i barnets dagtilbud eller skole. Effekten af indsatsen skal dokumenteres: Alle forebyggelsesaktiviteter skal kortlægges. I forsøgsperioden skal der udvikles systemer Ad 2. Styrkelse af fællesskaber Kontaktpersoner til alle børn er registreret inden 1. juni Der gennemføres fælles kompetenceudvikling for ansatte i Kildemarksdistriktet. Registrering af lokale netværk skal ske inden 1. april 2004 Ad 3. Mindst mulig indgriben - tæt på nærmiljøet Der skal udvikles nye lokale tilbud, således at foranstaltninger for børn og unge og deres familier kan iværksættes i lokalområdet. Ved hver sag skal der om muligt udarbejdes alternativer til foranstaltning. Ad 4. Effekten af indsatsen dokumenteres Der udarbejdes en fælles logbog i Børn- og Ungeteamet, hvor alle sager/henvendelser á jourføres. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 17 af 76

18 og metoder til dokumentation/registrering af indsatser og tendenser i udviklingen. Hvert kvartal skal der laves en økonomisk opfølgning. Forbrug af foranstaltninger til børn med særlige behov er mindre ved udgangen af Der er dog stor usikkerhed om, hvorvidt udgifterne vil øges i en overgangsperiode. Forsøget bør også ses i et mere langsigtet perspektiv. Resultatkravene skal følges gennem konkrete målinger, som foretages henholdsvis løbende, kvartalsvis eller andet. Det kan for eksempel være målrettede brugerundersøgelser. Kilde: Projektbeskrivelse for Kildemarksprojektet, december 2003 Vurdering Det er KRs vurdering at projektbeskrivelsen tydeligt angiver formål, succeskriterier og resultatkrav, og at inden medarbejdere i projektet eller samarbejdspartere således kan være i tvivl om dette. Alligevel er det vores indtryk at sagsbehandlerne gennem projektperioden, har svært ved at finde deres rolle i projektet. Det kan skyldes, at denne faggruppe netop ikke har været med til at udvikle projektgrundlaget, samt en modstand i projektstarten, på grund af faglig uenighed. I kapitel 3 går vi nærmere ind på sagsbehandlernes rolle i Kildemarksprojektet og betydningen af projektet for den sociale sagsbehandling Rammerne for projektet Projektets organisering I opstartsfasen var Kildemarksprojektet underlagt to forvaltninger. Efter et år blev det hele samlet i én forvaltning under samme direktør. Ansvaret for projektet i hverdagen, er tydeligt placeret og varetaget af skolelederen, herunder såvel det økonomiske ansvar som beslutningskompetencen Opgave De overordnede arbejdsopgaver for Kildemarkens Børn- og Ungeteam er i projektbeskrivelsen at: Evaluering af Kildemarkprojektet Side 18 af 76

19 Drøfte, beslutte og iværksætte foranstaltninger over for børn og unge med særlige behov. Være rådgivningsforum for områdets medarbejdere. Foreslå forebyggende tiltag. Udarbejde dokumentation af arbejdet KR s vurdering Det er vores vurdering, at det hurtigt bliver tydeligt, at projektlederen med de forudsætninger han havde - naturligvis ikke besidder den lovgivningsmæssige og socialfaglige indsigt til at kunne varetage det fulde faglige ansvar på det socialfaglige område. Dette findes der ikke nogen løsning på før meget langt henne i forsøget. Det er vores vurdering, at man burde have støttet projektlederen noget bedre, ved f.eks. at tilknytte en faglig rådgiver eller anden ressourceperson/sparringspartner. Herved ville man formentlig også have opnået en balance mellem projektlederen og sagsbehandlerne i sagsarbejdet, f.eks. i forhold til konkrete vurderinger af indstillinger og beslutninger. Det er samtidig vores vurdering, at den oplevede modstand mod projektet fra Rådmandhavens side, ikke har gjort det lettere for projektlederen og teamet. Modstanden har f.eks. gjort det vanskeligt at få gang i en faglig dialog og/eller sparring i forhold til den faglige ledelsesrolle. KR har gennem flere interview fået det indtryk at det har taget tid for teamet at finde sin rolle. Teamets Stop op dag i efteråret 2005, nævnes af flere, som et afgørende vendepunkt. Dette tema behandles i kapitel Valg af distrikt Ved valg af Kildemarksdistriktet fik kommunen mulighed for at trække på ressourcer, der i forvejen var engageret i udviklingen af området. Forskellige lokale aktører havde gennem en årrække vendt en kultur i området fra at være i nogen grad negativ og pessimistisk til i højere grad at være proaktiv, dvs. positiv, fremadrettet og aktiv på trods af de sociale udfordringer distriktet uvægerligt står over for (mere herom i kapitel 5). Samarbejdet på tværs af erhverv, foreningsliv og kommunale institutioner, har vist synlige resultater, eksempelvis i form af kvarterløft, fælles avis, trafiksanering og sportshal. Kildemarksområdet er, som vi fremlægger i kapitel 5, et distrikt i Næstved Kommune med en række sociale udfordringer. Når man sætter sig som mål at yde en indsats for at ændre den sociale arv, så er Kildemarksdistriktet et område med masser af udfordringer. Der er andre distrikter med den samme geografiske størrelse eller samme befolkningsantal, som har færre udfordringer, men der findes også områder i Danmark med flere. Kildemarksområdet er et byområde med vekslende bebyggelse (parcelhuse, etagebyggeri mv.). Der er et vist foreningsliv og erhvervsliv. Området er dækket ind af institutionspladser og andre pasningstilbud. I nogle af boligområderne er der en vedholdenhed hos beboerne således, at børnene og familierne kendes gennem lange forløb. Tilflytning til distriktet sker i høj grad fra andre dele af Næstved Kommune og familierne kan således være kendt allerede. For yderligere karakteristik af befolkningen i Kildemarksdistriktet se kapitel 5. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 19 af 76

20 Vurdering Det er vores vurdering, at Kildemarksdistriktet således var velvalgt ud fra et kapacitetsmæssigt synspunkt og dermed et godt distrikt at afprøve projektets strategier i Valg af medarbejdergruppe Ved sammensætning af Kildemarksprojektets team var der ikke samme grad af valgfrihed. Således valgte man at udpege medarbejdere, som i forvejen havde tilknytning til distriktet, eksempelvis i fordeling af borgere og sager efter adresse. Derved valgte personaleledelsen at sikre en kontinuitet i sagsbehandling og service overfor en stor gruppe borgere. Eksempelvis havde de to sagsbehandlere i forvejen sager i distriktet og skulle i mindre omfang skifte sager. Fordelen ved dette var tydeligt i forhold til borgeren, men det gjorde samtidig, at sagsbehandlerne havde kendskab til lokalområdet og aktørerne i området. Men deltagelsen i projektet har ikke været frivillig. Det vil sige, at sagsbehandlerne ikke er blevet spurgt. Det samme gælder for dagplejepædagogen og sundhedsplejen. Ved denne allokeringsform er der således ingen garanti for, at projektdeltagerne er enige og engagerede. Der kan være tale om deciderede modstandere, kritikere eller blot mere tilbageholdende og afventende deltager, og derfor bliver det så meget desto mere afgørende, at der er en klar ledelsesmæssig opbakning og retning for medarbejdernes deltagelse. KRs vurdering Det er KRs vurdering, at den ledelsesmæssige opbakning har varieret noget. Gennem interview konstaterer vi fuld opbakning fra skoleledelsen og institutionsledelsen, såvel som fra direktøren for børne- og kulturområdet, økonomidirektøren og den politiske ledelse. Der har samtidig været visse uafklarede forhold mellem projektlederen og afdelingslederen for det sociale børn- og ungeområde, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i holdningen til projektet. Denne modsætning har sat den enkelte medarbejder i et vanskeligt loyalitetsdilemma. Vi har konstateret i samtlige interview, at alle har oplevet det således, at den socialfaglige ledelse i Næstved Kommune har haft modstand på projektet fra starten. Det er også vores vurdering, at de enkelte medarbejdere som i dag er en del af Kildemarksprojektet, hver i sær bidrager generelt med høj faglighed og personligt engagement i deres egne arbejdsopgaver. Når det er sagt, så er det også vores vurdering, at engagementet i det tværfaglige samarbejde ikke er ensartet blandt alle medarbejdergrupper. Vi kan se faggrupper og enkeltpersoner, som hovedsageligt er engagerede og konstruktive og vi kan se enkeltpersoner, som er skeptiske og kritiske. Det giver en meget ulige relation i teamet, som er kommet til udtryk i samarbejdet og metoder og indsatser dette er uddybet i kapitel 3, hvor vi ser nærmere på udviklingen af metoder og indsatser. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 20 af 76

21 Økonomi I kapitel 4 redegør vi for projektøkonomien og kommer med konkrete anbefalinger til hvorledes, Næstved Kommune kan forbedre den økonomiske styring gennem redskaber og budgetlægning. I dette kapitel er det vigtigt at anføre, at man i et pilotprojekt må forvente, at økonomien ikke er fuldstændig på plads fra starten. Efter en opstartsfase bør de økonomiske rammer dog være på plads for resten af projektperioden således, at de økonomiske rammer og budgetforudsætninger bliver et aktivt redskab til styring i forbindelse med disponering og til opfølgning som måltal. Dette har ikke været tilfældet Sagsantal Antal sagsbehandlertimer og sagsantallet er uklart ved projektets start. Opdelingen af sager sker i en periode, hvor der generelt er mange sager pr. sagsbehandler og oplevelse af ressourceknaphed i Rådmandshaven. Sagsoptællingen er ikke samstemmende og der er i opstartsperioden uenighed om sagstal og behovet for medarbejderressourcer. Konflikten bliver løst ved at tildele såvel Kildemarksprojektet, som Rådmandshaven ekstra ressourcer. Diskussionen lukkes men ikke uenigheden. Det er vores vurdering, at dette er årsagen til, at man ikke fra starten har etableret måltal for sagsantallet i Kildemarksprojektet. Noget som ellers ville have synliggjort resultaterne af den tidlige indsats og det tværfaglige samarbejde. Blandt andet fordi der stadig er uenighed om udgangspunktet vil det sandsynligvis blive vanskeligt at skabe enighed om resultatet. I denne evaluering forsøger vi at rekonstruere tallene i kapitel 5 men effekten af den løbende opfølgning på måltallene i projektperioden udebliver Faciliteter Den 14. november 2005 har Kildemarksprojektet åbent-hus for indvielsen af teamhuset, hvor medarbejderne i Kildemarksprojektet har til huse. Indtil da er medarbejderne spredt rundt på skolen, eller har ingen fast plads og for nogle af de involverede medarbejdere, er der ikke rent geografisk så stor forskel på at være med i Kildemarksprojektet og ikke at være det. Det er vores indtryk fra de forskellige fagpersoner, at det har haft en positiv indvirkning på samarbejdet, at man nu er dør om dør med hinanden. I sagsbehandlingen er det helt tydeligt, at man bruger den lokale placering særdeles aktivt i samarbejdet med familierne. Det er ligeledes vores indtryk fra familieinterviewene, at teamet har formået at etablere et sted, som signalerer tilgængelighed og synlighed i bybilledet både for børnene/de unge selv og forældrene. Det samme indtryk har vi af husets betydning for samarbejdet med lærer og pædagoger på skolen og i umiddelbar tilknytning til skolen. Disse oplever og benytter sig af teamets tilgængelighed i det daglige. Den fælles stedlige forankring har således efter vores vurdering haft en særlig betydning for projektet, en effekt Kildemarksprojektet dog først har mærket et godt stykke henne i projektforløbet. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 21 af 76

22 Støttefunktioner I projektets opstartsfase ser vi flere personer involveret i eksempelvis projektbeskrivelse og beregning af økonomi. Undervejs er projektet blevet internt evalueret og projektgruppen har blandt andet benyttet sig af Næstved Kommunes ressourcer i forbindelse med stop-op-dagen og til metodeudvikling i den tidlige og forebyggende indsats (se Familieinstitutiotion og Familieklasse i kapitel 3). I relation til økonomiopgaverne bidrager en økonomimedarbejder i Rådmandshaven til månedlig opgørelse og videregivelse af informationer til den samlede ledelsesesinformation til politisk niveau. Denne opgørelse er af stor betydning, ikke mindst fordi opgørelsen for Kildemarken er sammenlignelig med en opgørelse for Øvrige Næstved Kommune, som sammen medarbejder udarbejder efter sammen systematik. Alligevel er det vores vurdering, at der ikke har været tilstrækkelige støttefunktioner til projektets leder. Det er vores vurdering, at projektledelse, efter den første opstartsfase, har stået meget alene med opgaverne. Det er ikke muligt for os at vurdere om dette skyldes, at man fra projektets side ikke har været klar over behovet for hjælp og støtte eller ikke har bedt om den, men vi må konstatere, at der ikke er etableret løbende sparring og supervision til ledelsesopgaven eller konkrete timer til udvikling af styringsredskaber (eksempelvis regneark) og måltal. Vi kan konstatere, at Næstved Kommune ved de interne evalueringer er opmærksom på problematikken, men vi kan ikke se, at der er fundet tilstrækkelige løsninger. Resultatet er efter KRs vurdering, at projektlederen står for meget alene med ansvaret, hvilket understreger vores generelle indtryk af en lille kommune i kommunen. Behovet for støttefunktioner berøres yderligere i kapitel 3 og KRs anbefalinger KR anbefaler, at Næstved Kommune ved lignende udviklingsprojekter: Er tydelig med formuleringen af målsætninger og succeskriterier fra starten af Igen udpeger et distrikt og en leder som er udviklingsorienteret og engageret Sikrer at der er ledelsesmæssig konsensus om projektet og at de viser tydelig opbakning og anerkendelse til de medarbejdere, som indgår i projektet Gør det muligt for medarbejderne at vælge at deltage i projektet (positivt tilvalg) således, at man ikke risikerer at udpege medarbejdere til udviklingsprojekter med eksplicit modstand på projektet Vedholdende forfølger problemstillinger vedrørende den økonomiske ramme således, at den inden for en overskuelig opstartsperiode fastlægges, at budgettet er realistisk og at man fra centralt hold tildeler ressourcer til løbende opfølgning på projektøkonomien samt ledelsessparring til projektlederen Igen etablerer fælles mødesteder for projektdeltagerne, med tid og rum for den uformelle, faglige drøftelse, for eksempel som ved etableringen af en fælles arbejdsplads. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 22 af 76

23 3. Arbejdsmetoder og samarbejde Kapitel 3 berører tre temaer. Det første emne omhandler Kildemarksprojektets betydning for sagsbehandlingen. Vi ser på betydningen af gruppens størrelse, den lokale forankring, for inddragelse af børn og unge, for hvornår en sag er en sag, for myndighedsrollen, at lederen har en anden faglig baggrund, de nye muligheder i vanskelige sager og betydningen for valg af foranstaltninger. Det andet tema omhandler det tværfaglige samarbejde i Kildemarksprojektet. Her ser vi på teamstrukturen, på teamet som konsultativt team, på tværfagligheden eller måske mangel på samme og på dagpasningsområdet og skolens rolle i samarbejdet. I tredje tema ser vi specifikt på de indsatser Kildemarksprojektet har etableret og afprøvet i projektperioden Kildemarksprojektets betydning i den socialfaglige sagsbehandling Sagsbehandlergruppen I Kildemarksprojektet er ansat tre sagsbehandlere. Fra projektstarten har der været to sagsbehandlere ansat. I en mellemliggende periode desuden en projektmedarbejder, som også varetog sagsbehandling i enkelte sager. Denne stilling er siden hen defineret som projektstilling til projektkoordinering af Kildemarksprojektet og styring af projekt rollemodel. Fra maj 2006 har Kildemarksprojektet ansat en tredje, erfaren sagsbehandler i en fleksjobstilling. Det har ikke været de samme sagsbehandlere gennem hele projektperioden, men der er tale om en gennemgående person. To ud af tre sagsbehandlere har tidligere arbejdet i Rådmandshaven og har således mulighed for personligt at reflektere over forskellen. De første to sagsbehandlere kom fra Rådmandshaven og fulgte så at sige sagerne. Næstved Kommune havde allerede dengang distriktsopdelt sagerne om end distrikterne var noget større end Kildemarksprojektets distrikt. To medarbejdere fra distrikt nord flyttede ud til Kildemarksprojektet og således sikrede Næstved Kommune, at så få sager som muligt skiftede sagsbehandler på grund af projektet. I september 2005 byttede to sagsbehandlere plads mellem Kildemarksprojektet og Rådmandshaven. En anden medarbejder fra Rådmandshaven træder ind i den ledige stilling. Kildemarksprojektets medarbejdere var ikke dengang involveret i udpegning af en ny medarbejder til projektet. Den senest ansatte sagsbehandler er rekrutteret af Kildemarksprojektet og ansat af et ansættelsesudvalg. KR har interviewet de nuværende sagsbehandlerne i Kildemarksprojektet og ikke tidligere medarbejdere, som i dag er ansat i andre kommuner eller i Rådmandshaven. Evaluering af Kildemarkprojektet Side 23 af 76

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Baseline Fælles indsats

Baseline Fælles indsats Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse Holbæk Kommune Slutdokument Omstillingsgruppen Familieindsats og forebyggelse Februar 2016 LÆRING OG TRIVSEL Indhold Baggrund og formål... 2 Involvering af familierne... 3 Omstillingsmøderne... 3 Udfordringerne

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

Slutevaluering af projekt

Slutevaluering af projekt Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Høringssvar vedr. det udmeldte spareforslag for Center for Børne- og ungerådgivningen

Høringssvar vedr. det udmeldte spareforslag for Center for Børne- og ungerådgivningen 3. C-BUR 19. december 2013 Høringssvar vedr. det udmeldte spareforslag for Center for Børne- og ungerådgivningen Sektorudvalget for Center for Børne- og ungerådgivningen ønsker generelt investeringer i

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere