Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne opfølgning på baseline

Transkript

1 Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015

2 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio Det indebærer blandt andet styrket sagsbehandling gennem færre sager til hver børne- og familierådgiver, og at rådgiverne indgår i et tværfagligt Sverigesteam med sundhedsplejersker og PPR-psykologer. Det er samtidig intentionen at skabe tættere forbindelser til skoler og dagtilbud det vil sige styrke det tværfaglige samarbejde internt og eksternt. Skoler og dagtilbud De specialiserede tilbud Familierne, børnene, de unge og netværket omkring dem I 2013 blev der lavet en undersøgelse af, hvordan skolerne og dagtilbuddene i de tre sverigesdistrikters opfattede samarbejdet med Sverigesteamets faggrupper, FØR Sverigesprogrammet blev sat i gang. Undersøgelsen udgør en baseline for vurderingen af udviklingen i samarbejdet. Der blev i samme ombæring lavet en 1. opfølgning på denne baseline, hvor skoler og dagtilbud vurderede, hvordan samarbejdet havde udviklet sig efter igangsættelse af Sverigesprogrammet. Den 9. og 16. december 2014 samt den 7. januar 2015 blev der afholdt gruppeinterviews med repræsentanter fra skolerne og dagtilbuddene i de 3 sverigesdistrikter: Brændgård, Gjellerup og Sdr. Felding/Skarrild med henblik på endnu en vurdering af samarbejdet og sammenligning med kvalitative baseline. I alt 13 personer deltog. Der deltog repræsentanter fra alle skolerne i de tre Sverigesdistrikter: Brændgårdsskolen, Gjellerupskolen, Sdr. Felding Skole og Skarrild Skole. Der deltog ligeledes repræsentanter fra alle dagtilbuddene i de tre Sverigesdistrikter: Fritidscenter Brændgård, Kaldalen (Skarrild), Solsikken (Sdr. Felding), Barnets Hus (Gjellerup), Galaxen (Brændgård) og Hurlumhejhuset (Gjellerup). 2

3 Ligesom ved baseline og 1. opfølgning i 2013 var ledelsen fra de skoler og dagtilbud, der deltog i interviewene, repræsenteret. Deltagerne blev spurgt om, hvordan samarbejdet med Sverigesteamets PPR-psykologer, børne- og familierådgivere og sundhedsplejersker opleves efter igangsættelsen af Sverigesprogrammet pr. august 2013, ligesom de blev bedt om at tildele samarbejdet med Sverigesteamets faggrupper en score på en skala fra 1 til 10, og beskrive hvad der savnes i dag. Derudover blev de bedt om at vurdere en række af de specifikke aktiviteter og fora, der er iværksat/fornyet i forbindelse med sverigesprojektet. Endelig blev de bedt om at tage stilling til, hvorvidt de vil anbefale, at Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram udrulles til resten af kommunen, og om der er nogle særlige opmærksomhedspunkter i den sammenhæng. Sverigesprogrammet havde på interviewtidspunktet været i gang i 1½ år. Nedenfor er resultaterne præsenteret. Som det fremgår, oplever både skoler og dagtilbud en større grad af tilgængelighed og kontakt med de tre faggrupper og vurderer samarbejdet som godt. I sammenligningen med oplevelsen af samarbejdet før iværksættelsen af Sverigesprogrammet (baseline) ses også en tydelig forbedring. Der peges dog også på punkter, hvor samarbejdet kan udvikles og forbedres yderligere. I forhold til en udrulning af Sverigesprogrammet er alle de interviewede skoler og dagtilbud positivt indstillede og vil anbefale en sådan. I tilknytning hertil peger de interviewede på en række forhold, der er værd at være opmærksom på ved en eventuel udrulning. 3

4 Skoler Skolerne oplever, at både PPR-psykologerne, børne- og familierådgiverne og sundhedsplejerskerne i deres respektive distrikter er blevet mere tilgængelige og mere synlige efter igangsættelsen af Sverigesprogrammet. Der er kommet et større kendskab til hinanden og et bedre samarbejde. Det opleves, at der sker hurtigere handling, når skolerne henvender sig til PPR-psykolog, børne- og familierådgiver eller sundhedsplejerske. Især i forhold til PPR-psykologerne, som er dem, skolerne oftest samarbejder med, opleves en kvalitativ forbedring i form af mere rådgivning og vejledning til lærerteams, og at psykologerne er proaktive i forhold til sårbare børn. Én udtrykker det således: Før var de én inde fra PPR, nu er de en del af skolen. Især i forhold til børne- og familierådgiverne opleves, at de er blevet mere aktive og deltagende. For eksempel deltager de nu ofte på ressourcecentermøderne. Der opleves større mødeaktivitet omkring sårbare børn. Skolerne er generelt glade for de inddragende netværksmøder, distriktstirsdagene og ressourcecentermøderne. De kvartalsvise distriktsmøder mellem skoler, dagtilbud og sverigesteamet i hvert skoledistrikt vurderes knapt så positivt. Skolerne efterspørger dog stadig hurtigere handling og hurtigere sagsgang i sager, hvor der skal laves børnefaglig undersøgelse. Der efterspørges også endnu mere inddragelse og tilstedeværelse af sundhedsplejersken. På en skala fra 1-10 vurderer skolerne samarbejdet med Sverigesteamet til 8 i gennemsnit på tværs af de tre faggrupper i teamet. Alle 4 skoler anbefaler en udrulning af sverigesprogrammet til hele Herning Kommune. Det er i den forbindelse vigtigt, at man gør meget ud af at fortælle, hvad projektet går ud på og forventningsafstemmer i forhold til skoler, dagtilbud og nye sverigesteams. 4

5 Dagtilbud Dagtilbuddene oplever ligesom skolerne, at PPR-psykologerne, børne- og familierådgiverne og sundhedsplejerskerne i deres respektive distrikter er blevet mere tilgængelige og mere synlige efter igangsættelsen af Sverigesprogrammet. Der er et tættere og bedre samarbejde. Sagerne følges tættere af sverigesteamets medarbejdere. Det er blevet nemmere for personalet i institutionerne at få råd, vejledning og sparring af psykolog, rådgiver eller sundhedsplejerske. For eksempel fremhæves muligheden for psykologfaglig sparring. Dagtilbuddene er generelt glade for de inddragende netværksmøder, distriktstirsdagene, ressourcecentermøderne og de kvartalsvise distriktsmøder mellem skoler, dagtilbud og sverigesteamet i hvert skoledistrikt. Dagtilbuddene efterspørger dog større respekt for institutionspersonalets faglighed og observationer i forhold til det enkelte barn. Der efterspørges personaleressourcer til at gennemføre de tiltag, der vejledes om, skal gøres i forhold til det enkelte barn. PPR-pædagogernes deltagelse i Sverigesprogrammet savnes. Desuden efterspørges klarere aftaler og rolleafklaring: Hvem gør hvad hvornår? Hvem indkalder for eksempel til inddragende netværksmøde og bestemmer, hvem der skal deltage? På en skala fra 1-10 vurderer dagtilbuddene samarbejdet med Sverigesteamet til knap 8 i gennemsnit på tværs af de tre faggrupper i teamet. Alle 6 daginstitutioner anbefaler en udrulning af sverigesprogrammet til hele Herning Kommune. Det opleves, at det giver god mening for de udsatte børn og familier og for institutionernes personale. Ligesom skolerne gøres der opmærksom på, at det er vigtigt, at man gør meget ud af at fortælle institutionernes personale, hvad projektet går ud på. Programmet bør desuden tilpasses det enkelte distrikt. Det nævnes, at det er vigtigt, at Dagplejen kommer med. 5