Bevægelse, idræt og motion. i skolen i fritiden i familien

Transkript

1 Bevægelse, idræt og motion i skolen i fritiden i familien

2 Bevægelse og trivsel Skolebørnsundersøgelsen fra 2002 peger på, at børn som bevæger sig er glade for livet, har et godt helbred, føler sig mindre hjælpeløse, er mindre morgentrætte, har lettere ved at få venner, er mindre ensomme og føler sig mindre udenfor.

3 Bevægelse og trivsel Fysisk aktive børn har en bedre stresstærskel. (Kilde: Kirkendall1986) Flere studier viser, at børn, der regelmæssigt deltager i idrætsaktiviteter eller regelmæssig motion, har bedre koncentrationsevne og hukommelse. Hvis boglige lektioner erstattes af idrætstimer, har det ingen forringende effekt på børnenes boglige præstationer. (kilde: Strong 2005). En analyse omfattende 23 studier af børn og unge indicerede, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på børn og unges selvtillid (Ekeland 2004).

4 Bevægelse og Læring En analyse gennemført i 2003 på ni videnskabelige studier viser, at der er positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som er forudsætning for læring. De fundne sammenhænge er specielt udtalt i de yngste klasser. (Kilde: Sibley & Etnier, 2003).

5 Bevægelse og Læring Der er en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring, og det har lærere og pædagoger erfaret i mange år. Men når politikerne vil have børn til at blive dygtigere i dansk, giver de dem flere dansktimer. Det svarer til at sige til en blind, at han skal se sig for. Vi ville nå længere med læsning ved at bruge motorisk træning og musik (citat hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen).

6 Bente Klarlund professor/overlæge medlem af: Det nationale råd for folkesundhed Børns kondition er blevet dårligere henover de seneste årtier. Dårlig kondition hos børn er et kulturelt fænomen! Vores bevægekultur har ændret sig på få årtier i et sådant omfang, at vi undertrykker børns spontane fysiske aktivitet. (Hvad gør vi i skolen? familien?)

7 Klarlund fortsat. Et barns kondital forudsiger konditallet i voksenlivet. Lav kondition hos børn er en risikofaktor for udvikling af kroniske medicinske sygdomme. Hjerte/kar sygdomme. Gammelmands sukkersyge Et stigende antal årige gymnasiepiger har samme kondital som 65 årige kvinder.

8

9 Klarlund fort. Forekomsten af overvægt blandt årige drenge er steget fra 5,1% i 1971/72 til 15,5% i 1996/97, og for årige piger fra 6,2 % til 15,6% i samme periode. (Kilde: Petersen, Rasmussen & Madsen, 2002). Tal fra københavnske skolebørn i 2003 viser, at forekomsten af overvægt hos de årige var 21% hos pigerne, og 14% hos drenge. 4% af pigerne og 3% af drengene i aldersgruppen var svært overvægtige.

10 Europa er ved at blive overvægtig. Indenfor det nuværende EU med 27 medlemsstater, skønnes det at 14 millioner børn er overvægtige og 3 millioner er direkte fede.

11 Overvægt og diabetes Der opleves flere og flere tilfælde af gammelmandssukkersyge blandt børn og unge. Normalt en sygdom der først indtræffer efter 40 års alderen hos svært overvægtige. Inden 2010 vil 13 mio. englændere være overvægtige og bivirkningerne kan komme til at hæmme landets økonomi gennem en eksplosion i antallet af kræfttilfælde og folk med sukkersyge og alvorlige hjerteproblemer.

12 Social slagside Der er forskelle i børns idrætsdeltagelse, som er bestemt af sociale og økonomiske forskelle. Det er kun 54% af børnene i familier med en årsindkomst på under ,- kr. om året, der dyrker regelmæssigt idræt i en forening mod 88% af børn i familier med en årsindkomst på ,- kr. eller derover. (Skolebørnsundersøgelsen 2002) Undersøgelser af de åriges aktivitetsvaner, viser at længden af forældres uddannelse er positivt associeret til de unges aktivitetsniveau (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2004). Skal vi acceptere det?

13 Tankevækkende Der findes flere og flere københavnske gymnasiepiger der ikke kan cykle. Overvægtige børn rapporterer samme livskvalitet som børn med cancer. (Klarlund)

14 Bevægelse/Motion Sport Transport Leg

15 Sport. Børn og unges deltagelse i motions- og idrætsaktiviteter kulminerer allerede i års alderen. I den alder har 93% dyrket sport/motion regelmæssigt inden for det sidste år, heraf 77 % som medlem af en sportsklub/forening. 68% af de årige har dyrket sport sport/motion i en klub/forening (kilde: Skolebørns fritidsaktiviteter 1998).

16 Blandt de årige angiver kun ca. 40% af pigerne, at de dyrker motionsidræt eller konkurrenceidræt. Det gælder for ca. 60% af drengene (kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2004). Børns- og unges deltagelse i idræt/sport falder altså med årene. Problemet er at dem der holder pause i års alderen aldrig kommer i gang igen.

17 Bevægelse/Motion Sport Transport Leg

18 Transport Bilparken er steget i Danmark. Næsten 200% flere bliver kørt til skole i dag end for 30 år siden. Børn cyklede 15-30% mere i 1993 set i forhold til Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole. (Kilde: Danmarks Transportforskning, 2002)

19 Transport Nyere undersøgelser viser, at børn, der går til skole generelt har en mere fysisk aktiv dagligdag, sammenlignet med dem, som bliver kørt til skole i bil. (Kilde: Cooper 2005). Antallet af børns bilture er tredoblet fra 1978 til Antallet af biler er steget fra i 1970 til i 2002.

20 Bevægelse/Motion Sport Transport Leg

21 Leg En dansk undersøgelse af 5-7-årige børns fysiske aktivitetsniveau, har påpeget, at manglende legemuligheder og faciliteter i skole og fritidsordning er den mest afgørende barriere for børnenes samlede fysiske aktivitet (Nielsen, 2004) Undersøgelser fra USA viser, at børn og unge, der har nem adgang til områder med mulighed for fysisk aktivitet i deres nærmiljø i højere grad er fysisk aktive end dem, der ikke har adgang til adgang til sådanne områder (Sallis 2006, EYHS konference, Odense 2006).

22 Bunkeflo-projektet I samarbejde med Ängslättskolen i Bunkeflostrand og lokale idrætsforeninger har alle børn fra 1. til 5. klasse fået mulighed for at have en lektion i fysisk aktivitet hver dag. Aktiviteterne kan variere, gåture og spontan udendørs leg er lige så vigtigt som traditionelle idrætsaktiviteter.

23 Bunkeflo Udvalgte 2 ud af 3 klasser på 1.-5.årg. Idrætsklasser og kontrolgruppe Det svenske Bunkeflo-projekt viste, at de børn, som fik en times fysisk aktivitet hver dag, efter tre år var: Dygtigere til at læse, stave, skrive end kontrolgruppen Dygtigere til at regne end kontrolgruppen. De havde bedre resultater i 11 af de 12 tests, der blev udført end kontrolgruppen. Og Det viste sig også, at 68 procent af de børn, som havde koncentrationsbesvær, også havde dårlig motorik.

24 Bunkeflo Børnene fik en bedre kondition. Bedre motorik Fungerede bedre socialt. Færre konflikter mindre mobning. Bedre læringsmiljø

25 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsens anbefaling til børn og unge er opdelt i 2 komponenter: Alle børn og unge bør være fysisk aktive med mindst moderat intensitet i 60 minutter om dagen. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Dette kan sikres i træningsprogrammer eller anden aktivitet med høj intensitet af minutters varighed. (Sundhedsstyrelsen, 2005)

26 Lynge skole Bevægelse, motion og idræt er skolens overordnede indsatsområde i årene fremover. Pæd. Møde om Bevægelse d. 4/9. Bevægelsesudvalg nedsat (14 lærere+2 ledere) Hovedopgave: Hvordan kan vi få mere bevægelse ind i børnenes og vores egen skoledag? Kan man tænke bevægelse ind i alle fag? Udearealer? skolegården? legepladsen? Familien og bevægelse? Forældre som rollemodeller Transport af børnene om morgenen? Lærerne som rollemodeller. (de små skridt alt tæller ) Fælles inspiration ex.vis. Chris McDonald d. 1/12 med RS og ES.

27 Idéer (kort/lang) Fælleskommunalt bevægelsestema for alle Allerøds skoler? * Projekt skolesport (idrætsusikre børn) * Tættere samarbejde med AU. Idrætsklasser på alle skoler? (Svendborg modellen) Løb og læs uger i uge 40-41? Motionskontrakter m/lynge familierne Flere idrætstimer? = økonomi og kapacitet. Årligt sundhedstjek af alle børn samarbejde med læge/sundhedspleje Elevernes fysiske form i elevplanen? inkl. Handleplan. En mdr. motionsdag? rullende dage. Frikvarterlængde? længere pauser? Fast idrætssamarbejde SFO/skole/LUI kl ? Faste Lynge bevægelsesevents 2 gange om året ex. Julemærkemarch, Byens idrætsdag osv. Fast samarbejde med DIF, DGI, Sundhedsstyrelsen, m.fl.

28 Fordi børnene får et bedre liv!