Medielæringsstrategi 0-18 år
|
|
- Marianne Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medielæringsstrategi 0-18 år Dagtilbud
2 Forord I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat tre statslige initiativer, der sammen med lokale kommunale initiativer skal forbedre grundlaget for at anvende digitale værktøjer og muligheder i såvel dagtilbud som i folkeskole: støtte til indkøb af digitale lærermidler adgang til velfungerende it i undervisningen styrket viden om it-baseret didaktik og udvikling, som indeholder forskning, demonstrationsskoler og digitale læringsmål Det samlede initiativ handler om at styrke viden om itbaseret didaktik; og skal bidrage til, at elever, lærere og forældre får et mere klart billede af hvad eleverne skal lære og mestre vha. digitale hjælpemidler. Der skal være klare mål for, hvordan brugen af it og digitale lærermidler bidrager til børn og unges læring, og der skal løbende følges op på disse mål, lige som forskning skal understøtte den daglige praksis og give viden til, hvordan pædagoger og lærere effektivt kan tilrettelægge og understøtte læring og undervisning ved hjælp af digitale lærermidler og de digitalt baserede undervisningsforløb. Der er derfor taget initiativ til at udarbejde en medielæringsstrategi i Egedal Kommune. Hensigten med medielæringsstrategien er at sikre børn og unge i dagtilbud og folkeskole møder et læringsmiljø, der kan sikre at digitale lærermidler bidrager til børn og unges læring. Medielæringsstrategien tager sit udgangspunkt i den almene børnepolitik i Egedal Kommune, med denne medielæringsstrategi for dagtilbud og folkeskoler i Egedal Kommune sættes kursen for et sammenhængende arbejde med medier for kommunens børn og unge. Medielæringsstrategien vil have særlige snitflader til de øvrige politikker i Egedal Kommune, der vedrører børn og unge som for eksempel handicappolitik, læsepolitik osv. Den samlede medielæringsstrategi for dagtilbud og folkeskole, tager sit afsæt i, at det samfund vi alle lever i ikke længere er statisk og genkendeligt, men er omskifteligt og hyperkomplekst, og at vores børn og unge skal møde de udfordringer og forandringer, der er i en globaliseret verden, på bedst mulig måde. Medielæringsstrategien skal bruges på den lokale daginstitution i den lokale folkeskole til at koordinere daglig praksis, og være med til at binde dagtilbud og folkeskoleområdet endnu tættere sammen, så der ydes en sammenhængende indsats, og at børn og unge, får den bedst mulige og mest meningsfulde læring inden for de givne rammer og med en glidende overgang fra dagtilbud til folkeskole. Strategien er gældende fra ultimo 2012, og revision
3 vil finde sted efter drøftelse og beslutning i Familieudvalg og Skoleudvalg. Medielæringsstrategien i dagtilbud og folkeskole skal sikre, at mobile enheder 1 indtænkes til: Understøtte sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskole Understøtte læring hos børn og unge Understøtte inklusion og undervisningsdifferentiering Understøtte mobile læringsmiljøer Understøtte bog og multimodalitet 2 i læreplanstemaer og fag Understøtte barnets opvækst i det lokale miljø og til en international verden Indsatsområder i Egedal Kommune Medielæringsstrategien skal understøtte de faglige læringsmål og indsatsområder i Egedal kommunes dagtilbud og folkeskoler Science Inklusion Læreplan Fælles mål for fag Læsning Matematik og naturfag Idræt og sundhed Sociale kompetencer Overgangen til ungdomsuddannelserne Fremtidens digitale kompetencer Den stigende digitalisering og de nye kommunikationsformer er faktiske aktører, der forandrer vilkårene i vores samfund. Det gør sig også gældende for barnets læring i dagtilbud og folkeskole. Fleksibilitet og tilpasning af færdigheder til omverdenens krav bliver en forudsætning for at skabe udvikling og succes for såvel den enkelte som for vores fælles samfund. Det er nødvendigt, at vores børn kan navigere i en digital verden, hvor kvalifikationskravene konstant ændrer sig. Det bliver en fælles opgave for dagtilbud og folkeskole at sikre, at børn udvikler: Kompetencen til at oversætte store mængder data fra abstrakte koncepter og at forstå databaseret meningsskabelse Kompetencen til kritisk at vurdere og se på indhold, der udnytter de nye medie former Kompetencen til at producere, skabe engagement og udvise nærvær som en del at et virtuelt team. 3 På den baggrund har Egedal Kommune udarbejdet en medielæringsstrategi, hvor samarbejdet og sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskole bliver central i arbejdet omkring børns læring og kompetencer. Ved at binde de to faglige områder endnu tættere sammen og ved også at inddrage børnenes fritidsbaserede erfaringer, lægger denne medielæringsstrategi op til, at dagtilbuddet og folkeskolen videreudvikler den læring, som børnene allerede har tilegnet sig hjemmefra. 1 En mobil enhed er en enhed der understøtter mobil læring. I dagtilbud og folkeskole er der tale om en tablet, hvor brugerfladen er ændret fra en grafisk brugerflade, der kræver både tastatur og mus til en taktil brugerflade, hvor brugeren trykker på ikoner. 2 Multimodalitet handler om hvordan forskellige formidlingsmåder supplerer og understøtter hinanden. Det kan være tekst, billeder, film, grafer, bokse og forskellige medier. 3 Future work skills 2020: Vores oversættelse (Bilag 2)
4 Forandring kræver ledelse Fra Egedal Kommunes side forventes det, at der i dagtilbud og folkeskole arbejdes digitalt med udgangspunkt i herværende medielæringsstrategi. Dagtilbud og folkeskole opleves forskelligt, men for begge gælder det, at ledelsen i hver enkelt afdeling skal sikre at de formelle rammer og målsætninger prioriteres. Ledelsen spiller en central rolle i forhold til, hvordan medielæring praktiseres lokalt og er på mange måder en forudsætning for succes, og at der arbejdes med en tydelig lokal forankring. Områdeledelsen og skoleledelsen skal sikre, at medielæringsstrategien indtænkes i institutionens og skolens relevante organer, funktioner, planlægning og mødeaktivitet. Medielæring skal være et tema i arbejdet med: Zonemøder mellem dagtilbud og folkeskole 4 Tilsynsrapport og kvalitetsrapport Personalemøde og pædagogisk rådsmøde Medarbejderudviklingssamtale og teamsamtale Den pædagogiske handleplan og årsplan Samtaleark og elevplan Mål for ledelsen på dagtilbud og folkeskole: Ledelsen tager ansvar for implementeringen af medielæringsstrategien. Ledelsen er tydelig overfor medarbejderne i sine forventninger til den gode medielæring. Ledelsen sikrer, at personalet besidder pædagogiske og didaktiske kompetencer i brug af mobile enheder 4 Ny mødekonstruktion for ledelse på dagtilbud og folkeskole, med fokus på dialog og sammenhæng
5 Mobile enheder Samfundet er i dag præget af en øjeblikkelig og mobil tilgang til viden. Gennem anvendelse af netop mobile enheder med berøringsfølsom skærm, som eksempelvis smartphones og tablets er tilgangen til viden tilstede, når som helst og hvor som helst. Dagtilbud og folkeskole er en spejling af det øvrige samfund, og derfor skal medielæring i Egedal Kommune være koncentreret omkring mobil tilgang til læring. De mobile enheder ændrer på læringsmiljøet i dagtilbud og folkeskole og skaber nye anderledes og udviklende tilgange til den hidtidige traditionelle læring. Mobile enheder minimerer den tekniske barriere således, at pædagogikken og didaktikken kommer i fokus. Mobile enheder skaber en mangfoldighed af muligheder for læring, produktion og formidling (multimodale tilgang). Forældrene bliver gennem dialogen og videndeling på nettet modtagere af den digitale produktion og formidling, som børn i dagtilbud og folkeskole er medskaber og producenter af. Det er med til at sikre et ejerskab for forældrene, at de gennem brugerdrevne digitale produktioner oplever en større deltagelse og indsigt i deres børns liv.
6 Læring under forandring I dagens videnssamfund skabes viden gennem netværksbaserede interaktioner. 5 Det betyder, at medielæringsstrategien skal fokusere på, at børnene i dagtilbud og folkeskole, med personalet som rammesætter, får øget indflydelse på deres egne læreprocesser. Dagtilbud og folkeskole skal i højere grad inddrage børnenes erfaringer fra hjem og fritidslivet, ellers risikerer man, at de kompetencer børnene netop har tilegnet sig i hjemmet og i fritidslivet gennem deres eksperimenter og lege, ikke bliver inddraget og optimalt udnyttet i dagtilbud og folkeskole. Mobile enheder og brugerinddragende pædagogik og didaktik i dagtilbud og folkeskole medvirker til, at børnenes fritidsbaserede omgang med medier, aktivt kommer til at indgå i tilrettelæggelsen af den pædagogiske hverdag. 6 Mobile enheder er baseret på mobilitet, tilgængelighed og brugerinddragelse. Det øger muligheden for den almene inkluderende tilgang, at børn gennem den mobile enhed får flere og ligeværdige udtryksformer. Dermed ændrer teknologien fundamentalt på læringens metoder og vilkår og skaber nye muligheder for opgaveløsning, der ikke var mulig før. Mobile enheder skaber en udvikling fra at erstatte bestemte læringsredskaber, til at redefinere selve læringen. 7 Personale Personalet skal kunne tilgå informationer og viden uden at være bundet op på fastlagte tidsforløb, eller på bestemte lokationer, men i stedet arbejde med en mobil projektorienteret tilgang til læring og undervisning. Mål for personalet: Personalet skal besidde kompetencer i forhold til at integrere mobile enheder i læring og undervisning: Personalet skal besidde faglige kompetencer, herunder viden indenfor læreplanstemaer og fagmål. Personalet skal besidde pædagogiske kompetencer i viden om processer og metoder til læring i forhold til den kognitive og sociale udvikling. Personalet skal besidde teknologiske kompetencer i brug af digitale medier og mobile enheder. 8 Personalet skal altid tage udgangspunkt i det enkelte barn. 5 Andreas Schleicher: OECD Education Directorate 6 Fælles mål: It- og mediekompetencer i folkeskolen Faghæfte 48 7 SAMR modellen (Bilag 3) 8 TPACK model - Teknisk, Pædagogisk og Faglig kompetence (Bilag 4)
7 Sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole Med medielæringsstrategien for dagtilbud og folkeskole skabes en ny forudsætning i børns udvikling. Børn møder til skolestart med 3 til 4 års medieerfaring fra dagtilbud og fritid. Folkeskolen bygger videre på den medieerfaring det enkelte barn bringer med sig, for at sikre den enkelte elevs udvikling og uddannelsesparathed. Ledelsen i dagtilbud og folkeskole skal igangsætte initiativer, med udgangspunkt i målene fra Fælles mål: It og mediekompetencer i folkeskolen, der har til formål at styrke børns: Informationssøgning og indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde 9 Mål for dagtilbud og folkeskole Etablering af zonemøder, hvor der aftales hvilket læringsmateriale, der vurderes bedst for sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskole. 10 Børnene skal arbejde med mobile enheder. Børnene introduceres tidligt til begreber som naturvidenskab, sproglige kompetencer og matematisk forståelse. 9 Med udgangspunkt i børns brug af medier, inddrages de fire temaer fra Fælles Mål 2009 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte Tre eksempler på apps: Book Creator, imovie, Puppet Pals. De tre valgte apps er eksempler, der understøtter sammenhængen mellem barnet som medskaber på dagtilbud og eleven som producent i folkeskolen.
8 Dagtilbud - Barnet som medskaber De mobile enheders enkle og intuitive brugerflade skaber helt nye muligheder for læring i dagtilbud. Gennem brugerinddraget pædagogik skal personalet arbejde med at børn bliver medskaber af egne digitale produktioner og dokumentation. De mobile enheder skal understøtte børns mulighed for at udtrykke sig individuelt og i samarbejde med andre børn. Mål for dagtilbud Personalet skal sikre, at barnet tilegner sig digitale kompetencer i forhold til læreplanstemaerne. Personalet skal støtte barnets færdigheder i at tænke og frembringe løsninger og svar. Personalet skal sikre, at barnet bliver medskaber af digitale produktioner, der understøtter dokumentationskravet. Personalet skal tage udgangspunkt i det enkelte barn. Folkeskolen - Eleven som producent Med de mobile enheder, kan eleverne redigere, producere og dele viden og informationer ved ganske få klik - der kommer et flow i undervisningen, hvor eleverne får mere tid til at arbejde med vidensindsamling og vidensformidling. De mobile enheder kan øge det enkelte barns muligheder for at udtrykke sig. Mål for folkeskole Personalet skal sikre, at eleven tilegner sig digitale kompetencer i forhold til Fælles Mål for fagene. Personalet skal støtte elevens færdigheder i at tænke og frembringe løsninger og svar. Personalet skal sikre, at eleven bliver producent og formidler af digitale produktioner. Personalet skal tage udgangspunkt i den enkelte elev.
9 Afslutning De personlige mobile enheder understøtter børns udvikling af de kompetencer samfundet i dag efterspørger og den giver mulighed for at læring kan finde sted, hvor som helst og når som helst. Medielæringsstrategien skal skabe en sammenhæng mellem børns fritidsliv, dagtilbud og folkeskole. Medielæring skal anskues pædagogisk og sikres en fremtrædende position i børn og unges faglige og sociale udvikling. Da de mobile enheder er nemme at bruge for børn og personale, gives der mulighed for at flytte fokus fra teknik til pædagogik og dermed skabe mulighed for at barnet i dagtilbud og folkeskole bliver medskaber af den digitale læring, hvilket er med til at skabe en øget motivation i læringskonteksten. De mobile enheder giver mulighed for at flytte ressourcer fra teknik til pædagogik og didaktik og vil kunne benyttes uden for skoletid til brugergenereret viden og lektier. Ledelse er af afgørende betydning i implementeringen af medielæringsstrategien og ledelsen på dagtilbud og folkeskole skal etablere en inspirerende og innovativ ramme for medielæringsstrategien Dagtilbud Der skal etableres en struktur med zonemøder, der sikrer sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole. Der iværksættes en kompetenceudviklingsplan for ledelse i dagtilbud og folkeskole, der sikrer de fornødne kompetencer til at implementere medielæringsstrategien. Der etableres en let tilgængelig platform for videndeling for personalet på dagtilbud og folkeskole. Ledelse i dagtilbud og folkeskole Ledere fra dagtilbud og folkeskole mødes omkring det lokale samarbejde i zonerne. Herunder udfærdigelse og udveksling af undervisnings- og læringsmateriale, der fokuserer på sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskole. Folkeskolerne starter med at inddrage mobile enheder i indskolingen, da denne tilgang bedst sikrer den læringsmæssige overgang fra dagtilbud til folkeskole. Der iværksættes en kompetenceudviklingsplan for personale i dagtilbud og folkeskole, der sikrer de fornødne kompetencer til at implementere medielæringsstrategien. Personale i dagtilbud og folkeskole Personalet skal arbejde målrettet med mobile enheder i dagtilbud og folkeskole. Personalet skal tage udgangspunkt i det enkelte barn. Personalet inkluderer nye kommunikations og præsentationsformer i det daglige arbejde.
10 Personalet skal sikre at børn og unge tilegner sig kompetencer, således de kan begå sig i en omskiftelig og globaliseret verden. Personalet skal arbejde med læring og undervisning i procesorienterede forløb. Teknik Det trådløse netværk i dagtilbud og folkeskole skal imødekomme en fremadrettet itinfrastruktur, hvor personale og børn har mulighed for at være online hele tiden. Der arbejdes mod, at det pædagogiske personale på dagtilbud og i skole har en personlig mobil device til rådighed.
11 Bilag 1 Central implementering S (Status/sammenhæng) M (målsætning) T (tiltag og handlinger) T (Tegn) E (Evaluering) Central implementering At medielæringsstrategien implementeres lokalt Indkøbsstrategi for 1:1 model for folkeskolen udarbejdes Kompetenceudviklingsplan for ledelse og personale Værktøjskasse med dokumenter Liste med Apps med eksempler på produktion, træning, undervisningsmateriale Dagtilbud og folkeskoler melder positivt tilbage på arbejdet med medielæringsstrategien Ledere, lærere og pædagoger bruger de færdigheder de har tilegnet sig på temadage Dokumenter er tilgængelige på hjemmesiden Dagtilbud evaluerer implementeringen af medielæringsstrategien i samarbejde med ledelse på dagtilbud og folkeskole Hvornår: Forår 2013 og herefter årlige evalueringer, evalueringerne er delevalueringer som en fortløbende proces Relevante dokumenter mm. offentliggøres på Egedal Kommunes offentlige hjemmeside - ne.dk/om-kommunen/omegedalkommune/kommunensstrategier/medielaeringsst rategi Hvordan: Dagtilbud og folkeskoler beskriver arbejdet med medielæringsstrategien i tilsynsrapport og kvalitetsrapport
12 Decentral implementering S (Status/sammenhæng) M (målsætning) T (tiltag og handlinger) T (Tegn) E (Evaluering) Handleplan Medieansvarlig leder Dagtilbud og folkeskoler arbejder målrettet med indsatsområderne i medielæringsstrategien og udarbejder handleplan for denne. Der udpeges en medieansvarlig leder i alle dagtilbud og folkeskoler Ledelsen er garant for at der igangsættes og følges op på medielæringsstrategien Handleplanen offentliggøres på dagtilbud og folkeskoles hjemmeside senest januar 2013 Den medieansvarlige leder i dagtilbud og folkeskole har ansvar for implementering af medielæringsstrategien Medier indgår pædagogisk og didaktisk i børnenes hverdag i dagtilbud og folkeskoler. Mere direkte kommunikation mellem de medieansvarlige ledere Dagtilbud Hvornår: 3 måneder efter vedtagelse af medielæringsstrategi Hvordan: Dagtilbud følger op på arbejdet med medielæringsstrategi og om handleplan er offentliggjort på dagtilbud og folkeskolers hjemmeside. Ledelse i dagtilbud og folkeskole Hvornår: 1 måned efter vedtagelse af mediestrategi. Hvordan: Dagtilbud følger op på om navn på medieansvarlig leder er oplyst.
13 Medievejledere Medielæringsstrategi på gruppe og klasseniveau Der udarbejdes en struktur for medievejledere i dagtilbud og folkeskole, der sikrer at personalet kan modtage pædagogisk og didaktisk medievejledning Der udarbejdes en beskrivelse for arbejdet med medielæringsstrategien på gruppe og klasse niveau Ledelsen sikre at der udpeges medievejledere i dagtilbud og folkeskole. Det fremgår af gruppens/klassens planlægning, hvordan medielæring indtænkes som læringsunderstøttende redskab På skoleområdet repræsenterer medievejlederne fagudvalgene. På dagtilbudsområdet guider medievejlederne i forhold til pædagogiske aktiviteter. Medievejlederne er en del af et lokalt netværk De konkrete tiltag fremgår af gruppens/klassens årsplaner og dokumentation. Ledelse i dagtilbud og folkeskole. Hvornår: Ved vedtagelse af medielæringsstrategi Hvordan: Dagtilbud skal modtage en liste, fra dagtilbud og folkeskole, over medievejledernes fagområde Ledelse i dagtilbud i folkeskole Hvornår: Fremadrettet efter vedtagelse af medielæringsstrategi Hvordan: Ledelse i dagtilbud og folkeskole følger op på gruppen og klassens planlægning
14 Kommunikation Medielæringsstrategien sættes på dagsorden på relevante møder hvori der sikres personaleindflydelse Arbejdskulturen på den enkelte institution og skole tillader at der holdes fast i og følges op på beslutninger truffet i forbindelse med implementering af medielæringsstrategien Punkter vedr. Medielæringsstrategien fremgår af dagsordner og referater. Dagtilbud, ledelse i dagtilbud og folkeskole Hvornår: Løbende Hvordan: Der følges op på dagsordner og referater fra relevante møder. Ledelsesansvar Lederne varetager opgaven med at implementere medielæringsstrategien Medielæringsstrategien indtænkes i kompetenceudviklingsplan en for personalet Der er planlagt workshops på de enkelte dagtilbud og skoler. Dagtilbud. Hvornår: Når plan for kompetenceudvikling er udarbejdet og godkendt. Hvordan: Dagtilbud sikrer at der er progression i plan for kompetenceudvikling
15 Samarbejde Dagtilbud Folkeskole S (Status/sammenhæng) M (målsætning) T (tiltag og handlinger) T (Tegn) E (Evaluering) Overgangssamtaler på gruppeniveau Barnets digitale fortælling Medielæring skal være en del af overgangssamtalerne. Der er en digital fortælling der går fra dagtilbud til folkeskole. Den digitale fortælling skal indgå i folkeskolernes arbejde. I forbindelse med overgange skal der være et selvstændigt punkt omhandlende medieunderstøttet læring. Dagtilbud tager initiativ til i samarbejde med ledelse for dagtilbud og folkeskole at udvikle model(ler) for barnets digitale fortælling (Efterår 2012) Punktet omhandlende medieunderstøttet læring fremgår af dagsordner og referater. Dagtilbud og folkeskole arbejder med barnet som producent af den digitale fortælling. Efter overgangssamtalen Hvordan: Ledelse i dagtilbud og folkeskole gennemgår referater fra overgangsamtalen på zonemødet. Dagtilbud i samarbejde ledelse i dagtilbud og folkeskole Hvornår: Efterår 2013 Zonemøder Der skal skabes et formelt samarbejde mellem dagtilbud og folkeskole med fokus på medielæring. Min. 2 gange om året mødes ledelsen fra dagtilbud og folkeskole i zonen til dialog om den fremadrettede medielæring. Zoner melder tilbage om processen gennem fortællinger. Hvordan: Fælles møde for ledelse i dagtilbud og folkeskole Ledelse i dagtilbud og folkeskole Hvornår: efter første zonemøde Hvordan: Ledelse i dagtilbud og folkeskole gennemgår referater fra zonemøder.
16 Kompetenceudvikling S (Status/sammenhæng) M (målsætning) T (tiltag og handlinger) T (Tegn) E (Evaluering) Personalet MUS Pædagoger og lærere i dagtilbud og folkeskole anvender medier pædagogisk og didaktisk i læringen Medielæringsstrategien er et fast punkt på MUS samtalen Lærere og pædagoger deltager i interne og eksterne kompetenceudviklings forløb Der udvikles MUS koncept, hvor medielæringsstrategien indgår Medier indgår i dagtilbud og folkeskolers daglige aktiviteter Ændret praksis og tilgang i forhold til arbejdet med børn læring På teamsamtaler og dialogmøder mellem ledelse og personale. Ledelse i dagtilbud og folkeskole Hvornår: Ved efterfølge mus-samtaler
17 Bilag 2 Future Work Skills 2020 Fremtidens kompetencer i følge Future Work Skills 2020: Amerikansk tænketank
18 Bilag 3 SAMR: Model for medieimplementering SAMR modellen viser gennem fire niveauer, hvilken rolle medier spiller i en konkret læringssituation. Hovedpointen er, at først når der arbejdes med modifikations- eller redefinitionstrinet realiseres potentialet i anvendelsen af medier i læringen.
19 Bilag 4 TPACK: Mediekompetencemodel for det pædagogiske personale TPACK modellen identificerer tre kernekompetenceområder, der er nødvendige for at medier kan integreres i undervisningen. De tre kerneområder er teknologisk kompetence, pædagogisk kompetence og fagkompetence. Modellen viser det komplekse sammenspil mellem de tre områder og hvordan de griber ind i hinanden, når der arbejdes med integration af medier i læringen. Udfordringen er at balancere kompetenceudviklingen, således at den enkelte pædagog/lærer bliver fortrolig indenfor alle tre områder.
20 Dagtilbud Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse Tlf skoleogdagtilbud@egekom.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl
Medielæringsstrategi 0-18 år
Medielæringsstrategi 0-18 år Center for Skole og Dagtilbud Forord I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat tre statslige initiativer, der
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereMedie og Læringsstrategi for Område Ganløse/Slagslunde. Familie- og Skoleudvalget vedtog i august 2012 en Medielæringsstrategi for 0-18 år.
Medie og Læringsstrategi for Område Ganløse/Slagslunde. Familie- og Skoleudvalget vedtog i august 2012 en Medielæringsstrategi for 0-18 år. Med udgangspunkt i den stigende digitalisering og de nye kommunikationsformer,
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMarkledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang
Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring
Punkt 7. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet, og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereSkoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5
Læs mereDigital handleplan for område Tønder
Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereKompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6
INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereIT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP
IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereSkoler Udvalgsaftale
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereBarnets vej fra Dagtilbud til Skole
Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereIT-Strategi. Egebækskolen
IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014
Læs merePædagogisk IT-strategi Furesø 2013
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereIt og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereDigitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereTilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud
Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereHandleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333
Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereUdviklingsplan Sdr. Omme Skole 2013
Udviklingsplan Sdr. Omme Skole 2013 1 Indholdsfortegnelse Indsatsområder for skoleåret 2013-14 Side 3 1.0 Lærende Fællesskaber Side 4 2.0 Pædagogisk Grundlag for Billund Kommune Side 5 3.0 Sciencestrategi
Læs mereIt-strategi for skole- og dagtilbudsomra det
It-strategi for skole- og dagtilbudsomra det 2013-2016 Læsevejledning til høringsoplægget Baggrunden for it-strategien er det overordnede rammegrundlag som beskrives i bl.a. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi,
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mere