REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Tirsdag den 16. august 2016

Transkript

1 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Tirsdag den 16. august 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver, 3 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer, må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen, tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne og billedopgaverne er afsat et antal linjer til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linjer. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af opgaverne nr Skriv tydeligt - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! I alt: 190 point 1

2 MULTIPLE CHOICE OPGAVER Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, tirsdag d. 16. august 2016 Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? JA NEJ Opgavenr. A B C

3 MCQ: 1. Flowcytometri anvendes rutinemæssigt indenfor: (s.118) A. Neuropatologi B. Hæmatopatologi C. Sarkompatologi 2. Følgende metode er velegnet til påvisning af virus-dna: (s.119) A. In-situ hybridisering (FISH) B. Cytogenetik C. Immunhistokemi 3. Claudicatio intermittens i benene skyldes: (s.126) A. Nedsat ilttilførsel pga. obstruktiv karlidelse B. Dilatation af venerne i underbenene (varicer) C. Trombose i dybe vener 4. Hovedparten af venøse tromboser opstår i: (s.133) A. Bækkenvenerne B. Hjernen C. Benene 5. Grundlaget for dannelse af et cerebralt berry aneurisme er: (s.157) A. Kongenit defekt i tunica media B. Aterosklerotisk plaque C. Hypertensio arterialis 3

4 6. Hypertrofisk kardiomyopati er: (s. 159) A. Sekundær til f.eks amyloidose B. Toxisk betinget C. Arveligt betinget 7. Den hyppigste kardiovaskulære dødsårsag er: (s.166) A. Dyb venetrombose B. Akut myokardieinfarkt C. Apopleksia cerebri 8. Eksokrin pancreasinsufficiens medfører: (s. 302) A. Melæna B. Diabetes mellitus C. Steatorrhoe 9. Følgende molekylære subgruppe (genekspressionsprofil) af mammacancer er oftest østrogenreceptor positiv: (s. 423) A. HER2- overekspression B. Luminal B C. Basal-like 10. Hvilken af nedenstående er hyppigste årsag til galdevejsobstruktion: (s. 297) A. Cancer i galdegangene B. Galdesten C. Cancer i caput pancreatis 4

5 11. 5-års overlevelsen for patienter med pancreas cancer er: (s. 303) A. Ca. 2% B. Ca. 10% C. Ca. 20% 12. Granulocytcylindre i nyrens tubuli ses karakteristisk ved: (s. 312) A. Halvmåneglomerulonefritis B. Pyelonefritis C. IgA glomerulonefritis 13. Granulosacelletumorer i ovarierne udgår fra: (s.382) A. Sex-cord stroma B. Germinalceller C. Epitel 14. Hyppigste undertype af klassisk Hodgkins lymfom er: (s.481) A. Nodulær sklerose B. Mixed cellularity C. Lymfocytrig 15. Hvilken af følgende immunhistokemiske markører er særligt velegnet til identifikation af karcinomceller i en lymfeknude: (s.114) A. Cytokeratin (CK) B. CD45 C. Vimentin 5

6 16. Hvilken af følgende er årsag til prækapillær pulmonal hypertension: (s.195) A. Emfysem B. Tromboembolier C. Lungevenetrombose 17. Ovariemetastaser opbygget af signetringsceller (Krukenberg tumor) stammer ofte fra: (s ) A. Appendix B. Mammacancer C. Ventrikelcancer 18. Hvilken af nedenstående karcinomer tilhører gruppen af neuroendokrine tumorer: (s.439, 450) A. Medullært thyroideakarcinom B. Parathyroideakarcinom C. Binyrebarkkarcinom 19. Malignitetsgradering af follikulære lymfomer er baseret på: (s.468) A. Infiltrationsmønsteret i knoglemarven B. Antal mitoser pr HPF C. Antal centroblastære celler pr. high power field (HPF) 20. MGUS (monoclonal gammopathy of undetermined significance) kan være forstadie til: (s.474, 476) A. Myelodysplasi B. Myelomatose C. Akut myeloblastær leukæmi 6

7 21. Hvilken af nedenstående luftvejsinfektioner har størst risiko for at udvikle sig livstruende: (s.658) A. Akut laryngitis B. Akut epiglottitis C. Akut tonsillitis 22. Malign transformation i et inverteret sinonasalt papillom (Schneiders papillom) ses i: (s.650) A. Ca. 50% B. Ca. 25% C. Ca. 10% 23. Arbejde med forarbejdning af træ øger risikoen for udvikling af: (s.651) A. Adenokarcinom i svælget B. Adenokarcinom i næsen C. Adenokarcinom i lungen 24. Encephalitis som led i virusinfektioner er ofte spredt til hjernen: (s.684) A. Hæmatogent B. Langs nerver C. Direkte fra infektiøse foci 7

8 25. Når inflammation efterfølges af granulationsvævsdannelse og fibrose er der tale om (s.102) A. Heling ved arvævsdannelse B. Heling med resolution C. Heling med infarktdannelse 8

9 Kortsvarsopgave 26 (23 point). 55 årig tidligere rask patient henvises til urologisk afdeling på mistanke om blæretumor Hos hvilket køn og i hvilken aldersgruppe ses blæretumorer hyppigst (2 point; s. 333) Køn: Mænd. Aldersgruppe: over 60 år Nævn 3 hyppige symptomer ved blæretumorer med det hyppigste først. (3 + 1 point; s. 333) Symptom 1 (hyppigst): Hæmaturi. Symptom 2: Dysuri (smerter ved vandladning). Symptom 3: Infektioner (cystitis) Nævn 3 årsager til blæretumorer med den hyppigste først. (3 + 1 point; s. 333) Årsag 1 (hyppigst): Tobaksrygning. Årsag 2: Farvestoffer i industrien. Årsag 3: Bilharziose. 9

10 26.5 Patienten får foretaget cystectomi, hvor man påviser en tumor. Hvad er det hyppigste vækstmønster ved blæretumorer og nævn et eksempel på et andet mindre hyppigt vækstmønster. (2 + 1 point; s. 334) Vækstmønster 1 (hyppigst): Papillomatøs. Vækstmønster 2: Flad og evt. ulcereret Patienten får påvist et invasivt blærekarcinom. Hvilke histologiske typer (nævn 3) kan der være tale om, og hvilket af disse er det hyppigste (3 + 1 point; s. 334) Histologisk type 1 (hyppigst): Urotelial. Histologisk type 2: Planocellulært. Histologisk type 3: Adeno, småcellet Mikroskopi af tumor opnået ved cystoskopien viser, at det drejer sig om mindst en T2 tumor. Hvad beror T-stadiet på ved blæretumorer? (2 point, s. 334) T stadiet beror på: Hvor dybt tumor vokser i blærevæggen Hvilken primær behandling vil man med stor sandsynlighed tilbyde patienten (2 point, s. 333) Behandling: Cystektomi anbefales, hvis patienten kan tåle dette, ved alle muskelinvasive tumorer. 10

11 26.9 I forbindelse med cystoskopien får patienten også foretaget random biopsier (flere tilfældigt lokaliserede biopsier) fra andre dele af blæren. Hvad er begrundelsen for dette (2 point; side 333) Begrundelse for random biopsier: Hele urotelet må opfattes som ramt af sygdommen. Ved neoplasi et sted i blæren er risikoen for neoplasi andetsteds betydeligt øget. 11

12 Kortsvarsopgave 27 (32 point). En 64-årig kvinde henvises til endoskopisk undersøgelse på gastroenterologisk afdeling pga. synkebesvær (dysfagi) og ubehag ved fødeindtag gennem 3 uger. Hun har gennem flere år lidt af halsbrand (refluks). Endoskopøren finder en rødlig øsophagus slimhinde med småerosioner samt en større ulceration distalt. Han mistænker øsophagitis og tager histologiske biopsier, som sendes til patologiafdelingen. Patologen finder øsophagusslimhinden svært inflammeret af neutrofile granulocytter. Epitelet er atypisk, hvilket patologen tilskriver reaktive forandringer som følge af inflammationen Nævn 2 ikke-infektiøse hovedårsager til øsophagitis og giv for hver af disse to eksempler (6 point; s ) Hovedårsag 1: Eksempel 1: Eksempel 2: Kemisk. Refluks. Medikamenter ex. NSAID, bisfosfonater. Hovedårsag 2: Eksempel 1: Eksempel 2: Fysisk. Bestråling. Skleroserende behandling af varicer. 12

13 27.2 Nævn 2 infektiøse hovedårsager til øsophagitis og giv for hver af disse et eksempel (4 point; s ) Årsag 1: Eksempel 1: Svamp Candida albicans. Årsag 2: Eksempel 1: Virus. Herpes, CMV, HPV. Efter 2 måneder re-endoskoperes patienten, som fortsat er generet af synkebesvær, og som tilmed klager over træthed og et ikke-intenderet vægttab på 8 kg over de sidste få måneder. Endoskopøren finder, at ulcerationen svarende til gastro-øsophageale overgang fremtræder malignitetssuspekt, og han biopterer herfra. Denne gang viser biopsierne adenokarcinom Forklar, hvorledes patientens refluks kan have spillet en central rolle for udviklingen af adenokarcinom i øsophagus (2 point, s ) Svar: Adenokarcinomet kan først af intestinal metaplasi (Barretts øsophagus) senere er der udviklet dysplasi i epithelet. Patienten får præoperativ kemo-og strålebehandling og får reseceret øsophagus og et stykke af ventriklen. Ved mikroskopi af tumorområdet findes adenokarcinomet at udgå fra cardia og ikke fra øsophagus. 13

14 27.4 Nævn 3 risikofaktorer/ætiologiske faktorer associeret med udvikling af ventrikelkarcinom: (3 point, s. 224) Ætiologisk faktor 1: Helicobacter pylorii. Ætiologisk faktor 2: Genetiske forhold. Ætiologisk faktor 3: Nitratrige, røgede og saltede fødeemner (miljømæssige forhold) Hvor mange tilfælde af ventrikelkarcinom diagnosticeres årligt i Danmark? (2 point; s. 224) Svar: Ca. 500 tilfælde årligt (Ok mellem 100 og 1000) 14

15 27.6 Gastro-øsophageale overgang er et hot-spot for cancer udvikling. Nævn to andre cellulære overgangszoner, der repræsenterer tilsvarende hot-spots, og nævn for hvert hot-spot et eksempel på en histologisk type af cancer, der opstår det pågældende sted (4 point, s. 379 tabel 11.6) Hot-spot 1: Histologisk type af cancer: Tuba/peritoneum Serøst adenokarcinom Hot-spot 2: Histologisk type af cancer: Cervix uteri Planocellulært karcinom eller adenokarcinom 27.7 Maligne lymfomer udgør ca. 5% af alle maligne tumorer i ventriklen. Hvilken tilstand forudgår oftest et primært opstået B-cellelymfom i ventriklen? (2 point; s. 226) Svar: Helicobacter associeret kronisk gastritis (B-gastritis) 27.8 Nævn den hyppigste lokalisation af det kroniske, benigne ventrikel ulcus: (2 point; s.222) Svar: antrum/pylorus 27.9 Beskriv, hvorledes det benigne ventrikel ulcus adskiller sig makroskopisk fra et malignt ulcus? (2 point; s. 222) Svar: Det benigne ulcus har skarpe rande, som hænger ind over ulcusbunden. Det maligne ulcus har ikke skarpe rande, men mere skrånende vægge. 15

16 27.10 Nævn 3 risikofaktorer for udvikling af kronisk ventrikel ulcus? (3 point, s.223) Risikofaktor 1: Infektion med Helicobacter Pylorii Risikofaktor 2: Indtag af medikamenter (NSAID, Acetylsalicylsyre) Risikofaktor 3: Tobaksrygning På udsiden af ventriklen i relation til tunica muscularis findes som et tilfældigt fund en velafgrænset tumorproces, som er dækket af en intakt slimhinde. Ved mikroskopi ses denne tumor opbygget af tenformede celler Hvilken mesenkymal tumor drejer det sig med størst sandsynlighed om? (2 point, s.226) Svar: Gastrointestinal stromal tumor (GIST) 16

17 Kortsvaropgave 28 (13 point) Celler skades, når de udsættes for skadelig påvirkning, som de ikke kan kompensere for. Nævn 3 former for ikke-letal, reversibel celleskade, og giv for hver af disse en klinisk tilstand / eksempel, hvor dette kan ses mikroskopisk (6 point; s ) Celleskade 1: Eksempel: Parenkymatøs forandring (cellular swelling, hydrop degenerattion). Svær hypokaliæmi i nyrenes tubuli, hjernevæv ved hypoxi, Hud ved lupus erythematosus. Celleskade 2: Eksempel: Fedtforandring. Steatose i lever. Celleskade 3: Eksempel: Hyalin forandring. Mallory-legemer ved alkoholisk steatohepatitis, Alzheimers sygdom. 17

18 28.2 Nævn i korrekt rækkefølge de 3 komponenterne i karreaktionen ved akut inflammation og herefter de 4 komponenter i den cellulære reaktion (7 point; s. 90, tabel 3.2) Karreaktion 1: Dilatation. Karreaktion 2: Øget permeabilitet. Karreaktion 3: Ekssudation. Cellulær reaktion 1: Marginalisering og adhæsion af leukocytter. Cellulær reaktion 2: Emigration (adhæsion). Cellulær reaktion 3: Kemotaksi (emigration). Cellulær reaktion 4: Fagocytose. 18

19 Billedopgave 29: Leverpatologi (i alt 35 point) 61-årig mand får taget en grovnålsbiopsi fra leveren. Efter mikroskopiundersøgelse af præparatet stilles diagnosen steatohepatitis. 29.1: Pil 1 peger på en celle med cytoplasmatisk opklaring. Hvilken degenerativ proces er der tale om? (2 point; s. 279) Svar: Steatose / fedtdegeneration 19

20 29.2: Angiv 4 årsager til denne proces i leveren (4 point; s. 277) 1. Højt alkoholforbrug 2. Fedme / adipositas 3. Type 2-diabetes mellitus / metabolisk syndrom 4. Hyperlipidæmi; kr. stase/iskæmi; medikamental påvirkning; gastrisk by-pass; anæmi; spiseforstyrrelser / kwashiorkor; stofskiftesygdom 29.3: Pil 2 peger på en gruppe af store opsvulmede celler. De indeholder eosinofile (rød/lyserød) cytoplasmatiske inklusioner. Hvilken degenerativ proces gør at levercellerne er opsvulmede? Hvad hedder de eosinofile inklusioner? (2 + 2 point; s. 279) Degenerativ proces: Ballooning / hydrop degeneration Inklusioner: Mallorylegeme / hyaline inklusioner 29.4: Udover de angivne svar (fra 28.1 & 3), nævn 3 andre karakteristiske mikroskopiske fund ved steatohepatitis (3 point; s. 279) 1. Levercellenekrose 2. Inflammation (neutrofiler el. lymfocytter) 3. Pericellulær (central) fibrose 20

21 29.5: Nævn 4 årsager til steatohepatitis (4 point; s ) 1. Højt alkoholforbrug 2. Fedme / adipositas 3. Type 2-diabetes mellitus / metabolisk syndrom 4. Gastrisk by-pass; medikamental påvirkning 29.6 Nævn 3 ting som indgår i den patologiske definition af levercirrose. (3 point; s. 286) 1. Diffus leverforandring 2. Dannelsen af fibrøse septa 3. Dannelse af regenerationsnoduli 29.7 Angiv den hyppigste årsag til levercirrose i Danmark (1 point; s. 286) Svar: Alkohol misbrug / alkoholisk stetohepatitis 21

22 29.8 Nævn 4 andre årsager til levercirrose (i Danmark eller i resten af verden) (4 point; s ) 1. Non-alkoholisk steatohepatitis 2. Kronisk viral hepatitis (HBV/HCV) 3. Autoimmune hepatitis; biliær cirrose (PBS / PSC / sekundær accepteres) 4. Hæmokromatose; alfa-1-antitrypsinmangel; M. Wilson; kryptogen Patienter med cirrose kan præsenterer med hæmatemese Definer kort hvad man forstår ved hæmatemese (2 point; s. 164) Definition: Blodig opkastning fra den øvre del af mavetarmkanalen (esophagus / ventrikel) 22

23 29.10 Nævn 4 hyppige / vigtige årsager til hæmatemese man bør overveje hos en patient med cirrose (4 point; s ; etc.) Årsag 1: Oesophagusvaricer (bristet); Mallory-Weiss læsion/c. oesophagei/oesophagitis Årsag 2: Ulcus ventriculi pepticum/akut (erosiv) gastritis/c. ventriculi Årsag 3: Ulcus duodeni pepticum/ (maligne svulster i duodenum) Årsag 4: Hæmorrhagisk diathese/vaskulære anomalier Nævn 4 forskellige primære maligne tumorer i lever (4 point; s. 292) Tumor 1: Hepatocellulært karcinom (HCC) Tumor 2: Kolangiocellulært karcinom Tumor 3: Hepatoblastom Tumor 4: Hæmangiosarkom 23

24 Billedopgave 30: Kredsløbssystemet (i alt 36 point) 78-årig kvinde er død ca. 48 timer efter pludseligt opståede brystsmerter. Ved obduktionen findes akut myokardieinfarkt. Der udtages væv til mikroskopi fra hjertet (se billederne). 30.1: Hvad er den opklippede tubulær struktur i billedet til højre? (2 point) Svar: Koronararterie (arterie = 1 point) 24

25 30.2: Hvad peger pil nr. 1 på? Hvordan defineres det angivne begreb (2 + 3 point; s. 132) Svar: Trombe Definition: En trombe er en solid masse, dannet (in vivo og i strømmende blod) af blodets bestanddele og beliggende på det sted i det cardiovaskulære system, hvor den er dannet. 30.3: Hvad peger pil nr. 2 på? (2 point) Svar: Aterosklerotisk plaque/aterosklerose 30.4: Nævn 4 vigtige ætiologiske faktorer, udover alder og køn, som disponerer til udvikling af den i 30.3 nævnte proces (4 point; s. 152) 1. Hypertension 2. Rygning 3. Diabetes mellitus 4. Familiær hypercholesterolæmi; øget LDL-cholesterol ANDRE (minor- evt. delpoint): Adipositas/lavt-HDL-cholesterol/lav socialstatus/fysisk inaktivitet/ingen el. højt alkoholforbrug/kronisk inflammation 25

26 30.5: Nævn de 4 celletyper som spiller de væsentligste roller i udviklingen af den i 30.3 nævnte proces (4 point; s. 152) 1. Monocytter/makrofager/skumceller 2. Glatte muskelceller 3. Lymfocytter (evt. T-lymfocytter) 4. Endotelceller 30.6: Definer kort begrebet akut myokardieinfarkt (2 point; s. 169 & 173) Definition: Et nekrotisk område i myokardie som følge af iskæmi, fremkaldt af en pludselig reduktion/ophold i blodforsyning 30.7: Angiv den hyppigste årsag til akut myokardieinfarkt (2 point; s. 173) Svar: Trombose eller blødning i et aterosklerotisk plaque i en koronararterie 26

27 30.8: Nævn 5 komplikationer til myokardieinfarkt, som ofte optræder indenfor de første 10 dage (5 point; s. 177) 1. Arrytmier / ventrikelflimmer / pludselig død 2. Kardial insufficiens / Kardiogent shock / 3. Perikarditis / infarkt progression (persisterende smerte) 4. Parietal/mural trombose / hjerteventrikelruptur / tamponade 5. Mitralinsufficiens (papilmuskel dysfunction eller ruptur) / evt. lungeembolier 30.9: Nævn 3 sent (efter uger / måneder) optrædende komplikationer til myokardieinfarkt (3 point; s. 177) 1. Kronisk hjerteinsufficiens / hjertedilatation 2. Parietal/mural eller hjertekammer trombose / evt.embolisering 3. Ventrikelaneurisme; Dresslers post MI-syndrom 27

28 30.10: Definer kort begrebet arteriedissektion (3 point; s. 157) Definition: En tilstand i arterie, hvor en bristning i tunica intima fører til blodning ud i karvæggen med opspaltning af tunica media med dannelse af en kanal (evt. med en falsk lumen) 30.11: Angiv 4 prædisponerende faktorer/tilstande til aortadissektion (4 point; s ) 1. Cystisk medianekrose; aldersbetinget degeneration 2. Marfans syndrome / Ehlers-Danlos / pseudoxanthoma elasticum 3. Hypertension / graviditet / trauma / coarctatio aortae 4. Aterosklerose 28

29 Billedopgave 31 (i alt 26 point) 37-årig kvinde henvises til plastikkirurg med et suspekt modermærke lokaliseret til hud på lår. Plastikkirurgen biopterer læsionen og sender den til patologisk undersøgelse. Efterfølgende mikroskopi viser, at det drejer sig om et malignt melanom. Her ses udsnit af patientens maligne melanom med epidermis øverst til højre (1) og dermis nederst (2). 29

30 31.1 Det er af afgørende betydning for korrekt diagnostik, at den korrekte biopsiprocedure vælges i den givne situation. Nævn 4 eksempler på biopsiprocedurer som man kan /skal vælge imellem ved diagnostik af hudlæsioner. (4 point; s. 603) Biopsiprocedure 1: Curretage. Biopsiprocedure 2: Incisionsbiopsi / stansebiopsi. Biopsiprocedure 3: Tangentiel biopsi. Biopsiprocedure 4: Excisionsbiopsi (resektat). 31.2: Hvilken disse biopsiprocedurer bør plastikkirurgen anvende i det foreliggende tilfælde og forklar kort hvorfor. (2 + 2 point; s. 604) Biopsiprocedure: Excisionsbiopsi. Forklaring: Hele læsionen skal fjernes, så læsionens symmetri kan vurderes, om de melanocytære celler modner mod dybden og om der er dybe mitoser. Endvidere er det vigtigt at kunne måle melanomets tykkelse. 30

31 31.3: Nævn 3 mikroskopiske karakteristika i billedet som tyder på, at den aktuelle tumor repræsenterer et malignt melanom og ikke et benign nævus. (3 point; s. 638) Mikroskopisk træk 1: Pagetoid opvækst. Mikroskopisk træk 2: Cellulær atypi. Mikroskopisk træk 3: Lymfocytinfiltration. 31.4: Maligne melanomer kan klinisk og histologisk omdeles i fire hovedtyper. Hvilken hovedtype er den hyppigste (som det aktuelle billede også repræsentere? (2 point; s. 640) Hovedtype: Superficielt spredende malignt melanom. 31.5: Hos ældre ses ofte på solskadet hud i ansigtet en specielt type af malignt melanom. Hvilken type er der tale om? (2 point; s. 637) Type: Lentigo maligna melanom. 31

32 31.6: Forud for udvikling af maligne melanomer ses i visse tilfælde præmaligne forandringer. Nævn 3 eksempler på sådanne præmaligne melanocytære forandringer. (3 point; s. 633) Præmalign forandring 1: Dysplastisk nævus. Præmalign forandring 2: Lentigo maligna. Præmalign forandring 3: Superficielt spredende malignt melanoma in situ. (Nævus med atypisk proliferation). 31.7: En af de vigtigste prognostiske markøre for malignt melanom er tumortykkelsen. Hvordan bestemmes / udmåles denne? (2 point; s. 639) Tumortykkelse bestemmes: Ved i mikroskopet at måle fra stratum granulosum til dybeste del af tumor Patientens maligne melanom viste sig at have en tykkelse på mere end 1 mm. Nævn to procedurer som patienten skal have tilbudt (4 point; s. 639) Procedure 1: Reexcision. Procedure 2: Sentinel node-operation. 32

33 31.9: Senere i forløbet udvikler patienten desværre levermetastaser. Nævn 2 eksempler på medicinsk behandling som patienten måske tilbydes (4 point; s ) Behandling 1: Immunstimulerende immunmodulerende behandlinger som fx anti-ctl4-antistoffer. Behandling 2: Selektiv hæmning af muteret BRAF. 33