Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B"

Transkript

1 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B

2 Titelblad Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Aalborg Universitet Projektets temaramme: Institutioner, organisationer og virksomheder Projektets tidsramme: Projektets titel: Organisationsudvikling i SAS Studieforløb: Forløb 1 Projektgruppe: 524B Vejleder: Janus Gyldholm Møller Gruppens medlemmer: Trine Aagaard Nielsen Thomas Mølgaard Lars Lundgaard Nielsen Steen Hedegaard Larsen Michael Bo Christensen Jakob Skipper Nielsen Troels Hedegaard Dissing

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Redegørelse for emne Problemfelt Den 11. september SARS Irak-krigen Opsummering Konjunkturforhold Ændring i konkurrencesituationen Delkonklusion Problemstilling Overvejelser og valg af problemstilling Afgrænsning af problemstilling Præsentation af flyselskaber Maersk Air Ryanair SAS Valg af flyselskab Tilbageblik på problemfeltet Nøgletal for selskaber Problemformulering Problembeskrivelse Problemformuleringstype og videnskabsideal Operationalisering Beskrivelse af projektdesign Kildekritik Metode Afgrænsning Valg og fravalg af teori Teoriafsnit Mintzbergs 4 omverdensvariabler Mintzbergs organisationsstrukturer Den grundlæggende struktur Mintzbergs 5 forskellige organisationsformer Påvirkning af den grundlæggende struktur Indledning til analyse Analyse af SAS og de 4 omverdensvariabler Stabilitet Kompleksitet Markedsheterogenitet Fjendtlighed Sammenfatning på Omverdensanalyse Analyse af SAS tidligere organisationsstruktur Beskrivelse af SAS tidligere organisationsstruktur Delkonklusion på SAS tidligere organisationsstruktur Analyse af SAS nye organisationsstruktur Kort beskrivelse...62

4 13.2 Begrundelse Delkonklusion Divisionalisering af SAS Konklusion Perspektivering Bilag Begreber og definitioner Bilag Litteraturliste...78 Figuroversigt Figur 1: Udviklingen i RPK vækst for AEA selskaber Figur 2: Udviklingen i DOW Jones indeks...11 Figur 3: Realvækst i BNP for avancerede økonomier...12 Figur 4: Designfigur...33 Figur 5: Five basic parts of the organisation...41 Figur 6: Fem ændringsmuligheder (pulls) af organisationen...44 Figur 7: Organisationsdiagram...57 Figur 8: Den nye aktiestruktur Figur 9: Den divisionaliserede form - med 4 maskindivisioner...66

5 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B 1. Indledning I dette projekt ønsker vi at beskæftige os med organisationsudvikling indenfor luftfartsindustrien, helt specifikt passagertransport. Det er et emne, som vi i gruppen finder meget spændende, da den seneste tid har budt på flere store udfordringer inden for denne industri. Projektet er henvendt til vejleder og censor men også til personer, som ønsker en generel viden om luftfartsindustrien, hvor vægten er lagt på organisation. Vi starter projektet med at vise, at luftfartsindustrien er meget sårbar overfor forandringer i verden. Denne sårbarhed er med til at gøre emnet meget interessant, da det kræver en dygtig ledelse for at kunne tilpasse et selskab, som befinder sig i så følsom en branche. Efter at have påvist denne sårbarhed ved at præsentere nogle af de faktorer, som kan have indflydelse, har vi formuleret en problemstilling. Denne redegør for, at luftfartsindustrien er meget følsom, og at dette går udover selskabernes økonomi. Derefter vil vi udvælge tre kendte flyselskaber, hvor vi vil analysere deres økonomi for at vise, at de er ramt økonomisk men også for at udvælge det selskab, som har klaret den seneste tid dårligst. Dette selskab vil vi så se nærmere på i en organisatorisk analyse. I denne organisatoriske analyse hvor de problemer og muligheder den givne organisationsstruktur har, vil komme til udtryk, og om en ændring er eller var nødvendig. Vi har valgt denne opbygning af projektet for at vise, hvordan vi har søgt efter vores problem, og projektet afspejler dermed den proces, vi har gennemgået med projektarbejdet. Det skulle således gerne fremgå af projektets opbygning, at vi har brugt tragten til at styre vores projekt. Dette skal forstås på den måde, at vi er startet bredt for derefter at samle det hele i en problemformulering, der så bliver bredt ud i en analyse for til sidst at samle det hele til en konklusion. Vi vil ganske enkelt med dette projekt forsøge at løse en praktisk problemstilling teoretisk. 2. Redegørelse for emne Det overordnede tema til dette projekt er Institutioner, organisationer og virksomheder med særlig vægt på arbejde og produktion, hvilket er et tema, som kan gribes an på mange måder. 5

6 Tre indgangsvinkler kan nævnes: Makro-, meso- og mikroniveau, hvor makroniveauet tager udgangspunkt i den samfundsmæssige organisering og arbejdsdeling, mens mesoniveauet står for organisering af konkrete arbejds- og produktionsprocesser, og hvor mikroniveauet til sidst står for arbejdslivets individuelle konsekvenser og betydning. Vi har i gruppen, som sagt valgt at arbejde med flybranchen, hvor vi efter problemformuleringen vil gå i dybden med et enkelt selskab og dermed se på nogle problematikker og muligheder indenfor dette. Det vil dermed sige, at vi starter på makroniveau og arbejder os ned på mesoniveau. Med andre ord starter vi med at arbejde med situationen for flyselskaberne generelt på makroniveau, hvorefter vi på mesoniveau vil analysere en konkret virksomheds organisation. Det er et emne, som er meget aktuelt, ikke mindst på grund af de hårde tider for flybranchen, og overskrifter som eksempelvis Luftfart: Flyselskaber under pres 1 er efterhånden hverdag i de danske aviser. 3. Problemfelt Vi har i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i de forhold, som har haft indflydelse på flybranchen. Dette er bl.a. gjort for at afgrænse emnet, da det skaber store problemer at afgrænse luftfartsindustrien indenfor et konkret område. Vores emne er dermed i begyndelsen afgrænset til at omhandle nogle af de flyselskaber, der bliver påvirket af de forhold, som efter dette bliver beskrevet. Senere vil vi afgrænse til et enkelt selskab, hvor vi vil se på forhold, der har indflydelse på netop det valgte selskab. I det følgende belyses nogle af de forhold, der som nævnt har haft indflydelse på flybranchen. 1 Jyllands-Posten, d. 28. marts 2004, Luftfart: Flyselskaber under pres 6

7 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Nedenstående figur viser udviklingen indenfor AEA 2 - eller rettere sagt stigningen i procent i RPK 3. Dog illustrerer denne ikke udviklingen for hele verdenens flyselskaber, og der er tilmed også flere europæiske selskaber, som ikke er repræsenteret. Vi mener trods dette, at den illustrerer den gennemsnitlige udvikling indenfor den generelle flybranche samt de faktorer, der har haft indflydelse på udviklingen. Som det ses bliver RPK gennem tiden påvirket af uroligheder eller optakter til dem. I denne figur skal der tages hensyn til, at den sidste del er opdelt i måneder i stedet for år. Det er denne del, vi i det efterfølgende tager udgangspunkt i. Figur 1: Udviklingen i RPK-vækst for AEA selskaber Vækst i RPK. Procentvis stigning i forhold til samme måned året før. År og måneder Kilde: The SAS Group s Annual Report 2003 & Sustainability Report, s. 25 Som figuren viser, sker der efter flere år med god vækst i RPK et fald. Der er tale om et fald fra en vækst på ca. 7% i 2000 ned til en vækst på omkring 0% i starten af I august 2001 begynder et stejlt fald, og væksten bliver negativ, hvilket skyldes en generel usikkerhed omkring konjunkturudviklingen 4, men denne udvikling vil blive uddybet senere. Den videre uddybning af grafen vil være delt op i afsnit, hvor den enkelte situation bliver beskrevet med efterfølgende kommentarer til dennes påvirkning på flytrafikken. 2 The Association of European Airlines. En sammenslutning af de største europæiske ruteflyselskaber. Definition SAS koncernens Årsregnskab Antallet af betalende passagerer multipliceret med den strækning i kilometer som disse flyves. Definition SAS koncernens Årsregnskab SAS koncernens Årsregnskab 2001, s. 38 7

8 3.1 Den 11. september 2001 Den 11. september 2001 blev 4 amerikanske indenrigsfly kapret af selvmordsterrorister. To af disse fly rammer World Trade Centre i New York, ét rammer Pentagon i Washington, og det sidste styrter i jorden i Pennsylvania. Hele dette angreb koster flere end 3000 mennesker li- vet 5. Dette terrorangreb medførte en yderligere faldende vækst, og i november 2001 var der et fald i RPK til minus 15 procent, idet verden var præget af usikkerhed. Mange flyselskaber ville ekspandere sig ud af krisen, og dette blev gjort ved hjælp af samarbejdsaftaler, men også opkøb af andre selskaber prægede denne periode 6. Samlet set skete der et fald i antallet af passagerer dog var der også geografiske områder som f.eks. Danmark, der ikke var påvirket betydeligt i flybranchen af dette angreb 7. Der er stor tvivl om, hvor stor 11. septembers påvirkning har været, da forskellige kilder er modstridende, dog viser størstedelen af disse et fald i antallet af passagerer. 3.2 SARS Den 1. november 2002 konstateres den første person smittet med SARS Severe Acute Respiratory Syndrom 8 og efterfølgende begynder sygdommen at sprede sig i Asien. Der er tale om en lungesygdom, som kan have dødelige konsekvenser, og der er ikke fundet nogen egentlig kur for denne. Den 27. maj 2004 var over 800 mennesker døde af sygdommen 9. Denne sygdom var sammen med Irak-krigen medvirkende til et vigende antal passagerer i flybranchen, dog blev det generelle marked stabiliseret i månederne maj og juni Nogle mener, at SARS har været kraftigere medvirkende til nedgangen i væksten i RPK end krigen i Irak 11, dette kan dog være meget svært at konkludere noget endeligt på, da det kan være problematisk at skille den enes påvirkning fra den anden. 5 Statistisk 10 års oversigt 2003, s SAS koncernens Årsregnskab 2001, s Se bilag 2 8 Seruminstituttet, definition af SARS 9 P3 s radionyheder, d. 27. maj 2004, kl The SAS Group s Annual Report 2003 & Sustainability Report, s Verre end krigen 8

9 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B 3.3 Irak-krigen Efter uoverensstemmelser omkring våbeninspektørernes rolle i Irak indleder USA d. 20. marts et angreb på landet. USA har samlet en koalition af 45 lande, som er villige til at støtte eller deltage i en amerikansk ledet aktion mod Irak. Dog formåede USA ikke at opnå bred støtte i FN-regi inden iværksættelsen af angrebet på Irak. Lande som Tyskland, Frankrig og Rusland deltager ikke i koalitionen, da de ville give Saddam Hussein en længere tidsfrist til en afvæbning af landet. Krigen har været forestående gennem længere tid, og forud for angrebet har der været en lang periode med diplomatisk tovtrækkeri i FN-regi for at opnå enighed om hvilke sanktioner, der skulle iværksættes overfor Irak, da Irak ikke har levet op til FN s krav om våbenkontrol af landet. Den 1. maj slutter den militære krig i Irak USA og dets allierede sejrede. Det sagde George W. Bush jr., da han afsluttede seks ugers Irak-krig. Koalitionsstyrkerne skal nu være med til at sikre og genopbygge landet, og jagten på masseødelæggelsesvåben og de tidligere irakiske ledere fortsætter 12. Selve Irak-krigen har ikke påvirket grafen betydeligt, men har muligvis været med til at holde udviklingen negativ. Det er derimod optakten, som har medført et kraftigt fald i væksten, hvilket kan skyldes, at krig medfører usikkerhed i verden. Der er tale om et fald i væksten fra 15% positiv vækst i oktober 2002 til en negativ vækst på 5% i marts i Opsummering Luftfartsindustrien bliver påvirket af mange forhold - både længerevarende, men også pludselige hændelser såsom 11. september og SARS har stor indflydelse, og dette må tilmed medføre endnu større usikkerhed på et svingende marked for passagerflyvning Konjunkturforhold Flybranchen ligger som alle andre industrier under for de givne økonomiske konjunkturer, hvilket man må tage forbehold for, når man analyserer en branches udvikling. Flybranchen 12 Statistisk 10 års oversigt 2003, s Her kan bl.a. være tale om svigtene passager antal pga. trends, eller andet. 9

10 kan ofte betegnes som et spejl for konjunkturerne, for er der nedgang i industrien, er der også færre personer, som skal rejse i forretningsmæssigt regi 14. Nedenfor vil de økonomiske konjunkturer blive beskrevet i årene 2000 til 2003, da vi mener, at det kan være med til at sætte flybranchens udvikling i et verdensøkonomisk perspektiv. For at give en beskrivelse af den økonomiske udvikling, vælger vi at kigge på udviklingen i det amerikanske Dow Jones aktieindeks, da den amerikanske økonomi er verdens største 15, og derfor har stor indflydelse på den globale økonomiske udvikling. Dog skal det nævnes, at et aktieindeks ikke kan give et 100% troværdigt billede af den økonomiske udvikling, da aktiemarkederne i høj grad er præget af forventninger, som kan have indflydelse på aktiekurserne. Aktieindeksene kan dog være med til at vise, om det er en god eller dårlig økonomisk udvikling i de forskellige perioder, og vi kan endvidere bruge aktieindeksene til at se hvilke økonomiske forventninger, der er for fremtiden ved hjælp af aktieindeksenes udvikling. Da vi ikke udelukkende kan tage udgangspunkt i aktieindeksene, vil der efterfølgende være en beskrivelse af udviklingen i BNP for de avancerede økonomier SAS koncernens Årsregnskab 2001, s Information, d. 12. marts 2004, De globale udfordringer for EU 16 Se begreber og definitioner 10

11 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Figur 2: Udviklingen i Dow Jones-indeks Indeks Kilde: Finance År Som man kan se af grafen, er der tale om en svingende udvikling for aktieindekset, hvilket viser, at der er negative forventninger til den økonomiske udvikling frem til januar 2003, hvilket er betegnende for en lavkonjunktur. Herefter er der positive forventninger til udviklingen. 11

12 Figur 3: Realvækst 17 i BNP for avancerede økonomier 18 Realvækst i BNP 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% ÅR Kilde: (International Monetary Fund), Appendix Table 1, den Anm.: Bemærk at tallene for er beregnet og dermed en fremskrivning af IMF. Som det fremgår af indekset for Dow Jones, har der været en tendens til faldende aktieindeks fra omkring midt-slutningen af 2000 og frem til begyndelsen af Sammenholder man dette med den procentvise vækst i BNP, ser man et tilsvarende fald i udviklingen her. Efter et fald i BNP fra år 2000 til 2001 opstår der efterfølgende en stigning, dog svarer denne stigning indtil 2003 ikke til højkonjunktur, da den procentvise vækst-stigning i så fald skal udgøre 2% eller mere 19. Sidst i året 2003 er der igen højkonjunktur, men bag tallene fra USA skal man dog regne med, at væksten holdes oppe af støtte fra staten, der gennem skattelettelser har været med til at skabe et øget privatforbrug 20. Dette indikerer, at der i perioden har været tale om en dårlig økonomisk udvikling, der har været med til at påvirke flybranchen i en negativ retning. IMF vurderer, at der for 2004 og 2005 vil være en begyndende højkonjunktur, så der er udsigt til bedre tider for de avancerede økonomier i verden. 17 Se begreber og definitioner 18 IMF World Economic Outlook (WEO) - April 2004, Appendix, Table B 19 Nørgaard, Knud, m.fl., 2001, International Økonomi 2. udgave, s IMF World Economic Outlook (WEO), The Global Economy After September 11, December 2001, Box

13 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B 3.6 Ændring i konkurrencesituationen En markant skillevej var EU s liberalisering af hele luftfartsindustrien ved implementeringen af det indre marked i 1993, som betød en afslutning på de store statsejede flyselskabers monopol-dage. Hidtil var markedet ellers præget af gensidige aftaler mellem stater, således at hvert land typisk kun havde et nationalt luftfartsselskab tilknyttet sig. Derudover var der også de såkaldte luftfartsaftaler, der som udgangspunkt handlede om, at de flyselskaber, som var hjemmehørende i de pågældende lande, var de eneste som måtte beflyve ruter landene imellem 21. Yderligere aftaler selskaberne imellem forekom tilmed, og disse fastsatte oftest prisniveauet, hvilket ifølge det indre marked ikke er tilladt, da der i så fald er tale om karteldannelse. I denne sammenhæng kan en sag fra Danmark blandt andet nævnes, hvor SAS Airlines og Maersk Air blev stillet for EF-domstolen på grund af en anklage for karteldannelse. Denne karteldannelse var selvsagt til skade for konkurrencesituationen og dermed forbrugerne, da den var præget af høje priser 22. Men for de etablerede selskaber som SAS, Lufthansa og British Airways etc. er det en særdeles gunstig situation, naturligvis forudsat, at et af selskaberne er med i aftalen. Liberaliseringen af markedet fordrede, at der blev indført fri markedsadgang, fri prissætning og fri adgang til at etablere luftfartsselskaber. Dette blev gjort med implementeringen af de 3 luftfartspakker, der over en periode fra 1987 til 1992 lagde grundstenen for liberaliseringen 23. Denne ændring af selve markedet har forandret hele konkurrencesituationen. Nu er der pludselig en del flere spillere, der er villige til at kæmpe om passagererne, hvilket har startet en decideret priskrig med konkurs af bl.a. Swissair og Sabena til følge 24. Dette eksempel viser, at det især er de gamle monopolselskaber, der har svært ved at omstille sig til den nye konkurrencesituation 25. Tilmed er omkostningerne for flyselskaberne steget markant, her kan f.eks. nævnes, at SAS omkostning pr. sæde er steget med 20% over de sidste 5 år, hvilket tal fra Københavns Lufthavn viser. 21 Institut for fremtidsforskning, , Spillet om fremtidens luftmarked fremtidsforskning, spilteori og luftfart 22 Andkær, Nicolai & Geertsen, Søren, Slotsallokering i et industriøkonomisk og konkurrenceretligt perspektiv 23 Ibid. 24 Jyllands-Posten, d. 17. december 2003, Luft under vingerne i 100 år 25 Ibid. 13

14 På grund af denne liberalisering har lavprisselskaberne fået en plads på markedet, og deres indtog har medført store ændringer i hele luftfartsindustriens struktur. 3.7 Delkonklusion De ovenstående forhold spænder vidt, men har alle indflydelse på luftfarten på en eller enden måde, da de kan være med til at øge eller mindske antallet af passagerer betydeligt. Der er stor forskel i forskellige kilders vurdering af deres indbyrdes betydning for luftfarten. Vi har dog valgt at inddrage dem, da vi som sagt mener, at de er nogle af de vigtigste. Kilderne viser dog alle, at det har været nogle turbulente år for luftfartsindustrien 14

15 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B 4. Problemstilling 4.1 Overvejelser og valg af problemstilling Vi havde fra starten valgt et problemfelt, som omhandlede flybranchen, hvilket dermed befandt sig på makroniveau. Ud fra dette har vi ovenfor beskrevet en udvikling i flybranchen indenfor en årrække, som dermed har sat nogle tanker i gang om aktører, konkurrence og økonomi. Herudfra vil vi nu udvælge en problemstilling for at bevæge os længere ned i tragten og dermed have mere struktur over projektet, indtil vi får udarbejdet en problemformulering 26. Problemfelt ligger op til en undren, eller rettere sagt en nysgerrighed, omkring hvordan flyselskaberne økonomisk er blevet påvirket siden liberaliseringen af luftfarten; ganske enkelt hvordan de tidligere nævnte forhold har haft indflydelse. Dette har skabt interesse omkring emnet i gruppen, og vi ønsker derfor at arbejde videre med dette. For at komme i dybden vil vi udvælge ét enkelt selskab, hvilket vil blive gjort ved at se nærmere på 3 selskaber og deres regnskaber og derefter tage udgangspunkt i det selskab, som har klaret den seneste tids forhold dårligst økonomisk set. 4.2 Afgrænsning af problemstilling Problemstillingen er meget bred. Det er ikke muligt at belyse samtlige flyselskaber, og vi har derfor valgt kun at lægge fokus på følgende selskaber: Maersk Air, SAS Airlines og Ryanair. Grunden til at vi har valgt netop disse tre virksomheder er knyttet til deres aktualitet, hvor selskaberne er i mediernes søgelys i øjeblikket, jf. afsnit 2. Maersk Air pga. deres omlægning af strategi hvor de i højere grad er blevet til et lavprisselskab med stor differentiering af billettyper til følge, Ryanair med deres kraftige markedsføring og kontroversielle lufthavnsafta- ler 27, og SAS da det er dét selskab ud af de tre, som der har været mest bevågenhed omkring pga. deres dårlige økonomi med massefyringer og den nylige ændring af organisationen Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare, 2003, Problemorienteret projektarbejde, s Politiken, d. 4. februar 2004, Ryanair taber EU-sag 28 Berlingske Tidende, d. 24. marts 2004, Krisen i SAS: Sparekrigen i luftrummet optrappes i Skandinavien 29 Politiken d. 5. februar 2004, Maersk Air bliver et lavprisselskab 30 Jyllands-Posten d. 2. marts 2004, Luftfart: Ryanair under pres fra to sider 15

16 En yderligere afgrænsning er de årstal, som vi efterfølgende vil bruge til at belyse de forskellige selskabers konsekvens af den hårde konkurrence. Her vil årene 2001 til 2003 blive brugt, da disse tal vil belyse den seneste udvikling. Samtidig kan de sammenlignes med gennemgangen af de forskellige forhold, som blev belyst i problemfeltet, hvor vi så vidt muligt forsøgte at benytte de samme årstal. 16

17 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B 5. Præsentation af flyselskaber Vi har i dette afsnit valgt at sætte fokus på 3 de selskabers regnskaber: Mærsk Air, SAS Airlines og Ryanair. Vi bruger regnskaberne som et værktøj til at se udviklingen indenfor den enkelte virksomhed, for på den måde at kunne udvælge et enkelt selskab til nærmere analyse. På grund af lavprisselskabernes øgede markedsandele har flere af de etablerede flyselskaber vendt sig mod passagerflyvningsmarkedet for lavpris, for at kunne drive deres virksomhed rentabelt, hvilket har skabt øget fokus på dette område 31. Vi har derfor valgt de områder i de pågældende virksomheder, som hovedsageligt beskæftiger sig med passagerluftfart. Det har dog i nogle tilfælde været besværligt at adskille de enkelte i segmenter i regnskaberne. Vi vil, i vores skildring af de tre flyselskaber, komme med en kort grundlæggende beskrivelse af virksomhederne for at skabe et fundament til at bygge videre på. Derefter vil vi perifert belyse virksomhedens målsætning og strategi. Dette gøres for bedre at kunne gennemskue de tiltag og forandringer de laver, og dermed vil vi have lettere ved at sætte det i perspektiv. Derudover vil vi søge at belyse virksomhedernes økonomi med henblik på at få et billede af selskabets reelle udvikling over de seneste år, der som beskrevet i ovenstående, har været præget af en generel krise i luftfartsindustrien. Til at beskrive dette forløb har vi indledende valgt at kigge på selskabernes resultatopgørelse herunder omsætning, driftsomkostninger og resultat før skat. Disse tre parametre er valgt da det er dem, vi mener er bedst til at vise den udvikling, vi ønsker at belyse, grundet hvad man kan læse ud af dem. Vi har valgt at inddrage resultat før skat i stedet for efter skat på grund af, at det kan være svært at gennemskue de forskellige skattesatser, og at det derfor kan være svært at sammenligne de 3 resultater. Man kunne argumentere for at gøre det omvendt, da det viser virksomhedens endelige resultat, men da det er den generelle udvikling vi er interesseret i, har vi valgt at se på det før skat. 31 Instituttet for fremtidsforskning, , Spillet om fremtidens luftmarked fremtidsforskning, spilteori og luftfart 17

18 Vi har valgt at opstille disse driftsomkostninger og omsætning i indekstal, så vi derved bedre kan sammenligne de tre regnskaber, da SAS Airlines bliver opgjort i svenske kroner, Ryanair i Euro og Maersk Air i danske kroner, vil det give en meget stor usikkerhed, hvis vi skulle omregne de tre regnskaber til en fælles valuta. Desuden er det udviklingen, vi er mest interesseret i. I det følgende afsnit vil vi kort præsentere de enkelte selskaber samt skrive lidt om ejerforhold, mål og visioner samt selskabernes økonomi. Det har vi valgt at gøre, for på denne måde at kunne udvælge en koncern til nærmere organisatorisk analyse Maersk Air Maersk Air er et flyselskab, som på det seneste har været meget i medierne. I år 2004 har Maersk Air lanceret en ny strategi, som baserer flyselskabet mere på lavpris og generelt mere variable priser end tidligere, hvilket gerne skulle gøre selskabet mere konkurrencedygtigt i forhold til de fremherskende lavprisselskaber. Dette er dog kun gældende på nogle af flyselskabets ruter. Man må se det som et udtryk for, at virksomheden ønsker at få del i den stigende efterspørgsel på lave priser indenfor rutefly. Kilden til følgende afsnit er Maersk Airs årsberetning annual report 2002 og Maersk Air koncernen Maersk Air koncernen består af Maersk Air A/S, som er moderselskabet, og heraf er der nogle datterselskaber; Star Air A/S, Maersk Air Holding Ltd., Perfect Leasing Ltd., Cargo Center Copenhagen A/S og AS Baltic Maersk Air Holding. Hertil har Maersk Air A/S op til 50% ejerandel i AS Estonian Air og Novia Holding AS. Maersk Air koncernen er ejet af A. P. Møller-Maersk A/S Mål og vision Omstruktureringen har også givet sig udslag i Maersk Air s beslutning om at afhænde Maersk Air Ltd., som er et selskab, der betjener indenrigsflyvning i England. Maersk Air har anvendt en mere aggressiv markedsføring og vil dermed øge antallet af passagerer. Trods store æn- 32 Der skal i nedenstående tages flere forbehold, da der altid er flere forbehold der skal tages når man sammenligner regnskaber, bl.a. er det ikke sikkert at der eksisterer ens regnskabspraksis i de tre selskaber. 18

19 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B dringer i strategien ønsker Maersk Air fortsat at tilbyde kunderne nye og moderne fly, hvilket gøres ved løbende at forny flyflåden Økonomi Vi vil i følgende økonomiske beskrivelse tage udgangspunkt i moderselskabet, som er Maersk Air A/S. I tilfælde af at det var koncernen, der blev beskrevet, ville det give et misvisende billede af, hvordan Maersk Air-koncernen formår at drive dette flyselskab. Ligeledes ville det ikke give et retvisende billede til senere sammenligningsgrundlag, idet de andre selskaber kun er beskrevet ud fra deres flyvirksomhed og ikke deres eventuelle associerede selskaber. Tabel 1: Resultatopgørelse (DKK 1.000) Omsætning Driftsomkostninger Resultat før skat Det fremgår af resultatopgørelsen, at Maersk Air A/S i årene 2001 til 2003 har haft underskud på driften af virksomheden, hvilket må siges at være utilfredsstillende. Dog er dette underskud blevet mindre mellem år 2001 og 2002, men er steget markant igen i år Tabel 2: Indekstal Omsætning Driftsomkostninger Som det fremgår af indekstallene har både omsætningen og driftsomkostninger været faldende i perioden 2001 til Der er tale et fald på 8 procent for omsætningen og 9 procent for driftsomkostninger hvilket må siges at være en gunstig udvikling trods den faldende omsætning. Tabel 3: Maersk Air facts 19

20 Antal fly Antal passagerer Antal ansatte Antal passagerer pr. ansat Det ses ud fra tabellen, at Maersk Air fra år 2001 til år 2003 har nedsat antallet af fly med 11, hvilket må ses som et forsøg på at reducere og specialisere virksomheden. Antallet af ansatte er i samme periode også blevet reduceret, og der er nu 1000 færre ansatte i selskabet, hvilket er en væsentlig nedgang af personalestaben. Der kan dog muligvis være tale om outsourcing af enkelte serviceopgaver. Passagerantallet er faldet med næsten fra år 2001 til år Maersk Air har mindsket virksomheden og har tilmed formået at øge antallet af passagerer pr. ansat og dermed øget produktiviteten trods faldet i antallet Maersk Air i dag Den nye strategi for flyselskabet er ligeledes også et nyt koncept om et anderledes salgsgrundlag end før. Der er tale om en ny form for kabineinddeling med valgfri benplads, som afhænger af prisen. På denne måde kan det lade sig gøre at betjene både businesskunderne og lavpriskunderne på de samme fly. Denne nye strategi skal gøre op med de hårde tider for luftfarten generelt og ikke mindst den hårde konkurrence selskaberne imellem Nyheder: Mærsk Air sætter kursen 20

21 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Delkonklusion Som det ses ud fra indekstallene har omsætningen og omkostningerne været faldende i analyseperioden. Faldet i omsætning bliver mere end opvejet af faldet i driftsomkostninger, men selskabet har stadig underskud. Maersk Air har som følge deraf valgt en anden strategi for en del af sine ruter, hvor man satser både på lavpris og komfort vha. forskellige pladsforhold i kabinen. 5.2 Ryanair Ryanair er blandt de etablerede flyselskaber i Europa et af de førende selskaber indenfor lavpris 34. Størstedelen af billetterne bliver solgt gennem deres hjemmeside, og i år 2001 udgjorde dette salg 75% 35. Hjemmesiden er den største rejseportal i Europa, hvor der endvidere er mulighed for leje af bil, bestilling af hotel og køb af rejseforsikringer. På denne hjemmeside garanterer Ryanair, at de billetter der købes på siden er de billigste, der findes på internettet. Kilden til efterfølgende beskrivelse er Ryanairs Annual Report & Financial Statements for henholdsvis 2001, 2002 og Om virksomheden Virksomheden startede i Irland som en lille privat virksomhed, hvor der blot var en daglig afgang med et 15 personers fly. Virksomheden voksede sig større, men valgte efter en meget svær periode med negativ økonomisk vækst i 1991 at skifte strategi. Ryanair fandt inspiration i den amerikanske Southwest Airlines-model, hvor det var lavpris og effektiv driftsstyring, der var nøglen til kraftig vækst. Hvis ruterne ikke gav overskud, skulle de nedlægges for at minimere økonomiske tab. De lave priser og omstruktureringen satte gang i en helt ny vækstperiode for Ryanair, hvilket har ført til Ryanairs førende position indenfor lavpris i dag. Ryanair har i dag hovedsæde i Dublin og er et holdingselskab Jyllands-Posten d. 14. april 2003, Luftfart: Kampen er lige begyndt 35 (historie) 36 Se begreber og definitioner 21

22 5.2.2 Vision og målsætning Ryanair har som mål at gennembryde det europæiske marked for passagerflyvning med deres omkostningsbevidste lavprisflyvninger. Ryanair bruger selv termen Ryanair-effekten 37. Bag dette citat ligger, at Ryanair vil vise vejen mht. lavprisflyvninger. Ryanair vil udbyde en omkostningsbevidst lav billetpris, hvilket vil medføre, at selskabet vil differentiere sig fra de øvrige aktører på markedet, hvad pris angår. Ryanair sigter på at tilfredsstille private såvel som forretningsrejsende i forhold til lavpris. Selskabet har som målsætning at vokse sig endnu større på det europæiske lavprismarked ved kontinuerligt at åbne nye ruter. Derved sikrer Ryanair sig markedsandele på de markeder, de opererer Økonomi I følgende vises et udpluk fra Ryanairs resultatopgørelse. Tabel 4: Resultatopgørelse (i 1000 ) Omsætning Driftsomkostninger Resultat før skat Ud fra resultatopgørelsen kan man se, at Ryanair i år 2001, 2002 og 2003 har haft et gunstigt resultat før skat. Der skal tages forbehold for investeringer og afskrivninger. Tabel 5: Indekstal for omsætning og driftsomkostninger Omsætning Driftsomkostninger Annual Report & financial statements 2000 Chairman s Statement, s. 4 22

23 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Som det fremgår af ovenstående tabeller, er der sket en positiv udvikling fra år 2001 til Omsætningen er steget med hele 89% over hele perioden og tilsvarende er driftsomkostningerne steget med 55%. Dette viser en positiv udvikling, idet Ryanair har været i stand til at øge omsætningen mere end omkostningerne, hvilket også afspejles i resultatet før skat. Tabel 6: Ryan air facts Antal fly Antal passagerer Antal ansatte Antal passagerer pr. ansat Ryanairs antal af fly er steget fra år 2001 til 2003, hvilket er en nødvendighed for at kunne leve op til den nuværende efterspørgsel. Antallet af passagerer er steget bemærkelsesværdigt i perioden og er næsten fordoblet. Antallet af ruter er steget svagt, og det er dermed ikke her, den øgede efterspørgsel er opstået. Ryanairs medarbejderstab er steget, hvilket skyldes flere fly. Dog ikke i samme grad som antallet af passagerer. Det viser, at der er tale om en effektiv administration, da det ikke betragteligt har øget behovet for flere ansatte i takt med flere passagerer Ryanair i dag I løbet af 2003 har Ryanair åbnet yderligere 50 ruter, så det samlede antal ruter i dag er 125. Endvidere har Ryanair givet ordre på yderligere 25 fly. Ryanair har også oprettet to nye knudepunkter for deres trafik, det ene er i Stockholm og det andet i Milano 38. Her i år 2004 har Ryanair planer om at øge antallet af ruter til nye destinationer. Den overordnede plan for selskabet er indenfor tre år at blive større end Lufthansa og British Airways for derved at blive et af de mest dominerende flyselskaber i verdenen. 38 Annual report and financial statement Ryanair

24 5.2.5 Delkonklusion Ryanair har gennem de senere år kæmpet hårdt for at blive markedsleder på lavprismarkededet, idet de har oprettet mange nye ruter og samtidigt formået at have en stigende indtjening. 5.3 SAS SAS koncernen er Nordens største fly- og rejsekoncern. I Europa er det den fjerde største flykoncern målt på antallet af passagerer. Virksomheden er opbygget omkring et samarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark med hovedsæde i Stockholm. SAS Airlines har i de senere år haft økonomiske problemer, som har resulteret i massefyringer og organisationsomlægning. Det seneste skud på stammen er en opsplitning af SAS Airlines, som kommer til at bestå af nationale selskaber frem for ét stort Nordisk selskab. Dette vil vi dog ikke i denne analyse have som hovedvægt, idet vi kigger på selskabet fra årene ud fra de tilhørende årsregnskaber. SAS Airlines/Scandinavian Airlines vil herefter blive nævnt som SAS SAS koncernen SAS koncernen består af mange forskellige interesseområder, hvor vi vil koncentrere os om forretningsområdet SAS, idet det er passagerflytransport og kerneområdet for SAS koncernen. Hovedaktionærerne i SAS koncernen er den svenske stat med 21,4% samt den danske og norske stat med hver 14,3% ejerandel. Det vil sige, at de tre stater tilsammen har 50% af aktierne og dermed også 50% af stemmerne ved generalforsamlingerne. Resten af aktierne ejes af private aktionærer. SAS er medlem af Star Alliance 39, som er en alliance mellem en række flyselskaber verden over. Den blev introduceret i 1997 for at imødegå den øgede globale konkurrence og er i dag den største. Målet er at koordinere rutenet, produkter, tjenester, lufthavnsfaciliteter, medarbejdere etc. Dette må ses som et tegn på at forsøge at få nedbragt omkostningerne. 39 Se begreber og definitioner 24

25 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Vision og målsætning SAS har et finansielt mål om at øge omsætningen med 5% pr. år, og over en konjunkturcyklus at opnå et driftsresultat før afskrivninger og leasingomkostninger 40 i relation til justeret investeret kapital 41 på 20%. Det strategiske fokus er lagt på forretningsrejsende, men fokus udvides også i højere grad til at omfatte privatmarkedet Økonomi I det følgende vises udpluk fra SAS regnskaber i perioden 2001 til 2003 Tabel 7: Resultatopgørelse (i millioner svenske kr.) Omsætning Driftsomkostninger Resultat før skat Som i de andre regnskaber har vi valgt at udregne regnskabstallene i indekstal for bedre at kunne se udviklingen, og som man kan se var resultatet før skat i 2003 et meget dårligt resultat for SAS. Der skal som ved de andre selskaber også her tages forbehold for investeringer etc. 40 Driftsresultat før afskrivninger og leasingomkostninger. Resultat før finansielle poster, skat, afskrivninger, resultatandele i associerede selskaber, resultat fra salg af anlægsaktiver og leasingomkostninger til fly. Kilde: SAS koncernens Årsregnskab 2002, s. 119, EBITDAR 41 Asset Value (justeret investeret kapital). Bogført egenkapital, plus minoritetsandele, plus overværdi i flyflåden, plus 7 gange den årlige omkostning til operationel flyleasing, plus finansiel nettogæld, minus kapitalandele i associerede selskaber. Kilde: SAS koncernens Årsregnskab 2002, s

26 Tabel 8: Indekstal Omsætning Driftsomkostninger Som det ses ud fra indekstallene faldt omsætningen med 10%, mens driftsomkostningerne faldt med 14%, hvilket må siges at være en god udvikling fra 2001 til Dette kan skyldes de førnævnte årsager i afsnittet Problemfelt. I år 2003 faldt omsætningen i forhold til år 2001 med 23%, og driftsomkostningerne faldt ligeledes med 23%, hvilket ikke er acceptabelt, da driftsomkostningerne gerne skulle falde mere end omsætningen for at opretholde en lønsom virksomhed (naturligvis afhængig af om om der var overskud tidligere), og hvis man ser i forhold til 2002, er der sket et stort fald på dette område. Tabel 9: SAS facts Antal fly Antal passagerer Antal ansatte Antal passagerer pr ansat SAS antal af fly er fra år 2001 til år 2002 stort set uændret, hvorimod selskabet i år 2003 har afhændet 18 fly i forhold til år Dog er det mest iøjefaldende antallet af ansatte, som fra år 2001 til 2003 er faldet kraftigt, hvilket må siges at være en væsentlig reducering. Dette tal skal dog tages med et vist forbehold, da man ifølge regnskabet 2002 kan se, at SAS airlinesupport (en anden del af koncernen) er blevet oprettet. I dette selskab er antallet af ansatte ca. tilsvarende antallet af afskedigelser i SAS, så der er dermed blot tale om en omstrukturering af koncernen 42. Antallet af passagerer er faldet i perioden, dog er det væsentligste fald sket fra år 2002 til 2003, hvor også antallet af passagerer pr. ansat er faldet, hvilket vil sige, at SAS er blevet mindre produktive. 42 SAS koncernens Årsregnskab

27 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Snowflake Snowflake er et lavprisflyselskab ejet af SAS. Det drives som en selvstændig enhed under SAS koncernen 43, og selskabet har Norden som sit hjemmemarked og ejer fire fly 44. Ideen bag Snowflake er, at priserne og serviceniveauet er lavt, og at man bl.a. selv skal sørge for planlægning af rejsen. Endvidere er mad ikke inkluderet i billetprisen, men man betaler, for det man ønsker 45. Dette gør, at de kan holde driftsomkostningerne nede og derved holde priserne på et lavprisstadie. Med et lavprisselskab ønsker SAS at få del i det stigende marked for lavprisflvninger og dermed også at skabe øget konkurrence til de andre lavprisselskaber på markedet, som i de seneste år har taget markedsandele fra de etablerede selskaber, såsom SAS SAS i dag SAS koncernens ledelse har her i år 2004 proklameret en organisationsændring i SAS. Målet er at få vendt et underskud til overskud, så de finansielle mål kan opnås. Planen går som nævnt ud på at opsplitte selskabet i selvstændige svenske, norske og danske selskaber. Målet er dermed bedre at kunne reagere på udspil fra konkurrenterne, idet man fra marked til marked kan tilpasse virksomheden til konkurrencesituationen. Denne plan mødes dog også med modstand, da det vil medføre en delvis afvikling af stordriftsfordelene, øgede udgifter til administration og ekstra omkostninger ved etablering og vedligeholdelse af driftstilladelser i de forskellige lande Delkonklusion SAS har i de senere år haft underskud, som ikke blot skyldes koncernens interne dispositioner, men også konkurrencesituationen og de upåvirkelige begivenheder i verden. Dette har virksomheden dog forsøgt at få i balance ved fyringer, nedgang i lønninger og en ny koncernstruktur, som bliver lanceret i år Berlingske Tidende, d. 19. april 2004, Lavpris med SAS i fare 44 Jyllands-Posten, d. 14. april 2004, Luftfart: SAS størst på lavpris Jyllands-Posten, d. 10. marts 2004, Spareplan skal give SAS nyt liv 27

28 6. Valg af flyselskab Vi vil i dette afsnit udvælge det flyselskab, som har klaret udviklingen, med de forskellige faktorer jf. problemfeltet, dårligere end sine konkurrenter. Dette skulle gerne resultere i, at vi finder frem til vores endelige problemformulering. 6.1 Tilbageblik på problemfeltet Indenfor de seneste år har der været begivenheder, som har været med til at påvirke verdensmarkedet i en negativ retning, hvilket også gælder for flybranchen. Den økonomiske nedgang på verdensplan begyndte i sommeren 2000 og påvirkede både virksomheders og den enkelte forbrugers økonomiske situation. Terrorangrebet den 11. september 2001 har skabt større frygt for terror og flytransport. SARS skabte i måneder frygt for at rejse til østen, og samtidigt har konflikten i Irak haft en indflydelse på verdensmarkedet, og dette har været med til at skabe en generel usikkerhed i verdenen. 6.2 Nøgletal for selskaber Vi vil efterfølgende sammenfatte på, hvordan de tre udvalgte flyselskaber har klaret sig gennem den ustabile periode med lavkonjunktur og andre problematiske forhold. Som det har fremgået af analyserne af de tre selskabers regnskaber, har Maersk Air og SAS drevet virksomhed med underskud i de senere år. Ryanair har haft overskud og har dermed været bedre til at drive virksomhed. SAS er den virksomhed, som har klaret sig dårligst rent økonomisk. Dette ses både ud fra årets resultat men også ud fra udviklingen i driftsomkostningerne og omsætningen, hvor de ikke har formået at få etableret et positivt forhold mellem disse faktorer. Med henblik på den tidligere beskrivelse af de tre flyselskaber har vi valgt at arbejde med SAS. Det er det selskab, der har klaret de seneste års forhold dårligst rent økonomisk, og endvidere er SAS det selskab som på nuværende tidspunkt står overfor de største organisatoriske ændringer i deres virksomhedsstruktur. Det er interessant at undersøge hvad SAS vil lave af omlægninger herunder strategiske og organisatoriske for at få vendt et meget ugunstigt resultat til det bedre og derved sikre virksomhedens fortsatte eksistens. Som tidligere nævnt står SAS overfor en opsplitning af selskabet til tre nationale selskaber: Et i Norge, et i Sverige og et i Danmark, som hver især varetager ruteflyvninger i Europa fra de pågældende lande. Dertil 28

29 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B oprettes et interkontinentalt selskab, som skal varetage alle interkontinentale flyvninger fra de tre lande. Målet med denne strukturændring er at kunne imødekomme angreb fra konkurrenter, hvor lavprisselskaber som bl.a. Ryanair kan nævnes. Som det fremgår af Ryanair s virksomhedsbeskrivelse, har selskabet formået at udvikle sig i en meget positiv retning, idet virksomheden har haft vækst siden 1991, hvorfra de udelukkende har satset på lavpris. Ligeledes er der udsigt til øget konkurrence fra Maersk Air, som også ønsker at være bedre rustet til konkurrencen fra lavprisselskaberne. Den nye konkurrencesituation for SAS bevirker, at virksomheden kan stå overfor store problemer i fremtiden. Et stort underskud skal ikke mindst vendes til et overskud, og ledelsen har derfor besluttet sig for en organisationsændring. Denne ændring må i givet fald medføre nogle problemer og ikke mindst muligheder, og det er disse, vi i denne rapport vil analysere. 29

30 7. Problemformulering 7.1 Problembeskrivelse Ved gennemgangen af den generelle lavkonjunktur, de forhold, som har haft indflydelse i de tidligere år og ikke mindst præsentationen af de valgte tre flyselskaber, tegner der sig efterhånden et billede af en form for uligevægt indenfor luftfarten. SAS har ikke formået at takle den globale lavkonjunktur, og de andre nævnte faktorer på en økonomisk velegnet måde. Der er tale om en opsplitning, som ifølge en organisationsteoretiker som Mintzberg må medføre nogle problemer og muligheder, set i forhold til den tidligere struktur og omverdenen, og det er netop disse, vi i gruppen ønsker at se nærmere på. Efter grundig diskussion i gruppen er vi kommet frem til en problemformulering. For at ordene i problemformuleringen ikke bliver misforstået, kan problemer og muligheder slås op under begreber og definitioner. Problemformuleringen lyder således: Hvilke problemer og muligheder står SAS overfor med opsplitningen af selskabet? Ideen med den indledende del har været at give et overordnet indblik i flybranchen og ikke mindst vise den proces, som vi har gennemgået for udvælgelse af flyselskab. Det har så ledt os frem til en problemformulering, som vi mener, er velbegrundet i hele indledningsdelen. Resten af projektet vil blive mere detaljeret på mesonniveau, idet vi koncentrerer os om SAS organisation, og gennem problemformuleringen vil vi se på de problemer og muligheder, der er for denne. Til sidst vil vi konkludere og perspektivere, hvor vi igen vil tage fat i de tre selskabers økonomiske og organisatoriske situation. 7.2 Problemformuleringstype og videnskabsideal Videnskabsidealet fremgår ofte af problemformuleringen. Det er opfattelsen af, hvad der er det videnskabelige formål med projektet. Der er i problembeskrivelsen opstillet en problemformulering, som ligger op til en opgave, hvor vi i gruppen ønsker at få forståelse og indsigt 47 i det enkelte selskab, dens beslutning angående opsplitningen og ikke mindst hvilke konsekvenser denne måtte have for selskabet, hvilket dermed skal foregå ved hjælp af en analyse. 47 Darmer, Per & Frey, Per V., 2002, Erhvervsøkonomisk undersøgelsesmetodik, s

31 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Selve problemformuleringstypen er en blanding af anomali og et planlægningsproblem. Anomali da der vil blive brug for en viden, som er tydeliggjort og afgrænset i form af en teori, mens planlægningsproblemet kommer til syne i det såkaldte praktiske problem Operationalisering I dette afsnit vil vi præsentere de tanker, som vi har gjort os omkring rapportens opbygning og dermed vise, hvordan vi vil kunne svare på vores problemformulering. 8.1 Beskrivelse af projektdesign Vi vil her beskrive vores projektdesign, og derigennem de valg vi har truffet omkring opbygning af vores projekt. På denne måde vil vi også forsøge at anskueliggøre den røde tråd. 48 Dermed menes at organisationsproblemer er praktiske problemer i konkrete situationer 31

32 8.1.1 Projektdesign Figur 4: Desifigur Indledning Redegørelse for emne Problemfelt 11. sep SARS Krigen i Irak Konjunkturforhold Ændring i konkurrencesituationen Problemstilling Præsentation af flyselskaber Maersk Air Ryanair SAS Airlines Valg af flyselskab Problemformulering Operationalisering Projektdesign og beskrivelse heraf Kildekritik Fravalg af teori Vægtning af teori empiri Afgrænsning Præsentation af teori Analyse Omverden SAS organisation før omlægningen SAS organisation efter omlægningen Delkonklusion Delkonklusion Konklusion Perspektivering Bilag Litteratur liste 32

33 Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Indledningsdel Først starter vi med en indledning til projektet, hvor vi kort beskriver, hvad vores projekt omhandler. Derefter har vi lavet en kort indledning til emnet for at gøre det klart, hvilken del vi lægger vores arbejde indenfor. Dernæst er vi gået i gang med vores problemfelt, hvor vi først har vist, at flybranchen generelt har det svært for tiden. Det har vi gjort for at vise, at der er et generelt problem indenfor flybranchen, som er at man er meget sårbare overfor forandringer i verden, hvad enten det gælder konflikter, sygdom eller dårlige økonomiske forhold. Dette er blevet valgt ud på et bredt grundlag af empiri, som vi har gennemarbejdet, før vi gik i gang med rapporten. Vi er klar over, at der er mange flere faktorer, som spiller ind omkring SAS, men disse er dog meget generelle, og vi har derfor valgt at se lidt nærmere på de mere opsigtsvækkende. Efter vores problemfelt er vi kommet frem til en problemstilling, som er en undren opstået efter gennemgangen af problemfeltet. Vi har valgt at holde problemstillingen meget bred, da vi på den måde bedre kan bevæge os ned gennem tragten. Efter problemstillingen har vi valgt at præsentere tre flyselskaber. Vi ser på deres økonomi, for på den måde at kunne udvælge det selskab, som har klaret de tidligere beskrevne forhold dårligst. Ved at introducere selskaberne på dette tidspunkt giver det os også mulighed for, at kunne bruge dem til sammenligning i senere i rapporten. At vælge selskabet ud ved denne metode er meget positivistisk, da vi finder resultatet ved hjælp af facts. Efter en sammenfatning af de tre selskaber har vi endeligt udvalgt SAS, som det selskab vi vil bruge i analysen. Efter udvælgelsen af SAS har vi lavet en problemformulering, som omhandler SAS organisationsomlægning. Vi har valgt selskabet før problemformuleringen, for på den måde bedre at kunne lave en problemformulering, som præcist viser hvilket selskab, og hvilket problem vi ønsker at undersøge Operationalisering og teoridel Efter problemformuleringen laver vi denne operationalisering, hvor vi ønsker at gøre det klart for læseren, hvordan vi ønsker at gribe opgaven an, og hvordan vi vil komme frem til vores 33

SAS GRUPPEN. SAS DANMARK A/S SAS NORGE ASA SAS SVERIGE AB. Januar-December 1999 HOVEDPUNKTER I REGNSKABET PR. 31.

SAS GRUPPEN.  SAS DANMARK A/S SAS NORGE ASA SAS SVERIGE AB. Januar-December 1999 HOVEDPUNKTER I REGNSKABET PR. 31. Regnskabskommuniké SAS GRUPPEN www.scandinavian.net SAS DANMARK A/S SAS NORGE ASA SAS SVERIGE AB Januar-December 1999 HOVEDPUNKTER I REGNSKABET PR. 31. DECEMBER 1999: SAS Gruppens resultat før skat var

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat juli, august og september 2001 side 3 Resultat for 01.01. til 30.09.2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE INDHOLD: Priskrig i luften...4 Priskrigen...8 GUIDE: Sådan

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

SAS GRUPPEN. SAS DANMARK A/S SAS NORGE ASA SAS SVERIGE AB. Januar September 2000

SAS GRUPPEN.  SAS DANMARK A/S SAS NORGE ASA SAS SVERIGE AB. Januar September 2000 Delårsrapport SAS GRUPPEN www.scandinavian.net SAS DANMARK A/S SAS NORGE ASA SAS SVERIGE AB Januar September 2000 SAS Gruppens resultat før skat var 1 060 (601) MSEK. Resultatet for tredje kvartal blev

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning

Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning Af Projektchef Mette Bøgelund, COWI A/S Abstract Dette paper er et af resultaterne af en stor økonomisk analyse udført for SAS i 2003-2005. 1 Analyserne viser,

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Fusion mellem Posten og Post Danmark

Fusion mellem Posten og Post Danmark Pressemeddelse Fusion mellem Posten og Post Danmark Näringsdepartementet i Sverige, Transportministeriet i Danmark og CVC Capital Partners ( CVC ) har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en fusion

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Expedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2011

Expedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2011 Expedit a/s CVR-nr. 37 75 25 17 Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2011 For yderligere oplysninger kan adm. direktør Steen Bødtker kontaktes på telefon 87 612 200. Expedit a/s - Delårsrapport

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2012

Ordinær generalforsamling 2012 Ordinær generalforsamling 2012 18. april 2012 build with ease Dagsorden 1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse og godkendelse af den reviderede årsrapport 2011

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Halvårsrapport 2007/2008 for Euroinvestor.com A/S Stigende aktivitetsniveau på alle Euroinvestors forretningsområder

Halvårsrapport 2007/2008 for Euroinvestor.com A/S Stigende aktivitetsniveau på alle Euroinvestors forretningsområder Halvårsrapport 2007/2008 for Euroinvestor.com A/S Stigende aktivitetsniveau på alle Euroinvestors forretningsområder Resume: Euroinvestor.com A/S opnåede for 1. halvår 2007/2008 en omsætning på DKK 12,5

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

København den 28.februar 2007. Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007. Tilfredsstillende vækst og indtjening

København den 28.februar 2007. Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007. Tilfredsstillende vækst og indtjening First North meddelelse nr. 54 / 28. februar 2007 København den 28.februar 2007 Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007 Tilfredsstillende vækst og indtjening Notabene.net

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2008-31. marts 2009

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2008-31. marts 2009 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 e-mail:ps@dantax-radio.dk CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 12. maj 2009 Delårsrapport

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

- AaB og Peter Rudbæk har pr. 23. maj 2002 stoppet samarbejdet. Poul Erik Andreasen overtager indtil videre cheftrænerposten.

- AaB og Peter Rudbæk har pr. 23. maj 2002 stoppet samarbejdet. Poul Erik Andreasen overtager indtil videre cheftrænerposten. Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2002/4 Aalborg den 28. maj 2002 Delårsrapport 2002 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første kvartal 2002: - Indtægter udgør kr. 9,7 mio. mod

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation

Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation Journal nr.3:1120-0401-29/infra/lob Resumé 1. Group 4 Falck anmeldte den 13. februar 2002 en planlagt fusion mellem Group 4 Falck og det amerikanske

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s Den 7. maj 2008 Selskabsmeddelelse nr. 07-08 Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s Resumé Forventninger til resultat før skat for 2008 fastholdes på 0-20 mio. kr. Omkostningsreducerende

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Delårsrapport 1. kvartal 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Delårsrapport 1. kvartal 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S. Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2003/9 Aalborg den 26. maj 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første kvartal 2003: - Indtægter udgør kr. 13,3 mio. mod kr. 9,7 mio. i 2002

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket. Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846 (Alm. del 7) af 20. juni 2012 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846 (Alm. del 7) af 20. juni 2012 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 846 Offentligt Folketingets Transportudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2012 Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Meddelelse nr. 08/2015: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2015

Meddelelse nr. 08/2015: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2015 Meddelelse nr. 08/2015 c/o SmallCap Danmark A/S København, d. 30. april 2015 Meddelelse nr. 08/2015: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2015 Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d.

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Maersk Iran A/S. Årsrapport for (CVR-nr ) Således vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2013.

Maersk Iran A/S. Årsrapport for (CVR-nr ) Således vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2013. (CVR-nr. 53740111) Årsrapport for 2012 Således vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2013. Dirigent Frith Brennan Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning og -påtegning Side 3 Den

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

IT- SIKKERHED. Omfanget og konsekvensen af IT-kriminalitet

IT- SIKKERHED. Omfanget og konsekvensen af IT-kriminalitet IT- SIKKERHED Omfanget og konsekvensen af IT-kriminalitet IT-KRIMINALITET & -SIKKERHED 1 IT-kriminalitet I 2015 rapporterede mellem 32-41% af alle virksomheder om cyberkriminalitet på globalt plan. Dermed

Læs mere

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart

Læs mere

Delårsrapport for 1. halvår 2016

Delårsrapport for 1. halvår 2016 19.08.16 Meddelelse nr. 31, 2016 Delårsrapport for 1. halvår 2016 På et møde afholdt i dag har bestyrelsen for Monberg & Thorsen A/S godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 30. juni 2016. Delårsrapporten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

adserving International A/S Resultatresume 1. juli 2007 / 30. juni 2008 Selskabets Revisor: Nørre Farimagsgade 11 1364 København K

adserving International A/S Resultatresume 1. juli 2007 / 30. juni 2008 Selskabets Revisor: Nørre Farimagsgade 11 1364 København K Pressemeddelelse nr. 24/2008 29. september 2008 adserving International A/S Resultatresume 1. juli 2007 / 30. juni 2008 Selskabets Revisor: Nørre Farimagsgade 11 1364 København K Selskabets godkendte rådgiver:

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Delårsrapport 1. kvartal 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Delårsrapport 1. kvartal 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S. Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2006/9 Aalborg den 28. april 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første kvartal 2006: - Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub

Læs mere

F.E. BORDING A/S HALVÅRSRAPPORT 2008 HALVÅRSRAPPORT 2008

F.E. BORDING A/S HALVÅRSRAPPORT 2008 HALVÅRSRAPPORT 2008 F.E. Bording A/S Turbinevej 4-6 DK-2730 Herlev www.bording.dk Tlf. Fax CVR. nr. : : : +4570115011 +4544515282 1622941 OMX Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 1007 København K Herlev, den 27. august 2008

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere