Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Onsdag den Kl. 14:00 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Onsdag den Kl. 14:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren Kongegaard Bemærkninger: Kl Oplæg, v./jan Hjeds, om mini-ådale. Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budgetkontrol pr Budget 2015 MKT - temaer og rammebesparelse Mødeplan 2. halvår Kompetencefordeling 2014 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Bekendtgørelse om standsning og parkering i Svendborg Parkeringsstrategi for Svendborg Kommune Byrumsprojektet - parkering på Torvet Frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af signalanlæg Beredskabsstyrelsens indarbejdede bemærkninger til Svendborg Kommunes risikobaserede dimensionering Christiansminde Strand - Badevands varslingssystem Orientering om boringsnære beskyttelsesområder Orientering om opdateret registering af beskyttet natur Orienterings- og efterretningssager Lukket - Lejemål Lukket - Orienterings- og efterretningssager...17

2 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden 13/31995 Beslutningstema: Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 2. Budgetkontrol pr /1844 Beslutningstema: Budgetkontrol pr. 31. marts 2014 for Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets område. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets orientering og afgørelse, at budgetkontrollen pr. 31. marts 2014 for Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets område tages til efterretning. Sagsfremstilling: Pr. 31. marts 2014 forventer Miljø-, Klima og Trafikudvalget et netto merforbrug på ca. 0,2 mio. kr. i forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. Merforbruget skyldes primært. Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS): Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. på vintertjenesten under Trafik og Infrastruktur. Mindreforbruget skyldes, af første del af vinteren har været mild, og der samtidig er indarbejdet et skøn svarende til en normalvinter for sidste del af I budgettet er der indarbejdet en forventet udgift til skader i forbindelse med indbrud på Bodøvej 18. Sagen er endnu ikke afsluttet. Ydermere er der kalkuleret med en planmæssig udskiftning af udtjente sneplove og saltspredere. Havn og Færger: Der forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med 1,1 mio. kr. vedr. havn vedrører en negativ overførsel fra 2012 på 0,6 mio. kr. samt blandt andet faldende aktiviteter på havnen. På færgerne forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende etablering af nyt færgesekretariat. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: 1

3 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt. Bilag: Åben - Budgetopfølgning pr MKT Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Til efterretning. 3. Budget 2015 MKT - temaer og rammebesparelse 14/1790 Beslutningstema: Forslag til udmøntning af rammebesparelse for 2015 og frem til høring samt drøftelse af temaer. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Forslag til udmøntning af rammebesparelsen for 2015 og frem sendes i høring. Forslag til temaer drøftes til endelig godkendelse på juni mødet. Sagsfremstilling: Rammebesparelse: Jf. budgetproceduren for 2015 skal fagudvalgene udarbejde forslag til udmøntning af rammebesparelsen. Rammebesparelsen for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget udgør 0,635 mio. kr. i 2015 stigende til 0,955 mio. kr. i Iflg. budgetforliget vil udmøntning af rammebesparelsen først ske, når der foreligger en afklaring af, hvorvidt likviditetstilskuddet videreføres og bloktilskuddets størrelse kendes. Forslagene til rammebesparelsen er følgende, som er uddybet i vedlagte bilag: Område, beløb i kr Natur og Klima Havn og Færger Beredskab Trafik og Infrastruktur I alt Temaer: 2

4 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Følgende drifts- og anlægstemaer blev besluttet på Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets møde den 2. april 2014, og vil blive uddybet nærmere i vedlagte bilag. Drift: Revidering af naturkvalitetsplan Vedligeholdelse af badestrande Kollektiv trafik betjening af landdistrikterne Anlæg: Natur- og friluftsplan Oprensning af Ørkild mølledam og mølledammen i Møllergade Trafiksikkerhed og cykelfremme Renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på Svendborg Havn. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen p.t. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Bilag: Åben - Reduktionsblokke - MKT Åben - Budgettema drift - Naturkvalitetsplan Åben - Budgettema drift - Kollektiv trafik - betjening i landdistrikterne Åben - Budgettema drift - Vedligeholdelse af badestrande Åben - Budgettema anlæg - Natur- og Friluftsplan Åben - Budgettema anlæg - Oprensning af Ørkild Mølledam og mølledam i Møllergade Åben - Budgettema anlæg - Trafiksikkerhed og Cykelfremme Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. Besparelsesforslagene sendes i høring. A og Ø tager forbehold for besparelsen vedrørende intensiveret skovdrift. 4. Mødeplan 2. halvår /32339 Beslutningstema: Forslag til ny mødeplan for 2. halvår Der afholdes møder i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget på følgende datoer kl : 13.8, 10.9, 8.10, 12.11,

5 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Besigtigelse: 15. september kl til ca Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at mødedatoerne godkendes. Bilag: Åben - Mødeplan 2014 Åben - Forslag til mødekalender for 2. halvår 2014 Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Udsat. 5. Kompetencefordeling 2014 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget 14/10301 Beslutningstema: Kompetencefordeling mellem politiske og administrative niveauer på Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets område. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at forslag til kompetencefordelingsplan godkendes. Sagsfremstilling: Med afsæt i den vedtagne styrelsesvedtægt fra Byrådets møde den 25. februar 2014 foreslås følgende uddybning og præcisering. Det er generelt forsøgt at tegne udvalgets profil, så de løbende opgaver løses i administrationen, mens de principielle sager afgøres politisk. De områder, hvor CETS er koblet direkte på Økonomiudvalget, er medtaget for overskuelighedens skyld. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Kommunestyrelsesloven. Bilag: Åben - Kompetencefordelingsplan Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : 4

6 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Godkendt. 6. Bekendtgørelse om standsning og parkering i Svendborg 14/11508 Beslutningstema: Vedtagelse af Bekendtgørelse om standsning og parkering i Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til byrådets afgørelse, at Bekendtgørelse om standsning og parkering i Svendborg vedtages, Administrationen bemyndiges til at dispensere med efterfølgende orientering til udvalget. Sagsfremstilling: Den 1. marts 2014 trådte en ny lov i kraft, lov om ændring af færdselslov og lov om offentlig vej. Målet med den nye lov er at ensarte parkeringsreglerne i hele landet, så det bliver lettere for bilisterne. Dette gør, at den hidtidige lokale parkeringsbekendtgørelse fra 29. april 2008, som er gældende i Svendborg Kommune, udgår. I den nye lov indgår reglerne for parkering inden for tættere bebyggede områder. Det vil sige, at det inden for byzonen ikke er tilladt at standse eller parkere, helt eller delvist på fortov, cykelsti, yderrabat eller gangstier, med mindre der ved skiltning gives tilladelse til dette. Inden for byzonen er det nyt, at det er forbudt at standse eller parkere i yderrabatten. Dette betyder i praksis, at man ikke må standse eller parkere uden for kørebanen, de steder hvor der er et areal ind til en fysisk forhindring (hæk, grøft m.m.). Det er også forbudt at køre ind over/krydse fortov og cykelsti, hvis der ikke er en godkendt overkørsel. Det betyder at der i den nye bekendtgørelse for standsning og parkering i Svendborg Kommune kun skal indgå særlige regler om standsning og parkering for tunge køretøjer, påhængskøretøjer og særligt indrettede køretøjer (f.eks. reklamevogne), samt regler for personer med et handicapkort. Herudover må der kun være lokale regler, som lemper på lovgivningen i forhold til færdselsloven. Der er derfor udarbejdet forslag til en ny bekendtgørelse om standsning og parkering i Svendborg Kommune. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De økonomiske konsekvenser afhænger af de fremtidige tiltag, udvalget beslutter at udføre. 5

7 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Lovgrundlag: Lov nr. 169 af 26. februar 2014 Lov om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje LBK. Nr af 11. december 2013 Bekendtgørelse af færdselsloven. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. 7. Parkeringsstrategi for Svendborg Kommune 14/8463 Beslutningstema: Vedtagelse af Strategiplan for parkering i Svendborg Bymidte. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Strategiplan for parkering i Svendborg Bymidte vedtages. Sagsfremstilling: Udkast til Strategiplan for parkering i Svendborg Bymidte har været forelagt Miljø, Klima- og Trafikudvalget den 2. april 2014 til drøftelse. Som følge af udvalgets drøftelser og konklusioner på mødet er der efterfølgende enkelte steder indarbejdet yderligere tekst i strategien. Overordnet omhandler tilføjelserne i følgende afsnit: 4.4 Fordeling af private parkeringspladser 5. Betalingsparkering 6. Parkeringslicenser 12. Parkeringsadministration og parkeringskontrol i Svendborg Kommune. Tilføjelserne er markeret med gult. (Der er ikke blevet foretaget nogen ændringer i den oprindelige tekst). Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De økonomiske konsekvenser afhænger af de fremtidige tiltag, udvalget beslutter at udføre. Lovgrundlag: LBK. Nr af 11. december 2013 Bekendtgørelse af færdselsloven. Bilag: Åben - Strategiplan for parkering i Svendborg Bymidte 6

8 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt, idet parkeringslicenser også skal omfatte betalingspladser i zone 2. Takster for licenser fastlægges på udvalgsmødet i juni m.h.p. ikrafttræden 1. juli Byrumsprojektet - parkering på Torvet 13/11614 Beslutningstema: Orientering og drøftelse af placeringsmuligheder for p-pladser på Torvet. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Scenarier for placeringsmuligheder af p-pladser på torvet drøftes. Sagsfremstilling: Vinderforslaget til byrumsprojektet indeholdt oprindelig 15 parkeringspladser på torvet. Der har efterfølgende været debat om antal og placering af pladser med beboere og erhvervsdrivende. Spørgsmålet har også været drøftet med Realdania. På et møde 8. marts 2013 drøftede man således indpasning af parkeringspladser på Torvet, og der var på mødet enighed om, at parkeringspladser på torvet ikke virker påklistret, og at det er væsentligt, at Torvet også kan opleves som en åben plads, hvor rummet folder sig ud. Der har tidligere været drøftet to scenarier for parkering med Realdania, som udtalte, at de ikke har problemer med en fleksibel ordning. Eksempelvis kan Torvet friholdes for parkering om sommeren og i vinterhalvåret benyttes fleksibelt. Det handler om at bruge Torvet rekreativt. Det er aftalt, at kommunen fremkommer med ønske om p-pladserne, og at hvis ønsket afviger fra præmissen (15 p-pladser), skal spørgsmålet drøftes med Realdania. Tegnestuen har til brug for de politiske drøftelser udarbejdet nedenstående 5 scenarier for parkering. Grundlaget for disponeringen af Torvet er et mere tilgængeligt og inviterende miljø. Hensynet til fodgængere og cyklister, hvis færden prioriteres højest (konkurrenceprogram), er vægtet højt. Endvidere valgte den politiske styregruppe at friholde arealerne i en akse ud for Kirketrappen i respekt for det kulturhistoriske kirkeanlæg. 15/16 parkeringspladser. Der er udarbejdet to skitser med henholdsvis 15 og 16 parkeringspladser. Skitsen for 15 p-pladser indgår i hovedprojektet. Skitsen med 16 p-pladser 7

9 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den er en ny og bedre trafiksikkerhedsmæssig og visuel løsning. Cyklister, der skal passere torvet får bedre forhold og der friholdes en zone med frit udsyn mellem Ramsherred, Torvet og Lille Torv. Parkeringen holdes inden for arealerne i retning mod Ramsherred for at begrænse kørsel inden for den østlige del af Torvet. Yderligere parkeringspladser Administrationen har vurderet på muligheden for at supplere det skitserede antal p-pladser og er kommet frem til tre modeller på henholdsvis 21, 24 og 27 p-pladser. I de tre modeller respekteres og bevares projektets hovedgreb med en komfortzone på 6-7 meter, cykelparkering og vandelementet havfruer, der laver malstrøm. 21 og 24 p-pladser Yderligere 5 p-pladser placeres i Torvets nordøstligste hjørne ved Torvecafeen. Modellen respekterer i rimelig grad konkurrenceprojektet i forhold til struktur, tilgængelighed og det frie udsyn mellem Ramsherred, Torvet og Lille Torv. Når bilerne er parkeret, er der visuelt en rimelig korrespondance mellem Torvets to markante elementer: Kirketrappen og vandelementet. Det skal bemærkes, at hovedparten af torvet vil være disponeret til parkering og til- og frakørsel. Arealet ud for Torvecafeen er den klimatisk bedste del af Torvet og oplagt til bl.a. udeservering. Det er også her der er gjort plads til juletræet i december. 27 p-pladser I denne model ændres projektet ved at vende p-pladser 90 grader. En skitse der indeholder samme princip er drøftet den 27. februar 2014 med Realdania, og det er vurderingen, at denne model når smertegrænsen og derfor næppe kan accepteres. Administrationen har ikke mulighed for at placere yderligere parkeringspladser, og samtidig tilgodese de nævnte hensyn. Bilag: Skitser for 5 scenarier: 15,16, 21, 24 og 27 parkeringspladser. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger Lovgrundlag: Ingen bemærkninger Bilag: Åben - 5 scenarier for p-pladser på Torvet Åben - Høringssvar til lokalplan vedr. torvet Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Udsat. 9. Frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af signalanlæg

10 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den /12093 Beslutningstema: Frigivelse af rådighedsbeløb for renovering af signalanlæg Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Rådighedsbeløb for renovering af signalanlæg 2014 frigives Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt 22 signalanlæg. Der sker en løbende udskiftning og modernisering af signalanlæggene, så trafiksikkerheden og fremkommeligheden forbedres. Nye eller renoverede signalanlæg kræver mindre vedligehold. Signalanlægget i krydset Johannes Jørgens Vej/Skolevej Marievej er etableret for 21 år siden og trænger til at blive renoveret. Signalanlægget foreslås derfor renoveret. Samtidig har der været en del henvendelser, især fra den ældre del af borgerne med ønske om en mere trafiksikker overgang i netop dette kryds. I krydset er der blevet opsat venstresving forbudt for trafikken kommende fra Johannes Jørgensens Vej mod Marievej. I samme anledning blev der etableret en spærreflade, så der kun er en vognbane til den vestfra kommende trafik. Det påtænkes at etablere en støttehelle, der sammen med spærrefladen kan gøre overgangen for gående mere trafiksikker. I forhold til signalanlæg er der desuden en del bilister, der klager over en kraftig genevirkning fra signalanlæggenes lysstyrke om natten. Det drejer sig om 8 ældre signalanlæg, der tidligere er blevet renoveret, dog uden lysdæmpning om natten. Den moderne teknologi har siden muliggjort at lysdæmpe anlæggene, når det er mørkt. Det foreslås derfor at etablere denne lysdæmpning på en del af de 8 signalanlæg i det omfang, som restbeløbet tillader. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i anlægsbudgettet for 2014 til signalanlæg afsat ca kr. Renovering af signalanlægget sammen med anlæg af støttehelle er kalkuleret til ca kr. Restbeløbet på ca kr. anvendes til lysdæmpning af 8 signalanlæg. Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. 9

11 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Beredskabsstyrelsens indarbejdede bemærkninger til Svendborg Kommunes risikobaserede dimensionering. 14/10726 Beslutningstema: Det er Byrådets ansvar, at redningsberedskabet er dimensioneret efter forholdene i kommunen. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. I den forbindelse skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens 25. Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Planen har været indsendt til Beredskabsstyrelsen, der i brev af 6. januar 2014 har haft nogle bemærkninger og anbefalinger til planen. Disse er til dels indarbejdet i en revideret udgave og bliver fuldt ud implementeret i den nye udgave i indeværende valgperiode. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Byrådet, at Beredskabsstyrelsens bemærkninger, der til dels er indarbejdet i planen, men de resterende bliver indarbejdet i den kommende udgave i denne valgperiode, tages til efterretning. Sagsfremstilling: Der henvises til Byrådets beslutning den 29. oktober 2013 sag 08/24232 med godkendelse af planen. Beredskabsstyrelsens væsentligste bemærkninger til planen, alle bemærkninger fremgår af bilaget: Om der er ændringer vedr. i forbindelse med motorvejen En særlig plan for unormale vejrforhold med fokus på bl.a. udskiftning af personale ved længere varende indsatser. Statistisk materiale for Gudme hjælpeberedskabsstation. Mere detaljeret plan for Vandforsyning til brandslukning. Fokus på kompetencer for Ø-beredskaberne. Rammeplan med temaer for øvelser 10

12 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Fokus på kapaciteten i indkvarterings- og forplejningstjenesten. Beredskabsstyrelsen finder, at den risikobaserede dimensionering overordnet følger de krav, der er i dimensioneringsbekendtgørelsen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De fleste tiltag for at realisere Beredskabsstyrelsens anbefalinger i den risikobaserede dimensionering er udgiftsneutrale. Det er en mere formaliseret ordning med Falcks Holdledere som tekniske- og taktiske ledere ikke. Omfanget klarlægges ved forhandlinger om en ny aftale fra 2015, men den forventes at ligge på en merudgift på ca kr. årligt. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005: Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt beredskab, der er udsted i medfør af Beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts Bilag: Åben - Beredskabskommissionen, pkt. 2, MKT Bilag 2 1.pdf Åben - Beredskabskommissionen, pkt. 2 til MKT Bilag 2 2.docx Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. 11. Christiansminde Strand - Badevands varslingssystem 13/33238 Beslutningstema: Opsætning af varslingssystem ved mulig forurening af badevandet ved Christiansminde. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at der opsættes varslingssystem på Christiansminde Strand efter nedenstående model. Sagsfremstilling: På baggrund af kortvarig forurening af badevandet ved den Blå Flag Strand på Christiansminde i sommeren 2013 har administrationen arbejdet videre med en model for opsætning af et varslingssystem. Varslingssystemet kan på baggrund af aktuelle målinger beregne, om der er en reel risiko for forurening ved Christiansminde i den konkrete situation. Disse beregninger sker med udgangspunkt i koncentrationen af 11

13 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den bakterier i overløbsvandet, fortyndingsgraden hen til stranden samt overløbsalarmerne. Ved risiko for forurening sender systemet straks en sms til administrationen og miljøvagten, som opsætter skiltning på stranden med, at Badning frarådes pga. risiko for forurening. Det er muligt at tilkøbe et lysdiodeskilt, der opsættes på stranden og automatisk tænder ved risiko for forurening, der kan erstatte miljøvagtens skiltning. Formålet med et varslingssystem af denne type er at kunne give mere præcise advarsler i forhold til badning. Det er væsentligt, at badegæsterne varsles straks, der kan konstateres en mulig forurening, samtidig med at der kun varsles i tilfælde med en reel forureningsrisiko. Med udgangspunkt i erfaringerne med varslingssystemet ved Christiansminde, bør det overvejes, om et sådan system skal opsættes ved de øvrige Blå Flag Strande. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Prisen for opsætning af varslingssystemet udgør et engangsbeløb på kr., samt et årligt abonnement på kr. Tilkøb af lysdiodeskilt kr. Udgiften kan afholdes på budgettet for badevandsanalyse på bekostning af, at der ikke udarbejdes badevandsprofiler for alle strandende. Lovgrundlag: - Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 12. Orientering om boringsnære beskyttelsesområder 12/24404 Beslutningstema: Indledende orientering om arbejdet med udpegning af boringsnære beskyttelsesområder. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: I Danmark er det holdningen, at vi så vidt muligt skal kunne bruge vores grundvand til drikkevand efter en simpel vandbehandling. Dvs., at efter en 12

14 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den iltning skal vandet gerne overholde kvalitetskravet til drikkevand. For at det kan blive ved med at være sådan, skal vi så vidt muligt forhindre, at vores aktiviteter påvirker grundvandet. Der er med den nuværende lovgivning udlagt en zone omkring alle vandværksboringer på 25 m, hvor der ikke må dyrkes og dermed sprøjtes eller gødes. De inderste 10 m kaldes for fredningsbælter, og ejes ofte af vandværket. Zonen, hvor der ikke må sprøjtes og gødes, blev udvidet til 25 m i 2011 via 21b i Miljøbeskyttelsesloven. Der betales kompensation til jordejeren. Derudover er der for de fleste vandværksboringer forbud mod nedsivningsanlæg og nedgravede olietanke inden for 300 m. Imidlertid udsendte Miljøstyrelsen i 2007 en vejledning om, hvordan et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) kunne beregnes ud fra de konkrete grundvandsforhold. I 2012 og 2013 havde staten sat en pulje af til kommunerne til udredning af behovet for BNBO er, og Svendborg Kommune fik den 8. april 2013 tilsagn om kr. til at få kortlagt BNBO erne på Ærø-, Langelandog Svendborg Kommuner, jfr. det forpligtende samarbejde. Langt størstedelen af arbejdet udføres af det rådgivende ingeniørfirma Alectia. Når administrationen har modtaget Alectias beregninger og anbefalinger, skal vi afrapportere til Naturstyrelsen for at få udbetalt det bevilgede beløb. Svendborg Kommune har på vegne af Alectia bedt Naturstyrelsen om, at fristen for afleveringen blev forlænget med to måneder, dvs. Alectia skal aflevere senest den 1. juni Efterfølgende har administrationen to måneder til at afrapportere til Naturstyrelsen. Beregningerne er udført for Ærø- og Langeland Kommune, og netop nu bliver der lagt sidste hånd på beregningerne for Svendborg Kommune. Udover at beregne størrelsen af beskyttelsesområderne omkring boringerne, så udarbejdes der også en oversigt over, hvad der skal betales i kompensation til den enkelte lodsejer, hvis det bestemmes, at en given lovlig aktivitet kan true eller truer med at forurene en boring. En kompensation vil skulle afholdes af vandværket. I september-oktober vil vi indkalde vandværkerne til et møde om BNBO erne, hvor Alectia vil redegøre for arbejdet. Derefter vil administrationen forelægge udvalget de mulige beslutningssenarier. Kommunalbestyrelsen kan så afgøre, hvilken linje kommunen vil følge på dette område. De forskellige senarier kan gå fra ingen restriktioner til f.eks. forbud mod fremtidige aktiviteter inden for BNBO erne som jordvarmeanlæg og/eller forbud mod anvendelsen af f.eks. pesticider og gødning. Hvis sidstnævnte kommer på tale, vil det være med udgangspunkt i Miljøbeskyttelseslovens 24 og fuld kompensation til jordejer. Der er endnu kun få kommuner, der er længere i processen end os, og vi har kun kendskab til en enkelt kommune, der har udlagt BNBO er. Denne beslutning er blevet påklaget af Bæredygtig Landbrug. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen for Svendborg Kommune evt. kompensation til jordejer afholdes af vandværket. 13

15 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Lovgrundlag: Bek. 686 af om tilskud til kommunernes udredning af boringsnære beskyttelsesområder omkring indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg (Historisk). Miljøbeskyttelsesloven: Lov 358 af om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse 879 af , og disses senere ændringer: Vandforsyningsloven: Lov 299 af om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse 1199 af , og disse senere ændringer: Bekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder: LBK. Nr. 990 af Bilag: Åben - Svendborg_Taasinge_BNBO_-_AEM_maon_v2.docx Åben - Svendborg_-_MIKESHE_v3.docx Åben - Svendborg_Nord_Syd_BNBO_-_AEM_maon_v2.docx Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Til efterretning. Jens Munk (O) deltog ikke i behandling af punktet. 13. Orientering om opdateret registering af beskyttet natur 12/36503 Beslutningstema: Orientering om opdateret registrering af beskyttet natur i Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: I perioden har Naturstyrelsen (NST) gennemgået alle registreringer af beskyttet natur ( 3 natur) i hele landet. Arbejdet er udført i henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet af 19. november Flere håndhævelsessager om beskyttet natur Svendborg Kommune har modtaget et omfattende datasæt med resultaterne af NSTs registreringer. Kommunen har frist indtil inden juni 2014 til at komme med bemærkninger til datasættet. NST har blandt andet registreret, om der kan være sket overtrædelser af Naturbeskyttelseslovens 3. NST har i Svendborg Kommune noteret 195 tilfælde som potentielle overtrædelser af naturbeskyttelseslovens 3. 14

16 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Administrationen har pr screenet størstedelen af datasættet fra NST. Kommunens foreløbige gennemgang af datasættet viser, at der skal behandles cirka 100 håndhævelsessager som følge af NSTs resultater. Efterfølgende sagsbehandling vil vise, hvor mange af de 100 sager, der er reelle overtrædelser af Naturbeskyttelseslovens 3. Registreringerne fra NST indebærer, at antallet af håndhævelsessager på naturområdet er steget betragteligt. Således har administrationen modtaget en ekstra sagspukkel, svarende til1,5-2 årsværk. Behandling af håndhævelsessager Med de nuværende ressourcer afsat i kommunen til håndtering af sagsbehandling på området vil de ekstra håndhævelsessager betyde, at nedbringelse af sagspuklen vil strække sig over flere år. Konsekvensen heraf vil blandt andet være, at der kan gå en del år, inden der bliver taget stilling til en stor del af de registrerede overtrædelser. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er umiddelbart ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Efter gennemgangen af de ca. 100 nye håndhævelsessager skal det vurderes, hvad der skal gøres for at imødegå eventuelle lovovertrædelser og bringe sagsbehandlingstiden ned på et acceptabelt niveau. Lovgrundlag: Naturbeskyttelsesloven. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Til efterretning. Udvalget ønsker sagsbehandlingen fremmet og sagen forelagt på ny. Jens Munk (O) deltog ikke i behandling af punktet. 14. Orienterings- og efterretningssager 13/31994 Beslutningstema: Havn Beredskab Trafik og infrastruktur Månedsbrev for april 2014 med status over trafiksikkerhedsprojekter i Svendborg Kommune er vedlagt. 15

17 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Der arbejdes med projektering af de, under pkt. 4, nævnte 40 km/t-zoner, som etableres i Østre Bydel, Tved, Nordre Bydel, Vestre Bydel, Søndre Bydel, Rantzausminde og på Tåsinge. Det er planen at anlæggene skal stå færdige i løbet af km/t-zonerne etableres ved forskellige hastighedsdæmpende tiltag under hensyntagen til input fra borgerne og tilpasset de enkelte områder. Der udføres en del indsnævringer og forsætninger af vejene, ligesom der også er planlagt udført hævede flader og overkørsler. På Tåsinge udføres endvidere ca. 4 km 2 minus 1 vej med henblik på størst mulig sikring af de bløde trafikanter. Oversigtstegninger for Vindeby og Troense er vedlagt som eksempel på omfang og placering af de hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der er desuden vedlagt principskitser for indsnævringer og forsætninger, som i tilpasset udgave tænkes brugt ved alle projekter. Ligeledes er principskitse for 2 minus 1 vej vedlagt. Orientering omkring ansøgning til Cykelpulje. Svendborg Kommune har i 2014 ansøgt Vejdirektoratet om cykelpuljemidler til to projekter. Det første er et cykelstiprojekt på Eskærvej. Kommunen har haft konsulentfirmaet Philip Rasmussen til at beskrive projektet. Der foreslås etableret kantstensafgrænsede cykelstier og en hastighedsdæmpning for bilister på 50 km/t. Cykelstierne udføres i farvet belægning. Den endelige udformning vil afhænge af en samlet vurdering af æstetik og kørselskomfort. Der tænkes endvidere at der etableres beplantning langs cykelstierne for at styrke oplevelsen og dermed cykelglæden. Det andet projekt er et cykelstiprojekt som en supercykelsti fra bykernen, uddannelsesinstitutioner, Tankefuld og til andre væsentlige mål. Cyklisterne har allerede taget ruten til sig og nu er det tanken at etablere første etape på 2 km og udvikle ruten til en supercykelsti. Vejdirektoratet har kvitteret for modtagelsen af kommunens ansøgninger. Natur og Klima Bilag: Åben - Tåsinge Skitseprojekt 40 km_t-zone.pdf Åben - Status over trafiksikkerhedsprojekter - april 2014 Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Til efterretning. Jens Munk (O) deltog ikke i behandling af punktet. 16

18 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Lukket - Lejemål 16. Lukket - Orienterings- og efterretningssager 17

19 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:15 Birger Jensen Jens Munk Jesper Kiel Ove Engstrøm Ulla Larsen Flemming Madsen Søren Kongegaard 18

20 Bilag: 2.1. Budgetopfølgning pr MKT Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78790/14

21 Budgetkontrol marts 2014 Miljø,- Klima- og Trafikudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Vedtaget budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Natur og Klima 11,7 9,6 9,6 0,0 CETS: - Beredskab og indsatsledelse 11,5 11,5 11,5 0,0 - Trafik og infrastruktur 84,3 83,1 82,1-1,0 Havn og Færger 6,0 6,3 7,5 1,2 Drift i alt 113,5 110,5 110,7 0,2 Heraf overføres til efterfølgende år eller ,2 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget i alt 113,5 110,5 110,7 0,2 Bevillinger 2014 Mio. kr. Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. CETS - tilpasning af konto 6 0,1 Overførsel fra gamle UKP -1,4 Overførsel fra gamle UMT -1,7 Driftsbevillinger i alt -3,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Acadre

22 Budgetkontrol marts 2014 Miljø,- Klima- og Trafikudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Resumé - Økonomisk redegørelse Serviceudgifter: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Pr. 31. marts 2014 forventer Miljø-, Klima og Trafikudvalget et netto merforbrug på ca. 0,2 mio. kr. i forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. Merforbruget skyldes primært. Natur og Klima: Der forventes ingen budgetafvigelser. Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS): Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. på vintertjenesten under Trafik og Infrastruktur. Mindreforbruget skyldes, af første del af vinteren har været mild, og der samtidig er indarbejdet et skøn svarende til en normalvinter for sidste del af I budgettet er der indarbejdet en forventet udgift til skader i forbindelse med indbrud på Bodøvej 18. Sagen er endnu ikke afsluttet. Ydermere er der kalkuleret med en planmæssig udskiftning af udtjente sneplove og saltspredere. Havn og Færger: Der forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med 1,1 mio. kr. vedr. havn vedrører en negativ overførsel fra 2012 på 0,6 mio. kr. samt blandt andet faldende aktiviteter på havnen. På færgerne forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende etablering af nyt færgesekretariat. Der er ikke yderligere bemærkninger til øvrige områder. Der henvises dog til nedennævnte fokusområder. Tiltag til budgetoverholdelse Fokus på Vintertjenesten vil blive taget op igen, når sidste del af året nærmer sig. Center for Ejendomme og Teknisk Service: Fokusområde Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Der forventes ovennævnte afvigelse på vintertjenesten pr. 31. marts 2014 inden for den del af CETS som hører under Miljø-, Klima- og Trafikudvalget. Det drejer sig om Beredskab (som er en del af Ejendomsadministration) og Trafik og Infrastruktur. Acadre

23 Budgetkontrol marts 2014 Miljø,- Klima- og Trafikudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget I øjeblikket pågår der et stort samarbejde mellem mange parter om at danne sig et samlet overblik over de tilførte drifts- og lønbudgetter. Da det er en stor nystartet enhed, vil der stadig være visse usikkerheder omkring forventet regnskab. Der er fokus på den indarbejdede besparelse på 2,0 mio. kr. for hele CETS, samt besparelsen på 1,0 mio. kr. vedr. befordring. Tiltag til budgetoverholdelse Diverse undersøgelser og analyser. Havn og færger: Fokusområde Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring I forbindelse med udvikling af Svendborg Havn og besluttede aktiviteter, vil der på basishavnedriften være udfordringer. Tiltag til budgetoverholdelse Der arbejdes hen imod at reducerer merforbruget mest muligt, dette kan dog vise sig vanskeligt at nå. Acadre

24 Bilag: 3.1. Reduktionsblokke - MKT Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77697/14

25 Budget 2015 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag Natur og Klima: kr I alt = udgift, - = indtægt 1: Resume: Rammebesparelse hidrørende fra den generelle budgetprocedure. Sagsfremstilling: I forbindelse med den generelle budgetprocedure er det blevet besluttet, at der på Natur og Klimas område skal findes en besparelse på i alt ca kr. på budget 2015 stigende til ca kr. i Besparelsen foreslås fordelt på driftsbudgettet. Konsekvensen vil være, at der vil blive løst færre opgaver. Påvirkning på andre områder: Ikke direkte. Personalemæssige konsekvenser: Ikke direkte. Acadre sagsnr

26 Budget 2015 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag Havn og Færger: Er under udarbejdelse: kr I alt = udgift, - = indtægt 1: Resume: Sagsfremstilling: Påvirkning på andre områder: Personalemæssige konsekvenser: Acadre sagsnr

27 Budget 2015 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag Center for Ejendomme og Teknisk Service - Beredskab: kr I alt = udgift, - = indtægt 1: Resume: Rammebesparelsen sammen med en ny aftale med Falck fra 2015, på en merudgift på kr., rammer Beredskabet hårdt. De tre medarbejdere, med myndighedsarbejde og forebyggelse, herunder ca. 350 brandsyn, kan ikke reduceres. Brandskolen skal hvile i sig selv og de øvrige indtægtsdækkede aktiviteter er afhængige af bestillernes, især Falck og kommunens ansattes behov, hvor sidstnævnte kun dækkes med genanskaffelsesmaterialer. Udgifterne til vedligeholdelse af brandhaner, der foretages af Svendborg Vand og Affald, er steget kraftigt. Meningen er, at Brandskolens økonomi skulle istandsætte Beredskabets erhvervelse af visse dele af den tidligere kommunale materialegård på Bodøvej 18. Beregningen af rammebesparelsen omfatter også Falcks andel på kr. af et budget på ca kr. Sagsfremstilling: Besparelsen vil blive opnået ved 1) Det undersøges om udgifterne til vedligeholdelse af brandhaner kan justeres ned ved forhandling med vand og affald eller ved at tredjemand tilbydes opgaven 2) Besparelse vil medføre, at beredskabet har begrænset midler til vedligeholdelse og istandsættelse, herunder til administrationsbygningen på Bodøvej 18. Påvirkning på andre områder: Ingen Personalemæssige konsekvenser: Ingen Acadre sagsnr

28 Budget 2015 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag Center for Ejendomme og Teknisk Service Trafik og Infrastruktur kr Grønne områder Vejvedligehold I alt = udgift, - = indtægt 1: Grønne områder Resume: Besparelsen på Grønne Områder findes ved dels at omlægge grønne områder til mindre plejekrævende, effektivisere og systematisere rydnings og beskæringsarbejdet samt effektivisere skovdriften. Sagsfremstilling: Budgetområdet omfatter grønne områder. Der er områder hvor der i dag foretages intensiv græsklipning. Det foreslås at der i 2015 bespares ved at nedklassificere græs, fra intensiv græsklipning til ekstensiv græsklipning. Der kan være en naturmæssig gevinst ved at drive græsarealer mere ekstensivt, men det kan opfattes af brugere som en serviceforringelse, hvor græsklipningen kan opleves mangelfuld og udtrykket af områderne bliver præget af at være uordentligt. Besparelsen udgør kr. årligt. Der er en del mindre områder i kommunen hvor der er en del plejekrævende beplantning. Det foreslås at man i 2015 iværksætter rydning af plejekrævede beplantning som bunddække, hæk og buske, og omlægning til græs. Besparelsen udgør kr. årligt. Dette kan opleves som en serviceforringelse for brugerne af områderne. Det vurderes at det er muligt i 2015 at intensivere skovdriften ved i højere grad at anvende maskiner og sikre gode aftagnings muligheder for især flis men også gavntræ. Samlet set en effektivisering af skovdriften der kan give en besparelse på kr. årligt. Dette skal selvfølgelig ske i tæt samarbejde med skovrådgiver. Det vurderes at det er muligt at opnå en effektivisering af rydnings- og beskæringsopgaver i Ved en områdeinddeling og højere grad af systematisk planlægning af rydningsopgaver, er det muligt i langt højere grad at anvende maskiner til opgaverne og samtidig med mulighed for bedre afsætning af ryddet materiale (brænde og flis). Dette kan vurderes at kunne give en besparelse på kr. Fra 2016 kan det foreslås at foretage omlægning af områder til mindre plejekrævende. Dette ved at ekstensivere græsklipning og omlægge plejekrævende beplantning og elementer. Dette kan give en besparelse på kr. årligt. Ligeledes foreslås det at kr. besparelse på skovbudgettet udmøntes ved forøget indtægt på salg af råtræ i forbindelse med foryngelse af gamle bevoksninger. Acadre sagsnr

29 Budget 2015 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag For årene påtænkes planlægning af yderligere omlægning af delvise områder og forøget indtægt på skovbudgettet. Besparelse på kr. årligt. Påvirkning på andre områder: Ingen Personalemæssige konsekvenser: En forudsætning for ovennævnte besparelser kræver som minimum samme personalemæssige ressourcer på Grønne Områder som nuværende. En stor del af de anførte besparelser kan kun blive realiseret ved at administrationen igangsætter projekter, der sikrer gennemførelsen af tiltagene. 2. Vejdrift Resume: Der er forslag om at sætte oprensning af grøfter i bero, da kommunens jorddepot er fyldt op og det er omkostningstungt at aflevere jord på kontrolleret losseplads. Alternativt kan besparelsen findes på afvandingselementer og fremdriften på renovering af fortove mindskes. I overslagsårene forventes nyt udbud af partneringsaftalen på vejvedligeholdelse hvilket gerne skulle give effektiviseringseffekt. Sagsfremstilling: Budgetområdet omfatter vejvedligehold. For året 2015 og overslagsåret 2016 foreslås 2 alternativer. Alternativ 1: Hele besparelsen lægges i 2015 på vedligeholdelse af afvandingselementer. Oprensning af grøfter udsættes, da der pt. ikke er plads i det eksisterende jorddepot. Nyt depot forventes tidligst taget i brug i Alternativ 2: Der spares kr./år på afvandingselementer, Det resterende beløb spares på renovering af fortove. Det vil udsætte renovering af enkelte fortove, men vil dog kunne forsvares da vi har en mindre besparelse ved at koordinere fortovsrenoveringerne med energiselskabets kabellægning. For overslagsårene foreslås 2 alternativer. Alternativ 1: Besparelsen fordeles med halvdelen på vedligeholdelse af afvandingselementer og halvdelen på renovering af fortove. Begrundelse og konsekvens er som ovennævnt. Alternativ 2: Acadre sagsnr

30 Budget 2015 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag Besparelsen søges opnået ved optimering i forbindelse med fornyet udbud på partneringskontrakten for drift- og vedligeholdelse af veje mm. Erfaringer som vi har fået ved den nuværende kontrakt, vil kunne give anledning til en række ændringer til det kommende udbud og vi forventer derved at kunne opnå en besparelse. Påvirkning på andre områder: Ingen Personalemæssige konsekvenser: Ingen Acadre sagsnr

31 Bilag: 3.2. Budgettema drift - Naturkvalitetsplan Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78662/14

32 Budget 2015 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Navn på tema: Revidering af Naturkvalitetsplan kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Svendborg Kommune skal revidere Naturkvalitetsplanen. Naturkvalitetsplanen er en del af Kommuneplanen. Naturkvalitetsplanen er en målsætning for kommunens beskyttede naturområder. Planen er et vigtigt redskab i kommunens planlægning og prioritering af indsatserne på naturområdet. Datagrundlaget for den nuværende naturkvalitetsplan er forældet. Derfor skal der indsamles data om naturtilstanden i kommunens naturområder. Administrationen anbefaler at Naturkvalitetsplanen revideres til kommende kommuneplan på baggrund af eksisterende viden samt nye data om naturtilstand på A- og B målsatte naturområder. Denne anbefaling forudsætter bevilling af budget i 2015 til biologisk feltarbejde og inddatering til Danmarks Miljøportal. Administrationen anbefaler tillige at der bevilges budget til at registrere de resterende naturområder i kommunen fordelt på budgetårene 2016 og Sagsfremstilling: Svendborg Kommune rummer naturområder af værdi for både kommunens borgere og naturen i sig selv. For at disse naturområder fortsat vil være af stor værdi er det nødvendigt at beskytte og udvikle kommunens naturområder for at sikre den biologiske mangfoldighed. Ikke alle naturområder rummer lige store værdier eller potentialer for naturudvikling. Naturkvalitetsplanen, 1 som er en del af kommuneplanen, beskriver kommunens målsætning for de enkelte naturområders naturtilstand. Ved at målsætte for kommunens naturområder, kan indsatsen på naturområdet planlægges så vi får bedst og mest muligt natur for pengene. Naturkvalitetsplanen skal revideres med henblik på - at styrke, konkretisere og synliggøre administrationsgrundlaget for myndighedsudøvelsen 1 Læs mere om Naturkvalitetsplanen i kommuneplanen - Acadre sagsnr

33 Budget 2015 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget at kvalificere beslutningsgrundlaget for anvendelse af naturforvaltnings- og tilskudsmidler at yde bedre information til offentligheden om hvor naturværdierne findes at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den kommunale planlægning at vurdere, hvor naturarealet eventuelt bør udvides og økologiske forbindelser etableres/forbedres Den gældende Naturkvalitetsplanen omfatter alle naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 med undtagelse af vandløb og søer. I Svendborg Kommune findes ca naturområder, med de beskyttede naturtyper mose, eng, overdrev eller strandeng der alle er målsat i gældende Naturkvalitetsplan med A, B, C eller D. Hertil skal ligges ca vandhuller, der ikke er målsat. I kommunen er der ca. 400 områder målsat med A- og B, som er de bedste målsætninger. Naturkvalitetsplanen i gældende kommuneplan er overført fra regionplanen. Det er således Fyns Amts Naturkvalitetsplan fra 2005, der er overført til kommuneplanen. Data om naturens tilstand i kommunen er i vid udstrækning mere end 10 år gamle. Det er således mindst 10 år siden de fleste af kommunes arealer er blevet undersøgt for naturtilstand. Forældede data kan bl.a. betyde at det vil være sværere at opnå støtte til naturpleje på visse arealer. Dette skyldes at viden om naturens tilstand fremover vil indgå i statens prioritering af støtte til pleje af naturarealer. 2 Naturkvalitetsplanen omfatter alle naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 med undtagelse af vandløb og søer. Naturområderne skal undersøges i 2015 for at de opdaterede data om naturtilstand skal kunne indgå i revision af naturkvalitetsplanen i kommende kommuneplan. Administrationen anbefaler at revision af naturkvalitetsplanen skal ske på baggrund af et opdateret datagrundlag. For at kommunen har opdateret viden om naturens tilstand, kræver det at der indsamles data for de beskyttede naturområder. Administrationen anbefaler at Naturkvalitetsplanen revideres til kommende kommuneplan på baggrund af eksisterende viden samt nye data om naturtilstand på A- og B målsatte naturområder. Denne anbefaling forudsætter bevilling af budget i 2015 til biologisk feltarbejde og inddatering til Danmarks Miljøportal. 2 Link til Naturerhvervs hjemmeside om High Nature Value og målretning af tilskud til naturpleje: Acadre sagsnr

34 Budget 2015 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Administrationen anbefaler tillige at der i 2016 og 2017 indsamles data om naturtilstanden på C- og D-målsatte arealer samt i kommunes vandhuller. Disse data vil betyde at naturkvalitetsplanen kan blive revideret med opdaterede data fra samtlige beskyttede naturområder i kommuneplanen, der kommer efter den forestående revision, dvs. i 2020/2021 (præcist årstal kendes ikke endnu idet det afhænger af den forestående revision af kommuneplanen). En total registrering af naturområderne i kommunen vil tillige betyde at kommunen kan opdatere den vejledende registrering af natur på Danmarks Miljøportal. Kommunen skal opdatere den vejledende registrering af beskyttet natur med 10 års intervaller, løbende fra En kommende bekendtgørelse vil præcisere kravene til kommunens opdatering den vejledende registrering af beskyttet natur. Det er således ikke et lovkrav at kommunen besigtiger alle naturområder. En total registrering af kommunens naturområder vil være et vigtigt redskab i understøttelse af kommunens myndighedsopgaver på naturområdet, herunder især håndhævelse af forbud mod tilstandsændringer i beskyttede naturområder ( 3 natur). Påvirkning på andre områder: Ingen påvirkning af andre udvalg. Økonomi: 2015 Administrationen anbefaler at naturtilstanden undersøges på kommunens 400 bedste naturområder (A- og B-målsatte) i Naturområderne skal undersøges i 2015 for at de opdaterede data om naturtilstand skal kunne indgå i revision af naturkvalitetsplanen i kommende kommuneplan. Budget for feltregistreringer af naturområderne og inddatering til Danmarks Miljøportal vurderes at ligge på 0,25 mio. kr og 2017 Administrationen anbefaler at naturtilstanden undersøges på kommunens ca C- og D-målsatte naturområder og kommunens ca vandhuller. Naturområderne skal undersøges for at kommunen kan lade data indgå i revision af næste (årstal) kommuneplan naturkvalitetsplanen. Budget for feltregistreringer af naturområderne og inddatering til Danmarks Miljøportal vurderes samlet at ligge på 1,0 mio. kr. Acadre sagsnr

35 Bilag: 3.3. Budgettema drift - Kollektiv trafik - betjening i landdistrikterne Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78664/14

36 Budget 2015 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Navn på tema: Kollektiv trafik - betjening i landdistrikterne kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Befordring direkte fra landdistrikterne til Svendborg Midtby. Sagsfremstilling: I forbindelse med den nye trafikplan som trådte i kraft i august 2012, har flere af borgerne i landdistrikterne udtrykt, at de synes, der er sket en serviceforringelse i forhold til det tilbud, de havde før. Målet med Trafikplanen var at give et ensartet tilbud til borgerne uanset hvilket landdistrikt de bor i. Den kollektive trafikplan medvirkede til at der forsvandt 2 bybusruter, der tidligere havde kørt fra Svendborg til Ollerup og den anden fra Svendborg til Åbyskov. Alle landdistrikter fik i stedet teletaxa som et ensartet tilbud der fungerer som bindeled til de regionale busruter eller toget ind til Svendborg By. For at imødekomme de ønsker der er stillet fra landdistrikterne siden trafikplanen trådte i kraft, ville det være nødvendigt at oprette en direkte busforbindelse til Svendborg By. For ikke at forskelsbehandle, ville hvert landdistrikt skulle have en sådan busrute. Vester Skerninge området Kirkeby/Stensstrup området Gudme/Gudbjerg/Hesselager området Tåsinge området Skårup/Åbyskov området FynBus har i deres Høring af Trafikplanen foreslået, at der udarbejdes scenarier, hvor de lokale trafiksystemer (skoleruterne) understøtter gymnasier hvilket betyder kørsel fra Landdistrikterne ind til Svendborg By. Skoleruterne ligger i hvert skoledistrikt i de ovennævnte områder og har som primære opgave at køre elever til og fra skole. Svendborg Kommune svarede dog i høringssvaret, at man ikke ønskede at lokalruterne kørte til ungdomsuddannelserne, i det det ansås som en regional opgave og fordi der var stillet en budgetbesparelse på 1. mio. kr. på befordring i forbindelse med budgetforliet 2014 og de næste tre år frem. Men skal denne besparelse ikke forelægge, kan det undersøges, hvorvidt Kommunen med fordel kunne imødekomme ønsket om befordring fra lokalområderne til Svendborg, ved at arbejde videre med, at skoleruterne kunne kører til Svendborg trafikterminal i Acadre sagsnr

37 Budget 2015 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget stedet til gymnasiet eller måske begge dele. En sådan udvidelse skal dog kontraktmæssigst afklares og ligeledes om skoleruterne har tid nok imellem betjeningen af skolerne ringetider, til at kunne nå ind til Svendborg og retur igen. Hvis ikke, vil Kommunen altid kunne vælge den dyre løsning, ved at bestille kørslen på ny hos FynBus. Dette vil dog medføre en total udvidelse af økonomien, da både busudstyr og køreplantimer skal finansieres. Denne model vil betyde et nyt EU-udbud, som vil blive gennemført af FynBus, men med en skræddersyet løsning med direkte busruter fra landdistriktet indtil Svendborg. En anden mulighed vil være at udvide den eksisterende teletaxaløsning, og gøre det muligt at køre i teletaxa helt ind til Svendborg og ikke kun som nu, hvor der er indenfor teletaxazonen i landdistriktet. Påvirkning på andre områder: Ovenstående temaer påvirker ikke andre områder. Økonomi: Den økonomiske konsekvens for hver af disse løsninger kan ikke anføres førend FynBus har haft mulighed for at analyserer dem. Uanset om det er den ene eller anden løsning vil det betyde en udvidelse af den eksisterende økonomiske ramme under den Kollektive trafik, da ingen af løsningerne kan indeholdes i de eksisterende kontrakter. Det kan oplyses, at Teletaxaordningen i budgettet forventes at udgøre 2 mio. kr. i flg. Fynbus. Såfremt serviceniveauet udvides til at teletaxaen bliver bindeled mellem landdistrikterne og Svendborg Centrum må kommunen forvente en markant stigning i udgiften hertil. Dels fordi kommunen kommer til at betale for længere ture end der køres i dag, men i særdeleshed også fordi denne ændring vil gøre teletaxaløsningen langt mere attraktiv. Udgiften hertil følger behovet, jo flere der benyttet ordningen, jo større udgift får kommunen. Acadre sagsnr

38 Bilag: 3.4. Budgettema drift - Vedligeholdelse af badestrande Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78666/14

39 Budget 2015 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Navn på tema: Vedligeholdelse af badestrande kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Svendborg Kommune har 5 Blå Flag Strande med fin sandstrand og høj standard på vedligeholdelsen, bl. a. renholdelse for affald og tang. 4 strande har badebroer. Herudover ejer Svendborg Kommune selv eller har aftale med private lodsejere på i alt 9 andre strandarealer, hvorfra der bades i varierende omfang. Her udføres ingen renholdelse for opskyllet tang. Strandrensning er en årlig tilbagevendende opgave, der betyder meget for badegæsternes oplevelse af høj badekvalitet. Men strandrensning og øvrig vedligeholdelse af badestrande er en omkostningstung vedligeholdelsesopgave. Sagsfremstilling: Tankefuld Strand Det er ikke muligt alene med en driftsmæssig indsats at højne badekvaliteten på stedet. Det skyldes lavt vand med en udbredt bevoksning af tang og alger og mange sten. Stranden fremtræder uappetitlig og indbyder ikke i dag til badning. En højere badekvalitet på stedet forudsætter gennemførelse af et anlægsprojekt med udlægning af meget store mængder sand som beskrevet i Tankefuldprojektet. Kommunen tømmer affaldsstativer på pladsen ved bådebroen. Strandarealet er privat ejet. Lehnskov Strand Området er relativt velbesøgt. Der er god plads, flot udsigt til Tåsinge og Skarø og der er friske bølger. Men stranden er stenet og der er megen tang, både opskyllet og på havbunden. Badekvaliteten vurderes til at være mindre end på de Blå Flag Strande. Kommunen har opsat og vedligeholder bænke og affaldsstativer ved stranden og der er opsat strandnummereringskilt og redningskranse. Badekvaliteten kan øges ved en rensning for tang ca. 3 gange i badesæsonen. Det er en større opgave, som skal udføres med maskiner. Gennemføres der en strandrensning med flere badegæster til følge bør inventar og affaldstømning opgraderes. Omkostningerne vurderes i alt til kr. årligt. Acadre sagsnr

40 Budget 2015 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Strandarealet er privat ejet. Påvirkning på andre områder: Ingen Økonomi: Omkostninger til strandrensning m. m. på Lehnskov Strand vurderes i alt til kr. årligt. Acadre sagsnr

41 Bilag: 3.5. Budgettema anlæg - Natur- og Friluftsplan Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78668/14

42 Budget 2015 Temaforslag anlæg Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Navn på tema: Natur- og Friluftsplan kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Et af kommunens største aktiver er vores natur og landskaber. Det tiltrækker både nye borgere og turister, og giver os et sundere og rigere liv. Byrådet vedtog i oktober 2013 en plan for Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune Planen beskriver, hvordan der kan skabes synergier mellem natur, friluftsliv, sundhed og vækst i en balanceret udvikling. Planen har fokus på handlinger, og der indgår en handleplan med konkrete indsatser. Takten i gennemførelsen af handleplanen afhænger af budgettet. Sagsfremstilling: En bærende tanke i planen for Natur og Friluftsliv er, at natur og friluftsliv kan løfte hinanden gennem en balanceret indsats, hvor vi sikrer, at der er spændende natur at opleve, og at oplevelsen gøres tilgængelig ved forbedret adgang, faciliteter og formidling. Hertil kommer, at vi skaber historien om oplevelsen gennem branding og markedsføring og herved styrker oplevelsesøkonomien. Planen for Natur og Friluftsliv, har fokus på handlinger, og der indgår en handleplan for med konkrete indsatser, der ligger ud over de lovfæstede vand- og Natura 2000-indsatser. Handlingerne i har hovedvægten på rekreative faciliteter, herunder vandrestier og en længere ridesti. Som led i vand- og Natura 2000-indsatsen skal kommunen iværksætte mange indsatser de kommende år. Indsatsen for vandmiljøet dækker hele kommunen, mens Natura indsatsen er begrænset til Natura 2000-områderne, der kun udgør 4,5 % af kommunens landareal. Jævnfør Strategi Svendborg Kommune -12 ønsker Byrådet at pleje og udvikle naturen i hele kommunen, og at de store investeringer i vand og natur også skal komme borgerne til gode i form af flere rekreative muligheder. I forbindelse med workshop forud for udarbejdelse af Strategi -12 og workshop om naturen i Svendborg Kommune er fremkommet mange borgerønsker om udvikling af friluftslivets muligheder. I forlængelse af udnævnelsen som årets Friluftskommune 2012 gennemførte kommunen en række friluftsaktiviteter og projekter i Handleplanen i Natur og Friluftsliv understøtter disse borgerønsker og viderefører det arbejde, som kommunen satte i gang i forbindelse med Friluftskommunen samtidig med, at borgerne inviteres til at tage aktiv del i indsatsen. Takten i gennemførelsen af Natur og Friluftsliv afhænger af kommunens økonomi, muligheder for eksterne midler og frivillige indsatser fra borgere og foreninger. Acadre sagsnr

43 Budget 2015 Temaforslag anlæg Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Med det nuværende budget er der til og med 2015 afsat 0,3 mio. kr. årligt til naturudvikling uden for Natura 2000-områderne samt til friluftsliv i det hele taget, og 0,6 mio.kr. til gennemførelse af de lovfæstede kommunale Natura 2000-indsatser. Påvirkning på andre områder: En styrket indsatsen for Natur og Friluftsliv forventes at have en gavnlig effekt på Sundheds- og Forebyggelsesområdet og styrker mulighederne for vækst i turisterhvervet. Afledt drift: På baggrund af erfaringer fra Friluftskommune-året vurderes det, at der er behov for et ekstra årsværk til at løfte de opgaver, der er forbundet med realisering af Natur og Friluftsliv på 0,5 mio.kr. samt et årligt rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr. til blandt andet formidling, herunder guidede ture og koordinering af frivillige initiativer samt udvikling af information via elektroniske medier. Erfaringen viser, at det kræver mange forhandlinger med lodsejerne at få tilslutning til samlede stiforløb, idet grundlaget for sagsbehandlingen er frivillighed. Økonomi: Der blev ikke afsat midler i budgettet for 2014 til gennemførelse af Natur og Friluftsliv. Det foreslås, at handlingsprogrammet for udskydes med et år, og at der for 2015 og fremefter afsættes et anlægsbudget på 0,5 mio. kr. årligt til gennemførelse af handleplanen. Herudover foreslås den nuværende bevilling på 0,3 mio.kr. videreført fra 2016 og fremefter. Indenfor udvalgets eksisterende økonomiske ramme er der ikke frie midler til en styrket indsats for naturudvikling og friluftsliv. Det foreslås afsat yderligere midler til Natur og Friluftsliv : 0,5 mio. kr. årligt til anlæg i 2015 og 0,8 mio. kr. fra 2016 og fremefter samt, 0,65 mio. kr. årligt til afledt drift I forbindelse med frigivelse af anlægsbudgettet de enkelte år vil den endelige prioritering af tiltag for natur og friluftsliv blive forelagt Miljø-, Klima- og Trafikudvalget. Staten vil offentliggøre 2. generation af Natura 2000-planer for ultimo 2014 med endelig vedtagelse efteråret Kommunerne skal herefter vedtage handleplaner og som i denne planperiode gennemføre dele af handleplanerne. Det må således forventes, at kommunen - i lighed med 1. planperiode - vil få udgifter til realisering af de nye handleplaner fra Udgiftsrammen vil blive forelagt ved budgetforhandlingerne for Vores bedste bud på nuværende tidspunkt er en indsats i samme størrelsesorden som i denne planperiode dvs. 0,6 mio. kr. om året. Acadre sagsnr

44 Bilag: 3.6. Budgettema anlæg - Oprensning af Ørkild Mølledam og mølledam i Møllergade Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78669/14

45 Budget 2015 Temaforslag anlæg Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Navn på tema: Oprensning af Ørkild Mølledam og mølledammen i Møllergade kr Drift Anlæg (Ørkild Mølledam) 650 Anlæg (Mølledammen) 650 Finansiering Resume: Ørkild Mølledam er fredet ifølge en fredningskendelse fra En fortsat bevarelse af Ørkild Mølledam som sø forudsætter en oprensning af søen ved midlertidig tømning af søen for vand og fjernelse af bundslam. En oprensning vil beløbe sig til ca. 0,65 mio. kr., og vil sikre at fredningsbestemmelsen overholdes samt at søen bevares som rekreativt område. Mølledammen i Møllergade er ikke fredet, og blev sidst oprenset i Mølledammen ligger centralt i Svendborg by og fungere som et rekreativt sted i byen. Oprensningen af Mølledammen vil beløbe sig til ca. 0,65 mio. kr. Sagsfremstilling: Ørkild Mølledam er omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse fra 1951 reg. Nr , hvori der står, at den på arealet værende mølledam skal opretholdes som vandareal og vandstanden i den må derfor ikke sænkes ligesom den skal holdes vel oprenset og vedligeholdt. Udover denne afgørelse, som forpligtiger Svendborg Kommune til at oprense søen, så er den rekreative værdi for borgerne i Svendborg By stor. Søen ligger midt i byen og mange ynder at gå ture omkring søen og fodre ænder. Vandløbene Kobberbækken og Trappebækken løber igennem søen og skaber dynamik i søens liv. Igennem tiden er søen blevet fyldt op af slam og er blevet meget lavvandet (kun omtrent 20 cm dyb). Søens rekreative værdi sænkes, da søen ikke længere har så høj æstetisk værdi. Den seneste oprensning blev foretaget i 1994, og nu er det nødvendigt igen. En bibeholdelse af Ørkild Mølledam forudsætter en oprensning, da søen i modsat fald vil blive mere og mere tilgroet og til sidst ikke være at betegne som en sø. Det vil gå imod afgørelsen fra Overfredningsnævnet. Der har tidligere været fokus på tilgroningen af Ørkild Mølledam, blandt andet da Fyns Amts Avis den 11. juli 2011 skrev en artikel omhandlende tilgroningen af Ørkild Mølledam samt øvrige gadekær i kommunen. Den gang svarede kommunen, at der ikke var kapital til at oprense gadekærene. Mølledammen i Møllergade blev sidst oprenset i 2003, på det tidspunkt renoverede man også søen med kantsikring, nyt hegn og beplantning, samt fjernelse af øen i midten af søen. Oprensningen af henholdsvis Ørkild Mølledam og Mølledammen i Møllergade er ikke indeholdt i statens vandplaner. Acadre sagsnr

46 Budget 2015 Temaforslag anlæg Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Forundersøgelse Problemet med mange gadekær er, at de ofte er meget forurenede. Første led i en oprensning er derfor at fastslå forureningstilstanden af det materiale, som skal graves væk. Den øverste halve meter af Ørkild Mølledams bund blev den 22. august 2013 undersøgt af Team Natur og Eurofins. Undersøgelsen viste, at den øverste halve meter af søens bund er lettere forurenet, og materialet kan dermed spredes ud på et vejområde, hvor jorden i forvejen er lettere forurenet. Processen for oprensning Oprensningen af Ørkild Mølledam og Mølledammen i Møllergade foreslås at følge nedenstående plan: Efterår 2015 Der skal ansøges om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af de to søer, samt tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af vandløbet ved Ørkild Mølledam. Derudover skal der laves en anvisning af jord efter jordflytningsbekendtgørelsen. Alle disse myndighedsområder ligger ved Svendborg Kommune. Der skal indhentes tilbud på oprensning og valg af entreprenør. Efterår 2015 Oprensning af Ørkild Mølledam og Mølledammen i Møllergade. Påvirkning på andre områder: Ingen. Økonomi: Svendborg Kommune har i 2012 oprenset 5 søer ved Christiansminde, hvor udbuddet blev vundet af Ollerup Maskinstation med en pris på 0,578 mio. kr. Efter kontakt til Ollerup Maskinstation er der lavet et overslag for oprensningen af Ørkild Mølledam, som beløber sig på omkring 0,65 mio. kr. Der er ikke indhentet tilbud på oprensning af Mølledammen i Møllergade, men da denne sø har vanskeligere tilkørselsforhold i forhold til oprensningen, vurderes det til at ligge i samme beløbsstørrelse som for oprensningen af Ørkild Mølledam. Oprensning af de to mølledamme kan ikke finansieres indenfor Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets nuværende budget, derfor søges midlerne bevilliget på anlægsbudgettet for Acadre sagsnr

47 Bilag: 3.7. Budgettema anlæg - Trafiksikkerhed og Cykelfremme Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78667/14

48 Budget 2015 Temaforslag anlæg Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Navn på tema: Trafiksikkerhed og Cykelfremme kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Fremadrettet er der fortsat brug for finansiering af trafiksikkerhedsprojekter, idet staten har sat nye og ambitiøse mål frem til 2020 for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Trafiksikkerhed er ikke gratis, men det skal holdes op mod den ikke ubetydelige økonomiske gevinst, som bedre trafiksikkerhed vil medføre. For samfundet er der store omkostninger, såsom hospitals- og plejeudgifter, tabt arbejdsfortjeneste samt udgifter til udbedring af materielle skader. Sagsfremstilling: Figuren viser statistikken for antal af politiregistrerede uheld i Svendborg Kommune , samt målsætning for På landsplan skal der i 2020 være færre end 120 dræbte, 1000 alv. tilskade og 1000 lettere til skade. Svendborg Kommune udgør ca. 1 % af landets befolkning, hvilket betyder at der skal være mindre end 20 tilskadekomne i Svendborg Kommune for at opfylde Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. For at nå målsætningerne for 2020 er der behov for en samlet indsats på flere områder samtidigt. Her kan nævnes hastighed, mødeulykker, eneuheld, uopmærksomhed, uheld med cyklister og fodgængere, Påvirkning på andre områder: Ved at investere i trafiksikkerhed opnås mere sikre skoleveje og færre tilskadekomne fodgængere, cyklister og bilister på vejene. Som konsekvens kan der opnås besparelser mht. gratis befordring til skole, når en vej ikke mere er trafikfarlig og investering i trafiksikkerhed giver besparelser på det sociale område, idet færre bliver skadet og får behov for ydelser ifm behandling og pleje. Acadre sagsnr

49 Budget 2015 Temaforslag anlæg Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Økonomi: Der var i 2013 afsat 6 mio. kr. til små trafiksikkerhedsprojekter, skolevejsprojekter og innovative projekter. Rammen på 8,0 mio. kr. var i forbindelse med budgetforliget 2013 blevet reduceret med 2 mio. kr. årligt til anvendelse til havneomdannelse (1,2 mio. kr.) og udskiftning af elmaster (0,8 mio. kr.). For en styrkelse af trafiksikkerheden og cykelfremme, hvor mulig indsats i forhold til rundkørsler indgår, og for at nå målene frem mod 2020 vil der være behov for en forøgelse af rammen med 2 mio. kr. til 8 mio. kr. I årene har kommunen investeret 16,1 mio. kr. i trafiksikkerhedsprojekter. En del af disse midler er anvendt til medfinansiering af statslige puljer (cykelpuljer og Trafiksikkerhedsby) hvor vi har fået i alt 17, 4 mio. kr. Projekterne fremover bliver mere og mere omkostningskrævende, f.eks. koster en cykelsti 4 mio. kr. pr. km. Og det forventes at der bliver udmøntet statspuljemidler fremadrettet til trafiksikkerhed og cykelfremme, som kræver kommunens medfinansiering. Derfor er der behov for en forøgelse af budgetrammen for trafiksikkerhed og cykelfremme med 2 mio. kr. Acadre sagsnr

50 Bilag: 4.1. Mødeplan 2014 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 681/14

51 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Mødeplan /32339 Beslutningstema: Udvalgsformanden Der afholdes møder i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget på følgende datoer kl : 8.1, 29.1, 5.3, 2.4, 7.5, 4.6, 6.8, 3.9, 1.10, 5.11, Temadag: Mandag den 27. januar kl Besigtigelse: 14. april og 15. september begge dage kl til ca Studietur: Torsdag den 22. og fredag den 23. maj. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at mødedatoerne godkendes, og datoer for besigtigelse samt studietur besluttes. Bilag: Åben - Mødekalender for 2014 Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. Møderne efter sommerferien søges fremrykket til et tidligere tidspunkt på dagen og placeret i samme uge som øvrige udvalgsmøder. 1

52 Bilag: 4.2. Forslag til mødekalender for 2. halvår 2014 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58999/14

53 MKT = Miljø-, Klima- og Trafikudvalget, EBK = Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, UBU = Udvalget for Børn og Unge, SS = Social- og Sundhedsudvalget JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI 1 O Uge 1 1 L 1 L 1 T 1 T 1 S 2 T 2 S 2 S Byrådet 2 O MKT 2 F 2 M 3 F 3 M Uge 6 SS 3 M Uge 10 3 T 3 L 3 T UBU Uge 23 SS 4 L 4 T UBU 4 T 4 F 4 S 4 O MKT 5 S 5 O 5 O MKT 5 L 5 M Uge 19 SS 5 T GRUNDLOVSDAG 6 M Uge 2 6 T EBK Kattegat 2014, Fredericia 7 T 7 F 8 O MKT 8 L T 6 S 6 T UBU 6 F Kattegat 2014, Fredericia nye byrådsmedlemmer 7 F 7 M Uge 15 SS 7 O MKT 7 L Kattegat 2014, Fredericia nye byrådsmedlemmer 8 L 8 T UBU 8 T EBK 8 S PINSEDAG 9 T KL Kommunaløkonomisk Forum 9 S 9 S 9 O 9 F 9 M Uge PINSEDAG 10 F KL Kommunaløkonomisk Forum 10 M Uge 7 10 M Uge 11 SS 10 T EBK 10 L 10 T 11 L 11 T Økonomiudvalget 11 T UBU 11 F 11 S 11 O 12 S 12 O 12 O 12 L 12 M Uge T EBK 13 M Uge 3 SS 13 T 13 T EBK 13 S 13 T 13 F 14 T 14 F 14 F Byrådsseminar M Uge 16 MKTbesigtigelse 14 O 14 L 15 O EBK 15 L 15 L Byrådsseminar T 15 T 15 S 16 T UBU 16 S 16 S 16 O 16 F STORE BEDEDAG 16 M Uge F 17 M Uge 8 - VINTERFERIE 17 M Uge T SKÆRTORSDAG 17 L 17 T Økonomiudvalget 18 L 18 T 18 T Økonomiudvalget 18 F LANGFREDAG 18 S 18 O 19 S 19 O 19 O 19 L 19 M Uge T 20 M Uge 4 20 T 20 T KL delegeretmøde / Topmøde 20 S PÅSKEDAG 20 T Økonomiudvalget 20 F 21 T Økonomiudvalget 21 F 21 F KL delegeretmøde / Topmøde 21 M Uge PÅSKEDAG 21 O 21 L 22 O 22 L 22 L 22 T Økonomiudvalget 22 T 23 T 24 F 25 L Kattegat 2014, Hotel Nyborg Strand nye byrådsmedlemmer 23 S 23 S 23 O 23 F KL sociale temamøde MKT-studietur 22 S KL sociale temamøde MKT-studietur 23 M Uge 26 Kattegat 2014, Hotel Nyborg Strand nye byrådsmedlemmer 24 M Uge 9 24 M Uge T 24 L 24 T Byrådet Kattegat 2014, Hotel Nyborg Strand nye byrådsmedlemmer 25 T Byrådet 25 T Byrådet 25 F 25 S Valg til Europa-Parlamentet 25 O 26 S Byrådet 26 O 26 O 26 L 26 M Uge T 27 M Uge 5 27 T 27 T 27 S Byrådet 27 T Byrådet 27 F 28 T Byrådet 28 F 28 F 28 M Uge O 28 L 29 O MKT 29 L 29 T Byrådet 29 T KRISTI HIMMELFARTSDAG 29 S Byrådet 30 T 30 S Byrådet 30 O 30 F 30 M Uge F 31 M Uge L

54 MKT = Miljø-, Klima- og Trafikudvalget, EBK = Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, UBU = Udvalget for Børn og Unge, SS = Social- og Sundhedsudvalget JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER 1 T 1 F 1 M Uge 36 SS 1 O 1 L 1 M Uge 49 SS 2 O 2 L 2 T UBU 2 T 2 S Byrådet 2 T UBU 3 T 3 S 3 O 3 F 3 M Uge 45 3 O MKT 4 F 4 M Uge 32 4 T 4 L 4 T 4 T EBK 5 L 5 T 5 F 5 S 5 O 5 F 6 S 6 O 6 L 6 M Uge 41 SS 6 T 6 L 7 M Uge 28 7 T 7 S 7 T UBU kl Byrådet (2. behandling af budget) 7 F 7 S 8 T 8 F 8 M Uge 37 8 O MKT 8 L 8 M Uge 50 9 O 9 L 9 T Økonomiudvalget (1. behandling af budget) 9 T EBK 9 S 9 T Økonomiudvalget 10 T 10 S 10 O MKT 10 F 10 M Uge 46 SS 10 O 11 F 11 M Uge 33 SS 11 T EBK 11 L 11 T UBU 11 T 12 L 12 T UBU 12 F 12 S 12 O MKT 12 F 13 S 13 O MKT 13 L 13 M Uge 42 EFTERÅRSFERIE 13 T EBK 13 L 14 M Uge T EBK 14 S 14 T 14 F 14 S 15 T 15 F 15 M 16 O 16 L 16 T Uge 38 MKTbesigtigelse 15 O 15 L 15 M Uge 51 Byrådet (1. behandling af budget) 16 T 16 S 16 T Byrådet 17 T 17 S 17 O Politiske budgetforhandlinger 17 F 17 M Uge O 18 F 18 M Uge T 18 L 18 T Økonomiudvalget 18 T 19 L 19 T Økonomiudvalget 19 F Politiske budgetforhandlinger 19 S 19 O 19 F 20 S 20 O 20 L Politiske budgetforhandlinger 20 M Uge T 20 L 21 M Uge T 21 S Politiske budgetforhandlinger 21 T Økonomiudvalget 21 F 21 S Byrådet 22 T 22 F 22 M Uge O 22 L 22 M Uge O 23 L 23 T 23 T 23 S 23 T 24 T 24 S 24 O 24 F 24 M Uge O JULEAFTENSDAG 25 F 25 M Uge T Byplanmøde 25 L 25 T Byrådet 25 T JULEDAG 26 L 26 T Budgetseminar Byrådet 26 F Byplanmøde 26 S 26 O 26 F 2. JULEDAG 27 S 27 O 27 L 27 M Uge T 27 L 28 M Uge T 28 S 28 T Byrådet 28 F 28 S 29 T 29 F 29 M Uge O 29 L 29 M Uge 1 30 O 30 L 30 T Økonomiudvalget (2. behandling af budget) 30 T 30 S Byrådet 30 T 31 T 31 S 31 F 31 O

55 MKT = Miljø-, Klima- og Trafikudvalget, EBK = Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, UBU = Udvalget for Børn og Unge, SS = Social- og Sundhedsudvalget

56 Bilag: 5.1. Kompetencefordelingsplan Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66100/14

57 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Sagsnr. 14/10301 Kompetencefordelingsplan udskrevet den CETS/KEU Direktion Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Økonomiudvalget Svendborg Byråd Generelle forhold, budget, regnskab m.v - CETS Budgetforslag I I I I B Regnskab I I I I B Budgetkontrol I I I I B Mødedatoer, Miljø,- Klima- og Trafikudvalget I I B Likviditetskontrol I I I I (B) B Politianmeldelser B O + BM -/O Kontrakter (ikke EU) Se notat Forpagtninger B Kommunale udlejningsejendomme, generelt B Generelle forhold, budget, regnskab m.v. CETS til ØK Anlægsopgaver, Bevillinger I I I B Anlægsfrigivelser I I B Regnskab, andre direktørområder I I I (B) B EU-licitation/udbud Se notat Udbud i øvrigt I/B I B/O Klima - CETS Energitilskud B Beredskabsområdet - CETS Akutte miljøuheld (omgående orientering) B O/BM O/FMD Brandteknisk sagsbehandling B Brandsyn B Risikobaseret dimensionering I I I + Ber.kom. I B Beredskabsplan I I I + Ber.kom. I B Bygge- og anlægsprojekter - CETS Anlægsbudget, andre I O Påg. dir. I I B Attestation og kontering B Ekspropriationer ð Veje? I I I I B B= beslutter O= Orienteres BM= Borgmesteren I= Indstiller H= Høres FMD= Udvalgsformanden side 1 af 6

58 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Sagsnr. 14/10301 Kompetencefordelingsplan udskrevet den CETS/KEU Direktion Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Økonomiudvalget Svendborg Byråd Betalingsvedtægt, generelt I I I I B Bygherrerådgivning CETS til ØK Budgetforslag I I I B Handleplaner, overslagsår I I I B Anlægsopgaver / bevilling I I I B Bygherreprogram, CETS I I B Licitation I I B Projektledelse B O Bygherreprogram, andet fagudvalg I O* O/(B) * Omvendt licitation I O* O/(B) * Projektledelse omvendt licitation B O* O/(O) * Anlægsbudget v. omvendt licitation I O* B/(O) * Kontrahering B O Attestation / kontering B Anlægsregnskab I I B Driftsopgaver / budgetlagte B O Byggestyringsregler I I I B Controllerfunktion bygningsvedligehold I I I B Energispareprojekt, frigivelse af bevilling I I B Energipolitik I I I B Faste og variable opgaver I I I B Bygningsstandarder I I I B Leje- og forpagtningsaftaler I I B Veje og byggemodning - CETS Driftsplan for veje I I B Plan for vintertjeneste I I B Opgravningstilladelser B Udbud af asfaltarbejde B O Arrangementer på veje, pladser og grønne områder B B= beslutter O= Orienteres BM= Borgmesteren I= Indstiller H= Høres FMD= Udvalgsformanden side 2 af 6

59 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Sagsnr. 14/10301 Kompetencefordelingsplan udskrevet den CETS/KEU Direktion Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Økonomiudvalget Svendborg Byråd Omprioritering af driftsbudget I I B/I B/I (B) Gågadereglement I I I I B Vej- og stiplan I I B Vejnedlæggelse I I B Adm. af vedtægter vedr. parkering, kloak m.v. I I I B Dispensationer parkering I I B Gadereglement B Udstykninger B Byggemodning, godkendelse, private B Myndighedsopgaver efter Lov om veje overkørsler, B begrænsninger servitutter Myndighedsopgaver efter Lov om private veje overkørsler, B begrænsninger, servitutter Myndighedsopgaver efter Lov om private veje vejsyn med efterfølgende fastsættelse af stand og partsfordeling (kendelser). B Forsyning, generelt - CETS Samarbejdsaftaler/vedtægter I I I I B Ombygning B O Nyanlæg I I I I B Kraftvarme - CETS Modtagebestemmelser B Grønne Områder - CETS Strategi for grønne områder I I B Nye væsentlige aktiviteter I I B Driftsplan for grønne områder og skove B Disponering af driftsbudget B Natur og Klima - KEU Miljøbeskyttelsesloven B= beslutter O= Orienteres BM= Borgmesteren I= Indstiller H= Høres FMD= Udvalgsformanden side 3 af 6

60 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Sagsnr. 14/10301 Kompetencefordelingsplan udskrevet den CETS/KEU Direktion Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Økonomiudvalget Svendborg Byråd Spildevandsplan og affaldsplan I I I I B Affaldsregulativer I I I I B Årlig rapportering og gebyropkrævning/indberetning B O Ved lempelser/tillæg i godkendelser og tilladelser I O B Alle andre sager om godkendelser, tilladelser, tilsyn, påbud mv. B Miljøtilsynsplan I I B Husdyrloven Godkendelser, tilladelser, anmeldelser, tilsyn, håndhævelser mv. B Årlig rapportering og gebyropkrævning/indberetning B Miljøtilsynsplan I I B Vandforsyningsloven Vandforsyningsplan og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse I I I I B Implementering af indsatsplaner I I B Godkendelse af regulativer og takster I I B Projekt med passagebidrag I I B Alle andre sager om godkendelser, tilladelser, tilsyn, påbud mv. B Miljømålsloven Bidrag til indsatsprogrammer I I I I B Handleplaner for implementering af vandplan og naturplan I I I I B Implementering af handleplan B Jordforureningsloven Regulativ om forurenet jord I I B Alle sager om tilladelser, tilsyn, påbud mv. B Råstofloven Tilladelser og afslag uden for graveområder B Alle andre sager om tilladelser, tilsyn, påbud mv. B Politianmeldelser B O/BM O Havmiljøloven Beredskabsplan for forurening I I B Oprensning på kyster og i havne B O O O Naturbeskyttelsesloven Plan for naturgenopretning og pleje I I I I B B= beslutter O= Orienteres BM= Borgmesteren I= Indstiller H= Høres FMD= Udvalgsformanden side 4 af 6

61 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Sagsnr. 14/10301 Kompetencefordelingsplan udskrevet den CETS/KEU Direktion Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Økonomiudvalget Svendborg Byråd Naturgenopretningsprojekter I I B Pleje af natur og fredede områder B Sager om tilladelse, påbud mv. B Politianmeldelser B O/BM O Indgå naturforvaltningsaftaler B O Museumsloven Plejeplaner for fortidsminder I I I I B Alle andre sager efter loven B Vandløbsloven Vandløbsregulativer I I B Vandløbsprojekter I I B Vandløbsvedligeholdelse B Afgørelser om vandløb B Erstatningssager om vedligeholdelse I I B Kystbeskyttelsesloven Alle sagstyper B Fiskeriloven Alle sagstyper B Kvalitetsstyring Overordnet beskrivelse I I I I B Tværgående procedurer B Sagsbehandlingsprocedurer B VVM VVM-redegørelser med tilhørende kommuneplanretningslinier I I B Klima Klima og energipolitik (CVM) I I I I B Varmeforsyningsloven Høring af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg I I B Godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg I I I I B Vand & Affald - KEU B= beslutter O= Orienteres BM= Borgmesteren I= Indstiller H= Høres FMD= Udvalgsformanden side 5 af 6

62 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Sagsnr. 14/10301 Kompetencefordelingsplan udskrevet den CETS/KEU Direktion Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Økonomiudvalget Svendborg Byråd Takster I O I I B Havne - KEU Havnedrift I I B * = pågældende direktørområde/fagudvalg B= beslutter O= Orienteres BM= Borgmesteren I= Indstiller H= Høres FMD= Udvalgsformanden side 6 af 6

63 Bilag: 7.1. Strategiplan for parkering i Svendborg Bymidte Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81715/14

64 Strategiplan for parkering i Svendborg Bymidte

65 Indholdsfortegnelse 1. Forord Baggrund Resume Nuværende parkeringsforhold i Svendborg bymidte Fordeling af offentlige p-pladser Zoneinddeling Belægningsprocenter på p-pladserne Fordeling af private parkeringspladser Betalingsparkering Parkeringslicenser P-søgesystemet Parkeringsfond Parkering for personer med handicapkort Cykelparkering Den lokale bekendtgørelse for standsning og parkering i Svendborg Kommune Parkeringsadministration og parkeringskontrol i Svendborg Kommune Parkeringsudvikling Fremtidig parkeringsplaner for Svendborg midtby Strategiplanen i korte træk Bilag...19 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

66 1. Forord Parkering er et emne som alle har en mening om. Det gælder både borgere, private, erhvervsdrivende og politikere. Emnerne og ønskerne dækker bredt, lige fra parkeringsmuligheder foran butikker langs de offentlige veje, til holdninger for prisniveauet for betalingsparkering i Svendborg bymidte. Der er altså mange interesser og holdninger som Svendborg Kommune skal tage i betragtning. Parkeringsforholdene i Svendborg Kommune og især i Svendborg bymidte har stor betydning for, at byen kan være velfungerende. Gode parkeringsmuligheder er med til at sikre dette. Det er samtidig vigtigt at antallet af bilister der søger efter en ledig parkeringsplads mindskes, og at søgetiden for bilisten bliver så kort som muligt. Desuden ønskes det at bymidten påvirkes mindst muligt af den tunge trafik og at cykeltrafikken fremmes. Parkeringsstrategien for Svendborg Kommune sætter fokus på de næste 2 års udvikling af parkeringsforholdene i Svendborg bymidte. Strategien danner de overordnede rammer for en konkret handlingsplan, som har til formål at sikre parkeringsudviklingen i Svendborg bymidte til gavn for kommunens borgere, handlende og erhvervsdrivende. 3

67 2. Baggrund Siden 2007 er bilejerskabet i Svendborg steget med ca. 10 %1, og samtidig er parkeringspladserne på Torvet og Ramsherred midlertidig nedlagt i forbindelse med ombygning i forhold til projektet Den grønne Tråd. Der er skaffet midlertidige erstatningspladser langs trafikringen. I 2008 udarbejdede Svendborg Kommune en Strategi og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte, i samarbejde med Grontmij/Carl Bro. Baggrunden for planen var, at Svendborg Byråd i 2003 besluttede at overskuddet fra parkeringsindtægterne skulle målrettes byens rum og pladser, herunder etablering af et eventuelt parkeringshus. Betaling for parkering blev indført for at regulere bilisternes adfærd i forhold til parkering. Det kommende parkeringsmønster og parkeringsbehov efter ombygningen af Torvet og Ramsherred, tænkes indarbejdet i en kommende Parkerings og handlingsstrategi. Denne udarbejdes ud fra analyser der tager udgangspunkt i det ændrede parkeringsmønster samt fremtidige udviklingsplaner. Den kommende strategi og handlingsplan skal omhandle hele Svendborg Kommune, og ikke blot Svendborg bymidte. Siden strategi og handlingsplanen blev vedtaget i 2008, er der på parkeringsområdet sket en gradvis udvikling. Blandt andet er der sket en ændring i forhold til budgettet, så indtægterne fra betalingsparkering i dag kun må anvendes til drift og vedligeholdelse af betalingsparkeringspladserne, og ikke må målrettes byens rum og pladser som tidligere. I forhold til Kommuneplanen er det på parkeringsområdet byrådets mål at: Kommuneplanen indeholder en trafiring rundt om bymidten, hvorfra det skal være nemt at overskue parkeringsmulighederne og finde frem til ledige pladser. Byrådet vil arbejde for udvidelse af parkeringsmulighederne, herunder et parkeringshus i tilknytning til trafikringen. For at opfylde behovet for parkeringspladser i bymidten skal zonen for betalt parkering endvidere udvides og differentieres, og i takt med etablering af flere pladser, er det et mål at friholde Torvet for biler. Den tunge trafik begrænses til trafikveje og i størst muligt omfang holdes udenfor Svendborg Bymidte. Strategi- og handlingsplanen for parkering i Svendborg Bymidte fra 2008, er indarbejdet i kommuneplanen

68 3. Resume På kommunens p-pladser gælder andre vilkår for parkering for personer med parkeringskort til handicappede, og der etableres løbende flere handicapparkeringspladser i takt med behovet. I takt med byens udvikling er der de seneste år sket en gradvis udvikling af parkeringsbehovet i Svendborg bymidte. For at tage højde for dette samt de kommende udviklingsplaner for bymidten og havnen, danner parkeringsstrategien de overordnede rammer for parkeringsudviklingen i Svendborg bymidte de kommende 2 år. For at fremme cyklismen i Svendborg bymidte, indarbejdes der i kommunens cykelhandlingsplan forslag til kommende parkeringsanlæg til cykler. Svendborg bymidte er inddelt i 2 zoner. Kommunens betalingspladser er beliggende indenfor disse zoner, og p-pladserne i zone 2 er overvejende langtidsparkeringspladser, mens pladserne i zone 1 er til korttidsparkering. I hele Svendborg Kommune kontrolleres de offentlige veje, p-pladser og private fællesveje af kommunale parkeringsvagter og politiet. Kontrollen foretages på baggrund af kommunens bekendtgørelse for standsning og parkering samt færdselsloven. I Svendborg bymidte er der i dag ca.1646 offentlige p-pladser primært beliggende i zone 1 og 2. På ca. 556 af pladserne er der indført betaling for parkering. Ud af de 1646 p-pladser er ca af pladserne til langtidsparkering, hvor det er muligt at parkere i minimum 2 timer. Ud over de offentlige p-pladser, er der ca. 462 private p-pladser som er offentligt tilgængelige. Det fremtidige parkeringsbehov i Svendborg bymidte afhænger af de kommende udviklingsplaner for bymidten og havnen. Som en del af de kommende udviklingsplaner for, skal der i takt med udviklingen etableres erstatningspladser, så parkeringsforholdene i Svendborg bymidte sikres. I forhold til kommunens betalingsparkering skal der hvert år vedtages, om betalingsparkeringen skal føres i en balanceordning eller en loftordning det efterfølgende år Det er muligt for borgere og erhvervsdrivende at købe parkeringslicenser gældende til p-pladser i zone 1 og 2. Disse licenser vurderes løbende. I Svendborg bymidte er opsat parkeringssøgesystem, så det er nemmere for bilisterne at finde frem til de enkelte pladser samt orientere sig om, hvor der er ledige p-pladser i området. Parkeringssøgesystemet er med til at mindske den parkeringssøgende trafik i bymidten. 5

69 4. Nuværende parkeringsforhold i Svendborg bymidte De offentlige p-pladser fordeler sig som følgende: 4.1. Fordeling af offentlige p-pladser I Svendborg bymidte er parkeringspladserne inddelt efter forskellige tidsrestriktioner, samt om der er betaling på p-pladserne. Betalingspladser: På en del af de større og mest bynære p-pladser er der betalingsparkering i et givent tidsrum. I dette tidsrum er det kun lovligt at parkere, hvis bilisten har indløst en gyldig parkeringsbillet ved en af p-pladsens parkeringsautomater. P-pladser med betalingsparkering P-pladser uden betalingsparkering Antal pladser Andel i % P-pladser med korttidsparkering P-pladser med langtidsparkering Antal pladser Andel i % Ud af de 356 p-pladser med korttidsparkering er 27 pladser placeret langs vejen i Møllergade. For at få færre bilister til at parkere i zone 1, er en mulighed at ændre de nuværende korttidsparkeringspladser i Møllergade til langtidsparkeringspladser med en restriktion på 2 timer. Tidsbegrænsede p-pladser: Tidsbegrænsninger er den mest anvendte form for regulering på parkeringspladserne. Her er der ved skiltning angivet hvor længe det er tilladt at parkere på p-pladsen. En stor del af de tidsbegrænsede ppladser findes langs vejene. Tidsbegrænsningen opdeles i korttidsparkering og landtidsparkering, hvor langtidsparkering giver mulighed for at parkere i minimum 2 timer. Der er i dag ca offentlige p-pladser i Svendborg bymidte. (En fordeling af pladserne i forhold til antal, beliggenhed og tidsrestriktioner ses på bilag 1 og 2) Opgørelsen over de offentlige p-pladser i Svendborg bymidte, tager højde for ombygningen af Torvet og Ramsherred. De tidligere ppladser på Torvet og Ramsherred er derfor ikke medregnes i opgørelsen. Betalingspladserne hvor de første 2 timers parkering er betalingsfri er medregnet som langtidsparkering, 6

70 4.2. Zoneinddeling Pladserne fordeler sig som følgende: Svendborg bymidte er inddelt i 2 zoner. (En skitsering af zonerne er vist på bilag 1 og 2) P-pladser i Zone 1 P-pladser i Zone 2 Optalte p-pladser udenfor zonerne Zone 1, dækker de mest centrale og bynære pladser. I denne zone findes der ikke private parkeringspladser med betaling. Pr er parkeringstaksten i zone A er 12 kr. i timen. I zone 1 er taksten fastsat ud fra, at det er her de mest centrale og efterspurgte pladser er beliggende. Taksten er fastsat så antallet af bilister der leder efter en plads reduceres, som følge af mindre parkeringssøgetrafik. Formålet med den højere takst i zone 1 er også, at bilisterne fra starten af parkeringssøgningen vælger en af de gratis eller billigere parkeringspladser lidt længere væk, så zone 1 belastes mindst muligt i forhold til parkering og parkeringssøgetrafikken. Zone 2, dækker området indenfor vejene, Dronningemaen - Viebæltet Vestergade - Nannasvej - Lundevej - Valdemarsgade - Jernbanegade Frederiksgade - Jessens Mole - Kloster Plads - Toldbodvej Dronningemaen. Det er her de større offentlige parkeringspladser ligger, hvorpå der enten er gratis parkering, eller en lavere parkeringstakst end i Zone 1. Pr er parkeringstaksten i zone B er 8 kr. i timen, dog er de første 2 timers parkering gratis. Det er målet med zone 2, at det er her de bilister der arbejder i byen, eller skal parkere længere tid (f.eks. pendlere) vælger at parkere. Herved frigives der flere pladser i zone 1, så handlende til byen, eller andre med kortere ærinder, har nemmere ved at finde en central parkeringsplads. 7 Antal pladser Andel i %

71 4.3. Belægningsprocenter på p-pladserne Belægningsprocent Lørdag % Aften Belægningsprocenterne er opgjort på hverdage i 3 udvalgte tidsrum: Morgen beskriver kl , hvor de fleste beboere er taget på arbejde og pendlere til bymidten er mødt. Eftermiddag beskriver kl , hvor beboere er på arbejde, pendlere til bymidten er på arbejde og handlende besøger butikker. Tidsrummet beskriver ikke nødvendigvis det maksimale parkeringsbehov. Aften beskriver kl , hvor beboerne er hjemme, og hvor ingen pendlere og handlende er i bymidten. Antal Eftermid dag Alle p-pladser Med betaling Uden betaling Samlet Formiddag På de større offentlige p-pladser i Svendborg bymidte opgøres belægningsprocenten for de enkelte p-pladser løbende. Belægningsprocenten udregnes på baggrund af optællinger af antallet af parkerede biler på de enkelte pladser Belægningsprocent Lørdag Aften % Eftermid dag Belægningsprocenterne er på p-pladserne med dynamisk parkeringssøgesystem opgjort tirsdag og lørdag i uge 25 eller 26 i Belægningsprocenterne på de øvrige større p-pladser er opgjort som et gennemsnit af løbende registreringer i Antal Formiddag Alle p-pladser Korttidsparkering Langtidsparkering Samlet Belægningsprocent Lørdag % 94 6 Aften 8 Antal Eftermid dag P-pladser i zone 1 Med betaling Uden betaling Formiddag (En fordeling af pladserne i forhold til belægningsprocenten er vist på bilag 3 til bilag 6) 100 -

72 Belægningsprocent % Belægningsprocent Lørdag 9 % Aften Antal Eftermid dag P-pladser udenfor zoner Korttidsparkering Langtidsparkering Samlet Formiddag Belægningsprocent Lørdag Aften % Eftermid dag Antal Formiddag P-pladser i zone 2 Korttidsparkering Langtidsparkering Samlet Lørdag Antal Aften Eftermid dag P-pladser udenfor zoner Med betaling Uden betaling Samlet Formiddag Lørdag Aften % Eftermid dag Antal Formiddag P-pladser i zone 2 Med betaling Uden betaling Samlet Belægningsprocent

73 Hvor p-pladsen er afmærket efter færdselsloven (blå/hvide tavler), dvs. at pladsen er afmærket med afstribning, parkeringsskilte m.m. er det kun politiet eller de kommunale p-vagter, der kan pålægge en afgift, hvis færdselsloven ikke respekteres. På de private p-pladser kan gælde andre regler end på de offentlige ppladser, og det er den enkelte bilister der skal orientere sig om pladsens regler inden parkering Fordeling af private parkeringspladser I Svendborg bymidte findes en del større private p-pladser der er offentlig tilgængelige for alle. Private offentlige tilgængelige p-pladser skal skiltes med parkeringstavler i sort/hvid og ikke blå/hvid som på de offentlige pladser. (En fordeling af pladserne i forhold til antal og beliggenhed ses på bilag 1 og 2) 5. Betalingsparkering Private p-pladser, offentlig tilgængelige. Antal pladser 462 Andel i % 100 Betaling for parkering anvendes på p-pladser, hvor det ønskes at regulere bilisternes adfærd i forhold til parkeringsmønster. Dette sker i samråd med politiet. På en del af kommunens pladser i Svendborg bymidte opkræves der betaling for parkering. Rundt på de enkelte p-pladser er der opsat betalingsautomater. Ved automaterne er der mulighed for at betale med mønter eller betalingskort. Betales der med mønter betales der for den tid bilisten påregner at parkere (forudbetaling), mens der ved brug af betalingskort betales for den tid der faktisk er parkeret (bagudbetaling). Indenfor se seneste 2 år er alle betalingsautomaterne blevet sat i stand så de i dag er mere driftsikre. På betalingsparkeringspladserne i zone 2, hvor de første 2 timers parkering er gratis, fratrække taksten for de første 2 timer automatisk når der betales med mønter eller betalingskort. Alternativt kan bilisterne trække en parkeringsbillet i betalingsautomaten, som er gyldig i 2 timer, og hvor det ikke er nødvendigt at anvende mønter eller betalingskort for at trække en parkeringsbillet. Ud over de 462 private p-pladser der er tilgængelige for alle, findes der i Svendborg bymidte også en række private pladser, som det er muligt at leje af pladsens ejer. De offentlige tilgængelige private p-pladser administreres ikke af Svendborg Kommune men kun af pladsens ejer. På de fleste af de private p-pladser har ejeren af arealet indgået en privat aftale med et parkeringsselskab om at føre betalingsparkering på pladsen. På pladserne er det de private parkeringsvagter der pålægger en afgift, hvis bilisten ikke betaler for parkeringen. De private vagter kan derimod ikke pålægge en afgift, hvis bilisten overtræder færdselsloven, med mindre der er korrekt skiltet(sort/hvide tavler) med andet. Er der f.eks. skiltet med, at det ikke er tilladt at parkere udenfor p-båse, kan de private vagter håndhæve dette. De private vagter kan kun pålægge afgifter for overtrædelse af de parkeringsregler der fremgår tydeligt ved skiltning. Balanceordning Svendborg Kommune har siden 2012 valgt at føre betalingsparkeringen efter en såkaldt balanceordning. Dette betyder at de indtægter kommunen får fra betalingsparkering samt ved salg af 10

74 parkeringslicenser, hvert år skal anvendes på at drifte og vedligeholde kommunens betalingspladser. Indtægterne må ikke anvendes andre steder i kommunens budget. Det vil sige at indtægterne fra betalingsparkering i dag anvendes til den daglige drift af pladserne(fejning, snerydning m.m.), en del af parkeringsvagterne og det administrative personales lønninger og istandsættelse af betalingspladserne. Fra 2015 trænger ingen af kommunens nuværende betalingspladser til istandsættelse, og indtægterne fra de nuværende betalingspladser kan derved ikke opbruges af udgifterne til driften af pladserne. Skal betalingsparkeringen fremadrettet føres i en balanceordning, vil det være nødvendigt at sænke parkeringstaksterne markant. Alternativet er at regulere parkeringsmønstret på flere p-pladser ved at indføre betalingsparkering. Disse pladser vil så også kunne medtaget under balanceordningen. Ved loftordningen er der et loft for, hvor meget kommunen årligt må have i indtægter fra betalingsparkering. Overskrides dette loft vil det betyde at kommunen det efterfølgende år vil blive trukket i statstilskud. Skal de nuværende indtægter justeres så loftindtægten ikke overskrides, vil det betyde at de nuværende takster skal nedsættes markant, eller der ikke skal være betaling på en del af de nuværende betalingspladser. Byrådet skal hvert år vedtage, om de ønsker at føre kommunens betalingsparkering i balanceordningen eller loftordningen det efterfølgende år Fremadrettet er der mulighed for at indføre betaling for parkering på ppladserne Dronningegården og Naturama i zone 2, og udenfor zonen er der mulighed for at indføre betaling på Stenpladsen. Ved indførelse af betaling, vil det være muligt for kommunen at regulere bilisternes adfærd så der sikres en løbende udskiftning af parkerede biler på pladserne. Indføres der over de kommende år ikke betaling på pladserne, vil det betyde at budgettet til istandsættelse skal findes via anlægsmidler. Inden der kan indføres betaling på pladserne, vil det kræve at der opsættes nye automater og skiltning på pladserne. Dette er ikke muligt at dække via balanceordningen da det er nyanlæg og ikke drift og vedligeholdelse Loftordning En anden mulighed til at føre kommunens betalingsparkering i en balanceordning, er en såkaldt loftordning. 11

75 6. Parkeringslicenser parkeringsøjemed eller som en generel dispensation. Der skal søges til den enkelte arbejdsopgave og dennes varighed. I Svendborg Kommune er det muligt at købe parkeringskort, der giver indehaveren af kortet mulighed for at parkere på andre vilkår på en del af kommunens parkeringspladser og på de tidsbegrænsede pladser. Behovet og antallet af de enkelte licenser vurderes løbende i forhold til borgerne og de erhvervsdrivendes ønsker. Dispensationen kan søges til alle offentlige p-pladser, dog ikke på Torvet og Centrumspladsen. Parkeringslicens: Beboere og erhvervsdrivende indenfor zone 1 og zone 2, kan købe en licens, som giver ret til at parkere uden tidsbegrænsning på de offentlige parkeringspladser, hvor der ellers er tidsbegrænset parkering. Licensen kan anvendes i et afgrænset område i nærheden af indehaverens adresse indenfor zonerne. Beboerne og de erhvervsdrivende skal have adresse indenfor området for at kunne erhverve licensen. For at de erhvervsdrivende kan købe en licens, må køretøjet alene anvendes erhvervsmæssigt, og ikke privat. Formålet med licenserne er at give indehaveren adgang til at parkere på lempeligere vilkår i nærheden af deres adresse. Månedskort: Kortet kan erhverves af alle, og er gældende for parkering på de offentlige betalingspladser i zone 2. Kortene er ikke gældende på betalingspladserne i zone 1, da disse pladser ønskes belastet mindst muligt i forhold til langstidsparkering. Formålet med månedskortene baseres på at opnå den ønskede adfærdsregulering i forhold til valg af p-plads i zonerne, så flere bilister vælger at parkere udenfor zone 1. Parkeringsdispensation: Dispensationen kan søges til firmabiler i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver. Køretøjet skal være nødvendigt, for at den pågældende opgave kan udføres. Dispensationen kan ikke gives i 12

76 7. P-søgesystemet Det er vigtigt at parkeringssøgesystemet hele tiden opdateres, så der er tydelig henvisning til de centrale og større parkeringspladser, så parkeringssøgetrafikken mindskes. Parkeringssøgesystemets(parkeringsinformationssystemets) funktion er at gøre det lettere for bilisterne at finde parkeringspladserne og mindste unødig parkeringssøgende trafik, så gaderne i bymidten belastes mindst muligt. For at forbedre henvisningen til bymidtens større p-pladser og lede bilisterne via de større veje til p-pladserne, henvises der allerede til nærmeste p-plads fra p-søgeringen(den indre ring) om bymidten. Psøgeringen omfatter gaderne: Dronningemaen, Viebæltet, Vestergade, Valdemarsgade, Jernbanegade, Klosterplads og Toldbodvej. De vigtigste adgangsveje til p- søgeringer er Vestergade, Johannes Jørgensensvej, Voldgade, Nyborgvej og Møllergade. Der findes to typer parkeringsinformationssystemer i Svendborg, et stationært og et dynamisk system. Det dynamiske system består af række informationstavler, der henviser til den enkelte plads, og angiver om der er ledige p-pladser. Systemet opsamler løbende oplysninger om antallet af biler på de enkelte pladser, og indsamler derved oplysninger omkring belægningsprocenten time for time. P-søgesystemet til pladserne er meget nedslidt, og i 2014 opstartes en istandsættelse af systemet. Istandsættelsen opdeles i 2 etaper, hvor etape 1 omfatter p-søgesystemet der henviser til betalingspladserne, mens etape 2 omfatter henvisningen til de nuværende betalingsfrie ppladser. Det stationære informationssystem består af almindelige blå/hvide henvisningstavler, der har til formål at lette adgangen til de enkelte parkeringspladser, for bilister uden lokalkendskab. I 2014 opsættes der supplerende henvisningstavler til p-pladserne så turister og besøgende til midtbyen, får nemmere ved at finde p-pladserne. 13

77 8. Parkeringsfond 9. Parkering for personer med handicapkort Parkeringsfonden for Svendborg Kommune anvendes ved nybyggeri (herunder tilbygning), men også hvor anvendelsen af et eksisterende byggeri ændres. Hvis det ikke er muligt for ejeren at opfylde de krav der er til placering og antal af parkeringspladser, har kommunen mulighed for at dispensere fra disse krav, mod at der indbetales til kommunens parkeringsfond. I Svendborg Kommune har bilister med et parkeringskort til handicappede nogle særlige muligheder for parkering på alle de offentlige p-pladser. Der må parkeres 15 minutter på: Det er så kommunens opgave at der etableres parkeringspladser inden for en rimelig afstand fra den bidragsydendes ejendom senest 5 år efter at dispensationen er givet. Steder, hvor af - og pålæsning er tilladt Steder med parkeringsforbud Gågader, indenfor det tidsrum hvor ærindekørsel er tilladt. Der må parkeres op til en time, hvor 15 eller 30 minutters parkering er tilladt. Der må parkeres ubegrænset på tidsbegrænsede pladser, hvor det er tilladt at parkere i minimum 1 time. Dette gælder dog ikke hvis der på skiltet med handicapsymbol er angivet en tidsbegrænsning. Prisen for etablering af en p-plads gennem parkeringsfonden afhænger af placeringen, og fremgår af kommunens takstblad for det givne år. Taksten reguleres årligt og kan findes på kommunens hjemmeside. Parkeringsfonden administreres af Center for Ejendomme og Teknisk Service i samarbejde med bygningsmyndigheden ved Svendborg Kommune. Der må parkeres gratis på betalingsparkeringspladserne. Hvis alle pladser til handicapparkering er optagede, må der parkeres på de almindelige offentlige parkeringspladser. Dog gælder det altid at parkeringskortet til handicappede skal være placeret synligt i forruden, og parkeringsskiven indstilles. På private pladser er der ofte andre regler i forhold til parkering for personer med handicapkort. Der etableres løbende flere handicapparkeringspladser i takt med behovet. Som udgangspunkt reserveres pladsen ikke til et bestemt køretøj, men skal være tilgængelig for alle bilister med et parkeringskort til handicappede. 14

78 10. Cykelparkering 11. Den lokale bekendtgørelse for standsning og parkering i Svendborg Kommune Svendborg Kommune ønsker at fremme cyklismen og arbejder frem imod, at der skal etableres flere cykelparkeringer rundt i Svendborg bymidte. Svendborg Kommune har en lokal bekendtgørelse for standsning og parkering, der kun er gældende i Svendborg Kommune. I dag består størstedelen af cykelparkeringen af opsatte cykelstativer rundt i Svendborg, mens der ved den nye trafikterminal er etableret et større cykelparkeringsanlæg i 2 etager, med plads til ca. 325 cykler. Denne må indeholde lokale bestemmelser for tunge køretøjer, påhængskøretøjer og parkering af køretøjer med parkeringskort for personer med handicap. I 2014 udarbejdes en cykelhandlingsplan for kommunen, hvor af det vil fremgå, hvor i Svendborg det anbefales at etablere yderligere parkeringsanlæg til cykler. Desuden kan en lokal bekendtgørelse indeholde lempelser af færdselsloven, som giver bilisterne øgede parkeringsmuligheder. Bekendtgørelsen må ikke indeholde skærpelser af parkeringsmulighederne for bilister i køretøjer med en tilladt totalvægt under 3500 kg. 15

79 12. Parkeringsadministration og parkeringskontrol i Svendborg Kommune Parkeringsadministrationen for Svendborg Kommune udføres i Center for Ejendomme og Teknisk Service. Dette gælder f.eks. administrationen af parkeringslicenser, drift og vedligeholdelse af parkeringspladser og alt der omhandler særlige tilladelser og dispensationer som ikke er indeholdt i parkeringslicenserne. Svendborg Kommune har Parkering-Nord i Aalborg til at administrere kommunens parkeringsafgifter. Det betyder at Parkering-Nord administrerer klager fra borgerne i forhold til de parkeringsafgifter der udstedes af de kommunale parkeringsvagter. Klagerne behandles i samråd med Svendborg Kommune, Center for Ejendomme og Teknisk Service i forbindelse med tvivlspørgsmål. Alternativet til at kommunens parkeringsafgifter administreres af Parkering Nord, er at Svendborg Kommune selv varetager opgaven. I Svendborg Kommune udføres parkeringskontrollen af både politiet og af kommunale parkeringsvagter. Parkeringsvagternes arbejdsområde dækker alle samtlige offentlige veje og pladser i hele kommunen og ikke blot Svendborg bymidte. Deres funktion er at være adfærdsregulerende så bilisterne parkerer efter lovgivningen. Ud over de offentlige veje og p-pladser, kontrollerer parkeringsvagterne også de private fællesveje i kommunen, da disse ligesom de offentlige veje, administreres af kommunen. Ved at kommunen har der egne parkeringsvagter, opnås det at bilisterne i højere grad respekterer færdselsloven og kommunens lokale bekendtgørelse for standsning og parkering. 16

80 13. Parkeringsudvikling 14. Fremtidig parkeringsplaner for Svendborg midtby I 2014 er der sket ændringer i forhold til takster på betalingspladserne i zone 2. Dette samt den midlertidige lukning af Torvet og Ramsherred har været med til en ændring i parkeringsmønstret. Der er samtidig indført betaling for parkering på flere af de større private p-pladser langs den indre ring (p-søgeringen). Det har medført at flere vælger de offentlige gratis pladser. Desuden er brugen af p-pladsen på Johannes Jørgensens Vej ændret efter ombygningen af den tidligere SG-hal (Midtbyhallen) så p-pladsen i dag anvendes af flere bilister. Der er endnu ikke et endeligt mønster for, hvordan bilisterne parkere efter disse ændringer. Det fremtidige parkeringsbehov i Svendborg bymidte afhænger af de kommende udviklingsplaner for bymidten og havnen. Fremtidigt parkeringshus: I Strategi- og handlingsplanen for parkering i Svendborg Bymidte fra 2008, er forslag til et kommende parkeringshus i tilknytning til trafikringen medtaget. Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om et fremtidigt parkeringshus beliggende i Skolegade/Bagergade eller Hulgade. Byrumsprojektet Den Grønne Tråd : Torvet er i kommuneplanen fastlagt til rekreativt byrum. Ved etablering af parkering på Torvet, skal det sikres, at anvendelsen af Torvet som rekreativt byrum, ikke hindres. Ved en ændring af disse forudsætninger kan konsekvensen være, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Byrumsprojektet Den Grønne Tråd indvirker på parkeringsforholdene på Torvet. Det skønnes at belægningsprocenten på den store p-plads i Voldgade samt p-pladsen på Havnegade/Jessens Mole er steget med ca. 30 %. På Stenpladsen vurderes det at at belægningsprocenten er steget med ca. 50 %, mens belægningsprocenten i Rådhusgården, Dronningegården og Naturama er stort set uændret. Det skønnes at belægningsprocenten på p-pladsen i Frederiksgade vil stige med ca. 15 % og p-pladsen ved den gamle rutebilstation på Jessens Mole med ca. 10 %. Den Maritime Byhavn Udviklingsplan for Svendborg Havn: Udviklingsplanerne for Svendborg Havn kommer til at betyde, at en del af kommunens p-pladser nedlægges, og der vil være behov for at skabe nye erstatningspladser. Dette gælder p-pladserne på Nordre Havnevej/Jessens Mole og ved den gamle rutebilstation. Det vil derfor være nødvendigt at finde ca. 150 erstatningspladser, når projektet startes op. Pladserne på Frederiksø er der endnu ikke taget endelig stilling til. Indførelse af to timers gratis parkering, med efterfølgende betaling på p-pladserne i zone 2, er med til at skabe flere ledige p-pladser i zone 1. Derved bliver der flere ledige pladser til byens handlende og andre med korte ærinder i bymidten. Ved etablering af nye takster i zone 2, er det vigtigt at taksten fastsættes, så bilisterne fortsæt vælger at parkere i zone 2 frem for zone 1. 17

81 15. Strategiplanen i korte træk Parkeringssøgesystemet ajourføres løbende ved etablering af nye pladser og efter behov for yderligere henvisning til p-pladserne, så bilisterne henvises til pladserne allerede fra den indre ringvej. Strategien danner de overordnede rammer for en konkret handlingsplan, som har til formål at sikre parkeringsudviklingen i Svendborg bymidte, til gavn for kommunens borgere, handlende og erhvervsdrivende. Der etableres løbende handicapparkeringspladser i takt med behovet. Ud fra de nuværende belægningsprocenter, vurderes det at parkeringsbehovet er opfyldt de kommende 2 år. Svendborg Kommune vil arbejde for, at parkeringspladserne i Svendborg Bymidte skal være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkeringen bør ske i zone 2, eller udenfor den indre ringvej (parkeringssøgeringen). Det sikres at der i takst med udviklingsplanerne for byen findes erstatningspladser. Det vurderes hver år om parkeringen det efterfølgende år, skal føres i en balanceordning eller en loftordning. Ved indførelse af nye betalingspladser, justeres taksterne så der ikke findes forskellige takster i den enkelte zone. På alle offentlige - og private fællesveje og offentlige i hele Svendborg Kommune udføres parkeringskontrollen af kommunale parkeringsvagter samt politiet. Korrekt parkering i forhold til færdselsloven samt kommunens egen bekendtgørelse om standsning og parkering, underbygges af parkeringsvagternes arbejde. Svendborg Kommune revurderer løbende parkeringslicenserne, så de stemmer overoverens med behov og parkeringsforhold. Parkeringsstrategien for Svendborg Kommune er en dynamisk plan, der skal revideres efter 2 år. 18

82 16. Bilag Bilag 1

83 Bilag 2 20

84 Bilag 3 21

85 Bilag 4 22

86 Bilag 5 23

87 Bilag 6 24

88 Bilag: scenarier for p-pladser på Torvet Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84650/14

89

90

91

92

93

94 Bilag: 8.2. Høringssvar til lokalplan vedr. torvet Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86896/14

95 Svendborg, den 30. april 2014 Høringssvar til lokalplan vedr. torvet. Der er indkommet i alt 21 indsigelser, heraf 11 i form af en underskriftsindsamling. Disse 11 handler udelukkende om, at Torvet bør fastlægges til p-pladser og ikke til rekreativt område, og at område B bør sikres til parkering uden nogen forklaring eller begrundelse. De 11 afsendere er butikker i umiddelbar nærhed af Torvet. (se dok. 7 i 14/13113) Derudover er der; to høringssvar, der beskriver, at det er en forudsætning for et aktivt handelsliv, at der fortsat er mange p-pladser. et høringssvar, der beskriver, at det er for det levende liv i midtbyen er vigtigt at få begrænset antallet af biler i bymidten. et fra handicaprådet, der ønsker præciseret, at der anlægges handicap p-pladser, der kan bruges hele året. et fra Danske Handicaporganisationer - Svendborg, der anmoder om, at der etableres handicap p-pladser i Rådhusgården. Så altså ud af 21 indsigelser handler 16 om p-pladser, hvoraf det ene er positivt over for færre p-pladser. Den generelle tendens kan altså være svær at trække ud, men et forsøg: Ud af de høringssvar der handler om p-pladser, er der en overvejende del, der mener, at en forudsætning for et aktivt handelsliv er muligheden for at parkere tæt på butikkerne, i dette tilfælde på Torvet.

96 Bilag: Beredskabskommissionen, pkt. 2, MKT Bilag 2 1.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75637/14

97 Svendborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Svendborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. januar 2013 Svendborg Kommune indsendte den 9. oktober 2013 forslag til revision af kommunens plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet med henblik på Beredskabsstyrelsens udtalelse, jf. 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen). Det fremgår af det indsendte materiale, at beredskabskommissionen den 25. september 2013 har behandlet og godkendt planforslaget. På baggrund af telefoniske drøftelser mellem Beredskabsstyrelsen og beredskabschefen i Svendborg Kommune den 7. november 2013 blev det aftalt, at der skulle foretages visse rettelser og indarbejdes supplerende oplysninger i planforslaget. Beredskabsstyrelsen modtog det tilrettede materiale den 23. december Beredskabsstyrelsen finder, at der fortsat bør foretages visse tilretninger af planforslaget. Disse beskrives nærmere i det følgende. Generelt Beredskabsstyrelsen CBR Datavej Birkerød Tlf brs@brs.dk Sagsnr.: 2010/ Sagsbehandler: JP Det fremgår af det fremsendte materiale, at kommunen ikke påtænker at ændre serviceniveauet og dermed dimensioneringen af redningsberedskabet. Der vil således fortsat være en beredskabsstation i Svendborg og en hjælpeberedskabsstation i Gudme. Der er endvidere stedlige beredskabsstyrker på Drejø, Hjortø og Skarø. Der er sket visse forbedringer i beredskabet i forhold til den gældende dimensioneringsplan. Der er således anskaffet en Hurtig Sluknings Enhed (HSE) til brandstationen i Svendborg, som bl.a. er udstyret med skæreslukker, og som kan anvendes til hurtigere fremførsel af redningsberedskabets båd. Der er også anskaffet en HSE til beredskabet på Skarø. Risikoprofil Der er ikke sket væsentlige ændringer i risikoprofilen. Det er oplyst, at en galvaniseringsvirksomhed og dermed en farlig virksomhed er nedlagt. Endvidere er der etableret motorvej mellem Odense og Svendborg. Beredskabsstyrelsen finder, at det i planforslaget bør beskrives, om dette har haft betydning for arten/frekvensen af uheld på vejnettet og eventuelt for redningsberedskabets indsatsmuligheder. Risikoidentifikationen fokuserer i vid udstrækning på dagligdags hændelser og omfatter i mindre omfang de mere usædvanlige hændelser som eksempelvis voldsomt vejr og komplekse/længerevarende hændelser, hvor der særligt fokuseres på ledelsesmæssige forhold, mandskabsudskiftning, logistik mv.

98 Det er Beredskabsstyrelsens generelle anbefaling, at kommunerne i relevant omfang indtænker dette i den risikobaserede dimensionering. For mere information om inddragelse af voldsomt vejr og komplekse/længerevarende hændelser i beredskabets dimensionering henvises til Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab, som Beredskabsstyrelsen udgav i april 2010, og som kan hentes her. Statistik Statistikken bør udbygges med en oversigt over udrykningernes fordeling på de to brandstationer. Serviceniveau for det afhjælpende redningsberedskab Teknisk ledelse af indsatsen Svendborg Kommune har valgt at lade holdlederne på stationen i Gudme gennemgå Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder som teknisk leder, da udrykninger fra denne station i de fleste tilfælde vil være fremme på et skadested før indsatslederen, der normalt kommer fra området omkring Svendborg by. Ved udrykninger fra stationen i Svendborg vil indsatslederen normalt være først fremme, men det vil ikke altid være tilfældet. På den baggrund har Svendborg Kommune valgt at lade holdlederne på denne station gennemgå en lokal uddannelse i Teknisk ledelse på Svendborg Brandskole i første halvdel af Vandforsyning til brandslukning Svendborg Kommune er opmærksom på, at dimensioneringen af vandforsyning til brandslukning er en del af den risikobaserede dimensionering og har i planforslaget en kort beskrivelse af området. Det anføres, at der i en kommende opdatering af den risikobaserede dimensionering vil blive indarbejdet en egentlig Plan for vandforsyning, og at arbejdet hermed påbegyndes i starten af Som inspiration til arbejdet kan henvises til den af Beredskabsstyrelsen udsendte vejledning om plan for vandforsyning til brandslukning med tilhørende bilag. Vejledning og bilag kan hentes her. Beredskabsstyrelsen finder, at vandforsyningsplanen skal være udarbejdet senest medio Styrelsen skal anmode om at få tilsendt planen, når denne er udarbejdet. Forebyggelse Beredskabsstyrelsen finder, at kommunen har foretaget en grundig analyse af det forebyggende område med sammenhæng til kommunens risikoprofil. Uddannelse og øvelser Det fremgår af planforslaget, at kommunen har stedlige beredskabsstyrker på Drejø, Hjortø og Skarø. Det fremgår ikke entydigt af planforslaget, om mandskabet, der indgår i disse beredskaber, er uddannede brandmænd eller ej. Det anføres alene, at de kun må varetage opgaver, som de er uddannede til. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det er kommunens ansvar, at det brandmandskab, der er tilknyttet beredskabet på øerne, løser opgaverne sikkerhedsmæssigt 2/4

99 og fagligt forsvarligt, herunder at de kan betjene det udstyr, der er til rådighed for den stedlige beredskabsstyrke. Brandmandskabets arbejde under indsats og øvelser skal desuden tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med bl.a. arbejdsmiljølovgivningen. Beredskabet på de mindre øer er en del af den enkelte kommunes redningsberedskab og er derfor som udgangspunkt omfattet af de regler om materiel og uddannelse mv., som er fastsat i henhold til beredskabsloven (dimensioneringsbekendtgørelsen og personelbekendtgørelsen). I henhold til disse regler skal brandmandskab, der udfører brandslukning og redningsopgaver, herunder foretager røgdykning, have gennemgået og bestået Funktionsuddannelse Indsats og være under ledelse af en uddannet holdleder. Det fremgår af planforslaget, at der kan være personel ved ø-beredskaberne, der har bestået funktionsuddannelsen, og at disse kan foretage røgdykning. Beredskabsstyrelsen forudsætter, at denne personkreds deltager i de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser. Det fremgår i øvrigt, at redningsberedskabets brandfolk deltager i vedligeholdelsesøvelserne. Beredskabsstyrelsen finder at afsnittet vedr. uddannelse kunne styrkes ved, at der medtages en rammeplan for de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser, hvor såvel brandfolk som holdledere og indsatsledere skal deltage. Der kan i øvrigt hentes information om disse øvelser på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Materialet kan hentes her. Beredskabets øvelsesaktiviteter er omtalt i planforslaget. På styrelsens hjemmeside kan der hentes inspiration til yderligere øvelsesaktiviteter, der bl.a. omfatter større hændelser, og som også øver holdleder- og indsatslederniveauet. Dette materiale kan hentes her. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes en plan for kommunens samlede øvelsesvirksomhed med angivelse af bl.a. formål, mål, øvelsestype og deltagerkreds. En sådan plan vil kunne være det første skridt til at integrere øvelsesvirksomheden i redningsberedskabets mere overordnede udvikling. Det fremgår af planforlaget, at frivillige løser opgaven vedr. indkvartering og forplejning, og at der dimensioneres til at kunne indkvartere og forpleje fra ca til ca personer. Fremadrettet bør størrelsen af den enhed, der skal løse denne opgave, dimensioneres i relation hertil. Beredskabsstyrelsen skal i den sammenhæng også anbefale, at der i planen fremadrettet tages stilling til kompetenceniveau for dette beredskab, samt hvorledes disse kompetencer kan opnås og vedligeholdes. Dette gælder også for de frivillige, der løser øvrige opgaver vedr. indsatsmæssige opgaver, jf. planforslagets side 122. Sammenfatning Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Svendborg Kommune er i overensstemmelse med de overordnede krav, der fremgår af dimensioneringsbekendtgørelsen. Styrelsen finder dog, at de ovenfor foreslåede uddybninger og præciseringer bør indarbejdes i planforslaget inden den endelige fremlæggelse af planforslaget i kommunalbestyrelsen, medmindre der er tale om forslag af mere fremadrettet karakter. 3/4

100 Beredskabsstyrelsen forudsætter, at denne udtalelse indgår i sagsgrundlaget som bilag, når kommunalbestyrelsen behandler og endeligt vedtager planen i et møde, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens 4, stk. 3. Beredskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at dette i forhold til bestemmelserne i dimensioneringsbekendtgørelsen skulle have været gennemført inden udgangen af Umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har vedtaget planen, skal den indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens 4, stk. 4. Beredskabsstyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at det forhold, at Svendborg Kommune ikke har tilendebragt planrevisionen for valgperioden inden udgangen af 2013, ikke fritager kommunen for at gennemføre en fornyet generel revision af dimensioneringsplanen i indeværende kommunale valgperiode ( ), som foreskrevet i dimensioneringsbekendtgørelsens 4, stk. 3. Med venlig hilsen Jan Petersen 4/4

101 Bilag: Beredskabskommissionen, pkt. 2 til MKT Bilag 2 2.docx Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75639/14

102 Bilag 2.2 Beredskabsstyrelsens indarbejdede bemærkninger til Svendborg kommunes risikobaserede dimensionering. Tiltag i forhold til Beredskabsstyrelsens bemærkninger i brev af 6. januar 2014: Afsnittet risikoprofil: Der er ikke sket væsentlige ændringer i risikoprofilen. Det er oplyst, at en galvaniseringsvirksomhed og dermed en farlig virksomhed er nedlagt. Endvidere er der etableret motorvej mellem Odense og Svendborg. Beredskabsstyrelsen finder, at det i planforslaget bør beskrives, om dette har haft betydning for arten/frekvensen af uheld på vejnettet og eventuelt for redningsberedskabets indsatsmuligheder. Beredskabet oplever en meget lille, og mindre ulykkesfrekvens med tilskadekomne end på den gamle A9, og dette forhold vil indgå i en ny risikovurdering. Risikoidentifikationen fokuserer i vid udstrækning på dagligdags hændelser og omfatter i mindre omfang de mere usædvanlige hændelser som eksempelvis voldsomvejr og komplekse/længerevarende hændelser, hvor der særligt fokuseres på ledelsesmæssige forhold, mandskabsudskiftning, logistik m.v. Det er Beredskabsstyrelsens generelle anbefaling, at kommunerne i relevant omfang indtænker dette i den risikobaserede dimensionering. For mere information om inddragelse af voldsomt vejr og komplekse/længerevarende hændelser i beredskabets dimen-sionering henvises til Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab, som Beredskabsstyrelsen udgav i april 2010, og som kan hentes her. Beredskabet har en mindre plan for unormale vejrforhold, der med succes blev brugt under de to sidste storme, Allan 28. oktober 2013 og Bodil 4. december Erfaringer herfra vil fremgå i den kommende revision med bilag. Statistik Statistikken bør udbygges med en oversigt over udrykningernes fordeling på de to brandstationer. Beredskabet har følgende udrykningstal for Gudme hjælpeberedskabsstationen: I 2008: 46, i 2009: 38, i 2010: 25, i 2011: 25, i 2012: 32 og i 2013: 21. Der vil af den revidere plan fremgå udrykninger fra Gudme.

103 Serviceniveau for det afhjælpende redningsberedskab Teknisk ledelse af indsatsen Svendborg Kommune har valgt at lade holdlederne på stationen i Gudme gennemgå Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder som teknisk leder, da udrykninger fra denne station i de fleste tilfælde vil være fremme på et skadested før indsatslederen, der normalt kommer fra området omkring Svendborg by. Ved udrykninger fra stationen i Svendborg vil indsatslederen normalt være først fremme, men det vil ikke altid være tilfældet. På den baggrund har Svendborg Kommune valgt at lade holdlederne på denne station gennemgå en lokal uddannelse i Teknisk ledelse på Svendborg Brandskole i første halvdel af Beredskabet har gennemført denne opdatering den 4. marts 2014 ved uddannelse af holdledere på Falckstationen i Svendborg. Muligheden for en formaliseret ordning med Holdleder som teknisk- og taktisk leder undersøges i forbindelse med forhandling med Falck om en ny aftale fra 1. januar Vandforsyning til brandslukning Svendborg Kommune er opmærksom på, at dimensioneringen af vandforsyning til brandslukning er en del af den risikobaserede dimensionering og har i planforslaget en kort beskrivelse af området. Det anføres, at der i en kommende opdatering af den risikobaserede dimensionering vil blive indarbejdet en egentlig Plan for vandforsyning, og at arbejdet hermed påbegyndes i starten af Som inspiration til arbejdet kan henvises til den af Beredskabsstyrelsen udsendte vejledning om plan for vandforsyning til brandslukning med tilhørende bilag. Vejledning og bilag kan hentes her. Beredskabsstyrelsen finder, at vandforsyningsplanen skal være udarbejdet senest medio Styrelsen skal anmode om at få tilsendt planen, når denne er udarbejdet. Beredskabet starter på dette arbejde medio 2014, som aftalt med Beredskabsstyrelsen. Forebyggelse Beredskabsstyrelsen finder, at kommunen har foretaget en grundig analyse af det forebyggende område med sammenhæng til kommunens risikoprofil. Uddannelse og øvelser Det fremgår af planforslaget, at kommunen har stedlige beredskabsstyrker på Drejø, Hjortø og Skarø. Det fremgår ikke entydigt af planforslaget, om mandskabet, der indgår i disse beredskaber, er uddannede brandmænd eller ej. Det anføres alene, at de kun må varetage opgaver, som de er uddannede til. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det er kommunens ansvar, at det brandmandskab, der er tilknyttet beredskabet på øerne, løser opgaverne sikkerhedsmæssigt og fagligt forsvarligt, herunder at de kan betjene det udstyr, der er til rådighed for den

104 stedlige beredskabsstyrke. Brandmandskabets arbejde under indsats og øvelser skal desuden tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med bl.a. arbejdsmiljølovgivningen. Beredskabet på de mindre øer er en del af den enkelte kommunes redningsberedskab og er derfor som udgangspunkt omfattet af de regler om materiel og uddannelse mv., som er fastsat i henhold til beredskabsloven (dimensioneringsbekendtgørelsen og personelbekendtgørelsen). I henhold til disse regler skal brandmandskab, der udfører brandslukning og redningsopgaver, herunder foretager røgdykning, have gennemgået og bestået Funktionsuddannelse Indsats og være under ledelse af en uddannet holdleder. Det fremgår af planforslaget, at der kan være personel ved ø- beredskaberne, der har bestået funktionsuddannelsen, og at disse kan foretage røgdykning. Beredskabsstyrelsen forudsætter, at denne personkreds deltager i de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser. Beredskabet afventer Beredskabsstyrelsens arbejde og rapport om Øberedskaberne og forventer anbefalinger til uddannelse af dette personale. Det pointeres, at kun kvalificeret personale, der har den rette uddannelse og rutine, jf. nævnte, må deltage i røgdykning. Det fremgår i øvrigt, at redningsberedskabets brandfolk deltager i vedligeholdelsesøvelserne. Beredskabsstyrelsen finder at afsnittet vedr. uddannelse kunne styrkes ved, at der medtages en rammeplan for de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser, hvor såvel brandfolk som holdledere og indsatsledere skal deltage. Der kan i øvrigt hentes information om disse øvelser på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Materialet kan hentes her. Beredskabets øvelsesaktiviteter er omtalt i planforslaget. På styrelsens hjemmeside kan der hentes inspiration til yderligere øvelsesaktiviteter, der bl.a. omfatter større hændel-ser, og som også øver holdleder- og indsatslederniveauet. Dette materiale kan hentes her. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes en plan for kommunens samlede øvelsesvirksomhed med angivelse af bl.a. formål, mål, øvelsestype og deltagerkreds. En sådan plan vil kunne være det første skridt til at integrere øvelsesvirksomheden i redningsberedskabets mere overordnede udvikling. Beredskabet udarbejder sammen med indsatslederne, de frivillige og Beredskabsforbundet en rammeplan for temaer i de kommende års øvelser. Denne vil fremgå af næste udgave af planen. Det fremgår af planforlaget, at frivillige løser opgaven vedr. indkvartering og forplejning, og at der dimensioneres til at kunne indkvartere og forpleje fra ca til ca personer. Fremadrettet bør størrelsen af den enhed, der skal løse denne opgave, dimensioneres i relation hertil. Beredskabsstyrelsen skal i den sammenhæng også anbefale, at der i planen fremadrettet tages stilling til kompetenceniveau for dette beredskab, samt hvorledes disse kompetencer kan opnås og vedligeholdes. Dette gælder også for de frivillige, der løser øvrige opgaver vedr. indsatsmæssige opgaver, jf. planforslagets side 122. Beredskabets vurdering baserer sig på kapaciteten i storkøkkener, haller, skoler og lign. For forplejningstjenesten er Rådhuskantinens leder

105 ansvarlig. Mange frivillige i indkvarterings- og forplejningstjenesten er ved at nå en høj alder og en fremtidig opgørelse vil mere basere sig på fast personale og der analyseres for en mulig mindre personale kapacitet. P.t. findes opgørelsen realistisk. Beredskabsstyrelsens sammenfatning Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Svendborg Kommune er i overensstemmelse med de overordnede krav, der fremgår af dimensioneringsbekendtgørelsen. Styrelsen finder dog, at de ovenfor foreslåede uddybninger og præciseringer bør indarbejdes i planforslaget inden den endelige fremlæggelse af planforslaget i kommunalbestyrelsen, medmindre der er tale om forslag af mere fremadrettet karakter. Beredskabsstyrelsen forudsætter, at denne udtalelse indgår i sags grundlaget som bilag, når kommunalbestyrelsen behandler og endeligt vedtager planen i et møde, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens 4, stk. 3. Beredskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at dette i forhold til bestemmelserne i dimensioneringsbekendtgørelsen skulle have været gennemført inden udgangen af Umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har vedtaget planen, skal den indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens 4, stk. 4. Beredskabsstyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at det forhold, at Svendborg Kommune ikke har tilendebragt planrevisionen for valgperioden inden udgangen af 2013, ikke fritager kommunen for at gennemføre en fornyet generel revision af dimensioneringsplanen i indeværende kommunale valgperiode ( ), som foreskrevet i dimensioneringsbekendtgørelsens 4, stk. 3.

106 Bilag: Svendborg_Taasinge_BNBO_-_AEM_maon_v2.docx Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81106/14

107 Notat Sag BNBO beregninger Projektnr Projekt Svendborg Kommune Dato Emne Internt notat om AEM beregninger Tåsinge Initialer MAON/DOS modellen Baggrund I forbindelse med beregning af Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for udvalgte anlæg i Svendborg kommune er der områder, hvor der ikke eksisterer grundvandsmodeller. Her benyttes i stedet Analytisk Element Modeller (AEM). BNBO-beregningerne følger vejledningen /1/. Det er valgt at opstille en AEM model for Tåsinge, selvom der eksisterer en MIKE SHE model Tåsinge. MIKE SHE modellen er opstillet i 2001 og er en to lags model, der for anvendes skulle konverteres til nuværende modelversion. Det vurderedes derfor at opstilling af en AEM model, hvor parameterværdier fra denne MIKE SHE model bliver anvendt ville være mest hensigtsmæssigt i dette tilfælde. Der er desuden anvendt oplysninger om lag afgrænsninger fra DK model Fyn 2009 /3/. I Figur 1 ses et overblik over Tåsinge og de boringer der beregnes BNBO for, pejlinger hørende til magasinet samt potentialekort og vandløb. Til opstilling af AEM modellen er benyttet følgende data: Indvinding: BNBO boringer er indlagt med boringsspecifik indvinding angivet i Tabel 1. Indvindingsmængderne på anlæggene er individuelt fordelt på boringerne og følger kommunens oplysninger. Nettonedbør/Grundvandsdannelse: Denne er vurderet ud fra Tåsinge modellen fra 2001, hvor et simuleret middel af udvekslingen mellem de to modellag i perioden er benyttet. Potentialekort: Eksisterer med 5 m isolinier for hele Fyn. Kortet benyttes til en kvalitativ vurdering af beregnet potentiale. Pejleobservationer: Data hentet fra Jupiter. Der er benyttet en middelværdi af pejlingerne for de observationsboringer der er filtersat i det lag svarende til magasinets vertikale udbredelse sammenlignet med DK model Fyn /3/. BNBO boringerne har filter i kote 9 til -19 som svarer til DK model Fyns lag 5. Geologi: Det er i første omgang anvendt hydrauliske ledningsevner svarende til simuleret sandmagasin med Tåsinge modellen og derefter er denne parameter indgået i kalibreringen af modellen. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx / Side 1 af 18

108 Randbetingelser: Kysten er beskrevet med et vandløb i kote 0 m, svarende til fastholdt tryk. Der er desuden lagt vandløb ind i modellen med fuld kontakt til magasinet og bundkoter justeret efter topografi og potentialekortet. På den måde svarer vandløbene til fastholdt tryk randbetingelse i AEM modellen. Figur 1 Oversigt over boringer der er opstillet AEM model for vist med terrænmodellen som baggrund. BNBO boringer er vist med blå, pejleboringer er vist med gul. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 2

109 AEM modellen er en ét lags model, som dækker hele Tåsinge og er afgrænset ved fasholdt tryk i kote 0, Figur 2. AEM modellens simulerede potentiale og strømningsretning er sammenlignet med indvindingsoplandene og strømningsretninger beskrevet i Indsatsplanen /2/, og AEM modellen er vurderet at simulere godt nok til beregning af BNBO, Figur 3 og Figur 4. BNBO erne til de enkelte indvindingsboringer er beregnet vha. partikelbaner og afgrænses efter 1 2 års transporttid afhængigt af indvindingsmængden. Der er i første omgang beregnet BNBO for både anlæggenes og boringernes indvindingsmænge, og efterfølgende beslutter Kommunen, hvilken afgrænsning der skal anvendes i de videre vurderinger. Tabel 1 Oversigt over udvalgte anlæg og boringer, hvor der beregnes BNBO med AEM modeller. X Y (Euref89) (Euref 89) Svendborg Vand: Landet vandværk Vandværk / Borings DGUnr. Q m³/år BNBO år (anlæg) DGU _ DGU _ DGU _ Svendborg Vand: Stenodden vandværk DGU _ Bjerreby vandværk DGU _ DGU _ DGU _ DGU _ Vindeby Vandforsyning A.m.b.a Smeltevandsgrus. Overlejret af 10m moræneler Smeltevandssand. Overlejret af 3m ler Smeltevandssand. Overlejret af 5m ler Smeltevandssand. Overlejret af 15m ler 1 2 Sand og grus. Overlejret af 4m ler Smeltevandssand. Overlejret af 12m ler Smeltevandsgrus. Overlejret af 13m moræneler Smeltevandssand. Overlejret af 8m ler 1 DGU _ DGU _ DGU _ DGU _ DGU _ DGU _ DGU _ DGU _ Total Magasin BNBO år (boring) 2 Smeltevandssand. Overlejret af 19m ler Smeltevandssand. Overlejret af 8m ler Mangler oplysninger i JUPITER Smeltevandssand. Overlejret af 15m ler Mangler oplysninger i JUPITER Smeltevandssand. Overlejret af 8m ler Smeltevandssand. Overlejret af 10m ler Smeltevandssand. Overlejret af 24m ler Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 3

110 Figur 2 Oversigt over AEM modellens afgrænsning og elementer. Elementerne samt afgrænsning af modellen; vandløb, boringer, observationer, potentialekort er vist i Figur 2. Figur 3 viser simuleret 50 års oplande til sammenligning med oplandsberegninger beskrevet i Indsatsplanens Figur 4. Parametrene anvendt i modellen og kalibreringsresultatet er vist i Tabel 2. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 4

111 Figur 3 Opsætning og resultat af AEM Model Tåsinge. Simuleret potentiale (lilla), potentialekort (blå), boringer (lyserød), partikler efter 50 år (rød), observationer (grøn), vandløb/randbetingelse (blå). Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 5

112 Figur 4 Oplande beregnet med MIKE SHE model for Tåsinge fra 2001, Kilde: Indsatsplanen /2/. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 6

113 Figur 5 BNBO afgrænsede ved 2 år. Tabel 2 Parametre og kalibreringsresultat Parameter Model Magasin kote, m 10 til -20 Hydraulisk ledningsevne 0, i magasin, m/s Nettonedbør, mm/år 154 Kalibreringsresultat: ME, m 0,35 RMS, m 3,77 Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 7

114 I Tabel 3 er transmissiviteterne i AEM-modellen sammenhold med transmissiviteter beregnet på baggrund af data fra korttidsprøvepumpninger i BNBO boringerne hentet fra Jupiter databasen, /4/. I kalibrering af AEM modellen for Tåsinge bygger startværdien af den hydrauliske ledningsevne delvist på de beregnede transmissivitet og delvist på kalibrerede K-værdier i den eksisterende model (K=10-5 m/s), og den kalibrerede K-værdi for indvindingsmagasinet i Tåsinge modellen ligger inden for dette interval. Tabel 3: Sammenligning af transmissiviteter fra modellerne med beregnede transmissiviteter fra Jupiter. DGU nr K værdi, Magasin m/s tykkelse, m 1.90E E E E E E E E Transmissivitet model, m2/s 5.70E E E E E E E E-04 Transmissivitet fra JUPITER, m2/s 3.20E E E E E E E E-04 Der placeres partikler i boringerne (30 stk pr. boring). Partiklerne følges baglæns i 1 eller 2 år, idet der beregnes BNBO dels på anlæggets samlede indvinding og dels på boringsniveau. Der foretages en afgrænsning af partikelbanerne og efterfølgende afgrænses BNBO et ved at indlægge en bufferzone 10 m, Figur 6. Der benyttes en effektiv porøsitet for sandmagasinerne på 0,20 og for kalkmagasinet på 0,05. Strømningshastigheden og dermed udstrækningen af BNBO er omvendt proportional med porøsiteten. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 8

115 10 m buffer Figur 6 Eksempel på konstruktion af BNBO fra partikelbaner Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 9

116 Resultater I Tabel 4 er BNBO GIS ID vist sammen med de tilknyttede anlæg og boringer. Desuden er resultater med areal, grundvandsdannelse (GVD) og nettonedbør (NN) for de beregnede BNBO erne angivet. AEM modellen er en ét-lags model og derfor er NN og GVD til det magasin som boringen indvinder fra ens. Tabel 4 Oversigt over modelberegnede BNBO med areal og grundvandsdannelse til indvindingsmagasinet inden for BNBO samt henvisning til figur i nedenstående tekst. BNBO ID Borings DGU Svendborg Vand: Landet vandværk 140/201 DGU DGU DGU Svendborg Vand: Stenodden vandværk 202 DGU Bjerreby vandværk 142/203 DGU DGU DGU DGU Vindeby Vandforsyning A.m.b.a. 144/204 DGU /205 DGU DGU /206 DGU DGU DGU /207 DGU /208 DGU Total Indv m³/år BNBO år (Anlæg) Areal (Anlæg), ha BNBO år (Boring) Areal GVD, NN, Figur (Boring), mm/år mm/år # ha ,54 2 1, * 1,18 7 ** ** 154 * 0,90 ** ** 154 * 8 0,14 2 0, * 9 1,37 ** ** 154 * 10 0,56 0,59 1,11 0,53 1, ** 2 ** 1,10 1,16 ** 1,03 ** * * * * * ,29 2 0, * 12 0,54 2 1, * * I AEM ét lags modeller er grundvandsdannelse til magasinet og nettonedbøren ens ** Samme resultat som ved anlægsniveau Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 10

117 Kommentarer til de enkelte BNBO beregninger Svendborg Vand: Landet vandværk Til beregning af BNBO for boringerne til Svendborg Vand: Landet vandværk, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM) for Tåsinge. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem de tre boringer. BNBO erne er afgrænset af 1 og 2 års transporttid til boringerne, idet den samlede indvinding på vandværket er > m³/år og < m³/år og indvindingen på den enkelte boring er < m³/år. Boringerne og ligger så tæt, at der ved 1 års afgrænsningen beregnes ét BNBO for disse, hvor den samlede indvindingsmængde på boringerne er < m³/år. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en ét-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 3 er den kalibrerede NN og GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux. Figur 7 BNBO GIS ID #140 og 141 (1 år) samt #201 (2 år) for Svendborg Vand: Landet vandværk. KMS. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 11

118 Svendborg Vand: Stenodden vandværk Til beregning af BNBO for boringerne til Stenodden vandværk, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM) for Tåsinge. Hele indvindingstilladelsen på m³/år er tildelt en enkelt boring. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet den samlede indvinding på vandværket og boringen er < m³/år. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en ét-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 3 er den kalibrerede NN og GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux. Figur 8 BNBO GIS ID #202 (2 år) for Stenodden vandværk. KMS. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 12

119 Bjerreby vandværk Til beregning af BNBO for boringerne til Bjerreby Vandværk, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM) for Tåsinge. Indvindingstilladelsen på m³/år er individuelt fordelt mellem boringerne. BNBO erne er afgrænset af 1 og 2 års transporttid til boringerne, idet den samlede indvinding på vandværket er > m³/år og < m³/år og indvindingen på den enkelte boring variere mellem og m³/år. Boringerne , og ligger så tæt, at det beregnes ét BNBO for disse. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en ét-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 3 er den kalibrerede NN og GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux. Figur 9 BNBO GIS ID #142 (1 år) samt #203 (2 år) for Bjerreby Vandværk. KMS. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 13

120 Figur 10 BNBO GIS ID #143 (1 år) for Bjerreby Vandværk. KMS. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 14

121 Vindeby Vandforsyning A.m.b.a. Til beregning af BNBO for boringerne til Vindeby Vandforsyning A.m.b.a, Tabel 1, er benyttet en Analytisk Element Model (AEM) for Tåsinge. Indvindingstilladelsen på m³/år er individuelt fordelt mellem boringerne. BNBO erne er afgrænset af 1 og 2 års transporttid til boringerne, idet den samlede indvinding på vandværket er > m³/år og < m³/år og indvindingen på nogen af de enkelte boringer er < m³/år. Boringerne og ligger så tæt, at det beregnes ét BNBO for disse. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. AEM modellen er en ét-lags model og derfor er NN og GVD ens. I Tabel 3 er den kalibrerede NN og GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux. Figur 11 BNBO GIS ID #144, 145, 147 og 150 (1 år) samt #204, 205, 206 og 208 (2 år) for Vindeby Vandforsyning A.m.b.a. KMS. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 15

122 Figur 12 BNBO GIS ID #149 (1 år) samt #207 (2 år) for Vindeby Vandforsyning A.m.b.a. KMS. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 16

123 Figur 13 BNBO GIS ID #146 og 148 (1 år) for Vindeby Vandforsyning A.m.b.a. KMS. Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 17

124 Referencer /1/ Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr /2/ Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tåsinge /3/ Modelopstilling og kalibrering for Fyn, DK model GEUS rapport 2010/76 /4/ Beregning af transmissivitet, Svendborg Kommune. Notat udarbejdet af ALECTIA, Svendborg_Taasinge BNBO - AEM_maon_v2.docx 18

125 Bilag: Svendborg_-_MIKESHE_v3.docx Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81104/14

126 Notat Sag BNBO beregninger Projektnr Projekt Svendborg Kommune Dato Emne Internt notat om MIKE SHE beregninger Initialer DOS/maon Baggrund I forbindelse med beregning af Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for udvalgte anlæg i Svendborg kommune er anvendt en eksisterende hydrologisk model for Svendborg Indsatsområde /1/ og /2/. Modellen er opstillet i MIKE SHE i 2006 og revideret i Modellen er en dynamisk model, der simulerer perioden BNBO beregningerne følger vejledningen /3/. Inden for modelområdet ligger 16 af de udvalgte anlæg, der beregnes BNBO for, se Tabel 1. Til beregning af de enkelte vandværkers BNBO er der udarbejdet en detailmodel med en horisontal cellestørrelse på 10 m x 10 m og BNBO erne til de enkelte indvindingsboringer er beregnet vha. partikelbaner. Detailmodellerne er udtrukket fra de eksisterende modeller (250 m grid), der er kørt med en indvindingsmængde og fordeling angivet af kommunen. Detailmodellerne for de enkelte anlæg udtrukket fra MIKE SHE modellen dækker et område omkring boringer svarende til et 10 års indvindingsopland, dvs. det opland omkring boringerne, hvor grundvandet er op til 10 år om at strømme til boringerne + en bufferzone på 500 m. Detailmodellerne er afgrænset med dynamisk randbetingelse for trykniveauet i alle modellag, som stammer fra den eksisterende model. Detailmodellerne er kørt for perioden Partikelbaneberegningerne er foretaget for perioden fra sommeren 2000 til sommeren Figur 1 viser afgrænsningen af de 11 detailmodeller. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Svendborg - MIKESHE_v3.docx / Side 1 af 25

127 Tabel 1: Oversigt over udvalgte anlæg og boringer i modelområdet, hvor der beregnes BNBO. Borings DGU X (Euref89) Y (Euref89) Gudme Vandværk (81389) Gudbjerg Vandværk (81396) Hesselager Kirkeby Vandværk (81391) Hesselager Vandværk (81395) Lundeborg Vandværk (81390) Ollerup Vandværk (81133) Oure Vandværk (81386) Skårup Vandværk (82560) Svendborg Vand: Grubbemølle (82545) D Svendborg Vand: Hovedværket (82540) R Svendborg Vand: Hvidkilde (82547) Svendborg Vand: Lunde Ny Vandværk (81132) Svendborg Vand: Skovmølleværket/Holmdrup (82548) Svendborg - MIKESHE_v3.docx Q, m3/år

128 W* E* Svendborg Vand: Vestergade (82546) (Sørupværket) Tved Vandværk (82556) B Vester Skerninge Vandværk (81138) Total *Nye boringer til Holmdrup Kildeplads I Tabel 2 er transmissiviteterne i modellen sammenhold med transmissiviteter beregnet på baggrund af data fra korttidsprøvepumpninger i BNBO boringerne hentet fra Jupiter databasen, /4/. Transmissiviteten, der fra modellen er bestemt ved den hydrauliske ledningsevne multipliceret med magasintykkelsen, varierer i modellag 5 fra 6* *10-2 m2/s. De beregnede transmissiviteter ligger inden for samme interval, men med en lidt anden fordeling mellem boringerne. I modellag 7 varierer transmissiviteten fra 3* *10-4 m2/s, mens den beregnende transmissivitet er en faktor 2-3 højere. Usikkerheden i transmissivitetsberegningerne taget i betragtning, samt at der i modellen anvendes regionale K-værdier, der beskriver middelforholdene i magasinerne, er dette en acceptabel forskel. Tabel 2: Sammenligning af transmissiviteter fra modellen med beregnede transmissiviteter fra Jupiter. Transmissivitet DGU nr Anlæg nr. Modellag Svendborg - MIKESHE_v3.docx i model, m2/s 6.45E E E E E E E E E E E E-04 Transmissivitet fra JUPITER, m2/s 6.20E E E E E E E E E E E E-04 3

129 Figur 1: Oversigt over detailmodellernes afgrænsning I MIKE SHE modellerne placeres partikler i alle modellag, og partiklerne følges med grundvandets strømningsretning til boringerne. Partikler med transporttiden på op til 0,5 år, 1 år eller 2 år alt efter indvindingsmængden (0,5 år for Q > m3/år, 1 år for Q = m3/år og 2 år for Q= m3/år) udtrækkes af resultatfilerne, og BNBO en afgrænses efterfølgende af partiklernes startposition. To metoder er benyttet til afgrænsning af BNBO, 1) indvindingsmængden på anlægsniveau og 2) indvindingsmængden på boringsniveau inden for de enkelte BNBO. Der foretages en afgrænsning af partiklernes startposition (MIKE SHE), og efterfølgende afgrænses BNBO et ved at indlægge en bufferzone på én cellestørrelse, dvs. 10 m (først 20 m buffer ud og derefter 10 m buffer ind for at udglatte BNBO-afgrænsningen). Der benyttes en effektiv porøsitet for sandmagasinerne på 0,20 og for kalkmagasinet på 0,05. Strømningshastigheden og dermed udstrækningen af BNBO er omvendt proportional med porøsiteten. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 4

130 Resultater I Tabel 3 er BNBO ID vist sammen med de tilknyttede anlæg og boringer. Desuden er areal af BNBO erne angivet. Når det er valgt hvilke metode der ønskes benyttet til afgrænsning af BNBO, dvs. om det er indvindingsmængden på anlæg- eller boringsniveau, der skal bruges bestemmelse af transporttiden, udtrækkes nettonedbøren og grundvandsdannelsen inden for BNBO erne til det magasin som boringerne indvinder. Nettonedbøren (NN) er direkte angivet som input til modellen og grundvandsdannelsen til indvindingsmagasinet (GVD) er udtrukket som den vertikale strømning til det modellag, boringen indvinder fra, eller det øverste af de lag indvindingslaget er i hydraulisk kontakt med. En negativ værdi for GVD viser, at modellen beregner, at der inden for hele eller dele af BNBO er opadrettet gradient. Områder med opadrettet gradient er naturlig beskyttet overfor nedsivning af forurening. I tilfælde hvor GVD er større end NN skyldes det oftest, at der sker en horisontal strømning ind til BNBO i et øvreliggende magasin, hvor derefter er en vertikal strømning inden for BNBO til indvindingsmagasinet. Resultater for NN og GVD vil blive listet i Tabel 4. I det nedenstående er de BNBO erne til de enkelte anlæg kommenteret. Figurerne viser BNBO afgrænsningen med de to metoder beskrevet nederst på side 3, i det tilfælde hvor der er forskel. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 5

131 Tabel 3: Oversigt over modelberegnede BNBO med areal bestemt ud fra indvindingsmængden på hhv. anlæg og boringer samt henvisning til figur i nedenstående tekst. BNBOID Borings DGU Gudme Vandværk (81389) Q m³/år BNBO år Areal BNBO år Areal (Anlæg) (Anlæg), (Boring) (Boring), ha ha Figur # ,7 2 4, / ,8 1 4, ,7 1 3, ,7 1 2,7 3 4,5 1 4,5 4 Gudbjerg Vandværk (81396) / Hesselager Kirkeby Vandværk (81391) / Hesselager Vandværk (81395) ,7 1 1, Lundeborg Vandværk (81390) ,2 1 2, ,2 1 1, ,2 1 1,2 6 5,8 1 5,8 7 Ollerup Vandværk (81133) / Oure Vandværk (81386) ,4 1 2, ,8 1 1, ,1 1 2, ,6 1 5, ,4 1 1,4 9 11,9 0,5 11, ,6 0,5 20, ,5 1 11,7 11 Skårup Vandværk (82560) / / Svendborg Vand: Grubbemølle (82545) D/ Svendborg Vand: Hovedværket (82540) R/ / / Svendborg Vand: Hvidkilde (82547) , ,5 0, / ,1 0,5 25, ,7 1 19,8 12 Svendborg - MIKESHE_v3.docx 6

132 Svendborg Vand: Lunde Ny Vandværk (81132) / Svendborg Vand: Skovmølleværket/Holmdrup (82548) ,5 30, ,7 1 10, ,6 0, ,7 1 5, ,7 1 8, ,8 1 6, ,8 1 3, ,8 1 6, ,0 1 3, , ,7 1 4, , W* ,0 1 9, ** 4,9 1 8, ,4 1 16,4 15 5,8 1 5, ,7 1 22,7 17 5,4 1 5, E* Svendborg Vand: Vestergade (82546) (Sørupværket) Tved Vandværk (82556) B/ Vester Skerninge Vandværk (81138) / Total * Nye boringer til Holmdrup Kildeplads 242,2 284,1 ** I modellen er det ikke muligt at indvinde m3/år, da boringen i perioder løber tør. I modelperioden bliver den gennemsnitlige indvinding på boringen m3/år. 1 BNBO for og slås sammen ved 1 års BNBO 2 BNBO for og slås sammen ved 1 års BNBO Tabel 4: Oversigt over modelberegnede BNBO med areal, nettonedbør og grundvandsdannelse til indvindingsmagasinet inden for BNBO i mm/år og i procent af indvindingsmængden samt henvisning til figur i nedenstående tekst. Bliver udtrukket når BNBO erne er udvalgt ID Borings DGU Svendborg - MIKESHE_v3.docx Q, m3/år BNBO år Litologi Areal, ha NN, mm/år (%) GVD, mm/år (%) 7 Figur #

133 Kommentarer til de enkelte BNBO beregninger Gudme Vandværk (81389) (Samme detailmodel som Gudbjerg Vandværk (81396)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Gudme Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de tre boringer. Boringerne og ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO for disse. Indvindingsmængden på vandværket, og den samlede indvinding på boringerne og er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Indvindingen på boring er < m3/år, og BNBO et hertil afgrænses desuden af 2 års transporttid til boringen. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 2: BNBO (ID #1 og 2) for Gudme Vandværk. KMS Svendborg - MIKESHE_v3.docx 8

134 Gudbjerg Vandværk (81396) (Samme detailmodel som Gudme Vandværk (81389)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Gudbjerg Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de tre boringer. Boringerne og ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO for disse. Indvindingsmængden på både vandværket og på boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 3: BNBO (ID #3-4) for Gudbjerg Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 9

135 Hesselager Kirkeby Vandværk (81391) (Samme detailmodel som Hesselager Vandværk (81395)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Hesselager Kirkeby Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de to boringer. Boringerne ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO. Indvindingsmængden på vandværket, og den samlede indvinding på boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 4: BNBO (ID #5) for Hesselager Kirkeby Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 10

136 Hesselager Vandværk (81395) (Samme detailmodel som Hesselager Kirkeby Vandværk (81391)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Hesselager Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de to boringer. Indvindingsmængden på både vandværket og boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 5: BNBO (ID #6-7) for Hesselager Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 11

137 Lundeborg Vandværk (81390) Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Lundeborg Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de to boringer. Indvindingsmængden på både vandværket og boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet. Figur 6: BNBO (ID #8-9) for Lundeborg Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 12

138 Ollerup Vandværk (81133) Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Ollerup Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de to boringer. Boringerne ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO. Indvindingsmængden på vandværket, og den samlede indvinding på boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 7: BNBO (ID #10) for Ollerup Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 13

139 Oure Vandværk (81386) Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Oure Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de tre boringer. Indvindingsmængden på både vandværket og boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 8: BNBO (ID #11-13) for Oure Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 14

140 Skårup Vandværk (82560) Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Skårup Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er fordelt med 22% til de tre boringer DGU nr , og , og 33% til boring DGU nr Boringerne , og ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO for disse. Indvindingsmængden på både vandværket og den samlede indvinding på boringerne inden for hvert BNBO er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 9: BNBO (ID #14-15) for Skårup Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 15

141 Svendborg Vand: Grubbemølle (82545) (Samme detailmodel som Hovedværket (82540), Hvidkilde (82547) og Vestergade (82546)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Grubbemølle Kildeplads til Svendborg Vand, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de to boringer. Boringerne ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO. Indvindingsmængden på vandværket, og den samlede indvinding på boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af ½ års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 10: BNBO (ID #16) for Grubbemølle Kildeplads. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 16

142 Svendborg Vand: Hovedværket (82540) (Samme detailmodel som Grubbemølle (82545), Hvidkilde (82547) og Vestergade (82546)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Hovedværket til Svendborg Vand, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er fordelt ligeligt på de fem boringer. Boringerne R, , og ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO for disse. Indvindingsmængden på vandværket og den samlede indvinding på boringerne R, , og er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af ½ års transporttid til boringerne. Indvindingsmængden på boringerne er mellem m3/år og m3/år, og BNBO et hertil afgrænses desuden af 1 års transporttid til boringen. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 11: BNBO (ID #17-18) for Hovedværket (82540). KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 17

143 Svendborg Vand: Hvidkilde (82547) (Samme detailmodel som Hovedværket (82540), Grubbemølle (82545) og Vestergade (82546) Hvidkilde (82547)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Hvidkilde til Svendborg Vand, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er fordelt med 20% til boringerne , og , og 40% til boring Boringerne og ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO for disse. Indvindingsmængden på vandværket og den samlede indvinding på inden for hver BNBO til boringerne og samt er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af ½ års transporttid til boringerne. Indvindingsmængden på boringerne er mellem m3/år og m3/år, og BNBO et hertil afgrænses desuden af 1 års transporttid til boringen. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 12: BNBO (ID #19-21) for Hvidkilde (82547). KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 18

144 Svendborg Vand: Lunde Ny Vandværk (81132) Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Lunde Ny Vandværk til Svendborg Vand, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de to boringer. Boringerne ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO. Indvindingsmængden på vandværket, og den samlede indvinding på boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 13: BNBO (ID #22) for Lunde Ny Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 19

145 Svendborg Vand: Skovmølleværket/Holmdrup (82548) (Nordlige boringer (Holmdrup): Samme detailmodel som Tved Vandværk (82556)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Skovmølleværket herunder Holmdrup til Svendborg Vand, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på Skovmølleværket er på m3/år, som er fordelt på de eksisterende boringer med 20% til og (Holmdrup) og med 8,6% til de øvrige 7 boringer. Der er planlagt to nye boringer til Holmdrup Kildeplads (164.E og 164.W), med en indvinding på i alt m3/år, som er ligeligt fordelt. I modellen er det ikke muligt at indvinde m3/år fra den nye boring 164.E, da boringen i perioder løber tør. I modelperioden bliver den gennemsnitlige indvinding på boringen m3/år. Indvindingsmængden på vandværket er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af ½ års transporttid til boringerne, mens indvindingsmængden på boringerne er mellem m3/år og m3/år, og BNBO erne hertil afgrænses desuden af 1 års transporttid. Ved 1 års BNBO er der overlap mellem BNBO til boring og samt boring og , og disse slås derfor sammen. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 20

146 Figur 14: BNBO (ID #23-33) for Skovmølleværket/Holmdrup (82548). KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 21

147 Svendborg Vand: Vestergade (82546) (Sørupværket) (Samme detailmodel som Hovedværket (82540), Grubbemølle (82545) og Hvidkilde (82547)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringen til Vestergade (82546) (Sørupværket) til Svendborg Vand, Tabel 1. Indvindingstilladelsen er på m3/år, som er tildelt den boringen. Indvindingsmængden er m3/år, hvorfor BNBO et afgrænses af 1 års transporttid til boringen. Boringen indvinder fra et sandmagasin. En høj porevandshastigheden i magasinet resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som derfor bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Figur 15: BNBO (ID #34) for Vestergade. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 22

148 Tved Vandværk (82556) (Samme detailmodel som de nordlige boringer (Holmdrup) til Skovmølleværket (82548)). Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Tved Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er ligeligt fordelt mellem de to boringer. Boringerne ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO. Indvindingsmængden på vandværket, og den samlede indvinding på boringerne er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. En høj porevandshastigheden i magasinet resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som derfor bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Figur 16: BNBO (ID #35) for Tved Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 23

149 Vester Skerninge Vandværk (81138) Den hydrologiske model for Svendborg indsatsområde (MIKES SHE) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Vester Skerninge Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m3/år er fordelt med 40% til hver af boringerne DGU nr og , og 20% til boring DGU nr Boringerne og ligger så tæt, at der beregnes ét BNBO for disse. Indvindingsmængden på både vandværket og den samlede indvinding på boringerne inden for hvert BNBO er m3/år, hvorfor BNBO erne afgrænses af 1 års transporttid til boringerne. Boringerne indvinder fra et sandmagasin. Figur 17: BNBO (ID #36-37) for Vester Skerninge Vandværk. KMS. Svendborg - MIKESHE_v3.docx 24

150 Referencer /1/ Indsatsområde Svendborg. Statusnotat 4: Validerings- og scenarieberegningsresultater for både 9- og 11-lags modellen for Svendborg indsatsområde. Notat til Fyns Amt udarbejdet af COWI, /2/ Ressourcegrundlag i Hvidkilde og Holmdrup. Svendborg model. Konsekvensberegninger, Rapport 4. Udarbejdet af ALECTIA, /3/ Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr /4/ Beregning af transmissivitet, Svendborg Kommune. Notat udarbejdet af ALECTIA, Svendborg - MIKESHE_v3.docx 25

151 Bilag: Svendborg_Nord_Syd_BNBO_-_AEM_maon_v2.docx Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81105/14

152 Notat Sag BNBO beregninger Projektnr Projekt Svendborg Kommune Dato Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for udvalgte anlæg i Svendborg kommune er der områder, hvor der ikke eksisterer grundvandsmodeller. Her benyttes i stedet Analytisk Element Modeller (AEM). BNBO-beregningerne følger vejledningen /1/. I Figur 1 ses et overblik over de to AEM modeller der skal beregnes BNBO, pejlinger hørende til magasinet samt potentialekort og vandløb. Til opstilling af AEM modellen er benyttet følgende data: Indvinding: BNBO boringer er indlagt med boringsspecifik indvinding angivet i Tabel 1. Indvindingsmængderne på anlæggene er individuelt fordelt på boringerne og følger kommunens oplysninger. Nettonedbør/Grundvandsdannelse: Denne er vurderet ud fra Svendborg modellen (2011) i de områder som grænser op til AEM modellerne. Det vurderes at 20 % af nettonedbøren er et realistisk input til AEM modellerne. Potentialekort: Eksisterer med 5 m isolinier for hele Fyn. Kortet benyttes til en kvalitativ vurdering af beregnet potentiale. Pejleobservationer: Data hentet fra Jupiter. Der er benyttet en middelværdi af pejlingerne for de observationsboringer der er filtersat i det lag svarende til BNBO magasinets vertikale udbredelse. Geologi: Det er i første omgang anvendt hydrauliske ledningsevner svarende til simuleret sandmagasin respektive kalk magasin med Svenborg modellen og derefter er denne parameter indgået i kalibreringen af modellerne. Randbetingelser: Der er lagt et vandløb ind langs med kysten, i kote 0m, svarende til fastholdt tryk. Det er også lagt in en No flow rand efter topografi og potentiale kort i en afstand som vurderes at ikke påvirke beregningerne af BNBO. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Svendborg_Nord_Syd BNBO - AEM_maon_v2.docx / Side 1 af 15

153 Figur 1 Oversigt over boringer der er opstillet AEM modeller for vist med terrænmodellen som baggrund. BNBO boringer er vist med blå, pejleboringer er vist med gul. Svendborg modellen er vist med sort afgrænsning. AEM modellen Syd er en ét lags model som er afgrænset langs kysten med fasholdt tryk i kote 0, samt af vandløb mod vest og øst, Figur 2. AEM modellens simulerede potentiale og strømningsretning er sammenlignet med potentialekortet og den overordnede gradient og retning. AEM modellen vurderes at simuleres godt nok til beregning af BNBO, Figur 3. Det skal dog bemærkes at retningen for de beregnede BNBO er for og er usikre ved 2 års afgrænsningen, hvor en lille ændring i det simulerede potentiale kan resulterer i en 0 90 graders ændring af strømningsretningen omkring disse boringer. AEM modellen Nord er en ét lags model som er afgrænset langs kysten med fasholdt tryk i kote 0, vandløb mod nord og syd, samt en No-flow rand mod vest, Figur 4. AEM modellens simulerede potentiale og strømningsretning er Svendborg_Nord_Syd BNBO - AEM_maon_v2.docx 2

154 sammenlignet med potentialekortet og den overordnede gradient og retning. AEM modellen vurderes at simuleres godt nok til beregning af BNBO, Figur 5. BNBO erne til de enkelte indvindingsboringer er beregnet vha. partikelbaner og afgrænses efter 1 2 års transporttid afhængigt af indvindingsmængden. Der er i første omgang beregnet BNBO for både anlæggenes og boringernes indvindingsmænge, og efterfølgende beslutter Kommunen, hvilken afgrænsning der skal anvendes i de videre vurderinger. Tabel 1 Oversigt over udvalgte anlæg og boringer, hvor der beregnes BNBO med AEM modeller. Vandværk/ Borings DGU nr. X Y (Euref89) (Euref89) Hundstrup vandværk * INDV m³/år DGU _ DGU _ Ulbølle vandværk * DGU _ DGU _ DGU164.96_ Bøsøre vandværk* BNBO BNBO år år Magasin (anlæg) (boring) 2 1 Mangler oplysninger i Jupiter Smeltevandssand. Overlejret af 15m ler Sand. Overlejret af 20m ler DGU _ DGU _ DGU _ DGU156.62_ Total Smeltevandsgrus. Overlejret af 20m ler Smeltevandssand. Overlejret af 24m ler Kalk. Overlejret af 10m ler Kalk. Overlejret af 8m ler Kalk. Overlejret af 10m ler Kalk. Overlejret af 10m ler/sand/grus *AEM model Syd, AEM model Nord Svendborg_Nord_Syd BNBO - AEM_maon_v2.docx 3

155 Figur 2 Oversigt over AEM modellen Syds afgrænsning og elementer. Svendborg_Nord_Syd BNBO - AEM_maon_v2.docx 4

156 Figur 3 Opsætning og resultat af AEM Model Syd. Simuleret potentiale (lilla), observeret potentialekort (grå), boringer (lyserød), partikler efter 2 år (rød), observationsboringer (grøn), vandløb (blå). Svendborg_Nord_Syd BNBO - AEM_maon_v2.docx 5

157 Figur 4 Oversigt over AEM modellen Nords afgrænsning og elementer. Svendborg_Nord_Syd BNBO - AEM_maon_v2.docx 6

158 Figur 5 Opsætning og resultat af AEM Model Nord. Simuleret potentiale (lilla), observeret potentialekort (grå), boringer (lyserød), partikler efter 2 år (rød), observationsboringer (grøn), vandløb (blå). Svendborg_Nord_Syd BNBO - AEM_maon_v2.docx 7