PRODUKTIVITETSBONUS Juli 2014

Transkript

1 PRODUKTIVITETSBONUS Juli 2014

2 Forord Løn- og bonussystemer kan efter deres opbygning opdeles i 4 hovedtyper - produktivitetsbonus - resultatbonus - kvalifikationsløn og - funktionsløn samt kombinationer heraf. Dansk Erhverv Arbejdsgiver har udarbejdet en folder om hver af typerne, hvor denne folder behandler produktivitetsbonus. Hensigten er at give en kort indføring i bonussystemernes virkemåde, anvendelsesområde og de forhold, man skal tage i betragtning ved beslutning om indførelse af et bonussystem. Derudover er der vist nogle kommenterede eksempler på opbygning af aftalerne. Folderne er ikke tænkt at skulle stå alene, men de skal indgå i dialogen med Dansk Erhvervs konsulenter, når et konkret bonussystem er under etablering. København, juli 2014 Dansk Erhverv Arbejdsgiver - 2 -

3 Produktivitetsfremmende bonussystemer Formål Hensigten med et produktivitetsfremmende bonussystem er at opnå en højere effektivitet og dermed mulighed for en større indtjening til både virksomhed og medarbejdere. Gevinsten opstår ved, at virksomheden sparer lønomkostninger. Hvis det samme arbejde udføres med mindre tidsforbrug, eller der kan udføres mere arbejde med samme tidsforbrug, er der sparet nogle lønomkostninger. Et produktivitetsfremmende bonussystem er en aftale om, hvordan medarbejdernes sparede arbejdstimer skal måles, og hvordan medarbejderne og virksomheden deler de sparede lønomkostninger. Opbygning og funktionsmåde I praksis fungerer bonussystemet sådan, at virksomheden i en periode registrerer, dels hvor mange timer, der er gået med til at udføre en bestemt opgave, dels hvor meget der er udført i løbet af disse timer. Denne periode kaldes referenceperioden, og ud fra denne sættes den norm, man senere sammenligner produktiviteten med. Ofte udtrykkes normen som timer pr. produceret enhed. Hvis der skal normsættes flere forskellige opgaver, registreres hvor mange timer, der går med at udføre hver enkelt opgave, samt den mængde der er udført på hver enkelt opgave. Normer kan også fastlægges på baggrund af den kommende periodes budgetterede produktivitet. Efter at normerne for de forskellige opgaver er fastlagt på den ene eller den anden måde, kan bonussystemet sættes i gang. Når der i en efterfølgende periode er produceret en given mængde, kan normtiden findes ved at gange mængden med normen udtrykt som timer pr. produceret mængde. Resultatet vil være den tid, som normen siger, medarbejderne skulle have været om arbejdet. Har de faktisk brugt mindre tid, er der sparet nogle lønkroner, som medarbejderne efter aftalens indhold får en vis del af. De får så udbetalt en bonus oveni den almindelige løn. Normsætning For at have et sikkert talmateriale til sammenligningsgrundlaget skal registreringsperioden være så lang, at den dækker alle naturligt forekommende udsving i den givne opgave. Det betyder, at registreringsperioden eller normsætningsperioden kan vare fra nogle få måneder og op til et helt år

4 Det er naturligt, at nogle virksomheder har sæsonvariation i opgavemængden, i sammensætningen af opgaverne osv. Hvis bonussystemet bygges på talmateriale fra en meget travl eller en meget stille periode, vil normen ikke være repræsentativ, og det kan resultere i, at der bliver udbetalt en for stor eller en for lille bonus til medarbejderne. Grundlaget for et produktivitetsfremmende bonussystem, kan f.eks. være: Mængde Forbrugt tid Tid/mængde Lager Tons håndteret Tid til håndtering Norm 1 i time/ton Lager Ekspederede Ekspeditionstid Norm 2 i time/linie ordrer Kørsel Kørte kilometer Køretimer Norm 3 i time/km Kørsel Besøgte steder Stedtid Norm 4 i time/sted Normen finder man ved at dividere den forbrugte tid med den producerede mængde, og udtrykker så det gennemsnitlige tidsforbrug pr. produceret enhed. For normer baseret på budget vil det tilsvarende være det budgetterede tidsforbrug divideret med den budgetterede produktion. Normerne skal omfatte så mange af de nødvendige og naturligt tilhørende tillægsfunktioner som muligt. F.eks. skal funktionen, at fremtage og behandle papirer, eller den nødvendige bortskaffelse af tom emballage lægges ind i ekspeditionsnormen, Tidsforbruget til disse hjælpeopgaver skal være indeholdt i den normsatte tid. Der vil altid forekomme nogle opgaver, som er så atypiske eller udføres så sjældent, at de ikke kan eller skal normsættes. Tidsforbruget hertil registreres som diverse tid, og indgår ikke i beregningen af det sparede timeforbrug. Det er klart en fordel, hvis virksomheden har mulighed for at anvende eksisterende registreringer af mængde og tid, og helst edb-registreringer. Dels gør det arbejdet lettere, og dels vil sådanne oplysninger være de mest pålidelige. Det anbefales, at man nøjes med et begrænset antal normer. Nogle tror fejlagtigt, at bonussystemet bliver mere retfærdigt, jo flere normer det indeholder. Det gør det ikke. Det er snarere erfaringen, at medarbejderne føler sig usikre, hvis de ikke kan gennemskue, hvordan bonussystemet hænger sammen, og en

5 delig vil normerne under alle omstændigheder være gennemsnitsnormer. Hvis man kan forudse, at arbejdsopgaverne vil blive ændret i væsentligt omfang, eller hvis virksomheden har planer om at indføre ny teknologi eller nye maskiner, så er det et dårligt tidspunkt for virksomheden at gå i gang med et produktivitetsfremmende bonussystem. Det forudsætter nemlig en nogenlunde stabil sammenhæng mellem producerede mængder og tidsforbruget. Mangel på den stabile sammenhæng kan i øvrigt være den største svaghed ved denne type bonussystem. I nogle tilfælde vil det således være uhensigtsmæssigt at basere et bonussystem på normsætning. Igangsætning Når normerne for de forskellige opgaver er fastlagt, kan bonussystemet sættes i gang. Hvis der i efterfølgende perioder bliver sparet timer eller udført mere arbejde på den samme tid, målt i forhold til normen, så får medarbejderne udbetalt en bonus oveni den almindelige løn. Beregningen af bonussens størrelse aftaler man, inden bonussystemet sættes i gang. I nogle bonusaftaler beregnes og udbetales bonus som en individuel bonus, mens andre aftaler er indgået som fællesbonus, dvs. at der optjenes til en fælles pulje, som deles solidarisk mellem medarbejderne efter den enkeltes præsterede timer. For funktionærer gælder det dog, at de skal have fuld løn, herunder bonus, under sygdom. Der er også mulighed for at aftale en kombination, dvs. at en vis del af optjeningen går i en fællespulje og deles solidarisk, mens en anden del udbetales efter den enkeltes præstation. I nogle overenskomster er der fastsat en betalingsfaktor for de sparede timer, mens det i andre overenskomster er op til parterne på den enkelte virksomhed at forhandle sig frem til betalingen. Ofte skal bonussystemet erstatte andre bonusbeløb eller tillæg, som er blevet udbetalt med baggrund i en tidligere oparbejdet effektivitet. Disse beløb kan indregnes i bonusaftalen som en effektivitetsfaktor. I det efterfølgende er vist et eksempel på, hvordan et produktivitetsfremmende lønsystem fungerer

6 Eksempel på normsætning I en referenceperiode har man registreret nedenstående forbrug af timer på 4 aktiviteter. I samme tidsrum har man ligeledes registreret, hvor meget der er præsteret. Eventuelt kan det være budgetterede arbejdstimer og mængder. Det giver mulighed for at udregne 4 normer, som er den tid, der i gennemsnit anvendes på hver enkelt enhed. Normen er umiddelbart kun et tal og er svær at forstå. Derfor er der i den sidste kolonne udregnet den omvendte norm, f.eks. hvor mange linier man i gennemsnit har ekspederet pr. time. Det er ofte den måde, man indbyrdes anvender, når man taler om, hvor hurtig man er. Aktivitet Tidsforbrug Mængder Norm Eller Håndteret mængde timer tons 0,5265 time/ton 1,9 tons/time Ekspederede ordrer timer linier 0,0382 time/linje 26 linjer/time Kørte km timer km 0,0222 time/km 45 km/time Besøgte kunder timer kunder 0,6046 time/kunde 1,7 kunde/time Diverse opgaver timer I alt timer Eksempel på beregning og fordeling af bonus På baggrund af ovenstående normer bliver systemet sat i gang. En efterfølgende opgørelsesperiode har givet følgende resultat: Beregningen af antallet af sparede timer foregår på følgende måde: Aktivitet Mængde x Norm Normtimer Håndteret mængde tons x 0,5265 time/ton timer Ekspederede ordrer linjer x 0,0382 time/linje 555 timer Kørte km km x 0,0222 time/km 480 timer Besøgte kunder kunder x 0,6046 time/kunde timer Diverse opgaver timer I alt timer Det samlede tidsforbrug til henholdsvis at håndtere, ekspedere, køre og besøge kunder har kun været på timer. De producerede mængder udløser ved brug af normerne normtimer, hvorfor der er sparet 796 timer (5.993 timer minus timer)

7 Hvis det er aftalt, at de sparede timer skal afregnes med en betalingsfaktor på 41,00 kr./time, bliver puljen fra de sparede timer på ,00 kr. (796 timer gange 41,00 kr./time). Når den fordeles på de forbrugte timer, bliver der 5,71 kr. pr. time som bonus ( kr. divideret med timer). En månedslønnet medarbejder, der har arbejdet alle 160,33 timer, ville således få en bonus på 915,48 kr. (160,33 timer ganget med 5,71 kr./time). Kombinationssystemer Det er almindeligt at kombinere en produktivitetsbonus med resultatbonus i et og samme bonussystem. - Fejlnormer Hvis virksomheden kan sætte tal på, hvad fejl koster, og hvis virksomheden kan fastlægge antallet af fejl i en referenceperiode, er det muligt at beregne en norm for, hvad hver sparet fejl skal honoreres med. Der kan altså indbygges en norm i aftalen f.eks. for antal fejl pr ekspederede enheder. Det kan umiddelbart virke lidt bagvendt at belønne for noget, som strengt taget ikke burde forekomme, men erfaringsmæssigt er der mange penge at spare ved at reducere antallet af fejl gennem en fejlbonus. - Kvalitetsnormer Hvis virksomheden kan sætte tal på kvalitetsniveauet og måle det løbende, samtidig med at der kan sættes tal på, hvad en forbedring af kvalitetsniveauet reelt er værd for virksomheden, så kan der indbygges en kvalitetsbonus efter samme principper med en normkvalitet og en faktisk opnået kvalitet. - Forbrugsnormer Hvis medarbejderne gennem deres adfærd har mulighed for at påvirke virksomhedens samlede forbrug af f.eks. vand, forbrugsmaterialer, el, dæk eller brændstof, så kan der indbygges en forbrugsbonus beregnet ud fra sparet forbrug. Herudover kan der selvfølgelig også aftales en kvalifikationsløn, men det bør ligge som en selvstændig aftale

8 Formelle krav til bonussystemerne Efter de fleste overenskomster kan man indgå bonusaftaler som lokale aftaler mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen på virksomheden. Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant kan aftalerne indgås med den lokale afdeling af fagforeningen. Er man ikke overenskomstdækket på det pågældende område, kan aftalerne indgås individuelt mellem virksomhed og medarbejder. I begge tilfælde står organisationerne til rådighed med råd og vejledning, samtidig med at organisationernes medvirken giver en garanti for aftalens gyldighed og juridiske holdbarhed. Bonusaftaler skal udformes skriftligt og underskrives af de underskriftsberettigede. I det følgende er vist et eksempel på en aftale om et produktivitetsfremmende bonussystem. Eksempel på aftaletekst I det efterfølgende eksempel er kommentarer indsat i kasser og skrevet med kursiv, mens den øvrige tekst er forslag til aftaletekst

9 Eksempel på opbygning af et produktivitetsfremmende bonussystem XXXX A/S I aftalen skal det præciseres, hvem aftalen omfatter og i nogle tilfælde, hvem den ikke omfatter, f.eks. alle lagerarbejdere, men ikke chauffører. Eksempel: Mellem nedennævnte parter er truffet følgende produktionstillægsaftale for de på ovennævnte virksomhed beskæftigede medarbejdere på lageret og i distributionen. I. Arbejdet omfatter alt i forbindelse med følgende: Her beskrives i overskrifter så præcist som muligt, hvilket arbejde der er omfattet af aftalen, uden at forfalde til detailbeskrivelser. Hensigten er at beskrive opgaverne, som danner grundlag for normerne, og dermed er omfattet af aftalen. I nogle tilfælde kan man præcisere, hvilke opgaver der ikke er omfattet. Læg mærke til, at opgavebeskrivelserne i hovedgrupper og de enkelte normer ikke behøver at være sammenfaldende. Eksempel: A. Varemodtagelse Varemodtagelse af enhver art. Aflæsning med truck, kran og lignende. Mængde og kvalitetskontrol. Behandling af papirer (fragtbrev, følgeseddel, advis). Desuden alle øvrige normalt forekommende opgaver i forbindelse med ovenstående. B. Ompakning og lignende produktion Oppakning af leverandørkolli. Pakning i detailkolli. Mærkning. Emballering. Almindeligt administrativt arbejde i forbindelse med ompakning. Desuden alle øvrige normalt forekommende opgaver i forbindelse med ovenstående. C. Ekspedition Ekspedition af varer efter plukseddel eller andet ekspeditionsgrundlag. Klargøring og mærkning af fremtagne varer. Emballering af forsendelser og andre ordrer. Almindeligt administrativt arbejde i forbindelse med ekspeditionen. Medhjælp ved læsning af egne og fremmede vogne. Desuden alle øvrige normalt forekommende opgaver i forbindelse med ovenstående

10 D. Kørsel og distribution Klargøring af vogne - herunder påfyldning og kontrol af dieselolie, olie, vand, luft m.v. Vask og rengøring af vogne såvel indvendig som udvendig. Rapportering til kørselslederen om bilens stand og eventuelle forestående reparationer. Forsvarlig læsning af laddet. Distributionskørsel efter kørselsledelsens instrukser, og aflæsning hos kunder på anvist plads. Professionel og servicebetonet kundebetjening hos kunderne. Hjemkørsel af returvarer og emballage. Hjemkørsel og distributionskørsel af varer fra leverandør. Intern transport mellem lagerets forskellige afdelinger. Desuden alle øvrige normalt forekommende opgaver i forbindelse med ovenstående. Det er praktisk at have et særskilt punkt med beskrivelse af generelle opgaver, som kan være indeholdt i samtlige normer. Det er altså ikke en beskrivelse af diverse timer. Eksempel: E. Diverse Oprydning og rengøring på lageret. Interne rokeringer på lageret og mellem afdelinger. Almindelig vedligeholdelse af maskinelt udstyr, bygninger, arealer. Kontrol og vedligeholdelse af rullende materiel. Lageroptælling af lagerbeholdningerne til status og lagerkontrol. Desuden alle øvrige normalt forekommende opgaver. II. Grundlag for beregning af produktionstillæg I forhold til lønudbetalingstidspunkt, arbejdsbelastningens variation over perioder, forskydninger i mængdeopgørelser med videre, fastlægges opgørelsesperiodens længde. Det er bedst at have bonusudbetalingen så tæt som muligt på de handlinger, der udløser bonussen, mens usikkerheder i periodisering af mængder og variation i belastningen kan trække i retning af lange opgørelsesperioder. Det mest hensigtsmæssige kompromis skal findes. Eksempel: For det faktisk udførte arbejde foretages en daglig/ ugentlig/ 14-dagesvis/ månedlig/ kvartalsvis/ halvårlig/ årlig effektivitetsopgørelse efter nedenstående retningslinier: A. Arbejdsydelsen opgøres som følger (normtid): Normerne fastlægges som tidsforbruget pr. præsteret enhed i referenceperioden. I senere perioder ganges de præsterede mængder med normen, hvorved det normsatte tidsforbrug findes. Efterfølgende sammenlignes det faktiske tidsforbrug med det normerede, og det kan umiddelbart ses, om der er sparet timer eller brugt for mange

11 I det efterfølgende er forudsat, at aftalen er opbygget som en fællesbonus, dvs. at der optjenes til en samlet fælles pulje, som efterfølgende fordeles efter den enkeltes præsterede timer i perioden. Princippet vil være det samme, hvor der er aftalt individuel bonus, idet normerne som regel vil være ens for alle medarbejdere. Eksempel: Produktivitet: Antal modtagne kolli/linier/ordrer/tons/etc. Antal ompakkede kolli/linier/ordrer/tons/etc. Antal ekspederede kolli/linier/ordrer/tons/etc. Antal kørte km x 0,0000 time pr kolli/linier/ordrer/tons/etc. x 0,0000 time/kolli/linier/ordrer/tons/etc. x 0,0000 time/kolli/linier/ordrer/tons/etc. x 0,0000 time/km Antal besøgte steder/ leverede kolli/linier/ordrer x 0,0000 time/sted/kolli/linier/ordrer Alle øvrige ikke normsatte opgaver indgår med det faktisk forbrugte timetal. Normalt er normerne beregnet efter registrering af tidsforbrug og mængder over en periode, men de kan også være fastsat som budgetnormer, der normalt vil være gældende et år af gangen. For budgetbaserede normer skal der være en beskrivelse af en procedure for en årlig genforhandling af næste års normer samt udgangsbetalingen. Hovedpunkterne er typisk, hvornår skal der forhandles, hvem skal forhandle, hvornår skal man være færdig, hvad sker der, hvis man ikke kan blive enige om nye normer, f.eks. at aftalen så bortfalder, og hvad der så skal betales i stedet. Tidsforbruget til alle opgaver, som ikke har været udført under registreringen, skal opgøres særskilt, og det indgår med de faktiske timer i den normsatte tid. Man skal være opmærksom på, at normerne altid er gennemsnitsnormer, hvorfor de ikke kan bruges på delelementer af det normsatte. For at præcisere dette og undgå diskussion kan der indsættes en tekst som følgende: De anførte normer er gennemsnitsberegnede og kan ikke anvendes enkeltstående for enkelte arbejdsområder, medarbejdere, partier, ordrer, produkter eller for kortere perioder end en dag/ uge/ 14 dage/ måned/ kvartal/ halvår/ år. B. Timeforbruget opgøres som følger (forbrugt tid): Den forbrugte tid, som skal sammenlignes med den normsatte tid for produktionen i perioden, opgøres som faktisk tilstedeværende timer. Eksempel: I beregningen indgår samtlige arbejdstimer inkl. overtimer for medarbejdere beskæftiget ved forannævnte arbejdsopgaver (ekskl. søgnehelligdage, sygedage og ferie i perioden)

12 III. Beregning, fordeling og udbetaling af produktionstillæg Det skal aftales, hvordan bonus beregnes, og hvordan den fordeles blandt medarbejderne. Det er mest normalt at udforme aftalerne som en fællesbonus, dvs. at alle optjener til en fælles pulje, som fordeles blandt deltagerne efter tilstedeværende timer. Man kan også udforme aftalerne som enkeltmandsbonus. Endelig kan aftalerne udformes som en blanding, hvor f.eks. 2/3 af den samlede optjente bonus fordeles solidarisk, mens den sidste 1/3 fordeles efter den enkeltes præstation. Det viste eksempel er en ren fællesbonus: Der ydes produktionstillæg til fællespulje efter nedenstående retningslinier: Hvis medarbejderne tidligere har haft forskellige tillæg kan de overføres til aftalen og udgøre grundbetalingen, ofte betegnet som en effektivitetsfaktor. 1) For hver effektiv arbejdstime i perioden tilføres fællespuljen x,xx kr./time. I nogle overenskomster er det aftalt, hvad de sparede arbejdstimer skal aflønnes med, mens det i andre overenskomster kan aftales lokalt. 2) Herudover tilføres eller fradrages puljen beløb i forhold til periodens produktivitet som følger: (normtimer(iia) - forbrugte timer(iib)) x y,yy kr./time. Der kan efter selve produktivitetsdelen i aftalen tilføjes andre elementer, f.eks. bonus for sparede omkostninger eller bonus for øget kvalitet og bonusfradrag for faldende kvalitet. I nogle tilfælde er det ubetinget nødvendigt at have en kvalitetsbonus som modvægt til produktivitet, så det ikke bliver muligt at tjene bonus på en øget produktivitet samtidig med en faldende kvalitet. Eksemplet er ekspedition med modregning for ekspeditionsfejl: 3) Herudover tilføres eller fradrages puljen beløb i forhold til periodens kvalitet som følger: (fejlnorm x ekspederet mængde faktiske ekspeditionsfejl) x z,zz kr./ sparet eller ekstra fejl. Betalingen for sparede eller ekstra ekspeditionsfejl kan varieres således, at få færre eller få flere fejl end normen afregnes med et lille beløb, mens beløbet stiger med stigende afvigelse under og over normen. Herved belønnes den meget dygtige medarbejder, og den sjuskede straffes, mens lidt mere tilfældige afvigelser fra gennemsnittet (normen) ikke påvirker betalingen ret meget. I aftaler med lang opgørelsesperiode kan der indføres en a conto betaling for at gøre lønudbetalingerne mere jævne. Man skal dog sørge for, at a conto beløbet med stor

13 sandsynlighed ligger under den endelige bonus, idet det ikke er kutyme, at trække et for meget udbetalt a conto beløb efterfølgende. A conto udbetales v,vv kr. pr. effektiv time. Hensigten med en produktivitetsfremmende bonus er at belønne de medarbejdere, der har været med til at præstere en merindsats. Derfor fordeles puljen forholdsmæssigt til medarbejderne efter det antal timer, de har deltaget i produktionen. Det betyder, at der ikke udbetales bonus for sygedage, feriedage og andet fravær, men derimod for overarbejde og ekstraarbejde. Der kan dog indgås aftaler, hvor bonus deles med syge medarbejdere efter særlige regler. Funktionærer skal som hovedregel have fuld løn, herunder bonus, under sygdom. Eksempel: Puljen fordeles til de i perioden beskæftigede medarbejdere i forhold til antal effektive arbejdstimer (evt. plus sygetimer) ved det i aftalen omhandlede arbejde. Det skal aftales, hvornår bonus udbetales under hensyn til opgørelsestidspunkt og tidspunkt for indrapportering af løn. Udbetaling af indtjent produktionstillæg finder sted senest ved anden lønudbetaling efter en opgørelsesperiodes udløb. Eller: (Udbetaling af indtjent produktionstillæg finder sted senest 1 måned efter en periodes udløb.) Eller: (Udbetaling af indtjent produktionstillæg finder sted ved første lønudbetaling efter en periodes udløb.) Der bør være nogle bestemmelser for anvendelse af bonusbeløb, der ikke kan udbetales til en medarbejder, f.eks. en halvårlig bonus til en medarbejder, der er flyttet permanent til udlandet uden at opgive ny adresse. Eksempel: Fratrådte medarbejdere får deres andel udbetalt ved henvendelse til selskabet, dog tidligst efter eller i forbindelse med den normale udbetaling for perioden. Eventuelle uhævede beløb indgår igen i puljen, såfremt de ikke er hævet inden 6 måneder efter puljeopgørelsen. IV. Arbejdsforhold Det er meget vigtigt at præcisere, at aftalen og herunder normerne, er indgået under nogle ganske bestemte forhold. Derfor skal det også beskrives, hvad der kan ske, hvis forudsætningerne for aftalens indgåelse ændres. Eksempel: Denne produktionstillægsaftale gælder for den nuværende lagerindretning, lagerplacering, vognpark, mekaniske hjælpemidler, varesortiment og nuværende arbejds- og ekspeditionsforhold og metoder i øvrigt. Sker der ændringer i disse forhold, kan der med 14 dages varsel begæres forhandling om ændring af aftalen

14 Opnås der ikke enighed ved en sådan forhandling, der skal foregå mellem aftaleparterne, lægges arbejdsgivernes beregninger til grund for den fortsatte aftale, idet det herefter står parterne frit at opsige aftalen med nedennævnte ordinære varsel. Der kan også indføjes nogle bemærkninger om visse forudsætninger af mere subjektiv karakter for aftalen. Eksempel: Det er en forudsætning for aftalen, at varer og materiel behandles forskriftsmæssigt samt at arbejdsledelsens anvisninger følges. Da medarbejdernes service overfor kunderne eller disses repræsentanter er af afgørende betydning for selskabet, forudsættes denne service opretholdt i sædvanligt omfang. Eventuelle klager i så henseende optages til drøftelse mellem selskabet, tillidsmanden og den pågældende medarbejder. Såfremt aftalen medfører forøget skade på varer og materiel, kan aftalen opsiges uden varsel til øjeblikkeligt ophør, hvorefter der hurtigst muligt afholdes et møde mellem organisationerne herom. Endvidere forudsættes ubetinget overholdelse af gældende færdselslov, retningslinier, kvalitetskrav og sikkerhedsbestemmelser i øvrigt, og de enkelte medarbejdere har medansvar for overholdelse af sikkerhedsbestemmelser og kvalitetsniveauet samt for overholdelse af færdselsloven. V. Samarbejde Der kan indføjes nogle bemærkninger om samarbejde mm. Eksempel: Denne aftale er indgået for at skabe større arbejdsglæde, en bedre planlægning, øget effektivitet, og samarbejde i bestræbelserne for en bedre, hurtigere og mere fejlfri betjening af selskabets kunder. Alle parter i denne aftale tilsiger deres fulde aktive indsats for, at aftalen kan fungere til størst mulig gensidig tilfredshed. VI. Opsigelse Det er en forudsætning for en aftale af denne type, at det er beskrevet, hvordan parterne kan komme ud af den igen. Opbygningen kan være, at der er en relativ kort opsigelsesfrist i en aftalt prøveperiode, hvor begge parter har tid til at vurdere aftalens effekt. Efter prøveperioden bør parterne stole på aftalen og give den en længere opsigelsesfrist. Endelig bør der være en bestemmelse, der kan få aftalen til at falde bort, hvis den decideret misligholdes af en af parterne, f.eks. ved bevidst snyd. Det er ikke rimeligt, at den anden part skal være tvunget til at skulle fortsætte med en aftale, som har været misligholdt af modparten. Eksempel:

15 Ved misligholdelse af denne produktionstillægsaftale kan den opsiges uden varsel til øjeblikkeligt ophør, hvorefter der hurtigst muligt afholdes et møde mellem parterne herom. For aftalen gælder i øvrigt en prøveperiode på X måneder, i hvilken aftalen kan opsiges med X dages varsel til en periodes udløb. Nogle aftaler må indgås på et for begge parter lidt usikkert grundlag. Her kan det være på sin plads at aftale et maksimum og et minimum for bonus i en periode, f.eks. i prøveperioden. Eksempel: I prøveperioden kan bonus ikke udbetales med mere end x,xx kr./time og ikke med mindre end y,yy kr./time. Aftalen kan, bortset fra i prøveperioden, opsiges af begge parter med X måneders varsel til en periodes udløb. Forinden aftalens udløb skal afholdes et forhandlingsmøde mellem parterne om et eventuelt revisionsgrundlag. Det er nødvendigt at aftale, hvad lønnen skal være hvis aftalen bortfalder. Det kan være fristende, at aftale et egentligt beløb til erstatning for aftalens provenu, men ingen af parterne kan forudse et kommende handlingsforløb, der kunne føre til opsigelse af aftalen. Derfor er det bedst for begge parter, at aftale den individuelt aftalte løn eller den overenskomstmæssige løn, og derefter være tvunget til at forhandle en for begge parter tilfredsstillende løsning ud fra de faktiske forhold på opsigelsestidspunktet. Eksempel: Ved opsigelsesvarslets udløb bortfalder aftalen, hvorefter der aflønnes med den overenskomstmæssige eller individuelt aftalte løn alene. Aftalen skal have en ikrafttrædelsesdato, som mest praktisk kan afstemmes med en opgørelses- og lønningsperiode. Eksempel: Denne produktionstillægsaftale træder i kraft den / 20xx Aftalen skal underskrives af de aftaleberettigede, nemlig virksomheden og enten medarbejderen selv eller medarbejdernes repræsentant. For nogle overenskomsters vedkommende kan medarbejdernes repræsentant, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, være den lokale afdeling af fagforbundet. Eksempel:

16 X-købing, den / 20xx Medarbejderen / for medarbejderne Virksomheden Eller Fagforbund A, Afdeling X og/eller Fagforbund B Afdeling X