Design af vandvarmelagre/ akkumuleringstanke til decentrale kraftvarmeanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design af vandvarmelagre/ akkumuleringstanke til decentrale kraftvarmeanlæg"

Transkript

1 Design af vandvarmelagre/ akkumuleringstanke til decentrale kraftvarmeanlæg Projektrapport September 1997

2 Design af vandvarmelagre/akkumuleringstanke til decentrale kraftvarmeanlæg Brian Schmidt Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1997

3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN Design af vandvarmelagrelakkumuleringstanke lit decentrale la:aftvarmelagre Projektrapport Brian Schmidt September 1997 Dansk Gasteknisk Center a/s Design af vandvarmelagre For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for te!ulisk nidgivning & bistand (ABR 89)", som i øvrigt ansesfor vedtagetfor opgaven. ar erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarsptidragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses tillooo/o af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der nuitte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- uden begrænsning-omlevere egne ydelser i forbindelse medfejl og forsømmelser i DGC's materiale. Juli 1997

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side l Forord Indledning/baggrund Mulige udformninger Cylindrisk varmelager Varmelager fordelt på flere tanke Specielle udformninger Mulige placeringer l O 4.1 Placering i bygning lo 4.2 Varmelager sammenbygget med kraftvarmeværk Beplantning Nedgravet Delvis nedgravet Decentral placering Mulig udsmykning Teknik Størrelse Udformning af ind- og udløb Varmetab Tilhørende udstyr Korrosionshindrende foranstaltninger og overvågning heraf Referencer/supplerende litteratur Design, vandvarmelagre 715\76\Rapport\design af vandvarmelagre-rev 3.doc september 1997

5 DGC-rapport 2 1 Forord Denne projektrapport er udarbejdet i perioden juni 96 - august 97 af DGC for gasselskabernes Fagudvalg for større anlæg (F AU 2). Projektarbejdet er udført af Brian Schmidt, D GC, og FAU 2 ansvarlig bar været Ole Sundman, DONG. Projektgruppen forsøgte undervejs i projektet at engagere Kunstakademiets Arkitektskole til at bidrage til rapporten. Disse tiltag endte desværre resultatløst. Rapportens billeder er, hvor ingen ki lde er angivet, taget af forfatteren samt Jan de Wit. Hørsholm, september 1997 Brian Schmidt Projektingeniør Afd. for Gasanvendelse [3~ Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Gasanvendelse

6 DGC-rapport 3 2 Indledning/baggrund V andvarmelagre etableres i dag i forbindelse med kraftvarmeproduktion for at give driftsfleksibilitet Varmeproduktionen er knyttet til elproduktionen, som oftest styres efter elselskabernes tarifperioder. Eltarifperioderne er oftest inddelt i spids- høj- og lavlast Grundet dette, lægges elproduktionen og hermed varmeproduktionen fortrinsvis i spids- og højlastperioderne. Disse perioder stemmer ikke fuldt overens med varmebehovet, hvorfor det er nødvendigt at lagre en del af varmeproduktionen for senere brug. Et vandvarmelager er en tank, som akkumulerer overskudsvarmeproduktionen i en kortere periode. Udformningen er oftest en synsmæssigt dominerende høj cylindrisk tank, hvor tanken oplades termisk, ved at varmt vand ledes ind øverst samtidig med, at koldt vand ledes ud nederst. Tanken "aflades" ved at vende processen og lede det varme vand ud til forbrugerne. Adskillelsen af koldt og varmt vand foregår ved termisk temperaturlagdeling i tanken. Adskillelsen er ofte temperaturmæssigt ganske markant og foregår typisk i et ca cm lag. I mange tilfælde etableres kraftvarmeværkerne tæt på bebyggelse, hvilket stiller krav til hensigtsmæssig udformning/placering af vandvarmelageret For visse af de etablerede anlæg er akkumuleringstanken synsmæssigt meget dominerende. Det er ikke altid nødvendigvis rentabelt at etablere et vandvarmelager i forbindelse med kraftvarmeproduktion. Ved mindre anlæg kan det være økonomisk fordelagtigt at dimensionere kraftvarmeenheden således, at den styres af det aktuelle varmebehov. Dette bevirker, at kraftvarmeenheden er i drift i alle tarifperioderne og har hyppige start/stop, hvilket kan medføre en øget vedligeholdelsesudgift For større anlæg er det generelt en økonomisk fordel at etablere vandvarmelagre. Størrelsen af vandvarmelageret bestemmes ud fra en økonomisk vurdering baseret på drifts- og anlægsomkostninger, elselskabernes tariffer, varmepris mm. Dette notat er væsentligst tænkt anvendt som idemateriale ved nyopførelse, ændring og udsmykning af vandvarmelagre i forbindelse med kraftvarme-

7 DG C-rapport 4 anlæg. Notatet indeholder eksempler på mulighed for placering, udformning og udsmykning af vandvarmelagre.

8 DGC-rapport 5 3 Mulige udformninger I det følgende kapitel vises en række eksempler på placering af tanke. Tekniske aspekter vedr. indretning og drift omtales i kapitel Cylindrisk varmelager Cylindrisk udformning er af tekniske, økonomiske og funktionsmæssige årsager den hyppigste forekommende. Det cylindriske varmelager kan placeres lodret eller vandret. Se eksempler på Figur 3.1 og Figur 3.2 Figur 3.1 Eksempel på vandretliggende tank

9 DGC-rapport 6 Figur 3.2 Eksempel på lodretstående tank 3.2 Varmelager fordelt på flere tanke På værker, hvor lagervolumenet ønskes så stort, at det ikke vurderes muligt at bringe dette i harmoni med omgivelserne, kan lageret opdeles på flere tanke. Dette øger overfladearealet pr. volumenenhed, men dog ikke så meget, at varmetabet herfra bliver uacceptabelt højt. Den procentvise forøgelse af overfladearealet ved fordeling af vandmængden på hhv. 2, 3 og 4 tanke ses i skemaet på Figur 3.3. Beregningen gælder for geometrisk ligedannede tanke. Antal tanke o/o-forøgelse af overfladearealet Figur 3.3 %-forøgelse af overfladeareal ved opdeling afvandvarmelageret på flere tanke. Forudsætning: Geometrisk ligedannethed Eksempel på et varmelager fordelt på flere tanke ses afbildet på Figur 3.4 og Figur 3.5. Det ses, at højden af tankene er holdt under trætoppenes niveau.

10 DGC-rapport 7 Figur 3.4 Eksempel på varmelager fordelt på flere tanke Figur 3.5 Eksempel på varmelager fordelt på flere tanke (3 stk. i alt)

11 DGC-rapport Specielle udformninger De førnævnte udformninger af varmelagre er mere almindelige, men grundet de specielle krav til den arkitektoniske udformning er andre udformninger blevet udviklet. Eksempler herpå ses på Figur 3.6 og Figur 3.7. Figur 3.6 Specielt udformet varmelager

12 DGC-rapport g Figur 3. 7 Specielt udformet varmelager

13 DG C-rapport 1 O 4 Mulige placeringer 4.1 Placering i bygning Enkelte varmelagre er placeret i bygning. Eksempel herpå er Figur 4.1, hvor tanken ses indefra bygningen og Figur 3.4, hvor samme anlæg ses udefra. Figur 4.1 Eksempel på varmelager placeret i bygning (set indefra) Tankstørrelse 65 m 3

14 DGC-rapport 11 Figur 4.2 Eksempel på varmelager placeret i bygning (set udefra) 4.2 Varmelager sammenbygget med kraftvarmeværk Sammenbygning af varmelager med kraftvarmeværket er en mulighed. Figur 4.3 viser Viborg Kraftvarmeværk, hvor tanken er delvis integreret i værket. Et andet eksempel (Figur 4.4) er Fåborg Kraftvarmeværk, hvor varmelageret er integreret i værket.

15 DGC-rapport 12 Figur 4.3 Varmelager delvis integreret i kraftvarmeværk 131 Figur 4.4 Varmelager integreret i kraftvarmeværk

16 DGC-rapport Beplantning En anden mulighed er beplantning med træer eller andet, der helt eller delvist kan skjule tanken. Et eksempel på sidstnævnte ses på Figur 4.5 og Figur 4.6, hvor tanken er skjult bag træer set fra den ene side (Figur 4.5) og synlig fra den anden (Figur 4.6). Figur 4.5 Varmelager skjult bag træer

17 DGC-rapport 14 Figur 4.6 Varmelageretfra Figur 4.5 setfra den anden side 4.4 Nedgravet Eksempel på et nedgravet varmelager ses på Figur 4.7 (før tildækning) og Figur 4.8 (efter tildækning).

18 DGC-rapport 15 Figur 4. 7 Nedgravet varmelager før tildækning Figur 4.8 Nedgravet varmelager efter tildækning (Anden lokalitet end Figur 4. 7) Sådanne tanke leveres oftest færdigbygget (inkl. isolering mv.). Af hensyn til transport er der begrænsning på størrelsen af den enkelte tank. Præfabrikerede tanke leveres p.t. i størrelser op til270 m 3, med en maks. diameter på 4,45 m. Hvis tanken er større end dette, bygges den ofte på stedet.

19 DGC-rapport Delvis nedgravet En række lodretstående tanke er udført delvis nedgravet. På denne vis kan typisk "spares" ca. l - 2Y2 m af fritliggende højde. På Figur 4.9 ses et eksempel på en sådan delvis nedgravet tank. Figur 4.9 Delvis nedgravet lodretstående tank 4.6 Decentral placering Placering på anden og mere velegnet lokalitet, dvs. placering andetsteds end værket, er også en mulighed. Dette kan give mulighed for at placere varmelageret i harmoni med omgivelserne. Ved decentral placering af varmelageret er det nødvendigt at tage hensyn til rørdimensionen og pumpekapaciteten mellem KV -anlægget og varmelageret Da det periodevis kan være nødvendigt af oplagre hovedparten af den producerede varme, skal transmissionsforbindelsen mellem KV -anlægget og varmelageret kunne have stor kapacitet.

20 DGC-rapport 17 5 Mulig udsmykning Efterfølgende figurer giver eksempler på udsmykning af vandvarmelagte, der alle er udført som lodretstående tanke (Figur 5.1- Figur 5.3). Figur 5.3 viser et kraftvarmeværk, hvor varmelagerets akkumuleringstanke benyttes som ramme om en frilufts. cene. Y deri igere er scenebaggrunden udsmykket med et kun tværk. En mulighed er også at benytte akkumulering tanken som reklamesøjle.

21 DGC-rapport 18 Figur 5.1 Udsmykket varmelager

22 DGC-rapport 19 Figur 5.2 Spedaldesignet varmelager

23 DGC-rapport 20 Figur 5.3 Varmelager, der udnyttes i forbindelse med friluftsscene/festplads

24 DGC-rapport 21 Figur 5.4 Akkumuleringstank anvendt som reklamestander

25 DGC-rapport 22 6 Teknik 6.1 Størrelse Størrelsen af vandvarmelagre skal tilpasses det aktuelle anlæg. Lagerstørrelsen vælges på baggrund af ønsker tillagerkapacitet og temperaturforskel over tanken. Lagerkapaciteten bestemmes ofte således, at anlægget producerer el i spids- og højlastperioderne og kan stoppes i lavlastperioderne. I spids- og højlastperioderne producerer motoranlægget et varmeoverskud, som akkumuleres i tanken. Dette varmeoverskud skal så typisk dække varmebehovet i lavlastperioden. På visse anlæg foretages endvidere hel eller delvis weekendudjævning. Figur 6.1 gør det muligt at vurdere tankstørrelsen på baggrund af ønsket lagerkapacitet og temperaturforhold i lageret. Lageret bør dog vælges større, end figuren angiver, idet det må påregnes, at der i tanken er områder, så som skillelag og vandvolumen omkring ind- og udløb, der ikke kan udnyttes fuldt ud. Tankvolumen (m3) DGC feb/ :~~~~~~~. ~!!~ ~~~~~~~ IO temp.stigning (gr.c.) 5 25 JO 40 2 // 'Z L / l l l l l l l 1 l :r :l ~ 2 ~ l ' Energiindhold (kwh) Figur 6.1 Lagerstørrelse afhængig af lagerkapacitet

26 DGC-rapport Udformning af ind- og udløb For at udnytte tankvolumenet optimalt er det vigtigt, at udformningen af indog udløb giver lav udstrømningshastighed og optager så lidt volumen som muligt. Dette opnås eksempelvis via den gradvise tværsnitforøgelse af indog udløbssystem, som vist for en lodret- og vandretliggende tank (Figur 6.2 og Figur 6.4). Bemærk isoleringen af røret. Dette er gjort for at undgå at skabe unødig intern cirkulation forårsaget af, at varmt vand føres ned gennem tankens kolde ende / -... Fyldningssituation Tappesituation Figur 6.2 Ind- og udløbssystemfor lodret tank Som alternativ til indløbet på figur 6.2 har ringformede rør med udstrømningshuller været afprøvet. Disse synes ikke at fungere så godt, som den "omvendte tallerken" model (Figur 6.2).

27 DG C-rapport 24 Øverste ditfuser Isolering Figur 6.3 Ind- og udløbssystern for vandretliggende tank 6.3 Varmetab Af hensyn til varmetab er det væsentligt, at tanken har et så lille overfladeareal som muligt i forhold til dens volumen. Dette forhold er generelt optimalt for en kugle. Denne udformning er dog konstruktionsroressigt uhensigtsmæssig. Overfladeareal i forhold til volumen for en cylindrisk tank kan optimeres med hensyn til varmetab. Dette forhold har et optimum ved diameter lig højde. Ved øget højde-/diameterforhold stiger tankens overfladeareal og dermed varmetab fra tanken, som vist på Figur 6.4

28 DGC-rapport 25 Cii Q)... cu Q) cu "' Procentvis forøgelse af tankens overfladeareal ved et givet tankvolumen som funktion af højde/diameter-forhold =E ~, o?f!. li Q) Ul "i m! o o o /./ / v / / v L / højde/diameter-forhold 7 Figur 6.4 Procentvis forøgelse af varmetab afhængig af ændret højde /diameterforhold (reference hid = l) Af hensyn til effektiv temperaturlagdeling bør højde-/diameterforholdet være større end l, Tilhørende udstyr Vand udvider sig ca. 4% ved opvarmning fra C og stål ca. 1/20 af dette. Da lagertanken i mange tilfælde også fungerer som ekspansionsbeholder for fjernvarmesystemet (trykløse tanke), er det nødvendigt med et hulrum i toppen af tanken, som tillader ekspansion af vandet. Af hensyn til korrosion må der ikke være en iltholdig atmosfære, som har kontakt med fjernvarmevandet i dette hulrum. Dette kan undgås ved, at tanken forsynes med en gummimembran, som forhindrer iltning af fjernvarmevandet En anden mulighed er opretholdelse af en inert atmosfære med kvælstof eller damp. Dampen produceres af en dampgenerator i eller koblet til tanken, der ved et lil1e overtryk hindrer indtrængning at ilt. Overtrykket kan opretholdes ved en simpel vandlås. Placering af temperaturfølere, sprængklap, niveau- og tryktransmittere samt førnævnte udstyr kan ses på Figur 6.5.

29 DG C-rapport 26 llam '-L- CJeneralof Figur 6.5 Placering af tilhørende udstyr Tryktanke er fyldt helt op. Her kompenserer en ekspansionsbeholder for vandudvidelsen. 6.5 Korrosionshindrende foranstaltninger og overvågning heraf Der er konstateret korrosion i flere akkumuleringstanke. Korrosion er indtil nu hovedsagelig forsøgt forhindret ved opretholdelse af en damppude i toppen af tanken, som skal sikre en iltfri atmosfære. Flere korrosionseksperter har uafhængigt af hinanden konkluderet, at det drejer sig om ilttæringer. Ilten trænger i de fleste tilfælde ind i tanken, idet damppuden falder sammen i forbindelse med termisk afladning af tanken eller opstart af et "koldt" anlæg. Herved kondenserer en større dampmængde på tankens "koldere" overfladevand, end dampgeneratoren kan producere. Andre mindre hyppige årsager til svigtende tankdækning er: Svigtende dampgenerator Mangelfuld eller svigtende overvågning M andre medier, der forventes at kunne hindre ilt i at trænge ind i tanken, kan nævnes: Kvælstof

30 DGC-rapport 27 Blow-top ekspansionssystem Der pågår p.t. forsøg med ovennævnte på forskellige værker. Lige meget hvilken metode der vælges til at opretholde en iltfri atmosfære i tanktoppen, er det vigtigt at overvåge, at metoden er effektiv. Til dette anbefales to af hinanden uafhængige ystemer, hvorfor trykovervågniti gen, som benyttes på hovedparten af tankene, bør suppleres med fx kontinuert iltovervågning. Y dertigere bør tankene forsynes med inspektionsjern/mandehul ( e Figur 6.5). Dette muliggør også bmg af korro ionskoponer, som kan nedsænkes i fx bunden, midten og toppen af tanken. For nærmere information om korrosionshindrende foranstaltninger henvises W DGC-rapport: 'Korrosion i akkumuleringstanke '.

31 DGC-rapport 28 7 Referencer/supplerende litteratur l. Wit, J. de: "Korttids-varmelagre", Dansk Gasteknisk Center a/s, Teknisk note nr. 2/ Andersen, P.E.: "Beregning af rør- og kanalsystemer", kompendium, Odense Teknikum. 3. Fjernvarmen nr. 8/ Årsberetning 96, Dansk Fjernvarmeværkers Forening. 5. Wit, J. de: "Nedgravet vandretliggende varmelagertank". Demonstrations- og måleprojekt, Dansk Gasteknisk Center a/s, Projektrapport, nov Wit, J. de, DGC; Lohmann-Devantier, S., NESA A/S: "Nyudviklet varmelagerteknologi, Måleprojekt Åbrinken, Virum". Dansk Gasteknisk Center a/s, marts 1994.

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system

TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK a.m.b.a. TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system Bestyrelsen på Trustrup-Lyngby Varmeværk A.m.b.a. ønsker etableret

Læs mere

C0 2 -opløsning i havvand

C0 2 -opløsning i havvand C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997

Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013 Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Bjarne Spiegelhauer, Afd. Chef, Dansk Gasteknisk Center a/s I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer,

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

VVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til

VVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til Jerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. VVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til Jerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Denne vejledning beskriver de krav der skal opfyldes når en forening ønsker at etablere nedgravede affaldssystemer.

Denne vejledning beskriver de krav der skal opfyldes når en forening ønsker at etablere nedgravede affaldssystemer. Vejledning til etablering af nedgravede affaldsløsninger i Frederikssund Kommune Ikke godkendt forslag Affaldskontoret oktober 2011 Indledning Med virkning fra årsskiftet 2011/12 har byrådet besuttet at

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

FORRÅDS- OG VARMT- VANDSBEHOLDERE

FORRÅDS- OG VARMT- VANDSBEHOLDERE FORRÅDS- OG VARMT- VANDSBEHOLDERE 82 1 FORRÅDSBEHOLDERE KN forrådsbeholdere type FO er beregnet for opbevaring af varmt brugsvand i fjernvarmeanlæg og centralvarmeanlæg, hvor veksler anvendes som opvarmnings

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG September 2011 Tage Petersen, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme.

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Art. nr 11 23 78 Laddomat 21 Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Lagdeling* i akkumuleringstanken er en forudsætning for et nemt og velfungerende fyringsanlæg. Det

Læs mere

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Februar Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Genn. Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug Forbrug - Merforbrug

Læs mere

Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg

Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 I medfør af 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf.

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004 DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 20. maj 2016 modtaget ansøgning fra Dong Energy A/S om etablering og drift af et 105 MW elkedelanlæg på Svanemølleværket.

Miljøstyrelsen har den 20. maj 2016 modtaget ansøgning fra Dong Energy A/S om etablering og drift af et 105 MW elkedelanlæg på Svanemølleværket. DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Att.: Kasper Justesen kajus@dongenergy.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-01958 Ref. JOERN Den 2. juni 2016 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for et nyt 105 MW elkedelanlæg

Læs mere

Skærbækværket udbygger til flisfyring information juli 2016

Skærbækværket udbygger til flisfyring information juli 2016 Skærbækværket udbygger til flisfyring information juli 2016 Der arbejdes i skift alle ugens hverdage for at blive færdig med den store ombygning af Skærbækværket til tiden, og mere end 600 personer arbejder

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære brændsler til fjernvarme?

Læs mere

Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark

Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark EUDP, j.nr. 64014-0121 og 64015-0567 Morten Vang Bobach (mvb@planenergi.dk) & Daniel Trier (dt@planenergi.dk) 1 Erfa-møde i solvarmegruppen Kolding d.

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Indsigelse til lokalplanforslag nr.: 853 fra lokalplansudvalget i Finnebyen. 2.marts 2009 side 1

Indsigelse til lokalplanforslag nr.: 853 fra lokalplansudvalget i Finnebyen. 2.marts 2009 side 1 Indsigelse til lokalplanforslag nr.: 853 fra lokalplansudvalget i Finnebyen. 2.marts 2009 side 1 Indsigelse til lokalplanforslag nr.: 853 fra lokalplansudvalget i Finnebyen. 2.marts 2009 Den 12.november

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Indledning Følgende notat er udfærdiget som en samlet konklusion på undersøgelsesresultaterne af rørsystemerne i afdelingen.

Indledning Følgende notat er udfærdiget som en samlet konklusion på undersøgelsesresultaterne af rørsystemerne i afdelingen. NOTAT Sag nr. 11367 Dato 08.06.2012 Vedrørende Vesterport afd. 04 - Mølleparken Int. Jba Vurdering af rørsystemerne Konklusion Flere undersøgelser og vurderinger siden 2010 af afdelingens varme- og vandrør

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Varmepumper som energibesparelse

Varmepumper som energibesparelse Varmepumper som energibesparelse Hvordan beregnes energibesparelsen så den understøtter den grønne omstilling? Nina Detlefsen, Kasper Nagel og Christian Holmstedt Hansen Grøn Energi er fjernvarmens tænketank.

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme.

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 17. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10

Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Bjørn Schmelling Energitiltag Passive tiltag Aktive tiltag Passive tiltag omfatter

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Bonus 30 LC Solo Innova 30 LC MK2 Solo Innova 50 LC MK2

Bonus 30 LC Solo Innova 30 LC MK2 Solo Innova 50 LC MK2 Side 1 Bonus 30 LC Solo Innova 30 LC MK2 Solo Innova 50 LC MK2 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELLE INFORMATIONER... 3 2. SÅDAN FUNGERER LAGERTANKSYSTEMET... 4 3. SYSTEM 1: TO PARALLELKOBLEDE LAGERTANKE

Læs mere