FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne"

Transkript

1 JEHØ Kontakt: Jette Høy - - Tlf: FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at ønske. Der er behov for en forstærket indsats og FTF foreslår bl.a.: Den forebyggende indsats og revalideringsindsatsen styrkes for at nedbringe tilgangen til alle overførselsindkomstordninger. Statens refusion af kommunernes udgifter til revalidering skal hæves fra 65 pct. til 75 pct., 1/3 løntilskud i fleksjob bør genindføres og visitationen til fleksjob samt opfølgningspraksis på fleksjobansatte skal forbedres. Notatet redegør for 17 forslag. På trods af den historiske lave ledighed frem til årsskiftet 2008/2009 er antallet af personer på overførselsindkomster ikke nedbragt. Det samlede antal af personer, der modtager offentlige ydelser på grund af helbredsproblemer og/eller andre problemer ud over ledighed er i perioden , steget fra ca til ca personer. Dog har antallet været forholdsvist stabilt de senere år. De offentlige forsørgelsesordninger kan betragtes som forbundne kar, hvor graden, varigheden og behandlingsmulighederne af den enkeltes nedsatte arbejdsevne er afgørende for, hvilken ydelse den pågældende visiteres til. Spektret går fra den mindst indgribende foranstaltning over for personer med let og midlertidig uarbejdsdygtighed og til personer med svær og varig nedsat arbejdsevne. Billedet kompliceres ved, at mange af disse grupper af overførselsindkomstmodtagere visiteres frem og tilbage mellem de forskellige ydelser, afhængig af den enkeltes aktuelle helbredssituation og arbejdsevne. Problemet med denne overgang fra én ydelse til en anden er, at mange lønmodtagere falder mellem to stole og risikerer at ende på kontanthjælp eller selvforsørgelse, hvis man på grund af en for høj ægtefælleindtægt eller formue ikke er berettiget til kontanthjælp. De overførselsindkomster, som Arbejdsmarkedskommissionen har i sit fokus, er hele viften af forsørgelsesydelser, der udgør det sociale sikkerhedsnet for personer, der midlertidigt eller varigt har nedsat arbejdsevne eller som af andre årsager ikke er i stand til at forsørge sig selv. 1 Diskussionsoplæg, Arbejdsmarkedskommissionen, 9. juni 2008 og Notat Side 1

2 Det drejer sig om følgende: Sygedagpenge Revalidering Kontanthjælp Løntilskud til fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension og løntilskud til skånejob for førtidspensionister Med trepartsaftalen om sygefravær af 29. september 2008, forventes det ikke, at Arbejdsmarkedskommissionen vil fremlægge væsentlige yderligere forslag om nedbringelse af sygefravær. FTF s forslag og politik på førtidspensionsområdet er vedtaget af FU den Disse to temaer er derfor ikke beskrevet i dette notat. I det følgende redegøres for FTF s vurderinger og forslag til regulering med fokus på at øge arbejdsudbuddet og give den enkelte bedre muligheder for at være en del af arbejdsmarkedet. FTF fokuserer på: Udvidelse af arbejdsmarkedets rummelighed og efterspørgselsside, bedre arbejdsmiljø og forebyggelse, en styrket revalideringsindsats, en styrket opfølgningsindsats i jobcentrene samt konkrete forslag til justering af lovgivningen vedrørende revalidering, kontanthjælp og fleksjob. Arbejdsmarkedets rummelighed Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at ønske. I forbindelse med førtidspensionsreformen i 2001, bortfaldt 1/3 løntilskud i fleksjobordningen. Denne ændring baserede sig på forestillingen om, at arbejdsmarkedets parter skulle påtage sig at fastholde og integrere borgere med en mindre nedsat arbejdsevne. Disse personer skulle ansættes i job på ordinære vilkår, herunder efter de sociale kapitler i overenskomsterne. I redegørelsen til Folketinget om førtidspension og arbejdsmarkedets rummelighed 2 fremgår det, at virksomhederne og arbejdsmarkedets parter ikke har levet op til disse forventninger, der var grundlaget for førtidspensionsreformen. Den seneste SFI Årbog 3 har tre vigtige og desværre også negative resultater. Den viser for det første, at de adspurgte lønmodtagere synes det er blevet mere belastende og mindre aflastende at have kollegaer med nedsat arbejdsevne. Dernæst, at næsten halvdelen af lønmodtagere har betænkelighed ved en kollega med psykisk lidelse mens det kun er gældende for knap en tredjedel, hvis det drejer sig om fx en blind kollega. Endelig viser undersøgelsen, 2 Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, maj Virksomhedernes sociale engagement. Årbog SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Notat Side 2

3 at de unge lønmodtagere er mere afvisende over for socialt engagement generelt og i forhold til ansættelse af personer med psykiske lidelser. Arbejdsmarkedskommissionen har pt. ikke nogen egentlige bud på, hvordan arbejdsmarkedets rummelighed kan udvides, men fokuserer på, hvorvidt fleksjobordningen med løntilskud har udkonkurreret de uformelle og aftalebaserede skånejob på virksomhederne. FTF vurdering og forslag: Hvis regeringen skal nå sine mål om at nedbringe antallet af personer på overførselsindkomster, skal virksomhedernes sociale ansvar og arbejdsmarkedets rummelighed udvides. Den fortsatte høje arbejdsløshed for personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager ledighedsydelse viser imidlertid, at der fortsat er mange virksomheder, der ikke kan eller vil ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Og med en begyndende lavkonjunktur, er det ikke realistisk at dette billede vil blive væsentligt forbedret, - tværtimod. Regeringen og Arbejdsmarkedskommissionen har et meget snævert og ensidigt fokus på kortsigtede løsninger, der alle er målrettet udbudssiden og i mindre grad efterspørgselssiden. Ligeledes har hele spørgsmålet om virksomhedernes sociale engagement og ansvar været baseret på virksomhedernes frivillige dispositioner uden nogen form for lovgivningsmæssige krav til virksomhederne. Der er behov for at revurdere, hvordan man kan stimulere efterspørgselssiden til at påtage sig et større ansvar for de beskæftigelsespolitiske udfordringer og derved få sat en bredere dagsorden. Jobcentrene skal indgå partnerskabsaftaler med virksomheder om afklaring af virksomhedernes sociale ansvar og i den forbindelse foretage en vurdering af virksomhedens potentiale for større rummelighed i forhold til at kunne integrere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Der kan iværksættes en kampagne for udvidelse af det rummelige arbejdsmarked med holdningsprægede budskaber. Kampagnen skal rettes mod at nedbryde evt. stigmatisering og fordomme om ansatte på arbejdsmarkedet, der lider af psykiske sygdomme. Man kunne fx forestille sig, at jobcentrene i regionerne i samarbejde tilbyder virksomheder besøg af et rejsehold, der kan deltage i personalemøder med henblik på at nedbryde betænkeligheder ved at have medarbejdere med psykiske lidelser ansat. Arbejdsmiljø og forebyggelse Der findes i dag stor viden om, hvilke forhold, der bidrager til helbredsmæssige forringelser, herunder øget sygefravær. Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø viser Notat Side 3

4 fx, at mere end en tredjedel af alt fravær fra arbejde kan forklares af forskellige faktorer i arbejdsmiljøet. Der findes kun begrænset viden om, hvordan det moderne arbejdsliv og dets mentale og psykiske krav opleves og håndteres af den enkelte. En af de indikatorer, som kan tages som udtryk for en stigende oplevelse af pres på den enkeltes ressourcer, er imidlertid udviklingen i sygefraværet og stressrelaterede årsager til afgang fra arbejdsmarkedet. Ifølge en undersøgelse gennemført af FTF føler tre ud af fire FTF ere sig stressede; 27 pct. føler sig i høj eller i meget høj grad stressede. 48 pct. føler sig delvis stressede, mens 25 pct. i ringe eller meget ringe grad føler sig stressede. Mere end hver sjette - eller 17 pct. - har indenfor det sidste år været sygemeldt på grund af stress 4. Det samme mønster gælder, hvad angår hovedårsagerne til, at man må forlade arbejdsmarkedet i utide. Også her (identificeret som årsager til førtidspension mv.) er psykisk relaterede sygdomme i hastig vækst som hovedårsag. Knap halvdelen af alle de nye førtidspensioner i 2007 er blevet tilkendt pga. psykiske årsager mod ca. hver fjerde i FTF- vurdering og forslag: Forudsætningen for at opnå regeringens mål om færre på overførselsindkomster er at reducere nedslidning og udstødning gennem en massiv indsat i forhold til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Det forebyggende arbejde skal især have fokus på de forhold i arbejdslivet, som medfører helbredsmæssige forringelser. Det er nødvendigt at gå helhedsorienteret til værks og fokusere på virksomhedens evne til at forebygge samt helt specifikt at inddrage det psykiske arbejdsmiljø i det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde på arbejdspladsen. På grundlag af trepartsaftalen om kvalitet i den offentlige sektor er trivselsmålinger nu indarbejdet i overenskomsterne på det offentlige område i 2008, hvilket er et positivt skridt i forhold til at fremme trivsel på arbejdspladserne. Regeringen skal forpligtes til at udvikle og indføre økonomiske incitamenter, der kan motivere virksomhederne til at lade sig arbejdsmiljøcertificere. Alle arbejdspladser skal gennemføre en fyldestgørende trivselsmåling - herunder en måling af det psykiske arbejdsmiljø. Målingen skal foretages hvert tredje år, og den skal være skriftlig. Målingen skal følges op af en handlingsplan, der præciserer, hvordan identifi- 4 Stress på FTF-arbejdspladsen, juni Samspil. Info AMS nyhedsbrev nr. 6, juni 2008 Notat Side 4

5 cerede problemer løses - hvornår og hvem, der er ansvarlig. Trivselsmålingen kan med fordel ske i forbindelse med udarbejdelse af den lovpligtige APV. Der skal oprettes en fond til at støtte virksomhedernes aktiviteter og indsats på det psykiske arbejdsmiljøområde. Det midlertidige tilskud på 70 mio. kr. til Arbejdstilsynet, fra Velfærdsaftalen i 2006, bør overgå til en fast bevilling til Arbejdstilsynet med det formål, at øge ressourcerne til rådgivning og vejledning i forhold til brancher med fysiske og psykiske nedslidningsproblemer samt rådgivning af virksomhederne mht. inddragelse af sygefravær i APV mv. Revalidering Revalidering skal bidrage til, at personer med nedsat arbejdsevne fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet og sigte mod efterfølgende varig ansættelse på normal løn - og ansættelsesvilkår. En revalidend kan få tilbudt enten virksomhedsrevalidering eller ordinær uddannelse. Ifølge loven skal kommunen tilrettelægge en revalidering, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt. Revalideringen har gennem en længere årrække været under pres. Siden 2000 er antallet personer, der modtager revalidering faldet kraftigt. Antallet af revalidender, er reduceret med hele 43 pct. fra I 2000 modtag ca en revalidering. Det var faldet til ca personer i Det seneste fald er fortsat ind i Månedsopgørelserne for 2008 viser, at antallet af revalidender fra januar 2008 til september 2008 er reduceret med næsten personer. Det er særligt personer på uddannelsesrevalidering, der er reduceret. Personer, der får tilbud uddannelsesrevalidering er siden 2000 mere end halveret. I 2000 var ca personer på uddannelsesrevalidering. Det var reduceret til ca personer i I de første 9 måneder af 2008 ses et fortsat fald i uddannelsesrevalidering. Det er blevet fremført af bl.a. Arbejdsmarkedskommissionen, at særligt nedgangen i uddannelsesrevalidering skal ses i lyset af, at SU-reglerne er forbedret for handicappede og enlige forsørgere. Forbedringen af SU-reglerne kan måske forklare en del af nedgangen i uddannelsesrevalidering, men slet ikke den markante nedgang som er sket i løbet af de senere år, da reduktionen har fundet sted for alle aldersgrupper og både blandt forsørgere og ikkeforsørgere. FTF vil gennemføre en analyse af udviklingen i revalideringen blandt FTF erne. Notat Side 5

6 FTF vurdering og forslag: Revalideringens fornemmeste formål er og skal fortsat være - kompensation for en medfødt eller tabt arbejdsevne for derved at sikre den enkelte en mulighed for selvforsørgelse. Det er derfor afgørende, at et revalideringstilbud først og fremmest er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov samt under hensyntagen til pågældendes ønsker til fremtidig beskæftigelse. Længerevarende revalideringsforløb er de seneste år gledet i baggrunden til fordel for de hurtige her og nu løsninger. Erfaringen fra flere FTF-organisationer er, at det i dag er nærmest umuligt at få tilkendt en uddannelsesrevalidering. En vellykket revalidering opfylder nogle af de væsentligste kriterier, som Arbejdsmarkedskommissionen stiller op for at øge arbejdsudbuddet blandt personer med nedsat arbejdsevne, nemlig målsætningen om at finde varige løsninger med selvforsørgelse uden løntilskud og ansættelse i ordinær beskæftigelse. Revalidering skal prioriteres højere end det sker i dag, herunder uddannelsesrevalidering med henblik på at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og varige løsninger. Revalidering skal overvejes - både ved langvarigt sygefravær og inden visitering til fleksjob og førtidspension samt ved opfølgning på kontanthjælp, fleksjob og førtidspension. Statens refusion af kommunens udgifter til revalidering skal justeres, så kommunerne får større incitament til at revalidere frem for at aktivere. Refusionssatsen kan justeres fra de nugældende 65 pct. til 75 pct. af kommunens udgifter til revalidering. Det kan sikre, at kommunerne altid afprøver revalidering, inden de visiterer til fleksjob eller tilkender førtidspension. Kontanthjælp Borgere, der har været udsat for en social begivenhed og ikke er i stand til at forsørge sig selv, er berettiget til kontanthjælp. Jobcentrene skal hurtigst muligt afklare, hvorvidt borgeren kan integreres på arbejdsmarkedet eller om pågældende skal overgå til hel eller delvis offentlig forsørgelse i fleksjob eller ved tilkendelse af førtidspension. I slutningen 2005 blev der indført et visitationssystem, hvorefter kontanthjælpsmodtagere grupperes i 5 matchgrupper, afhængig af den enkeltes arbejdsmarkedsparathed. Fa 2006 til 2008 er ledigheden blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 4 og 5) faldet med 6 pct. 7 Det er dog ikke givet, at alle har opnået beskæfti- 6 Danmarks Statistik 7 Notat Side 6

7 gelse. Nogle kan være faldet ud af kontanthjælpssystemet som følge af manglende opfyldelse af 300 timers reglen (justeres forventeligt til 450 timer). Faldet i ledighed blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate skal sammenlignes med nedgangen i ledigheden blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 1-3) i samme periode. Ledigheden for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er reduceret med 16 pct. fra Blandt de dagpengeberettigede ledige faldt ledigheden med over 50 pct. fra 2006 til De svageste ledige har således under den absolutte højkonjunktur haft sværest ved at opnå beskæftigelse. Arbejdsmarkedskommissionen angiver, at antallet af kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed i perioden er faldet med ca personer, svarende til et fald på 34 pct. 8 Det kraftige fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere er, ifølge kommissionen, formentlig en konsekvens af den generelt faldende ledighed i perioden, som har givet de svagere ledige en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. Statistikgrundlaget bag opgørelsen fra Arbejdsmarkedskommissionen er dog usikkert, da det formodes at mange arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere frem til 2005/2006 var placeret forkert i kategorien ikke-arbejdsmarkedsparate, idet de ikke var tilmeldt AF. Da matchkategoriseringen slog igennem i blev de forkerte indplacerede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gradvist indplaceret rigtigt. En del af faldet i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan derfor henføres til genoprettelsen af tidligere fejlindplaceringer. I 2008 var 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne placeret i matchkategori 4 og 5. Seks ud af 10 ledige kontanthjælpsmodtager har således meget dårlige muligheder for at få job og blive selvforsørgende. Arbejdsmarkedskommissionen har i sine foreløbige udmeldinger ikke vist stor interesse for at begrænse tilgangen til kontanthjælp. FTF-vurdering og forslag: Regeringen har løbende reguleret kontanthjælpssystemet og indført stramme beskæftigelseskrav, pligtaktivering og lavere ydelser som incitament til at finde arbejde. FTF har i sine høringssvar til indførelse af bl.a. kontanthjælpsloft, starthjælp og 450 timers regelen argumenteret imod disse stramninger, da mange af de svageste ikke kan få et arbejde og derfor har behov for hjælp til forsørgelse. Notat Side 7

8 Det er vigtigt at fastholde den beskæftigelsesrettede kurs for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Men hvis tilkendelse af førtidspension for denne gruppe skal begrænses, er det endnu vigtigere at forebygge tilgangen til matchgruppe 4+5 i visitationssystemet, hvor kontanthjælpsmodtagerne også har store sociale og helbredsmæssige problemer. De borgere, som ikke er berettiget til kontanthjælpsydelsen på grund af formue eller ægtefællens indkomst har i dag ikke ret til aktive tilbud. Kommunen kan efter en konkret vurdering give aktive tilbud af kortere varighed, men det sker sjældent. FTF mener det i højere grad skal sikres, at disse personer fortsat får relevante tilbud med et afklarende sigte, så de kan genvinde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Ledighedsydelse og fleksjob Personer med en varig nedsættelse af arbejdsevnen og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår kan visiteres til fleksjob, når alle relevante tilbud, herunder forsøg på omplacering, har været afprøvet for at fastholde eller bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse. Kommunen har pligt til at følge op første gang 6 måneder efter, at løntilskuddet er udbetalt første gang. Kommunen skal sikre, at betingelserne for tilskuddet fortsat er til stede, og at tilskudsprocenten fortsat modsvarer graden af den nedsatte arbejdsevne. Kommunen skal ligeledes vurdere muligheden for ansættelse på ordinære vilkår eller efter de sociale kapitler i overenskomsterne og hvorvidt der er behov for at tilbyde anden form for hjælp, fx arbejdsredskaber eller revalidering. Siden indførelsen af ordningen har antallet af fleksjobbere været stigende. I 3. kvartal 2008 var ca personer i beskæftigelse gennem et fleksjob. Det er en stigning på 390 pct. siden 2000, hvor ca personer var i fleksjob 9. Et tilbagevendende problem ved fleksjobordningen er, at arbejdsløsheden blandt fleksjobbere er meget høj. Siden 2006 har ledighedsprocenten dog været faldende - fra en ledighedsprocent i 2006 på 21,4 pct. til 17,6 pct. i I 2006 var ca fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Det blev reduceret til fuldtidspersoner i Det kunne tyde på, at nogle ledige fleksjobbere, under højkonjunkturens højdepunkt, har opnået beskæftigelse. FTF vil gennemføre en analyse af udviklingen i fleksjobbere blandt FTF erne. 8 Udviklingen på førtidspensionsområdet med de seneste tal, Arbejdsdirektoratet, 22. april Danmarks Statistik 10 Notat Side 8

9 Regeringen og KL gennemførte i 2005 en undersøgelse af, om fleksjobordningen fungerer efter hensigten 11. Undersøgelsen viste, at hovedproblemerne ved ordningen var den høje ledighed blandt fleksjobbere og usikkerhed i kommunernes visitation til fleksjob. Denne usikkerhed bekræftes af Ankestyrelsen i en praksisundersøgelse 2006, hvor kun 54 pct. af sagerne var afgjort i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I 46 pct. af 44 sager var det ikke godtgjort, at personen skulle visiteres til en fleksjob frem for at blive henvist til ordinært arbejde. Ankestyrelsen konkluderer bl.a. i sin undersøgelse: Det betyder, at der kan være flere i fleksjobordningen, der kunne have klaret et arbejde på normale vilkår, hvis de havde fået et tilbud om revalidering. I Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra december gentages dette billede af usikkerheden i kommunernes dokumentation ved visitationen til fleksjob, idet det her kun er 57 pct. af sagerne, der var afgjort i overensstemmelse med lovgivningen. Løntilskuddet til fleksjob udgør enten halvdelen eller to tredjedele af lønnen, afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. En undersøgelse fra DISKUS i 2006 viser, at der er en vækst i 2/3 løntilskud for indslusede personer. Det anføres i undersøgelsen, at denne stigning ikke kun kan tages som udtryk for, at restarbejdsevnen er blevet stadig ringere for de personer, der visiteres til fleksjob. Den største andel af personer, der visiteres til fleksjob og som er ansat i fleksjob, udgør personer med nedsat arbejdsevne på grund af fysiske lidelser. Sammenhold med den seneste SFI Årbog 2008 om virksomhedernes sociale engagement, hvor næsten halvdelen af lønmodtagere har betænkelighed ved en kollega med psykisk lidelse, er der her en specifik udfordring i forbindelse med at begrænse tilgangen til førtidspension for personer med psykiske lidelser, idet alternativet til førtidspension for disse personer er visitation til fleksjob. I de foreløbige udmeldinger fra Arbejdsmarkedskommissionen stiller den spørgsmålstegn til, hvorvidt de relativt mange på ledighedsydelse er udtryk for, at fleksjobordningen ikke er tilstrækkelig målrettet gruppen med det største behov og hvorvidt ordningen i højere grad kan understøtte indslusning af fx personer med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet. Endvidere sår den tvivl om de økonomiske incitamenter i ordningen er hensigtsmæssige. Kommissionen fokuserer endelig på, hvorvidt det vil være mere omkostningseffektivt at fokusere på arbejdspladstilpasning, handicapkompenserende tiltag mv. i stedet for en permanent tilkendelse af fleksjob og andre løntilskud. 11 Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked. Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, maj Ankestyrelsens praksisundersøgelse, Fleksjob og ledighedsydelse, december 2008 Notat Side 9

10 FTF vurdering og forslag: FTF mener at fleksjobordningen er en succes, da den giver personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet frem for at modtage fuld offentlig forsørgelse og den bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Dette fokus skal bevares. Problemet er måske ikke presset på fleksjobordningen, men presset på arbejdspladserne. Hvis man mener, at der er et for stort pres på fleksjobordningen, er det vigtigt at rette fokus mod usikkerheden i kommunernes visitation og kvalitet i opfølgningen, frem for at forringe fleksjobordningen. FTF mener ikke, at fleksjobordningen kan betragtes som en permanent ordning, som Arbejdsmarkedskommissionen har antydet er et problem. Kommunerne har pligt til at følge op på ansatte i fleksjob blandt andet med henblik på genvurdering af arbejdsevnen. Det er FTF s erfaring, at kommunernes opfølgning på fleksjob er utilstrækkelig. Det generelle billede af kommunernes opfølgningsforpligtelse er, at der udsendes et skema til arbejdsgiveren, der besvarer dette til kommunen, hvorefter fleksjobberen fortsætter i henhold til de eksisterende aftaler om arbejdsopgaver og løntilskud. Fleksjobordningen kan med denne praksis i opfølgningen komme til at virke som en sovepude, fordi den ikke giver hverken arbejdsgivere eller fleksjobbere incitament til udvikling i retning af ordinær beskæftigelse eller mobilitet. Alternativet til en fortsat vækst i tilgangen til ansættelse i fleksjob er at rette et langt større fokus mod at anvende revalideringsinstrumentet forud for visitering til fleksjob. Der er behov for udvikling af visitationsmetoder, der kan kvalificere den rette sammenhæng mellem løntilskud i fleksjob og arbejdsevne således, at det sikres, at fleksjobordningen bliver anvendt til de mennesker, der ikke kan ansættes på ordinære vilkår. Jobcentrenes opfølgning på fleksjob skal forbedres. Jobcentrene bør besøge arbejdspladsen og holde møde om opfølgningen, hvor den pågældende fleksjobber, arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten deltager. Der skal ved disse møder sættes fokus på evt. ændringer i arbejdsevnen og muligheden for ordinær beskæftigelse evt. suppleret med handicapkompenserende ydelser. 1/3 løntilskud i fleksjob skal genindføres, så det bliver mere synligt for virksomhederne, at nogle fleksjobbere har en relativ stor arbejdsevne og at kommunerne i opfølgning på fleksjobbere med 1/2 eller 2/3 løntilskud får mulighed for at ændre på løntilskudsdelen i nedadgående retning, hvis arbejdsevnen har forbedret sig. Ved genindførelse af 1/3 løntilskud, er det sandsynligt, at der vil ske et fald i antallet, der får hhv. 1/2 og 2/3 løntilskud og de pågældende fleksjobbere vil få bedre mulighed for gradvis tilbagevenden til ordinær beskæftigelse. Notat Side 10

11 Det er vigtigt fortsat at udbrede kendskabet til fleksjobordningen blandt arbejdsgivere, herunder på små og mellemstore virksomheder. Man kan forestille sig, at mange virksomheder, måske kender fleksjobordningen, men synes det er for bøvlet og bureaukratisk at ansætte fleksjobbere. Jobcentrene skal være opsøgende på virksomhederne og vejlede/hjælpe med det besværlige administrative arbejde for virksomhederne, ligesom virksomheder med behov skal tilbydes at indgå i mentorordningen ved ansættelse af fleksjobbere. Der er også behov for nye initiativer, der kan udvikle nye og alternative fleksjobarbejdspladser i brancheområder, hvor det ikke er almindeligt at ansætte fleksjobbere. De faglige organisationer skal inddrages tidligt ved visitationen til fleksjob og det kan overvejes at inddrage a-kasserne i jobformidlingen til egne medlemmer, så de kan samarbejde om at finde arbejdsgivere til fleksjobvisiterede. Notat Side 11

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Revalidering på vej ud eller på vej ind igen?

Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Anvendelsen af revalidering er faldet med 40 fra 2005 til 2011. Skyldes det mantraet om den korteste vej til job, at anvendelsen af revalidering er faldet,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer:

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer: Fakta om regeringens 16 initiativer En forstærket indsats skal forebygge førtidspension: 1. Udviklingsforløb for unge 2. Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb 3. Efteruddannelse for medarbejdere

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats): Retssikkerhedsloven, forvaltningslove, offentlighedsloven og almindelige principper for god forvaltningsskik: RTL: 10 (officialprincippet) sagen skal være oplyst tilstrækkeligt inden der træffes en afgørelse

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere