Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2012. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital"

Transkript

1 Årsberetning 2012 Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Organisationsdiagram for den infektionshygiejniske indsats ved Aarhus Universitetshospital... 2 Organisation og medarbejdere... 3 Oversigt over medarbejdere... 4 Opgaver i forhold til Region Midtjylland... 8 Den infektionshygiejniske dokumentsamling... 8 Regional MRSA-enhed... 8 Overvågning af infektioner... 9 Hospitalserhvervede bakteriæmier... 9 Patientsikkerhedsarbejdet (UTH-systemet)... 9 Bakteriæmirater Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Extended-spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende enterobakterier Carbapenem-resistente gram-negative stave Vancomycin-resistente enterokokker (VRE) Clostridium difficile ribotype CD027 på hospitaler i Aarhus, Hammel, Horsens og Randers Antibiotikaforbrug Antimykotikaforbrug Andre opgaver Endoskopprøver Forskning og formidling Publikation Undervisning/kurser/foredrag Studiebesøg og deltagelse i møder, kongresser og kurser... 25

3 Indledning Det overordnede formål med den infektionshygiejniske indsats er at forebygge hospitalserhvervede infektioner. Infektionshygiejnisk afsnit lægger vægt på at styrke indsatsen i form af rådgivning og undervisning af det kliniske personale. Et væsentligt indsatsområde har gennem flere år været et konstant fokus på de generelle forholdsregler, der skal forebygge hospitalserhvervede infektioner i alle situationer - f.eks. korrekt håndhygiejne. I løbet af 2012 har Infektionshygiejnisk afsnit skærpet overvågningen af særligt resistente bakterier på baggrund af, at der i Danmark ses en øget forekomst og flere udbrud af bakterier med et særligt spredningspotentiale. Den Danske Kvalitetsmodel har udfordret hospitalernes hygiejneorganisationer, Infektionshygiejnisk afsnit og hygiejnekontaktpersonerne. I kraft af et målrettet fokus i alle afdelinger opnåede hospitalerne at blive akkrediteret. I 2011 blev Århus Sygehus og Skejby fusioneret til Aarhus Universitetshospital. Det fusionerede universitetshospital oprettede en hygiejneorganisation, som angivet i omstående diagram. Arbejdet i de nye kvalitets- og hygiejneråd er i løbet af 2011 kommet godt i gang. Infektionshygiejnisk afsnit vil sige tak for et godt og udviklende samarbejde med hospitalernes hygiejnekontaktpersoner, afdelingsledelser, hospitalsledelser og øvrige samarbejdsparter. Afsnittet ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde i Redaktør: Rita Andersen Leth Ansvarshavende: Svend Ellermann-Eriksen - 1 -

4 Organisationsdiagram for den infektionshygiejniske indsats ved Aarhus Universitetshospital Hospitalsledelse Centerchefer Kvalitetsråd Hygiejneråd Kvalitetsafdelingen Infektionshygiejnisk afsnit Center Center Afdelingsledelse Afdelingsledelse Afdelingsledelse Afdelingshygiejnegruppe 1 lægelig kontaktperson 1 afdelingssygeplejerske hygiejnekontaktpersoner - 2 -

5 Organisation og medarbejdere Infektionshygiejnisk afsnit er en del af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, hvor alle afdelingens læger varetager infektionshygiejniske opgaver i samarbejde med fem hygiejnesygeplejersker og en overvågningskoordinator. Opgaverne er fordelt på afdelingens speciallæger på følgende vis: overlæge Lars Erik Lemming varetager den daglige infektionshygiejne, overlæge Marianne Kragh Thomsen de regionale hygiejnevejledninger, overlæge Kurt Fuursted MRSA-enheden (indtil hans orlov pr. 1. august, herefter har ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen overtaget den direkte ledelse af MRSA-enheden), overlæge Niels Nørskov-Lauritsen antibiotikamonitorering (indtil hans orlov pr.1. august, hvorefter dette er blevet varetaget af afdelingslæge Jan Berg Gertsen) og ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen har varetaget formandskabet i Aarhus Universitetshospitals hygiejneråd samt den overordnede ledelse af afsnittet. I 2010 ændredes organisationen i Infektionshygiejnisk afsnit. Ændringen skete for at fastholde og udvikle den infektionshygiejniske kompetence inden for de kliniske specialeområder og for at sikre kontinuiteten på tværs af matrikler. Hygiejnesygeplejerskerne er nu tilknyttet et særligt fagområde. En oversigt over fagområder og tilknytning af hygiejnesygeplejersker i 2012 er angivet nedenfor. Medicin Fagområde 1 Kirurgi Fagområde 2 Anæ/int/børn Fagområde 3 Medicinske sengeafsnit Kirurgiske sengeafsnit Intensiv afsnit Medicinske ambulatorier Kirurgiske ambulatorier Anæstesiafsnit Geriatri Operationsafsnit Respirationcenter Vest Onkologi Fødeafdelinger Børneafdelinger Hæmatologi Barselafsnit Fysio- og ergoterapi Infektionsmedicinsk afd. Endoskopiafsnit Cardiologisk laboratorium Patienthoteller Sterilcentraler Billeddiagnostiske afsnit Dermatologi og venerologi Dag-kirurgi Medicoteknisk afdeling Portører Skadestuer Apotek Teknisk afd. Dialyseafsnit Centraldepoter Laboratorier inkl. blodbank Vaskeri Hygiejnesygeplejerske: Bodil Forman Ulla Kehlet Hygiejnesygeplejerske: Anne-Marie Andersen Kirsten Pedersen Hygiejnesygeplejerske: Elisabeth Lund For hvert hospital vil der fortsat være en gennemgående hygiejnesygeplejerskerepræsentant på det overordnede plan, som angivet i nedenstående oversigt over de enkelte medarbejderes funktion

6 Oversigt over medarbejdere Anne-Marie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det kirurgiske fagområde. (Se side 3). Medlem af Hygiejnerådet, Aarhus Universitetshospital. Nationalt Medlem af - Arbejdsgruppen vedr. ventilations- og respirationsudstyr. Ulla Kehlet Hygiejnesygeplejerske, MKS Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det medicinske fagområde. (Se side 3). Medlem af Hygiejnerådet, Aarhus Universitetshospital. Afsluttet Diplomuddannelsen i Infektionshygiejne. Regionalt - Referencegruppen, Uniformsprojekt Region Midtjylland. - Brugergruppen i Region Midtjylland vedr. indkøb af sprøjter og kanyler. Afsluttet primo aug Nationalt - Arbejdsgruppen vedr. konsensus om desinfektionsmidler i Danmark. Bodil Forman Hygiejnesygeplejerske Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det medicinske fagområde. (Se side 3). Primær kontaktperson til Regionshospitalet Randers. Regionalt - Redaktionsgruppen vedr. de regionale hygiejnedokumenter. - Deltager i MRSA-enhedens følgegruppemøder. Nationalt - Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp. revision af DS :"Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug"

7 Kirsten Pedersen Hygiejnesygeplejerske Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det kirurgiske fagområde. (Se side 3). Regionalt - Brugergruppe i Region Midtjylland vedr. indkøb af OPafdækning, beklædning, huer og masker. Nationalt - Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp. revision af DS :"Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug". Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det anæstesiologiske og det pædiatriske fagområde. (Se side 3). Regionalt Deltagelse i hygiejnegennemgang af DNU projektet med ad hoc opgaver. Revision af E-læringsprogrammet om håndhygiejne Medlem af regional arbejdsgruppe vedr. sengebadsprodukter. Afsluttet oktober Nationalt - Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS :"Krav til brug af intravaskulære katetre". Afsluttet oktober Arbejdsgruppe under Statens Serum Institut mhp. revisi- on af "Råd og anvisning om fleksible endoskoper". Afsluttet august Arbejdsgruppe ved Statens Serum Institut mhp. oprettel- se af National Infektionshygiejnisk Retningslinie om håndhygiejne. Deltaget i Revision af PVK-pakken under "Patientsikkert Sygehus", Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Afsluttet oktober Jannie Berg Silva Sekretær Sekretær for Infektionshygiejnisk afsnit

8 Rita Andersen Leth Overvågningskoordinator, MPH, ph.d. Registrering af bakteriæmier på Regionshospitalerne Randers og Horsens samt på Aarhus Universitetshospital. Medlem af Sepsis-netværket ved Center for Akutforskning Medlem af arbejdsgruppen for Forskningsprogrammet "Den akutte patient". Regionalt Medlem af MRSA-enhedens koordinationsgruppe. Varetager MRSA-enhedens dataregistreringer. Nationalt - Projektgruppe 2 i Sundhedsstyrelsens HAIBA projekt. Kurt Fuursted Overlæge, dr.med. Uddannelsesansvarlig Postgraduat klinisk lektor Orlov pr. 1. august 2012 Regionalt - MRSA-enhedens koordinationsgruppe. - Den Regionale Lægemiddelkomité. - Den regionale lægemiddelkomites gruppe vedr. handleplan for antibiotikaforbrug, - og profylakse. Nationalt - DANRES. - DANRES-M. Niels Nørskov-Lauritsen Forskningsansvarlig overlæge, ph.d. Orlov pr. 1. august Bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (næstformand indtil marts 2012). Lars Lemming Overlæge Marianne Kragh Thomsen Overlæge Varetager den daglige funktion som speciallæge i Infektionshygiejnisk afsnit. Fagligt ansvarlig for de regionale infektionshygiejnedokumenter i e-dok. Nationalt Formand for uddannelsesudvalget under Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og hovedkursusleder for de specialespecifikke kurser ved speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi. Medlem af DANRES

9 Jan Berg Gertsen Afdelingslæge Varetager antibiotikamonitorering (under Niels Nørskov- Lauritsen's orlov) Regionalt - Den regionale lægemiddelkomites gruppe vedr. handleplan for antibiotikaforbrug, - og profylakse. Nationalt DANRES DANRES-M Svend Ellermann-Eriksen, Ledende overlæge, professor, dr.med, ph.d. Overordnet leder af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Infektionshygiejnisk Afsnit. Formand for Aarhus Universitetshospitals hygiejneråd (delt formandskab med kvalitetschefen, fra marts 2012 med centerchef, Anette Schouv Kjeldsen). Medlem af Aarhus Universitetshospitals kvalitetsråd Regionalt - Leder af MRSA-enheden og medlem af koordinationsgruppen. - Formand for det Klinisk Mikrobiologiske Specialeråd - Medlem af den centrale influenzaberedskabsgruppe for Region Midtjylland. Nationalt - Formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi. - Redaktionsgruppen for de nationale Retningslinier for håndtering af Influenza. - Følgegruppen for HAIBA. - Den nationale koordinationsgruppe for infektionshygiejne - DANRES

10 Opgaver i forhold til Region Midtjylland Den faglige koordination af det infektionshygiejniske arbejde på regionalt plan varetages nu i et forum af regionens specialeråd for Kliniske Mikrobiologi og hygiejnesygeplejerskerne i Region Midtjylland. Der afholdes møder 2 gange årligt. Den infektionshygiejniske dokumentsamling I løbet af 2012 er flere dokumenter i den infektionshygiejniske dokumentsamling revideret således, at dokumenterne opfylder krav angivet i Den Danske Kvalitetsmodel. Regionens hygiejnesygeplejersker har opdelt fagområderne imellem sig og kommer med rettelsesforslag til en redaktionsgruppe vedr. de regionale dokumenter indenfor infektionshygiejne. Redaktionsgruppen består af hygiejnesygeplejerskerne Bodil Forman, AUH og Anette Jensen, HEV. Fagligt ansvarlig for de regionale infektionshygiejniske dokumenter er overlæge Marianne Kragh Thomsen, KMA, AUH. Regional MRSA-enhed I 2010 blev der etableret en regional database vedrørende nye tilfælde af methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) kolonisation og infektion. Der har været afholdt to møder i MRSA-enhedens koordinationsgruppe i For yderligere detaljer vedr. forekomsten af MRSA henvises til hjemmesiden for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og MRSA-enhedens årsrapport. Overvågningskoordinator Rita Andersen Leth og overlæge Kurt Fuursted har forestået databasens daglige drift. Fra 1. august har ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen overtaget den faglige ledelse af MRSA-enheden. Region Midtjylland foretog ultimo 2011 en evaluering af MRSA-enhedens arbejde. Evalueringsrapporten kan ses på hjemmesiden for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Det forventes, at der på baggrund af evalueringsrapportens konklusioner i løbet af 2013 vil blive taget stilling til de eventuelle praktiske og organisatoriske konsekvenser

11 Overvågning af infektioner Overvågning af hospitalserhvervede infektioner dokumenteres dels via en kontinuerlig overvågning af hospitalserhvervede bakteriæmier og dels ved en overvågning af mikroorganismer, der erkendes som årsag til udbrud på hospitaler eller har et resistensmønster, der vanskeliggør en sufficient antibiotisk behandling. Der pågår, bl.a. på baggrund af udviklingsarbejdet udført ved KMA, AUH, et forberedende arbejde med etablering af et nationalt elektronisk overvågningssystem for hospitalserhvervede infektioner: Hospital Acquired Infections database (HAIBA). Databasen vil blive forankret på Statens Serum Institut, men medarbejdere fra Infektionshygiejnisk afsnit, KMA, AUH, vil indgå i udviklingsarbejdet. Hospitalserhvervede bakteriæmier For Regionshospitalerne i Randers og Horsens samt for Aarhus Universitetshospital udføres en kontinuerlig overvågning af bakteriæmier og fungæmier (bakterier og svampe), som er associeret til indgreb og behandling på hospital, såkaldt healthcare-associated bakteriæmi, se Figur 1. Bakteriæmierne bliver opgjort som antal episoder pr sengedage fordelt på de enkelte afdelinger og samlet for hvert center og hospital. Formålet er at fastholde fokus på frekvensen af hospitalserhvervede infektioner, hvor antallet af bakteriæmier, som de alvorligste infektioner, må ses som surrogatmål for det totale antal hospitalserhvervede infektioner. Målet er at nedbringe bakteriæmiraterne og samtidig være opmærksom på eventuelle udsving. Der udsendes kvartalsvise rapporter over egne bakteriæmirater til de enkelte afdelinger og centre. Hospitalsledelserne på hvert hospital får tilsendt alle hospitalets opgørelser. Overvågningskoordinator Rita Andersen Leth har udført og formidlet denne overvågning. Som opfølgning på disse opgørelser afholdes der møder på de afdelinger, der måtte have interesse heri. På disse møder gennemgås resultaterne med henblik på fortsat fokus og forebyggelse af alvorlige hospitalserhvervede infektioner. Sammenlignet med 2011 var forekomsten af hospitalserhvervede bakteriæmier uændret i Den relative andel af bakteriæmierne, der blev skønnet at være hospitalserhvervet, var størst på universitetshospitalet, hvilket afspejler den højt specialiserede behandling, der udføres her. Patientsikkerhedsarbejdet (UTH-systemet) Det er i Aarhus Universitetshospitals hygiejneråd og kvalitetsråd besluttet at igangsætte et projekt, der skal facilitere indberetningen af hospitalserhvervede infektioner til patientsikkerhedsdatabasen. I en forsøgsperiode har tre afdelinger modtaget egne personhenførbare bakteriæmidata og arbejdet med disse i relation til patientsikkerhedsarbejdet. Projektet koordineredes af Patientsikkerhedsteamet og Infektionshygiejnisk afsnit

12 Figur 1. Månedsvise bakteriæmirater for samfundserhvervede bakteriæmier (gul søjle) og hospitalsassocierede bakteriæmier (blå søjle), Regionshospitalerne Randers og Horsens samt Aarhus Universitetshospital, Bakteriæmi/septikæmi-rater, (CAI= gul søjle), (HAI = blå søjle), Regionshospitalet Randers, Alle afd., 2012 Antal episoder pr sengedage Januar Februar Marts April Maj Juni Måned Juli August September Oktober November December 7.0 Bakteriæmirater, (CAI=gul søjle), (HAI =blå søjle), Regionshospitalet Horsens, Alle afd., 2012 Antal episoder pr sengedage Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Måned August September Oktober November December 7.0 Bakteriæmirater, (CAI=gul søjle), (HAI=blå søjle) Aarhus Universitetshospital, Alle afd., 2012 Antal episoder pr sengedage Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Måned August September Oktober November December

13 Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Siden 2007 har det været pligtigt at undersøge patienter for MRSA, såfremt patienten har været i en risikosituation, eksempelvis indlæggelse på udenlandsk hospital. Podningsintensiten har været stigende siden 2007, se Tabel 1. Det er dog ikke muligt at opgøre i hvor høj grad alle risikopatienter bliver screenet. Det høje antal undersøgte i 2010 afspejler udredning af et udbrud forårsaget af MRSA af spatype t022 på Hammel NeuroCenter. Det skal understreges, at det fortsat påhviler de kliniske afdelinger ved indlæggelse af patienten at udspørge patienten om risikosituationer vedrørende MRSA. Den opnåede viden om risikosituationer og risikofaktorer danner grundlag for evt. beslutning om screening for MRSA. Der er i 2012 set et fald i antallet af patienter screenet for MRSA på hospitalerne, hovedsagelig på AUH: Nørrebrogade (NBG) og Tage Hansensgade (THG). Tabel 1. Antal personer undersøgt for MRSA på hospitaler AUH: NBG+THG AUH i Skejby RH, Randers RH, Horsens Andre Total * * I alt * I perioden ikke serviceret af KMA, AUH Forekomsten af nye tilfælde af MRSA er steget betragteligt i forhold til de senere år. Som det fremgår af Figur 2, diagnosticeres hovedparten af nye tilfælde uden for hospitaler

14 Figur 2. Ny-tilkomne tilfælde af Methicillin-resistente S. aureus (MRSA) på hospitaler og praksis serviceret af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH. Antal patienter Indlagt på udenlandsk Hospital Indlagt på dansk Hospital Samfundserhvervet År For yderligere oplysning om MRSA henvises til MRSA-enhedens årsrapport Kan ses på Infektionshygiejnisk afsnit, KMA`s hjemmeside

15 Extended-spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende enterobakterier ESBL producerende enterobakterier er tarmbakterier (oftest Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae), som via erhvervelse af resistens plasmider, producerer enzymer (betalactamaser), der er i stand til at nedbryde alle cephalosporiner. Disse stammer er tillige ofte resistente overfor andre vigtige antibiotika, som f. eks. gentamicin og ciprofloxacin. Forekomsten af ESBL producerende enterobakterier er fortsat stigende. I 2012 fik 346 nye patienter påvist ESBL producerende enterobakterier. Antallet af patienter med ESBLbakteriæmi udgjorde 60, hvilket svarer til 10,6 % af alle patienter med bakteriæmier forårsaget af E. coli og K. pneumoniae. I forhold til 2011 er antallet af ESBL bakteriæmier steget væsentligt. Bag stigningen ligger en markant stigning i antallet af hospitalsassocierede bakteriæmier med ESBL producerende E. coli (se Figur 4). Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ser det som en væsentlig opgave at forsøge at belyse epidemiologien bag den konstaterede stigning. Stigningen er stærkt bekymrende, og illustrerer vigtigheden af, at der sættes øget fokus på rationel brug af antibiotika. På Regionalt plan arbejdes der aktuelt med planer for at nedbringe forbruget af tredie generations cephalosporiner (ceftriaxon) på sygehusene og fluorkinoloner i almen praksis. Et stort forbrug af disse typer af antibiotika anses generelt for at være en medvirkende faktor til stigende forekomst af ESBL producerende enterobakterier. Den konstaterede stigning i forekomsten af ESBL producerende bakterier er særligt bekymrende, da alvorlige infektioner forårsaget af ESBL producerende bakterier ofte fordrer behandling med meget bredspektrede antibiotika, f.eks. carbapenemer (meropenem). Samtidigt sættes den empiriske behandling under pres. Et stigende forbrug af carbapenemer medfører uvægerligt nye resistensproblematikker med potentielt alvorlige konsekvenser for den enkelte patient. Dette er senest blevet tydeliggjort ved fremkomst af en særlig pan-resistent ESBL producerende bakterie, der også er resistent overfor carbapenemerne (NDM-1). Det første danske tilfælde af disse multiresistente bakterier blev konstateret ved Aarhus Universitetshospital i august Bakterien er efterfølgende ikke fundet hos andre patienter eller hos personalet. Patienten undgik alvorlig infektion og på baggrund af en ihærdig indsats fra plejepersonalet, er det lykkedes at ophæve patientens bærertilstand med denne bakterie

16 Figur 3. Ny-tilkomne patienter med påvist ESBL producerende enterobakterier (E. coli og K. pneumoniae) på hospitaler og praksis serviceret af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH. 120 Antal incidente patienter med ESBL AUH(NBG, THG, PPØ) AUH(Skejby) Randers Horsens Andre hosp. Praksis Figur 4. Bakteriæmipatienter med E. coli og Klebsiella pneumoniae fordelt på ESBL og ikke-esbl samt HAI og CAI Antal ESBL HAI ESBL CAI HAI CAI E.coli Klebsiella pneumonia E.coli Klebsiella pneumonia E.coli År Klebsiella pneumonia

17 Carbapenem-resistente gram-negative stave I udlandet har man de senere år set en stor stigning i resistens overfor meropenem og andre carpapenemer i gram-negative stave. I Danmark er vi også begyndt at se især meropenem resistente Acinetobacter og Pseudomonas aeruginosa. Meropenem resistente Acinetobacter baumanii har vi især set hos (intensiv) patienter overflyttet fra udenlandske sygehuse. Disse patienter og infektioner er både svære at behandle pga. få antibiotikamuligheder, men er også en udfordring hygiejnemæssigt, da de har et stort spredningspotentiale i hospitalsmiljøet. Bakterien overføres via kontaktsmitte og den væsentligste indsats er overholdelse af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Meropenem resistente Acinetobacter baumanii blev i 2012 påvist hos tre patienter, som alle havde været behandlet på europæiske hospitaler. Meropenem-resistente P. aeruginosa ses nu med stigende hyppighed fra luftvejssekreter og uriner især hos patienter, som har været behandlet med meget antibiotika. I 2012 påvistes meropenem (intermediær) resistens i 8 % af P. aeruginosa dyrket i prøver fra indlagte patienter. Spredning af meropenem resistente P. aeruginosa ses næsten kun ved stammer, som indeholder specielle enzymer (metallo-betalaktamaser). Patienter med denne type Pseudomonas aeruginosa isoleres på enestue. Disse er dog stadig sjældne i Danmark, og vi har ikke påvist denne type hos nye patienter i Vancomycin-resistente enterokokker (VRE) Siden november 2008 er der påvist VRE i patientprøver fra især Aarhus Universitetshospital. VRE ses hovedsageligt hos patienter, som har kronisk sygdom, har iv-katetre og som får mange antibiotika-kure. VRE bliver let en del af tarmfloraen hos de berørte patienter, og der er ingen veldokumenteret måde, hvorved man kan ophæve bærertilstanden. Alle patienter med VRE på hospital skal isoleres på enestue, nærmere informationer om tiltag er beskrevet i de fælles regionale retningslinjer. I 2012 er der påvist 23 nye patienter med VRE, dette er samme niveau som i 2011 (21 patienter). VRE isolaterne er fordelt på alle matrikler på Aarhus Universitetshospital. Hos tre af patienterne med samme undertype af VRE er der påvist en tids- og afdelingsmæssig sammenhæng, men uden at en smittekilde har kunnet identificeres. De involverede afdelinger blev kontaktet af Infektionshygiejnisk afsnit og informeret og opfordret til at sætte fokus på forebyggelse af smittespredning. Syv af VRE-patienterne havde bakteriæmi med VRE på diagnosetidspunktet

18 Clostridium difficile ribotype 027 Tarminfektion forårsaget af C. difficile ses overvejende hos personer, der får antibiotikabehandling. Forekomsten er konstant bedømt på antallet af indsendte prøver fra hospitaliserede patienter, se Figur 5. Indikationen for undersøgelse af C. difficile blev udvidet i efterår 2010 pga. et udbrud af en speciel undertype (ribotype 027 (CD027)) og omfatter alle fæcesprøver indsendt fra hospitalsafdelinger. Siden foråret 2009 har der nationalt været en skærpet overvågning af CD027, da denne type spredes meget let og ofte er årsag til alvorlige infektioner. Figur 5. Antal patienter undersøgt for C. difficile på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Negativ Clostridium difficile AUH, NBG+THG+PPØ AUH, Skejby Randers Horsens

19 CD027 på hospitaler i Aarhus, Hammel, Horsens og Randers Der har, som de foregående år, kun været sporadiske tilfælde af CD027 hos indlagte patienter og der er ikke konstateret udbrud i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Der blev påvist CD027 hos fem patienter i To af patienterne blev overflyttet fra hospitaler i Østdanmark, hvor der er en højere forekomst af CD027. Tre patienter er diagnosticeret i forbindelse med indlæggelse på hospitaler i Region Midt, som er den region i Danmark, hvor der er det laveste antal patienter med påvist CD027 (kilde: Statens Serum Institut). Patienter med CD027 bliver isoleret på enestue og rengøringen/desinfektionen foretages med klorholdige produkter. I et succesfuldt samarbejde mellem kliniske afdelinger og Infektionshygiejnisk afsnit er det igen i 2012 lykkedes at forebygge smittespredning mellem patienter indlagte på hospitalerne

20 Antibiotikaforbrug Ethvert forbrug af antibiotika medfører risiko for resistensudvikling og selektion af resistente mikroorganismer. Det er derfor vigtigt at have fokus på forbruget af antibiotika, specielt visse typer af bredspektrede antibiotika (cephalosporiner, kinoloner og carbapenemer), der især antages at medvirke til resistensudvikling. Det totale forbrug af antibiotika på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital er vist i Figur 6. I 2012 har der været en svag stigning i det totale forbrug af antibiotika på disse hospitaler sammenlignet med I forhold til 2011 bemærkes et fald i forbruget af cephalosporiner på ca.7 %. Dette er velkomment, idet et højt forbrug af cephalosporiner menes at være medvirkende til at øge forekomsten af ESBL producerende enterobakterier. Samtidigt registreres dog mindre stigninger i forbruget af kinoloner og carbapenemer fra 2011 til Forbruget af sidstnævnte ligger dog fortsat markant højere end i Når antibiotikaforbruget udregnes for de enkelte hospitaler bemærkes, at kun Regionshospitalet Randers forbrugte mindre antibiotika i 2012 sammenlignet med 2011 (ikke vist). Der har i det forløbne år været lukninger af afsnit og andre ændringer i hospitalernes aktiviteter, der direkte afspejles i forbruget af antibiotika. Antibiotikaforbruget opgøres derfor mere korrekt i relation til aktiviteten. I figur 7 er vist antibiotikaforbruget fordelt på de enkelte hospitaler i relation til sengedage. For alle hospitaler under ét har der været en svag stigning i antibiotikaforbrug per sengedag; dette dækker dog over markante individuelle forskelle. Der kan således konstateres en stigning i Horsens fra (0,80 til 0,89 DDD/sengedag) og Aarhus Universitetshospital (fra 0,93 0,95 DDD/sengedag). På Regionshospitalet Randers fortsætter den faldende tendens derimod. Forbruget er nu faldet til 0,75 DDD/sengedag, hvilket svarer til forbruget i

21 Figur 6. Fordelingen af antibiotikagrupper forbrugt (Defined Daily Dosis) på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital. DDD x Andre Glycopeptider Sulfa og Trim Makrolider Aminoglycosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner Procentvis ændring ,6 9,5 24,7-3,7 106,6 32,3 27,4 3,9 16,8 10,7 7,5 4,6 192,6 1,0-9,7-7,2 3,6-1, Figur 7. Udvikling i totalforbrug af antibiotika (Defined Daily Dosis) for Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens samt Aarhus Universitetshospital (fordelt på matriklerne NBG+THG og Skejby) i relation til sengedage. Antibiotikaforbrug (DDD) per sengedag AUH Århus Sygehus Randers Skejby Horsens Alle hospitaler i DK

22 Figur 8. Udviklingen i forbrug af antibiotika (DDD pr. sengedag) på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens. Antibiotikaforbrug på Regionshospital Randers 1 DDD*1000 pr. sengedag År Andre Glycopeptid Sulfa og Trim Makrolider Aminoglycosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner Antibiotikaforbrug på Regionshospital Horsens DDD*1000 pr. sengedag År Andre Glycopeptid Sulfa og Trim Makrolider Aminoclycosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner Antibiotikaforbrug på Aarhus Universitetshospital DDD*1000 pr. sengedag Andre Glucopeptider Sulfa og Trim Makrolider Aminoglucosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner År

23 Figur 9 Udvikling i forbrug af antimykotiske lægemidler på Aarhus Universitetshospital (DDD) fra 2006 til Antimykotikaforbrug på AUH DDDx Andre Amphotericin Echinicandiner Andre Azoler Fluconazol År Vi har for første gang i år valgt at beskrive udviklingen i forbruget af antimykotika på Aarhus Universitetshospital. Som det klart fremgår af Figur 9, er totalforbruget af antimykotika på Aarhus Universitetshospital målt i DDD næsten tredoblet i 2012 i forhold til (Til sammenligning var totalforbruget af antimykotika på Regionshospitalerne Randers og Horsens i 2012 henholdsvis 2081 og 3150 DDD). Udviklingen synes ikke at kunne forklares i udviklingen af dyrkningsverificerede invasive svampeinfektioner (data ikke vist), hvorfor andre faktorer må spille ind. Ændringer i patientsammensætning og ændrede retningslinjer for anvendelse af antimykotiske lægemidler må antages at være de væsentlige årsager til den konstaterede stigning. Som det fremgår af Figur 9 har fluconazol været det klart mest anvendte antimykotikum gennem alle år. Forbruget målt i DDD er mere end fordoblet fra 2006 til 2012, hvor der blev anvendt ca DDD. Stigningen i forbruget af de øvrige azoler (voriconazol, itraconazol og pozaconazol) er ligeledes markant, således at forbruget af disse stoffer i 2012 udgør ca DDD. Forbruget af echinocandiner (anidulafungin og caspofungin) og polyener (amphotericin B) udgør fortsat kun en mindre del af det samlede forbrug af antimykotika. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin udgav i 2012 en national vejledning for anvendelse af antimykotiske lægemidler, der trådte i kraft 1. januar Formålet er at sikre en rationel og ensartet anvendelse af antimykotika på alle landets sygehuse. Efterhånden som vejledningen bliver implementeret, er det muligt, at der vil forekomme ændringer i totalforbruget af antimykotika og forskydninger mellem de forskellige stofgrupper

24 Andre opgaver Endoskopprøver Den Danske Kvalitets Model indeholder krav om kvalitetskontrol af rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper. Kvalitetskontrollen (jvf. DDKM, version 2, standard 1.5.4, indikator 5) foregår ved dyrkning fra skyllevæske fra endoskoperne. Dyrkningsfund besvares som antal kolonier / 0,2 ml skyllevæske. I 2011 blev der foretaget 219 dyrkninger fra 18 afdelinger. I 2012 blev der foretaget 543 dyrkninger fra 25 afdelinger. Stigningen i prøvetallet afspejler en ændret anbefaling vedrørende antallet af kontrolprøver i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for genbehandling af fleksible endoskoper. Der blev i 2012 fundet i alt 12 kontrolprøver med 5 cfu/ml fordelt på 3 afdelinger. Infektionshygiejnisk afsnit har været i kontakt med de pågældende afdelinger med henblik på opfølgning

25 Forskning og formidling Publikation fra Infektionshygiejnisk afsnit Hammerum AM, Larsen AR, Hansen F, Justesen US, Friis-Møller A, Lemming LE, Fuursted K, Littauer P, Schønning K, Gahrn-Hansen B, Ellermann-Eriksen S, Kristensen B. Patients transferred from Libya to Denmark carried OXA-48-producing Klebsiella pneumoniae, NDM-1-producing Acinetobacter baumannii and meticillin-resistant Staphylococcus aureus. Int J Antimicrob Agents Aug;40(2): Epub 2012 Jun 27. Leth RA, Forman BE, Kristensen B. Predicting Bloodstream Infection via Systemic Inflammatory Response Syndrome or Biochemistry. J Emerg Med Sep 19. pii: S (12) doi: /j.jemermed Undervisning/kurser/foredrag Undervisning på Specialuddannelsen for intensive social- og sundhedsassistenter, Aarhus Social- og sundhedsskole, 1. februar, (Elisabeth Lund). Undervisning på temadag for service- og rengøringspersonale på hospitaler og institutioner i Region Midt, 7. marts (Bodil Forman). Temadag om infektionshygiejne i primærsektoren. OUH, 14. marts (Anne-Marie Andersen). AROS privathospital. Undervisning i infektionshygiejne + gennemgang af hospitalet, 11. april (Anne-Marie Andersen). Undervisning på Specialuddannelsen for intensive sygeplejersker, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling Uddannelsescenter Regionshuset Aarhus Region Midtjylland, april og november (Elisabeth Lund). Undervisning på "Specialmodul: Infektionssygdomme" for bioanalytikere, 30. maj (Bodil Forman). Undervisning af sygeplejestuderende på modul 13. Aarhus Sygeplejeskole, VIA University College, 27. august (Ulla Kehlet og Elisabeth Lund) Undervisning i infektionshygiejne på sundhedplejerskeuddannelsen, University College VIA, 14. september (Anne-Marie Andersen)

26 Temadag. Kultur- og sygdomsforståelse med særligt fokus på patienter med anden etnisk baggrund/kultur. Multidiciplinært teamwork i relation til muligt inficerede patienter, herunder kendskab til infektionsprofylakse. Afd. E, Aarhus Universitetshospital, 21. september (Kirsten Petersen, Bodil Forman og Svend Ellermann-Eriksen). Undervisning på SOSU skolen, Sterilasistentuddannelsen, 22. oktober 2012.(Anne-Marie Andersen). "Kursus i sygehushygiejne for hygiejnekontaktpersoner", november Emner omhandlede generelle og supplerende hygiejniske forholdsregler, tuberkulose, sygehusinfektioner herunder multiresistente bakterier. "Temadag for anæstesiafdeling om håndhygiejne, Regionshospital Randers, 12. december (Elisabeth Lund). Forelæsninger i Infektionshygiejne for de medicinske studenter før 2. semesters tidlige klinik og som introduktion til Inflammationssemestret på kandidatdelen. (Svend Ellermann-Eriksen). Undervisning i Klinisk Mikrobiologi og Infektionshygiejne af de medicinske studenter i klinik på kandidatdelens Inflammationssemester. (reservelæger og speciallæger ved KMA). Ved AUH og Regionshospitalet Randers underviser repræsentanter fra Infektionshygiejnisk afsnit ved månedlige introduktionskurser for nyansat personale med fokus på infektionshygiejniske emner. Herudover gennemføres undervisning på en række afdelinger om generelle eller specielle emner inden for infektionshygiejne

27 Studiebesøg og deltagelse i møder, kongresser og kurser Deltagelse i temadag om bl.a. libyske krigstraumatiserede patienter i Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker. 9. januar (Bodil Forman, Kirsten Pedersen, Elisabeth Lund). Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis (DSKM s) årsmøde. Nyborg Strand, marts (Svend Ellermann-Eriksen, Kurt Fuursted, Niels Nørskov-Lauritsen, Lars Lemming, Marianne Kragh Thomsen, Liv Duus, Caroline Carøe, Anne Mette Hvass). Deltagelse i temadag om MRSA i Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker, 27. marts (Bodil Forman). European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Diseases (ECCMID). London, 31. marts - 3. april (Kurt Fuursted, Lars Lemming, Lise Tornvig Erikstrup). Deltagelse i Fagligt Forum, Statens Serum Institut, 11. maj (Bodil Forman, Ulla Kehlet, Lars Lemming, Rita Leth, Svend Ellermann-Eriksen). Deltagelse i dokumentationskonference Dansk Sygepleje Selskab. København september (Elisabeth Lund). Deltagelse i temadag om Kvalitet og kontrol i Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker, 18. september (Bodil Forman, Kirsten Pedersen, Elisabeth Lund). Deltagelse i årsmøde i Den danske klub for centralsterilisering og sygehushygiejne, Nyborg Strand, november (Elisabeth Lund, Anne-Marie Andersen, Bodil Forman, Ulla Kehlet, Lars Lemming). HIS/FIS kongres; Liverpool, England november (Elisabeth Lund). Annual WFHSS and JSMI Conference, november Osaka, Japan. (Anne- Marie Andersen). Studiebesøg på Dep. Infection Prevention and Control, St. Guy's and St. Thomas' Hospital, London, 23. november (Bodil Forman og Elisabeth Lund). Deltagelse i årsmøde i Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker. MRSA 28. november (Elisabeth Lund, Bodil Forman, Ulla Kehlet, Anne-Marie Andersen)

Årsberetning 2013. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

Årsberetning 2013. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Årsberetning 2013 Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsberetning 2014. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

Årsberetning 2014. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Årsberetning 2014 Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsberetning 2008. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby

Årsberetning 2008. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby Årsberetning 2008 Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Århus Universitetshospital Skejby Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk

Læs mere

Kursus i infektionshygiejne oktober Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH

Kursus i infektionshygiejne oktober Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Kursus i infektionshygiejne 28. 29. oktober 2013 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk Praktiske oplysninger Toiletter Kaffe/frokost Kursusbeviser Præsentationer Hospitalserhvervede infektioner

Læs mere

Årsberetning 2009. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby

Årsberetning 2009. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby Årsberetning 2009 Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Århus Universitetshospital Skejby Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk

Læs mere

Velkommen til hygiejnekursus

Velkommen til hygiejnekursus Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Carbapenemase-producerende organismer (CPO) Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Resistensudvikling globalt og nationalt

Resistensudvikling globalt og nationalt Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

2. E-Dok og hjemmeside 3. 3. Instrukser og retningslinjer...3. 4. Nye instrukser og retningslinjer på vej... 5

2. E-Dok og hjemmeside 3. 3. Instrukser og retningslinjer...3. 4. Nye instrukser og retningslinjer på vej... 5 Januar kvartal 2010 1. Siden sidst Influenza A (H1N1)v 2 2. E-Dok og hjemmeside 3 3. Instrukser og retningslinjer.......3 4. Nye instrukser og retningslinjer på vej...... 5 5. Nyt fra Hygiejneudvalget

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? 9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vest Fælles personaleintroduktion til: kvalitetsarbejdet patientsikkerhed infektionshygiejne Introduktion til kvalitetsarbejdet og patientsikkerhed Program Kvalitet og Udvikling i Hospitalsenheden

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation

Læs mere

Infektionshygiejnisk årsrapport 2012. Infektionshygiejnisk Enhed. Klinisk mikrobiolog Jørgen Prag,

Infektionshygiejnisk årsrapport 2012. Infektionshygiejnisk Enhed. Klinisk mikrobiolog Jørgen Prag, Infektionshygiejnisk årsrapport 2012 Infektionshygiejnisk Enhed Klinisk mikrobiolog Jørgen Prag, hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther Hospitalsenhed Midt 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

De 5 regioners aftale om infektionshygiejne

De 5 regioners aftale om infektionshygiejne De 5 regioners aftale om Region Fra sundhedsaftale Hvilke ydelser Hovedstaden Sundhedsaftale 2011-2014: Der er således et væsentligt behov for at få formaliseret samarbejdet mellem regionen og den enkelte

Læs mere

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2016 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0701 konchr@rm.dk www.rm.dk Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper

Læs mere

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Infektionsforebyggelse

Infektionsforebyggelse Infektionsforebyggelse - 2 årligt udviklingsprojekt fra 1. januar 2008 31.12. 2009 et samarbejde mellem, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs Kommuner og /Grenaa (RRA/RG) Arbejdsgruppen 8. januar 2008 1 Baggrund

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Statusrapport 2007 Hygiejneorganisationen

Statusrapport 2007 Hygiejneorganisationen Hospitalsenheden Vest Rapport Statusrapport 2007 Hygiejneorganisationen Kvalitet og Udvikling April 2008 Indhold ESBL... 9 Forbrugsopgørelser for flydende håndsæbe og håndsprit ved HEV... 10 Resume af

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Velkommen til Hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby og Ledende Overlæge Palle Nielsen.

Velkommen til Hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby og Ledende Overlæge Palle Nielsen. Endeligt referat fra Hygiejnekomiteen for Hospitalsenheden Vest Mandag d. 12.11.2012 Regionshospitalet Herning Hospitalsenheden Vest Kvalitet og Udvikling Infektionshygiejnisk Enhed Lægårdvej 12 N DK-7500

Læs mere

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk * Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde

Læs mere

Årsrapport 2010 Hygiejne

Årsrapport 2010 Hygiejne Årsrapport 2010 Hygiejne Regionshospitalet Viborg, Skive 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning.. 3 2. Organisation og personale 4 a. Organisationsdiagram. 4 b. Infektionshygiejnisk enhed (IHE). 4 c. Hygiejneudvalg.

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

I N F E K T I O N S H Y G I E J N E

I N F E K T I O N S H Y G I E J N E yhedsbrev nr. 17 Februar 2009 Prævalensundersøgelse 2009 - har du valgt en dato? F K T O S H Y G J Alle sengeafdelinger skal deltage i den landsdækkende registrering af hospitalserhvervede infektioner,

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

Årsrapport 2012 for det infektionshygiejniske område

Årsrapport 2012 for det infektionshygiejniske område Hospitalsenheden Vest Årsrapport 2012 for det infektionshygiejniske område Hospitalsenheden Vest Infektionshygiejnisk Enhed Kvalitet og Udvikling - Staben Marts 2013 Indhold Indledning...3 Hygiejneorganisationen

Læs mere

Infektionshygiejnisk årsrapport 2014

Infektionshygiejnisk årsrapport 2014 Infektionshygiejnisk årsrapport 204 Infektionshygiejnisk Enhed Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther Hospitalsenhed Midt Indhold Indledning...4 Hygiejneorganisation...4

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Overførsel af MRSA (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) Januar 2005 1. Resume af hændelsen Der overføres MRSA fra patient A til patient B til trods for,

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016

Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016 Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016 Bente Bloch Hygiejnesygeplejerske, MPH Udfordringer? Regioner Patienter Smitteveje/-

Læs mere

Antibiotic stewardship på regionalt og lokalt niveau i Region Hovedstaden

Antibiotic stewardship på regionalt og lokalt niveau i Region Hovedstaden Antibiotic stewardship på regionalt og lokalt niveau i Region Hovedstaden Hospital - Primærsektor Magnus Arpi Klinisk Mikrobiologisk afdeling Herlev Hospital 21. april 2015 Task Force for Reducing Hospital

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 4. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse 2009/1 BSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2010 af Flemming Møller Mortensen (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Orla Hav (S), Karen

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

6. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

6. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg R E F E R A T Emne 6. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato 10. januar 2012 Sted Deltagere Allan Petersen, Dansk Ambulanceråd Anne Dalhoff Pedersen, BOFO, Anne-Marie Plesner, ELI HVS, Anni Juhl-Jørgensen, DS

Læs mere

Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen

Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen Antibiotikagruppen - projekt FAM v. Ulrik Stenz Justesen Konceptbeskrivelse for den nye lægemiddelkomité på OUH - Antibiotikagruppen Målsætning Antibiotikagruppen

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Frederikshavn kommune

Frederikshavn kommune Frederikshavn kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015 Infektionshygiejnen Hobrovej 42A 9000 Aalborg Tlf. 97 66 50 00 birgitte.pedersen@rn.dk [Udgivelsesdato] Årsrapport Hygiejne Koordinations Udvalget

Læs mere

Ansøgning til ABT-fonden

Ansøgning til ABT-fonden Ansøgning til ABT-fonden Formål At modernisere det kliniske meldesystem Elektronisk blanket 1515 til embedslæger og epidemiologisk afdeling, SSI Forventet afklaring før sommer 2011! Mail 28/6-2011 Kære

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Vakante stillinger omregnet til fuldtidsstillinger ledelsesansvar)

Vakante stillinger omregnet til fuldtidsstillinger ledelsesansvar) Vakanceopgørelse pr. 1. november 2014 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0700 konchr@rm.dk www.rm.dk Den årlige opgørelse af vakante stillinger inden for forskellige

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Rebild kommune Årsrapport 2016 Handlingsplan 2017 [Titel] [Undertitel]

Rebild kommune Årsrapport 2016 Handlingsplan 2017 [Titel] [Undertitel] Rebild kommune Årsrapport 2016 Handlingsplan 2017 Infektionshygiejnen Hobrovej 42A 9000 Aalborg Tlf. 97 66 50 00 i.buus@rn.dk December 2016 Årsrapport 2016 Koordinationsudvalget på hygiejneområdet Udvalget

Læs mere

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes

Læs mere

Infektionshygiejnisk årsrapport 2013. Infektionshygiejnisk Enhed. Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther

Infektionshygiejnisk årsrapport 2013. Infektionshygiejnisk Enhed. Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther Infektionshygiejnisk årsrapport 2013 Infektionshygiejnisk Enhed Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther Hospitalsenhed Midt 1 2 Indhold Indledning...4 Organisation...4

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning 2014. Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning 2014. Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsberetning 2014 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit Indholdsfortegnelse Status - Del l MRSA-enheden... 4 Revideret

Læs mere

Regionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet

Regionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6104 Web www.regionh.dk Dato: 12. november 2012 Regionens rådgivning

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Regionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker

Regionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Regionsrådet Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen

Læs mere

Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008. Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen

Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008. Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008 Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel? Ét samlet dansk program for systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

UDVIKLINGEN I RESISTENTE MIKROORGANISMER, NATIONALT OG INTERNATIONALT. Robert Skov, MD Microbiologi og Infektions kontrol Statens Serum Institut

UDVIKLINGEN I RESISTENTE MIKROORGANISMER, NATIONALT OG INTERNATIONALT. Robert Skov, MD Microbiologi og Infektions kontrol Statens Serum Institut UDVIKLINGEN I RESISTENTE MIKROORGANISMER, NATIONALT OG INTERNATIONALT Robert Skov, MD Microbiologi og Infektions kontrol Statens Serum Institut EUROPA MRSA VRE ESBL E. coli ESBL K. pn CPE ECDC, EARS-Net,

Læs mere

SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA

SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk Tre spor på konferencen The Basics of

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere