Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2012. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital"

Transkript

1 Årsberetning 2012 Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Organisationsdiagram for den infektionshygiejniske indsats ved Aarhus Universitetshospital... 2 Organisation og medarbejdere... 3 Oversigt over medarbejdere... 4 Opgaver i forhold til Region Midtjylland... 8 Den infektionshygiejniske dokumentsamling... 8 Regional MRSA-enhed... 8 Overvågning af infektioner... 9 Hospitalserhvervede bakteriæmier... 9 Patientsikkerhedsarbejdet (UTH-systemet)... 9 Bakteriæmirater Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Extended-spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende enterobakterier Carbapenem-resistente gram-negative stave Vancomycin-resistente enterokokker (VRE) Clostridium difficile ribotype CD027 på hospitaler i Aarhus, Hammel, Horsens og Randers Antibiotikaforbrug Antimykotikaforbrug Andre opgaver Endoskopprøver Forskning og formidling Publikation Undervisning/kurser/foredrag Studiebesøg og deltagelse i møder, kongresser og kurser... 25

3 Indledning Det overordnede formål med den infektionshygiejniske indsats er at forebygge hospitalserhvervede infektioner. Infektionshygiejnisk afsnit lægger vægt på at styrke indsatsen i form af rådgivning og undervisning af det kliniske personale. Et væsentligt indsatsområde har gennem flere år været et konstant fokus på de generelle forholdsregler, der skal forebygge hospitalserhvervede infektioner i alle situationer - f.eks. korrekt håndhygiejne. I løbet af 2012 har Infektionshygiejnisk afsnit skærpet overvågningen af særligt resistente bakterier på baggrund af, at der i Danmark ses en øget forekomst og flere udbrud af bakterier med et særligt spredningspotentiale. Den Danske Kvalitetsmodel har udfordret hospitalernes hygiejneorganisationer, Infektionshygiejnisk afsnit og hygiejnekontaktpersonerne. I kraft af et målrettet fokus i alle afdelinger opnåede hospitalerne at blive akkrediteret. I 2011 blev Århus Sygehus og Skejby fusioneret til Aarhus Universitetshospital. Det fusionerede universitetshospital oprettede en hygiejneorganisation, som angivet i omstående diagram. Arbejdet i de nye kvalitets- og hygiejneråd er i løbet af 2011 kommet godt i gang. Infektionshygiejnisk afsnit vil sige tak for et godt og udviklende samarbejde med hospitalernes hygiejnekontaktpersoner, afdelingsledelser, hospitalsledelser og øvrige samarbejdsparter. Afsnittet ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde i Redaktør: Rita Andersen Leth Ansvarshavende: Svend Ellermann-Eriksen - 1 -

4 Organisationsdiagram for den infektionshygiejniske indsats ved Aarhus Universitetshospital Hospitalsledelse Centerchefer Kvalitetsråd Hygiejneråd Kvalitetsafdelingen Infektionshygiejnisk afsnit Center Center Afdelingsledelse Afdelingsledelse Afdelingsledelse Afdelingshygiejnegruppe 1 lægelig kontaktperson 1 afdelingssygeplejerske hygiejnekontaktpersoner - 2 -

5 Organisation og medarbejdere Infektionshygiejnisk afsnit er en del af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, hvor alle afdelingens læger varetager infektionshygiejniske opgaver i samarbejde med fem hygiejnesygeplejersker og en overvågningskoordinator. Opgaverne er fordelt på afdelingens speciallæger på følgende vis: overlæge Lars Erik Lemming varetager den daglige infektionshygiejne, overlæge Marianne Kragh Thomsen de regionale hygiejnevejledninger, overlæge Kurt Fuursted MRSA-enheden (indtil hans orlov pr. 1. august, herefter har ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen overtaget den direkte ledelse af MRSA-enheden), overlæge Niels Nørskov-Lauritsen antibiotikamonitorering (indtil hans orlov pr.1. august, hvorefter dette er blevet varetaget af afdelingslæge Jan Berg Gertsen) og ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen har varetaget formandskabet i Aarhus Universitetshospitals hygiejneråd samt den overordnede ledelse af afsnittet. I 2010 ændredes organisationen i Infektionshygiejnisk afsnit. Ændringen skete for at fastholde og udvikle den infektionshygiejniske kompetence inden for de kliniske specialeområder og for at sikre kontinuiteten på tværs af matrikler. Hygiejnesygeplejerskerne er nu tilknyttet et særligt fagområde. En oversigt over fagområder og tilknytning af hygiejnesygeplejersker i 2012 er angivet nedenfor. Medicin Fagområde 1 Kirurgi Fagområde 2 Anæ/int/børn Fagområde 3 Medicinske sengeafsnit Kirurgiske sengeafsnit Intensiv afsnit Medicinske ambulatorier Kirurgiske ambulatorier Anæstesiafsnit Geriatri Operationsafsnit Respirationcenter Vest Onkologi Fødeafdelinger Børneafdelinger Hæmatologi Barselafsnit Fysio- og ergoterapi Infektionsmedicinsk afd. Endoskopiafsnit Cardiologisk laboratorium Patienthoteller Sterilcentraler Billeddiagnostiske afsnit Dermatologi og venerologi Dag-kirurgi Medicoteknisk afdeling Portører Skadestuer Apotek Teknisk afd. Dialyseafsnit Centraldepoter Laboratorier inkl. blodbank Vaskeri Hygiejnesygeplejerske: Bodil Forman Ulla Kehlet Hygiejnesygeplejerske: Anne-Marie Andersen Kirsten Pedersen Hygiejnesygeplejerske: Elisabeth Lund For hvert hospital vil der fortsat være en gennemgående hygiejnesygeplejerskerepræsentant på det overordnede plan, som angivet i nedenstående oversigt over de enkelte medarbejderes funktion

6 Oversigt over medarbejdere Anne-Marie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det kirurgiske fagområde. (Se side 3). Medlem af Hygiejnerådet, Aarhus Universitetshospital. Nationalt Medlem af - Arbejdsgruppen vedr. ventilations- og respirationsudstyr. Ulla Kehlet Hygiejnesygeplejerske, MKS Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det medicinske fagområde. (Se side 3). Medlem af Hygiejnerådet, Aarhus Universitetshospital. Afsluttet Diplomuddannelsen i Infektionshygiejne. Regionalt - Referencegruppen, Uniformsprojekt Region Midtjylland. - Brugergruppen i Region Midtjylland vedr. indkøb af sprøjter og kanyler. Afsluttet primo aug Nationalt - Arbejdsgruppen vedr. konsensus om desinfektionsmidler i Danmark. Bodil Forman Hygiejnesygeplejerske Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det medicinske fagområde. (Se side 3). Primær kontaktperson til Regionshospitalet Randers. Regionalt - Redaktionsgruppen vedr. de regionale hygiejnedokumenter. - Deltager i MRSA-enhedens følgegruppemøder. Nationalt - Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp. revision af DS :"Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug"

7 Kirsten Pedersen Hygiejnesygeplejerske Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det kirurgiske fagområde. (Se side 3). Regionalt - Brugergruppe i Region Midtjylland vedr. indkøb af OPafdækning, beklædning, huer og masker. Nationalt - Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp. revision af DS :"Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug". Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Varetager kontakt med hygiejnekontaktpersoner inden for det anæstesiologiske og det pædiatriske fagområde. (Se side 3). Regionalt Deltagelse i hygiejnegennemgang af DNU projektet med ad hoc opgaver. Revision af E-læringsprogrammet om håndhygiejne Medlem af regional arbejdsgruppe vedr. sengebadsprodukter. Afsluttet oktober Nationalt - Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS :"Krav til brug af intravaskulære katetre". Afsluttet oktober Arbejdsgruppe under Statens Serum Institut mhp. revisi- on af "Råd og anvisning om fleksible endoskoper". Afsluttet august Arbejdsgruppe ved Statens Serum Institut mhp. oprettel- se af National Infektionshygiejnisk Retningslinie om håndhygiejne. Deltaget i Revision af PVK-pakken under "Patientsikkert Sygehus", Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Afsluttet oktober Jannie Berg Silva Sekretær Sekretær for Infektionshygiejnisk afsnit

8 Rita Andersen Leth Overvågningskoordinator, MPH, ph.d. Registrering af bakteriæmier på Regionshospitalerne Randers og Horsens samt på Aarhus Universitetshospital. Medlem af Sepsis-netværket ved Center for Akutforskning Medlem af arbejdsgruppen for Forskningsprogrammet "Den akutte patient". Regionalt Medlem af MRSA-enhedens koordinationsgruppe. Varetager MRSA-enhedens dataregistreringer. Nationalt - Projektgruppe 2 i Sundhedsstyrelsens HAIBA projekt. Kurt Fuursted Overlæge, dr.med. Uddannelsesansvarlig Postgraduat klinisk lektor Orlov pr. 1. august 2012 Regionalt - MRSA-enhedens koordinationsgruppe. - Den Regionale Lægemiddelkomité. - Den regionale lægemiddelkomites gruppe vedr. handleplan for antibiotikaforbrug, - og profylakse. Nationalt - DANRES. - DANRES-M. Niels Nørskov-Lauritsen Forskningsansvarlig overlæge, ph.d. Orlov pr. 1. august Bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (næstformand indtil marts 2012). Lars Lemming Overlæge Marianne Kragh Thomsen Overlæge Varetager den daglige funktion som speciallæge i Infektionshygiejnisk afsnit. Fagligt ansvarlig for de regionale infektionshygiejnedokumenter i e-dok. Nationalt Formand for uddannelsesudvalget under Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og hovedkursusleder for de specialespecifikke kurser ved speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi. Medlem af DANRES

9 Jan Berg Gertsen Afdelingslæge Varetager antibiotikamonitorering (under Niels Nørskov- Lauritsen's orlov) Regionalt - Den regionale lægemiddelkomites gruppe vedr. handleplan for antibiotikaforbrug, - og profylakse. Nationalt DANRES DANRES-M Svend Ellermann-Eriksen, Ledende overlæge, professor, dr.med, ph.d. Overordnet leder af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Infektionshygiejnisk Afsnit. Formand for Aarhus Universitetshospitals hygiejneråd (delt formandskab med kvalitetschefen, fra marts 2012 med centerchef, Anette Schouv Kjeldsen). Medlem af Aarhus Universitetshospitals kvalitetsråd Regionalt - Leder af MRSA-enheden og medlem af koordinationsgruppen. - Formand for det Klinisk Mikrobiologiske Specialeråd - Medlem af den centrale influenzaberedskabsgruppe for Region Midtjylland. Nationalt - Formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi. - Redaktionsgruppen for de nationale Retningslinier for håndtering af Influenza. - Følgegruppen for HAIBA. - Den nationale koordinationsgruppe for infektionshygiejne - DANRES

10 Opgaver i forhold til Region Midtjylland Den faglige koordination af det infektionshygiejniske arbejde på regionalt plan varetages nu i et forum af regionens specialeråd for Kliniske Mikrobiologi og hygiejnesygeplejerskerne i Region Midtjylland. Der afholdes møder 2 gange årligt. Den infektionshygiejniske dokumentsamling I løbet af 2012 er flere dokumenter i den infektionshygiejniske dokumentsamling revideret således, at dokumenterne opfylder krav angivet i Den Danske Kvalitetsmodel. Regionens hygiejnesygeplejersker har opdelt fagområderne imellem sig og kommer med rettelsesforslag til en redaktionsgruppe vedr. de regionale dokumenter indenfor infektionshygiejne. Redaktionsgruppen består af hygiejnesygeplejerskerne Bodil Forman, AUH og Anette Jensen, HEV. Fagligt ansvarlig for de regionale infektionshygiejniske dokumenter er overlæge Marianne Kragh Thomsen, KMA, AUH. Regional MRSA-enhed I 2010 blev der etableret en regional database vedrørende nye tilfælde af methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) kolonisation og infektion. Der har været afholdt to møder i MRSA-enhedens koordinationsgruppe i For yderligere detaljer vedr. forekomsten af MRSA henvises til hjemmesiden for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og MRSA-enhedens årsrapport. Overvågningskoordinator Rita Andersen Leth og overlæge Kurt Fuursted har forestået databasens daglige drift. Fra 1. august har ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen overtaget den faglige ledelse af MRSA-enheden. Region Midtjylland foretog ultimo 2011 en evaluering af MRSA-enhedens arbejde. Evalueringsrapporten kan ses på hjemmesiden for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Det forventes, at der på baggrund af evalueringsrapportens konklusioner i løbet af 2013 vil blive taget stilling til de eventuelle praktiske og organisatoriske konsekvenser

11 Overvågning af infektioner Overvågning af hospitalserhvervede infektioner dokumenteres dels via en kontinuerlig overvågning af hospitalserhvervede bakteriæmier og dels ved en overvågning af mikroorganismer, der erkendes som årsag til udbrud på hospitaler eller har et resistensmønster, der vanskeliggør en sufficient antibiotisk behandling. Der pågår, bl.a. på baggrund af udviklingsarbejdet udført ved KMA, AUH, et forberedende arbejde med etablering af et nationalt elektronisk overvågningssystem for hospitalserhvervede infektioner: Hospital Acquired Infections database (HAIBA). Databasen vil blive forankret på Statens Serum Institut, men medarbejdere fra Infektionshygiejnisk afsnit, KMA, AUH, vil indgå i udviklingsarbejdet. Hospitalserhvervede bakteriæmier For Regionshospitalerne i Randers og Horsens samt for Aarhus Universitetshospital udføres en kontinuerlig overvågning af bakteriæmier og fungæmier (bakterier og svampe), som er associeret til indgreb og behandling på hospital, såkaldt healthcare-associated bakteriæmi, se Figur 1. Bakteriæmierne bliver opgjort som antal episoder pr sengedage fordelt på de enkelte afdelinger og samlet for hvert center og hospital. Formålet er at fastholde fokus på frekvensen af hospitalserhvervede infektioner, hvor antallet af bakteriæmier, som de alvorligste infektioner, må ses som surrogatmål for det totale antal hospitalserhvervede infektioner. Målet er at nedbringe bakteriæmiraterne og samtidig være opmærksom på eventuelle udsving. Der udsendes kvartalsvise rapporter over egne bakteriæmirater til de enkelte afdelinger og centre. Hospitalsledelserne på hvert hospital får tilsendt alle hospitalets opgørelser. Overvågningskoordinator Rita Andersen Leth har udført og formidlet denne overvågning. Som opfølgning på disse opgørelser afholdes der møder på de afdelinger, der måtte have interesse heri. På disse møder gennemgås resultaterne med henblik på fortsat fokus og forebyggelse af alvorlige hospitalserhvervede infektioner. Sammenlignet med 2011 var forekomsten af hospitalserhvervede bakteriæmier uændret i Den relative andel af bakteriæmierne, der blev skønnet at være hospitalserhvervet, var størst på universitetshospitalet, hvilket afspejler den højt specialiserede behandling, der udføres her. Patientsikkerhedsarbejdet (UTH-systemet) Det er i Aarhus Universitetshospitals hygiejneråd og kvalitetsråd besluttet at igangsætte et projekt, der skal facilitere indberetningen af hospitalserhvervede infektioner til patientsikkerhedsdatabasen. I en forsøgsperiode har tre afdelinger modtaget egne personhenførbare bakteriæmidata og arbejdet med disse i relation til patientsikkerhedsarbejdet. Projektet koordineredes af Patientsikkerhedsteamet og Infektionshygiejnisk afsnit

12 Figur 1. Månedsvise bakteriæmirater for samfundserhvervede bakteriæmier (gul søjle) og hospitalsassocierede bakteriæmier (blå søjle), Regionshospitalerne Randers og Horsens samt Aarhus Universitetshospital, Bakteriæmi/septikæmi-rater, (CAI= gul søjle), (HAI = blå søjle), Regionshospitalet Randers, Alle afd., 2012 Antal episoder pr sengedage Januar Februar Marts April Maj Juni Måned Juli August September Oktober November December 7.0 Bakteriæmirater, (CAI=gul søjle), (HAI =blå søjle), Regionshospitalet Horsens, Alle afd., 2012 Antal episoder pr sengedage Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Måned August September Oktober November December 7.0 Bakteriæmirater, (CAI=gul søjle), (HAI=blå søjle) Aarhus Universitetshospital, Alle afd., 2012 Antal episoder pr sengedage Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Måned August September Oktober November December

13 Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Siden 2007 har det været pligtigt at undersøge patienter for MRSA, såfremt patienten har været i en risikosituation, eksempelvis indlæggelse på udenlandsk hospital. Podningsintensiten har været stigende siden 2007, se Tabel 1. Det er dog ikke muligt at opgøre i hvor høj grad alle risikopatienter bliver screenet. Det høje antal undersøgte i 2010 afspejler udredning af et udbrud forårsaget af MRSA af spatype t022 på Hammel NeuroCenter. Det skal understreges, at det fortsat påhviler de kliniske afdelinger ved indlæggelse af patienten at udspørge patienten om risikosituationer vedrørende MRSA. Den opnåede viden om risikosituationer og risikofaktorer danner grundlag for evt. beslutning om screening for MRSA. Der er i 2012 set et fald i antallet af patienter screenet for MRSA på hospitalerne, hovedsagelig på AUH: Nørrebrogade (NBG) og Tage Hansensgade (THG). Tabel 1. Antal personer undersøgt for MRSA på hospitaler AUH: NBG+THG AUH i Skejby RH, Randers RH, Horsens Andre Total * * I alt * I perioden ikke serviceret af KMA, AUH Forekomsten af nye tilfælde af MRSA er steget betragteligt i forhold til de senere år. Som det fremgår af Figur 2, diagnosticeres hovedparten af nye tilfælde uden for hospitaler

14 Figur 2. Ny-tilkomne tilfælde af Methicillin-resistente S. aureus (MRSA) på hospitaler og praksis serviceret af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH. Antal patienter Indlagt på udenlandsk Hospital Indlagt på dansk Hospital Samfundserhvervet År For yderligere oplysning om MRSA henvises til MRSA-enhedens årsrapport Kan ses på Infektionshygiejnisk afsnit, KMA`s hjemmeside

15 Extended-spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende enterobakterier ESBL producerende enterobakterier er tarmbakterier (oftest Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae), som via erhvervelse af resistens plasmider, producerer enzymer (betalactamaser), der er i stand til at nedbryde alle cephalosporiner. Disse stammer er tillige ofte resistente overfor andre vigtige antibiotika, som f. eks. gentamicin og ciprofloxacin. Forekomsten af ESBL producerende enterobakterier er fortsat stigende. I 2012 fik 346 nye patienter påvist ESBL producerende enterobakterier. Antallet af patienter med ESBLbakteriæmi udgjorde 60, hvilket svarer til 10,6 % af alle patienter med bakteriæmier forårsaget af E. coli og K. pneumoniae. I forhold til 2011 er antallet af ESBL bakteriæmier steget væsentligt. Bag stigningen ligger en markant stigning i antallet af hospitalsassocierede bakteriæmier med ESBL producerende E. coli (se Figur 4). Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ser det som en væsentlig opgave at forsøge at belyse epidemiologien bag den konstaterede stigning. Stigningen er stærkt bekymrende, og illustrerer vigtigheden af, at der sættes øget fokus på rationel brug af antibiotika. På Regionalt plan arbejdes der aktuelt med planer for at nedbringe forbruget af tredie generations cephalosporiner (ceftriaxon) på sygehusene og fluorkinoloner i almen praksis. Et stort forbrug af disse typer af antibiotika anses generelt for at være en medvirkende faktor til stigende forekomst af ESBL producerende enterobakterier. Den konstaterede stigning i forekomsten af ESBL producerende bakterier er særligt bekymrende, da alvorlige infektioner forårsaget af ESBL producerende bakterier ofte fordrer behandling med meget bredspektrede antibiotika, f.eks. carbapenemer (meropenem). Samtidigt sættes den empiriske behandling under pres. Et stigende forbrug af carbapenemer medfører uvægerligt nye resistensproblematikker med potentielt alvorlige konsekvenser for den enkelte patient. Dette er senest blevet tydeliggjort ved fremkomst af en særlig pan-resistent ESBL producerende bakterie, der også er resistent overfor carbapenemerne (NDM-1). Det første danske tilfælde af disse multiresistente bakterier blev konstateret ved Aarhus Universitetshospital i august Bakterien er efterfølgende ikke fundet hos andre patienter eller hos personalet. Patienten undgik alvorlig infektion og på baggrund af en ihærdig indsats fra plejepersonalet, er det lykkedes at ophæve patientens bærertilstand med denne bakterie

16 Figur 3. Ny-tilkomne patienter med påvist ESBL producerende enterobakterier (E. coli og K. pneumoniae) på hospitaler og praksis serviceret af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH. 120 Antal incidente patienter med ESBL AUH(NBG, THG, PPØ) AUH(Skejby) Randers Horsens Andre hosp. Praksis Figur 4. Bakteriæmipatienter med E. coli og Klebsiella pneumoniae fordelt på ESBL og ikke-esbl samt HAI og CAI Antal ESBL HAI ESBL CAI HAI CAI E.coli Klebsiella pneumonia E.coli Klebsiella pneumonia E.coli År Klebsiella pneumonia

17 Carbapenem-resistente gram-negative stave I udlandet har man de senere år set en stor stigning i resistens overfor meropenem og andre carpapenemer i gram-negative stave. I Danmark er vi også begyndt at se især meropenem resistente Acinetobacter og Pseudomonas aeruginosa. Meropenem resistente Acinetobacter baumanii har vi især set hos (intensiv) patienter overflyttet fra udenlandske sygehuse. Disse patienter og infektioner er både svære at behandle pga. få antibiotikamuligheder, men er også en udfordring hygiejnemæssigt, da de har et stort spredningspotentiale i hospitalsmiljøet. Bakterien overføres via kontaktsmitte og den væsentligste indsats er overholdelse af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Meropenem resistente Acinetobacter baumanii blev i 2012 påvist hos tre patienter, som alle havde været behandlet på europæiske hospitaler. Meropenem-resistente P. aeruginosa ses nu med stigende hyppighed fra luftvejssekreter og uriner især hos patienter, som har været behandlet med meget antibiotika. I 2012 påvistes meropenem (intermediær) resistens i 8 % af P. aeruginosa dyrket i prøver fra indlagte patienter. Spredning af meropenem resistente P. aeruginosa ses næsten kun ved stammer, som indeholder specielle enzymer (metallo-betalaktamaser). Patienter med denne type Pseudomonas aeruginosa isoleres på enestue. Disse er dog stadig sjældne i Danmark, og vi har ikke påvist denne type hos nye patienter i Vancomycin-resistente enterokokker (VRE) Siden november 2008 er der påvist VRE i patientprøver fra især Aarhus Universitetshospital. VRE ses hovedsageligt hos patienter, som har kronisk sygdom, har iv-katetre og som får mange antibiotika-kure. VRE bliver let en del af tarmfloraen hos de berørte patienter, og der er ingen veldokumenteret måde, hvorved man kan ophæve bærertilstanden. Alle patienter med VRE på hospital skal isoleres på enestue, nærmere informationer om tiltag er beskrevet i de fælles regionale retningslinjer. I 2012 er der påvist 23 nye patienter med VRE, dette er samme niveau som i 2011 (21 patienter). VRE isolaterne er fordelt på alle matrikler på Aarhus Universitetshospital. Hos tre af patienterne med samme undertype af VRE er der påvist en tids- og afdelingsmæssig sammenhæng, men uden at en smittekilde har kunnet identificeres. De involverede afdelinger blev kontaktet af Infektionshygiejnisk afsnit og informeret og opfordret til at sætte fokus på forebyggelse af smittespredning. Syv af VRE-patienterne havde bakteriæmi med VRE på diagnosetidspunktet

18 Clostridium difficile ribotype 027 Tarminfektion forårsaget af C. difficile ses overvejende hos personer, der får antibiotikabehandling. Forekomsten er konstant bedømt på antallet af indsendte prøver fra hospitaliserede patienter, se Figur 5. Indikationen for undersøgelse af C. difficile blev udvidet i efterår 2010 pga. et udbrud af en speciel undertype (ribotype 027 (CD027)) og omfatter alle fæcesprøver indsendt fra hospitalsafdelinger. Siden foråret 2009 har der nationalt været en skærpet overvågning af CD027, da denne type spredes meget let og ofte er årsag til alvorlige infektioner. Figur 5. Antal patienter undersøgt for C. difficile på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Negativ Clostridium difficile AUH, NBG+THG+PPØ AUH, Skejby Randers Horsens

19 CD027 på hospitaler i Aarhus, Hammel, Horsens og Randers Der har, som de foregående år, kun været sporadiske tilfælde af CD027 hos indlagte patienter og der er ikke konstateret udbrud i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Der blev påvist CD027 hos fem patienter i To af patienterne blev overflyttet fra hospitaler i Østdanmark, hvor der er en højere forekomst af CD027. Tre patienter er diagnosticeret i forbindelse med indlæggelse på hospitaler i Region Midt, som er den region i Danmark, hvor der er det laveste antal patienter med påvist CD027 (kilde: Statens Serum Institut). Patienter med CD027 bliver isoleret på enestue og rengøringen/desinfektionen foretages med klorholdige produkter. I et succesfuldt samarbejde mellem kliniske afdelinger og Infektionshygiejnisk afsnit er det igen i 2012 lykkedes at forebygge smittespredning mellem patienter indlagte på hospitalerne

20 Antibiotikaforbrug Ethvert forbrug af antibiotika medfører risiko for resistensudvikling og selektion af resistente mikroorganismer. Det er derfor vigtigt at have fokus på forbruget af antibiotika, specielt visse typer af bredspektrede antibiotika (cephalosporiner, kinoloner og carbapenemer), der især antages at medvirke til resistensudvikling. Det totale forbrug af antibiotika på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital er vist i Figur 6. I 2012 har der været en svag stigning i det totale forbrug af antibiotika på disse hospitaler sammenlignet med I forhold til 2011 bemærkes et fald i forbruget af cephalosporiner på ca.7 %. Dette er velkomment, idet et højt forbrug af cephalosporiner menes at være medvirkende til at øge forekomsten af ESBL producerende enterobakterier. Samtidigt registreres dog mindre stigninger i forbruget af kinoloner og carbapenemer fra 2011 til Forbruget af sidstnævnte ligger dog fortsat markant højere end i Når antibiotikaforbruget udregnes for de enkelte hospitaler bemærkes, at kun Regionshospitalet Randers forbrugte mindre antibiotika i 2012 sammenlignet med 2011 (ikke vist). Der har i det forløbne år været lukninger af afsnit og andre ændringer i hospitalernes aktiviteter, der direkte afspejles i forbruget af antibiotika. Antibiotikaforbruget opgøres derfor mere korrekt i relation til aktiviteten. I figur 7 er vist antibiotikaforbruget fordelt på de enkelte hospitaler i relation til sengedage. For alle hospitaler under ét har der været en svag stigning i antibiotikaforbrug per sengedag; dette dækker dog over markante individuelle forskelle. Der kan således konstateres en stigning i Horsens fra (0,80 til 0,89 DDD/sengedag) og Aarhus Universitetshospital (fra 0,93 0,95 DDD/sengedag). På Regionshospitalet Randers fortsætter den faldende tendens derimod. Forbruget er nu faldet til 0,75 DDD/sengedag, hvilket svarer til forbruget i

21 Figur 6. Fordelingen af antibiotikagrupper forbrugt (Defined Daily Dosis) på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital. DDD x Andre Glycopeptider Sulfa og Trim Makrolider Aminoglycosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner Procentvis ændring ,6 9,5 24,7-3,7 106,6 32,3 27,4 3,9 16,8 10,7 7,5 4,6 192,6 1,0-9,7-7,2 3,6-1, Figur 7. Udvikling i totalforbrug af antibiotika (Defined Daily Dosis) for Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens samt Aarhus Universitetshospital (fordelt på matriklerne NBG+THG og Skejby) i relation til sengedage. Antibiotikaforbrug (DDD) per sengedag AUH Århus Sygehus Randers Skejby Horsens Alle hospitaler i DK

22 Figur 8. Udviklingen i forbrug af antibiotika (DDD pr. sengedag) på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens. Antibiotikaforbrug på Regionshospital Randers 1 DDD*1000 pr. sengedag År Andre Glycopeptid Sulfa og Trim Makrolider Aminoglycosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner Antibiotikaforbrug på Regionshospital Horsens DDD*1000 pr. sengedag År Andre Glycopeptid Sulfa og Trim Makrolider Aminoclycosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner Antibiotikaforbrug på Aarhus Universitetshospital DDD*1000 pr. sengedag Andre Glucopeptider Sulfa og Trim Makrolider Aminoglucosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner År

23 Figur 9 Udvikling i forbrug af antimykotiske lægemidler på Aarhus Universitetshospital (DDD) fra 2006 til Antimykotikaforbrug på AUH DDDx Andre Amphotericin Echinicandiner Andre Azoler Fluconazol År Vi har for første gang i år valgt at beskrive udviklingen i forbruget af antimykotika på Aarhus Universitetshospital. Som det klart fremgår af Figur 9, er totalforbruget af antimykotika på Aarhus Universitetshospital målt i DDD næsten tredoblet i 2012 i forhold til (Til sammenligning var totalforbruget af antimykotika på Regionshospitalerne Randers og Horsens i 2012 henholdsvis 2081 og 3150 DDD). Udviklingen synes ikke at kunne forklares i udviklingen af dyrkningsverificerede invasive svampeinfektioner (data ikke vist), hvorfor andre faktorer må spille ind. Ændringer i patientsammensætning og ændrede retningslinjer for anvendelse af antimykotiske lægemidler må antages at være de væsentlige årsager til den konstaterede stigning. Som det fremgår af Figur 9 har fluconazol været det klart mest anvendte antimykotikum gennem alle år. Forbruget målt i DDD er mere end fordoblet fra 2006 til 2012, hvor der blev anvendt ca DDD. Stigningen i forbruget af de øvrige azoler (voriconazol, itraconazol og pozaconazol) er ligeledes markant, således at forbruget af disse stoffer i 2012 udgør ca DDD. Forbruget af echinocandiner (anidulafungin og caspofungin) og polyener (amphotericin B) udgør fortsat kun en mindre del af det samlede forbrug af antimykotika. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin udgav i 2012 en national vejledning for anvendelse af antimykotiske lægemidler, der trådte i kraft 1. januar Formålet er at sikre en rationel og ensartet anvendelse af antimykotika på alle landets sygehuse. Efterhånden som vejledningen bliver implementeret, er det muligt, at der vil forekomme ændringer i totalforbruget af antimykotika og forskydninger mellem de forskellige stofgrupper

24 Andre opgaver Endoskopprøver Den Danske Kvalitets Model indeholder krav om kvalitetskontrol af rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper. Kvalitetskontrollen (jvf. DDKM, version 2, standard 1.5.4, indikator 5) foregår ved dyrkning fra skyllevæske fra endoskoperne. Dyrkningsfund besvares som antal kolonier / 0,2 ml skyllevæske. I 2011 blev der foretaget 219 dyrkninger fra 18 afdelinger. I 2012 blev der foretaget 543 dyrkninger fra 25 afdelinger. Stigningen i prøvetallet afspejler en ændret anbefaling vedrørende antallet af kontrolprøver i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for genbehandling af fleksible endoskoper. Der blev i 2012 fundet i alt 12 kontrolprøver med 5 cfu/ml fordelt på 3 afdelinger. Infektionshygiejnisk afsnit har været i kontakt med de pågældende afdelinger med henblik på opfølgning

25 Forskning og formidling Publikation fra Infektionshygiejnisk afsnit Hammerum AM, Larsen AR, Hansen F, Justesen US, Friis-Møller A, Lemming LE, Fuursted K, Littauer P, Schønning K, Gahrn-Hansen B, Ellermann-Eriksen S, Kristensen B. Patients transferred from Libya to Denmark carried OXA-48-producing Klebsiella pneumoniae, NDM-1-producing Acinetobacter baumannii and meticillin-resistant Staphylococcus aureus. Int J Antimicrob Agents Aug;40(2): Epub 2012 Jun 27. Leth RA, Forman BE, Kristensen B. Predicting Bloodstream Infection via Systemic Inflammatory Response Syndrome or Biochemistry. J Emerg Med Sep 19. pii: S (12) doi: /j.jemermed Undervisning/kurser/foredrag Undervisning på Specialuddannelsen for intensive social- og sundhedsassistenter, Aarhus Social- og sundhedsskole, 1. februar, (Elisabeth Lund). Undervisning på temadag for service- og rengøringspersonale på hospitaler og institutioner i Region Midt, 7. marts (Bodil Forman). Temadag om infektionshygiejne i primærsektoren. OUH, 14. marts (Anne-Marie Andersen). AROS privathospital. Undervisning i infektionshygiejne + gennemgang af hospitalet, 11. april (Anne-Marie Andersen). Undervisning på Specialuddannelsen for intensive sygeplejersker, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling Uddannelsescenter Regionshuset Aarhus Region Midtjylland, april og november (Elisabeth Lund). Undervisning på "Specialmodul: Infektionssygdomme" for bioanalytikere, 30. maj (Bodil Forman). Undervisning af sygeplejestuderende på modul 13. Aarhus Sygeplejeskole, VIA University College, 27. august (Ulla Kehlet og Elisabeth Lund) Undervisning i infektionshygiejne på sundhedplejerskeuddannelsen, University College VIA, 14. september (Anne-Marie Andersen)

26 Temadag. Kultur- og sygdomsforståelse med særligt fokus på patienter med anden etnisk baggrund/kultur. Multidiciplinært teamwork i relation til muligt inficerede patienter, herunder kendskab til infektionsprofylakse. Afd. E, Aarhus Universitetshospital, 21. september (Kirsten Petersen, Bodil Forman og Svend Ellermann-Eriksen). Undervisning på SOSU skolen, Sterilasistentuddannelsen, 22. oktober 2012.(Anne-Marie Andersen). "Kursus i sygehushygiejne for hygiejnekontaktpersoner", november Emner omhandlede generelle og supplerende hygiejniske forholdsregler, tuberkulose, sygehusinfektioner herunder multiresistente bakterier. "Temadag for anæstesiafdeling om håndhygiejne, Regionshospital Randers, 12. december (Elisabeth Lund). Forelæsninger i Infektionshygiejne for de medicinske studenter før 2. semesters tidlige klinik og som introduktion til Inflammationssemestret på kandidatdelen. (Svend Ellermann-Eriksen). Undervisning i Klinisk Mikrobiologi og Infektionshygiejne af de medicinske studenter i klinik på kandidatdelens Inflammationssemester. (reservelæger og speciallæger ved KMA). Ved AUH og Regionshospitalet Randers underviser repræsentanter fra Infektionshygiejnisk afsnit ved månedlige introduktionskurser for nyansat personale med fokus på infektionshygiejniske emner. Herudover gennemføres undervisning på en række afdelinger om generelle eller specielle emner inden for infektionshygiejne

27 Studiebesøg og deltagelse i møder, kongresser og kurser Deltagelse i temadag om bl.a. libyske krigstraumatiserede patienter i Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker. 9. januar (Bodil Forman, Kirsten Pedersen, Elisabeth Lund). Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis (DSKM s) årsmøde. Nyborg Strand, marts (Svend Ellermann-Eriksen, Kurt Fuursted, Niels Nørskov-Lauritsen, Lars Lemming, Marianne Kragh Thomsen, Liv Duus, Caroline Carøe, Anne Mette Hvass). Deltagelse i temadag om MRSA i Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker, 27. marts (Bodil Forman). European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Diseases (ECCMID). London, 31. marts - 3. april (Kurt Fuursted, Lars Lemming, Lise Tornvig Erikstrup). Deltagelse i Fagligt Forum, Statens Serum Institut, 11. maj (Bodil Forman, Ulla Kehlet, Lars Lemming, Rita Leth, Svend Ellermann-Eriksen). Deltagelse i dokumentationskonference Dansk Sygepleje Selskab. København september (Elisabeth Lund). Deltagelse i temadag om Kvalitet og kontrol i Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker, 18. september (Bodil Forman, Kirsten Pedersen, Elisabeth Lund). Deltagelse i årsmøde i Den danske klub for centralsterilisering og sygehushygiejne, Nyborg Strand, november (Elisabeth Lund, Anne-Marie Andersen, Bodil Forman, Ulla Kehlet, Lars Lemming). HIS/FIS kongres; Liverpool, England november (Elisabeth Lund). Annual WFHSS and JSMI Conference, november Osaka, Japan. (Anne- Marie Andersen). Studiebesøg på Dep. Infection Prevention and Control, St. Guy's and St. Thomas' Hospital, London, 23. november (Bodil Forman og Elisabeth Lund). Deltagelse i årsmøde i Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker. MRSA 28. november (Elisabeth Lund, Bodil Forman, Ulla Kehlet, Anne-Marie Andersen)

Årsberetning 2008. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby

Årsberetning 2008. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby Årsberetning 2008 Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Århus Universitetshospital Skejby Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Infektionshygiejnisk årsrapport 2012. Infektionshygiejnisk Enhed. Klinisk mikrobiolog Jørgen Prag,

Infektionshygiejnisk årsrapport 2012. Infektionshygiejnisk Enhed. Klinisk mikrobiolog Jørgen Prag, Infektionshygiejnisk årsrapport 2012 Infektionshygiejnisk Enhed Klinisk mikrobiolog Jørgen Prag, hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther Hospitalsenhed Midt 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Infektionshygiejnisk årsrapport 2013. Infektionshygiejnisk Enhed. Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther

Infektionshygiejnisk årsrapport 2013. Infektionshygiejnisk Enhed. Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther Infektionshygiejnisk årsrapport 2013 Infektionshygiejnisk Enhed Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther Hospitalsenhed Midt 1 2 Indhold Indledning...4 Organisation...4

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Dansk standard DS 2451-12 2. udgave 2012-11-27 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Infection control in the health care sector Part 12: Requirements

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen

Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen 051219 Sygehus Fyn 41 Hygiejneprojekt lang version 1 Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen Hospital: Sygehus Fyn Svendborg Afdeling: Intensiv

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Hør hvordan en målrettet indsats har øget rengøringskvaliteten. Hvad kan et tværfagligt samarbejde omkring hygiejne betyde for hospitalet?

Hør hvordan en målrettet indsats har øget rengøringskvaliteten. Hvad kan et tværfagligt samarbejde omkring hygiejne betyde for hospitalet? HOSPITALS- HYGIEJNE 2015 KONFERENCE DEN 4. 5. februar 2015 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra: Rigshospitalet Odense Hvidovre Hospital Aarhus Glostrup Hospital Statens Serum Institut Sygehus

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014. Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014. Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014 Program 1. Tværsektorielt samarbejde ved indlæggelse, pleje/behandling og udskrivning af patienter med smitsomme, resistente og hypervirulente mikroorganismer

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Referat til bestyrelsesmøde nr. 296, tirsdag d. 10.01.13, kl. 13.30, telefonmøde. Deltagere: Svend Ellermann-Eriksen (SEE), Mette Damkjær Bartels (MDB), Helga Schumacher (HS), Jørgen Engberg (JE), Inge

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER

TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER 3. S E P T E M B E R 2 0 1 3 1. Velkommen, AS 2. Opfølgning på TV udsendelse om de snavsede hospitaler. 1. Overvågning af hygiejnekvalitet og hospitalsinfektioner på HE-Midt,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

vejledning om forebyggelse af

vejledning om forebyggelse af vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk standard DS 2451-5 2. udgave 2014-05-14 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Beskrivelse af klinisk. uddannelses sted. for sygeplejestuderende

Beskrivelse af klinisk. uddannelses sted. for sygeplejestuderende Beskrivelse af klinisk uddannelses sted for sygeplejestuderende på Øjenafdelingen Roskilde Sygehus December 2014 Indhold Præsentation af klinisk uddannelsessted... 3 Organisation og ledelsen i Øjenafdelingen...

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Bygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

Bygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Side 1 af 6 Hjertemedicinsk, etape 2 HJ 2014.10 Flytning af resterende del af Hjerteafdeling, THG til SKS Børneafdeling - etape 1 HJ 2014.12 Eksisterende Børneafdeling samles i bygning L, mens ombygning

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Klinisk farmakologisk afdeling

Klinisk farmakologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Bispebjerg Hospital 2010/11 Ledende overlæge, ph.d. Hanne R Christensen Organisering 1 afdeling i Region Hovedstaden på to matrikler BBH og RH 1 leder og 1 afsnitsledelse

Læs mere

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers Generalforsamling "Trinity", Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia. Den 3. november 2012 kl. 8.30 DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital December 2011 Året der gik Årsafslutning KAS EPJ-manual Rekvisitionshotel Datatab Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Året

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Studietur til Dundee Skotland

Studietur til Dundee Skotland Studietur til Dundee Skotland Den specielle interessegruppe for lysbehandling ( SIG-lys) besøgte Lysafsnittet på Ninewells Hospital i Dundee 26.05.-29.05.2005 16-05-2012 1 SIG-Lys Består af 8 sygeplejersker

Læs mere

Flettet surveyrapport

Flettet surveyrapport Flettet surveyrapport Sektor: Sygehuse Standardsæt-version 1 Institution sgh:7099 Teres Hospitalet Aarhus Akkreditering gyldig fra: 14-11-2012 Dato Godkendt af Begrundelse Akkrediteringsstatus 26-06-2013

Læs mere

Randers, februar 2015. Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Regionshospitalet Randers og Grenaa Sundhedshus

Randers, februar 2015. Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Regionshospitalet Randers og Grenaa Sundhedshus Regionshospitalet Randers - Grenaa Sundhedshus. Regionshospitalet Randers Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ Att.: Hospitalsledelsen og Afdelingsledelseskredsen Randers, februar 2015 Vedr. Kvalitetskontrol af

Læs mere

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Formål Det lægelige videreuddannelsesråd arbejder for at fremme udvikling af kvalitet og effektivitet i lægelig videreuddannelse

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

NYHEDSBREV Fra Hospitalsledelsen Vest

NYHEDSBREV Fra Hospitalsledelsen Vest Uge 27-2009 NYHEDSBREV Fra Hospitalsledelsen Vest Is i maven og god sommer Håndtering af overbelægning i Medicinsk afdeling Registrering af infektioner to gange årligt Vest i førertrøjen med e-dok Ringkøbing

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011 Det Regionale Dokumentationsråd Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midtjylland besluttede primo 2007 at

Læs mere

Årsberetning 2013 DEN REGIONALE KLINISK MIKROBIOLOGISKE AFDELING REGION SJÆLLAND

Årsberetning 2013 DEN REGIONALE KLINISK MIKROBIOLOGISKE AFDELING REGION SJÆLLAND Årsberetning 2013 Bagside: Trappe fra afdelingens stueetage. Glaskunst af kunstner Branka Lugonja, st. galla. Tanken bag glaskunst: Samarbejde, bidrag til fælles mål, supplerer hinanden. Foto: Ib Halling

Læs mere

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling

Læs mere

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Høringsudgave Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2. udgave Sundhedsstyrelsen 1 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Introduktion og læsevejledning 4 1.2 Vigtigste ændringer i den nye udgave 4 1.3 Formål

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere