(Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.)

Transkript

1

2 N Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Trykt 1901: Nr. 1. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 2. Sindssygeasylernes Virksomhed (Hospices d'aliénés.) 3. Den norske Rigstelegraf 1899 og iste Kvartal (Télégraphes du Royaume.) 4. Civil Retspleie 1897 og (Justice civile.) 5. Norges Skibsfart (Navigation.) 6. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) 7. Strafarbeidsanstalter 1898/99. (Maisons centrales pénitentiaires.) 8. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) 9. Norges kommunale Finantser (Finances des communes.) 10. Rekruteringsstatistik (Recrutement.) 11. Norges Handel (Commerce.) 12. Distriktsfængsler (Prisons départem entales.) 13. Norges Sparebanker (Caisses d'épargne.) 14. Kriminalstatistik 1895, 1896 og (Justice criminelle.) 15. Norges postvæsen 190W (Statistique postale.) 16. Fattigstatistik (Assistance publique.) 17. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population) 18. Skiftevæsenet 1896, 1897 og (Successions, faillites et biens pupillaires.) 19. Norges almindelige Brandforsikrings-Iiidretning for Bygninger 1898 og (L'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie) 20. Skolestatistik (Instruction publique) 21. Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) 22. De offentlige Jernbaner 1900/01. (Chemins de fer publics) 23. Private Aktiebanker (Banques privées par actions) 24. Veterinærvæsenet og kjodkontrollen (Service vétérinaire et inspection de la viande) 25. Valgstatistik (Statistique électorale) 26. Fattigstatistik 1896 og (Assistance publique ) Trykt 1902: Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical) 28. Telegrafvæsen 1900/01. (Télégraphes et téléphones de l'état) 29. Sindssygeasylernes Virksomhed (Hospices d'aliénés) 27. -

3 MEDDELELSER FRA BET STATISTISKE CENTRALBUREAU, (JOURNAL DU BUREAU CENTRAL DE STATISTIQUE DU ROYAUME DE.NORVÉGE.) NITTENDE BIND. (DIX-NEUVIÈME ANNÉE.) I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG et C 1902.

4 JOilannes Bjørnstads Bogtrykkeri.

5 Indhold. Meddelelser og Notitser. Side. Bergværker, Norges, i BrEendevinssamlagene i Centralbureaus, det statistiske, Personale 31 December 1901 og Budget 1901/ Dissentere, Antal, ifølge Folketællingerne 1900, 1891 og Elgsdyr, Vildren og Hjort, fældede, i 1899, , 211 Exekutioner m. v. i Kristiania Faste Ejendomme i Landdistrikterne. Gjennemsnitspriser thinglagsvis, beregnet efter Salg stedfundne i Aarene Faste Ejendomme i Landdistrikterne. Salg i 1900 samt Skyldmarkens Gjennemsnitsværdi i 1900 og (amtsvis) Folkemængde, tilstedeværende og hjemmehørende, 3 December 1900 fordelt efter Kjøn, sammenlignet med Folkemængden 1 Januar Folkemængden ifølge Folketællingen 3 December Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger ved Udgangen af Fragtassuranceforeninger. Se Skibs- og Fragtassuranceforeninger. Handel, Norges, i flandelsflaade, den norske, i Indførsel og Udførsel af de vigtigste Artikler i 4de Kvartal 1900 samt i hele Aaret 1900 og i de 3 første Kvartaler 1901 kvartalsvis, foreløbige Opgayer 23, 57, 116, 139 Internationale statistiske Instituts 8de Mode i Budapest 28 September-5 Oktober Livsforsikringsselskaber, de norske, i Løsøreforsikringsselskaber, norske, i Matrikulskyld amtsvis ved Udgangen af Aarene Postforsendelsen i Norges Banks cirkulerende Seddelmængde ult hver Maaned i Millioner Kroner. 108 Rovdyr og Rovfugle, fældede, i Skattetaxter paa faste Ejendomme i Byerne ved Udligning af Byskat for Skatydere (Antal), Formue og Indtægt samt udlignet By- og Herredsskat for Skibs- og Fragtassuranceforeningers, de gjensidige, Virksomhed i Aaret Skibsbyggeri, det norske, i Aarene og den norske Handelstlaade Søforsikringsselskaber, norske, i Udvandringen fra Norge i

6 Itlaanedlige Opgaver. Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i 1901, foreløbige Opgaver. Jernbanernes Driftsindtægter i November 1900 til Oktober Norges Banks Boger i 1901, Uddrag af, samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling. Rigstelegraf og Rigstelefon, den norske, Korrespondance i November 1900 til September Skibsfart. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i December 1900 til November Toldintrader i Trælastudførsel i Rettelse Side 105. I Rubriken for 1900 staar for Stavanger anført ; Beløbet skal ifølge senere modtagne Oplysninger være Hovedsummen bliver derefter istedetfor , Det statistiske Centralbureau. Historisk Oversigt. (Aperçu historique.)

7 TABLE ALHIABPTIQUE DES MATIÈRES CONTENUES DANS LE XIX' VOLUME (ANNÉE 1901). RENSEIGNEMENTS DIVERS. Pages. Assurances des bâtiments contre l'incendie. La société générale: le montant des assurances à, la fin de l'année maritimes, Associations mutuelles, en Sociétés. Opérations en mobilières. Opérations en sur la vie. Sociétés. Opérations en Banque de Norvége. Billets au porteur en circulation le dernier de chaque mois des années 1851 à, 1900, en millions de couronnes. 108 Bêtes féroces et oiseaux de proie tués en 1900., 195 Bureau Central de Statistique. Budget 1901/1902; fonctionnaires au 31 décembre Cadastre. Évalution à la fin des années , par préfecture Commerce extérieur (Données préliminaires). Importation et exportation des principales marchandises pendant le 4me trimestre 1900 ainsi que pendant les trois premiers trimestres 1901, par trimestre 23, 57, 116, 139 de la Norvége en Constructions des navires en Norvége en et marine marchande norvégienne en Contribuables (Nombre des), fortunes et revenus ainsi qu' impositions communales (tant des communes rurales que des villes) d'après la répartition de l'impôt pour Dissidents (Nombre) d'après les recensements de 1900, 1891 et Eau de vie et malt (Vente). Sociétés autorisées en Elans, rennes sauvages et cerfs tués en Norvége en 1899, , 211 Emigration pour les pays d'outre-mer en Institut International de Statistique. Session 8ième, à Budapest, du 28 septembre au 5 octobre Marine marchande de la Norvége en Mines et usines dans le royaume en Population (État de la) d'après le recensement du 3 décembre de fait et de droit au 3e décembre 1900 par sexe, comparée au recensement du ler janvier Postal (Mouvement) pendant les années

8 Propriétés foncières (dans les communes rurales). Prix moyens d'après les prix payés en , par juridiction 159 (dans les communes rurales). Ventes en 1900 ainsi que la valeur moyenne par Skyldmark" en 1900 et en , par préfecture Saisies-exécutions après et avant arrêt dans la ville de Kristiania pendant les années 1896 à Taux de l'impôt sur des immeubles dans les villes pour les années RENSEIGNEMENTS MENSUELS. Banque de Norvége. Extraits des comptes en 1901 ainsi qu'un aperçu préliminaire de la situation hebdomadaire. Bois. Exportation en Chemins de fer. Recettes de l'exploitation en novembre 1900 à, octobre Commerce extérieur. Données préliminaires sur l'importation et l'exportation des marchandises principales en Concordat préventif de la faillite (nombre de demandes) et faillites portées devant les cours en Droits d'entrée perçus aux douanes du Royaume en Eau de vie et malt, Fabrication ainsi que droits en perçus en Navigation des navires norvégiens chargés au Royaume-Uni en entre la Norvége et l'étranger en décembre 1900 à, novembre Télégraphes et téléphones de l'état. Dépêches échangées en novembre 1900 à, septembre 1901.

9 - Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr. I Indhold. Side. Side. 1. Toldintrader i Januar Jernbanernes Driftsindttegter i November 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Hoved artikler i Januar Antallet af Akkordforhandlinger og af 3. Trælastudførsel i Januar Konkurser i Januar Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 8. Uddrag af Norges Banks Bøger Januar i December Norske Skibes Fart paa Storbritannien og 1901 samt forelobig Oversigt over den ugentlige Stilling i Februar og Irland i Januar I. Rigets Toldintrader i Januar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Januar Maaned , Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende. Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr Ialt I = B. I Maanederne April Januar Anslaaet for det hele Budgetaar Kr ) ,000 C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo Januar. 1900, Indførselstold..... Laste- og Fyrafgift for Udgaaende.... Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt I i) Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts la

10 2 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler I Januar Maaned 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Astikler, Indforsel. 1. Smor, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg - 6. Malt 7. Rip, afskallet (Risengryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-No. 650 og 651) 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-No 456) 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Motorer etc.').,1) PCI "C, bee? PI.C1 2,3 X Sum Anslagssum de øvrige Artikler - Samlet Værdi Udførsel. (Norske Varer.) 5 ) 1. Torfiek 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. SmOr, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saaleheder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is 16. Trælast Træmasse, tor Træmasse, vaad 19. Cellulose, tor Cellulose, vaad 21. Fyrstikker 22. Apatit 23. Svovlkis Kobbermalm 4) Sum Anslagssuml) af de øvrige Artikler Samlet Værdi kg. ^1- I Kr kg. hl. k g. hl. kg. 1. r -t m. kg i ' ; , ' j ' ! ! ' , 425G ; ' Mængde ' ' , i COO ' - Januar f 8 151I ' ' , , ,' , ' " ' `i , ' Beregnet Værdi Kroner ? i ' Kroner Beregnet efter Forholdet i 1899 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler. 2) Før 1900 var herunder ogsaa medtaget Lokomotiver. 3) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførsel al svensk Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

11 3. Norges Trælastudførsel i Januar ! = , Lan de, hvortil og Told- 1 ste der, hvorfra udfort. Høvlet I Skaaren Huggen Last. m3 Last. Last. Tn m3 Januar. Rund Last. Splitved, Stav. Brænde etc. m3m3 28 Sverige Danmark Island - Tyskland 313 Nederlandene 572 Belgien... Storbritannien og Irland Frankrige - Portugal og Madeira Spanien Italien.. - Nord-Afrika - Afrika forøvrigt , Australien Andre Lande ) Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Th Moss Kristiania q27514 Drammen Larvik. Kragerø I Brevik Porsgrund Skien Osterrisor Tvedestrand. Arendal Grimstad - Lillesand - Kristiansand. - Mandal Trondhjem - Namsos.. Andre Byer l Ialt ) Ialt

12 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Januar December Ankomne Fartoier. Afgaaede FartOier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske Dampfartøier , 563 Seilfartøier FremmedO_DampfartOier seilfartoier Ialt: Januar Deebr I ' ') ) ! heraf i December , Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøjer. Afgaaede ladte FartOier Tonnage. Tonnage. Tonnage. I Tonnage. Tonnage. Tonnage. Januar ) Opgaverne for de tidligere Maaneeler er her berigtigede efter senere modtagne Meddelelser. Forovrigt er Opgaverne kun foreløbige og omfatter ikke de til ttopgivne Toldsteder i Ballast ankomne svenske Seilfartøier, der omhandles i Skibsfartsstatistikens Tabel O Anm.

13 Jernbanernes Driftsindtægter 1 November Maaned Baner. Trafikeret Ltengde. Persontrafik. Km. Ø. MN I I I I I MI Indtægter i Maanedens LOb. Gods- Øvrige Indtrafik. ttegter. pr. Dag og Banekm. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Ø. Ø. Ø. 0. Ø Smaalensbanen ' Kongsvingerbanen.. Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb.. Drammen-Skienbanen , , , , Drammen-Ran dsfj ordb , Eldsvold-Ottabanen ! l Hamar-Grundsetb-anon Grundset-Aamotbanen. StOren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen ,' Jeederbanen i B ergen-vossbanen.. sand-byglandsfj.banen Hovedbanen Ne sttun-o sb an en.. Lillesand-Fla,ksvandb , , Sulitjelmabanen i) Bingsfoss-Skulerudbanen , 0.30, Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) , I samme Tidsrum ) Ikke i Drift i Maanederne April og Mai Antallet af Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Januar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. rfammommummo Januar Riget Byerne Bygderne $ Akkordforhandlinger. Konkurser.. I I $ Akkordforhandlinger. e Konkurser.... $ Akkordforhaudlinger. Konkurser ) $ Akkordforhandlinger Kristiania 1 Konkurser $ Akkordforhandlinger Bergen Konkurs er Akkordforhandlinger Trondhjem Konkurser Heraf 12 Boer, hvori Akkordforhandling forst har fundet Sted.

14 8. Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen at Januar Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 1 Tidsrummet 1-28 Februar Uddrag af Bankens Boger ultimo Januar 1900 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning: Januar Januar i Bankens Kjteldere hos Kommissionærer i Udlandet Aktieeiernes Konto Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligation er Udestaaende i Boer og in (1- kjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler Omløb er Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva. Funderede Sealer Aktieeiernes Indskud , ny Serie Reservefondet Foliokonto - 1) Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti E Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 1-28 Februar Iste Februar. 7de Februar. ilde 22de Februar. Februar. 28de Februar. G uldbeholdning Sedler i OmlOb Foliomidler - Kasse (Seddelreserve) A nvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler... Kroner. Kroner. Kroner E0 MO ' ) Heri indbefattet rentebærende Statskassemidler. Kroner. Kroner Johannes Bjørnstads Bogtrykkeri.

15 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr Indhold. Side7. 1. Toldintrader i Februar Side. Korrespondance ved Rigstelegrafen og 2. Indførsel og Udførsel af enkelte }toyed- Rigstelefonen i November artikler i Februar Uddrag af Norges Banks Bøger Februar 3. Trælastudførsel i Januar--Februar og 1901 samt foreløbig Oversigt over 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet den ugentlige Stilling i Marts i Januar Brændevins- og Malttilvirkning etc. i 5. Norske Skib es Fart paa Storbritannien Januar og Irland i Februar Antallet af Akkordforhandlinger og af 6. Jernbanernes Driftsindtægter i December Konkurser Februar Rigets Toldintrader i Februar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. A, I Februar Maaned Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt B. I Maanederne April Februar Anslaaet for det hele Budgetaar Kr ') C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo Februar Indførselstold Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende. -- Indgaaende. -- Forskjellige Indtægter Ialt Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts 1900.

16 2. Forelobig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler I Artikler.. ci ea Pi Mængde. - Februar. Beregnet Værdi Indførsel. Kroner. Kroner., 1 1 ; 1. SmOr, almindeligt kg kunstigt i Ost Rug, nformalet Byg ; Malt Ris, afskallet (Risengryn og Rismel) ' The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblado ' Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 650 og 651) Petroleum, Paraffinolie (Tarif-No 456) Salt (Kogsalt)... hl Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Motorer etc.') Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi Udførsel. (Norske Varer.) 8 ) 1. Tørfisk kg Klipfisk Fedsild, saltet hl Anden Sild, saltet Smør, almindeligt It g kunstigt OS Ost Bomuldsgarn Saalelteder Rogn hl Tran Fiskeguano kg Havre Is r.-t Trælast xn Træmasse, tor kg Træmasse, vaad Cellulose, tør Cellulose, vaad Fyrstikker Apatit Svovlkis COO ON Kobbermalm Sum Anslagssum 1 ) af de_ øvrige Artikler Samlet Værdi ) Beregnet efter Forholdet i 1899 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler. 2) FØr 1900 var førselen af svensk Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjtersten.

17 Februar Maaned samt Januar-Februar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. illim MII Januar-Februar. Mængde S Beregnet Værdi Kroner. Kroner , E L 4E herunder ogsaa medtaget Lokomotiver. 3) Under\ Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udlb

18 1 0. Norges Trælastudførsel 1 Januar Februar Lande, hvortil og Toldsteder, hvorfra udført. Høvlet Last. ra' Skaaren Last = Januar Februar. Huggen Last. m' ra3 Rund Last. Stav. m3 Splitved, Brænde etc. I alt. Heraf i Februar Maaned. m3m m3 28 Sverige Danmark Island Tyskland Nederlandene Belgien I Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira. - Spanien 78 Italien - Nord-Afrika Afrika forøvrigt Australien Andre Lande Fredrikshald Sarpsborg 274 Fredrikstad Moss 101 Kristiania Drammen Larvik Krager Brevik Porsgrund Skien.... Osterrisør Tvedestrand Arendal Grimstad I Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem - Namsos Andre Byer Ialt

19 11 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 Januar Ankomne Fartøjer. Afgaaede FartOier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske DampfartOier , Seilfartoier Fremmede DampfartØier Seilfartøier Ialt r I , Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland 1 Februar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøjer.IAfgaaede ladte FartOier ToLnage. Tonnage I Tonnage. I Tonnage. Tonnage. Tonnage.. Januar Februar Ialt '

20 Jernbanernes Driftsindtægter I December Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens 14b. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. O. Ø. Ø. Ø. Ø. Ø. 1 1 ; ' Smaalensbanen GjØvikb.(Grefsen-Roikenv.) 1 ) Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb ' j Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Ottabanen , Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen , Støren-Aamotbanen , Trondhjem-StOrenbanen , Merakerbanen ' , Jmderbanen , Bergen-Vossbanen sand-byglandsfj.banen Hovedbanen Nesttun-Osbanen , , I Lillesand--Flaksvandb Sulitjelmabanen , Urskog-HOlandsbanen , Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) , I samme Tidsrum ( Aabnet 18 December Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon i November 1900, sammen lignet med tidligere Aar. A. November Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet IaltI B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Januar-November. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindttegter

21 13 8. Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af Februar Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 28 Februar 30 Marts Uddrag af Bankens Boger ultimo Februar 1900 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : Februar 19CO. Februar i Bankens Kjteldere bos Kommissionærer i Udlandet Aktieeiernes Konto Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum 5 ( Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og kjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske N1 568 Funderede Sedler i OmlOb er Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva. Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud , By Serie - -, Reservefondet S9 Foliokonto. - 1) Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 28 Februar-30 Marts de Februar. 7de Marts. lide Marts. 22de Marts. lite Marts. Guldbeholdning Sedler i Omlsib - - Kasse (Seddelreserve) Foliomidler') Anvendte Midler Rentebærende Vverdipapirer Udenlandske Vexler.. Kroner Kroner i) Heri indbefattet rentebærende Statskassemidler. Kroner. Kroner., Kroner i

22 14 9. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de fem første Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. A. Tilvirkning af Brændevin: September December..... Januar B. Tilvirkning af Malt: Liter Ialt (100 Pct. Styrke) Liter September December.. Ton i Januar i o C.Produktionsafgift af Brændevin: Ialt (stobsat Korn) Ton September December Kr Januar Ialt D. Produktionsafgift af Malt: September December Kr Januar Ialt i Antall et af Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Februar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. F ebruar. Januar F ebruar I Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem $ Akkordforhandlinger Konkurser )104 Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser ) Heraf 3 Boer, hvori Akkordforhandling forst har fundet Sted. 2) Ligesaa 15 Boer. Johannes 13jornstads Bogtrykkeri. Tykt 8 ma 1901.

23 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr Indhold. Side. Side. 1. Toldintrader i Marts Uddrag af Norges Banks Bøger Marts 2. IndfOrsel og Udførsel af enkelte Hoved 1900 og 1901 samt forelobig Oversigt over artikler i Marts den ugentlige Stilling i April Trælastudførsel i Januar Marts Brændevins- og Malttilvirkning etc. 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet Marts i Februar Antallet af Akkordforhandlinger og af 5. Norske Skibes Fart paa Storbritannien Konkurser i Marts og Irland i Marts JernbanernesDriftsindtægteri Januar Foreløbige Opgaver over Indførsel og LTdførsel af de vigtigste Artikler i 4de Kvartal samt i hele Aaret Korrespondance ved Rigstelegrafen og 12. Matrikulskyld amtsvis ved Udgangen af Rigstelefonen i Februar Aarene Rigets Toldintrader I Marts 1901, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Marts Maaned Indførselstold 777 Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende '..... Iudgaaende Forskjellige Indtægter Ialt I Anslaaet for det hele Budgetaar Kr ISIMMII 11= ) C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo Marts Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende.. Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr Ialt =11 1 Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts 1900.

24 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler I Artikler. Indfaset. 1. SmOr, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet r. Byg - 6. Malt 7. Ris, afskallet (Risengryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup. 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld. 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-No. 650 og 651) 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-No 456) Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes 21. Maskiner og Motorer etc.') Samlet Værdi Udfasel. (Norske Varer.) 1. TOrfisk 2. Klipfisk. 3. Fedsild, saltet. 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saaleheder 10. Rogn Tran 12. Fiskeguano 13. Havre 14, Is 16. Trælast 17. Træmasse, tor 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tor 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker. 22. Apatit Svovlkis 24. Kobbermalm 4) 8) Pcs to a, 2 g kg.. hi Sum Anslagssum I) af de Øvrige Artikler Sum.. Anslagssum 1) af de øvrige Artikler kg. - )11. - kg. hl. - kg. i. r.-t. kg. Samlet Værdi Mængde ' g : , Marts , Beregnet Værdi. Kroner ' Kroner , ') Beregnet efter Forholdet i 1899 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler. 2) FOr 1900 var af svensk Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

25 Marts Maaned samt Januar-Marts 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Marts. MOM Mængde. Beregnet Værdi Kroner. Kroner , f COO , herunder ogsaa medtaget Lokomotiver. Under Trælast, Trwmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen 2 a

26 18. Norges Trælastudførsel 1 Januar Marts L and e, hvortil og Toldste der, hvorfra udført. Høvlet Last. Skaaren Last. Januar Marts. Huggen Rund Stay. Last. Last. Splitved, Brænde etc. Ialt. Heraf i Marts 11,1aa,ned. m m3 ITO Sverige Danmark Island.. Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira Spanien Italien Nord-Afrika Afrika forøvrigt. Australien Andre Lande Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Larvik Krager0 Brevik Porsgrund Skien Osterrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand. Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer KO li ! Ialt

27 19 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I Januar og Februar Ankomne Fartøjer. Afgaaede Fartøjer. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske DampfartOier Seilfartoier Fremmede DampfartØier Seilfartglier Ialt: Januar og Februar Heraf i Februar Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland 1 Marts 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøjer.Afgaaede ladte Fartøjer Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage Tonnage Tonnage. Januar Februar. Marts Ialt I

28 Jernbanernes Driftsindtægter 1 Januar Maaned Bane. Trafikeret Længde. Km. Ø. Indtægter i 'Maanedens Lpfb. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indttegter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Dag og Banekm. 11 D Ø. Ø. Ø. Ø. Ø i Smaalensbanen GjØvikb.(Grefsen-Itoikenv.) i) Kongsvingerbanen Kongsvinger--Flisenbanen , Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Ottabanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Rederbanen ' Bergen-Vossbanen Kr sand-byglandsfj.banen Hovedbanen , , Ne sttuu-osbanen Lillesand-Flaksvandb Sulitjelmabanen Urskog-1101andsbanen , ; Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) , I samme Tidsrum Aabnet 18 December 1900, 7. Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon i December 1900, sammenlignet med tidligere Aar., A. D ecember Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Januar-December. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter I I I

29 21 8. Uddrag af Norges Banks BOger ved Udgangen at Marts Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 1 Tidsrummet 31 Marts-30 April Uddrag af Bankens Boger ultimo Marts 1900 og Aktiva. Bankens Guldb Marts eholdning: Marts i Bankens IljaaHere.. Kr, hos Kommissionærer i Udlandet , Aktieeiernes Konto Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler. i OmlOb er. Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud _..._, ny Serie Reservefondet Foliokonto ) Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Marts-30 April te Marts. 9de April. 15de April. 22de April. 30te April. G uldbeholdning. Sedler i OmlOb Foliomidler') - Kasse (Seddelreserve) A nvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler... Kroner Kroner Heri indbefgtet rentewerende Statskassernidlpr, Kroner Kroner. Kroner ,

30 22 9. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf 1 de sex Mite Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer = A. Tilvirkning af Brændevin: SeptemberJanuar Liter Februar Ialt (100 Pet. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt : September Januar Ton Februar o Ialt (stobsat Korn) Ton C. Produktionsafgift af Brændevin: September Januar Kr Februar Ialt Kr, D. Produktionsafgift af Malt: september Januar Kr Februar Ialt Antallet at Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Marts 1901, sammenlignet med tidligere Aar I Marts. Januar Marts Riget $ Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger. Byerne Konkurser $ Akkordforhandlinger. Bygderne Konkurser ) i Akkordforhandlinger Kristiania i Konkurser Bergen $ Akkordforhandlinger ( Konkurs er C Akkordforhandlinger Trondhjem 1 Konkurser ) Iferaf 7 Boer, hvori Akkordforhandling forst har fundet Sted. 2) Ligesaa 12 Boer.

31 23 II. Foreløbig Opgave over IndfOrsel og Udførsel af de vigtigste Artikler 4de Kvartal 1900 samt i hele Aaret I. Indførselsveerdi AMIIIIIMMEN111 4de Kvartal.I lste-4de Kvartal. A. Dc vigtigste Artikler af Gruppen: Levende Dyr Madvarer af Dyr Kornvarer Kolonialvarer Frugter, Havevrexter etc Spirituosa og andre Drikkevarer Spindestoffe Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc E Manufakturvarer af Spindestoffe Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn etc Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc Talg, Olie og lignende fede Stoffe Fabrikater af Talg, Olie etc 14. Trævarer, uforarbeidede ell. halvforarbeidede Trævarer, forarbeidede Farvestoffe og Farver. 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier: Raastoffe 21. Mineralier: Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede. 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc. 25. Varer, som ikke kan henføres til nogen af de foranstaaende Grupper A. SamletVærdi af de vigtigsteartikler B. Beregnet Tillæg') af ovenfor ikke medtagne Artikler Samlet Værdi ) Beregnet efter Forholdet i 1899 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler.

32 II. Udførselsværdi , 4de Kvartal. lste-4de Kvartal. A. De vigtigste Artikler: (Norske Varer.)') af Gruppen: I. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer Kolonialvarer 6. Frugter, Havevæxter etc. 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc. 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 10. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn etc Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn ete. 12. Talg, Olie og lignende fede Stoffe 13. Fabrikater af Talg, Olie etc. 14. Trævarer, uforarbeidede ell. halvforarbeidede 15. Trævarer, forarbeidede Farvestoffe og Farver. 17. Forskjellige andre Plantestoffe. 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe Mineralier: Raastoffe. 21. Mineralier: Fabrikater Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc. 25. Varer, som ikke kan henføres til nogen af de foranstaaende Grupper A. SamletVærdi af de vigtigsteartikler B. Beregnet Tillteg 2) af ovenfor ikke medta gne Artikler Samlet Værdi ' C ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogeaa medtaget Udførselen af svensk Vare. Beregnet efter Forholdet i 1899 mellem de medtagne -og de ikke medtagne Artikler.

33 III. Vigtigste Indførsels-Artikler., ) Vareslags. 4de Kvartal. Mængde. Beregnet Værdi lste-4de Kvartal. Beregnet Værdi Heste og FOl Stkr. 132 Hornkvæg, stort og smaat Sauer og Lam '237 Svin og Smaagriser 20 Kjød, urøget, ellers Kg. Flesk, uroget, ellers Fisk, fersk *Ost saltet eller tørret. *Smor, almindeligt * kunstigt (Margarin) Smult og Ister Æg *Byg, uformalet. Bønner, Erter og Lindser Havre, uformalet Hvede, Mais, *Malt *Rug, uformalet Rugmel Hvedemel *Ris,afskallet(Risengryn ogrismel) *Kaffe *The. *Sukker *Sirup *Tobaksblade , Frugter, friske : Oranger, alle Slags, saasom Appelsiner etc. torrede : Rosiner.. Havevwxter etc. : Poteter, friske Humle, almindelig Hl. Kg *Brændevin og Spiritus paa Fustager *Vin paa Fustager Uld og Shoddy, samt Affald af Uld *Bomuld *Hamp.. I ) For de med * betegnede Artikler, der er de samme, som findes i de maanedlige Opgaver, har man benyttet Gjennemsnitspriserne for vedkommende Kvartal, 'medens man for de Øvrige Artiklers Vedkommende har benyttet de i Handelsstatistiken for 1899 antagne Gjennernsnitspriser. For de indkjobte Fartøier har man dog beregnet Priserne paa samme Maade som for de med * betegnede Artikler. 2-b

34 III. Vigtigste Indførsels-Artikler MINIPM10., A M h, 4de Kvartal. lste-4de Kvartal. (Forts.) Vare Siags. Silke, tvunden og utvunden. Uldgarn, ufarvet og ubleget. farvet, bleget og meleret Bomuldsgarn, ufarvet, bleget og ubleget.. Lin-, Hampe- og Jutegarn, ufarvet, bleget og ubleget. Silke, Possementmagerarbeide ganske eller tildels af Silke Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl andre Varer af Silke alene etc. - blandet - ellers Uldvarer : Trikotage, anden (hvorunder Uldskjoarf).. - Klæder og Pynt, syede Bomuldsvarer, trykkede.. - flerfarvede, ikke trykkede.. - helt ensfarvede eller blegede. - ublegede.. Lin- og Jutevarer, ublegede.. Olie- og Gummiklæder af andre Stoffe end Silke. Skind med Haarbedeekning, uberedte, tørre med Haarbedækning, raa uden Haarbedmkning: Saaleog Bindsaalelæcler.. Skomagerarbeide af andre Slags Skind: ellers Talg, Margarin etc. Bomolie Lin-, Raps- eller Roolie, Spermacetolie etc *Petroleum, Paraffinolie. Trmvarer, andre Trwmasse og Cellulose Linfr0 Trykpapir, Træk- og Filtrerpapir Pap, Pak-, Kardus- og Makulaturpapi r Tapeter, MOnstre, Visitkort, Konvolutter, Poser, Blanketter etc. Kg. Kg. Mængde ' ' ' Beregnet Værdi ' Beregnet Værdi. ' MIN..111=1I '

35 - '27 - III. Vigtigste Indførsels-Artikler....M dili 7: _ 4de Kvartal. lste-4de Kvartal. Vareslags. cs 5.9 Mængde. Beregnet Beregnet Værdi Værdi (Forts.) Cement og hydraulisk Kalk *Stenkul, Cinders, Kokes. *Salt (Kogsalt) Soda Kg. Kg Fajance. Porcelæn og Biscuit (ìlasvarer, andre Jern: Rujern - : Staal - : Stang-, Bolt- og Baandjern : Jernplader, smedede. Kobber, Messing etc., raat Aluminium, Kobber etc., i Plader, Bolte, Stænger Zink, raat -, i Plader, Bolte, Stænger, Reir raat..., i Ruller, Stænger, Traad og Plader Tin, raat.., i Ruller, Stænger, Plader eller raspet Jernvarer: Redskaber og Værktig smedet eller valset: Jernbaneskinner Dampfartoier. R-T. 1)5668 2) ) Seilfartoier af Jern og Staal - - Træ... *Maskiner og Motorer etc.. - 3) ) ) Samlet Værdi af de vigtigste Artikler ) 10 Stkr. ) 11 Stkr. 3) 20 Stkr. 4) 8 Stkr. 5) 47 Dampfartøier, Jr R.-T., og 91 SeilfartØier, dr R.-T., mod i DampfartOier, dr R -T., og 88 SeilfartOier, dr R.-T.

36 IV. Vigtigste Udførsels-Artikler. 1 ) -Par eslags. (No rske Varer.)s) f1 <1.) be 4de Kvartal. Mængde. Beregnet lste-4de Kvartal. Beregnet Værdi ,Værdi Heste Stkr. Faar og Lam Konserver af Dyr (Hermetik)I Kg. Fisk, fersk: Laks. : Makrel. - : Sild. : anden (Hellefisk etc.) *Tørfisk *Fisk, saltet: Klipfisk * Fedsild * : anden Sild i Fustager - Fartai Kg. Ansios Hl. Sild, raget Kg. Hummer Stkr. *Ost Kg. *Smør, almindeligt, kunstigt (Margarin) Kondenseret Melk *Havre Rugmel. Sprit *01 *Bomuldsgarn Uldvarer, ellers Bomuldsvarer: Gardintai Skind af stort Kvæg. - - Kalve - Faar - - Gjeder. *Skind uden Haarbedækning, barkede: Saale- og Bindsaalelteder Hvalbarder. Liter. I Kg. *Rogn 111. *Gjødningsstoffe: Apatit. Kg. Fiskeguano 3) ) ) ' 5) , 4511 g j ') SOO ) Se Side 25, Note 1. 2) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget UdfOrselen af svensk Vare. s) Heri ogsaa medregnet endel i lste-3die Kvartal,, 1 an d v r ts" til Sverige udførte Heste Hl. ')

37 Vareslags. (Norske Varer.) IV. Vigtigste Udførsels-Artikler. e = , ti a, ra pl al - Mængde. 4de Kvartal. Beregnet Værdi Iste-4d e Kvartal. Beregnet Værdi Forts.) Tran... Hl E Trælast Træmasse, tor. Kg , vaad Cellulose, tor , yawl Fyrstikker Clid. _ ,in. og Oliekager _ ' akpapir ,L rrepap _ Is R...r darmor samtdolomit til kern. Brug Kg Svovlkis Kobbermalm _ Fod 'orceleen asvarer, andre ;ten, huggen Kobber, raffineret og Metal, gammelt fernvarer : SOLI : Spiger tlaskiner Bøger Samlet Værdi af de vigtigste Artikler

38 Matrikulskyld amtsvis ved Udgangen af Aarene M. sim Amter Mark. Ore. 1 Mark. Ore. Mark. Ore. Mark. Ore. Mark. Ore. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes , Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus s Nordre Bergenhus o Romsdal i Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem t Nordland Tromso so Anm. Herredernes reviderede Matrikulskyld 31 Marts 1886 findes anfort i Norsk Lovtidende 1886, 2den Afdeling, Side For Riget udgjorde Matrikulskylden ved nævnte Tidspunkt Mark 18 Ore. Opgave over Matrikulskylden ved Udgangen af Aarene er trykt i Meddelelsernes 9de Bind, Side 62 ; Opgaven for er trykt i 14de Bind, Side 58. Johanna Bjørnstads Bogtrykkeri, Trykt 2B Mai 1901.

39 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr , Indhold. Side. Side. 1. Toldintrader i April Brændevins- og Malttilvirkning etc. i 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Hoved- Marts artikler i April Antallet af Akkordforhandlinger og af 3. Trtelastudførsel i Januar April Konkurser i April Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 11. Norske Løsøreforsikringsselskaber i i Januar Marts Norske Søforsikringsselskaber i Norske Skibes Fart paa Storbritannien 13. Fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort i og Irland i April Norges Handel i Jernbanernes Driftsind.tzegter i Februar 15. Exekutioner m. v. i Kristiania OOOOOO O O OOO O Det norske Skibsbyggeri i Aarene Korres ondance ved Rigstelegrafen p og 1900 og den norske Handelstiaade i Rigstelefonen i Januar Uddrag af Norges Banks Bolger April 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Mai I. Rigets Toldintrader i April 1901, sammenlignet med tidligere Aar. IIIMIIIMEN11111k Mall A. I April Maaned Indførselstold Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt ) B. Anslaaet for det hele Budgetaar.. C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo April. mommouros Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende. - Indgaaende. Forskjellige Indtægter Kr i Ialt Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts 1900.

40 2. Foreløbig Opgave over ltidfiiriei oij lidforsei af enkelte Hovedartikler fr April. Artikler. 0 Mængde. Beregnet Værdi Indførsel. I. Smør, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost Rug, uformalet 6. Byg 6. Malt 7. Ris, afskallet(risengryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld 16. Hamp.... n. Iildvarer (Tarif-No. 655 og 656). 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-No. 461) Salt (Kogsalt). 20. Stenkul, Cinders, Kokes 21. Maskiner og Motorer etc.') kg. r. hl , ! , Kroner., Kroner ' , E Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi Br Udførsel. (Norske Varer.),) 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet. 4. Anden Sild, saltet. 5. Smør, almindeligt kunstigt. 7. Ost Bomuldsgarn 9. Saalelmder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre 14. Ol 15. Is 16. Trælast Træmasse, tor 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker 22. Apatit. 23. Svovlkis 24. Kobbermalm, kg. hl. kg. hl. kg. 1. r.-t. m3. kg , ! ? ' ? ' , , ! , ; i ; Sum.... Anslagssunal) af de øvrige Artikler Samlet Værdi ) Beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler. Før 1900 var af svensk Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

41 April Maaned satht Januar-April 1901, sammenlignet med tidligere Mængde. Januar-April. Beregnet Værdi Kroner. Kroner herunder ogsaa medtaget Lokomotiver, 3) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen 8 a

42 3. Norges Trælastudførsel 1 Januar April Lande, hvortil og Toldst e der, hvorfra udført. Høvlet Last. Skaaren Last. Januar April. Huggen Rund Last. Last. Stay. Splitved, Brænde etc. Ialt. Heraf April Maaned. ma ma ma ma ma ma ma ma Sverige Danmark. Island Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira Spanien Italien Nord-Afrika Afrika forøvrigt. Australien. Andre Lande , Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Larvik Kragerø Brevik Porsgrund. Skien fisterrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer I, Ialt

43 35 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Januar Marts Ankomne Fartøjer. Afgaaede Fartigier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske Dampfartøier Seilfartøier Fremmede DampfartOier Seilfartøier Ialt: Januar Marts Heraf i Marts I I Norske Skibes Fart paa Storbritannien og!hand i April 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte FartOier. Afgaaede ladte FartOier I Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Januar Marts April Ialt I

44 MEM Jernbanernes Driftsindtægter I Februar Maaned Baner. Km. Indtægter i Maanedens L0b. Person- Godstrafik. trafik. Ø. O. pr. Dag og Banekm. Trafikeret Længde. øvrige Til- Indtægter. sammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. O. O. 0. O. 1 Smaalensbanen GjOvikb.(Grefsen-Roikenv.) 1) Kongsvingerbanen... Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb.. Drammen-Skienbanen. Drammen-Randsfjordb.. Eidsvold-Ottabanen.. Hamar-Grundsetbanen. Grundset-Aamotbanen. StOren-Aamotbanen.. Trondhjem-StØrenbanen Merakerbanen Jtederbanen B ergen-vossbanen. sand-byglandsfj.banen i Hovedbanen Ne sttun-osbanen. Lillesand-Flaksvandb. Sulitjelmabanen.. Urskog-Holandsbanen , Samtlige Baner (Stats. ogprivatbaner) ) I samme Tidsrum ) Aabnet 18 December I) Ikke i Drift i Maanederne tianuar og Februar. 7. Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon i Januar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Januar Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg

45 37 8. Uddrag af Norges Banks BOger ved Udgangen af April Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 30 April-31 Mai Uddrag af Bankens Boger ultimo April 1900 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : April April I Bankens Kjealdere hos Kommissionærer i Udlandet Aktieeiernes Konto Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler omlgib er Altsaa i Kasse Andre Konti ' P assiv a. Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud , ny Serie Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 30 April-31 Mai te April. 7de Mai. Ilde Mai. 22de Mai. 31te Mai. Kroner. Kroner. Kroner.Krope. Kroner. Guldbeholdning Sedler i 0m Kasse (Seddelreserve) Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler

46 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de syv forste Maaneder Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. MIIMINIE A. Tilvirkning af Brændevin: September Februar Liter Marts Ialt (100 Pet. Styrke) Liter B. Tilvirkuing af Malt: September Februar Ton Marts Ialt (stobsat Korn) Ton o o C. Produktionsafgift af Brændevin: September Februar Kr Marts Ialt D. Produktionsafgift af Malt: September Februar Marts Ialt Antallet af Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i April 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Akkordforhandlinger Riget Konkurser Akkordforhandlinger Byerne Konkurs er Akkordforhandlinger. Bygderne ( Konkurser 1 April. Januar April ) i Akkordforhandlinger Kristiania i Konkurser i Akkordforhandlinger Bergen I Konkurs er Akkordforhandlinger Trondhjera 1 Konkurser ) Heraf 7 Boer, hvori Akkordforhandling forst har fundet Sted. 2) Ligesaa 29 Boer.

47 41) s; C: 10 CO 0 CY) I,. C3'"J 44 CO CO LO ct? CO C CD N co t -,t4 C) CO r. N I-- CO CD 0 0 CO an CONONCOC:).44 Ckt Cn CO 00 CO r".. C.C) Œ co io r ko CD c4 CO 0 t- 0 0 ko to Cn Cn di 0 CO CS) 0) v-4 CO Cn CO 14 -,tri co CO N to ei4 CO CN1COCO 0)X CO to.41 V) t - vf) CO CO.44co Co CD CO N r-+ CO CONNNNNNN 3. to co co Co CO 0) CO Co CO kt, Oz Ozi c;) 0 c Z :.,t co c./ C,2 er L-- CO 10 N 4 CI) N CO LO- 4 OLL)COCQ 00 C3) C.0 CO Le) xr) L.C3 LC) LC) "0,--,oc CD Lei.41 0 CO CPJ CO mti '04.co 0 0 c,z CO "c1, CP L0 C.- Cri os, CO,c14 t- 14 cq.-4 N,M Cn COC.CD10 44 C01...MA00 N LO C it *-4 (:$' r4 itt. Co Co CO 0 a) V.- 4 r--, v. C,1 CO rkl r i 0 pi u... cq bo c) co Co cm c O... t.- Co N 10 ko... Co...d, ko co co cv t- co co c.o to i-- q: o CO IX) N CO CO C 2.-4 t 4...i. 1CD 0 N Co 0 r. Co.-. Co Ozd p-7.44 ', di CO 41 ' eti CO CO , r cl) rt$ 0 0,'"41 QQ c.) CO CO CO CD tr) t-- tr) OD t.., co cep cs, co cq Q) r.4 /-4 Cn,..,ti NtS C.) tt. CO CO tr) Cri CO CO CO o C) N Cn C. CO t- r4 01 v-4 r..4) 0 Lei CO t.- V) xri CO 0),-. f CD, g c 2 c.0 cs, f... CD 0 Q)CQOOCQL1)0)... g vc) O) CO 00 N ko r. CD 0...t.1 r. r...4 0, Co CO O CO CO Co t".. O C CO.1. CO CO Co CO CO t la Co CO CO ' Co CO Co CO 'di 1.0 N 0 N 0 Co bnt CY).44 c.0 C* I Oz- 4 Xi 4, CoVI 0 CO tri LI) LC) CO r.4 r.4.41 a ao cn C7) 00 CO 0,4... LCD tr) tri C) CO CO C7) CO.41 IC) ce r.q t - C7) CO 0 ro C) (o co.04 O ts cs,,t4 N co 0,`T v-4 r. r-1 4 r. r. C. TS r..1 C,) 0,-.4 0 CO t-- CO.1. V) '. t,-vd t- OzCi),44 CD..14.,. c)0)100)0).44...rt.- OCI).0., t-o, mti.14 to t-- CO IL) I.- 0 to L--- t- Co co 0,1 N CO c.000t-k.0.1.col-- Ili 0 LO C3) -44 g CT) T.-. 0 N r-a o.11,i4 CO CO N ko cc,..-4 CO 0-5 CO... CO CO L-- CO,-I L CO W LLD CY) O) L'.. LL').14 CO CO N N!!' NOINNNNNNN 14. i 44, t- t - InbO t.-- CD N lit) bia LC) CI I-- t-- Co o t - CQ,-4.-, CO 0 Co.4 4 CO In NH CO.444 CO CQ CO tri CD d C: 1 O LC) 0,-.4 *-- i'... 0) r. Cn CO O O t'.. CO CO wdf CO O.11 H i: CO d4 gri4 CO CO CO CO CO CO Co co G, O cn 0-10 CD 0 CD LO O Gn r CO LC) -44 1;i cr3 ea ( 4 CQ QQ o o 0 -.4!.4, go,...di 00 ey. CO CO GO C Z 0 000tOCQ.4 0 G.) CQ O Neqt-cOCOc.Oc cnr-4 o 0 0, ,-. 0 C O CO LL) CO O Zfr-' CO O Co C;) CO co to r... is... r... r... ÇA C1 2 4.,3 CO 1.0 LO CS) C O CD ko t.. L-, t- t-, 10 to LO 10 ko LO 10 LO ral rd C.3 CI) L "4 d (e. sn4 er, o t - t - CO CO t -. 0 LC) C.0 CD CO CO CO COCOCOGOODCOCO r4 r4 r-4 r-4 r. r4 g- o 'Zr) 41) sc; 11:

48 Norske Seforsikrings- U = Nr. - Selskaber. Aar, hvori oprettet. Indbetalt Grundfond pr. 31 Decbr. Reservefonds pr. 31 Decbr. Brutto. Forsikringssum. Netto. Afsat. Ind. I Kristiania Arendals Stavangers ) leolus, Bergen Union, Bergen Poseidon, Kristiania Tilsammen ) ) Deraf i 1900 overført ved Afskrivning paa Reservefondet. 2) Derhos 3000 E. tilbageført Grut-- P et forenede Bergenske SOassuranceselskab.

49 selskaber i Aaret ttegter i Aaret. Udgifter i Aaret. Aarets Overskud. Præmier. Renter m. V. Ialt. Erstatninger. Omkostninger. Afsat. Ialt. Udbytte. Henlagt til Reservefonds. Nr. Br. Sr. Sr. Sr k ) ' , fondet. 3) I Opgaverne for 1897 og foregaaende Aar var medregnetlflet SØnd.enfjeldske SOforsikringsselskab og Sb

50 Feeldede Elgsdyr, Vildren og Hjort I Norge i Efter Norsk Jæger- og Fisker-Forenings Tidsskrift, Iste Hefte 1901, Side 17-27, hidsættes en Opgave over de i hvert Fogderi i 1899 fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort : a. Elgsdyr og Vildren. Fogderier. Elgsdyr. Elgsdyr. Vild- Vild- Fogderier. Okser. Kjør. Ialt. ren. Okser. Kjør. Ialt. ren. Rakkestad 2 8 Idde og Marker. 4 7 Moss 4 5 Aker og Follo. 4 2 Nedre Romerike Øvre Romerike Hedemarken. 9 7 Vinger og Odalen. 6 3 Solor 7 6 Søndre Østerdalen Nordre Østerdalen Nordre Gudbrandsdalen 4 13 Søndre Gudbrandsdalen 12 4 Toten 4 8 Hadeland og Land 9 5 Valdres 3 1 Ringerike 11 8 Hallingdal 7 5 Buskerud Numedal og Sandsvær Jarl sb erg. 3 8 Larvik 8 10 Bamle Nedre Telemarken Øvre Telemarken Nedenes Stetersdalen. Lister Ryfylke 1) Hardanger og Voss Sogn Søndmør Romsdal Nordmør Fosen Orkedalen Guldalen Strinden og Selbu Stjør-:og Værdalen Inderøen Namdalen. Søndre Helgeland Alten. 10 Ialt b. Hjort. Søndhordland Fogderi Sogn Sønd- og Nordfjord Nordmør Fosen Fogderi Ialt ) Elg er i Stavanger Amt fredet det hele Aar. det hele Aar. De fældede Hjorte er saakaldte Skadedyr". Hjort er i Søndre Bergenhus Amt fredet

51 Norges Handel Indf Or s el e n s samlede Vægt udgjorde Ton og dens Værdi , Udførselens Vægt Ton og dens Værdi Til Sammenligning hidsættes Tallene for de 5 sidste Aar : Varemængde Værdi. IndførselUdførsel Udførsel Indførsel Udførsel Udførsel Aar. af fremmede af norske af fremmede af fremmede af norske af fremmede Varer. Varer, Varer. Varer. Varer. Varer Ton Ton Ton Handelsomsætningen i Aaret 1900 staar for Indførselens Vedkommende saavel i Mængde som i Værdi over samtlige foregaaende Aar. Med Hensyn til Udførselen er Mængden noget mindre end i Aarene , medens Værdien er betydelig høiere end i samtlige foregaaende Aar. 15. Exekutioner m. v. i Kristiania Man hidsætter en Tabel, indeholdende Opgaver over Exekutionor (Antal og Beløb), afholdte ar Byfogden i Kristiania i Aarene Til Sammenligning meddeles tillige tisvarende Opgaver for de foregaaende Femaarsperioder. Af Tabellen fremgaar, at Exekutionerne saavel med Hensyn til Antal som Beløb er stegne sterkt i 1899 og navnlig i Som Følge deraf er Tallene for det hele Femaar betydelig højere end for nogen af de foregaaende Femaarsperioder. Antal Beløb. Exekutioner Antallet af protesterede Veksler og Anvisninger var i 1900 :

52 Det norske SkibsbYggeri i Aarene og dennorske Handelsf1aade (Efter Opgaver meddelt af Direktøren i Det norske Veritas.) Landets Skibsbyggervirksomhed i Aarene inkl. stiller sig, som følger (I denne Tabel er medtaget som staaende i Bygning Skibe, der er gaaet paa Vandet, men, endnu ikke fuldfterdige.) Staaende i Bygning ved Aarets Begyndelse. Færdigbyggede, udrustede og satte i Fart i Aaret. Satte i Bygning i Aaret. Seilskibe. Dampskibe. Sejlskibe. Dampskibe. Sejlskibe. Dampskibe. Aar. Ton Ton 7; Ton Ton Ton Ton 721 Netto Brutto -44 Netto Brutto Brutto. Netto. d4 ca. ca. ca. ca COO Bygningsstedet for de under Bygning ved Aarsskiftet staaende Fartøier var, som følger : Sejlskibe ; Tvedestrands Omegn 1, dr. 320 Ton, Arendals Omegn 2, dr. 460 Ton, og Stavanger Omegn 1, dr. 50 Ton ; tilsammen 4 Fartøier, dr. omtrent 830 Ton Netto, samtlige af Træ. Dampskibe: Fredrikstad 3, dr Ton, Moss 1, dr. 200 Ton, Kristiania 11, dr Ton, Sandefjords Omegn 3, dr Ton, Poregrund 4, dr. 260 Ton, Osterrisørs Omegn 1, dr. 700 Ton, Grimstad og Omegn 10, dr Ton, Kristiansand 5, dr. 360 Ton, Stavanger 3, dr Ton, Bergen og Omegn 19, dr Ton, Moldes Omegn 2, dr. 100 Ton, Kristiansunds Omegn 1, dr. 95 Ton, og Trondhjems 5, dr Ton ; tilsammen 68 Fartøier, dr. omtrent Ton Brutto, samtlige af Staal med Undtagelse af 9, dr. ca Ton, der er af Træ. For udenlandsk Regning var af Dampfartøierne under Bygning en Hvalfanger paa 95 Ton (for et Selskab i New-Foundland) og 2 Dampskibe paa tilsammen Ton for Regning af et Firma i West-Hartlepool ; de øvrige for norsk privat Regning. FA Dampskib, dr. 250 Ton, var under Bygning for den norske Marineç og 1, dr. 60 Ton, for Norges geografiske Opmaaling. De Værksteder, hvor der haves under lygning Dampskibe til en samlet Drægtighed af over Ton, er: Laxevaags Maskin- og Jernskibsbyggeri ved Bergen 6 Fartøjer, dr Ton, Bergens mekaniske Værksted 7, dr Ton, Fevigs Jernskibsbyggeri ved Grimstad 5,. dr Ton, Trondhjems mekaniske Værksted 5, s dr Ton,,Nylands mekaniske Værksted, Kristiania 4, dr Ton, Akers mekaniske Værksted, Kristiania 7, dr Ton, og Hasseldalens' Jernskibs-byggeri i Grimstad 3, dr Ton.

53 Norges llandelsflaaciés Forøgelse og Formintis61se i Aaret 1900 har Været følgende : Byggede i Landet. KjObte i Udlgndet. Tabte.') Solgte til Udlandet. Afgang (--- : ), Tilkomst (+). Drægtig- -44 hed i Ton. ci Drægtighed i Ton. ci Drægtighed i Ton. ce n. Drægtighed i Ton..4 Drægtighed i Ton. Sejlskibe af Trte - Jern.. - Staal.. Netto Netto Netto Netto ± 16 6 Netto Sum Sejlskibe : Darcipskibe af Træ.I Jern. - - Staal 28 Brutto Brutto Brutto Brutto. 446B Sum Dampskibe Brutto Angaaende de i 1900 tabte Fartøjer hidsættes følgende Oplysninger: 10 2 Seilskibe. Dampskibe. Forlisenes Art. Af Træ. Af Jern ell. Staal, Af Træ. Af Jern ell. Staal. Antal. Ton Netto. Antal. Ton Netto. Antal. Ton Brutto. Antal. Ton Brutto. Forladte Forsvundne Kolliderede Opbrændte Kondemnerede. Strandede og Vrag. Sunkne Forliste paa anden Maade Tilsammen Af Seilfartøierne var 51 Træskibe norske fra Bygningen af, medens 65 Træskibe og de 8 Jern- eller Staalskibe var indkjøbte som ældre. Af Dampfartøierne var de 5 Træskibe norske fra Bygningen af, det samme var Tilfældet med 6 Jern- eller Staalskibe, medens de øvrige 14 var indkjøbte som ældre. Tabsprocenten var gjennemsnitlig regnet efter. Antal 6.15 Vo (Seil 7.63, Damp 3.14) og efter Drægtighed (Seil 7.76, Damp 3.10, deraf for Træseilskibe A og for B oh (ved Skibe, der var norske fra nye af: , ved Skibe indkjøbte som ældre : ). 1 ) Heri ogsaa indbefattet 5 Seilskibe paa Ton og 1 Dampskib paa 147 Ton, der blev afriggede eller opbrukne.

54 Meddelelser fra det statistiske Centralbureau" udkommer regelmæssig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Trælastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse, Jernbanernes Driftsindtægter, Skibsfarten mellem Norge og Udlandet, Korrespondance ved Rigstelegrafen og Rigstelefonen, Konkurser m. v. ; desuden i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillader, Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kan antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, som ikke omhandles i den officielle Statistik. liver Aargang (12 Numere) udgjør et Bind paa omtrent 12 sekstensidige Ark. Prisen pr. Aargang er 2 Subskription modtages af D'Hrr. H. Aschehoug & Co. (De 15 første Aargange, 1882/ , sælges for 1.00 pr. Aargang.) Statis ti sk Aarbog koster 1.00 pr. Aargang. (Aargangene sælges for 0.50 pr. Aargang.) Af efternaavnte Hefter er Bur e auets Behold ni n g meget knap, hvorfor man vil were taknemmelig for at erholde tilstillet Exemplarer af samme, der maatte kunne undværes: Folkemængdens Bevægelse (1 Hefte), Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 1892, Beretninger om den økonomiske Tilstand i Femaarene , , , Handelsstatistik 1880, 1882, 1887, Skibsfartsstatistik Sparebankstatistik Kriminalstatistik 1883, Oversigt over Kongeriget Norges Indtægter og Udgifter Kommunale Finantser Statistisk Aarbog Det statistiske Centralbureau, Kristiania i Juni Johannes BjØrnstads Bogtrykkeri. Trykt 27 Juni 1901.

55 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr , Indhold. Side. 1. Toldintrader i Mai Indførsel og UdfOrsel af enkelte Hovedartikler i Mai Trælastudførsel i Januar Mai Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Januar April Norske Skib es Fart paa Storbritannien og Irland i Mai Jernbanernes Driftsindtægter i Marts Korrespondance ved Rigstelegrafen og Rigstelefonen i Februar Side. 8. Uddrag af Norges Banks BOger Mai 1900 og 1901 samt forelobig Oversigt over den ugentlige Stilling i Juni Brændevins- og Malttilvirkning etc. i April Antallet af Akkordforhandlinger og a Konkurser i Mai Udvandringen fra Norge i Indførsel og Udførsel af de vigtigste Artikler i iste Kvartal I. Rigets Toldintrader i Mai 1901, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Mai Maimed Indførselstold. 545 Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt B. I April og Mai Maaneder Kr ) Anslaaet for det hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo Mai Indførselstold i Kr I Laste- og Fyrafgift for Udgaaende. - Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt ) Budgetaaret omfattet kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts 1900.

56 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler I Artikler kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg - 6. Malt Ris, afskallet (Risengryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe. 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust. 14. Vin paa Fustager 15.Bomuld 16. Hamp Uldvarer (Tarif-No. 665 og 656). 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-No 461) 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes. 21. Maskiner og Motorer etc.') 11::$ 1.1 ea S., Mængde. Mai. Beregnet Værdi Kroner. Kroner. Indførsel Smør, almindeligt 489 kg ' , Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi Udførsel. (Norske Varer.) 8) 1. Tørfisk. 2. Klipfisk.. 3. Fedsild, saltet. 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is. 16. Trælast 17. Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker. 22. Apatit Svovlkis. 24. Kobbermalm Sum.... Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi. hl. kg. hl. kg. hl. kg. 1., r.-t. m8. kg, ) Beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler. 1) Før 1900 var af svensk Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

57 Mai Maaned samt Januar-Mai 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar -Mai. MIME Beregnet Værdi Kroner. Kroner io ii I io herunder ogsaa medtaget Lokomotiver. 8) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa Lnedtaget Udførselen 4 a

58 50 3. Norges Trælastudførsel 1 Januar Mai Lande, hvortil og Toldstede r, hvorfra udført. Høvlet Last.' Skaaren Last. Januar Mai. Huggen Rund Stav. Last. Last. Splitved, Brænde etc. Ialt. Heraf i Mai Maaned. m' m3m3 m3 m3 m3 10 Sverige Danmark Island o 6 Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira Spanien Italien Nord-Afrika Afrika forfivrigt Australien Andre Lande Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Larvik Krager0 Brevik Porsgrund Skien... Osterrisør Tvedestrand. Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer I I Ialt 1901 I

59 51 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 Januar April Ankomne FartOier. Afgaaede FartOier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske DampfartOier Seilfartoier Fremmede Dampfartylier SeilfartOier fah: Januar April Eleraf i April _ 5. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland I Mai 1901, sammenlignet med tidligere Aar Ankomne ladte FartOier. Afgaaede ladte FartOier I Tonnage. Tonnage. Tonnage. I Tonnage. Tonnage. Tonnage. Januar April.. Mai ( Ialt I

60 Jernbanernes Driftsindtægter 1 Marts Maaned Baner. Trafikeret Længde. Persontrafik. Indtægter i Maanedens Ltib. Gods. trafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt pr. Dag og Banekm. Km. Ø. Ø. Ø. Ø. Ø. Ø. 1 1, Smaalensbanen GjØvikb.(Grefsen-Roikenv.) 1) Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Ottabanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-StEirenbanen Merakerbanen Jlederbanen B ergen-vossbanen ' sand-i3yglandsfj. banen Hovedbanen , Ne sttun-osbanen Lillesand-Flaksvandb Sulitjelmabanen Urskog-HOlandsbanen , Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) I samme Tidsrum ) Aabnet 18 December Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon i Februar 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Februar. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet B. Antal Telefonsamtaler.. Ialt C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoiudtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg. - Januar-Februar. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet. - Udlandet.. Fra Udlandet B. Antal Telefonsamtaler Ialt C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg

61 53 8. Uddrag af Norges Banks Bøger ved Udgangen af Mai Maaned 1900 og 1901 samt forelobig Oversigt over den ugentlige Stilling 1 Tidsrummet 31 Mal-30 Juni Uddrag af Bankens Boger ultimo Mai 1900 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning Mai Mai i Bankens Kjteldere hos Kommissionærer i Udlandet Aktieeiernes Konto Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler i Omlgib er Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva. Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud , ny Serie " Reservefondet Foliokonto ) Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Mai-30 Juni Ilte 7d.e lide 22de 30te Mai. juni. Juni. Juni. Juni. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Guldbeholdning Sedler i OmlOb - Kasse (Seddelreserve) Foliomidler.. Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler , ) Heri indbefattet rentebærende Statskassemidler.

62 54 9. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf I de otte første Maaneder at Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer A. Tilvirkning af Brændevin: September Marts, 251. Liter April Ialt (100 Pet. Styrke) Liter September Marts. April B. Tilvirkning af Malt: Ton Ialt (stobsat Korn) Ton C. Produktionsafgift af Brændevin: September Marts Kr April o o o Ialt D. Produktionsafgift af Malt: September Marts 521 Kr April Ialt Antallet at Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne I Mal 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Mai Januar M ai $ Akkordforhandlinger Riget 1 Konkurser 39 60,) )280 Byerne $ Akkordforhandlinger 1 Konkurser.... $ Akkordforhandlinger Bygderne 1 Konkurser Kristiania Bergen Trondhjem Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger Konkurser i Akkordforhandlinger Konkurser ) Heraf 8 Boer, hvori Akkordforhandling først bar fundet Sted. 2) Ligerma 37 Boer,

63 Udvandringen fra Norge I I Lighed med de i tidligere Aargange meddelte Oplysninger om Udvandringen (se senest Attende Bind, Side ) hidsættes nedenstaaende Tabeller over a) den samlede norske Udvandring i 1900 amtsvis, fordelt efter Kjøn og Fodselsaar ; b) den samlede Udvandring over Norge i s. A., fordelt efter Maaneder, Nationalitet, Indskibningshavne m. v. a) Den norske Udvandring i 1900 amtsvis, fordelt efter Kjøn og Fodselsaar. 1111M MIIII A mter. Samlet Antal norske Udvandrere. Deraf var : Mænd. Kvinder. De Udvandredes Alder, udtrykt ved Afstanden mellem Fødselsaar og Udvandringsaar Aar. Aar. Aar. 65 Aar log derover. Uopgivet. 229 Smaalenene. 123 Akershus Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg.. Nedenes Lister og Mandal. Stavanger SOndre Bergenhus. Bergen Nordre Bergenhus Romsdal SOndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland. Troms0. Finmarken Bygderne Ialt - Byerne Riget , '

64 .47 o co to 4:1 to o C Cht. 00 Ch CO CO ev eti CO CO 00 CO.41 ei4 CO L.0 OD eft CO CO 1.0 r. if3 et. a2 00 LO 0 a) CO at CO k0 CO ai CO t CO al CO.44 al CO al 0 0 CO 11tO CO N CA N CO al CO CD 0 CO *-4 CO a2 c C-ao -44 co co cn co c:" c:> -II co co -41 CO al al CO Cra eq 00 CO CO o 0 CO CO CA cn CO ets CO LO CA CA.44 Cn CO P. L. 'TN Cn CO, C;) CO Ol CO 10 CO CO to ef4 CA 10 CO CO M CO N CO CO CD o alc r. Cr4 eft CO MP.44 r. Mr , 10 al d4 CO_ cl az i. CO ked CO 0 L.- 0 Cn.44 CO et, o C N eø 0 CA CO 0 CO 0 etl CO CO Ch 0 CO t "44 10 CO LO o Cr, ICJ c t, CO al r-s CO CO Ch CO Cr4 CO 0 CO a) 0 ati o et,l- to Ch CO 0 N.cI4 r. N COCO0 CO 4 CO kca ICJ CO 0 LO Ch tub i - CO CO r. 4 C er3 0.4 Le5 *-4 al al v. r. CO CO LO CO 0 CO CO CO CO 0 CO in 10 a2 CO C4 to el. CO 0,-.. 0 c:n t CO r. CO CrJ r. at r..-. CO 0 CO i.- 02 N in CO kt'd C:7) CY) CO r. CO 10 al r. v. CO 0"4 o r. CA CA CA CA CA 10 CO L'- CO CO CO CO CO eti eti CO - to.514.3its0 El Pr 42, $.4.64 b 0 C/2 tz) 02 N 0 N IC.5 CO lie4 0, k0 -e14 a/ L,- eti i-b, C.) a) (T4 ifn r. CO CO r. r... CO r. C74 CO CO CO al 0 r.ld CO,.. Cq r. al v. o.44 Z o CO et CO CO CO etl N CA )0 10 L..... o CA Co t. CO 0 0: CM CA CD Cr4 00 CO CO 00.-c. ii I. d I I I Kt. 'al :5 ra 44.C1.0 rs. re EL: Iii 0 1 4, :, 42 72, r4 o : =1 g '''' o 8 cd CD di a.3,,, 0 0 g. 1-a W X.1 X 1-* Go 0 A' Pi

65 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af.de vigtigste Artikler I Iste Kvartal I. Værdien af de vigtigste Artikler ordnet gruppevis, sammenlignet med det foregaa,ende Aar. Grupper. Indførsel. iste Iste Kvartal Kvartal Udførsel. (Norske Varer.) 1) iste iste Kvartal Kvartal Ialt: 1. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer. 5. Frugter, Havevæxter etc. 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc. 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 10. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn etc. 11. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc. 12. Talg, Olie og lignende fede Stoffe 13. Fabrikater af Talg, Olie etc. 14. Trævarer, uforarbeidede ell. halvforarbeidede 15. Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier : Raastoffe 21. Mineralier Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc. 25. Varer, som ikke kan henføres til foranstaaende Tilsammen Beregnet Værdi.) af ovenfor ikke medtagne Artikler Samlet Værdi WO 1) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. 2) Beregnet efter Forholdet i 1899 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler. 4b

66 II. Indførsels-Artikler. Mængdeenhed. Mængde Beregnet Værdi for ) 62 Heste og Føl Stkr Hornkvæg, stort og smaat Sauer og Lam Svin og Smaagriser Kjød, urøget, ellers Flesk, urøget, ellers Fisk, fersk. saltet eller tørret. *Ost *Smør, almindeligt * kunstigt (Margarin). Smult og Ister Æg *Byg, uformalet Bønner, Erter og Lindser Havre, uformalet Hvede, Mais, *Malt *Rug, uformalet Rugmel.. Hvedemel *Ris,afskallet(Risengryn ogrismel) *Kaffe. *The *Sukker *Sirup. *Tobaksblade Frugter, frisks: Oranger, alle Slags, saasom Appelsiner etc., tørrede : Rosiner. HavevEexter etc. : Poteter, friske Humle, almindelig Kg. Hl. Kg *Brændevin og Spiritus paa Fustager *Vin paa Fustager Uld og Shoddy, samt Affald af Uld *Bomuld.. *H amp ) For de med * betegnede Artikler, der er de samme, som findes i de maanedlige Opgaver, har man benyttet Gjennemsnitspriserne for vedkommende Kvartal, medens man for de øvrige Artiklers Vedkommende har benyttet de i Handelsstatistiken for 1899 antagne Gjennemsnitspriser. For de indkjobte Fartøier har man dog beregnet Priserne paa samme Meade som for de med * betegnede Artikler.

67 59 - IL Indførsels-Artikler. Mængdeenhed Mængde Beregnet Værdi for (Forts.) Silke, tvunden og utvunden. Kg. Uldgarn, ufarvet og ubleget - farvet, bleget og meleret Bomuldsgarn, ufarvet, bleget og ubleget Lin-, Hampe- og Jutegarn, ufarvet, bleget og ubleget. -^ Silke, Possementmagerarbeide ganske eller tildels af Silke Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl.. andre Varer af Silke alene etc. - - blandet Uldvarer: Trikotage, anden (hvorunder UldskjEerf).. andre Klæder og Pynt, syede Bomuldsvarer, trykkede.. flerfarvede, ikke trykkede.. - helt ensfarvede eller blegede. ublegede.. Lin- og Jutevarer, ublegede.. Olie- og Gummiklæder af andre Stoffe end Silke og Uld I Skind med HaarbedEekning, uberedte, tørre med HaarbedEekning, raa uden HaarbedEekning: Saaleog BindsaalelEeder Skornagerarbeide af andre Slags Skind: andet Talg, Margarin etc. Bomolie Lin-, Raps- eller Roolie, Spermacetolie etc... Linolie, kogt *Petroleum, Paraffinolie Trævarer, andre Træmasse og Cellulose Kg LinfrO '

68 IL Indførsels-Artikler. Mængdeenhed. Mængde Beregnet Værdi for (Forts.) Trykpapir, Træk- og Filtrerpapir Kg Pap, Pak-, Kardus- og Makulaturpapir Tapeter MOnstre, Visitkort, Konvolutter, Blanketter, Poser etc Cement og hydraulisk Kalk *Stenkul, Cinders, Kokes. Hl. 4, *Salt (Kogsalt) Soda - Kg Fajance Porcelæn eller Biscuit Glasvarer, andre Jern : Rujern : Staal : Stang-, Bolt- og Baandjern : Jernplader, smedede Robber, Messing etc., raat Aluminium, Kobber etc., i Plader, Bolte, Stænger Zink, raat , i Plader, Bolte, Stænger, Rør Bly, raat , i Ruller, Stænger, Traad og Plader Tin, raat , i Ruller, Stænger, Plader eller raspet Jernvarer: Redskaber og Vierktigi smedet eller valset: Jernbaneskinner Dampfartøier. 8 Stkr. R.-T Seilfartøier af Jern og 1) Staal Træ.. *Maskiner, Motorer etc Ialt ) 8 Stkr. 5) 18 Stkr.

69 III. Udførsels-Artikler. (Norske Varer.)') Mængdeenhed. Mængde Beregnet Værdi for ) SE M, Heste Faar og Lam Hermetiske Madvarer. Fisk, fersk: Laks.. - : Makrel. : Sild - : anden (Hellefisk etc ) *Tørfisk *Fisk, saltet: Klipfisk * : Fedsild. * anden Sild i Fustager : - Fart0i. Ansios Sild, røget Hummer *Ost.. *Smør, almindeligt *, kunstigt (Margarin) Kondenseret Melk *Havre Rugmel. Sprit *01 *Bomuldsgarn Uldvarer, ellers Bomuldsvarer: Gardintøi Skind af stort Kvæg. - Kalv - - Sau - - Gjed *Skind uden Haarbediekning, barkede : Saale- og Bindsaalelieder Stkr. Kg. Kg. Hl. Kg. Stkr. Kg. Liter. Kg Hvalbarder *Rogn *Gjødningsstoffe: Apatit. Fiskeguano Hl. Kg i) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. 2) Se Side 58, Note 1.

70 III. Udførsels-Artikler. (Norske Varer.) Mængdeenhed. Mængde Beregnet Værdi for Forts.) *Tran Hl *Trælast *Træmasse, tor. Kg *, vaad *Cellulose, tor *, vaad *Fyrstikker Hf'zi Klid Lin- og Oliekager Pakpapir Træpap *Is R.T Marmor Kg *Svovlkis *Kobberraalm Jod Porcelæn Glasvarer, andre Sten, huggen Kobber, raffineret og Metal, gammelt Jernvarer: SOm Spiger Maskiner Bøger ' Ialt Johannes Bjornstads Bogtrykkeri. Trirkt 50 Juli 1901i

71 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr Indhold. Side. Side. 1. Toldintrader i Juni Brændevins- og Malttilvirkning etc. i 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Roved- Mai artikler i Juni Antallet af Akkordforhandlinger og af 3. Trælastudførsel i Januar Juni Konkurser i Juni Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 11. Opgave over Forsikringssummerne i den i Januar Mai almindelige Brandforsikrings-Indretning 5. Norske Skibes Fart paa Storbritannien for Bygninger ved Udgangen af og Irland i Juni Norges Bergvterker i JernbanernesDriftsindtægteri April 13. De norske Livsforsikringsselskaber i Antal Skatydere, Formue, Indtægt samt 7. Korrespondance ved Rigstelegrafen og udlignet By. og Herredsskat for Rigstelefonen i Marts Uddrag af Norges Banks Bøger Juni 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Juli Rigets Toldintrader i Juni 1901, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Juni Maaned Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Iudgaaende Forskjellige Indtægter Ialt B. I April Juni Maaneder ) $) Anslaaet for det hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo Juni Indførselstold Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende. Forskjellige Indtægter Ian ) Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts o: 1 April 1900 til 31 Marts 1901.

72 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler I Artikler. Indførsel. 1. Smør, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg - 6. Malt 7. Ris, afskallet(risengryn og Rismel) 8. The. 9. Baffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust M. Vin paa Fustager 15. Bomuld. 16. Hamp Uldvarer (Tarif-No. 655 og 656) 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-No. 461) 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes. 21. Maskiner og Motorer ete. 2) Sum.... Anslagssum ') af de Øvrige Artikler rd kg. hl. (1) Mængde Juni , C Beregnet Værdi Kroner Kroner WO Samlet Værdi Udførsel. (Norske Varer.) 8) 1. TØrfisk. 2. Klipfisk.. I. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. SmOr, almindeligt 6. kunstigt 7. Ost Bomuldsgarn 9. Saalelmder 10. Rogn Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is Trælast 17. Træmasse, 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker. 22. Apatit 23. Svovlkis. 24. Kobbermalm 4) Sum Anslagssum 1) af de Øvrige Artikler Samlet Værdi. kg. hl. - kg. hl. kg. 1. r.-t. m3. kg i , i , 250 f i i ' , ) Beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler. FOr 1900 var af svensk Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

73 Juni Maaned samt Januar-Juni 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar-Juni. Beregnet Værdi Kroner. Kroner ' herunder ogsaa medtaget Lokomotiver. 3) Under Trælast, Tr remasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen 5 a

74 66 3. Norges Trælastudførsel 1 Januar Juni Lande, hvortil og Tolds t ed er, hvorfra udfort. Høvlet Last. ms 18 Sverige Danmark Island Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira. Spanien Italien Nord-Afrika Afrika forovrigt. Australien. Andre Lande Skaaren Last. m Huggen Last. m Januar Juni. Ruud Last. 121 Stav. m Splitved, Brænde etc. Ialt. m 3 Heraf i Juni Maaned. m Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Larvik Krager0 Brevik Porsgrund Skien f3 Fite rri sor Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer Ialt F

75 67 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 Januar Mal Ankomne FartOier. Afgaaede Fartøier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske Dampfartøier. SeilfartOier. Fremmede DampfartOier. SeilfartOier Ialt: Januar Mai Heraf i Mai Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Wand I Juni 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøier =111111M Afgaaede ladte Fartøier. 'm Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Januar Mai Juni Ialt

76 Jernbanernes Driftsindtægter I April Maaned Baner. Trafikeret Længde = =1 Indtægter i Maanedens L9113. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm., 0. Ø. Ø. Ø..Ø. Ø. Sraaalensbanen GjØvikb.(Grefsen-Roikenv.) Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbauen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Ottabanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen , Støren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jtederbanen , Bergen-Vossbanen sand-byglandsfj.banen Hovedbanen Nesttun-Osbanen Lillesand-Flaksvandb ' Sulitjelrnabanen.. 13 Urskog-Holandsbanen Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) , " I samme Tidsrum I Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon 1 Marts 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Marts. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet. Fra Udlandet B. Antal Telefonsamtaler Ialt C. Telegraf. og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg. - Januar-Marts. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet B. Antal Telefonsamtaler Ialt C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg. - I

77 69 8. Uddrag at Norges Banks Boger ved Udgangen af Juni Moaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 1 Tidsrummet 30 Juni-31 Juli Uddrag af Bankens Boger ultimo Juni 1900 og Bankens Guldbeholdning: Aktiva. i Bankens Kjteldere hos Kommissionærer i Udlandet Aktieeiernes Konto Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Juni Juni Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vesler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler i 0m1013 er Altsaa i Kasse Andre Konti Passi:va. Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud ny Serie Reservefondet Foliokonto - 1) Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 30 Juni-31 Juli te Juni. 8de Juli. Ilde Juli. 22de Juli. 31te Juli. Guldbeholdning Sedler i OmlOb... Foliomidler - Kasse (Seddelreserve) Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler... Kroner. Kroner, Kroner. Kroner. Kroner Heri indbefattet rentebærende Statskassemidler

78 70 9. Brændevins- og Maittilvirkning samt Afgift deraf 1 de ni første Maaneder at Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer I A. Tilvirkning af Brændevin: September April Liter Mai September April Mai B. Tilvirkning af Malt : Ialt (100 Pet. Styrke) Liter Ton i Ialt (stobsat Korn) Ton o O. Produktionsafgift af Brændevin: September April Kr Mai Ialt D. Produktionsafgift af Malt: September April Kr Mai Ialt Antallet af Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt at Konkurser anmeldte for Skifteretterne 1 Juni 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Juni. I Januar Juni I Riget Byerne Bygderne $ Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger. I Konkurser ) I Kristiania Bergen $ Akkordforhandlinger. I Konkurser $ Akkordforhandlinger. I Konkurs er Akkordforhandlinger Trondhjem 1 Konkurser ) Heraf 10 Boer, hvori Akkordforhandling forst har fundet Sted. s) Ligesaa 47 Boer.

79 71 IL Opgave over Forsikringssummerne 1 den almindelige Brandforsikrings. indretning for Bygninger ved Udgangen at Lands dele. Forsikringssum 31 December Kjøbstadafdelingen. Land. afdelingen. Ialt. Ialt 31 December Kroner. Kroner. Kroner. Kroner.. Bovedoversigt. Byerne Bygderne Riget II. Byerne. Fredrikshald. Sarpsborg Fredrikstad Moss Son Holen. Hvitsten Drøbak Kristiania Hamar Kongsvinger Lillehammer Gjøvik Hønefoss Drammen Holmsbu Kongsberg Svelviken Holmestrand Horten. Aasgaardstrand Tønsberg Sandefjord Larvik. Krager0 Langesund Stathelle Brevik Porsgrund Skien Osterrisør Tvedestrand. Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand. Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Egersund ,

80 (Forts) 72 Landsdele. Forsikringssum 31 December Kjøbstadafdelingen. Landafdelingen. Ialt. Ialt 31 December Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Sandnes Stavanger Skudeneshavn Kopervik. Haugesund Bergen Flory; A alesund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger. Stenkjær. Namsos.. Mosjøen BodO Troms0 Hammerfest Vadsvs. Vardø Ialt III. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians. Buskerud.. Jarlsberg og Larvik Bratsberg... Nedenes. Lister og Mandal Stavanger.. Søndre 13ergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Tro ndhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromsø Finmarken Ialt

81 Norges Bergverksdrift i ) I 1899 har her i Landet foregaaet Bergværksdrift paa Sølv, Guld, Kobber og Svovlkis, Jern, Zink, Krom og Rutil saint Apatit og Feltspat. Angaaende Driften paa hver enkelt af dem meddeles nedenstaaende Opgaver for 1898 og S ølv. Produktionen af Sølverts og Sølv har stillet sig saaledes : Produktions. Antagen mængde. Værdi. Mandskab. Ton Heraf falder paa det Staten tilhørende Kongsberg Sølvværk : Ton. Mandskab Den øvrige Produktion i 1899, 23 Ton falder paa Svenningdal Grube i Vefsen. Ved Kongsberg Sølvværks Smeltehytte er der af fint Sølv udbragt: Kg. Mandskab ved Hytten G u 1 d. Driften har havt følgende Resultat : Produktions- Antagen mængde. Værdi. Mandskab. Gr Det hele Kvantum er i 1899 produceret ved Guldvaskning ved Karasjok. K ob be r og S v o vlk i s. Følgende Tabel viser Produktionen (i Ton) af Kobbermalm og Svovlkis, hvilken sidste ogsaa gjerne indeholder noget Kobber: Ialt. Heraf ved Kobbermalm. Svovlkis. Roos. Killingdal. Sulitelma. Bossmo Produktionsværdien anslaaes til nedenstaaende Bel0b: Kobbermalm. Svovlkis Følgende Tabel viser Kobberhytternes Produktion (i Ton): Ialt. Produceret Kobber. Ved Røros. Ved Sulitelma ) Da de bergvterksstatistiske Tabeller og 'Indberetninger for ovennævnte Aar først agtes offentgjorte i Forbindelse med de tilsvarende Opgaver for 1900, har man anseet det for nyttigt i nærværende Meddelelser at indtage en foreløbig Oversigt for b

82 74 Antallet af de ved Kisgruberne og Kobberværkerne beskjæftigede Arbeidere udgjorde: Ved Kis- Ved Kobber- Ved Kobbergruberne. gruberne. hyttedrift De vigtigste Produktionssteder for Robber i 1899 er: Røros Værks Gruber Ton, Sulitelma, Gruber i Skjerstad Ton, Birtavarre Felt i Lyngen Ton og Alten Kobberværks Gruber Ton ; og for Svovlkis : Sulitelma Gruber i Skjerstad Ton, Killingdal Grube i Aalen Ton, Boso Grube i Ranen Ton, Røros Værks Gruber Ton, Kjøli Grube i Aalen Ton, Ytterøens Gruber Ton og Dragset Grube i Meldalen Ton. Nikk elm al m har ikke været produceret i 1899, men der er ved Evje Nikkelværk bleven forsmeltet og udbragt 10 Ton Nikkelsten à 50 Pct. med et metallisk Indhold Kg. til en omtrentlig Værdi af Jern produktionen vil sees af nedenstaaende Tabel : Ialt. Aar. Mand- Produceret, Ton. Grub edrift. Jernmalm. Værdi, Mand- Rujern. Hyttedrift. Stangjern og Staal. skab. Ton. Ton. skab COO Af Malmproduktionen falder paa Sogndal Titanjerngrube Ton, paa Rødsand Grube i Næsset Ton og paa Klodeberg Grube (Nes Jernværk) i Østre Moland 848 Ton. Hyttedriften foregik ved Egoland (Nes Jernværk). Zink produktionen var, som følger : Produceret Zinkmalm. Ton Antagen Værdi. Mandskab Af Produktionen i 1899 falder 286 Ton paa Glomsrudkollen i Søndre Modum og 93 Ton paa Skrataas i Stod. Af Kro m er der i 1899 prcduceret 41 Ton til Værdi 800 Den hele Produktion falder paa Rødtjernsgrube i Feragsfjeldet i Stod. Af Rut i I er der i 1898 og 1899 produceret henholdsvis 35 og 30 Ton til Værdi og Produktionen falder paa forskjellige Steder i Nedenes Amt.

83 75 Distriktsbergmesternes Indberetninger indeholder ikke Oplysning om Driften paa ikke-metalliske Mineralier, af hvilke Apatit og Feltspat er de vigtigste ; angaaende disse indeholdes Oplysning i følgende Tabel, der er hentet fra Handelsstatistiken : Mængde, Ton.Værdi, --"'""a -- - Apatit..Feltspat. Apatit. Feltspat D e st 0 r st e B erg v ærk er i Landet eller de, der i noget af de heromhandlede Aar beskjæftigede 100 eller flere Arbeidere ved Grube- og Hyttedrift tilsammen, er følgende : ntal Arbeidere. 1. Røros Kobberværk.. 2. Sulitelma Kobber- og Kisgruber 3. Kongsberg Sølvværk.. 4. Bossmo Kisgrube.. 5. Aamdal Kobberværk 6. Killingdal Grube 7. Alten Kobberværk. 8. Fensgruberne (Jern) Angaaende A rb eid ernes Antal og deres Fordeling paa de forskjellige Produktionsgrene (Apatit og Feltspat ikke medregnet) meddeler følgende Sammendrag Oplysning: SOlv. Guld. Kobber. Kobolt. Jern. Zink. Ialt. og Kis. Metaller Forholdet mellem de ved Grube- og Hyttedrift beskjæftigede Arbeidere udgjorde : Ved Grubedrift. Ved Hyttedrift P r o du kt ion sv æ rdien af Grube- og Hyttedrift (Apatit og Feltspat ikke medregnet) i hvert af de heromhandlede Aar samt gjennemsnitlig aarlig i de nærmest foregaaende Femaarsperioder er anslaaet til nedenstaaende Beløb: Grubeprodukter. Hytteprodukter

84 De norske Livsforsikrings- A. Virksomhed Nr. Den norske Livrenteforening. (Kristiani opr ) Kristiania alm. gjens. Forsørgelsesanstalt. (Opr ) Idun. (Kristiania, opr ) Præmier Indtægter: Renter og andre Indtægter Udgifter : Afsat til Præmiereserven Ialt Udbetalte og afsatte Erstatninger Reassurancer.. Udbetalte og afsatte Livrenter Reassurancer Reassuranceprtemier. Udbetalte GjenkjObsvterdier Omkostninger, Tab og andre Udgifter 10 IIalt Overskud Udbetalt til Aktionærer Afsat til Bonusfond Afsat til andre Fonds Aktiva ved Aarets Udgang Faste Eiendomme Pantobligationer Ialt Statsobligationer, Kommuneobligationer, andre Obligationer samt Aktier.. Udlaan mod Sikkerhed i Livsforsikringspolicer Forfaldne men ikke betalte Renter samt tilgodehavende_ Prtemier I Banker og i Kasse Andre Aktiva Ialt Passiva ved Aarets Udgang: Fuldt indbetalt Grundfond eller Garantifond Præmiereserve Reservefonde og andre Fonds Andre Passiva [ ) ) Ialt ) Den gamle og den nye Afdeling tilsammen. 2) Heraf indbetalt af Bonusfondet til paa Garantisternes Forpligtelser. 5) Forsikringsreserven formindsket med 9 189, Organisations- A n m. F ølgende 13 mindre Pensionsforeninger og Forsikringsindretninger (Christiania Pensionssundsfjoiden, Porsgrund, Arendals Pensionsindretning, Broderbaandet, Arendal, Pensionsindretningen i Grimstad, Stavanger Pensionsindretning, Bergens Pensionsindretning, Bergens Livsforsikringsforening og Trondhjems , hvoraf Pensioner og Erstatning De samlede Fonds pr. 2% udgjorde

85 selskaber i i Hygea. (Bergen, opr ) Brage. (Kristiania, opr. 18E8.) Folkepensionskassen Glitne. (Kristiania, opr ) Minerva. (Kristiania, opr ) NorrOna. (Kristiania, opt ) Tilsammen. Nr _ * ) r, ii , _ E Uddeling. 3) Heraf Bonus. 4) Heraf tillagt Grundfondet og 520 afskrevet konto reduceret med 755. indretning, Drammens Pensionsindretning, Laurvigs Pensionsindretning, Den alm. Pensionsindretning i Lange- Selskabet Det ædle Formaal", Kristiansand, Selskabet De gamle og efterladtes Venner, Kristiansand, Pensionsindretning) havde i 1900 en samlet Indtægt af , hvoraf Indskud , og en Udgift af

86 (Forts.) B. Forsikringsbestanden ved / Den norske forenin g. Kristiania alm. gjens. Forsørgelsesanstalt. Idun. Forsikringer 31 December Livsforsikring: Antal Policer Forsikret Belfib Udstyrsforsikring: Antal Policer Forsikret Belo').. Liv rent eforsikrin g: Aktuelle og opsatte Livrenter Antal Policer Aarlig Livrente Overlevelsesrenter. Antal Policer. Aarlig Livreute. Stigende Livrenter. 6) Antal Policer. Indskud Forsikringer 31 December Livsforsikring: Antal Policer Forsikret Belo]) ) ) Udstyrsforsikring. Antal Policer Forsikret Beløb Livrenteforsikring: Aktuelle og opsatte Livrenter Antal Policer Aarlig Livrente Yr Overlevelsesrenter. Antal Policer Aarlig Livrente Stigende Livrenter. 6) Antal Policer Indskud ) Deraf reassureret: a alm. Fors.anstalt , Idun , Hygea , 3) Heri indbefattet Begravelses- og Barneforsikringer. 4) Heri medregnet Barneforsikringer til Belo]) Indskud (h 50 Spd.) og 14 ufuldstændige ( Policer lydende paa fuldstændige Indskud og 17 ufuld-

87 Vdgangen af Aarene 1899 og Hygea. Brage. Folkepensions- kassen Glitne. Minerva. Nor rona. Tilsammen. 4 ' ') ) 2) ) ) 4) Brage og Norrfina ) Heri medregnet Barneforsikringer" til BelOb ) Pensionsforsikring. 6) Den gamle Afdeling havde derhos 5% fuldstændige stiendige).

88 14. Antal Skatydere, Formue og Indtægt samt udlignet By- og Herredsskat fer Nedenstaaende Opgaver er meddelt efter Skatteligningen for Til Sammenligning har man tilføjet Hovedsummerne for Byer, Bygder og Riget ifølge Skatteligningen for i 1899 Antal Skatydere i 1899 Antagen Formue i Antagen Indtægt Skatbar Indtægt - Udlignet By- eller Herredsskat Byerne , Bygderne , I Riget G Heraf paa faste Ejendomme Heraf paa Formue -Indtægt Land s dele. Antal Skatydere Antagen Antagen Formue. Indtægt. Skatbar Indtægt. paa faste Eiendomme. Udlignet Byskat : paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Byerne 1). Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss I Son Hølen Drobak Kristiania Hamar Kongsvinger Lillehammer Gjøvik HOnefoss Drammen Kongsberg Ladestederne Hvitsten og Holmsbu er medregnede under de Herreder, hvortil de hører (se Akershus og Buskerud Amter).

89 (Ports.) Landsdele. Antal Skatydere. Antagen Formue. Š1 - Antagen Indtægt Skatbar Indtægt. paa faste Eiendomme. Udlignet Byskat : paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Svelviken Holmestrand Horten Aasgaardstrand TOnsberg Sandefjord Larvik Kragerø Langesund Stathelle Brevik Porsgrund Skien Østerrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Egersund Sandnes Stavanger Skudeneshavn Kopervik Haugesund Bergen Florø Aalcsund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Mosjøen Bodø Tromsø J Hammerfest % Vads Vardø Ialt G a

90 82 (Ports.) Landsdele. Herreder. )) Smaalenenes Amt. Antal Skatydere. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Skatbar Indtægt. Udlignet Herredsskat: paa faste Eiendomme. paa Formue. Paa Indtægt, Tus. Tus. Tus. Br. Trøgstad Askim Spydeberg Skiptvet Rakkestad Eidsberg Rødenes. Aremark Id Berg Skjeberg Hvaler Borge Varteig Tune Glemminge ()mg% Raade Rygge. Moss Vaaler Hobøl I , Ialt Akershus Amt Vestby') Kraakstad Aas Frogn. Nesodden Aker.. Bærum Asker Urskog 1101and Enebak Fet SOrum Skedsmo Nittedalen I Opgaverne over udlignede Skatter for de Herreder, hvori findes Værker og Brug med eget Skole- og Fattigvæsen, er i Almindelighed ikke indb efattet disse Værkers og Brugs Udgifter til Skole- og Fattigvæsen (Skattelovens 27), hvorimod den Formue og Indtægt, hvortil vedkommende Eier,er ansat ved Ligningen til Herredets øvrige Udgifter, er medregnet i Herredets samlede antagne Formue og Indtægt saavelsom i den skatbare Indtægt. 2) Heraf Hvitsten Ladested: Antal Skatydere 79, antagen Formue , antagen Indtægt , skatbar Indtægt

91 (Forts.) Landsdele. Antal Skatydere. A utagen Antagen Skatbar Formue. Indtægt. Indtægt. Udlignet Herredsskat: paa faste Eiendomme. paa Formue. paa Indtægt. Tus. Kr, Tus. Tuts. Gjerdrum Ullensaker Nes. Eidsvold Nannestad. Hurdalen Fering Ialt Hedemarkens Amt. Ringsaker Nes Furnes Vang Løiten Romedal Stange SOndre Odalen Nordre Odalen Vinger Eidskogen I Brandval Grue Hof Aasnes Vaaler Elverum Tryssil Aamot Stor-Elvedalen Sollien Ytre Rendalen Øvre Rendalen Lille-Elvedalen TOnset Tolgen Kvikne I Ialt I

92 (Forts.) 84 Landsdele. Antal paa faste Eiendomme. Skatydere. Antagen Antagen Formue. Indtægt. Skatbar Indtægt. Udlignet Herredsskat. paa Formue. paa indtægt. Tus. Tus. Tus. lir. Kristians Amt. Dovre Lesje Skiaaker Lom Vaage Nordre Fron L C Spindre Fron Ringebu Øier Ostre Gausdal Vestre Gausdal Faaberg Biri.. Vardal.. Ostre Toten Vestre Toten Jevnaker. Lunner. Gran Brandbu. SOndre Land Nordre Land SOndre Aurdal Etnedalen Nordre Aurdal Vestre Slidre Ostre Slidre Vang I Ialt Buskerud Amt. Hole Nord erhov Aadalen Nes Gol Hemsedal A al. Hol Sigdal Modum. Øvre Eker Nedre Eker '

93 (Forts.) NEIL Landsdele, Antal Skatydere. Antagen Formue Antagen Indtægt. Skatbar Indtægt. Udlignet Herredsskat: paa faste Riendomme. paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Lier Røken Hurum 1) Sandsvær Flesberg Rollag Nore Ialt I Jarlsberg og Larvik Amt. Strømmen Skoger Sande Hof Botne Vaale ' Borre Ramnes Andebu Stokke Sem NOtter Tjfeim , Sandeherred Tjølling Fredriksværn 309, Brunlanes Hedrum Lardal Ialt Bratsberg Amt. Drangedal Sannikedal Skaat Bamle Eidanger Slemdal Gjerpen I ) Heraf Holmsbu Ladested: Antal Skatydere 124, antagen Formue , antagen Indtægt 48 OQO, skatbar Indtægt

94 (Forts.) MIIIMIIIMI , Landsdele , Antal Skatydere. Antagen Formue. 86 Antagen Indtægt. Skatbar IndtEegt. paa faste Rien. domme. Udlignet Herredsskat: paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Solum Hollen Lunde BO Saude Hitterdal , Tinn. a Hovin Gransherred Hjartdal Seljord Kviteseid Nissedal Fyresdal MO Laardal Vinje Rauland Ialt Nedenes Amt. j Vegaarsheien Gjerstad Søndeled Dybvaag Holt A amli Mykland Herefoss Froland Ostre Moland Barbu Tromø His Øiestad Fjære Landvig Eide Vestre Moland Høvaag Birkenes Vegusdal Iveland Hornnes Evje Bygland Valle Ialt

95 (Forts.) Landsdele. Antal Skatydere. Antagen Formue. 87 Antagen Indtægt. 5k a tbar Indtægt. Udlignet Herredsskat : paa faste Riendomme. paa Formue. I paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Lister og Mandal Amt. Tveid RandOsund Oddernes Vennesla Hægeland Ovreblzi SOgne Halsaa og Hartmark Holme Øisleb Laudal Finsland Bjelland og Grindum Aaseral Nordre Undal Spindre Undal Spangereid Vanse Herred Spind Lyngdal Hægebostad Fjotland Liknes Fede Hitters?, Nes Bakke Gyland Siredalen Ialt Stavanger Amt. Sogndal Lund Heskestad Bjerkreim Helleland Egersund Ogne Varhaug Nærbø Klep Time Gjesdal HI:Aland Haaland Hetland

96 (Ports.) Landsdele. Antal Skatydere Antagen Antagen Skatbar Formue. Indtægt. Indtægt. Udlignet Herredsskat: paa faste Riendomme. paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Høle 370 Fossan 615 Strand 541 Finn0 316 Rennes0 288 Mosterø 296 Skudenes 634 Aakre 526 Avaldsnes. 965 Torvestad 513 Skaare 477 Tysvær 440 Bokn 205 Skjold 518 Vass 302 Vikedal 576 Nerstrand 405 Sjerner Fister 184 A ardal Hjelmeland 474 Jelse 456 Sand 357 Sande 362 Suldal Ialt ! Sondre Bergenhus Amt. Strandebarm og Varalds0 732 Kvinnherred Skaanevik 737 Etne 572 Fjelberg 958 Sveen Valestrand 342 Finnaas Stord 496 Fitjar 906 Tysnes Fuse 988 Os Fane Austevold. 905 Sund 884 Fjeld Askøen Aarstad Haus Bruvik Hosanger 909 Hammer Alversund

97 (Forts.) Landsdele. Her10 Manger Lindaas Masfjorden. Antal Skatydere. Antagen Formue. Tus. 89 Antagen Indtægt. Tus Skatbar Indtægt. Tus Udlignet Herredsskat: paa faste Eiendomme. paa Formue. paa Indtægt Røldal Ull ensvang. Eidfjord Ulvik. Granvin Vikor Jondal. 2Evanger Voss Vossestranden Ialt Nordre Bergenhus Amt. Jostedalen. Lyster. Hafslo Aardal Lærdal. Borgund. Sogndal Aurland. Leikanger Balestrand Vik Kirkebø. Lavik og Brekke Gulen Sulen Hyllestad ' C Askvold Ytre Holmedal. Indre Holmedal Jølster Førde Naustdal Vevring Kinn Bremanger Selje Daviken Eid. Hornindalen Gloppen. Breim. Indviken Stryn Ialt ' I b

98 (Forts.) 90 Landsdele. Antal Skatydere. Antagen Antagen formue. Indtægt. Skatbar Indtægt. Udlignet Herredsskat: paa faste Riendomme. paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Br. Romsdals Amt. Vannelven. Sande. Hug, Ulstein Vartdalstranden Volden Orsten Hjørundfjord Sunnelven Norddalen Stranden Stordalen Søkkelven Ørskog Skodje Borgund Roald Haram Vestnes Sylte Vold Eid Grytten Vegi Eresfjord og Vistdalen Nesset.. Bo180 Frtenon Aker0 Sand,' Bud Kornstad Eide Kvernes Bremsnes Grip. Gjemnes Ore Frei StrOmsneset Tingvold Oksendalen Sundalen Ulvundeidet Stangvik Aasgaard Surendalen. Rindaleu Aure.... Valsøfjorden Halse. Tusteren Ed0.. Ialt OH

99 (Ports.) Landsdele. Antal Skatydere. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Skatbar Indtægt. Udlignet Herredsskat : paa faste Riendomme. paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Sondre Trondhjems Amt. Osen Roan Stoksund Aa JOssund Nes. Bjugn Skjørn Frøien Hitteren Fillan Hevne Agdenes Ørlandet Bissen.. Stadsbygden Orkedalen. Meldalen Rennebu Opdal Røros Aalen Holtaalen Singsaas Budalen. Støren Soknedalen Horg Holandet. Flaa.. Melhus. Børseskognen Børsen.. Buviken. Byneset Leinstranden Strinden Malvik / Tilder Klæbu Selbu ' Ialt Nordre Trondhjems Amt. Meraker Hegre Nedre Stjørdalen Leksviken Frosten Aasen

100 (Forts.) Landsdele. Antal Skatydere. Antagen Formu e. Antagen Indtægt. Skatbar Indtægt. Udlignet Herredsskat : paa faste Eiendomme. paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tus. Skogn. Levanger Værdalen Ytterfien Mosviken og Verran Inderpien Sparbuen Skei.. Egge Beitstaden. Stod Snaasen : Lierne Grong Overhallen Vemundvik Klingen Fosnes Flatanger Nter0 Vikten Leka.. Kolvereid Foldereid i Ialt j Nordlands Amt. Bindalen Brønn0 Vega.. Velfjorden TjOtta Vefsen Hatfjelddalen Alstahaug Stamnes Her , DOnnes. Nesne. Hemnes. Mo. Lur0 Trænen ROO Meloi Gildeskaal Beieren Bodin

101 (Pores.) 98 Landsdele. Antal Skatydere. Antagen Formue. Tus. Antagen Indtægt. Tus. Skatbar Indtægt. Tus. I Udlignet Herredsskat: paa faste Biendomme. paa Formue. paa Indtægt. Skjerstad Saltdalen SOifolden Nordfolden-Kjerring0 690 F Steigen Ledingen 414 I 5C Hammerø Tysfjorden Ankenes Evenes Lødingen Vaagan Gims Borge Buksnes ' Flakstad 'Went Hadsel Øksnes Sortland Dverberg Ialt Tromso Amt. Kvæfjord Trondenes Bjark Ibbestad Salangen Dyr Sørreisen Tran Berg Hilles Lenviken Maalselven Bardo Malangen Balsfjorden Tromsøsundet Lyngen Karls Helg Skjerv Nordreisen Kvænangen ialt I

102 (Ports. Landsdele. Antal Skatydere. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Skatbar Indtægt. viimmitsitorasirowirmarisitisissish Udlignet Herredsskat : paa faste Eiendomme. paa Formue. paa Indtægt. Tus. Tus. Tue. Finmarkens Amt. Kautokeino Alt en Talvik Loppen og Oksfjord Hasvik Hammerfest Kvalsund Maas Kjelvik Kistrand Karasjok Lebesby Tanen Ntesseby.,, Nordvaranger Sydvaranger Vard Ialt Johannes Bjernstads Bogtrykkeri.

103 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr Indhold. Side. Side. 1. Toldintrader i Juli Brændevins- og Malttilvirkning etc. i 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Hoved- Juni artikler i Juli Antallet af Akkordforhandlinger og af 3. Trælastudførsel i Januar Juli Konkurser i Juli Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 11. FolkemængdenifOlgeFolketællingen i Januar Juni December Norske Skibes Fart paa Storbritannien 12. Skattetaxter paa faste Eien.domme i og Irland i Juli Byerne ved Udligning af Byskat for 6. JernbanernesDriftsindtægteri Mai Den norske Handelsflaade i Korrespondance ved Rigstelegrafen og 14. Norges Banks cirkulerende Seddelmængde Rigstelefonen i April ult. hver Maaned i Millioner 8. Uddrag af Norges Banks Bøger Juli Kroner og 1901 samt foreløbig Oversigt over 15. Indførsel og Udførsel af de vigtigste den ugentlige Stilling i August Artikler i 2det Kvartal I. Rigets Toldintrader i Juli 1901, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Juli Maaned Indførselstold 769 Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt B. I April Juli Maaneder ) ) Anslaaet for det hele Budgetaar C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo Judi Indførselstold..... Laste- og Fyrafgift for Udgaaende.. Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt ) Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts ) 0: 1 April 1900 til 31 Marts 1901.

104 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udrersel af enkelte Hovedartikler trtikl er Indforsel. 1. Smør, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg 6. Malt 7. Rie, afskallet (Risengryn og Rismel) 3. The 9. Kaffe 10. Sukker Il. Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-Nr. 655 og 656) 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-Nr 461) 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Motorer etc.') Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi Udførsel. (Norske Varer.) 3 ) I. Tørfisk 2. Klipfisk Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelieder 10. Rogn II. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is 16. Trælast 17. Træmasse, tor 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker 22. Apatit 23. Svovlkis K obberm aim Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi,cs PI El3 ci) kg. hl. - Sr. kg. k g. kg. 1. r -t m 3 kg. Mængde , : ' t COO Beregnet Værdi Kroner i Kroner , Beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke førselen af svensk Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten. medtagne Artikler. 2) FOr 1900 var

105 Juli Maaned samt Januar-Juli 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar-Juli. Beregnet Værdi. ' V Kroner. Kroner i io ii i io herunder ogsaa medtaget Lokomotiver. 3) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Ud- 7 a

106 Norges Trælastudførsel i Januar Juli Lande, hvortil og Toldsteder, hvorfra udfort. HØvlet Last. Skaaren Last. Januar Juli. Huggen Ruud Last. Last. Stav. Splitved, Brænde etc. Ialt. Heraf i Juli Maaned. m3m3 m3 m3 m3 4 Sverige Danmark Island Tyskland Nederlandene. Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira Spanien Italien Nord-Afrika.. Afrika forovrigt. Australien Andre Lande Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad. Moss Kristiania Drammen Larvik Krager0 Brevik.. Porsgrund Skien ØsterrisOr Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer Ialt _544 1j

107 99 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I Januar Juni Ankomne Fartglier. Afgaaede Fartøjer. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske Dampfartøier Seilfartoier Fremmede Dampfartøier Seilfartøier Ialt: Januar Juni Heraf i Juni I Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Juli 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøier. Afgaaede ladte Fartgfier M Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar Juni. Juli Ialt

108 I Jernbanernes Driftsindtægter I Mal Maaned Ban er. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens Ion). Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Ø. Ø. Ø. Ø. Ø. Ø. 1. Smaalensbanen i GjØvikb.(Grefsen-ROikenv.) 1) ; Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb.. Drammen-Skienbanen , ! Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Ottabanen Hamar-Grundsetbanen { Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Jtederbanen Bergen-Vossbanen sand-byglandsfj. b anen Hovedbanen Ne sttun-osbanen Lillesand-Flaksvandb Sulitj elmabanen 1) Urskog-HOlandsbanen , Samtlige Baner (Stateog Privatbaner) I samme Tidsrum ) Ikke i Drift i April Maaned Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon 1 April 1901, sammenlignet med tidligere Aar. M April A. Antal af ta,xerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg Januar-April. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg

109 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af Jul, Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 31 Juli-31 August Uddrag af Bankens Boger ultimo Juli 1900 og Ak tiv a. Bankens Guldbeholdning: Juli Juli i Bankens KjEeldere hos Kommissionærer i Udlandet - i i Aktieejernes Konto Anvendte Midler : Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjøbte Panter - i Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler i Omlgib er Altsaa i Kasse Andre Konti P as siv a. Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud , ny Serie Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Juli-31 August te Juli. 7de August. lide August. 22de August. ilte August. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Guldbeholdning Sedler i Omlpib. - Kasse (Seddelreserve) Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler

110 9. Brændevins- og Malttlivirkning samt Afgift deraf I Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. A Tilvirkning af Brændevin: September Mai. Juni Liter Ialt (100 Pet. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt : September Mai Ton o Juni Ialt (stobsat Korn) Ton C. Produktionsafgift af Brændevin: September Mai 962 Kr Juni Ialt D. Produktionsafgift af Malt: September Mai 071 Kr Juni Ialt I Riget Byerne 10. Antallet at Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne 1 Jul! 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Bygderne $ Akkordforhandlinger 1 Konkurser $ Akkordforhandlinger 1 Konkurs er $ Akkordforhandlinger 1 Konkurser MIIIIIIM Juli. Januar Juli ) ) Kristiania Bergen $ Akkordforhandlinger 1 Konkurser $ Akkordforhandlinger 1 Konkurs er Akkordforhandlinger Trondhjem Konkurser ' ) Heraf 12 Boer, hvori Akkordforhandling først har fundet Sted. 2) Ligesaa 59 Boer.

111 Folkemængden Ifølge Folketællingen 3 December Tilstedeværende Folkemængde. Hjemmehørende Folkemængde. I. Amter. Land- By- Tilsammen. befolkning. befolkning. Land- By- Tilsammen. befolkning. befolkning. Smaalenene Akershus Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg ' Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland ') Tromsø Finmarken Riget ) En Del af Søndeled Herred i Nedenes Amt er fra 1 Januar 1901 henlagt til Kjøbstaden Østerrisør, hvorhos Barbu Herred i samme Amt fra 1 Januar 1902 henlægges til KjObstaden Arendal. Endvidere oprettes fra 1 Januar 1902 Kjøbstaden Narvik, bestaaende af en Del af Ankenes Herred i Nordlands Amt. Herved bevirkes fra 1 Januar 1902 følgende Forandringer: Nedenes Amt. Nordlands Riget

112 (Forts.) 104 Tilstede Hjemmehørende værende II. Byer,. Byer. Folkemængde. Folkemængde. Tilstedeværende Folkemængde. Hjemmehørende Folkemængde. 11 Fredrikshald 948 K Arendal K.') Sarpsborg K Grimstad K. 14 Fredrikstad 553 K Lillesand L. Moss K Kristiansand K. 719 Son L Mandal L. 165 Hølen L 167 Farsund L. 102 Hvitsten L. 107 Flekkefjord K DrOak K Sogndal L. Kristiania K Egersund L Hamar K Sandnes L Kongsvinger K Stavanger K Lillehammer K Skudeneshavn L Gjøvik K Kopervik L HOnefoss K Haugesund K.. '23153 Drammen K Bergen K. 389 Holmsbu L 407 Florø L Kongsberg K Aalesund K Svelviken L Molde K Holmestrand K Kristiansund K Horten L Trondhjem K Aasgaardstrand L. 412 Levanger K Tønsberg K Stenkjær li Sandefjord K Namsos L. 10 Larvik 301 K Mosjøen L Krager0 K Bodø K Langesund L Tromsø K. 472 Stathelle L Hammerfest K Brevik K Vads0 K Porsgrund K Vardø K. 11 Skien 459 K Osterrisør 11. 2) Tilsammen Tvedestrand L ) ) K. Kjøbstad, L. -_,-- Ladested. 2) Fra 1 Januar 1901 (se S. 103 Note) Folkemængde: tilstedeværende, hjemmehørende. 3) Fra 1 Januar 1902 (se S. 103 Note) Folkemængde: tilstedeværende, hjemmehørende. 4) Narvik K. fra 1 Januar 1902 (se S. 103 Note) Folkemængde : tilstedeværende, hjemmehørende. Samtlige Byer fra s. T. (se S. 103 Note) Folkemmngde: tilstedeværende, hjemmehørende.

113 Skattetaxter paa faste Eiendomme I Byerne ved Udligning af Byskat for Aarene I Tabel 1 er opført de Byer, for hvilke Regler om Skattetaxter og om Førelse af Fortegnelse over skattepligtige Ejendomme enten er givne ved Loy særskilt for vedkommende By eller bestemte ved Vedtægter, approberede i Henhold til Lov om Bykommunernes Skattevæsen af 15 April I Tabel 2 er de øvrige Byer opførte, forsaavidt Eiendomsskat der er udlignet. I disse udlignes Skatten væsentlig paa Bygningernes Brandforsikringssum, tildels med Tillæg for ubebygget Grund m. v. - Til Sammenligning er i begge Tabeller tilfoiet Opgaver over Forsikringssummen for de i den almindelige Brandforsikringsindretning optagne Bygninger ved Aarets Begyndelse. Tabel 1. MOM Byer Fredrikshald Frėdrikstad Moss Son Drøbak Kristiania Hamar Kongsvinger 1) Lillehammer HOnefoss Drammen Kongsberg Svelviken Holmestrand Krager Langesund Skien Osterrisør Arendal Grimstad Lillesand 3) Kristiansand's) Mandal Flekkefjord Sogndal Sandnes.. 5 5) 5) Stavanger ) Kopervik Haugesund Bergen Kristiansund Trondhjem Stenkjær Namsos. 5) 5) 5) Troms Tilsammen I IBM Forsikringssum for de i den almindelige Brandforsikringsindretning optagne Bygninger i ovennævnte Byer 6) ) Eiendomsskatten er fordelt paa Bygninger efter Brandtaxt eller, i Mangel deraf, efter Skattetaxt og paa Grunde, bebyggede som ubebyggede, efter Skattetaxt. 2) Stigningen har singrund i Omværdsættelse af de faste Eiendomme. 3) I 1897 har Eiendomsskat ikke været udlignet. 4) Beløbet er den samlede skattepligtige Grund- og Brandtaxt. 5) Se Tabel 2. 6) Lillesand er ikke medregnet for 1897, Sandnes og Namsos ikke for h

114 106 Tabel 2. Byer Sarpsborg. Hølen. Gjøvik,). Horten.. Aasgaardstrand Larvik.. Stathelle Brevik.. Porsgrund. Farsund Sandnes.. Skudeneshavn Molde. Levanger Namsos Hammerfest ) ) ) ) Tilsammen Forsikringssum for de i den- almindelige Bxandforsikringsindretning optagne Bygninger i ovennævnte Byer 3 ) ) I de 10 Byer 7), der ikke er anførte i Tabel 1 og 2, har Skat paa faste Eiendomme ikke været udlignet ; det samme har i enkelte Aar som det vil sees været Tilfældet i nogle faa af de anførte Byer. For de Byer, hvor Eiendomsskat ikke har været udlignet, og som derfor ikke er medtagne i ovenanførte Forsikringssummer, har den samlede Forsikringssum for de i den almindelige Brandforsikringsindretning optagne Bygninger udgjort: Taxtsummen ansættes saavidt muligt overensstemmende med Salgsværdien. Stigningen i har sin Grund i forhøjede Eiendomspriser og Nybygning. 2) I 1899 og 1900 har Eiendomsskat ikke været udlignet. 3) Se Tabel 1. Stigningen hidrører fra de større Taxter paa nyopførte Bygninger efter Branden. 3) Horten ikke medregnet for 1899 og 1900, Sandnes og Namsos ikke for ) Forsikringssummerne for Levanger og Namsos blev i 1898 efter de disse Byer i 1897 overgaaede Ildsvaader nedsatte med henved 2 Millioner Kroner. 7) Ladestederne Hvitsten og Holmsbu skatlægges sammen med de Herreder, hvortil de hører.

115 Den norske Handelsflaade i Den norske Handelsflaades Størrelse var ved Udgangen af 1900, som følger : Antal. Drægtighed i Ton. Dampskibe Sejlskibe Tilsammen Da Handelsflaaden den 31 December 1899 talle Fartøjer med en Drægtighed af Ton, er den altsaa gaaet ned med, 13 Fartøjer og med en Tonnage af Ton. Nedgangen falder udelukkende paa Seil. skibene, der er gaaet ned med 56 Fartøier og Ton, hvorimod Dampskibenes Antal er steget med 43 og Tonnagen med Ton. Opgaverne over Seilfartøierne under 50 Ton er idethele ikke fuldt paalidelige. Man hidsætter en Opgave over Tilgang og Afgang af Fartøier i Aarene 1899 og Tilgang. Aar. Ved Nybygning i Norge. Ved Nybygning i Udlandet. Ved IndkjOb fra Udlandet. Antal. Ton. Antal. Ton. Antal. Ton. Dampfartøier : Seilfartøier : Afgang. Ved. Forlis. Ved A.frigning eller Ophugning. Ved Salg til Udlandet. Antal. Ton. Antal. Ton. Antal. Ton. Dampfartøier : Seilfartøier :

116 Norges Banks cirkulerende Seddelmængde (Ved Overretssagfører Fr edrik Meltz er, I. De Aar. Januar. Februar. Marts. April. Mai. Juni , so ot , o n

117 tilt. hver Manned Millioner Kroner. meddelt gjennem Professor Morgenstierne.) enkelte Aar. Juli. August. September. Oktober. November. December. I Gjennemsnit os o T o it oi o oi E

118 (Forts.) Aar. Januar. Februar. Marts.,. April. Mai. Juni o os o o o Femtiaaret oi

119 Juli. August. September. Oktober. November. December. I Gjennemsnit os so o o so o oi ' oi so o si o

120 (Forts.) H. Aarene ordnede tiaarsvis Juni. September. Oktober. Juli. April. August. Aar. Belob. Aar. I Beløb. Aar. Beløb. Aar. Aar. Beløb. Aar. Beløb o oi s s I Gjennemsnit II it o o so o I Gjennemsnit III o to o I Gjennemsnit

121 efter Belobets Størrelse. Marts. December. Mai. November. Februar. Januar. I Gj ennem - snit. Aar. Beløb. Aar. Belob. I Aar. Beløb. Aar. Beløb. Aar. Beløb. Aar. Beløb o o oi os o o , si I I 42.83, o o i

122 (Forts.) Juni. September. Oktober. juli. April. August. Aar. Beløb.Aar. Beløb. Aar. Beløb. Aar. Beløb. Aar,._ Beløb. Aar. Beløb. IV os s is I Gjennemsnit I nn Q.44 V s s , s I Gjennemsnit II III 38.8s IV V oi Femtiaaret

123 Marts. December. Mai. November. Februar. Januar. I Gjennem snit. Aar. Belo!). Aar. Beløb. Aar. Beløb. Aar. Beløb. Aar. Beløb. Aar. Beløb t i o b E ' o o o

124 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af de vigtigste Artikler i 2det Kvartal I. Værdien af de vigtigste Artikler ordnet gruppevis. A. Indforsel. Varegrupp er. 2det Kvartal. Iste og 2det Kvartal Kr Ialt: 1. Levende Dyr Madvarer af Dyr Kornvarer Kolonialvarer Frugter, HavevEexter etc Spirituosa og andre Drikkevarer Spin destoffe E00 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc Manufakturvarer af Spindestoffe Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn etc l. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc Talg, Olie og lignende fede Stoffe Fabrikater af Talg, Olie etc. 14. Trævarer, uforarbeidede ell. halvforarbeidede Trævarer, forarbejdede Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe COO 18. Papir og Arbeider af Papir Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier : Raastoffe OM Mineralier : Fabrikater Metaller, raa og halvforarbeidede Metaller i Arbeide Skibe, Vogne, Maskiner etc Varer, som ikke kan henføres til foranstaaende Tilsammen Beregnet Værdi') af ovenfor ikke medtagne Artikler Samlet Værdi ) Beregnet efter, Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler.

125 I. Værdien af de vigtigste Artikler ordnet gruppevis. (Forts.) 8. Udførsel. Varegrupper. (Norske Varer.) 2det Kvartal lste og 2det Kvartal I Ialt: 1. Levende Dyr. 2 Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevtexter etc. 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc. 9. Manufakturvarer af 'Spindestoffe 10. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn etc. 11. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc Talg, Olie og lignende fede Stoffe Fabrikater af Talg, Olie etc 14. Trævarer, uforarbeidede ell. halvforarbeidede 15. Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier: Raastoffe 21. Mineralier : Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide. 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc. 25. Varer, som ikke kan henføres til foranstaaende b Tilsammen Beregnet Værdi 2) af ovenfor ikke medtagne Artikler Ò Samlet Værdi t) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare.,) Beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler.

126 IL Indførsels-Artikler. 1) rc; 2det Kvartal. iste og 2det Kvartal. Vareslags. b1) Mængde. Beregnet Beregnet Værdi Værdi Heste og Føl Stkr, Hornkvæg, stort og smaat Sauer og Lam Svin og Smaagriser Kjød, urøget, ellers Kg Flesk, urøget, ellers Fisk, fersk saltet eller tørret *Ost *Smør, almindeligt GOO kunstigt (Margarin) Smult og Ister Æg , *Byg, uformalet Bønner, Erter og Lindser Havre, uformal et , Hvede, f Mais, *Malt *Rug, uformalet Rugmel le Hvedemel *Ris,afskallet(Risengryn ogrismel *Kaffe *The *Sukker *Sirup *Tobaksblade Frugter, friske : Oranger, alle Slags, saasom Appelsiner etc , tørrede : Rosiner Havevtexter etc. : Poteter, friske Humle, almindelig Kg *Brændevin og Spiritus paa Fustager *Vin paa Fustager Uld og Shoddy, samt Affald af Uld *Bomuld *Hamp I ) For de med * betegnede Artikler, der er de samme, som findes i de maanedlige Opgaver, har man benyttet Gjennemsnitspriserne for vedkommende Kvartal, medens man for de øvrige Artiklers Vedkommende har benyttet de i Handelsstatistiken for 1900 antagne Gjennemsnitspriser. For de indkjølpte Fartøier har man dog beregnet Priserne paa samme Maade som for de med * betegnede Artikler.

127 II. Indførsels-Artikler. 2det Kvartal. iste og 2det Kvartal. ar eslag s. 0 Mængde. Beregnet 1901.î Værdi Beregnet Værdi (Forts.) Silke, tvunden og utvunden. Uldgarn, ufarvet og ubleget farvet, bleget og meleret Kg ' Bomuldsgarn, ufarvet, bleget og ubleget Lin-, Hampe- og Jutegarn, ufarvet, bleget og ubleget Silke, Possementmagerarbeide ganske eller tildels af Silke Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl.. andre Varer af Silke alene etc. - blandet Uldvarer : Trikotage, anden (hvorunder Uldskjærf).. andre. Klæder og Pynt, syede Bomuldsvarer, trykkede.. - flerfarvede, ikke trykke de.. - helt ensfarvede eller blegede. - ublegede. Lin- og Jutevarer, ublegede. Olie- og Gummiklæder af andre Stoffe end Silke og Uld j f ) , ; Skind med Haarbedækning, uberedte, tørre. med Haarbedækning, raa - uden Haarbedrekning: Saale - og Bindsaalelæder ; Skomagerarbeide af andre Slags Skind andet Talg, Margarin etc. Bomolie.. Hampolie, Linolie, ukogt, Rapseller Roolie etc. Linolie, kogt. *Petroleum,Parafflnolie,Benzin etc. Trævarer, andre Træmasse og Cellulose Linfr0 Kg

128 II. Indførsels-Artikler. Vareslags. 2de t Kvartal. Mængde. Beregnet Værdi lete og 2det Kvartal. Beregnet Værdi (Forts.) Trykpapir, Træk- og Filtrerpapir Pap, Pak-, Kardus- og Makulaturpapir Tapeter MOnstre, Visitkort, Konvolutter, Blanketter, Poser etc.. Kg ? COO Cement og hydraulisk Kalk *Stenkul, Cinders, Kokes.. *Salt (Kogsalt) Soda. Hl. Kg Fajance Porcelæn eller Biscuit Glasvarer, andre Jern: Rujern : Staal : Stang-, Bolt- og Baandjern Jernplader, smedede.. Bobber, Messing etc., raat. Aluminium, Kobber etc., i Plader, Bolte, Stænger. Zink, raat, i Plader, Bolte, Stænger, Rør Bly, raat, i Ruller, Stænger, Traad og Plader Tin, raat, i Ruller, Stænger, Plader eller raspet Jernvarer: Redskaber og Vterktøi smedet eller valset: Jernbaneskinner Dampfartøier 14 Stkr. R.-T ) Seilfartøier af Jern og Staal ) Træ. *Maskiner, Motorer etc Ialt ) 14 Stkr. 2) 30 Stkr.

129 121 III. Udførsels-Artikler. 1) Vareslags. (Norske Varer.) 2) 2det Kvartal. Mængde. Beregnet Værdi Iste og 2det Kvartal. Beregnet Værdi Heste.. Sauer og Lam. Stkr Konserver af Dyr (Hermetik) Fisk, fersk: Laks : Makrel. : Sild - : anden (Hellefisk ete.) Tørfisk.. *Fisk, saltet: Klipfisk. * : Fedsild. * anden Sild Ansios Sild, røget Hummer *Ost : i Fustager - FartOi. Kg. Hl. Kg, Stkr. Kg. *Smør, almindeligt I *, kunstigt (Margarin). Kondenseret Melk.. *Havre Rugmel. Sprit *01 *Bomuldsgarn Uldvarer, ellers. Bomuldsvarer: GardintOi Skind af stort Kvæg. - Kalv - Sau - - Gjed *Skind uden Haarbedtekning, barkede: Hvalbarder *Rogn Saale- og Bindsaalelteder *Gjødningsstoffe: Apatit Fiskeguano Kg. Hl. Liter. Kg. Hl. Kg ' ) Se Side 118, Note 1. 2) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er o gsaa medtaget UdfOrselen af svensk Vare. 8b

130 Vare slags. (Norske Varer.) ILL Udførsels-Artikler. =I= Mængde. 2det Kvartal Beregnet Værdi lste og idet Kvartal. Beregnet Værdi (Forts.) *Tran *Trælast *Træmasse, tor, vaad. *Cellulose, tor, vaad *Fyrstikker Kg HO Klid. Lin- og Oliekager Pakpapir Træpap *Is Marmor samt Dolomit til kem.brug *Svovlkis *Kobbermalm Jod 11.-T. Kg Porcelæn Glasvarer, andre Sten, huggen Kobber, raffineret og Metal, gammelt Jernvarer : SOra : Spiger Maskiner BOger Ialt Johannes BjØrnstads Bogtrykkeri.

131 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvéged Nittende Bind. Nr Indhold, Side. Side. 1. Toldintrader i August Uddrag af Norges Banks Bøger August 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Roved og 1901 samt forelobig Oversigt over artikler i August den ugentlige Stilling i September Trælastudførsel i Januar August Antallet af Akkordforhandlinger og af 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet Konkurser i August i Januar Juli Tilstedeværende og hjemmehørende 5. Norske Skib es Fart paa Storbritannien Folkemængde 3 December 1900 fordelt og Irland i August efter Kjøn, sammenlignet med Folke- 6. JernbanernesDriftsindtægteri Juni mængden 1 Januar Korrespondance ved Rigstelegrafen og Rigstelefonen i Mai I. Rigets Toldintrader 1 August 1901, sammenlignet med tidligere Aar M A. I August Maaned Indførselstold 826 Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt B. I April August Maaneder I) Anslaaet for det hele Budgetaar C. I de 12. Maaneder, der ender ultimo August Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende... Indgaaende. Forskjellige Indtægter Kr A Ialt Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts ) 0: 1 April 1900 til 31 Marts 1901.

132 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. Indførsel. 1. Smør, almindeligt 2. - kunstigt. 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg - 6. Malt 7. Ris, afskallet (Risen gryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld. 16. Hamp Uldvarer (Tarif-Nr. 655 og 656) 18. Petroleum, Paraffinolie ktarif-nr 461) 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes 21. Maskiner og Motorer etc.') Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi Udførsel. (Norske Varer.) 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet. 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost.. 8. Bomuldsgarn 9. S aalelte der 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre 14. Ol 15. Is 16. Trælast 17. Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker. 22. Apatit. 23. Svovlkis 24. Kobbermalm 4) Sum. Anslagssum') af de øvrige Artikler Samlet Værdi. rci rt:1 b13 (1) EV kg. hl Mængde August I Beregnet Værdi Kroner. Kroner kg. hl. kg. hl. kg. 1 r.-t. m3 kg ) For Maanederne Juli og August beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke lerede Opgaver over Indførsel og Udførsel i lste og 2det Kvartal ) Før 1900 var herunder ogsaa med- Herunder ogsaa endel Skjærsten.

133 August Maaned samt Januar-August 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar-August. Beregnet Værdi I Kroner. Kroner C , medtagne Artikler; for Maanederne Januar-Juni har man lagt til Grund de S. 105 o. f. meddelte detail. taget Lokomotiver. ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose ei ogsaa medtaget UdfØrselen af svensk Vare. 5 a

134 Norges Trælastudførsel 1 Januar August =1= IM Lande, hvortil og Toldste d er, hvorfra udført. Høvlet Last. Skaaren Last. Januar August. Huggen Rund Stay. Last. Last. Splitved, Brænde etc. Ialt. Heraf i August Maaned. m3ms m3 ms m3 ms m3 27 Sverige Danmark Island Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira Spanien Italien Nord-Afrika. Afrika forøvrigt.. Australien Andre Lande Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Larvik Kragerø Brevik Porsgrund Skien Osterrisør Tvedestrand Arendal... Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos..... Andre Byer i ' Ialt

135 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Januar Juli Ankomne FartOier. Afgaaede Fartifier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske Dampfartoier Seilfartoier Fremmede Dampfartøier SeilfartOier [alt: Januar Juli Eieraf i (Tull ] i 1 5. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland 1 August 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartoier. Afgaaede ladte Fartøjer Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Tort. Januar Juli August Ialt

136 Jernbanernes DriftsIndttegter I Juni Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens Lffb. Person- Gods- Øvrige Til- Indtrafik. trafik. tægter. sammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. pr. Dag og Banekm. Km. Ø. Ø. Ø. Ø. Ø. Smaalensbanen GjØvikb.(Grefsen-Roikenv.) Kongsvingerbanen... Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb. Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb. Eidsvold-Ottabanen. Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen. Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen.. JEederbanen Bergen-Vossbanen. sand-byglandsfj.banen Hovedbanen... Nesttun-Osbanen. Lillesand-Flaksvandb.. Sulitjelmabanen.. Urskog-HOlandsbanen ( ; , , ; , Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) , I samme Tidsrum A. ') Ikke i Drift i April Maaned ; , Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon i Mai 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Mai Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg Januar-Mai. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg

137 Uddrag at Norges Banks Bøger ved Udgangen af August Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 31 August-30 September Uddrag af Bankens Boger ultimo August 1900 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning: August August i Bankens Kjteldere hos Kommissionærer i Udlandet Aktieeiernes Konto - " Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter - i Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler i Omlizib er Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva. Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud , ny Serie Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 August-30 September te 7de 17de 23de 30te August. September. September. September. September. Guldbeholdning Sedler i OmlOb - Kasse (Seddelreserve) Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler.. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner C C a

138 Antallet at Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne I August 1901, sammenlignet med tidligere Aar. August. Januar August I Riget Byerne Bygderne $ Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger. Konkurser ') ) Kristiania Bergen Trondhjem i Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser ) Heraf 3 Boer, hvori Akkordforhandling først har fundet Sted. 2) Ligesaa 62 Boer. 10. Tilstedeværende og hjemmehørende Folkemængde 3 December 1900 fordelt efter Kjøn, sammenlignet med Folkemængden 1 Januar 1891'). Landsdele. Folkemængde 3 December Folkemængde 1 Januar Kvi- 1%-i.i Mandkjøn. Tilsammen. Mandkjøn. no dn.e - Tilsammen. A. Tilstedeværende. I. Riget II. Rigets Bygder In. Rigets Byer B. Hjemmehørende. I. Riget II. Rigets Bygder III. Rigets Byer ) Efter den civile Jurisdiktionsinddeling 3 December Johannes BjØrnstads Bogtrykkeri.

139 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr Indhold. Side. Side. 1. Toldintrader i September Brændevins- og Malttilvirkning etc. i 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Roved- September artikler i September Antallet af Akkordforhandlinger og af 3. Trælastudførsel i Januar September Konkurser i September Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 11. ForelObige Opgaver over Indførsel og i Januar August Udførsel af de vigtigste Artikler i 3die 5. Norske Skibes Fart paa Storbritannien Kvartal og Irland i September De gjensidige Skibs- og Fragtassurance- JernbanernesDriftsindtægteri Juli foreningers Virksomhed i Korrespondance ved Rigstelegrafen og Salg af faste Eiendomme i Landdistrikterne i 1900 samt Skyldmarkens Gjennem- Rigstelefonen i Juni snitswerdi i 1900 og (amtsvis) Uddrag af Norges Banks Bolger September 1900 og 1901 samt forelobig Oversigt over den ugentlige Stilling i Oktober Rigets Toldintrader i September 1901, sammenlignet med tidligere Aar. M i A. I September Maaned Indførselstold 444 Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Iudgaaende Forskjellige Indtægter Ialt B. I April September Maaneder.. Br Anslaaet for det hele Budgetaar Kr 1) ) C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo September Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende.. Indgaaende Forskjellige Indtægter. Kr Ialt , ) Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts 1900, 2) o : 1 April 1900 til 81 Marti 1901.

140 2. ForeløbIg Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler 1 4'S 'Id be 4) Artikler. 4.1 r4 X (1) Indførsel. 1. Smør, almindeligt 2. - kunstigt. 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg - fl. Malt 7. Rif', afskallet (Risengryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe to. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-Nr. 655 og 656) 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-Nr 461) 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Motorer etc.') Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi kg. kg. hl. k g. hl. kg. 1. r -t. m3 kg. Mængde. September hl Udførsel. (Norske Varer.) 8 ) 1. Tørfisk 2. Klipfisk I. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 6. Smør, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder. 10. Rogn Il. Tran 2. Fiskeguano 13. Havre Is 16. Trælast 17. Træmasse, tor 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker 22. Apatit Svovlkis Kobberm alm 4) Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi , ' , U COO Beregnet Værdi Kroner NO Kroner ') , ) For Maanederne Juli-September beregnet efter Forholdet i 1900 detaillerede Opgaver over Indførsel og Udførsel i iste og 2det Kvartal Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten. mellem de medtagne og de ikke 8) Før 1900 var herunder ogsaa

141 September Maaned samt Januar-September 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Januar -September. Mængde. Beregnet Værdi Kroner. Kroner i io ii ' ' io ii is medtagne Artikler; for Maanederne Januar-Juni har man lagt til Grund de S. 116 o. f. meddelte medtaget Lokomotiver. 3) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk

142 Norges Trælastudførsel 1 Januar September Januar September. Lande, hvortil og Toldsteder, hvorfra udfort. HØvlet Skaaren Huggen Rund Splitved, Stav.Brænde Last. Last. Last. Last. etc. m3 m3 m3 m3m3 m g Heraf i September Maaned. m3 Sverige Danmark Island Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira. Spanien Italien Nord-Afrika. Afrika forøvrigt. Australien Andre Lande Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad. Moss Kristiania Drammen Larvik Krager0 Brevik Porsgrund Skien ØsterrisOr Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer Ialt eo Nol.

143 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 Januar August Ankomne Fartøjer. Afgaaede FartOier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske Dampfartøier Seilfartoier Fremmede DampfartOier Seilfartøier Ialt: Januar August Heraf i August 1901.I Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland I September 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte FartOier. Afgaaede ladte Fartøjer Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar August September Ialt

144 Baner. 6. Jernbadernes Driftsindtægter 1 Juli Maaned Trafikeret Længde. Km. Ø. =1 11= Indtægter i Maanedens LOb. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indteagter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. 111 Ø. Ø. Ø. Ø. Ø. Smaalensbanen GjOvikb.(Grefsen-Roikenv.) Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Ottabanen Hamar-Grundsetbanen ! Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jtederbanen Bergen-Vossbanen sand-by glandsfj. banen Hovedbanen Nesttun-Osbanen Lillesand-Flaksvandb Sulitjelmabanen 1) Urskog-Holandsbanen Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) I samme Tidsrum A. 1) Ikke i Drift i April Maaned Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon i Juni 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Juni M Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt I B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter I Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg. -I Januar-Juni. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt I B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg

145 Uddrag at Norges Banks Boger ved Udgangen at September Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling I Tidsrummet 30 September-3I Oktober Uddrag af Bankens Boger ultimo September 1900 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : September September i Bankens Kjteldere hos Kommissionærer i Udlandet Anvendte Midler : Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler Omløb er Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva. Funderede Sedler ' Aktieeiernes Indskud. 7 ny Serie tteservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab. Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 30 September-31 Oktober te September. 7de Oktober. lide Oktober. 22ele Oktober. lite Oktober. Guldbeholdning Sedler i Omlygb - Kasse (Seddelreserve) Foliomidler A nvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler.. Kroner. Kroner. Kr oner. Kroner. Kroner b

146 Bramdevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf I den forste Maaned af Terminen , sammenlignet med tidligere "terminer A. Tilvirkning af Brændevin: September Liter Ialt (100 Pet. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt : September Ton 1) Ialt (stobsat Korn) Ton I ) C. Produktionsafgift af Brændevin: Kr139 September 581 Ialt D. Produktionsafgift af Malt: September Ialt i I Heri indbefattet delvis Produktion i Maanederne Juli og August. Riget Byerne 10. Antallet af Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne 1 September 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Bygderne $ Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger. Konkurser September I) I Januar September ) Akkordforhandlinger. Kristiania Konkurser Bergen $ Akkordforhandlinger f Konkurser Akkordforhandlinger Trondhjem Konkurser lietaf 6 Boer, hvori Akkordforhandlin forst har fundet Sted, T4gesaa, 68 Boer,

147 II. Foreløbig Opgave over indforsel og Udførsel at de vigtigste Artikler 1 3die Kvartal I. Værdien af de vigtigste Artikler ordnet gruppevis. A. Indførsel. 3die Kvartal. iste-3die Kvartal. Varegrup per Ialt: 1. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer. 5. Frugter, Havevtexter etc. 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe. 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.. 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 10. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn etc Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc Talg, Olie og lignende fede Stoffe. 13. Fabrikater af Talg, Olie etc 14. Trævarer, uforarbeidede ell. halvforarbeidede 15. Trævarer, forarbejdede. 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier: Raastoffe. 21. Mineralier: Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc. 25. Varer, som ikke kan henføres til nogen af de foranstaaende Grupper g Tilsammen Beregnet Værdi af ovenfor ikke medtagne Artikler Samlet Værdi Beregnet efter F9rlloldet 400 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikig,

148 Værdien af de vigtigste Artikler ordnet gruppevis. -(Forts.) O. Udførsel. Varegrupper. (Norske Varer.) 3die Kvartal lste-3die Kvartal Ialt: 1. Levende Dyr. 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer. 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevamter etc. 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.. 9. Manufakturvarer af Spindestoffe. 10. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn etc Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc Talg, Olie og lignende fede Stoffe. 13. Fabrikater af Talg, Olie etc Trævarer, uforarbeidede ell. halvforarbeidede 15. Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir. 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier: Raastoffe 21. Mineralier : Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide Skibe, Vogne, Maskiner etc. 25. Varer, som ikke kan henføres til nogen af de foranstaaende Grupper i s Tilsammen Beregnet Værdi 2) af ovenfor ikke medtagne Artikler Samlet Værdi ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. 2) Beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke medtagne Artikler.

149 II. Indførsels-Artikler. ') Vareslags. rci rfi o a) ti) 3die Kvartal. Mængde Beregnet Værdi iste-3die Kvartal. Beregnet Værdi Heste og Føl Hornkvæg, stort og smaat Sauer og Lam Svin og Smaagriser Kjød, urøget, ellers Flesk, urøget, ellers Fisk, fersk saltet eller tørret. *Ost *Smør, almindeligt.. * kunstigt (Margarin). Smult og later. Æg *Byg, uformalet.. Bønner, Erter og Lindser Havre, uformalet Hvede, Mais, *Malt *Rug, uformalet Rugmel Hvedemel *Ris,afskallet(Risengryn ogrismel *Kaffe The. *Sukker. *Sirup *Tobaksblade Stkr Kg j E C E G ) Frugter, friske : Oranger, alle Slags, saasom Appelsiner etc., tørrede : Rosiner.. Havevaexter etc. : Poteter, friske Hl. Humle, almindelig Kg *Brændevin og Spiritus paa Fustager. *Vin paa Fustager. Uld og Shoddy, samt Affald af Uld *Bomuld. *Hamp 1) For de med * betegnede Artikler, der er de samme, som findes i de maanedlige Opgaver, har man benyttet Gjennemsnitspriserne for vedkommende Kvartal, medens man for de øvrige Artiklers Vedkommende har benyttet de i Handelsstatistiken for 1900 antagne Gjennemsnita. priser. For de indkjøbte Fartgier har man dog beregnet Priserne paa samme Meade scgrck for de med * betegnede Artikler.

150 II. Indførsels-Artikler. are slags. 3die Kvartal. Mængde. Beregnet Værdi lste-3die Kvartal. Beregnet Værdi (Forts.) Silke, tvunden og utvunden. Kg. Uldgarn, ufarvet og ubleget. farvet, bleget og meleret Bomuldsgarn, ufarvet, bleget og ubleget.. Lin-, Hampe- og Jutegarn, ufarvet, bleget og ubleget SOO Silke, Possementmagerarbeide ganske eller tildels af Silke Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl andre Varer af Silke alene etc. - blandet Uldvarer : Trikotage, anden (hvorunder Uldskjterf) andre Klæder og Pynt, syede Bomuldsvarer, trykkede. - flerfarvede, ikke trykkede... - helt ensfarvede eller blegede. ublegede. Lin- og Jutevarer, ublegede.. Olie- og Gummiklæder af andre Stoffe end Silke og Uld Ï Skind med Haarbedsekning, uberedte, tørre med Haarbedsekning, raa uden Haarbedlekning: Saaleog Bindsaalelseder Skomagerarbeide af andre Slags Skind : andet Talg, Margarin etc. Bomolie. Linolie, ukogt, Raps- eller Roolie, Spermacetolie etc. Linolie, kogt *Petroleum,Parafflnolie,Benzin etc. Trævarer, andre Træmasse og Cellulose Kg. Mani

151 II. Indførsels-Artikler. 3die Kvartal. lste-3die Kvartal. Vareslags. Mængde. Beregnet Beregnet Værdi Værdi (Forts.) Trykpapir, Træk- og Filtrerpapir Kg Pap, Pak-, Kardus- og Makulaturpapir Tapeter MOnstre, Visitkort, Konvolutter, Blanketter, Poser etc Cement og hydraulisk Kalk *Stenkul, Cinders, Kokes. *Salt (Kogsalt) Soda Hl. Kg ' Fajance Porcelæn eller Biscuit Glasvarer, andre Jern: Rujern : Staal : Stang-, Bolt- og Baandjern : Jernplader, smedede Kobber, Messing etc., raat. Aluminium, Kobber etc., i Plader, Bolte, Stænger Zink, raat, i Plader, Bolte, Stænger, Rør Bly, raat , i Ruller, Stænger, Tra,ad og Plader Tin, raat , i Ruller, Stænger, Plader eller raspet Jernvarer : Redskaber og Værkt0i smedet eller valset : Jernbaneskinner Dampfartøier. R.-T. 1) ) Seilfartøier af Jern og Staal i - Trte.... *Maskiner, Motorer etc.. 2) ) Ialt ) 11 Stkr. 2) 10 Stkr. 3) 23 Stkr. 4) 16 Stkr.

152 III. Udførsels-Artikler. '), Vareslags. (Norske Vare r.) 2 ) 3die Kvartal. Mængde Beregnet Værdi lste-3die Kvartal. Beregnet Værdi Heste.. Sauer og Lam. Stkr Konserver af Dyr (H ermetik) Kg Fisk, fersk: Laks : Makrel : Sild : anden (Hellefisk etc.) I *TOrfisk.. *Fisk, saltet: Klipfisk * - : Fedsild Hl. * : anden Sild - : i Fustager - Fart0i. Kg. Ansios Hl. Sild, røget Kg. Hummer Stkr. *Ost Kg. *Smør, almindeligt *, kunstigt (Margarin) Kondenseret Melk ) ) C ) ' *Havre Rugmel Sprit. *01 Liter *Bomuldsgarn Kg Uldvarer, ellers Bomuldsvarer: GardintOi Skind af stort Kvæg. - - Kalv - - Sau - Gjed *Skind uden Haarbedtekning, barkede : Saale- og Bindsaalelmder Hvalbarder *Rogn *Gjødningsstoffe: Apatit. Fiskeguano Hl. Kg ) Se Side 141, Note 1. 2) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget UdfOrselen af svensk Vare Hl. 4) Hl.

153 III. Udførsels.Artikler. Vareslags. (Norske Varer.) rts to Idle Kvartal. Mængde. Beregnet Værdi lste-3die Kvartal. Beregnet Værdi (Forts.) I 47 *Tran 1134O496 Hl *Trælast *Træmasse, tør, vaad *Cellulose, tør, vaad. *Fyrstikker. Kg Ho. Klid. Lin- og Oliekager Pakpapir Træpap *Is Marmor samtdolomit til kem.brug *Svovlkis. *Kobbermalm Jod R.-T. Kg Porcelæn Glasvarer, andre Sten, huggen Kobber, raffineret. og Metal, gammelt. Jernvarer: Spira : Spiger Maskiner , C Boger Ialt a

154 14A 12. Tabel over de gjensidige Skibs- dg pragt Egne Indtegninger. Ind - Nr. Foreninger. Antal Policer. Forsikringssum. Overtagne Reassurancer. Afgivne Reassurancer. Beholden Forsikring. Afsat fra f. A. Præmier og Tilskud (-2,- Reass. og Ristorno). A. Seilskib s- as sur anceforening er. i a Arendals Drammens a Agder, Grimstad a Vestfoldske, Tønsberg Nordlands Skibsass., Bodø a Kristiania Aalesund og Moldes Skibsass., Aalesund Nordmøre Skibsass., Kr sund ) a Protector, Arendal Grimstads Bergens fagtass Reform, Porsgrund TOnsberg Bergens Fragtass Fragtass.foreningen i Drammen Landssk.ass.for., a Jørd, Porsgrund Fram, sund Eidsiva, Porsgrund ) Herunder indbefattet Bidrag til Norsk Veritas for de Selskaber, i hvis Regnskaber Beløbet har været specificeret; indtægter, hvis Størrelse ikke er specificeret. 3) Ikke specificeret, men opført med samme Beløb som i A n m. Stavanger Skibsassuranceforening er opløst fra Udgangen af Foreningen havde i Skibe

155 147 assuranceforeningers Virksomhed i Aaret teegter. Andre Indtægter l I 17 Tilsammen. Erstatninger. (Netto.) - Administration. Udgifter.. Overskud af Andre 'Udgifter. Afsat til n. A. Tilsammen. Indtægter. Udgifter. Nr. IMO l a k., G a a O a B li O ' for Aaret 1895 har disse Bidrag været medtagne under Administrationsom kostningerne. 2) Indbefatter ogsaa Rentei egen Indtegning.

156 (Forts.) 148 Nr ßb 24 lb 3b 4b B. D ampskibsassuranceforening er. Første Norske,Porsgr Bergens Foreninger. Kristiania 9b Protector 22 Bergens Dampsk.ass 23 Nora Dampsk.ass. Vidar, Drammen. Arendals Agder Vestfoldske. Skuld, ania Egne Indtegninger. Antal Forsikrings. Policer.1sum. 85 2) Skjold, Porsgrund. I ) Overtagne Reassurancer Afgivne Reassurancer. Beholden Forsikring. Afsat fra f. A ) Ind. Præmier og Tilskud (-:- Reass. og Ristorno) Odin, Porsgrund I C. Tilsammen ) ) Se Anm. 1, Side ) Disse Opgaver gjeelder Aaret ) Grimstad. I 1900 tilflyttet Kristiania, 5) I Opgaverne for 1896 og foregaaende Aar er alene medregnet 17 Foreninger.

157 n tzegter. Udgifter. Overskud af 1 Andre Erstat- Admini- Andre Afsat Tilsammen. ninger. Tilsammen. Indtægter. Udgifter. Indtægter. stration. Udgifter.t) til n. A. (Netto.) Nr. 1 I I O b b ' , lb O b b S O i 110ieste Forsikring i Aarets Lob /2 Ton udelukkende i egen Indtegning; deraf var reassureret Ton.

158 Opgave over Salg af faste Eiendomme i Landdistrikterne i 1900 samt over Skyldmarkens Gjennemsnitsværdi i 1900 og (amtsvis) Amter. Antal medregnede S alg. I) Samlet Skyld. Kjøbesum. Gjennemsn itsværdi beregnet pr. Skyldmark. Gjennemsnitsværdi beregnet pr. Skyldmark. Skyldmark. Kroner. Kroner. I Kroner. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg I Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromsø Ialt Salg, hvor særlige Forholde kan antages at have betinget en væsentlig højere KjObesum end for almindelige Jordbrug, saasom: til Eiendommen hørende betydelig Skov, Industrianlæg, stor Husværdi, saadan Beliggenhed ved By, at det Solgte kan antages bestemt til Byggetomt eller lignende, er ikke medtagne. Paa den anden Side er heller ikke medtaget Salg, hvor Slægtskab eller andre personlige Forholde kan antages at have havt Indflydelse paa Fastsættelse af KjObesummens Størrelse, f. Ex. Salg mellem Forældre og Born. Endvidere er ikke medtaget Ejendomme udlagte ved Skifte eller solgte ved Tvangsauktion m. m. Johannes Bjørnstads Bogtrykkeri. frykt 20 December

159 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr Indhold. Side. 1. Toldintrader i Oktober IndfOrsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Oktober Trælastudførsel i Januar Oktober Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Januar September Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Oktober Jernbanernes Driftsindtægter i August Korrespondance ved Rigstelegrafen og Rigstelefonen i Juli sida. 8. Uddrag af Norges Banks Bøger Oktober 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i November Brændevins. og Malttilvirkning etc. i Oktober Antallet af Akkordforhandlinger og af Konkurser i Oktober Gjennemsnitspriser for faste Ejendomme i Landdistrikterne thinglagsvis, beregnet efter Salg stedfundne i Aarene Antal Dissentere ifølge Folketællingerne 1900, 1891 og I. Rigets Toldintrader i Oktober 1901, sammenlignet med tidligere Aar. MP. A. I Oktober Maaned Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende. Indgaaende Forskjellige Indtægter M. Ialt B. I April Oktober Maaneder Kr ) ) Anslaaet for det hele Budgetaar.. OIMMIllii N C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo Oktober Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende - - Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt ) Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts ) o: 1 April 1900 til 31 Marts 1901.

160 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. Indførsel. 1. Smør, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg - 6. Malt.. 7. Ris, afskallet (Risengryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-Nr. 655 og 656). 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-Nr. 461) Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes 21. Maskiner og Motorer ete. 2) Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi. Udførsel. (Norske Varer.) 8) 1. Tørfisk. 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelæder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is 16. Trælast Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker. 22. Apatit Svovlkis 24. Kobbermalm 4) Sum. Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi. r t:s rg 83 kg. hl. kg. -- hl. kg. hl. kg. 1. r.-t. m3 kg. Oktober. Mængde.Beregnet Værdi Kroner Kroner , ) For Maaneden Oktober beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke _medtagne Opgaver over Indførsel og Udførsel i iste-3die Kvartal ) For 1900 var herunder ogsaa medtaget 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

161 153 - Oktober Maaned samt Januar-Oktober 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar-Oktober. Beregnet Værdi Kroner. Kroner ' I Artikler( for Maamederne Januar-September har man lagt til Grund de S. 139 o. f. meddelte detaillerede Lokomotiver. 3) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget UdfOrselen af svensk Vare.

162 3. Norges trælastudførsel 1 Januar Oktober Lande, hvortil og Toldste de r, hvorfra udført. Høvlet Last. Skaaren Last. Januar Oktober. Huggen Last. Rund Last. Stav. Splitved, Brænde etc. I alt. Heraf i Oktober Maaned. m. m. m. ms ms Sverige Danmark Island Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira Spanien Italien Nord-Afrika Afrika forøvrigt Australien Andre Lande i 1 Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Larvik Krager Brevik Porsgrund Skien Østerrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer Ialt

163 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 Januar September = M Ankomne Fartoder. Afgaaede FartOler. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske Dampfarteier Sellfarteier Fremmede DampfartOier. I SeilfartOier Ialt: Januar Septbr I Heraf i September Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Oktober 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartoier. Afgaaede ladte Farteier Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar September Oktober Ialt

164 Jernbanernes Driftsindtægter 1 August Maaned Baner. Trafikeret Mengde. Km. Ø. Indtægter i Maanedens LOb. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm Ø. Ø. Ø. Ø. Ø. Smaalensbanen Gjøvikb.(Grefsen-Roikenv.) ; Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Ottabanen Hamar-Grundsetbanen , Grundset--Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jtederbanen Bergen-Vossbanen sand-by glandsfj. banen Hovedbanen Ne sttun-osbanen Lillesand-Flaksvandb Sulitjelmabanen 1) Urskog-HOlandsbanen Samtlige Baner (Stateog Privatbaner) i I samme Tidsrum ,) Ikke i Drift i April Maaned Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon i Juli 1901, sammenlignet med tidligere Aar B. Antal Telefonsamtaler C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg. - Januar-Juli. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet Juli. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet B. Antal Telefonsamtaler Ialt I Ialt C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg

165 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af Oktober Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling I Tidsrummet 31 Oktober-30 November Uddrag af Bankens Boger ultimo Oktober 1900 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : Oktober Oktober i Bankens KjEeldere.. Sr hos Kommissionærer i Udlandet Anvendte Midler: Udlaan. mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler.. gr i onilob er Altsaa i Kasse Andre Konti P a s s i v a. Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud , ny Serie Reservefondet Foliokonto _ Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Oktober-30 November lite 7de 15de 22de 30te Oktober. November. November. November. November. Guldbeholdning Sedler i OmlOb - Kasse (Seddelreserve) Foliomidler Anvendte Midler.... Rentebærende Værdipapirer. Udenlandske Vexler. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner c

166 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de to ffirste Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. A. Tilvirkning af Brændevin: September Liter Oktober September Oktober September Oktober September Oktober B. Tilvirkning af Malt : Ialt (100 Pet. Styrke) Liter Ton Ialt (stobsat Korn) Ton C. Produktionsafgift af Brændevin: D. Produktionsafgift af Malt: Kr Ialt i s o s Ialt iget Byerne 10. Antallet af Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne I Oktober 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Bygderne $ Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger ( Konkurser $ Akkordforhandlinger. Konkurser I Oktober ') I Januar Oktober I ) Akkordforhandlinger Kristiania Konkurser... $ Akkordforhandlinger Bergen e Konkurser Akkordforhandlinger Trondhjem Konkurser B hvori Akkordforhandling forst har fundet Sted.. 9) Ligesaa 69 B r.

167 II. Gjennemsnitspriser for faste Ejendomme i Landdistrikterne thinglagsvis, beregnet efter Salg stedfundne i Aarene ') Thinglag. Antal medregnede Salg.') Kjøbesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Mark. Ore. Kroner. Kroner. Smaalenene. Trøgstad Askim Spydeberg Skiptvet Rakkestad Eidsberg Rødenes Aremark Id B erg Skjeberg Hvaler Borge Varteig Tune (Lensmandsdistrikt) Glemminge (Lensmandsdistrikt) OnsØ Raade Vaaler 11 1)01 Rygge Amtet Salg, hvor særlige Forholde kan antages at have betinget en væsentlig høiere Kjøbesum end for almindelige Jordbrug, saasom : til Eiendommen hørende betydelig Skov, Industrianlæg, stor Husværdi, saadan Beliggenhed ved By, at det Solgte kan antages bestemt til Byggetomt eller lignende, er ikke medtagne. Paa den anden Side er holler ikke medtaget Salg, hvor Slægtskab eller andre personlige Forholde kan antages at have havt Indflydelse paa Fastsættelse af Kjøbesummens Størrelse, f. Ex. Salg mellem Forældre og Børn. Endvidere ql; pike medtaget Eiendomme tidlaste ved Skifte eller eolgte ved Tvangsauktion

168 (Forts.) Thinglag. Antal medregnede Salg. Kjøbesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Mark. Ore. Kroner. Kroner. Akersbus. Aas og Frogn Vestby Kraakstad Nesodden Aker Asker Bærum Urskog Høland Enebak Fet Sørum Skedsmo Nittedalen Gjerdrum Ullensaker Nes Eidsvold Nannestad Hurdalen Hedemarken. Fumes Vang Ringsaker Nes Løiten Romedal.. Stange.... Søndre Odalen Nordre Odalen Eidskogen Vinget Brandval Grue Hof Aasnes Vaaler Elverum Tryssil Aamot Stor-Elvedalen Øvre Rendalen Ytre Rendalen.. - Lille-Elvedalen..... TOnset..... Tolgen Kvikne.. Amtet Amtet I I I1 586

169 (Forts.) 161 Thinglag. Antal medregnede Salg. lijobesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Kristians. Mark. Ore. Kroner. Kroner. Lesje.. Skiaaker Lom Vaage Nordre Fron Søndre Fron. Ring ebu..... Wier Gausdal Faaberg 4e Biri.. Ostre Toten Vestre Toten 105 Vardal Jevnaker 51 than... Søndre Land Nordre Land Søndre Aurdal 97 Nordre Aurdal. 70 Vestre Slidre Østre Slidre Vang 19 Amtet I Norderhov Hole.. A adalen Nes Flaa Gol Aal Hol Buskerud. Sigdal.. Modum Øvre Eker Nedre Eker.. Røken Hurum Lier Sandsvær Flesberg Rollag og Veggli Nore og Opdal ' Amtet I a

170 (Forts.) 162 Thinglag. Ant al medregnede Salg. Matrikulskyld. Kjøbesum. Gj enn em snitspris pr. Skyldmark. Jarlsberg og Larvik. Strømmen Skoger Sande Hof. Botne Vaale Borre Ramnes Andebu Stokke Sem... NOtterø Tj0m0 Sandeherred Tjølling Brunlanes. Hedrum Lardal Mark. Ore. Kroner. Kroner Amtet Bratsberg. Drangedal Sannikedal SkaatO Bamle Eidanger Gj erp en Solum Hollen Lunde Bo S aude Hitterdal Tinn Gransherred Hjartdal Seljord Kviteseid.. Nissedal Fyresdal Mo.. Laardal Vinje Rauland Amtet I

171 (Ports.) 163 Thinglag. Antal medregnede Salg. Matrikulskyld. KjObesum. Gjennemsnits. pris pr. Skyldmark. Nedenes. Mark. Ore. Kroner. Kroner. Gjerstad Vegaarsheien Søndeled Dybvaag Holt A amli Herefoss Øiestad Østre Moland Landvig og Fjære Sand Vegusdal. Hornnes Bygland. Valle.. Amtet Lister og Mandal. Odde Øvreb0 Søgne L eirkj ter.. Heddeland. Bjelland.. Aaseral. Nordre Undal Søndre Undal Helvig. Lyngdal.. Hægebostad Kvinesdal Fjotl and. Bakke. Siredalen. Flekkefjord. _ - Amtet Stavanger. Sogndal. Lund.... Helleland og Bjerkreim. Egersund Haa Klep Time.. Gjesdal. Hoilan d... Haaland Hetland ,

172 (Forts.) 164 Thinglag. Antal medregnede Salg. KjObesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Skjold. Vikedal. Nerstrand Hjelmeland Aardal Jelse. Sand Saude Suldal Høle. Strand Finn0 Rennes0. Skudenes' Avaldsnes Tysvær. Torvestad Stavanger. (Forts.) Mark. Ore. Kroner. Kroner Amtet Sondre Bergenhus. Strandebarm Kvinnherred Skaanevik Etne Fjelberg. Sveen Finnaas Stord Fitjar Tysnes. Fuse Os Fane Sund Austevold Fjeld Aarstad Haus Bruvik. Hosanger Hammer Alversund Manger. Lindaas. Masfjorden ROldal.. Ullensvang. Ulvik Graven. Eidfjord

173 (Forts.) 165 Thinglag. Antal medregnede Salg. KjObesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Mark. Øre. Kroner. Kroner. Søndre Bergenhus (Forts.) Jondal. Voss levanger Vossestranden Amtet Nordre Bergenhus. Jostedalen Lyster. Hafslo. Aardal. Lærdal. Borgund Sogndal. Aurland Leikanger Balestrand. Vik.. Lavik Sirkel» Gulen Sulen Hyllestad Askvold Ytre Holmedal. Indre Holmedal j-olster Førde Kinn og Vevring Bremanger Selje.. Daviken Eid Hornindalen Gloppen. Breim Indviken Stryn Amtet

174 (Forts.) 166 Thinglag. Antal medregnede Salg. Matrikul- Gjennemsnits- Kjøbesum. pris pr. skyld. Skyldmark. Romsdal. Mark. Ore. Kroner. Kroner. Vannelven Sande Herø Ulstein Volden. Orsten. Hjørundfjord Sunnelven Norddalen Stranden Ørskog Skodje Borgund Haram Vestnes. Vold og Eid Romsdal Veø. Nesset Bo180 Sund Vaaggi Gjemnes Tingvold Kvernes. Øksendalen Sundalen Stangvik Halse. Tusteren Edø Surendalen Rindalen Aure Amtet Sondre Trondhjem. Bjørnør. Aafjorden Bjugn. Ørlandet Frøien. Hitteren Fillan Hevne.. Stadsbygden Rissen Orkedalen Meldalen -Rennebu Opdal

175 (Forts.) _ Thinglag. Antal medregnede Salg. Kj Obesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Sondre Trondbjem. (Forts.) Mark. Ore. Kroner. Kroner. ROros. Holtaalen Asien Singsaas Støren Budalen Horg Soknedalen Melhus Flaa Holandet ' Leinstranden Børsen. Borseskognen Byneset Buviken Strinden Malvik Klæbu Selbu Amtet Nordre Trondhjem. Hegre Meraker Nedre Stjørdalen Leksviken Frosten Aasen Skogn. Værdalen Levanger Ytterøen Mosviken og Verran Inderfgen Sparbuen Stod Beitstaden Snaasen Lierne Grong Overhallen Namsos Fosnes. Flatanger Nær0. Leka Kolvereid Amtet

176 (Forts.) 168 IMMENI Thinglag. Antal medregnede Salg. KjObesum. Matrikulskyld. GjennemsDitspris pr. Skyldmark. Nordland. Mark. Ore. Kroner. I Kroner. Bindalen Brønn0 Velfjorden Vega Tjøtta. Alstahaug Her0. V efsen ' Nesne Hemnes Mo 1.ur0 Rød0 Me :: Bod0 Oildeskaal og Beieren Skjerstad Saltdalen Folden Engeløen og Ledingen Hammerø... Hegstad og Tjeldesund Ofoten Vaagan Gimso og Valberg Borge Buksnes og Hol Flakstad Værø og Rost Hadsel BO Øksnes Sortland. Dverberg Amtet i I Tromso. Kvæfjord Trondenes Maalselven Salangen Ibbestad Tram/. Berg Lenviken Balsijorden Tromsøsundet Lyngen Karls0 Skjerv0. Amtet I I 1 351

177 Sammendrag for Amterne. Gjennemsnitspriser pr. Skyldmark. Amter Kroner. Kroner. Kroner. Kroner, Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. ni Smaalenene I Akershus ì Hedemarken Kristians Buskerud E Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms Riget (Finmarken undt.) De her anførte Gjennemsnitspriser er, saavel for de enkelte Amter som for Riget, beregnede paa den Maade, at den samlede Salgssum for de medregnede Ejendomme er bleven divideret med deres samlede Matrikulskyld. 11 b

178 Antal Dissentere ifølge Folketællingerne 1900, 1891 og De forskjellige Bekjendelser. 3 December Bygder. Byer. Riget. 1 Januar December Lutherske Frimenigheder Reformerte Kirkesamfund: a. Engelsk episkopal Kirke.. b. Andre reformerte Samfund. 3. Romersk Katholske 4. Græsk Katholske 5. Apostoliske Frimenigheder. 6. Methodister 7. Baptister 8. Kvækere ' Retninger med methodistisk eller baptistisk Tilsnit I Udtraadte af Statskirken uden nærmere Betegnelse 659 I ) 11. Kristelige Dissentere uden nærmere Betegnelse af Samfund 12. Jøder 13. Mormoner E Personer, der ikke tilhører noget Trossamfund I Tilsammen ) Se under 11. Johannes Bjørnstads Bogtrykkeri. Trykt 4 Januar 1902.

179 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau.. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége.) Nittende Bind. Nr. II Indhold. Side. Side 1. Toldintrader i November Uddrag af Norges Banks Bøger November 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Roved og 1901 samt foreløbig Oversigt over artikler i November den ugentlige Stilling i December Trælastudførsel i Januar November Brændevins- og Malttilvirkning etc. i 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet November i Januar Oktober Antallet af Akkordforhandlinger og af 5. Norske Skibes Fart paa Storbritannien Konkurser i November og Irland i November BrEendevinssamlagene i Jernbanernes Driftsindtægter i September 12. Fældede Rovdyr og Rovfugle i Postforsendelsen i Korrespondance ved Rigstelegrafen og Rigstelefonen i August Rigets Toldintrader i November 1901, sammenlignet med tidligere Aar A. I November Maaned Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt B. I April November Maaneder I ) ) Anslaaet for det hele Budgetaar C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo November Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt ) Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, Sj o: 1 April 1900 til 31 Marts nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts 1900.

180 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. Indførsel. I. Smør, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg 6. Malt 7. Rie, afskallet (Risengryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe to. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager 16. Bomuld Hamp 17. Uldvarer (Tarif-Nr. 665 og 666) 18. Petroleum, Paraffinolie (Tarif-Nr 461) 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes.. IL Maskiner og Motorer etc. 2) Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler Samlet Værdi Udforsel. (Norske Varer.) 8) 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn IL Tran 12. Fiskeguano 13. Havre 14. Ol 16. Is 16. Trælast 17. Træmasse, tor. 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker 22. Apatit Svovlkis Kobbermalm 4) Sum Anslagssum 1) af de øvrige Artikler. Samlet Værdi.. rcs an X kg. hl. kg. hl. kg. hl. kg. 1. r -t kg. AMMI Mængde. November. Beregnet Værdi Kroner. Kroner , , , COO ) For Maanederne Oktober og November beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de 'ikke detaillerede Opgaver over Indførsel og UdfOrsel i late-3die Kvartal ) Før 1900 var herunder ogsaa Vare. 4) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

181 November Maaned samt Januar-November 1901, sammenlignet med tidligere. Aar. Mængde. Januar-November. Beregnet Værdi Kroner, Kroner i io ii is s io ii medtagne Artikler; for Maanederne Januar-September har man lagt til Grund de S. 139 o. f. meddelte medtaget Lokomotiver. 'Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk

182 174. Norges Trælastudførsel 1 Januar November Lande, hvortil og Toldste de r, hvorfra udført. Høvlet Last. Skaaren Last. Januar Nov ember. Huggen Rund Stav. Last. Last. Splitved, Brænde ete. Ialt. Heraf i November Maaned. m" m3 m3 ms m3 ms m' ms Sverige Danmark Island Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira - Spanien. 78 Italien - Nord-Afrika.. - Afrika forøvrigt Australien Andre Lande Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss. Kristiania Drammen Larvik. Krager0... Brevik Poragrund... Skien Østerrisør Tvedestrand Arendal. Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem. Namsos Andre Byer Ialt

183 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I Januar Oktober Ankomne Fartoder. Afgaaede Fartolier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage Norske DarnpfartOier Seilfartøier Fremmede DampfartOier SeilfartOier Ialt: Januar--Oktbr _ I Heraf i Oktober Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland I November 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøjer. Afgaaede ladte Fartøjer Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar Oktober November Ialt

184 Jernbanernes Driftsindtægter 1 September Maaned Baner. Trailkeret Dengde. Person. trafik. Indtægter i Maanedens LOb. Godstrafik. Øvrige Indttegter. Tilsammen M., Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. 0. Ø. Ø. O. Ø. 0. Smaalensbanen GjOvikb.(Grefsen-Roikenv.) , Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Ottabanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Storenbanen Merakerbanen Jtederbanen Bergen--Vossbanen sand-byglandsfj. banen Hovedbanen Ne sttun-osbanen Lillesand--Flaksvandb Sulitjelmabanen 1) Ursko g-hol an dsbanen , Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) , , I samme Tidsrum ) Ikke i Drift i April Maaned Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon i August 1901, sammenlignet med tidligere Aar Januar-August. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet August. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet B. Antal Telefonsamtaler B. Antal Telefonsamtaler Ialt I C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter I Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg. - Ialt I C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg

185 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af November Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling I Tidsrummet 30 November-31 December Uddrag af Bankens Boger ultimo November 1900 og Ak ti va. Bankens Guldbeholdning: November November i Bankens Kjteldere hos Kommissionærer i Udlandet Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer ' udenlandske Funderede Sedler `., i OmlOb er Altsaa i Kasse Andre Konti P a s s i v a. Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud , ny Serie Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab. " Andre Konti 1" Ugentlig 'Oversigt for Tidsrummet 30 November-31 December te November. 7de December. 16de December. 24de December. 31te December. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Guldbeholdning. Sedler i Omlftb - Kasse (Seddelreserve) Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler a

186 BrandevIns- og Malttilvirkning samt Afgift deraf 1 de tre første Maaneder a Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. A. Tilvirkning af Brændevin; September Oktober Liter November Ialt (100 Pet. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt: September Oktober TOII November Ialt (stobsat Korn) Ton C. Produktionsafgift af Brændevin: September Oktober Kr November Ialt D. Produktionsafgift af Malt: September Oktober Kr November Ialt s o Antallet af Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kiendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i November 1901, sammenlignet med tidligere Aar. November. I Januar November Riget By erne Bygderne $ Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger Konkurser ')SS ) Akkordforhandlinger Kristiania ) Konkurser Bergen Trondhjem. Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser ' Heraf 4 Boer, hvori Akkordforhandling forst har fundet Sted. 2) Ligesaa 73 Boer.

187 II. Bramdevinssamlagene ) Indtil Udgangen af 1895 var der i Henhold til Lov af 3 Mai meddelt Approbation paa Vedtægter for Brændevinssamlag i ialt 51 Kjøbstteder og Ladesteder. Der var da kun igjen 3 Byer med eget Kommunestyre og hvor Brændevinshandel foregik, som ikke havde Samlag, nemlig Son, Hølen og Stathelle. I Henhold til Lov af 24 Juli 1894, der gjør Brtendevinssamlagenes fortsatte Bestaaen afhængig af Folkeafstemning, fandt saadan i Løbet af Aarene efterhaanden Sted i samtlige ovennævnte 51 Byer. Resultatet af disse Afstemninger var, at der i 1895 nedvoteredes 11 og bibeholdtes 2 Samlag, i 1896 henholdsvis 5 og 4, i 1897: 3 og 8, i 1898: 4 og 8, i 1899 : 3 og 3. Alt i alt blev 26 af de ældre Samlag nedvoterede 2), medens 25 bibeholdtes. Nærmere Oplysninger om Afstemningerne i Aarene findes i Meddelelsernes Syttende Bind, Side Disse Afgjørelser gjælder, soin bekjendt, for 5 Aar og, forsaavidt ikke gyldigt Forlangende om ny Afstemning fremkommer inden 6 Maaneder før Udløbet af Femaaret, for de næste 5 Aar (Brændevinslovens 6). Saadant Forlangende er i 1900 fremsat i 13 af de 14 Byer, hvor Afstemning fandt Sted i Angaaende Afstemningerne i 1900 hidsættes følgende Opgaver, der er bygget paa Indberetninger fra vedkommende Magistrater, hvorhos til Sammenligning er tilføjet Procentforhold af Stemmer for eller mod Samlag i ) Oplysninger om BrEendevinssamlagene i de foregaaende Aar findes i tidligere Bind, senest i Attende Bind, S ) Nemlig i Sarpsborg, Fredrikstad, Gjøvik, Aasgaardstrand, TOnsberg, Sandefjord, Krager0, Brevik, Porsgrund, Skien, Oeterrisør, Arendal, Grimstad, Lillesand, Mandal, Farsund Flekkefjord, Sogndal, Stavanger, Aalesund, Molde, Kristiansund, Levanger, StenkjEer, Namsos og Vard0.

188 A. Afstemninger om Gjenoprettelse af Samlag ned.voterede i Byer. Antal Stemmeberettigede Afgivne og godkjendte Stemmer for Samlags Gjenoprettelse Afstemningens Resultat Af 100 Stemmeberettigede var for Samlag: 1) Gjøvik o 66.7 Aaegaardstrand Tønsberg Arendal. Grimstad Molde Samlagets Gjenoprettelse fra o s Byer Brevik 1 Ort 164 / 48.o Rigor Aalesund Namsos Samlaget ikke / gjenoprettet. 34.o Byer Byer Samlag gjenoprettede, 4 ikke ) Det bør ved denne Sammenligning haves for Oie, at de, der undlader at stemme, eller hvis Stemmer ikke godkjendes, regnes at have stemt for den bestaaende Tilstand, altsaa i de her anførte Byer 0895 for Samlag, men i 1900 for Forbad mod Brændevinshandel.

189 181 B. Afstemninger om Nedlæggelse af bestaaende Samlag N Antal Afgivne og godkjendte Stemmer tigede var mod Samlag: Af 100 Stemmeberet- Afstemningens Stemme. By er. for Samlagets Resultat. berettigede. Nedlæggelse Bodo; Vads Samlaget bibeholdt Byer I Son har der saavel i 1900 som fem Aar tidligere været forsøgt gjennem Folkeafstemning at bane Veien til Oprettelse af Samlag, men uden at Flertal herfor er opnaaet. I 1900 stemte 111 af 345 Stemmeberettigede for Samlag, forrige Gang 127 af 339 Stemmeberettigede. I Ski en, hvor Samlagets Nedlæggelse fra 1 Januar 1896 har ledet til Gjenoprettelse af ældre Brændevinshandel, er der ikke fremsat Forlangende om ny Folkeafstemning. Antallet af bestaaende Samlag var i , i , i , i og i I 1901 har 33 BrEendevinssamlag været i Virksomhed. Det bør derhos bemærkes, at i 2 af de Byer, hvis Samlag er nedlagt, nemlig Sarpsborg (fra 1898) og Skien (fra 1896), foregaar der Briendevinshandel i Henhold til ældre Rettigheder. I de øvrige Byer uden Samlag er al Brændevinshandel forbudt. Det ældste Samlag i Riget (Kristiansands) oprettedes i Dernæst korn i 1872 fire Samlag (Fredrikshald, Larvik, Tønsberg og Porsgrund), i : 15, : 21, : 7, : 3 og endelig i 1898 : 2 Samlag (1.101en og Stathelle, oprettede ved Folkeafstemning i Henhold til Lov af 1894). Til Oplysning om Omsætningen hidsættes omstaaende Tabel, der for Aarrækken angiver dels det samlede Forbrug af Brændevin i hele Riget, saaledes som dette kan beregnes efter Produktion, Indførsel og Udførsel, dels det Kvantum, der er solgt af Samlagene. Med Hensyn til disse Opgaver maa det bemærkes, at Brændevinsmængden ved Beregningen af Rigets Forbrug er omsat til 50 Procents Styrke, medens det af Samlagene solgte Kvantum er opført, saaledes som dette af Samlagene er meddelt, uden nær-, mere Angivelse af Procenten. For 1888 erholdt man imidlertid ved Henvendelse til endel af de større Samlag Opgave for 14 saadanne over Styrken af det af dem i Aaret solgte Brændevin. Heraf fremgik, at BrEendevinet for disse Samlags Vedkommende gjennemsnitlig holdt Procent. Denne Forskjel forrykker dog ikke i væsentlig Grad Sammenligningens Rigtighed, navnlig ikke i de senere Aar; det samlede Forbrug for Riget om-

190 fatter nemlig ogsaa, det til industrielt og videnskabeligt Brug anvendte Brændevin og Spiritus, der udgjør en stadig stigende Del af det hele Forbrug'). A ar. Samlet beregnet Forbrug i Riget. Ialt. Liter, Pr, Indbygger. Liter. Solgt af Samlagene. Liter o Betragter man i den foran meddelte Tabel særskilt Forholdet mellem de to sidste Aar, vil det sees, at saavel det samlede Forbrug i Riget som Samlagenes Omsætning er steget lidt fra 1899 til 1900, det første med Liter eller 6 Procent, den sidste med Liter eller henved 3 Procent. Som i tidligere Aarsberetninger nærmere omhandlet, kan Rigets Forbrug, saaledes som man hidtil har kunnet beregne det efter de foreliggende Faktorer', neppe tjene som nogen sikker 1VIaalestok for Svingningerne fra det ene Aar. til det andet. For imidlertid at komme det virkelige Forbrug i de enkelte Det denaturerede samt det til videnskabeligt Brug anvendte Kvantum Brændevin udgjorde Budgetaaret : , : , : , : , : i : , : , : , : , ( 814 Aar): og : Liter (it 50 Pet.).

191 183 Aar nærmere har man ved Henvendelse til Finantsdepartementet modtaget en Opgave over Beholdningerne ved de under offentlig Kontrol staaende Oplag af afgiftspligtigt Brændevin. Det viser Eig, at disse ved Udgangen af 1899 udgjorde og ved Udgangen af Liter tt 50 Pct., altsaa en Stigning af Liter. Ligesaa viser BrEendevinssamlagenes Beholdninger nogen Stigning fra 1899 til Man kan vistnok efter dette med Rimelighed gaa ud fra, at Rigets samlede Forbrug ikke i 1900 er tiltaget fuldt saa meget som i foranstaaer, de Tabel er anfort, men maaske ligger nærmere 3.4 Liter pr. Indbygger. Som almindelig bekjendt, tiltog Forbruget af billig, stærkt spiritusholdig Vin i høi Grad baade i 1896 og At saa var Tilfældet, fremgik tydeligt nok af, at Indførselen til Norge af Vin steg fra Liter i 1895 til Liter i 1896 og yderligere til Liter i 1897, hvilket udgjør en samlet Stigning for disse 2 Aar af over 2 1/2 Million Liter. I 1898 var Forøgelsen mindre, idet den samlede Vinimport udgjorde Liter, hvorhos man vistnok tør antage, at en betydelig større Del af den indførte Vin var af bedre Beskaffenhed end i de to foregaaende Aar. I 1899 var den samlede Vinimport mindre end i de to nærmest foregaaende Aar, nemlig Liter, og i 1900 vistnok lidt større end i 1899, men mindre end i 1898 og 1897, nemlig Liter. Det kan i denne Forbindelse være af Interesse at anføre, at der, efterat den ældre Lov om Brændevins Salg og Udskjænkning af 6 September 1845 var traadt i Kraft, ogsaa fortes Klager over, at stærk og billig Vin benyttedes som Berusningsmiddel istedetfor Brændevin 1). Statistiken viser ogsaa, at der i 1847, det forste Aar efter Lovens Ikrafttræden, indførtes 50 Pct. mere Vin end i det foregaaende Aar. Vinindførselen gik imidlertid snart igjen betydelig tilbage, hvilket fremgaar af nedensta,aende Oversigt over Vinindførselen pr. Indbygger fra : VinindfOrsel Vinindførsel A a r. a pr. Indbygger.. pr. Indbygger. Liter. Liter gjennemsnitlig gjennemsnitlig gjennemsnitlig ) Se Indstilling fra den departementale Komite til Revision af 01-, Vin- og Brændevinslovgivningen, afgivet i Februar 1898, Side

192 Olf o r b r u g e t var i 1900 lidt mindre end i 1899, men fremdeles større end i noget andet Aar siden 1875 (da Forbruget pr. Indbygger var det samme som i 1899). Man hidsætter en Tabel over det beregnede Forbrug af 01 pr. Indbygger for en Række af Aar : gjennemsnitlig 12 Liter Liter Over det samled e A lk oholforbrug (it, 100 Pct.) pr. Indbygger har man anstillet en approximativ Beregning 1) for en Række af Aar, idet man herunder er gaaet ud fra en vis antagelig Gjennemsnitsprocent af Alkohol særskilt for Brændevin, Vin og 01r Resultatet af denne Beregning stiller sig saaledes : i ca. 8.5 Liter gj.sn _ Fraregnet denatureret Brændevin o. 1. 2) i ca Liter ca Liter ' : Efter den S omtalte nøiagtigere Beregning af Brændevinsforbruget bliver det samlede Alkoholforbrug i Aaret 1900 ca og med Fradrag af denatureret Brændevin o. 1. ca Liter. For de største BrEendevinssamlags Vedkommende stillede Omsætningen sig i de seks sidste Aar, som følger : Ved denne Beregning er man gaaet ud fra, at den indførte Vin for 18S6 gjennemsnitlig indeholdt 10 Procent Alkohol, i 1896 og 1897 derimod 15 Procent, i 1898, 1899 og 1900 lidt mindre (henholdsvis 13, 12 og 12 Pct.), samt at Øllets Gjennemsnitsgehalt dreier sig om 4 Procent. Om man end ikke tør paastaa, at disse Procenter noiagtig svarer til Virkeligheden, synes man dog at kunne antage, at. ialfald Gangen i Alkoholforbruget frå Aar til andet paa denne Maade nogenlunde kan beregnes. For 01 har Alkoholprocenten i den senere Tid gjennemsnitlig været noget mindre, saaledes i Kristiania i Pct. (jfr. Statistisk Aarbog 1901, S. 134, Noten), men da Forskjellen mellem 343 og Pct. for heromhandlede Beregninger er af forholdsvis liden Betydning, har man fremdeles benyttet 4 Pct. som Reduktionsfaktor. Jfr. S. 182, Note 1.

193 185 Samlag Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. I Liter. Kristiania Bergen Trondhjem. Stavanger Drammen Kristiansand Fredrikstad Hamar ) nedlagt nedlagt nedlagt nedlagt nedlagt nedlagt Med Hensyn til Omsætningens Fordeling paa de enkelte Samlag i 1900 henvises forøvrigt til den soin Bilag meddelte Tabel 1, der tillige giver Oplysning om Samlagenes Bruttoindtægt, Udgifter samt Overskud for nævnte Aar, særskilt fordelt paa Brændevins- og Ølhandelen. Tabellen udviser, at den samlede Bruttoindtægt i 1900 har udgjort Udgifterne altsaa igjen som Nettooverskud Overskudet var saaledes i 1900 lidt mindre end i 1899, da det ialt beløb sig til Af Udgifterne i 1900, , udgjorde : Indtægtsskat til Statskassen Kommuneskat og Vinafgift ) eller 17.7 Procent af de samlede Udgifter. Ialt Af de ovennævnte Indtægter, Udgifter og Nettooverskud i 1900 vedkom : a) selve Brændevins- b) Handel med 01 handelen m. v. og Vin m. v. Indtægt ) ) Udgift ) Nettooverskud Nettooverskud ) 8) 4) 5) Fra 1896 har Drammens Samlag paa Grund af private Rettigheders Indløsning været alene om Brændevinshandelen i denne By. Deraf i Moss 4 200, i Kristiania 5 740, i Holmestrand 1 680, i Larvik 1 600, i Trondhjem 3 660, i Bodø 2 440, i andre Byer tilsammen Deraf Afgifter i Henhold til Brændevinslovens 7 og 8: (i Kristiania , i Lillehammer 1 000, i Kongsberg 700, i Holmestrand 50, i Horten 22, i Larvik 1 300, i Mosjøen 20 og i Bodø 500). Deraf Renter af Reservefond (i Trondhjem): Deraf vedkommende Erstatning for indløste Brændevinsrettigheder: (i Moss 2 960, i Kristiania , i Kongsvinger 200, i Lillehammer 4 600, i Drammen Kr , i Kongsberg 1 800, i Holmestrand 600). VA.ere er af ovenstaaende UdgiftsbelOb afsat til Fond for fremtidig Støtte af Samlagets Funktionærer: (I Kristiansand 5 000, i Bergen 5 183, i Trondhjem 4 799, i Tromsø 1 240). 12b

194 Ved at sammenbolde Indtægt og Udgift ved selve Brændevinshandelen i 1900 med de i samme Aar afhændede Kvanta Brændevin udkommer som gjennemsnitlig Bruttoindtægt pr. Liter 1.09 og som Udgift 0.48, altsaa Nettooverskud pr. Liter var Bruttoindtægten, beregnet paa samme Maade, 1.11 pr. Liter, Udgiften 0.i7 og Nettooverskudet 0.64, og i 1898 henholdsvis 1.13, 0.50 og Det samlede Salgsbeløb, hvorover man for første Gang har indhentet Opgaver for 1900, udgjorde for Brændevin (altsaa 2.77 pr. Liter) og for 01, Vin m. m Det ovennævnte samlede Overskud, , har i sin Helhed faaet følgende Anvendelse : 1. Statens Andel (55 Proceut af ) Kommunernes Andel (15 Procent af do.) Anvendt eller afsat til almennyttige Øiemed ) Ialt Overskud I udgjorde de tilsvarende Beløb: Statens Andel 2) Kommunernes Andel 3) Afsat til Reservefond Afsat til ølrettigheders Indløsning Anvendt eller afsat til almennyttige øjemed Ialt Overskud 4) Ved til det nys anførte til almennyttige Oiemed disponerede Overskudsbeløb for 1900, , at lægge Statens og Kommunernes lovbestemte Andel, samt hvad der af Samlagene er erlagt i Skatter og Afgifter for Aaret, 1) I Virkeligheden er disponeret , idet et Par Samlag ikke synes at have bragt Tab paa Ølhandelen i Fradrag. 2) I Henhold til Britndevinsloven af 24 Juli udgjorde Statens Andel for Pct., for Pct., for Pct. og for 1900 (se ovenfor) 66 Pet. af Nettooverskudet. 3) For Pet., senere 16 Pct. af Nettooverskudet, se samme Lovbestemmelse. 4) Exklusive hvad der er afskrevet paa Inventarium m. m. Jfr. S. 192, Note 1.

195 187 nemlig de ovennævnte , udkommer i samlet Sum , der udgjør det Bel0b, der er kommet Staten eller vedkommende Byer (og tildels omliggende Landdistrikt) tilgode af Samlagenes Bruttoindtægt. For 1899 udgjorde det tilsvarende Beløb , for og for For 1896 og tidligere Aar havde Staten ingen Andel i Samlagenes Overskud, bortseet fra Indtægtsskatten, over hvilken Opgaver findes nedenfor i Tabel 1. Det samlede Beløb, der paa forskjellig Maade er kommet K o in - mun ern e tilgode, var i A arene (medregnet Brændevinsafgiften der senere er bortfaldt) : i 1893: , i 1894: , i 1895: og i 1896 (for 38 Samlag) For de 16 Aar udgjorde de nævnte Beløb tilsammen eller i Gjennemsnit aarlig. Den samlede Sum, som i Aarene er kommen Stat, Kommune eller almennyttige Øiemed tilgode af Samlagenes Bruttoindtægt, udgjor eller i aarligt Gjennemsnit Om den specielle Anvendelse af den til almennyttige Øiemed disponerede Del af Samlagenes Overskud for 1900 hidsættes nedenstaaende Oplysninger. Som ovenfor anfort, udgjorde dette Beløb , hvortil kommer endel fra tidligere Aar gjenstaaende udisponerede Overskudsbeløb, nemlig ialt 9 995, saaledes at det hele Belob, hvorfor der i nedenstaaende Tabel er gjort nærmere Rede, udgjor tilsammen Til Sammenligning hidsættes de tilsvarende Oplysninger om Anvendelsen af Overskudet for 1898 og ). Indremissionen Kr Kirkebygninger Andre kirkelige eller religiose Formaal Museer, Samlinger samt andre videnskabelige Øiemed Læseværelser, Læseselskaber Folkeskolen: Skolebygninger Bibliotheker og Samlinger Iøvrigt Middelskoler og højere Skoler: Bygninger Bibliotheker og Samlinger. Iøvrigt,. Aftenskoler, Søndagsskoler, SOmandsskoler, Tegneskoler, tekniske Skoler, Arbeiderakademier o. lign Husflids-, Haandgjernings- og Husholdningsskoler Stipendier for Haandværkere m fl Barneasyler, Barnehjem, Opdragelsesanstalter. Magdalenehjem ) Naar Tallene ikke i alle Tilfælde stemmer med Meddelelsernes forrige Bind S , hidrører dette fra en delvis revideret Klassifikation.

196 Ynglingeforeninger og 950 andre kristelige Foreninger for Unge Afholdsforeninger, Afholdssagen og forøvrigt til Ædruelighedens Fremme Arbeiderforeninger, Haandvterkerforeninger, SOmandsforeninger Landboforeninger, Fiskeformerelse, Udstillinger m. v. Andre Foreninger Arbeiderhjem, SOmandshjem, Aldershjem.... Offentlige Sygehuse Diakonisser Syge- og Understøttelsesforeninger m. v. Fattiges Understøttelse, Pleie, Bespisning. Skytterlag Gymnastikvæsen og Idræt Badehuse Theatre, Festivitetslokaler, Forlystelsessteder etc. Musikvæsen, Sang Andre kunstneriske Formaal ) Jernbancbidrag. Oparbeidelse af Gader og Veianlæg Andre Bidrag til Kommunikationsvæsenet.. Gadebelysning Vandværker, Vandledning, Kloakvæsen Brandvæsen Offentlige Parker, Træplantning m v Læger, Sundhedsvæsen Politi Til Disposition for Kommuner til forskjellige Øiemed. Legater for Byens Vel Andre Formaal ) ) 9Ø ) Ialt uddelt Henstaaende udisponeret eller uoplyst, hvortil disponeret Tilsammen Af det samlede Beløb, der er disponeret til almennyttige øjemed, , er, som det sees, afsat til Legater for Byens Vel. For 1899 blev hertil disponeret , for , for , for og for 1895, foruden af Overskudet, tillige af Reservefonds m. v., hvilke saagodtsom alle Samlag disponerede til dette øjemed eller til specielle almennyttige Formaal i nævnte Aar. Renterne af disse Legater bliver efter de vedtagne Bestemmelser at anvende paa lignende Maade som Samlagenes Overskud for den nye Brændevinslovs Ikrafttræden (1896). Blandt de specielle Formaal, der har været Gjenstand for Understøttelse af Samlagenes Overskud, indtager ogsaa i 1900, som i alle tidligere Aar, 1) Heraf til Afholdsforeninger , til Redningsanstalter for Alkoholister S 900, til 2Edruelighedens Fremme uden nærmere Angivelse 1 650, samt til gratis Kurhjælp for eller til andre RedningsforsOg med ubemidlede Alkoholister (i Trondhjem). 2) Under Samlagenes Udgifter (se Tabel 1) gaar derhos 1 adskillige Byer Løn til Politibetjente.

197 Undervisningsvæsenet den førsté Plads, idet der til samme, naar Aftenskoler, Søndagsskoler m. v. samt Husflids-, Husholdnings- og lignende Skoler medregnes, af Aarets Overskud er bidraget ialt eller 12.7 Procent af det hele til almennyttige Øiemed disponerede Beløb, hvorhos saagodtsom samtlige de bidragsydende Samlag har deltaget heri. Det er derhos at mærke, at de under Museer, Samlinger" etc., Bibliotheker" og Gymnastikvæsen" opførte Bidrag ligeledes delvis vedkommer Undervisningen eller Folkeoplysningen. Som andre væsentlige Formaal kommer dernæst Barneasyler" o. s. v. med 10.5 Procent, Museer" med 9.8, Syge- og Understøttelsesforeninger" med 6.1, Fattiges Understøttelse" med 5.7, Sygehuse" ligesaa med 5.7 og Offentlige Parker, Træplantning" m. v. med 5.4 Procent. Som mere fremtrædende Formaal kommer ogsaa Kommunikationsvwsen", Arbeiderhjem, Sømandshjem, Aldershjem", Badehuse", Musikvæsen", Vandværker" o. s. v., Landboforeninger, Fiskeformerelse" o. s. v. med mellem 3 og 4 Procent hver. Til direkte Fremme af Afholdssagen og andet 2Edruelighedsarbeide er der af 25 Samlag ialt ydet eller 4.1 Procent af de samlede Bidrag af Overskudet for For en Række af tidligere Aar stiller Samlagenes Bidrag til Afholdssagen o. I., procentvis beregnet af det samlede Overskud, sig saaledes i , i , i , i , i , i , i , i , i , i , i , i , i , i , i , i , i og i Pct. Siden Samlagenes Oprettelse til og med 1900 er der af deres Overskud til almennyttige Øiemed ialt disponeret omtrent 23 Y2 Million Kroner eller, saavidt Opgaver foreligger, noiagtigt , heri medregnet hvad der oprindelig var afsat til Reservefonds, men senere er disponeret til almennyttige Øjemed. Heraf er til Undervisningsvæsenet (medregnet tekniske Skoler, Husholdningsskoler o. s. v.) ialt anvendt eller 16.2 Pct. af det samlede Beløb. Soin andre væsentlige Formaal kommer dernæst Kommunikationsvtesenet" med (hvoraf Jernbanebidrag I ) eller 11.5 Pct., Vandværker" o. s. v. med (8.2 Pct.), Barneasyler" o. s. v. med (7.8 Pct.), Legater til Byens Vel" med (5.9.Pct.), Offentlige Parker, Træplantning" m. v. med (5.3 Pct.). Til direkte Fremme af Afholds- og andet 2Edruelighedsarbeide er ialt bevilget eller 2 Procent af det samlede til almennyttige Øiemed anvendte Beløb. Efter Opgaver indtagne i Schemaer, der af Bureauet som sædvanligt til Supplering af Samlagenes trykte Beretninger har været udsendte til Udfyldning for 1900, hidsætter man som Tabel 2 en Oversigt over, hvormeget der af BrEendevinssamlagene i 1900 er solgt af de forskjellige Ølsorter samt

198 190 af Vin. Det vil sees, at det samlede Salg udgjorde: af Liter, deraf bayersk Liter, samt af Vin Liter. Efter de samme Schemer meddeler man nedenfor for endel Byer en Opgave over, hvormange Gange Berusede eller Mindreaarige er blevne bortviste fra Samlagenes Udskjsenkningssteder, samt over Antallet af Arrestationer for Drukkenskab, tildels i Forbindelse med Gadeuorden, alt for Aaret 1900: Antal Bortvisninger Antal Bortvisninger Antal Antal af af Samlag. af Arrestationer. Berusede.tioner. af Ariesta- Mindre- Mindre- Berusede. aarige. aarige. Holen. 15 ingen Bergen Drøbak Trondhjem Kristiania Lillehammer Mosjøen Drammen & Bodø Svelviken Tromsø Borten Stathelle Vadsø Ligesaa arresteredes i Fredrikshald 421, i Moss 437, i Hamar 236, i Kongsvinger 172, i Hønefoss 178, i Holmestrand 229, i Larvik 289, i Langesund 21, i Tvedestrand 35, i Kristiansand 811, i Egersund 306 og i Hammertest 113 Personer. For de 3 største Byer hidsættes til Sammenligning en Opgave over Bortvisninger og Arrestationer i Aarene : Bortvisninger Kristiania Bergen Trondhjem Arrestationer. Kristiania Bergen Trondhjem Til Slutning meddeler man i Tabel 3 en Oversigt over Størrelsen af Brændevinssamlagenes Fonds ved Udgangen af 1900, nemlig det indbetalte Grundfond samt Reservefond. Det vil sees, at det indbetalte Grundfond for samtlige Samlag tilsammen udgjorde , medens Reservefondene, der ved Udgangen af 1894 udgjorde , nu er saagodtsom forsvundne, idet de i 1895, som tidligere nævnt, for det meste blev omdannet til Legater for Byens Vel. Det eneste Samlag med Reservefond er nu Trondhjems, der af Overskudet for Aarene hertil ialt har afsat

199 Tabet 1. Brcendevinssamlagenes Omsætning i Samlag. Omsætning af Brændevin. Bruttoindtægt. Samlede Udgifter. Deraf var : skud. Ind- Kommunale Skatttegtsskat til ter og Statskassen. Afgifter 1). Nettooverskud. Af foranstaaende vedkom Brændevinshandelen: Indtægt. Udgift. Over- Liter. 1. Fredrikshald Moss Hølen ) ) 3) Drøbak Kristiania Hamar Kongsvinger Lillehammer Hønefoss , Drammen Kongsberg I I 12. Svelviken , Holmestrand ' Horten Larvik ) ) Langesund Stathelle l Tvedestrand Kristiansand ) ) Egersund ' Bergen Trondhjern Mosjøen Bodø ) Iberegnet Øl- og Vinafgift (i 1900 tilsammen , jfr. S. 185, i , i ; for tidligere Aar se Meddelelsernes Syttende Bind, S. 230). 2) Det samlede Nettooverskud er mindre end Nettoverskudet af Brændevinshandelen, fordi Ølhandelen gav Tab.

200 Samlag. tægt. Omsætning af Brænde. Inn. Brutto- Samlede ind- Udgifter. Deraf var: Ind- Kommutiegts* nale Skatskat til ter og Stats- Afgifter. kassen. skud. Nettooverskud. Af foranstaaende vedkom Brændevinshandelen: Indtægt. Udgift. Over- Liter. 25. Troms Hammerfest Vadsø Ialt Samlag I ) Ialt Samlag ' ) ) , ) ) , ) I , ) M I I E I Herunder er for , men ikke for tidligere Aar, regnet hvad der er afskrevet paa Inventarium Th. m. (i , i , i ) samt de til Pensionsfond for Samlagsfunktionærer afsatte Belo]) (i , i , i ). Til Pensionsfond afsattes i , i og i , se S. 185, Note 5. Der var i Samlag 1 Virksomhed, men for to mindre Samlag mangl r man tilstrækkelige Opder gaver. 3) For 1896 og tidligere Aar er i denne Rubrik medregnet Brændevinsafgift, senere er bortfaldt. Denne Afgift udgjorde i For 18E se Meddelelsernes Syttende Bind, S ) Herunder for endel Samlag Indtægtsskat til Statskassen.

201 Tabel 2. Opg ave over Samlagenes Salg af Bolcol, Bayersk SOW og Vin i Samlag. Bokøl o 1. Bayersk 01. SOdt01 o. I. Vin. Liter. Liter. Liter. 1. Fredrikshald Moss Hølen Drøbak Kristiania Liter Hamar Kongsvinger 8. Lillehammer HOnefoss Drammen. 11. Kongsberg Svelviken Holmestrand.. 1) Horten Larvik Langesund Stathelle Tvedestrand Kristiansand Egersund , Bergen 22. Trondhjem Mosjøen Bod Tromsø Hammerfest 27. Vadsø Tilsammen > A 349 inklusiva Bokøl. 13 a

202 Tabel 3. Breendevinssamlagenes Fonds ved Udgangen af =M. Samlag. Indbetalt Grundfond Samlag. Indbetalt Grundfond. Reservefonds. Reservefonds. 1. Fred' ikshald Egersund Moss Bergen Hølen Trondhjem Drøbak Mosjøen Kristiania Bodø Hamar Tromsø Kongsvinger Hammerfest Lillehammer Vadsø HOnefoss Drammen Ialt Kongsberg Svelviken Holmestrand Horten Larvik Langesund Stathelle Tvedestrand Kristiansand

203 Fældede Rovdyr og Rovfugle i Antal Præmier udbetalte for dræbte Rovdyr og Rovfugle har i 1900, sammenholdt med ), udgjort: a) Rovdyr. Amter. Bjørne. Ulve. Gauper. Jerve. Maare. Otere. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlaberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger SOndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms Finmarken Ialt Oplysninger om de i foregaaende Aar udbetalte Præmier findes i tidligere Bind, senest i Attende Bind, Side 195.

204 196 Rovfugle. Amter. Lommer. Orne. Hubroer. Falke. HOnsehøge. Spurve. høge. 57 Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordl and Tromsø Finmarken Ialt

205 197 I efternaavnte Amter er derhos ifølge derom af vedkommende Amtsformandskab fattet Beslutning udbetalt Præmier for følgende Rovdyr og Rovfugle Lister og Mandal Amt: S ee lhunde 74 mod 88 i Søndre Bergenhus Amt: Rayne 112 mod 83 i 1899, Kr aake r mod i Tromsø Amt: Ravne 99 mod 89 i Efter de Bureauet af Amtmændene velvillig meddelte Oplysninger er Bjørnene inden de respektive Amter fældede paa følgende Steder: ri s tians Am t, Nordre Gudbrandsdalen Fogderi : 1 i Vaage Lensmandsdistrikt og 1 i Nordre Fron Lensmandsdistrikt. N e den es A m t, Nedenes Fogderi : 1 i Gjerstad Lensmandsdistrikt. Lister og Mandal Amt, Mandal Fogderi: 1. R omsdal s Am t, Søndmør Fogderi : 2 i Strands Udmark i Volden Lensmandsdistrikt ; Romsdal Fogderi 1 i Gaarden Buviks Udmark i Nesset Herred i Nesset Lensmandsdistrikt ; Nordmør Fogderi : I i Gjemnes Lensmandsdistrikt. Nordre Tr on dhj e m s Amt, Inderøen Fogderi: 1 i Beitstaden Herred ; Namdalen Fogderi 1 i Salen i Fosnes Lensmandsdistrikt. Nor dlands Am t, Søndre Helgeland Fogderi : 1 i Vefsen Lensmandsdistrikt ; Nordre Helgeand Fogderi : 1. Tr om sø A mt, Senjen og Tromsø Fogderi : IT lvene er efter de af Amtmændene meddelte Oplysninger fældede paa følgende Steder inden de respektive Amter : Søndre Tr on dhje tn s Amt, Guldalen Fogderi : 2; Strinden og Selbu Fogderi: 3. N or dr e Tr on dhjems A mt, Stjør- og Værdalen Fogderi : 6 i Øvre Stjørdalen Lensmandsdistrikt ; Namdalen Fogderi : 2 i Tunnsjødalen i Grong Lensmandsdistrikt. N o rdl and s A mt, Søndre Helgeland Fogdtri: 1 i Vefsen Lensmandsdistrikt og 1 i Hatfjelddalen Lensmandsdistrikt F inm ark ens A mt, Alten Fogderi : 11 i Kautokeino Lensmaudsdistrikt, 16 i Alten Lensmandsdistrikt, 1 i Talvik Lensmandsdistrikt og 2 i Loppen og Øksfjord Lensmandsdistrikt ; Hammerfest Fogderi : 1 i Kistrand og Kjelvik Lensmandsdistrikt ; Tanen Fogderi: 3 i Karasjok Lensmandsdistrikt og 5 i Polmak Lensmandsdistrikt ; Varanger Fogderi: 2 i Nordvaranger Lensmandsdistrikt.

206 88 8 r*r"' 88 CA CO mt - CA r. CO r. CO 10, r14 8 Q CO CO CO CO c7.4 CO N C 1 ao co LO co 88 cm C C CO CO 02 N Cm et. CO N CO IC5 CO ttz N CA CO di CO cs1 CO t. t CO.44 CO LO i` CO CC 0 Q CO N el4 0) et, kocoon CA 0 at et. 8 8 s co 0 in t CO 8 CO 8.4. co.04 CO 8 88 CO 1r3 vi4 CO t CO al 0 CO r. Co C, LO C3 sztt CO t" CX) 0 C. CO C3 C.4 CO 0 CO CO C I C C F.' N CO N CO LO CO CO CO CO CO CO CO CO - k0 CO C3 N CO CO tr5 C C 0 0 et, et, N CO CO CO tzl a ta Tel toi.. f. to QS ;14 Johannts Byirnstade Bogtrykkeri. Trykt 28 Januar 1902.

207 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. (Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvége) Nittende Bind. Nr Indhold. Side. 1. Toldintrader i December Indførsel og UdfOrsel af enkelte Rovedartikler i December Trælastudførsel i Januar December Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 11. i Januar November Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i December Jernbanernes Driftsindtægter i Oktober Korrespondance ved Rigstelegrafen og Rigstelefonen i September , Uddrag af Norges Banks Bøger December 1900 og 1901 samt forelobig Oversigt over den ugentlige Stilling i Januar Side. Brændevins- og Maittilvirkning etc. i December Antallet af Akkordforhandlinger og af Konkurser i December Det internationale statistiske Instituts Ode Møde i Budapest 28 September o Oktober Fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort i Norge i Det statistiske Centralbureaus Personale 31 December 1901 og Budget 1901/ J. Rigets Toldintrader i December 1901, sammenlignet med tidligere Aar. A. I December Maaned Indførselstold 458 Kr Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Forskjellige Indtægter Indgaaende ,1= B. I April December Maaneder Ialt ) ) Anslaaet for det hele Budgetaar C. I de 12 Maaneder, der ender ultimo December Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende. Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr ,.1 11i, Ialt ) Budgetaaret omfatter kun 9 Maaneder, nemlig 1 Juli 1899 til 31 Marts ) 0: 1 April 1900 til 31 Marts 1901.

208 Foreløbig Opgave over lndførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. Indførsel. 1. Smør, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost.. 4. Rug, uformalet 5. Byg - 6. Malt 7. Ris, afskallet(risengryn og Rismel) 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust. 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-Nr. 655 og 656). 18. Petroleum, Paraffinolie t, Tarif-Nr. 461) Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Motorer etc.') Sum Anslagssum i) af de Øvrige Artikler.s4 g; X - Mængde. December. Beregnet Værdi , Samlet Udførsel. (Norske Varer.)') 1. TOrfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost.... S. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is 16. Trælast 17. Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tor 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker. 22. Apatit 23. Svovlkis 24. Kobbermalm 4) kg. hl. Samlet Værdi ' , ' ( ' Sum. Anslagssum') af de øvrige Artikler kg. hl. - kg. hl. kg. 1. r.-t. ms kg , j ' í , , 5 377, , ' Kroner Kroner i ) For Maanederne Oktober-December 1901 beregnet efter Forholdet i 1900 mellem de medtagne og de ikke delte detaillerede Opgaver over Indførsel og Udførsel i de 3 første Kvartaler s. A. For Aare t 1900 er Summerne Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførseleu af svensk Vare. 4) Herunder ogsaa endel

209 December Maaned samt Januar-December 1901, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar-December. Beregnet Værdi Kroner. Kroner i OBO io ii ^ i io ii medtagne Artikler; for Maanederne Januar-September 1901 har man lagt til Grund de S. 139 o. f. medberigtigede efter de endelige Tal. 2) For 1900 var herunder ogsaa medtaget Lokomotiver.,) Under Skjærsten. 13b

210 Norges Trælastudførsel i Januar December Lande, hvortil og Toldste de r, hvorfra udført. Høvlet Skaaren Last. Last. Januar Dec ember. Huggen Last. Rund Last. Stav. Splitved, Brænde etc. Ialt. Heraf i December Maaned. m. m. m. m3 Sverige 130 Danmark Island 442 Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Frankrige Portugal og Madeira Spanien 78 Italien - Nord-Afrika - Afrika forøvrigt Australien Andre Lande Fredrikshald. Sarpsborg í631 Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Larvik.. Kragerø Brevik Porsgrund Skien Osterrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer Ialt

211 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 Januar November Ankomne Fartgiar. Afgaaede FartOier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Norske DampfartOier Seilfartoier Fremmede Dampfartplier Seilfartøier Ialt: Januar Novbr I Heraf i November Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland I December 1901, sammenlignet med tidligere Aar =1 Ankomne ladte FartOier.I Afgaaede ladte FartOier I Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar November December Ialt

212 1 I 1 I I i I Jernbanernes Driftsindtægter 1 Oktober Maaned Baner. Trallkeret Længde. Persontrafik. Indtægter i Maanedens LOb. Gods - trafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Hr. Ø. O. Ø. Br. 0. Hr. O. Ø. 1 Smaalensbanen GjOvikb.(Grefsen-Roikenv.) Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen , Kristiania-Drammenb l Drammen-Skienbanen ! Drammen-Randsfjordb , Eidsvold-Ottabanen Hamar-Grundsetbanen , Grundset-Aamotbanen i StOren-Aamotbanen I I Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen ii , Jtederbanen , Bergen-Vossbanen , sand -Byglandsfj. banen , Hovedbanen , Ne sttun-osbanen , Lillesand-Flaksvandb.. 17 : , Sulitjelmabanen i Urskog-Holandsbanen ! , Samtlige Baner (Statsog Privatbaner) , , I samme Tidsrum ') Ikke i Drift i April Maaned Korrespondance ved den norske Rigstelegraf og Rigstelefon 1 September 1901, sammenlignet med tidligere Aar. September. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Antal Telefonsamtaler.... C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg. - J a ny a r -Sep tember. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet B. Antal Telefonsamtaler Ialt C. Telegraf- og Telefonstationernes Bruttoindtægter Heraf falder paa Kristiania Telefonanlæg

213 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen at December Maaned 1900 og 1901 samt foreløbig Oversigt over d n ugentlige Stilling 1 Tidsrummet 31 December Januar Uddrag af Bankens Boger ultimo De ember 1900 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning: December December i Bankens Rjaaldere bos Kommissionærer i Udlandet Aktieeiernes Konto Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler. Rentebærende indenlandske Værdipapirer - udenlandske Funderede Sedler i Omlob er Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva Funderede Sedler Aktieeiernes Indskud , ny Serie Reservefondet Foliokonto Vindings. og Tabs- og Interessekonto... I Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 December Januar te December. 7de.Januar. 15de Januar. Ilde Januar. 31te Januar. Guldbeholdning Sedler i Omlob Kasse (Seddelreserve) Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Udenlandske Vexler. Kroner Kroner Kroner. Kroner Kroner

214 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf I de fire første Maaneder at Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer A. Tilvirkning af Brændevin: September November 449 ** * Liter December Ialt (100 Pct. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt: September November Ton December Ialt (stribsat Korn) Ton C. Produktionsafgift af Brændevin: September November Kr December D. Produktionsafgift af Malt: September November December Ialt Kr Ialt o Antallet af Akkordforhandlinger aabnede efter Skifteretternes Kjendelse samt af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i December 1901, sammenlignet med tidligere Aar M11 December. Januar December I Riget Byerne Bygderne $ Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser $ Akkordforhandlinger ( Konkurser ) ) Kristiania Bergen Trondhjem Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser Akkordforhandlinger Konkurser ) Heraf 1 Bo, hvori Akkordforhandling forst har fundet Sted. 2) Ligesaa 74 Boer.

215 II. Det internationale statistiske Instituts 8de Mode 1 Budapest 28 September-5 Oktober Det i Aaret 1885 i London stiftede internationale statistiske Institut har derefter holdt Møder i Rom 1887, i Paris 1889, i Wien 19 1, i Chicago 1893, i Bern 1895, i St. Petersburg 1897, i Kristiania 1899 og nu sidst i Budapest i Af Institutets ca. 170 Medlemmer fremmødte ca. 56, hvorhos endel andre deltog i Mødet efter særskilt Indbydelse. De fremmødte Medlemmer reprmsenterede 13 forskjellige Stater, nemlig Frankrige, Tyskland, østerrige, Ungarn, Rusland, Italien, Belgien, England, Holland, Schweiz, Danmark, Rumænien og Norge, medens Repræsentanter -for tre andre Stater, nemlig Sverige, Bulgarien og Japan, var blandt dem, der var tilstede som indbudne. Hvad Norge angaar, fremmødte, foruden det statistiske Centralbureaus Direktør, der deltog som officiel D'elegeret, efter særskilt Indbydelse Bureauchef Mohr. Frankrige var, som vanlig, talrigst repræsenteret, nemlig ved 13 Medlemmer, foruden nogle indbudne ; dernæst Tyskland ved 10 Medlemmer, østerrige ved 7, Ungarn ved 5, blandt hvilke man desværre savnede den forhenværende Direktør for Ungarns statistiske Centralbureau, Dr. Jekelfalussy', der ved Institutets Møde i Kristiania paa sin Regjerings Vegne havde fremført Indbydelsen til Budapest, men som i Mellemtiden var afgaaet ved Døden. Overensstemmende med et under sidstafholdte Mode i Kristiania fremsat Forslag forandredes Institutets Love derhen, at der istedetfor 150 almindelige Medlemmer herefter skal kunne indvoteres indtil 200. Derhos tæller Institutet endel -- i 1901: 22 Æresmedlemmer. Det nu afholdte MOde var med stor Omhu forberedt af en Organisationskomite under Ungareren Lang's Forsæde, og Programmet, der for den største Del omdeltes paa Forhaand, indbefattede over 30 forskjellige Afhandlinger.. Stoffets Righoldighed var vistnok delvis til Hinder for en udtømmende Diskussion, men nogle af de paa Programmet opførte Emner blev dog behandlet temmelig indgaaende. De forskjellige Spørgsmaal kan efter de tre Sektioner, mellem hvilke Emnernes foreløbige Behandling fordeltes, henføres til følgende Hovedgrupper: 1) Befolkningsstatistik, 2) Økonomisk Statistik, 3) Retsstatistik in. v. Hertil kommer som en fjerde Hovedgruppe forskjellige Spørgsmaal af theoretisk og almindelig Beskaffenhed samt Institutets indre Anliggender. 1) Af befolkningsstatis ti s k e Spørgsmaal kan nævnes følgende efter den Orden, i hvilken de findes opførte paa Programmet, og med Anførsel af vedkommende Rapportører : 1. Folketællinger i de i demografisk Henseende lidet kjendte Lande (Baines, England, Kiwr, Norge). 2. De sidste Folketællinger (Bertillon, Frankrige). 3. Sindssygestatistik (de Chyzer, Ungarn).

216 Udvandringsstatistik (v. Mayr, Bayern, Thirring, Ungarn). 5. Ægteskabernes Frugtbarhed (Rath og Körösy, Ungarn). 6. Kritiske Bemærkninger angaaende de statistiske Opgaver over meget gamle Folk i Finland (Hjelt, Finland). 7. Fødselshyppighed og Barnedødelighed i endel hollandske Byer (Verrijn Stuart, Holland). 8. Sociale og økonomiske Synspunkter ved de ved Aarhundredeskiftet afholdte Folketællinger (Vizaknai, Ungarn). 9. Statistik over Fladeindhold og Folkemængde i samtlige Jordens Lande (Levasseur, Frankrige, Bodio, Italien). 2) Af økonomiske Spørgsmaal behandledes følgende: I. Skovstatistik (de Bedö, Ungarn). 2. Beregning af Nationalformuen (Fellner, Ungarn). 3. Enquête angaaende den industrielle Produktion i Ungarn (de Hegyeshalmy og Szterényi, Ungarn). 4. De karakteristiske Tegn paa de menneskelige Samfunds økonomiske, sociale og moralske Tilstand (Juglar, Frankrige). 5. Jordbrugsstatistikens Methoder (Levasseur, Frankrige, Pilat, østerrige). 6. Sparebankstatistik (Rostand ved Levasseur, Frankrige, Rasp, Bayern). 7. Angaaende den statistiske Methode for Opgaver angaaende Arbeidslønninger i Landbruget (Mandello, Ungarn). 8. International Statistik angaaende Værdipapirer (Neymarck, Frankrige). 9. Hvorledes bør i en international Statistik angaaende Kreditaktieselskaber deres Balance opgjøres (Neymarck, Frankrige, Körösy, Ungarn). 10. International Statistik angaaende de offentlige Byrder, der i forskjellige Lande hviler pool Handlende og Industridrivende samt paa faste Eiendomme og Værdipapirer (Neymarck, Moron, Vacher og Faure, Frankrige). 11. Statistik over Pantegjeeld (Olanesco, Rumænien). 12. Husholdningsbudgetstatistik (Rubin, Danmark, Schnapper-Arndt, Tyskland). 13. Nye Synspunkter for Handelsstatistiken (de Vargha, Ungarn). 14. International Jernbanestatistik (Vacher, Frankrige). 15. International Statistik over Elektricitet (den samme). 3) Af statistiske Spogsmaal vedkommende R etspl ei en og administrative Forhold behandledes: 1. Civilretsstatistik (Bosco, Italien, Fahlbeck, Sverige). 2. Kriminalstatistik (de Lannoy, Belgien, Rath, Ungarn). 3. Fattigstatistik (Mischler, Østerrige). 4. Arbeidsformidlingsstatistik (den samme). 5. Poststatistik (de Szalay, Ungarn). 6. Ensartede Fortegnelser over Dødsaarsagerne (Bertillon, Frankrige 7. Brandstatistik (Blenck, Preussen).

217 209 4) Spørgsmaal af theoretisk og almindelig Art m. m.: 1. Statistiken og den almene Opinion ; hvilke Ønsker og Krav bør der stilles til Statistiken, særlig den internationale, ved Begyndelsen af det 20de Aarhundrede? (de Foville, Frankrige). 2. Den repræsentative statistiske Methode (Kiær, Norge). 3. Angaaende ensartede grafiske Methoder (Bertillon, Frankrige). 4. En Plan for en international statistisk Aarbog (Turquan, Frankrige). Med Hensyn til enkelte af de ovenfor opregnede Spørgsmaal meddeles følgende nærmere Oplysninger. I Anledning af den paa Institutets forrige Mode i Kristiania fremsatte Plan til Folketællinger i lidet kjendte Lande besluttedes i Overensstemmelse med det derom af Indlederen fremsatte Forslag at overdrage til Chefen for Danmarks statistiske Bureau at udarbeide et Udkast til Schemaer og Cirkulærer, hvilke, efter at være gjennemgaaet af en af Institutet valgt international Komite samt af Institutets Burèau, skal omsendes til samtlige geografiske og andre videnskabelige Selskaber i alle Lande En Plan for Sagens videre Fremme skal derefter paany fremlægges for Institutets næste, til Aaret 1903 berammede Møde. Nærmere Oplysning om denne Sag er meddelt i Statsøkonomisk Tidsskrift for Spørgsmaalene om Udvandringsstatistiken og om den bedste Methode til Beregning af Ægteskabernes Frugtbarhed blev i Mødets første Sektion Gjenstand for en indgaaende Diskussion. Herunder kom bl. a. ogsaa Befolkningsregistre paa Tale, med Hensyn til hvilke der forøvrigt i Forbindelse med en følgende Diskussion blev besluttet, at dette allerede paa Institutets Møde i Bern 1895 behandlede Spørgsmaal skulde gjenoptages ved næste Mode. Med Hensyn til de forskjellige Landes Fladeindhold og Folkemængde fremlagde Levasseur et af ham i Forening med Bodio og under Medvirkning af forskjellige statistiske Bureauer udarbejdet nyt Værk, hvis første Del, indeholdende 32 detaillerede Tabeller af stor Interesse, beskjæftiger sig med Eurcpa, den anden Del (30 Tabeller) med Afrika, Asien og Oceanien og den tredie Del med Amerika. I den økonomiske Sektion gjentoges det af Institutet allerede tidligere med Hensyn til Handelsstatistiken udtalte ønske, at Tabellerne skulde angive de Lande, fra hvilke Importen og til hvilke Exporten i Virkeligheden finder Sted, medens disse Tabeller for Tiden i Almindelighed kun tager Hensyn til de Lande, fra og til hvilke Varerne direkte forsendes. Som bekjendt har vort statistiske Centralbureau for nogle Aar siden indgivet en Forestilling angaaende en Forandring i Toldloven, hvorved bl. a. den nævnte ogsaa hos os mere og mere følbare Mangel kunde afhjælpes. Af andre Spørgsmaal vedkommende den økonomiske Statistik kan nævnes, at Levasseur gav en udførlig Fremstilling af de Methoder, der i forskjellige Lande anvendtes for Tilveiebringelsen af landbrugstatistiske Opgaver. 14 a

218 . 210 International Sparebankstatistik omhandledes udførlig i en interessant Diskussion, hvori Repræsentanter fra flere Lande deltog. Blandt de øvrige Sporgsmaal henhørende under den økonomiske Statistik kan særskilt mærkes Körösy's Afhandling om Aktieselskaber, Olanesco's om Pantegjoeld i faste Ejendomme og Marcus Rubin's om danske Arbeiderbudgetter. Forøvrigt henvises angaaende Forhandlingerne i denne Sektion samt i den for retsstatistiske Spørgsmaal oprettede Sektion til foranstaaende Fortegnelse. Det under den theoretiske Gruppe nævnte Foredrag af de Foville holdtes Plenarmødet og modtoges med meget Bifald. Det findes in extenso og i Originalsproget indtaget i Journal of the Royal Statistical Society vol. LXIV, Part IV S. 649 under Titelen : La Statistique et l'opinion. Sporgsmaalet om den repræsentative Method gav ligeledes i Plenarmødet Anledning til en meget indgaaende Diskussion. Det besluttedes anbefalet til fortsat Opmærksomhed af vedkommende Komite og Statistikere i Almindelighed. Som MOdested for næste Session vedtoges efter officiel Indbydelse fra den tyske Regjering Berlin. Sluttelig bør i nærværende Beretning ikke forbigaaes den Deltagerne i IN/Wet fra alle vedkommende Autoriteters Side udviste Imødekommenhed og Gjæstfribed, der kulminerede i en til Ungarns sydøstlige Hjørne arrangeret Fællesudflugt, der foregik dels paa Jernbane, dels paa Dampskib indtil den bekjendte Jernport", hvor Donau forlader det ungarske Territorium, og som fandt sin Afslutning ved en Banket, der holdtes i det allerede fra Romernes Tid bekjendte Badested Herculesfürdö. De to norske Statistikere, der deltog i Mødet, har for sit personlige Vedkommende al Grund til at være taknemlige for den Venlighed, der blev dem vist saavel fra Ungarernes Side som fra deres øvrige udenlandske Kolleger.

219 Fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort i Norge i Efter Norsk Jæger- og Fisker-Forenings Tidsskrift, 4de Hefte 1901, Side , hidsættes en Opgave over de i hvert Fogderi ') i 1900 fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort : a. Elgsdyr og Vildre n. Fogderier. Elgsdyr. Okser. 1 Kjør. Ialt. Vild- Vildren. Fogderier. Elgsdyr. Okser. Kjør. Ialt. ren. Rakkestad... Idde og Marker. Moss *Aker og Follo. *Nedre Romerike. *Øvre Romerike *Hedemarken. *Vinger og Odalen *Solør *Søndre Østerdalen *Nordre Østerdalen Nordre Gudbrandsdalen Søndre Gudbrandsdalen Toten Hadeland og Land Valdres *Ringerike. *Hallingdal *Buskerud *Numedal og Sandsvær Jarlsberg Larvik *Bamle *Nedre Telemarken *Øvre Telemarken Nedenes Sætersdalen. Mandal Lister.. *Ryfylke. *Hardanger og Voss *Sogn Søndmør Romsdal. Nordmør Fosen Orkedalen Guldalen Strinden og Selbu Stjør- og Værdalen Inderøen Namdalen... Søndre Helgeland *Senjen og Tromsø *Alten Ialt _ Hjort. *Søndhordland Fogderi. 111, *Nordhordland 8 Ialt 1900 )214 *Sogn *Sønd- og Nordfjord Sc, Nordm ør Fosen Fogderi. ) En Stjerne foran et Fogderis Navn betegner, at Fogedembedet i Henhold til Lov 21 Juli 1894 er ophævet. 2) Af de fældede Hjorte er 90 saakaldte Skadedyr".

220 Det statistiske Centralbureaus Personale 31 December 1901 og Budget 1901/1902. Jfr. Attende Bind, Side 233. Det statistiske Centralbureau bestaar af 3 Afdelinger : A fd eling A, hvorunder hoer Statistik vedrørende Handel, Skibsfart, Bergværker, Sparebankstatistik, Redaktion af Statistisk Aarbog, Bureauets personelle og andre indre Forhold m. m. A fdelin g B, hvorunder hører Befolkningsstatistik, Kommunalstatistik, Fattigstatistik, Valgstatistik, Rigets Inddeling, Bureauets Bibliothek m. m. Afdeling C, hvorunder horer Jordbrugsstatistik, Socialstatistik, Retsstatistik (Civilrets-, Skifte- og Kriminalstatistik), Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau m. m. Desuden en midlertidig Afdeling for den almindelige Folketælling Direktør: Anders Nicolai Kiær. Bureauchefer: Nils Rosing Bull, Bestyrer af Afdeling B. August Christian Mohr, Bestyrer af Afdeling A. Jørgen Christian Krohn, Bestyrer af Afdeling C. Fuldmægtig: Carl Julius Olsen. Sekretærer af lste Klasse : Jonas Albert Gill 11 aanshus, f. T. tjenstfri ; Bestyrer af Afdelingen for Folketællingen Anders Theodor Kiær. Nicolai Theodorius - Niissen Rygg. Anton Fredrik Bernhard Fougner, kst. Sekretærer af 2den Klasse : Werner Fritzner. Edvard Julius Arneber g. Stian Herlofsen Finn e - Gr ønn. Axel Ferdinand Larsen, kst. Assistenter af lste Klasse : Otilie Petrine Neumann K noph. Alix Reinhardt. Elfriede Victoria Gr Ø nb erg, f. Nielsen. Julie Rebekka Bruun. Ragna Olafsdatter Klingenberg. Carl Hansen. Enevold Andreas Jørstad. Johanne Alette Simonine A sch ehoug, kst. Assistenter af 2den Klasse : Dagny Klingenberg. Alix B erg, f. Bull. Frans Oscar Aubert, kst. Derhos beskjæftiges et noget vekslende Antal af Arbeidere uden fast Ansættelse, dels i fuld Kontortid, dels i kortere Arbeidstid.

221 213 For Budgetterminen 1 April Marts 1902 er til statistiske Formal bevilget følgende Beløb: I. Det statistiske Centralbureau. a. Bureauets almindelige Budget. Lønninger for Bureauets Embedsmænd og øvrige Personale Godtgjørelse for Extraarbeide hvoraf extraordincert De statistiske Værkers Udgivelse i Trykken hvoraf extraordinaart foruden Beholdning af tidligere Bevilgninger. Efterskudsvis for Sehemaer og Cirkulærer Bibliotheket Forsendelse af statistiske Værker, Telegrammer m. v Almindelige Kontorudgifter Husleie Tilfældige Udgifter hvoraf extraordinært Tilsammen b. Særskilt Bevilgning. Udgifter ved Udførelsen af den almindelige Folketælling i Riget 1900 samt ved Bearbeidelsen af de derved indvundne Resultater Udgivelse af den Del af den officielle Statistik, der ikke udgives ved det statistiske Centralbureau. (Væsentlig Trykningsudgifter.) Til Disposition for: Kirke- og Undervisnings-Departementet til Udgivelse af Skolestatistik samt til Fagskolestatistik foruden Beholdning af tidligere Bevilgning. Justits- og Politi-Departementet: a. Til Udgivelse af Statistik vedkommende den kriminelle Retspleie b. Til Udgivelse af Beretninger om Strafanstalter og Distriktsfængsler c. Til Udgivelse af medicinalstatistiske Værker Landbrugs-Departementet til Udgivelse af Beretning om Det civile Veterinærvæsen Departementet for de offentlige Arbeider vedkommende Poststyrelsen Finants- og Told-Departementet til Udgivelse af Finantsstatistik Forsvars-Departementet Departementet for det Indre: a. Til Udgivelse af Fabrikstatistik ved Rigsforsikringsanstalten Kr b. Til Udgivelse af Fiskeristatistik ved Fiskeristyrelsen Tilsammen

222 214 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau" udkommer regelmæssig med et Numer for hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med cletaillerede Opgaver vedkommende Traelastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse, Jernbanernes Driftsindtægter, Skibsfarten mellem Norge og Udlandet, Korrespondance ved Rigstelegrafen og Rigstelefonen, Konkurser m. v.; desuden i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillader, Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kan antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, som ikke omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Numere) udgjør et Bind paa omtrent 12 sekstensidige Ark. Prisen pr. Aargang er 2 Subskription modtages af D'Hrr. II. Aschehoug & Co. (De 15 første Aargange, 1882/ , sælges for 1.00 pr. Aargang.) Statistisk A arb og koster 1.03 pr. Aargang. (Aargangene sælges for 0.50 pr. Aargang.) Af efterneevnte Hefter er Bureauets Beholdning meget knap, hvorfor man vil være taknemmelig for at erholde tilstillet Exemplarer af samme, der maatte kunne undværes : Folkemængdens Bevægelse (1 Hefte), Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 1892, Beretninger om den økonomiske Tilstand i Femaarene , , , Handelsstatistik 1880, 1882, 1887, Skibsfartsstatistik Sparebankstatistik Kriminalstatistik 1883, Oversigt over Kongeriget Norges Indtægter og Udgifter Kommunale Finantser Statistisk Aarbog Det statistiske Centralbureau, Kristiania i Februar Johannes BjØrnstads Bogtrykkeri. Trykt 24 Februar 1902.

223 Det statistiske Centralbureau. Historisk Oversigt. 1 Juli 1901 er 25 Aar forløbne siden Det statistiske Centralbureaus Oprettelse. Ved kongelig Resolution af 29 Juni 1876 bestemtes nemlig, at det statistiske Kontor under Departementet for det Indre fra 1 Juli samme Aar skulde udskilles fra samme og overgaa til et selvstændigt Institut med Navnet Det statistiske Centralbureau". I denne Anledning skal man i det følgende give en Oversigt over Bureauets Organisation og dets Virksomhed i det forløbne Tidsrum tilligemed et kort Tilbageblik paa Statistikens Kaar i Norge i det 19de Aarhundrede. Der er ved den officielle Statistiks Historie i det henrundne Aarhundrede navnlig to Sider, der paatrænger sig Opmærksomheden. Forst og fremst er det den statistiske Virksomheds Omfang, der har været i stadig Udvikling, idet nye Felter er blevne inddraget under statistisk Behandling. Samtidig er inden mange Grene af Statistiken betydelige Udvidelser foretagne og en yderligere Specialisering af Stoffet gjennemført. Derhos har ogsaa tildels nye Synsmaader gjort sig gjældende i Henseende til den Retning, hvori Statistiken bør bearbeides, og de Sider af de forskjellige Samfundsforholde, der fortrinsvis bør behandles. Aarsagen til denne Udvikling af Statistiken har været Udviklingen af selve de Samfundsforhold, soin denne Videnskab har til Opgave at belyse. Vort Land har i det 19de Aarhundrede gjennemlevet en betydningsfuld Udvikling saavel paa Næringslivets Omraade som i social Henseende. Den Oversigt over de økonomiske Forhold og Samfundslivet i det Hele, der under mere gjennemsigtige Forhold med større Lethed kan erhverves, tabes mere og mere med Befolkningens Vækst og Produktionens Stigning og Forgrening og kan alene gjenvindes gjennem en planmæssig organiseret Statistik. Dertil kommer, at Trangen til Kundskab om Samfundet og dets Udvikling nu er mere levende end tidligere. For Samfundsvidenskaben er et omfattende Materiale til Belysning af Tilstand og Bevægelse paa de forskjellige Omraader uundværligt. Statistikens Nytte for Lovgivning og Forvaltning er ogsaa nu

224 almindelig erkjendt ; den giver en Rettesnor for de Lovgivnings- og Forvaltningsskridt, der skal tages, og kontrollerer tillige deres Virkninger. Sidst og ikke mindst har Kravene fra de Næringsdrivende om paalidelige Oplysninger været stadig stigende. Under Næringslivets stærke Udvikling i Løbet af forrige Aarhundrede har der alt mere og mere gjort sig gjældende en humanere Synsmaade saavel i Lovgivningen som i den almindelige Ttenkemaade. Medens man tidligere fornemmelig havde Oie for de ved Produktionen tilveiebragte Værdier, har i de senere Slægtled Opmærksomheden mer og mer været rettet paa de Menneskers Vilkaar, der arbejdede i Produktionens Tjeneste soin Arbeidsgivere eller som Arbeidere. Ogsaa Statistiken har fulgt med i denne Strømvending, hvilket navnlig fremtræder ved den stigende Betydning, som de socialstatistiske Opgaver har faaet i den senere Tid. Med alt dette har vor officielle Statistik gjort store Fremskridt. Den begynder beskedent og med et tarveligt Udstyr af Arbeidskrtefter, men er nu vokset frem til et ganske omfattende Embedsværk. Men ogsaa i en anden Henseende har Statistiken undergaaet Forandring. Tidligere indhentedes og bearbeidedes de statistiske Opgaver overveiende i administrative Øjemed til Brug for Regjeringskontorerne. Derimod naaede kun sjelden Resultaterne ud blandt Offentligheden. Et karakteristisk Udslag af denne Opfatning var Storthingets Vægring i sin Tid mod at bevilge Spd. til Udgivelse i Trykken af Resultaterne af Folketællingen i Efterhaanden er dette blevet anderledes ; Statistiken har skiftet Karakter, idet den Opfatning har trængt igjennem, at Statistikens Resultater netop er bestemte for den store Almenhed. Medens tidligere Resultaterne kun undtagelsesvis befordredes i Trykken, søges de nu gjort let tilgjtengelige for alle, og paa forskjellig Vis har man bestræbt sig for at tilfredsstille Trangen til statistisk Kundskab. Statistikens Stilling gjennem Tiden afprteges i det statistiske Embedsværks Organisation. Der var ogsaa for 1814 organiseret en officiel Statistik. Derom vidner blandt andet ogsaa de forskjellige Paabud til Embedsmændene om Indsendelse af statistiske Opgaver. Ved kongelig Resolution af 31 Mai 1797 befaledes et Tabelkontor oprettet under Rentekammeret, og her bearbeidedes Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse, Handel og Skibsfart, Fabriker og Manufakturer, Folketælling o. s. v. Ved Adskillelsen fra Danmark kom Statistiken ind under Finants-, Handels. og Tolddepartementet. Noget særskilt statistisk Kontor fandtes der imidlertid ikke. Arbeidets Art medførte imidlertid, at det henlagdes til enkelte Personer. I Statskalenderen for 1820 opføres saaledes Jens Kraft som tjenstgjørende ved Tabelvterket. Noget synderligt Beslag paa Departementets Arbeidskræfter har imidlertid Statistiken neppe lagt. Sandsynligvis har 1 eller 2 Mand været sysselsat dermed med Ekstrahjælp ved Folketællinger. Fra Begyndelsen af Aaret 1832 udskilles Tabelværket fra Finantsdepartementets Kontor for det Indre og henlægges til et eget Kontor med egne Protokoller

225 og under mere selvstændig Bestyrelse af en kongelig Fuldmægtig. Nogen Ændring i Statistikens Vilkaar indtraadte dog ikke med dette Skridt, da Tabelkontorets Oprettelse ikke ledsagedes af nogen nævneværdig Forøgelse af Arbeidskræfterne. Personalet i Tabelkontoret bestod nemlig foruden af Fuldmægtigen af 1, senere 2 Personer. Selvfølgelig kunde der under disse Omstændigheder ikke være Tale om nogen omfattende Virksomhed. Som et Eksempel skal nævnes, at Kopibogen for 1833 indeholder alene 61 Ekspeditioner. De Opgaver, der bearbeidedes, var over Handel og Skibsfart, Markedspriser, Indberetninger angaaende Høstens og Fiskeriernes Udfald, Bygdemagasinernes Status, Fabriker, Nybygning af Fartøier, Ægteviede, Fødte og Døde, kommunale Udgifter og Amtmændenes Beretninger om den økonomiske Tilstand. Af Hensyn til det indskrænkede Personale maatte man imidlertid nøje sig med at bearbeide det allervigtigste, og Resultaterne blev kun i meget ringe Udstrækning trykte. Særskilt trykt blev alene Statistiske Tabeller", indeholdende Sammendrag af Amtincendenes Rapporter for 1827, der er det forste offentliggjorte Værk af det officielle Tabelværk. 1) Antagelig 1831 udgives dernæst Oversigt over de af Amtmændene afgivne Rapporter angaaende Norges økonomiske Tilstand m. m. ved Udgangen af Aaret 1829". Begge disse Værker falder før det særskilte Tabelkontors Oprettelse. Amtmændenes ovennævnte Beretninger om den økonomiske Tilstand omfattede oprindelig Opgaver over Manufakturer, Fiskeriernes og Korn- og Høhøstens Udfald, ligesom der af Magistrater og Fogder meddeltes Opgaver over Markedspriser paa forskjellige Produkter. Ved kongelig Resolution af 11 Oktober 1825 blev det bestemt, at Amtmændene efter den Tid skulde indgive nøiagtige Rapporter angaaende Distrikternes Tilstand i Almindelighed og i Særdeleshed med Hensyn til Jordbrug, Fædrift, Skov- og Bergværksdrift, Fiskeri, Hus- og Kunstflid, Handel, Wart samt øvrige Næringssysler". Herved antog Beretningerne et langt større Omfang end tidligere. Ved Resolution af 10 September 1827 bestemtes, at Rapporterne skulde indsendes ved Udgangen af nævnte Aar og siden regelmessigen hvert 5te Aar. Da samtlige de Opgaver, som ifolge Resolutionen skulde afgives, ikke kunde meddeles i Rapporterne for 1827, indkom Amtmændene med yderligere Beretninger, afsluttede til Udgangen af Beretningerne om den økonomiske Tilstand ved Udgangen af Aaret 1835 er det første Værk, der (i 1836) blev udgivet efter Tabelkontorets Oprettelse. Det bemærkes, at der ved kongelig Resolution af 23 December 1839 blev givet nærmere Bestemmelser angaaende Affattelsen af de heromhandlede Beretninger om Rigets Tilstand. Den derved etablerede Anordning har været af stor Betydning for Statistiken gjennem det omfattende Materiale, som paa denne Maiade er erhvervet. Det bemærkes dog, at Resultaterne af Folketællingerne 1801, 1815 og 1825 er trykt henholdsvis i Den norske Rigstidende" 1815 No. 29, Tillæg, og 1816 No. 49 samt i,,budstikken" Yde Agrgang No (1826).

226 De ovennævnte 3 Publikationer er alt, hvad der i 1837 forelaa særskilt trykt af officielle statistiske Arbeider. Dette ringe Udbytte af Kontorets Virksomhed føltes ogsaa at være utilfredsstillende. Paa den Tid gjorde Statistiken i andre Lande betydelige Fremskridt og tiltrak sig større Opmærksomhed. Særlig i Regjeringskontorerne og Storthingets Komiteer var Savnet af nøiagtige statistiske Opgaver paa de vigtigste af Næringslivets Omraader foleligt. Man skred derfor i 1837 til en betydelig Udvidelse af Tabelkontoret for at sætte det i Stand til at udfolde en mere omfattende Virksomhed. Dets Personale forøgedes nemlig fra 2 til 9 foruden Fuldmægtigen. Først nu kunde Kontoret paabegynde en regelmæssig Udarbejdelse og Udgivelse af mere omfattende tabellariske Arbeider. Paa Grund af Personalets Forøgelse, den dermed sammenhængende Udvidelse af den statistiske Virksomhed som og paa Grund af, at Offentliggjørelse af regelmæssige statistiske Værker nu paabegyndes, kan man fra Aaret 1837 datere Grundlæggelsen af det officielle statistiske Tabelværk. Dette skjod nu i de paafølgende Aar en rask Vækst. Det skortede heller ikke paa statistisk Materiale til Bearbeidelse. Først havde man det stadig indstrømmende Stof, men ved Siden deraf forefandtes et betydeligt ældre Materiale, der enten slet ikke var bearbeidet eller kun i en lidet tilfredsstillende Form. Fra 1837 blev Handels- og Skibsfartsstatistiken udarbejdet efter en udvidet Plan. Ved Udgangen af 1843 var Kontoret rukket saa langt, at følgende Tabeller forelaa færdige : Handel og Skibsfart for Aarene , Folkemængde 1835, Udsæd, Avl og Kreaturhold 1835, Ægteviede, Fødte og Døde , kommunale Indtægter og Udgifter, Jern- og Kobberværker, Markedspriser, Postvæsen foruden Femaarsberetningerne for Aarene Dog var langtfra alle disse Tabeller trykte. Kun Tabeller over Handel og Skibsfart 1835, 1838 og 1841, Jordbrug 1835, Folketællingen 1833, Folkemængdens Bevægelse samt Femaarsberetningerne var udgivne. Med det Omfang, som Kontorets Virksomhed havde faaet, maatte det føles som en alvorlig Ulempe, at der ikke i Spidsen for Kontoret stod en Chef med samme Stilling som i de øvrige Departementskontorer. Den nødvendige Ledelse af den statistiske Virksomhed og Kontrol med Personalets Arbeide savnedes. Ved kongelig Resolution af 26 Oktober 1843 oprettedes derfor et Bureauchefsembede for Tabelkontoret, en Foranstaltning, der fik Storthingets Tilslutning i Da samtidig, Fuldmegtigembedet inddroges, kom Kontoret nu til at bestaa af Bureauchefen og 9 Kopister. Fra 1 Januar 1846 oprettedes Departementet for det Indre, og Tabelkontoret fulgte med dette. Det varede dog ikke længe, før det viste sig, at Bureauchefen ikke alene magtede at kontrollere NOiagtigheden af samtlige Underordnedes Arbeide. Følgen deraf var, at det gik smaat med Udgivelsen af de statistiske Tabeller. Da desuden en fuldstændigere Kommunalstatistik skulde planlægges og en Fattigstatistik var under Overveielse, vakte Kontoret Motion om Oprettelse af et Fuldmægtigembede, hvilket Forslag ogsaa bifaldtes

227 gjennem Resolution af 17 August Men Storthinget negtede i 1851 at gaa med paa denne Bevilgning efter Indstilling af Gage- og Pensionskomiteen, der blandt andet anførte, at Nytten eller Hensigtsmæssigheden af at indhente de fuldstændige Indberetninger om de kommunale Udgifters Størrelse ikke kunde indsees. Forst i 1857, da der bevilgedes Gager for 20 nye Fuldmægtigembeder i Departementerne, erholdt Kontoret 2 Fuldmægtige. Indtil 1860 er foruden de for nævnte Værker udgivet Tabeller vedkommende Handel og Skibsfart for 1844, 1847, 1850 og paafølgende Aar, Folkemængde 1845 og 1855, Folkemængdens Bevægelse og samt Femaarsberetningerne for , og Det er altsaa fremdeles de samme Grene af Statistiken, der behandles, om end Bearbeidelsen efterhaanden er blevet mere indgaaende og detaljeret. Til 1860 er der ialt trykt 27 Værker, hvoraf 15 vedkommende Handel og Skibsfart (Aargangene 1835, 1838, 1841, 1844, 1847, ), 7 indeholdende Amtmændenes Beretninger (1827, 1829, 1835, , , og ), 4 vedkommende Folketeellinger (1835, 1845, 1855) samt Ægteviede, Gifte og Døde ( ). De internationale statistiske Kongresser, der fra 1853 regelmæssig afholdtes, gav ogsaa den hjemlige Statistik Impulser. Efter Initiativ af Norges Delegerede ved Londonerkongressen blev der tillige gjort Forandring i den ydre Ordning af vor Statistik. Tidligere var de enkelte statistiske Værker udgivne uden nogen indbyrdes Forbindelse, tildels i forskjelligt Format og Udstyr. I 1861 blev det bestemt, at de forskjellige Publikationer skulde ordnes til en Samling og udgives i samme ydre Udstyr. Herved fremstod den Række skarpt afgrænsede offentlige Publikationer, der bærer Navnet Norges officielle Statistik". I Løbet af 60-Aarene vokser Publikationerne jævnt. Det er fremdeles Folkemængdens Bevægelse, Folketællingerne, Handel og Skibsfart samt Femaarsberetningerne, der er Gjenstand for Bearbeidelse. Imidlertid var flere nye Grene af Statistik kommet til, hvoraf som vedkommende Tabelkontoret nævnes Fiskeristatistik fra Aargangen 1868 og Kommunalstatistik fra Aargangen En Forøgelse af Kontorets Arbeide bragte ogsaa de Erklwringer angaaende Kommuners økonomiske Forfatning, der indhentes i Henhold til kongelig Resolution af 18 December En hel Række forskjellige statistiske Arbeider begyndte nu ligeledes at udgives af vedkommende Departementer : Skole-, Fattig-, Kriminal-, Skifte-, Medicinal-, Finants-, Post- og Telegrafstatistik samt Jernbanedirektionernes Driftsberetninger. Ved den internationale statistiske Kongres i Haag 1869 besluttedes, at der skulde udarbejdes internationale statistiske Arbeider af sammenlignende Art, saaledes at de enkelte Grene fordeltes paa forskjellige Lande. Udarbeidelsen af den internationale Skibsfartsstatistik blev henlagt til Norge. Dette Værk har været fortsat gjennem længere Tid. Første Del udkom 1876, anden Del 1881, tredie Del 1887 og fjerde Del 1892.

228 Kontorets underordnede Personale var efterhaanden forøget til 11, hvoraf 3 var Ekstraarbeidere eller kun delvis beskjæftigede i Kontoret. Der tiltrængtes en Forøgelse af de sagkyndige, til mere selvstændigt Arbeide skikkede Kræfter, forat Kontorets Arbeider kunde holdes à jour. I 1871 blev det foreslaaet at oprette et Sekretærembede i Kontoret. Som Begrundelse anfortes de Fordringer, der i vore Dage maa stilles til den officielle Statistik, og den øgede Trang til statistiske Oplysninger, som ogsaa i vort Land paa Grund af Forholdenes Udvikling mere og mere gjør sig gjgeldende ; navnlig fremhævedes, at Jordbrug og Fædrift, Skovdrift, Industri, Arbeidslønninger og Kommunernes økonomiske Forhold tiltrængte en statistisk Bearbeidelse. Tildels forelaa der ogsaa ubearbeidet Materiale. Istedetfor den foreslaaede Sekretærgage bevilgede Storthinget Gage for en Assistent. I 1874 blev dog Sekretærembedet oprettet. Herved kom imidlertid det statistiske Kontor til at indtage en Særstilling, idet et nyt Embedstrin var indført, men Kontorets fuldstændige Udskillelse fra Departementet lod ikke længe vente paa sig. I 1875 indsendte Chefen for det statistiske Kontor en Forestilling til Indredepartementet, hvori fremholdtes ønskeligheden af, at Kontoret erholdt en mere selvstændig Stilling. Hvad der særlig talte herfor, var Hensynet til Kontorets Budget, der indtil denne Tid havde været fordelt paa forskjellige Bevilgningsposter, hvilket føltes som en stor Ulempe, samt til Kontorets Administration i det Hele. Desuden vilde Kontorets Virksomhed lettes, naar det ikke længer sattes ved Siden af de rent administrative Regjeringskontorer ; Kontorets videnskabelige Karakter vilde lettere forstaaes af den udenforstaaende Almenhed, hvis interesserede Medvirkning altid vil were nød.. vendig. Endelig virkede Kontorets afhængige Stilling uheldigt ligeoverfor ligeartede som Regel fuldt selvstændige Instituter i Udlandet. Tanken vandt Tilslutning hos Regjeringen, og den udfærdigede kongelige Proposition gik ud paa, at det statistiske Kontor skulde udskilles fra Departementet for det Indre og omdannes til et under dette Departement sorterende Institut under Navn af Det statistiske Centralbureau", hvis Chef skulde benævnes Direktør og soin saadan have en mere udstrakt Myndighed. Bureauet skulde have sit særskilte Budget. For Budgetaaret 1 Juli Juni 1877 blev derefter til Gager for Embedsmændene og Kontorudgifter bevilget ; Storthingets Beslutning blev tagen tilfølge ved kongelig Resolution 29 Juni s. A. Under 8 Juli 1876 udfærdigede Departementet for det Indre en midlertidig Instrux for Chefen for Bureauet. Denne Instrux er fremdeles i det væsentlige gjældende. Efter denne skulde Bureauets Forretningskreds blive den samme, som for havde tilligget det statistiske Kontor. Ingen Forandring skulde indtræde med Hensyn til Afgjørelsen af, hvilke statistiske Opgaver der af Embeds- og Bestillingsmænd skal indsendes til Bureauet. Dettes Chef udfærdiger alle Schemaer for de Opgaver og Beretninger, som Embedsmænd og andre Autoriteter er pligtige til at afgive inden de Grene af Statistiken, som henhører under Bureauet. Dog kan Oplysninger, der i væsentlig Grad vil

229 forøge Vedkommendes Arbeide, ikke forlanges afgivne uden Departementets Samtykke. Chefen har aarlig til Departementet at afgive Budgetforslag for det kommende Aar, ledsaget af Beretning om Bureauets Virksomhed i det forløbne Aar. Inden de budgetmæssig opførte Poster har Direktøren Raadighed over Bureauets økonomiske Anliggender og erholder af Departementet anvist de fornødne Pengebeløb. Regnskabet for hvert Aar afgives til Revisionsdepartementet. Bureauets Kopist- og Ekstraskriverposter (nu Sekretærer og Assistenter) besættes af Direktøren. Bureauet tilflyttede strax sine nye Lokaler i Bygningen paa Hjørnet af Lille Grændsegade og Arbeidergaden. Vaaren 1880 tilflyttede Bureauet den Bygning, der af Staten var bleven opført for den geografiske Opmaaling og Bureauet. Da det imidlertid efter nogle Aars Forløb viste sig, at den geografiske Opmaaling tiltrængte udvidet Plads, blev der for Bureauet leiet Lokale i Kronprinsensgade 2, hvilket toges i Brug Høsten 1888, og hvor det fremdeles har sine Kontorer. Bureauets Virksomhed omfattede, da det udskiltes fra Departementet, og indtil 1881 følgende Arbeider : Folkemængdens Bevægelse, Handel, Skibsfart, Fiskeri, Kommunalstatistik og Bergværksstatistik foruden de periodiske Værker anga aende Folketællinger, Jordbrug, Fabrik anlæg, faste Eiendomme, forskjellige Oversigter over Folkemængdens Bevægelse, Amtmændenes Femaarsberetflinger og international Skibsfart. Siden den Tid er Bureauets Arbeidsstof betydelig forøget, idet en Række Grene er tilkomne som nye eller overførte til Bureauet fra vedkommende Departementer. Saaledes er Sparebankstatistiken udgivet af Bureauet fra Aargangen 1880, Fattigstatistiken fra 1582, Kriminal- samt Skifte- og Konkursstatistiken fra 1883, Civilretsstatistik fra 1886, Valgstatistik, Livs- og Dødstabeller for det norske Folk og Oversigter over Rigets Inddelinger. Paa den anden Side er Fiskeristatistiken med Aargangen 1900 overført til Norges Fiskeristyrelse i Bergen og Fabrikstatistiken ligeledes fra 1900 til Rigsforsikringsanstalten udkom (paa Fransk) lste Aargang af Statistisk Aar b o g. Siden er dette Værk udgivet aarlig. Det tilsigter i sammentrængt Form at meddele de vigtigste statistiske Opgaver for alle Felter, der er Gjenstand for statistisk Bearbeidelse, og er derfor et letvindt Hjælpemiddel for alle, der har Brug for statistiske Opgaver. For at lette Oversigten meddeles tillige sammenlignende Opgaver for tidligere Aar, ligesom den tilføiede franske Text letter Værkets Benyttelse i Udlandet. I de senere Aargange er der tillige indtaget internationale Oversigter, udarbeidede af det danske og norske Bureau i Fællesskab. I 1882 paabegyndtes Udgivelsen af Meddelelser fr a det st at s tisk e C entr alb ur e au, et IVIamedsskrift, hvori optages de nyeste statistiske Opgaver maanedsvis foruden forskjellige andre Meddelelser og Afhandlinger. I nyere Tid har de socialstatistiske Undersøgelser lagt adskilligt Beslag paa Bureauets Arbeidskræfter. Tidligere havde man alene de mere summariske Opgaver over Arbeidslønningerne, der indkom i Forbindelse med Femaarsberetningerne. Første Bind vedkommende Arbeidslønninger

230 8 i 1875, 1880 og 1885 udkom i I de senere Aar er de socialstatistiske Undersøgelser optagne i videre Udstrækning for enkelte Industrigrupper, Udkommet er Arbeids- og Lønningsforhold ved Skovdrift og TommerflOdning", Statistiske Oplysninger om Indtægts- og Formuesforhold" samt Arbeids- op Lønningsforhold ved Træsliberier og Cellulosefabriker". Ogsaa for andre Grene er disse Undersøgelser optagne og under Behandling. Videre er at nævne en Række andre Arbeider, som dog ikke er særskilt offentliggjorte, men som oftest indtagne i Meddelelserne", f. Eks. Tømmerflødning, faste Ejendommes Priser, Privatbanker, Forsikringsvirksomhed m. m. Sluttelig maa det ogsaa nævnes, at for flere Grene har en betydelig Udvidelse fundet Sted, saa Opgaverne nu er mere fuldstændige end tidligere. Antallet af statistiske Publikationer udgjorde ved Udgangen af Aaret 1900 med Afslutningen af 3die Række 860. Af det statistiske Centralbureau var da ialt udgivet 285 Værker, hvoraf 235 indenfor den officielle Statistiks Numerreekke. Af andre Arbeider, der har været udførte, kan nævnes Katalogisering af Bureauets Bibliothek. Dette talte ved Bureauets Oprettelse ca Bind og er nu steget til ca , altsaa en gjennemsnitlig aarlig Tilvækst af noget over 700 Bind. En betydelig Tilvækst i Bureauets Arbeide er foraarsaget derved, at der nu i langt store Udstrækning end for af Bureauet forlanges Erklæringer og Meddelelse af statistiske Oplysninger til offentlige Autoriteter og Private, saavel indenlands som fra 'Udlandet. Til Belysning af Bureauets Arbeidsmængde meddeles følgende Opgave vedkommende Bureauets Korrespondance : 1 September August 1890 ankom gjennemsnitlig aarlig Breie og Pakker, 1 April Marts ; der afsendtes ca Breve og Pakker, i sidst forløbne Budgetaar Efter Foranledning af Direktøren for det statistiske Centralbureau enedes Cheferne for de tre nordiske Landes statistiske Bureauer om at samles til et fælles nordisk statistisk Mode 1889, forsaavidt Regjeringerne deri samtykkede, for at søge istandbragt større Ensartethed i Rigernes officielle Statistik. Saadanne Moder har været afholdte i Kristiania 1889, Stockholm 1890, Kjobenhavn 1891, Kristiania 1894, Stockholm 1897 og Kjobenhavn Ved disse Mider er en hel Række Emner komne under Drøftelse, og de har uden Tvivl været til Gavn for de tre Landes statistiske Virksomhed. Ogsaa i den videre Kreds af statistisk Samarbeide, der foregaar gjennem de internationale Moder, har Bureauet taget virksom Del. Norge har altid med Sympathi fulgt disse MOders Arbeide i Erkjendelse af dette Samarbeides Betydning og tillige af den Nytte, vort Land deraf vil hoste gjennem frugt. bringende Impulser. Ved den første Kongres i Briissel afgav ikke Norge officielt Mode, ved Kongressen i Paris 1855 mødte som Delegeret Professor A. M. S ch -sty eiga ar d, i Wien 1857 Professor T. H. A schehoug, i London 1860 Overlærer L. Daa, i Berlin 1863 Professor A s ch eh ou g, General-

231 kirurg J. F. Heibe r*g og Expeditionschef T. Ki eru 1 f. Ved Kongressen i Florents 1867 mødte som Norges officielle Repræsentant Bureauets nuværende Direktør, der siden har fremmødt som Delegeret ved Kongresser og Konferencer i Haag 1869, St. Petersburg 1872, Wien 1873, Stockholm 1874, Budapest 1876 og Paris 1878, ved den jernbanestatistiske Kongres i Haag 1881 samt ved Kongressen for Hygiene og Demografi i Wien Efter Dannelsen af det internationale statistiske Institut i 1885 har Direktøren deltaget i MOderne i Paris 1889, Wien 1891, Chicago 1893, Bern 1895 og St. Petersburg I 1899 afholdt Institutet sit MOde i Kristiania. Ved Oprettelsen af et selvstændigt statistisk Centralbureau havde Statistiken i alt væsentligt opnaaet samme Kaar som i de fleste andre europæiske Lande. Det vigtigste var altsaa opnaaet, men endnu stod tilbage at forbedre og styrke Bureauets Organisation indad. Dette kunde alene ske derved, at der skaffedes tilveie de fornødne Arbeidskræfter. I sin Fremstilling angaaende Centralbureauets Oprettelse havde Chefen for det statistiske Kontor forbeholdt sig at fremkomme med Forslag om en fuldstændigere Forandring i Bureauets Organisation, idet dets Ledelse maatte forstærkes og Gagerne forbedres for Chefen og Sekretæren. I Slutningen af 1876 fremkom i Henhold hertil fra Bureauet en Forestilling til Indredepartementet, hvori der gjordes Rede for de Grunde, som krævede en Forstærkelse i Ledelsen. Særlig fremhævedes, at Mængden af de Brancher af Statistik, som bearbeidedes i Bureauet, var for stor til, at Ledelsen kunde fordeles* paa Chefen og Sekretæren alene, naar Resultaterne skulde blive meddelte i betimelig Tid og fornøden Sikkerhed opnaaes for Arbeidernes paalidelige Udførelse. Det maatte derfor ansees ønskeligt, at de samme Funktionærer fritoges for den daglige Bestyrelsesvirksomhed, navnlig det nærmere Tilsyn med Bureauets økonomi, Arkiv, Bibliothek og Bytteforbindelser, ligesom en Del af deres øvrige Forretninger matte overtages af den eventuelle nye Embedsmand, forat der mere end hidtil kunde levnes dem Tid til Studium af deres Fag. Bevilgning til det nye Embede blev imidlertid ikke givet af Storthinget. Under 2 August 1877 udnævntes Bureauets nuværende Chef, der fra 1861 havde været ansat i det statistiske Kontor og siden 5 Januar 1867 fungeret som Bureauchef, til Direktør for Bureauet. Efter ny Forestilling fra Bureauet om Nødvendigheden af en 2den Sekretær, om Bureauets Arbeide ikke skulde lide Skade, blev Embedet i 1878 besluttet oprettet. Bureauets faste Personale udgjorde i 1879 foruden Direktøren og de to Sekretærer 2 Fuldmægtige samt 10 Kopister og Ekstraskrivere, derunder medregnet 2 Dame'. ; hertil kom endnu en Ekstraarbeider. I 1895 var Personalet steget til 21 Personer, der arbeidede i almindelig Kontortid, foruden de 5 Embedsmænd ; derhos havde yderligere 5 Personer stadig Beskjæftigelse, tildels med fast Kontortid om Eftermiddagen, ligesom enkeltvis anden Assistance benyttedes. Gjennem Forretningernes Vækst var der saaledes atter indtra.adt et 1VIisforbold mellem Bureauets Underordnede og de ledende Kræfter.

232 1 0 Efterat et nyt Fuldmvegtigembede var søgt oprettet, forandrede Bureauet i 1895 sit Krav til et nyt Sekretærembede. Navnlig Hensynet til Social- og Jordbrugsstatistiken, der begge vilde kræve meget Arbeide og derfor trængte en kyndig Ledelse, paaberaabtes til Fordel for dette Forslag. Storthinget besluttede imidlertid i 1896 ikke at tage Forslaget under Behandling, men den nødvendige Bevilgning blev givet i Ved kgl. Resolution af 28 Oktober 1899 blev det bestemt, at iste Sekretær i Bureauet for Fremtiden skulde benævnes Underdirektør, og 2den og 3die Sekretærernes Titler forandres til Bureauchef. Bureauet er delt i 3 Afdelinger. lste Afdeling omfatter Handels-, Skibsfarts-, Bergværks- og Sparebankstatistik samt Redaktionen af Statistisk Aarbog og Meddelelserne, 2den Afdeling : Folketællinger, Folkemængdens Bevægelse, Kommunalstatistik, Fattigstatistik, Valgstatistik, Udgivelse og Forsendelse af de statistiske Værker, Bureauets Personale, økonomi og Bibliothek, 3die Afdeling : Jordbrugs-, Industri-, Social- og Retsstatistik. Med Hensyn til det underordnede Personale traadte fra 1 April 1900 den Ordning i Kraft, der fra foregaaende Budgettermins Begyndelse var bleven gjennemført for Departementsfunktionærerne i sin Almindelighed, dog at Arbeidstiden uforandret forblev 5 Timer. Ved Siden af en Forlosielse af Gagerne med Alderstillæg indførtes tillige en ny Gruppering : Sekretærer og Assistenter, hvoraf de første regelmæssig forudsættes at besidde høiere Uddannelse. 1 Juli 1901 er ved Bureauet ansat: 1 Direktør, 1 Underdirektør, 2 Bureauchefer, 1 kgl. Fuldmægtigl), 3 Sekretærer af 1ste Klasse, 4 Sekretærer af 2den Klasse, 8 Assistenter af Iste Klasse og 3 Assistenter af 2den Klasse. Af Assistenterne er 8 Damer. Desuden beskjæftiges i Bureauet et noget vekslende Antal (f. T. 7) Ekstraarbeidere. Bureauets Budget for de almindelige Arbeider er steget fra for Aaret til for Aaret Ialt er fra 1 Juli 1876 til 31 Marts 1901 bevilget til Bureauets almindelige Arbeider eller gjennemsnitlig aarlig. Desuden er til særlige Arbeider bevilget , nemlig til Folketællinger (i 1891 og delvis ogsaa for 1875 og 1900) samt hovedsagelig til den internationale Skibsfartsstatistik. Af Budgettet for falder paa Lønninger og Godtgjørelse for Ekstraarbeide mod for Bevilgningen for Budgetaaret 1 April Marts 1902 udgjør: 1. Lønninger for Bureauets Embedsmænd og øvrige Personale Godtgjørelse for Ekstraarbeide.. ) hvoraf ekstraordinært Overført ) Ved indtrædende Ledighed i Fuldnuegtigembedet ansættes en fjerde Sekretær af iste LOnningq... klasse.

233 11 3. De statistiske Værkers Udgivelse i Trykken hvoraf ekstraordinært Schemaer og Cirkulærer 5. Bibliotheket 6. Forsendelse af statistiske Værker, Telegrammer m. v. 7. Almindelige Kontorudgifter 8. Husleie.. 9. Tilfældige Udgifter Overført Tilsammen Til Udgivelse af de Dele af den officielle Statistik, som ikke udgives ved Bureauet, er derhos bevilget , ligesom særskilt Bevilgning er given til den almindelige Folketælling. Siden 1843, da der udnævntes en Bureauchef for det statistiske Kontor, har Følgende staaet i Spidsen for dette Embedsværk: Harald A ar s, f. 5 Februar 1 812, udnævnt til Bureauchef 4 December 1843, overgik i 1848 til et andet Kontor i Departementet for det Indre ; senere Kvæstor ved Universitetet. (DO 11 Juni 1901.) Nils Hofman A a 11, f. 15 Juni 1812, udnævnt til Bureauchef 10 Januar 1849 blev Justitssekretær i Kristiania Byret fra 1 Januar Anders Nicolai K i te r, f. 15 September 1838, udnævnt til Bureauchef 5 Januar 1867 ; blev Chef for Det statistiske Centralbureau fra 1 Juli 1876 og udnævnt til Direktør for samme 2 August Under nogle længere Tjenesteledigheder, der var Direktør Kiter tilstaaede, har Bureauet midlertidig været bestyret af Følgende: Sekretær Jacob Neumann M o h n, f. 30 Mai 1838 ; fra 19 August 1874 ii Marts 1875 og fra 22 August Juli (Død 16 Februar 1882.) Sekretær Boye Christian Riis St r ø m, f. 18 Juni 1847 ; fra 1 Juli Marts (Nu Stiftamtmand i Tromsø Stift og Amtmand i Tromsø Amt.) Den ovenfor givne Fremstilling viser, at der i den forløbne Tid er gjort meget for at hæve Statistiken, og der er indsamlet et betydeligt Materiale til Belysning af vort Land og vort Folk. Imidlertid maa det erindres, at store Opgaver endnu venter sin Løsning. Man nærer det Haab, at det vil lykkes Bureauet at fylde disse Opgaver og ogsaa i Fremtiden at tilfredsstille de Krav, der med Rette kan stilles til den officielle Statistik.

234 At Bureauet med Tilfredshed kan se tilbage paa den forløbne Tids Virksomhed, skyldes først og fremst Regjering og Storthing, der altid med vaagen Interesse har fulgt Bureauet og dets Gjerning, og hos hvem Bureauet stedse har fundet Forstaaelse for de Krav, som i Udviklingens Medfør maatte stilles. Sluttelig frembærer man tillige en erkjendtlig Tak til alle Institutioner, offentlige Funktionærer og Private, der gjennem sin Bistand har lettet Bureauet i dets Virksomhed. Kristiania 14 Juni A. N. lawr. N. Bygg.

235 Det statistiske Centralbureau har derhos bl. a. udgivet følgende Værker : Statistique internationale : Navigation maritime. I, II, III, IV. Christiania 1876, 1881, 1887, International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania Tabeller vedkommende Skibsfartsbevægelsen og Handelsflaaderne Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet : Enogtyvende Aargang, Kristiania (Annuaire statistique de la Norvége.) Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Senest udkommet: Nittende Bind, Kristiania (Journal du Bureau Central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 31 Januar Kristiania Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni Kristiania Do. for Tidsrummet 1 Juli December 1891, for Tidsrummet 1 Januar December 1894, for Tidsrummet 1 Januar December 1897 og for Tidsrummet 1 Januar December 1900, trykte som Tillæg til Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau, Niende Bind, Tolvte Bind, Femtende Bind og Attende Bind. Angaaende andre statistiske Værker henvises til ovennævnte Fortegnelser. Samtlige Værker er at erholde tilkjøbs hos H. A s cheh o ug & Co., Kristiania. 21 Februar 1902.

236 tam