Konkurrencelovgivningen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencelovgivningen i Danmark"

Transkript

1 ERHVERVS MINISTERIET Konkurrencelovgivningen i Danmark Bind I Betænkning afgivet af Konkutrencelovsudvalget

2 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 1259 Aktivering og arbejdsløshed - måling og afgrænsning i statistikken 1260 Betænkning om et procesbevillingsnævn 1261 Produktudvikling i skovbruget og træindustrien 1262 Koordinering af regionalt erhvervsfremme 1263 Redegørelsen fra den af trafikministeren den 29. september 1993 nedsatte arbejdsgruppe (3 bind) 1264 Præstestillinger 1265 Delbetænkning II om effektivisering af asylsagsbehandlingen 1266 Betænkning om ABT Strategi for en bæredygtig skovdrift 1268 Fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor 1269 Gentestudvalgets betænkning om helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet 1270 Betænkning om skifte af dødsboer 1271 Kommunalpolitikernes arbejdsvilkår Ombudsmandsloven 1273 Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen 1274 Forslag til en national strategi for jordbrugsforskningen 1275 Overbygningsuddannelse for pædagoger 1276 Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom 1277 Forslag til en pædagogmedhjælperuddannelse 1278 Betænkning om behandlingen af klager over politipersonalet 1279 fælles forældremyndighed - samværsvanskeligheder - børnesagkyndig rådgivning 1280 Betænkning om etablering af en dansk Master of Public Health uddannelse 1281 Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne Betænkning om arbejdsskadeforsikring m.v Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser 1284 Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab 1285 Underholdsbidrag 1286 Betænkning om obligatorisk individuel måling af forbrugspost 1287 Forskningsrådgivningssystemet i Danmark 1288 Delbetænkning III om effektivisering af asylsagsbehandlingen 1290 Børsreform II 1291 Betænkning om anvendelse af udlændingeattachéer mv Betænkning om administration af udlændingesager 1293 Fraskiltes pensionsret STATENS INFORMATION Nørre Farimagsgade 65. Postboks København K Telefon Fax

3 Kapitel 1 Udvalgets kommissorium og sammensætning Kommissorium Sammensætning Redaktionel afslutning 17 Kapitel 2 Sammenfatning 19 Kapitel 3 Samfunds- og erhvervsøkonomisk baggrund Indledning Internationalisering af økonomien Udviklingen i Danmarks samhandel med udlandet Internationalisering i udvalgte brancher Udviklingen i grænseoverskridende investeringer Dansk erhvervslivs størrelse og sektorstruktur Erhvervslivets størrelsesstruktur Erhvervslivets sektorstruktur Den offentlige sektors deltagelse i erhvervsvirksomhed Offentlig regulering af erhvervsvirksomhed Fusioner og virksomhedsovertagelser OECD's landeanalyse af Danmark Kapitel 4 EF-konkurrencereglerne Indledning Artikel 85 - aftaler m.v Artikel 86 - misbrug af markedsdominans Sanktioner Anmeldelse til Kommissionen Konkurrencerådets deltagelse i Kommissionens sagsbehandling Fusionskontrol 69

4 4.8. Offentlige virksomheder m.v Landbrugsområdet Transportområdet Den finansielle sektor 72 Kapitel 5 Den gældende danske konkurrencelov Indledning Konkurrencelovens formål og område Midler Gennemsigtighed Indgreb Forbud Administration Rekurs Sanktioner 87 Kapitel 6 National konkurrencelovgivning i EU-medlemsstater og Norge Indledning Konkurrencelovgivningen i EU-landene Belgien Tyskland Grækenland Spanien Irland Portugal Italien Luxembourg Holland U.K Frankrig Finland Sverige Østrig Konkurrencelovgivningen i Norge 112 Kapitel 7 Forholdet mellem EF-konkurrencereglerne og de nationale konkurrenceregler 121 2

5 7.1. Indledende bemærkninger EF-konkurrencereglerne - regler om anvendelsesområdet Territorialt anvendelsesområde Bagatelmeddelelsen Fusionskontrolforordningen Administrationen af EF-konkurrencereglerne og den nationale konkurrencelovgivning Kommissionens håndhævelse af EF-konkurrencereglerne Domstolskontrol med Kommissionens håndhævelse af EF-konkurrencereglerne Nationale myndigheders håndhævelse af EFkonkurrencereglerne Domstolskontrol med nationale myndigheders håndhævelse af EF-konkurrencereglerne Decentralisering Håndhævelse og domstolskontrol med nationale konkurrenceregler Sammenstødssituationer ved Kommissionens og nationale myndigheders samtidige anvendelse af EF-konkurrencereglerne Sammenstødssituationer ved samtidig anvendelse af EF-konkurrenceregler og national konkurrencelov Umiddelbar anvendelighed og forrang Sammenstød mellem EF-konkurrenceret og national konkurrencelov - Walt Wilhelm-sagen Negativattest Forbud efter artikel 85, stk. 1, eller Individuel fritagelse efter artikel 85, stk Gruppefritagelsesforordningerne Sammenstød mellem EF-konkurrenceret og anden national regulering - Sukkersagen Forholdet mellem EF-konkurrencereglerne og de nationale konkurrenceregler belyst under Konkurrencelovsudvalgets seminar 149 Kapitel 8 Forskelle i den praktiske anvendelse af konkurrenceloven og EF-konkurrencereglerne Kontrollovgivningens overordnede principper 151 3

6 8.2. Behandling af sager efter konkurrenceloven Anmeldelsessager Klagesager Ex officio-sager Konkurrenceråd Sanktioner Offentlighed Ankesystemet Umiddelbar håndhævelse ved domstolene Forbudslovgivningens overordnede principper Procedureregler i EF-konkurrencesager Negativattest og fritagelse Klager Ex officio-sager Proceduren i forbindelse med overtrædelser Reaktionsmuligheder og sanktioner Offentlighed Ankesystemet Umiddelbar håndhævelse ved domstolene Sammenlignende vurdering af sagsbehandlingen Sammenligning af visse sagstyper 171 Kapitel 9 Offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed Indledning Konkurrencelovens anvendelsesområde Det offentliges adgang til at drive erhvervsvirksomhed Statslig erhvervsvirksomhed Kommunal erhvervsvirksomhed Rammer for offentlig erhvervsvirksomhed Offentlighed Regnskabskrav Prisfastsættelse Udbud Statsstøtte EF-konkurrencereglernes anvendelsesområde Artikel 90, stk Artikel 90, stk Artikel 90, stk

7 9.6. EF-konkurrencereglernes anvendelse på medlemsstaternes lovgivninger 199 Kapitel 10 Afgrænsning af det relevante marked, herunder aktuel og potentiel konkurrence Indledning Konkurrenceretlig markedsafgrænsning Aktuel og potentiel konkurrence Afgrænsning af det relevante produktmarked Afgrænsning af det relevante geografiske marked Forbudet mod misbrug af dominerende stilling og markedsafgrænsningsproblematikken Aftaleforbudet og markedsafgrænsningsproblematikken Fusionskontrol og markedsafgrænsningsproblematikken 219 Kapitel 11 Leveringsnægtelse og købermagt Indledning De grundlæggende krav til påbud om levering efter konkurrenceloven Leverandørens stilling på det relevante marked Aftagernes interesse i levering Begrundelser for leveringsnægtelse Købermagt efter konkurrenceloven Praksis ved administration af konkurrenceloven Leveringsnægtelse i relation til EF-konkurrencereg- 1erne Købermagt efter EF-konkurrencereglerne 241 Kapitel 12 Anvendelse af gennemsigtighed i konkurrencelovgivningen Indledning Konkurrencelovens bestemmelser om gennemsigtighed Anmeldelse i henhold til konkurrencelovens Pålæg og regler i henhold til konkurrencelovens Undersøgelser i henhold til konkurrencelovens

8 12.6. Offentliggørelse af oplysninger i henhold til konkurrencelovens Konkurrencelovens bestemmelser om aktindsigt Gennemsigtighed i EF-konkurrencesager Andre landes konkurrencelovgivning 257 Kapitel 13 Sanktioner Sammenfatning Generelt om sanktioner efter EF-konkurrencereglerne Indledning Sanktioner for overtrædelser af processuelle regler Tvangsbøder - artikel Sanktioner for overtrædelser af materielle regler De økonomisk ansvarlige virksomheder Afsluttede overtrædelser Ingen bøde eller lavere bøde i tidligere sager af tilsvarende art Bødeimmunitet Betaling af bøde Forældelse Prøvelse ved EF-Domstolen Generelt om sanktioner efter nationale konkurrenceregler Danmark Tyskland U.K Irland Holland Frankrig Belgien Italien Spanien Grækenland Sverige Finland Norge 283 6

9 Kapitel 14 Fusionskontrol Gældende dansk ret Fusionskontrol i EU Indledning Fusioner Fællesskabsdimension Anmeldelse Sagsbehandling Kommissionens beslutning Sanktioner Samspil mellem fusionskontrol i EU og nationalt Fusionskontrolforordningens administration Kollektiv dominans Danske erfaringer Nationale fusionsbestemmelser Sverige Tyskland U.K Fusionskontrol belyst under Konkurrencelovsudvalgets seminar Dansk erhvervsstruktur og koncentrationstendenser. 305 Kapitel 15 Udvalgets overvejelser og konklusion Indledning Formålsbestemmelsen i en ny konkurrencelov Gennemsigtighed som konkurrenceretligt virkemiddel i en forbudsbaseret konkurrencelovgivning Et hensigtsmæssigt samspil mellem dansk konkurrencelovgivning og EF-Traktatens konkurrenceregler Regulering af konkurrencebegrænsende aftaler m.v Misbrug af dominerende stilling på markedet Formulering af lovudkastets bestemmelser om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v. og om kontrol med misbrug af markedsdominans Afgrænsning af det relevante marked

10 Lovens anvendelsesområde, herunder hvorledes der i en forbudsbaseret konkurrencelovgivning kan tages hensyn til, at lovgivningens anvendelsesområde fortsat forudsættes at omfatte offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed Fordele og ulemper ved gennemførelse af regler om fusionskontrol i dansk konkurrencelovgivning Hvorledes en forbudsbaseret konkurrencelovgivning skal håndhæves/sanktioneres Et principskiftes betydning for konkurrencemyndighedens opbygning, beføjelser, sagsbehandling og ressourcer Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Erhvervsøkonomiske konsekvenser Udvalgets konklusion Udtalelser vedrørende udvalgets overvejelser og konklusioner Udtalelser inden for flertallet Udtalelser inden for mindretallet 362 Kapitel 16 Udkast til ny konkurrencelov Lovudkast Bemærkninger til udkast til ny konkurrencelov

11 Kapitel 1 Udvalgets kommissorium og sammensætning 1.1. Kommissorium I første halvår af 1993 fandt der i Folketinget drøftelser sted om et eventuelt principskifte i dansk konkurrencelovgivning. Industriministeriet besluttede i juni 1993 at nedsætte et udvalg med følgende kommissorium: "Udvalget til vurdering af konkurrencelovgivningen i Danmark. Konkurrenceloven, lov nr. 370 af 7. juni 1989, afløste med virkning fra 1. januar 1990 monopolloven og pris- og avanceloven. Konkurrenceloven medførte væsentlige ændringer i forhold til den tidligere lovgivning, men der gennemførtes ikke et egentligt konkurrenceretligt principskifte. Konkurrenceloven bygger således uændret på et princip om kontrol med og efterfølgende indgreb over for konkurrencebegrænsninger og ikke et princip om forbud mod visse former for konkurrencebegrænsninger som for eksempel EFrettens konkurrenceregler. Konkurrenceloven blev udarbejdet på baggrund af betænkning nr "Fra monopollov til konkurrencelov", som blev afgivet i august 1986 af et af industriministeren nedsat sagkyndigt udvalg. Dette udvalg var pålagt at vurdere, hvilke principper tilsynet med monopoler skulle hvile på. Udvalget kom i sit arbejde frem til den opfattelse, at der ikke var indlysende fordele forbundet med et principskifte. 9

12 Den internationale udviklingstendens går imidlertid i retning af et øget internationalt samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i takt med den øgede økonomiske integration. Mange lande har i lyset af denne udvikling fundet det påkrævet at ændre deres nationale konkurrencelovgivning, herunder at basere denne på et forbudsprincip svarende til EF-traktatens. Om få år vil Danmark efter al sandsynlighed være det eneste land i EF, hvis konkurrencelovgivning ikke bygger på et forbudsprincip, såfremt der ikke gennemføres en lovændring. I denne forbindelse skal det nævnes, at vigtige samhandelspartnere som USA, Canada, Japan og Australien har en forbudsbaseret konkurrencelovgivning. Denne udvikling aktualiserer på ny spørgsmålet, om det vil være formålstjenligt at ændre den danske konkurrencelovgivning, således at den i højere grad kommer til at svare til konkurrencereglerne i EF-Traktaten og dermed også EØS-Traktaten. I lyset af det stadig mere integrerede marked i Europa samt den internationale udvikling i samhandlen iøvrigt nedsættes et udvalg til at belyse fordele og ulemper ved at gennemføre et skifte til et forbudsprincip i dansk konkurrencelovgivning. Udvalget skal udarbejde lovudkast til illustration af, hvorledes en dansk konkurrencelovgivning baseret på et forbudsprincip svarende til EF-Traktatens konkurrenceregler kan udformes, og skal i tilknytning hertil især overveje: - hvorledes der kan sikres et hensigtsmæssigt samspil mellem dansk konkurrencelovgivning og EF-Traktatens konkurrenceregler, - hvorledes virksomhederne vil være stillet under en forbudsbaseret konkurrencelovgivning sammenlignet med deres retsstilling i dag, - i hvilket omfang gennemsigtighed skal være et konkurrenceretligt virkemiddel i en forbudsbaseret konkurrencelovgivning, - hvorledes der i en forbudsbaseret konkurrencelovgivning kan tages hensyn til, at lovgivningens anvendelsesområde fortsat forudsættes at omfatte offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, 10

13 - hvorledes en forbudsbaseret konkurrencelovgivning skal håndhæves/sanktioneres, - et principskiftes betydning for konkurrencemyndighedens opbygning, beføjelser, sagsbehandling og ressourcer. Udvalget skal endvidere overveje fordele og ulemper ved gennemførelse af regler om fusionskontrol i dansk konkurrencelovgivning. Udvalget skal herunder overveje størrelseskriterier og vurderingsprincipper set i lyset af EF's fusionskontrolforordning og de seneste års større fusioner i dansk erhvervsliv. Afdelingschef C. Boye Jacobsen, Industriministeriet, udpeges som formand for udvalget. Udvalget sammensættes af sagkyndige i forvaltningsret, EF-ret og økonomi samt repræsentanter for følgende erhvervs- og interessegrupper samt myndigheder: * arbejderbevægelsen * industrien * landbrug/fiskeri * forbrugerne * bygge- og anlægssektoren * de offentlige virksomheder/de kommunale organisationer * engroshandelen * detailhandelen * de finansielle erhverv * de liberale erhverv * transporterhvervet * Industriministeriet, Departementet * Industriministeriet, Konkurrencerådets Sekretariat Udvalget kan inddrage sagkyndig bistand og gennemføre undersøgelser m.v. Godkendelse af omkostninger hertil skal på forhånd indhentes i Industriministeriet. Udvalget kan afgive delbetænkninger. Udvalget skal afslutte sit arbejde med udgangen af september 1994." 11

14 Den 21. april 1994 bevilligede industri- og samordningsminister Mimi Jakobsen udsættelse med arbejdets færdiggørelse til udgangen af 1. kvartal Derefter blev færdiggørelse af udvalgets arbejde efter aftale med ministeren udsat til udgangen af 2. kvartal Sammensætning Udvalgets medlemmer blev udnævnt den 14. september Dog indtrådte de af FDB og Byggeriets Firkant indstillede medlemmer først den 10. februar Til formand for udvalget udpegedes afdelingschef i Industriministeriet Christen Boye Jacobsen. Han blev den 1. oktober 1994 afløst af afdelingschef Jørgen Hammer Hansen, Erhvervsministeriet, som formand. 12

15 Udvalget har haft følgende sammensætning: Navn, institution Underdirektør Peter Fosdal, Dansk Industri Juridisk konsulent Lene Nielsen, Dansk Industri Direktør Carsten Koch, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, indtil 25. november 1994 Økonom Bent Madsen Arbejderbevægelses Erhvervsråd, fra 25. november 1994 Kontorchef Ulla Dalgaard, Håndværksrådet Kontorchef Peter Vesterdorf, Håndværksrådet, fra 1. august indtil 31. januar 1995, stedfortræder for Ulla Dalgaard Cheføkonom Dines Schmidt Nielsen, CO-Industri Fuldmægtig Hanne Tornhøj, Dansk Handel og Service Direktør Lars Krobæk, Det Danske Handelskammer Direktør Steen Leth Jeppesen, Assurandør-Societetet Indstillet af Dansk Industri Dansk Industri LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Håndværksrådet Håndværksrådet CO-Industri Dansk Handel og Service Det Danske Handelskammer Finansrådet, Assurandør-Societetet, Realkreditrådet, 13

16 Arbejdsmarkedspensionsrådet Afdelingschef Leif Erland Nielsen, Landbrugsrådet Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Danmarks Fiskeriforening Danske Andelsselskaber Dansk Erhvervsjordbrug Dansk Familielandbrug De Danske Landboforeninger Landbrugsrådet Advokat Axel Kierkegaard, Liberale Erhvervs Råd, indtil 2. juni 1994 Liberale Erhvervs Råd Advokat Erik Mohr Mersing, Liberale Erhvervs Råd, fra 2. juni 1994 Afdelingschef Uffe Lind Rasmussen, Danmarks Rederiforening Vicekontorchef Henriette Skaastrup, Danske Vognmænd Afdelingschef Søren Geckler, Forbrugerrådet, indtil 20. april 1995 Cand.polit Ole Just Forbrugerrådet, fra 20. april 1995 Liberale Erhvervs Råd Danmarks Rederiforening Danske Vognmænd Forbrugerrådet Forbrugerrådet 14

17 Vicekontorchef Niels Henrik Balle, Kommunernes Landsforening, indtil 29. marts 1994 Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Per Korup, Kommunernes Landsforening, fra 29. marts 1994 indtil 12. december 1994 Kontorchef Vibeke Vinten, Kommunernes Landsforening, fra 12. december 1994 Direktør Anne Buch Jørgensen, FDB, fra 10. februar 1994 Direktør Mogens Hansen, Entreprenørforeningen, fra 10. februar 1994 Kontorchef Inge Guldborg Henriksen, Trafikministeriet Afdelingschef Susanne Andersen, Ministeriet for Kommunikation og Turisme, indtil 29. marts 1994 Fuldmægtig Jane Eis Larsen Forskningsministeriet, fra 29. marts 1994 Vicedirektør Sven Westh, Konkurrencerådets Sekretariat Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen FDB Byggeriets Firkant Trafikministeriet Ministeriet for Kommunikation og Turisme og Energiministeriet Ministeriet for Kommunikation og Turisme, Forskningsministeriet og Miljøog Energiministeriet Konkurrencerådets sekretariat 15

18 Afdelingschef Jørgen Hammer Hansen, Erhvervsministeriet, indtil 1. oktober 1994 Kontorchef Victor Kjær, Erhvervsministeriet, fra 1. oktober 1994 Erhvervsministeriet Erhvervsministeriet Særligt sagkyndige medlemmer: Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet Professor, dr. jur. Jens Fejø, Handelshøjskolen i København Professor, dr. oecon. Ole Øhlenschlæger Madsen, Aarhus Universitet Udvalgets sekretærer har været: Kontorchef Victor Kjær, Konkurrencerådets Sekretariat, indtil 31. juli 1994 Kontorchef Kirsten Levinsen, Konkurrencerådets Sekretariat, fra 1. november 1994 Fuldmægtig Jette Vorstrup, Erhvervsministeriet, indtil februar Fuldmægtig Charlotte Munter, Erhvervsministeriet, fra februar Fuldmægtig Dora Bentsen, Konkurrencerådets Sekretariat, indtil september 1994 Fuldmægtig Henrik Jensen, Konkurrencerådets Sekretariat, indtil januar 1994 Fuldmægtig Anne Marie Rasmussen, Konkurrencerådets Sekretariat, fra januar 1994 Fuldmægtig Helle Bøjen Larsen, Konkurrencerådets Sekretariat, fra januar 1994 Fuldmægtig Christophe Frosell, Konkurrencerådets Sekretariat, fra maj 1994 til august

19 1.3. Redaktionel afslutning Med mindre andet udtrykkeligt er angivet, er redigeringen af de faktuelle kapitler og bilag afsluttet pr. 31. maj Ved omregning af valuta til danske kroner er kursen pr. 31. maj 1995 lagt til grund. 17

20 18

21 Kapitel 2 Sammenfatning Udvalget har på grundlag af de samfundsøkonomiske forhold i Danmark, EF-konkurrenceretten samt konkurrencelovgivningen i EUs medlemsstater og Norge vurderet fordele og ulemper ved et skifte i principperne for dansk konkurrencelovgivning. Udvalgets overvejelser munder ud i et lovudkast. Hovedtanken i Udvalgets lovudkast er at gennemføre en tilnærmelse af den danske konkurrencelovgivning til EF-konkurrenceretten samtidig med, at man tager hensyn til den danske erhvervsstruktur med få store og mange små virksomheder og den danske konkurrenceretlige tradition. Et mål i den forbindelse har været at give et udkast til en lov, der ikke belaster virksomhederne med unødige administrative byrder. - Kontrolprincip og forbudsprincip - lovudkastets hovedlinier. Der findes to hovedområder af konkurrencebegrænsninger, som det er nødvendigt at regulere for. Disse hovedområder er konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling. I EF-konkurrenceretten er de to områder reguleret i Traktatens artikel 85 og 86, hvorefter begge dele er forbudt. Efter den gældende konkurrencelov er begge områder reguleret efter et kontrolprincip. Det vil sige, at først efter at Konkurrencerådet har foretaget et indgreb, er den konkurrencebegrænsende aftale eller adfærd forbudt. Hertil kommer, at den gældende konkurrencelov har en række bestemmelser om gennemsigtighed. 19

22 Udvalgets lovudkast indebærer, at konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger (erhvervsorganisationer) og samordnet praksis mellem virksomheder, som tilsammen - på koncernbasis og globalt - har en omsætning på 1 mia. kr. og derover, og en markedsandel på det danske marked for den pågældende vare eller tjenesteydelse på 10 pct. og derover, er forbudt. Andre konkurrencebegrænsende aftaler samles op af en kontrolbestemmelse, der giver mulighed for indgreb i det konkrete tilfælde, hvor der er tale om en skadelig konkurrencebegrænsning. Misbrug af dominerende stilling er efter lovudkastet generelt omfattet af et kontrolprincip. Lovudkastet lægger op til, at bedømmelsen af konkurrencebegrænsninger efter såvel forbuds- som kontrolbestemmelserne vil være harmoniseret med praksis efter EF-konkurrencereglerne. - Forholdet til EF-konkurrenceretten. Udvalgets lovudkast lægger op til et såkaldt "one-stop-shop" princip, hvorefter sagerne kun behandles af én myndighed - enten af den danske konkurrencemyndighed eller af Kommissionen. Der arbejdes i øjeblikket i EF-regi på en decentralisering, således at de nationale konkurrencemyndigheder i højere grad efter en arbejdsdeling med Kommissionen tager sig af konkurrencesager, som ikke har egentlig fællesskabsdimension, men alligevel er omfattet af forbudsbestemmelserne i Traktaten. Lovudkastet lægger op til, at hvis der i Kommissionen sker behandling af en sag med henblik på et forbud eller en fritagelse, skal den danske myndighed afstå fra at behandle den samme sag, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende på det danske marked. Aftaler, der har fået en individuel fritagelse fra EF-konkurrencereglerne, vil efter lovudkastet være fritaget fra forbudet i den danske lov. Der vil kun undtagelsesvist - når særlige danske 20

23 forhold gør sig gældende - blive tale om at anvende de danske kontrolbestemmelser på aftaler, der er omfattet af en EF-fritagelse. Det samme gælder for aftaler omfattet af en EF-gruppefritagelse eller -undtagelse. Disse gruppefritagelser og undtagelser vil ifølge lovudkastet gælde umiddelbart i Danmark som fritagelser fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler. - Offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed. Udvalgets lovudkast lægger op til en ligestilling mellem privat og offentlig erhvervsvirksomhed. Det vil sige, at offentlig erhvervsvirksomhed i modsætning til i dag vil være omfattet af indgrebsog forbudsbestemmelserne. Både for privat og offentlig erhvervsvirksomhed kan der imidlertid være tale om en speciel regulering, som gør, at indgrebs- og kontrolbestemmelserne må vige. I sådanne tilfælde vil der efter lovudkastet være mulighed for, at konkurrencemyndigheden som i dag kan rette en henvendelse til den pågældende myndighed om virksomhedens og/eller reguleringens konkurrenceskadelige virkninger. For at undgå mistanke om konkurrenceforvridning til fordel for offentlig erhvervsvirksomhed som følge af offentlig regulering skal offentlige myndigheder efter lovudkastet anmelde administrativt fastsatte regler til konkurrencemyndigheden, hvis den pågældende myndighed selv direkte eller gennem deltagelse i et selskab driver erhvervsvirksomhed på det område, myndigheden fastsætter regler for. Reglerne vil være offentligt tilgængelige i konkurrencemyndigheden. Endelig er det fundet rigtigst at undtage offentlig erhvervsvirksomhed fra omsætningsgrænsen på 1 mia. kr. Det vil sige, at al offentlig erhvervsvirksomhed, hvor aftaleparterne har en markedsandel på 10 pct. eller derover, er omfattet af forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler. 21

24 - Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v. mellem store aftaleparter. I lovudkastet opregnes de konkurrencebegrænsende aftaler m.v., som er forbudt. Forbudsbestemmelsen gælder, når aftaleparterne tilsammen har en omsætning på 1 mia. kr. og derover og en markedsandel på 10 pct. og derover. Tanken bag disse grænseværdier er at koncentrere forbudet om aftaler m.v., der har væsentlig betydning, og om aftaleparter, som har kapacitet til at håndtere de mere komplicerede forbudsregler. Aftaler, som er omfattet af en EF-gruppefritagelse eller individuel fritagelse, er ikke omfattet af forbudet. Endvidere er der mulighed for at give individuelle fritagelser og gruppefritagelser for de danske regler. Bestemmelserne om forbud og fritagelse svarer til EF-traktatens artikel 85. Forbudet er dog begrænset til de kategorier af aftaler, der er udtrykkeligt nævnt i lovudkastet, mens Traktatens artikel 85 blot angiver kategorier som eksempler på de forbudte konkurrencebegrænsende aftaler m.v. - Andre konkurrencebegrænsende aftaler. Mindre, konkurrencebegrænsende aftaler - såvel horisontale som vertikale - kan bringes til ophør gennem forhandling. Kan det ikke lade sig gøre, kan konkurrencemyndigheden udstede påbud, og hvis dette overtrædes, kan der rejses en bødesag. For de mindre, konkurrencebegrænsende aftaler indeholder lovudkastet endvidere en anmeldelsespligt for aftaler mellem virksomheder i samme omsætningsled (horisontale aftaler). Vertikale aftaler, skal ikke anmeldes, da Udvalget finder, at de typisk er mindre konkurrenceskadelige og nemmere opdages end de horisontale aftaler ad anden vej, f.eks. ved klager. 22

25 - Bestemmelsen om kontrol med misbrug af dominerende stilling. I lovudkastet findes en bestemmelse, som angiver eksempler på, hvornår der er tale om misbrug af dominerende stilling. Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med Traktatens artikel 86 og skal administreres i overensstemmelse hermed. Udvalget har valgt at fastholde et kontrolprincip på dette område, fordi der kan være betydelig usikkerhed forbundet med at afgøre, hvornår der er tale om misbrug af dominerende stilling. Konkurrencemyndigheden kan gennem forhandling søge at få bragt misbruget til ophør. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan myndigheden udstede et påbud. - Markedsafgrænsning. Afgrænsning af det relevante marked har betydning ved fortolkning og administration af en række bestemmelser i lovudkastet. Udvalget finder, at konkurrencemyndigheden i hver enkelt sag må inddrage, hvad de involverede virksomheder og kunderne selv opfatter som det relevante marked. Efterspørgslen skifter over tid, hvorfor både den nuværende efterspørgsel og den potentielle konkurrence skal inddrages i vurderingen af det relevante marked. Faktorer som smag, mode, mærkevarepræferencer m.v. bør på grund af deres skiftende karakter kun tillægges mindre betydning i markedsafgrænsningen. - Meddelelse om fusioner. Det har været en af Udvalgets opgaver at vurdere, om der er behov for kontrol med fusioner og virksomhedsoverdragelser, som man kender det fra EF-konkurrenceretten. Det har imidlertid været Udvalgets opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med sådanne regler i Danmark. Konkurrencerådet har i de sidste 5 år hvert år offentliggjort en oversigt over fusioner, sammenlægninger og virksomhedsoverdra- 23

26 gelser i Danmark. Oversigten har været baseret på indhentning af information på baggrund af avisartikler o.l. For at give konkurrencemyndigheden viden om, hvilke koncentrationer, der sker i dansk erhvervsliv, og for at lette arbejdet med fusionsoversigten indeholder lovudkastet en bestemmelse om, at fusioner m.v. skal meddeles til konkurrencemyndigheden. - Gennemsigtighed. Den gældende konkurrencelov er baseret på et princip om gennemsigtighed, herunder i interne oplysninger, vedrørende virksomhedernes konkurrencemæssige forhold. I forbindelse med en ændring af den gældende konkurrencelov er det fundet mest hensigtsmæssigt at foreslå en ophævelse af gennemsigtigheden. Det er udvalgets vurdering, at den gældende gennemsigtighed har medført asymmetri mellem hvilke oplysninger, der er tilgængelige om henholdsvis danske og udenlandske virksomheder, ligesom gennemsigtighed i visse markedsforhold kan have direkte skadelige virkninger for konkurrencen. Det er dog fundet hensigtsmæssigt at bevare den gennemsigtighed, som i særlig grad relaterer sig til forbrugerforhold og ikke vedrører virksomhedsinterne forhold. Det foreslås, at bestemmelserne overføres fra Konkurrencerådet til Forbrugerstyrelsen. - Konkurrencemyndigheden. Efter den gældende konkurrencelov er administrationen henlagt til Konkurrencerådet, hvortil er knyttet et sekretariat. Dette sekretariat indgår samtidig som en styrelse under Erhvervsministeriet og varetager en række andre opgaver. Udvalget foreslår, at administrationen af loven henlægges til Konkurrencerådet, således at en styrelse under Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, varetager rådets sekretariatsopgaver. Hermed videreføres den uafhængige administration af loven. 24

27 Udvalget foreslår endvidere, at man, indtil man har set den ressourcemæssige effekt af en ændret lovgivning, bevarer Konkurrencerådets nuværende ressourcetildeling. - Ankemulighed. Udvalgets lovudkast opretholder adgangen til at anke Konkurrencerådets afgørelser til Konkurrenceankenævnet. Afgørelser kan ikke indbringes for Sø- og Handelsretten, før ankenævnets afgørelse foreligger. I strafferetlige sager, der vedrører overtrædelse af lovudkastets bestemmelser, er Sø- og Handelsretten som udgangspunkt værneting. I civile søgsmål er Sø- og Handelsretten ligeledes som udgangspunkt værneting for sager med konkurrenceretligt indhold. - Sanktioner. Overtrædelse af lovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler samt pligten til at anmelde horisontale aftaler straffes med bøde. Der er lagt op til en skærpet håndhævelse og en væsentlig stramning af bødesanktionerne i forhold til i dag, hvor der stort set aldrig idømmes bøder og i givet fald kun af meget beskeden størrelse. Man lægger dog ikke op til bøder på EF-retligt niveau. Der skal i forbindelse med bødeudmålingen tages hensyn til en eventuelt opnået eller tilsigtet gevinst. - Administrative bestemmelser. Efter lovudkastet fastsættes en række administrative bestemmelser, herunder gruppefritagelser, af erhvervsministeren efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet. 25

28 26

29 Kapitel 3 Samfunds- og erhvervsøkonomisk baggrund 3.1. Indledning Det fremgår af Udvalgets kommissorium, at vurderingen af fordele og ulemper ved et skifte til et forbudsprincip i dansk konkurrencelovgivning skal ske i lyset af det stadig mere integrerede marked i Europa samt den internationale udvikling i samhandelen i øvrigt. Åbningen af de nationale økonomier må formodes - alt andet lige - at skabe bedre og billigere varer og tjenesteydelser. Konkurrencepolitikken indgår som en naturlig del af denne proces, og skal i den sammenhæng afspejle samfundets behov og udvikling. Kommissoriet lægger op til en afprøvning af, om ovennævnte udvikling tilsiger et skift fra en kontrolbaseret konkurrencelovgivning til en forbudsbaseret konkurrencelovgivning. Formålet med kapitlet er således at beskrive den samfunds- og erhvervsøkonomiske baggrund, der er relevant for konkurrencelovgivningen, dog uden en mere detaljeret analyse af aktuelle og potentielle konkurrenceforhold på det danske marked. 27

30 3.2. Internationalisering af økonomien Internationaliseringen af dansk erhvervsliv hænger naturligt sammen med medlemskabet af EU og etableringen af det indre marked. Siden betænkning nr. 1075/august 1986: "Fra monopollov til konkurrencelov" blev afgivet, er hele Indre Markeds-programmet i EFregi blevet implementeret, og der er vedtaget oprettelse af Den Europæiske Union. Danmark agerer således i dag som en del af et stort enhedsmarked, og denne udvikling giver markedsaktørerne nye afsætningsmuligheder, men også store udfordringer af konkurrencemæssig karakter Udviklingen i Danmarks samhandel med udlandet Det er i denne sammenhæng relevant at beskrive, hvordan Danmarks handelsmæssige relationer til udlandet har udviklet sig, dels for at beskrive erhvervslivets gennemtrængning på de udenlandske markeder, men ikke mindst for at beskrive det udenlandske konkurrencetryk på det danske marked. Det er naturligt at antage, at eksportorienterede erhverv er udsat for en stærk konkurrence, når de sælger til verdensmarkedet, samt at importen repræsenterer et stærkt konkurrenceelement på hjemmemarkedet. I nogle tilfælde vil udenlandske eksportører i et vist omfang fastsætte deres priser med udgangspunkt i det danske prisniveau for en bestemt vare og eventuelt gå ind i en priskonkurrence i forhold til dette eventuelt højere prisniveau. På den anden side, er der i Danmark en højere pris på en vare, end en udenlandsk virksomhed kan sælge varen til, vil den udenlandske virksomhed tage den høje pris så længe, det ikke kan betale sig at underbyde. Det er således vanskeligt at drage konklusioner om konkurrencesituationen i Danmark på baggrund af oplysninger om udviklingen i Danmarks samhandel med udlandet. Oplysningerne vil ikke desto mindre kunne angive forskellige tendenser, ligesom oplysningerne kan give et indtryk af graden af den internationale integration af de nationale økonomier. 28

31 Importandelen af bruttonationalproduktet er et udtryk for økonomiens åbenhed, men langtfra noget entydigt udtryk for, hvor konkurrencepræget det danske marked er. Konkurrencen kan således være virksom inden for erhverv, der ikke er direkte importudsatte - eksempelvis detailhandel; omvendt kan f.eks, nogle vareområder være domineret af få importerede mærker, og hjemmemarkedskonkurrencen kan reelt set være svag i erhverv, som betegnes som konkurrenceudsatte på verdensmarkedet - eksempelvis telekommunikation, luftfart eller mejerisektoren. Den danske eksport har siden 1986 udgjort en stadig stigende andel af bruttonationalproduktets endelige anvendelse, og det er et iøjnefaldende træk ved dansk økonomi, at det indenlandske marked er lille, samtidig med at udenrigshandelen udgør en stor andel af nationalproduktet. Importudviklingen har ikke udvist samme markante trend som eksportudviklingen, og der er sket et fald fra 1991 til Importkvoten var i ,4 pct. Den faldende importkvote er udtryk for to forhold. For det første er indkomstelasticiteten for import mindre end 1, og for det andet sker der et løbende skift i økonomien væk fra industriprodukter over mod service, hvilket - alt andet lige - vil give en lavere importkvote. Endelig har Danmark i de seneste år bevidst ført en lav-inflationspolitik for at styrke vores eksport. Det har også haft en effekt på importen. Eksporten er i dag sammensat anderledes end for ti år siden. Der er således i perioden sket et fald i landbrugseksportens betydning målt i mill. kroner, mens eksporten af andre industri-produkter (d.v.s. eksklusiv fødevareindustriens eksport) i dag udgør næsten 2/3 af eksport-værdien. På importsiden er den største post i dag import af varer til direkte anvendelse i øvrige byerhverv. Dette er især varer, der skal anvendes til videreforarbejdning. Næststørste gruppe er varer til direkte forbrug. Siden 1986 er der sket et fald i importen af brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm. 29

32 Danmarks største samhandelspartner i 1993 er Forbundsrepublikken Tyskland, hvilket også var tilfældet i Godt 1/5 af Danmarks samhandel med udlandet vedrører samhandel med Tyskland. Dertil kommer, at i dag foregår over 50 pct. af Danmarks samhandel inden for EU eller Indre Markedsområdet, mens USA og i mindre omfang Sverige har mistet betydning som handelspartnere. Sverige er dog stadig Danmarks næststørste handelspartner efter Tyskland, til trods for at Sverige har mistet marginal betydning. Udenrigshandel Importen 1987 procentvis fordelt på lande Udenrigshandel Importen 1993 procentvis fordelt på lande 30

33 Internationalisering i udvalgte brancher For at illustrere åbenheden i den danske økonomi er der gennemført en komparativ beskrivelse for udvalgte brancher i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. Begrundelsen for dette landevalg er, at Sverige normalt er det land vi sammenligner os med, Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og Italien har en størrelsessturktur i industrien, som ligner den danske (jf. afsnit ). Importpenetrering i fremstillingssektoren, Importen som en procentdel af samlet indenlandsk efterspørgsel LandeYÅr Danmark 41,1 43,7 50,2 Tyskland 13,4 19,8 26,8* Italien 15,7 20,0 21,3 Sverige 29,5 35,9 41, Som det fremgår, er importgennemtrængningen på makroniveau for fremstillingssektoren betydelig større i Danmark end i de øvrige lande. Det skal bemærkes, at for fremstillingssektoren har Danmark haft en stigende importandel, hvilket skal sammenholdes med faldet i importkvoten totalt, jf. afsnit Sverige og Danmark er de mest åbne økonomier målt ved importgennemtrængning, mens Italien er mindre åben. Den gennemsnitlige årlige vækst i importgennemtrængningen i den beskrevne periode er markant større i Tyskland. Generelt er tendensen i de europæiske økonomier, at de store økonomier Tyskland, Frankrig og Storbritannien haler ind på de mindre økonomier for så vidt angår økonomiens åbenhed for importgennemtrængning. De mindre økonomier var allerede relativt åbne 1 Kilde: OECD Industrial Policy, Annual review Paris 1993, fra: Danmarks rolle i Verdenshandelen - efter Uruguay-runden. Udgivet af Erhvervsfremmestyrelsen, ressourceområdeanalyse (side 21). 31

34 tilbage i 1970'erne 2, og de har derfor generelt oplevet en mindre stigning i importgennemtrængningen end de store. Stigningen i de store landes importandel afspejler en større international arbejdsdeling, der er altså sket en kraftig stigning i den intra-industrielle handel. Som allerede nævnt i afsnit 3.2.1, er disse makrotal ikke noget entydigt udtryk for, hvor konkurrencepræget det danske marked er på de relevante markeder. Som supplement til beskrivelse på makroniveau er der i nedenstående tabeller angivet import- og eksportkvoter (målt i forhold til produktionsværdien i de enkelte brancher) for udvalgte brancher i fremstillingssektoren for de samme lande. 2 Kilde: OECD Industrial Policy, Annual review Paris 1993, fra: Danmarks rolle i Verdenshandelen - efter Uruguay-runden. Udgivet af Erhvervsfremmestyrelsen, ressourceområdeanalyse (side 24-25). 32

35 Importkvote (beregnet som branchens import ift branchens produktion) Danmark Sverige Italien Tyskland Drikkeva er 0,25 0,29 0,32 0,28 0,26 0,22 0,08 0,08 0,09 0,09 0,10 - Fodtøj 1,45 1,29 1,28 4,01 6,16 6,32 0,04 0,06 0,08 0,79 1,01 Møbler Dg andet inventar 0,15 0,12 0,10 0,37 0,50 0,50 0,02 0,02 0,02 0,14 0,17 - Medicilalvarer og medicin 0,34 0,37-0,46 0,36 " 0,16 - " 0,17 0,18 lem- og metalvareindustri 0,69 0,66 0,64 0,50 0,52 0,43 0,25 0,27 0,28 0,19 0,22 0,26 Radio, TVo g kommunikationsudstyr 0,90 0,70 0,55 0,67 0,51 0,22 0,26 Skibsværfter m.v. 0,11 0,43-0,61 0,99 0,44 0, ,10 0,10 Kilde: OECDs STAN-database, egen kørsel. 33

36 Eksportkvote (beregnet som branchens eksport ift branchens produktion) Danmark Sverige Italien Tyskland Drikkevarer 0,22 0,26 0,27 0,04 0,05 0,05 0,15 0,18 0,09 0,05 0,05 - Fodtøj 0,66 0,61 0,67 0,51 0,75 0,74 0,53 0,54 0,41 0,21 0,28 - Møbler og andet inventar 0,67 0,70 0,74 0,59 0,51 0,56 0,23 0,23 0,23 0,18 0,18 - Medicinalvarer og medicin 0,72 0,92 " 0,65 0,66 " 0,13 " " 0,30 0,29 - Jern- og metalvareindustri 0,58 0,65 0,69 0,61 0,61 0,56 0,30 0,31 0,31 0,40 0,39 0,39 Radio, TV og kommunikationsudstyr 0,92 0,74 0,60 0,80 0,29 0,25 0,24 Skibsværfter m.v. 0,40 0,45-0,93 0,82 0,58 0,09-0,45 0,40 - Kilde: OECDs STAN-database, egen kørsel. Ovennævnte styrker indtrykket af Danmark som en meget åben økonomi og Italien som en betydelig mindre åben økonomi. Ligesom ved importgennemtrængning målt på makroniveau er Sverige og Danmark i høj grad lig hinanden også målt på de udvalgte brancher. Det er samtidig værd at bemærke, at både import- og eksportkvoterne i den beskrevne periode er ganske stabile. Undtagelsen herfra for Danmarks vedkommende er branchen medicinalvarer og medicin, som har en kraftig stigning i eksportkvoten, og branchen radio, TV og kommunikationsudstyr, som har et fald i både import- 34

37 og eksportkvoten. Det fremgår også, at åbenheden er forskellig fra branche til branche. Som nævnt er kvoterne i den beskrevne periode stabile, men det må antages at gennemførelsen af det indre marked vil øge åbenheden i en række lande. Som nævnt i afsnit vedrørende erhvervslivets sektorstruktur tegner markedsmæssige tjenester (tjenesteydelser) sig i dag for næsten halvdelen af Danmarks bruttofaktorindkomst. På denne baggrund kunne forventes, at denne udvikling afspejlede sig i samhandlen, men dette er ikke tilfældet. For samtlige OECD-lande udgjorde samhandlen med tjenesteydelser (eksport) i ,6 pct. af varehandlen, og denne andel var i 1991 uændret 3. Som forklaring herpå kan nævnes, at den direkte forbindelse, der er nødvendig mellem producent og forbruger ved køb henholdsvis salg af tjenesteydelser, gør dem mindre velegnede til international samhandel. Det betyder imidlertid ikke, at tjenesteydelser kan undgå internationaliseringsprocessen, men at en internationalisering af produktionen af tjenesteydelser nok ikke vil ske som samhandel, men snarere som direkte udenlandske investeringer. I stedet for at eksportere opretter virksomhederne ofte datterselskaber i udlandet. Det skal således understreges, at samhandel kun er en ud af flere muligheder for internationalisering. Øget anvendelse af direkte udenlandske investeringer, licenskontrakter og franchisegivning kan tillige nævnes som eksempler på forhold, der styrker internationalisering af økonomien. Denne udvikling er dog vanskelig at dokumentere ved hjælp af tilgængelig statistik. Afrundende skal det understreges, at en analyse af de specifikke konkurrenceforhold på de relevante markeder ligger uden for dette kapitels formål. 3 Kilde: OECD Industrial Policy, Annual review Paris 1993, fra: Danmarks rolle i Verdenshandelen - efter Uruguay-runden. Udgivet af Erhvervsfremmestyrelsen, ressourceområdeanalyse (side 21). 35

38 Udviklingen i grænseoverskridende investeringer En indikator for internationalisering af økonomien kan også være udviklingen i grænseoverskridende investeringer. Igennem det seneste ti-år er der således sket en stigning i både udenlandske virksomheders investeringer i Danmark, og danske virksomheders investeringer i udlandet. Direkte investeringer i mill. kr. Kilde: Erhvervsministeriet, maj Sideløbende med relativt store stigninger i de indadgående bruttoinvesteringer er der imidlertid mange udenlandske virksomheder, som har afviklet deres tidligere investeringer i Danmark. De samlede udenlandske investeringer i Danmark er således fortsat relativt små 36

39 og er i de senere år domineret af nordiske virksomheders etablering af salgsselskaber, mens omfanget af investeringer i egentlige produktions- og udviklingsaktiviteter har været mere begrænset. Samtidig er den udenlandske ejerandel i industrien mindre end i flere andre små åbne økonomier Dansk erhvervslivs størrelse og sektorstruktur Erhvervslivets størrelsesstruktur Dansk erhvervslivs størrelsesstruktur er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder og ved få store virksomheder. Dette kan blandt andet ses ved, at en relativt lille del af den private beskæftigelse er koncentreret på firmaer med over 500 ansatte. Samtidig er de store danske virksomheder mindre end i de fleste andre EF-lande. 37

40 Beskæftigelsen i hhv. industrien, bygge- og anlægssektoren og serviceerhvervene fordelt efter antallet af ansatte. Industrien Byggeri & Anlæg Servive Ialt Antal Ansatte: i pct Antal Ansatte: i pct Antal Ansatte: i pct Antal ansatte: i pct Lande l l ? l ? l ? Danmark Belgien Tyskland Spanien Frankrig Italien Holland Portugal UK Sverige Finland Kilde: Erhvervsredegørelse 1993, Appendix A til kapitel 8 - Industri- og Samordningsministeriet. 38

41 Gennemsnitlig omsætning i mio.kr. for industrivirksomheder med mere end 20 beskæftigede ansatte (2353 virksomheder) ansatte (548 virksomheder) ansatte (57 virksomheder) 1000 ansatte (34 virksomheder) 35,5 189,5 708,9 3 mia. kr. Kilde: Regnskabsstatistik for industrien Virksomheder med over 500 ansatte tegner sig for knap 30 pct. af beskæftigelsen beregnet som et gennemsnit mod kun 19 pct. i Danmark, mens omvendt 34 pct. af arbejdsstyrken i Danmark er beskæftiget i virksomheder med mellem 1 til 10 ansatte mod 24 pct. beregnet som gennemsnit. Danmark har således en overvægt af små og mellemstore virksomheder, og denne struktur kan delvis forklares ved, at dansk erhvervsliv ikke er markant repræsenteret i sektorer, hvor stordriftsfordele er udprægede. Koncentrationsgraden i industrien er høj i lande som Tyskland og Sverige, der er præget af sværindustri, mens den er lavere for lande som Italien og Danmark, der har en relativt stor produktion af fødevarer, beklædning, møbler o.l. Det er dog ikke kun inden for industrien, at Danmark har en underrepræsentation af virksomheder med over 500 ansatte. Også inden for de to øvrige områder - byggeri & anlæg samt service - er andelen af store virksomheder med over 500 ansatte under gennemsnittet. 4 Tallene er baseret på resultatopgørelse for samtlige industrifirmaer (og råstofudvinding) med mindst 20 beskæftigede uanset ejerform. 39

42 Af oplysninger indhentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende danske aktie- og anpartsselskabers, herunder koncerners størrelse målt ved omsætning fremgår følgende 5 : aktieselskaber med en omsætning på mellem 500 mio. og 1 mia aktieselskaber med en omsætning på over 1 mia koncerner med en omsætning på mellem 500 mio. og 1 mia. med et aktieselskab som moderselskab koncerner med en omsætning på over 1 mia. med et aktieselskab som moderselskab - Ingen anpartsselskaber med en omsætning på over 500 mio koncerner med en omsætning på mellem 500 mio. og 1 mia. med et anpartsselskab som moderselskab - 4 koncerner med en omsætning på over 1 mia. med et anpartsselskab som moderselskab 5 Der knytter sig en række bemærkninger til tallene, som bør tages med i vurderingen af den angivne fordeling: De indhentede data er fra mandag den 10. april 1995 og omfatter alene aktie- og anpartsselsskaber med "normal status". Det vil sige, at selskaber, der er trådt i likvidation, er under konkurs eller lignende, ikke er omfattet. Opgørelsen over koncernregnskaber omfatter de selskaber, som har indsendt regnskab til styrelsen som "indgående i en koncern som dansk moderselskab". Koncerntallene omfatter ikke totalomsætningen for udenlandske koncerner, hvori danske datterselskaber indgår. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har telefonisk oplyst, at der ved omsætningstallene for danske koncerner er tale om den globale omsætning. I den base, som tallene er indhentet fra, er der inddateret omsætningstal for aktieselskaber og anpartsselskaber, hvis aktie- eller indskudskapital udgør mere end kr. eller mere, og hvis balancesum overstiger 5 mill. kr. eller mere. Det er imidlertid ikke alle selskaber, der opgiver deres omsætningstal - således har ca af de ca aktieselskaber, der har indleveret årsregnskab, ikke opgivet deres omsætningstal. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at det typisk er mindre selskaber, der ikke oplyser deres omsætningstal. Mindre selskaber kan efter årsregnskabslovens 25 undlade at oplyse deres omsætning, hvis de opfylder to af følgende kriterier: 1) En balancesum på 50 mio. kr. eller derunder 2) En nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derunder 3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250 eller derunder 40

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven BEK nr 171 af 22/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 12/17487

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes:

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes: BEK nr 590 af 20/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0304-8800-0001 Senere

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Brancheorganisationer for motorkøretøjer

Brancheorganisationer for motorkøretøjer Dato: 24. september 2013 Brancheorganisationer for motorkøretøjer Sag: BITE-12/06340-41 Sagsbehandler: / CHJ Indskærpelse om garantier og årlige kontroleftersyn - vedrørende krav om bilejeres fremmøde

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene Espersen) Forslag.

2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene Espersen) Forslag. 2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. 70.D.7.a.DAN Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene

Læs mere

Fusionskontrol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.dk

Fusionskontrol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.dk 2013 Fusionskontrol Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN: 978-87-7029-538-3 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence-

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse 23. januar 2007 Aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrkelse af konkurrencen Effektiv konkurrence er en

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

Godkendelse af Axcel IV s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl., jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7

Godkendelse af Axcel IV s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl., jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 19-01-2011 BYS 4/0120-0401-0059 /CHJ Godkendelse af Axcel IV s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl., jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 3. januar 2011

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation

Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation Journal nr.3:1120-0401-29/infra/lob Resumé 1. Group 4 Falck anmeldte den 13. februar 2002 en planlagt fusion mellem Group 4 Falck og det amerikanske

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S 12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) 2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne

Rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne Rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne December 2008 Indhold Indhold... 3 1. Indledning... 6 1.1. Kommissorium for udvalget... 6 1.2. Oversigt over indholdet af udvalgets rapport...

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG JF UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 20. november 2008 blev af retten i sagen U 5 07 Viasat Broadcasting UK Ltd. (Advokat Simon Evers Hjelmborg ved advokat Michael Honoré) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt.

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt. Bilag 1 til Konkurrencenævnets meddelelse nr. 1 af 10. april 2015 Anmeldelsesskema K1 DEL A Aftaler m.v. Markér med kryds, om De ansøger om: en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler

C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler 1 af 5 C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé C.K. Chokolade har anmeldt sine samhandelsbetingelser og bonusordninger. Aftalerne blev anmeldt 30. juni

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Forslag. Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten 1) Til lovforslag nr. L 21 Folketinget

Forslag. Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten 1) Til lovforslag nr. L 21 Folketinget Til lovforslag nr. L 21 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. november 2016 Forslag til Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Dato: 19. december 2014 Sag: TIFS-14/02901-5 Sagsbehandler: /tfl/jkk Vejledende

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Dato: 10. april 2014 Sag: 12/07711-287 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet,

Læs mere

Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion

Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion 1 af 5 18-06-2012 10:34 Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion J.nr. 2:8032-490/el Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkreditrådet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1) 2008/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-708-0011 Fremsat den 18. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Konkurrenceerstatningsloven

Konkurrenceerstatningsloven Advokat Erik Kjær-Hansen Konkurrenceretsforeningen Fokus på substansændringer Det er ikke ofte, at vi i konkurrenceretsmiljøet får en ny hovedlov Konkurrenceloven blev vedtaget i 1996 Efter 20 år i 2016

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Journal nr.3:1120-0401-22/osk/service 1. Resumé 1. Advokat Gitte Holtsø (Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg) har den 16. oktober 2001,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark

2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark 2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark J.nr. 2005-0004709 TV2/Danmark A/S (advokat Olaf Koktvedgaard) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Marianne Mosbæk) Biintervenient til

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Konkurrencelovgivningen i Danmark

Konkurrencelovgivningen i Danmark ERHVERVS MINISTERIET Konkurrencelovgivningen i Danmark Bind 2 Bilag Kronologisk fortegnelse over betænkninger 1259 Aktivering og arbejdsløshed - måling og afgrænsning i statistikken 1260 Betænkning om

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet

Anordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet Udkast Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Natur- og Miljøklagenævnet I medfør af 21 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1620 af 8. december 2015 bestemmes, at loven

Læs mere

BEDRE KOORDINERING AF FUSIONSKONTROL I DANMARK OG EU

BEDRE KOORDINERING AF FUSIONSKONTROL I DANMARK OG EU 21. februar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: BEDRE KOORDINERING AF FUSIONSKONTROL I DANMARK OG EU EU-Kommissionen har foreslået en generel revision af EU's fusionskontrolregler, der

Læs mere

Kapitel 1. Lovens formål og anvendelsesområde

Kapitel 1. Lovens formål og anvendelsesområde Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere. 2. 1) Loven

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 16. marts 2001 med Island og Norge om samarbejde i konkurrencesager

Bekendtgørelse af aftale af 16. marts 2001 med Island og Norge om samarbejde i konkurrencesager Nr. 16 14. juni 2001 Bekendtgørelse af aftale af 16. marts 2001 med Island og Norge om samarbejde i konkurrencesager Der er den 16. marts 2001 i København indgået en aftale mellem Danmark, Island og Norge

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere