Konkurrencelovgivningen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencelovgivningen i Danmark"

Transkript

1 ERHVERVS MINISTERIET Konkurrencelovgivningen i Danmark Bind I Betænkning afgivet af Konkutrencelovsudvalget

2 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 1259 Aktivering og arbejdsløshed - måling og afgrænsning i statistikken 1260 Betænkning om et procesbevillingsnævn 1261 Produktudvikling i skovbruget og træindustrien 1262 Koordinering af regionalt erhvervsfremme 1263 Redegørelsen fra den af trafikministeren den 29. september 1993 nedsatte arbejdsgruppe (3 bind) 1264 Præstestillinger 1265 Delbetænkning II om effektivisering af asylsagsbehandlingen 1266 Betænkning om ABT Strategi for en bæredygtig skovdrift 1268 Fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor 1269 Gentestudvalgets betænkning om helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet 1270 Betænkning om skifte af dødsboer 1271 Kommunalpolitikernes arbejdsvilkår Ombudsmandsloven 1273 Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen 1274 Forslag til en national strategi for jordbrugsforskningen 1275 Overbygningsuddannelse for pædagoger 1276 Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom 1277 Forslag til en pædagogmedhjælperuddannelse 1278 Betænkning om behandlingen af klager over politipersonalet 1279 fælles forældremyndighed - samværsvanskeligheder - børnesagkyndig rådgivning 1280 Betænkning om etablering af en dansk Master of Public Health uddannelse 1281 Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne Betænkning om arbejdsskadeforsikring m.v Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser 1284 Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab 1285 Underholdsbidrag 1286 Betænkning om obligatorisk individuel måling af forbrugspost 1287 Forskningsrådgivningssystemet i Danmark 1288 Delbetænkning III om effektivisering af asylsagsbehandlingen 1290 Børsreform II 1291 Betænkning om anvendelse af udlændingeattachéer mv Betænkning om administration af udlændingesager 1293 Fraskiltes pensionsret STATENS INFORMATION Nørre Farimagsgade 65. Postboks København K Telefon Fax

3 Kapitel 1 Udvalgets kommissorium og sammensætning Kommissorium Sammensætning Redaktionel afslutning 17 Kapitel 2 Sammenfatning 19 Kapitel 3 Samfunds- og erhvervsøkonomisk baggrund Indledning Internationalisering af økonomien Udviklingen i Danmarks samhandel med udlandet Internationalisering i udvalgte brancher Udviklingen i grænseoverskridende investeringer Dansk erhvervslivs størrelse og sektorstruktur Erhvervslivets størrelsesstruktur Erhvervslivets sektorstruktur Den offentlige sektors deltagelse i erhvervsvirksomhed Offentlig regulering af erhvervsvirksomhed Fusioner og virksomhedsovertagelser OECD's landeanalyse af Danmark Kapitel 4 EF-konkurrencereglerne Indledning Artikel 85 - aftaler m.v Artikel 86 - misbrug af markedsdominans Sanktioner Anmeldelse til Kommissionen Konkurrencerådets deltagelse i Kommissionens sagsbehandling Fusionskontrol 69

4 4.8. Offentlige virksomheder m.v Landbrugsområdet Transportområdet Den finansielle sektor 72 Kapitel 5 Den gældende danske konkurrencelov Indledning Konkurrencelovens formål og område Midler Gennemsigtighed Indgreb Forbud Administration Rekurs Sanktioner 87 Kapitel 6 National konkurrencelovgivning i EU-medlemsstater og Norge Indledning Konkurrencelovgivningen i EU-landene Belgien Tyskland Grækenland Spanien Irland Portugal Italien Luxembourg Holland U.K Frankrig Finland Sverige Østrig Konkurrencelovgivningen i Norge 112 Kapitel 7 Forholdet mellem EF-konkurrencereglerne og de nationale konkurrenceregler 121 2

5 7.1. Indledende bemærkninger EF-konkurrencereglerne - regler om anvendelsesområdet Territorialt anvendelsesområde Bagatelmeddelelsen Fusionskontrolforordningen Administrationen af EF-konkurrencereglerne og den nationale konkurrencelovgivning Kommissionens håndhævelse af EF-konkurrencereglerne Domstolskontrol med Kommissionens håndhævelse af EF-konkurrencereglerne Nationale myndigheders håndhævelse af EFkonkurrencereglerne Domstolskontrol med nationale myndigheders håndhævelse af EF-konkurrencereglerne Decentralisering Håndhævelse og domstolskontrol med nationale konkurrenceregler Sammenstødssituationer ved Kommissionens og nationale myndigheders samtidige anvendelse af EF-konkurrencereglerne Sammenstødssituationer ved samtidig anvendelse af EF-konkurrenceregler og national konkurrencelov Umiddelbar anvendelighed og forrang Sammenstød mellem EF-konkurrenceret og national konkurrencelov - Walt Wilhelm-sagen Negativattest Forbud efter artikel 85, stk. 1, eller Individuel fritagelse efter artikel 85, stk Gruppefritagelsesforordningerne Sammenstød mellem EF-konkurrenceret og anden national regulering - Sukkersagen Forholdet mellem EF-konkurrencereglerne og de nationale konkurrenceregler belyst under Konkurrencelovsudvalgets seminar 149 Kapitel 8 Forskelle i den praktiske anvendelse af konkurrenceloven og EF-konkurrencereglerne Kontrollovgivningens overordnede principper 151 3

6 8.2. Behandling af sager efter konkurrenceloven Anmeldelsessager Klagesager Ex officio-sager Konkurrenceråd Sanktioner Offentlighed Ankesystemet Umiddelbar håndhævelse ved domstolene Forbudslovgivningens overordnede principper Procedureregler i EF-konkurrencesager Negativattest og fritagelse Klager Ex officio-sager Proceduren i forbindelse med overtrædelser Reaktionsmuligheder og sanktioner Offentlighed Ankesystemet Umiddelbar håndhævelse ved domstolene Sammenlignende vurdering af sagsbehandlingen Sammenligning af visse sagstyper 171 Kapitel 9 Offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed Indledning Konkurrencelovens anvendelsesområde Det offentliges adgang til at drive erhvervsvirksomhed Statslig erhvervsvirksomhed Kommunal erhvervsvirksomhed Rammer for offentlig erhvervsvirksomhed Offentlighed Regnskabskrav Prisfastsættelse Udbud Statsstøtte EF-konkurrencereglernes anvendelsesområde Artikel 90, stk Artikel 90, stk Artikel 90, stk

7 9.6. EF-konkurrencereglernes anvendelse på medlemsstaternes lovgivninger 199 Kapitel 10 Afgrænsning af det relevante marked, herunder aktuel og potentiel konkurrence Indledning Konkurrenceretlig markedsafgrænsning Aktuel og potentiel konkurrence Afgrænsning af det relevante produktmarked Afgrænsning af det relevante geografiske marked Forbudet mod misbrug af dominerende stilling og markedsafgrænsningsproblematikken Aftaleforbudet og markedsafgrænsningsproblematikken Fusionskontrol og markedsafgrænsningsproblematikken 219 Kapitel 11 Leveringsnægtelse og købermagt Indledning De grundlæggende krav til påbud om levering efter konkurrenceloven Leverandørens stilling på det relevante marked Aftagernes interesse i levering Begrundelser for leveringsnægtelse Købermagt efter konkurrenceloven Praksis ved administration af konkurrenceloven Leveringsnægtelse i relation til EF-konkurrencereg- 1erne Købermagt efter EF-konkurrencereglerne 241 Kapitel 12 Anvendelse af gennemsigtighed i konkurrencelovgivningen Indledning Konkurrencelovens bestemmelser om gennemsigtighed Anmeldelse i henhold til konkurrencelovens Pålæg og regler i henhold til konkurrencelovens Undersøgelser i henhold til konkurrencelovens

8 12.6. Offentliggørelse af oplysninger i henhold til konkurrencelovens Konkurrencelovens bestemmelser om aktindsigt Gennemsigtighed i EF-konkurrencesager Andre landes konkurrencelovgivning 257 Kapitel 13 Sanktioner Sammenfatning Generelt om sanktioner efter EF-konkurrencereglerne Indledning Sanktioner for overtrædelser af processuelle regler Tvangsbøder - artikel Sanktioner for overtrædelser af materielle regler De økonomisk ansvarlige virksomheder Afsluttede overtrædelser Ingen bøde eller lavere bøde i tidligere sager af tilsvarende art Bødeimmunitet Betaling af bøde Forældelse Prøvelse ved EF-Domstolen Generelt om sanktioner efter nationale konkurrenceregler Danmark Tyskland U.K Irland Holland Frankrig Belgien Italien Spanien Grækenland Sverige Finland Norge 283 6

9 Kapitel 14 Fusionskontrol Gældende dansk ret Fusionskontrol i EU Indledning Fusioner Fællesskabsdimension Anmeldelse Sagsbehandling Kommissionens beslutning Sanktioner Samspil mellem fusionskontrol i EU og nationalt Fusionskontrolforordningens administration Kollektiv dominans Danske erfaringer Nationale fusionsbestemmelser Sverige Tyskland U.K Fusionskontrol belyst under Konkurrencelovsudvalgets seminar Dansk erhvervsstruktur og koncentrationstendenser. 305 Kapitel 15 Udvalgets overvejelser og konklusion Indledning Formålsbestemmelsen i en ny konkurrencelov Gennemsigtighed som konkurrenceretligt virkemiddel i en forbudsbaseret konkurrencelovgivning Et hensigtsmæssigt samspil mellem dansk konkurrencelovgivning og EF-Traktatens konkurrenceregler Regulering af konkurrencebegrænsende aftaler m.v Misbrug af dominerende stilling på markedet Formulering af lovudkastets bestemmelser om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v. og om kontrol med misbrug af markedsdominans Afgrænsning af det relevante marked

10 Lovens anvendelsesområde, herunder hvorledes der i en forbudsbaseret konkurrencelovgivning kan tages hensyn til, at lovgivningens anvendelsesområde fortsat forudsættes at omfatte offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed Fordele og ulemper ved gennemførelse af regler om fusionskontrol i dansk konkurrencelovgivning Hvorledes en forbudsbaseret konkurrencelovgivning skal håndhæves/sanktioneres Et principskiftes betydning for konkurrencemyndighedens opbygning, beføjelser, sagsbehandling og ressourcer Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Erhvervsøkonomiske konsekvenser Udvalgets konklusion Udtalelser vedrørende udvalgets overvejelser og konklusioner Udtalelser inden for flertallet Udtalelser inden for mindretallet 362 Kapitel 16 Udkast til ny konkurrencelov Lovudkast Bemærkninger til udkast til ny konkurrencelov

11 Kapitel 1 Udvalgets kommissorium og sammensætning 1.1. Kommissorium I første halvår af 1993 fandt der i Folketinget drøftelser sted om et eventuelt principskifte i dansk konkurrencelovgivning. Industriministeriet besluttede i juni 1993 at nedsætte et udvalg med følgende kommissorium: "Udvalget til vurdering af konkurrencelovgivningen i Danmark. Konkurrenceloven, lov nr. 370 af 7. juni 1989, afløste med virkning fra 1. januar 1990 monopolloven og pris- og avanceloven. Konkurrenceloven medførte væsentlige ændringer i forhold til den tidligere lovgivning, men der gennemførtes ikke et egentligt konkurrenceretligt principskifte. Konkurrenceloven bygger således uændret på et princip om kontrol med og efterfølgende indgreb over for konkurrencebegrænsninger og ikke et princip om forbud mod visse former for konkurrencebegrænsninger som for eksempel EFrettens konkurrenceregler. Konkurrenceloven blev udarbejdet på baggrund af betænkning nr "Fra monopollov til konkurrencelov", som blev afgivet i august 1986 af et af industriministeren nedsat sagkyndigt udvalg. Dette udvalg var pålagt at vurdere, hvilke principper tilsynet med monopoler skulle hvile på. Udvalget kom i sit arbejde frem til den opfattelse, at der ikke var indlysende fordele forbundet med et principskifte. 9

12 Den internationale udviklingstendens går imidlertid i retning af et øget internationalt samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i takt med den øgede økonomiske integration. Mange lande har i lyset af denne udvikling fundet det påkrævet at ændre deres nationale konkurrencelovgivning, herunder at basere denne på et forbudsprincip svarende til EF-traktatens. Om få år vil Danmark efter al sandsynlighed være det eneste land i EF, hvis konkurrencelovgivning ikke bygger på et forbudsprincip, såfremt der ikke gennemføres en lovændring. I denne forbindelse skal det nævnes, at vigtige samhandelspartnere som USA, Canada, Japan og Australien har en forbudsbaseret konkurrencelovgivning. Denne udvikling aktualiserer på ny spørgsmålet, om det vil være formålstjenligt at ændre den danske konkurrencelovgivning, således at den i højere grad kommer til at svare til konkurrencereglerne i EF-Traktaten og dermed også EØS-Traktaten. I lyset af det stadig mere integrerede marked i Europa samt den internationale udvikling i samhandlen iøvrigt nedsættes et udvalg til at belyse fordele og ulemper ved at gennemføre et skifte til et forbudsprincip i dansk konkurrencelovgivning. Udvalget skal udarbejde lovudkast til illustration af, hvorledes en dansk konkurrencelovgivning baseret på et forbudsprincip svarende til EF-Traktatens konkurrenceregler kan udformes, og skal i tilknytning hertil især overveje: - hvorledes der kan sikres et hensigtsmæssigt samspil mellem dansk konkurrencelovgivning og EF-Traktatens konkurrenceregler, - hvorledes virksomhederne vil være stillet under en forbudsbaseret konkurrencelovgivning sammenlignet med deres retsstilling i dag, - i hvilket omfang gennemsigtighed skal være et konkurrenceretligt virkemiddel i en forbudsbaseret konkurrencelovgivning, - hvorledes der i en forbudsbaseret konkurrencelovgivning kan tages hensyn til, at lovgivningens anvendelsesområde fortsat forudsættes at omfatte offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, 10

13 - hvorledes en forbudsbaseret konkurrencelovgivning skal håndhæves/sanktioneres, - et principskiftes betydning for konkurrencemyndighedens opbygning, beføjelser, sagsbehandling og ressourcer. Udvalget skal endvidere overveje fordele og ulemper ved gennemførelse af regler om fusionskontrol i dansk konkurrencelovgivning. Udvalget skal herunder overveje størrelseskriterier og vurderingsprincipper set i lyset af EF's fusionskontrolforordning og de seneste års større fusioner i dansk erhvervsliv. Afdelingschef C. Boye Jacobsen, Industriministeriet, udpeges som formand for udvalget. Udvalget sammensættes af sagkyndige i forvaltningsret, EF-ret og økonomi samt repræsentanter for følgende erhvervs- og interessegrupper samt myndigheder: * arbejderbevægelsen * industrien * landbrug/fiskeri * forbrugerne * bygge- og anlægssektoren * de offentlige virksomheder/de kommunale organisationer * engroshandelen * detailhandelen * de finansielle erhverv * de liberale erhverv * transporterhvervet * Industriministeriet, Departementet * Industriministeriet, Konkurrencerådets Sekretariat Udvalget kan inddrage sagkyndig bistand og gennemføre undersøgelser m.v. Godkendelse af omkostninger hertil skal på forhånd indhentes i Industriministeriet. Udvalget kan afgive delbetænkninger. Udvalget skal afslutte sit arbejde med udgangen af september 1994." 11

14 Den 21. april 1994 bevilligede industri- og samordningsminister Mimi Jakobsen udsættelse med arbejdets færdiggørelse til udgangen af 1. kvartal Derefter blev færdiggørelse af udvalgets arbejde efter aftale med ministeren udsat til udgangen af 2. kvartal Sammensætning Udvalgets medlemmer blev udnævnt den 14. september Dog indtrådte de af FDB og Byggeriets Firkant indstillede medlemmer først den 10. februar Til formand for udvalget udpegedes afdelingschef i Industriministeriet Christen Boye Jacobsen. Han blev den 1. oktober 1994 afløst af afdelingschef Jørgen Hammer Hansen, Erhvervsministeriet, som formand. 12

15 Udvalget har haft følgende sammensætning: Navn, institution Underdirektør Peter Fosdal, Dansk Industri Juridisk konsulent Lene Nielsen, Dansk Industri Direktør Carsten Koch, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, indtil 25. november 1994 Økonom Bent Madsen Arbejderbevægelses Erhvervsråd, fra 25. november 1994 Kontorchef Ulla Dalgaard, Håndværksrådet Kontorchef Peter Vesterdorf, Håndværksrådet, fra 1. august indtil 31. januar 1995, stedfortræder for Ulla Dalgaard Cheføkonom Dines Schmidt Nielsen, CO-Industri Fuldmægtig Hanne Tornhøj, Dansk Handel og Service Direktør Lars Krobæk, Det Danske Handelskammer Direktør Steen Leth Jeppesen, Assurandør-Societetet Indstillet af Dansk Industri Dansk Industri LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Håndværksrådet Håndværksrådet CO-Industri Dansk Handel og Service Det Danske Handelskammer Finansrådet, Assurandør-Societetet, Realkreditrådet, 13

16 Arbejdsmarkedspensionsrådet Afdelingschef Leif Erland Nielsen, Landbrugsrådet Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Danmarks Fiskeriforening Danske Andelsselskaber Dansk Erhvervsjordbrug Dansk Familielandbrug De Danske Landboforeninger Landbrugsrådet Advokat Axel Kierkegaard, Liberale Erhvervs Råd, indtil 2. juni 1994 Liberale Erhvervs Råd Advokat Erik Mohr Mersing, Liberale Erhvervs Råd, fra 2. juni 1994 Afdelingschef Uffe Lind Rasmussen, Danmarks Rederiforening Vicekontorchef Henriette Skaastrup, Danske Vognmænd Afdelingschef Søren Geckler, Forbrugerrådet, indtil 20. april 1995 Cand.polit Ole Just Forbrugerrådet, fra 20. april 1995 Liberale Erhvervs Råd Danmarks Rederiforening Danske Vognmænd Forbrugerrådet Forbrugerrådet 14

17 Vicekontorchef Niels Henrik Balle, Kommunernes Landsforening, indtil 29. marts 1994 Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Per Korup, Kommunernes Landsforening, fra 29. marts 1994 indtil 12. december 1994 Kontorchef Vibeke Vinten, Kommunernes Landsforening, fra 12. december 1994 Direktør Anne Buch Jørgensen, FDB, fra 10. februar 1994 Direktør Mogens Hansen, Entreprenørforeningen, fra 10. februar 1994 Kontorchef Inge Guldborg Henriksen, Trafikministeriet Afdelingschef Susanne Andersen, Ministeriet for Kommunikation og Turisme, indtil 29. marts 1994 Fuldmægtig Jane Eis Larsen Forskningsministeriet, fra 29. marts 1994 Vicedirektør Sven Westh, Konkurrencerådets Sekretariat Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen FDB Byggeriets Firkant Trafikministeriet Ministeriet for Kommunikation og Turisme og Energiministeriet Ministeriet for Kommunikation og Turisme, Forskningsministeriet og Miljøog Energiministeriet Konkurrencerådets sekretariat 15

18 Afdelingschef Jørgen Hammer Hansen, Erhvervsministeriet, indtil 1. oktober 1994 Kontorchef Victor Kjær, Erhvervsministeriet, fra 1. oktober 1994 Erhvervsministeriet Erhvervsministeriet Særligt sagkyndige medlemmer: Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet Professor, dr. jur. Jens Fejø, Handelshøjskolen i København Professor, dr. oecon. Ole Øhlenschlæger Madsen, Aarhus Universitet Udvalgets sekretærer har været: Kontorchef Victor Kjær, Konkurrencerådets Sekretariat, indtil 31. juli 1994 Kontorchef Kirsten Levinsen, Konkurrencerådets Sekretariat, fra 1. november 1994 Fuldmægtig Jette Vorstrup, Erhvervsministeriet, indtil februar Fuldmægtig Charlotte Munter, Erhvervsministeriet, fra februar Fuldmægtig Dora Bentsen, Konkurrencerådets Sekretariat, indtil september 1994 Fuldmægtig Henrik Jensen, Konkurrencerådets Sekretariat, indtil januar 1994 Fuldmægtig Anne Marie Rasmussen, Konkurrencerådets Sekretariat, fra januar 1994 Fuldmægtig Helle Bøjen Larsen, Konkurrencerådets Sekretariat, fra januar 1994 Fuldmægtig Christophe Frosell, Konkurrencerådets Sekretariat, fra maj 1994 til august

19 1.3. Redaktionel afslutning Med mindre andet udtrykkeligt er angivet, er redigeringen af de faktuelle kapitler og bilag afsluttet pr. 31. maj Ved omregning af valuta til danske kroner er kursen pr. 31. maj 1995 lagt til grund. 17

20 18

21 Kapitel 2 Sammenfatning Udvalget har på grundlag af de samfundsøkonomiske forhold i Danmark, EF-konkurrenceretten samt konkurrencelovgivningen i EUs medlemsstater og Norge vurderet fordele og ulemper ved et skifte i principperne for dansk konkurrencelovgivning. Udvalgets overvejelser munder ud i et lovudkast. Hovedtanken i Udvalgets lovudkast er at gennemføre en tilnærmelse af den danske konkurrencelovgivning til EF-konkurrenceretten samtidig med, at man tager hensyn til den danske erhvervsstruktur med få store og mange små virksomheder og den danske konkurrenceretlige tradition. Et mål i den forbindelse har været at give et udkast til en lov, der ikke belaster virksomhederne med unødige administrative byrder. - Kontrolprincip og forbudsprincip - lovudkastets hovedlinier. Der findes to hovedområder af konkurrencebegrænsninger, som det er nødvendigt at regulere for. Disse hovedområder er konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling. I EF-konkurrenceretten er de to områder reguleret i Traktatens artikel 85 og 86, hvorefter begge dele er forbudt. Efter den gældende konkurrencelov er begge områder reguleret efter et kontrolprincip. Det vil sige, at først efter at Konkurrencerådet har foretaget et indgreb, er den konkurrencebegrænsende aftale eller adfærd forbudt. Hertil kommer, at den gældende konkurrencelov har en række bestemmelser om gennemsigtighed. 19

22 Udvalgets lovudkast indebærer, at konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger (erhvervsorganisationer) og samordnet praksis mellem virksomheder, som tilsammen - på koncernbasis og globalt - har en omsætning på 1 mia. kr. og derover, og en markedsandel på det danske marked for den pågældende vare eller tjenesteydelse på 10 pct. og derover, er forbudt. Andre konkurrencebegrænsende aftaler samles op af en kontrolbestemmelse, der giver mulighed for indgreb i det konkrete tilfælde, hvor der er tale om en skadelig konkurrencebegrænsning. Misbrug af dominerende stilling er efter lovudkastet generelt omfattet af et kontrolprincip. Lovudkastet lægger op til, at bedømmelsen af konkurrencebegrænsninger efter såvel forbuds- som kontrolbestemmelserne vil være harmoniseret med praksis efter EF-konkurrencereglerne. - Forholdet til EF-konkurrenceretten. Udvalgets lovudkast lægger op til et såkaldt "one-stop-shop" princip, hvorefter sagerne kun behandles af én myndighed - enten af den danske konkurrencemyndighed eller af Kommissionen. Der arbejdes i øjeblikket i EF-regi på en decentralisering, således at de nationale konkurrencemyndigheder i højere grad efter en arbejdsdeling med Kommissionen tager sig af konkurrencesager, som ikke har egentlig fællesskabsdimension, men alligevel er omfattet af forbudsbestemmelserne i Traktaten. Lovudkastet lægger op til, at hvis der i Kommissionen sker behandling af en sag med henblik på et forbud eller en fritagelse, skal den danske myndighed afstå fra at behandle den samme sag, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende på det danske marked. Aftaler, der har fået en individuel fritagelse fra EF-konkurrencereglerne, vil efter lovudkastet være fritaget fra forbudet i den danske lov. Der vil kun undtagelsesvist - når særlige danske 20

23 forhold gør sig gældende - blive tale om at anvende de danske kontrolbestemmelser på aftaler, der er omfattet af en EF-fritagelse. Det samme gælder for aftaler omfattet af en EF-gruppefritagelse eller -undtagelse. Disse gruppefritagelser og undtagelser vil ifølge lovudkastet gælde umiddelbart i Danmark som fritagelser fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler. - Offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed. Udvalgets lovudkast lægger op til en ligestilling mellem privat og offentlig erhvervsvirksomhed. Det vil sige, at offentlig erhvervsvirksomhed i modsætning til i dag vil være omfattet af indgrebsog forbudsbestemmelserne. Både for privat og offentlig erhvervsvirksomhed kan der imidlertid være tale om en speciel regulering, som gør, at indgrebs- og kontrolbestemmelserne må vige. I sådanne tilfælde vil der efter lovudkastet være mulighed for, at konkurrencemyndigheden som i dag kan rette en henvendelse til den pågældende myndighed om virksomhedens og/eller reguleringens konkurrenceskadelige virkninger. For at undgå mistanke om konkurrenceforvridning til fordel for offentlig erhvervsvirksomhed som følge af offentlig regulering skal offentlige myndigheder efter lovudkastet anmelde administrativt fastsatte regler til konkurrencemyndigheden, hvis den pågældende myndighed selv direkte eller gennem deltagelse i et selskab driver erhvervsvirksomhed på det område, myndigheden fastsætter regler for. Reglerne vil være offentligt tilgængelige i konkurrencemyndigheden. Endelig er det fundet rigtigst at undtage offentlig erhvervsvirksomhed fra omsætningsgrænsen på 1 mia. kr. Det vil sige, at al offentlig erhvervsvirksomhed, hvor aftaleparterne har en markedsandel på 10 pct. eller derover, er omfattet af forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler. 21

24 - Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v. mellem store aftaleparter. I lovudkastet opregnes de konkurrencebegrænsende aftaler m.v., som er forbudt. Forbudsbestemmelsen gælder, når aftaleparterne tilsammen har en omsætning på 1 mia. kr. og derover og en markedsandel på 10 pct. og derover. Tanken bag disse grænseværdier er at koncentrere forbudet om aftaler m.v., der har væsentlig betydning, og om aftaleparter, som har kapacitet til at håndtere de mere komplicerede forbudsregler. Aftaler, som er omfattet af en EF-gruppefritagelse eller individuel fritagelse, er ikke omfattet af forbudet. Endvidere er der mulighed for at give individuelle fritagelser og gruppefritagelser for de danske regler. Bestemmelserne om forbud og fritagelse svarer til EF-traktatens artikel 85. Forbudet er dog begrænset til de kategorier af aftaler, der er udtrykkeligt nævnt i lovudkastet, mens Traktatens artikel 85 blot angiver kategorier som eksempler på de forbudte konkurrencebegrænsende aftaler m.v. - Andre konkurrencebegrænsende aftaler. Mindre, konkurrencebegrænsende aftaler - såvel horisontale som vertikale - kan bringes til ophør gennem forhandling. Kan det ikke lade sig gøre, kan konkurrencemyndigheden udstede påbud, og hvis dette overtrædes, kan der rejses en bødesag. For de mindre, konkurrencebegrænsende aftaler indeholder lovudkastet endvidere en anmeldelsespligt for aftaler mellem virksomheder i samme omsætningsled (horisontale aftaler). Vertikale aftaler, skal ikke anmeldes, da Udvalget finder, at de typisk er mindre konkurrenceskadelige og nemmere opdages end de horisontale aftaler ad anden vej, f.eks. ved klager. 22

25 - Bestemmelsen om kontrol med misbrug af dominerende stilling. I lovudkastet findes en bestemmelse, som angiver eksempler på, hvornår der er tale om misbrug af dominerende stilling. Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med Traktatens artikel 86 og skal administreres i overensstemmelse hermed. Udvalget har valgt at fastholde et kontrolprincip på dette område, fordi der kan være betydelig usikkerhed forbundet med at afgøre, hvornår der er tale om misbrug af dominerende stilling. Konkurrencemyndigheden kan gennem forhandling søge at få bragt misbruget til ophør. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan myndigheden udstede et påbud. - Markedsafgrænsning. Afgrænsning af det relevante marked har betydning ved fortolkning og administration af en række bestemmelser i lovudkastet. Udvalget finder, at konkurrencemyndigheden i hver enkelt sag må inddrage, hvad de involverede virksomheder og kunderne selv opfatter som det relevante marked. Efterspørgslen skifter over tid, hvorfor både den nuværende efterspørgsel og den potentielle konkurrence skal inddrages i vurderingen af det relevante marked. Faktorer som smag, mode, mærkevarepræferencer m.v. bør på grund af deres skiftende karakter kun tillægges mindre betydning i markedsafgrænsningen. - Meddelelse om fusioner. Det har været en af Udvalgets opgaver at vurdere, om der er behov for kontrol med fusioner og virksomhedsoverdragelser, som man kender det fra EF-konkurrenceretten. Det har imidlertid været Udvalgets opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med sådanne regler i Danmark. Konkurrencerådet har i de sidste 5 år hvert år offentliggjort en oversigt over fusioner, sammenlægninger og virksomhedsoverdra- 23

26 gelser i Danmark. Oversigten har været baseret på indhentning af information på baggrund af avisartikler o.l. For at give konkurrencemyndigheden viden om, hvilke koncentrationer, der sker i dansk erhvervsliv, og for at lette arbejdet med fusionsoversigten indeholder lovudkastet en bestemmelse om, at fusioner m.v. skal meddeles til konkurrencemyndigheden. - Gennemsigtighed. Den gældende konkurrencelov er baseret på et princip om gennemsigtighed, herunder i interne oplysninger, vedrørende virksomhedernes konkurrencemæssige forhold. I forbindelse med en ændring af den gældende konkurrencelov er det fundet mest hensigtsmæssigt at foreslå en ophævelse af gennemsigtigheden. Det er udvalgets vurdering, at den gældende gennemsigtighed har medført asymmetri mellem hvilke oplysninger, der er tilgængelige om henholdsvis danske og udenlandske virksomheder, ligesom gennemsigtighed i visse markedsforhold kan have direkte skadelige virkninger for konkurrencen. Det er dog fundet hensigtsmæssigt at bevare den gennemsigtighed, som i særlig grad relaterer sig til forbrugerforhold og ikke vedrører virksomhedsinterne forhold. Det foreslås, at bestemmelserne overføres fra Konkurrencerådet til Forbrugerstyrelsen. - Konkurrencemyndigheden. Efter den gældende konkurrencelov er administrationen henlagt til Konkurrencerådet, hvortil er knyttet et sekretariat. Dette sekretariat indgår samtidig som en styrelse under Erhvervsministeriet og varetager en række andre opgaver. Udvalget foreslår, at administrationen af loven henlægges til Konkurrencerådet, således at en styrelse under Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, varetager rådets sekretariatsopgaver. Hermed videreføres den uafhængige administration af loven. 24

27 Udvalget foreslår endvidere, at man, indtil man har set den ressourcemæssige effekt af en ændret lovgivning, bevarer Konkurrencerådets nuværende ressourcetildeling. - Ankemulighed. Udvalgets lovudkast opretholder adgangen til at anke Konkurrencerådets afgørelser til Konkurrenceankenævnet. Afgørelser kan ikke indbringes for Sø- og Handelsretten, før ankenævnets afgørelse foreligger. I strafferetlige sager, der vedrører overtrædelse af lovudkastets bestemmelser, er Sø- og Handelsretten som udgangspunkt værneting. I civile søgsmål er Sø- og Handelsretten ligeledes som udgangspunkt værneting for sager med konkurrenceretligt indhold. - Sanktioner. Overtrædelse af lovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler samt pligten til at anmelde horisontale aftaler straffes med bøde. Der er lagt op til en skærpet håndhævelse og en væsentlig stramning af bødesanktionerne i forhold til i dag, hvor der stort set aldrig idømmes bøder og i givet fald kun af meget beskeden størrelse. Man lægger dog ikke op til bøder på EF-retligt niveau. Der skal i forbindelse med bødeudmålingen tages hensyn til en eventuelt opnået eller tilsigtet gevinst. - Administrative bestemmelser. Efter lovudkastet fastsættes en række administrative bestemmelser, herunder gruppefritagelser, af erhvervsministeren efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet. 25

28 26

29 Kapitel 3 Samfunds- og erhvervsøkonomisk baggrund 3.1. Indledning Det fremgår af Udvalgets kommissorium, at vurderingen af fordele og ulemper ved et skifte til et forbudsprincip i dansk konkurrencelovgivning skal ske i lyset af det stadig mere integrerede marked i Europa samt den internationale udvikling i samhandelen i øvrigt. Åbningen af de nationale økonomier må formodes - alt andet lige - at skabe bedre og billigere varer og tjenesteydelser. Konkurrencepolitikken indgår som en naturlig del af denne proces, og skal i den sammenhæng afspejle samfundets behov og udvikling. Kommissoriet lægger op til en afprøvning af, om ovennævnte udvikling tilsiger et skift fra en kontrolbaseret konkurrencelovgivning til en forbudsbaseret konkurrencelovgivning. Formålet med kapitlet er således at beskrive den samfunds- og erhvervsøkonomiske baggrund, der er relevant for konkurrencelovgivningen, dog uden en mere detaljeret analyse af aktuelle og potentielle konkurrenceforhold på det danske marked. 27

30 3.2. Internationalisering af økonomien Internationaliseringen af dansk erhvervsliv hænger naturligt sammen med medlemskabet af EU og etableringen af det indre marked. Siden betænkning nr. 1075/august 1986: "Fra monopollov til konkurrencelov" blev afgivet, er hele Indre Markeds-programmet i EFregi blevet implementeret, og der er vedtaget oprettelse af Den Europæiske Union. Danmark agerer således i dag som en del af et stort enhedsmarked, og denne udvikling giver markedsaktørerne nye afsætningsmuligheder, men også store udfordringer af konkurrencemæssig karakter Udviklingen i Danmarks samhandel med udlandet Det er i denne sammenhæng relevant at beskrive, hvordan Danmarks handelsmæssige relationer til udlandet har udviklet sig, dels for at beskrive erhvervslivets gennemtrængning på de udenlandske markeder, men ikke mindst for at beskrive det udenlandske konkurrencetryk på det danske marked. Det er naturligt at antage, at eksportorienterede erhverv er udsat for en stærk konkurrence, når de sælger til verdensmarkedet, samt at importen repræsenterer et stærkt konkurrenceelement på hjemmemarkedet. I nogle tilfælde vil udenlandske eksportører i et vist omfang fastsætte deres priser med udgangspunkt i det danske prisniveau for en bestemt vare og eventuelt gå ind i en priskonkurrence i forhold til dette eventuelt højere prisniveau. På den anden side, er der i Danmark en højere pris på en vare, end en udenlandsk virksomhed kan sælge varen til, vil den udenlandske virksomhed tage den høje pris så længe, det ikke kan betale sig at underbyde. Det er således vanskeligt at drage konklusioner om konkurrencesituationen i Danmark på baggrund af oplysninger om udviklingen i Danmarks samhandel med udlandet. Oplysningerne vil ikke desto mindre kunne angive forskellige tendenser, ligesom oplysningerne kan give et indtryk af graden af den internationale integration af de nationale økonomier. 28

31 Importandelen af bruttonationalproduktet er et udtryk for økonomiens åbenhed, men langtfra noget entydigt udtryk for, hvor konkurrencepræget det danske marked er. Konkurrencen kan således være virksom inden for erhverv, der ikke er direkte importudsatte - eksempelvis detailhandel; omvendt kan f.eks, nogle vareområder være domineret af få importerede mærker, og hjemmemarkedskonkurrencen kan reelt set være svag i erhverv, som betegnes som konkurrenceudsatte på verdensmarkedet - eksempelvis telekommunikation, luftfart eller mejerisektoren. Den danske eksport har siden 1986 udgjort en stadig stigende andel af bruttonationalproduktets endelige anvendelse, og det er et iøjnefaldende træk ved dansk økonomi, at det indenlandske marked er lille, samtidig med at udenrigshandelen udgør en stor andel af nationalproduktet. Importudviklingen har ikke udvist samme markante trend som eksportudviklingen, og der er sket et fald fra 1991 til Importkvoten var i ,4 pct. Den faldende importkvote er udtryk for to forhold. For det første er indkomstelasticiteten for import mindre end 1, og for det andet sker der et løbende skift i økonomien væk fra industriprodukter over mod service, hvilket - alt andet lige - vil give en lavere importkvote. Endelig har Danmark i de seneste år bevidst ført en lav-inflationspolitik for at styrke vores eksport. Det har også haft en effekt på importen. Eksporten er i dag sammensat anderledes end for ti år siden. Der er således i perioden sket et fald i landbrugseksportens betydning målt i mill. kroner, mens eksporten af andre industri-produkter (d.v.s. eksklusiv fødevareindustriens eksport) i dag udgør næsten 2/3 af eksport-værdien. På importsiden er den største post i dag import af varer til direkte anvendelse i øvrige byerhverv. Dette er især varer, der skal anvendes til videreforarbejdning. Næststørste gruppe er varer til direkte forbrug. Siden 1986 er der sket et fald i importen af brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm. 29

32 Danmarks største samhandelspartner i 1993 er Forbundsrepublikken Tyskland, hvilket også var tilfældet i Godt 1/5 af Danmarks samhandel med udlandet vedrører samhandel med Tyskland. Dertil kommer, at i dag foregår over 50 pct. af Danmarks samhandel inden for EU eller Indre Markedsområdet, mens USA og i mindre omfang Sverige har mistet betydning som handelspartnere. Sverige er dog stadig Danmarks næststørste handelspartner efter Tyskland, til trods for at Sverige har mistet marginal betydning. Udenrigshandel Importen 1987 procentvis fordelt på lande Udenrigshandel Importen 1993 procentvis fordelt på lande 30

33 Internationalisering i udvalgte brancher For at illustrere åbenheden i den danske økonomi er der gennemført en komparativ beskrivelse for udvalgte brancher i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. Begrundelsen for dette landevalg er, at Sverige normalt er det land vi sammenligner os med, Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og Italien har en størrelsessturktur i industrien, som ligner den danske (jf. afsnit ). Importpenetrering i fremstillingssektoren, Importen som en procentdel af samlet indenlandsk efterspørgsel LandeYÅr Danmark 41,1 43,7 50,2 Tyskland 13,4 19,8 26,8* Italien 15,7 20,0 21,3 Sverige 29,5 35,9 41, Som det fremgår, er importgennemtrængningen på makroniveau for fremstillingssektoren betydelig større i Danmark end i de øvrige lande. Det skal bemærkes, at for fremstillingssektoren har Danmark haft en stigende importandel, hvilket skal sammenholdes med faldet i importkvoten totalt, jf. afsnit Sverige og Danmark er de mest åbne økonomier målt ved importgennemtrængning, mens Italien er mindre åben. Den gennemsnitlige årlige vækst i importgennemtrængningen i den beskrevne periode er markant større i Tyskland. Generelt er tendensen i de europæiske økonomier, at de store økonomier Tyskland, Frankrig og Storbritannien haler ind på de mindre økonomier for så vidt angår økonomiens åbenhed for importgennemtrængning. De mindre økonomier var allerede relativt åbne 1 Kilde: OECD Industrial Policy, Annual review Paris 1993, fra: Danmarks rolle i Verdenshandelen - efter Uruguay-runden. Udgivet af Erhvervsfremmestyrelsen, ressourceområdeanalyse (side 21). 31

34 tilbage i 1970'erne 2, og de har derfor generelt oplevet en mindre stigning i importgennemtrængningen end de store. Stigningen i de store landes importandel afspejler en større international arbejdsdeling, der er altså sket en kraftig stigning i den intra-industrielle handel. Som allerede nævnt i afsnit 3.2.1, er disse makrotal ikke noget entydigt udtryk for, hvor konkurrencepræget det danske marked er på de relevante markeder. Som supplement til beskrivelse på makroniveau er der i nedenstående tabeller angivet import- og eksportkvoter (målt i forhold til produktionsværdien i de enkelte brancher) for udvalgte brancher i fremstillingssektoren for de samme lande. 2 Kilde: OECD Industrial Policy, Annual review Paris 1993, fra: Danmarks rolle i Verdenshandelen - efter Uruguay-runden. Udgivet af Erhvervsfremmestyrelsen, ressourceområdeanalyse (side 24-25). 32

35 Importkvote (beregnet som branchens import ift branchens produktion) Danmark Sverige Italien Tyskland Drikkeva er 0,25 0,29 0,32 0,28 0,26 0,22 0,08 0,08 0,09 0,09 0,10 - Fodtøj 1,45 1,29 1,28 4,01 6,16 6,32 0,04 0,06 0,08 0,79 1,01 Møbler Dg andet inventar 0,15 0,12 0,10 0,37 0,50 0,50 0,02 0,02 0,02 0,14 0,17 - Medicilalvarer og medicin 0,34 0,37-0,46 0,36 " 0,16 - " 0,17 0,18 lem- og metalvareindustri 0,69 0,66 0,64 0,50 0,52 0,43 0,25 0,27 0,28 0,19 0,22 0,26 Radio, TVo g kommunikationsudstyr 0,90 0,70 0,55 0,67 0,51 0,22 0,26 Skibsværfter m.v. 0,11 0,43-0,61 0,99 0,44 0, ,10 0,10 Kilde: OECDs STAN-database, egen kørsel. 33

36 Eksportkvote (beregnet som branchens eksport ift branchens produktion) Danmark Sverige Italien Tyskland Drikkevarer 0,22 0,26 0,27 0,04 0,05 0,05 0,15 0,18 0,09 0,05 0,05 - Fodtøj 0,66 0,61 0,67 0,51 0,75 0,74 0,53 0,54 0,41 0,21 0,28 - Møbler og andet inventar 0,67 0,70 0,74 0,59 0,51 0,56 0,23 0,23 0,23 0,18 0,18 - Medicinalvarer og medicin 0,72 0,92 " 0,65 0,66 " 0,13 " " 0,30 0,29 - Jern- og metalvareindustri 0,58 0,65 0,69 0,61 0,61 0,56 0,30 0,31 0,31 0,40 0,39 0,39 Radio, TV og kommunikationsudstyr 0,92 0,74 0,60 0,80 0,29 0,25 0,24 Skibsværfter m.v. 0,40 0,45-0,93 0,82 0,58 0,09-0,45 0,40 - Kilde: OECDs STAN-database, egen kørsel. Ovennævnte styrker indtrykket af Danmark som en meget åben økonomi og Italien som en betydelig mindre åben økonomi. Ligesom ved importgennemtrængning målt på makroniveau er Sverige og Danmark i høj grad lig hinanden også målt på de udvalgte brancher. Det er samtidig værd at bemærke, at både import- og eksportkvoterne i den beskrevne periode er ganske stabile. Undtagelsen herfra for Danmarks vedkommende er branchen medicinalvarer og medicin, som har en kraftig stigning i eksportkvoten, og branchen radio, TV og kommunikationsudstyr, som har et fald i både import- 34

37 og eksportkvoten. Det fremgår også, at åbenheden er forskellig fra branche til branche. Som nævnt er kvoterne i den beskrevne periode stabile, men det må antages at gennemførelsen af det indre marked vil øge åbenheden i en række lande. Som nævnt i afsnit vedrørende erhvervslivets sektorstruktur tegner markedsmæssige tjenester (tjenesteydelser) sig i dag for næsten halvdelen af Danmarks bruttofaktorindkomst. På denne baggrund kunne forventes, at denne udvikling afspejlede sig i samhandlen, men dette er ikke tilfældet. For samtlige OECD-lande udgjorde samhandlen med tjenesteydelser (eksport) i ,6 pct. af varehandlen, og denne andel var i 1991 uændret 3. Som forklaring herpå kan nævnes, at den direkte forbindelse, der er nødvendig mellem producent og forbruger ved køb henholdsvis salg af tjenesteydelser, gør dem mindre velegnede til international samhandel. Det betyder imidlertid ikke, at tjenesteydelser kan undgå internationaliseringsprocessen, men at en internationalisering af produktionen af tjenesteydelser nok ikke vil ske som samhandel, men snarere som direkte udenlandske investeringer. I stedet for at eksportere opretter virksomhederne ofte datterselskaber i udlandet. Det skal således understreges, at samhandel kun er en ud af flere muligheder for internationalisering. Øget anvendelse af direkte udenlandske investeringer, licenskontrakter og franchisegivning kan tillige nævnes som eksempler på forhold, der styrker internationalisering af økonomien. Denne udvikling er dog vanskelig at dokumentere ved hjælp af tilgængelig statistik. Afrundende skal det understreges, at en analyse af de specifikke konkurrenceforhold på de relevante markeder ligger uden for dette kapitels formål. 3 Kilde: OECD Industrial Policy, Annual review Paris 1993, fra: Danmarks rolle i Verdenshandelen - efter Uruguay-runden. Udgivet af Erhvervsfremmestyrelsen, ressourceområdeanalyse (side 21). 35

38 Udviklingen i grænseoverskridende investeringer En indikator for internationalisering af økonomien kan også være udviklingen i grænseoverskridende investeringer. Igennem det seneste ti-år er der således sket en stigning i både udenlandske virksomheders investeringer i Danmark, og danske virksomheders investeringer i udlandet. Direkte investeringer i mill. kr. Kilde: Erhvervsministeriet, maj Sideløbende med relativt store stigninger i de indadgående bruttoinvesteringer er der imidlertid mange udenlandske virksomheder, som har afviklet deres tidligere investeringer i Danmark. De samlede udenlandske investeringer i Danmark er således fortsat relativt små 36

39 og er i de senere år domineret af nordiske virksomheders etablering af salgsselskaber, mens omfanget af investeringer i egentlige produktions- og udviklingsaktiviteter har været mere begrænset. Samtidig er den udenlandske ejerandel i industrien mindre end i flere andre små åbne økonomier Dansk erhvervslivs størrelse og sektorstruktur Erhvervslivets størrelsesstruktur Dansk erhvervslivs størrelsesstruktur er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder og ved få store virksomheder. Dette kan blandt andet ses ved, at en relativt lille del af den private beskæftigelse er koncentreret på firmaer med over 500 ansatte. Samtidig er de store danske virksomheder mindre end i de fleste andre EF-lande. 37

40 Beskæftigelsen i hhv. industrien, bygge- og anlægssektoren og serviceerhvervene fordelt efter antallet af ansatte. Industrien Byggeri & Anlæg Servive Ialt Antal Ansatte: i pct Antal Ansatte: i pct Antal Ansatte: i pct Antal ansatte: i pct Lande l l ? l ? l ? Danmark Belgien Tyskland Spanien Frankrig Italien Holland Portugal UK Sverige Finland Kilde: Erhvervsredegørelse 1993, Appendix A til kapitel 8 - Industri- og Samordningsministeriet. 38

41 Gennemsnitlig omsætning i mio.kr. for industrivirksomheder med mere end 20 beskæftigede ansatte (2353 virksomheder) ansatte (548 virksomheder) ansatte (57 virksomheder) 1000 ansatte (34 virksomheder) 35,5 189,5 708,9 3 mia. kr. Kilde: Regnskabsstatistik for industrien Virksomheder med over 500 ansatte tegner sig for knap 30 pct. af beskæftigelsen beregnet som et gennemsnit mod kun 19 pct. i Danmark, mens omvendt 34 pct. af arbejdsstyrken i Danmark er beskæftiget i virksomheder med mellem 1 til 10 ansatte mod 24 pct. beregnet som gennemsnit. Danmark har således en overvægt af små og mellemstore virksomheder, og denne struktur kan delvis forklares ved, at dansk erhvervsliv ikke er markant repræsenteret i sektorer, hvor stordriftsfordele er udprægede. Koncentrationsgraden i industrien er høj i lande som Tyskland og Sverige, der er præget af sværindustri, mens den er lavere for lande som Italien og Danmark, der har en relativt stor produktion af fødevarer, beklædning, møbler o.l. Det er dog ikke kun inden for industrien, at Danmark har en underrepræsentation af virksomheder med over 500 ansatte. Også inden for de to øvrige områder - byggeri & anlæg samt service - er andelen af store virksomheder med over 500 ansatte under gennemsnittet. 4 Tallene er baseret på resultatopgørelse for samtlige industrifirmaer (og råstofudvinding) med mindst 20 beskæftigede uanset ejerform. 39

42 Af oplysninger indhentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende danske aktie- og anpartsselskabers, herunder koncerners størrelse målt ved omsætning fremgår følgende 5 : aktieselskaber med en omsætning på mellem 500 mio. og 1 mia aktieselskaber med en omsætning på over 1 mia koncerner med en omsætning på mellem 500 mio. og 1 mia. med et aktieselskab som moderselskab koncerner med en omsætning på over 1 mia. med et aktieselskab som moderselskab - Ingen anpartsselskaber med en omsætning på over 500 mio koncerner med en omsætning på mellem 500 mio. og 1 mia. med et anpartsselskab som moderselskab - 4 koncerner med en omsætning på over 1 mia. med et anpartsselskab som moderselskab 5 Der knytter sig en række bemærkninger til tallene, som bør tages med i vurderingen af den angivne fordeling: De indhentede data er fra mandag den 10. april 1995 og omfatter alene aktie- og anpartsselsskaber med "normal status". Det vil sige, at selskaber, der er trådt i likvidation, er under konkurs eller lignende, ikke er omfattet. Opgørelsen over koncernregnskaber omfatter de selskaber, som har indsendt regnskab til styrelsen som "indgående i en koncern som dansk moderselskab". Koncerntallene omfatter ikke totalomsætningen for udenlandske koncerner, hvori danske datterselskaber indgår. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har telefonisk oplyst, at der ved omsætningstallene for danske koncerner er tale om den globale omsætning. I den base, som tallene er indhentet fra, er der inddateret omsætningstal for aktieselskaber og anpartsselskaber, hvis aktie- eller indskudskapital udgør mere end kr. eller mere, og hvis balancesum overstiger 5 mill. kr. eller mere. Det er imidlertid ikke alle selskaber, der opgiver deres omsætningstal - således har ca af de ca aktieselskaber, der har indleveret årsregnskab, ikke opgivet deres omsætningstal. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at det typisk er mindre selskaber, der ikke oplyser deres omsætningstal. Mindre selskaber kan efter årsregnskabslovens 25 undlade at oplyse deres omsætning, hvis de opfylder to af følgende kriterier: 1) En balancesum på 50 mio. kr. eller derunder 2) En nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derunder 3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250 eller derunder 40

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Journal nr.3:1120-0401-22/osk/service 1. Resumé 1. Advokat Gitte Holtsø (Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg) har den 16. oktober 2001,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Konkurrencelovgivningen i Danmark

Konkurrencelovgivningen i Danmark ERHVERVS MINISTERIET Konkurrencelovgivningen i Danmark Bind 2 Bilag Kronologisk fortegnelse over betænkninger 1259 Aktivering og arbejdsløshed - måling og afgrænsning i statistikken 1260 Betænkning om

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*)

Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*) Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*) Kap. 1. Lovens formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål(1) at fremme en effektiv(2) samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom(3)

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Jnr.: 2:801-9/HTh Rådsmødet den 28. januar 1998 1. Resumé I anledning af en klage fra HH-Ferries over Scandlines pris og rabatbetingelser

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om administration af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

1999-11-19: LK a/s ctr. Konkurrencerådet

1999-11-19: LK a/s ctr. Konkurrencerådet 1999-11-19: LK a/s ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 19. november 1999 afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.449, LK a/s ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1. K E N D E L S E Ved skrivelse

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer - - KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk Dato: 04.03.2013 Sag: 13/0183 Sagsbehandler: BFJ Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

2001-11-15: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet

2001-11-15: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet 2001-11-15: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 15. november 2001 i sag 00-213.839 Kirudan A/S (advokat Erik Korpela-Andersen) mod Konkurrencerådet (specialkonsulent

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB 25. april 2012 BITE 13/03564 /LVS Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 15. marts 2013

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K Att.: Svend Pedersen Dato: 5. marts 2015 Sag: BITE-14/08045-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse.

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse. Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Att.: Hans Madsen Sørensen Dato: 17. august 2015 Sag: BET-14/04588 Sagsbehandler: /CHJ/MC Bemærk: Dette brev er kun

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 11. juni 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2003-440-0147 Dok.: TJE20454 Kommissorium for udvalget vedrørende advokater 1. Den seneste samlede revision

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere