Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem"

Transkript

1 Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Af Ingegerd Jenner Løth, lærer Dansk forskning har i 40 år igen og igen slået fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Dette læste jeg i foråret 2008 og endelig begyndte jeg at forstå den sammenhæng, jeg havde ledt efter så længe. Men hvad betyder det? At barnet overtager forældrenes holdning til læring, og når de aktivt engagerer sig i barnets læring hjemme, oplever barnet, at læring er sjov og vigtig. De får lyst til at lære mere. At hvis vi kan få mange flere børn til at opleve, at de kommer fra et aktivt, lærende hjem, vil vi formodentlig få mange flere børn, som finder læring vigtig og sjov, og endnu flere, som får kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og læse videre; Og vi kan måske ENDELIG, ændre på den sociale arv i Danmark. LIV I SKOLEN

2 Forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. Ingegerd Jenner Løth er lærer på Kolt Skole og har taget initiativ til websitet for at fremme læring gennem skole-hjemsamarbejde En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra februar 2009 viser at akademikernes børn i 93 procents tilfælde tager en ungdomsuddannelse, mens kun 54 procent af de ufaglærtes børn kommer videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Selv undervisningsministeren erkendte overfor Ugebrevet A4 den 3. marts 2009, at indsatsen for at bryde den sociale arv i skolesystemet er mislykket. For mig er det indlysende. Det er på høje tid at lytte til forskningens resultater om social arv og omsætte dem til praksis. Det er tid til at arbejde på at få mange flere aktive, lærende hjem i Danmark. Stort set alle børn fra lærende hjem i Danmark, både drenge og piger, har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og ca. 75 % af dem læser videre. Jeg synes, at tallene taler for sig selv. Hvad er et aktivt, lærende miljø? I boede jeg på New Zealand med min familie. Siden da har mange tanker kredset i mit hoved. Hvorfor talte de hele tiden om ordet forældreinvolvering? Hvor vigtigt var det da at involvere forældrene aktivt i læringsprocessen? Hvad var teorien bag det hele? Gennem et år var jeg så heldig at have min daglige gang på en primary school. Mine 2 børn på henholdsvis 6 og 9 år gik i skolen, og som forælder blev jeg involveret som alle andre forældre. Jeg modtog informationer fra skolen som fortalte mig helt konkret, hvordan jeg kunne støtte op omkring mine børns læring hjemme på forskellige måder; f.eks. var min søn på 6 år en total begynder-læser og kunne hverken det engelske alfabets lyde eller ord. Derfor blev vi foreslået at spille huskespil med ord, eller lege I SPY sammen med ham, en bogstavleg, som var ideel, når vi kørte i bil eller bare havde 5 minutter. Vi havde det sjovt sammen og han fik hurtigt lært både ord og bogstavlyde. Min yngste fik også en læse-let-bog passende til hans læseudvikling med hjem hver dag, som jeg blev vejledt i at læse med ham hjemme. Konkrete værktøjer Jeg er selv uddannet lærer, men at inddrage forældrene således var helt nyt for mig. Og personligt var jeg utrolig glad for at få den vejledning, for jeg fik et konkret værktøj til at hjælpe min dreng, så han hurtigt kunne følge med i skolen, selv om det endda var på et fremmedsprog. Jeg oplevede også, at skolen viste mig tillid til, at jeg som forælder kunne hjælpe mine børn fagligt, at skolen faktisk regnede med mig som forælder i læringsprocessen; og de fortalte mig samtidig, at forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. Det gav mig lyst til at engagere mig. Og jeg har aldrig hørt mine børn grine så meget over at arbejde fagligt, som når vi lavede læring sammen hjemme. Generelt var de new zealandske forældre utrolig meget engagerede og ansvarlige omkring deres børns læring i forhold til, hvad jeg var vant til fra Danmark. De fleste på dette niveau: omkring læsning, projekter, lektier, læringsaktiviteter og 37

3 Forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. 38 lege, altså ting, som man kunne lave i hjemmet sammen og som støttede barnet faglig. Jeg er overbevist om, at mange af disse new zealandske børn følte, at de voksede op i et aktivt, lærende miljø, og det var ikke en skole med mange akademikere, men mange, mange farmers. Den første, spæde forældreinvolvering giver resultater Da jeg kom hjem til Danmark igen, fik jeg en 1. klasse. Det første jeg gjorde, var at indføre new zealandsk læsepædagogik i min klasse, dvs. give mine elever niveauinddelte læse-let-bøger med hjem og involvere forældrene i den daglige læsning. Det var ikke helt problemfrit, nogle enkelte forældre var bekymrede for, om deres børn nu også kunne lære at læse således. Hvad med læsebogen? Der var også forældre, som havde for travlt til at kunne læse med deres barn hver dag, eller som syntes at det udelukkende var skolens opgave at læse med børnene. I dag bruges denne new zealandske læsepædagogik i hele indskolingen på Mårslet Skole. I 2007 havde skolen 91 % gode læsere på 3. årgang, hvilket er meget flot. Faglig udfordring var en leg Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år, og min far flyttede til udlandet sammen med min storebror, da jeg var fem. Siden har forbindelsen til min far og hans miljø stort set været begrænset til to ugers sommerferie. Når jeg var på sommerferie hos min far, holdt han på, at vi alle skulle læse i hver vores bog lige efter frokost. Så lå vi der og læste, spredt rundt i stuen, alle børn og voksne og det var vildt hyggeligt. Hjemme hos min mor læste vi også, men kun hvis vi selv ville. Min far gav os hovedregningsstykker, når vi kørte i bil eller sad og snakkede og jeg elskede det, for det var sjovt og udfordrende, og for os børn var det en leg. 50 års erfaring i udvikling af lærende hjem I de danske medier har man i mange år kunnet læse, at danske skoleelever ikke scorer så højt i hverken læsning, matematik eller naturfag som mange andre lande. Hvorfor? Mange unge fra ikke lærende hjem har ikke kompetence til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og tendensen er stigende trods den massive indsats på bl.a. læseområdet. Hvorfor? Jeg tog kontakt til folk i Canada, New Zealand, Australien og USA, som arbejdede med læsning og læring. Jeg fandt ud af, at man i både Canada, New Zealand og Australien havde over 50 års erfaring i at udvikle lærende hjem. I en del år har udviklingen af lærende hjem også optaget bl.a. det amerikanske skolesystem, Korea, Hongkong, Kina, Japan, Singapore, Indien og flere lande kommer nok til. Erfaringer fra Finland Lærer Johanna Kristensen er finne og uddannet lærer i Finland. Hun fortæller: I Finland bruger man forældrene som en ressource, man kan jo ikke nå alt i skoletiden. Vi har en gammel tradition for, at forældrene tager ansvar for deres børns læring, og vi lærere tror på, at de kan. Lektier, det er noget man skal. Den prioritering kommer først hos forældrene. Før leg, sport og klub. Skolen er vigtig for forældrene, og de ønsker, at deres børn kan følge med. Dette betyder, at også finske børn oplever at deres forældre tager ansvar og er aktive omkring læring hjemme. Det virker at inspirere til lærende hjem Jeg var til en konference hos Skole og Samfund i juni 2009, og her fik jeg følgende historie: I 2002 undrede det professor Charles Desforges, Exeter University, hvorfor de engelske elever ikke blev fagligt meget dygtigere, når der i en periode var blevet investeret mange Billions of Pounds i skolesystemet på alle fronter.

4 Der var forældre, som syntes at det udelukkende var skolens opgave at læse med børnene. Han gav sig til at nærlæse forskningens resultater og fandt ud af, at det som virkelig betyder noget for et barns faglige udvikling, er hjemmets lærende miljø. Ikke skolens lærere, undervisningsmiljø, barnets IQ eller andre faktorer. Derfor lavede de forskellige forsøgsprojekter, som gav forældre viden og ideer til læring hjemme, og det gav nogle fantastiske resultater. Det viser sig, at man kan få de engelske elever til at score op til 25 % højere ved at tilbyde forældrene viden og ideer om læring hjemme. Professor Charles Desforges og hans folk havde lavet en dokumenteret undersøgelse, som viste, at man faktisk kunne flytte elevernes normalfordelingskurve 25 % til højre, det vil sige, at både de fagligt svage elever, den store midtergruppe og de fagligt dygtige elever alle blev op til 25 % fagligt bedre ved at skolen tilbød hjemmene viden og ideer til læring.»forældrenes involvering i barnets læring har en enorm betydning for, hvordan de klarer sig. Når børn er i syvårsalderen, har deres forældre seks gange så stor indflydelse på deres læring, som skolen har,«forklarede professoren.»et lærende hjem betyder blandt andet, at børnene bliver bedre til at samarbejde, bliver mere sociale, får større selvtillid og udvikler sig i forhold til tænkning og erkendelse. Faktisk har det lærende hjem større betydning for børnenes læring end både socio-økonomisk status og forældrenes uddannelse,«konkluderede Charles Deforges på konferencen. Læringsbreve fra skole til hjem Hvordan vil det være bedst at formidle bred viden om læring og konkrete ideer til danske forældre? Hvordan kan vi udvikle en skoletradition, hvor forældrene tager ansvar hjemme med læring? Vi er jo et land, som har en ca. 200 år gammel skoletradition i netop IKKE at involvere og engagere forældrene aktivt fagligt hjemme. Vores skoletradition går på, at læring er skolens ansvar alene. Og så har vi samtidig et ønske om at få selvstændige unge. Jeg vil derfor foreslå konceptet læringsbreve, som både formidler faglig viden om læring og konkrete ideer. Brevene skal inspirere og motivere, ikke bygge på tvang og lektier. Det skal være sjovt at lave læring hjemme! Og brevene skal tjene til at oplyse forældrene om værdien i at støtte aktivt hjemme med læring, læsning, lektier og projekter. Så forældrene får lyst til at tage ansvar og mulighed for at støtte bedst muligt, samt inspiration til selv at bruge fantasien og tage egne initiativer. Dansk model til udvikling af lærende hjem Læringsbrevene skal formidle det, der ser ud til at have betydning for et godt læringsmiljø hjemme og udvikling af vigtige læringskompetencer som f.eks. Lær dit barn ikke at give op. Når der er noget dit barn ikke kan, skal du hjælpe det med at kunne ikke gøre det for dem. Da danske forældre ofte har travlt, er brevene korte og aktiviteterne kræver ikke meget forberedelse eller materialeindkøb. De indeholder mange forskellige ideer, så de passer til mange forskellige børn og deres faglige behov. De udkommer hver måned. År efter år. Så familierne igen og igen bliver inspireret til lærende hjem. Personligt vil jeg som lærer guide forældrene ved at fortælle, hvad netop deres barn især ville have glæde af at arbejde med hjemme. Som jeg selv blev guidet på New Zealand. Forebyggelse af specialundervisning 16,7 % af de danske elever får specialpædagogisk hjælp og tendensen er stigende. På landsplan koster specialundervisningen op mod 10 milliarder kroner om året og lægger i gennemsnit beslag på 20 procent af kommunernes skolebudgetter 39

5 Min far holdt på, at vi alle skulle læse i hver vores bog lige efter frokost. 40 Hvis vi i Danmark ville kunne flytte hele normalfordelingskurven for elevernes faglighed som i England, ved at give forældre viden og inspiration til læring, så ville de fagligt svage elever blive flyttet ca. 25 %, og være på fagligt niveau med den store gruppe, som i dag er gennemsnitseleven. Denne store gruppe, nutidens gennemsnitselever, er fagligt så dygtige, at de ikke behøver specialundervisning. Wow. Tænk, hvis det ville være muligt at forebygge specialundervisning. Sikke mange penge skolerne ville kunne spare, og hvad de penge så kunne bruges til på skolerne, for ikke at snakke om alle de elever, som ville kunne undgå specialundervisning og undgå at føle, at de ikke er fagligt gode i skolen; på alle de familier, som undgår at blive frustreret over den lange ventetid på hjælp i specialundervisningssystemet. Jeg ved godt, at vi ikke kan undgå specialundervisning, men teoretisk er der mulighed for at nedbringe specialundervisningsantallet markant. Et konkret eksempel på forebyggelse Der er børn, som har svært ved at lære bogstavernes fonetik. Så snart en lærer opdager, at et barn har sådanne problemer, kan man inddrage forældrene straks ved at give familien forskellige lege og ideer, så forældrene får konkret værktøj til at kunne hjælpe barnet. Sådan kan man arbejde målrettet mod at forebygge specialundervisning. Når skole og hjem arbejder for de samme værdier Børn, som kommer fra lærende hjem, oplever hjemme, at læring er vigtig og sjov, hvorfor de får lyst til at lære mere, læse videre. De ser og oplever, at deres forældre er aktive omkring læring, og børnene forstår, at læring er en vigtig værdi. Børn, som ikke oplever, at deres forældre er aktive omkring læring hjemme, oplever det modsatte, at forældrene er passive, hvilket børnene forstår som værdien: læring er ikke vigtig. Når forældre og skole arbejder for den samme værdi, læring, opleves skole og hjem i højere grad som en helhed for barnet. - Dette får mig til at tænke: Ville det få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis man finder læring og uddannelse vigtig? - En undersøgelse fra Michigan Department of Education viser, at det er når skolen opfordrer og guider forældrene til at hjælpe deres børn hjemme, at man får den stærkeste og mest vedvarende forældreinvolvering. Forældre ønsker deres børn skal klare sig godt De fleste forældre har et stort ønske om, at deres børn skal klare sig godt i skolen, så de fleste forældre har ikke ønsket om, at deres børn skal overtage holdningen: læring er ikke vigtig. Men hvis man ikke ved, hvordan man opbygger et lærende hjem, og at det er vigtigt at være aktiv omkring læring hjemme, så kan man jo af gode grunde ikke støtte sit barn i at klare sig godt i skolen, selv om det er det, man allerhelst ville. Når forældre mangler viden Til forældresamtalen spørger Pias lærer hendes forældre, om de ikke kan lære Pia tallene. Jo, det vil de da gerne. Da de kommer hjem, kommer de til at tale om, at ingen af dem rent faktisk ved, hvordan de kan lære Pia tallene. Chancen for, at forældrene kunne hjælpe Pia ville øges væsentligt, hvis læreren havde foreslået nogle konkrete ideer til at lære tallene med. De ville gerne, men mangler viden. Vis forældrene tillid Udvikling af lærende hjem handler ikke om, at

6 Finske børn oplever, at deres forældre tager ansvar og er aktive omkring læring hjemme. nogen forældreformer er bedre end andre, ej heller at lave om på mennesker. Men om at formidle viden fra en type miljø til en anden, fordi det kan være værdifuldt for modtagerne og samfundet. Om danske forældre kan og vil tage dette ansvar? Det tror jeg mange vil. Hvis de ved hvordan og hvorfor. Menneskelivet bygger på naturlig tillid mellem mennesker: K. E. Løgstrup. Lad os vise forældrene den tillid. Giv dem NU den viden, de har brug for til at støtte deres børn med læring og uddannelse. Efteruddannelse af lærere ønskeligt Når vi nu ved, at børn arver forældrenes holdninger til læring og skole, er det NØDVENDIGT at gøre op med den tradition, at skolen alene har ansvaret for børns faglige læring; det giver MANGE passive forældre hjemme, og dermed et dårligt hjemligt læringsmiljø. Og for at skole og lærere bedst muligt skal kunne involvere og engagere deres forældre til at være fagligt aktive, er det vigtigt at blive godt klædt på; at vide, hvorfor det er vigtigt, og hvordan man kan gøre det. - At gøre op med en indgroet og herskende 200 år gammel skoletradition kræver ny viden og indsigt. Der er så meget i skolen, som man plejer at sige og gøre. Pr. tradition. Uden refleksion. - Nu har vi bevis for, at forældrene har en kæmpe betydning, og det kræver en ny måde at tænke på,«sagde professor Charles Deforges ved tidligere omtalte konference. 40 år er gået, siden forskerne første gang slog fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Omtrent da begyndte jeg i den danske folkeskole. Personligt ville jeg gerne være vokset op i et lærende miljø og jeg er næppe den eneste. Dette er der jo ikke noget at gøre ved nu, men der er fremtidens børn at tænke på. Alle dem, som går og dem, som skal til at gå i den danske grundskole i fremtiden! Se eksempler på læringsbreve på Den mest misrøgtede ressource, vi har i dagens samfund, er den menneskelige. Alt for ofte får vi ikke det rette match mellem det enkelte menneskes potentiale for uddannelse og den uddannelse, dette menneske får. Et bedre match mellem potentiale og uddannelse er afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan være et konkurrencedygtigt samfund og for, at den enkelte dansker får et udviklende liv. (Fra rapporten Mønsterbrydere på uddannelsesområdet, af FUHU 2009). Danmark og globaliseringen I ugebrevet A4 d står der, at Danmark taber kapløb om uddannelse. De andre lande er blevet bedre til at hæve deres uddannelsesniveau, og vi har ikke formået at fastholde vores placering,«konstaterer Erik Nexelmann, kontorchef i Undervisningsministeriet. Især Asien uddanner sig hastigt. Hvis Danmark skal leve af sin viden, er udviklingen bekymrende Drenge har brug for struktur Op mod 15 % af skoleeleverne i grundskolen står i en så kritisk situation med hensyn til læring og udvikling, at de sandsynligvis får store problemer med at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Tallene bygger på en undersøgelse 41

7 Engelske elever scorer op til 25 % højere, når forældrene tilbydes viden og ideer om læring hjemme. blandt elevsvar. Det er især drengene som har meget store problemer i skolen. Men de har de samme forældre, samme sociale vilkår, og de går i de samme skoler. Er det drengene der er noget galt med, eller øjnene som ser? Vi kan finde fejlene, men vi kan åbenbart ikke finde ud af at gøre noget ved det, siger professor Thomas Nordahl. Det et ca. 13,8 % som har adfærdsproblemer, ADHD-diagnose eller specifikke indlæringsvanskeligheder og drengene udgør langt de fleste i denne gruppe. De har dårlig motivation, arbejdsindsats og trivsel; og de oplever selv at have det meget dårligt i skolen. De er i stor risiko for at klare sig dårligt i arbejdslivet siger Thomas Nordahl til Folkeskolen. (Folkeskolen nr. 11 fra d. 7. maj 2009) Forældrenes betydning for børnenes læring contra skolens betydning for børnenes læring 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0, års alderen 11 års alderen Forældre Skole Kilde: Sacker et al (2002). Tallene er hentet fra foredrag af professor Charles Desforges. Effekten af læring hjemme - Den blå graf viser, hvordan de engelske elever klarede sig i tiden før man begyndte at investere billioner af pund i det engelske skolesystem. - Den gule graf viser, hvordan de engelske elever klarede sig i tiden omkring 2002, hvor der var blevet investeret billioner af pund i skolesystemet. - Den røde graf viser, hvordan de engelske elever klarer sig, når man giver forældre viden om læring og konkrete ideer til at vægte et lærende miljø hjemme. Alle elever, både de svage (low), den store midtergruppe og de dygtige (hi) bliver fagligt meget dygtigere. 42

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

VIL DU HUSKES, SÅ BLIV LÆRER

VIL DU HUSKES, SÅ BLIV LÆRER Kun få børn og unge gør op med deres sociale arv. Sæt et vedvarende aftryk på fremtiden af en mønsterbryder. VIL DU HUSKES, SÅ BLIV LÆRER I samarbejde med Mønsterbrydere i folkeskolen Danmark er det land

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet.

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet. Nyhedsbrev nr. 5 I får nu igen et nyhedsbrev, og denne gang vil vi gerne orientere jer om, hvad der er sket, siden I læste det sidste nyhedsbrev, som I fik lige før sommerferien. Vi vil følge op på: a)

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Kandidater til skolebestyrelsesvalget v/fællesskolen Hertug Hans-Hjortebro 2012

Kandidater til skolebestyrelsesvalget v/fællesskolen Hertug Hans-Hjortebro 2012 Kandidater til skolebestyrelsesvalget 2012 Navn: Betina Lau Nr.: 1 Jonathan i nuværende.c Sofie i nuværende 3.A Jeg er 38 år, uddannet jurist med speciale i familieret. Jeg er gift og har 4 børn i alderen

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere