Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem
|
|
- Sandra Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Af Ingegerd Jenner Løth, lærer Dansk forskning har i 40 år igen og igen slået fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Dette læste jeg i foråret 2008 og endelig begyndte jeg at forstå den sammenhæng, jeg havde ledt efter så længe. Men hvad betyder det? At barnet overtager forældrenes holdning til læring, og når de aktivt engagerer sig i barnets læring hjemme, oplever barnet, at læring er sjov og vigtig. De får lyst til at lære mere. At hvis vi kan få mange flere børn til at opleve, at de kommer fra et aktivt, lærende hjem, vil vi formodentlig få mange flere børn, som finder læring vigtig og sjov, og endnu flere, som får kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og læse videre; Og vi kan måske ENDELIG, ændre på den sociale arv i Danmark. LIV I SKOLEN
2 Forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. Ingegerd Jenner Løth er lærer på Kolt Skole og har taget initiativ til websitet for at fremme læring gennem skole-hjemsamarbejde En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra februar 2009 viser at akademikernes børn i 93 procents tilfælde tager en ungdomsuddannelse, mens kun 54 procent af de ufaglærtes børn kommer videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Selv undervisningsministeren erkendte overfor Ugebrevet A4 den 3. marts 2009, at indsatsen for at bryde den sociale arv i skolesystemet er mislykket. For mig er det indlysende. Det er på høje tid at lytte til forskningens resultater om social arv og omsætte dem til praksis. Det er tid til at arbejde på at få mange flere aktive, lærende hjem i Danmark. Stort set alle børn fra lærende hjem i Danmark, både drenge og piger, har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og ca. 75 % af dem læser videre. Jeg synes, at tallene taler for sig selv. Hvad er et aktivt, lærende miljø? I boede jeg på New Zealand med min familie. Siden da har mange tanker kredset i mit hoved. Hvorfor talte de hele tiden om ordet forældreinvolvering? Hvor vigtigt var det da at involvere forældrene aktivt i læringsprocessen? Hvad var teorien bag det hele? Gennem et år var jeg så heldig at have min daglige gang på en primary school. Mine 2 børn på henholdsvis 6 og 9 år gik i skolen, og som forælder blev jeg involveret som alle andre forældre. Jeg modtog informationer fra skolen som fortalte mig helt konkret, hvordan jeg kunne støtte op omkring mine børns læring hjemme på forskellige måder; f.eks. var min søn på 6 år en total begynder-læser og kunne hverken det engelske alfabets lyde eller ord. Derfor blev vi foreslået at spille huskespil med ord, eller lege I SPY sammen med ham, en bogstavleg, som var ideel, når vi kørte i bil eller bare havde 5 minutter. Vi havde det sjovt sammen og han fik hurtigt lært både ord og bogstavlyde. Min yngste fik også en læse-let-bog passende til hans læseudvikling med hjem hver dag, som jeg blev vejledt i at læse med ham hjemme. Konkrete værktøjer Jeg er selv uddannet lærer, men at inddrage forældrene således var helt nyt for mig. Og personligt var jeg utrolig glad for at få den vejledning, for jeg fik et konkret værktøj til at hjælpe min dreng, så han hurtigt kunne følge med i skolen, selv om det endda var på et fremmedsprog. Jeg oplevede også, at skolen viste mig tillid til, at jeg som forælder kunne hjælpe mine børn fagligt, at skolen faktisk regnede med mig som forælder i læringsprocessen; og de fortalte mig samtidig, at forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. Det gav mig lyst til at engagere mig. Og jeg har aldrig hørt mine børn grine så meget over at arbejde fagligt, som når vi lavede læring sammen hjemme. Generelt var de new zealandske forældre utrolig meget engagerede og ansvarlige omkring deres børns læring i forhold til, hvad jeg var vant til fra Danmark. De fleste på dette niveau: omkring læsning, projekter, lektier, læringsaktiviteter og 37
3 Forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. 38 lege, altså ting, som man kunne lave i hjemmet sammen og som støttede barnet faglig. Jeg er overbevist om, at mange af disse new zealandske børn følte, at de voksede op i et aktivt, lærende miljø, og det var ikke en skole med mange akademikere, men mange, mange farmers. Den første, spæde forældreinvolvering giver resultater Da jeg kom hjem til Danmark igen, fik jeg en 1. klasse. Det første jeg gjorde, var at indføre new zealandsk læsepædagogik i min klasse, dvs. give mine elever niveauinddelte læse-let-bøger med hjem og involvere forældrene i den daglige læsning. Det var ikke helt problemfrit, nogle enkelte forældre var bekymrede for, om deres børn nu også kunne lære at læse således. Hvad med læsebogen? Der var også forældre, som havde for travlt til at kunne læse med deres barn hver dag, eller som syntes at det udelukkende var skolens opgave at læse med børnene. I dag bruges denne new zealandske læsepædagogik i hele indskolingen på Mårslet Skole. I 2007 havde skolen 91 % gode læsere på 3. årgang, hvilket er meget flot. Faglig udfordring var en leg Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år, og min far flyttede til udlandet sammen med min storebror, da jeg var fem. Siden har forbindelsen til min far og hans miljø stort set været begrænset til to ugers sommerferie. Når jeg var på sommerferie hos min far, holdt han på, at vi alle skulle læse i hver vores bog lige efter frokost. Så lå vi der og læste, spredt rundt i stuen, alle børn og voksne og det var vildt hyggeligt. Hjemme hos min mor læste vi også, men kun hvis vi selv ville. Min far gav os hovedregningsstykker, når vi kørte i bil eller sad og snakkede og jeg elskede det, for det var sjovt og udfordrende, og for os børn var det en leg. 50 års erfaring i udvikling af lærende hjem I de danske medier har man i mange år kunnet læse, at danske skoleelever ikke scorer så højt i hverken læsning, matematik eller naturfag som mange andre lande. Hvorfor? Mange unge fra ikke lærende hjem har ikke kompetence til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og tendensen er stigende trods den massive indsats på bl.a. læseområdet. Hvorfor? Jeg tog kontakt til folk i Canada, New Zealand, Australien og USA, som arbejdede med læsning og læring. Jeg fandt ud af, at man i både Canada, New Zealand og Australien havde over 50 års erfaring i at udvikle lærende hjem. I en del år har udviklingen af lærende hjem også optaget bl.a. det amerikanske skolesystem, Korea, Hongkong, Kina, Japan, Singapore, Indien og flere lande kommer nok til. Erfaringer fra Finland Lærer Johanna Kristensen er finne og uddannet lærer i Finland. Hun fortæller: I Finland bruger man forældrene som en ressource, man kan jo ikke nå alt i skoletiden. Vi har en gammel tradition for, at forældrene tager ansvar for deres børns læring, og vi lærere tror på, at de kan. Lektier, det er noget man skal. Den prioritering kommer først hos forældrene. Før leg, sport og klub. Skolen er vigtig for forældrene, og de ønsker, at deres børn kan følge med. Dette betyder, at også finske børn oplever at deres forældre tager ansvar og er aktive omkring læring hjemme. Det virker at inspirere til lærende hjem Jeg var til en konference hos Skole og Samfund i juni 2009, og her fik jeg følgende historie: I 2002 undrede det professor Charles Desforges, Exeter University, hvorfor de engelske elever ikke blev fagligt meget dygtigere, når der i en periode var blevet investeret mange Billions of Pounds i skolesystemet på alle fronter.
4 Der var forældre, som syntes at det udelukkende var skolens opgave at læse med børnene. Han gav sig til at nærlæse forskningens resultater og fandt ud af, at det som virkelig betyder noget for et barns faglige udvikling, er hjemmets lærende miljø. Ikke skolens lærere, undervisningsmiljø, barnets IQ eller andre faktorer. Derfor lavede de forskellige forsøgsprojekter, som gav forældre viden og ideer til læring hjemme, og det gav nogle fantastiske resultater. Det viser sig, at man kan få de engelske elever til at score op til 25 % højere ved at tilbyde forældrene viden og ideer om læring hjemme. Professor Charles Desforges og hans folk havde lavet en dokumenteret undersøgelse, som viste, at man faktisk kunne flytte elevernes normalfordelingskurve 25 % til højre, det vil sige, at både de fagligt svage elever, den store midtergruppe og de fagligt dygtige elever alle blev op til 25 % fagligt bedre ved at skolen tilbød hjemmene viden og ideer til læring.»forældrenes involvering i barnets læring har en enorm betydning for, hvordan de klarer sig. Når børn er i syvårsalderen, har deres forældre seks gange så stor indflydelse på deres læring, som skolen har,«forklarede professoren.»et lærende hjem betyder blandt andet, at børnene bliver bedre til at samarbejde, bliver mere sociale, får større selvtillid og udvikler sig i forhold til tænkning og erkendelse. Faktisk har det lærende hjem større betydning for børnenes læring end både socio-økonomisk status og forældrenes uddannelse,«konkluderede Charles Deforges på konferencen. Læringsbreve fra skole til hjem Hvordan vil det være bedst at formidle bred viden om læring og konkrete ideer til danske forældre? Hvordan kan vi udvikle en skoletradition, hvor forældrene tager ansvar hjemme med læring? Vi er jo et land, som har en ca. 200 år gammel skoletradition i netop IKKE at involvere og engagere forældrene aktivt fagligt hjemme. Vores skoletradition går på, at læring er skolens ansvar alene. Og så har vi samtidig et ønske om at få selvstændige unge. Jeg vil derfor foreslå konceptet læringsbreve, som både formidler faglig viden om læring og konkrete ideer. Brevene skal inspirere og motivere, ikke bygge på tvang og lektier. Det skal være sjovt at lave læring hjemme! Og brevene skal tjene til at oplyse forældrene om værdien i at støtte aktivt hjemme med læring, læsning, lektier og projekter. Så forældrene får lyst til at tage ansvar og mulighed for at støtte bedst muligt, samt inspiration til selv at bruge fantasien og tage egne initiativer. Dansk model til udvikling af lærende hjem Læringsbrevene skal formidle det, der ser ud til at have betydning for et godt læringsmiljø hjemme og udvikling af vigtige læringskompetencer som f.eks. Lær dit barn ikke at give op. Når der er noget dit barn ikke kan, skal du hjælpe det med at kunne ikke gøre det for dem. Da danske forældre ofte har travlt, er brevene korte og aktiviteterne kræver ikke meget forberedelse eller materialeindkøb. De indeholder mange forskellige ideer, så de passer til mange forskellige børn og deres faglige behov. De udkommer hver måned. År efter år. Så familierne igen og igen bliver inspireret til lærende hjem. Personligt vil jeg som lærer guide forældrene ved at fortælle, hvad netop deres barn især ville have glæde af at arbejde med hjemme. Som jeg selv blev guidet på New Zealand. Forebyggelse af specialundervisning 16,7 % af de danske elever får specialpædagogisk hjælp og tendensen er stigende. På landsplan koster specialundervisningen op mod 10 milliarder kroner om året og lægger i gennemsnit beslag på 20 procent af kommunernes skolebudgetter 39
5 Min far holdt på, at vi alle skulle læse i hver vores bog lige efter frokost. 40 Hvis vi i Danmark ville kunne flytte hele normalfordelingskurven for elevernes faglighed som i England, ved at give forældre viden og inspiration til læring, så ville de fagligt svage elever blive flyttet ca. 25 %, og være på fagligt niveau med den store gruppe, som i dag er gennemsnitseleven. Denne store gruppe, nutidens gennemsnitselever, er fagligt så dygtige, at de ikke behøver specialundervisning. Wow. Tænk, hvis det ville være muligt at forebygge specialundervisning. Sikke mange penge skolerne ville kunne spare, og hvad de penge så kunne bruges til på skolerne, for ikke at snakke om alle de elever, som ville kunne undgå specialundervisning og undgå at føle, at de ikke er fagligt gode i skolen; på alle de familier, som undgår at blive frustreret over den lange ventetid på hjælp i specialundervisningssystemet. Jeg ved godt, at vi ikke kan undgå specialundervisning, men teoretisk er der mulighed for at nedbringe specialundervisningsantallet markant. Et konkret eksempel på forebyggelse Der er børn, som har svært ved at lære bogstavernes fonetik. Så snart en lærer opdager, at et barn har sådanne problemer, kan man inddrage forældrene straks ved at give familien forskellige lege og ideer, så forældrene får konkret værktøj til at kunne hjælpe barnet. Sådan kan man arbejde målrettet mod at forebygge specialundervisning. Når skole og hjem arbejder for de samme værdier Børn, som kommer fra lærende hjem, oplever hjemme, at læring er vigtig og sjov, hvorfor de får lyst til at lære mere, læse videre. De ser og oplever, at deres forældre er aktive omkring læring, og børnene forstår, at læring er en vigtig værdi. Børn, som ikke oplever, at deres forældre er aktive omkring læring hjemme, oplever det modsatte, at forældrene er passive, hvilket børnene forstår som værdien: læring er ikke vigtig. Når forældre og skole arbejder for den samme værdi, læring, opleves skole og hjem i højere grad som en helhed for barnet. - Dette får mig til at tænke: Ville det få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis man finder læring og uddannelse vigtig? - En undersøgelse fra Michigan Department of Education viser, at det er når skolen opfordrer og guider forældrene til at hjælpe deres børn hjemme, at man får den stærkeste og mest vedvarende forældreinvolvering. Forældre ønsker deres børn skal klare sig godt De fleste forældre har et stort ønske om, at deres børn skal klare sig godt i skolen, så de fleste forældre har ikke ønsket om, at deres børn skal overtage holdningen: læring er ikke vigtig. Men hvis man ikke ved, hvordan man opbygger et lærende hjem, og at det er vigtigt at være aktiv omkring læring hjemme, så kan man jo af gode grunde ikke støtte sit barn i at klare sig godt i skolen, selv om det er det, man allerhelst ville. Når forældre mangler viden Til forældresamtalen spørger Pias lærer hendes forældre, om de ikke kan lære Pia tallene. Jo, det vil de da gerne. Da de kommer hjem, kommer de til at tale om, at ingen af dem rent faktisk ved, hvordan de kan lære Pia tallene. Chancen for, at forældrene kunne hjælpe Pia ville øges væsentligt, hvis læreren havde foreslået nogle konkrete ideer til at lære tallene med. De ville gerne, men mangler viden. Vis forældrene tillid Udvikling af lærende hjem handler ikke om, at
6 Finske børn oplever, at deres forældre tager ansvar og er aktive omkring læring hjemme. nogen forældreformer er bedre end andre, ej heller at lave om på mennesker. Men om at formidle viden fra en type miljø til en anden, fordi det kan være værdifuldt for modtagerne og samfundet. Om danske forældre kan og vil tage dette ansvar? Det tror jeg mange vil. Hvis de ved hvordan og hvorfor. Menneskelivet bygger på naturlig tillid mellem mennesker: K. E. Løgstrup. Lad os vise forældrene den tillid. Giv dem NU den viden, de har brug for til at støtte deres børn med læring og uddannelse. Efteruddannelse af lærere ønskeligt Når vi nu ved, at børn arver forældrenes holdninger til læring og skole, er det NØDVENDIGT at gøre op med den tradition, at skolen alene har ansvaret for børns faglige læring; det giver MANGE passive forældre hjemme, og dermed et dårligt hjemligt læringsmiljø. Og for at skole og lærere bedst muligt skal kunne involvere og engagere deres forældre til at være fagligt aktive, er det vigtigt at blive godt klædt på; at vide, hvorfor det er vigtigt, og hvordan man kan gøre det. - At gøre op med en indgroet og herskende 200 år gammel skoletradition kræver ny viden og indsigt. Der er så meget i skolen, som man plejer at sige og gøre. Pr. tradition. Uden refleksion. - Nu har vi bevis for, at forældrene har en kæmpe betydning, og det kræver en ny måde at tænke på,«sagde professor Charles Deforges ved tidligere omtalte konference. 40 år er gået, siden forskerne første gang slog fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Omtrent da begyndte jeg i den danske folkeskole. Personligt ville jeg gerne være vokset op i et lærende miljø og jeg er næppe den eneste. Dette er der jo ikke noget at gøre ved nu, men der er fremtidens børn at tænke på. Alle dem, som går og dem, som skal til at gå i den danske grundskole i fremtiden! Se eksempler på læringsbreve på Den mest misrøgtede ressource, vi har i dagens samfund, er den menneskelige. Alt for ofte får vi ikke det rette match mellem det enkelte menneskes potentiale for uddannelse og den uddannelse, dette menneske får. Et bedre match mellem potentiale og uddannelse er afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan være et konkurrencedygtigt samfund og for, at den enkelte dansker får et udviklende liv. (Fra rapporten Mønsterbrydere på uddannelsesområdet, af FUHU 2009). Danmark og globaliseringen I ugebrevet A4 d står der, at Danmark taber kapløb om uddannelse. De andre lande er blevet bedre til at hæve deres uddannelsesniveau, og vi har ikke formået at fastholde vores placering,«konstaterer Erik Nexelmann, kontorchef i Undervisningsministeriet. Især Asien uddanner sig hastigt. Hvis Danmark skal leve af sin viden, er udviklingen bekymrende Drenge har brug for struktur Op mod 15 % af skoleeleverne i grundskolen står i en så kritisk situation med hensyn til læring og udvikling, at de sandsynligvis får store problemer med at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Tallene bygger på en undersøgelse 41
7 Engelske elever scorer op til 25 % højere, når forældrene tilbydes viden og ideer om læring hjemme. blandt elevsvar. Det er især drengene som har meget store problemer i skolen. Men de har de samme forældre, samme sociale vilkår, og de går i de samme skoler. Er det drengene der er noget galt med, eller øjnene som ser? Vi kan finde fejlene, men vi kan åbenbart ikke finde ud af at gøre noget ved det, siger professor Thomas Nordahl. Det et ca. 13,8 % som har adfærdsproblemer, ADHD-diagnose eller specifikke indlæringsvanskeligheder og drengene udgør langt de fleste i denne gruppe. De har dårlig motivation, arbejdsindsats og trivsel; og de oplever selv at have det meget dårligt i skolen. De er i stor risiko for at klare sig dårligt i arbejdslivet siger Thomas Nordahl til Folkeskolen. (Folkeskolen nr. 11 fra d. 7. maj 2009) Forældrenes betydning for børnenes læring contra skolens betydning for børnenes læring 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0, års alderen 11 års alderen Forældre Skole Kilde: Sacker et al (2002). Tallene er hentet fra foredrag af professor Charles Desforges. Effekten af læring hjemme - Den blå graf viser, hvordan de engelske elever klarede sig i tiden før man begyndte at investere billioner af pund i det engelske skolesystem. - Den gule graf viser, hvordan de engelske elever klarede sig i tiden omkring 2002, hvor der var blevet investeret billioner af pund i skolesystemet. - Den røde graf viser, hvordan de engelske elever klarer sig, når man giver forældre viden om læring og konkrete ideer til at vægte et lærende miljø hjemme. Alle elever, både de svage (low), den store midtergruppe og de dygtige (hi) bliver fagligt meget dygtigere. 42
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereTæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid
Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs merePraktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...
Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende
Læs mereLÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har
Læs mereSådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!
Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereEggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med
Læs mereEn indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereBliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller
Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereLÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs merePARKSKOLEN-HERNING.DK. Børn kan - sund læring... Vores skole O KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI
PARKSKOLEN-HERNING.DK Børn kan - sund læring... Vores skole O.- 10. KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI BØRN KAN - SUND LÆRING... PARKSKOLEN Vigtig sætning Parkskolen er vort hjertebarn. Skabt
Læs mereEr dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle
Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs merehun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald
En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,
Læs mere! " # # $ % & & ' " () * ' /
" # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereJo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Læs mereEggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereI starten af februar måned, ændrede vi vores praksis med at sende børn hjem fra hele og halve timer, til kun at sende hjem på hele klokkeslæt.
Kontakten til/fra SFO Kære forældre. Dette spørgeskema er til forældre med børn i SFO. Jeg beklager ulejligheden for de forældre, for hvem dette ikke gælder, og beder jer se bort fra denne henvendelse.
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereDa vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter
Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereMED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse
MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereSide 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.
Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereForældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse
Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereUGEBREV nr. 79 uge 26
UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereAnders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:
Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereSkolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.
Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang
Læs mereSKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE
SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereSådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen
Rejser 26.09.2014 kl. 17:16 Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen AF Oliver Batchelor Københavnerfamilie tog både skolebørnene og skolebøgerne med på jordomrejsen. Med tre sønner i skolealderen
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mere