Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem"

Transkript

1 Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Af Ingegerd Jenner Løth, lærer Dansk forskning har i 40 år igen og igen slået fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Dette læste jeg i foråret 2008 og endelig begyndte jeg at forstå den sammenhæng, jeg havde ledt efter så længe. Men hvad betyder det? At barnet overtager forældrenes holdning til læring, og når de aktivt engagerer sig i barnets læring hjemme, oplever barnet, at læring er sjov og vigtig. De får lyst til at lære mere. At hvis vi kan få mange flere børn til at opleve, at de kommer fra et aktivt, lærende hjem, vil vi formodentlig få mange flere børn, som finder læring vigtig og sjov, og endnu flere, som får kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og læse videre; Og vi kan måske ENDELIG, ændre på den sociale arv i Danmark. LIV I SKOLEN

2 Forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. Ingegerd Jenner Løth er lærer på Kolt Skole og har taget initiativ til websitet for at fremme læring gennem skole-hjemsamarbejde En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra februar 2009 viser at akademikernes børn i 93 procents tilfælde tager en ungdomsuddannelse, mens kun 54 procent af de ufaglærtes børn kommer videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Selv undervisningsministeren erkendte overfor Ugebrevet A4 den 3. marts 2009, at indsatsen for at bryde den sociale arv i skolesystemet er mislykket. For mig er det indlysende. Det er på høje tid at lytte til forskningens resultater om social arv og omsætte dem til praksis. Det er tid til at arbejde på at få mange flere aktive, lærende hjem i Danmark. Stort set alle børn fra lærende hjem i Danmark, både drenge og piger, har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og ca. 75 % af dem læser videre. Jeg synes, at tallene taler for sig selv. Hvad er et aktivt, lærende miljø? I boede jeg på New Zealand med min familie. Siden da har mange tanker kredset i mit hoved. Hvorfor talte de hele tiden om ordet forældreinvolvering? Hvor vigtigt var det da at involvere forældrene aktivt i læringsprocessen? Hvad var teorien bag det hele? Gennem et år var jeg så heldig at have min daglige gang på en primary school. Mine 2 børn på henholdsvis 6 og 9 år gik i skolen, og som forælder blev jeg involveret som alle andre forældre. Jeg modtog informationer fra skolen som fortalte mig helt konkret, hvordan jeg kunne støtte op omkring mine børns læring hjemme på forskellige måder; f.eks. var min søn på 6 år en total begynder-læser og kunne hverken det engelske alfabets lyde eller ord. Derfor blev vi foreslået at spille huskespil med ord, eller lege I SPY sammen med ham, en bogstavleg, som var ideel, når vi kørte i bil eller bare havde 5 minutter. Vi havde det sjovt sammen og han fik hurtigt lært både ord og bogstavlyde. Min yngste fik også en læse-let-bog passende til hans læseudvikling med hjem hver dag, som jeg blev vejledt i at læse med ham hjemme. Konkrete værktøjer Jeg er selv uddannet lærer, men at inddrage forældrene således var helt nyt for mig. Og personligt var jeg utrolig glad for at få den vejledning, for jeg fik et konkret værktøj til at hjælpe min dreng, så han hurtigt kunne følge med i skolen, selv om det endda var på et fremmedsprog. Jeg oplevede også, at skolen viste mig tillid til, at jeg som forælder kunne hjælpe mine børn fagligt, at skolen faktisk regnede med mig som forælder i læringsprocessen; og de fortalte mig samtidig, at forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. Det gav mig lyst til at engagere mig. Og jeg har aldrig hørt mine børn grine så meget over at arbejde fagligt, som når vi lavede læring sammen hjemme. Generelt var de new zealandske forældre utrolig meget engagerede og ansvarlige omkring deres børns læring i forhold til, hvad jeg var vant til fra Danmark. De fleste på dette niveau: omkring læsning, projekter, lektier, læringsaktiviteter og 37

3 Forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. 38 lege, altså ting, som man kunne lave i hjemmet sammen og som støttede barnet faglig. Jeg er overbevist om, at mange af disse new zealandske børn følte, at de voksede op i et aktivt, lærende miljø, og det var ikke en skole med mange akademikere, men mange, mange farmers. Den første, spæde forældreinvolvering giver resultater Da jeg kom hjem til Danmark igen, fik jeg en 1. klasse. Det første jeg gjorde, var at indføre new zealandsk læsepædagogik i min klasse, dvs. give mine elever niveauinddelte læse-let-bøger med hjem og involvere forældrene i den daglige læsning. Det var ikke helt problemfrit, nogle enkelte forældre var bekymrede for, om deres børn nu også kunne lære at læse således. Hvad med læsebogen? Der var også forældre, som havde for travlt til at kunne læse med deres barn hver dag, eller som syntes at det udelukkende var skolens opgave at læse med børnene. I dag bruges denne new zealandske læsepædagogik i hele indskolingen på Mårslet Skole. I 2007 havde skolen 91 % gode læsere på 3. årgang, hvilket er meget flot. Faglig udfordring var en leg Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år, og min far flyttede til udlandet sammen med min storebror, da jeg var fem. Siden har forbindelsen til min far og hans miljø stort set været begrænset til to ugers sommerferie. Når jeg var på sommerferie hos min far, holdt han på, at vi alle skulle læse i hver vores bog lige efter frokost. Så lå vi der og læste, spredt rundt i stuen, alle børn og voksne og det var vildt hyggeligt. Hjemme hos min mor læste vi også, men kun hvis vi selv ville. Min far gav os hovedregningsstykker, når vi kørte i bil eller sad og snakkede og jeg elskede det, for det var sjovt og udfordrende, og for os børn var det en leg. 50 års erfaring i udvikling af lærende hjem I de danske medier har man i mange år kunnet læse, at danske skoleelever ikke scorer så højt i hverken læsning, matematik eller naturfag som mange andre lande. Hvorfor? Mange unge fra ikke lærende hjem har ikke kompetence til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og tendensen er stigende trods den massive indsats på bl.a. læseområdet. Hvorfor? Jeg tog kontakt til folk i Canada, New Zealand, Australien og USA, som arbejdede med læsning og læring. Jeg fandt ud af, at man i både Canada, New Zealand og Australien havde over 50 års erfaring i at udvikle lærende hjem. I en del år har udviklingen af lærende hjem også optaget bl.a. det amerikanske skolesystem, Korea, Hongkong, Kina, Japan, Singapore, Indien og flere lande kommer nok til. Erfaringer fra Finland Lærer Johanna Kristensen er finne og uddannet lærer i Finland. Hun fortæller: I Finland bruger man forældrene som en ressource, man kan jo ikke nå alt i skoletiden. Vi har en gammel tradition for, at forældrene tager ansvar for deres børns læring, og vi lærere tror på, at de kan. Lektier, det er noget man skal. Den prioritering kommer først hos forældrene. Før leg, sport og klub. Skolen er vigtig for forældrene, og de ønsker, at deres børn kan følge med. Dette betyder, at også finske børn oplever at deres forældre tager ansvar og er aktive omkring læring hjemme. Det virker at inspirere til lærende hjem Jeg var til en konference hos Skole og Samfund i juni 2009, og her fik jeg følgende historie: I 2002 undrede det professor Charles Desforges, Exeter University, hvorfor de engelske elever ikke blev fagligt meget dygtigere, når der i en periode var blevet investeret mange Billions of Pounds i skolesystemet på alle fronter.

4 Der var forældre, som syntes at det udelukkende var skolens opgave at læse med børnene. Han gav sig til at nærlæse forskningens resultater og fandt ud af, at det som virkelig betyder noget for et barns faglige udvikling, er hjemmets lærende miljø. Ikke skolens lærere, undervisningsmiljø, barnets IQ eller andre faktorer. Derfor lavede de forskellige forsøgsprojekter, som gav forældre viden og ideer til læring hjemme, og det gav nogle fantastiske resultater. Det viser sig, at man kan få de engelske elever til at score op til 25 % højere ved at tilbyde forældrene viden og ideer om læring hjemme. Professor Charles Desforges og hans folk havde lavet en dokumenteret undersøgelse, som viste, at man faktisk kunne flytte elevernes normalfordelingskurve 25 % til højre, det vil sige, at både de fagligt svage elever, den store midtergruppe og de fagligt dygtige elever alle blev op til 25 % fagligt bedre ved at skolen tilbød hjemmene viden og ideer til læring.»forældrenes involvering i barnets læring har en enorm betydning for, hvordan de klarer sig. Når børn er i syvårsalderen, har deres forældre seks gange så stor indflydelse på deres læring, som skolen har,«forklarede professoren.»et lærende hjem betyder blandt andet, at børnene bliver bedre til at samarbejde, bliver mere sociale, får større selvtillid og udvikler sig i forhold til tænkning og erkendelse. Faktisk har det lærende hjem større betydning for børnenes læring end både socio-økonomisk status og forældrenes uddannelse,«konkluderede Charles Deforges på konferencen. Læringsbreve fra skole til hjem Hvordan vil det være bedst at formidle bred viden om læring og konkrete ideer til danske forældre? Hvordan kan vi udvikle en skoletradition, hvor forældrene tager ansvar hjemme med læring? Vi er jo et land, som har en ca. 200 år gammel skoletradition i netop IKKE at involvere og engagere forældrene aktivt fagligt hjemme. Vores skoletradition går på, at læring er skolens ansvar alene. Og så har vi samtidig et ønske om at få selvstændige unge. Jeg vil derfor foreslå konceptet læringsbreve, som både formidler faglig viden om læring og konkrete ideer. Brevene skal inspirere og motivere, ikke bygge på tvang og lektier. Det skal være sjovt at lave læring hjemme! Og brevene skal tjene til at oplyse forældrene om værdien i at støtte aktivt hjemme med læring, læsning, lektier og projekter. Så forældrene får lyst til at tage ansvar og mulighed for at støtte bedst muligt, samt inspiration til selv at bruge fantasien og tage egne initiativer. Dansk model til udvikling af lærende hjem Læringsbrevene skal formidle det, der ser ud til at have betydning for et godt læringsmiljø hjemme og udvikling af vigtige læringskompetencer som f.eks. Lær dit barn ikke at give op. Når der er noget dit barn ikke kan, skal du hjælpe det med at kunne ikke gøre det for dem. Da danske forældre ofte har travlt, er brevene korte og aktiviteterne kræver ikke meget forberedelse eller materialeindkøb. De indeholder mange forskellige ideer, så de passer til mange forskellige børn og deres faglige behov. De udkommer hver måned. År efter år. Så familierne igen og igen bliver inspireret til lærende hjem. Personligt vil jeg som lærer guide forældrene ved at fortælle, hvad netop deres barn især ville have glæde af at arbejde med hjemme. Som jeg selv blev guidet på New Zealand. Forebyggelse af specialundervisning 16,7 % af de danske elever får specialpædagogisk hjælp og tendensen er stigende. På landsplan koster specialundervisningen op mod 10 milliarder kroner om året og lægger i gennemsnit beslag på 20 procent af kommunernes skolebudgetter 39

5 Min far holdt på, at vi alle skulle læse i hver vores bog lige efter frokost. 40 Hvis vi i Danmark ville kunne flytte hele normalfordelingskurven for elevernes faglighed som i England, ved at give forældre viden og inspiration til læring, så ville de fagligt svage elever blive flyttet ca. 25 %, og være på fagligt niveau med den store gruppe, som i dag er gennemsnitseleven. Denne store gruppe, nutidens gennemsnitselever, er fagligt så dygtige, at de ikke behøver specialundervisning. Wow. Tænk, hvis det ville være muligt at forebygge specialundervisning. Sikke mange penge skolerne ville kunne spare, og hvad de penge så kunne bruges til på skolerne, for ikke at snakke om alle de elever, som ville kunne undgå specialundervisning og undgå at føle, at de ikke er fagligt gode i skolen; på alle de familier, som undgår at blive frustreret over den lange ventetid på hjælp i specialundervisningssystemet. Jeg ved godt, at vi ikke kan undgå specialundervisning, men teoretisk er der mulighed for at nedbringe specialundervisningsantallet markant. Et konkret eksempel på forebyggelse Der er børn, som har svært ved at lære bogstavernes fonetik. Så snart en lærer opdager, at et barn har sådanne problemer, kan man inddrage forældrene straks ved at give familien forskellige lege og ideer, så forældrene får konkret værktøj til at kunne hjælpe barnet. Sådan kan man arbejde målrettet mod at forebygge specialundervisning. Når skole og hjem arbejder for de samme værdier Børn, som kommer fra lærende hjem, oplever hjemme, at læring er vigtig og sjov, hvorfor de får lyst til at lære mere, læse videre. De ser og oplever, at deres forældre er aktive omkring læring, og børnene forstår, at læring er en vigtig værdi. Børn, som ikke oplever, at deres forældre er aktive omkring læring hjemme, oplever det modsatte, at forældrene er passive, hvilket børnene forstår som værdien: læring er ikke vigtig. Når forældre og skole arbejder for den samme værdi, læring, opleves skole og hjem i højere grad som en helhed for barnet. - Dette får mig til at tænke: Ville det få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis man finder læring og uddannelse vigtig? - En undersøgelse fra Michigan Department of Education viser, at det er når skolen opfordrer og guider forældrene til at hjælpe deres børn hjemme, at man får den stærkeste og mest vedvarende forældreinvolvering. Forældre ønsker deres børn skal klare sig godt De fleste forældre har et stort ønske om, at deres børn skal klare sig godt i skolen, så de fleste forældre har ikke ønsket om, at deres børn skal overtage holdningen: læring er ikke vigtig. Men hvis man ikke ved, hvordan man opbygger et lærende hjem, og at det er vigtigt at være aktiv omkring læring hjemme, så kan man jo af gode grunde ikke støtte sit barn i at klare sig godt i skolen, selv om det er det, man allerhelst ville. Når forældre mangler viden Til forældresamtalen spørger Pias lærer hendes forældre, om de ikke kan lære Pia tallene. Jo, det vil de da gerne. Da de kommer hjem, kommer de til at tale om, at ingen af dem rent faktisk ved, hvordan de kan lære Pia tallene. Chancen for, at forældrene kunne hjælpe Pia ville øges væsentligt, hvis læreren havde foreslået nogle konkrete ideer til at lære tallene med. De ville gerne, men mangler viden. Vis forældrene tillid Udvikling af lærende hjem handler ikke om, at

6 Finske børn oplever, at deres forældre tager ansvar og er aktive omkring læring hjemme. nogen forældreformer er bedre end andre, ej heller at lave om på mennesker. Men om at formidle viden fra en type miljø til en anden, fordi det kan være værdifuldt for modtagerne og samfundet. Om danske forældre kan og vil tage dette ansvar? Det tror jeg mange vil. Hvis de ved hvordan og hvorfor. Menneskelivet bygger på naturlig tillid mellem mennesker: K. E. Løgstrup. Lad os vise forældrene den tillid. Giv dem NU den viden, de har brug for til at støtte deres børn med læring og uddannelse. Efteruddannelse af lærere ønskeligt Når vi nu ved, at børn arver forældrenes holdninger til læring og skole, er det NØDVENDIGT at gøre op med den tradition, at skolen alene har ansvaret for børns faglige læring; det giver MANGE passive forældre hjemme, og dermed et dårligt hjemligt læringsmiljø. Og for at skole og lærere bedst muligt skal kunne involvere og engagere deres forældre til at være fagligt aktive, er det vigtigt at blive godt klædt på; at vide, hvorfor det er vigtigt, og hvordan man kan gøre det. - At gøre op med en indgroet og herskende 200 år gammel skoletradition kræver ny viden og indsigt. Der er så meget i skolen, som man plejer at sige og gøre. Pr. tradition. Uden refleksion. - Nu har vi bevis for, at forældrene har en kæmpe betydning, og det kræver en ny måde at tænke på,«sagde professor Charles Deforges ved tidligere omtalte konference. 40 år er gået, siden forskerne første gang slog fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Omtrent da begyndte jeg i den danske folkeskole. Personligt ville jeg gerne være vokset op i et lærende miljø og jeg er næppe den eneste. Dette er der jo ikke noget at gøre ved nu, men der er fremtidens børn at tænke på. Alle dem, som går og dem, som skal til at gå i den danske grundskole i fremtiden! Se eksempler på læringsbreve på Den mest misrøgtede ressource, vi har i dagens samfund, er den menneskelige. Alt for ofte får vi ikke det rette match mellem det enkelte menneskes potentiale for uddannelse og den uddannelse, dette menneske får. Et bedre match mellem potentiale og uddannelse er afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan være et konkurrencedygtigt samfund og for, at den enkelte dansker får et udviklende liv. (Fra rapporten Mønsterbrydere på uddannelsesområdet, af FUHU 2009). Danmark og globaliseringen I ugebrevet A4 d står der, at Danmark taber kapløb om uddannelse. De andre lande er blevet bedre til at hæve deres uddannelsesniveau, og vi har ikke formået at fastholde vores placering,«konstaterer Erik Nexelmann, kontorchef i Undervisningsministeriet. Især Asien uddanner sig hastigt. Hvis Danmark skal leve af sin viden, er udviklingen bekymrende Drenge har brug for struktur Op mod 15 % af skoleeleverne i grundskolen står i en så kritisk situation med hensyn til læring og udvikling, at de sandsynligvis får store problemer med at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Tallene bygger på en undersøgelse 41

7 Engelske elever scorer op til 25 % højere, når forældrene tilbydes viden og ideer om læring hjemme. blandt elevsvar. Det er især drengene som har meget store problemer i skolen. Men de har de samme forældre, samme sociale vilkår, og de går i de samme skoler. Er det drengene der er noget galt med, eller øjnene som ser? Vi kan finde fejlene, men vi kan åbenbart ikke finde ud af at gøre noget ved det, siger professor Thomas Nordahl. Det et ca. 13,8 % som har adfærdsproblemer, ADHD-diagnose eller specifikke indlæringsvanskeligheder og drengene udgør langt de fleste i denne gruppe. De har dårlig motivation, arbejdsindsats og trivsel; og de oplever selv at have det meget dårligt i skolen. De er i stor risiko for at klare sig dårligt i arbejdslivet siger Thomas Nordahl til Folkeskolen. (Folkeskolen nr. 11 fra d. 7. maj 2009) Forældrenes betydning for børnenes læring contra skolens betydning for børnenes læring 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0, års alderen 11 års alderen Forældre Skole Kilde: Sacker et al (2002). Tallene er hentet fra foredrag af professor Charles Desforges. Effekten af læring hjemme - Den blå graf viser, hvordan de engelske elever klarede sig i tiden før man begyndte at investere billioner af pund i det engelske skolesystem. - Den gule graf viser, hvordan de engelske elever klarede sig i tiden omkring 2002, hvor der var blevet investeret billioner af pund i skolesystemet. - Den røde graf viser, hvordan de engelske elever klarer sig, når man giver forældre viden om læring og konkrete ideer til at vægte et lærende miljø hjemme. Alle elever, både de svage (low), den store midtergruppe og de dygtige (hi) bliver fagligt meget dygtigere. 42

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvilket liv hvilken skole

Hvilket liv hvilken skole Skoleforvaltningen Henrik Mortensen Temadag 2. august 2004: Indledende oplæg Hvilket liv hvilken skole Også fra mig skal der lyde et velkommen tilbage fra sommerferien og velkommen til et nyt skoleår.

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning. UGEBREV nr. 09 uge 41 Årgang 6 Temauge Vi har haft en rigtig god temauge, hvor der forhåbentlig er blevet flyttet lidt i vores hoveder, så vi ved hvad mobning er, og vi ved hvordan man er en god kammerat.

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet.

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet. Nyhedsbrev nr. 5 I får nu igen et nyhedsbrev, og denne gang vil vi gerne orientere jer om, hvad der er sket, siden I læste det sidste nyhedsbrev, som I fik lige før sommerferien. Vi vil følge op på: a)

Læs mere

Engage LEARN. reflect

Engage LEARN. reflect Engage LEARN reflect Undervisning i verdensklasse På Esbjerg International School er vi stolte over at kunne byde på undervisning i international topklasse til elever i alderen 3 til 17 år. Uanset hvilket

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Skolebladet. Efterår og vinter er lygtetid

Skolebladet. Efterår og vinter er lygtetid Skolebladet Efterår og vinter er lygtetid Målrettet efteruddannelse betyder, at lærerne er væk fra skolen i perioder I forbindelse med folkeskolereformen får lærerne i Frederikshavn Kommune rigtig meget

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere