Studieordning for læreruddannelsen

Transkript

1 Studieordning for læreruddannelsen Indhold: Indledning...3 Almen del...6 Fagenes omfang...6 Uddannelsens struktur...7 Fagene...8 Frivillig undervisning...8 Arbejdet med emner, temaer eller projekter...9 Praktikken...10 Sammentænkning af faglige og pædagogiske teorier og færdigheder...12 Bacheloropgaven...12 Informations- og kommunikationsteknologi...13 Tilrettelæggelse af tværgående indholdselementer...13 De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen...14 Faglig del...17 De pædagogiske fag...17 Almen didaktik...18 Psykologi...21 Pædagogik...24 Skolen i samfundet...27 Billedkunst...30 Biologi...34 Dansk...39 Dansk som andetsprog (forsøg)...43 Engelsk...47 Fysik/kemi...52 Geografi...56 Historie...60 Hjemkundskab...64 Håndarbejde...68 Idræt...72 Kristendomskundskab/Livsoplysning...77 Kristendomskundskab/Religion...80 Matematik...84 Musik...88 Natur/Teknik...92 Praktik

2 Samfundsfag...99 Sløjd Tysk Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Kursus i skrivning og retorik Eksamen Eksamen Afløsning Meritoverførsel Bilag - bekendtgørelser Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen..131 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Studieordning for meritlæreruddannelsen Formål Almen del Faglig del (se studieordningens side ) Praktik på meritlæreuddannelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse

3 Indledning Formål Læreruddannelsens formål er 1) at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning, 3) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og 4) at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. På Nørre Nissum Seminarium & HF lægger vi vægt på at arbejdet foregår på et højt fagligt niveau at det praktisk-musiske udfoldes som en del af fagligheden at den enkelte studerende sikres ret til i frihed at reagere på omgivelsernes udfordring at der i arbejdet søges fastholdt og udviklet en almen dannelse, hvor tid og sted er indholdsfyldte begreber at der skabes forståelse for egen kultur som baggrund for i et multikulturelt samfund at forstå andres kultur at den demokratiske proces stimuleres, så den omfatter helheden, og den enkelte betragtes som et unikt, selvstændigt menneske at demokratiet udfolder sig som noget, der leves og ikke blot administreres at virksomheden udøves og udvikles på grundlag af et kristent livssyn, som bygger på den evangelisk-lutherske kirkes grundlag at den enkelte studerende får mulighed for deltagelse i udformningen af såvel indhold som formen af sit studium, idet det samtidigt tilstræbes, at vi møder den studerende med en sag. Læreruddannelsens formål og Nørre Nissum Seminarium & HF s værdigrundlag markerer ud over glæden og engagementet ved arbejdet med mennesker, at sigtet med læreruddannelsen er dobbelt dels udviklingen af de faglige og pædagogiske kompetencer, dels udviklingen af de personlige kompetencer. Læreruddannelsen og lærerprofessionen Læreruddannelsen på Nørre Nissum Seminarium & HF sigter mod lærerprofessionen. Det betyder, at vi i tilrettelæggelsen af studiet vægter, at samspillet mellem fag, det pædagogiske fagområde og praktik så vidt muligt ses ind i den helhed lærerens arbejde udgør. Det betyder, at vi ser det som noget afgørende at knytte forbindelse mellem teori og praksis. Det betyder ikke mindst, at vi studiet igennem vægter at udfordre den studerende til refleksion over forholdet mellem teori og praksis. Hensigten er her at bidrage til den studerendes personlige professionsforståelse og valg af læreridentitet. 3

4 Centrale lærerkompetencer På Nørre Nissum Seminarium & HF tilstræber vi at udvikle en professionel lærerkompetence i læreruddannelsen der indbefatter relationelle kompetencer gennem praksisrelationer personlige kompetencer gennem refleksion og interaktion samt kundskabs og færdigheds-kompetencer gennem begrebs- og teoritilegnelse. Praksisrelationerne kvalificerer de sociale kompetencer i en læreruddannelse gennem praktik, didaktiske øvelser med skoleklasser og i relationer til erfarne folkeskolelærere. De etablerede partnerskaber med folkeskoler om læreruddannelse giver en række muligheder for at fremme indsigten i professionen i det daglige studiearbejde. Disse alsidige praksisrelationer sætter perspektiver på faglig og pædagogisk-psykologisk teori og leverer de råstof til den personlige tilegnelse af lærerkompetencer gennem refleksion over samspil mellem teori og praksis. Refleksion er afgørende i forhold til en selvstændiggørelse af professionsforståelsen. Relationen mellem refleksion og praksis skaber grundstenen for nytænkning og mod til at satse på udvikling af lærerprofessionen. Den studerendes arbejde med egen læreridentitet indbefatter en selvstændig skabelse af egen viden om lærerprofessionen. Dette arbejde skal understøttes af studiestøtte og vejledning. Denne refleksion bør føre til behov for afprøvning af undervisningsforløb, hvis afvikling bør føre til fornyet refleksion for at fremme sammentænkningen mellem teori og praksis. Begrebs- og teoritilegnelse giver professionsrettede færdigheder til selvstændigt og i samarbejde med andre at mestre den kommende lærerprofession. Disse kompetencer tilegnes både gennem liniefag, pædagogiske fag og tværfaglige projekter. Denne videntilegnelse skal finde sted i et forhold mellem de akademiske fagdiscipliner og fagdidaktikkens praksisrelationer. Undervejs i uddannelsesforløbet tilrettelægges studiet således, at den studerende arbejder med egen skriftlighed i en progression hen imod den afsluttende bacheloropgave. De studerende skal lære at arbejde med egen skriftlig fremstilling fra mindre tekster til større sammenhængende opgaver. De studerende skal gennem arbejdet med skriftligheden lære at arbejde videnskabeligt (systematisk undersøgende) og med akademisk arbejdsmetode (præcision og korrekthed i omgang med brug af andre tekster/citater). Dette inkluderer, at den studerende udvikler informationskompetence, dvs. evnen til at erkende et informationsbehov samt beskrive, søge, finde, vurdere og anvende informationer. Med baggrund i de 3 centrale lærerkompetencer tilstræber vi at udvikle de studerendes forudsætninger for faglig progression og evaluering i fagene og faglighed i tværfagligheden nærmere bestemt. at kunne planlægge ud fra overvejelser over faglig progression i undervisning og læring at kunne foretage løbende evaluering og efterfølgende inddrage denne evaluering i progressionen at kunne bringe forskellige fagligheder i vekselvirkning med et pædagogisk sigte. 4

5 Vi lægger vægt på, at alle de ovenfor nævnte kompetencer tilegnes gennem selvstændig afprøvning og studier, men i høj grad også gennem forpligtende studie- og arbejdsformer og gennem åben og tillidsfuld dialog med seminarielærerne og medstuderende. Det forventes, at de studerende både på de enkelte hold og i de styrende organer øver indflydelse på undervisningens indhold, arbejdsformer og tilrettelæggelse og således tager medansvar for uddannelsen. 5

6 Almen del 1 Fagenes omfang Uddannelsen består af følgende fag og fagområder. Deres årsværk er oplyst ude til højre et helt årsværk svarer til et års fuldtidsstudium. Kristendomskundskab/livsoplysning Liniefagene dansk og matematik Øvrige liniefag Bacheloropgaven 0,20 årsværk/12 ECTS 0,70 årsværk/42 ECTS 0,55 årsværk/33 ECTS 0,15 årsværk/ 9 ECTS De pædagogiske fag Almen didaktik Psykologi Pædagogik Skolen i samfundet 0,20 årsværk/12 ECTS 0,20 årsværk/12 ECTS 0,20 årsværk/12 ECTS 0,10 årsværk/ 6 ECTS Praktik Kurser Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk 0,60 årsværk/36 ECTS 0,10 årsværk 0,10 årsværk 0,10 årsværk 0,10 årsværk Lærerressourcer til de enkelte fag og kurser meddeles hvert år i form af et antal timer til undervisning, vejledning og prøver m.m.. 6

7 2 Uddannelsens struktur Matrikelbaseret 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår 1. Dansk/Matematik eksamen 2. liniefag eksamen 3. liniefag enten eksamen 3. liniefag eller eksamen 4. liniefag eksamen Krist./Livsopl. eksamen Skolen i samfundet eksamen Pædagogik eksamen Psykologi eksamen Alm. Didaktik eksamen Bacheloropgave eksamen Praktik bestå Praktikuger Praktisk-musisk kursus Skrivning/retorik Børn i de første år Børn med særlige behov 7

8 3 Fagene Den studerende skal i fagene tilegne sig relevante faglige og udviklingsmæssige kundskaber og færdigheder. I forhold til de enkelte fag gælder det, at de tilegnede kundskaber og færdigheder skal være relevante i forhold til skolens aktuelt beskrevne bestemmelser, og samtidig kunne danne grundlag for, at den studerende kan udvikle sig fagligt og således også kan bidrage til udvikling af faget. Den studerende skal derfor kunne danne sig et overblik over fagets helhed og delementer. Den studerende skal i en progression udvikle sin fagopfattelse og kunne sætte denne i forhold til egen og andres praksis, kunne indgå i debat om faget, kende fagets bestemmelser og kende fagets samspil med skolens samlede opgave. Den studerende skal blive i stand til at overveje faget med undervisning og læring som indfaldsvinkel. Dvs. at den studerende skal lære at forbinde pædagogiske/didaktiske refleksioner med fagmetodiske refleksioner. Den studerende skal tilegne sig forudsætninger for at kunne tilrettelægge forløb for elever med forskellige forudsætninger og for at kunne forvalte folkeskolelovens intentioner om at inddrage elever i drøftelser af mål, indhold og arbejdsmetoder i forhold til læreprocessen. Den studerende skal tilegne sig forudsætninger for at kunne arbejde med kontinuitet og progression i læring og undervisning og her lære at udvikle færdigheder i faglig evaluering af hold og enkelt elever. Den studerende skal i forbindelse med arbejdet med at forbinde fagdidaktiske- og fagmetodiske refleksioner lære at forbinde disse refleksioner med refleksioner over mulige tværfaglige forløb, og den studerende skal lære at sammentænke faglige og sociale mål. Nedenfor i den faglige del er de enkelte fag og kurser beskrevet nøjere med udgangspunkt i det enkelte fags CKF er og med baggrund i studieordningens almene del. For samlæste fag gælder det, at det altid er studieordningen for yngste årgang, der er gældende. (Eks.: Er der sammenlæsning mellem 04 og 05, er det studieordningen for 05, der er gældende). 4 Frivillig undervisning 4.1 Nørre Nissum Seminarium & HF udbyder i løbet af studiet følgende frivillige kurser for alle studerende - kursus i det praktisk-musiske fagområde. - kursus med henblik på undervisning af børn i de første år i skolen - kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov Kursus i skrivning og retorik udbydes for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. 8

9 4.2 Nørre Nissum Seminarium & HF udbyder derudover følgende frivillige kurser for alle studerende - kursus i undervisning af voksne - kursus dramatik - svømmelæreruddannelsen - udeskolekursus - kursus om forældresamarbejde. Herudover tilbydes hvert år - afhængig af seminariets ressourcer - kurser i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærerens arbejdsområder, herunder f.eks.: videoproduktion, multimedier, m.v.. Seminariet tilbyder også deltagelse i korsang og sammenspil samt et teaterprojekt. 4.3 Det gælder for alle kurser, at de kun gennemføres, hvis de opnår en tilstrækkelig stor tilslutning. 5 Arbejdet med emner, temaer eller projekter og med forskellige undervisnings- og arbejdsformer 5.1 Ved studiets begyndelse organiseres de studerende i stamhold. Disse sammensættes bl.a. ud fra de studerendes valg af dansk og matematik. Undervisningen i kristendomskundskab/livsoplysning samt i de pædagogiske fag finder sted på stamhold. På første og andet studieår knyttes til hvert stamhold en seminarielærer som kontaktlærer. Kontaktlæreren fører løbende dialog med de studerende om studieforløbet. 5.2 De studerende organiseres ved starten af det første studieår i studie- og praktikgrupper. Studie- og praktikgrupper organiseres de følgende studieår i forhold til valg af liniefag. For netbaserede uddannelser gælder studiegrupperne de første 2 år. 5.3 Der afsættes på hvert studieår uger til tværfaglige emne-, tema- eller projektforløb. Ugerne kaldes projektuger og koordineres af projektkoordinatorer. De studerende organiseres i ad hoc-projektgrupper. De studerende skal gennemføre de tværfaglige emne-, tema- eller projektforløb som en del af læreruddannelsen.(se pkt. 10). 5.4 Projektkoordinatorerne har ansvar for tilrettelæggelse af projektugerne og fastlægger krav til indhold, omfang og form på det produkt, der udarbejdes af de studerende som afslutning på forløbet. Det sikres, at der i vurderingen arbejdes med forskellige evalueringsformer. 5.5 Der henvises til den faglige del af studieordningen for beskrivelse af varierende undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer i de respektive fag. 9

10 6 Praktikken Praktikken opbygges med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Vejledning for praktik i læreruddannelsen. På hver årgang er der praktik. For matrikelholdenes vedkommende gennemføres 1. og 4. årgangs praktik på en af Nørre Nissum Seminarium & HF s faste samarbejdsskoler. For netstuderendes vedkommende gennemføres 1. og 4. årgangs praktik på en af Nørre Nissum Seminarium & HF s faste mentorskoler. Praktikperioderne fordeles således: 1. årgang: 8 enkeltdage samt 3 uger - for den netbaserede samlet 5 uger 2. årgang: 5 uger + 1 dag 3. årgang: 7 uger (skoleperioden) + 2 dage 4. årgang: 6 uger. +2 dage De 8 enkeltdage på 1. årg. i den matrikelbaserede læreruddannelse og mentorrelationen på den netbaserede læreruddannelse udgør en anderledes praksisrelation end praktikugerne. De øvrige årganges enkeltdage benyttes til møder med skolens lærere, forældre, teamarbejde osv. samt til førvejledning og evaluering på skolen. 6.1 Det er målet, at den studerende med udgangspunkt i de skoler, hvor praktikken finder sted, alene og i samarbejde med andre kvalificerer sig til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning, varetage almene læreropgaver, reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk og indgå aktivt i skolens daglige virksomhed. 6.2 Praktikken afvikles på hold á 2-4 studerende (et praktikhold). 6.3 Der skal gennem hele uddannelsesforløbet være en tydelig progression i vejledningen: fra en indførende og introducerende undervisning på 1. årgang, over vejledning og supervision på 2. og 3. årgang, til et vejlederforhold med karakter af konsulentstøtte under skoleperioden og på 4. årgang. På den enkelte årgang fokuseres specielt på følgende studieområder: 1. årgang: Grundlæggende læreropgaver ved gennemførelse af undervisning. Skolens placering i samfundet, herunder skole/hjem-samarbejdet. Grundlæggende didaktiske overvejelser. Egne og andres forventninger til lærerarbejdet. Kommunikationsformer. Formidlingsformer: at læse op - fortælle -formidle. At observere elever. Planlægning af undervisning sammen med praktiklæreren. 2. årgang: Læreropgaven i forhold til elevers udvikling og læring. Undervisning i fag og tværfaglige forløb. 10

11 Demokrati og medbestemmelse og klassens sociale liv. At planlægge og tilrettelægge undervisningen på baggrund af læseplaner og årsplaner sammen med skolens lærere og medstuderende. At inddrage differentieringsovervejelser, variation mv. 3. årgang: Almen - og fagdidaktisk perspektivering og valg i forhold til undervisning (herunder etiske, pædagogiske, psykologiske og faglige begrundelser for valg af indhold og form i undervisningen). Undervisnings-, arbejds- og organisationsformer. Evalueringsformer (herunder intern/ekstern evaluering). Projektopgavens faser og indhold. Det personlige engagement i forhold til lærerrollen. Supervision og egen udvikling. Elevkontakt og lærerteamsamarbejde. Mere specifik vurdering/vejledning omkring fagdidaktik, undervisningstilrettelæggelse. 4. årgang: En samlet vurdering af undervisning. Udvikling af skolen. Særlige opgaver (børn med anden etnisk baggrund, skolens specialpædagogiske opgave osv.). Overblik, konfliktløsning, stressfaktorer og egen reaktion. Forældresamtalen og kollegasamtalen. Den faglige autoritet og kompetences betydning. 6.4 Praktikken tilrettelægges af praktiklederen i samarbejde med praktikskolerne og de studerende, så de studerende kan medtænke hele praktikforløbet med førvejledning, forberedelse, eftervejledning og evt. rapportering, i deres studium. 6.5 Praktikkens parter (studerende, seminarielærere, praktiklærere) tager udgangspunkt i praktikkens CKF når forløb skal tilrettelægges. Seminariets lærere besøger de studerende i deres praktikperiode. Disse besøg gennemføres med baggrund i en af praktiklederen udarbejdet plan. 6.6 Rapportering af praktikerfaringer påhviler: 1. årgang pædagogikfaget (alternativt psykologi) og formen aftales med praktikrådsrepræsentanten. 2. årgang evalueres og efterbehandles praktikken på almen didaktikholdene og i de respektive liniefag den enkelte studerende har. 3. årgang evalueres på linjeholdene og i forbindelse med evalueringen af 3. årgangs projekt. 4. årgang evalueres på skolen i forbindelse med udtalelsen. Desuden kan praktikperiodens erfaringer indgå i bacheloropgaven og dens vejledning. 6.7 Hver praktikperiode afsluttes med en udtalelse fra praktikskolen. Udtalelsen kan give anledning til, at praktikledelsen på seminariet pålægger den studerende at aftale en handleplan for at få indsigt i de evt. betænkelige områder i praksisudøvelsen. 11

12 6.8 På 4. årgang afsluttes faget praktik med en vurdering af, om den studerende har bestået/ikke bestået. 6.9 Studerende ved den netbaserede læreruddannelse tilbydes dialog med en erfaren lærer en mentor ansat på en folkeskole. Seminariet etablerer kontakten til denne mentor, de studerende introduceres til mentorordningen på skolen af en underviser fra seminariet. 7 Sammentænkning af faglige og pædagogisk-psykologiske teorier og færdigheder 7.1 Den studerende skal studiet igennem øves i at sammentænke og praktisere faglige og pædagogisk-psykologiske teorier og færdigheder. Årgangsprojekterne medtænker i forskellig grad praktikken. Dette aftales konkret for hvert årgangsprojekt med seminariets ledelse efter oplæg fra årgangsprojektets planlæggere. Desuden påhviler det alle fag at medvirke til, at de studerende oplever en praksisrelevans. 7.2 Årgangsprojekter/praktikforberedelse planlægges af de involverede lærere og repræsentanter for de studerende, og afvikles i passende afstand til praktikforløb. Praktikken forberedes og efterbehandles integreret i den faglige undervisning. Der kan etableres både fag- og årgangsbestemte seminarer til efterbehandling af praktikforløbene. 7.3 I studiegruppen (se punkt 5.2) drøftes efter aftale mellem deltagerne erfaringer, problemer, ideer m.v. med henblik på den studerendes personlige sammentænkning af faglige og pædagogisk-psykologiske teorier og færdigheder. 8 Bacheloropgaven 8.1 I læreruddannelsens 6. semester introduceres de studerende til arbejdet med bacheloropgaven. 8.2 Senest i april måned i 6. semester afleverer den studerende sit foreløbige fagligpædagogiske emnevalg samt et kort udkast i tilknytning til et af sine liniefag. 8.3 Seminariet udpeger en liniefagslærer og en lærer i de pædagogiske fag som vejledere for den studerende. Parterne drøfter udkastet inden udgangen af maj måned i 6. semester. 8.4 I 7. semester tilbydes de studerende - ud over vejledning undervisning, der angår bacheloropgavens fagligt/pædagogiske spændingsfelt, perspektiver på videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde, udarbejdelse af problemformuleringer, argumentation og dokumentation samt opgaveskrivning generelt. 8.5 Senest medio oktober i 7. semester afleverer den studerende til vejlederne en foreløbig emne- og problemformulering i form af en udvidet disposition. Den studerende har pligt til at drøfte den foreløbige emne- og problemstilling med vejlederne inden aflevering. 8.6 Emnet skal på blanket være skriftligt godkendt af vejlederne og rektor primo decem- 12

13 ber i 7. semester. Denne blanket skal efterfølgende indgå som synlig bagside i selve opgaven. 8.7 Bacheloropgaven afleveres primo marts i 8. semester (på den netbaserede uddannelse medio marts). 8.8 Den konkrete tidsplan for bachelorforløbet vil fremgå af materialet, der udleveres til de studerende i 6. semester. 9 Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen 9.1 Det sikres, at den studerende i studieforløbet tilegner sig færdigheder inden for a) basis-it-kompetence b) studie- og samarbejdskompetence med it c) pædagogiske og didaktiske it-kompetencer Opbygningen af disse it-kompetencer sker som udgangspunkt i en funktionel sammenhæng integreret i fagene og i de tværfaglige forløb, evt. suppleret med enkelte særlige brugerkurser. 9.2 Den studerende producerer forskellige it-relaterede materialer dækkende for de tre kompetenceområder. Materialerne dokumenteres i en portofolio. Denne digitale portofolio evalueres af en Skole-IT evaluator efter den studerendes anmodning. Studiekontoret kan oplyse om proceduren. Der henvises i øvrigt til de enkelte fags studieordninger, hvor disse bestemmelser er præciseret. 9.3 Alle studerende får egen adresse på seminariets intranet. Der oprettes konferencer i alle fag mv.. Alle relevante konferencer er principielt åbne og tilgængelige for alle deltagere i uddannelsen. Der kan i særlige tilfælde oprettes lukkede konferencer. 10 Tilrettelæggelse af tværgående indholdselementer 10.1 Ledelsen sikrer de enkelte liniefags løbende bidrag til - udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, - forståelse af menneskets samspil med naturen, - den internationale dimension i det omfang dette er naturligt og muligt for det enkelte liniefag, - arbejdet med de særlige forhold for tosprogede elever Ledelsen sikrer at den praktisk-musiske dimension indgår som et perspektiv i alle fags studieordninger og i tværfaglige emner og problemstillinger med hensyn til både indhold og udtryks- og arbejdsformer Nørre Nissum Seminarium & HF indgår i det ubetingede CVU Midt-Vest og samarbejder med den internationale afdeling. Seminariet har derudover en lokalt ansat international koordinator. Den studerende kan træffe aftale om studieophold og praktikophold ved en række uddannelsesinstitutioner i andre lande. Det er en forudsætning, at studieopholdet kan give merit. Der henvises til pkt

14 10.4 Studiet af læreropgaver i forbindelse med folkeskolens obligatoriske emner: færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering tilgodeses ved tilbud om foredrag og studiekredse undervejs i studiet, idet der i skemaet er indarbejdet faste positioner til bl.a. noget sådant. Herudover varetages de obligatoriske emner af de liniefag og øvrige fag, der ligger nærmest de pågældende emner, herunder i praktikken. 11 De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen Læreruddannelsen er ifølge sin formålsbestemmelse en professionsuddannelse rettet mod undervisning af børn og unge. Undervisning af børn og unge kræver fysisk tilstedeværelse og kræver, at man kan arbejde sammen med andre. Undervisning kræver evne til at planlægge alene og i fællesskab. Planlægning giver kun mening hvis den ses i en sammenhæng - altså er underlagt et krav om kontinuitet og progression. En læreruddannelse er derfor en proces, der kræver kontinuitet og tilstedeværelse. En læreruddannelse kan ikke gennemføres alene ved aflevering af et nærmere defineret antal produkter/præstationer. På Nørre Nissum Seminarium & HF forventer vi derfor af den enkelte studerende, at han/hun aktivt indgår i et forpligtende studiefællesskab. Som en understregning af denne forventning er der formuleret nogle konkrete forpligtigelser: Mødepligt Pligtige opgaver, fremlæggelser, forberedelse og evalueringer Logbog Studiet generelt Ja se 11.3 Fag Ja se 11.1 Ja se 11.2 Ja se 11.3 Praktik Ja se 11.1 Ja se 11.2 Ja se 11.3 Kurser Ja se 11.1 Ja se 11.2 Projekter Ja se 11.1 Ja se 11.2 Ja se 11.3 Bacheloropgave Ja se Mødepligt. Der er med henvisning til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen mødepligt til praktik. Denne mødepligt er defineret i forhold til lærerarbejdet i skolen og er derfor defineret som en 100 % mødepligt. Den enkelte praktikskoles ledelse vurderer, om den studerendes mødepligt er opfyldt. En praktikperiode kan efter rektors godkendelse gennemføres på et senere tidspunkt i uddannelsen. Der er mødepligt til de kurser, der er beskrevet ovenfor (se pkt. 4). Mødepligt her er defineret som en 80 % mødepligt. Ved de tværfaglige projektforløb (se punkt 5), ved særlige undervisningsforløb (herunder rejser/ekskursioner) og kurser samt udformning af nærmere angivne studieprodukter i fagene (se den faglige del af studieordningen) fastsættes forpligtende studieformer herunder omfanget af mødepligt af lærerne. 14

15 Der er mødepligt til den første vejledning ved bacheloropgaven og herudover til mindst en vejledning mere. Der er mødepligt til obligatoriske kurser og forløb i henhold til de enkelte fags studieordninger. Mødepligt kan ved den netbaserede læreruddannelse defineres som andet end fysisk tilstedeværelse. En sådan anden definition skal være skriftligt formuleret af læreren Pligtige opgaver og fremlæggelser I de enkelte fag, kurser og tværfaglige forløb er der en række pligtige produkter og krav om fremlæggelser. Disse fremgår af de enkelte fags studieordninger og/eller af de konkrete beskrivelser af et forløb/kursus. Den studerende har forud for en praktikperiode pligt til at tage kontakt til praktikskolen med henblik på at få klarlagt aftaler og gensidige forventninger i forhold til praktikken. Det er pligtigt at deltage i den fælles evaluering af praktikken Logbogen Studielogbogen er et arbejdsredskab, der tager sigte på at styrke kontinuiteten og progressionen under lærerstudiet - og ikke en dagbog. Vi anbefaler den studerende at føre en studielogbog. Logbogen kan i perioder føres af studiegruppen/praktikgruppen i fællesskab. I logbogen fastholdes gennem studiet erfaringer, refleksioner over og indsigt i didaktiske spørgsmål og problemstillinger i faglige/tværfaglige forløb og i praktikken. Det er vigtigt at dele sådanne erfaringer med medstuderende og lærere. Logbogen er derfor nok den studerendes ejendom, men også et vigtigt arbejdsredskab for samarbejde og fælles progression. Studielogbogen danner bl.a. basis for vejledning og løbende intern evaluering i faglige/tvær-faglige forløb og i praktikken. Dele af logbogen kan efter aftale mellem studerende og lærer(e) i visse forløb i studiet gøres obligatorisk at fremlægge. Det fremgår af det enkelte fags studieordning i hvilket omfang og under hvilke former studielogbogen er en forudsætning for at indstille sig til eksamen Konsekvenser af manglende opfyldelse af mødepligt mv. Den enkelte lærers godkendelse af den studerendes deltagelse i studiet jf. pkt er en forudsætning for, at den studerende kan deltage i afsluttende prøve i faget/få udstedt kursusbevis. Vedr. indstilling til eksamen skal læreren senest 1.maj i eksamenssemestret oplyse den studerende, om deltagelsen kan godkendes. I tilfælde af, at deltagelsen ikke godkendes, henvises den studerende til fornyet godkendelse af studiedeltagelse med henblik på prøve i næste eksamenstermin. 15

16 For så vidt angår tværfaglige forløb/projekter skal gennemførelse være dokumenteret senest 1. maj det pågældende studieår for at den studerende kan få udstedt et samlet læreruddannelsesbevis. Opfylder den studerende ikke de aftalte forpligtelser i projektforløb, seminarer, kurser, studierejser m.v., kan den studerende af læreren enten tilbydes deltagelse i tilsvarende forløb m.v. eller en ny frist for pligtig fremlæggelse mv.. Er dette ikke muligt, stilles den studerende efter rektors godkendelse en opgave, hvor den studerende dokumenterer sin deltagelse i studiet inden for det pågældende studieområde. Godkendelse af opgaven er en forudsætning for at kunne indstille sig til afsluttende lærereksamen Den almindelige deltagelsespligt Hvis én eller flere lærere vurderer, at den studerende ikke lever op til den almindelige deltagelsespligt i læreruddannelsen, afgør rektor, om den studerende kan indhente det forsømte. Ved gentagen manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan rektor efter to skriftlige advarsler bringe studieforløbet til ophør. Den studerende har krav på tilbud om at blive hørt og kan i påkommende tilfælde medbringe en bisidder. Hvis en studerende ikke har færdiggjort uddannelsen senest 3 år efter at uddannelsen rettidigt skulle have været afsluttet, udskrives den studerende af uddannelsen (jf. bekendtgørelse om adgang, indskrivelse og orlov ved videregående uddannelser). 16

17 Faglig del De pædagogiske fag Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at 1) tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører, 2) planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund og 3) forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen: Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige pædagogiske fag, liniefagene og praktikken. Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget. Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har. 17

18 Almen didaktik 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med- og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 18

19 4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. Samspillet med fagene Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen, den studerendes liniefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb. 2) Indhold Undervisningens nærmere indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. 3) Arbejdsformer a) Generelt Centrale temaer i faget studeres i organisations- og arbejdsformer, der: fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold, fremmer den studerendes mulighed for at tage ansvar såvel for individuelle som for fælles studieaktiviteter, udfordrer den studerendes personlighed som lærer, giver mulighed for at den studerende gennemfører evaluering af egen læreproces, giver mulighed for at IKT integreres i studiet, giver mulighed for at gøre erfaringer med den praktisk-musiske dimension. I undervisningen i faget indgår gennemførelse af 2 obligatoriske øvelser (jf. studieordningens almene del pkt. 11.2). På 2. og 3. studieår indgår almen didaktik i tværfaglige projektforløb, se nedenfor. b) Fagets praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i undervisningen. Desuden inddrages de studerendes didaktiske overvejelser over konkrete undervisningsopgaver i deres praktikperioder samt deres kritiske refleksion over og evaluering af gennemførte undervisningsforløb efter praktikperioderne i undervisningen (jf. studieordningens almene del pkt. 6). c) Tværfaglige forløb I andet studieår indgår - som en del af undervisningen i psykologi, pædagogik og almen didaktik - et tværfagligt projektforløb om læring. Problemstilling og skriftligt produkt skal godkendes af læreren/-erne. De studerende har mødepligt til evalueringssamtaler om projektforløbet. I tredje studieår indgår som en del af undervisningen i almen didaktik - i samarbejde med liniefag og praktik et tværfagligt projektforløb med fokus på planlægning, gennemførelse og 19

20 evaluering af undervisningsforløb. Der udarbejdes et skriftligt produkt, der godkendes af læreren/-erne. De studerende har mødepligt til evalueringssamtaler om projektforløbet. d) Logbog Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen i almen didaktik (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). e) Særlige forhold vedr. meritlæreruddannelsen De tværfaglige projektforløb indgår ikke som en obligatorisk del på meritlæreruddannelsen. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen i almen didaktik, at de obligatoriske projektforløb er gennemført og godkendt, og at de obligatoriske øvelser er gennemført og godkendt (jf. studieordningens almene del pkt. 11.4). Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som danner udgangspunkt for en mundtlig prøve. Emnet for den skriftlige opgave godkendes af læreren. I opgaven indgår en begrundet årsplan for et skolefag på et selvvalgt klassetrin samt et begrundet undervisningsforløb i tilknytning hertil. Den skriftlige opgave har et omfang på sider. Opgaven kan udarbejdes af en gruppe på max. 3 studerende. Det anførte omfang gælder også for gruppefremstillede opgaver. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Ved prøven kan alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. Der gives én karakter, som bygger på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. 20

21 Psykologi 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisations-niveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Personlighedsteoretisk forståelse, personlighed, identitet eller selv. 4) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 5) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 6) Socialisation og interkulturel psykologi. 7) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tvær- eller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. 2) Indhold Der arbejdes med psykologisk analyse, refleksion og vurdering med henblik på at udvikle forståelse for den psykologiske kompleksitet i pædagogisk praksis samt teoretisk begrundede holdnings- og handlingsvalg inden for almen lærervirksomhed. Undervisningens nærmere indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. I første og andet semester udvælges indholdet inden for emneområderne: personlighed, emotionel og social udvikling og socialt samspil. I tredje semester arbejdes med særlig fokus på kognitiv udvikling og læring. I fjerde semester er lærer-elev-relationen i fokus. 21

22 3) Arbejdsformer a) Generelt Centrale temaer i faget studeres i organisations- og arbejdsformer, der: fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold, fremmer den studerendes mulighed for at tage ansvar såvel for individuelle som for fælles studieaktiviteter, udfordrer den studerendes personlighed som lærer, giver mulighed for at den studerende gennemfører evaluering af egen læreproces, giver mulighed for at IKT integreres i studiet, giver mulighed for at gøre erfaringer med den praktisk-musiske dimension. I løbet af første studieår udarbejder den studerende en skriftlig psykologiopgave, hvis problemstilling i særlig grad tager sit udgangspunkt inden for emneområderne: personlighed, emotionel og social udvikling, socialt samspil. Problemstilling og opgaven skal godkendes af læreren. Opgaven fremlægges til drøftelse på holdet, hvor de studerende har mødepligt. I andet studieår indgår psykologifaget i det pligtige tværfaglige projektforløb om læring. b) Fagets praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i drøftelserne i faget. Første års psykologiopgave relateres, hvor det er relevant, til første års praktikken. I det tværfaglige projekt om læring på 2. årgang opfordres de studerende til at tage udgangspunkt i en problemstilling i relation til praktikken. c) Tværfaglige forløb I andet studieår indgår - som en del af undervisningen i psykologi, pædagogik og almen didaktik - et tværfagligt projektforløb om læring. Problemstilling og skriftligt produkt skal godkendes af læreren/-erne. De studerende har mødepligt til evalueringssamtaler om projektforløbet. d) Logbog Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen i psykologi (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). e) Særlige forhold vedrørende meritlæreruddannelsen Det tværfaglige projektforløb indgår ikke som en obligatorisk del på meritlæreruddannelsen. I stedet indgår et gruppeprojekt, der inddrager emneområdet læring. Problemstilling og skriftligt produkt skal godkendes af læreren. Der indgår intern evaluering i projektet. Der er mødepligt til den interne evaluering. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen i psykologi, at den studerende har fået godkendt 1. års psykologiopgave og 2. års projektforløb (jf. også studieordningens almene del pkt ). 22

23 Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg, som danner udgangspunkt for en mundtlig prøve. Emnet vælges af den studerende og godkendes af læreren. Det skriftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en psykologisk problemstilling med relevans for lærervirksomhed. Det korte skriftlige oplæg kan udarbejdes af en gruppe på max. 3 studerende. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Ved prøven kan alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. 23

24 Pædagogik 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab. Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne 1) analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole, 2) træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og 3) samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. Samspil med læreruddannelsens andre fag Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens liniefag. 24

25 2) Indhold Der arbejdes med pædagogisk analyse, refleksion og vurdering med henblik på at udvikle forståelse for kompleksiteten i pædagogisk praksis samt teoretisk begrundede holdnings- og handlingsvalg inden for almen lærervirksomhed. Undervisningens nærmere indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Følgende indholdsmæssige progression tilstræbes: 1. semester: Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. 2. semester: Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. 3. semester: Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. 4. semester: Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. (Punkt 2, 3 og 4 kan evt. inddrages på 1. semester i et samarbejde med skolen i samfundet). 3) Arbejdsformer a) Generelt Centrale temaer i faget studeres i forskellige organisations- og arbejdsformer, der: - fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, - gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold, - fremmer den studerendes mulighed for at tage ansvar såvel for individuelle som for fælles studieaktiviteter - udfordrer den studerendes personlighed som lærer, - giver mulighed for at den studerende gennemfører evaluering af egen læreproces, - giver mulighed for at IKT integreres i studiet, 25

26 - giver mulighed for at gøre erfaringer men den praktisk-musiske dimension. I første studieår indgår faget i et tværfagligt projektforløb om et aktuelt tema. I andet studieår indgår pædagogik i et tværfagligt projekt om læring. b) Fagets praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i drøftelserne i faget. I det tværfaglige projekt på 2. årg. opfordres de studerende til at tage udgangspunkt i en problemstilling fra praktikken. c) Tværfaglige forløb I løbet af første studieår indgår faget sammen med 1. liniefag, skolen i samfundet og kristendomskundskab/livsoplysning i et tværfagligt projekt omhandlende et samfundsmæssigt aktuelt tema. Der studeres sider ved skolens hverdag forstået i en samfundsmæssig og pædagogisk kontekst. Emne og produkt skal godkendes af læreren/-erne. Projektet er obligatorisk, hvilket indebærer mødepligt i projektets forløb. (Jf. studieordningens almene del pkt. 5.3 og 5.4). I andet studieår indgår som en del af undervisningen i psykologi, pædagogik og almen didaktik et integreret projektforløb om læring. Problemstilling og skriftligt produkt skal godkendes af læreren/-erne. De studerende har mødepligt til evalueringssamtaler om projektforløbet d) Logbogen Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen i pædagogik (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). e) Særlige forhold vedr. meritlæreruddannelsen De tværfaglige projektforløb indgår ikke som en obligatorisk del på meritlæreruddannelsen 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen i pædagogik, at den studerende har fået godkendt de obligatoriske projektforløb (jf. også studieordningens almene del pkt ). Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg, som danner udgangspunkt for en mundtlig prøve. Emnet vælges af den studerende og godkendes af læreren. Det skriftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en pædagogisk problemstilling med relevans for lærervirksomhed. Det korte skriftlige oplæg kan udarbejdes af en gruppe på max. 3 studerende. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Ved prøven kan alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. 26

27 Skolen i samfundet 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver. Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at 1) tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og 2) blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution i samfundet Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne samfund. Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som organisation Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, liniefagene og praktik. Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i liniefagene. 27