5 ugers post: Landsmøde d april På Roskilde Gymnasium

Transkript

1 Landsmøde 2015 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning d april På Roskilde Gymnasium 5 ugers post: Praktiske informationer, bestyrelsens forslag til arbejdsplanen, bestyrelsens halvårsberetning og DGS principporgram

2 Indledning Kære elevråd, Nu er det ved at være tid til dette års Landsmøde. Landsmødet er den øverste myndighed i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som er alle STX, HF og IB elevers interesseorganisation. Landsmødet afholdes d april på Roskilde Gymnasium. Dette brev er jeres officielle indbydelse til Landsmødet. Det indeholder organisationens organisatoriske og politiske årsberetning, hvor I kan læse om de kampagner og fokusområder som vi har arbejdet med i dette skoleår. I kan også finde bestyrelsens forslag til arbejdsplanen for det kommende skoleår, som skitserer de kampagner og områder man lægger op til at der skal fokuseres på i det kommende skoleår. Desuden vil i kunne finde DGS principprogram i denne post. Principprogrammet er DGS s mest grundlæggende papir, som alle vores beslutninger træffes ud fra. Om 2 uger vil vi sende jer en 2-ugers-post, hvor i også vil blive præsenteret for Landsmødets dagsorden og de opstillede til formand, næstformand og kasserer. Da landsmødet er DGS s højeste myndighed, er det elevrådenes største mulighed for at opnå direkte indflydelse på DGS politik, på arbejdsplanen, principprogrammet og vedtægterne. Ved at diskutere de politiske papirer i elevrådene, kan i finde ud af, om der er ting i er uenige i og gerne vil have ændret, eller om der er noget i synes skal tilføjes. Alt dette, og en masse mere, får i på Landsmødet mulighed for at vende med de 150 andre engagerede deltager fra elevråd hele landet over. Ydermere er det om lørdagen på landsmødet at DGS fylder 50 år. Det bliver selvfølgelig fejret med et brag af en gallafest! Vi håber at se en masse af jer til dette års Landsmøde, På vegne af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Mathilde Lynggaard Vinther Charlotte Moxi Ochsenbauer Emil Lund Egetoft Formand Næstformand Kasserer 2

3 Indhold Praktisk information... 4 Rutevejledning... 5 Bestyrelsens politiske og organisatoriske halvårsberetning... 7 Bestyrelsens forslag til DGS arbejdsplan DGS Principprogram DGS Vedtægter

4 Praktisk information Tilmelding Tilmelding til DGS Landsmøde 2015 foregår på Her vil man blive bedt om at udfylde hvilken skole man går på, hvilken region man tilhører og eventuelle specielle spisevaner. Der er også en begivenhed på facebook, som kan findes her: eller ved at søge på DGS Landsmøde Betaling Det koster 350,- pr. elev at deltage på DGS Landsmøde, dette beløb dækker for kost og logi. Beløbet dækker ikke transport. Der er mulighed for at få refunderet rejseomkostningerne, hvis dette ønskes skal der sendes en mail til Emil Lund Egetoft, på Har man, som elev eller elevråd, problemer med at få sin deltagelse til landsmødet finansieret kan man søge DGS aktivitetsfond. Dette skal også ske ved henvendelse til kasserer Emil Lund Egetoft på mail Sådan kan i som elevråd behandle 5-ugers-posten: Vælg hvem der skal deltage på vegne af elevrådet Læs halvårsberetningen Læs DGS arbejdsplan til 2015/16 Tag en runde hvor elevrådets medlemmer kan komme med deres holdning Skriv kommentar og resultater af eventuelle afstemninger omkring ændringer i teksten ned Sørg for at de delegerede får referatet med Hold øje med jeres brevkasse om to uger sender vi nemlig en 2-ugers post, hvor bl.a. de opstillede til DGS formandskab præsenterer sig 4

5 Rutevejledning Roskilde station til Roskilde Gymnasium Roskilde Gymnasium ligger i centrum af Roskilde og i gåafstand fra stationen. Først og fremmest så skal i gå ud af hovedbygningen, der ser således ud: Derefter vender i ryggen til stationen og kigger nu ned af et lille torv og for enden, imellem Dom Apoteket og en grå bygning hvor der står Café på, kan i nu se gågaden. Den kommer i ned på og går til venstre. Bare gå ned af gågaden ned mod domkirken, til i kommer til et større torv med et springvand. Igen, skal i gå mod domkirken og kommer nu væk fra gågaden (se billede) I skulle nu meget gerne være komme rundt om hjørnet, og skal fortsætte med at gå med domkirken på jeres højre side, indtil i ser indgangen til Roskilde gymnasium der ser således ud: 5

6 Voilá! I er nu fremme ved Danske Gymnasieelvers Sammenslutnings Landsmøde Pakkeliste til weekenden: sovepose liggeunderlag/luftmadras håndklæde småpenge til baren gallatøj til DGS-50-års-jubilæums-fest lørdag aften referatet med elevrådets kommentar så mange andre elevrådsaktive som mulig! 6

7 Bestyrelsens politiske og organisatoriske halvårsberetning Ambitionerne for dette års arbejde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har været tårnhøje. De har bygget på tanker om at udvikle organisationens arbejdsformer til en størrelse, som gør, at vores formål om at aktivere og politisere landets gymnasieelever virkelig kan opfyldes. Dette har forudsat, at vi har måttet nytænke kampagnearbejdet, så vi kan komme endnu længere ud til eleverne for her at fordre stillingtagen. Det har forudsat, at vores interne uddannelsesarbejde har måttet udvikles således, at endnu flere aktive har fået redskaberne til at tage del i kampagnearbejdet. Det har forudsat, at samspillet og sammenhængen mellem alle organisationens instanser og indsatser har måttet styrkes markant. Den stærkere elevorganisation, som denne udvikling skulle bygge, har været en stor nødvendighed i en tid, hvor ungdommen er under et markant pres. Et pres, som også rammer gymnasieeleverne hårdt. Det er et pres, som i høj grad er etableret af et forblændet fokus på tal og hastighed og misforståede krav. Og det er et pres etableret af svindende rettigheder og muligheder for unge i Danmark. Her har det parlamentariske og udenomsparlamentariske arbejde skulle gå stærkt hånd i hånd for at holde fast i retten til lige adgang til uddannelse og mulighederne for alle unge til at udfolde deres fulde potentiale. Reformtid Det forblændede fokus på misforståede krav og vigtigheden af arbejdet med at fastholde og udbygge den lige adgang til uddannelse er i høj grad kommet til udtryk i debatten om en reform af gymnasiet. Her bærer debatten blandt politikerne præg af en snæver tænkning af relevans og en værdisætning af viden, som undervurderer og underminerer værdien af de kunstneriske og humanistiske fag generelt. Ydermere har den skadelige og skævvridende idé om at indføre et karakterkrav til gymnasiet fyldt meget i den politiske debat. Ved starten af året stod det ikke klart, at der ville komme et helt udspil fra regeringens side til en reform af gymnasiet, hvorfor arbejdet med dette ikke var skrevet ind i arbejdsplanen for året. Alligevel har vi som organisation formået at spille ind i debatten. Vi spillede proaktivt ind i debatten med vores udspil til en reform af gymnasiet, som bygger på tanker om et mere virkelighedsnært, et mere inddragende og et mere motiverende gymnasium med mere fokus på at skabe en god læringskultur frem for en ødelæggende præstationskultur. Dette støttet godt op af forskning, som understreger værdien af den gymnasiemodel, som vi elever ønsker. Denne inddragelse af forskning er meget værdifuld og burde bruges i langt flere sammenhænge fremover. For at understøtte det parlamentariske arbejde med at påvirke en reform af gymnasiet, har vi i organisationen arbejdet for at sætte dagsordenen i den offentlige debat. En indsats der er blevet understøttet af aktive elever i landets regioner, som har skrevet læserbreve og lavet aktioner. Arbejdet for en god reform af gymnasiet fortsætter såvel som de politiske forhandlinger gør det, og der er heldigvis også gode politiske idéer i spil. Regeringen har således grebet vores udspil omkring mere virkelighedsnærhed i gymnasiet, og de lægger nu op til en gennemgang af alle læreplaner med fokus på en opdatering af disse. De lægger op til en nytænkning af prøveformerne og til en ny tilgang til skriftligt arbejde, som lægger mere op til fokus på læring og mere og bedre feedback. Dette er 7

8 sejre, som vi kun har opnået ved en vedvarende og målrettet lobbyindsats og ved aktive regioner, som er med til at sætte dagsordenen. Som led i reformen har regeringen, i kraft af manglende viden på området, nedsat en kommission, der har til opgave at udvikle et reformudspil vedrørende HF-området. DGS sidder med i udvalget og har derigennem en stor direkte indflydelse på regeringens HF-politik. Den politiske side af HF i DGS er altså tilstede. Der mangler dog en forankring af HF ere i organisationen, og det samme må desværre siges om IB-området. Dette særligt i en tid, hvor hovedløse politiske forslag om lukninger af engelsksprogede uddannelser er i spil. En anden bagside af regeringens udspil til en gymnasiereform er, at den er underfinansieret. Underfinansieringen af gymnasieområdet, og af hele uddannelsesområdet, er et gennemgående billede, der tegner sig for Danmark. Dette tema var selvfølgelig aktuelt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, hvor finansieringen af vores uddannelser fastsættes. Selvom der her tegnede sig et nedslående billede, opnåede vi dog den store sejr, at der blev indført det sociale taxameter, som vi i organisationen har kæmpet for i næsten et årti. Selvom den indførte model ikke er optimal, betyder dette alligevel, at nogle af de skoler, som løfter en stor opgave med mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, får ekstra ressourcer til at løfte denne opgave, og således vil skellene mellem landets gymnasier og landets elever kunne mindskes. En samlet ungdom under pres Sejren i forbindelse med finansloven er opnået ved et stærkt og nødvendigt samarbejde med en lang række andre organisationer. Som udgangspunkt igangsatte vi kampagnen Unge Kræver Handling - for uddannelse, job og bolig i samarbejde med organisationerne for alle elever og studerende i Danmark. Dette samarbejde nødvendiggøres af det samlede pres, der er på unges muligheder i Danmark. Igen er snæver relevanstænkning og besparelser nemlig med til at presse hele ungdommen. Denne udvikling rammer ikke kun unge under uddannelse men også faglige unge, og i sidste ende rammer den landet som helhed. Derfor er mange andre organisationer aktuelle i dannelsen af en stærk alliance om ungdommens muligheder. Denne alliancedannelse var central under finanslovskampagnen og indbefattede både rektorer, lærere, faglige unge og mange andre. Også landets regioner var store aktive medspillere i kampagnen og i udbygningen af alliancerne. Hver region indgik i en af landets lokale samarbejdsplatforme med andre elever og studerende, hvorfra kampagneaktivitet som skolebesøg, aktioner og læserbrevsskrivning satte dagsordenen og endvidere mobiliserede mange tusinde elever til en succesfuld demonstration i København. Selvom det ikke lykkedes at fjerne alle besparelserne på uddannelse eller at få indført handicaptillæg til SU en på ungdomsuddannelserne, lykkedes det som beskrevet at få gennemført et socialt taxameter, som det fremover er vigtigt at arbejde for at styrke, så dets effekt i endnu højere grad vil kunne mærkes ude på skolerne. Endvidere lykkedes det os, efter mange års kamp, at få gennemført ændringer i planloven, så det for fremtiden bliver nemmere at bygge billigere ungdomsboliger. Dette må siges at være en stor sejr i kampen for at sikre unges levevilkår, selvom kampen på denne front heller ikke er slut, og arbejdet for reelt at få opført flere ungdomsboliger i landets kommuner står til at skulle udføres. Disse politiske alliancer er utroligt værdifulde i arbejdet med at sikre varetagelsen af gymnasieelevernes interesser. Men ikke kun på landsplan. Når der laves besparelser på vores område, og når man ensretter vores uddannelser, henviser man tit til andre landes 8

9 uddannelsessystemer for at retfærdiggøre dette. Fejlagtige politiske motivationer om succes med lånebaseret SU i Norge er et aktuelt eksempel. Når vi mødes og taler med de norske elever, kan de berette om de store skadesvirkninger ved dette system. For at få mulighed for at modsvare politikerne, må vi således stå stærkt i samarbejdet med elevorganisationer i andre lande. Derfor arbejder vi på at udbygge samarbejdet i Nordic School Students Network (NSSN), og på at vi kan gøre dette samarbejde til et, hvor det ikke kun er ledelsen i organisationerne, der kan deltage men også aktive elever, som ønsker dette. Ligeledes er den politiske bølge af uddannelsesbesparelser og ensretning af uddannelser en europæisk størrelse, som blandt andet har sit udspring i EU. Derfor må vores internationale arbejde nå ud over grænserne i de nordiske lande, hvilket sker i kraft af arbejdet i The Organising Bureau of European School Student Unions (OBESSU). OBESSU s arbejde for bedre uddannelser er vigtig, hvorfor vi i dette års arbejde i DGS har prioriteret at forbedre denne organisation. Desuden har vi for første gang haft mandat fra organisationen til General Assembly i OBESSU, og det vil vi fortsætte med. En engagerende og politiserende organisation Det har været vigtigt, at vi i år kunne få et DGS-år bundet sammen af kampagner, der møder eleverne, hvor de er, og beskæftiger sig med emner, der orienterer sig omkring hverdagen i gymnasiet. Arbejdet har været præget af en progression i kampagnearbejdet, som har udviklet sig mod tættere og tættere kontakt med det enkelte elevråd. Først med finanslovskampagnens meget traditionelle form for mobiliserende indsats med relativt korte oplæg for hele skoler ad gangen suppleret med flyersuddelinger, aktioner o.lign. Dernæst med kickstartskampagnen, der bestod af relativt lange workshops for færre elever ad gangen, oftest for elevrådene, og af regionale konferencer, hvor repræsentanter blev valgt til at videregive skolens syn på undervisningsmetoder til regionale konferencer. Afsluttende ender DGS året helt ude i elevrådene med en undervisningsmiljøkampagne, der primært beror på aktiviteter og kampagner på de enkelte skoler, designet, ejet og udført af elevrådet selv. Gerne med så meget hjælp fra DGS, der skal til for, at elevrådet kommer til at føre en opbyggende og inkluderende kampagne for en forbedring af deres psykiske og fysiske undervisningsmiljø på landets skoler. Som led i kampagnearbejdet har et centralt element været udbygningen af kursussektoren. Således er der blevet holdt introkurser i regioner, der har forberedt aktive på at komme ud og holde oplæg for regionens skoler i stedet for, at dette skulle være sekretariatets opgave. I kickstartskampagnen har strukturen med de regionsaktive, der tager ud og holder workshops omkring et relaterbart emne som undervisningsmetoder og formen med repræsentanter, vist sig aldeles effektfuld både til at tiltrække rigtig mange elever til de regionale kickstartskonferencer, men også til at engagere elever som vi ellers aldrig ville have nået. Den vigtigste opgave er netop nu fortsat at engagere de elever, vi skabte kontakt til under kampagnen. Undervisningsmiljøkampagnen er en direkte opfølgning på kickstartskampagnen. Erfaringerne med undervisningsmetoder er blevet inddraget som en del af det at udvikle skolernes generelle 9

10 læringsmiljø, og vores primære opgave i DGS består i at igangsætte aktivitet i elevrådene og i at undervise i kampagneførsel og understøtte det arbejde, elevrådene beslutter sig for at lave. En sammenhængende og inddragende organisation Det organisatoriske arbejde i løbet af i år har over hele linjen bestået af arbejde, der enten gik forud for eller underbyggede den politiske aktivitet. Det skyldes i høj grad, at det organisatoriske fokus for året i vid udstrækning har været at integrere DGS politiske arbejde i flere af DGS aktiviteter, særligt de aktiviteter der målretter sig de enkelte elevråd. Det kunne man se i kickstartskampagnen, hvor den klassiske skolestartskampagne blev politiseret, inddragende og gjort relevant for elevrådene at deltage i. Det kunne man se på Aktivitetskonferencen og på kurserne, hvor vi har afsluttet og igangsat kampagner, diskuteret kampagneførsel, skrevet læserbreve, lavet kampagneplaner, malet bannere og forberedt regioner, så de kunne gå direkte hjem og lave aktioner og happenings, holde oplæg og deltage i den politiske debat. Indtrykket er, at prioriteringen giver pote, og det rent faktisk er lettere at forholde sig til organisationen, hvis det første man møder er en politisk kampagne, man kan definere, så den passer til ens elevråd. Så bliver DGS tydeligt vedkommende, og det giver langt mere, end man ville kunne vise i et introoplæg for 1000 elever. Det var en målsætning fra start, at vi i DGS skulle arbejde for at nedbryde nogle af de barrierer og interne kulturer, der møder de nye aktive. DGS er en organisation, som i høj grad består af en meget enslignende elevgruppe, elever med overskud og plads i hverdagen til at være meget aktive i en ungdomsorganisation. Det begrænser os og gør det svært for os at inkludere den meget alsidige elevgruppe, som går på de skoler, vi repræsenterer. Derfor har vi internt i organisationen forsøgt at opbløde de strukturer, som nogle gange fremmedgør elever fra DGS og gør organisationen svær at forholde sig til. Det er blandt andet kommet til udtryk på Aktivitetskonferencen. Her blev en ny og mere inkluderende og åben struktur introduceret, hvor alle deltagerne var aktive i at skabe resultaterne på mødet. I regionerne har man prøvet at have en mere alsidig og dynamisk tilgang til arbejdet, og man har prøvet at tænke i nye mødeformer og uddelegere opgaver, ejerskab og ansvar så meget som muligt og gerne til aktive, der lige er kommet til organisationen. Det er dog ikke overalt, at denne udvikling har slået igennem, og derfor skal regionerne fortsat arbejde på dette. På samme facon er der i bestyrelsen blevet arbejdet med mødekultur og mødeformer, der gør det lettere at deltage uden en masse erfaring i rygsækken. Vi har f.eks. med succes forsøgt os med opdeling af punkter, så de har strakt sig over to bestyrelsesmøder. På første møde er der en introduktion til emnet, så vender man det i regionerne for derefter at have en debat af emnet på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Det har udmøntet sig i nogle meget konstruktive debatter om kontroversielle emner. Vi skal dog ikke tro, at vores opgave er løst. Der er stadig plads til forbedring, men overordnet set viser vores erfaringer i år os, at indsatsen nytter noget. Det giver bedre mulighed for deltagelse, og vi kan vinde enormt meget ved at fortsætte udviklingen og gøre DGS til en organisation, som alle kan se sig i og deltage i på lige fod. 10

11 Afslutning Året 14/15 har udviklet organisationen og vist os, at vi skal turde være ambitiøse i udviklingen af organisationens virke. Vi har turdet flytte rammerne for, hvad DGS kan være for en organisation. Erfaringerne med arbejdet har været både gode og mindre gode, hvorfor det er centralt, at vi bliver ved med at insistere på at udvikle organisationen. Kun sådan kan vi fortsat være en organisation der, med en fast forankring på landets skoler, kan og skal sætte den politiske dagsorden i en tid, hvor unges muligheder er under pres. 11

12 Bestyrelsens forslag til DGS arbejdsplan Introduktion Debatten på uddannelsesområdet er i dagens Danmark præget af en generel debat af os som ungdom. Vi kaldes på en og samme tid en ungdom, der er for doven til at klare sig selv, og en ungdom der er præget af stress og karakterpres. Vi forklares, at grunden til vi unge er stressede og i stigende grad bliver deprimerede er, at vi er såkaldte curlingbørn, der ikke er i stand til at klare et par skrammer. Diskursen om ungdommen, oplever vi, er med til at præge Danmarks uddannelsessystem i en problematisk retning. Vi oplever det på gymnasierne, når regeringen spiller ud med en gymnasiereform, som skal presse os til i højere grad at vælge naturvidenskabelige retninger frem for humanistiske. Vi mærker det også, når vores fremtidsudsigter påvirkes af, at de videregående uddannelser, med regeringens dimensioneringsplan, kan blive nødt til at lukke det fag, vi havde tænkt os at læse eller skære i studiepladserne i en sådan grad, at karaktergennemsnittet for at blive optaget flyver i vejret og blokerer for vores drømme. En generel mistro til ungdommen præger uddannelsespolitikken i dag, og det afspejler sig netop i, at politikerne ikke tør lade os vælge frit blandt studieretninger, fag og fremtidsudsigter, men i stedet tvinger os i den retning de ønsker. Dette er problematisk, både fordi det begrænser vores valgmuligheder, men også fordi man ikke kan forudse, hvilke sektorer der oplever mangel på arbejdskraft om 5-10 år. Det er vores organisations opgave at kæmpe imod denne udvikling. At præge debatten i en sådan grad, at vi kan ændre den dominerende diskurs om en doven ungdom. Vi skal bruge det næste år på at sikre ungdommens stemme i debatten, så det også fremover bliver motivationen og lysten til læring, der dominerer det danske uddannelsessystem. DGS repræsenterer som organisation en del af ungdommen. Sammen med de andre organisationer, der organiserer unge, repræsenterer vi hele den unge generation, og det forpligter. Vi har en rolle at spille, ikke blot i fortællingen om HF-, STXog IB-eleverne, men om den samlede ungdom. Hvis ikke vi tager del i kampen for ungdommens ret til en stemme, så står vi alene og uden indflydelse. Derfor er det afgørende for det kommende års arbejde, at vi, i alt hvad vi laver, bibeholder tanken om, at vi er en del af en større ungdomsbevægelse for at sikre, at det fortsat og i endnu højere grad er gymnasieeleverne, der definerer, hvad gymnasiet skal være. På disse tanker bygger arbejdsplanen for DGS arbejde i skoleåret Her beskrives årets kampagner, politiske fokusområder, den organisatoriske vision og de organisatoriske fokusområder. Kampagner Finanslovskampagne Hvert år fremlægger regeringen et forslag til en finanslov; altså et budget for staten for det kommende år. De seneste år har vi oplevet, at der på vores område er blevet lagt op til besparelser. For to år siden lykkedes det os at få dem taget af bordet, og sidste år blev der taget to procent fra de gymnasiale uddannelser, der blev lagt i en såkaldt omstillingsreserve; en pulje, hvor pengene kan gå til lidt af hvert inden for uddannelsesområdet. I regeringens 12

13 fremskrivninger for, hvad der skal ske ved finanslovsforslaget for 2016, kan vi se, at der er lagt op til nedskæringer på 2% i 2016, 4% i 2017 og så fremdeles. Besparelserne vil ramme hårdt på skolerne, fx nævner mange rektorer, at man kan blive nødt til i første omgang at skære på lektiecaféer, lærernes forberedelsestid o.l., men hvis besparelserne fortsætter, kan det risikere at ende med bl.a. lærerfyringer. I DGS vil vi ikke acceptere, at man skærer i uddannelse, og derfor er det afgørende, at vi laver en kampagne, der kan skubbe besparelserne af bordet. Det kan vi kun gøre, hvis vi samarbejder med de andre organisationer, der repræsenterer resten af ungdommen. Det er nemlig ikke kun på det gymnasiale område, der forventes besparelser, men på hele uddannelsesområdet og hele ungdommen. Det er afgørende for vores modstand mod besparelserne, at vi formår at danne alliancer, der kan være med til at presse den politiske dagsorden. Derfor er det vigtigt, at vi bygger videre på de grundsten for samarbejde, der blev lagt i sidste års finanslovskampagne - både lokalt og nationalt. Vi oplevede sidste år, at det lokale samarbejde på tværs af organisationer ude i regionerne for nogen var en stor succes, og for andre var lidt sværere at få stablet på benene. Det er vigtigt, at vi tager de erfaringer med os i kampagnen, så vi hele tiden får skabt stærkere alliancer, og så vi også får mulighed for at samarbejde med f.eks. lærerne for at undgå fyringer og kortere forberedelsestid. DGS regioner har altså en stor rolle at spille i kampagnen, idet kampagnen både skal styrke samarbejdet og nå ud til skolerne med et formål om både oplysning om og engagering i kampagnen. For at sikre at eleverne forstår relevansen og vigtigheden i kampagnen, er det vigtigt, at vi holder oplæg om finansloven ude på skolerne, hvor vi møder eleverne med konkrete eksempler på, hvor der kan blive sparet på deres skole. Hvis vi gør finansloven jordnær, kan vi vise, hvorfor det er vigtigt, at vi kæmper imod besparelserne. Ud over kampen imod besparelser skal vi i kampagnen også fokusere på taxametersystemet, som er den måde, hvorpå skolerne bliver tildelt penge. I 2014 kæmpede vi en brav kamp for at få indført et socialt taxameter, som giver en ekstra pose penge til de skoler, der har en udfordret elevgruppe. Dette taxameter skal vi kæmpe for fortsat skal være en del af taxametersystemet, og at det ydermere skal gøres større. Det kan f.eks. gøres ved at fjerne det såkaldte færdiggørelsestaxameter, som giver skolerne penge, når en elev bliver student. Det taxameter er enormt skævvridende, og der er da også politisk flertal for rent faktisk at fjerne det. Derfor må vi gå forrest i kampen for at få omlagt pengene fra færdiggørelsestaxameteret til det sociale taxameter. Efterårskampagne om talfokus I disse år er der et stadigt større fokus på tal i gymnasiet. Det ser vi fx i kraft af et øget fokus på karakterer og fraværsprocenter. Vi mener, at det store fokus på tal er dræbende for motivationen for at lære, særligt fordi det betyder, at man som elev i højere grad bliver defineret ud fra tal, end ud fra de egenskaber der ikke kan måles. Derfor skal der laves en undersøgelse af omfanget og betydningen af, at stadig større dele af uddannelsessystemet forsøges gjort op i tal. Undersøgelsen skal ligge i tråd med årets efterårskampagne, som kommer til at handle om det øgede talfokus. Her skal der bl.a. diskuteres karakterer, fravær og motivation ude i elevrådene og regionerne. Målet for indsatsen er både at starte en debat om det store talfokus i gymnasiet og uddannelsessystemet som 13

14 helhed, at få flere elever engageret i DGS regioner, og på længere sigt at få indført flere formative evalueringsformer, som vi elever i højere grad kan bruge til at forbedre os fremadrettet. Vi ønsker i forlængelse af dette at gøre op med den diskurs, der lige nu dominerer vores uddannelse, hvor uddannelse i høj grad italesættes som en vare og elever som produkter, der skal hurtigt igennem systemet. For at stå stærkere i kampen mod denne diskurs, skal vi samarbejde med relevante samarbejdspartnere for at få et bredere perspektiv på problematikken og skabe en stærkere fælles stemme i debatten. Denne kampagnes struktur skal bygge videre på den struktur, kickstartskampagnen havde i 2014, hvor elevrådene valgte repræsentanter til at deltage i en regional konference, og derefter igangsætte forandringer ude på skolerne. Kvalitet i uddannelse Vi hører gang på gang politikere udtale at kvaliteten i gymnasiet er faldet, der skal strammes op på den faglige kvalitet eller kvaliteten var bedre for 40 år siden. Men hvad er kvalitet egentlig? Hvordan defineres uddannelseskvalitet? Ofte bliver der henvist til, at karaktererne falder, eller at pensum har ændret sig for drastisk de sidste årtier. Men hvordan definerer eleverne kvalitet i gymnasiet? Det er dét, årets kvalitetskampagne skal bestemme. I kampagnen skal vi som elever komme med vores bud på, hvad uddannelseskvalitet i virkeligheden er. Hvordan kan AT bidrage til at hæve kvaliteten? Hvilken rolle spiller vejledning og evaluering i forbindelse med kvaliteten af vores undervisning? Det er blot nogle af de spørgsmål, kampagnen kan komme ind på. Kampagnen skal inddrage elevrådene mest muligt og få eleverne på de enkelte skoler til at svare på de spørgsmål, kampagnen stiller og tage stilling til, hvad uddannelseskvalitet er. Samtidig kan vi i kampagnen inddrage resultater fra tidligere kampagner som f.eks. kickstartskampagnen i 14/15 om undervisningsmetoder, og kampagnen Hvor er virkeligheden? fra 13/14 om hvilke ting, der er relevante at lære. Vi kan også inddrage undervisningsmiljøkampagnen fra 14/15. Endemålet for kampagnen er at publicere en tekst, som udspecificerer hvad kvalitet er, så vi på den måde kan sætte dagsordenen fremadrettet og bestemme præmisserne, når der bliver diskuteret uddannelseskvalitet. På den måde kan vi også imødekomme diskussioner om karakterkrav, da disse ofte bunder i f.eks. Kvaliteten er faldet - derfor skal vi indføre er krav. Hvis vi som organisation formår at ændre diskursen i en retning, hvor argumenter som disse ikke vinder frem, står vi stærkere i den offentlige debat. Samtidig kan vi sætte fokus på de steder, hvor kvaliteten rent faktisk ikke er særlig høj i øjeblikket og på den måde forsøge at hæve den. Folketingsvalgkamp I skoleåret 15/16 vil der blive udskrevet valg til Folketinget. Som interesseorganisation skal DGS føre en kampagne, hvor vi påvirker den politiske debat under valget, og hvor vi sætter fokus på ungdommens stemme. Derudover skal kampagnen bygge på et samarbejde med politikerne efter valget via underskifter fra politikerne på DGS mærkesager under kampagnen. Der blev sidste år lagt en kampagneplan for, hvordan DGS vil agere under valgkampen. Parolerne, som kampagnen bygger på, er Investér i uddannelse, En SU vi kan leve af, 16 års valgret - ungdommen har også en stemme og Fri og lige adgang til uddannelse - nej til karakterkrav. Kampagnen tager udgangspunkt i succesen fra og erfaringerne med det fiktive parti Fremtidens stemmer, som DGS havde under 14

15 kommunalvalget i 2013, hvorfor det også til folketingsvalget bestræbes, at kandidaterne til Fremtidens Stemmer er under 18 år for at italesætte 16 års valgret. Kandidaterne har allerede deltaget i en valgkampsbootcamp, hvor de er blevet opkvalificeret til at repræsentere parolerne. Regionerne har mulighed for at prioritere parolerne efter eget behov og forsøge at påvirke valgkampen i deres region med disse gennem f.eks. aktioner og debatter samtidig med, at regionerne hjælper skoler til at arrangere debatter, så flere unge får mulighed for at stemme kvalificeret. Politiske fokusområder Klasseloft I starten af S-R-SF regeringens regeringsperiode vedtog folketinget indførslen af et fleksibelt loft over klassekvotienten på 28 elever. Det betyder, at der i dag maksimalt må sidde 28 elever i gennemsnit i hver klasse pr. årgang. DGS havde forinden dette kæmpet i mange år for indførslen af et klasseloft, da man oplevede at antallet af elever pr. klasse var støt stigende, hvilket gjorde læringsmiljøet dårligere. Når elever fx er nødsaget til at sidde i vindueskarmen, fordi der ikke er stole nok, er det med til at give et rigtig dårligt og useriøst læringsrum. Med færre elever i en klasse frigives der mere lærertid til den enkelte elev, hvilket er gavnligt for alle elever, særligt de, der finder det givne fag udfordrende. Desuden kan færre elever være med til at gøre det lettere for læreren at variere sin undervisning og tilpasse den til klassen. I det kommende år skal klasseloftet evalueres, og det er derfor afgørende, at DGS spiller ind i debatten for at sikre, at man også fremover har et loft over antal elever pr. klasse. Desuden er evalueringen en god mulighed for DGS til at arbejde for, at klasseloftet sænkes yderligere, fordi vi for det første stadig oplever store klasser med over 28 elever, og fordi vi oplever, at selvom 28 elever er færre end fx 30, og selvom der er stole nok, så er det stadig rigtig mange mennesker, og det er stadig en udfordring at få nok tid med læreren til den enkelte elev. Gymnasiereformen I skoleåret er det vigtigt, at vi fortsat har fokus på gymnasiereformen. Den gymnasiereform, som regeringen fremlagde i december 2014 havde både negative og positive tiltag. Som det ser ud nu, er det usikkert, hvorvidt denne gymnasiereform bliver vedtaget, men uanset hvad, skal vi arbejde med dette område i det kommende år. Dette gælder STX-området, men også i høj grad HF-området, hvor der i forbindelse med forslaget til gymnasiereformen blev nedsat et udvalg af regeringen hvori DGS er repræsenteret, der i løbet af det næste stykke tid vil fremlægge forslag til, hvordan HF kan ændres. Det er vigtigt, at vi i DGS melder stærkt ind i debatten om fremtidens HF. I dette arbejde skal DGS' HF-udvalget være med til at definere DGS holdning til de forslag, der kommer fra udvalget. Brugerbetaling Vi får ofte tudet ørerne fulde med, at det er gratis at tage en uddannelse i Danmark, og at vi derfor ikke må kræve mere i SU. Umiddelbart ser det også sådan ud. Der findes et årligt loft på kr. inklusiv studieture, som skolerne må indkræve pr. elev, men det er meget udbredt at loftet ikke overholdes. Vi skal som elever betale for bøger, lommeregner, computerprogrammer, ekskursioner og meget mere. Oven i det kommer også op til flere studieture, som ofte løber op i mange tusinde 15

16 kroner. I forbindelse med kampagnen Unge Kræver Handling i 2014 udregnede en økonom fra Nordea, at en gennemsnitlig gymnasieuddannelse koster kr. for den enkelte elev. Derfor er det vigtigt, at vi i løbet af det næste år sætter fokus på, at uddannelse altså ikke er gratis i Danmark. Det koster mange penge, og derfor er det også enormt vigtigt, at vi værner om vores SU. Vi skal sætte foden i overfor 20/20 reglen, som bestemmer, at du enten skal være 20 år, eller at der skal være 20 kilometer mellem dine forældres bopæl og skole, før du kan få udeboende SU. Derudover skal vi også slå et slag for, at vi kan få SU fra den dag, vi starter på vores ungdomsuddannelse. Samtidig skal vi forsøge at gøre ministeriet opmærksom på problemet, så de kan indskærpe reglerne overfor skolerne og sørge for at reglen om 2500 kr. bliver overholdt. I den forbindelse skal DGS også arbejde politisk for at loftet sænkes. IB-konvertering IB er en internationalt anerkendt uddannelse, hvis elever organiseres under DGS, hvorfor vi skal værne om IB og sikre, at denne uddannelse ikke negligeres i forhold til andre ungdomsuddannelser. Konvertering af IB-karakterer til den danske 7-trinsskala revideres hvert år, og i 2014 førte dette til, at konverteringen tager udgangspunkt i de faktiske karakterer i stedet for de forventede, men konverteringen er stadig ikke optimal, hvorfor DGS i det kommende år vil arbejde for at minimere den nuværende konvertering, som opstiller de følgende problematikker; For eksempel kræves 38 ud af 45 på IB-skalaen for at komme ind på Oxford eller Cambridge, hvilket på den danske skala svarer til 9,9. Dermed er det nemmere at komme ind på udenlandske universiteter end flere af uddannelserne i Danmark, hvorfor der er risiko for en flugt af kloge hjerner. Samtidig præges den lavere del af IBskalaen af, at man efter revideringen i 2014 vil blive omregnet -0,4 til -0,1 karakterpoint lavere end tidligere, mens den høje del af skalaen omregnes med en forskel fra tidligere på 0,4 til 0,7 karakterpoint, hvorfor der nemt kan opstå misvisende karakterer, når der omregnes til den danske skala. Misvisende konvertering af fag går begge veje. Det kan betyde, at du er nødsaget til at supplere et fag, selv om pensum er det samme. F.eks. svarer pensum på matemathical studies standard level til STX B-niveau i matematik, men konverteres til STX C-niveau. Samtidigt kan IB elever have begynder-dansk, som åbner op til de dansksprogede uddannelser, selvom niveauet ikke klargører eleverne. Fagkonverteringen er også en udfordring, da der her ikke er overensstemmelse mellem indholdet af fagene på IB, og det niveau fagene konverteres til. For DGS er målet klart, at IB i højere grad end på nuværende tidspunkt ligestilles med andre ungdomsuddannelser, hvorfor dette vil være et fokusområde, hvor DGS vil forsøge at gøre sin indflydelse gældende frem mod revideringen i Dette arbejde skal blandt andet indsamle erfaringer fra IB, som kan bruges til at underbygge DGS holdning, og som samtidig kan styrke DGS som vidensbank. Vision for DGS organisatoriske udvikling I takt med at uddannelsespolitikken ændrer sig, at diskursen om unge ændrer sig, og at hele vores samfund ændrer sig, bør vores organisation følge med udviklingen. Vi skal hele tiden tilpasse os den virkelighed, vi står i, og sikre at vi som organisation kan varetage gymnasieelevernes interesser 16

17 bedst muligt. De interesser vi har, ligger ofte i tråd med de interesser resten af den danske ungdom har. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi i løbet af det næste år formår at skabe endnu stærkere relationer til ikke bare resten af Elev- og Studenterbevægelsen, men også til de organisationer, som repræsenterer andre dele af ungdommen. Vi bliver nødt til at udvide vores horisont og sigte mod at være en endnu bredere organisation, som ikke udelukkende kan spille ind med idéer til den gymnasiale uddannelse men også de ting, som ligger i forlængelse af vores uddannelse. På Aktivitetskonferencen i 2014 vedtog vi for første gang politik på boligområdet, fordi dette er noget, som i høj grad berører os under vores uddannelsesforløb. Men vi skal som organisation kunne brede os endnu længere ud og f.eks. tage diskussioner om unges forhold på arbejdsmarkedet, som også er en stor del af vores liv både før, under og efter uddannelsen. Ungdomsarbejdsløsheden er stigende i Danmark, og det er i høj grad noget, der spiller ind på vores liv og på hele den måde, vi unge bliver omtalt på. Derfor er det vigtigt, at vi i løbet af det næste år får taget stilling til emner som disse, da det i høj grad er i gymnasieelevernes interesse at kunne være en stemme i også disse debatter. Organisatoriske fokusområder Intern uddannelse, skoling og kursussektor For at styrke DGS som organisation er det essentielt, at den interne sammenhæng fortsat styrkes, og at de aktive opkvalificeres til at lave elevråds- såvel som regionsarbejde. En vigtig del af DGS opkvalificerende arbejde ligger også i at understøtte regionernes arbejde, hvorfor målsætningen for det kommende år er, at så mange regionsaktive som muligt bliver i stand til at holde grundlæggende DGS-oplæg på en interessant og engagerende måde. Dette skal ske for at give regionerne et større ressourcerum at agere ud fra, men også så vi får mulighed for at engagere flere forskellige typer af elever. Så mange regionsaktive som muligt skal blive i stand til at holde faciliterende oplæg og workshops, så elevrådenes mening bliver sat i centrum samtidig med, at elevrådene får en forståelse af DGS som organisation og føler, at DGS også er deres organisation. Ydermere skal alle opkvalificeres retorisk, så oplæggene kan holdes på en interessant og engagerende måde. Udvikling af det regionale arbejde I DGS har man tidligere primært opkvalificeret regionerne gennem kampagner. I det kommende år skal regionerne fortsat opkvalificeres og styrkes gennem kampagner, men det skal også ske med fokus på mere lokalt orienterede projekter. Det er vigtigt, at regionerne får nogle nye værktøjer og kompetencer, så de kan opnå endnu større indflydelse. Derfor skal regionerne trænes i at påvirke byråd og regionsråd til at forbedre vilkårene for de lokale unge. Dette kunne bl.a. være ændringer i busplaner hos de regionale busselskaber eller møder med kommunalpolitikere, hvor man danner grundlag for et fremadrettet samarbejde. Regionerne er også en stærk forbindelse til DGS samarbejdspartnere, og regionerne vil i det kommende år arbejde videre med de lokale samarbejder, som blev opbygget gennem finanslovskampagnen i Regionerne vil dermed have mulighed for at gå ind i lokale kampe men også at følge op på gamle kampagner, såsom undervisningsmiljøkampagnen, ude på de enkelte skoler. Derfor er tanken at skolings- og kursussektoren skal stå for den 17

18 interne skoling ude i regionerne, så de kan blive styrket i lokalpolitisk arbejde. Dette skaber mulighed for, at regionerne kan målrette deres arbejde og få en større indflydelse på lokalt plan samtidig med, at det også kan være et brugbart redskab for en national dagsorden at have lokale politikere, der kan bakke DGS sag op. Mobilisering med et formål I det kommende år skal vi sørge for, at vores organisation repræsenterer sine skoler endnu bedre. Vi skal forsøge som altid at få flest mulige mennesker fra flest mulige forskellige skoler med til vores arrangementer. For at sikre vores repræsentation skal vi yderligere arbejde på, at elevrådene rent faktisk får diskuteret gymnasie- og uddannelsespolitik både i relation til de ting, som påvirker vores hverdag, men også på et mere nationalt plan. DGS er elevernes organisation, så derfor skal vi også sørge for, at elevrådene føler sig som en del af DGS, så de føler sig forpligtede til at møde op til vores arrangementer. Tidligere har vi ofte mobiliseret elever til blot at være fyld til vores arrangementer, men vi skal i det kommende år gøre det klart, hvorfor det er vigtigt at elevrådene deltager aktivt i både politikudvikling og erfaringsudveksling. På den måde kan vi sikre en endnu bedre debat og en repræsentativ organisation. Målrettet internationalt arbejde DGS har igennem de sidste mange år været en del af et internationalt samarbejde med andre europæiske elevorganisationer. Det skal vi fortsat være, men vi skal blive endnu bedre til at få mest mulig gavn ud af disse samarbejder. Vi deltager jævnligt i møder med både OBESSU 1 samt NSSN 2, men i fremtiden skal vi inden hvert møde eller arrangement i disse (og andre relevante internationale sammenhænge) gøre os klart, hvad målet med mødet eller arrangementet er. Hvad kan vi få ud af det? Hvad kan vi bidrage med? Ovenpå disse tanker skal deltagere på arrangementerne berette om udbyttet for f.eks. Internationalt Udvalg. Desuden skal Internationalt Udvalg blive endnu bedre til at udarbejde eventuelle ændringsforslag, udtalelser m.m., når der i enten OBESSU eller NSSN er generalforsamlinger. Yderligere skal man fortsat have et særligt fokus på sparring med de nordiske organisationer. Derfor er det essentielt at Internationalt Udvalg bredes længere ud, og det skal gøres mere klart for hele organisationen, hvad det internationale arbejde består af. 1 Organising Bureau of European School Student Unions 2 Nordic School Students Network 18

19 DGS Principprogram Senest revideret på DGS' Landsmøde 26. april 2014 Dette er DGS principprogram. Heri er beskrevet vores vigtigste værdier, som vi forpligter os til altid at handle i overensstemmelse med. Med udgangspunkt i disse principper skal DGS hele året aktivere og politisere gymnasieeleverne gennem aktiviteter, der forsvarer deres interesser, og skaber forbedringer i deres hverdag. DGS er en organisation, der kæmper for at sejre, og selvom dette vil ske via forskellige delsejre, skal vi altid holde dette programs langsigtede mål for øje i vores daglige arbejde. Uddannelse vejen frem Når DGS kræver god og gratis uddannelse til alle, er det både ud fra en overbevisning om, at uddannelse er til for at udvikle den kritiske dannelse hos den enkelte og skabe en samfundsborger, der er klar til at tage del i det demokratiske liv. Vi mener uddannelse har en værdi i sig selv, og er til for den enkelte, samtidig med at et godt uddannelsessystem er nødvendigt for i fremtiden at have en veluddannet arbejdsstyrke til gavn for velfærdssamfundet. DGS forstår, at den uddannelse vi får, og de rammer vi får den under, er påvirket af det omgivende samfund og de politiske forhold, men det er vigtigt at økonomiske interesser ikke dominerer uddannelsessystemet. Kvaliteten af vores uddannelse har også en direkte effekt på samfundet. Man kan derfor ikke se samfundet og uddannelsessystemet som isolerede størrelser. Det danske samfund er et moderne demokratisk velfærdssamfund. Et samfund, der støttes af størsteparten af befolkningen. Vi kommer derfor med vores bud på, hvordan man skal få råd til velfærden og opretholde den i fremtiden; dette gøres ved at investere i kvalitetsuddannelse til hele ungdommen. Dette gælder, uanset hvilken samfundsmodel man ønsker i fremtiden. Vores uddannelse skal sikre vores egen fremtid og samtidigt sikre Danmarks fremtidige velfærd. Uddannelse uden ulighed Uddannelse har udviklet sig fra at være et privilegium for eliten til at være betragtet som en rettighed, og man vil gerne have alle til at uddanne sig. Uddannelsessystemets indretning skal følge med i denne udvikling. Uddannelsessystemet skal gå forrest i bekæmpelsen af den sociale arv samt miljømæssige negative konsekvenser, da uddannelse er det mest effektive middel til dette. 19

20 De sociale og økonomiske barrierer er i dag den største hindring for et uddannelsessystem uden ulighed. Vi vil have uddannelse indrettet for alle elevtyper. Derved sikrer uddannelsen også et brud med den negative sociale arv og de negative miljømæssige konsekvenser, så der skabes lige muligheder for alle. Netop brugerbetaling skaber social ulighed i gymnasiet. Derfor er DGS imod brugerbetaling. Vi vil gerne bringe frafaldet på uddannelse ned der skal være tid til den enkelte, støtte til alle, bedre vejledning og gode rammer fysisk, fagligt og socialt. Uddannelserne skal indrettes, så de passer til alle unge uanset baggrund og fysisk såvel som psykisk tilstand. Det vil derudover være til gavn for den enkelte, fordi man så er mere fritstillet i forhold til sin fremt 20

21 Sammenhæng i uddannelsessystemet. DGS ønsker et sammenhængende uddannelsessystem, hvor alle led er bygget op omkring de samme værdier: tid til den enkelte elev, pædagogisk og metodemæssig frihed, tæt kontakt med virkeligheden i den daglige undervisning, kreativitet, innovation, selvstændiggørelse, demokrati og aktualitet, samt at alle skal have lige mulighed for læring uanset baggrund. Grundskolen er et vigtigt organ i uddannelsessektoren, og har stor indflydelse på ungdomsuddannelserne. DGS ønsker en stærk grundskole, der udstyrer alle elever med basale faglige og sociale kompetencer; en grundskole som ruster eleverne til det videre liv i udannelsessystemet og samfundet som helhed. Dog mener DGS, at den specifikke indretning af grundskolen først og fremmest er en sag, hvor grundskolens elever skal have indflydelse. Derfor støtter DGS DSE (Danske Skoleelever) i deres kamp for en bedre grundskole. Hvis man ikke efter grundskolen og et grundigt brobygningsforløb, føler sig klar til en ungdomsuddannelse, skal det være muligt at tage en pause på et år. Hvad eleven bruger sit friår på, er op til den enkelte elev. Der skal løbende igennem pausen være tilbud om brobygning og vejledning, så eleven kan blive rustet til sin videre uddannelse. Når der sker ændringer i hele uddannelsessystemet eller dele af dette, bliver vi nødt til at indgå i brede samarbejder med resten af elev- og studenterbevægelsen og andre interessenter, fordi uddannelsessystemet er en samlet størrelse, og bliver forstået som sådan af politikerne. Vi ønsker, at alle har muligheden for at tage en uddannelse af god kvalitet, uanset hvor i landet man bor eller hvordan ens sociale eller økonomiske status er. Ingen skal udelukkes pga. disse præmisser. Økonomisk skal alt derfor være finansieret af staten. Vi ønsker et offentligt finansieret uddannelsessystem af højeste kvalitet, som alle bidrager til, og som alle kan nyde godt af. Vi vil gerne give mulighed for nærdemokrati og lokal selvbestemmelse, så man kan præge sin egen skole. Dette må dog ikke ske på et grundlag, som udelukker andre. Derfor er vi også imod ghettoisering af skoler, da dette er undergravende for det fælles skolesystem og national kvalitetsstandard. Selvejereformen har øget konkurrencen mellem gymnasierne, det har især i større byer bidraget til en ulighed mellem gymnasierne Således afviser vi også handel med uddannelse, da uddannelse ikke skal være en vare, men en ret. Idet uddannelsen er fælles, bør alle brugere af uddannelsen også tage ansvar for at gøre den så god som mulig og et til sted, hvor der er plads til alle. Da den viden som man får i gymnasiet skal kunne relateres og bruges i den virkelige verden, mener DGS, at AT-forløbene, skal nytænkes. AT-forløbene skal i højere grad koble tværfaglighed, fordybelse og metode sammen.det er ikke tilfældet i dag hvor ATforløbene er bundet undervisningsministeriets krav, hvilket ikke giver eleverne frihed til selv at vinkle deres opgave i en mere selvstændig og relevant tværfaglig rening. Desuden skal 21

22 de fag, der bruges i forløbet også passe bedre sammen; eksempelvis skal der ikke være restriktioner for hvilke fakultet. Derudover skal hvert enkelt AT-forløb være komprimeret for at give den bedste, faglige fordybelse. Optag på ungdoms- og videregående uddannelser skal ikke baseres på en karakter. Dog skal private fedtebreve/motivationsbreve til rektorerne ikke tælle med i vurderingen af optagelsesmuligheden. Der skal også være andre kriterier, der er adgangsgivende til uddannelse: Samtaler baseret på motivation, kortere forberedende uddannelsesforløb i forbindelse med ungdomsuddannelserne, merit og højere kvote 2-optag skal alle være med til at den enkelte kan realisere dennes potentiale. Det er dog vigtigt, at beslutnignen om valg af uddannelse træffes på et kvalificeret grundlag, hvilket de ovenstående parametre garanterer. For at sikre at alle får den mest optimale støtte og oplysning, skal alle følges af uddannede vejledere i et samlet og samarbejdende vejledningssystem som dækker fra de ældste klasser i grundskolen og hele vejen til arbejdsmarkedet. Derudover skal praktik- og erhvervserfaring integreres i uddannelsessystemet, således at man i hverdagen kan relatere det lærte til noget konkret; men også så man får kendskab til forskellige uddannelsesretninger og arbejdsområder. Forudsætningen for god uddannelse og indlæring er også gode rammer. Derfor skal vi altid arbejde aktivt på at de fysiske rammer ude på skolerne er optimalt indrettet, således at de giver mulighed for at undervise efter forskellige undervisningsformer. Derudover skal undervisningsmiljøet leve op til de samme krav, som stilles til arbejdsmiljøet. Konkret er det bl.a. vigtigt, at der ikke sidder flere i lokalerne, end de er bygget til, og at alle undervisningsmaterialerne er tidssvarende. Elevernes indflydelse på den enkelte lærers undervisning sikres endvidere gennem anonyme evalueringer og reel mulighed for at klage og blive hørt. En høj kvalitetsstandard stiller krav om, at alle lærere løbende skal på kurser i pædagogik og moderne undervisningsformer. Et gymnasium med plads til alle Gymnasiet er oprindeligt en uddannelse for et mindretal af befolkningen, her menes der den akademiske elite. I dag er det en uddannelse, som mange unge tager også unge fra ikke- akademiske hjem. Desværre er indretningen af gymnasiet ikke fulgt med denne udvikling, og en række sociale, økonomiske og undervisningsmæssige barrierer forhindrer derfor mange unge i at gennemføre en gymnasieuddannelse. Ligeledes er gymnasiet målrettet de lange videregående uddannelser, selvom under halvdelen af studenterne skal den vej, og da ikke alle studenter tager en videregående uddannelse efter gymnasiet, skal undervisningen og vejledningen være mere alsidig, og skal ikke kun lægge vægt på det akademiske. DGS vil gerne gøre op med de ulighedsskabende barrierer vi ønsker et gymnasium for alle ikke for et mindretal. Vi ønsker at den enkelte underviser har større frihed til selv at planlægge undervisningen dog med fælles nationale, faglige rammemål. Dog er det vigtigt, at man i gymnasietiden 22