DGS arbejdsplan

Transkript

1 DGS arbejdsplan Vedtaget på Landsmødet 2015 Introduktion Debatten på uddannelsesområdet er i dagens Danmark præget af en generel debat af os som ungdom. Vi kaldes på en og samme tid en ungdom, der er for doven til at klare sig selv, og en ungdom, der er præget af stress og karakterpres. Vi forklares, at grunden til at vi unge er stressede og i stigende grad bliver deprimerede er, at vi er såkaldte curlingbørn, der ikke er i stand til at klare et par skrammer. Diskursen om ungdommen oplever vi er med til at præge Danmarks uddannelsessystem i en problematisk retning. Vi oplever det på gymnasierne, når regeringen spiller ud med en gymnasiereform, som skal presse os til i højere grad at vælge naturvidenskabelige retninger frem for humanistiske. Vi mærker det også, når vores fremtidsudsigter påvirkes af, at de videregående uddannelser med regeringens dimensioneringsplan kan blive nødt til at lukke det fag, vi havde tænkt os at læse, eller skære i studiepladserne i en sådan grad, at karaktergennemsnittet for at blive optaget flyver i vejret og blokerer for vores drømme. En generel mistro til ungdommen præger uddannelsespolitikken i dag, og det afspejler sig netop i, at politikerne ikke tør lade os vælge frit blandt studieretninger, fag og fremtidsudsigter, men i stedet tvinger os i den retning, de ønsker. Dette er problematisk, både fordi det begrænser vores valgmuligheder, men også fordi man ikke kan forudse, hvilke sektorer der oplever mangel på arbejdskraft om 5-10 år. Det er vores organisations opgave at kæmpe imod denne udvikling. At præge debatten i en sådan grad, at vi kan ændre den dominerende diskurs om en doven ungdom. Vi skal bruge det næste år på at sikre ungdommens stemme i debatten, så det også fremover bliver motivationen og lysten til læring, der dominerer det danske uddannelsessystem. DGS repræsenterer som organisation en del af ungdommen. Sammen med de andre organisationer, der organiserer unge, repræsenterer vi hele den unge generation, og det forpligter. Vi har en rolle at spille, ikke blot i fortællingen om HF-, STX- og IB- eleverne, men om den samlede ungdom. Hvis ikke vi tager del i kampen for ungdommens ret til en stemme, så står vi alene og uden indflydelse. Derfor er det afgørende for det kommende års arbejde, at vi i alt hvad vi laver bibeholder tanken om, at vi er en del af en større ungdomsbevægelse, for at sikre, at det fortsat og i endnu højere grad er gymnasieeleverne, der definerer hvad gymnasiet skal være. På disse tanker bygger arbejdsplanen for DGS arbejde i skoleåret 2015-

2 Her beskrives årets kampagner, politiske fokusområder, den organisatoriske vision og de organisatoriske fokusområder. Kampagner Finanslovskampagne Hvert år fremlægger regeringen et forslag til en finanslov; altså et budget for staten for det kommende år. De seneste år har vi oplevet, at der på vores område er blevet lagt op til besparelser. For to år siden lykkedes det os at få dem taget af bordet, og sidste år blev der taget to procent fra de gymnasiale uddannelser, der blev lagt i en såkaldt omstillingsreserve; en pulje, hvor pengene kan gå til lidt af hvert inden for uddannelsesområdet. I regeringens fremskrivninger for, hvad der skal ske ved finanslovsforslaget for 2016, kan vi se, at der er lagt op til nedskæringer på 2% i 2016, 4% i 2017 og så fremdeles. Besparelserne vil ramme hårdt på skolerne, fx nævner mange rektorer, at man kan blive nødt til i første omgang at skære på lektiecaféer, lærernes forberedelsestid o.lign., men hvis besparelserne fortsætter, kan det risikere at ende med bl.a. lærerfyringer. I DGS vil vi ikke acceptere, at man skærer i uddannelse, og derfor er det afgørende, at vi laver en kampagne, der kan skubbe besparelserne af bordet. Det kan vi kun gøre, hvis vi samarbejder med de andre organisationer, der repræsenterer resten af ungdommen. Det er nemlig ikke kun på det gymnasiale område, at der forventes besparelser, men på hele uddannelsesområdet og hele ungdommen. Det er afgørende for vores modstand mod besparelserne, at vi formår at danne alliancer, der kan være med til at presse den politiske dagsorden. Derfor er det vigtigt, at vi bygger videre på de grundsten for samarbejde, der blev lagt i sidste års finanslovskampagne - både lokalt og nationalt. Vi oplevede sidste år, at det lokale samarbejde på tværs af organisationer ude i regionerne for nogen var en stor succes, og for andre var lidt sværere at få stablet på benene. Det er vigtigt, at vi tager de erfaringer med os i kampagnen, så vi hele tiden får skabt stærkere alliancer, og så vi også får mulighed for at samarbejde med f.eks. lærerne for at undgå fyringer og kortere forberedelsestid. DGS regioner har altså en stor rolle at spille i kampagnen, idet kampagnen både skal styrke samarbejdet og nå ud til skolerne med et formål om både oplysning om og engagement i kampagnen. For at sikre, at eleverne forstår relevansen og vigtigheden af kampagnen, er det vigtigt, at vi holder oplæg om finansloven ude på skolerne, hvor vi møder eleverne med konkrete eksempler på, hvor der kan blive sparet på deres skole. Hvis vi gør finansloven jordnær, kan vi vise, hvorfor det er vigtigt, at vi kæmper imod besparelserne. Derfor skal der holdes oplæg for de aktive i regionerne, der ruster dem til at videreformidle finansloven og dens elementer bedst muligt til eleverne.

3 Ud over kampen imod besparelser skal vi i kampagnen også fokusere på taxametersystemet, som er den måde, hvorpå skolerne bliver tildelt penge. I 2014 kæmpede vi en brav kamp for at få indført et socialt taxameter, som giver en ekstra pose penge til de skoler, der har en udfordret elevgruppe. Dette taxameter skal vi kæmpe for fortsat skal være en del af taxametersystemet, og at det ydermere skal gøres større. Det kan f.eks. gøres ved at fjerne det såkaldte færdiggørelsestaxameter, som giver skolerne penge, når en elev bliver student. Det taxameter er enormt skævvridende, og der er da også politisk flertal for rent faktisk at fjerne det. Derfor må vi gå forrest i kampen for at få omlagt pengene fra færdiggørelsestaxameteret til det sociale taxameter Efterårskampagne om talfokus I disse år er der et stadigt større fokus på tal i gymnasiet. Det ser vi fx i kraft af et øget fokus på karakterer og fraværsprocenter. Vi mener, at det store fokus på tal er dræbende for motivationen for at lære, særligt fordi det betyder, at man som elev i højere grad bliver defineret ud fra tal end ud fra de egenskaber, der ikke kan måles med tal. Derfor skal der laves en undersøgelse af omfanget og betydningen af, at stadig større dele af uddannelsessystemet forsøges gjort op i tal. Undersøgelsen skal ligge i tråd med årets efterårskampagne, som kommer til at handle om det øgede talfokus. Her skal der bl.a. diskuteres karakterer, fravær og motivation ude i elevrådene og regionerne. Målet for indsatsen er både at starte en debat om det store talfokus i gymnasiet og uddannelsessystemet som helhed, samt på længere sigt at få indført flere formative evalueringsformer, som vi elever i højere grad kan bruge til at forberede os fremadrettet. Ydermere er det et mål at få flere aktive i DGS regioner i forbindelse med kampagnen. Vi ønsker i forlængelse af dette at gøre op med den diskurs, der lige nu dominerer vores uddannelse, hvor uddannelse i høj grad italesættes som en vare og elever som produkter, der skal hurtigt igennem systemet. For at stå stærkere i kampen mod denne diskurs, skal vi samarbejde med relevante samarbejdspartnere for at få et bredere perspektiv på problematikken og skabe en stærkere fælles stemme i debatten. Denne kampagnes struktur skal bygge videre på den struktur, kickstartskampagnen havde i 2014, hvor elevrådene valgte repræsentanter til at deltage i en regional konference og derefter igangsatte forandringer ude på skolerne Kvalitet i uddannelse Vi hører gang på gang politikere udtale at kvaliteten i gymnasiet er faldet, der skal strammes op på den faglige kvalitet eller kvaliteten var bedre for 40 år siden. Men hvad er kvalitet egentlig? Hvordan defineres uddannelseskvalitet? Ofte bliver der henvist til, at karaktererne falder, eller at pensum har ændret sig for drastisk de sidste årtier. Men hvordan definerer eleverne kvalitet i gymnasiet? Det er dét, årets kvalitetskampagne skal bestemme.

4 I kampagnen skal vi som elever komme med vores bud på, hvad uddannelseskvalitet i virkeligheden er. Hvordan kan AT bidrage til at hæve kvaliteten? Hvilken rolle spiller vejledning og evaluering i forbindelse med kvaliteten af vores undervisning? Det er blot nogle af de spørgsmål, kampagnen kan komme ind på. Kampagnen skal inddrage elevrådene mest muligt og få eleverne på de enkelte skoler til at svare på de spørgsmål, kampagnen stiller, og tage stilling til, hvad uddannelseskvalitet er. Samtidig kan vi i kampagnen inddrage resultater fra tidligere kampagner som f.eks. kickstartskampagnen i 2014/15 om undervisningsmetoder og kampagnen Hvor er virkeligheden? fra 2013/14 om hvilke ting, der er relevante at lære. Vi kan også inddrage undervisningsmiljøkampagnen fra 2014/15. Endemålet for kampagnen er at publicere en tekst, som udspecificerer, hvad kvalitet er, så vi på den måde kan sætte dagsordenen fremadrettet og bestemme præmisserne, når der bliver diskuteret uddannelseskvalitet. På den måde kan vi også imødekomme diskussioner om karakterkrav, da disse ofte bunder i f.eks. kvaliteten er faldet - derfor skal vi indføre et krav. Hvis vi som organisation formår at ændre diskursen i en retning, hvor argumenter som disse ikke vinder frem, står vi stærkere i den offentlige debat. Samtidig kan vi sætte fokus på de steder, hvor kvaliteten rent faktisk ikke er særlig høj i øjeblikket og på den måde forsøge at hæve den Folketingsvalgkamp I skoleåret 2015/16 vil der blive udskrevet valg til Folketinget. Som interesseorganisation skal DGS føre en kampagne, hvor vi påvirker den politiske debat under valget og hvor vi sætter fokus på ungdommens stemme. Derudover skal kampagnen bygge på et samarbejde med politikerne efter valget via underskifter fra politikerne på DGS mærkesager under kampagnen. Der blev sidste år lagt en kampagneplan for, hvordan DGS vil agere under valgkampen. Parolerne, som kampagnen bygger på, er Investér i uddannelse, En SU vi kan leve af, 16- års valgret - ungdommen har også en stemme og Fri og lige adgang til uddannelse - nej til karakterkrav. Kampagnen tager udgangspunkt i succesen fra og erfaringerne med det fiktive parti Fremtidens stemmer, som DGS havde under kommunalvalget i 2013, hvorfor det også til folketingsvalget bestræbes, at kandidaterne til Fremtidens Stemmer er under 18 år for at italesætte 16- års valgret. Kandidaterne har allerede deltaget i en valgkampsbootcamp, hvor de er blevet opkvalificeret til at repræsentere parolerne. Regionerne har mulighed for at prioritere parolerne efter eget behov og forsøge at påvirke valgkampen i deres region med disse gennem f.eks. aktioner og debatter, samtidigt med at regionerne hjælper skoler til at arrangere debatter, så flere unge får mulighed for at stemme kvalificeret. Politiske fokusområder Klasseloft I starten af S- R- SF- regeringens regeringsperiode vedtog Folketinget indførslen af et fleksibelt loft over klassekvotienten på 28 elever. Det betyder, at der i dag maksimalt må sidde 28

5 elever i gennemsnit i hver klasse pr. årgang. DGS havde forinden dette kæmpet i mange år for indførslen af et klasseloft, da man oplevede at antallet af elever pr. klasse var støt stigende, hvilket gjorde læringsmiljøet dårligere. Når elever fx er nødsaget til at sidde i vindueskarmen, fordi der ikke er stole nok, er det med til at give et rigtig dårligt og useriøst læringsrum. Med færre elever i en klasse frigives der mere lærertid til den enkelte elev, hvilket er gavnligt for alle elever, særligt de, der finder det givne fag udfordrende. Desuden kan færre elever være med til at gøre det lettere for læreren at variere sin undervisning og tilpasse den til klassen. I det kommende år skal klasseloftet evalueres, og det er derfor afgørende, at DGS spiller ind i debatten, for at sikre, at man også fremover har et loft over antal elever pr. klasse. Desuden er evalueringen en god mulighed for DGS til at arbejde for at klasseloftet sænkes yderligere, fordi vi for det første stadig oplever store klasser med over 28 elever, og fordi vi oplever, at selvom 28 elever er færre end fx 30, og selvom der er stole nok, så er det stadig rigtig mange mennesker, og det er stadig en udfordring at få nok tid med læreren til den enkelte elev Gymnasiereformen I december 2014 fremlagde regeringen et forslag til en ny gymnasiereform. Forslaget havde både negative og positive tiltag i sig. Det lykkedes dog ikke partierne at nå til enighed om en ny reform, hvilket især skyldtes uenighed om, hvor højt et karakterkrav, der skulle være til de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at vi i det kommende år skal fortsætte arbejdet med forhandlingerne om en gymnasiereform og sikre elevernes indflydelse på reformen. For at kunne gøre det er det vigtigt, at vi både formår at sige fra overfor politikernes karakterkrav og forsøg på at erhvervsrette vores uddannelser ved f.eks. at nedprioritere de kreative og humanistiske studieretninger, og at vi formår at benytte vores eget forslag til en gymnasiereform, som blev udgivet i 2014, samt anvende resultater fra de kampagner, vi skal føre i det kommende år, til at foreslå ændringer, som vil forbedre elevernes hverdag og sikre en god uddannelse til alle. Gymnasiereformen omhandler ikke kun STX, da der i forbindelse med forslaget til gymnasiereformen blev nedsat en kommission, som snart vil fremlægge et forslag til, hvordan HF kan ændres. Det er vigtigt at DGS også i debatten om HF formår at blande sig, hvor særligt HF- udvalget kan spille ind og være med til at definere DGS holdning til de forslag, der kommer fra kommissionen, og følge op på det arbejde løbende Brugerbetaling Vi får ofte tudet ørerne fulde med, at det er gratis at tage en uddannelse i Danmark, og at vi derfor ikke må kræve mere i SU. Umiddelbart ser det også sådan ud. Der findes et årligt loft på kr. inklusiv studieture, som skolerne må indkræve pr. elev, men det er meget udbredt at loftet ikke overholdes. Vi skal som elever betale for bøger, lommeregnere, computerprogrammer, ekskursioner og meget mere. Oven i det kommer også op til flere studieture, som ofte løber op i mange tusinde kroner. I forbindelse med kampagnen Unge

6 Kræver Handling i 2014 udregnede en økonom fra Nordea, at en gennemsnitlig gymnasieuddannelse koster kr. for den enkelte elev. Derfor er det vigtigt, at vi i løbet af det næste år sætter fokus på, at uddannelse altså ikke er gratis i Danmark. Det koster mange penge, og derfor er det også enormt vigtigt, at vi værner om vores SU. Vi skal sætte foden ned overfor 20/20- reglen, som bestemmer, at du enten skal være 20 år, eller at der skal være 20 kilometer mellem dine forældres bopæl og din skole, før du kan få udeboende SU. Derudover skal vi også slå et slag for, at vi kan få SU fra den dag, vi starter på vores ungdomsuddannelse. Samtidig skal vi forsøge at gøre ministeriet opmærksom på problemet, så de kan indskærpe reglerne over for skolerne og sørge for, at reglen om kr. bliver overholdt. I den forbindelse skal DGS også arbejde politisk for at loftet sænkes IB- konvertering IB er en internationalt anerkendt uddannelse, hvis elever organiseres af DGS, hvorfor vi skal værne om IB og sikre, at denne uddannelse ikke negligeres i forhold til andre ungdomsuddannelser. Konvertering af IB- karakterer til den danske 7- trinsskala revideres hvert år, og i 2014 førte dette til, at konverteringen tager udgangspunkt i de faktiske karakterer i stedet for de forventede, men konverteringen er stadig ikke optimal, hvorfor DGS i det kommende år vil arbejde for at minimere den nuværende konvertering, som opstiller de følgende problematikker: For eksempel kræves 38 ud af 45 på IB- skalaen for at komme ind på Oxford eller Cambridge, hvilket på den danske skala svarer til 9,9. Dermed er det nemmere at komme ind på udenlandske universiteter end flere af uddannelserne i Danmark, hvorfor der er risiko for en flugt af kloge hjerner. Samtidig præges den lavere del af IB- skalaen af, at man efter revideringen i 2014 vil blive omregnet - 0,4 til - 0,1 karakterpoint lavere end tidligere, mens den høje del af skalaen omregnes med en forskel fra tidligere på 0,4 til 0,7 karakterpoint, hvorfor der nemt kan opstå misvisende karakterer, når der omregnes til den danske skala. Misvisende konvertering af fag går begge veje. Det kan betyde, at du er nødsaget til at supplere et fag, selvom pensum er det samme. F.eks. svarer pensum på matemathical studies standard level til STX B- niveau i matematik, men konverteres til STX C- niveau. Samtidigt kan IB- elever have begynder- dansk, som åbner op til de dansksprogede uddannelser, selvom niveauet ikke klargører eleverne. Fagkonverteringen er også en udfordring, da der her ikke er overensstemmelse mellem indholdet af fagene på IB og det niveau fagene konverteres til. For DGS er målet klart: at IB i højere grad end på nuværende tidspunkt ligestilles med andre ungdomsuddannelser, hvorfor dette vil være et fokusområde, hvor DGS vil forsøge at gøre sin indflydelse gældende frem mod revideringen i Dette arbejde skal blandt andet indsamle erfaringer fra IB, som kan bruges til at underbygge DGS holdning, og som samtidig kan styrke DGS som vidensbank.

7 Diskrimination i uddannelsessystemet I det kommende år i DGS skal vi arbejde for at nedbryde diskurser, som skaber stereotyper og fordomme i den offentlige debat. Som tidligere nævnt smitter disse i mange henseender af på gymnasiet og måden hvorpå man underviser elever. Eksempler på disse diskurser er de stille piger og de urolige drenge, men også diskurser om unges etnicitet, religion, seksualitet og sociale baggrund sætter folk i kasser der er uhensigtsmæssige. Sådanne opfattelser er ødelæggende for uddannelsessystemet, idet de giver en forudindtaget holdning til, hvordan folk skal undervises, på baggrund af ydre faktorer som køn og etnicitet. Måden man lærer på er individuel, og den undervisning man modtager skal ikke gives på baggrund af køn, etnicitet eller seksualitet, men på baggrund af de forskellige elever, der former klassen, og derved de forskellige indlæringspræferencer. En vej til at bekæmpe diskrimination i uddannelsessystemet er ved at lave bedre og mere undervisning i diskrimination, racisme og marginalisering, så alle ved, hvordan man skal handle for at undgå dette. I vores principprogram har vi vedtaget, at vi ønsker implementering af en undervisning, der er bevidstgørende om sprogets magt ved f.eks. at bruge mere diskursanalyse. Dette ser vi også som et middel, der kan være med til at gøre os gymnasieelever mere bevidste og kritiske over for de nuværende italesættelser af forskellige elev- og samfundsgrupper. Vi ønsker et uddannelsessystem, som skabes af elever ikke et urokkeligt gymnasium med fordomme om, hvad det vil sige at være gymnasieelev Vision for DGS organisatoriske udvikling I takt med, at uddannelsespolitikken ændrer sig, at diskursen om unge ændrer sig, og at hele vores samfund ændrer sig, bør vores organisation følge med udviklingen. Vi skal hele tiden tilpasse os den virkelighed, vi står i, og sikre, at vi som organisation kan varetage gymnasieelevernes interesser bedst muligt. De interesser vi har ligger ofte i tråd med de interesser resten af den danske ungdom har. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi i løbet af det næste år formår at skabe endnu stærkere relationer til ikke bare resten af Elev- og Studenterbevægelsen, men også til de organisationer, som repræsenterer andre dele af ungdommen. Vi bliver nødt til at udvide vores horisont og sigte mod at være en endnu bredere organisation, som ikke udelukkende kan spille ind med idéer til den gymnasiale uddannelse, men også de ting, som ligger i forlængelse af vores uddannelse. På Aktivitetskonferencen i 2014 vedtog vi for første gang politik på boligområdet, fordi dette er

8 noget, som i høj grad berører os under vores uddannelsesforløb. Men vi skal som organisation kunne brede os endnu længere ud og f.eks. tage diskussioner om unges forhold på arbejdsmarkedet, som også er en stor del af vores liv både før, under og efter uddannelsen. Ungdomsarbejdsløsheden er stigende i Danmark, og det er i høj grad noget, der spiller ind på vores liv og på hele den måde, vi unge bliver omtalt på. Derfor er det vigtigt, at vi i løbet af det næste år får taget stilling til emner som disse, da det i høj grad er i gymnasieelevernes interesse at kunne være en stemme i også disse debatter Organisatoriske fokusområder Intern uddannelse, skoling og kursussektor For at styrke DGS som organisation er det essentielt, at den interne sammenhæng fortsat styrkes, og at de aktive opkvalificeres til at lave elevråds- såvel som regionsarbejde. En vigtig del af DGS opkvalificerende arbejde ligger også i at understøtte regionernes arbejde, hvorfor målsætningen for det kommende år er, at så mange regionsaktive som muligt bliver i stand til at holde grundlæggende DGS- oplæg på en interessant og engagerende måde. Dette skal ske for at give regionerne et større ressourcerum at agere ud fra, men også for at vi får mulighed for at engagere flere forskellige typer af elever. Så mange regionsaktive som muligt skal blive i stand til at holde faciliterende oplæg og workshops, så elevrådenes mening bliver sat i centrum, samtidig med at elevrådene får en forståelse af DGS som organisation og føler, at DGS også er deres organisation. Ydermere skal alle opkvalificeres retorisk, så oplæggene kan holdes på en interessant og engagerende måde Udvikling af det regionale arbejde I DGS har man tidligere primært opkvalificeret regionerne gennem kampagner. I det kommende år skal regionerne fortsat opkvalificeres og styrkes gennem kampagner, men det skal også ske med fokus på mere lokalt orienterede projekter. Det er vigtigt at regionerne får nogle nye værktøjer og kompetencer, så de kan opnå endnu større indflydelse. Derfor skal regionerne trænes i at påvirke byråd og regionsråd til at forbedre vilkårene for de lokale unge. Dette kunne bl.a. være ændringer i busplaner hos de regionale busselskaber eller møder med kommunalpolitikere, hvor man danner grundlag for et fremadrettet samarbejde. Regionerne er også en stærk forbindelse til DGS samarbejdspartnere, og regionerne vil i det kommende år arbejde videre med de lokale samarbejder, som blev opbygget gennem finanslovskampagnen i Regionerne vil dermed have mulighed for at gå ind i lokale

9 kampe, men også for at følge op på gamle kampagner såsom undervisningsmiljøkampagnen ude på de enkelte skoler. Derfor er tanken at skolings- og kursussektoren skal stå for den interne skoling ude i regionerne, så de kan blive styrket i lokalpolitisk arbejde. Dette skaber mulighed for at regionerne kan målrette deres arbejde og få en større indflydelse på lokalt plan, samtidig med, at det også kan være et brugbart redskab for en national dagsorden at have lokale politikere, der kan bakke DGS sag op Mobilisering med et formål I det kommende år skal vi sørge for at vores organisation repræsenterer sine skoler endnu bedre. Vi skal forsøge som altid at få flest muligt mennesker fra flest muligt forskellige skoler med til vores arrangementer. For at sikre vores repræsentation skal vi yderligere arbejde på, at elevrådene rent faktisk får diskuteret gymnasie- og uddannelsespolitik både i relation til de ting, som påvirker vores hverdag, men også på et mere nationalt plan. DGS er elevernes organisation, så derfor skal vi også sørge for, at elevrådene føler sig som en del af DGS, så de føler sig forpligtede til at møde op til vores arrangementer. Tidligere har vi ofte mobiliseret elever til blot at være fyld til vores arrangementer, men vi skal i det kommende år gøre det klart, hvorfor det er vigtigt at elevrådene deltager aktivt i både politikudvikling og erfaringsudveksling. På den måde kan vi sikre en endnu bedre debat og en repræsentativ organisation Målrettet internationalt arbejde DGS har igennem de sidste mange år været en del af et internationalt samarbejde med andre europæiske elevorganisationer. Det skal vi fortsat være, men vi skal blive endnu bedre til at få mest mulig gavn af disse samarbejder. Vi deltager jævnligt i møder med både OBESSU 1 samt NSSN 2, men i fremtiden skal vi inden hvert møde eller arrangement i disse (og andre relevante internationale sammenhænge) gøre os klart, hvad målet med mødet eller arrangementet er. Hvad kan vi få ud af det? Hvad kan vi bidrage med? Ovenpå disse tanker skal deltagere på arrangementerne berette om udbyttet for f.eks. Internationalt Udvalg. Desuden skal Internationalt Udvalg blive endnu bedre til at udarbejde eventuelle ændringsforslag, udtalelser m.m., når der i enten OBESSU eller NSSN er generalforsamlinger. Yderligere skal man fortsat have et særligt fokus på sparring med de nordiske organisationer. 1 Organizing Bureau of European School Student Unions 2 Nordic School Students Network

10 Derfor er det essentielt at Internationalt Udvalg bredes længere ud, og det skal gøres mere klart for hele organisationen, hvad det internationale arbejde består af. 315 Aktivitetsbudget /2016 Afsat i budget 2015 Bemærkninger Kampagner: Finanslovskampagne Kostede i kr. Kampagne om talfokus (efterårskampagne) Der er også til kickstart Kampagne om kvalitet (forårskampagne) Folketingsvalg Kampagner i alt Politiske fokusområder: Klasseloft Gymnasiereformen Brugerbetaling IB- konvertering Der er afsat 5000 til IB- netværket Politiske fokusområder i alt Organisatoriske fokusområder: Organisatorisk politikudvikling 3.000

11 Intern uddannelse, skoling og kursussektor Regional udvikling Repræsentativitet Målrettet internationalt arbejde "internationalt arbejde" (10.000) og Fokusområde "internationalt arbejde" (5.000) Organisatorisk fokusområder i alt Aktivitetsbudget i alt