Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Studieordning for kandidatuddannelsen i almen Historie

Transkript

1 Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i almen Historie Gældende fra september 2008, med ændringer Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i almen Historie ved Aalborg Universitet. 2 Studienævn Kandidatuddannelsen i almen Historie hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Optagelse Optagelse forudsætter en 1-eller 2-faglig bacheloruddannelse i Historie eller en bacheloruddannelse i et eller flere andre fag efter Studienævnets godkendelse. Optagelse på specialiseringen i Historie forudsætter, at den studerende har et karaktergennemsnit i bachelorprojektet og 2 af de øvrige projekter på bacheloruddannelsen på mindst 8,5. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk samt latin Betegnelsen på dansk er kandidatuddannelse i Historie, på engelsk Master of Arts in History. Den latinske betegnelse er Candidatus/candidata magisterii: Cand.mag. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i almen Historie er en toårig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk.1. Uddannelsens faglige profil Kandidatuddannelsen i almen Historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, der giver kompetence til at arbejde inden for videregående uddannelse og forskning, museer, arkiver, kulturinstitutioner i bred forstand, samt offentlige og private virksomheder og organisationer. Stk. 2. Uddannelsens formål Uddannelsen har som formål at give den studerende et videregående kendskab til fagets teorier og metoder og at uddybe den studerendes viden om historiske kultur-, informations- og samfundsforhold. Målet er at sætte den studerende i stand til selvstændigt at formulere og analysere historiske problemstillinger, anlægge historiske perspektiver på andre fags genstandsfelter og formidle viden om historien. Uddannelsen kvalificerer den studerende til at arbejde selvstændigt med historiefaget, informationsforvaltning, kulturformidling og udrednings- og udviklingsarbejde. 1

2 Stk. 3. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen i almen Historie rummer fire muligheder for specialisering: Informationsforvaltning, Kulturformidling, Historie, samt en Selvvalgt specialisering efter Studienævnets godkendelse. Hver specialisering består af konstituerende fagelementer på mindst 90 ECTS, inklusive speciale på 30 ECTS, og valgfag på mindst 10 ECTS inden for de historiefaglige discipliner eller andre valgfag efter Studienævnets godkendelse. Stk. 4. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter endt uddannelse Kompetenceprofil: Kandidaten kan inden for sit fagområde - på grundlag af den danske og internationale videnskabelige litteratur inden for et felt danne sig et overblik over hovedtræk i en periodes historie eller de væsentligste problemstillinger inden for et emne - formidle en tilegnet viden, relateret til bestemte målgrupper, på en velstruktureret måde - på grundlag af en generel viden om historiske forhold og rutine i at tilegne sig viden om historiske forhold systematisk tilegne sig viden inden for ethvert historisk felt - selvstændigt afgrænse problemstillinger og arbejde systematisk med at tilvejebringe ny viden - selvstændigt tilrettelægge et undersøgelses- eller udredningsarbejde - samarbejde med andre og bringe historiefaget i dialog med andre fagområder. Kompetencemål: Herudover kan kandidaten Faglige kompetencer: - tage stilling til forskellige metoders og teoriers egnethed til at analysere politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, der er forskellige i tid og rum - demonstrere evne til at forholde sig kritisk og nuanceret til den videnskabelige litteratur inden for et felt - demonstrere kendskab til andre videnskabelige teorier end de historiefaglige om kultur-, informations- og samfundsforhold - analysere en problemstilling i dybden og formidle resultatet af analysen på en systematisk og velstruktureret måde - rutinemæssigt benytte forskellige typer af danske og internationale bibliografiske søgemidler. Praktiske kompetencer: - selvstændigt tilrettelægge og planlægge en historisk undersøgelse, udredning eller lignende og færdiggøre denne inden for en given tidsramme. 2

3 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag En kandidatuddannelse med specialisering i Informationsforvaltning består af: Modul 12a: Arkivteori 15 ECTS Modul 12b: Databaser 5 ECTS Modul 12c: Bevaring og kassation 10 ECTS Modul 12d: Registrering og tilgængeliggørelse 10 ECTS Modul 12e: Formidling og kommunikation 10 ECTS Modul 12f: Projekt 10 ECTS Modul 12x: Valgfrit semester/praktik 30 ECTS Modul 13: Kandidatspeciale 30 ECTS En kandidatuddannelse med specialisering i Kulturformidling består af: Modul 12g: Kulturbegrebets kulturhistorie 10 ECTS Modul 12h: Kulturmiljø, politik og forvaltning 15 ECTS Modul 12i: Praktisk kulturformidlingsprojekt I 5 ECTS Modul 12j: Formidling og kommunikation 10 ECTS Modul 12k: Kommunikationsstrategi og kulturproduktion 10 ECTS Modul 12l: Praktisk kulturformidlingsprojekt II 10 ECTS Modul 12x: Valgfrit semester/praktik 30 ECTS Modul 13: Kandidatspeciale 30 ECTS En kandidatuddannelse i Historie består af: Modul 12m: Projekt med hovedvægt på historiografi/videnskabsteori 30 ECTS Modul 12n: Projekt med hovedvægt på tilvejebringelse ny viden 30 ECTS Modul 12x: Valgfrit semester/praktik 30 ECTS Modul 13: Kandidatspeciale 30 ECTS En kandidatuddannelse med Selvvalgt specialisering består af: 1. og 2. sem.:selvvalgt specialisering 60 ECTS Modul 12x: Valgfrit semester/praktik 30 ECTS Modul 13: Kandidatspeciale 30 ECTS 3

4 Uddannelsens struktur Kandidat- & Bacheloruddannelsen i almen Historie De enkelte fagelementers mål og indhold INFORMATIONSFORVALTNING Modul 12a: Arkivteori Fagligt indhold: Kurset i arkivteori tager udgangspunkt i den arkivalske livscyklus. Ethvert dokument er bærer af en mening, der understøttes af kontekst i en bestemt struktur, og viden herom skal fastholdes, når dokumentet ender i en ny struktur i et administrativt eller historisk arkiv. I kurset præsenteres den studerende for en række grundbegreber: Hvad et arkiv er, hvad forskellen er på administrative og historiske dokumenter, sagsbegrebet, proveniensprincippet, forskellige nationale praksisser og forskelle mellem det offentlige og private område. Kurset indeholder arkivteori, arkiv- og forvaltningshistorie og arkivlovgivning (herunder offentlighedsloven). Udfordringerne fra IT til den hidtidige arkivpraksis og de muligheder, den digitale forvaltning giver, indgår som et gennemgående, centralt element i kurset Pædagogiske/didaktiske principper: Kurset i arkivteori er specialiseringens teorifag, og diskussionen af arkivinstitutionens funktion som offentlig hukommelse, i forhold til både dokumentation af fortiden og historisk erindring, er vigtig. Men en bestemt praksis er afhængig af den institutionelle og sociale kontekst, og det er samtidig vigtigt, at det teoretiske stof relateres til en konkret arkivfaglig praksis. Som fælles pensum opgives litteratur af et omfang på sider. Vægt: 15 ECTS. 4

5 Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan gøre rede for og tage kritisk stilling til forskellige principper for arkivdannelse og de udfordringer og muligheder, den digitale forvaltning giver. Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen 1. Gøre rede for og forholde sig til centrale grundbegreber inden for arkivteori, samt grundtræk i arkiv- og forvaltningshistorie og arkivlovgivning. 2. Beskrive og vurdere forskellige nationale praksisser for arkivdannelse. 3. Beskrive og vurdere forskelle mellem offentlige og private arkiver. 4. Gøre rede for og tage kritisk stilling til de udfordringer og muligheder, den digitale forvaltning giver. 5. Relatere beskrivelser af en konkret arkivfaglig praksis til den relevante kontekst og til principielle overvejelser over arkivdannelse, organisering/forvaltning, digitalisering m.v. Prøveform: Skriftlig, bunden 7-dagesprøve (ugeopgave), der besvares individuelt. Prøven tager udgangspunkt i det fælles pensum og evt. supplerende materiale, der vedlægges opgaveformuleringen. Vægt 15 ECTS. Opgavens omfang: Max. 15 normalsider, eksklusive eventuelle bilag. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan demonstrere indsigt i arkivteori, arkiv- og forvaltningshistorie og arkivlovgivning og gøre deltaljeret rede for forskellige nationale, offentlige og private praksisser for arkivdannelse. Den studerende kan endvidere på en kritisk og nuancerest måde forholde sig til de udfordringer og muligheder, den digitale forvaltning giver. Endelig kan den studerende på en overbevisende måde sammenholde principielle og konkrete overvejelser i en vurdering af en konkret arkivfaglig praksis. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan demonstrere viden om arkivteori, arkiv- og forvaltningshistorie og arkivlovgivning og gøre rede for forskellige nationale, offentlige og private praksisser for arkivdannelse. Den studerende kan endvidere forholde sig til de udfordringer og muligheder, den digitale forvaltning giver. Endelig kan den studerende foretage en vurdering af en konkret arkivfaglig praksis. Modul 12b: Databaser Fagligt indhold: Målet for dette kursus er at give den studerende en grundlæggende viden i forhold til det videre arbejde med e-arkivalier, informationssøgning og digitaliseringsproblematikker. Der gives en introduktion til databasers opbygning og undervisning i konstruktion af relationelle databaser. Den studerende skal selv konstruere en simpel relationel database med det mål at skabe en forståelse for, 5

6 hvordan data ligger sammenbundet af relationer i databasen. Det er en betingelse for at forstå, hvordan man kan søge i databaser, samt hvilke muligheder og begrænsninger databaseformen giver. Pædagogiske/didaktiske principper: Undervisningen bygger på en blanding af øvelsesopgaver i konstruktion af relationelle databaser og informationssøgningsopgaver i databaser. Pensum er på ca. 500 sider. Vægt: 5 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende har en grundlæggende forståelse for databasers opbygning og de muligheder og begrænsninger for søgning, databaseformen giver. Den studerende kan efter endt undervisning 1. Gøre rede for databasers opbygning og selv konstruere en simpel relationel database. 2. Gøre rede for, hvordan man kan søge i databaser. 3. Gøre rede for databaseformens muligheder og begrænsninger. Prøveform: Aktiv deltagelse samt løsning af øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Vægt 5 ECTS. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. For at bestå skal den studerende kunne demonstrere viden om databasers opbygning og gøre rede for søgemuligheder i databaser, samt for databaseformens muligheder og begrænsninger. Modul 12c: Bevaring og kassation Fagligt indhold: Kurset i bevaring og kassation fokuserer på de centrale principper bag gældende bevarings- og kassationsregler, samt udførelsen heraf i form af konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger. Den bevidste kassation er et helt afgørende element i forhold til, hvor meget og ikke mindst hvad og hvordan der bliver bevaret. Bevaring og kassation er en central proces både i den administrative arkivfunktion, hvor der løbende kasseres samtidig med, at viden skal fastholdes og videregives, og i den historiske arkivfunktion, der skal sikre struktur og viden om det, der skal bevares for eftertiden (i princippet til evig tid). Pædagogiske/didaktiske principper: Undervisningen er case-baseret. Der arbejdes med to cases, en bevarings- og kassationssag i forhold til konventionelle arkivalier og en bevarings- og kassationssag i forhold til e-arkivalier. Alle aspekter lovgivningsmæssige, økonomiske, forskningsmæssige osv. inddrages. Pensum er på sider. Vægt: 10 ECTS. 6

7 Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan gøre rede for og tage stilling til centrale principper for og konkrete praksisser med hensyn til bevaring og kassation af arkivalier. Den studerende kan 1. Gøre rede for og tage stilling til principperne bag gældende bevarings- og kassationsregler. 2. Gøre rede for og forholde sig til praksis med hensyn til konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger for konventionelle arkivalier. 3. Gøre rede for og forholde sig til praksis med hensyn til konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger for e-arkivalier. Prøveform: Aktiv deltagelse, samt skriftlig, bunden 48-timers hjemmeopgave, der besvares individuelt. Vægt 10 ECTS. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan gøre detaljeret rede for og forholde sig kritisk til principperne bag gældende bevarings- og kassationsregler. Den studerende kan endvidere gøre detaljeret rede for og tage kritisk og nuanceret stilling til praksis med hensyn til konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger for såvel konventionelle arkivalier som e-arkivalier. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for principperne bag gældende bevarings- og kassationsregler. Den studerende kan endvidere gøre rede for og tage stilling til praksis med hensyn til konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger for såvel konventionelle arkivalier som e-arkivalier. Modul 12d: Registrering og tilgængeliggørelse Fagligt indhold: I kurset undersøges administrationers/organisationers og arkivers rolle i den komplicerede proces, der sikrer, at information og arkivalier bevares i en kontekst, der giver mulighed for kvalificeret udnyttelse. Arkivbeskrivelser, metadata, digital arkivering, tilgængeliggørelse af arkiveringsversioner og digitaliserede arkivalier er centrale elementer i kurset. Pædagogiske/didaktiske principper: Søgningers forudsætninger og validitet problematiseres og afprøves i traditionelt arkivregi, men også i andre organisationer/administrationer og i andre faglige sammenhænge. Pensum er på sider. Vægt: 10 ECTS. 7

8 Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan gøre rede for og tage stilling til arkivers og andre organisationers/administrationers registrering og tilgængeliggørelse af arkivalier/data. Den studerende kan 1. Gøre rede for og tage stilling til registreringsprincipper og konkrete registreringsbeslutninger i arkiver og andre administrationer/organisationer. 2. Gøre rede for og tage stilling til principper for og konkrete beslutninger om tilgængeliggørelse af arkivalier/data, herunder arkivbeskrivelser, metadata og digitaliserede arkivalier, i såvel arkiver som andre administrationer/organisationer. Prøveform: Skriftlig, bunden 48-timers hjemmeopgave, der besvares individuelt. Vægt 10 ECTS. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan gøre detaljeret rede for og tage nuanceret stilling til registreringsprincipper og konkrete registreringsbeslutninger i arkiver og andre administrationer/organisationer. Den studerende kan gøre detaljeret rede for og tage kritisk stilling til principper for og konkrete beslutninger om tilgængeliggørelse af arkivalier/data, herunder arkivbeskrivelser, metadata og digitaliserede arkivalier, i såvel arkiver som andre administrationer/organisationer. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for registreringsprincipper og konkrete registreringsbeslutninger i arkiver og andre administrationer/organisationer. Den studerende kan gøre rede for og tage stilling til principper for og konkrete beslutninger om tilgængeliggørelse af arkivalier/data, herunder arkivbeskrivelser, metadata og digitaliserede arkivalier, i såvel arkiver som andre administrationer/organisationer. Modul 12e: Formidling og kommunikation Fagligt indhold: I kurset analyseres og problematiseres de traditionelle rutiner for tilgængeliggørelse af kulturarven - arkivformidling via læsesal, internet m.v., museumsformidling via udstillinger m.v. - gennem userstudies med henblik på strategiudvikling og overvejelser over, hvordan man kan realisere potentialerne i digitalisering af såvel arkivmateriale som materiel kulturarv. Pædagogiske/didaktiske principper: Seminarer, der fokuserer på internationale erfaringer i forhold til danske traditioner og muligheder, bl.a. for samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser. Pensum er på sider. 8

9 Kurset munder ud i en formidlingsopgave, der inddrager overvejelser over kommunikationsstrategier i forhold til forskellige brugergrupper og deres historiebrug eller brug af arkivalier/data eller materiel kulturarv til andre formål. Vægt: 10 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan analysere og problematisere traditionelle rutiner for arkiv- og museumsformidling eller formidling af andre data og udvikle kommunikationsstrategier for formidling af arkivalier/data eller materiel kulturarv til en eller flere brugergrupper med inddragelse af overvejelser over digitaliseringens muligheder og begrænsninger. Den studerende kan 1. Analysere og problematisere traditionelle rutiner for arkiv- og museumsformidling eller formidling af andre typer af data. 2. Med udgangspunkt i brugerundersøgelser udvikle kommunikationsstrategier for formidling af arkivalier/data eller materiel kulturarv til en eller flere brugergrupper. 3. Overveje og komme med konkrete forslag til, hvordan digitalisering kan fremme formidling af arkivalier/data eller materiel kulturarv til en eller flere brugergrupper. 4. Formidle den tilegnede viden. Prøveform: Mundtlig evaluering med udgangspunkt i formidlingsopgaven. Opgaven kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Vægt 10 ECTS. Formidlingsopgavens omfang: Max. 15 normalsider for 1 studerende, 25 sider for 2 studerende og 35 sider for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i den skriftlige formidlingsopgave og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation lægges vægt på evne til formidling enten af den nye kommunikationsstrategi til arkivets/museets eller administrationens/organisationens ansatte eller af strategiens output til en eller flere brugergrupper. Eksaminationen tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan på en kritisk og nuanceret måde analysere traditionelle rutiner for arkiv- og museumsformidling eller formidling af andre typer af data. Den studerende kan gøre detaljeret rede for brugerundersøgelser og på baggrund af disse udvikle kommunikationsstrategier for formidling af arkivalier/data eller materiel kulturarv, der er tilpasset en brugergruppe eller flere forskellige brugergrupper og deres historiebrug eller brug af arkivalier/data eller materiel kulturarv til andre formål. Den studerende kan endvidere på baggrund af nuancerede overvejelser over, hvordan digitalisering kan fremme formidling af arkivalier/data eller materiel kulturarv til en eller flere brugergrupper, komme med konkrete forslag til hertil. 9

10 Endelig kan den studerende formidle den tilegnede viden på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for traditionelle rutiner for arkiv- og museumsformidling eller formidling af andre typer af data. Den studerende kan gøre rede for brugerundersøgelser og på baggrund af disse udvikle kommunikationsstrategier for formidling af arkivalier/data eller materiel kulturarv, der er tilpasset en brugergruppe eller flere forskellige brugergrupper og deres historiebrug eller brug af arkivalier/data eller materiel kulturarv til andre formål. Den studerende kan endvidere overveje, hvordan digitalisering kan fremme formidling af arkivalier/data eller materiel kulturarv til en eller flere brugergrupper, og komme med konkrete forslag til hertil. Endelig kan den studerende formidle den tilegnede viden. Modul 12f: Projekt I projektet arbejder den studerende med et af følgende emner: a) Bevaring og kassation Den studerende skal i projektet beskrive og analysere arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt eller privat regi og undersøge praksis i en forvaltning eller en virksomhed/organisation. Praksis sammenholdes med arkivlovgivning og/eller interne regelsæt, og der udarbejdes en vurdering af den stedfundne arkivdannelse. b) Registrering og tilgængeliggørelse Den studerende skal arbejde med problematikker omkring registreringer og søgeord. I projektet undersøges, hvordan registreringspraksis spiller ind på muligheder for at søge i arkivalierne. Bl.a. undersøges brug af fritekstsøgning og struktureret søgning med emneord i administrative og historiske databaser, og der gives en vurdering af søgemulighederne. c) Formidling og kommunikation Den studerende skal i projektet afsøge potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarven både digitaliserede dokumenter m.v. og originale e-arkiver. Det praktiske formidlingselement består i udarbejdelse af forslag til formidling af udvalgte dele af et arkivs samlinger. Forslaget skal begrundes i teoretiske refleksioner og/eller erfaringer fra praksis. Projektets genstandsfelt må ikke være sammenfaldende med formidlingsopgaven i modul 12 e. Vægt: 10 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan - enten a) beskrive og analysere arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt eller privat regi og sammenholde praksis i en forvaltning eller en virksomhed/organisation med arkivlovgivning og/eller interne regelsæt, samt udarbejde en vurdering af den stedfundne arkivdannelse - eller b) undersøge, hvordan registreringspraksis påvirker muligheder for at søge i arkivalierne, bl.a. muligheder for brug af fritekstsøgning og struktureret søgning med emneord i administrative og historiske databaser, samt give en vurdering af søgemulighederne - eller 10

11 c) afsøge potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarven både i digitaliserede dokumenter m.v. og i originale e-arkiver, samt udarbejde teoretisk eller praktisk begrundet forslag til formidling af udvalgte dele af et arkivs samlinger. Den studerende kan enten 1. Beskrive og analysere arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt eller privat regi. 2. Sammenholde praksis i en forvaltning eller en virksomhed/organisation med arkivlovgivning og/eller interne regelsæt. 3. Vurdere den stedfundne arkivdannelse. Eller 1. Undersøge, hvordan registreringspraksis spiller ind på muligheder for at søge i arkivalier. 2. Undersøge muligheder for brug af fritekstsøgning og struktureret søgning med emneord i administrative og historiske databaser. 3. Vurdere søgemulighederne i de pågældende databaser. Eller 1. Afsøge potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarven både i digitaliserede dokumenter m.v. og i originale e-arkiver. 2. Udarbejde teoretisk og praktisk begrundet forslag til formidling af udvalgte dele af et arkivs samlinger. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Vægt 10 ECTS. Projektets omfang: Max. 20 normalsider for en individuel studerende, 30 sider for 2 studerende og 40 sider for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. Den mundtlige præsentation skal indeholde overvejelser over formidling af projektets faglige indhold til en bestemt målgruppe. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: a) Projektet indeholder en detaljeret beskrivelse og en nuanceret analyse af arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt eller privat regi. I projektet sammenholdes praksis i en forvaltning eller en virksomhed/organisation med arkivlovgivning og/eller interne regelsæt på en nuanceret måde, og der foretages en kritisk, konstruktiv vurdering af den stedfundne arkivdannelse. b) Projektet undersøger detaljeret og nuanceret, hvordan registreringspraksis spiller ind på muligheder for at søge i arkivalier, herunder muligheder for brug af fritekstsøgning og struktureret søgning med emneord i administrative og historiske databaser. Der foretages en kritisk, konstruktiv vurdering af søgemulighederne i de pågældende databaser. 11

12 c) Projektet afsøger detaljeret og nuanceret potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarven både i digitaliserede dokumenter m.v. og i originale e-arkiver. Der udarbejdes et teoretisk velbegrundet og praktisk velgennemtænkt forslag til formidling af udvalgte dele af et arkivs samlinger. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere projektets konklusioner og de teoretiske forudsætninger herfor på en nuanceret og overbevisende måde. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde. Målopfyldelse til karakteren 02: a) Projektet indeholder en beskrivelse af arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt eller privat regi. I projektet sammenholdes praksis i en forvaltning eller en virksomhed/organisation med arkivlovgivning og/eller interne regelsæt, og der foretages en vurdering af den stedfundne arkivdannelse. b) Projektet undersøger, hvordan registreringspraksis spiller ind på muligheder for at søge i arkivalier, herunder muligheder for brug af fritekstsøgning og struktureret søgning med emneord i administrative og historiske databaser. Der foretages en vurdering af søgemulighederne i de pågældende databaser. c) Projektet afsøger potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarven både i digitaliserede dokumenter m.v. og i originale e-arkiver. Der udarbejdes et forslag til formidling af udvalgte dele af et arkivs samlinger. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan gøre rede for projektets konklusioner. Den studerende kan formidle den tilegnede viden. Modul 12x: Valgfrit semester/praktik På det valgfrie semester kan den studerende vælge at tage praktik og/eller arrangere et udlandsophold ved et andet universitet og/eller følge et valgfrit semester eller modul på en anden kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet - evt. et valgfrit semester/modul, der udbydes af flere uddannelser/studienævn i fællesskab eller på et af de andre danske universiteters eller andre videregående uddannelsers kandidatstudier. Målet med det valgfrie semester er, at den studerende ved at indgå i tværfaglige og/eller professionelle sammenhænge kan afprøve historiefaglige kompetencer i en studie- eller erhvervsmæssig praksis. Både praktik og valgfrit semester/valgfrie moduler på en anden uddannelse/ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution skal forhåndsgodkendes af Studienævnet. Ansøgning indsendes til studielederen og/eller en af Studienævnet udpeget praktikkoordinator. Vægt: 30 ECTS. 12

13 Praktik På specialiseringen i Informationsforvaltning tilrettelægges praktik i samarbejde med et arkiv eller en offentlig forvaltning eller en privat virksomhed med arkivfunktion. I forlængelse af praktikopholdet udarbejder den studerende en skriftlig opgave. Opgaven formuleres af vejlederen i samarbejde med praktikstedet og vil almindeligvis have form af teoretiske refleksioner over (dele af) det arbejde, der har været udført i praktiktiden, men kan også være en nærmere aftalt formidlingsopgave, som kommenteres og diskuteres ved den mundtlige evaluering. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan demonstrere viden om og indsigt i praktikstedets faglige målsætninger, metoder og evt. formidlingsprincipper eller mål for informationsvirksomhed. Den studerende kan efter endt praktikophold 1. Gøre detaljeret rede for praktikstedets målsætninger, metoder og evt. formidlingsprincipper 2. Bruge sine historiefaglige kompetencer i en konkret erhvervsmæssig praksis i relation til praktikstedets målsætninger m.v. Prøveform: Prøven former sig som en diskussion med udgangspunkt i den skriftlige opgave/formidlingsopgaven mellem den studerende, eksaminator og en repræsentant for praktikstedet. Opgavens omfang: Max. 20 normalsider. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 minutter. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. For at bestå skal den studerende kunne gøre rede for praktikstedets målsætninger, metoder og evt. formidlingsprincipper, samt anvende sine historiefaglige kompetencer i en konkret erhvervsmæssig praksis. Efter prøven udarbejder eksaminator og repræsentanten for praktikstedet en kortfattet udtalelse om forløbet af praktikopholdet og den studerendes indsats. Modul 13: Kandidatspeciale Specialets emne skal ligge inden for det arkivfaglige felt. Specialestudiets form og indhold: Målet med specialestudiet er, at den studerende får erfaring i at tilrettelægge et selvstændigt arbejde med et større historisk materiale under anvendelse af fagets teoridannelser og metoder. Specialet skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrettelægge sit specialestudium forstået på den måde, at den studerende selv vælger emne/problemstilling og selv finder relevant litteratur og evt. kildemateriale. 13

14 Ved specialestudiets start udfylder og underskriver den specialestuderende en kontrakt. Studienævnet eller en af studielederen udpeget koordinator godkender kontrakten, inklusive opgaveformulering (emne) for specialet, og tildeler en specialevejleder. Herefter arbejder den studerende selvstændigt med analysen. Arbejdet med analysen diskuteres løbende med specialevejlederen, men i perioder vil den studerende skulle arbejde på egen hånd, og den studerende er selv ansvarlig for, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Den studerende skal fremlægge resultatet af specialestudiet i form af en specialeafhandling, som er et selvstændigt afrundet arbejde med udgangspunkt i en afgrænset historisk problemstilling. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning eller have tyngdepunkt i en selvstændig, kritisk behandling af forskningslitteraturen. Vægt: 30 ECTS. Kompetenceprofil: Kandidaten kan 1. Selvstændigt tilrettelægge en større undersøgelse af en historisk problemstilling. 2. Selvstændigt vælge og dermed tage stilling til relevansen af det valgte emne/den valgte problemstilling. 3. Arbejde selvstændigt og på egen hånd gennemføre en analyse af den valgte problemstilling inden for en given tidsramme. 4. Formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde. Kandidaten kan 1. Selvstændigt finde frem til og argumentere for, på hvilken måde den valgte litteratur og evt. kildemateriale bidrager til at belyse problemstillingen. 2. Med udgangspunkt i historiefaglige teoridannelser og metoder diskutere egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft. 3. Placere egen undersøgelse i en historiografisk/historieteoretisk sammenhæng og forholde sig til andres forskningsresultater inden for det valgte emne/den valgte problemstilling. Prøveform: Der afholdes en ekstern, afsluttende mundtlig evaluering. Den mundtlige evaluering tager udgangspunkt i specialeafhandlingen og foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Afhandlingen kan skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den skriftlige og mundtlige præstation vurderes særskilt, men der gives en afvejet fælleskarakter. Vægt 30 ECTS. Specialeafhandlingens omfang: Max. 80 og min. 60 normalsider for en individuel studerende. Et speciale udarbejdet af to eller tre studerende må fylde max. 75 normalsider pr. studerende og skal være på min. 50 normalsider pr. studerende. Det samlede sidetal inkluderer noter og litteraturliste. Ved gruppespecialer skal den enkelte studerendes bidrag udgøre sammenhængende afsnit i form af hele kapitler, og den enkelte studerendes bidrag skal angives. Fællesafsnit må ikke udgøre mere end 20 % af det samlede speciale. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for en tidsramme, der svarer til 30 ECTS. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, er der brugt et eksamensforsøg. En 14

15 ny opgaveformulering inden for samme emneområde godkendes, og der fastsættes en ny frist på tre måneder. Hvis specialet ikke afleveres inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 45 minutter. Bedømmelse: Ekstern censur. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Specialeafhandlingen Kandidaten kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en større undersøgelse af en historisk problemstilling inden for en given tidsramme, herunder finde, udvælge og bearbejde evt. kildemateriale og den relevante litteratur, samt anvende historiefaglige metoder til at diskutere og kritisk tage stilling til egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft. Kandidaten kan endvidere placere egen undersøgelse i en historiografisk/historieteoretisk sammenhæng og forholde sig nuanceret til andres tolkninger af problemstillingen. Den mundtlige præsentation og eksaminationen Kandidaten kan formidle resultatet af egen undersøgelse på en velstruktureret måde. Kandidaten kan forholde sig kritisk og nuanceret til egen og andres tolkninger af problemstillingen. Målopfyldelse til karakteren 02: Specialeafhandlingen Kandidaten kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse af en historisk problemstilling, herunder finde og bearbejde evt. kildemateriale og relevant litteratur, samt anvende historiefaglige metoder i analysen. Kandidaten kan endvidere sammenligne egen undersøgelse med andres tolkninger af problemstillingen. Den mundtlige præsentation og eksaminationen Kandidaten kan formidle resultatet af egen undersøgelse. Kandidaten kan sammenligne egen og andres tolkninger af problemstillingen. KULTURFORMIDLING Modul 12g: Kulturbegrebets kulturhistorie Fagligt indhold: I kurset gives et overblik over kulturbegrebets kulturhistorie og aktuelle betydninger. Der fokuseres på begrebets skiftende historiske betydninger og anvendelser i specifikke kontekster, herunder specielt hvordan kulturarv/kulturhistorie er blevet og/eller bliver anvendt af forskellige aktører (klasser, køn, racer/etniske grupper, nationer m.v.) til specifikke formål i en national og/eller global kontekst. Pædagogiske/didaktiske principper: Undervisningen består af seminarer, hvis formål er dels at skabe historisk overblik og afklare kulturbegrebets forskellige betydninger, dels at diskutere og analysere konkrete kulturhistoriske cases i dybden. 15

16 Pensum er på sider. Vægt: 10 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan gøre rede for kulturbegrebets skiftende betydninger og anvende denne viden i en analyse af konkrete eksempler på brug af kulturarv/kulturhistorie, samt formidle resultatet af analysen. Den studerende kan 1. Gøre rede for forskellige betydninger af kulturbegrebet. 2. Gøre rede for, hvordan kulturarv/kulturhistorie er blevet anvendt af forskellige aktører i skiftende historiske kontekster. 3. Analysere konkrete eksempler på brug af kulturarv/kulturhistorie. 4. Formidle resultatet af analysen. Prøveform: Skriftlig, bunden 48-timers opgave, der besvares individuelt. Vægt 10 ECTS. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan gøre detaljeret rede for forskellige betydninger af kulturbegrebet og demonstrere indsigt i, hvordan kulturarv/kulturhistorie er blevet anvendt af forskellige aktører i skiftende historiske kontekster. Den studerende kan endvidere foretage en teoretisk reflekteret og nuanceret analyse af et eller flere eksempler på brug af kulturarv/kulturhistorie. Endelig kan den studerende formidle resultatet af analysen på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for betydninger af kulturbegrebet og demonstrere viden om, hvordan kulturarv/kulturhistorie er blevet anvendt af aktører i historien. Den studerende kan endvidere foretage en analyse af et eller flere eksempler på brug af kulturarv/kulturhistorie. Endelig kan den studerende formidle resultatet af analysen. Modul 12h: Kulturmiljø, politik og forvaltning Fagligt indhold: I kurset præsenteres og diskuteres kulturarvsbegrebet og forskellige interesser i bevarelse (eller ikke-bevarelse) af materiel eller skriftlig kulturarv analyseres med inddragelse af lovgivningen på området, relevante databaser og GIS, samt forvaltningsmæssig praksis, herunder bl.a. planarbejdet i kommunerne. Pædagogiske/didaktiske principper: 16

17 Undervisningen foregår i seminarform, hvor generelle analyser af kulturarvsbegrebet og af de forskellige interesser, der er knyttet til bevarelse af kulturarv, veksler med diskussion af konkrete cases. Den studerende vælger i løbet af seminaret en konkret case, som ikke er gennemgået i kurset, at arbejde med. Pensum udgør sider. Vægt: 15 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan gøre rede for kulturarvsbegrebet og analysere beslutningsprocesser vedrørende bevarelse og forvaltning af kulturarv. Den studerende kan 1. Gøre rede for kulturarvsbegrebets opkomst og betydninger. 2. Gøre rede for lovgivningen på området, samt relevante databaser og GIS. 3. Gøre rede for og forholde sig til forvaltningsmæssig praksis, herunder planarbejdet i kommunerne. 4. Analysere beslutningsprocesser i forbindelse med bevarelse af kulturarv. 5. Formidle resultatet af analysen. Prøveform: Skriftlig, bunden 7-dagesprøve (ugeopgave), der besvares individuelt. Opgaven tager udgangspunkt i en konkret case, som den studerende selv har valgt. Vægt 15 ECTS. Opgavens omfang: Max. 15 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan gøre detaljeret og nuanceret rede for kulturarvsbegrebets opkomst og betydninger, for lovgivningen på området, for relevante databaser og GIS og for den forvaltningsmæssige praksis, samt forholde sig kritisk konstruktivt til denne praksis. Den studerende kan endvidere foretage en teoretisk reflekteret analyse af et eller flere eksempler på beslutningsprocesser i forbindelse med bevarelse af kulturarv og de interesser, der er involveret i processen. Endelig kan den studerende formidle resultatet af analysen på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for kulturarvsbegrebets opkomst og betydninger, for lovgivning på området, for relevante databaser og GIS og for forvaltningsmæssig praksis. Den studerende kan endvidere foretage en analyse af et eller flere eksempler på beslutningsprocesser i forbindelse med bevarelse af kulturarv. Endelig kan den studerende formidle resultatet af analysen. 17

18 Modul 12i: Praktisk kulturformidlingsprojekt I Fagligt indhold: I dette modul udvælger den studerende et eksempel på materiel eller skriftlig kulturarv, der gøres til genstand for et praktisk kulturformidlingsprojekt. Projektet afsluttes i det følgende semester. I dette semester udarbejdes projektforslag, der begrundes teoretisk-metodisk i forhold til kulturbegreb og begreb om kulturarv. Hvad skal formidles, til hvem, hvorfor og hvordan? Projektforslaget skal indeholde overvejelser over både den fortid (kultur), der gøres til genstand for formidling, og sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold i nutiden. Pædagogiske/didaktiske principper: Ideer til projektforslag præsenteres og diskuteres i en workshop. Pensum udgøres af den litteratur, der er relevant for at beskrive og udvælge projektet ( sider). Arbejdet i workshoppen munder ud i et skriftligt projektforslag. Vægt: 5 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan skitsere og argumentere for et praktisk kulturformidlingsprojekt. Den studerende kan 1. Udforme og argumentere for forslag til praktisk kulturformidlingsprojekt. 2. Gøre rede for tolkning(er) af den del af fortiden (kulturen), der gøres til genstand for formidling. 3. Gøre rede for og argumentere for projektets potentielle betydning i forhold til sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold i nutiden. 4. Formidle ideen i projektforslaget. Prøveform: Mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige projektforslag. Forslaget kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige prøve er altid individuel. Vægt 5 ECTS. Den mundtlige prøve består af to dele: (1) en mundtlige præsentation med udgangspunkt i det skriftlige projektforslag og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation lægges vægt på evne til formidling til en eller flere brugergrupper. Projektforslagets omfang: Max. 10 normalsider for 1 studerende, 15 sider for 2 studerende og 20 sider for 3 studerende. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 20 min. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. For at bestå skal den studerende kunne udforme og argumentere for forslag til praktisk kulturformidlingsprojekt, herunder gøre rede for tolkning(er) af den del af fortiden (kulturen), der gøres til genstand for formidling. 18

19 Den studerende skal endvidere kunne gøre rede for projektets potentielle betydning i forhold til sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold i nutiden, samt formidle projektforslaget. Modul 12j: Formidling og kommunikation Samme regler som modul 12e ovenfor. Modul 12k: Kommunikationsstrategi og kulturproduktion Fagligt indhold: I dette kursus får den studerende en indføring i forskellige kommunikationsstrategier med henblik på at give en forståelse for, hvordan kulturhistoriske temaer/perspektiver kan formidles. Formålet er dels at opøve den studerendes evne til at forstå de forskellige forestillinger, der ligger bag mediernes fremstillinger, og de forskellige receptioner, kulturformidlingen er underlagt, og dels at give den studerende et indblik i de konkrete produktionsforhold for kulturstof, der gør sig gældende i dele af mediesektoren. Pædagogiske/didaktiske principper: Seminarundervisning, hvis formål er at diskutere de mediale muligheder og begrænsninger for formidling af kulturhistorie med blik for forskellige genrer og varierende fortællemæssige greb. Ud over den generelle indføring i emnet fokuserer undervisningen på at diskutere kommunikationsstrategierne bag de konkrete kulturformidlingsprojekter, som de studerende har valgt (se modul 12i) og skal føre ud i praksis (se modul 12l). Pensum udgør sider. Vægt: 10 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan gøre rede for og forholde sig til forskellige mediale muligheder og begrænsninger i forhold til formidling af kulturen. Den studerende kan 1. Gøre rede for og forholde sig til forskellige mediale muligheder og begrænsninger i forhold til formidling af kulturen. 2. Gøre rede for og forholde sig til konkrete produktionsforhold i dele af mediesektoren. 3. Gøre rede for og forholde sig til forskellige kommunikationsstrategier og disses muligheder og begrænsninger. 4. Formidle ovennævnte på en klar og præcis måde. Prøveform: Skriftlig, bunden 48-timers opgave, der besvares individuelt. Den af eksaminator stillede opgave tager udgangspunkt i et konkret kulturformidlingsprojekt. Vægt 10 ECTS. Opgavens omfang: Max 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. 19

20 Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan gøre detaljeret rede for og forholde sig kritisk reflekteret til forskellige mediale muligheder og begrænsninger i forhold til et konkret kulturformidlingsprojekt, herunder til produktionsforhold i dele af mediesektoren. Den studerende kan endvidere gøre detaljeret rede for og argumentere nuanceret for valg af kommunikationsstrategi. Endelig kan den studerende formidle sine overvejelser over kulturformidlingsprojektet på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for mediale muligheder og begrænsninger i forhold til et konkret kulturformidlingsprojekt, herunder til produktionsforhold i dele af mediesektoren. Den studerende kan endvidere gøre rede for valg af kommunikationsstrategi. Endelig kan den studerende formidle sine overvejelser over kulturformidlingsprojektet. Modul 12l: Praktisk kulturformidlingsprojekt II Fagligt indhold: I dette semester gennemføres det praktisk kulturformidlingsprojekt, der blev valgt i modul 12i. Fokus er på, hvordan det konkret skal udformes med baggrund i de foregående modulers teoretiske og metodiske overvejelser. Projektet kan have form af en udstilling, en foredragsrække, digital formidling, en film, en eller flere kronikker el.lign. Pædagogiske/didaktiske principper: Arbejdet med projektet præsenteres og diskuteres på workshops/statusseminarer. Pensum udgøres af den litteratur, der omhandler den kultur, der gøres til genstand for formidling, samt litteratur om tidligere formidlinger af dette eller lignende historiske genstandsfelter ( sider). Vægt: 10 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan gennemføre et praktisk kulturformidlingsprojekt. Den studerende kan 1. Gennemføre et praktisk kulturformidlingsprojekt. 2. Gøre rede for den tolkning af fortiden (kulturen), der er gjort til genstand for formidling. 3. Argumentere for projektets betydning i forhold til sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold i nutiden. 4. Formidle til personer, der ikke selv arbejder dagligt med historiefaget. Prøveform: Offentlig fremlæggelse af kulturformidlingsprojektet. Vægt 10 ECTS. Den mundtlige prøve består af to dele: (1) en mundtlige præsentation med udgangspunkt i kulturformidlingsprojektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation lægges vægt på evne til formidling til en eller flere brugergrupper. 20

21 Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 45 min. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan gennemføre et teoretisk reflekteret, praktisk kulturformidlingsprojekt. Den studerende kan endvidere argumentere nuanceret og overbevisende for den tolkning af fortiden (kulturen), der er lagt til grund for formidlingsprojektet, og for projektets betydning i forhold til sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold i nutiden. Endelig kan den studerende formidle til personer, der ikke selv arbejder dagligt med historiefaget, på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gennemføre et praktisk kulturformidlingsprojekt. Den studerende kan endvidere gøre rede for den tolkning af fortiden (kulturen), der er lagt til grund for formidlingsprojektet, og for projektets betydning i nutiden. Endelig kan den studerende formidle til personer, der ikke selv arbejder dagligt med historiefaget. Modul 12x: Valgfrit semester/praktik På specialiseringen i Kulturformidling tilrettelægges praktik i samarbejde med et museum, en anden offentlig eller privat kulturformidlingsinstitution eller en privat organisation eller virksomhed. I øvrigt gælder samme regler som ovenfor. Modul 13: Kandidatspeciale På specialiseringen i Kulturformidling skal specialets emne ligge inden for specialiseringens genstandsfelt. I øvrigt gælder samme regler som ovenfor. HISTORIE Denne kandidatspecialisering sigter mod at forberede den studerende til at udvikle særlig erhvervskompetence i Historie i form af ph.d.-uddannelse el.lign. Studerende, der ønsker at kvalificere sig til erhvervskompetence i Historie, tilknyttes en af de to forskningsenheder på Historiestudiet, Kulturmøder i historien eller Samtidshistorisk forskningsenhed, og udvikler projektideer og gennemfører projekter i samarbejde med denne/disse forskningsenheder. 21

22 Modul 12m: Projekt med hovedvægt på historiografi/videnskabsteori Den studerende får tilknyttet en vejleder fra en af forskningsenhederne. Det faglige indhold i projektet aftales med vejlederen og drøftes løbende med den relevante forskningsenhed. Derudover skal den studerende arbejde selvstændigt med projektet. Arbejdet i modul 12m munder ud i en artikel og en anmeldelse til et historisk tidsskrift el.lign. Vægt: 30 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan selvstændigt formulere en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk problemstilling og gennemføre en analyse. Den studerende kan 1. Selvstændigt formulere og afgrænse en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk problemstilling. 2. Selvstændigt forholde sig til et centralt værk og gennemføre en analyse. 3. Formidle resultatet af analysen. Prøveformer: 1) Peer-review af artiklen i form af en mundtlig evaluering. Artiklen kan skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Vægt 25 ECTS. Artiklens omfang: Max. 15 sider for 1 studerende, 20 sider for 2 studerende, 25 sider for 3 studerende. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 45 min. 2) Individuel anmeldelse af et centralt værk. Vægt: 5 ECTS. Anmeldelsens omfang: Ca. 5 sider. Bedømmelse: Intern censur. Prøverne bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan argumentere detaljeret og nuanceret for en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk problemstilling. Den studerende kan endvidere gennemføre en reflekteret analyse, der inddrager den relevante litteratur, forholder sig kritisk og nuanceret til et centralt værk og giver ny indsigt i problemstillingen. Endelig kan den studerende formidle resultatet af analysen på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan argumentere for en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk problemstilling. Den studerende kan endvidere gennemføre en analyse, der inddrager relevant litteratur og forholder sig til et centralt værk. Endelig kan den studerende formidle resultatet af analysen. 22

23 Modul 12n: Projekt med hovedvægt på tilvejebringelse af ny viden Den studerende får tilknyttet en vejleder fra en af forskningsenhederne. Det faglige indhold i projektet aftales med vejlederen og drøftes løbende med den relevante forskningsenhed. Derudover skal den studerende arbejde selvstændigt med projektet. Arbejdet i modul 12n munder ud i en artikel på engelsk til et historisk tidsskrift el.lign. Vægt: 30 ECTS. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan selvstændigt formulere en historisk problemstilling og gennemføre en analyse, der giver ny viden. Den studerende kan 1. Selvstændigt formulere og afgrænse en historisk problemstilling. 2. Selvstændigt gennemføre en analyse. 3. Formidle resultatet af analysen. Prøveform: Peer-review af artiklen i form af en mundtlig evaluering. Artiklen kan skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Vægt 30 ECTS. Artiklens omfang: Max. 15 sider for 1 studerende, 20 sider for 2 studerende, 25 sider for 3. studerende. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 45 min. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan argumentere detaljeret og nuanceret for en historisk problemstilling. Den studerende kan endvidere gennemføre en reflekteret analyse, der inddrager relevant kildemateriale og litteratur og giver ny viden om problemstillingen. Endelig kan den studerende formidle resultatet af analysen på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan argumentere for en historisk problemstilling. Den studerende kan endvidere gennemføre en analyse, der inddrager relevant kildemateriale og litteratur. Endelig kan den studerende formidle resultatet af analysen. Modul 12x: Valgfrit semester/praktik Der er ingen bindinger på valgmulighederne i denne specialisering. I øvrigt gælder samme regler som ovenfor. 23