Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Studienævnet for Historie 2. Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). stk. 2. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område kvalificerer således den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. 3. Historiefaget beskæftiger sig med den udvikling, mennesket og samfundet har gennemgået. I faget indgår sociale, økonomiske, ideologiske, politiske og kulturelle forhold, deres indbyrdes sammenhænge og de forandringer, de undergår. Kandidatuddannelsen i Historie er sammensat således, at den på basis af de kvalifikationer, som er opnået gennem en relevant bacheloruddannelse, sætter den studerende i stand til på et teoretisk bevidst og metodisk forsvarligt grundlag selvstændigt at opstille og behandle historiske problemstillinger i bredden og i dybden. De kompetencer og kvalifikationer, som opnås gennem en kandidatuddannelse i historie, varierer alt efter hvilken linie, den studerende følger. A-linien er en bred uddannelse i Historie, som lægger vægt på selvstændigt analytisk arbejde og formidling af historiefaglig viden i almindelighed. A-linien er rettet mod et bredt arbejdsmarked uden for de gymnasiale uddannelser. B- linien lægger vægt alsidig viden om historiske og samfundsmæssige forhold og sigter primært på at kvalificere den studerende til at varetage undervisning i historie i de gymnasiale uddannelser. C-linien sigter på at bibringe studerende uden grundfag i historie kvalifikationer svarende til kvalifikationerne hos studerende, der følger B-linien. Alle linier afsluttes med et speciale, der sikrer kompetencer i at arbejde selvstændigt med omfattende materialemængder og i at udarbejde en større skriftlig fremstilling. stk. 2. En kandidatuddannelse i historie giver derfor den studerende mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Indgående kendskab til udvalgte historiske emner En avanceret forståelse for historiske sammenhænge Færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale Færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger Færdigheder i at formidle historisk viden til andre Færdigheder i at anvende faglig viden i løsning af praktiske opgaver Kompetencer Evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger Evnen til at frembringe ny viden Evnen til at bearbejde et omfattende materiale 2

3 Evnen til at udarbejde og strukturere en større skriftlig fremstilling Evnen til at formidle viden til andre Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde Evnen til at arbejde resultatorienteret på arbejdsmarkedets vilkår Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til kandidatuddannelsen i Historie forudsætter en relevant bestået bacheloruddanelse, jf. stk Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med historie som centralt fag eller en bacheloruddannelse, der har elementer af historiefaglig karakter svarende til mindst 60 ECTS-point. Stk. 3. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med historie som centralt fag og tilvalg i et andet fag inden for gymnasiets fagrække. Stk. 4. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i historie kombineret med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. Kandidatuddannelsens A-linje består af 2 års studier i historie Stk. 2. Kandidatuddannelsens B-linje består af 1 års studier i historie kombineret med 1 års studier i et andet fag indenfor gymnasiets fagrække. Stk. 3. Kandidatuddannelsens C-linje består af 2 års studier i historie. Stk. 4. Uddannelsen er samlet normeret til 120 ECTS-point, jf Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 3

4 8. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i historie. Den engelsksprogede betegnelse: Master of Arts in history. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Historie kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten e eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere e censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (en) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 16. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for specialets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 4. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. 4

5 Stk. 5. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter en ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 3. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTSpoint. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 400 ord. Ikke-skriftlige kilder omregnes efter følgende retningslinier: billeder 2-5 normalsider film normalsider pr. halve time andre typer af ikke-skriftlige kilder omregnes efter studienævnets nærmere anvisninger 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 350 ord. I beregningen indgår noter, men ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste, titelblad og eventuelt resumé. Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Prøverne aflægges på dansk, men der kan efter ansøgning til studienævnet gives tilladelse til, at enkelte prøver aflægges på et fremmedsprog. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan give tilladelse til, at prøver baseret på undervisning i fremmedsprog kan aflægges på dansk. Stk. 4. Det kræves, at den studerende kan formulere sig klart og letforståeligt på det sprog, opgaven er skrevet på. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog de er skrevet på, indgår 5

6 således den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 22. Studienævnet for Historie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. Kandidatuddannelsen i Historie kan afvikles på tre måder: 2 års studier i Historie (A-linjen) 1 års studier i Historie kombineret 1 års studier i et andet fag inden for gymnasiets fagrække (Blinjen) 2 års studier i Historie (C-linjen) 25. Uddannelsens prøver er samlet i moduler. Stk. 2. Modulet Kandidatemner består af følgende discipliner: Historiografisk Emne Historisk Emne A (kun A-linien) Historisk Emne B Historisk Emne C (kun A-linien) Stk. 3: Modulet formidling består af følgende discipliner (kun A-linien): Formidling Stk. 4. Modulet Valgfag/Praktik består af 30 ECTS-point blandt følgende discipliner (kun A-linien): Formidlingsprojekt Arkivkundskab Historisk Emne B Historisk Emne D Historisk Emne E Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 Stk. 4. Modulet Tilvalg består af ECTS-point blandt følgende discipliner (B og C-linjen): Historisk emne X Samfundsvidenskabeligt emne Gymnasiepraktik Stk. 5. Modulet Historisk Emne S2 består af disciplinen (kun C-linien) Kildenært Emne Stk. 6. Modulet Historisk Emne S3 består af disciplinen (kun C-linien) Historiebrug Stk. 7. Modulet Sidefagsemner består 20 ECTS point blandt følgende discipliner (kun C-linien) Historisk Emne X Historisk Emne Y Samfundsvidenskabeligt Emne 6

7 Stk.8. Modulet Historieteori består af disciplinen (kun C-linien) Historieteori Stk. 9. Modulet speciale består af følgende disciplin Speciale 26. Modulet Valgfag/Praktik kan den studerende frit sammensætte inden for en samlet ramme af 30 ECTSpoint. Stk. 2. Vælger den studerende valgfag fra andre af fakultetets kandidatuddannelser eller kandidatuddannelser uden for fakultetet, eksamineres der af det udbydende studienævn og iht. den der gældende studieordning. Der meritoverføres efterfølgende iht. 17, stk A-linjen: Moduler og Discipliner Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering (normalstudieplan) Kandidatemner: - Historiografisk Emne - Historisk Emne A - Historisk Emne C ekstern semester 1. semester 2. semester Formidling: - Formidling Bestået/ikke-bestået 2. semester Valgfag / Praktik (30 ECTSpoint blandt følgende discipliner): - Formidlingsprojekt - Arkivkundskab - Historisk Emne B - Historisk Emne D - Historisk Emne E - Praktik 1 - Praktik 2 - Praktik bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået 3.semester 3.semester Speciale: - Speciale ekstern semester Stk. 2: B-linjen: Moduler og Discipliner Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering (normalstudieplan) Kandidatemner: - Historiografisk Emne - Historisk Emne B Tilvalg ( ECTS-point blandt følgende discipliner): - Historisk Emne D - Samfundsvidenskabeligt Emne - Gymnasiepraktik bestået/ikke bestået Speciale: - Speciale ekstern semester 7

8 Stk. 3: C-linjen: Moduler og discipliner Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering (normalstudieplan) Historisk Emne S2: - Kildenært Emne ekstern semester Historisk Emne S3: - Historiebrug 1. semester Sidefagsemner (20 ECTS-points blandt følgende discipliner): - Historisk Emne X - Historisk emne Y - Samfundsvidenskabeligt Emne 1./2. semester 1./2. semester 1./2. semester Historieteori: - Historieteori 5 bestået/ikke/bestået 2. semester Kandidatemner: - Historiogafisk Emne - Historisk Emne B Tilvalg ( ECTS-points bland følgende emner): - Historisk Emne D - Samfundsvidenskabeligt Emne - Gymnasiepraktik bestået/ikke bestået Speciale: - Speciale ekstern semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 28. Ethvert af de studerede emner på kandidatuddannelsen skal tilføje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellemde studerede emner. Dog kan disciplinen formidlingsprojekt føje en formidlingsdimension til et allerede studeret emne. Stk. 2. Undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 er specialet, som gerne må omfatte elementer, der tidligere er indgået i studiet. stk. 3. For studerende på C-linien gælder endvidere, at Historisk Emne S1 (som indgår i den adgangsgivende Bacheloruddannelse) og Historisk Emne S2 skal placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdens historie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie. 29. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. 30. For uddannelsens prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen 8

9 Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler, discipliner og prøver 31. Kandidatemner Modulet Kandidatemner består af følgende discipliner: Historiografisk Emne Historisk Emne A (kun A-linien) Historisk Emne B Historisk Emne C (kun A-linien) Stk. 2. Modulet giver den studerende mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer indgående kendskab til udvalgte historiske emner en avanceret forståelse for historiske sammenhænge færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger færdigheder i at fremlægge analyser af historiske problemstillinger for andre bevidsthed om valg af perspektiv, teori og metode i studiet af historiske emner færdigheder i at kortlægge historiografiske felter og drøfte forskellige historiefaglige positioner mod hinanden færdigheder i at anvende empiri i systematiske undersøgelser Kompetencer evnen til at sætte specifikke problemstillinger ind i større sammenhænge evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger evnen til at fremlægge viden for andre evnen til at arbejde systematisk ud fra flere perspektiver, teorier og metoder evnen til at frembringe selvstændig, ny viden 32. Disciplinen Historiografisk Emne Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter i et historiografisk perspektiv. Formålet er at give den studerende færdigheder i at kortlægge et selvvalgt historiografisk felt og drøfte forskellige historiefaglige positioner mod hinanden. Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til sit emne, at den studerende på grundlag heraf kan kortlægge, analysere, og diskutere historiefaglige positioner mod hinanden. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte -15 sider. Der opgives ikke pensum. Prøveform: individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: censur, 9

10 33. Disciplinen Historisk Emne A (kun A-linien) Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at analysere en historisk problemstilling og fremlægge resultatet heraf over for andre. Det kræves, at den studerende har indgående kendskab til det opgivne kernestof og kendskab til det opgivne oversigtsstof i hovedtræk. Desuden kræves, at den studerende er i stand til mundtligt og i kortfattet skriftlig form at fremlægge en analyse af en historisk problemstilling, der tager sit udgangspunkt i det opgivne kernestof. Prøven er en bunden mundtlig synopsiseksamen. Der opgives et pensum på 2400 sider; heraf 1200 siders kernestof og 1200 siders oversigtsstof. En skriftlig synopsis på maksimalt 3 sider afleveres senest 48 timer efter udlevering af spørgsmålet. Eksaminationen kan tidligst finde sted dagen efter og skal senest have fundet sted 72 timer efter fristen for aflevering af synopsis. Eksaminationen har karakter af en fremlæggelse fra den studerendes side, efterfulgt af en diskussion mellem eksaminand, eksaminator og censor. Prøveform: individuel prøve Varighed: 40 minutter inklusiv votering Censur og bedømmelse: censur, Vægtning: 20 point 34. Disciplinen Historisk Emne B Disciplinen omfatter et studium af et af fagets systematiske og kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at analysere en historisk problemstilling og fremlægge resultatet heraf over for andre. stk. 2. Faglige mål: Det kræves, at den studerende har indgående kendskab til det opgivne kernestof og kendskab til det opgivne oversigtsstof i hovedtræk. Desuden kræves, at den studerende er i stand til mundtligt og i kortfattet skriftlig form at fremlægge en analyse af en historisk problemstilling, der tager sit udgangspunkt i det opgivne kernestof. Prøven er en bunden mundtlig synopsiseksamen. Der opgives et pensum på 1200 sider; heraf 600 siders kernestof og 600 siders oversigtsstof. En skriftlig synopsis på maksimalt 3 sider afleveres senest 48 timer efter udlevering af spørgsmålet. Eksaminationen kan tidligst finde sted dagen efter og skal senest have fundet sted 72 timer efter fristen for aflevering af synopsis. Eksaminationen har karakter af en fremlæggelse fra den studerendes side, efterfulgt af en diskussion mellem eksaminand, eksaminator og censor. Prøveform: individuel prøve Varighed: 40 minutter inklusiv votering Censur og bedømmelse: censur, Vægtning: point 35. Disciplinen Historisk Emne C (kun A-linien): Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at identificere og analysere en historisk problemstilling. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende.

11 Stk. 2 Faglige mål: Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til sit emne, at den studerende på grundlag heraf selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Aflæggelse af eksamen forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb af mindst et semesters varighed, jf. 13. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Stk. 3 Eksamensbestemmelser: Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, som skal omfatte sider pr deltager. Der opgives ikke pensum Prøveform: individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: ekstern censur, Vægtning: 20 point 36. Modulet Formidling (kun A-linien) Modulet formidling består af følgende discipliner Formidling Stk. 2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer Indsigt i forskellige former for formidling af historisk viden Færdigheder i at formidle historisk viden til ikke-faguddannede personer Færdigheder i at reflektere over vilkårene for formidling af historisk viden Kompetencer Evnen til at formidle faglig viden til en bredere kreds Evnen til at vurdere forskellige former for formidling af faglig viden 37. Disciplinen Formidling (kun A-linien) Disciplinen giver indsigt i en række former for formidling af historiefaglig viden til ikke-faguddannede personer. Et væsentligt formål er, at den studerende selv gennem praktiske øvelser stifter bekendtskab med flere former for skriftlig og mundtlig formidling. I forlængelse heraf indgår formidlingsteoretiske overvejelser i undervisningen. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Det kræves, at den studerende demonstrerer teoretisk og praktisk kendskab til forskellige former for formidling af historiefaglig viden. Den studerende kan bestå prøven ved aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i formidling (jf. 13) og herunder med tilfredsstillende resultat have løst de opgaver, der indgår i undervisningen. Censur og Bedømmelse: Intern Censur, bestået/ikke bestået. 11

12 38. Modulet Valgfag/Praktik (kun A-linien) Modulet valgfag/praktik omfatter 30 ECTS-points blandt følgende discipliner: Formidlingsprojekt Arkivkundskab Historisk emne B Historisk emne X Historisk emne Y Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 Stk. 2. Modulet giver den studerende mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer: Videregående færdigheder i at formidle historisk viden til ikke-faguddannede personer Toning af uddannelsen i en bestemt faglig og/eller erhvervsmæssig retning Kendskab til andre fagområders tilgang til problemstillinger Færdigheder i at anvende faglig viden i løsning af praktiske opgaver Kompetencer: Evnen i at inddrage forskellige fagområder i løsningen af problemstillinger Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde Evnen til at gå i dialog med folk med en anden faglig baggrund Evnen til at arbejde resultatorienteret på arbejdsmarkedets vilkår 39. Disciplinen Formidlingsprojekt (kun A-linien) Disciplinen består i at udarbejde et konkret stykke formidling af historiefaglig viden. Formidlingsprojektet udarbejdes under vejledning af en faglærer. Det kræves at den studerende udarbejder et konkret stykke formidling af historiefaglig viden. I tilknytning hertil udarbejdes en arbejdsrapport, hvori der reflekteres over teoretiske og praktiske aspekter af formidlingsprojektet. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave; opgaven består af dokumentation for et stykke formidling af historiefaglig viden samt en arbejdsrapport på 6- sider pr. deltager. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og Bedømmelse: Intern Censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: point 40. Disciplinen Arkivkundskab (kun A-linien) Disciplinen omhandler arkivers opbygning samt historikerens praktiske omgang med arkivalier. Undervisningen foregår på hold og praktiske øvelser med arkivmateriale indgår som et væsentligt element. 12

13 Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til arkivforhold og arbejdet med arkivalier, at den studerende kan identificere arkivalier, der er relevante i forhold til en given problemstilling, og vurdere deres informationsværdi i den forbindelse. Den studerende kan bestå prøven ved aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende at have fulgt et kursus i arkivkundskab, herunder med tilfredsstillende resultat at udarbejde en skriftlig opgave med et arkivfagligt indhold, som skal omfatte 6- sider. Opgaven defineres af underviseren. Prøveform: Individuel prøve Censur og Bedømmelse: Intern Censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: point 41. Disciplinen Historisk Emne B Se bestemmelserne under Disciplinen Historisk Emne D Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at identificere og analysere en historisk problemstilling. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til sit emne, at den studerende på grundlag heraf selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Aflæggelse af eksamen forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb af mindst et semesters varighed, jf. 13. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, som skal omfatte -15 sider pr. deltager. Der opgives ikke pensum Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: censur, Vægtning: point 43. Disciplinen Historisk emne E (kun A-linien) Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at identificere og analysere en historisk problemstilling. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til sit emne, at den studerende på grundlag heraf selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Aflæggelse af eksamen forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb af mindst et semesters varighed, jf. 13. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. 13

14 Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, som skal omfatte sider pr. deltager. Der opgives ikke pensum Prøveform: individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: censur, Vægtning: 20 point 44. Disciplinen Praktik 1 (kun A-linien) Disciplinen består af et praktikophold svarende til 6 ugers fuldtidsarbejde. Det kræves, at den studerende tilfredsstillende kan løse de pålagte opgaver på praktikstedet og i en praktikrapport redegøre for og reflektere over løsningen af opgaverne under praktikopholdet. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Prøven består af et praktikophold svarende til minimum 6 ugers fuldtidsarbejde samt en praktikrapport på 4-8 sider. Prøveform: Individuel prøve Censur og Bedømmelse: Intern Censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: point 45. Disciplinen Praktik 2 (kun A-linien) Disciplinen består af et praktikophold svarende til 12 ugers fuldtidsarbejde. Det kræves, at den studerende i løbet af praktikopholdet stifter bekendtskab med varierende arbejdsopgaver og tilfredsstillende kan løse disse opgaver. Endvidere skal den studerende i en praktikrapport redegøre for og reflektere over løsningen af opgaverne under praktikopholdet. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Stk 3. Eksamensbestemmelser: Prøven består af et praktikophold svarende til minimum 12 ugers fuldtidsarbejde samt en praktikrapport på 6- sider. Prøveform: Individuel prøve Censur og Bedømmelse: Intern Censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 20 point 46. Disciplinen Praktik 3 (kun A-linien) Disciplinen består af et praktikophold svarende til 18 ugers fuldtidsarbejde. Det kræves, at den studerende i løbet af praktikopholdet stifter bekendtskab med varierende arbejdsopgaver og tilfredsstillende kan løse disse opgaver. Endvidere skal den studerende selvstændigt eller sammen med 14

15 andre indgå i løsningen af en større opgave. Endelig skal den studerende i en praktikrapport redegøre for og reflektere over løsningen af opgaverne under praktikopholdet. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Stk 3. Eksamensbestemmelser: Prøven består af et praktikophold svarende til minimum 18 ugers fuldtidsarbejde samt en praktikrapport på 8-12 sider. Prøveform: Individuel prøve Censur og Bedømmelse: Intern Censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 30 point 47. Modulet Tilvalg (B og C-linien) Modulet Tilvalg omfatter ECTS-point blandt følgende discipliner: Historisk emne D Samfundsvidenskabeligt Emne Gymnasiepraktik Stk. 2. Modulet giver den studerende mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer: En toning af uddannelsen mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Kendskab til samfundsvidenskabelig teori og metode Forståelse for forholdet mellem samfundsvidenskab og historie Kendskab til faglige og didaktiske problemstillinger Kompetencer: Evnen til at anvende samfundsvidenskabelig teori og metode evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger 48. Disciplinen Historisk Emne D Se bestemmelserne under Disciplinen Samfundsvidenskabeligt Emne (B og C-linien) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske og kronologiske felter, som studeres med hovedvægten lagt på anvendelsen af samfundsvidenskabelig metode. Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til at beherske centrale begreber inden for et eller flere af de centrale samfundsvidenskabelige områder økonomi, politologi og sociologi. Desuden skal den studerende opnå forståelse for forholdet mellem historie og samfundsvidenskab. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Stk. 2 Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan beskrive og analysere historiske problemstillinger ved hjælp af samfundsvidenskabelig metode og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Prøveform a (jf. stk. 3 nedenfor) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb af mindst et semsters varighed, jf. 13. Videre kræves det ved prøveform a, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. 15

16 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Fri skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte -15 sider. Der opgives ikke pensum. b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte -15 sider. Der opgives et pensum på 1200 sider. Prøveform: Individuel prøve Vægtning: point Varighed ved b: 7 dage Censur og bedømmelse: censur, 50. Disciplinen Gymnasiepraktik (B og C-linien) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter et praktikophold i gymnasieskolen svarende til ca. 2 ugers fuldtidsarbejde. Op til praktikopholdet skal den studerende deltage i et kursus om pædagogik i de gymnasiale uddannelser på Center for Undervisningsudvikling. Efter praktikopholdet udarbejdes en praktikrapport. Praktikrapporten udfærdiges under vejledning fra en faglærer Faglige mål: Det kræves, at den studerende på tilfredsstillende måde indgår i dagligdagen på en gymnasial uddannelsesinstitution og herunder står for afviklingen af undervisningslektioner. Endvidere kræves det, at den studerende i en praktikrapport reflekterer over en pædagogisk eller didaktisk problemstilling, som udspringer af praktikopholdet. Eksamensbestemmelser: Prøven består af et praktikophold svarende til minimum 2 ugers fuldtidsarbejde samt en praktikrapport på 6- sider. Der opgives et pensum på 200 sider af pædagogisk eller didaktisk karakter. Prøveform: Individuel prøve Censur og Bedømmelse: Intern Censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: point 51. Modulet Historisk Emne S2 (kun C-linien) Modulet historisk emne 2 består af følgende disciplin: Kildenært Emne Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer: Et indgående kendskab til et historisk emneområde Færdigheder i at arbejde selvstændigt med kilder Færdigheder at opstille en historisk problemstilling og analysere den vha. relevante metoder og kilder Kompetencer: Evnen til selvstændigt at finde og vurdere relevant materiale Evnen til at analysere komplekse forhold i dybden Evnen til at definere, strukturere og gennemføre et projekt sammen med andre 16

17 52. Disciplinen Kildenært Emne (kun C-linien) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter en dybtgående behandling af et afgrænset historisk emne. Undervisningen skal i særlig grad belyse arbejdet med historisk kildemateriale og vil typisk være koncentreret om specialiserede fremstillinger, hvor henvisninger til kildemateriale indgår, samt om selve det primære kildemateriale. Der indgår i undervisningen en orientering om, hvordan man finder frem til relevant kildemateriale i arkiver eller gennem kildepublikationer. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende og kan i perioder bestå af vejledning i forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaven. Stk. 2. Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til fælles pensum og egne opgivelser, at den studerende kan beskrive og analysere historiske problemstillinger i dybden gennem anvendelse af relevant historisk kildemateriale og ved hjælp af relevant historisk metode. Der kræves endvidere et sådant kendskab til og en sådan forståelse af opgivelserne, at den studerende på grundlag heraf kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Der opgives et fælles pensum på 1500 sider samt det materiale, der er benyttet i udarbejdelse af eksamensopgaven. Der opgives altid historisk kildemateriale (af skriftlig og/eller ikke-skriftlig art) til denne disciplin. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig eksamination. Opgaven skal omfatte sider pr. deltager og indeholde et særskilt afsnit med metodiske overvejelser om det benyttede kildemateriale. Den mundtlige eksamination omfatter såvel opgaven som det fælles pensum. Den del af eksaminationen, der tager udgangspunkt i opgaven har karakter af en diskussion mellem eksaminanden, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Den del af eksaminationen, der tager udgangspunkt i det fælles pensum, har karakter af en diskussion mellem hver eksaminand, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Den skriftlige opgave kan skrives i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hvis den studerende ønsker det, skal studienævnet sikre, at den studerende får mulighed for at aflevere en individuel opgavebesvarelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: fri skriftlig opgave samt individuel mundtlig eksamen med individuel bedømmelse. Varighed: 30 minutter inklusive votering. Censur og bedømmelse: Ekstern censur,. Karakteren gives som en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Ved karaktergivningen vægtes den skriftlige og mundtlige præstation ligeligt. Vægtning: 25 point. 53. Modulet Historisk Emne S3 (kun C-linien) Modulet emne S3 består af følgende disciplin: Historiebrug Stk. 2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer Færdigheder i at forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af fortiden Fortrolighed i at omgås ikke-skriftligt kildemateriale 17

18 Kompetencer Evnen til at vurdere og reflektere over egen og andres brug af fortiden Evnen til at præsentere et emne mundtligt Evnen til at løse en opgave sammen med andre 54. Disciplinen Historiebrug (kun C-linien) Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter studiet af, hvordan historiske forløb har betydning i eftertiden. Et væsentligt formål med undervisningen er at sætte den studerende i stand kritisk at analysere, hvordan fortiden er blevet fortolket og bearbejdet af eftertiden til at fremme en række formål. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende, og ikke-skriftlige kilder skal indgå i undervisningen. Stk. 2. Faglige mål. Det kræves, at den studerende kan dokumentere og analysere eksempler på brug af fortiden. Herunder kræves det, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan relatere eksempler på brug af fortiden til såvel den fortid, der henvises til, som til den eftertid, hvor brugen finder sted. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden mundtlig prøve. Der opgives et pensum på 1200 sider, hvori der skal indgå ikkeskriftlige kilder. Eksaminationen har karakter af en fremlæggelse fra den studerendes side, efterfulgt af en diskussion mellem eksaminand, eksaminator og censor, ledet af eksaminator Prøveform: individuel, bunden mundtlig prøve med individuel bedømmelse. Varighed: forberedelsestid 48 timer; eksamination 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, Vægtning: point. 55. Modulet Sidefagsemner (kun C-linien) Modulet Sidefagsemner omfatter 20 ECTS-point blandt følgende discipliner: Samfundsvidenskabeligt Emne Historisk Emne X Historisk Emne Y Stk. 2. Modulet giver den studerende mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer: Kendskab til samfundsvidenskabelig teori og metode Forståelse for forholdet mellem samfundsvidenskab og historie Kendskab til udvalgte historiske emner Kompetencer: Evnen til at anvende samfundsvidenskabelig teori og metode evnen til at opstille og analysere en problemstilling 56. Disciplinen Samfundsvidenskabeligt Emne Se bestemmelserne under Disciplinen Historisk Emne X 18

19 Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at identificere og analysere en historisk problemstilling. Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til sit emne, at den studerende på grundlag heraf selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave, som skal omfatte -15 sider pr. deltager. Der opgives et pensum på 1200 sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: censur, Vægtning: point 58. Disciplinen Historisk Emne Y Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at identificere og analysere en historisk problemstilling. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Stk. 2 Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan beskrive og analysere historiske problemstillinger ved hjælp af samfundsvidenskabelig metode og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Aflæggelse af eksamen forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb af mindst et semsters varighed, jf. 13. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, som skal omfatte -15 sider pr. deltager. Der opgives ikke pensum Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: censur, Vægtning: point 59. Modulet Historieteori (kun C-linien) Modulet Historieteori består af følgende disciplin: Historieteori Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer Et overblik over historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske problemstillinger 19

20 Kompetencer Evnen til at analysere de teoretisk-metodiske præmisser i videnskabelige arbejder inden for historiefaget Evnen til at vurdere anvendeligheden af forskellige teoretiske og metodiske tilgange i forhold til konkrete problemstillinger 60. Disciplinen Historieteori (kun C-linien) Disciplinen omhandler centrale problemstillinger vedrørende anvendelsen af videnskabelige teorier inden for historiefaget. I undervisningen gennemgås centrale aspekter af historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske diskussioner inden for faget. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til historieteori og historiografi, at den studerende kan demonstrere et overblik over og en forståelse for historiefagets udvikling og dets aktuelle teoretiske problemstillinger. Ved prøveform a opgives ikke pensum. Prøven kan aflægges på to måder: a: Den studerende kan bestå prøven ved aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i historieteori. I løbet af kurset skal den studerende aflevere en skriftlig hjemmeopgaver på 4-6 sider samt holde et mundtligt oplæg. Opgaver og oplæg defineres af underviseren og skal godkendes hver for sig. b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte 6- sider. Der opgives et pensum på 600 sider. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 4 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 point 61. Modulet Speciale Modulet Historisk Speciale består af følgende disciplin: Speciale Stk. 2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Indgående kendskab til et selvvalgt historisk emne Færdigheder i selvstændigt at opstille og analysere en historisk problemstilling Færdigheder i at udvælge og vurdere et omfattende materiale Færdigheder i at foretage reflekterede metodiske og teoretiske valg Kompetencer Evnen til selvstændigt at opstille og analysere en problemstilling Evnen til at arbejde selvstændigt og projektorienteret Evnen til at bearbejde et omfattende materiale Evnen til at udarbejde og strukturere en større skriftlig fremstilling 20

21 62. Disciplinen Speciale Specialet omfatter et studium af et af fagets tematiske og kronologiske felter, og har til formål at give den studerende lejlighed til i et større omfang end tidligere på studiet at beskæftige sig indgående med et selvvalgt historisk emne, herunder at anvende de kvalifikationer, der er opnået tidligere i studiet. Specialet udarbejdes under vejledning af en faglærer. Specialet skal demonstrere et argumenteret, selvstændigt forhold til det anvendte materiale, herunder refleksioner over problemstillingen og dens afgrænsning, anvendt materiale, metode og teori samt emnets placering i en historisk og historiografisk sammenhæng. Specialet kan omfatte elementer, som tidligere er indgået i studiet. Prøven kan aflægges på to måder a. Som en fri skriftlig hjemmeopgave. Opgaven skal omfatte sider pr. deltager, samt et resume på engelsk, tysk eller fransk. Hvis Specialet er affattet på et fremmedsprog skrives resumeet på dansk. Resumeet indgår modificerende i bedømmelsen og må i omfang ikke overskride 2 sider uanset antallet af deltagere. Der opgives ikke pensum. Vejlederen godkender specialets titel og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for specialet. Specialet kan afleveres fire gange om året: 1. februar, 1. maj, 1. september og 15. november. Prøveform: individuel prøve. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering, konklusion og resume, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. b. Som et historiefagligt produkt med tilhørende rapport. Produktet skal have en klar historiefaglig karakter, men det skal afvige fra den klassiske afhandlings form. I tilknytning til produktet skal der afleveres en rapport, som skal omfatte sider pr. deltager, samt et resume på engelsk, tysk eller fransk. Resumeet indgår modificerende i bedømmelsen og må i omfang ikke overskride 2 sider uanset antallet af deltagere. Hvis rapporten er affattet på et fremmedsprog skrives resumeet på dansk. Rapporten skal dels indeholde refleksioner over udarbejdelsen af produktet, dels refleksioner over produktets historiefaglige grundlag, jf. stk. 2. Der opgives ikke pensum. Vejlederen godkender specialets titel og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for specialet. Specialet kan afleveres fire gange om året: 1. februar, 1. maj, 1. september og 15. november. Prøveform: individuel prøve. Produkt og rapport kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og Bedømmelse: Ekstern Censur,. Ved prøveform b gives karakteren som en samlet vurdering af produkt og den tilhørende rapport. Ved karaktergivningen vægtes produktet med 50% og rapporten med 50 %. Vægtning: 30 point 21

22 Kapitel 9. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 63. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der er begyndt på Kandidatuddannelsen i historie inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående Discipliner i 1999-studieordningen Discipliner i 2006-studieordningen Emne C Op til 20 point blandt følgende historiske emner: B, C, D, E, X, Y. Emne D Op til 20 point blandt følgende historiske emner: B, C, D, E, X, Y. Historisk Emne E Op til 30 point blandt følgende historiske emner: A, B, C, D, E, X, Y. Historisk Emne F Op til 30 point blandt følgende historiske emner: A, B, C, D, E, X, Y. Valgfrit Emne Historisk emne D eller Y; Praktik 1 eller Arkivkundskab Formidling Formidling Praktik Praktik Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer disciplinen Historiografisk Emne, Formidlingsprojekt, Historisk Emne S2, Historisk Emne S3 eller Historieteori. Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 5, 12, 15, 17 stk. 2, 27 stk. 1, 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 37 stk. 2, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2, 42 stk. 2 og 3, 43 stk. 2 og 3, 44 stk. 2, 45 stk. 2, 46 stk. 2, 49 stk. 2 og 3, 50, 52 stk. 2 og 3, 54 stk. 2 og 3, 57 stk. 2 og 3, 58 stk. 2 og 3, 60 stk. 2 og 62 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen maj Ikrafttræden 1. september

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Kognitiv Semiotik

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget museologiske studier

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Retorik

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Kinastudier ved Aarhus

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Politisk

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E September 1996 Senest revideret september 2007 2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I U N G A R S K Februar 2001 Senest revideret maj 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Ungarsk ved Aarhus

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret januar 2005 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B September 2000 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RELIGION OG LIVSSYN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RELIGION OG LIVSSYN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RELIGION OG LIVSSYN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget i Religion og Livssyn

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Antropologi

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog &

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Japanstudier ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Latinamerikastudier

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: 1-3 Formål Kapitel 2: 4

Læs mere

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS.

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS. Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS. 1. Studieordningens rammebestemmelser Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk

Læs mere