Dette tillægs henvisninger til er, hvor intet andet er nævnt, til 2003-studieordningen for kandidatuddannelsen i Historie.

Transkript

1 8. august 2007 Tillæg til Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie for studerende med en 1-faglig bacheloruddannelse med historie som grundfag Gældende fra 1. september Tillægget til studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfunsvidenskabelige Fakultet og har virkning fra den I henhold til VTUs bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 (bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser), kap. 2, 10, stk. 2, skal universitetet i studieordningen fastsætte præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, jf. 2 8, for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med prøve. En ny studieordning for kandidatuddannelsen i Historie træder i kraft 1. september De efterfølgende tillægsbestemmelser fastsætter målbeskrivelser og kriterier for målopfyldelse for en række fag/fagelementer i 2003-studieordningen i en overgangsperiode frem til 1. september Dette tillægs henvisninger til er, hvor intet andet er nævnt, til 2003-studieordningen for kandidatuddannelsen i Historie. Uddannelsens faglige profil Kandidatuddannelsen i Historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, der giver dybtgående analytiske kompetencer inden for kultur- og samfundsforhold, samt evner til formidling af et stort og differentieret stof på en overskuelig måde. Uddannelsens formål ( 5) Kandidatuddannelsen i Historie har som formål at give den studerende et videregående kendskab til fagets teorier og metoder og at uddybe den studerendes viden om historiske kultur- og samfundsforhold. Målet er at sætte den studerende i stand til selvstændigt at formulere og analysere historiske problemstillinger, anlægge historiske perspektiver på andre fags genstandsfelter og formidle viden om historien. Uddannelsen kvalificerer den studerende til at arbejde selvstændigt med undervisning, kulturformidling og udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. En kandidatuddannelse bestående af Historie som grundfag/centralfag og et andet relevant fag som sidefag/tilvalgsfag kvalificerer desuden til undervisning på de gymnasiale uddannelser. Slutkompetencer Kompetenceprofil: Kandidaten kan inden for sit fagområde - på grundlag af den videnskabelige litteratur inden for et felt danne sig et overblik over hovedtræk i en periodes historie eller de væsentligste problemstillinger inden for et emne. - formidle en tilegnet viden, relateret til bestemte målgrupper, på en velstruktureret måde - på grundlag af en generel viden om historiske forhold og rutine i at tilegne sig viden om historiske forhold systematisk tilegne sig viden inden for ethvert historisk felt

2 - selvstændigt afgrænse problemstillinger og arbejde systematisk med at tilvejebringe ny viden - selvstændigt tilrettelægge et undersøgelses- eller udredningsarbejde - samarbejde med andre og bringe historiefaget i dialog med andre fagområder. Kompetencemål: Herudover kan kandidaten Faglige kompetencer: - tage stilling til forskellige metoders og teoriers egnethed til at analysere politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, der er forskellige i tid og rum - demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i både Danmarks historie og verdenshistorien og formidle denne viden på en systematisk og velstruktureret måde - demonstrere evne til at forholde sig kritisk og nuanceret til den videnskabelige litteratur inden for et felt - analysere en problemstilling i dybden - rutinemæsssigt benytte forskellige typer af bibliografiske søgemidler. Praktiske kompetencer: - selvstændigt tilrettelægge og planlægge en historisk undersøgelse eller udredning og færdiggøre denne inden for en given tidsramme. Projektenhed E ( 9 stk. 4, 10 stk. 3 afsnit 2 og 14 stk. 1) (15 ECTS) Målet med projektenhed E er, at den studerende får erfaring med anvendelse af historiefagets teorier og metoder på et særligt studeret empirisk materiale. Den studerende arbejder med et selvvalgt tema inden for fagets systematiske eller kronologiske områder. I projektenheden indgår dels en teoretisk og metodisk del, hvor principielle spørgsmål af relevans for det valgte overordnede tema behandles, dels en analytisk del, hvor en konkret problemstilling behandles på grundlag af selvstændige, kildenære studier. Der opgives et fælles pensum på sider til belysning af projektenhedens overordnede tema. Det samlede pensum udgøres af fælles pensum og den litteratur, der anvendes i projektet. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan anvende historiefagets teorier og metoder på et særligt studeret empirisk materiale. Læringsmål: Den studerende kan: 1. gøre rede for og kritisk forholde sig til teoriudvikling og metoder inden for det overordnede tema 2. selvstændigt formulere og analysere en konkret problemstilling inden for temaet med udgangspunkt i kildenære studier 3. argumentere stringent for de opnåede resultater. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Rapporten kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. 2

3 En individuel projektrapport må ikke overstige 30 normalsider. I grupperapporter må sidetallet ikke overstige 20 normalsider pr. studerende. Sidetallet inkluderer noter og litteraturliste. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation kan den studerende eksempelvis fremlægge og diskutere en tolkning af en central kilde eller præsentere og diskutere et centralt værk og kildebrugen i samme. Præsentationen skal relateres til projektet. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten: Den studerende kan foretage en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, hvor teoriudvikling og relevante metoder inddrages. Den studerende kan arbejde selvstændigt med kildemateriale af relevans for problemstillingen og argumentere stringent for egne tolkninger af materialet. Der konkluderes på grundlag af egne analyser, sammenholdt med tolkninger i den historiske faglitteratur. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenligne og kritisk diskutere forklaringer i litteraturen og i eget projekt. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten: Den studerende kan begrunde en problemformulering og opregne og beskrive forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen. Relevant litteratur og kildemateriale er fundet og inddraget i belysning af problemstillingen, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, så relevante forhold opregnes og beskrives. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere og sammenfatte eget projekt. Den studerende kan referere andres tolkninger af problemstillingen. Studieenhedskursus: Informationsforvaltning ( 9 stk. 5, 10 stk. 4 afsnit 1 og 14 stk. 2) (15 ECTS) Undervisningen omhandler informationsforvaltning - dvs. hvilke informationer gemmes hvordan, hvorfor og af hvilke instanser og informationssøgning, både i den offentlige forvaltning og i private såvel som offentlige organisationer, institutioner og virksomheder. Der gives en indføring i søgedatabasers opbygning og udformning. Målet er, at den studerende får viden om informationsog kommunikationsteknologiens betydning for skabelse og bevarelse af arkivalier og for muligheder for internetbaseret tilgængeliggørelse og formidling af kildemateriale, for herigennem at sætte den studerende i stand til at reflektere over, hvilken betydning bevaringsstrategier for e-arkivalier, organisering af informationssøgningsmuligheder m.v. har for arkivdannelse, formidling og søgning af information. 3

4 Som fælles pensum opgives litteratur af et omfang på sider. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan gøre rede for og tage kritisk stilling til informations- og kommunikationsteknologiens betydning for arkivdannelse, formidling og søgning af information. Læringsmål: Den studerende kan 1. beskrive databasers registreringsprincipper og informationssøgningsmuligheder 2. relatere beskrivelser af konkrete søgebaser/søgeværktøjer til principielle overvejelser over arkivdannelse og organisering af informationssøgningsmuligheder. Prøveform: Intern skriftlig, bunden 7-dagesprøve (ugeopgave), der besvares individuelt. Prøven tager udgangspunkt i det fælles pensum og evt. supplerende materiale, der vedlægges opgaveformuleringen. Besvarelsen må ikke overskride 15 normalsider ekskl. eventuelle bilag. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan demonstrere indsigt i informationsteknologiens betydning for arkivdannelse, formidling og søgning af information og gøre detaljeret rede for både de principielle og konkrete overvejelser, der knytter sig til enten produktion eller bevaring af e-arkivalier, samt relatere denne viden til principielle overvejelser over arkivdannelse og organisering af informationssøgningsmuligheder/vidensformidling. Den studerende kan endvidere på en kritisk og nuanceret måde vurdere konsekvenserne for den historiske forskning eller for tilgængeliggørelse af dokumenter/arkivalier, der ikke er født som e-arkivalier. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan demonstrere viden om informationsteknologiens betydning for arkivdannelse, formidling og søgning af information og gøre rede for en række af de overvejelser, der knytter sig til enten produktion eller bevaring af e-arkivalier, samt relatere denne viden til spørgsmål vedrørende arkivdannelse og organisering af informationssøgningsmuligheder/vidensformidling. Den studerende kan endvidere vurdere konsekvenserne for den historiske forskning eller for tilgængeliggørelse af dokumenter/arkivalier, der ikke er født som e-arkivalier. Projektenhed F ( 10 stk. 3 afsnit 3 og 14 stk. 3) (15 ECTS) Målet med projektenheden er at videreudbygge den studerendes indsigt i og erfaringer med selvstændig behandling af teoretiske og metodiske problemstillinger. I projektenheden arbejdes med et særligt studeret emne inden for fagets systematiske eller kronologiske områder med vægt på historiografi og/eller historieteori. Desuden kan fagdidaktiske problemstillinger eller aspekter inddrages. 4

5 Der opgives et fælles pensum på sider til belysning af projektenhedens overordnede tema. Det samlede pensum udgøres af fælles pensum og den litteratur, der anvendes i projektet. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan anvende historiografisk og/eller historieteoretisk viden til at få større indsigt i et særligt studeret emne, samt mundtligt præsentere et delemne inden for det særligt studerede emne på en klar og præcis måde. Læringsmål: Den studerende kan 1. gøre rede for og kritisk forholde sig til det særligt studerede emnes historiografi og/eller historieteoretiske tolkninger af relevans for emnet 2. selvstændigt formulere og analysere en konkret problemstilling med inddragelse af historiografiske og/eller historieteoretiske indsigter 3. mundtligt præsentere og diskutere et delemne (inden for???) på en klar og præcis måde. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Rapporten kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. En individuel projektrapport må ikke overstige 25 normalsider. I grupperapporter må sidetallet ikke overstige 20 normalsider pr. studerende. Sidetallet er inklusive noter og litteraturliste. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en præsentation af et delemne og (2) en eksamination. Den studerende får 48 timer inden eksamens afholdelse udleveret et spørgsmål, der vedrører et delemne, og skal mundtligt præsentere svaret på dette spørgsmål. Eksaminationen tager udgangspunkt i det samlede pensum. Der gives en afvejet fælleskarakter for de to elementer, der indgår i prøven Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten: Den studerende kan foretage en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, hvor teoriudvikling og relevante metoder inddrages. Den studerende kan arbejde selvstændigt og kritisk diskuterende med historiografi og/eller historieteori af relevans for problemstillingen og argumentere stringent for egne tolkninger af materialet. Der konkluderes på grundlag af egne analyser, sammenholdt med tolkninger i den historiske faglitteratur. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere og diskutere et delemne på en klar og præcis måde. Den studerende kan sammenligne og kritisk diskutere forklaringer i litteraturen og i eget projekt. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten: Den studerende kan begrunde en problemformulering og opregne og beskrive forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen. Relevant litteratur inkl. historiografiske og/eller historieteoretiske værker er fundet og inddraget i 5

6 belysning af problemstillingen, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, så relevante forhold opregnes og beskrives. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere et delemne på en klar og præcis måde.. Den studerende kan referere og sammenligne andres tolkninger af problemstillingen. Studieenhedskursus: Brug af historien ( 10 stk. 4 afsnit 2 og 14 stk. 4) (15 ECTS) Undervisningen tager sigte på at lære den studerende at analysere, hvordan fortiden er blevet bearbejdet af eftertiden med henblik på at tjene bestemte formål. Undervisningen gennemgår teorier om historiebevidsthed, kollektiv erindring og mytologisering af historien. Teoriernes anvendelse eksemplificeres ved at analysere konkrete eksempler på brug af fortiden i såvel populær historieskrivning som gennem rejsning af monumenter og manifestationer i form af mindedage m.v. De konkrete eksempler skal relatere brugen af fortiden både til den fortid, der henvises til, og til sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning af fortiden finder sted. Undervisningen består af oplæg fra studerende såvel som underviser(e). Pensum består af den litteratur, der er anvendt i forbindelse med undervisningen (fællespensum sider), og individuelle opgivelser. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan analysere og tage kritisk stilling til forskellige måder at formidle og bruge fortiden på i erindrings- og identitetspolitiske sammenhænge. Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning: 1. relatere bearbejdningen af fortiden til den fortid, der henvises til (hvilke dele af fortiden vælges eksempelvis ud og gøres til genstand for hvilken form for bearbejdning). 2. relatere bearbejdningen af fortiden til sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted. Prøveform: Intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i såvel det fælles pensum som en fri skriftlig hjemmeopgave. Den frie skriftlige hjemmeopgave kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Opgavens omfang: Den frie skriftlige hjemmeopgave må ikke overstige 15 normalsider. For gruppeopgaver må sidetallet ikke overstige 10 normalsider pr. studerende. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan anvende begreber, teorier og metoder fra den teoretiske litteratur til at analysere og konkludere på eksempler, som ikke er blevet gennemgået i undervisningen. Den studerende kan analysere, hvilke dele af en fortid der er blevet valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning og diskutere hvorfor, både relateret til den fortid, der henvises til, og til forhold i den 6

7 eftertid, hvor en bearbejdning finder sted. Herudover kan den studerende analysere både form og indhold af eftertidens bearbejdning og diskutere, hvilken betydning bearbejdningens udtryk har haft for virkninger i eftertiden. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan referere den teoretiske del af pensumlitteraturen og sammenfatte eksempler herfra. Den studerende kan, præsenteret for eksempler der ikke er gennemgået i undervisningen, identificere og beskrive, hvilke dele af en fortid der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning. Herudover kan den studerende beskrive relevante sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted, og relatere brugen af fortiden til forhold i eftertiden. Valgfrit semester/praktik ( 9 stk. 6, 10 stk. 5-6, 15 og 16) (30 ECTS) På det valgfrie semester kan den studerende vælge at tage praktik, arrangere et udlandsophold ved et andet universitet eller følge et valgfrit semester på en anden kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet - evt. et valgfrit semester, der udbydes af flere uddannelser/studienævn i fællesskab eller et valgfrit semester på et af de andre danske universiteters kandidatuddannelser. Målet med det valgfrie semester er, at den studerende ved at indgå i tværfaglige og/eller professionelle sammenhænge kan afprøve historiefaglige kompetencer i en studie- eller erhvervsmæssig praksis. Både praktik og valgfrit semester på en anden uddannelse/ved et andet universitet skal godkendes af studienævnet. Ansøgning indsendes til studielederen. Suppleringsfag/specialiseringsår (kandidatuddannelsens model B) skal være afsluttet før en eventuel praktik. Udgør praktik en obligatorisk del af suppleringsfaget/specialiseringsåret, er det ikke muligt at komme i praktik igen i det valgfri semester. Praktik I forlængelse af praktikopholdet udarbejder den studerende en skriftlig opgave. Opgaven formuleres af vejlederen i samarbejde med praktikstedet og vil almindeligvis have form af teoretiske refleksioner over (dele af) det arbejde, der har været udført i praktiktiden, men kan også være en nærmere aftalt formidlingsopgave (eksempelvis produktion af registrant eller fremstilling af plancher el.lign), som kommenteres og diskuteres ved den mundtlige evaluering. Kompetenceprofil: Den kandidatstuderende kan demonstrere viden om og indsigt i praktikstedets faglige målsætninger, metoder og evt. formidlingsprincipper eller mål for informationsvirksomhed. Læringsmål: Den studerende kan efter endt praktikophold: 1. gøre detaljeret rede for praktikstedets målsætninger, metoder og evt. formidlingsprincipper 2. bruge sine historiefaglige kompetencer i en konkret erhvervsmæssig praksis i relation til praktikstedets målsætninger m.v.. Prøveform: Prøven former sig som en diskussion med udgangspunkt i den skriftlige 7

8 opgave/formidlingsopgaven mellem den studerende, eksaminator og en repræsentant for praktikstedet. Opgavens omfang: Max. 20 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Efter prøven udarbejder eksaminator og repræsentanten for praktikstedet en kortfattet udtalelse om forløbet af praktikopholdet og den studerendes indsats. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan demonstrere indsigt i praktikstedets målsætninger, metoder og evt. formidlingsprincipper, samt kritisk anvende sine historiefaglige kompetencer i en konkret erhvervsmæssig praksis. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan demonstrere viden om praktikstedets målsætninger, metoder og evt. formidlingsprincipper, samt anvende sine historiefaglige kompetencer i en konkret erhvervsmæssig praksis. Specialestudium ( 8 stk. 3, 9 stk. 7, 10 stk. 7 og 12) (30 ECTS) Specialestudiets form og indhold: Målet med specialestudiet er, at den studerende får erfaring i at tilrettelægge et selvstændigt arbejde med et større historisk materiale under anvendelse af fagets teoridannelser og metoder. Specialet skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrettelægge sit specialestudium forstået på den måde, at den studerende selv vælger emne/problemstilling og selv finder relevant litteratur og kildemateriale. Studienævnet eller en af studielederen udpeget koordinator godkender opgaveformulering for specialeemnet og tildeler en specialevejleder. Herefter arbejder den studerende selvstændigt med analysen. Arbejdet med analysen diskuteres løbende med specialevejlederen, men i perioder vil den studerende skulle arbejde på egen hånd, og den studerende er selv ansvarlig for, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Den studerende skal fremlægge resultatet af specialestudiet i form af em specialeafhandling, som er et selvstændigt afrundet arbejde med udgangspunkt i en afgrænset historisk problemstilling. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning eller have tyngdepunkt i en selvstændig, kritisk behandling af forskningslitteraturen. Specialeafhandlingens omfang: Max. 80 og min. 60 normalsider for en individuel studerende. Et speciale udarbejdet af to studerende må fylde max. 75 normalsider pr. studerende og skal være på mindst 50 normalsider pr. studerende. Et speciale udarbejdet af tre studerende må ikke overstige 8

9 70 og skal fylde mindst 50 normalsider pr. studerende. Det samlede sidetal inkluderer noter og litteraturliste. Ved gruppespecialer skal den enkelte studerendes bidrag udgøre sammenhængende afsnit i form af hele kapitler, og den enkelte studerendes bidrag skal angives. Fællesafsnit må ikke udgøre mere end 20% af det samlede speciale. Specialeafhandlingen skal indeholde et resumé på engelsk eller tysk. Resuméet skal være på mindst 1 og højst 2 normalsider. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Studielederen kan dispensere og give den studerende ret til at skrive resumé på et andet europæisk sprog end engelsk eller tysk, hvis særlige argumenter taler herfor. Hvis specialet er skrevet på engelsk, skrives resuméet normalt på dansk. Studielederen kan dispensere, hvis særlige argumenter taler herfor. Kompetenceprofil: Kandidaten kan 1. selvstændigt tilrettelægge en større undersøgelse af en historisk problemstilling 2. selvstændigt vælge og dermed tage stilling til relevansen af det valgte emne/den valgte problemstilling 3. arbejde selvstændigt og på egen hånd gennemføre en analyse af den valgte problemstilling inden for en given tidsramme 4. formidle denne viden på en velstruktureret måde. Læringsmål: Kandidaten kan 1. selvstændigt finde frem til og argumentere for, på hvilken måde den valgte litteratur og evt. kildemateriale bidrager til at belyse problemstillingen 2. med udgangspunkt i historiefaglige teoridannelser og metoder diskutere og kritisk tage stilling til egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft 3. placere egen undersøgelse i en historiografisk/historieteoretisk sammenhæng og forholde sig kritisk og nuanceret til andres forskningsresultater inden for det valgte emne/den valgte problemstilling. Prøveform: Der afholdes en ekstern, afsluttende mundtlig evaluering. Den mundtlige evaluering tager udgangspunkt i specialeafhandlingen og foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Afhandlingen kan skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den skriftlige og mundtlige præstation vurderes særskilt, men der gives en afvejet fælleskarakter. Bedømmelse: Ekstern censur. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. Efter den mundtlige evaluering udformer censor og eksaminator en specialeudtalelse, som tilsendes den studerende. Målopfyldelse til karakteren 12: Specialeafhandlingen Kandidaten kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en større undersøgelse af en historisk problemstilling inden for en given tidsramme, herunder finde, udvælge og bearbejde relevant 9

10 kildemateriale/litteratur, samt anvende historiefaglige metoder til at diskutere og kritisk tage stilling til egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft. Kandidaten kan endvidere placere egen undersøgelse i en historiografisk/historieteoretisk sammenhæng og forholde sig kritisk og nuanceret til andres tolkninger af problemstillingen. Den mundtlige præsentation og eksaminationen Kandidaten kan formidle resultatet af egen undersøgelse på en velstruktureret måde. Kandidaten kan forholde sig kritisk og nuanceret til egen og andres tolkninger af problemstillingen. Målopfyldelse til karakteren 02: Specialeafhandlingen Kandidaten kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en større undersøgelse af en historisk problemstilling, herunder finde og bearbejde relevant kildemateriale og relevant litteratur, samt anvende historiefaglige metoder til at diskutere egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft. Kandidaten kan endvidere placere egen undersøgelse i en historiografisk/historieteoretisk sammenhæng. Den mundtlige præsentation og eksaminationen Kandidaten kan formidle resultatet af egen undersøgelse på en velstruktureret måde. Kandidaten kan sammenligne egen og andres tolkninger af problemstillingen. ( 11 stk. 16) En normalside er på tegn inklusive mellemrum. ( 11 stk. 17) Bedømmelse af skriftlige hjemmeopgaver og afholdelse af mundtlige eksaminationer skal ved sommereksamen være afsluttet inden 1. juli, ved vintereksamen inden 1. februar. Reglen kan dog fraviges ved sygdom eller i forbindelse med den afsluttende eksamen, jf. 11 stk. 3 og 4. Ved bedømmelse af specialeafhandlinger gælder særlige regler, jf. 11 stk. 18. ( 11 stk. 18) Specialestudiet afsluttes med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i specialeafhandlingen. Den mundtlige prøve afholdes senest 3 måneder efter aflevering af specialeafhandlingen, dog ikke i juli måned. Tidsfrister for aflevering af specialeafhandling offentliggøres på studiets hjemmeside. ( 11 stk. 19) Aalborg Universitet kan på baggrund af en individuel vurdering give merit for prøver aflagt ved andre fag og uddannelsesinstitutioner i Danmark og udlandet. Ansøgning herom indsendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 10

11 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I HISTORIE for studerende med en 1-faglig bacheloruddannelse med historie som grundfag AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2003 Studieordning for Kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet for studerende med en 1-faglig bacheloruddannelse med historie som grundfag. 11

12 Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i historie er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne, samt bekendtgørelse nr. 495 af 15. august 1988 om fællesbestemmelser om uddannelserne ved Aalborg Universitet.. 2. Fakultetsforhold Kandidatuddannelsen i historie hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Studienævnsforhold Kandidatuddannelsen i historie hører under Studienævnet for Historie. 4. Adgangsbetingelser Bestået 1-faglig bacheloruddannelse med historie som grundfag giver adgang til kandidatuddannelsen i historie. Stk. 2 Studienævnet for Historie kan efter ansøgning dispensere fra ovennævnte adgangskrav for studerende med en bacheloruddannelse, der ikke har historie som grundfag. Kapitel 2 Formål 5. Overordnet formål Kandidatuddannelsen i historie er en videnskabeligt baseret uddannelse, der har til formål dels at give grundlag for at udøve en række forskellige erhvervsfunktioner, dels at give grundlag for varetagelse af studier på en forskeruddannelse (Ph.d.-uddannelse). Det er kandidatuddannelsens formål at kvalificere og udbygge den studerendes historiske kundskaber samt teoretiske og metodiske færdigheder. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage et bredt spektrum af funktioner inden for undervisning, kulturformidling, og udrednings- og udviklingsarbejde i den offentlige forvaltning og i offentlige såvel som private organisationer og virksomheder. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i historie har til formål at udbygge den studerendes kundskaber og færdigheder indenfor historiefaget i forhold til Bacheloruddannelsen i historie. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til selvstændigt at formulere og analysere historiske problemstillinger på et videnskabeligt niveau. Kandidatuddannelsen har herudover til formål at fremme den studerendes selvstændighed, overblik og sikkerhed med hensyn til at arbejde med omfattende og komplekse samfunds- og humanvidenskabelige problemstillinger. Stk. 3 12

13 En kandidatuddannelse bestående af historie som grundfag og et andet gymnasierelateret sidefag (Kandidatuddannelsens A-model, jf. 6 stk. 3) har ud over de i Stk. 2 nævnte formål desuden til formål at kvalificere til undervisning på Gymnasie- og HF-niveau. Kapitel 3 Varighed og struktur 6. Varighed og struktur En kandidatuddannelse med historie som grundfag er en 2-årig uddannelse svarende til 120 ECTS, hvis adgangsgrundlag er en bacheloruddannelse med historie som grundfag. Stk. 2 En gennemført kandidatuddannelse i historie giver ret til titlen cand. mag. Stk. 3 Kandidatuddannelsen kan tilrettelægges på følgende måder (model A, B og C): Model A En cand. mag.-uddannelse bestående af en 1-faglig bacheloruddannelse med historie som grundfag kombineret med et ½ års studier indenfor historiefaget (specialestudium) + 1½-årigt sidefag i et andet gymnasierelevant fag. Model B En cand. mag.-uddannelse bestående af en 1-faglig bacheloruddannelse med historie som grundfag kombineret med en kandidatoverbygning bestående af 1 års studium indenfor historiefaget + 1 års studium (suppleringsfag) indenfor et andet fag eller fagområde. Model C En cand. mag.-uddannelse bestående af en 1-faglig bacheloruddannelse med historie som grundfag kombineret med en kandidatoverbygning bestående af 2 års studium indenfor historiefaget. Stk. 4 Model A (bacheloruddannelse med historie som grundfag + 1½ års sidefag) giver undervisningskompetence på gymnasieniveau, jf. bekendtgørelse nr. 243 af 22. april 1998 om undervisningskompetence i gymnasiet, på studenterkursus og ved kursus til højere forberedelseseksamen (HF). 13

14 Kapitel 4 Studieform 7. Studieform Studiet er tilrettelagt som en kombination af øvelser, seminarer, studiekredse, forelæsninger og vejledning. Stk. 2 Studienævnet beslutter før hvert semester, hvilken undervisning, der skal udbydes på kandidatuddannelsen, og hvilke undervisningsformer, der skal benyttes. 8. Vægtning Uddannelsen består af faglige elementer, der vægtes efter European Credit Transfer System (ECTS-systemet), hvor 60 point angiver omfanget af studieaktiviteter beregnet efter en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats på årsbasis. Stk. 2 Studieaktiviteterne i de enkelte semestre er tilrettelagt, så de vægter 30 ECTS. Kapitel 5 Fagligt indhold og formål 8. Kandidatuddannelsens model A Kandidatuddannelse på grundlag af 1-faglig bacheloruddannelse i historie. Kandidatstudium med 1½-årigt sidefag i andet gymnasiefag og 1 semester i historie (specialestudium). Stk 2 Uddannelseselementer og vægtning: Specialestudium (S) 30 ECTS Stk. 3 Specialestudium (S) Specialestudium (S) har til formål at give den studerende erfaring i at tilrettelægge et selvstændigt arbejde med et større historisk materiale under anvendelse af fagets teoridannelser og metoder. Den studerende udarbejder en specialeafhandling på grundlag af et specialestudium af en afgrænset historisk problemstilling som fastlægges i samarbejde med specialevejlederen. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning, men kan også have tyngdepunkt i en selvstændig, kritisk behandling af historisk forskningslitteratur. Stk. 4 Spredningskrav Specialeafhandlingen må ikke have samme problemstilling og emnemæssige afgrænsning, som projekterne udarbejdet i forbindelse med bacheloruddannelsen. 9. Kandidatuddannelsens model B 14

15 Kandidatuddannelse på grundlag af 1-faglig bacheloruddannelse i historie. Kandidatstudium med et 1-årigt suppleringsfag/specialiseringsår i en anden fagdisciplin samt to semestre på historiestudiet. Stk. 2 Uddannelseselementer og vægtning: Projektenhed E 15 ECTS og Informationsforvaltning 15 ECTS eller Valgfrit semester (V) Specialestudium (S) 30 ECTS 30 ECTS Stk. 3 Projektenhed E og Studieenhedskursus i Informationsforvaltning eller det Valgfri semester (V) skal afvikles før Specialestudium (S). Stk. 4. Projektenhed E I projektenheden arbejdes med et selvvalgt tema indenfor fagets systematiske eller kronologiske områder. I projektenheden indgår dels en teoretisk og metodisk del, hvori principielle spørgsmål af relevans for det valgte overordnede tema behandles, dels en analytisk del, hvor en konkret problemstilling behandles på grundlag af selvstændige, kildenære studier. Målet med projektenheden er at give den studerende erfaring i anvendelse af fagets teorier og metoder på et særligt studeret empirisk materiale. Stk. 5. Studieenhedskursus Informationsforvaltning Kurset omhandler informationsforvaltning, dvs. hvilke informationer gemmes hvordan, hvorfor og af hvilke instanser, og avanceret informationssøgning. Formålet med kurset er med udgangspunkt i problematikker omkring informationsforvaltning og arkiv-dannelse i både offentlig forvaltning og hos private såvel som offentlige organisationer og virksomheder at give den studerende viden om den moderne informationsog kommunikationsteknologis betydning for skabelsen og bevarelsen af arkivalier og anden organiseret information. Det er desuden målet med kurset at give de studerende færdigheder i at vurdere og anvende eksisterende databaser til avanceret informationssøgning. Med udgangspunkt i dette formål giver kurset en indføring i søgedatabasers opbygning og udformning. Stk. 6. Valgfrit semester (V) På det valgfrie semester (V) kan den studerende vælge at tage i praktik, arrangere et udlandsophold ved et andet universitet eller følge et valgfrit semester på en af de andre kandidatuddannelser på Aalborg Universitet, evt. et valgfrit semester der udbydes af flere uddannelser/studienævn i fællesskab, eller et valgfrit semester på et af de andre danske universiteters kandidatuddannelser. Det valgfri semester åbner mulighed for at afprøve nogle 15

16 af de tværfaglige og professionelle sammenhænge, hvor historiefaget eller en historisk dimension indgår i en studie- eller erhvervsmæssig praksis. Den studerende kan i det valgfrie semester vælge at kombinere en praktisk aktivitet med et projektarbejde, som et eksternt samarbejdsprojekt. Såvel praktik, eksternt samarbejdsprojekt som valgfrit semester på en anden uddannelse/ved et andet universitet skal godkendes af studienævnet. Suppleringsfag/specialiseringsår skal være afsluttet før evt. praktik kan blive en mulighed på kandidatuddannelsens model B. Udgør praktik en obligatorisk del af suppleringsåret, er det ikke muligt at komme i praktik igen på kandidatuddannelsens model B. Ansøgning om praktik indsendes til studienævnet. Stk. 7. Specialestudium (S) Specialestudium (S) har til formål at give den studerende erfaring i at tilrettelægge et selvstændigt arbejde med et større historisk materiale under anvendelse af fagets teoridannelser og metoder. Den studerende udarbejder en specialeafhandling på grundlag af et specialestudium af en afgrænset historisk problemstilling som fastlægges i samarbejde med specialevejlederen. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning, men kan også have tyngdepunkt i en selvstændig, kritisk behandling af historisk forskningslitteratur. Stk. 8. Spredningskrav Specialeafhandlingen må ikke have samme problemstilling og emnemæssig afgrænsning, som projekterne udarbejdet på bacheloruddannelsen. Projektenhed E på kandidatuddannelsen må ikke være sammenfaldende med projektenhederne på bacheloruddannelsen (dvs. have både samme tids- og emnemæssige afgrænsning). Et projekt udarbejdet i forbindelsen med projektenhed E på kandidatuddannelsen og Specialestudium (S) kan ikke have sammenfaldende problemstillinger. 10. Kandidatuddannelsens model C Kandidatuddannelse på grundlag af ét-faglig bacheloruddannelse i historie. Kandidatstudium bestående af 2 års studium inden for historiefaget. Stk. 2. Uddannelseselementer og vægtning: Projektenhed E Studieenhedskursus: Informationsforvaltning Projektenhed F Studieenhedskursus: Brug af Historien Valgfrit semester (V) Specialestudium (S) 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 16

17 Stk. 3 Projektenhederne E og F Projektenhederne E og F har valgfrit emne under hensyn til de nedenfor definerede spredningskrav. Projektenhed E I projektenheden arbejdes med et selvvalgt tema indenfor fagets systematiske eller kronologiske områder. I projektenheden indgår dels en teoretisk og metodisk del, hvori principielle spørgsmål af relevans for det valgte overordnede tema behandles, dels en analytisk del, hvor en konkret problemstilling behandles på grundlag af selvstændige, kildenære studier. Målet med projektenheden er at give den studerende erfaring i anvendelse af fagets teorier og metoder på et særligt studeret empirisk materiale. Projektenhed F Målet med projektenheden er at videreudbygge den studerendes indsigt i og erfaringer med selvstændig behandling af teoretiske og metodiske problemstillinger. Projektet skal derfor indeholde historiografiske/historieteoretiske elementer. Desuden kan fagdidaktiske problemstillinger eller aspekter inddrages. Stk 4. Studieenhedskurser Informationsforvaltning Kurset omhandler informationsforvaltning, dvs. hvilke informationer gemmes hvordan, hvorfor og af hvilke instanser, og avanceret informationssøgning. Formålet med kurset er med udgangspunkt i problematikker omkring informationsforvaltning og arkiv-dannelse i både offentlig forvaltning og hos private såvel som offentlige organisationer og virksomheder at give den studerende viden om den moderne informationsog kommunikationsteknologis betydning for skabelsen og bevarelsen af arkivalier og anden organiseret information. Det er desuden målet med kurset at give de studerende færdigheder i at vurdere og anvende eksisterende databaser til avanceret informationssøgning. Med udgangspunkt i dette formål giver kurset en indføring i søgedatabasers opbygning og udformning. Brug af Historien Historie bruges i mange sammenhænge til at skabe identitet og forståelse af samfundsmæssige og kulturelle fænomener. Formålet med kurset er at give den studerende et teoretisk funderet indblik i de mange forskellige måder, hvorpå historien indgår i produktion af forståelse og mening i forskellige sektorer og institutioner i samfundet. I forbindelse med kurset arbejder den studerende med konkrete, praktiske eksempler på brug af historien, eksempelvis i form af et konkret formidlingsprojekt eller projekter hvor historie indgår som identitetsskaber i en organisation, eller hvor historiske eksempler anvendes i offentlige debatter om nutidige problemstillinger (public history). 17

18 Stk. 5. Valgfrit semester (V) På det valgfri semester (V) kan den studerende vælge at tage i praktik, arrangere et udlandsophold, følge et valgfrit semester på en af de andre kandidatuddannelser på Aalborg Universitet, evt. et valgfrit semester der udbydes af flere uddannelser/studienævn i fællesskab, eller tage et valgfrit semester på et af de andre danske universiteters kandidatuddannelser. Det valgfri semester åbner mulighed for at afprøve nogle af de tværfaglige og professionelle sammenhænge, hvor historiefaget eller en historisk dimension indgår i en studie- eller erhvervsmæssig praksis. Den studerende kan i det valgfrie semester vælge at kombinere en praktisk aktivitet med et projektarbejde, som et eksternt samarbejdsprojekt. Såvel praktik, eksternt samarbejdsprojekt som valgfrit semester på en anden uddannelse/ved et andet universitet skal godkendes af studienævnet. Stk. 6. Praktik (P) Formålet med et praktikforløb er, at give den studerende mulighed for at afprøve viden erhvervet under studiet i en erhvervsmæssig sammenhæng. Praktikforløbet kan eksempelvis tilsigte at give den studerende færdigheder i indsamling og registrering af historisk materiale, i formidling af historisk stof eller i at arbejde med dokumentation af humanistiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger, hvor en historisk dimension indgår. Indholdet i praktikopholdet aftales og tilrettelægges i samarbejde med den pågældende institution og den af studienævnet udpegede vejleder. Praktik (P) afvikles normalt på kandidatuddannelsens 3. semester. Studienævnet kan, hvis særlige argumenter taler herfor, give den studerende dispensation til at tage i praktik på et af kandidatuddannelsens andre semestre Stk.7. Specialestudium (S) Specialestudium (S) har til formål at give den studerende erfaring i at tilrettelægge et selvstændigt arbejde med et større historisk materiale under anvendelse af fagets teoridannelser og metoder. Den studerende udarbejder en specialeafhandling på grundlag af et specialestudium af en afgrænset historisk problemstilling som fastlægges i samarbejde med specialevejlederen. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning, men kan også have tyngdepunkt i en selvstændig, kritisk behandling af historisk forskningslitteratur. Stk. 8. Spredningskrav Specialeafhandlingen må ikke have samme problemstilling og emnemæssig afgrænsning, som projekterne udarbejdet på bacheloruddannelsen. Projektenhederne E og F må ikke være sammenfaldende med en projektenhed på bacheloruddannelsen (dvs. have samme både tidsog emnemæssige afgrænsning). Af de tre projektenheder E, F og Specialestudium (S) må kun 2 af disse aktiviteter ligge indenfor samme periodiske eller emnemæssige afgrænsning. 18

19 Kapitel 6 Evalueringsbestemmelser 11. Generelle bestemmelser Stk. 1. En studerende kan højst indstille sig til samme prøve 3 gange. Aalborg Universitet kan give dispensation til indstilling fjerde og femte gang, såfremt særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2. Tredje gang og eventuelt fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor ved bedømmelsen. Stk. 3. Afholdes en prøve kun én gang årligt skal en studerende, der har været forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, gives mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin. Stk. 4. En studerende, der i den afsluttende eksamenstermin ikke har bestået en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for at genindstille sig til prøve i samme eksamenstermin eller umiddelbart i forlængelse heraf. Stk. 5. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 6. Ved bedømmelse af de enkelte prøver gives enten karakter efter 13-skalaen eller bestået/ikke bestået. Stk. 7. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver medvirker en eksaminator og som censor en faglærer (med eksaminationsret), der ikke har vejledt eller undervist den studerende i den pågældende studieenhed. Ved eksterne prøver medvirker en eksaminator og en ministerielt beskikket censor. For praktik (P) gælder særlige bestemmelser, jf. 16 Stk. 2. Stk. 8. Mundtlige prøver i projektenhederne tager udgangspunkt i en afleveret projektrapport eller en skriftlig hjemmeopgave og omfatter såvel det heri behandlede emne som projektenhedens overordnede tema. Bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Som hovedregel vægter det skriftlige arbejde tungest og angiver almindeligvis det niveau på karakterskalaen som danner udgangspunkt for den samlede vurdering. Stk

20 For mundtlige prøver i projektenhederne gælder, at de kan aflægges enten individuelt eller som gruppeprøve med udgangspunkt i en fælles udarbejdet projektrapport. Bedømmelsen sker individuelt. På kandidatuddannelsen kan max. 3 studerende medvirke til udarbejdelse af en fælles grupperapport. Stk. 10. Ved mundtlige prøver er prøvetiden for individuelle studerende normeret til 45 min. inkl. votering, for studerende, der aflægger eksamen i form af en gruppeprøve, er prøvetiden normeret til 30 min. per studerende inkl. votering. Stk. 11. Prøver i form af skriftlige bundne hjemmeopgaver udarbejdes og vurderes individuelt. Stk. 12. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan tillægges en direkte, selvstændig betydning for bedømmelsen. Stk. 13. Institutionen kan dispensere fra kravene nævnt i Stk. 12, såfremt den studerende kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Ansøgning herom indsendes til Studienævnet. Stk. 14. Prøver aflægges normalt på dansk. Institutionen kan dog tillade studerende at aflægge prøver på fremmedsprog. Ansøgning om dispensation fra kravet om dansk fremsendes til studienævnet. Studienævnet har givet en generel dispensation til at prøver kan aflægges på norsk og svensk. Stk. 15. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan dog fravige denne regel. Ansøgning om dispensation fremsendes til Studienævnet. Stk. 16. Ved skriftlige hjemmeopgaver og projektrapporter regnes ved angivelse af maksimalt sideantal en normal side for 2400 anslag (inkl. mellemrum) eller 350 ord. Stk. 17. Bedømmelser af skriftlige hjemmeopgaver og afholdelse af mundtlige eksaminationer skal ved sommereksamen være afsluttet inden 1. juli, ved vintereksamen inden 1. februar. Reglen kan dog fraviges ved sygdom eller i forbindelse med den afsluttende eksamen jf 11 Stk. 3. og 4. Ved bedømmelse af specialeafhandlinger gælder særlige regler, jf 11 Stk

21 Stk. 18. Specialestudiet afsluttes med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i specialeafhandlingen. Den mundtlige prøve afholdes senest 3 måneder efter aflevering af specialet. Specialeafhandlinger kan afleveres året rundt, dog ikke i juli måned, ligesom der ikke afholdes mundtlige prøver i juli måned. Stk. 19. Aalborg Universitet kan på baggrund af en individuel vurdering give meritoverførsel for prøver aflagt ved andre fag og uddannelsesinstitutioner i Danmark og udlandet. Ansøgning herom indsendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 12. Prøver. Kandidatuddannelsen, model A Stk. 1. Speciale (S) Eksamensfordringer Den studerende gennemfører et specialestudium, der fører frem til en specialeafhandling. Specialeafhandlingen skal have karakter af en afrundet afhandling. Specialeafhandlingen skal dokumentere den studerendes evne til at strukturere og gennemføre en historisk analyse. Afhandlingen skal desuden demonstrere den studerendes færdigheder i at anvende historisk teori og metode på historiske emner og problemstillinger, samt dokumentere den studerendes evne til kritisk stillingtagen i udvælgelse af materiale. Studielederen eller en af studielederen udpeget koordinator for kandidatuddannelsen godkender specialeemnet og tildeler en specialevejleder. Emnet forelægges en af disse i form af en kort problemformulering. Specialet skal indeholde et resumé (summary) på engelsk eller tysk. Resuméet skal være på mindst 1 og højst 2 sider. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Studielederen kan dispensere og give den studerende ret til at skrive resumé på et andet europæisk sprog end engelsk eller tysk, hvis der er særlige argumenter, der taler herfor. Hvis selve specialet er skrevet på engelsk, skal resuméet normalt skrives på dansk. Studielederen kan dispensere herfor, hvis særlige argumenter taler herfor. Stk. 2. Evalueringsbestemmelser Ekstern prøve, der vurderes efter 13-skalaen. Prøven aflægges dels gennem en skriftlig specialeafhandling og dels gennem en mundtlig eksamination. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i specialeafhandlingen og foregår som en diskussion mellem den studerende og eksaminator og censor. Den skriftlige og mundtlige præstation vurderes selvstændigt, men der afgives en afvejet fælleskarakter jf 11 Stk. 8. Efter den aflagte prøve udformer eksaminator og censor en specialeudtalelse, som tilsendes den studerende. Vægtning: 30 ECTS Stk. 3. Særlige bestemmelser En specialeafhandling kan udformes individuelt eller som en gruppeafhandling. En individuel specialeafhandling må ikke udgøre mere end højst 100 normalsider og skal mindst udgøre 60 sider. En gruppeafhandling affattet af to studerende må ikke overstige 75 normalsider pr. studerende og skal mindst udgøre 50 normalsider pr. studerende. For gruppeafhandlinger affattet af tre studerende må det samlede antal sider pr. studerende ikke overstige 70 21

22 normalsider og skal mindst udgøre 50 normalsider pr. studerende. Det samlede sidetal er inklusive noter og litteraturliste. Fællesafsnit i gruppeafhandlinger må ikke udgøre mere end 20 % af afhandlingens samlede sidetal. Ved gruppeafhandlinger skal den enkelte studerendes bidrag udgøre sammenhængende afsnit i form af hele kapitler. Desuden skal den enkelte studerendes bidrag klart angives. 13. Prøver. Kandidatuddannelsen model B Stk. 1. Den studerende følger på kandidatuddannelsens model B projektenhed E og Studieenhedskursus i Informationsforvaltning eller valgfrit semester (V) og dermed de bestemmelser om prøver, som er beskrevet under kandidatuddannelsen model C ( 14 stk.1 og 2 og 15) Stk 2. Speciale (S) For specialet gælder samme eksamensfordringer, evalueringsbestemmelser og særlige bestemmelser som beskrevet under kandidatuddannelsens model A ( 12). 14. Prøver, kandidatuddannelsen model C Stk. 1. Projektenhed E Eksamensfordringer. Der fordres kendskab til og indsigt i teoriudvikling og metoder inden for projektrapportens særligt studerede emne. Desuden fordres evne til selvstændig behandling af kildemateriale, samt evne til at argumentere stringent for de opnåede resultater. Der opgives et fælles pensum på sider til belysning af projektenhedens overordnede tema. Det samlede pensum udgøres af fælles pensum og den litteratur der anvendes i projektet. Evalueringsbestemmelser. Ekstern mundtlig prøve, der evalueres efter 13-skalaen. Prøven foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport og omfatter såvel den heri behandlede problemstilling som projektenhedens overordnede tema. En individuel projektrapport må ikke overstige 30 normalsider. For gruppeopgaver må sidetallet ikke overstige 20 normalsider pr. studerende. Det angivne sidetal er inklusive noter og litteraturliste. Vægtning: 15 ECTS Stk 2. Studieenhedskursus: Informationsforvaltning. Eksamensfordringer: Den studerende skal demonstrere indsigt i den moderne informationsteknologis betydning for arkivdannelse, formidling og søgning af information. Den studerende skal være i stand til både at beskrive databasers registreringsprincipper og informationssøgningsmuligheder, samt relatere beskrivelser af konkrete søgebaser/søgeværktøjer til mere principielle overvejelser om 22