Fra isenkram til indhold Strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra isenkram til indhold Strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark"

Transkript

1 Fra isenkram til indhold Strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark

2 Fra isenkram til indhold Strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark Publikationen kan rekvireres gratis, så længe lager haves ved henvendelse til: Statens Information Postboks København S. Tlf: Fax: E-post Publikationen kan også hentes på IT- og Forskningsministeriets hjemmeside ISBN (Internet): Udgivet af: IT- og Forskningsministeriet Bredgade København K Tlf: Fax: E-post Grafisk design og tilrettelægning: Jesper Mørch, Henrik Bekker og Camilla Behr Foto: Nord Foto, Jesper Mørch, Henrik Bekker, Camilla Behr Tryk: Kailow Graphic Oplag:3000 ISBN: Indholdsfortegnelse Forord 7 1. Det kan nytte - derfor hurtigt, billigt og sikkert internet 9 2. Hvor står vi? - den digitale infrastruktur i dag - og i morgen Fakta om det danske internetmarked Telepolitikken som rammebetingelse Nuværende adgang til hurtige internetforbindelser Fremtidig adgang til hurtige internetforbindelser Hvad efterspørger forbrugerne? Hvad er der behov for i forhold til hurtigt, billigt og sikkert internet? Hvad har vi gjort? - eksempler på regeringens hidtidige indsats Strategier Infrastruktur Mindske barrierer Effektivisering Digitale serviceydelser Kommende indsatsområder Markedsbaseret IT-infrastruktur Det offentlige som IT-lokomotiv 46

3 5. Behov for samarbejde Nye typer af offentlige serviceydelser Erhvervslivet - en ny partner i IT-udviklingen Barrierer for nye IT-partnerskaber Behov for nye modeller for IT-partnerskaber Næste skridt 61 Ord og forkortelser 62 Referenceliste 66 Virtuel bilagssamling (som findes på Bilag 1: Udviklingstendenser inden for højhastighedsog bredbåndsforbindelser i Danmark (udarbejdet af Telestyrelsen) Bilag 2: Oversigt over større statslige IT- og teleinitiativer (udarbejdet af IT- og Forskningsministeriet)

4 Forord Informationsteknologi og internettet skal anvendes til at understøtte og videreudvikle det danske velfærdssamfund. Det indebærer en landsdækkende IT-infrastruktur, der er hurtig, billig og sikker at anvende for forbrugerne. Isenkrammet skal være i orden, og der skal være et relevant indhold - noget at komme efter. Noget, der nytter. Derfor fremlægger regeringen nu en samlet strategi for udbredelsen og anvendelsen af hurtigt, billigt og sikkert internet i Danmark. En strategi, der bygger på at sikre optimale rammebetingelser for en markedsbaseret dansk IT-infrastruktur og på en øget efterspørgsel efter IT-baserede ydelser, der har stor samfundsmæssig værdi. Strategien præsenterer de satsningsområder, som regeringen vil lægge vægt på i drøftelserne med Folketingets øvrige partier om prioriteringen af nye initiativer. Men den er også en opfordring til, at der skabes nye former for samspil og samarbejde internt i det offentlige, mellem den offentlige og private sektor og mellem de forskellige private aktører. Kun i et forpligtende fællesskab kan vi sikre os en førerposition på IT-området. Birte Weiss IT- og forskningsminister

5 1. Det kan nytte derfor hurtigt, billigt og sikkert internet Regeringen har sat sig det mål, at Danmark skal være verdens førende IT-nation. En indsats for at fremme udbredelsen af hurtigt, billigt og sikkert internet er et afgørende skridt hertil. Hurtigt internet vil betyde: At den enkelte dansker vil opleve nye og bedre muligheder for anvendelsen af internettet. Det gælder for eksempel informationssøgning, kompetenceudvikling, underholdning, en bre d e re adgang til kulturlivet, kommunikation, a r b e j d s t i l rettelæggelse, adgang til den offentlige service og deltagelse i s a m f u n d s l i vet i mere generel forstand. At adgangen til information øges for brede dele af erhvervslivet, nye produkter opstår, kontakten til forbrugere og samarbejdsparter styrkes, og vilkårene for forskning og udvikling forbedres. At den offentlige sektor får mulighed for at styrke serv i c e n i veauet og tilbyd e adgang til nye ydelser. Samtidig vil digitalisering af den offentlige administration kunne bidrage til den nødvendige effektivisering og omstilling af den offentlige sektor. Internetforbindelser, der hurtigt kan transportere store mængder af data, er ikke længere en legeplads for ingeniører. De er samfundsanliggender, som kan medvirke til at skabe nye produkter, organisere arbejdsgange, gennemføre transaktioner, søge viden - og frem for alt ændre på sociale, økonomiske, kulturelle og politiske relationer mellem mennesker. A n vendelsen af informationsteknologi og internettet er ikke en mirakelkur, men - rigtigt anvendt - er IT et svar på nogle af de udford r i n g e r, som det danske samfund står over for. Det handler primært om en æ n d ret befolkningssammensætning med f l e re ældre. 9

6 Begrænsede muligheder for udvidelser af a r b e j d s s t y rken. Et stadigt større krav om bedre service og mere kvalitet for de samme penge. Samt de muligheder og u d f o rdringer som den internationale udvikling - globaliseringen - fører med sig. Hu rtigt internet og bredbånd vil være en naturlig del af det stadigt mere teknologiske og vidensbaserede samfund. Men en stor udbredelse er ikke et politisk mål i sig selv. Det vil det kun være i kraft af de muligheder, som alt tyder på en bre d internetadgang kan give. Muligheder der kan medvirke til løsningen af de u d f o rd r i n g e r, det danske samfund står over for i de kommende år. Regeringens mål er, at: Da n m a rk skal have hurtige, billige og sikre intern e t f o r b i n d e l s e r, som understøtter og videreudvikler det danske ve l f æ rdssamfund De rfor tog regeringen ved årsskiftet initiativ til en dansk strategi om bre d b å n d og hurtige internetforbindelser. Sigtet er at p r æ s e n t e re regeringens mål og strategi for u d b redelsen og anvendelsen af hurtigt, billigt og sikkert internet i Da n m a rk. Strategien indeholder i afsnit 2 et statusbillede og en analyse af det danske internetmarked netop nu, som viser, at adgangen til hurtige forbindelser ikke vil være en begrænsende faktor for udbredelsen. I løbet af kort tid vil praktisk talt alle efter alt at dømme have adgang til hurtige internetforbindelser udbudt af private leverandører på markedsbaserede vilkår. Konkurrencen har gode vilkår, priserne er faldende og mange forskellige teknologiske muligheder vinder stigende udbredelse. Ikke desto mindre kan det dog konstateres, at efterspørgslen er forholdsvis begrænset. Det skyldes formentlig kombinationen af, at mange fortsat finder prisen for at bruge nettet for høj set i sammenhæng med, at udbuddet af relevant indhold er for begrænset. En forholdsvis langsommelig udbredelse af hurtigt internet kan svække den offentlige sektors muligheder for i fuldt omfang at udnytte potentialet til bedre service og øget effektivitet. Netop derfor kan den offentlige sektor med fordel bidrage til at styrke efterspørgslen ved at stille attraktive offentlige indholdstilbud til rådighed på internettet. I afsnit 3 præsenteres eksempler på regeringens hidtidige indsats med hensyn til ITinitiativer, der på forskellige områder har relevans for udbredelsen af hurtige internetforbindelser og IT-anvendelsen i Danmark. Afsnit 4 fokuserer på de strategiske inds a tsområder, som regeringen i særlig grad ønsker at satse på i de kommende år. Der er allerede etableret gode og sikre rammer for udviklingen af en markedsbaseret dansk IT-infrastruktur, og der er på en række områder igangsat initiativer, som øger efterspørgslen efter offentlige indholdsydelser. Med det klare sigte, at en positiv IT-udvikling har stor økonomisk og samfundsmæssig betydning for Danmark, ønsker regeringen at samle og styrke den danske IT-indsats yderligere. Regeringens strategi hviler således på to hovedprincipper: En markedsbaseret dansk IT-infrastruktur Investeringer i udbygningen af den digitale infrastruktur skal ske i regi af det private marked. Den politiske indsats spiller en afgørende rolle i fastsættelse af rammebetingelser og sikring af høj konkurrence på IT- og teleområdet, således at den digitale infrastruktur er tilgængelig og sikker at anvende i alle dele af landet og til en pris, der giver alle en reel mulighed for at være med. Det offentlige som IT-lokomotiv Den offentlige sektor kan med sine direkte investeringer i IT og gennem de IT-baserede ydelser, som stilles til rådighed for private og virksomheder, være med til at fremme anskaffelsen af IT og brugen af internettet. Det offentliges efterspørgsel efter digital infrastruktur og IT er dermed en væsentlig drivkraft i udbygningen af fremtidens infrastruktur 10 11

7 Indsatsen vil i de kommende år derfor bestå af initiativer, der Styrker rammerne for en markedsbaseret dansk IT-infrastruktur, der leverer hurtigt, billigt og sikkert internet. Øger efterspørgslen efter IT-baserede ydelser, der har stor samfundsmæssig værdi. De offentlige IT-investeringer vil ikke blive delt ud på må og få. De enkelte initiativer skal indeholde et klart strategisk sigte, og de skal i høj grad give relevans i forhold til et eller flere af følgende samfundsnyttige kriterier: Øget vækst og produktivitet. Bedre offentlig service og velfærd. Effektivisering og rationalisering af den offentlige sektor. Den offentlige indsats må heller ikke stå alene. Der skal et nyt og forpligtende partnerskab til mellem offentlige og private parter, og der skal skabes nye former for samspil og samarbejde mellem sektorer, som tidligere har levet adskilt. Behovet for nye sammenhænge og samarbejdsrelationer i den offentlige sektor og mellem offentlige myndigheder og den private sektor skildres i afsnit 5. Regeringen har med internettet som omdrejningspunkt nu fremlagt sin strategi for en samlet og styrket indsats på ITområdet. Den vil blive fulgt op via de årlige netværksredegørelser til Folketinget - første gang i efteråret Strategien kan og skal diskuteres videre. Regeringens strategi er samtidig også en invitation til en bred dialog om, hvordan Danmark kan blive verdens førende IT-nation, når det gælder udbredelse og anvendelse af hurtigt, billigt og sikkert internet. Kompetenceudvikling inden for og via IT. 12 IT-mæssigt løft af den danske kulturarv og medieproduktion.

8 2. Hvor står vi? den digitale infrastruktur i Danmark i dag - og i morgen Formålet med dette afsnit er at vise, at markedet kan forsyne Danmark med hurtigt internet. Desuden beskrives, hvilke muligheder og barrierer, der er for hurtigere, billigere og mere sikre internetforbindelser. Afsnittet baserer sig på en omfattende redegørelse, som er udarbejdet af Telestyrelsen i samarbejde med telebranchen (bilag 1). Hurtigt internet er en samlet betegnelse for højhastigheds- og bre d b å n d s f o r b i n d e l s. e r Herved forstås: Højhastighedsforbindelser er en samlet betegnelse for teknologier, der muliggør transmissionshastigheder over 128 kbit/s og op til 2 Mbit/s. Bredbåndsforbindelser er en samlet betegnelse for teknologier, der muliggør transmissionshastigheder på mere end 2 Mbit/s. Definitionen er ikke udtryk for en særlig teknologi, men kun transmissionshastigheden. I det følgende forstås hurtige internetforbindelser som internet med transmissionshastigheder over 128 kbit/s. Ofte høres et landsdækkende bredbåndsnet omtalt. Der er imidlertid ikke tale om et net, men mange forskellige sammenkoblede net. Den digitale infrastruktur omfatter ud over de konkrete net, som transporterer data, også den almindelige telefoni og de nye og ava n c e rede kommunikationsteknologier, som gør det muligt at udnytte de muligheder, der skabes via internettet. Det danske internetmarked kan ikke ses isoleret, men er en del af et samlet kommunikationsmarked, hvor flere nøglefaktorer, herunder også indhold, spiller ind. Eksempelvis kræver et grafiktungt indhold blandt andet distributionsveje med stor båndbredde, hvis der ønskes hurtig overførsel af indhold. 15

9 BOKS 1: FIRE HOVEDTENDENSER FRA DET DANSKE INTERNETMARKED Markedsbeskrivelsen er her afgrænset til: R a m m e b e t i n g e l s, e herunder r re g u l e r i n g. Adgang til og udbredelse af hurtige internetforbindelser. Forbrugernes efterspørgsel (afhænger blandt andet af prisniveau, brugervenlighed samt opfattelse af nytteværdi og tryghed ved at være på nettet). Disse nøglefaktorer er væsentlige at belyse for at vurdere muligheder og barrierer for hurtigere, billigere og mere sikre internetforbindelser Fakta om det danske internetmarked Med afsæt i blandt andet den telepolitiske aftale fra efteråret 1999 har den danske telepolitik medvirket til at skabe gode resultater i form af større konkurrence, flere valgmuligheder og lavere priser til de danske forbrugere. Udbyderne på det danske telemarked har næsten udelukkende internationalt ejerskab. Danmark har således formået at tiltrække de nødvendige udenlandske investeringer til at skabe en dynamisk telesektor. Der er både selskaber, som foretager store investeringer i egen infrastruktur og selskaber, som er rene tjenesteudbydere/gensælgere af lejet kapacitet. Generelt betragtet er det danske internetmarked karakteriseret af stor variation i forhold til priser, produkter og antallet af aktører. Igennem de senere år er konkurrencen taget til nationalt, og globalt illustreret ved mange fusioner, opkøb med videre. Konkurrencen om at blive det fremtidige telemarkeds vindere øges parallelt med innovationstakten og den teknologiske udvikling. Forbrugerne kan vælge flere adgangsveje og hastigheder efter behov. Konkurrencen på internetmarkedet er stigende. Priserne for internet er faldende. Sikkerhed opfattes som et problem for brug af nettet. Hvad ligger bag de generelle tendenser? Danskerne har taget internettet og den nye teknologi til sig. Tal fra marts 2001 viser, at 72% af befolkningen har adgang til nettet enten i hjemmet eller på arbejdspladsen. Samtidig er såvel virksomheder som borgere bekymrede for sikkerheden ved at bruge internettet. Der var ultimo 2000 cirka 1,6 millioner internetabonnementer svarende til cirka 32 pr. 100 indbyggere. Markedet for ADSL-forbindelser var indtil ultimo 2000 begrænset. Ud af de 1,6 millioner internetabonnementer var cirka ADSL-forbindelser det vil sige mindre end 2%. Antallet af internetabonnementer via kabelmodem (kabeltv) var cirka Der er konkurrence mellem flere internetudbydere (blandt andet Cybercity, Orange, TDC, Tele2, Telia, Tiscali). Den danske telesektor skaber vækst og investeringer. For 2000 udgjorde investeringerne knap 8,9 milliarder kroner, hvilket er en stigning på cirka. 30% i forhold til 1999 og en tredobling i forhold til 1995, hvor liberaliseringen af den danske sektor blev påbegyndt. Priserne er generelt faldende. Den billigste udbyder af internetadgang har for eksempel reduceret den samlede kvartalspris for storforbrugere 1 (fra 641 til 421 kroner) med en tredjedel over en periode på otte måneder - fra august 2000 til maj Kilde: Danmarks Statistik 2001, Telestyrelsens prispjecer , Telestyrelsens Teleårbog Ved et storforbrug forstås 5400 minutter i kvartalet jf. Telestyrelsens prispjece, maj 2001

10 2.2. Telepolitikken som rammebetingelse Det danske telemarked er liberaliseret med afsæt i den europæiske liberaliseringsproces. Formålet har været at etablere et sektorspecifikt regelsæt, der skaber et gennemsigtigt, objektivt og ikkediskriminerende grundlag for blandt andet teleselskabernes adgang til de knappe frekvensressourcer og etablering af egen infrastruktur i form af for eksempel master eller kabler. Baggrunden var, at Tele Danmark (nu TDC) indtil liberaliseringen i 1995 havde monopol på markedet og ejede hele den danske teleinfrastruktur. For at modvirke denne skævhed, så andre selskaber kunne få en mulighed for at entrere på markedet, var det nødvendigt at skabe en asymmetrisk regulering. Danmark har siden midten af 1990 erne haft som telepolitisk målsætning at sikre de danske forbrugere de bedste og billigste teleydelser og dermed også internetforbindelser. Heri ligger, at der via lovgivningen skabes flere adgangsveje som grundlag for udviklingen af en sund og innovativ konkurrence og valgfrihed til forbrugerne. Telelovgivningen er således et vigtigt redskab til at skabe konkurrence på markedet for hurtige internetforbindelser i Danmark, hvilket fremgår af det følgende. Flere selskaber benytter samme net Den afgørende forudsætning for lige vilkår for udbud af internettjenester er adgangen til det rå kobber. Det rå kobber er det stykke af TDC s net, der går fra en abonnents bolig og ind til den nærmeste lokalcentral (abonnent-ledningsnettet). Langt den største del af T D C s abonnentledningsnet består af kabler af kobbertråde. Det rå kobber kan benyttes til at levere såvel almindelig telefoni som hurtigt internet. Ved at leje det rå kobber hos TDC har andre selskaber mulighed for helt eller delvist at overtage brugen af en abonnentforbindelse gennem en lejeaftale. Den danske regulering af konkurrencen går i øvrigt på en del områder længere end den tilsvarende EU-regulering - for eksempel når det gælder adgang til abonnentledningsnettet. Priserne for leje af rå kobber i Da n m a rk er lave re end i andre EU-lande, og b e t ydeligt lave re (34%) end det samlede gennemsnit for EU-landene (jævnfør Kommissionens Be n c h m a rkanalyse fra maj 2001). Denne pris er som omkostningsfaktor en vigtig indikator for konkurrencen og den pris, som f o r b ru g e ren skal betale. Flere alternative adgangsveje til de danske hjem BOKS 2: DEN DANSKE TELEPOLITIK HVILER PÅ FØLGENDE PRINCIPPER Billige teleydelser og internetadgang. Teleydelser og internetadgang af høj kvalitet. Valgfrihed mellem alternative teknologier. Sund konkurrence via flere adgangsveje/net. Via samtrafiklovgivningen gives der mulighed for, at andre selskaber kan leje sig ind på T D C s abonnentledningsnet med henblik på at udbyde tjenester som ADSLf o r b i n d e l s e r. Den danske telelov g i v n i n g pålægger Tele Da n m a rk - og andre ejere af i n f r a s t ruktur med stærk markedsposition - at stille sit net og en lang række råpro d u k t e r til rådighed for andre teleselskaber. Hermed har disse selskaber mulighed for at l e ve re de samme internetprodukter som TDC via samtrafikaftaler. Ud over muligheden for adgang til T D C s abonnentledningsnet via samtrafikreguleringen er konkurrencen på mark e d e t for hurtige internetforbindelser i Da n m a rk b a s e ret på, at der etableres og udbygges flere parallelle alternative net. Fl e re infrastru k t u r - u d byd e re (TDC, Orange, Ba n e s t y re l s e n med videre) har allerede parallelle fiberb a s e rede net i store dele af Da n m a rk. De t danske backbonenet - det vil sige netværk e t mellem telefoncentralerne - vurd e re s g e n e relt at rumme stor uudnyttet kapacitet. 19

11 BOKS 3: TEKNOLOGIER PÅ DET DANSKE INTERNETMARKED I de kommende år udbygges i n f r a s t ru k t u ren og adgangsvejene til internettet yd e r l i g e re via teknologier som ADSL, internet via kabelmodem, 3. generations mobilnet og FWA. For at fremme mulighederne for etablering og nedgravning af kabler er der i telelovgivningen fastsat konkre t e regler om nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende udstyr. En d v i d e re er der fastsat regler om fælles udnyttelse af master med videre for at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at antallet af master begrænses mest muligt. Dog skal der søges tilladelse ved en række re l e vante myndigheder, før et grave a r b e j d e kan påbegyndes i for eksempel en k o m m u n e. I øjeblikket foregår der et udre d n i n g s - arbejde i regi af Finansministeriet, hvo r mulighederne for fælles udnyttelse af i n f r a s t ru k t u r, kloakker med videre undersøges nærmere. Såfremt det viser sig, at det kan være fordelagtigt at udnytte anden infrastruktur som vært for teletransmission, vil dette søges udnyttet. Hvis telelovgivningen rummer barrierer for b e d re udnyttelse af infrastru k t u ren, vil dette indgå som et emne i den lov re v i s i o n af blandt andet maste- og grave - l ovgivningen, som forventes gennemført i v i n t e ren Den danske tele-politik og regulering har m e d v i rket til et dynamisk internetmark e d. Eu ro p a - Kommissionen fre m h æ ver i r a p p o rten eeu rope 2002 Impact and Priorities, at Da n m a rk ligger i toppen af den europæiske IT-liga, og klarer sig godt på kerneområder som blandt andet u d b redelsen af internet, lave priser for internetopkobling samt reduktion af e r h ve rv s l i vets udgifter til internetadgang. OECD konkluderer også i sin seneste r a p p o rt Re g u l a t o ry reform in De n m a rk, at den danske telesektor er en af de mest åbne og billigste set med forbru g e r ø j n e N u v æ rende adgang til hurtige i n t e rn e t f o r b i n d e l s e r Der findes i dag et bredt udbud af adgangsveje for internetbrugerne, og endnu flere er på vej. Te l e s t y relsen har kortlagt mark e d e t s udbud af nuværende og fre m t i d i g e muligheder for hurtige internetforbindelser ( vedlagt som bilag 1). Følgende ove r s i g t viser de teknologiske muligheder samt h a s t i g h e d e r, tilgængelighed, priseksempler og bru g e r s e g m e n t e r. Adgangsveje /hastigheder ISDN 128 kbit/s ADSL 256 kbit/s - 2 Mbit/s Kabelmodem Typisk 256 kbit/s kbit/s FWA 3,5 GHz: Op til ca. 4 Mbit/s 26 GHz: Op til ca. 34 Mbit/s Faste kredsløb Op til 155 Mbit/s Optiske fibre (accessnettet) Op til flere hundrede Mbit/s Tilgængelighed ultimo % (omfattet af forsyningspligt) Knap 70% (256 kbit/s) 30% (husstande med kabel-tv) Først tilgængeligt i løbet af % (2 Mbit/s) (er omfattet af forsyningspligt) Begrænset udbredelse Forventet tilgængelighed medio % (omfattet af forsyningspligt) 95%: 256 kbit/s 90%: 512 kbit/s 70%: 2 Mbit/s 70% (husstande med kabel-tv) 3,5 GHz: 95% af befolkningen 26 GHz: Ca. 40% af befolkningen 85 % af erhvervsvirksomhederne 100% (2 Mbit/s) (er omfattet af forsyningspligt) Udbredelsen forventes at stige kraftigt Pris-eksempler - pr. måned (kr.)* (3,5 GHz) 2 Mbit/s: Afhængig af afstand til central Fra og op efter Brugersegment Private husstande og mindre virksomheder/ institutioner Private husstande, boligforeninger samt mindre og mellemstore virksomheder/ institutioner Hovedsageligt private husstande 3,5 GHz: Private husstande, boligforeninger samt mindre og mellemstore virksomheder/institutioner 26 GHz: Større virksomheder, boligblokke mv. Virksomheder/institutioner, boligforeninger mv. Større virksomheder, boligblokke mv.. 20

12 BOKS 3 (FORT S AT): TEKNOLOGIER PÅ DET DANSKE INTERNETMARKED Adgangsveje /hastigheder Mobilnet På nuværende tidspunkt op til ca. 100 kbit/s. I de kommende 3G/UMTS systemer forventes hastigheder op til 2 Mbit/s WLAN På nuværende tidspunkt op til 25 Mbit/s. Tilgængelighed ultimo 2000 Meget begrænset udbredelse Begrænset udbredelse Forventet tilgængelighed medio 2002 Stigende udbredelse Op til 25 Mbit/s Pris-eksempler - pr. måned (kr.)* Nuværende priser er høje sammelignet med priserne på fastnettet Ca afhængig af Brugersegment På nuværende tidspunkt hovedsageligt erhvervssegmentet. På sigt forventes teknologien også udbredt blandt private forbrugere Virksomheder/institutioner mv. Alle teknologier er ikke lige relevante for de danske forbrugere her og nu. En teknologi som internet via elledningen kræver yderligere teknologisk udvikling og afprøvning. Valget af teknologi vil også være afhængig af, om man er virksomhed, offentlig institution eller privat bruger. Større virksomheder, offentlige institutioner og boligblokke har i dag mulighed for at få dækket behovet for båndbredde - eksempelvis i form af faste kredsløb og fiberadgang - hvor forbindelsen typisk fordeles ud til de enkelte brugere ved hjælp af lokale net (LAN). Det er især teknologier som ADSL og internetadgang via kabeltv (kabelmodem) og FWA, som er re l e vante for den almindelige borger eller den lille eller mellemstore v i rksomhed, og kortlægningen har vist følgende om den nuværende adgang hert i l : Nye generationer af WLAN giver hastighed mulighed for hastigheder op mod 100 Mbit/s BOKS 4: FA K TA OM ADGANG I DAG Satellit Endnu meget begrænset tilgængelighed Hovedsageligt erhvervssegmentet Ca. 400 kbit/s (med returkanal via almindelig telefonforbindelse). På sigt forventes tjenester med hastigheder på op til flere Mbit/s og udbredelse i Danmark Højt prisniveau forventes Det er muligt at få en ADSL-forbindelse i 47% af kommunerne (marts 2001) - typisk i de kommuner, hvor befolkningsgrundlaget er størst. Knap 70% af de danske teleabonnenter har mulighed for at få en ADSL-forbindelse (256 kbit/s), hvis de ønsker det (ultimo 2000). El-ledningsnettet De potentielle maksimale hastigheder forventes at blive omkring 512 kbit/s Digitalt jordbaseret tv Igangværende testforsøg Teknologien vil i princippet kunne Endnu ikke tilgængeligt dække alle forbrugere, som er tilsluttet elnettet Igangværende testforsøg. I princippet vil digitalt jordbaseret tv også kunne anvendes til at give adgang til internettet, men da den datakapacitet, der er til rådighed, vil skulle deles af et meget stort Mindre end 2% (cirka i alt) havde ved udgangen af 2000 købt en ADSL-forbindelse - tallet er dog i kraftig stigning. Marts 2001 var antallet af ADSL-abonnenter cirka Der er kabeltv/fællesantenneanlæg i cirka 82% af de danske kommuner, hvoraf 30% af de danske husstande på landsplan kunne få adgang til en internetforbindelse via kabelmodem ved udgangen af Kun cirka 3,5% (cirka borgere) havde valgt at benytte sig heraf ved udgangen af Tallet er dog i hastig fremgang. Ultimo 1999 var udbredelsen cirka * eksklusiv engangsafgifter og lignende (for eksempel installationsafgifter). Kilde: Telestyrelsen Internet via FWA-teknologien udbydes i løbet af 2001 og forventes både at henvende sig til virksomheder og den private forbruger.

13 Den væsentligste tendens er, at muligheden for at få en hurtig internetforbindelse er langt større end antallet af abonnementer på ADSL-forbindelser og internetadgang via kabeltv. Forbrugerne benytter sig med andre ord ikke af markedets tilbud. Samtidig er der dele af befolkningen i tyndere befolkede områder, som ikke har adgang i dag. De fremtidige adgangsmuligheder synes imidlertid at blive bedre jævnfør nedenstående figur Fremtidig adgang til hurtigt internet Til trods for den endnu begrænsede efterspørgsel på hurtigt internet har flere teleselskaber valgt at forpligte sig til at investere i udbygning af infrastrukturen. Telestyrelsens kortlægning viser med afsæt i oplysninger fra branchen følgende om udviklingen i de kommende år: FIGUR 1: DEN FORVENTEDE UDVIKLING I ADGANG TIL ADSL FREM TIL MEDIO 2002 BOKS 5: DET FREMTIDIGE MARKED 100 % TDC oplyser, at 95% af alle fastnetabonnenter pr. 1. juli 2002 vil kunne få ADSL med 256 kbit/s, 90% vil kunne få 512 kbit/s og mindst 70% vil kunne få ADSL med 2 Mbit/s. Dette gælder TDC s produktudbud. Når TDC s udbygning af infrastrukturen er foretaget, er der mulighed for, at andre teleselskaber, jævnfør lovgivningen, kan udbyde tilsvarende tjenester via TDC s net Internetadgang via kabelmodem forventes at være tilgængelig i 30% af samtlige kommuner pr. medio 2002, hvilket svarer til, at cirka 70% af husstandene, tilsluttet fællesantenneanlæg, vil kunne få en hurtig internetforbindelse pr. medio ultimo 2001 primo 2002 medio Den trådløse FWA-teknologi vil medio 2002 kunne tilbydes via mindst 2 konkurrerende udbydere i store dele af landet. Mindst en udbyder (SONOFON) vil kunne tilbyde 95% dækning af de private forbrugere med hastigheder op til 2 Mbit/s. Herudover vil der også kunne forventes internetadgang via 3G. mobilnet i de kommende år med mulighed for hastigheder op til 2 Mbit/s. 2 Mbit/s 512 kbit/s 256 kbit/s Størstedelen af de danske husstande forventes at kunne få en hurtig internetforbindelse jævnfør Danmarkskortet på 2 Danmarkskortet er behæftet med en række forbehold jf. Telestyrelsens kortlægning, bilag 1 næste side, som på kommuneniveau viser hvilke teknologier, der forventes adgang til medio

14 FIGUR 1: D A N M A R K S K O RT OVER DEN FORVENTEDE DÆKNING/TILGÆNGELIGHED MEDIO Hvad efterspørger forbrugerne? Viljen til at investere er således til stede i den danske telesektor til trods for en indtil videre begrænset efterspørgsel, og en markedsudvikling, hvor der vil være hård konkurrence om forbrugernes gunst. Baggrunden er formentlig en forventning om, at efterspørgslen efter bredbåndskrævende trafik vil tage til for eksempel med flere interaktive og billedtunge underholdningstjenester, e-handel med videre. Hvad efterspørger forbrugerne så? Nedenfor er angivet fire bud opdelt i forskellige forbru g e r p rofiler som et øjebliksbillede af typisk brug af internettet i Danmark anno Oversigten viser også hvilke hastigheder, der i dag er egnet til forskellige typer af indholdstjenester. BOKS 6: FORBRUGERPROFILER, TYPER AF INDHOLDSTJENESTER OG HASTIGHEDER Forbrugerprofiler Den private storforbruger - Typer af indholdstjenester Homebanking, informationssurf, e-learning, e-handel, Hastighed kbit/s til brug for tekst, grafik, 27 for eksempel kernefamilien download af musik og video, e-post, kontakt med det levende billeder og interaktive tjenester eller IT-entusiasten offentlige, bestille billetter Mindre privat forbruger - Homebanking, informationssurf, e-post, kontakt med det kbit/s til brug for tekst og lettere for eksempel enlig, som ikke offentlige, e-handel, bestille billetter, læse avis grafik ikke egnet til levende billeder har adgang via arbejde Større virksomhed med Bankforretninger, kommunikation med det offentlige, Faste kredsløb, fiberforbindelser, lokalnet mv. flere enheder konkurrentovervågning, informationssøgning, med bredbåndshastighed (over 2 Mbit/s) til (eller offentlig institution) rekruttering af personale, onlinebetaling, ordreafgivelse, brug for tung billedgrafik, levende billeder, markedsføring, adgang til databaser, videokonferencer, stor dataoverførsel og interaktivitet e-handel, e-post Mindre virksomhed - Bankforretninger, kommunikation med det offentlige, kbit/s til brug for tekst, tung grafik, for eksempel en mindre konkurrentovervågning, informationssøgning, rekrutte- levende billeder og interaktive tjenester eksportvirksomhed eller ring af personale, onlinebetaling, ordreafgivelse, butiksdrivende markedsføring, e-handel, e-post. Kabel + FWA + ADSL (75) FWA + ADSL (130) Kabel + ADSL (6) ADSL (64) Kilde: Telestyrelsens kortlægning bilag 1. Familiernes brug af internettet 1. kvt Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT - Danmarks Statistik 2001

15 Oversigten viser, at behovet for teknologi og båndbredde er afhængig af borgernes, virksomhedernes og offentlige myndigheders krav til anvendelse, kvalitet og hastighed. Der er for eksempel ikke grund til at investere i en 2 Mbit/s-forbindelse, hvis ikke kapacitetsmulighederne udnyttes. Der kan godt downloades billedfiler med lave re hastigheder (for eksempel med en ISDNforbindelse), men det går langsommere, og s å vel billede som lyd er af en lave re kva l i t e t. Brugervenlighed og pris Det traditionelle telemarked vil i f remtiden ikke kunne isoleres fra et samlet kommunikationsmarked på gru n d af en række teknologiske forandringer, som skaber nye perspektiver for eksempel p roduktion, salg af indhold, betalings- og v i d e reformidling med videre. Markedsudviklingen på nettet vil i sig selv gøre det interessant for den private sektor at udvikle nye interaktive tilbud til forbrugerne - for eksempel som tvprogrammet Big Brother, hvis hjemmeside har skrevet sig ind i internethistorien som en af de til dato mest besøgte sites i Skandinavien. Fo rventningen til fremtidens internettjenester tager afsæt i de teknologiske m u l i g h e d e r, som er under konstant forandring. Der går knapt en dag, hvor der ikke lanceres et nyt produkt. Senest det digitale papir, som digitaliserer h å n d s k re ven kommunikation, tegninger med videre. Eksempler på, hvad teknologien betyd e r, er de nye komprimeringsteknologier, som re d u c e rer behovet for båndbredde. Et andet eksempel på en ny type af baneb rydende teknologi er den software - for eksempel Re a l Pl a ye r, som ofte er f o rudsætningen for at udnytte tjenester, når der skal hentes billedtunge filer ned fra nettet. Nye standarder spiller også en a f g ø rende rolle - for eksempel kan WA P - teknologien bruges til at hente informationer fra internettet via mobiltelefonen. Men kan og vil forbrugerne tage teknologien til sig - hvad enten der er tale om hurtigt internet, avanceret udstyr, tjenester eller software? Teknologi for teknologiens skyld - og for I T- f ro n t l ø b e r n e - genererer ikke nødvendigvis hverken kvalitetsoplevelser på nettet eller masseforbrug og dermed solide forretningsmodeller. Nøglen til succes synes at være prisbillige teknologier, som er lette at bruge, og som forbrugeren finder nyttige. Tag blot SMS som eksempel. Fra første til andet halvår i 2000 steg antal sendte SMS-beskeder med næsten det dobbelte (fra cirka til jævnfør Telestyrelsens Halvårsstatistik a n d e thalvår 2000). Denne tendens har vist sig på hele det europæiske marked og illustrerer, at forbrugerne er villige til at betale for letanvendelige interaktive tjenester. Traditionelt ligger det typiske samlede internetbudget på kroner pr. måned (Telestyrelsens Prispjece maj 2001). En ADSL-forbindelse koster typisk kroner pr. måned. Kendetegnende for en række ADSLprodukter er, at brugerne ikke har begrænsninger på trafikken (flat rate) - det vil sige, at forbrugerne ikke betaler minut-takster, men en fast pris for altid at være på uden trafikloft. Som det fremgår ovenfor, er prisforskellen på nuværende tidspunkt relativt stor mellem et almindeligt internetbudget og prisen for en ADSL-forbindelse. Prisniveauet kombineret med de eksisterende anvendelsesmuligheder opfattes på nuværende tidspunkt som en barriere af forbrugerne, ligesom ventetiden på at få en ADSL-forbindelse synes at være lang. Dog er markedet stadig i sin vorden. Der kommer løbende nye produkter til, og såvel priser og produkter findes i mange varianter. Priserne ligger generelt noget lavere for internet via kabelmodem, hvor det nogle steder er muligt at få 1 Mbit/s fri trafik for 600 kroner pr. måned, og fra august 2001 kan man få en 256 kbit/sforbindelse via FWA for 349 kroner om måneden og op efter afhængig af blandt andet hastighed. Erfaringerne fra blandt andet det øvrige internetmarked og mobil-markedet viser desuden, at priskonkurrencen vil tage til i takt med, at markedet modnes. Sikkerhed og tryghed på nettet Tryghed på nettet er en vigtig foru d s æ t n i n g for en gunstig IT-udvikling. Borgernes anvendelse af internettet til for eksempel kommunikation med offentlige myndigheder, blandt andet adgang til egne data, indkøb og betaling af varer afhænger i høj grad af forbrugernes tillid til, at sikkerheden er i orden, og at den enkelte ikke registreres og overvåges

16 BOKS 7: H VAD ER DER BEHOV FOR I FORHOLD TIL MÅLET OM HURT I G T, BILLIGT OG SIKKERT INTERNET Selvom rammebetingelserne i form af brugbare teknologiske løsninger udbydes af markedet, og den basale lovgivning om digital signatur er på plads, kniber det fortsat med at få borgere, virksomheder og offentlige myndigheder til for alvor at bruge de nye sikkerhedsmuligheder via nettet (Danmarks Statistik 2001) Hvad er der behov for i forhold til hurtigt, billigt og sikkert intern e t? 2 Mbit/s faste kredsløb. Forsyningspligten betyder, at alle og enhver har adgang til at få disse typer af adgangsveje på præcis samme betingelser, uanset hvor i landet forbindelsen skal etableres. En væsentlig barriere for udbredelsen af hurtige internetforbindelser synes at være forbrugernes manglende efterspørgsel efter hurtige internetforbindelser og indholdstjenester. De lovgivningsmæssige rammebetingelser for konkurrence er generelt sunde, men den teknologiske udvikling gør det nødvendigt fortsat at analysere markedet og borgernes, virksomheders og den offentlige sektors adfærd og behov, herunder prisudvikling, valgmuligheder og teknologier, i de kommende år. Dette gøres blandt andet i forbindelse med de årlige netværksredegørelser til Folketinget. Prisniveauet opfattes på nuværende tidspunkt som en barriere af forbrugerne. Måske er det ikke attraktivt nok at skifte til en dyrere teknologi. Den tiltagende konkurrence vil imidlertid medføre faldende priser. Derfor er der fortsat behov for at sikre, at rammebetingelserne, herunder regulering og vejledning, bidrager til et højt konkurrenceniveau i IT- og telesektoren. Danmark skal have hurtige, billige og sikre internetforbindelser, fordi informationsteknologi og internettet kan anvendes til at understøtte og videreudvikle det danske velfærdssamfund. Udbuddet af hurtige internetforbindelser forventes på kort sigt - det vil sige medio at give de fleste danskere mulighed for en hurtig internetforbindelse. Nytteværdien ved at bruge nettet kan blive større. Måske kender eller prioriterer forbrugerne ikke i tilstrækkelig grad de nye muligheder med hurtige internetforbindelser og avancerede multimedietjenester. Derfor er der behov for at stimulere efterspørgslen efter indhold, som såvel private som professionelle brugere vil benytte. Og der er behov for at informere forbrugerne om anvendelsesmuligheder, produkter og priser - det gælder både den private forbruger og professionelle brugere som for eksempel virksomheder og offentlige myndigheder. Tryghed og sikkerhed ved brug af nettet kan blive større. Der er behov for øget gennemsigtighed via oplysning og rådgivning samt fælles løsninger på relevante områder. 30 Derfor er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for initiativer, som ændrer de eksisterende rammebetingelser eller påfører udbyderne af hurtige internetforbindelser forpligtelser ud over den eksisterende forsyningspligt på levering af ISDN-forbindelser og

17 3. Hvad har vi gjort? eksempler på regeringens hidtidige indsats Ministerierne forventer som minimum at b ruge godt 1,3 milliarder kroner på forskellige IT- re l a t e rede udgifter alene i 2001 og godt 3,2 milliarder kroner i perioden Udgifterne er som udgangs punkt finansieret inden for ministeriernes driftsrammer. He rtil kommer alle de inve s t e r i n g e r, der er foretaget i amter og kommuner i de senere år. Hvad bliver pengene så brugt til? Regeringens hidtidige IT-indsats har overordnet drejet sig om at: 1. Udarbejde strategier på særligt centrale områder. 2. Give infrastrukturen et løft. 3. Mindske barrierer for fortsat udbredelse og anvendelse. 4. Afprøve mulighederne for øget effektivisering. 5. Digitalisere serviceydelser og skabe indhold på nettet. I det følgende gives udvalgte eksempler herpå. En lang række yderligere oplysninger kan fås i bilag 2, der indeholder en samlet oversigt over en stor del af regeringens IT- og teleinitiativer. En løbende opdatering vil også være at finde i den årlige netværksredegørelse til Folketinget Strategier Der er på flere områder iværksat overordnede strategier. Det gælder for eksempel Danmark på Nettet Danmark på Nettet fra efteråret 2000 er fællesbetegnelsen for en række initiativer, der i perioden skal bidrage til at sikre, at man som borger eller virksomhed kan ordne flest mulige ærinder ved selvbetjening på internettet 24 timer i døgnet. 3 Tallene rummer udskiftning af hardware, indførelse af det nye statslige økonomisystem Navision, moderniseringer af lokale netværk og udvikling af nye, større systemer på forskellige ministerområder til for eksempel digitalisering af de offentlige serviceydelser med videre. Der er tale om et skøn jævnfør publikationen Investeringer i Danmarks fremtid. 33

18 Danmark på Nettet sætter således fokus på service og åbenhed overfor borgere og virksomheder, sikkerhed i kommunikationen på internettet samt øget effektivitet i den offentlige sektor. National strategi for IT i syghusvæsenet Regeringen fremlagde i december 1999 en national strategi for IT i sygehusvæsenet , der sætter fokus på høj sundhedsfaglig kvalitet, klar besked og korte ventetider, høj brugertilfredshed, bedre information om service og kvalitet samt effektiv ressourceanvendelse. Målet er at kunne opfylde behovet for en større patientfokusering med IT-anvendelsen og for større koordinering og samordning af IT-aktiviteterne. Strategien berører blandt andet initiativer vedrørende ITanvendelse internt på sygehusene, herunder indførelse af elektroniske patientjournaler, samt initiativer, der skal fremme kommunikationen mellem sundhedsvæsenets mange parter. IT-strategi og handlingsplaner for hele uddannelsessystemet Regeringen har udarbejdet en handlingsplan for IT i uddannelsessystemet for perioden , der beskriver følgende fem områder: Elever/studerende og IT, lærere og IT, fagene og IT, lige og fleksibel adgang til livslang uddannelse samt koordinering af IT-baseret forskning og uddannelse. I øjeblikket er man ved at lægge sidste hånd på en overordnet strategi for det videre arbejde med at nyttiggøre IT i uddannelserne. Strategi for Danmarks erhvervspolitik -.dk21 I februar 2000 fremlagde regeringen sin erhvervspolitiske strategi for de kommende år. Strategien lægger rammerne for, hvordan Danmark skal tackle udfordringerne fra den globale videnøkonomi uden at sætte de fundamentale værdier over styr. Strategien opstiller visioner for den erhvervsmæssige udvikling på seks fokusområder, og regeringen vil følge op på strategien i de kommende år med nye initiativer. Det Digitale Nordjylland Med henblik på at opbygge et stærkt ITmiljø i et afgrænset område af Danmark, der kan udvikle og understøtte de særlige nicher af netværkssamfundet, hvor der er en særlig tradition og kultur at bygge på, besluttede regeringen i 1999 at etablere et IT-fyrtårn i Nordjylland. Der bliver i perioden givet støtte til konkrete projekter inden for for eksempel IT-infrastruktur, IT i erhvervslivet, kompetence og uddannelse, digital forvaltning med videre Infrastruktur Også infrastruktursiden - særligt på uddannelsesområdet - har fået et løft. Det gælder for eksempel: Sektornettet Sektornettet, der blev etableret i 1993, er et elektronisk netværk til grundskoler, gymnasieskoler, erhvervsskoler og de videregående uddannelsesinstitutioner. Foruden adgang til internettet tilbydes en række tjenester - primært høj sikkerhed, uddannelse af sektornetansvarlige på skolerne, teknisk support samt adgang til: Webhotellet, der giver plads til, at en institution under eget domænenavn kan præsentere sine hjemmesider. SkoleKom, der giver adgang til et konferencesystem, som benyttes af over lærere og elever. Alle brugere får egen e-postadresse. Informationsbasen med værk t ø j e r, a rt i k l e r, kurser og selvstudiemateriale. Indtil oktober 1999 har institutionerne fået tilskud til tilslutning, og i dag er mere end institutioner på Sektornettet. Stort set alle gymnasier, hf-kurser, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner er nu tilsluttet. 75% af folkeskolerne har taget imod tilbuddet i perioden og der er nu afsat ressourcer til, at resten af grundskolerne kan komme med. Næsten alle nævnte uddannelsesinstitutioner er tilsluttet internettet. Dog manglede der i 1999 omkring 6% af folkeskolerne. I dag har næsten alle folkeskoler adgang til internettet (Kilde: Undervisningsministeriet)

19 Forskningsnettet Forskningsnettet blev etableret i 1997 med henblik på at binde de danske forskningsinstitutioner sammen i en tidssvarende elektronisk infrastruktur, der muliggør højhastighedskommunikation af tekst, lyd, billeder, video med videre. Forskningsnettet understøtter netværksbrug såsom videokonferencer, distanceundervisning og medicinske operationer med lægelig ekspertrådgivning på afstand. Uddannelsesinstitutioners netkapacitet til internettet I Da n m a rk har langt de fleste uddannelsesinstitutioner adgang til internettet via Sektor- eller Fo r s k n i n g s - nettet. Langt de fleste institutioner på Sektornet - typisk folkeskoler - har en netkapacitet på kbit/s. Un i ve r s i t e t e r, som bruger Fo r s k n i n g s - nettet, har typisk en forbindelse på 2-10 Mbit/s. Der findes ingen opgøre l s e over netkapacitet pr. tilslutning for de få i n s t i t u t i o n e r, som har adgang til internettet uden om Sektor- og Fo r s k n i n g s n e t t e t. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Med Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF), der etableres frem mod år 2002, får forskere, studerende, erhvervsliv, traditionelle biblioteker og andre brugere adgang til information på en sammenhængende, enkel og brugervenlig måde. Formålet er at skabe en sammenhængende forskningsbiblioteksstruktur i Danmark, der kan udvikle bibliotekernes digitale kapacitet og brugergrænseflader til fordel for forskere og forskningens brugere. Danmarks Virtuelle Universitet Danmarks Virtuelle Universitet (DVUNI) er ikke et egentligt infrastrukturprojekt, men formålet er at gøre det muligt for uddannelsessøgende uafhængigt af tid og sted at tage hele eller dele af deres videregående uddannelse via internettet. Det er et koordineringsorgan for videregående uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kompetencegivende videregående uddannelser og efteruddannelseskurser via fleksibel netbaseret fjernundervisning. Via en portal skal det være muligt at finde og gennemføre undervisning via internettet samt få adgang til et bredt spektrum af studierelevante informationer og redskaber Mindske barrierer Der eksisterer en række barrierer for udbredelsen og anvendelsen af IT i Danmark. Det gælder eksempelvis tilgængelighed for alle og sikkerhedsspørgsmål. Det dansksprogede netværkssamfund Initiativer inden for sprog- og taleteknologier vil fremme tilgængeligheden for store grupper af befolkningen, som på grund af for eksempel funktionsnedsættelser eller læsehandicap har svært ved at agere inden for den nuværende teknologiske ramme. Imidlertid vil disse teknologier ikke blot være interessante for særlige grupper, men også have en generel betydning ved at kunne gøre brugergrænseflader mellem mennesker og teknologien væsentligt mere lettilgængelige. Teknologier som talegenkendelse, automatisk oversættelse, intelligente søgeværktøjer, grammatikkontrol med videre kendes i dag inden for mange andre sprogområder. Dansk syntetisk tale af god kvalitet er netop lanceret, og medio 2001 kommer en arbejdsgruppe med anbefalinger om generelle linier i en fremtidig politik for udvikling af danske sprog- og taleteknologier. Handicappede og ældres IT-brug Regeringens IT-handlingsplan for handicappede Frihed til at vælge fra 1996 er gennemført og vil i 2001 blive fulgt op af en ny handlingsplan for sikring af tilgængelighed i forhold til IT. I mellemtiden støttes en række projekter, der skal bidrage til at gøre teknologien tilgængelig for flere. Et forsknings- og udviklingsprogram for ældre og IT blev igangsat i 1998, hvilket blandt andet har resulteret i konkrete projekter vedrørende nye anvendelser af IT, potentialet for en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved hjælp af IT og mulighederne for udvikling af pædagogiske metoder til opbygning af IT-kompetence blandt ældre

20 Sikkerhed Folketinget vedtog den 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer, som er det første skridt på vejen til at fremme sikker og effektiv anvendelse af elektronisk kommunikation. Der iværksættes nu en samlet gennemgang af lovgivningen med henblik på at fjerne formkrav, der udgør en hindring for en hensigtsmæssig ITanvendelse. Derudover bliver der etableret en åben standard for sikkerheden ved selvbetjeningsløsninger i det offentlige, sikret mulighed for indkøb af sikkerhedsløsninger via en rammeaftale medio 2001 og stillet krav til statslige myndigheder om håndtering af digital signatur. Regeringens IT-Sikkerhedsråd har med henblik på at fremme oplysning om ITsikkerhed over for borgere og virk s o m h e d e r i de seneste år udgivet en række vejledninger og udredninger om netværk s - sikkerhed. Rådet har blandt andet b e h a n dlet: kryptering og digital signatur, internettets sårbarhed, sikkerhed ved e-post og adgangskontrol til hjemmesider. I T- Sikkerhedsrådet har endvidere igangsat en t re årig undersøgelse, der skal kortlægge datasikkerheden i den offentlige og private sektor. Formålet med undersøgelsen er blandt andet, at rådet i højere grad fre m over vil kunne målrette ve j l e d n i n g s i n d s a t s e n. I forbindelse med rapporten om Digital forvaltning (maj 2001) er der udformet en aktiv strategi for udbredelsen og anvendelse af digital signatur i Danmark. Strategien bygger på fire grunddele: Der etableres et fælles tilbud til offentlige institutioner om en softwarebaseret digital signatur. For at fremme den fremtidige udbredelse af hardwarebaserede digitale signaturer skal det sikres, at den offentlige sektor vil kunne håndtere eventuelle chipkort baserede løsninger fra finanssektore n eller andre udbyd e re. Vejledningsindsatsen over for offentlige institutioner, som ønsker at etablere sikkerhedsløsninger, styrk e s. Formkrav i lovgivningen, som hæmmer udbredelsen af digital forvaltning, søges justeret hurtigst muligt Effektivisering Informationsteknologiens potentiale for organisationsændringer og effektiviseringer i den offentlige sektor er også ved at blive afprøve t. Tværgående bestyrelse for digital forva l t n i n g Gennem årene er der høstet en række e rfaringer med IT- a n vendelse i den offentlige sektor i form af en række p i l o t p rojekter i såvel kommuner, amter og ministerier inden for den digitale f o rvaltning. Tiden er nu moden til at a n vende disse erfaringer mere strategisk og over en bre d e re kam. Der er behov for at opstille fælles mål for IT-integrationen i forvaltningen og en samlet plan for, h vornår disse mål skal nås. Det kræver en strategi for digitaliseringen, det vil sige en stru k t u re ret og integre ret IT- u d v i k l i n g i den offentlige sektor, hvor der er fokus og tempo på både IT-integrationen og o m s t i l l i n g s p rocessen. Med henblik på at formulere en samlet ove ro rdnet strategi for digital forva l t n i n g er der i foråret 2001 nedsat en bestyrelse på tværs af stat, amter og kommuner, som skal drive og sætte tempo på hele d i g i t a l i s e r i n g s p rocessen. En offentlig indkøbsportal på internettet Formålet med indkøbsportalen, der går i drift i løbet af efteråret 2001, er at effektivisere indkøbsprocesserne i den offentlige sektor og dermed at sikre så billige offentlige indkøb som muligt. Offentlige institutioner skal kunne gå sammen om fælles indkøb, og virksomheder skal kunne byde på levering af varer og tjenesteydelser. De første trin i arbejdet er allerede taget med indkøb af flyrejser og jobannoncering, som skal foregå på internettet. På grund af den offentlige sektors volumen og købekraft kan indkøbsportalen også generelt være med til at trække den danske e-handel i gang Digitale serviceydelser Derudover er en væsentlig del af den offentlige IT-indsats koncentreret om at digitalisere de offentlige ydelser og skabe relevant indhold på nettet

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Indstilling. Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. november 2012.

Indstilling. Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. november 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. november 2012 Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk 1. Resume Aarhusnettet er det fibernetværk, der forbinder hovedparten af kommunens arbejdspladser

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet Beretning til statsrevisorerne om statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet September 2003 RB B401/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning,

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Postboks 909 3900 Nuuk 13. marts 2006 TTO Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Der henvises til Direktoratets

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Formål, Baggrund og Indhold: Beslutningsoplægget skal give et godt, velunderbygget og solidt grundlag for en beslutning hos de nordjyske

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18 Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

10 teletiltag, der rykker

10 teletiltag, der rykker Den 30. august 2013 10 teletiltag, der rykker Vi skal fremme den digitale vækst Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere