14 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 14 / november 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "14 MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 14 / 3.-5. november 2010"

Transkript

1 14 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 14 / november 2010 BUTIKKERNE SKAL FINDE NY EKSISTENS- BERETTIGELSE RØVERE SENDT PÅ MUSEUM DET KRÆVER ET LANGT TILLØB AT SÆLGE VIRKSOMHEDEN > SIDE > SIDE > side 14 Man taler da ikke med chefen, når man er syg Danskerne vil ikke forstyrres med akutte spørgsmål om arbejdet, når de er syge. De vil heller ikke drøfte planer for, hvornår de kan vende tilbage til arbejdet. Det dokumenterer en ny undersøgelse, som Epinion har udarbejdet for Dansk Erhverv. Af Malene Billund Ikke alle danskere er lige vilde med at få et opkald fra chefen, når de ligger i sygesengen. Godt hver tredje synes end ikke, det er rimeligt, at chefen ringer for at høre, hvordan det går. 14 procent af befolkningen mener under alle omstændigheder, at chefen skal holde sig fra at kontakte syge medarbejdere. Underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv, havde ikke ventet denne holdning blandt danskerne: Jeg er meget overrasket over, at der stadig er så mange danskere, der vægrer sig ved at blive kontaktet af deres arbejdsgiver, når de er syge. Det bekræfter desværre, at skrønen om, at chefen ikke må kontakte dig, når du er syg, lever i bedste velgående i den danske befolkning, siger hun og fortsætter: Jeg er også chokeret over, at næsten to tredjedele af danskerne ikke synes, det er i orden, at chefen ringer for at diskutere omfordeling af akutte arbejdsopgaver under sygdom. Det tegner et kedeligt billede af danskernes villighed til at tage ansvar for deres arbejde, når de er sygemeldte. Mange vil gerne i dialog I HK er arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen knap så overrasket over svarene: Det chokerer Dansk Erhverv, at næsten to tredjedele af danskerne ikke synes, det er i orden, at chefen ringer for at diskutere omfordeling af akutte arbejdsopgaver under sygdom. Vi har i HK tidligere gennemført en lignende undersøgelse, der tegnede samme billede. Der er en udbredt holdning blandt danskerne om, at når man er syg, så er man syg, og så skal man have lov til at være i fred, siger han. 67 procent af de adspurgte synes dog, det er rimeligt, at chefen ringer for at høre, hvordan det går. Det glæder kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen: "Jeg har noteret, at der faktisk er mange sygemeldte, der gerne vil dialogen under en sygefraværsperiode. I trepartsaftalen om sygefravær fra efteråret 2008 blev der netop sat fokus på dialogen om sygefravær, blandt andet med initiativet om sygefraværssamtaler med sygemeldte medarbejdere, påpeger hun. Læs mere på side 4. Har du den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse? tilmeld dig på eller tlf T:

2 DANSK ERHVERV leder november 2010 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Kunsten at løfte i flok Behovet for at skabe ny vækst er den mest presserende opgave i den sidste folketingssamling inden næste folketingsvalg. På konferencen sendte direktøren for EU s Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere, Paola Testori Coggi, en videohilsen om Europa-Kommissionens mål for forbrugerpolitikken. Det samme gjorde direktøren for BEUC - de europæiske forbrugerorganisationers samarbejdsorgan, Monique Goyens. Sidstnævnte redegjorde for forbrugernes udfordringer i det indre marked. Men det er som om, at mange i deres søgen efter nye muligheder for Danmark og dansk økonomi vender deres blik i kun én retning: Mod regeringen. I virkeligheden nytter det imidlertid ikke at forvente mirakler af én aktør, når opgaven er så kompliceret og omfattende, som tilfældet er. Derfor er tiden inde til, at både opposition, organisationer, virksomheder og borgere stiller sig selv det svære spørgsmål: Hvad kan vi selv gøre for at bringe Danmark på ret køl igen? For at begynde fra neden, så behøver vi vel ikke vente på lovgivning for at give den en ekstra skalle på arbejdet, når det er påkrævet. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen lyttede interesseret til administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, og direktør Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet, og deres udlægning af forbrugernes og virksomhedernes udfordringer, styret af konferencier Lotte Hansen. Desuden ved vi, at virksomheder, der tager chancen og ansætter højtuddannede, vil opleve, at denne type medarbejdere fører ny vækst med sig. Også alle landets mange organisationer kan gøre sig umage. Vi skal sikre os, at vi har det rette skarpe fokus på at bidrage til at fremme beslutninger, der letter vilkårene for de private virksomheder. Det er dem, som i sidste ende skaber den holdbare vækst, vi alle ønsker. Pointen er, at ingen regering - uanset dens farve - alene kan levere en mirakelkur, når det gælder om at skabe ny økonomisk vækst. For at løse dén opgave skal vi løfte i flok. I en af paneldebatterne deltog folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen - Venstre, formanden for Dansk Initiativ for Etisk Handel - Judith Kyst, bestyrelsesmedlem i Danwatch og lektor på Copenhagen Business School - Steen Vallentin, folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr - SF, og Sustainability Responsible Jonas Engberg - IKEA Danmark. Fra Dansk Erhvervs og Forbrugerrådets forbrugerpolitiske konference Foto: Kaj Bonne UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kim Østrøm, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2010 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Erhvervssociolog Eva Steensig skulle svare på, om forbrugeren er offer eller hersker?

3 DANSK ERHVERV forbrugerpolitik november 2010 S 3 Butikker skal finde ny eksistensberettigelse Danske forbrugere køber ind for 275 milliarder kr. om året. Det giver ikke kun magt men også sårbarhed. Dansk Erhvervs og Forbrugerrådets forbrugerpolitiske konference satte fokus på fremtidens forbrugerforhold. forbrugerpolitik Af Kristian Kongensgaard Om forbrugeren er offer eller hersker ville erhvervssociolog Eva Steensig ikke svare entydigt på. Men hun konstaterede, at forbrugeren ændrer adfærd og i stigende grad bruger de fysiske butikker til research for derefter at gå på nettet for at finde varen til den rigtige pris: Butikkerne skal finde en ny eksistensberettigelse ved at give kunderne en oplevelse, der ikke kan fås på nettet, sagde hun blandt andet. Derefter skulle et panel diskutere, hvordan vi sikrer, at bæredygtighed bliver en god forretning. Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen, Venstre: Ansvarlighed og bæredygtighed handler meget om at mindske spild og dermed også gøre det til en god forretning. Det kan vi politikere bidrage til gennem afgifter på for eksempel affald. Judith Kyst, formand for Dansk Initiativ for Etisk Handel: Det skal være en god forretning for alle led i kæden, og alle led skal spille ind. Du kan ikke nøjes med kun at sælge samvittighed. Steen Vallentin, bestyrelsesmedlem i Danwatch og lektor på Copenhagen Business School: Der skal mere end flotte erklæringer til fra virksomhedernes side. Folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr, SF: Den politiske forbruger tæller måske kun én procent. Der skal være meget mere volumen i bæredygtige produkter, og derfor skal der andre til at navigere markedet. Politikerne skal sikre ordentlige mærker, og producenterne skal udvikle produkter til lav pris og af bedste kvalitet. Jonas Engberg, Sustainability Responsible, IKEA Danmark: Lige siden vi i 1956 fandt på at skrue stolebenene af og pakke stolen, så den ikke fyldte så meget, har minimering af ressourcer gennemsyret IKEA i alle led. Brug for gennemsigtighed Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen havde ikke bæredygtighed som sit emne, men derimod hvordan regeringen ønsker at imødekomme fremtidens forbrugerpolitiske udfordringer. Det anskueliggjorde han med en lille historie fra eget univers: At danskerne har fået hele verden som markedsplads, fik jeg selv ind på livet forleden. Teenagepigerne derhjemme havde via nettet fundet og købt nyt og billigt tøj i New York. Men det med det billige faldt lidt til jorden, da jeg modtog en opkrævning på 950 kr. for moms og afgifter af tøjet. Så der er brug for mere gennemsigtighed i e-handel. Håber på fælles e-mærke for EU om 3-4 år Når danske forbrugere begiver sig ud i at e-handle uden for Danmarks grænser, er det ikke sikkert, at de møder wild west-lignende tilstande - men de skal være forberedt på det. forbrugerpolitik Af Kristian Kongensgaard På den forbrugerpolitiske konference var forbrugerombudsmand Henrik Øe rimelig klar i mælet: Det har hidtil været en overkommelig opgave for mig at skulle håndhæve e-handels reglerne over for danske virksomheder, der opererer i det øvrige EU. Men den anden vej, når jeg rejser sager på danske forbrugeres vegne over for andre EU-landes udbydere, er sagsbehandlingen urimelig langsom. I Danmark har vi et velfungerede klagesystem, og det så jeg gerne udbredt til hele EU. Under paneldebatten om Udfordringer når vi handler over grænser var Socialdemokraternes Europa- Parlamentsmedlem Christel Schaldemose enig: Håndhævelsen er ikke god nok, og jeg er heller ikke optimistisk med Fra konferencens paneldebat om handel over grænser: Christel Schaldemose - Europa-Parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, Annette Falberg - direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel, Henrik Øe - forbrugerombudsmand, Lotte Hansen - konferencier, og Mette Boye - politisk afdelingschef i Forbrugerrådet. (Foto: Kaj Bonne). hensyn til forbedringer. Men vi arbejder på at få indført et fælles EUmærke for e-handel om forhåbentlig højst 3-4 år, der vil give klare regler for markedsføring. Annette Falberg, direktør for FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, trøstede sig med, at danske e-handelsvirksomheder generelt opfører sig ordentligt på nettet, og at det under alle omstændigheder gavner deres forretning. Mette Boye, politisk afdelingschef i Forbrugerrådet, pegede på, at sprogforskelle, frygten for at miste penge og manglende klagemuligheder fortsat afholder mange fra at handle på nettet: Derfor skal virksomhederne tage deres forretning alvorligt, hvis de vil klare sig på nettet, understregede hun. Mette Boye havde også ønske om at få et fælles e-mærke i EU, men pegede også på behovet for at sikre forbrugernes forhold uden for EU. Det var forbrugerombudsmand Henrik Øe enig i: Der hersker visse steder wild westlignende tilstande uden for EU, og i øjeblikket forhandler vi med USA.

4 DANSK ERHVERV sygefravær november 2010 S 4 Hvornår kommer du tilbage på arbejde? Som leder bør man udvise fingerspitzgefühl, når man kontakter en syg medarbejder. Sådan håndterer du sygefravær Af Malene Billund Af Malene Billund Vi skal selvfølgelig ikke forfølge meget syge hospitalsindlagte medarbejdere. Men hvis medarbejderen ligger hjemme med en forkølelse eller diskusprolaps med telefonen inden for rækkevidde, er der intet i vejen for, at man bruger 5-10 minutter på eksempelvis at omfordele akutte arbejdsopgaver eller flytte møder, så driften kan fortsætte så gnidningsfrit som muligt under medarbejderens fravær, mener underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Hvis helbredet derimod decideret hindrer en kontakt mellem virksomheden og medarbejderen, for eksempel alvorlig stress, skal man som leder acceptere et nej, lyder rådet fra Dansk Erhverv: I det omfang, medarbejderen kan hjælpe med at få driften til at køre, uden at helbredstilstanden påvirkes af det, har man faktisk pligt til det, påpeger Charlotte Vester. I HK lægger arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen vægt på, at man har en klar trivsels- eller sygefraværspolitik i virksomhederne: Det bedste for alle parter er, at man får afstemt forventningerne til hinanden. Hvis der ligger en klar aftale om, hvad der forventes, og hvad der ikke forventes af medarbejderen i tilfælde af sygdom, afmonterer man den usikkerhed, der kan være ved at blive ringet op af chefen, når man er syg. Det giver tryghed, når man kender hinandens forventninger, forklarer han. Dyb kløft Under halvdelen af danskerne synes, det er i orden, at chefen ringer for at spørge til, hvor længe medarbejderen regner med at være syg, og for at drøfte en handlingsplan for tilbagevenden til arbejdet. Det på trods af at arbejdsgiver faktisk har pligt til at holde sygefraværssamtaler med medarbejderen - netop for at undersøge mulighederne for en hurtigere tilbagevenden, for eksempel på deltid eller ved en midlertidig omlægning af arbejdsopgaverne. Undersøgelsen indikerer, at der er sygefravær en dyb kløft mellem arbejdet med at nedbringe sygefraværet, som politikerne via lovgivningen har pålagt arbejdsgiverne gennem for eksempel sygefraværssamtaler og mulighedserklæringer, og indstillingen blandt danskerne. Så der ligger stadig et stykke arbejde foran os i forhold til at få vendt denne indstilling, siger Charlotte Vester. I Arbejdsmarkedsstyrelsen påpeger kontorchef Kirsten Brix Pedersen, at trepartsaftalen fra 2008 indeholder en informationskampagne om sygefravær - Syg i job : Sigtet med kampagnen er blandt andet at fremme dialog og kontakt mellem den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren. Kampagnen skal påvirke holdninger og være med til at bryde tabuer om sygdom og arbejde. Derfor vil kampagnen bidrage til, at det bliver naturligt, at medarbejder og arbejdsgiver taler sammen og finder løsninger sammen, når der opstår sygefravær," mener hun. Tæt kontakt under sygdom nedbringer sygefraværet Selv om godt en tredjedel af danskerne helst er fri for, at chefen ringer og viser interesse for den syge medarbejder, er det fortsat den helt rigtige måde at håndtere sygdom på, mener Charlotte Vester: Det er helt i orden, at chefen ringer for at vise omsorg over for medarbejderen. Alle undersøgelser viser også, at jo tættere kontakt arbejdsgiver har Sygemeldingen Det er afgørende at holde tæt kontakt med medarbejderne i forbindelse med sygdom. Den første vigtige kontakt sker allerede, når medarbejderen melder sig syg. Den første kontakt er vigtig. Derfor anbefaler vi også, at man melder sig syg ved at ringe til den nærmeste leder og ikke pr. sms eller til receptionen, siger underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Allerede i forbindelse med sygemeldingen er der en lang række spørgsmål, som lederen med fordel kan stille. Hvor lang tid forventer medarbejderen, at han eller hun vil være sygemeldt? Er der akutte arbejdsopgaver, der skal omplaceres? Møder der skal aflyses? forklarer hun. Følg op på den første kontakt Dansk Erhverv anbefaler at kontakte medarbejderen igen, for eksempel efter fem dage: Her kan lederen høre, hvordan det går. Det er også i orden at spørge til, hvornår medarbejderen regner med at vende tilbage til jobbet, hvis ikke det allerede ligger klart. Lederen skal jo blandt andet afgøre, om der skal ansættes en vikar, eller om der skal ske yderligere omplacering af arbejdsopgaver, understreger Charlotte Vester. Lovpligtig sygefraværssamtale Siden årsskiftet har det været lovpligtigt for virksomheder som minimum at gennemføre én sygefraværssamtale med medarbejderen senest fire uger efter første sygedag. Samtalen handler om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Om der er mulighed for gradvis tilbagevenden, og om der i en periode skal tages specielle skånehensyn, for eksempel ændrede arbejdsopgaver eller hjemmearbejde, pointerer Charlotte Vester og tilføjer: Vi rådgiver vores medlemmer til at opretholde en tæt og positiv kontakt til gavn for både den sygemeldte og virksomheden. Men der kan være situationer, hvor man skal være varsom med at kontakte medarbejderen. Særligt hvis medarbejderen lader forstå, at helbredet forværres, hvis vedkommende har kontakt til virksomheden. Yderligere information Dansk Erhverv har udarbejdet et sygefraværssamtaleskema med tilhørende praktisk vejledning. Dette og meget andet information om sygefravær kan du hente på: Eller ved at kontakte vores hotline på: med syge medarbejdere, desto færre syge ender med helt at forlade arbejdsmarkedet. En tæt positiv kontakt kan også være med til at bringe den sygemeldte hurtigere tilbage. Synes du, det er rimeligt, at din arbejdsgiver kontakter dig, når du er sygemeldt, for at: Der er tre formål med kontakten: At udvise omsorg, nedbringe sygefraværet og få driften til at køre så gnidningsfrit som mulig. En god kontakt til den syge kan være til fordel for både den syge, kollegerne og virksomheden, siger hun og får opbakning fra HK: En konstruktiv dialog er en fordel for begge parter. En fast aftale om, hvordan man holder kontakt under sygdom, vil helt klart afdramatisere og gøre det mere naturligt at tage kontakt eller blive kontaktet i forbindelse med sygdom, siger Svend-Erik Hermansen. Danskerne vil godt tale med deres arbejdsgiver, når de er syge - men helst ikke om noget, der også vedrører arbejdet. I undersøgelsen har det været muligt at opgive flere svar. (Kilde: Epinion for Dansk Erhverv).

5 DANSK ERHVERV november 2010 S 5 Se flere spændende gaveideer på SPAR Klein Steenberg Constantia Valley, Sydafrika Steenberg har produceret vin siden Her er ren nydelse til en utrolig god pris Sauvignon Blanc: Elegance, passionsfrugt og hyldeblomst Merlot/Cabernet Franc/ Cabernet Sauvignon: Brombær, solbær, cedertræ og vanilje. JULETILBUD NORMALPRIS OP TIL fl Sauvignon Blanc 2 fl Cabernet Sauvignon Fantastiske vine fra folkene bag 1. Grand Cru Classé slottet Château Lafite. Årets gode julevin 2009 Viña Tarapacá La Cuesta Maipo Valley, Chile Cabernet Sauvignon og Shiraz En vin fremstillet på 2 druetyper fra Viña Tarapacá s egne marker i Isla de Maipo distriktet i det centrale Chile. Kombinationen af intensitet og kraft fra Cabernet Sauvignondruen samt fylde og blødhed fra Shiraz-druen giver en flot balanceret vin. Vinen har en dyb lilla farve med en herlig ekspressiv duft med noter af lakrids, kirsebær og lidt krydderi fra fadlagringen. Smagen er fyldig med bløde frugttoner af modne brombær og kirsebær i skøn forening med et lidt krydret element. SPAR OP TIL Los Vascos Dom. Barons de Rothschild (Lafite) Colchagua Valley, Chile 3 FL. I TRÆKASSE JULETILBUD NORMALPRIS Pr. fl Domaine Lamy Cabernet Sauvignon Vin de Pays d Oc Languedoc, Frankrig Herlig frisk Cabernet Sauvignon fra Sydfrankrig. Her er klassiske solbærnoter og god struktur. 3 FL. I GAVEKARTON NORMALPRIS Rodney Strong Cabernet Sauvignon Sonoma County Californien Lagret 17 måneder på egetræsfade. Duft af brombær, chokolade og solbær samt kompleks smag med lag af solbær, kirsebær og cedertræ. 3 FL. I TRÆKASSE Årets eksklusive julevin 2008 Peter Lehmann Clancy's Barossa Valley, Australien Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot Clancy s er med sin flotte balance anmeldernes lille yndlings vin fra Peter Lehmann. Vinen har en mørk farve med funklende rød kant. I duften fornemmes chokolade, modne blommer og violer. Fedme og koncentration fra Shiraz kombineres med tanniner og kraft fra Cabernet Sauvignon. Merlot-druen samler smagen, og giver en vin med en blød afrundet eftersmag. Denne vin giver den styrke, kompleksitet og finesse, som forventes af en stor vin fra Barossa Valley! SPAR JULETILBUD NORMALPRIS VinAvisen: Marqués de Cáceres 2006 Crianza Rioja, Spanien Fra Marqués de Cáceres i Rioja, kommer denne topklasse vin. Ren frugt kombineret med 12 måneders fadlagring giver perfekt balance. Rioja når tradition og fornyelse, bliver til harmoni. 2 FL. I GAVEKARTON NORMALPRIS Paul Giraud V.S.O.P. Cognac Grande Champagne, Frankrig Noter af tørret eksotisk frugt og lidt honning. En kraftfuld og meget fokuseret smag samt en god mængde sødme fra fadlagringen der er flot balanceret i den lange eftersmag. I ORIGINAL GAVEKARTON SPAR SPAR Tilbuddene gælder til og med d. 24. december Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere Find nærmeste forhandler på Tlf

6 DANSK ERHVERV POLITIK november 2010 S 6 Lige pa webben Danske Speditører finder det positivt, at EU vil have hånd i hanke med betalingsbetingelser. EU-indgreb mod kreditter er ikke godt nok Danske Speditører: Danske politikere må holde øje med EU-reglerne om betalingsbetingelser, mener Danske Speditører. Brancheorganisationen ønsker sig noget bedre end det, der er på vej: "Vi har gennem nogen tid gjort opmærksom på det urimelige pres på underleverandører for at finansiere deres store kunder gennem lange kreditter. Derfor er det positivt, at EU har anerkendt nødvendigheden af, at der kommer hånd i hanke med betalingsbetingelserne. Så langt, så godt," siger direktør Niels Chr. Larsen, der er landsformand for Danske Speditører, til et direktivforslag om betalingsbetingelser. Det vil blive vedtaget i EU om kort tid og skal sættes i kraft af medlemslandene inden to år. For Danske Speditører lader det resultat, man er nået frem til i EU, dog meget tilbage at ønske: At standard er 30 dage svækkes af, at der kan aftales betydeligt længere frister, når parterne er enige. I en ideel verden er det rigtigt, at erhvervspartnere selv aftaler handelsbetingelser af enhver art. Men styrkeforholdet mellem store og små gør, at man må regulere, når tingene får slagside," påpeger Niels Chr. Larsen og fortsætter: "Min opfordring til de danske politikere er at undersøge, om det er muligt at udforme de nationale regler, så der tages hensyn til den danske erhvervsstruktur. Den har typisk små underleverandører og et fåtal store spillere, der kan dominere samarbejdsforholdene. Politikerne skal i øvrigt være opmærksomme på, hvilken virkning de nye regler får, så man er parat, når de skal revideres." Iværksætterne på dagsordenen Uge 46 - den internationale iværksætteruge: Dansk Erhverv sætter også iværksætterne højt på agendaen - hvor de hører til, og har i den forbindelse en række arrangementer på tapetet. Iværksætteres rammevilkår er et emne, som vi arbejder for at forbedre hele året rundt. Det er jo netop blandt andet iværksætterne og deres nye idéer og virksomheder, som skaber vækst, velstand og nye arbejdspladser, som Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor er gode rammevilkår for iværksættere et yderst vigtigt område for os, siger erhvervspolitisk konsulent Anne Gram, Dansk Erhverv. Men i uge 46, hvor der er fokus på iværksættere over hele verden, øger Dansk Erhverv også sit fokus på iværksætterne med en række arrangementer. Her kan de høre om emner, som mange af dem netop oplever som udfordrende i deres opstartsfase. I vores kontakt med iværksættere oplever vi, at det er de samme problemer, iværksætterne oplever som udfordrende i opstartsfasen, og som dermed kan påvirke deres muligheder for at overleve på markedet. Derfor har vi i år valgt at sætte fokus på, hvordan iværksættere kan nå bredt ud med deres produkter til kunderne, når de har fået etableret forretningen, med et gå-hjem-møde om markedsføring for iværksættere. Derudover er vi medarrangør af tre andre spændende arrangementer: En Rådgiverkonference i Århus i samarbejde med blandt andet Væksthus Midtjylland, en konference på Frederiksberg Rådhus om, hvordan det kan blive nemmere for iværksættere at byde ind på offentlige udbud, samt to konferencer sammen med brancheforeningen DVCA - Danish Venture Capital and Private Equity Association om matchmaking mellem investorer og vækstgazeller, fortæller Anne Gram. Samlet er der over 100 arrangementer for iværksættere i uge 46 med emner som for eksempel eksport og internationalisering. Alle arrangementerne i iværksætterugen kan ses på: Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Hvad gør vi lige med det der Facebook? Er Facebook en tidsrøver på din virksomhed? Må medarbejderne tale grimt om virksomheden og chefen, når de facebooker? Se web-tv om Facebook med underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Brug for bedre styring af de offentlige udgifter Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råd peger på, at det offentlige forbrug er løbet løbsk. Dansk Erhverv er enig i den kritiske konklusion fra de økonomiske vismænd. Erhvervslivets forventninger rokker sig ikke ud af stedet Serviceerhvervenes forventninger er uændrede fra august til september. I begge måneder er nettotallet +4, viser det seneste konjunkturbarometer for serviceerhverv fra Danmarks Statistik. Biografstøtte skal holdes i kort snor Behovet for nye investeringer er dog væsentligt højere, end den støtte biograferne får med det politiske forlig, vurderer Dansk Erhverv. 8,2 milliarder kroner under juletræet Dansk Erhverv har netop gennemført sin årlige julehandelsundersøgelse, som viser, at detailhandlen har pæne forhåbninger til julesalget. I år bliver julegaverne næsten lige så store som i 2007, idet julehandlen vil runde 8,2 milliarder kroner i Det vurderer Dansk Erhverv på baggrund af årets julehandelsundersøgelse. 46 procent af de adspurgte butikker forventer højere julehandel i år end sidste år. 18 procent forventer, at julehandlen vil være lavere i år, mens 35 procent forventer, at den vil være uændret.

7 DANSK ERHVERV november 2010 S 7 MANGLER I PENGE TIL AT GØRE JERES EKSPORTFORRETNINGER TIL VIRKELIGHED? Lad EKF kautionere, så I har penge til at realisere jeres eksport. Læs på hvordan vi kan hjælpe eller ring på tlf

8 DANSK ERHVERV ledelse november 2010 S 8 Bæredygtig ledelse skal mærkes på egen krop Anja Hasselbalch, personaledirektør, Hewlett-Packard: Set fra din stol hvordan har agendaen om bæredygtighed så sat et ledelsesmæssigt paradigmeskift i gang? Med de forandringer, vi oplever i dag, er det svært at benytte sig af klassisk ledelse. I dag er der brug for et stærkere fokus på den enkelte, og at lederen er autentisk. Uden at vi har tænkt på begrebet bæredygtig ledelse her i HP, så har vi bevidst sat god ledelse øverst på dagsordenen. Sammen med den øverste ledelse arbejder vi med alle ledere i vores All people management-gruppe for at sikre god ledelse. Vi mødes en gang 7 skarpe om ledelse i kvartalet, hvor vi har god ledelse på programmet. Sideløbende har vi udviklet et talentprogram. Det skal ikke bare forberede talenterne på at blive gode ledere, men i ligeså høj grad være et individuelt afklaringsforløb, hvor den enkelte tager stilling til, om ledelse er det rette for vedkommende. Hvordan spiller bæredygtighed og ledelse sammen i din organisation? Der er en meget tæt kobling mellem den øverste ledelse og HR, men også den øvrige ledelse imellem. Bæredygtig eller god ledelse er ikke en politik eller en teori, du bare kan indføre i en organisation. Det er noget, der skal mærkes på egen krop. Hvordan understøtter du i din funktion den samlede ledelse i arbejdet med bæredygtighed? HR bliver sammen med den øverste ledelse enige om at udarbejde for eksempel et program om god ledelse. I HR er vi den udførende kraft, der fører tingene ud i livet og sørger for tilbagerapportering. Set fra et ledelsesmæssigt perspektiv, hvad har været det største skridt fra bæredygtighed som holdning til bæredygtighed som praksis? Vi har sat det højt på agendaen og gjort det til noget, vi faktisk arbejder med i praksis. Blandt andet udarbejder vi workshops, som vi kalder listen and learn, hvor lederen får feed back fra sine egne medarbejdere. Det er en ret nøgen måde at arbejde med ledelse på. Programmet er ikke corporate men lokalt, så det er ikke blevet udstukket ovenfra. Derfor kan man dog godt forestille sig, at det lokale, danske program kan brede sig til HP i andre lande. Hvem er dine vigtigste samarbejdspartnere internt i organisationen, når det gælder bæredygtighed? Det er Country management-gruppen (direktionen, red.) og den øvrige ledelsesgruppe i HP. bæredygtig ledelse Personaledirektør Anja Hasselbalch, Hewlett-Packard: Med de forandringer, vi oplever i dag, er det svært at benytte sig af klassisk ledelse. Hvem er dine vigtigste samarbejdspartnere uden for organisationen, når det gælder bæredygtighed? Jeg har mit eget personlige netværk blandt tidligere kollegaer, men det er primært mine HR-kollegaer i HP s øvrige landegrupper. Hvor ser du bæredygtig ledelse bevæge sig hen? Det er helt klart kommet for at blive her i HP. Bæredygtighed som en integreret del af forretningen Karin Skjødt Hindkjær, HR- og kommunikationsdirektør, KMD: Set fra din stol hvordan har agendaen om bæredygtighed så sat et ledelsesmæssigt paradigmeskift i gang? Ja, det ses blandt andet i uddannelsesinstitutionernes programmer, hvor Corporate Social Responsibility er en af de discipliner, fremtidens ledere også forventes at kunne navigere i. Hvordan spiller bæredygtighed og ledelse sammen i din organisation? Det er både en relativ ny disciplin og samtidig en del af DNA et. Jeg oplever KMD som en virksomhed, der har sine værdier og menneskesyn i orden og derfor har et godt afsæt for en bæredygtighedsagenda. Ligeløn, work-life-balance, sundhed og CO2 neutral IT har været på dagsordenen længe. Men vi har ikke refereret ind i en mere formaliseret CSR ramme som for eksempel UN Global Compact. Hvordan understøtter du i din funktion den samlede ledelse i arbejdet med bæredygtighed? Vi har netop afsluttet en analyse af, hvordan vi efterlever UN Global Compacts 10 principper for god virksomhedsledelse. Inden for kort tid kommer vi til at ansætte en CSR chef, som skal hjælpe os med at sætte yderligere fokus på KMD s samfundsansvar. Set fra et ledelsesmæssigt perspektiv, hvad har været det største skridt fra bæredygtighed som holdning til bæredygtighed som praksis? Det har været i de eksempler, hvor virksomhederne arbejder med bæredygtighed som en integreret del af deres forretning. I øvrigt synes jeg, at det er helt ok også at have en holdning. bæredygtig ledelse Hvem er dine vigtigste samarbejdspartnere internt i organisationen, når det gælder bæredygtighed - og hvorfor? Der er ekstremt mange snitflader. I mit arbejde er det mine direktørkolleger. Vi står midt i en etableringsfase og her vil en afstemt direktion, når det gælder ambitionsniveau, retning og indsatser, være en væsentlig forudsætning. Hvem er dine vigtigste samarbejdspartnere uden for organisationen, når det gælder bæredygtighed - og hvorfor? Som sagt er vi i en etableringsfase lige nu. Fremtidige samarbejdspartnere vil derfor afhænge af, hvilket fokus vi lægger i vores CSR arbejde. Hvor ser du bæredygtig ledelse bevæge sig hen? På den lange bane dertil, hvor det er en veletableret ledelsesdisciplin. Karin Skjødt Hindkjær, HR- og kommunikationsdirektør, KMD: Ligeløn, work-life-balance, sundhed og CO2 neutral IT har været på dagsordenen længe. 7 skarpe om ledelse

9 DANSK ERHVERV ledelse november 2010 S 9 Moralen er passiv mens ansvarligheden handler Den mest frugtbare diskussion om CSR - Corporate Social Responsibility får vi ved at fokusere på ansvarlighed i stedet for moral. Af Søren Friis Larsen - underdirektør Lotte Engbæk Larsen - fødevarepolitisk chef Birgitte Meisner Nielsen - fagchef for HR & Ledelse Alle fra Dansk Erhverv. bæredygtig ledelse De seneste år har vi dels set en større forankring af CSR i virksomhedernes forretningsstrategi, og dels set en række nye typer af virksomheder, de små og mellemstore, søsætte reelle bæredygtighedsinitiativer. Endelig ser vi en stigning i antallet af partnerskabsaftaler mellem erhvervslivet og de frivillige organisationer eller NGO er. Netop partnerskaber er ét eksempel blandt flere på, hvordan ansvaret kan deles. Moral er statisk Moral og ansvarlighed er ikke det samme, og det skyldes to forskellige måder at anskue virkeligheden på. Den moralske model, hvor vi opstiller idealer, og den ansvarlige model, hvor vi opstiller realistiske scenarier. Udspringet er det samme: Vi har en udfordring, vi gerne vil gøre noget ved. Det kunne for eksempel være arbejdsforholdene på en fabrik, der producerer varer i Asien til det danske marked. I den moralske model opstiller vi et ufleksibelt sæt spilleregler for, hvordan virksomheden bør handle, og hvad den bør gøre. Vi fokuserer på, hvad virksomheden har pligt til at gøre. Vi står klar til at pege på, hvem der har skylden, hvis alt ikke er perfekt. Arbejdsforholdene på fabrikken i Asien skal være uantastelige - det er ikke interessant, om man bevæger sig i en bestemt retning, om udviklingen er positiv eller negativ, eller om virksomheden har bidraget eller ej. Den moralske tilgang er med andre ord en meget statisk tilgang. Ansvar kræver handling I den ansvarlige model anerkendes det, at virkeligheden er mere sammensat og kompleks. Virksomhedernes mulighedsrum er ikke uendeligt, men begrænset af en lang række konkrete forhold. Arbejdsforholdene på fabrikken skal ses i forhold til lokale vilkår såsom økonomi, sociale forhold og det politiske klima. Udfordringer kan ikke løses fra den ene dag til den anden. Netop derfor bliver det interessant at diskutere hvorvidt og hvor hurtigt, udviklingen bevæger sig i den rigtige eller i den forkerte retning. Ansvar er mere håndterbart og kalder i langt højere grad på handling end moraliseren. Sagt på en sofistikeret måde er ansvarlighed langt mere empowering end pligt-etisk fingerpegning. Her forudsættes det ikke, at forholdene er uantastelige, derimod at man hele tiden arbejder for forbedringer. I den moralske model bliver det bedste det godes værste fjende. Ved at insistere på kun at acceptere og blåstemple det ideelle kaster man vrag på alle fornuftige forbedringer, så længe de ikke fører helt i mål. Når virkeligheden er kompleks, ligger ansvaret nødvendigvis på flere skuldre. De færreste virksomheder råder over muligheder og ressourcer, der sætter dem i stand til at løse de væsentligste udfordringer alene. Derfor handler CSR også om at identificere dem, der deler ansvaret med virksomhederne, og de barrierer, som vanskeliggør eller reducerer værdien af virksomhedernes arbejde for CSR. Mere pragmatisme i CSR Der er altså en række svagheder og paradokser i, at vi bygger CSR-diskussionen op om en moralsk logik. I den moralske logik bliver ansvarlighed et spørgsmål om at balancere på en knivsæg. Det øger sandsynligheden betragteligt for, at CSR-initiativer mislykkes. Et enkelt rammevilkår, der ikke er på plads, kan få en langvarig proces til at kuldsejle. Derfor taler vi for, at der lægges mere pragmatisme, mere common sense ind i CSR-initiativerne og den måde, vi anskuer dem på. Mulighederne for at udvise ansvar Frem for at tale om forretningsetik og virksomheders moral vil vi kortlægge de muligheder, der er for at udvise et ansvar. Et ansvar, som i modsætning til et moralsk diktat, kan deles af virksomheder, forbrugere, myndigheder og NGO er og således reelt bidrage til social, miljø-mæssig og økonomisk bæredygtighed. Ansvaret kan deles Når vi siger, at det handler om at dele ansvaret, så bliver det centrale omdrejningspunkt de relationer, som virksomhederne har til politikere, NGO er, forbrugere, leverandører etc. frem for at tænke i fastlåste skabeloner og modeller. Når man fokuserer på relationer, så øges graden af samarbejde og frivillighed. Virksomhedens mulighedsrum udvides, og derved bliver initiativerne mere ro- buste og langtidsholdbare. I stedet for, at virksomheden skal påtage sig det fulde ansvar for de udfordringer, CSR-initiativer søger at adressere, er det mere bæredygtigt at se på, hvilke relationer virksomheden kan indgå i nærmiljøet, og med hvem ansvaret kan deles. Det kunne være igennem samarbejde med lokale myndigheder og borgergrupper - uanset hvor det måtte være i verden. Relationer kan have forskellig varighed og niveau af forpligtethed. Men kendetegnende for relations-tanken er, at forholdet er baseret på frivillighed. Gennem forholdet etableres et realistisk billede af den anden parts vilkår og aspirationer. Alle parter får dermed et realitycheck af egne forestillinger. Så når Dansk Erhverv ser fremad, så må drivkraften bag CSR-initiativer findes i den relationelle ansvarlighed. Derigennem sikres en sand bæredygtighed. Bæredygtig ledelse er værktøjet til ny vækst og profit Sammen med Mandag Morgen og en række andre samarbejdspartnere inviterer Dansk Erhverv til en halvdagskonference med lancering af navigationsværktøj for Bæredygtig Ledelse. Fredag den 19. november Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Kunder, leverandører, investorer og politikere stiller stadig højere krav til virksomheders samfundsansvar. At tænke i den tredobbelte bundlinje: Miljø, social ansvarlighed og profit er ved at blive et vilkår for at udøve forretning. Det ses som en fantastisk mulighed for at skabe ny innovation, vækst og fremgang for dansk erhvervsliv. For bæredygtighed er ikke alene 100 % foreneligt med mål om profitmaksimering - det er også en ny driver for vækst. Mandag Morgen har derfor i samarbejde med Dansk Erhverv, Novozymes, Codan, Hotel Crowne Plaza, Merkur Andelskasse og Copenhagen Cleantech Cluster samt en række førende eksperter udviklet et navigationsværktøj for, hvordan danske virksomheder af enhver art kan bruge bæredygtighed som en strategisk driver i deres forretning. Konferencen skulle gerne give svar på især følgende spørgsmål: Hvordan bliver virksomheder ansvarlige og bæredygtige? Er dagsordenen for alle? Hvordan tjener man penge på indsatsen? Program Bæredygtighedens forretningsmuligheder. v/tania Ellis, forfatter af The New Pioneers. Præsentation af Navigationsværktøjet for Bæredygtig Ledelse. v/mandag Morgen. Hvordan bruger vi bæredygtig ledelse som forretningsstrategi? Case-eksempler og mulighed for spørgsmål. Networking. Pris Kr. 500,- + moms. Tilmelding https://www.mm.dk/bæredygtig-ledelse-skaber-vækst konference

10 DANSK ERHVERV røverier november 2010 S 10 Røverier sendt på museum Symbolikken var ikke til at tage fejl af, da Dansk Erhverv og HK Handel samlede 170 deltagere på Nationalmuseet i København til en konference om røverier. Det er nok for tidligt at sende røverier på museum, men Dansk Erhverv har ambitioner om at få antallet halveret i Tekst: Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne Overvågningsbilleder bør bruges meget mere offensivt Detailhandelen, juraen, politikerne og pressen var repræsenteret i røverikonferencens paneldebat om rammerne for et effektivt samarbejde. Presse, politikere og detailhandel i skikkelse af henholdsvis Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert, Socialdemokraternes retspolitiske ordfører Karen Hækkerup samt advokat og procesdirektør Lars Alexander Borke, Dansk Erhverv, kunne godt blive enige om, at overvågningsbilleder bør kunne anvendes meget mere offensivt i opklaringsarbejde, end tilfældet er i dag. Det fjerde medlem af debatpanelet, professor Eva Smith, der også står i spidsen for Det Kriminalpræventive Råd, var noget mere forbeholden. Bent Falbert sagde blandt andet: Der er behov for en mere fornuftig praksis. I dag er anvendelsen af over- røverier vågningsbilleder præget af langsommelighed og konservatisme i politisystemet. Det er politiet, der afgør, om overvågningsbilleder af gerningsmænd må offentliggøres. Men politiet reagerer ikke hurtigt nok, så lad os springe det forsinkelsesled over. Politiet skal vurdere Karen Hækkerup var til dels forstående over for Bent Falbert: Jeg vil gerne se på, om vi kan opnå mere fleksibilitet med hensyn til at viderebringe overvågningsbilleder. Men det skal være politiet, der vurderer, hvornår billederne må offentliggøres. For at sikre en høj billedkvalitet og dermed chancerne for at genkende gerningsmændene bør det være et krav, at kameraerne er ISOcertificerede. Der er behov for et politisk udvalgsarbejde, men også for hurtige tekniske løsninger. Lars Alexander Borke var tilfreds med opbakningen til at offentliggøre flere overvågningsbilleder: Vi har aldrig kunnet forstå, at man vil beskytte den kriminelle frem for ofret. Meget efterforskningsarbejde er spildt, når overvågningsbilleder ikke må bruges, så det kæmper vi meget for at få ændret. Men eventuel offentliggørelse skal foregå gennem politiet, og vi ønsker at fastholde den gode dialog, detailhandlen har med politiet. At dialogen så desværre ofte kun går den ene vej, nemlig fra politiet, er en anden sag. Overvågning er heller ikke den eneste løsning, men detailhandlen vil gerne være en vigtig samarbejdspartner omkring en bred vifte af løsninger. Kriminolog Peter Kruize, Københavns Universitet, kastede på konferencen lys over røvernes motivation. Overvågning er ikke løsningen Eva Smith var mest stemt for den meget langsigtede indsats: Først var det bankerne, så posthusene og nu detailhandelen, røverierne går ud over. Hvad bliver det næste? Derfor skal vi helt undgå røverier, og de fleste røvere er mellem år. Vi skal have fat i dem, inden de begynder, og vi kan se allerede i vuggestuen, børnehaven og skolen, hvem det bliver. Kameraovervågning er ikke løsningen. London er plastret til med kameraer, men det er kun fem procent af forbrydelserne, der bliver opklaret. Heller ikke et landsdækkende DNA-register vil kunne opklare ret meget, for røverne kan jo bare efterlade andre personers DNA-spor. Under debatten blev der skudt en del på politiet, der ikke selv var repræsenteret i panelet. Til sidst måtte vicepolitikommissær John Radmer, Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, op og svare på etatens vegne. I panelet sidder fra venstre procesdirektør Lars Alexander Borke - Dansk Erhverv, professor Eva Smith, retspolitisk ordfører Karen Hækkerup - Socialdemokraterne, samt tidligere chefredaktør Bent Falbert - Ekstra Bladet. Yderst til venstre ordstyrer Divya Das.

11 DANSK ERHVERV røverier november 2010 S 11 Ledelsens reaktion er meget vigtig Medarbejderne instrueres i at følge røvernes ordrer, men ofte skal der ikke ret meget til at få en røver til at opgive og stikke af. røverier Når vicepolitikommissær John Radmer, Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, har møde med ledelsen i en butik, går han ofte ind ad bagvejen for at se, hvor langt han kan komme, inden han bliver stoppet af enten forhindringer eller af personalet. Jeg kan komme ret langt, og på lageret mellem varerne har jeg mødt personalet sidde og tælle kassen op. Butikkerne skal også erkende, at de har et ansvar for at dæmme op for røverier, og ansvaret skal uddelegeres til alle medarbejdere, sagde han på konferencen og tilføjede: Desværre forfalder mange til udelukkende at tro på elektroniske vidundere. Men det handler om sund fornuft med daglige rutiner, mekanisk sikring og elektronisk overvågning. Kriminolog Peter Kruize, Københavns Universitet, har fuld forståelse for instruksen til medarbejderne om, at de ikke skal forsøge at være helte, men blot gøre som røverne siger: Jeg har imidlertid studeret mange politirapporter og undret mig over, at røveriet overhovedet er lykkedes. Ofte skal der ikke ret meget til at få en røver til at opgive og stikke af. Måske skulle man træne personalet i at afkode røverens vilje - eller mangel på samme - til at gøre brug af sine våben og trusler. Skal lette ofrets gang Professor Ask Elklit, leder af Videncenter for Psykotraumologi på Syddansk Universitet, skulle gøre rede for, hvad butikkerne kan gøre for medarbejdere, der har været udsat for røveri: Et røverioffer har brug for social støtte. Selve røveriet og traumet er starten på en række efterfølgende begivenheder, hvor ofret møder politi, hospitalsvæsen, ledere, kolleger, venner, familie og forsikringsselskab. Det er vigtigt, at man letter ofrets gang og er mindre bureaukratisk, end man ellers ville være. Især er ledelsens reaktion meget vigtig, fordi det sender et signal om, hvor stor pris arbejdspladsen sætter på medarbejderne, og på at de har ordentlige arbejdsvilkår. Det mest afgørende er en hurtig indsats af ledelsen med en debriefing og senere opfølgning. Tidligere var det opfattelsen, at de røveriofre, der udtrykte sig meget om begivenheden, også var dem, der hurtigst kom over det. Men de kan også få voldsomme reaktioner senere. Derfor er det vigtigt, at man bliver ved med at holde øje med medarbejdernes reaktioner. Flest røverier søndag nat 7-Eleven butikkerne rammes af cirka 60 røverier om året, og røverierne er blevet grovere. Der begås 10 røverier om dagen, og det glædelige har været et markant fald i Men på konferencen gjorde direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, det klart, at organisationens mål er at få antallet af røverier halveret i 2012: Handlingsplanen går blandt andet ud på at få butikkerne gjort mere kontantfrie og ved bedre at kunne udnytte overvågningsbilleder af røverne i efterforskningen, sagde han. Laurits Rønns kollega på lønmodtagersiden, formanden for HK Handel, Jørgen Hoppe, glædede sig især over konrøverier Ifølge John Ravn, sikkerhedsekspert i Guarding og tidligere chef for controllerafdelingen i Fakta, kan et røveri nemt koste en butik kr.. Ikke i udbytte men i efterfølgende fravær og tabt omsætning: Men desværre gør de fleste butikker ikke noget ved det, før skaden er sket. De fleste røverier finder sted på samme tidspunkt af dagen året igennem, og det er mellem kl Mange af røverierne foregår, mens personalet er ude med affald. Der er ganske rigtigt sket et fald i antallet af røverier i 2009, men der var også Professor Ask Elklit: Det er vigtigt, at man letter ofrets gang og er mindre bureaukratisk, end man ellers ville være. John Ravn, sikkerhedsekspert i Guarding, med statistikken over de eventuelle våben, røverne benytter. flere, der blev dømt. Dermed var der mindre arbejdskraft til rådighed i den branche, som han formulerede det. John Ravn pegede på databasen Crimestat, som blandt andet Dansk Erhverv har taget initiativ til, som et godt værktøj til videndeling. Der er Røverier halveres i 2012 HK Handel erkender, at kameraovervågning er nødvendigt. røverier Bag røverikonferencen stod direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, og formanden for HK Handel, Jørgen Hoppe, i regi af BAR Handel Branchearbejdsmiljørådet for detailhandel. ferencens budskab om det vigtige i at dele viden om røverier og forebyggelse med hinanden i virksomhederne: Røverier er et af de allerstørste problemer, vi har i forhold til medarbejderne, og det vil vi gerne samarbejde om at begrænse. Jeg har ikke altid været tilhænger af kameraovervågning, men i dag må jeg erkende, at det er en nødvendighed. nu oprettet mere end butikker, som dermed er parat til at indberette eventuelle røverier. Kunder tilbydes psykolog Rasmus Borre, HR-konsulent i 7- Eleven, har positive erfaringer med at uddanne vagtpersonale til at drive butikkerne: Det skaber autoritet. Vi er med cirka 60 røverier om året hårdt ramt i forhold til antallet af butikker. Der er flest røverier om natten mellem søndag og mandage, og grovheden er taget til. Det er overraskende, at røvere kan finde på at øve vold mod personalet, når de allerede har fået pengene. Brian Seemann, salgsdirektør i Netto, fortalte blandt andet, at butikskæden ikke kun tager hånd om medarbejdere, der har været til stede under et røveri, men også de involverede kunder: Vi har udarbejdet en folder til dem, hvor vi blandt andet tilbyder psykologhjælp. Han lagde vægt på, at træning af personalet er den vigtigste vej frem til at forebygge røverier: Vi kommer på aftenbesøg i butikkerne. Det er ikke for at slå personalet i hovedet, men for at huske dem på at overholde sikkerhedsprocedurerne.

12 DANSK ERHVERV markedsføring november 2010 S 12 Sådan får du styr på dine Kanonpriser Konsekvenserne af at overtræde Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring kan være store, og derfor har Dansk Erhverv lanceret en guide til virksomhederne. Af Pernille Thorborg Jasper GODE RÅD OM... markedsføring Fejl i prismarkedsføringen kan føre til utilfredse kunder, store bøder for at overtræde markedsføringsloven og betydelig negativ omtale. Reglerne om prismarkedsføring er komplicerede, og derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne. Som en hjælp hertil har Dansk Erhverv på baggrund af Forbrugerombudsmandens retningslinjer udarbejdet en guide til danske virksomheder. Guiden gennemgår de vigtigste juridiske regler og giver praktiske råd om administration af prismarkedsføring. Men hvis virksomheden vil være sikker på, at markedsføringen er lovlig og dokumentérbar, som loven kræver det, skal man bruge tid på at sætte sig ind i retningslinjernes bestemmelser og de nærmere kommentarer hertil. Én vare - én pris Hvis det på trods af, at man har forsøgt at sætte sig ind i de mange regler, alligevel går galt med prismarkedsføringen, er det en god idé hurtigt at rette op på fejlen: Hvis der er tale om mindre fejl, bør man overveje at sælge til den fejlannoncerede pris og rette op på fejlen ved at ændre prisen i butikkerne. Kan det ikke lade sig gøre, er det en god idé at gøre opmærksom på fejlen allerede ved indgangsdøren og dernæst ved varen, samt at rette eventuelle reklamer på nettet, siger advokat Lars Quistgaard Bay, Dansk Erhverv. Men der er selvfølgelig også altid den nemmeste løsning - én vare, én pris. Forretningerne kan undgå me- get administrativt besvær i forhold til prismarkedsføring ved kun at skilte med varens aktuelle pris. Den løsning kræver nemlig ikke nogen 10 gode råd om prismarkedsføring form for dokumentation, da den hverken indeholder besparelsesudsagn eller salgsfremmende udtryk, forklarer han. 1) Når man benytter prissammenligninger i markedsføringsmateriale, skal det altid være tydeligt, hvilken pris der sammenlignes med. Derudover skal virksomhederne kunne fremskaffe dokumentation for prissammenligningen. 2) En førpris er desuden altid egen førpris, medmindre andet er oplyst. Der skal være tale om en reel førpris. Det vil sige, at varen har været forsøgt solgt til denne pris og ikke en urealistisk høj pris, der kun har til formål at være en fiktiv sammenligningspris. Desuden skal varen have været solgt til førprisen i en nærmere angivet periode, se punkt 6. 3) Sammenligner man med markedsprisen, kræver markedsføringsloven, at virksomheden skal kunne dokumentere den markedspris, der sammenlignes med. Derfor bør virksomheden foretage en markedsundersøgelse, som skal være aktuel, dækkende for det relevante marked og dokumentérbar. 4) Hvis der sammenlignes med vejledende priser, skal en markedsundersøgelse kunne vise, at den vejledende pris svarer til markedsprisen. Gør den ikke det, er sammenligningen med den vejledende pris vildledende og i strid med markedsføringsloven. 5) Foretager man en prissammenligning med udvalgte konkurrenter, skal man opfylde en række krav. De vigtigste krav ifølge loven er, at sammenligningen ikke er vildledende, at den angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål, at den er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser - herunder prisen, og at den er aktuel. 6) Reklamerer man med en besparelse, skal der henvises til en pris, der har været gældende minimum seks uger. Herefter må man anvende besparelsesudsagnet i to uger. Der er dog visse undtagelser fra den regel. For eksempel skal daglig- og sæsonvarer kun have været solgt i fire uger til normal- /førprisen, hvorefter besparelsesudsagn som udgangspunkt kun kan anvendes i en uge. Endvidere kan besparelsesudsagn i visse tilfælde anvendes i længere tid. 7) Det kan være fristende at markedsføre sine priser med udtryk som Billigt, Kanonpris eller Fødselsdagspris. Som virksomhed skal man bare være opmærksom på, at sådanne ord signalerer til forbrugerne, at prisen er fordelagtig, og at den derfor også skal være det. Udtryk som Nu, Nedsat og Spar betyder som udgangspunkt, at prisen er nedsat i forhold til forretningens tidligere pris. Her gælder reglerne om sammenligning med egen førpris derfor. Ved udtryk som Kampagnepris, Feriepris og lignende er det en god idé at oplyse tilbuddets gyldighedsperiode. Dansk Erhverv fraråder brug af udsagn som Billigst, Danmarks bedste tilbud eller lignende, da det som udgangspunkt vil være umuligt at dokumentere rigtigheden. Særligt kraftige udtryk som Usandsynligt billigt eller Superchokpris kræver meget betydelige prisnedsættelser. 8) Hvis tilbudsavisen har lang produktionstid, eller forretningen udgiver et katalog med lang gyldighed, er det vigtigt at overveje prisforbehold. Det er lovligt at tage højde for ændrede offentlige afgifter. Det er også værd at vurdere, om der er behov for at tage forbehold for ændrede priser fra leverandører. Men man skal huske, at forbehold normalt fortolkes snævert. Dernæst skal forbehold være placeret så tydeligt, at kunderne ikke kan undgå at se dem. Endelig må forbehold ikke være så vidtgående, at forretningen nærmest fraskriver sig ansvaret for rigtigheden af annoncerne. SIDE 1 GODE RÅD OM prismarkedsføring, der er på 12 sider, kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: Eller rekvireres gratis i en trykt udgave via: 9) Hvis forretningen giver en prisgaranti, skal den gælde alle kunder og ikke kun de kunder, der opdager, at en prisgaranteret vare kan fås hos en konkurrent til en lavere pris. Derfor skal forretningen sætte prisen ned, når den får kendskab til en lavere pris hos konkurrenten, men kan tilsvarende følge konkurrenten op i pris, hvis det sker. 10) Ved slagtilbud gælder der en særlig regel om, at der skal være varer nok til at dække forventet efterspørgsel, medmindre andet er oplyst.

fremtiden starter her... Gode råd om... Prismarkedsføring

fremtiden starter her... Gode råd om... Prismarkedsføring fremtiden starter her... Gode råd om... Prismarkedsføring INDHOLD Indledning 3 Hvad siger loven? 3 Den enkle løsning én vare én pris 3 Sammenligningspriser 3 Prissammenligning egen førpris 4 Referenceperioden

Læs mere

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver

Læs mere

GODE RÅD OM... prismarkedsføring SIDE 1

GODE RÅD OM... prismarkedsføring SIDE 1 GODE RÅD OM... prismarkedsføring SIDE 1 Indhold Indledning 3 Hvad siger loven? 3 Den enkle løsning én vare én pris 3 Sammenligningspriser 4 Prissammenligning egen førpris 4 Prissammenligning prisvariation

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Taastrup Ny Vinhandel. Taastrup Hovedgade 74-2630 Taastrup Besøg også www.tnv-vin.dk Tlf.: 4399-8700 E-mail: info@tnv-vin.

Taastrup Ny Vinhandel. Taastrup Hovedgade 74-2630 Taastrup Besøg også www.tnv-vin.dk Tlf.: 4399-8700 E-mail: info@tnv-vin. Taastrup Ny Vinhandel Taastrup Hovedgade 74-2630 Taastrup Besøg også www.tnv-vin.dk Tlf.: 4399-8700 E-mail: info@tnv-vin.dk Fax: 4399-3113 Find inspiration til: - vingaver - gavevin - personalevin Alle

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser. Château De Valcombe Herning Vin Center Herning Vin Center Er en lille familie drevet virksomhed Vi er et af de ældste vin firmaer i Herning, måske den ældste. Grundlagt i 1967. Vi fokuserer udelukkende

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Sygefravær Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Sygefravær 2006 Gode Råd om Sygefravær Det betaler sig at stille skarpt på medarbejderens sygefravær.

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? Erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen Seniorkonsulent Anne Sophie Hensgen Arbejdsmiljøkonference d. 11. november 2014 Formål 1.

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning Flybilletter Vejledning Flyselskaber skal i markedsføring af tilbud på rejser oplyse kunderne, hvis et specifikt tilbud kun gælder enkelte destinationer eller et lille antal siddepladser på flyet. Dertil

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00 VINSMAGNING Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00 Vintner s Reserve Riesling Kendall-Jackson Vintner s Reserve serien repræsenterer Kendall- Jacksons engagement og dedikation til Jackson Estate vinene.

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen? Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress

Læs mere

MOUSSENDE VINE. Glas 1/1 Fl. Moscato d Asti Fiocco di Vite Fiocco di Vite, Piemonte, Italien. Nanci Carol Cava Brut Penedès, Spanien

MOUSSENDE VINE. Glas 1/1 Fl. Moscato d Asti Fiocco di Vite Fiocco di Vite, Piemonte, Italien. Nanci Carol Cava Brut Penedès, Spanien VINKORT Glas 1/1 Fl. MOUSSENDE VINE Moscato d Asti Fiocco di Vite Fiocco di Vite, Piemonte, Italien Let mousserende og sødmefyldt med umiddelbare noter af ananas, ferskner, mandariner og abrikoser i smagen.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Alkoholreklamenævnet. Regulering af markedsføring af alkohol før. Alkoholreklamenævnet. Eksempel: Carlsberg brusebad 1 Carlsberg brusebad 2

Alkoholreklamenævnet. Regulering af markedsføring af alkohol før. Alkoholreklamenævnet. Eksempel: Carlsberg brusebad 1 Carlsberg brusebad 2 Regulering af markedsføring af alkohol før Alkoholreklamenævnet Alkoholreklamenævnet Reguleret gennem vejledning hos Forbrugerombudsmanden Ikke muligt at opnå enighed om en ny vejledning Formand, advokat

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013?

Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? December måned, online butikkernes travleste tid, er forbi, og derfor har vi hos webbureauet webdanmark.com analyseret på tallene og identificeret 5 vigtige

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698)

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere