14 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 14 / november 2010

Transkript

1 14 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 14 / november 2010 BUTIKKERNE SKAL FINDE NY EKSISTENS- BERETTIGELSE RØVERE SENDT PÅ MUSEUM DET KRÆVER ET LANGT TILLØB AT SÆLGE VIRKSOMHEDEN > SIDE > SIDE > side 14 Man taler da ikke med chefen, når man er syg Danskerne vil ikke forstyrres med akutte spørgsmål om arbejdet, når de er syge. De vil heller ikke drøfte planer for, hvornår de kan vende tilbage til arbejdet. Det dokumenterer en ny undersøgelse, som Epinion har udarbejdet for Dansk Erhverv. Af Malene Billund Ikke alle danskere er lige vilde med at få et opkald fra chefen, når de ligger i sygesengen. Godt hver tredje synes end ikke, det er rimeligt, at chefen ringer for at høre, hvordan det går. 14 procent af befolkningen mener under alle omstændigheder, at chefen skal holde sig fra at kontakte syge medarbejdere. Underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv, havde ikke ventet denne holdning blandt danskerne: Jeg er meget overrasket over, at der stadig er så mange danskere, der vægrer sig ved at blive kontaktet af deres arbejdsgiver, når de er syge. Det bekræfter desværre, at skrønen om, at chefen ikke må kontakte dig, når du er syg, lever i bedste velgående i den danske befolkning, siger hun og fortsætter: Jeg er også chokeret over, at næsten to tredjedele af danskerne ikke synes, det er i orden, at chefen ringer for at diskutere omfordeling af akutte arbejdsopgaver under sygdom. Det tegner et kedeligt billede af danskernes villighed til at tage ansvar for deres arbejde, når de er sygemeldte. Mange vil gerne i dialog I HK er arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen knap så overrasket over svarene: Det chokerer Dansk Erhverv, at næsten to tredjedele af danskerne ikke synes, det er i orden, at chefen ringer for at diskutere omfordeling af akutte arbejdsopgaver under sygdom. Vi har i HK tidligere gennemført en lignende undersøgelse, der tegnede samme billede. Der er en udbredt holdning blandt danskerne om, at når man er syg, så er man syg, og så skal man have lov til at være i fred, siger han. 67 procent af de adspurgte synes dog, det er rimeligt, at chefen ringer for at høre, hvordan det går. Det glæder kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen: "Jeg har noteret, at der faktisk er mange sygemeldte, der gerne vil dialogen under en sygefraværsperiode. I trepartsaftalen om sygefravær fra efteråret 2008 blev der netop sat fokus på dialogen om sygefravær, blandt andet med initiativet om sygefraværssamtaler med sygemeldte medarbejdere, påpeger hun. Læs mere på side 4. Har du den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse? tilmeld dig på eller tlf T:

2 DANSK ERHVERV leder november 2010 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Kunsten at løfte i flok Behovet for at skabe ny vækst er den mest presserende opgave i den sidste folketingssamling inden næste folketingsvalg. På konferencen sendte direktøren for EU s Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere, Paola Testori Coggi, en videohilsen om Europa-Kommissionens mål for forbrugerpolitikken. Det samme gjorde direktøren for BEUC - de europæiske forbrugerorganisationers samarbejdsorgan, Monique Goyens. Sidstnævnte redegjorde for forbrugernes udfordringer i det indre marked. Men det er som om, at mange i deres søgen efter nye muligheder for Danmark og dansk økonomi vender deres blik i kun én retning: Mod regeringen. I virkeligheden nytter det imidlertid ikke at forvente mirakler af én aktør, når opgaven er så kompliceret og omfattende, som tilfældet er. Derfor er tiden inde til, at både opposition, organisationer, virksomheder og borgere stiller sig selv det svære spørgsmål: Hvad kan vi selv gøre for at bringe Danmark på ret køl igen? For at begynde fra neden, så behøver vi vel ikke vente på lovgivning for at give den en ekstra skalle på arbejdet, når det er påkrævet. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen lyttede interesseret til administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, og direktør Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet, og deres udlægning af forbrugernes og virksomhedernes udfordringer, styret af konferencier Lotte Hansen. Desuden ved vi, at virksomheder, der tager chancen og ansætter højtuddannede, vil opleve, at denne type medarbejdere fører ny vækst med sig. Også alle landets mange organisationer kan gøre sig umage. Vi skal sikre os, at vi har det rette skarpe fokus på at bidrage til at fremme beslutninger, der letter vilkårene for de private virksomheder. Det er dem, som i sidste ende skaber den holdbare vækst, vi alle ønsker. Pointen er, at ingen regering - uanset dens farve - alene kan levere en mirakelkur, når det gælder om at skabe ny økonomisk vækst. For at løse dén opgave skal vi løfte i flok. I en af paneldebatterne deltog folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen - Venstre, formanden for Dansk Initiativ for Etisk Handel - Judith Kyst, bestyrelsesmedlem i Danwatch og lektor på Copenhagen Business School - Steen Vallentin, folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr - SF, og Sustainability Responsible Jonas Engberg - IKEA Danmark. Fra Dansk Erhvervs og Forbrugerrådets forbrugerpolitiske konference Foto: Kaj Bonne UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kim Østrøm, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2010 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Erhvervssociolog Eva Steensig skulle svare på, om forbrugeren er offer eller hersker?

3 DANSK ERHVERV forbrugerpolitik november 2010 S 3 Butikker skal finde ny eksistensberettigelse Danske forbrugere køber ind for 275 milliarder kr. om året. Det giver ikke kun magt men også sårbarhed. Dansk Erhvervs og Forbrugerrådets forbrugerpolitiske konference satte fokus på fremtidens forbrugerforhold. forbrugerpolitik Af Kristian Kongensgaard Om forbrugeren er offer eller hersker ville erhvervssociolog Eva Steensig ikke svare entydigt på. Men hun konstaterede, at forbrugeren ændrer adfærd og i stigende grad bruger de fysiske butikker til research for derefter at gå på nettet for at finde varen til den rigtige pris: Butikkerne skal finde en ny eksistensberettigelse ved at give kunderne en oplevelse, der ikke kan fås på nettet, sagde hun blandt andet. Derefter skulle et panel diskutere, hvordan vi sikrer, at bæredygtighed bliver en god forretning. Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen, Venstre: Ansvarlighed og bæredygtighed handler meget om at mindske spild og dermed også gøre det til en god forretning. Det kan vi politikere bidrage til gennem afgifter på for eksempel affald. Judith Kyst, formand for Dansk Initiativ for Etisk Handel: Det skal være en god forretning for alle led i kæden, og alle led skal spille ind. Du kan ikke nøjes med kun at sælge samvittighed. Steen Vallentin, bestyrelsesmedlem i Danwatch og lektor på Copenhagen Business School: Der skal mere end flotte erklæringer til fra virksomhedernes side. Folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr, SF: Den politiske forbruger tæller måske kun én procent. Der skal være meget mere volumen i bæredygtige produkter, og derfor skal der andre til at navigere markedet. Politikerne skal sikre ordentlige mærker, og producenterne skal udvikle produkter til lav pris og af bedste kvalitet. Jonas Engberg, Sustainability Responsible, IKEA Danmark: Lige siden vi i 1956 fandt på at skrue stolebenene af og pakke stolen, så den ikke fyldte så meget, har minimering af ressourcer gennemsyret IKEA i alle led. Brug for gennemsigtighed Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen havde ikke bæredygtighed som sit emne, men derimod hvordan regeringen ønsker at imødekomme fremtidens forbrugerpolitiske udfordringer. Det anskueliggjorde han med en lille historie fra eget univers: At danskerne har fået hele verden som markedsplads, fik jeg selv ind på livet forleden. Teenagepigerne derhjemme havde via nettet fundet og købt nyt og billigt tøj i New York. Men det med det billige faldt lidt til jorden, da jeg modtog en opkrævning på 950 kr. for moms og afgifter af tøjet. Så der er brug for mere gennemsigtighed i e-handel. Håber på fælles e-mærke for EU om 3-4 år Når danske forbrugere begiver sig ud i at e-handle uden for Danmarks grænser, er det ikke sikkert, at de møder wild west-lignende tilstande - men de skal være forberedt på det. forbrugerpolitik Af Kristian Kongensgaard På den forbrugerpolitiske konference var forbrugerombudsmand Henrik Øe rimelig klar i mælet: Det har hidtil været en overkommelig opgave for mig at skulle håndhæve e-handels reglerne over for danske virksomheder, der opererer i det øvrige EU. Men den anden vej, når jeg rejser sager på danske forbrugeres vegne over for andre EU-landes udbydere, er sagsbehandlingen urimelig langsom. I Danmark har vi et velfungerede klagesystem, og det så jeg gerne udbredt til hele EU. Under paneldebatten om Udfordringer når vi handler over grænser var Socialdemokraternes Europa- Parlamentsmedlem Christel Schaldemose enig: Håndhævelsen er ikke god nok, og jeg er heller ikke optimistisk med Fra konferencens paneldebat om handel over grænser: Christel Schaldemose - Europa-Parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, Annette Falberg - direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel, Henrik Øe - forbrugerombudsmand, Lotte Hansen - konferencier, og Mette Boye - politisk afdelingschef i Forbrugerrådet. (Foto: Kaj Bonne). hensyn til forbedringer. Men vi arbejder på at få indført et fælles EUmærke for e-handel om forhåbentlig højst 3-4 år, der vil give klare regler for markedsføring. Annette Falberg, direktør for FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, trøstede sig med, at danske e-handelsvirksomheder generelt opfører sig ordentligt på nettet, og at det under alle omstændigheder gavner deres forretning. Mette Boye, politisk afdelingschef i Forbrugerrådet, pegede på, at sprogforskelle, frygten for at miste penge og manglende klagemuligheder fortsat afholder mange fra at handle på nettet: Derfor skal virksomhederne tage deres forretning alvorligt, hvis de vil klare sig på nettet, understregede hun. Mette Boye havde også ønske om at få et fælles e-mærke i EU, men pegede også på behovet for at sikre forbrugernes forhold uden for EU. Det var forbrugerombudsmand Henrik Øe enig i: Der hersker visse steder wild westlignende tilstande uden for EU, og i øjeblikket forhandler vi med USA.

4 DANSK ERHVERV sygefravær november 2010 S 4 Hvornår kommer du tilbage på arbejde? Som leder bør man udvise fingerspitzgefühl, når man kontakter en syg medarbejder. Sådan håndterer du sygefravær Af Malene Billund Af Malene Billund Vi skal selvfølgelig ikke forfølge meget syge hospitalsindlagte medarbejdere. Men hvis medarbejderen ligger hjemme med en forkølelse eller diskusprolaps med telefonen inden for rækkevidde, er der intet i vejen for, at man bruger 5-10 minutter på eksempelvis at omfordele akutte arbejdsopgaver eller flytte møder, så driften kan fortsætte så gnidningsfrit som muligt under medarbejderens fravær, mener underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Hvis helbredet derimod decideret hindrer en kontakt mellem virksomheden og medarbejderen, for eksempel alvorlig stress, skal man som leder acceptere et nej, lyder rådet fra Dansk Erhverv: I det omfang, medarbejderen kan hjælpe med at få driften til at køre, uden at helbredstilstanden påvirkes af det, har man faktisk pligt til det, påpeger Charlotte Vester. I HK lægger arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen vægt på, at man har en klar trivsels- eller sygefraværspolitik i virksomhederne: Det bedste for alle parter er, at man får afstemt forventningerne til hinanden. Hvis der ligger en klar aftale om, hvad der forventes, og hvad der ikke forventes af medarbejderen i tilfælde af sygdom, afmonterer man den usikkerhed, der kan være ved at blive ringet op af chefen, når man er syg. Det giver tryghed, når man kender hinandens forventninger, forklarer han. Dyb kløft Under halvdelen af danskerne synes, det er i orden, at chefen ringer for at spørge til, hvor længe medarbejderen regner med at være syg, og for at drøfte en handlingsplan for tilbagevenden til arbejdet. Det på trods af at arbejdsgiver faktisk har pligt til at holde sygefraværssamtaler med medarbejderen - netop for at undersøge mulighederne for en hurtigere tilbagevenden, for eksempel på deltid eller ved en midlertidig omlægning af arbejdsopgaverne. Undersøgelsen indikerer, at der er sygefravær en dyb kløft mellem arbejdet med at nedbringe sygefraværet, som politikerne via lovgivningen har pålagt arbejdsgiverne gennem for eksempel sygefraværssamtaler og mulighedserklæringer, og indstillingen blandt danskerne. Så der ligger stadig et stykke arbejde foran os i forhold til at få vendt denne indstilling, siger Charlotte Vester. I Arbejdsmarkedsstyrelsen påpeger kontorchef Kirsten Brix Pedersen, at trepartsaftalen fra 2008 indeholder en informationskampagne om sygefravær - Syg i job : Sigtet med kampagnen er blandt andet at fremme dialog og kontakt mellem den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren. Kampagnen skal påvirke holdninger og være med til at bryde tabuer om sygdom og arbejde. Derfor vil kampagnen bidrage til, at det bliver naturligt, at medarbejder og arbejdsgiver taler sammen og finder løsninger sammen, når der opstår sygefravær," mener hun. Tæt kontakt under sygdom nedbringer sygefraværet Selv om godt en tredjedel af danskerne helst er fri for, at chefen ringer og viser interesse for den syge medarbejder, er det fortsat den helt rigtige måde at håndtere sygdom på, mener Charlotte Vester: Det er helt i orden, at chefen ringer for at vise omsorg over for medarbejderen. Alle undersøgelser viser også, at jo tættere kontakt arbejdsgiver har Sygemeldingen Det er afgørende at holde tæt kontakt med medarbejderne i forbindelse med sygdom. Den første vigtige kontakt sker allerede, når medarbejderen melder sig syg. Den første kontakt er vigtig. Derfor anbefaler vi også, at man melder sig syg ved at ringe til den nærmeste leder og ikke pr. sms eller til receptionen, siger underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Allerede i forbindelse med sygemeldingen er der en lang række spørgsmål, som lederen med fordel kan stille. Hvor lang tid forventer medarbejderen, at han eller hun vil være sygemeldt? Er der akutte arbejdsopgaver, der skal omplaceres? Møder der skal aflyses? forklarer hun. Følg op på den første kontakt Dansk Erhverv anbefaler at kontakte medarbejderen igen, for eksempel efter fem dage: Her kan lederen høre, hvordan det går. Det er også i orden at spørge til, hvornår medarbejderen regner med at vende tilbage til jobbet, hvis ikke det allerede ligger klart. Lederen skal jo blandt andet afgøre, om der skal ansættes en vikar, eller om der skal ske yderligere omplacering af arbejdsopgaver, understreger Charlotte Vester. Lovpligtig sygefraværssamtale Siden årsskiftet har det været lovpligtigt for virksomheder som minimum at gennemføre én sygefraværssamtale med medarbejderen senest fire uger efter første sygedag. Samtalen handler om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Om der er mulighed for gradvis tilbagevenden, og om der i en periode skal tages specielle skånehensyn, for eksempel ændrede arbejdsopgaver eller hjemmearbejde, pointerer Charlotte Vester og tilføjer: Vi rådgiver vores medlemmer til at opretholde en tæt og positiv kontakt til gavn for både den sygemeldte og virksomheden. Men der kan være situationer, hvor man skal være varsom med at kontakte medarbejderen. Særligt hvis medarbejderen lader forstå, at helbredet forværres, hvis vedkommende har kontakt til virksomheden. Yderligere information Dansk Erhverv har udarbejdet et sygefraværssamtaleskema med tilhørende praktisk vejledning. Dette og meget andet information om sygefravær kan du hente på: Eller ved at kontakte vores hotline på: med syge medarbejdere, desto færre syge ender med helt at forlade arbejdsmarkedet. En tæt positiv kontakt kan også være med til at bringe den sygemeldte hurtigere tilbage. Synes du, det er rimeligt, at din arbejdsgiver kontakter dig, når du er sygemeldt, for at: Der er tre formål med kontakten: At udvise omsorg, nedbringe sygefraværet og få driften til at køre så gnidningsfrit som mulig. En god kontakt til den syge kan være til fordel for både den syge, kollegerne og virksomheden, siger hun og får opbakning fra HK: En konstruktiv dialog er en fordel for begge parter. En fast aftale om, hvordan man holder kontakt under sygdom, vil helt klart afdramatisere og gøre det mere naturligt at tage kontakt eller blive kontaktet i forbindelse med sygdom, siger Svend-Erik Hermansen. Danskerne vil godt tale med deres arbejdsgiver, når de er syge - men helst ikke om noget, der også vedrører arbejdet. I undersøgelsen har det været muligt at opgive flere svar. (Kilde: Epinion for Dansk Erhverv).

5 DANSK ERHVERV november 2010 S 5 Se flere spændende gaveideer på SPAR Klein Steenberg Constantia Valley, Sydafrika Steenberg har produceret vin siden Her er ren nydelse til en utrolig god pris Sauvignon Blanc: Elegance, passionsfrugt og hyldeblomst Merlot/Cabernet Franc/ Cabernet Sauvignon: Brombær, solbær, cedertræ og vanilje. JULETILBUD NORMALPRIS OP TIL fl Sauvignon Blanc 2 fl Cabernet Sauvignon Fantastiske vine fra folkene bag 1. Grand Cru Classé slottet Château Lafite. Årets gode julevin 2009 Viña Tarapacá La Cuesta Maipo Valley, Chile Cabernet Sauvignon og Shiraz En vin fremstillet på 2 druetyper fra Viña Tarapacá s egne marker i Isla de Maipo distriktet i det centrale Chile. Kombinationen af intensitet og kraft fra Cabernet Sauvignondruen samt fylde og blødhed fra Shiraz-druen giver en flot balanceret vin. Vinen har en dyb lilla farve med en herlig ekspressiv duft med noter af lakrids, kirsebær og lidt krydderi fra fadlagringen. Smagen er fyldig med bløde frugttoner af modne brombær og kirsebær i skøn forening med et lidt krydret element. SPAR OP TIL Los Vascos Dom. Barons de Rothschild (Lafite) Colchagua Valley, Chile 3 FL. I TRÆKASSE JULETILBUD NORMALPRIS Pr. fl Domaine Lamy Cabernet Sauvignon Vin de Pays d Oc Languedoc, Frankrig Herlig frisk Cabernet Sauvignon fra Sydfrankrig. Her er klassiske solbærnoter og god struktur. 3 FL. I GAVEKARTON NORMALPRIS Rodney Strong Cabernet Sauvignon Sonoma County Californien Lagret 17 måneder på egetræsfade. Duft af brombær, chokolade og solbær samt kompleks smag med lag af solbær, kirsebær og cedertræ. 3 FL. I TRÆKASSE Årets eksklusive julevin 2008 Peter Lehmann Clancy's Barossa Valley, Australien Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot Clancy s er med sin flotte balance anmeldernes lille yndlings vin fra Peter Lehmann. Vinen har en mørk farve med funklende rød kant. I duften fornemmes chokolade, modne blommer og violer. Fedme og koncentration fra Shiraz kombineres med tanniner og kraft fra Cabernet Sauvignon. Merlot-druen samler smagen, og giver en vin med en blød afrundet eftersmag. Denne vin giver den styrke, kompleksitet og finesse, som forventes af en stor vin fra Barossa Valley! SPAR JULETILBUD NORMALPRIS VinAvisen: Marqués de Cáceres 2006 Crianza Rioja, Spanien Fra Marqués de Cáceres i Rioja, kommer denne topklasse vin. Ren frugt kombineret med 12 måneders fadlagring giver perfekt balance. Rioja når tradition og fornyelse, bliver til harmoni. 2 FL. I GAVEKARTON NORMALPRIS Paul Giraud V.S.O.P. Cognac Grande Champagne, Frankrig Noter af tørret eksotisk frugt og lidt honning. En kraftfuld og meget fokuseret smag samt en god mængde sødme fra fadlagringen der er flot balanceret i den lange eftersmag. I ORIGINAL GAVEKARTON SPAR SPAR Tilbuddene gælder til og med d. 24. december Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere Find nærmeste forhandler på Tlf

6 DANSK ERHVERV POLITIK november 2010 S 6 Lige pa webben Danske Speditører finder det positivt, at EU vil have hånd i hanke med betalingsbetingelser. EU-indgreb mod kreditter er ikke godt nok Danske Speditører: Danske politikere må holde øje med EU-reglerne om betalingsbetingelser, mener Danske Speditører. Brancheorganisationen ønsker sig noget bedre end det, der er på vej: "Vi har gennem nogen tid gjort opmærksom på det urimelige pres på underleverandører for at finansiere deres store kunder gennem lange kreditter. Derfor er det positivt, at EU har anerkendt nødvendigheden af, at der kommer hånd i hanke med betalingsbetingelserne. Så langt, så godt," siger direktør Niels Chr. Larsen, der er landsformand for Danske Speditører, til et direktivforslag om betalingsbetingelser. Det vil blive vedtaget i EU om kort tid og skal sættes i kraft af medlemslandene inden to år. For Danske Speditører lader det resultat, man er nået frem til i EU, dog meget tilbage at ønske: At standard er 30 dage svækkes af, at der kan aftales betydeligt længere frister, når parterne er enige. I en ideel verden er det rigtigt, at erhvervspartnere selv aftaler handelsbetingelser af enhver art. Men styrkeforholdet mellem store og små gør, at man må regulere, når tingene får slagside," påpeger Niels Chr. Larsen og fortsætter: "Min opfordring til de danske politikere er at undersøge, om det er muligt at udforme de nationale regler, så der tages hensyn til den danske erhvervsstruktur. Den har typisk små underleverandører og et fåtal store spillere, der kan dominere samarbejdsforholdene. Politikerne skal i øvrigt være opmærksomme på, hvilken virkning de nye regler får, så man er parat, når de skal revideres." Iværksætterne på dagsordenen Uge 46 - den internationale iværksætteruge: Dansk Erhverv sætter også iværksætterne højt på agendaen - hvor de hører til, og har i den forbindelse en række arrangementer på tapetet. Iværksætteres rammevilkår er et emne, som vi arbejder for at forbedre hele året rundt. Det er jo netop blandt andet iværksætterne og deres nye idéer og virksomheder, som skaber vækst, velstand og nye arbejdspladser, som Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor er gode rammevilkår for iværksættere et yderst vigtigt område for os, siger erhvervspolitisk konsulent Anne Gram, Dansk Erhverv. Men i uge 46, hvor der er fokus på iværksættere over hele verden, øger Dansk Erhverv også sit fokus på iværksætterne med en række arrangementer. Her kan de høre om emner, som mange af dem netop oplever som udfordrende i deres opstartsfase. I vores kontakt med iværksættere oplever vi, at det er de samme problemer, iværksætterne oplever som udfordrende i opstartsfasen, og som dermed kan påvirke deres muligheder for at overleve på markedet. Derfor har vi i år valgt at sætte fokus på, hvordan iværksættere kan nå bredt ud med deres produkter til kunderne, når de har fået etableret forretningen, med et gå-hjem-møde om markedsføring for iværksættere. Derudover er vi medarrangør af tre andre spændende arrangementer: En Rådgiverkonference i Århus i samarbejde med blandt andet Væksthus Midtjylland, en konference på Frederiksberg Rådhus om, hvordan det kan blive nemmere for iværksættere at byde ind på offentlige udbud, samt to konferencer sammen med brancheforeningen DVCA - Danish Venture Capital and Private Equity Association om matchmaking mellem investorer og vækstgazeller, fortæller Anne Gram. Samlet er der over 100 arrangementer for iværksættere i uge 46 med emner som for eksempel eksport og internationalisering. Alle arrangementerne i iværksætterugen kan ses på: Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Hvad gør vi lige med det der Facebook? Er Facebook en tidsrøver på din virksomhed? Må medarbejderne tale grimt om virksomheden og chefen, når de facebooker? Se web-tv om Facebook med underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Brug for bedre styring af de offentlige udgifter Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råd peger på, at det offentlige forbrug er løbet løbsk. Dansk Erhverv er enig i den kritiske konklusion fra de økonomiske vismænd. Erhvervslivets forventninger rokker sig ikke ud af stedet Serviceerhvervenes forventninger er uændrede fra august til september. I begge måneder er nettotallet +4, viser det seneste konjunkturbarometer for serviceerhverv fra Danmarks Statistik. Biografstøtte skal holdes i kort snor Behovet for nye investeringer er dog væsentligt højere, end den støtte biograferne får med det politiske forlig, vurderer Dansk Erhverv. 8,2 milliarder kroner under juletræet Dansk Erhverv har netop gennemført sin årlige julehandelsundersøgelse, som viser, at detailhandlen har pæne forhåbninger til julesalget. I år bliver julegaverne næsten lige så store som i 2007, idet julehandlen vil runde 8,2 milliarder kroner i Det vurderer Dansk Erhverv på baggrund af årets julehandelsundersøgelse. 46 procent af de adspurgte butikker forventer højere julehandel i år end sidste år. 18 procent forventer, at julehandlen vil være lavere i år, mens 35 procent forventer, at den vil være uændret.

7 DANSK ERHVERV november 2010 S 7 MANGLER I PENGE TIL AT GØRE JERES EKSPORTFORRETNINGER TIL VIRKELIGHED? Lad EKF kautionere, så I har penge til at realisere jeres eksport. Læs på hvordan vi kan hjælpe eller ring på tlf

8 DANSK ERHVERV ledelse november 2010 S 8 Bæredygtig ledelse skal mærkes på egen krop Anja Hasselbalch, personaledirektør, Hewlett-Packard: Set fra din stol hvordan har agendaen om bæredygtighed så sat et ledelsesmæssigt paradigmeskift i gang? Med de forandringer, vi oplever i dag, er det svært at benytte sig af klassisk ledelse. I dag er der brug for et stærkere fokus på den enkelte, og at lederen er autentisk. Uden at vi har tænkt på begrebet bæredygtig ledelse her i HP, så har vi bevidst sat god ledelse øverst på dagsordenen. Sammen med den øverste ledelse arbejder vi med alle ledere i vores All people management-gruppe for at sikre god ledelse. Vi mødes en gang 7 skarpe om ledelse i kvartalet, hvor vi har god ledelse på programmet. Sideløbende har vi udviklet et talentprogram. Det skal ikke bare forberede talenterne på at blive gode ledere, men i ligeså høj grad være et individuelt afklaringsforløb, hvor den enkelte tager stilling til, om ledelse er det rette for vedkommende. Hvordan spiller bæredygtighed og ledelse sammen i din organisation? Der er en meget tæt kobling mellem den øverste ledelse og HR, men også den øvrige ledelse imellem. Bæredygtig eller god ledelse er ikke en politik eller en teori, du bare kan indføre i en organisation. Det er noget, der skal mærkes på egen krop. Hvordan understøtter du i din funktion den samlede ledelse i arbejdet med bæredygtighed? HR bliver sammen med den øverste ledelse enige om at udarbejde for eksempel et program om god ledelse. I HR er vi den udførende kraft, der fører tingene ud i livet og sørger for tilbagerapportering. Set fra et ledelsesmæssigt perspektiv, hvad har været det største skridt fra bæredygtighed som holdning til bæredygtighed som praksis? Vi har sat det højt på agendaen og gjort det til noget, vi faktisk arbejder med i praksis. Blandt andet udarbejder vi workshops, som vi kalder listen and learn, hvor lederen får feed back fra sine egne medarbejdere. Det er en ret nøgen måde at arbejde med ledelse på. Programmet er ikke corporate men lokalt, så det er ikke blevet udstukket ovenfra. Derfor kan man dog godt forestille sig, at det lokale, danske program kan brede sig til HP i andre lande. Hvem er dine vigtigste samarbejdspartnere internt i organisationen, når det gælder bæredygtighed? Det er Country management-gruppen (direktionen, red.) og den øvrige ledelsesgruppe i HP. bæredygtig ledelse Personaledirektør Anja Hasselbalch, Hewlett-Packard: Med de forandringer, vi oplever i dag, er det svært at benytte sig af klassisk ledelse. Hvem er dine vigtigste samarbejdspartnere uden for organisationen, når det gælder bæredygtighed? Jeg har mit eget personlige netværk blandt tidligere kollegaer, men det er primært mine HR-kollegaer i HP s øvrige landegrupper. Hvor ser du bæredygtig ledelse bevæge sig hen? Det er helt klart kommet for at blive her i HP. Bæredygtighed som en integreret del af forretningen Karin Skjødt Hindkjær, HR- og kommunikationsdirektør, KMD: Set fra din stol hvordan har agendaen om bæredygtighed så sat et ledelsesmæssigt paradigmeskift i gang? Ja, det ses blandt andet i uddannelsesinstitutionernes programmer, hvor Corporate Social Responsibility er en af de discipliner, fremtidens ledere også forventes at kunne navigere i. Hvordan spiller bæredygtighed og ledelse sammen i din organisation? Det er både en relativ ny disciplin og samtidig en del af DNA et. Jeg oplever KMD som en virksomhed, der har sine værdier og menneskesyn i orden og derfor har et godt afsæt for en bæredygtighedsagenda. Ligeløn, work-life-balance, sundhed og CO2 neutral IT har været på dagsordenen længe. Men vi har ikke refereret ind i en mere formaliseret CSR ramme som for eksempel UN Global Compact. Hvordan understøtter du i din funktion den samlede ledelse i arbejdet med bæredygtighed? Vi har netop afsluttet en analyse af, hvordan vi efterlever UN Global Compacts 10 principper for god virksomhedsledelse. Inden for kort tid kommer vi til at ansætte en CSR chef, som skal hjælpe os med at sætte yderligere fokus på KMD s samfundsansvar. Set fra et ledelsesmæssigt perspektiv, hvad har været det største skridt fra bæredygtighed som holdning til bæredygtighed som praksis? Det har været i de eksempler, hvor virksomhederne arbejder med bæredygtighed som en integreret del af deres forretning. I øvrigt synes jeg, at det er helt ok også at have en holdning. bæredygtig ledelse Hvem er dine vigtigste samarbejdspartnere internt i organisationen, når det gælder bæredygtighed - og hvorfor? Der er ekstremt mange snitflader. I mit arbejde er det mine direktørkolleger. Vi står midt i en etableringsfase og her vil en afstemt direktion, når det gælder ambitionsniveau, retning og indsatser, være en væsentlig forudsætning. Hvem er dine vigtigste samarbejdspartnere uden for organisationen, når det gælder bæredygtighed - og hvorfor? Som sagt er vi i en etableringsfase lige nu. Fremtidige samarbejdspartnere vil derfor afhænge af, hvilket fokus vi lægger i vores CSR arbejde. Hvor ser du bæredygtig ledelse bevæge sig hen? På den lange bane dertil, hvor det er en veletableret ledelsesdisciplin. Karin Skjødt Hindkjær, HR- og kommunikationsdirektør, KMD: Ligeløn, work-life-balance, sundhed og CO2 neutral IT har været på dagsordenen længe. 7 skarpe om ledelse

9 DANSK ERHVERV ledelse november 2010 S 9 Moralen er passiv mens ansvarligheden handler Den mest frugtbare diskussion om CSR - Corporate Social Responsibility får vi ved at fokusere på ansvarlighed i stedet for moral. Af Søren Friis Larsen - underdirektør Lotte Engbæk Larsen - fødevarepolitisk chef Birgitte Meisner Nielsen - fagchef for HR & Ledelse Alle fra Dansk Erhverv. bæredygtig ledelse De seneste år har vi dels set en større forankring af CSR i virksomhedernes forretningsstrategi, og dels set en række nye typer af virksomheder, de små og mellemstore, søsætte reelle bæredygtighedsinitiativer. Endelig ser vi en stigning i antallet af partnerskabsaftaler mellem erhvervslivet og de frivillige organisationer eller NGO er. Netop partnerskaber er ét eksempel blandt flere på, hvordan ansvaret kan deles. Moral er statisk Moral og ansvarlighed er ikke det samme, og det skyldes to forskellige måder at anskue virkeligheden på. Den moralske model, hvor vi opstiller idealer, og den ansvarlige model, hvor vi opstiller realistiske scenarier. Udspringet er det samme: Vi har en udfordring, vi gerne vil gøre noget ved. Det kunne for eksempel være arbejdsforholdene på en fabrik, der producerer varer i Asien til det danske marked. I den moralske model opstiller vi et ufleksibelt sæt spilleregler for, hvordan virksomheden bør handle, og hvad den bør gøre. Vi fokuserer på, hvad virksomheden har pligt til at gøre. Vi står klar til at pege på, hvem der har skylden, hvis alt ikke er perfekt. Arbejdsforholdene på fabrikken i Asien skal være uantastelige - det er ikke interessant, om man bevæger sig i en bestemt retning, om udviklingen er positiv eller negativ, eller om virksomheden har bidraget eller ej. Den moralske tilgang er med andre ord en meget statisk tilgang. Ansvar kræver handling I den ansvarlige model anerkendes det, at virkeligheden er mere sammensat og kompleks. Virksomhedernes mulighedsrum er ikke uendeligt, men begrænset af en lang række konkrete forhold. Arbejdsforholdene på fabrikken skal ses i forhold til lokale vilkår såsom økonomi, sociale forhold og det politiske klima. Udfordringer kan ikke løses fra den ene dag til den anden. Netop derfor bliver det interessant at diskutere hvorvidt og hvor hurtigt, udviklingen bevæger sig i den rigtige eller i den forkerte retning. Ansvar er mere håndterbart og kalder i langt højere grad på handling end moraliseren. Sagt på en sofistikeret måde er ansvarlighed langt mere empowering end pligt-etisk fingerpegning. Her forudsættes det ikke, at forholdene er uantastelige, derimod at man hele tiden arbejder for forbedringer. I den moralske model bliver det bedste det godes værste fjende. Ved at insistere på kun at acceptere og blåstemple det ideelle kaster man vrag på alle fornuftige forbedringer, så længe de ikke fører helt i mål. Når virkeligheden er kompleks, ligger ansvaret nødvendigvis på flere skuldre. De færreste virksomheder råder over muligheder og ressourcer, der sætter dem i stand til at løse de væsentligste udfordringer alene. Derfor handler CSR også om at identificere dem, der deler ansvaret med virksomhederne, og de barrierer, som vanskeliggør eller reducerer værdien af virksomhedernes arbejde for CSR. Mere pragmatisme i CSR Der er altså en række svagheder og paradokser i, at vi bygger CSR-diskussionen op om en moralsk logik. I den moralske logik bliver ansvarlighed et spørgsmål om at balancere på en knivsæg. Det øger sandsynligheden betragteligt for, at CSR-initiativer mislykkes. Et enkelt rammevilkår, der ikke er på plads, kan få en langvarig proces til at kuldsejle. Derfor taler vi for, at der lægges mere pragmatisme, mere common sense ind i CSR-initiativerne og den måde, vi anskuer dem på. Mulighederne for at udvise ansvar Frem for at tale om forretningsetik og virksomheders moral vil vi kortlægge de muligheder, der er for at udvise et ansvar. Et ansvar, som i modsætning til et moralsk diktat, kan deles af virksomheder, forbrugere, myndigheder og NGO er og således reelt bidrage til social, miljø-mæssig og økonomisk bæredygtighed. Ansvaret kan deles Når vi siger, at det handler om at dele ansvaret, så bliver det centrale omdrejningspunkt de relationer, som virksomhederne har til politikere, NGO er, forbrugere, leverandører etc. frem for at tænke i fastlåste skabeloner og modeller. Når man fokuserer på relationer, så øges graden af samarbejde og frivillighed. Virksomhedens mulighedsrum udvides, og derved bliver initiativerne mere ro- buste og langtidsholdbare. I stedet for, at virksomheden skal påtage sig det fulde ansvar for de udfordringer, CSR-initiativer søger at adressere, er det mere bæredygtigt at se på, hvilke relationer virksomheden kan indgå i nærmiljøet, og med hvem ansvaret kan deles. Det kunne være igennem samarbejde med lokale myndigheder og borgergrupper - uanset hvor det måtte være i verden. Relationer kan have forskellig varighed og niveau af forpligtethed. Men kendetegnende for relations-tanken er, at forholdet er baseret på frivillighed. Gennem forholdet etableres et realistisk billede af den anden parts vilkår og aspirationer. Alle parter får dermed et realitycheck af egne forestillinger. Så når Dansk Erhverv ser fremad, så må drivkraften bag CSR-initiativer findes i den relationelle ansvarlighed. Derigennem sikres en sand bæredygtighed. Bæredygtig ledelse er værktøjet til ny vækst og profit Sammen med Mandag Morgen og en række andre samarbejdspartnere inviterer Dansk Erhverv til en halvdagskonference med lancering af navigationsværktøj for Bæredygtig Ledelse. Fredag den 19. november Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Kunder, leverandører, investorer og politikere stiller stadig højere krav til virksomheders samfundsansvar. At tænke i den tredobbelte bundlinje: Miljø, social ansvarlighed og profit er ved at blive et vilkår for at udøve forretning. Det ses som en fantastisk mulighed for at skabe ny innovation, vækst og fremgang for dansk erhvervsliv. For bæredygtighed er ikke alene 100 % foreneligt med mål om profitmaksimering - det er også en ny driver for vækst. Mandag Morgen har derfor i samarbejde med Dansk Erhverv, Novozymes, Codan, Hotel Crowne Plaza, Merkur Andelskasse og Copenhagen Cleantech Cluster samt en række førende eksperter udviklet et navigationsværktøj for, hvordan danske virksomheder af enhver art kan bruge bæredygtighed som en strategisk driver i deres forretning. Konferencen skulle gerne give svar på især følgende spørgsmål: Hvordan bliver virksomheder ansvarlige og bæredygtige? Er dagsordenen for alle? Hvordan tjener man penge på indsatsen? Program Bæredygtighedens forretningsmuligheder. v/tania Ellis, forfatter af The New Pioneers. Præsentation af Navigationsværktøjet for Bæredygtig Ledelse. v/mandag Morgen. Hvordan bruger vi bæredygtig ledelse som forretningsstrategi? Case-eksempler og mulighed for spørgsmål. Networking. Pris Kr. 500,- + moms. Tilmelding konference

10 DANSK ERHVERV røverier november 2010 S 10 Røverier sendt på museum Symbolikken var ikke til at tage fejl af, da Dansk Erhverv og HK Handel samlede 170 deltagere på Nationalmuseet i København til en konference om røverier. Det er nok for tidligt at sende røverier på museum, men Dansk Erhverv har ambitioner om at få antallet halveret i Tekst: Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne Overvågningsbilleder bør bruges meget mere offensivt Detailhandelen, juraen, politikerne og pressen var repræsenteret i røverikonferencens paneldebat om rammerne for et effektivt samarbejde. Presse, politikere og detailhandel i skikkelse af henholdsvis Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert, Socialdemokraternes retspolitiske ordfører Karen Hækkerup samt advokat og procesdirektør Lars Alexander Borke, Dansk Erhverv, kunne godt blive enige om, at overvågningsbilleder bør kunne anvendes meget mere offensivt i opklaringsarbejde, end tilfældet er i dag. Det fjerde medlem af debatpanelet, professor Eva Smith, der også står i spidsen for Det Kriminalpræventive Råd, var noget mere forbeholden. Bent Falbert sagde blandt andet: Der er behov for en mere fornuftig praksis. I dag er anvendelsen af over- røverier vågningsbilleder præget af langsommelighed og konservatisme i politisystemet. Det er politiet, der afgør, om overvågningsbilleder af gerningsmænd må offentliggøres. Men politiet reagerer ikke hurtigt nok, så lad os springe det forsinkelsesled over. Politiet skal vurdere Karen Hækkerup var til dels forstående over for Bent Falbert: Jeg vil gerne se på, om vi kan opnå mere fleksibilitet med hensyn til at viderebringe overvågningsbilleder. Men det skal være politiet, der vurderer, hvornår billederne må offentliggøres. For at sikre en høj billedkvalitet og dermed chancerne for at genkende gerningsmændene bør det være et krav, at kameraerne er ISOcertificerede. Der er behov for et politisk udvalgsarbejde, men også for hurtige tekniske løsninger. Lars Alexander Borke var tilfreds med opbakningen til at offentliggøre flere overvågningsbilleder: Vi har aldrig kunnet forstå, at man vil beskytte den kriminelle frem for ofret. Meget efterforskningsarbejde er spildt, når overvågningsbilleder ikke må bruges, så det kæmper vi meget for at få ændret. Men eventuel offentliggørelse skal foregå gennem politiet, og vi ønsker at fastholde den gode dialog, detailhandlen har med politiet. At dialogen så desværre ofte kun går den ene vej, nemlig fra politiet, er en anden sag. Overvågning er heller ikke den eneste løsning, men detailhandlen vil gerne være en vigtig samarbejdspartner omkring en bred vifte af løsninger. Kriminolog Peter Kruize, Københavns Universitet, kastede på konferencen lys over røvernes motivation. Overvågning er ikke løsningen Eva Smith var mest stemt for den meget langsigtede indsats: Først var det bankerne, så posthusene og nu detailhandelen, røverierne går ud over. Hvad bliver det næste? Derfor skal vi helt undgå røverier, og de fleste røvere er mellem år. Vi skal have fat i dem, inden de begynder, og vi kan se allerede i vuggestuen, børnehaven og skolen, hvem det bliver. Kameraovervågning er ikke løsningen. London er plastret til med kameraer, men det er kun fem procent af forbrydelserne, der bliver opklaret. Heller ikke et landsdækkende DNA-register vil kunne opklare ret meget, for røverne kan jo bare efterlade andre personers DNA-spor. Under debatten blev der skudt en del på politiet, der ikke selv var repræsenteret i panelet. Til sidst måtte vicepolitikommissær John Radmer, Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, op og svare på etatens vegne. I panelet sidder fra venstre procesdirektør Lars Alexander Borke - Dansk Erhverv, professor Eva Smith, retspolitisk ordfører Karen Hækkerup - Socialdemokraterne, samt tidligere chefredaktør Bent Falbert - Ekstra Bladet. Yderst til venstre ordstyrer Divya Das.

11 DANSK ERHVERV røverier november 2010 S 11 Ledelsens reaktion er meget vigtig Medarbejderne instrueres i at følge røvernes ordrer, men ofte skal der ikke ret meget til at få en røver til at opgive og stikke af. røverier Når vicepolitikommissær John Radmer, Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, har møde med ledelsen i en butik, går han ofte ind ad bagvejen for at se, hvor langt han kan komme, inden han bliver stoppet af enten forhindringer eller af personalet. Jeg kan komme ret langt, og på lageret mellem varerne har jeg mødt personalet sidde og tælle kassen op. Butikkerne skal også erkende, at de har et ansvar for at dæmme op for røverier, og ansvaret skal uddelegeres til alle medarbejdere, sagde han på konferencen og tilføjede: Desværre forfalder mange til udelukkende at tro på elektroniske vidundere. Men det handler om sund fornuft med daglige rutiner, mekanisk sikring og elektronisk overvågning. Kriminolog Peter Kruize, Københavns Universitet, har fuld forståelse for instruksen til medarbejderne om, at de ikke skal forsøge at være helte, men blot gøre som røverne siger: Jeg har imidlertid studeret mange politirapporter og undret mig over, at røveriet overhovedet er lykkedes. Ofte skal der ikke ret meget til at få en røver til at opgive og stikke af. Måske skulle man træne personalet i at afkode røverens vilje - eller mangel på samme - til at gøre brug af sine våben og trusler. Skal lette ofrets gang Professor Ask Elklit, leder af Videncenter for Psykotraumologi på Syddansk Universitet, skulle gøre rede for, hvad butikkerne kan gøre for medarbejdere, der har været udsat for røveri: Et røverioffer har brug for social støtte. Selve røveriet og traumet er starten på en række efterfølgende begivenheder, hvor ofret møder politi, hospitalsvæsen, ledere, kolleger, venner, familie og forsikringsselskab. Det er vigtigt, at man letter ofrets gang og er mindre bureaukratisk, end man ellers ville være. Især er ledelsens reaktion meget vigtig, fordi det sender et signal om, hvor stor pris arbejdspladsen sætter på medarbejderne, og på at de har ordentlige arbejdsvilkår. Det mest afgørende er en hurtig indsats af ledelsen med en debriefing og senere opfølgning. Tidligere var det opfattelsen, at de røveriofre, der udtrykte sig meget om begivenheden, også var dem, der hurtigst kom over det. Men de kan også få voldsomme reaktioner senere. Derfor er det vigtigt, at man bliver ved med at holde øje med medarbejdernes reaktioner. Flest røverier søndag nat 7-Eleven butikkerne rammes af cirka 60 røverier om året, og røverierne er blevet grovere. Der begås 10 røverier om dagen, og det glædelige har været et markant fald i Men på konferencen gjorde direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, det klart, at organisationens mål er at få antallet af røverier halveret i 2012: Handlingsplanen går blandt andet ud på at få butikkerne gjort mere kontantfrie og ved bedre at kunne udnytte overvågningsbilleder af røverne i efterforskningen, sagde han. Laurits Rønns kollega på lønmodtagersiden, formanden for HK Handel, Jørgen Hoppe, glædede sig især over konrøverier Ifølge John Ravn, sikkerhedsekspert i Guarding og tidligere chef for controllerafdelingen i Fakta, kan et røveri nemt koste en butik kr.. Ikke i udbytte men i efterfølgende fravær og tabt omsætning: Men desværre gør de fleste butikker ikke noget ved det, før skaden er sket. De fleste røverier finder sted på samme tidspunkt af dagen året igennem, og det er mellem kl Mange af røverierne foregår, mens personalet er ude med affald. Der er ganske rigtigt sket et fald i antallet af røverier i 2009, men der var også Professor Ask Elklit: Det er vigtigt, at man letter ofrets gang og er mindre bureaukratisk, end man ellers ville være. John Ravn, sikkerhedsekspert i Guarding, med statistikken over de eventuelle våben, røverne benytter. flere, der blev dømt. Dermed var der mindre arbejdskraft til rådighed i den branche, som han formulerede det. John Ravn pegede på databasen Crimestat, som blandt andet Dansk Erhverv har taget initiativ til, som et godt værktøj til videndeling. Der er Røverier halveres i 2012 HK Handel erkender, at kameraovervågning er nødvendigt. røverier Bag røverikonferencen stod direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, og formanden for HK Handel, Jørgen Hoppe, i regi af BAR Handel Branchearbejdsmiljørådet for detailhandel. ferencens budskab om det vigtige i at dele viden om røverier og forebyggelse med hinanden i virksomhederne: Røverier er et af de allerstørste problemer, vi har i forhold til medarbejderne, og det vil vi gerne samarbejde om at begrænse. Jeg har ikke altid været tilhænger af kameraovervågning, men i dag må jeg erkende, at det er en nødvendighed. nu oprettet mere end butikker, som dermed er parat til at indberette eventuelle røverier. Kunder tilbydes psykolog Rasmus Borre, HR-konsulent i 7- Eleven, har positive erfaringer med at uddanne vagtpersonale til at drive butikkerne: Det skaber autoritet. Vi er med cirka 60 røverier om året hårdt ramt i forhold til antallet af butikker. Der er flest røverier om natten mellem søndag og mandage, og grovheden er taget til. Det er overraskende, at røvere kan finde på at øve vold mod personalet, når de allerede har fået pengene. Brian Seemann, salgsdirektør i Netto, fortalte blandt andet, at butikskæden ikke kun tager hånd om medarbejdere, der har været til stede under et røveri, men også de involverede kunder: Vi har udarbejdet en folder til dem, hvor vi blandt andet tilbyder psykologhjælp. Han lagde vægt på, at træning af personalet er den vigtigste vej frem til at forebygge røverier: Vi kommer på aftenbesøg i butikkerne. Det er ikke for at slå personalet i hovedet, men for at huske dem på at overholde sikkerhedsprocedurerne.

12 DANSK ERHVERV markedsføring november 2010 S 12 Sådan får du styr på dine Kanonpriser Konsekvenserne af at overtræde Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring kan være store, og derfor har Dansk Erhverv lanceret en guide til virksomhederne. Af Pernille Thorborg Jasper GODE RÅD OM... markedsføring Fejl i prismarkedsføringen kan føre til utilfredse kunder, store bøder for at overtræde markedsføringsloven og betydelig negativ omtale. Reglerne om prismarkedsføring er komplicerede, og derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne. Som en hjælp hertil har Dansk Erhverv på baggrund af Forbrugerombudsmandens retningslinjer udarbejdet en guide til danske virksomheder. Guiden gennemgår de vigtigste juridiske regler og giver praktiske råd om administration af prismarkedsføring. Men hvis virksomheden vil være sikker på, at markedsføringen er lovlig og dokumentérbar, som loven kræver det, skal man bruge tid på at sætte sig ind i retningslinjernes bestemmelser og de nærmere kommentarer hertil. Én vare - én pris Hvis det på trods af, at man har forsøgt at sætte sig ind i de mange regler, alligevel går galt med prismarkedsføringen, er det en god idé hurtigt at rette op på fejlen: Hvis der er tale om mindre fejl, bør man overveje at sælge til den fejlannoncerede pris og rette op på fejlen ved at ændre prisen i butikkerne. Kan det ikke lade sig gøre, er det en god idé at gøre opmærksom på fejlen allerede ved indgangsdøren og dernæst ved varen, samt at rette eventuelle reklamer på nettet, siger advokat Lars Quistgaard Bay, Dansk Erhverv. Men der er selvfølgelig også altid den nemmeste løsning - én vare, én pris. Forretningerne kan undgå me- get administrativt besvær i forhold til prismarkedsføring ved kun at skilte med varens aktuelle pris. Den løsning kræver nemlig ikke nogen 10 gode råd om prismarkedsføring form for dokumentation, da den hverken indeholder besparelsesudsagn eller salgsfremmende udtryk, forklarer han. 1) Når man benytter prissammenligninger i markedsføringsmateriale, skal det altid være tydeligt, hvilken pris der sammenlignes med. Derudover skal virksomhederne kunne fremskaffe dokumentation for prissammenligningen. 2) En førpris er desuden altid egen førpris, medmindre andet er oplyst. Der skal være tale om en reel førpris. Det vil sige, at varen har været forsøgt solgt til denne pris og ikke en urealistisk høj pris, der kun har til formål at være en fiktiv sammenligningspris. Desuden skal varen have været solgt til førprisen i en nærmere angivet periode, se punkt 6. 3) Sammenligner man med markedsprisen, kræver markedsføringsloven, at virksomheden skal kunne dokumentere den markedspris, der sammenlignes med. Derfor bør virksomheden foretage en markedsundersøgelse, som skal være aktuel, dækkende for det relevante marked og dokumentérbar. 4) Hvis der sammenlignes med vejledende priser, skal en markedsundersøgelse kunne vise, at den vejledende pris svarer til markedsprisen. Gør den ikke det, er sammenligningen med den vejledende pris vildledende og i strid med markedsføringsloven. 5) Foretager man en prissammenligning med udvalgte konkurrenter, skal man opfylde en række krav. De vigtigste krav ifølge loven er, at sammenligningen ikke er vildledende, at den angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål, at den er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser - herunder prisen, og at den er aktuel. 6) Reklamerer man med en besparelse, skal der henvises til en pris, der har været gældende minimum seks uger. Herefter må man anvende besparelsesudsagnet i to uger. Der er dog visse undtagelser fra den regel. For eksempel skal daglig- og sæsonvarer kun have været solgt i fire uger til normal- /førprisen, hvorefter besparelsesudsagn som udgangspunkt kun kan anvendes i en uge. Endvidere kan besparelsesudsagn i visse tilfælde anvendes i længere tid. 7) Det kan være fristende at markedsføre sine priser med udtryk som Billigt, Kanonpris eller Fødselsdagspris. Som virksomhed skal man bare være opmærksom på, at sådanne ord signalerer til forbrugerne, at prisen er fordelagtig, og at den derfor også skal være det. Udtryk som Nu, Nedsat og Spar betyder som udgangspunkt, at prisen er nedsat i forhold til forretningens tidligere pris. Her gælder reglerne om sammenligning med egen førpris derfor. Ved udtryk som Kampagnepris, Feriepris og lignende er det en god idé at oplyse tilbuddets gyldighedsperiode. Dansk Erhverv fraråder brug af udsagn som Billigst, Danmarks bedste tilbud eller lignende, da det som udgangspunkt vil være umuligt at dokumentere rigtigheden. Særligt kraftige udtryk som Usandsynligt billigt eller Superchokpris kræver meget betydelige prisnedsættelser. 8) Hvis tilbudsavisen har lang produktionstid, eller forretningen udgiver et katalog med lang gyldighed, er det vigtigt at overveje prisforbehold. Det er lovligt at tage højde for ændrede offentlige afgifter. Det er også værd at vurdere, om der er behov for at tage forbehold for ændrede priser fra leverandører. Men man skal huske, at forbehold normalt fortolkes snævert. Dernæst skal forbehold være placeret så tydeligt, at kunderne ikke kan undgå at se dem. Endelig må forbehold ikke være så vidtgående, at forretningen nærmest fraskriver sig ansvaret for rigtigheden af annoncerne. SIDE 1 GODE RÅD OM prismarkedsføring, der er på 12 sider, kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: Eller rekvireres gratis i en trykt udgave via: shop@danskerhverv.dk 9) Hvis forretningen giver en prisgaranti, skal den gælde alle kunder og ikke kun de kunder, der opdager, at en prisgaranteret vare kan fås hos en konkurrent til en lavere pris. Derfor skal forretningen sætte prisen ned, når den får kendskab til en lavere pris hos konkurrenten, men kan tilsvarende følge konkurrenten op i pris, hvis det sker. 10) Ved slagtilbud gælder der en særlig regel om, at der skal være varer nok til at dække forventet efterspørgsel, medmindre andet er oplyst.

13 Vi er alt det, der sker mellem købt og betalt. PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets. PBS har skiftet navn til Nets. Men vores vigtigste opgave er stadig den samme: At tage os af danskernes betalinger og sikre at de foregår hurtigt, umærkeligt og sikkert. Millioner af daglige transaktioner. Og det er vi blevet rigtigt gode til. På 40 år har vi udviklet og forfinet fysiske netværk, der lynhurtigt flytter penge og informationer digitalt. Og et omfattende system af procedurer og aftaler, der gør transaktionerne sikre og smidige. Det er her danskernes millioner af daglige betalinger og transaktioner foregår mellem private og forretninger, mellem borgere og det offentlige og virksomheder imellem. Fusionerer med stærke, norske BBS. Til hverdag mærker du os ikke. Vi er bare det, der sker mellem købt og betalt. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor er PBS fusioneret med den tilsvarende stærke, norske virksomhed BBS, og er blevet til Nets. Sammenslutningen giver os den styrke, der skal til for at møde den voksende internationale konkurrence. Vokser for at sikre kontinuiteten. Den forøgede styrke betyder også, at vi kan fortsætte med at tilbyde in virksomhed trygge, effektive og avancerede betalingssystemer. Samtidig med at vores nye nordiske struktur vil være til gavn for virksomheder, der har brug for en international samarbejdspartner. Læs mere på Vi samler alle aktiviteter, der vedrører kortindløsning hos Teller et selskab i Nets. Nets er et af Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Koncernen, der årligt håndterer omkring 5 mia. transaktioner, er resultatet af fusionen mellem danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsammen til Nets, mens datterselskabet Teller fremover fokuserer på aktiviteter, der vedrører indløsning af internationale betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere konkurrencedygtige, til glæde både for vores hjemlige og vores internationale kunder.

14 DANSK ERHVERV kursus november 2010 S 14 Det kræver et langt tilløb at sælge virksomheden Dansk Erhverv inviterer til et 3-timers kursus i Virksomhedsoverdragelse fra A til Z. Ud fra sælgers synsvinkel gives et overblik over salgsprocessen fra start til slut samt en praktisk gennemgang af de væsentligste områder, som har størst betydning for sælgers udbytte af et salg. Af Kristian Kongensgaard Det kommer næsten altid som lyn fra en klar himmel, at en virksomhed er blevet solgt. Men der er i reglen gået en lang og meget diskret proces forud, og for de fleste virksomhedssælgere er det en uvant situation. Derfor er det en stor fordel på forhånd at kende de faser, man skal igennem. Det indbyder Dansk Erhverv til via kurset Virksomhedsoverdragelse fra A til Z med advokaterne Jan Presfeldt og Thomas Weisbjerg fra Kursus i Virksomhedsoverdragelse fra A til Z Torsdag den 2. december 2010 Kl Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K Indhold Hvad kan sælger/selskabet gøre for at forberede et salg inden for en overskuelig periode? Gennemgang af forskellige salgsmetoder. Gennemgang af de typiske dokumenter. Gennemgang af de for sælger vigtigste kontraktbestemmelser. Hvem kan deltage? Kurset henvender sig til alle, der som ejer, bestyrelsesmedlem eller som en del af ledelsen står over for et muligt salg af virksomheden eller forventer, at et salg kan blive relevant inden for en overskuelig periode. Undervisere Jan Presfeldt, advokat. Thomas Weisbjerg, advokat. Begge partnere hos Nielsen Nørager advokatfirma. Thomas Weisbjerg er tillige ekstern lektor i faget "køb og salg af virksomheder" på Københavns Universitet, hvor Jan Presfeldt gennem mange år har været ekstern lektor i faget "selskabsret". Hvad koster det? Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Tilmeldingsfrist Torsdag den 25. november Tilmelding Andre kurser Du kan orientere dig om Dansk Erhvervs øvrige kurser i efteråret 2010 på: kursus Mød advokaterne Jan Presfeldt og Thomas Weisbjerg, begge partnere hos Nielsen Nørager advokatfirma, på Dansk Erhvervs kommende kursus i Virksomhedsoverdragelse fra A til Z. advokatfirmaet Nielsen Nørager. Målgruppen er indehavere af fortrinsvis små og mellemstore unoterede virksomheder, og som ofte vil komme til at stå over for en professionel køber, der er vant til at handle med virksomheder. Det kræver et lige så professionelt modspil, for der kan stå ganske store beløb på spil. Fortsat fuld skrue på driften Inden man overhovedet går i realitetsforhandlinger med en potentiel køber, er der flere punkter, man skal have styr på. Det kan for eksempel være hensigtsmæssigt at skille nogle forretningsområder eller aktiviteter ud, hvis de ikke hører til virksomhedens kerneområder. Enten ved helt at sælge det fra eller selv beholde det. Omvendt kan der måske være behov for at foretage mindre tilkøb eller foretage andre justeringer af forretningen for at gøre virksomheden mere attraktiv. Hvis man også ejer virksomhedens bygninger, bør man vurdere, om de skal sælges sammen med virksomheden eller skilles ud i et selvstændigt selskab. Det kan være nærliggende at skrue ned for aktivitetsblusset i virksomheden, når man har besluttet at sælge. Imidlertid er det meget vigtigt, at der fortsat er fuld skrue på driften, som de to advokater formulerer det. Man skal blandt andet sikre, at de kundekontrakter og eventuelle licenser man har, kan fortsætte med en ny ejer, siger Thomas Weisbjerg. Garantikatalog har vundet indpas Desuden skal verserende retssager og andre uafklarede krav afsluttes. Miljøproblemer, for eksempel omkring forurening, bør løses. Alle mellemværender med skattevæsenet ryddes af vejen. Er der noget, der kan ødelægge en ellers god handel for sælger, så er det det såkaldte garantikatalog, som efter amerikansk praksis har vundet indpas - også i Danmark: Garantikataloget er en liste over alle de forhold, som køber kræver, at sælger skal hæfte for, hvis der vælter skeletter ud af skabet, når virksomheden er blevet overdraget. Garantierne kan omfatte alt mellem himmel og jord og er oftest meget omfattende, hvilket tit kommer som en overraskelse for sælger. Det kan være de føromtalte rets- og miljøsager, at regnskabet er korrekt, at alle forpligtelser over for medarbejderne er gjort op, at der ikke er betalt for lidt i skat, etc. Desværre negligerer sælgeren ofte disse garantier. Vi har været ude for sager, hvor sælgerne har skullet tilbagebetale ganske store beløb. Man skal være opmærksom på, hvad hver enkelt garanti omfatter, hvor længe den løber, og hvor meget den i værste fald kan koste. Sælger skal ikke lade sig spise af med, at der blot er tale om måske engelsksprogede standardformuleringer, man trygt kan skrive under på. Hver enkelt garanti kan forhandles, og det bør sælger gøre, siger Jan Presfeldt, der finder, at garantikravene kan være overdrevne. Sælger skal være opmærksom på, hvad hver enkelt garanti omfatter, hvor længe den løber, og hvor meget den i værste fald kan koste. Jan Presfeldt, advokat, Nielsen Nørager advokatfirma Salget fejres to gange Der kan være et stort misforhold imellem sælgere, der er stærkt knyttet til deres virksomhed, og kapitalfonde eller andre professionelle investorer, der naturligt kun nærer juridiske og økonomiske følelser i handlen: De taler to forskellige sprog, og man skal som sælger være meget bevidst om sammenhængen mellem pris og vilkår. Er der først skrevet under, er løbet kørt, understreger Thomas Weisbjerg. Hans råd til virksomhedssælgere er, at de enten skal vente med at åbne champagneflasken, til garantierne er udløbet - eller at fejre salget to gange. Er der noget, der kan ødelægge en ellers god handel for sælger, så er det det såkaldte garantikatalog, som efter amerikansk praksis har vundet indpas - også i Danmark: Garantikataloget er en liste over alle de forhold, som køber kræver, at sælger skal hæfte for, hvis der vælter skeletter ud af skabet, når virksomheden er blevet overdraget.

15 DANSK ERHVERV fakta november 2010 S 15 Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber Foto fra Dansk Erhvervs Årsdag (Fotograf: Kaj Bonne). Årsdag 2011 Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved tirsdag den 17. maj 2011, hvor Dansk Erhverv i Bella Center i København endnu engang på sin Årsdag vil sætte dagsordenen for fremtidens servicesamfund med deltagelse af blandt andre statsministeren. Sticks n Sushi og Schneider Electric Buildings vinder Climate Cup 2010 Under årets World Climate Solutions-konference i København for nylig var Sticks n Sushi og Schneider Electric Buildings blandt vinderne af Climate Cup-priserne. Restaurant-, catering- og take away-virksomheden Sticks n Sushi vandt Strategiprisen for blandt andet i stort omfang også at inddrage virksomhedens eksterne interessenter, såsom leverandører og restaurantgæster, i klimakampen. Schneider Electric Buildings, der er specialist i energioptimering og -styring, vandt Partnerskabsprisen sammen med Middelfart Kommune. Dommerpanelet pegede blandt andet på, at partnerskabets forretningsmodel gavner begge parter økonomisk, samtidig med at parterne gennem energirenovering af bygninger bidrager til mindre CO2-udledning. Formålet med Climate Cup-konkurrencen er at øge fokus på danske virksomheders og organisationers klimaindsatser. Det er revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC, Berlingske Tidende og Mandag Morgen, der står bag. Vækst I Dansk Erhvervsavis nr. 13, oktober 2010, var sidste afsnit i interviewet med Det Radikale Venstres erhvervspolitiske ordfører, Morten Østergaard, faldet ud: Morten Østergaard Klar til mere asfalt Økonomisk vækst forudsætter også en stærk infrastruktur, og de radikale har gjort op med tidligere tiders bastante modstand mod mange store infrastrukturprojekter: Vi er med i aftalen om Fehmern-forbindelsen og støtter også udredningsarbejdet omkring en eventuel fast Kattegat-forbindelse. Så vi er nu klar til at bakke op om effektive løsninger - også asfalt. Men udfordringerne omkring storbyerne skal også løses med mere og effektiv kollektiv transport. Biløkonomien skal lægges om, så det bliver billigere at købe en bil og dyrere at køre i den. De trafikale løsninger skal også bidrage til at reducere CO2-udledning, blandt andet ved at elektrificere de lange togstrækninger. TDC Fastnet > Indlandssamtaler og opkaldsafgift % > Udlandssamtaler % > Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil > Indlandssamtaler og opkaldsafgift % > Udlandssamtaler % > Abonnement % > sms % Tillæg > Ekstrarabat på opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet Bredbånd > TDC Bredbånd Professionel 12 % Telenor Med Mobildeal får du byens bedste deal, hvilket blandt andet inkluderer: > Ubegrænset tale til kolleger > Ingen opkaldsafgifter > Inkluderet taletid hver måned > Fri sms > 5 MB data. Dansk Erhvervs medlemmer får 12,5 % rabat ved 24 måneders binding og 17,5 % rabat ved 36 måneders binding. Der ydes rabat på Mobildeal pakkerne, Udlandszone samt Multiplan tillægsprodukterne. Rabataftalen omfatter desuden abonnement, national trafik og international trafik for fastnetabonnementer, der hører under aftalen. Statoil Detail > Benzin kontokort - inkl. moms 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l > Diesel kontokort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l > Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l > Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros > Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr ,- kr. pr. m 3 > Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr ,- kr. pr. m 3 Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: > Nat Valente, telefon: > Mette Herskind, telefon: > medlemsrabatter@danskerhverv.dk

16 DANSK ERHVERV vækst november 2010 Ingen kan overskue spindelvævet af støtteordninger Magasinpost UMM ID-nr For at opnå større vækst peger Dansk Folkepartis erhvervspolitiske ordfører og næstformand for folketingets erhvervsudvalg blandt andet på, at de mindre virksomheder skal have færre økonomiske byrder og mindre administrativt bøvl. Af Colette Brix Erhvervsordfører Dansk Folkeparti Væksten skal først og fremmest komme fra de mindre virksomheder. Alle større virksomheder og koncerner har jo i tidernes morgen været små. Tænk blot på A.P. Møller, LEGO, Grundfos, Jysk, Danfoss og senest Pandora. Det er tankevækkende, at disse globale virksomheder ikke har været omklamret af innovationscentre, kuvøseinstitutter og alverdens fonde. De er startet nedefra - helt af sig selv. Spindelvæv af støtteordninger Erhvervspolitikken er desværre blevet et morads af kloge hoveder, der tror, at de kan bestemme, hvor udviklingen går hen. Vi har fået fonde og centre som aldrig før. Ingen kan efterhånden overskue spindelvævet af støtteordninger og ansøgningsmuligheder til alverdens ting og sager. Det skaber ikke vækst på sigt. Det eneste, vi ikke kan gøre noget ved, er janteloven. Det er den nationale skamstøtte. Colette Brix Nok kan der oprettes masser af arbejdspladser på støtte. Men de bliver jo ikke ved med at eksistere, når støtten bortfalder, eller når virksomheden forlader landet. Derfor har vi også fået så mange hylekor af foreninger og organisationer, som lever af statsstøtte. De er afhængige og gør alt for at bevare støtten. Den vej ønsker vi ikke at gå. Mindre administrativt bøvl Vi peger på, at de mindre virksomheder skal have færre økonomiske byrder og mindre administrativt bøvl. Desværre går udviklingen ikke altid den vej, men lige modsat. Af samme grund er vi rigtig tilfredse med, at vi - uden regeringens hjælp - fik et beslutningsforslag vedtaget før sommeren om forbedrede forhold for selvstændigt erhvervsdrivende. Vi fremsætter også vores eget beslutningsforslag om en effektiv reduktion af de administrative byrder, som tager udgangspunkt i, hvordan virksomhederne oplever de administrative byrder. Regeringen bruger en forskruet regnemetode, som ingen forstår. Derfor mærker virksomhederne heller ikke nogen administrative lettelser, selv om regeringen bryster sig af, at bøvlet er reduceret med 20 procent. Skrankepavetyranni Kontroltyranniet skal også lettes. Jeg får henvendelser fra sunde og ansvarlige virksomheder, som lukker på grund af fuldstændig overdreven VÆKST Over temaet VÆKST bringer Dansk Erhvervsavis synspunkter af en række af folketingspartiernes erhvervspolitiske ordførere. Følgende har tidligere været bragt: Morten Østergaard, Det Radikale Venstre, Nr. 13, oktober Orla Hav, Socialdemokraterne, Nr. 12, oktober Torsten Schack Pedersen, Venstre, Nr. 11, september Colette Brix Medlem af folketinget for Dansk Folkeparti siden Næstformand for folketingets erhvervsudvalg og medlem af arbejdsmarkedsudvalget. Etableret kosmetikfirma,»clinique Colette«, fra Prokurist, C.M. Møbler, fra Fuldmægtig, vekselererkontor, fra år. Formand for DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, fra skrankepavetyranni fra myndighedernes side. Det gælder blandt andet fødevarekontrollen og arbejdsmiljøkontrollen. De er gået helt i selvsving. Det eneste resultat er, at virksomhederne flytter eller lukker. Iværksætterskatten hæmmer væksten Til sidst vil jeg nævne, at vi har lagt meget vægt på at få afskaffet den ekstra skat på mindre aktiebeholdninger - også kaldet "iværksætterskatten" - som især hæmmer væksten hos iværksættere. Der er tale om en ren ekstra skattebetaling, som får den samlede skat op på over 60 procent. Resultatet er, at investeringerne går til udenlandske iværksættere. En fjernelse af denne skat vil gavne iværksættere langt mere end Vækstfonden, som efter vores holdning ikke gør nogen synderlig forskel - bortset fra at fonden efterhånden har formøblet to milliarder kr. af statens indskud. Det eneste, vi ikke kan gøre noget ved, er janteloven. Det er den nationale skamstøtte. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.