Skjal 1: Tilráðingar 2007
|
|
- Anna Maria Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 9 Rekommandation 3/2007 Skjal 1: Tilráðingar 2007 Vestnordisk råds rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at forøge og styrke samarbejde, samråd og koordination med de nordiske lande samt med øvrige lande omkring Nordatlanten, vedrørende sikkerhed i Nordatlanten, specielt med hensyn til redningsarbejde. Vestnordisk Råd opfordrer til, at der satses på fælles øvelser omkring redning samt koordination vedrørende mulige katastrofe i Nordatlanten. Begrundelse: Det er vigtigt, at der findes en varig, tilfredsstillende og tilstrækkelig løsning vedrørende sikkerheden i Nordatlanten, ikke mindst hvad angår redningsberedskab i og omkring Nordatlanten. Dette er af stor interesse for alle lande omkring Nordatlanten, ikke mindst for de vestnordiske lande, som er omgivet af et enormt havområde. USA's beslutning om, at trække sin styrke, inklusivt sit redningskorps, fra Island samt USA s militærs formindskede tilstedeværelse i Grønland og på Færøerne, har medført, at der i området ikke længere findes tilstrækkeligt kapacitet til at reagere prompte, hvis der sker en stor katastrofe på fjerne steder eller langt fra land. Denne bekymring forstærkes ved, at der er en stadigt stigende økonomisk aktivitet og trafik i området i det høje nord, hvor der hidtil har været meget begrænset trafik. Det er almindelig enighed om, at den økonomiske aktivitet vil stige stærkt i løbet af de næste år. Som følge af, at det område som er dækket af is i og ved Arktis formindskes, åbnes der for nye sejlruter i området. Nye teknologier forbedrer også mulighederne for menneskelige aktiviteter i området. Dette medfører øgede muligheder for at finde og udnytte arktiske ressourcer, som også medfører større interesse i området, som man så klart har kunnet observere i de sidste måneder. Samtidig med at trafikmulighederne øges, styrkes turismeaktiviteten i området, hvor den tidligere har været meget begrænset. Dette medvirker til større menneskeligt aktivitet. Trafikken af passagerskibe samt fragtskibe med eksempelvis kemikaler og olie, er steget og vil stige kraftigt i området, hvor der er fare på grund af is, samtidig med at der er mangel på erfarne og uddannede skibsførere til sejlads i og omkring Arktis. Store dele af området ligger også fjernt fra bebyggede områder. Dette medfører større risiko for, at et forlis kan udvikle sig til en enorm miljømæssig eller menneskelig katastrofe. Dette stiller større krav til, at der findes en varig, tilfredsstillende, koordineret og tilstrækkelig beredskabsstyrke i og omkring Nordatlanten. Rådet mener, at det ville være fordelagtigt, hvis landene i området, styrker sit samarbejde, koordination og samråd, for at kunne reagere på en tilfredsstillende måde. Vestnordisk Råd anser det af yderste vigtighed, at man i Vestnorden samt i hele Nordatlanten i større grad samarbejder omkring redningsarbejde. Derfor opfordrer Vestnordisk Råd regeringerne i Vestnorden og omkring Nordatlanten, til i større grad at samarbejde omkring redningsarbejde. De
2 Page 2 of 9 Rekommandation 3/2007 opfordres til, både at øge samarbejde og samråd på området. Mange af landene har bilaterale aftaler med forskellige lande. Dette er positivt. Rådet mener dog, at det for at sikre et tilfredsstillende beredskab er vigtigt, at man i meget større sammenhæng koordinerer reaktionen på en eventuel katastrofe, samt at en multinational indsats forberedes på eventuelle katastrofer i området. Vestnordisk Råd mener, at fælles redningsøvelser med alle lande omkring Nordatlanten ville være fordelagtig.
3 Page 3 of 9 Rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 4/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at tage initiativ til at indlede et samarbejde mellem redningstjenesterne og bjergningskorpsene til søs og til lands i de tre lande og yde støtte til et sådant samarbejde. Begrundelse: De vestnordiske lande har meget til fælles, når det drejer sig om vejrforhold, geografiske betingelser og bebyggelse. Vejret kan være farefuldt, og landene er tyndt befolkede med et stort antal afsides beliggende bygder, hvor samfærdslen er vanskelig og desuden hæmmes af vidtstrakte højlandsområder. Dertil kommer, at der i alle landene foregår en intensiv færdsel til søs. Landene må derfor kæmpe med sammenlignelige betingelser, når det drejer sig om beredskabet i forhold til og reaktionerne på ulykker og naturkatastrofer. Eksempelvis er eftersøgningsområderne meget store, både til søs og til lands, voldsomme vejrforhold kan gøre redningsaktioner vanskelige, og så fremdeles. De sammenlignelige betingelser i landene lægger op til fælles, koordineret specialuddannelse, når det handler om bjergning til lands og til søs, og det er overordentlig vigtigt, at redningshold til enhver tid er i beredskabsposition og har modtaget en så god træning som muligt. Udviklingen af kunnen, knowhow og erfaring i rednings- og bjergningsarbejde er ikke kommet lige langt i de vestnordiske lande. Der drives redningstjenester og bjergningskorps i Island og på Færøerne. På Island er bjergnings- og redningskorps bygget op omkring frivillige, hvilket har givet vældig gode resultater, og der er i årenes løb blevet opbygget en omfattende knowhow, erfaring og kunnen. Der er i de seneste år blevet arbejdet målbevidst på at øge knowhow og kunnen på rednings- og bjergningsområdet både på Færøerne og i Grønland. Gensidig oplysningsvirksomhed og indbyrdes samarbejde er allerede i et vist omfang indledt mellem de vestnordiske lande. Det er i alles interesse, at et sådant samarbejde øges, ikke mindst i betragtning af, hvor meget landene kan lære af hinanden. Et øget samarbejde mellem redningstjenester og bjergningskorps i de vestnordiske lande vil således være i alles interesse. Målet med et sådant samarbejde skulle især være at formidle knowhow og erfaring på rednings- og bjergningsområdet, at etablere samarbejde om opbygning af redningstjenester og bjergningskorps, og at foranstalte træning og udgivelse af informationsmateriale. Landenes regeringer opfordres derfor til at yde redningstjenester og bjergningskorps i landene støtte til yderligere samarbejde, ikke mindst hvad angår opbygningen af bjergningskorps, hvor disse behøves.
4 Page 4 of 9 Rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 5/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at øge forskningssamarbejdet omkring størrelserne af bestandene af de vigtigste arter af fiskebestande inden for landenes søterritorier, især de fælles bestande, og til at koordinere undersøgelsesmetoderne for derigennem at lette en realistisk sammenligning mellem landene. Samtidig opfordres regeringerne til at sikre at der laves undersøgelser af årsagssammenhængen mellem på den ene side bestandsstørrelser, og på den anden side miljøfaktorer, rovfiskeri og fiskeri, og at der etableres en effektiv formidling af informationer mellem landene om udbredelsen af fiskebestande og havpattedyr. Begrundelse: De vestnordiske lande bygger en overvejende del af deres udkomme på havfiskeri. Der bør arbejdes hen imod en koordinering af de metoder, som Færøerne, Grønland og Island anvender ved undersøgelse af deres bestande af konsumfisk. De nuværende forskningsmetoder er ikke sammenlignelige. Derfor kan det vise sig vanskeligt at holde de statistiske oplysninger, der bygger på disse, op imod hinanden. Dette kan blive en hindrende faktor, når man prøver på at danne sig et helhedsbillede af fiskebestandenes situation, ikke mindst de bestande, der strejfer omkring mellem landenes søterritorier. Man kan derfor sige, at landene mangler koordinerede data til at træffe beslutninger om udnyttelsen af fiskebestandene, og dette gælder i særlig grad for de fælles bestande. Ligesom et bæredygtigt fiskeri af fiskebestandene er i alles interesse, er det væsentligt, at beslutninger om en årlig totalkvote for fiskeriet af enkelte arter bygges på et videnskabeligt skøn over bestandenes størrelse. Dette gælder især for tre af landenes vigtigste fiskebestande, nemlig torsk, helleflynder og rødfisk, eftersom det her drejer sig om fælles bestande. For nylig har resultaterne af målinger foretaget af landenes havundersøgelsesinstitutter tydet på, at torskebestandens situation inden for de enkelte landes søterritorier taget hver for sig er forskellig. Et skøn over størrelsen af torskebestanden inden for Islands og Færøernes søterritorier viser, at den er aftagende, hvorimod torskebestanden ud for Grønlands østkyst er tiltagende. Eftersom fangstredskaberne udelukkende anvendes til torskefiskeri og ikke til at fiske andre arter, har den kraft, der er blevet sat ind på fiskeri, stået i grel kontrast til resultaterne af de ovenfor nævnte målinger. Denne mangel på overensstemmelse viser, hvor vigtige forskningsmetoderne er ved skøn over bestandsstørrelsen, og den rejser spørgsmålet om, hvor stor betydning man for eksempel skal tillægge forskellen på størrelsen af torskebestanden fra land til land. Et formelt samarbejde i forbindelse med optællinger af bestandene og en koordinering af forskningsmetoderne vil gøre det lettere at få et helhedsbillede af bestandenes virkelige størrelse, hvilket er et betydningsfuldt skridt, når det gælder om at arbejde for et bæredygtigt fiskeri. Samtidig er det vigtigt at undersøge samspillet mellem på den ene side bestandsstørrelser og på den anden side miljøfaktorer såsom havets temperatur, havstrømmenes retning og/eller ændringer i forløbet af forskellige havstrømme,
5 Page 5 of 9 Rekommandation 3/2007 heriblandt dybhavsstrømme, hvortil kommer fødetilgang, rovfiskeri og fiskeri, med henblik på at undersøge, hvad der er de udslaggivende faktorer for fiskebestandenes bevægelser og størrelser. 1 Samarbejdet om forskning i størrelsen af bestandene af de vigtigste fiskebestande har været begrænset, og i de tilfælde, hvor det har fundet sted, har det ikke været regelmæssigt, men været afhængigt af initiativ fra enkeltpersoner, der har søgt støtte til enkeltstående samarbejdsprojekter. Som eksempel kan nævnes samarbejdet mellem Island og Grønland efteråret 2006 om forskning i helleflynder og rødfisk. Dette samarbejde indebar blandt andet sammenligning mellem fangstredskaberne med henblik på at kunne udregne fangstprocenterne for forskellige nettyper, hvad der igen er en forudsætning for, at kunne foretage en realistisk sammenligning af forskningsresultater. I lyset af ovenstående redegørelse og de tegn, der har vist sig på ændringer i størrelsen af de vigtigste konsumfiskebestande, opfordres de vestnordiske landes regeringer til at få løftet det samarbejde, som anbefales, over i formelle spor med faste finanslovsbevillinger, således at det bliver muligt at arbejde hen imod så bæredygtigt et fiskeri som muligt i fremtiden. 1 Et øget samarbejde på dette område ville være en udmærket fortsættelse af det vestnordiske hav- og klimaforskningsprojekt (Vestnordisk Oceanklima Forskningsprogram). Dette var et fælles projekt for Naturinstituttet i Grønland, Islands Havforskningsinstitut, Færøernes Fiskeriforskningsinstitut, Nansen-Centret i Norge og Danmarks Meteorologiske Institut, hvor man undersøgte sammenhængen mellem på den ene side klimaændringer og forandringer i havene mod nord og på den anden side fiskebestande. Projektet var støttet af Nordisk Ministerråd og varede fra 2000 til udgangen af 2006.
6 Page 6 of 9 Rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 6/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at sikre, at der udarbejdes obligatorisk undervisningsmateriale om kvinders forskellige vilkår og betingelser i Arktis og Vestnorden og om menneskerettigheder. Undervisningsmaterialet skal tage sigte på elever på ungdomsuddannelserne. Målet er, at sætte gang i diskussionen om ligeretsspørgsmål og øge forståelsen for, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder uafhængige af kultur, samt at bidrage til øget indsigt i kvinders forskellige vilkår og betingelser i Arktis og Vestnorden. Begrundelse: Rundt omkring i verden, især i de mere fattige lande, lader kvinders vilkår meget tilbage at ønske. Til at underbygge dette kan nævnes uhyggelige eksempler på undertrykkelse af kvinders rettigheder såvel som vold imod kvinder. Kønsrelaterede krænkelser af menneskerettighederne og kønsrelateret vold afspejler traditionelle holdninger til kvinder gående ud på, at kvinder ikke skal have lov at nyde de samme rettigheder, den samme værdighed og den samme respekt som mænd. I de senere år har der været en øget debat om seksuel vold imod børn og kvinder, en af de alvorligste krænkelser af det enkelte menneskes integritet. Dette bør der sættes ind imod. Kvinders stilling følger ikke automatisk deres levevilkår, for mentalitet er langt mere afgørende. Love om kønnenes ligeberettigelse er, i lighed med andre særlige foranstaltninger, vigtige, når det handler om at forbedre kvindernes situation. Men ligeberettigelse i praksis kræver ændringer i mentaliteten. Holdninger bevares eller ændres i takt med den sociale opdragelse af børn og unge, der især finder sted inden for familien og i uddannelsessystemet. Udarbejdelsen af obligatorisk undervisningsmateriale om menneskerettigheder og kvinders forskellige vilkår i Arktis og Vestnorden kan være et lod i vægtskålen til mentalitetsændringer, der kunne indebære lige respekt for kvinder og mænd som mennesker, der bør nyde de samme menneskerettigheder og have samme menneskelige integritet. Der foreligger ikke systematisk indsamlede oplysninger om kvinders vilkår i Arktis, når man ser bort fra de nordiske lande. Det samme gælder forskning. Derimod foreligger resultaterne af en af de mest omfattende undersøgelser, der er blevet foretaget af livsvilkårene i Arktis. Resultaterne blev offentliggjort i slutningen af marts 2007; det drejer sig om slutrapporten fra det internationale forskningsprojekt SLiCA (dvs. Survey of Living Conditions in the Arctic), som blev indledt i 1997 og blev foretaget med støtte fra forskellige institutioner. Undersøgelsen omfattede polarsamfundene i USA og Canada, i Norden, herunder de vestnordiske lande med undtagelse af Færøerne, og desuden samfundene af oprindelige befolkninger i Rusland. Det ville være muligt at nyttiggøre disse resultater ved udarbejdelsen af undervisningsmateriale om kvinders situation i polarområdet. Det samme gælder en nylig udkommen bog om velfærd i de vestnordiske lande, som bygger på resultaterne af forskning, der er blevet udført på initiativ af Nordisk Ministerråd. Det kan ikke udelukkes, at andet materiale og andre undersøgelser kan komme på tale, men i de to nævnte forskningsrapporter findes der stof, der kunne udnyttes ved udarbejdelsen af undervisningsmateriale om kvinders forskellige vilkår og betingelser i polarområdet, herunder kvinders positive sociale rolle som stærke forbilleder og enkeltindivider i
7 Page 7 of 9 Rekommandation 3/2007 samfundet på linje med mænd. Ind i materialet kunne siden flettes oplysninger om menneskerettigheder og kvinders rettigheder, såsom FN s menneskerettighedskonvention og konventionen om afskaffelse af enhver form for diskrimination af kvinder, foruden andet beslægtet stof, der kunne tjene til at anskueliggøre sammenhængen mellem menneskerettigheder, kultur og kvinders situation.
8 Page 8 of 9 Rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 8/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at støtte finansieringen af en arbejdsgruppe, som via Vestnordisk Råds præsidium og sekreteriat skal udarbejde forslag til oprettelsen af nordiske højskoler i Island, Grønland og Færøerne. Begrundelse Vestnordisk Råd fejrer sit 10-års jubilæum i år, og det er en oplagt mulighed til at markere et konkret initiativ, som kan opfylde intentionerne om en styrkelse af samarbejdet i Vestnorden og at styrke Vestnordens rolle i det Nordiske samarbejde. Vestnordisk Råd har vedtaget en lang række rekommendationer, som handler om uddannelse og øget kontakt og kendskab mellem ungdommen i Vestnorden og i Norden som helhed og øget kontakt mellem udannelses- og forskningsmiljøerne i Vestnorden og det øvrige Norden. På sit årsmøde i 2006 vedtog rådet foreksempel en rekkomandation til regeringerne i det tre lande om at styrke undervisningen i de vestnordiske landes historie, samfundsforhold, sprog og kultur. At etablere en infrastruktur for viden, uddannelse og direkte kendskab mellem de vestnordiske lande og Norden som helhed, er uden tvivl en af de vigtigste forudsætninger for at styrke Vestnorden. Frivilligt initativ til nordiske højskoler i Vestnorden En gruppe frivillige i Færøerne har taget initiativ til at skitsere et projekt til oprettelse af Vestnordiske Højskoler. De har haft kontakt til personer i Island og Grønland, som støtter idéen. Initiativtagerne foreslår blandt andet: Oprettelsen af nordiske højskoler specielt med henblik Færøerne, Grønland og Island. Projektet stiler efter at etablere halv- og/eller helårs kostskoler i de vestnordiske lande, hvor målgruppen er voksne, myndige studerende fra Vestnorden og det øvrige Norden samt fra nabo-områder Hensigten er at styrke tilknytningen og samarbejdet mellem de vestnordiske lande og det øvrige Norden, samt at øge nabolandenes interesse for sprog, historie, kultur, miljøet og ressourcegrundlaget i den vestnordiske region. Det overordnede formål med nordiske højskoler i Vestnorden er at fremme kontakter, kundskaber og viden, der bibringer til at give de nordiske regioner en central placering i det internationale regionale samarbejde Undervisningen tilrettelægges med særlig henblik på fag, der relaterer til disse emneområder: - Sprog - Kultur - Historie
9 Page 9 of 9 Rekommandation 3/ Demografi - Erhvervsgrundlag - Samfundsøkonomi - Miljø - Ressourcer/ressourcegrundlag - Vestnorden/Europa Højskolerne bør samtidig have opholdsfaciliteter til forskere, forskerstuderende og specialestuderende, der beskæftiger sig med videnskabelige studier af emner, der relaterer til Vestnorden og det land, hvor skolen er. Initiativtagerne forestiller sig, at de nordiske højskoler oprettes i de vestnordiske lande med national forankring og finansiering evt. med støtte fra nordiske midler. Men at højskolerne kan organiseres under en fælles nordisk bestyrelse og med fælles udveksling af lærerkræfter, undervisningsplaner, evalueringer m.v. (Skitseprojekt fra initiativtagerne vedlægges som bilag) Forslag til projekt og arbejdsgruppe For at disse forslag kan bringes fra idéfasen til konkret handling er det nødvendigt at Vestnordisk Råd tager projektet til sig og inddrager øvrige instanser. Derfor rekommanderes, at: Vestnordisk Råds præsidium udpeger en arbejdsgruppe på 5 personer fra de vestnordiske lande og fra Norden iøvrigt, der skal analysere og udarbejde et konkret forslag til oprettelse, organisering og finansiering af nordiske højskoler i de vestnordiske lande. Arbejdsgruppen refererer til Vestnordisk Råds præsidium, og aflægger rapport som kan præsenteres på Vestnordisk Råds årsmøde 2008 Vestnordisk Råds sekretariat står for den praktiske samordning og den økonomiske styring af projektet. Nordisk Ministerråd søges om midler til finansiering af projektet Vestnordisk Råd opfordrer regeringerne i Island, Grønland og Færøerne til at støtte projektet økonomisk og med teknisk samarbejde
Skjal 1: Tilráðingar 2008
Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004
Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk
Læs mereDagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45
Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 31. august 1. september 2017
Skjal 1: Tilráðingar 2017 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 31. august 1. september 2017 Forslag til Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2017 Vestnordisk råds Præsidium foreslår på Rådets
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013
Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereIslands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004
Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015
Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,
Læs mereNORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde
1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi august 2011
Skjal 1: Tilráðingar 2011 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 22. 25. august 2011 Vestnordisk Råds årsmødes forslag til vedtagelse nr. 1/2010: Vestnordisk Råds Præsidium foreslår, at årsmødet
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereCharter for Vestnordisk Råd
Charter for Vestnordisk Råd Præambel I erkendelse af At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2018 COM(2018) 453 final 2018/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereReferat. 1. Godkendelse af dagsordenen. 2. Godkendelse af referat. 3. Grønland, arktiske levevilkår. Nordisk Råd
Nordisk Råd Mødegruppe Medborgar- och konsumentutskottet, MK Mødetid 28. juni 2010 Mødested Kangerlussuak, Grønland Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0400 Fax +45 3311 1870 nordisk-rad@norden.org
Læs mereTale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011
Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist
Læs mereFN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Læs mereDET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.
DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereBedømmelseskriterier og retningslinjer 2014
Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,
Læs mereØresundsvandsamarbejdet
Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk
Læs mereGRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI
GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.
Læs mereLigestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs mereFiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler
Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører
Læs mereFormandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium
INATSISARTUT P a r l i a m e n t o f G r e e n l a n d Nyhedsbrev Af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt 2. halvår 2012 Forord Det fjerde arbejdsår for Inatsisartut indenfor denne valgperiode startede
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 4. april 2002 PE 305.487/1-19 ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Udkast til udtalelse Emilia Franziska Müller Europa-Kommissionens hvidbog:
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereFolketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs merekonkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og
Læs mereEt forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1
3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk
Læs merePISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00
PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles
Læs mereREDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Arbejdsgruppen om forebyggelse Opgaver, arbejdet og anbefalinger Opgave Arbejdsgruppen skal afdække muligheder for udvikling af forebyggelsesområdet, herunder opstille
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem
SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereDEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS
DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereET INDBLIK I NORDISK KULTURFONDS VIRKSOMHED
ET INDBLIK I NORDISK KULTURFONDS VIRKSOMHED Disposition Præsentation af - Hvad er? - Hvad støtter Fonden? Hvem kan søge? - Hvad støtter Fonden ikke? - Hvornår og hvordan kan man søge midler hos fonden?
Læs mereStyrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereEU og det Arktiske område
Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter
Læs mereCitat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.
PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereDen videre proces med Landsplanredegørelse 2016
Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt
Læs mereEU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU
EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede
Læs merePROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereListe over resultater opnået i Folketingsperioden
Justits Liste over resultater opnået i Folketingsperioden 2015-2019 Styrkelse af justitsområdet Modernisering af politiets bygningsmasse En yderligere fast dommer ved Retten i Forbedring af beskæftigelsesfaciliteter
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereForeningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.
Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereIDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen
IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2002/0110(COS) 11. juni 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til
Læs mereFN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard
FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007
Læs mereDemografi og køn erfaringer fra Færøerne. ALTA 21. oktober 2009. Kristianna Winther Poulsen, formand for Ligestillingsnævnet
Demografi og køn erfaringer fra Færøerne ALTA 21. oktober 2009 Kristianna Winther Poulsen, formand for Ligestillingsnævnet www.javnratt.fo (på færøsk) Præsentationens indhold: Hvad slags samfund? Årsager
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereDen uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere
hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Konference om Frivillighed i udvikling Syddansk Universitet, 5.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereForord. Dronningens besøg i Grønland Vestnordisk Råds årsmøde i Island
INATSISARTUT P a r l i a m e n t o f G r e e n l a n d Nyhedsbrev Af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt 2. halvår 2011 Forord Det tredje arbejdsår i Inatsisartut indenfor denne valgperiode blev
Læs mere4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende
4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mere11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe
Læs mereDET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS
DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS 2007-2015 Juni 2015 Hovedstadsregionen opdelt i kommuner og netværk Samarbejdet vedr. specialundervisningen i Hovedstadsregionen
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereArbejdsgruppen om forebyggelse/rsu. Opgave og anbefalinger
Arbejdsgruppen om forebyggelse/rsu Opgave og anbefalinger Opgave Arbejdsgruppen skal afdække muligheder for udvikling af forebyggelsesområdet, herunder opstille konkrete forslag om forenkling og tilpasning
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereCOPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015
COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mere