Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. April Rapporten kan ses via hjemmesiden. 2 NIRAS

Transkript

1

2 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen April 2013 Rapporten kan ses via hjemmesiden 2 NIRAS

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Forord 4 02 Indledning Baggrund Satspuljens formål Satspuljens målgrupper Satspuljens udmøntning Satspuljens tværgående evaluering Baggrund og evalueringsmetode Vægtstopkonceptet Evalueringsmetode Konklusioner og anbefalinger Vægtstopprojekterne Vægtstopperne og resultater af vægtstoprådgivning Styring og organisering Rekruttering og samarbejdspartnere Frafald og fastholdelse Vægtstoprådgiveruddannelsen Nøglepersonsordningen Vægtstopprojekterne Fakta om projekterne Oplevelsen af Små skridt som vægttabsmetode Opsamling Vægtstopperne hvem er de? Vægtstopperne Beskrivelse af vægtstopperne Opsamling Forandringer og resultater hos vægtstopperne Hvilke vægtstoppere indgår i analysen Evalueringsdesignets styrker og udfordringer Vægtudvikling BMI og taljeomkreds Sammenligning med andre vægttabsmetoder Holdning til kost og sundhed 61 NIRAS 1

4 7.7 Ny viden versus kendt viden Helbred Fysisk aktivitet og motionsvaner Trivsel og selvværd Individuelle faktorer med betydning for vægttabet Motivation Tro på egne evner til adfærdsændring De gravide Opsamling Styring og organisering Organisering og opbakning Projektlederens uddannelse, erfaring og rolle Projektets størrelse Frikøb versus projektansættelser Gruppeforløb Forankringsmodeller Opsamling Rekruttering og samarbejdspartnere Rekruttering gennem samarbejdspartnere Samarbejdspartnere: aftaler og opgaver Erfaringer fra samarbejdet Rekruttering gennem forskellige kommunikationskanaler Opsamling Frafald og fastholdelse Omfang af frafald frafaldsanalyse Strategi for fastholdelse Opsamling Vægtstoprådgiveruddannelsen Kort om uddannelsen Karakteristik af vægtstoprådgiverne Udbytte af uddannelsen E læringsvurdering: Portalen og numo.nu Opsamling Nøglepersonsordningen Metode Aktiviteter Nøglepersoner NIRAS

5 12.4 Rekruttering Rammer nøglepersonsprojekterne målgruppen? Samarbejde og synergi Organisering og forankring Resultater Forankring Opsamling Bilag Bilag 1: Analysemetoder 150 NIRAS 3

6 01 Forord Som en del af satspuljeforliget blev der afsat 57,5 mio. kr. til iværksættelse af indsatser til at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Det overordnede formål er at støtte indsatser, der bidrager til at udvikle svært overvægtige voksnes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig og vedligeholde et vægttab. Derudover er der tre underliggende aktiviteter: uddannelse af vægtstoprådgivere; etablering kommunale og regionale projekter; en tværgående evaluering. Der er ydet tilskud til etablering af indsatser i 57 projekter. Projekterne er forankret i kommunalt regi, på arbejdspladser og på regionale institutioner. Der arbejdes med fire specifikke målgrupper for indsatserne: personer uden for arbejdsmarkedet; særligt udsatte erhvervsgrupper; gravide og nybagte mødre; personer med anden etnisk baggrund end dansk. Alle projekterne er afsluttet i Et væsentligt indsatsområde har været at øge kompetenceniveauet hos de fagpersoner, der skal støtte de overvægtige voksne. Dette er sket med udvikling og etablering af en ny uddannelse for vægtstoprådgivere. Uddannelsen blev etableret af Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO). Der er udviklet understøttende materiale som inspiration til vægtstop og vægttab. Alt materiale findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Med denne publikation formidles den afsluttende evaluering af satspuljen. Evalueringen omfatter de samlede resultater fra vægtstopforløbene i de kommunale og regionale projekter og nøglepersonsordningen. Desuden gengives med udgangspunkt i midtvejsevalueringen hovedtrækkene fra evalueringen af vægtstoprådgiveruddannelsen. Hovedresultaterne fra denne afsluttende evaluering er sammenfattet i konklusionsrapporten: Resultater fra slutevalueringen af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Rigtig god læselyst! 4 NIRAS

7 02 Indledning 2.1 Baggrund Overvægt er en tilstand, hvor mængden af fedt på kroppen er øget i en sådan grad, at det har helbredsmæssige konsekvenser. Det er svært at måle graden af overvægt på en simpel måde, derfor bruger man ofte Body Mass Index (BMI). 25 kg/m² BMI<30 defineres som moderat overvægt, mens BMI 30 kg/m² defineres som svær overvægt, også kaldet fedme 1. Forekomsten af moderat og svær overvægt i den voksne befolkning er høj. Benyttes ovenstående BMI grænser, er flere end hver anden dansker moderat overvægtig og op mod hver femte er svært overvægtig. Således viser en af de seneste videnskabelige opgørelser, hvor befolkningsudsnit er blevet målt og vejet, at 18 % af voksne danskere i den arbejdsdygtige alder var svært overvægtige ( BMI 30). Forekomsten er lige stor blandt mænd og kvinder 2. Overvægt har alvorlige konsekvenser for den enkelte såvel som for samfundet. Overvægt øger således risikoen for at få hjertekarsygdomme eller udvikle visse kræftsygdomme og belastningslidelser, men især den tætte sammenhæng mellem svær overvægt og udvikling af diabetes gør svær overvægt til en stor sundhedsmæssig byrde for det enkelte individ og for samfundet. De senere årtiers stigning i forekomsten af svær overvægt har således også skabt begrundet frygt for, at diabetes bliver det 21. århundredes store helbredsudfordring. Op mod fire ud af fem med nydiagnosticeret diabetes er overvægtige på diagnosetidspunktet, og selv lette grader af overvægt (BMI=25) er forbundet med en fire gange større risiko for at udvikle diabetes i løbet af de kommende 8 10 år, sammenlignet med BMI<22². Om end langtidseffekterne ikke er entydige, tyder meget på, at et vægttab på 5 10 % af vægten er tilstrækkeligt i forhold til at forbedre sundheden og udskyde debut af diabetes såvel som at reducere blodtryk og kolesterol, som er væsentlige risikofaktorer for hjertekarsygdom. 1 BMI (Body Mass Index) måles i kg/m 2, men er efterhånden blevet så udbredt, at man i mange sammenhænge ikke angiver selve enheden, således også i denne rapport.. 2 Jørgensen ME, Glümer C, Bjerregaard P et al. Obesity and central fat pattern among Greenland Inuit and a general population of Denmark (Inter99): Relationship to metabolic risk factors. Int J Obes. 2003;27: NIRAS 5

8 På det personlige plan oplever overvægtige fordømmelse, udstødelse, mobning og stigmatisering fra det omgivende samfund. Overvægtige længere uddannede tjener mindre end normalvægtige længere uddannede, fravælges ved jobsamtaler og opfattes som sjuskede og udisciplinerede. Fra udlandet er der forskning, som viser, at uddannelsessystemets forventninger til den overvægtiges evner er ringere end forventningerne til den normalvægtiges evner 3. Et amerikansk studie 4 viste, at selv forældre, uanset socialklasse, synes at forskelsbehandle deres overvægtige og normalvægtige børn, fx ved at tilbyde mindre økonomisk opbakning og tilskyndelse til uddannelse til deres overvægtige end til deres normalvægtige børn. Forekomsten af overvægt har en social slagside og ses især blandt lavtuddannede befolkningsgrupper og inden for særlige erhverv 5. Det er således hensigtsmæssigt at målrette indsatsen over for svært overvægtige voksne inden for disse grupper. Det kræver både ressourcer og personlige kompetencer at opnå og bevare et vægttab Satspuljens formål Satspuljen til indsatser overfor svært overvægtige voksne, støtter indsatser, der bidrager til at udvikle overvægtiges handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig på en hensigtsmæssig måde og vedligeholde vægttabet. Puljen udmøntes til tre underliggende formål: 1. Etablering af en uddannelse af vægtstoprådgivere 2. Tilskudspulje til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og etablering af nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser 3. Tværgående evaluering af den etablerede vægtstoprådgiveruddannelse samt de støttede indsatser i kommuner og regioner og på særligt udsatte arbejdspladser 3 Heitmann BL, Tang Peronard J., Psychosocial issues in female obesity. Women's Health. 2007;3: Crandall CS. Do heavy weight students have more difficulty paying for college? Person Soc Psychol Bull 1991;17(6): Citeret fra Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Ibid 6 NIRAS

9 2.3 Satspuljens målgrupper Målgrupperne for satspuljen er følgende: Personer uden for arbejdsmarkedet Svært overvægtige gravide (både før og efter fødsel) Særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte Personer med anden etnisk baggrund end dansk Nedenfor redegøres for de forhold, der gør indsatsen i forhold til disse grupper særligt relevant Socialt udsatte udsatte erhverv/uden for arbejdsmarkedet Svær overvægt er ikke ligeligt fordelt i befolkningen. Generelt er folk med kortere uddannelse og lavere indtægt overrepræsenteret i statistikkerne over svært overvægtige. Adskillige undersøgelser har vist, at forekomsten af svær overvægt er 3 5 gange højere hos personer med kort skolegang, fx folkeskole, sammenlignet med personer med mere end gymnasial uddannelse. Undersøgelser viser tillige, at op mod 70 % af dem med lav uddannelse er overvægtige sammenlignet med kun 25 % blandt dem med lange uddannelser 7. Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 viser, at forekomsten af svær overvægt er størst blandt personer uden erhvervsuddannelse (23 %) og mindst blandt personer med en lang videregående uddannelse (7 %). Arbejdsløse og personer med fx skiftende arbejdstider og visse specifikke erhverv, fx i transportsektoren, er også udsatte i forhold til svær overvægt 8. En undersøgelse af forekomsten af moderat og svær overvægt i den erhvervsaktive befolkning opdelt på 20 brancher viste, at der især inden for tre brancher er en stor andel af overvægtige. Det gælder transportbranchen, hotel og restaurationsbranchen samt beskæftigede i industrien. Andelen af kortuddannede i de tre brancher er også høj set i forhold til andre brancher 9. Endelig er der en geografisk skævdeling af forekomsten af svær overvægt med flere overvægtige i visse områder af landet. Fx er forekomsten af svær overvægt % større i 7 Teknologirådet, 2012: gelse_af_fedme_ _mere_effekt_for_pengene.pdf 8 Teknologirådet 2012, ibid 9 Larsen FB et al., Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommune. Voksne. Center for Folkesundhed, Århus, NIRAS 7

10 Vestsjælland og Nordjylland end i København og Aarhus 10. Disse geografiske forskelle tilskrives generelt forskelle i uddannelsesniveau. Der er behov for en særlig indsats blandt de kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet samt i visse erhverv. Arbejdspladsen kan i den forbindelse udgøre en potentielt vigtig arena i forhold til indsatser mod svær overvægt blandt erhvervsaktive voksne Gravide Mellem 20 % og 40 % af alle danske gravide kvinder tager mere på under graviditeten end anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Da flere studier 11 har vist, at overvægt og svær overvægt under graviditeten kan have negative helbredskonsekvenser for både mor og barn, er det generelt hensigtsmæssigt at have et særligt fokus på den overvægtige gravide. Undersøgelser fra England 12 viser, at halvdelen af de kvinder, der dør under graviditet, fødsel eller barsel, var moderat eller svært overvægtige. Andre undersøgelser 13 dokumenterer, at der er en øget risiko for graviditets og fødselskomplikationer fx svangerskabsforgiftning, graviditetsdiabetes eller for tidlig fødsel ved svær overvægt under graviditeten. Desuden øges barnets risiko for at udvikle overvægt og svær overvægt senere i livet væsentligt Juel K et al., Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det?, Sundhedsstyrelsen, Food Nutr Res. 2013;57. doi: /fnr.v57i Epub 2013 Mar 13. Weight loss before conception: A systematic literature review. Forsum E, Brantsæter AL, Olafsdottir AS, Olsen SF, Thorsdottir I. Int J Gynaecol Obstet Oct;119(1):6 10. doi: /j.ijgo Epub 2012 Jul 17. Guidelines and interventions for obesity during pregnancy. Buschur E, Kim C. 12 Proc Nutr Soc Nov;70(4): doi: /S Epub 2011 Aug 31. The consequences of obesity and excess weight gain in pregnancy. Norman JE, Reynolds RM. Int J Obes Relat Metab Disord Aug;25(8): Maternal obesity and pregnancy outcome: a study of 287,213 pregnancies in London. Sebire NJ, Jolly M, Harris JP, Wadsworth J, Joffe M, Beard RW, Regan L, Robinson S. 13 BMC Pregnancy Childbirth Sep 6;11:62. doi: / Associations of maternal pre pregnancy obesity and excess pregnancy weight gains with adverse pregnancy outcomes and length of hospital stay. Mamun AA, Callaway LK, O'Callaghan MJ, Williams GM, Najman JM, Alati R, Clavarino A, Lawlor DA. Clin Exp Obstet Gynecol. 2011;38(1): Maternal obesity and pregnancy outcome. Begum KS, Sachchithanantham K, De Somsubhra S. 14 Thangaratinam S, Rogozinska E, Jolly K et al, Effects of interventions in pregnancy on maternal weight and obstetric outcomes: meta analysis of randomised evidence. BMJ. 2012;344:e2088 doi: /bmj.e NIRAS

11 Der kan være behov for en særlig indsats i forhold til udvikling af svær overvægt under graviditet, og det antages, at den gravide er særligt motiveret for livsstilsændringer og forebyggende tiltag til gavn for hende selv og det kommende barn 15. Graviditetsperioden er derfor en ofte benyttet periode for livsstilsinterventioner. Et nyligt review gennemgik resultaterne fra 44 randomiserede interventioner, der enten fokuserede på ændringer i kosten, på øgning af motion eller på kombinationer af kost og motionsændringer. Forfatterne til undersøgelsen konkluderede, at kostinterventioner med kaloriereduktion var mest effektive i forhold til at reducere den gravides vægtøgning, en reduktion på gennemsnitligt næsten 4 kg, såvel som risikoen for obstetriske komplikationer, herunder svangerskabsforgiftning, graviditetsdiabetes, skulderdystoni og for tidlig fødsel. Endelig var der ikke noget, der tydede på, at interventionen påvirkede barnets fødselsvægt Anden etnisk baggrund end dansk Adskillige studier 17 tyder på, at de helbredsmæssige konsekvenser af overvægt og svær overvægt er værre for visse etniske grupper end andre. Meget tyder på, at personer med asiatisk baggrund, som fx indere eller pakistanere, har større risiko for at udvikle diabetes og hjertesygdom ved en given grad af svær overvægt og overvægt end fx den vesteuropæiske kaukasiske race. Om end det endnu ikke er helt klart hvorfor, tyder noget på, at fordelingen af fedt med mindre fedt på hofter og lår og relativt mere i maveregionen er en mulig forklaring på disse etniske forskelle. Flere undersøgelser, bl.a. det store amerikanske diabetesstudie Look AHEAD, har vist, at der ikke er væsentlig forskel på effekten af vægttabsinterventioner hos de forskellige etniske grupper, der deltager i denne store intervention 18. Indsatser rettet mod etniske minoriteter, som også ofte tillige har en høj forekomst af svær overvægt, kan derfor forventes at have samme effektivitet som hos andre, men kan samtidig forventes at have særlige forebyggende effekter i forhold til følgesygdomme på baggrund af svær overvægt. 15 Jackson RA, Stotland NE, Caughey AB et al. Improving diet and exercise in pregnancy with video doctor counselling: a randomised trial. Patient Educ Couns. 2011;83: Thangaratinam S, Rogozinska E, Jolly K et al, Effects of interventions in pregnancy on maternal weight and obstetric outcomes: meta analysis of randomised evidence. BMJ. 2012;344:e2088 doi: /bmj.e Int J Obes (Lond) Feb;35(2): doi: /ijo Epub 2010 Jul 20. Obesityrelated non communicable diseases: South Asians vs White Caucasians. Misra A, Khurana L. 18 Wadden TA, West DS Neilberg RH et al. One year weight losses in the Look AHEAD study: factors associated with success. Obesity. 2009;17: NIRAS 9

12 2.4 Satspuljens udmøntning Projektets tilgang har sigtet mod at uddanne fagpersoner til at kunne give borgere handlekompetencerne og motivationen til at håndtere eget vægttab. I Satspuljen er der derfor som nævnt afsat midler til at udvikle en vægtstopuddannelse for kommunalt og regionalt ansatte og i forlængelse heraf gennemføre vægtstopforløb i udvalgte projekter i kommunalt og regionalt regi samt projekter med såkaldte nøglepersonsordninger. Der blev til dette afsat midler, som kommuner og regioner kunne søge til de to formål. For det første er der ydet tilskud til at understøtte etableringen og implementeringen af projekter målrettet vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige. For det andet er der afsat midler til at etablere og forankre en nøglepersonsordning på særligt udsatte arbejdspladser, hvor der er høj forekomst af overvægt blandt de ansatte. Midlerne er blevet udmøntet i tre runder, hvoraf den sidste udelukkende omfattede nøglepersonsordningerne. Første udmøntning Vægtstoprådgiverprojekter: kr. Nøglepersonsprojekter: kr. Anden udmøntning Vægtstoprådgiverprojekter kr. Nøglepersonsprojekter kr. Tredje udmøntning Nøglepersonsprojekter kr. I alt er der udmøntet kr. til modelprojekter. Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt, NUMO, har udviklet og gennemført vægtstoprådgiveruddannelsen, og som en del af puljen har der været udbudt gratis uddannelsespladser til projekterne. I alt 379 personer er blevet uddannet som vægtstoprådgivere, og disse har som instruktører forestået vægtstopforløb i i alt 42 kommunale og regionale vægtstopprojekter, hvoraf 27 opnåede støtte i satspuljens første udmøntning, mens 15 opnåede støtte i anden udmøntning. To af disse projekter opnåede støtte ved begge udmøntninger. Der er desuden gennemført 13 nøglepersonsprojekter i såvel små som store kommunale og private virksomheder. I forbindelse med gennemførelse af puljeprojektet blev der på opfordring fra nogle af de deltagende kommuner givet tillægsbevilling til udvikling af forskelligt understøttende ma 10 NIRAS

13 teriale, der vil kunne anvendes i forbindelse med vægtstopforløbene. Materialet er gjort frit tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 2.5 Satspuljens tværgående evaluering Denne publikation udgør en samlet tværgående slutevaluering af satspuljen. Der er ultimo 2010 gennemført en midtvejsevaluering, som havde fokus på læring med henblik på mulig tilpasning og optimering af de enkelte vægtstopforløb. I midtvejsevalueringen blev vægtstoprådgiveruddannelsen, der på daværende tidspunkt var afsluttet, slutevalueret. Ud over denne tværgående evaluering er der af de enkelte vægtstopprojekter gennemført egenevalueringer efter en skabelon fastlagt af Sundhedsstyrelsen. Disse egenevalueringer er blevet gennemført løbende i takt med de enkelte projekters afslutning og er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Egenevalueringerne er kun for de allerførstes vedkommende blevet inddraget i den tværgående evaluering. Den her foreliggende tværgående slutevaluering omfatter de 42 vægtstopprojekter samt de 13 nøglepersonsordninger. Desuden gives en opsummering af den evaluering af vægtstoprådgiveruddannelsen, som blev gennemført i forbindelse med midtvejsevalueringen. Evalueringsrapporten er opbygget således, at der efter en beskrivelse af baggrund og generel evalueringsmetode præsenteres en kortfattet, tværgående opsummering af konklusioner og anbefalinger fra den samlede satspulje. Dernæst går rapporten i dybden med en beskrivelse af de gennemførte vægtstopprojekter og Små skridt som den anvendte vægtstopmetode. Som udgangspunkt for de videre analyser beskrives først afgrænsning og karakteristika af de vægtstoppere, der har deltaget i vægtstopforløbene, hvorefter der redegøres for forandringer og resultater hos vægtstopperne i forhold til en lang række parametre. Styring og organisering af vægtstopprojekterne har vist sig at have en betydning for vægtstopforløbene, og dette beskrives i det følgende kapitel, hvorefter der redegøres for, hvordan der er sket rekruttering til vægtstopforløbene fortrinsvis gennem samarbejde med en række forskellige samarbejdspartnere. Der redegøres i det efterfølgende kapitel for omfanget af frafald i vægtstopprojekterne samt karakteristika for gruppen af frafaldne og deres grunde til at falde fra, ligesom projekternes strategier for at forhindre frafald beskrives. I evalueringsrapportens sidste del præsenteres en opsummering af evalueringen af vægtstoprådgiveruddannelsen, inden der sluttes af med en evaluering af nøglepersonsordningen. NIRAS 11

14 03 Baggrund og evalueringsmetode 3.1 Vægtstopkonceptet I satspuljens tilgang til at imødegå udfordringerne ved svær overvægt ønskede man at afprøve en ny sundhedspædagogisk tilgang til vægttab kaldet Små skridt konceptet, hvor strategien er at arbejde langsigtet med at ændre borgenes vaner for at igangsætte et stabilt og varigt vægttab. Konceptet er således ikke en gængs slankekur, men bygger på ideen om, at små ændringer med udgangspunkt i borgerens hverdag og sædvanlige spise, drikke og aktivitetsvaner i en sundere retning, på sigt leder til vægttab, der er realistiske at fastholde. Vejledning i Små skridt konceptet handler om, sammen med borgeren, at finde frem til de personlige metoder og redskaber, der virker. Det handler om at få den enkelte engageret og gjort nysgerrig til at tage ansvar for egen sundhed, en situation som vægtstoprådgiveren skal inspirere og rådgive til. Særligt handler det om at gøre det lettere for borgeren selv at tage dette ansvar. Små skridt kan betegnes som kontinuerlige ændringer i nuværende adfærd, som den enkelte oplever som små og overskuelige, og som fører mod målet 19. Selv om der er tale om små skridt, kan målene og ambitionerne sagtens være ambitiøse og sat med høj overligger. Metoden er beskrevet af den kliniske psykolog Robert Maurer, men tager afsæt i Kaizen, som er en gammel, japansk teknik til at opnå store og holdbare resultater gennem små trin. Teknikken kan bruges til mange andre formål end vægttab, idet det generelle formål er at give handlekompetencer til at håndtere den skepsis, mange generelt har over for ændringer og forandringer. Små skridt metoden blev af Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO) implementeret i satspuljen ved uddannelse af vægtstoprådgivere i metoden og ved gennemførelse af en række konkrete vægtstopforløb i de enkelte projekter. 3.2 Evalueringsmetode Metoderne i evalueringen er valgt ud fra et fokus på at vurdere projekternes indsats og resultaterne heraf med udgangspunkt i de elementer der indgår i Små skridt metoden, og ud 19 Per Brændgaard Mikkelsen: Små skridt konceptet, Materiale til Vægtstoprådgiveruddannelsen, NIRAS

15 fra den fra starten af projektet opstillede programteori se herom nedenfor. Således har evaluator foretaget undersøgelser og dataindsamlinger i forhold til vægtstoprådgivere og vægtstopperne samt indsamlet mere bred viden om opnåede erfaringer til brug for vurdering af selve vægtstopkonceptet og om hvilke vilkår og betingelser, der har betydning for opnåelse af resultater. Metodevalget er foretaget ud fra, at der er flere delelementer i denne komplekse evalueringsopgave og dermed flere forskellige centrale aktører, der skal inddrages i forhold til vægtstopkonceptet. For at besvare alle evalueringens centrale spørgsmål og for at bygge analyserne på så valide data som muligt har evaluator metodemæssigt taget udgangspunkt i triangulering 20. Vi har i den sammenhæng benyttet triangulering på to måder: For det første er der benyttet triangulering på den måde, at samme tema og samme evalueringsspørgsmål er belyst via forskellige datakilder. Fx belyses projekternes virke gennem omfattende desk research 21 af bl.a. projektbeskrivelser og rapporter, gennem supplerende spørgeskemaer og gennem casebesøg. Ved at få flere vinkler på det samme spørgsmål har det været muligt at sikre en høj grad af validitet i den samlede vurdering af de enkelte spørgsmål. Evalueringsaktiviteterne er kortfattet beskrevet i nedenstående Figur 3 1, der illustrerer den ene del af trianguleringen. 20 Se bl.a. Bryman, Alan (2001): Social Research Methods, Oxford University Press, p Gennemlæsning og analyse af ellerede forefundet skriftligt materiale NIRAS 13

16 Figur 3 1: Oversigt over evalueringsaktiviteter Evalueringsaktiviteter Desk research Projektbeskrivelser, årsrapporter, selvevalueringer m.m. fra projekterne Projektansøgninger m.m. fra nøglepersonsordninger Kursusprogram og undervisningsmateriale m.m. fra NUMO Frafaldsstatistik fra NUMO Tidligere undersøgelser om overvægt Evaluering af vægtstoprådgiverkonceptet Kvalitative data Uddannelsesbesøg med fokusgrupper med projektledelsen, undervisere og kursister Telefoninterviews med frafaldne vægtstoppere Projektcasebesøg på udvalgte projekter med interviews på projektledelse, rådgivere og vægtstoppere Casebesøg på udvalgte virksomheder med i nøglepersonsordningen Kvantitative data Monitorering af rådgivere Supplerende spørgeskemaer til projekter Spørgeskema til vægtstoppere gennem rådgivere Spørgeskema til nøglepersonsordningernes projektledere Spørgeskema til nøglepersoner Spørgeskema til frafaldne på uddannelsen For det andet er der benyttet forskellige metoder til at udforske de samme målgrupper. Det gælder fx vægtstoprådgiverne, som skulle svare på en række spørgeskemaer, der dels har genereret generaliserbare statistiske data til analysen, dels har givet vægtstoprådgiverne mulighed for at videregive erfaringer anonymt. Samtidig er der udvalgt et udsnit blandt vægtstoprådgiverne, der har indgået i kvalitative fokusgrupper i forbindelse med uddannelses og casebesøg. Fokusgrupperne er velegnede til at få uddybet de resultater, som de kvantitative analyser giver, ligesom de udgør en velegnet arena i forhold til at bryde meninger og holdninger og dermed nuancere billedet af evalueringens genstandsfelt. Ved således at udnytte metodernes forskellige styrker har evalueringen fået belyst samtlige relevante temaer med inddragelse af alle relevante respondentgrupper. Nedenfor er projektets programteori gengivet i Figur NIRAS

17 Figur 3 2: Projektets programteori Programteori for evaluering af satspuljeprojektet Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne INDSATS AKTIVITETER/PROCES OUTPUT UMIDDELBARE RESULTATER VIRKNINGER PÅ MELLEMLANG SIGT LANGSIGTEDE VIRKNINGER Forebyggende og sundhedsfremmende indsats målrettet svært overvægtige voksne: Anden etnisk baggrund Gravide og nybagte mødre Udenfor arbejdsmarkedet Særligt udsatte faggrupper Opsamling og videreformidling af nyeste evidensbaserede viden på området Etablering og udbydelse af vægtstoprådgiveruddannelse målrettet bl.a.sundhedsprofessionelle Fokus på kost, fysisk aktivitet og motivation Internat + internetbaseret undervisning (Eplatform) Praktiske øvelser og træning Forskellige læringsstile Tilpasning til individuelle behov (undervisningsmappe) Helhedssyn Små-skridt-konceptet Etablering af vægtstoprådgiverprojekter i samarbejde med uddannede rådgivere Skabe kontakt til målgrupperne (potentielle vægtstoppere) Etablering af nøglepersonsordning på arbejdspladser med høj forekomst af overvægt Uddannede rådgivere Konkrete tiltag: Små-skridt-metoden Dialogbaseret Vægtstopforløb (faceto-face) Kontakt med vægtstopperen Rekrutterede vægtstoppere Fuldførte vægtstop forløb Organisering af kommunale indsatser til svært overvægtige Sundhedsfremmende aktiviteter eller tiltag på arbejdspladsen i forhold til overvægtige (kost og fysik aktivitet): Strukturelle (ex politikker) Tilbud (individniveau rettet mod målgrupperne) Kontaktperson for overvægtige på arbejdspladsen Rådgivere opnår øget (tværfaglig) viden om svært overvægtige voksne Motiverede vægtstoprådgivere Rådgivere opnår redskaber fx vejledningsmetoder og spørgeteknikker Etablering af netværk for vægtstoppere Opnåelse og vedligeholdelse af motivation hos vægtstopperen Overvægtige får operationel viden om kost og fysisk aktivitet Overvægtige opnår handlekomtencer i forhold til egen sundhed Kendskab hos nøglepersoner til vægtstopmuligheder og tilbud (herunder både private og kommunale) Vægtstoprådgivere anvender kompetencer. Øge ressourcer og kompetencer blandt svært overvægtige voksne Rådgiverne kan understøtte, at indsats mod overvægt opprioriteres i kommunen Organisatorisk driftsforankring af projekterne Ændring af livsstil hos vægtstopper (kost, fysisk aktivitet) Vægttab blandt svært overvægtige voksne i målgrupperne Vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne i målgrupperne Samarbejde mellem kommune og arbejdsplads Etablering af relationer og aktiviteter blandt overvægtige på arbejdspladsen Double loop learning (læring af erfaringer) Netværksmøder for projektledere Konference om erfaringerne fra vægtstopkonceptet Læring og viden hos offentlige myndigheder, regioner, kommuner etc. om vægtstop Farverne i figuren illustrerer hhv. Vægtstoprådgiveruddannelsen (grøn), Vægtstopprojekterne (rød) og Nøglepersonsordningerne (blå). Evalueringen er tilrettelagt som en virkningsevaluering, hvor man ikke blot kortlægger, om indsatsen giver de forventede resultater, men også hvorfor og under hvilke betingelser, en indsats får et givent resultat. Evalueringen fokuserer således på både processen og resultaterne, der kommer ud af vægtstopkonceptet. Evalueringen bygger på ovenstående programteori, som illustrerer de antagelser og hypoteser, der fra starten af projektet var om, hvilke kausalsammenhænge, der forventedes, og hvorfor og hvordan, indsatserne ville virke. Programteorien blev udviklet i et samarbejde NIRAS 15

18 mellem Sundhedsstyrelsen, NUMO og NIRAS på en evalueringsworkshop i starten af projektet. Programteorien illustrerer den forventede sammenhæng mellem at udbyde vægtstoprådgiveruddannelsen og at få uddannede, motiverede rådgivere, som med denne viden har redskaber til at vejlede svært overvægtige voksne. Vægtstoprådgiverne forventes således at øge kompetencerne hos vægtstopperne, så det på lang sigt fører til vægttab og vægtvedligeholdelse hos målgrupperne. Programteorien byggede endvidere på en hypotese om, at etableringen af vægtstoprådgiverprojekter med uddannede vægtstoprådgivere giver mulighed for at rekruttere deltagere, som fuldfører forløbet. Igennem forløbene får de svært overvægtige voksne operationel viden om kost og fysisk aktivitet og motiveres til at ændre livsstil, som på langt sigt fører til vægttab og vægtvedligeholdelse. Evalueringen fokuserer på satspuljens ovenfor nævnte primære målgrupper inden for svært overvægtige voksne: Personer uden for arbejdsmarkedet Svært overvægtige gravide (både før og efter fødsel) Særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte Personer med anden etnisk baggrund end dansk Programteoriens indhold og oplistning af forventede aktiviteter, outcome, og resultater har konstitueret de valgte dataindsamlingsmetoder, hvis resultater tilsammen kan give svar på, om de forudsatte resultater og mål i programteorien er opnået Kvalitativ tilgang Evaluator gennemførte casebesøg hos ni vægtstopprojekter fordelt over hele landet. Der blev til casebesøgene udvalgt ni forskelligartede projekter. De blev valgt ud fra følgende parametre: De målgrupper, som projekterne rettede sig imod Metoder, som projekterne anvendte i de forskellige dele af forløbet Geografisk beliggenhed Projekternes forventede størrelse Med denne udvælgelse har der været sikret en repræsentativitet i forhold til samtlige vægtstopprojekter. De valgte projekter repræsenterede både første og anden udmøntning af vægtstopprojekter, og alle projekter er besøgt to gange. De udvalgte projekter var: 16 NIRAS

19 Første udmøntning Norddjurs Odense Roskilde Silkeborg Skanderborg Vejen Anden udmøntning Køge Nyborg Vordingborg Aalborg Casebesøg som metode giver mulighed for at komme i dybden med problemstillinger, udfordringer og erfaringer, som projekterne har mødt, samt at følge udviklingen hos projekterne. Metoden muliggør, at der har kunnet genereres viden om proces og resultater, men evaluator har også løbende indsamlet erfaringer om best practice. De ni cases blev udvalgt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen ud fra et ønske om en variation i typen af cases. Det var centralt ved udvælgelsen, at alle de fire målgrupper var dækket, og at der både var projekter, som udelukkende beskæftigede sig med én målgruppe, og projekter, der beskæftigede sig med flere målgrupper. De udvalgte projekter repræsenterede også forskellige tilgange til vægtstopkonceptet samt varierende størrelser, således at både små og store projekter blev udvalgt. De udvalgte cases udgjorde dermed et godt og omfattende eksempelkatalog. Alle ni projekter blev besøgt to gange. Første casebesøg blev udført ca. midtvejs i de udvalgte projekters forløb. Andet besøg blev tilrettelagt, så det lå tæt på projektafslutningen. Fordelen ved at besøge projekterne to gange var at få løbende indsigt i projekternes udvikling og erfaringer og en dybere indsigt i de udfordringer, der har været undervejs, og i, hvordan projekterne har løst dem på forskellig vis. Indhold af besøgsdagen På besøgene gennemførte evaluator et fokusgruppeinterview med projektledelse og rådgivere, (fokusgruppe)interview med andet kommunalt/regionalt personale og individuelle interview med vægtstopperne. I særlige tilfælde gennemførte evaluator efterfølgende relevante telefoninterview med fx vægtstoppere og samarbejdspartnere. Casebesøgene strakte sig typisk over en hel dag, hvor en konsulent med bistand fra en projektassistent gennemførte op til ti interview både fokusgrupper og individuelle, hvor der på forhånd var indgået de nødvendige aftaler. NIRAS 17

20 Fokusgrupper Fokusgrupperne med projektledelsen og vægtstoprådgiverne havde til formål at få diskuteret, hvordan projektet er forløbet, og komme i dybden med de erfaringer, udfordringer og vellykkede tiltag, der har været på projektet. Det var vigtigt at få belyst, om vægtstopkonceptet blev anvendt, og hvordan det fungerede, herunder rekrutteringen af vægtstoppere. Fokusgruppen sikrede, at de erfaringer, som projektledelsen og rådgiverne har, blev italesat og den fælles forståelse heraf diskuteret. Afhængigt af projektets størrelse varierede deltagerantallet i fokusgruppen fra tre til ti deltagere. Fokusgruppeinterviewene varede i gennemsnit cirka to timer, og diskussionen tog udgangspunkt i en på forhånd konstrueret, semistruktureret spørgeguide, der også havde til formål at sikre en vis sammenlignelighed mellem casestudierne. Der var dog også rum for en mere eksplorativ tilgang, så særlige omstændigheder omkring et specifikt projekt kunne diskuteres. Individuelle kvalitative interview Ved casebesøgene var interview med vægtstoppere meget centrale. Eftersom det var meget personlige og følsomme temaer i forhold til fx krop, vægt og sundhedsadfærd, der blev bragt i spil, blev de individuelle kvalitative interview gennemført af interviewere, der har stor erfaring med at gennemføre sådanne interview. Evaluator gennemførte ca. seks interview med vægtstoppere i forbindelse med hvert casebesøg, hvilket antalsmæssigt gav et godt grundlag for at vurdere vægtstoppernes erfaringer. Formålet var at få en vigtig indsigt i processen og vægtstoppernes eget syn på projektets betydning for deres vægttab og vægtvedligeholdelse, men også i forhold til psykosociale konsekvenser. Det var vigtigt at få indsigt i, om vægtstopperen selv har oplevet at have fået nye eller styrkede kompetencer til at håndtere vægtvedligeholdelse efter vægttab. Disse interview skulle også supplere den kvantitative indsigt i vægtstoppernes motivation for vægtstoppet og vægtvedligeholdelsen, samt hvordan deltagelsen i projektet har påvirket deres livsstil og evt. livskvalitet. Det blev tilstræbt, at så mange interview som muligt blev gennemført som individuelle interview i forbindelse med selve casebesøget. Det var imidlertid ikke hver gang praktisk muligt at gennemføre alle interview således, da vægtstoprådgivningen typisk foregår på forskellige adresser, og i nogle tilfælde var deltagerne forhindrede af arbejde eller andet. Derfor blev en række af disse interview også foretaget telefonisk efter casebesøget. Udvælgelsen til de individuelle interview blev foretaget af projektlederen i samarbejde med vægtstoprådgiverne for at sikre repræsentativitet i forhold til projektets målgrupper. Samarbejdspartnere I forbindelse med hver case var det vigtigt for evaluator at komme i kontakt med projektets samarbejdspartnere samt endvidere andre kommunalt/regionalt ansatte, der havde haft berøring med projektet. I de tilfælde, hvor det var muligt, gennemførte evaluator et 18 NIRAS

21 fokusgruppeinterview eller foretog interview individuelt eller i mindre grupper under casebesøget. Hvor dette ikke var muligt og ved samarbejdspartnere, der var fysisk placeret andre steder, blev der gennemført telefoninterview efterfølgende. Formålet med at interviewe samarbejdspartnere var at få størst mulig indsigt i samarbejdet fra begge parters side. Dette var central viden særligt i forhold til rekruttering, der viste sig at være en vigtig parameter i forhold til projekternes succes. Samtidig var formålet med at interviewe kolleger til rådgiverne og andre, der var relevante for projektet, at få indsigt i disses syn på den viden og de kompetencer, som vægtstoprådgiveren havde fået, og den indsats, de kunne gennemføre for vægtstopperne med udgangspunkt i vægtstopkonceptet. Disse informanter kunne desuden belyse spørgsmålet om, hvorfor nogle personer valgte ikke at indgå i vægtstopforløb, hvilket også var vigtigt at inddrage i evalueringen. Casestudierne har medvirket til at illustrere og uddybe den eksisterende viden om best practice på vægtstoprådgiverprojekterne opnået via de kvantitative dataindsamlinger, samt til at indsamle viden om processen og tilvejebringe uddybende viden om resultaterne. Den viden, som casestudierne har bidraget med, har været nyttig i forhold til forståelsen og fortolkningen af de kvantitative resultater. Og casestudierne har givet indsigt i en række eksempler på best practice. Nedenfor vises en oversigt over indholdet i det typiske casebesøg. Tabel 3 1: Beskrivelse af de forskellige dele af casebesøgene Interviewform Deltagere Formål Fokusgruppe Projektets ledelse og vægtstoprådgivere At få diskuteret, hvordan projektet er forløbet, at komme i dybden med erfaringer, udfordringer, vellykkede tiltag og rekruttering. Derudover at få belyst, hvordan Små skridt er blevet anvendt Fokusgruppe / enkeltinterview Andet kommunalt/ regionalt personale At få indsigt i deres syn på den viden og de kompetencer, som vægtrådgiveren har fået Enkeltinterview 5 7 vægtstoppere At få indsigt i vægtstoppernes eget syn på deres vægttab/ stop, de psykosociale konsekvenser, erhvervede kompetencer og motivation samt projektets påvirkning af deres livsstil Telefonisk Alle eller nogle af samarbejdspartnerne At få indsigt i, hvordan der er samarbejdet, samt erfaringer med at rekruttere NIRAS 19

22 Analyse af de kvalitative data Analysen af det omfattende materiale er foregået både under og efter de mange interview: Under. I de kvalitative analyser har evaluator anvendt en eksplorativ tilgang, der har haft fokus på at undersøge og løbende analysere på de erfaringer, som projekterne havde gjort sig. Dataindsamlingen har i denne forbindelse været mere deskriptiv og åben på det første af de to casebesøg. Herefter har evaluator analyseret på de indsamlede data, bl.a. med det formål at fokusere spørgsmål ved det andet casebesøg. Efter. Fra alle casebesøg er der ud over referater blevet udarbejdet en tværgående opsamling, hvor interessante problematikker og erfaringer er blevet opdelt i forhold til bestemte temaer. Disse temaer har både været i forhold til de fastsatte evalueringstemaer og i forhold til de erfaringer, som evaluator har fået indsigt i, og som var fundet interessante i forbindelse med casebesøgene. På baggrund af opsamlingerne fra casebesøgene er der blevet udarbejdet tværgående opsamlinger på tværs af første og anden runde af casebesøg. Ud fra opsamlingerne har det været muligt at få et overblik over hvilke problemer, der har været gennemgående, samt at få indsigt i de erfaringer, der har været interessante omkring de mere specifikke forhold for projekterne Kvantitativ dataindsamling Der er i projektforløbet løbende indsamlet en række kvantitative data, der tilsammen og sammen med de kvalitativt indsamlede data kan medvirke til at afdække resultater fra vægtstopforløbene. De kvantitative data er systematisk blevet indsamlet via spørgeskemaer udarbejdet af evaluator og Sundhedsstyrelsen, og de er af projektlederne og vægtstoprådgiverne blevet indberettet i et dertil udviklet elektronisk monitoreringssystem. Monitorering af vægtstoprådgivere Vægtstoprådgiverne har besvaret spørgeskemaer fem gange i forløbet: Før uddannelsens start Umiddelbart efter uddannelsen er afsluttet Herefter tre gange med et halvt års mellemrum Spørgeskema til vægtstoppere Deltagere i vægtstopforløb omtales som vægtstoppere. Vægtstopperne har sammen med vægtstoprådgiveren udfyldt spørgeskemaer tre gange: 20 NIRAS

23 Før opstart af forløb (dette skema kaldes efterfølgende for Inklusionsmålingen ) Efter tre måneder Efter 15 måneder Ved hver besvarelse er vægtstopperens højde, vægt og talje blevet målt af vægtstoprådgiveren. Spørgeskema til projektlederen En gang årligt og i forbindelse med projektafslutningen har projektlederen udfyldt et statusskema. De anvendte spørgeskemaer kan findes i bilag til Midtvejsevalueringsrapporten, der ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Kvantitative analysemetoder Grundlæggende er der anvendt fire forskellige analysetyper: 1) Undersøgelse af resultater/forskelle over tid i forhold til bl.a. vægtudvikling hos vægtstopperne 2) Undersøgelse af effekterne af individuelle faktorer i forhold til vægtudvikling 3) Undersøgelse af effekten af ændringer i motivation over tid i forhold til vægtudvikling 4) Undersøgelse af effekten af projektspecifikke faktorer i forhold til vægtudvikling. For uddybning af disse metoder henvises til bilag Evalueringsmetode i forhold til nøglepersonsordningen Evalueringen af nøglepersonsordningen blev gennemført på baggrund af en grundig desk research, kvalitative telefoninterview med projektansvarlige og deltagere samt heldags casebesøg på udvalgte projekter. Der blev i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udvalgt i alt fire projekter til disse casebesøg, heraf to projekter hos private virksomheder og to projekter hos offentlige virksomheder. NIRAS 21

24 04 Konklusioner og anbefalinger Dette kapitel opsummerer konklusioner og anbefalinger fra den samlede satspulje. 4.1 Vægtstopprojekterne Samlet er i alt svært overvægtige voksne landet over startet på et vægtstopforløb i de alt 42 projekter. Projekternes samlede forventning inden start var, at lidt mere end deltagere ville få tilknytning til projektet. Ud over lidt færre startende deltagere end forventet har projekterne været udfordret af et relativt højt frafald, der i midtvejsrapporten var opgjort til ca. 20 %, og som afslutningsvis udgør 44 %, når det bliver opgjort som de vægtstoppere inden for målgruppen, der ikke er registreret med en måling efter 15 måneder. Et frafald i denne størrelsesorden er dog forventeligt ved sådanne indsatser. Resultatmæssigt viser evalueringen, at det gennemsnitlige vægttab for de vægtstoppere, der har gennemført forløbet, har været 3,8 kg efter 15 måneder (svarende til et gennemsnit på 3,7 %). BMI har for vægtstopperne ligeledes haft en positiv udvikling, idet der efter vægtstopforløbet er færre vægtstoppere i alle BMI intervaller over 30. Og 14 % af vægtstopperne er efter vægtstopforløbet kommer under BMI grænsen på 30. Endvidere har der været en generel stigning i trivsel, hvor gruppen af vægtstoppere, der har opnået en bedre trivsel er steget med 22 %. Det er lykkedes 84 % af vægtstopperne at tabe sig eller bevare en stabilitet i deres vægt, og det kan således samlet konkluderes, at satspuljen har formået at stoppe vægtstigningen for en stor del af deltagerne Små skridt konceptet De kvalitative analyser viste, at konceptet om at tage Små skridt overordnet har været positivt modtaget af deltagerne. Vægtstoprådgiverne påpegede dog, at det har været en udfordring at få vægtstopperne til at omstille sig til metoden, idet mange af deltagerne var vant til mere omfattende vægttabsmetoder med mere fokus på hurtigt vægttab. Vægtstopperne har selv fundet på mange forskellige Små skridt. Konceptet har vist sig som et anvendeligt redskab, som vægtstopperne har kunnet bruge til at håndtere udfordringer fra deres eget liv. Konceptet har hjulpet vægtstopperne med at sætte umiddelbare mål, der har været realistiske at nå. Samtidig har vægtstopperne haft et stort behov for at få rådgivning til at fastsætte ambitionerne for deres vægttab. 22 NIRAS

25 Konceptet har været anvendeligt til at hjælpe vægtstopperne med at være stolte over selv små forandringer samt medvirket til en udvikling hen imod mere stabile forhold i form af at føle sig mere udhvilet, sove mindre midt på dagen og at have færre søvnproblemer. Vægtstopperne har især været positive over, at deres vægtstop ikke har taget kontrol over deres hverdag, og at de selv har været med til at bestemme, hvad de ønskede at ændre. Flere af vægtstopperne har givet udtryk for, at de ønskede i større omfang løbende at blive målt og få synliggjort deres fremskridt. Den lange tidshorisont for vægttabet har virket demotiverende på nogle af vægtstopperne. Anbefalinger: Det grundlæggende vægtstopkoncept og dets udmøntning i vægtstopforløbene ser ud til at have givet positive resultater og at leve op til de mål, der er sat for satspuljen. Det kan derfor anbefales at arbejde videre med dette koncept med de i evalueringsrapporten nævnte tilpasninger og modifikationer som eksempelvis foreslåede supplerende aktiviteter. 4.2 Vægtstopperne og resultater af vægtstoprådgivning Karakteristik af vægtstopperne Overordnet viste det sig, at det hovedsagetligt var kvinder, som meldte sig til vægtstopforløbene (83 %), og den generelle erfaring har været, at mænd var en vanskelig gruppe at rekruttere. Den gennemsnitlige alder for vægtstopperne var 44 år, og hovedparten har været mellem 30 og 49 år. Vægtstoppere uden for arbejdsmarkedet er den største gruppe med 29 %, mens der er ca. 25 % i målgruppen særligt udsatte erhvervsgrupper og ca. 15 % i gruppen gravide og nybagte mødre. Personer med anden etnisk baggrund end dansk tegner sig for godt 11 % Ud over de fire fastlagte målgrupper har flere projekter valgt at inkludere borgere uden for målgrupperne i det omfang, der var ledige pladser på holdene. Deltagerne uden for målgrupperne udgjorde 20 % af samtlige deltagere og var typisk overvægtige borgere i almindelig beskæftigelse. Vægtstoppernes gennemsnitlige BMI på inklusionstidspunktet var 35. Dog har der været stor spredning blandt vægtstopperne, og enkelte vægtstoppere har haft et BMI på over 60. NIRAS 23

26 Vægtstopperne har over for vægtstoprådgiverne angivet forskellige årsager til deres overvægt: For det første påpegede nogle vægtstoppere forhold, som lå uden for vægtstopperen selv, hvor overvægten fx skyldtes inaktivitet pga. fysiske skader efter uheld eller sygdomsforløb, mens andre fandt årsagen i de omgangskredse, som de færdedes i, og nævnte fx dårlig kantinemad på arbejdspladsen eller madglade venner som årsager. For det andet oplyste nogle, at overvægten skyldtes, at de brugte mad som et middel til at få det bedre med sig selv og til fx at dulme tristhed og angst eller som middel til at få det rart og hyggeligt. For det tredje pegede nogle vægtstoppere på, at overvægten primært bundede i en følelse af afmagt og passivitet, og at de generelt havde svært ved at finde viljen og disciplinen til at gøre noget for at ændre på deres situation. For det fjerde påpegede nogle vægtstoprådgivere selv, på basis af fortællinger fra vægtstopperne, at det var deres opfattelse, at overvægten i mange tilfælde var et vilkår for vægtstopperne, som de bar med sig fra barndom eller ungdom, og som det ikke har været muligt for dem at undslippe Forandringer og resultater hos vægtstopperne Vægtstoppernes positive resultater på næsten samtlige parametre er fortrinsvis opnået i de første tre måneder af vægtstopforløbene, mens resultaterne var noget mindre i de følgende tolv måneder. Dette svarer til mønsteret fra andre vægttabsinterventioner. Det hænger desuden naturligt sammen med de relativt set mere intensive aktivitetsforløb i de første tre måneder. At vægttabet er fortsat efter de første 3 måneder er positivt og bemærkelsesværdigt. De vigtigste resultater af vægtstopforløbene ud over de ovenfor beskrevne opnåede vægttab var: Trivsel. Vægtstopforløbet har givet forbedringer i mange vægtstopperes fysiske såvel som psykiske trivsel. Helt konkret har der ud fra de kvantitative analyser kunnet konstateres en positiv udvikling i vægtstoppernes trivsel og selvværd. Vægtstoppernes trivsel og selvværd steg særligt de første tre måneder, hvor vægtstopforløbet var intensivt. Flere vægtstoppere angav i forbindelse hermed, at Små skridt har givet dem handlekompetencer og konkrete redskaber til at ændre kost og motionsvaner. Særligt har et fokus på at skabe stabilitet i vægtstoppernes liv i form af bedre søvnrytmer ifølge dem selv været fremmende for vægttabet. I løbet af vægtstopforløbet er andelen af vægtstoppere med søvnproblemer faldet markant. Flere af vægtstopperne gav i de kvalitative interview udtryk for, at det blev mere overskueligt for dem at fokusere på 24 NIRAS

27 vægtstoppet, når der var struktur i deres liv fx i form af en regelmæssig døgnrytme. Målgrupperne. Det største gennemsnitlige vægttab (bortset fra gruppen af Gravide og nybagte mødre, som havde et vægttab på 5,7 kg) fandtes hos vægtstopperne Uden for målgrupperne med et vægttab på 4,2 kg. Gruppen Uden for arbejdsmarkedet havde et gennemsnitligt vægttab på 4,1 kg, gruppen Særligt udsatte erhverv 3,4 kg og gruppen med Anden etnisk baggrund end dansk 2,2 kg.). Undervisningen. I forbindelse med den kvalitative analyse fortalte vægtstopperne, at de ikke oplevede at have fået decideret ny viden ud af kostundervisningen. De understregede dog, at undervisningen ændrede deres måde at tænke på i forhold til at være mere tålmodige og ændre vaner i overkommelige etaper. Undervisningen lærte dem således at omsætte deres viden til praksis. Holdning til kost. Holdningen til kosten har jf. de kvalitative analyser været det område, hvor der har været flest ændringer, og hvor vægtstopperne har oplevet, at det har været nemmest at gøre en indsats modsat fx at komme i gang med fysiske aktiviteter. Den kvantitative analyse har vist, at en større del af vægtstopperne efter 15 måneder mente, at de var blevet i stand til at ændre deres kost i retning af større mængder frugt og grønt samt mindre mængder fed mad og søde sager. Mange af vægtstopperne har i de kvalitative interview fortalt, at de har gjort sig mange refleksioner over mængden og hastigheden af deres måltider. Fysisk aktivitet. Den kvalitative analyse viste, at vægtstopperne vurderer fysisk aktivitet som et område, hvor det generelt har været svært at motivere sig til at gøre en indsats. De kvantitative analyser viser dog på trods heraf, at der var væsentligt flere vægtstoppere, der var fysisk aktive efter 15 måneder, end der var ved inklusionsmålingen. Særligt har der været en stigning i antallet af vægtstoppere, der tilkendegav, at de ofte eller meget ofte gik ture, cyklede eller udførte fysisk arbejde. Desuden har der været et fald i stillesiddende tid generelt. Ud over selve vægttabet/vægtstoppet har der for mange vægtstoppere, jf. de kvalitative analyser også været fokus på de sidegevinster, der fulgte med. Mange vægtstoppere oplevede stor glæde ved, at deres bevægelighed og deres kondition var blevet bedre, og flere oplevede andre fysiske og psykiske forbedringer som mere energi, bedre bevægelse, færre smerter, bedre humør og bedre søvn. Vægtstoppernes motivation til at begynde et vægtstopforløb har vist sig at være baseret på tre faktorer: En meget stor del af vægtstopperne angav, at det, der motiverede dem til at påbegynde et vægtstopforløb, har været de kropslige gener og begrænsninger, som den store krop har givet dem. NIRAS 25

28 En anden hyppig årsag har været, at de forbandt deres overvægt med en generel mangel på velvære. En tredje motivationsfaktor har været, at overvægten afskar dem fra at tage tilstrækkelig del i forskellige sociale fællesskaber. Kvantitative opgørelser viste, at vægtstopperne generelt har tilkendegivet at have høje forventninger til deres vægttab. Gennemsnitligt ønskede vægtstopperne at tabe 27 kg for at nå deres drømmevægt, og den gennemsnitlige forventning var at tabe sig 13 kg inden for det første år. Selvom målet ikke nødvendigvis blev opfyldt, kan det måles, at det havde en lille positiv effekt fra starten at ønske et stort vægttab. Statistisk set har effekten af at have ambitioner om at tabe sig 10 kg ekstra i sig selv medført et vægttab på 0,6 kg i løbet af projektets 15 måneder. Motivation og høje ambitioner har således haft en, omend mindre, betydning for de resultater, som vægtstopperne har opnået. 4.3 Styring og organisering Projekterne er kendetegnet ved at have en imponerende ledelsesopbakning på det lokale niveau, idet 81 % af projektlederne fuldstændigt eller i høj grad oplever, at deres egen ledelse bakker op om vægtstopkonceptet. Derimod oplever kun 45 % af projekterne fuldstændigt eller i høj grad, at kommunalbestyrelsen og/eller regionsrådet bakker op om vægtstopkonceptet. Mange af projekterne har fundet deres form undervejs ved fx at udvide den oprindeligt planlagte målgruppe eller foretage andre strukturelle ændringer og f.eks. inkludere fysioterapeuter og motionsaktiviteter, tilbyde livsstil og psykologsamtaler og lave netværksmøder eller andre sociale tiltag. I forhold til projekternes størrelse kan det måles, at mindre projekter generelt klarede sig bedre end store projekter i forhold til opnåelse af vægttab. Således fører 100 yderligere vægtstoppere i projektet til en formindskelse af vægttabet med 0,6 kg. En ulempe for de mindre projekter har imidlertid i den kvalitative analyse vist sig at være, at disse så ud til at have en mere sårbar struktur, hvor ganske få sygemeldinger eller opsigelser kunne ryste det fundament, som projekterne hvilede på. Der kan ikke påvises signifikante sammenhænge mellem projektledernes faglige baggrunde og forskelle i vægttabet. Den kvalitative analyse viste på den anden side, at et succesfuldt projektforløb befordres af projektledernes evne til at motivere vægtstoprådgivere og samarbejdspartnere. Projektledernes rolle og deres engagement i Små skridt konceptet viste sig jf.de kvalitative analyser at have stor betydning for, hvordan vægtstopforløbene fungerede. 26 NIRAS

29 Overordnet ved 82% af de projektledere, der har meldt tilbage til evaluator, og som har forholdt sig til det, at projekterne fremover vil blive forankret i kommunen, og at der fortsat samlet set arbejdes med en jævn fordeling på målgrupperne personer uden for arbejdsmarkedet, særligt udsatte erhvervsgrupper (fx kortuddannede eller ufaglærte), gravide og nybagte mødre samt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Dog ofte med tilføjelse af andre målgrupper også. Flere af projektlederne har tilkendegivet, at det på det kommunale niveau var blevet besluttet at ændre formen på vægtstopforløbene og få indsatsen til at matche og blive en integreret del af andre kommunale sundhedsindsatser i forhold til fx borgere med kroniske sygdomme, overvægtige familier, langtidssygemeldte medarbejdere og livsstilsudfordringer for borgere i belastede byområder. Anbefalinger: Da engagement hos projektmedarbejderne vurderes til at være helt essentielt, anbefales det, at projekterne fremover får fokus på at motivere vægtstoprådgivere og samarbejdspartnere til at udvikle og fastholde deres engagement i arbejdet med konceptet. Gruppesammenholdet på vægtstopforløbene er afgørende for at fastholde vægtstopperne. Et centralt element ved et succesfuldt gruppeforløb er en gruppesammensætning, der befordrer tryghed, rummelighed, ansvarsfølelse og fællesskab blandt vægtstopperne. Det er væsentligt, at rådgiverne får redskaber til at etablere en god gruppedynamik tidligt i forløbet. Det anbefales, at holdstørrelsen er på deltagere, dog kun 6 7 på de hold, hvor der gives feedback på erfaringerne. Ved de kvalitative interview påpegede projektmedarbejdere og ledere, at vægtstopforløb på 15 måneder er en lang periode at fastholde vægtstoppere i. De anbefalede derfor mulighed for kortere forløb eller at have flere opfølgningsmøder for at fastholde deltagerne. Det anbefales at have omkring 10 mødegange, hvor det er meget intensivt i starten (en gang om ugen), og derefter med længere tid mellem mødegangene. De adspurgte vægtstoppere anbefalede også, at der ikke går over 1 1,5 måned mellem mødegangene. Fokus på vaner og motivation samt tid til øvelser og feedback er væsentligt for en god undervisning. 4.4 Rekruttering og samarbejdspartnere På en lang række områder har det været fordelagtigt for projekterne at indgå et samarbejde med andre fagligheder i de pågældende kommuner. Ud over klassiske og nok uundgåelige samarbejdsvanskeligheder som manglende kommunikation og inddragelse samt sammenstød mellem forskellige fagligheder, viste projektbesøgene, at det har været en fordel, NIRAS 27

30 at samarbejdspartnerne generelt har haft en god adgang til målgrupperne. Følgende konklusioner har været gældende for samarbejdet og rekrutteringen: En udfordring omkring rekruttering har vist sig i og med, at det kunne være grænseoverskridende at tale om overvægt med borgerne. Det har særligt været jobkonsulenterne i jobcenteret, som har haft svært ved at tage opgaven til sig, fordi overvægt i almindelighed betragtes som tabu. Ved de forskellige samarbejdspartnere er der specifikke forhold, som samarbejdet har været præget af. Samarbejdet med jobcentrene har som eksempel især været vanskeliggjort af, at vægtstopprojektets grundlæggende idé om Små skridt har været svært foreneligt med jobcentrenes generelle opfattelse af, at de svageste borgere skal rekrutteres via formelle forpligtelser og ikke via lyst. Jordemødrene og sundhedsplejerskerne påpegede derimod, at det har været vigtigt for dem at beholde de gravides tillid og ikke at blive dem, der løftede pegefingre. Anbefalinger: Rekrutteringen til vægtstopprojektet var hos samarbejdspartnerne typisk en ekstra indsats, som blev udført ud over de normale arbejdsopgaver. Det er derfor vigtigt, at der bliver tænkt i, at samarbejdet også tager afsæt i samarbejdspartnernes praksis og virkelighed, således at samarbejdspartnerne kan gøres interesserede i at deltage. I forhold til kommunikationskanaler med henblik på rekruttering har projektlederne givet udtryk for, at annoncering og journalistisk omtale ofte har været en god kommunikationskanal, der kunne resultere i flere tilmeldinger. Fra flere projekter har det lydt, at man til rekrutteringsindsatsen godt kunne tænke sig at få tilknyttet mere professional hjælp til kommunikationsdelen af projektet. 4.5 Frafald og fastholdelse Som nævnt har projekterne været udfordret af et frafald på 44 %. Ud fra de kvantitative analyser har det vist sig, at de frafaldne deltagere på nogle områder adskilte sig fra de øvrige vægtstopdeltagere på bestemte karakteristika. Analysen tyder samlet på, at social sårbarhed generelt betragtet er en medvirkende årsag til frafald. Andelen af frafaldne vægtstoppere i målgruppen anden etnisk baggrund end dansk har været 4 procentpoint større, mens andelen af frafaldne vægtstoppere i målgruppen særligt udsatte erhvervsgrupper har været 4 procentpoint mindre end øvrige vægtstoppere. De frafaldne har adskilt sig familiært fra de øvrige vægtstoppere. Der har således været 5 procentpoint flere enlige og 7 procentpoint flere barnløse blandt de frafaldne. I forhold til livsstil har der været lige så stor andel (56 %) blandt de frafaldne, der tilkendegav at drikke alkohol, men lidt flere (21 %), der røg. Andelen af frafaldne vægtstoppe 28 NIRAS

31 re, der var syge eller i medicinsk behandling, adskilte sig ikke væsentligt fra dem, der har gennemført vægtstopforløbet. Kønsfordelingen varierede ikke, men gennemsnitsalderen har været en anelse lavere hos de frafaldne. De frafaldne er karakteriseret ved at have en noget mindre tro på egne evner til at foretage livsstilsændringer. Således lå de frafaldne vægtstopperes tro på egne evner til at ændre på adfærden i forhold til kost og motion generelt mellem 30 og 40 point på en skala fra 0 100, hvor den for de øvrige vægtstoppere lå mellem 50 og 60 point. Vægtstopperne angav mange forskellige grunde til at være stoppet på projektet og nævnte som eksempel travlhed, dårlige mødetidspunkter, psykiske udfordringer, operationer og dårligt helbred som årsager til deres frafald. Flere fra gruppen af frafaldne fortalte også, at de ikke havde brug for informationer om fx kost fra kurset, og at de manglede motionsdelen. Der lå mange andre grunde end utilfredshed med konceptet til grund for frafaldet, og flertallet af de frafaldne fortalte, at konceptet var spændende, men at det ikke var lige det, de havde brug for. Anbefalinger: På baggrund af de kvantitative analyser og interview med vægtstoppere, rådgivere, projektledere og frafaldne kan der udledes fire faktorer, som kan have betydning for at fastholde deltagerne og måske oven i købet få dem til at fastholde kursen også efter forløbet: For det første har det afgørende betydning, at vægtstopperne undervejs i forløbet indbyrdes får opbygget sociale netværk. En tendens har været, at hvis én faldt fra, så eskalerede frafaldet hurtigt. Det sociale mellem vægtstopperne spiller derfor en stor rolle, hvor opbakning, erfaringsudveksling og opmærksomhed fra andre deltagere er med til at fastholde vægtstopperne. Dette kan yderligere styrkes ved parallelt med og i forlængelse af vægtstopforløbene at motivere til at oprette netværks og selvhjælpsgrupper i forlængelse af forløbene. For det andet er det vigtigt at få afstemt deltagernes forventninger til deres vægttabsforløb. De kvalitative analyser viste, at mange af vægtstopperne var skuffede over manglende resultater, hvorfor det er afgørende, at de har motivationen og forståelsen for kun at skulle tage små skridt ad gangen. For det tredje kan det anbefales at gøre en indsats for at fastholde og understøtte vægtstoprådgivernes entusiasme, da en erfaring har været, at vægtstoprådgivernes engagement har været bærende for deltagernes motivation og fremmøde i grupperne. Den fjerde anbefaling er at tilbyde ekstra individuelle samtaler til deltagerne. Den personlige kontakt har generelt været vigtig i forhold til at fastholde vægtstopperne. Dette kunne både være forud for møderne, ved manglende fremmøde eller i perioden mellem møderne. NIRAS 29

32 4.6 Vægtstoprådgiveruddannelsen Uddannelsen har generelt styrket deltagernes tro på egne evner og motivation til at give sig i kast med det praktiske rådgivningsarbejde i forhold til svært overvægtige borgere. Der har været stor tilfredshed med kursets opbygning og samspillet mellem teori og praktiske øvelser, selv om nogle har ønsket mere fokus på praktiske øvelser. Anbefalinger: Overordnet har der været almen tilfredshed med kurset og udbyttet heraf, selvom nogle kursister oplevede, at det faglige niveau blev hæmmet af kursusdeltagernes forskellige forudsætninger, og at det generelt burde have været højere. Selv om uddannelsen integrerede e læring, blev potentialet ikke udnyttet fuldt ud. Dette gjaldt også potentialet for netværksdannelse via internetbaserede fora. Evaluator anbefaler, at der ved fremtidige udbud af uddannelsen arbejdes med tilpasning af uddannelsen, så der er mere fokus på kravene til brugen af de internetbaserede elementer. Overordnet set indfrier uddannelsen forventningerne om at bidrage med ny viden på relevante emner. Det er dog deltagernes vurdering, at de på enkelte områder har haft behov for mere viden end den, de har kunnet tilegne sig igennem uddannelsen. I lignende forløb anbefaler evaluator at have mere fokus på individuel rådgivning og grupperådgivning samt på undervisning i psykologi og motivation samt på metoder til fastholdelse af deltagere. 4.7 Nøglepersonsordningen Som en del af satspuljen blev der af Sundhedsstyrelsen udmøntet i alt ca. 2,7 mio. kr. til etablering af en nøglepersonsordning på arbejdspladser med mange overvægtige ansatte. Formålet med ordningen er dobbelt og går på 1) at etablere tilbud, som støtter op om vægttab på arbejdspladser med mange overvægtige ansatte, 2) at etablere nøglepersoner på arbejdspladserne, der kan støtte kollegerne, og som disse kan henvende sig til. Den store styrke ved at arbejde med nøglepersoner har vist sig at være, at nøglepersonen har kunnet motivere og engagere sine kolleger fra et sidemandsniveau. Dermed har sundhedsprojektet undgået en situation, hvor det fra medarbejderperspektiv fremstod som noget, der blev presset ned over hovedet fra centralt lederhold. Mange af projekterne har arbejdet med nøglepersonen som en ambassadør, der har kunnet sprede projektets ideer i de rum og på de niveauer, som var praktisk ufremkommelige fra centralt hold. Dog har nogle nøglepersoner ikke magtet at tage denne rolle på sig, og deres påvirkning af øvrige kolleger blev derfor mere indirekte. De forskellige projekter har alle brugt dele af projektmidlerne på at indkøbe materiale og på at afholde aktiviteter, der på forskellig vis har motiveret arbejdspladsernes medarbejdere til at leve sundere. Det generelle billede har her været, at de mest succes 30 NIRAS

33 fulde aktiviteter er dem, der engagerede og aktiverede medarbejderne og skabte rammerne for nye former for sunde fællesskaber. Dette har fx været madaftener, workshops på arbejdspladsen og at inddrage medarbejderne i firmaidræt. Det har generelt vist sig at være vigtigt, at medarbejderne har følt medejerskab i projektet, og at aktiviteterne fremstod som frivillige tilbud frem for tvang og pligt. Ligeledes har positive, anerkendende og coachende redskaber vist sig at være værdifulde for nøglepersoner, når de skulle engagere og motivere deres kolleger til at deltage i forløbene. Anbefalinger: Med fordel har nogle af projekterne skabt gode rammer for, at nøglepersonerne har kunnet netværke med hinanden, idet det har kunnet være en ensom kamp at være nøgleperson. Det anbefales derfor at fremme et fagligt netværk mellem nøglepersonerne, som ud over at understøtte videndeling også ville kunne afhjælpe følelsen af at stå alene med alle problemerne. NIRAS 31

34 05 Vægtstopprojekterne Dette kapitel giver et overblik over de 42 kommunale og regionale projekter med vægtstoptilbud under satspuljen. Det gennemgås hvilke målgrupper, vægtstopforløbene var rettet imod, og hvor mange vægtstoppere, der deltog. Dernæst behandles, hvorledes konceptet om Små skridt blev implementeret. En særlig udfordring har været at fastholde vægtstopperne i forløbene. Denne problematik behandles nærmere i kapitel 10. De kommunale og regionale vægtstopprojekter fik alle uddannet vægtstoprådgivere til at varetage vægtstoprådgivningen. Som udgangspunkt var der lagt op til gruppebaserede vægtstopforløb, men dette var ikke et krav, og flere projekter supplerede med individuelle forløb for udvalgte målgrupper. Små skridt var det bærende koncept bag forløbet og undervisningen. Der forelå ikke et fast undervisningsmateriale. Dette skulle den enkelte kommune eller rådgiver selv udvikle ud fra grundkonceptet. Som udgangspunkt og i grundformen bestod et vægtstopforløb af en individuel indslusningssamtale og ti gruppemøder fordelt over 15 måneder. I de første tre måneder mødtes grupperne intensivt hver 14. dag. De sidste møder lå som udgangspunkt med hhv. tre og seks måneders mellemrum. Hvert møde har typisk varet 1½ time. Figur 5 1: Model over vægtstopforløbene Note: Figuren viser en standardmodel for vægtstopforløbene. Projekterne har hver især tilpasset deres forløb i forhold til antal møder, længde og antal vægtstoppere samt tilrettelæggelse af efterfølgende aktiviteter. 32 NIRAS

35 Ved indslusningssamtalen, efter tre måneder og ved 15 månedersafslutningen udfyldte vægtstopperen et spørgeskema og blev målt og vejet. Dette skulle som udgangspunkt gøres sammen med vægtstoprådgiveren, men grundet begrænset fysisk fremmøde ved 15 månedersmålingen var det muligt at gennemføre dette sidste interview som telefoninterview og med selvrapporterede målinger. Tendensen til, at det var svært at få vægtstopperne til at komme til 15 månederssamtalen, var ifølge flere projektledere begrundet i, at mange vægtstoppere opfattede deres forløb som afsluttet, og da der ikke skulle foregå andet end en samtale og en måling, var der ofte ikke den fornødne motivation til at møde op. Vægtstopforløbet var i sin grundform fast, men projekterne fortolkede og supplerede ud fra egen kontekst. Nogle projekter udbød således et vægtstopforløb med (i ekstreme tilfælde) op til 64 møder, der var fordelt således, at vægtstopperne under det intensive forløb, der varede syv uger, mødtes to gange om ugen. Herefter modtog vægtstopperne de følgende 13 uger undervisning én gang om ugen, hvoraf størstedelen tog afsæt i motionsaktiviteter og praktisk kompetenceudvikling inden for emnet. Herudover har nogle projekter suppleret med fysisk aktivitet, madlavningsmøder, naturvejledning, coaching, psykologsamtaler og fysioterapi. 5.1 Fakta om projekterne Nedenstående Tabel 5 1 viser i oversigtsform samtlige kommunale og regionale vægtstopprojekter, der opnåede støtte fra satspuljen. Af tabellen fremgår udmøntningsrunde, projektets målgrupper og oplysninger om, hvordan projekterne efterfølgende forventes implementeret og forankret i kommunerne. Tabel 5 1: Projektoversigt målgrupper og forankring Projekt Gravide Anden etnisk baggrund Uden for arbejdsmarkedet Udsatte erhverv Efterfølgende implementering af projektet i kommunen udmøntning Esbjerg Kommune Ved ikke Faxe Kommune Nej 22 Flere af projektlederne har ikke oplyst om dette i spørgeskemaerne, der har ligget til grund for denne opgørelse. NIRAS 33

36 Projekt Gravide Anden etnisk baggrund Uden for arbejdsmarkedet Udsatte erhverv Efterfølgende implementering af projektet i kommunen 22 Fredericia Kommune Ikke oplyst Faaborg Midtfyn Kommune Tilbud til virksomheder i kommunen samt vægtstophold for kronisk syge Halsnæs Kommune Ikke oplyst Hedensted Kommune Nej Herning Kommune Afvikling af kurser med fokus på social ulighed Holstebro Kommune Vægtstop skal indgå som tilbud i sundhedscenteret Ikast Brande Kommune Tilbud til overvægtige børn og deres forældre Lemvig Kommune Tilbud til raske overvægtige med BMI over 30 + borgere med anden etnisk baggrund end dansk Morsø Kommune Ikke oplyst Norddjurs Kommune Ved ikke Odense Kommune Ikke oplyst Randers Kommune Tidsbegrænset tilbud til syge 34 NIRAS

37 Projekt Gravide Anden etnisk baggrund Uden for arbejdsmarkedet Udsatte erhverv Efterfølgende implementering af projektet i kommunen 22 meldte medarbejdere i kommunen Region Midtjylland Forløber videre uændret Region Nordjylland Ved ikke Region Sjælland Næstved Sygehus Løbende tilbud til gravide ved jordemødre Region Syddanmark Nej Regionshospitalet Horsens Forsat hold med gravide Ringkøbing Skjern Kommune Korte forløb i samarbejde med hjemmeplejen og sundhedsagenter Roskilde Kommune Fast tilbud til overvægtige Silkeborg Kommune Ikke oplyst Stevns Kommune Tilbud i toårig periode. Uafklaret målgruppe Struer Kommune Vægtstoprådgivning i 2011 og 2012 Tårnby Kommune Fortsætter Vejen Kommune Ønske om at implementere NIRAS 35

38 Projekt Gravide Anden etnisk baggrund Uden for arbejdsmarkedet Udsatte erhverv Efterfølgende implementering af projektet i kommunen 22 konceptet i fødeplan for Region Syddanmark Vejle Kommune Fast tilbud til lægehenviste og med fokus på etniske borgere Vesthimmerland Aalborg Kommune Fortsættelse af tilbud Ved ikke 2. udmøntning Helsingør Kommune Hjørring Kommune Fortsætter med fokus på den mentale del samt familier Fast tilbud Ishøj Kommune Tilbud til raske med BMI over 30 samt fokus på borgere med anden etnisk baggrund end dansk Køge Kommune Fortsættelse af tilbuddet som udviklingsprojekt Langeland Kommune Mariagerfjord Kommune Ikke oplyst Nej 36 NIRAS

39 Projekt Gravide Anden etnisk baggrund Uden for arbejdsmarkedet Udsatte erhverv Efterfølgende implementering af projektet i kommunen 22 Nyborg Kommune Videreførelse af tilbuddet hos kommunens diætist Region Midtjylland Forløber videre uændret Ringkøbing Skjern Kommune Ved ikke Svendborg Kommune Ikke oplyst Syddjurs Kommune Ikke oplyst Vordingborg Kommune Bliver udbudt som del af kommunens patientskoler Aalborg Kommune Ved ikke Samlet har der i alt været 42 projekter. 27 projekter opnåede støtte ved 1. udmøntning i juli 2008, og 13 projekter opnåede efterfølgende støtte ved 2. udmøntning i juli To projekter fik støtte ved begge udmøntninger. Med ændringer undervejs henvendte omkring halvdelen af projekterne sig til to eller flere målgrupper af svært overvægtige. 24 projekter henvendte sig til voksne uden for arbejdsmarkedet, og 23 projekter henvendte sig til svært overvægtige gravide/nybagte mødre. 19 projekter henvendte sig til svært overvægtige voksne i særligt udsatte erhvervsgrupper, og 14 projekter henvendte sig til svært overvægtige personer med anden etnisk baggrund end dansk. Nedenstående Tabel 5 2 giver et overblik over hvor mange vægtstoppere, der deltog i vægtstopforløbene. Det er desuden angivet hvor mange, der af forskellige grunde ikke udfyldte 3 og 15 måneders skemaer. NIRAS 37

40 Tabel 5 2: Projektoversigt antal deltagere Projekt Antal inklusionsskemaer udfyldt Antal 3 månedersskemaer udfyldt Antal 15 månedersskemaer udfyldt Manglende registrering efter 3 måneder Manglende registrering efter 15 måneder 1. udmøntning Esbjerg Kommune Faxe Kommune Fredericia Kommune Faaborg Midtfyn Kommune Halsnæs Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Ikast Brande Kommune Lemvig Kommune Morsø Kommune Norddjurs Kommune Odense Kommune Randers Kommune Region Midtjylland Region Nordjylland NIRAS

41 Projekt Antal inklusionsskemaer udfyldt Antal 3 månedersskemaer udfyldt Antal 15 månedersskemaer udfyldt Manglende registrering efter 3 måneder Manglende registrering efter 15 måneder Region Sjælland Næstved Sygehus Region Syddanmark Regionshospitalet Horsens Ringkøbing Skjern Kommune Roskilde Kommune Silkeborg Kommune Stevns Kommune Struer Kommune Tårnby Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerland Aalborg Kommune udmøntning Helsingør Kommune Hjørring Kommune Ishøj Kommune NIRAS 39

42 Projekt Antal inklusionsskemaer udfyldt Antal 3 månedersskemaer udfyldt Antal 15 månedersskemaer udfyldt Manglende registrering efter 3 måneder Manglende registrering efter 15 måneder Køge Kommune Langeland Kommune Mariagerfjord Kommune Nyborg Kommune Region Midtjylland Ringkøbing Skjern Kommune Svendborg Kommune Syddjurs Kommune Vordingborg Kommune Aalborg Kommune I alt Som det ses af tabellen er der mange deltagere, der ikke har udfyldt målinger efter 3 måneder og efter 15 måneder (og nogle har udfyldt efter 15 måneder, men ikke efter 3 måneder). Den manglende udfyldelse afspejler ikke det reelle frafald, som kan opgøres som de deltagere, der har meldt sig ud af et vægtstopforløb af en bestemt årsag som fx sygdom, at de fik job, eller at de selv bevidst fravalgte at fuldføre forløbet. Frafaldet beregnes desuden kun i forhold til deltagere, der ligger inden for satspuljens målgruppe. Det reelle frafald har været 44 % og analysen bag dette gennemgås i kapitel 10, som går i dybden med at beskrive frafaldet, samt hvilke faktorer, der har haft en betydning for dette. Størrelsen på projekterne varierede betragteligt fra de mindste projekter med 6 10 startende deltagere og til de største med over hundrede deltagere. To projekter er meget store med hhv. 487 og 566 deltagere fra start. 40 NIRAS

43 5.2 Oplevelsen af Små skridt som vægttabsmetode Den følgende beskrivelse af deltagernes opfattelse af Små skridt metoden bygger på de gennemførte interview med vægtstoprådgivere og vægtstoppere ved casebesøgene. Der er store forskelle på, hvor nemt det var for de forskellige projekter at få vægtstopperne til at forstå og anerkende budskabet om Små skridt, og en generel oplevelse blandt vægtstopperne var, at Små skridt var en meget anderledes vej til vægttab end noget, de ellers havde prøvet. Konceptets fordele De adspurgte vægtstoppere var generelt glade for konceptet, fordi det er holistisk, og fordi ingen mad er forbudt. De mente, at Små skridt gjorde indsatsen i forhold til vægtstop mere overskuelig for dem, og stort set alle interviewede fremhævede, at der som nævnt ikke var noget, der var forbudt. Vægtstopperne følte, at de blev taget seriøst, og at der var plads til dem som personer i projektet. Dertil gav vægtstopperne også udtryk for, at det var en vigtig del af konceptet, at man ikke blev målt op imod andres succeser og progressioner, men at man blev vurderet individuelt ud fra ens egne selvbestemte mål. De kvalitative interview viste også, at konceptet egnede sig godt til at håndtere den skyld og skam, som mange af vægtstopperne havde omkring deres vægt. Mange vægtstoppere kæmpede med dårlig samvittighed, og nogle følte sig ikke værdige til at deltage på holdene. Rådgiverne påpegede her, at det var vigtigt at gøre en indsats for at få deltagerne motiveret til at gå i gang. Budskabet om, at selv små forandringer tæller, fungerede i den sammenhæng godt, fordi konceptet gjorde det muligt for alle at deltage. De adspurgte vægtstoppere pegede endvidere på, at de i forbindelse med Små skridtmetoden blev mere bevidste om deres behov, og hvordan de skulle forholde sig til dem. De har således brugt vægtstopprojektet til at få indblik i sig selv og gjort sig forestillinger om deres tidligere vaner, og hvordan disse skulle ændres. Udfordringer med Små skridt I interviewene blev det fremhævet, at vægtstoppet krævede tålmodighed, fordi Små skridt konceptet tog tid, før det virkede. Det kunne være vanskeligt at vænne sig fra den ensidige fokusering på kilo og vægt, som præger mange andre slankekure. Desuden efterspurgte flere af vægtstopperne også mere fokus på fysisk aktivitet. Flere af de adspurgte rådgivere pegede således på, at det var en længerevarende proces at omstille vægtstopperne til at se deres vægtstop som en kurs og ikke som en kur. Manglende umiddelbare resultater på det synlige vægttab udgjorde derfor en udfordring i forhold til at motivere vægtstopperne til at anvende Små skridt metoden. NIRAS 41

44 Flere rådgivere og vægtstoppere foreslog at supplere de Små skridt med andre vægttabsmetoder. Især mente de, at det netop ved målgruppen svært overvægtige var nødvendigt med en form for kickstart kur i begyndelsen, som gjorde, at de fik et vægttab, som de kunne arbejde videre på og vedligeholde med de Små skridt. Dette kunne eksempelvis være en pulverkur eller at supplere med en personlig træner og ved generelt at have en mere coachende tilgang. En udfordring ved at supplere vægtstopforløbene med eksempelvis vægtstopcafeer og deciderede motionsaktiviteter har dog været, at vægtstopforløbene kom til at miste det overordnede fokus, og at de supplerende aktiviteter kunne komme i direkte modstrid med Små skridt konceptet. Særligt i ét projekt, hvor vægtstopforløbet blev til udelukkende et motionshold, kom grundkonceptet til at stå noget i baggrunden, fordi vægtstopperne ikke fik den nødvendige introduktion til dette. Variationer af Små skridt De interviewede vægtstoppere fortalte om mange variationer af Små skridt. Nogle handlede om at putte mindre mad på tallerkenen, nogle om at dyrke mere motion og nogle om overordnet at blive mere bevidst. Konceptet har på denne måde vist sig at være anvendeligt til at tage udgangspunkt i de forskellige udfordringer, som vægtstopperne havde i deres eget liv. Vægtstopperne påpegede, at især rådgivningen hjalp dem til at planlægge deres vægttab og til at nedbringe forventninger og sætte mål, som var realistiske at nå. Vægtstoppernes anvendelse af Små skridt konceptet kan kategoriseres inden for forskellige områder, men hovedsageligt har de været inden for kategorierne måltider, portioner, drikkevarer og motion. Måltider. Det var særligt ved aftensmåltidet, at mange af de adspurgte vægtstoppere oplevede, at de havde svært ved at styre deres madindtag. Men det var samtidig også det område, hvor de nævnte, at de fleste ændringer fandt sted. Mange af vægtstopperne valgte at erstatte én eller flere madvarer med sundere alternativer, men forklarede, at de ikke ønskede at foretage uoverkommelige ændringer af deres hverdag. Portioner. Projektbesøgene viste også, at portionerne ved måltiderne havde en stor betydning. Flere af vægtstopperne nævnte, at metoderne til at kontrollere mængden af mad hovedsageligt var at anvende mindre tallerkener, at fylde dem mindre, at øse op i køkkenet og kun at tillade sig selv én portion, også selvom det betød, at der var mad tilovers. Drikkevarer. Mange af vægtstoppere nævnte især sodavand som et af de væsentlige punkter, hvor de havde ændret livsstil. Flere af vægtstopperne forklarede også, at de i stigende grad prøvede sig frem og byttede energiholdige varer ud med lightprodukter, som gav en tilsvarende tilfredsstillelse. 42 NIRAS

45 Motion og fysisk aktivitet. For mange vægtstoppere var det svært at ændre motionsog aktivitetsvaner. Der var mange begrundelser for ikke at have taget særlig mange skridt i den henseende. Det varierede fra fysiske skader, og at vejret var uhensigtsmæssigt, til, at det bare var lidt for uoverskueligt at komme i gang. Deltagerne havde derfor et behov for, at motions og aktivitetsdelen skulle være nem og lettilgængelig, hvis det skulle være noget, de skulle prioritere. De ville gerne gå ture, og hvis de skulle træne i et træningscenter, skulle det helst ikke ligge for langt væk. Dog nævnte flere af de adspurgte vægtstoppere, at de havde forsøgt at være mere aktive. 5.3 Opsamling Projekterne med vægtstopforløb I forbindelse med satspuljen startede i alt vægtstoppere i et vægtstopforløb fordelt på 42 projekter landet over. Omkring halvdelen af projekterne henvendte sig til to eller flere målgrupper. Målgrupperne Svært overvægtige gravide og Uden for arbejdsmarkedet var mest repræsenteret i henholdsvis 23 og 24 projekter, mens 19 projekter var rettet mod Udsatte erhvervsgrupper, og 14 projekter var rettet mod målgruppen Anden etnisk baggrund end dansk. Deltagerantallet varierede betragteligt fra projekt til projekt. Mens nogle projekter havde 6 10 deltagere, havde mange andre over hundrede og enkelte var oppe på omkring 500. Dertil var der en stor variation i antallet af deltagere, som udfyldte spørgeskemaerne undervejs, og tendensen var, at der ved alle projekter var mange, som på et tidspunkt undervejs afbrød deres forløb. Dog formåede nogle projekter i højere grad end andre at fastholde deres deltagere. Oplevelsen af Små skridt som metode På baggrund af den kvalitative analyse, er den overordnede vurdering, at Små skridt blev positivt modtaget af vægtstoppere og rådgivere i projektet. Dette skyldtes især konceptets grundtanke om at sætte overkommelige mål, at ingen mad var forbudt, og at vægtstoppet ikke tog kontrol over deltagernes liv, fordi de for det første selv skulle sætte egne mål, og for det andet ikke skulle foretage markante ændringer af samtlige dårlige vaner på én gang. Vægtstopperne fandt på mange tilgange til at tage Små skridt i deres hverdag. Særligt var måltider og herunder portionsstørrelser og drikkevarer i fokus, mens systematisk fysisk aktivitet viste sig at være en større udfordring at komme i gang med. Små skridt blev af vægtstopperne oplevet som en anderledes tilgang til at håndtere vægttab, end de havde prøvet før. Flere vægtstoprådgivere påpegede også, at det af denne grund var en udfordring at få vægtstopperne til at lære at se vægtstoppet som en kurs og ikke en kur, ikke mindst fordi mange af vægtstopperne i deres ivrighed efter at komme i gang satte sig store mål. Det krævede derfor en del tålmodighed at få vægtstopperne sporet ind på at gøre sig refleksioner over deres vægttab i overensstemmelse med Små skridt. For nogle deltagere virkede den lange tidshorisont demotiverende. NIRAS 43

46 06 Vægtstopperne hvem er de? 6.1 Vægtstopperne Slutevalueringen baserer sig på de oplysninger om vægtstopperne, som er indsamlet i perioden juni 2009 til januar personer havde inden slutevalueringen påbegyndt et vægtstopforløb og udfyldt et inklusionsskema. Nedenstående karakteristik af vægtstopperne baseres således på besvarelser fra inklusionsskemaet for vægtstoppere og omfatter alle personer, der i undersøgelsesperioden gik i gang med et vægtstopforløb, også selvom det ikke var alle disse, der tilhørte målgrupperne eller (af forskellige grunde) fuldførte forløbet vægtstoppere havde pr. 7. januar 2013 gennemført de første tre måneder af deres vægtstopforløb og havde således besvaret både et inklusionsskema og et 3 månedersskema vægtstoppere havde pr. 7. januar 2013 udfyldt et 15 månedersskema. Blandt de, der har udfyldt 15 månedersskemaet, er der 330 vægtstoppere, der ikke har udfyldt 3 månedersskemaet og dermed ikke kan indgå i analyserne 23. Derudover er der 350 vægtstoppere, der enten er startet på et vægtstopforløb og har indrapporteret et inklusionsskema inden for de sidste tre måneder før slutevalueringens skæringsdato eller har udfyldt 3 månedersmålingen inden for det seneste år. Disse vægtstoppere antages stadig at være i forløb, og de indgår således ikke i analyserne, men betragtes naturligvis heller ikke som frafaldne. I gruppen af dem, som ikke har udfyldt et 15 månedersskema, har 527 vægtstoppere et BMI under 30 og er dermed ikke med i den primære målgruppe, hvorfor de ikke bliver indregnet i frafaldet. De er talt med i bruttogruppen af vægtstoppere, der har startet et forløb, men indgår ikke iøvrigt i analyserne. I alt vægtstoppere har indrapporteret inklusionsskemaet og/eller 3 månedersskemaet mere end 15 måneder før skæringsdatoen og har ved inklusionsmålingen et BMI over 30. Der burde således ligge en besvarelse på 15 månedersskemaet for disse vægtstoppere, men dette er ikke tilfældet. På den baggrund 23 Dette hænger for nogles vedkommende sammen med, at nogle projekter har overført vægtstoppere fra et tilsvarende forløb med samme indsats igangsat i andet regi, og at den første måling og efter tre måneder blev foretaget i dette regi. Kun inklusionsdata og ikke data fra 3 månedersmålingen er overført til nærværende projekts database. 44 NIRAS

47 antages denne gruppe vægtstoppere at være frafaldet. Et frafald på vægtstoppere svarer til 44 %. Gennemførelse og frafald er illustreret i nedenstående Figur 6 1: Figur 6 1: Deltagere I nedenstående afsnit gives i første omgang en kort beskrivelse af de vægtstoppere, der er inkluderet i vægtstopprojekterne. Desuden belyses det i kapitel 10, hvad der karakteriserer de frafaldne vægtstoppere. 6.2 Beskrivelse af vægtstopperne Kvinder udgør 83 % af vægtstopperne. Erfaringen fra projekterne er, at det generelt har været vanskeligt at rekruttere mænd. Gennemsnitsalderen er 44 år, og hovedparten af vægtstopperne er mellem 30 og 49 år. Aldersfordelingen blandt vægtstopperne er vist i nedenstående Figur 6 2. NIRAS 45