VÆGTSTOP. Konklusionsrapport fra satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

Transkript

1 VÆGTSTOP Konklusionsrapport fra satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne April 2013

2 INDHOLDS FORTEGNELSE Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen April 2013 Rapporten kan ses via hjemmesiden Forord 3 Om evalueringen 4 Deltagerne 5 Hvor mange har deltaget? 5 Taljemål og BMI 6 04 Resultaterne 7 Motivation 9 Trivsel og selvværd 9 Mad- og måltidsvaner 9 Fysisk aktivitet 10 Sammenligning med andre vægttabsmetoder Vægtstopprojekterne 11 Vægtstopkonceptet: Små skridt som vægttabsmetode 11 Styring og organisering 13 Rekruttering og samarbejdspartnere Frafald og fastholdelse 14 Hvem er de frafaldne? 14 Vægtstoppernes grunde til at stoppe Nøglepersonsordningen 15

3 #01 FORORD Som en del af satspuljeforliget blev der afsat 57,5 mio. kr. til iværksættelse af indsatser til at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Det overordnede formål er at støtte indsatser, der bidrager til at udvikle svært overvægtige voksnes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig og vedligeholde et vægttab. Derudover er der tre underliggende aktiviteter: uddannelse af vægtstoprådgivere; etablering kommunale og regionale projekter; en tværgående evaluering. Der er ydet tilskud til etablering af indsatser i 57 projekter. Projekterne er forankret i kommunalt regi, på arbejdspladser og på regionale institutioner. Der arbejdes med fire specifikke målgrupper for indsatserne: personer uden for arbejdsmarkedet; særligt udsatte erhvervsgrupper; gravide og nybagte mødre; personer med anden etnisk baggrund end dansk. Alle projekterne er afsluttet i Et væsentligt indsatsområde har været at øge kompetenceniveauet hos de fagpersoner, der skal støtte de overvægtige voksne. Dette er sket med udvikling og etablering af en ny uddannelse for vægtstoprådgivere. Uddannelsen blev etableret af Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO). Der er udviklet understøttende materiale som inspiration til vægtstop og vægttab. Alt materiale findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Med denne publikation formidles hovedresultaterne fra den afsluttende evaluering af satspuljen Slutevaluering af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Rigtig god læselyst!

4 #02 OM EVALUERINGEN Denne rapport er en sammenfatning af den afsluttende tværgående evaluering af satspuljeprojektet Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Uddybninger og baggrundsoplysninger findes i den afsluttende evalueringsrapport på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Der er i projektforløbet løbende indsamlet en række kvantitative og kvalitative data, der tilsammen har medvirket til at afdække resultater af vægtstopforløbene. De kvantitative data er systematisk blevet indsamlet via spørgeskemaer udarbejdet af NIRAS og Sundhedsstyrelsen. Projektlederne og vægtstoprådgiverne har løbende indberettet svar fra spørgeskemaerne i et web-basseret monitoreringssystem. De kvalitative data er indsamlet i forbindelse med 18 projektbesøg, som evaluator har foretaget i projektperioden. Ved projektbesøgene har evaluator interviewet projektledere, vægtstoprådgivere, vægtstoppere og samarbejdspartnere. Indsamlet viden fra disse interview har dannet baggrund for beskrivelse af proces og resultater samt erfaringer om best practice. Den afsluttende evaluering har fokuseret på vægtstopforløbene i de kommunale og regionale vægtstopprojekter og på nøglepersonsordningen. Den tager desuden afsæt i den midtvejsevaluering, som NIRAS sammen med Sundhedsstyrelsen udgav i januar Midtvejsevalueringen fokuserede på vægtstoprådgiveruddannelsen og resultaterne fra de første tre måneder af vægtstopforløbet i de kommunale og regionale projekter. Evalueringen bygger på en programteori, som er udviklet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO) og NIRAS. Programteorien illustrerer de antagelser og hypoteser, der er om hvorfor og hvordan indsatserne virker, samt hvordan de hænger sammen. På kort sigt har indsatserne skullet føre til et vægtstop med henblik på at knække svært overvægtiges stigende vægtkurve. På lidt længere sigt har det skullet føre til vægttab, og på helt lang sigt har målet været, at de svært overvægtige voksne, der deltog i forløbet, har kunnet vedligeholde deres vægtstop eller vægttab. Om Små skridt-konceptet Satspuljens tilgang til at imødegå udfordringerne ved svær overvægt er baseret på Små skridt-konceptet, som er beskrevet af psykologen Robert Maurer. Strategien i konceptet er at arbejde langsigtet med at ændre borgernes vaner og igangsætte et stabilt og varigt vægttab. Konceptet er således ikke en gængs slankekur, men bygger på ideen om, at små ændringer med udgangspunkt i borgernes hverdag og sædvanlige spise-, drikke- og aktivitetsvaner i en sundere retning leder til vægttab, der er realistiske at fastholde, og som kan tilpasses den hverdag, som borgerne allerede har uden alt for store ændringer. Evalueringen er tilrettelagt som en virkningsevaluering, hvor man ikke blot kortlægger, om indsatsen giver de forventede resultater, men også hvorfor og under hvilke betingelser en indsats medfører givne resultater. Evalueringen vil således fokusere på både processen og på resultaterne af indsatserne. 4 Vægtstop

5 #03 DELTAGERNE 11% Satspuljens fire målgrupper er svært overvægtige: -- uden for arbejdsmarkedet -- i særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte -- gravide og nybagte mødre (både før og efter fødsel) -- med anden etnisk baggrund end dansk 20% 25% 29% 15% Uden for arbejdsmarkedet Gravide eller nybagte mødre Særligt udsatte erhvervsgrupper Anden etnisk baggrund Andet Figur 3 1: Fordeling af vægtstoppere på de 4 målgrupper Flere projekter valgte at afsætte ledige pladser på holdene til borgere uden for målgrupperne, hvilket gruppen af Andet dækker over. Dette har typisk været overvægtige borgere i almindelig beskæftigelse. N= Hvor mange har deltaget? borgere havde inden slutevalueringen påbegyndt et vægtstopforløb og udfyldt et inklusionsskema. Pr. 7. januar 2013 havde 1.953, og således under halvdelen af disse, udfyldt et 3- og 15-månedersskema, og det er denne gruppe, analyserne i evalueringen er baseret på. Fraregnes gruppen af vægtstoppere, der var uden for målgruppen, eller som af tekniske årsager ikke har været registrerede, har det reelle frafald været på vægtstoppere svarerende til 44 %. Et frafald i denne størrelsesorden er forventeligt i denne type interventioner. Inklusionsskema vægtstoppere Figur 3 2: Deltagere mdr. skema I forløb BMI under 30 Frafald 5

6 Procent 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18,5-24, , , ,9 40+ BMI Figur 3 3: Vægtstoppernes fordeling på BMI intervaller på inklusionstidspunktet BMI-fordelingen omfatter samtlige vægtstoppere, der påbegyndte et vægtstopforløb. N= Taljemål og BMI Vægtstoppernes taljemål Ved et taljemål på mere end 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd er risikoen for sygdom stærkt forøget. I satspuljen var det gennemsnitlige taljemål for kvindelige vægtstoppere ved inklusion 109 cm, mens det for mænd var 122 cm. 96% af kvinderne og 97% af mændene havde taljemål over hhv. 88 cm og 102 cm. Vægtstoppernes BMI Satspuljen har været rettet mod borgere med et BMI på 30 eller derover (27 eller derover for gravide ved graviditetsstart) Vægtstoppernes gennemsnitlige BMI var på inklusionstidspunktet 35. Spredningen har dog været meget stor, og enkelte vægtstoppere har haft et BMI på over 60. Øvrige fakta om vægtstopperne Kvinder udgør 83 % af vægtstopperne. Det har generelt været vanskeligt at rekruttere mænd. Gennemsnitsalderen har været 44 år, og hovedparten af vægtstopperne har været mellem 30 og 49 år. Vægtstopperne er i udpræget grad etablerede familiemæssigt. 77 % er enten gift eller samlevende. En stor del af de vægtstoppere, der har deltaget i et vægtstopforløb, har problemer med sygdom. 60 % oplyser, at de lider af forskellige sygdomme, og knap tre fjerdedele af disse er inde i et medicinsk behandlingsforløb. Uddannelsesmæssigt er der færre blandt vægtstopperne med folkeskole- og erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, end der er i befolkningen som helhed, mens der er fire gange så mange med en kort videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 6 Vægtstop

7 #04 RESULTATER 84 % af vægtstopperne har efter 15 måneder holdt vægten eller tabt sig. Således har størstedelen af vægtstopperne formået at knække den vægtforøgelseskurve, der betegnes som en generel udfordring for satspuljens målgrupper. Det gennemsnitlige vægttab for deltagerne er 3,8 kg, svarende til 3,7 % Ud over vægtstoppernes succes med udvikling i vægt og BMI har der været en række sidegevinster. I de kvalitative interview gav en række vægtstoppere udtryk for stor glæde ved, at deres bevægelighed og kondition var blevet bedre, og flere oplevede andre fysiske og psykiske forbedringer som mere energi, bedre bevægelse, færre smerter, bedre humør, bedre søvn og lignende. Vægttabet er størst i de første tre måneder, hvor vægtstopforløbet er mest intensivt. Det er lykkedes at fortsætte vægttabet også efter de første 3 måneder dette er et meget positivt resultat. Det største gennemsnitlige vægttab (bortset fra gruppen af gravide og nybagte mødre som har tabt sig 5,7 kg) fandtes i gruppen Andet, som havde et vægttab på 4,2 kg. Efter vægtstopforløbet er der færre vægtstoppere i alle BMI-intervaller over 30, og det kan konstateres, at en del vægtstoppere (14 %) er rykket under BMIgrænsen for svær overvægt (BMI 30). 7

8 Vægt i kg Inklusion 3 måneder 6 måneder 9 måneder 12 måneder 15 måneder Figur 4 1: Gennemsnitlig vægtudvikling over 15 måneder N= Note: 169 respondenter mangler 3-månedersmålingen og er derfor udeladt. Procent 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 30% 23% 18% 12% 13% 1% 1% Over 10 kg 5 til 10 kg 1 til 5 kg +/- 1 kg 1 til 5 kg 5 til 10 kg Over 10 kg Vægtforøgelse Figur 4 2: Vægtstoppernes vægtændringer efter 15 måneder 60% 50% Stabilitet Vægttab Procent 40% 30% 20% 10% 0% 18,5-24, , , ,9 40+ BMI Ved inklusion Efter 15 måneder 8 Figur 4 3: Udviklingen i BMI fra inklusionstidspunkt til 15-månedersmålingen N=1.206 Vægtstop

9 4.1 Motivation De kvalitative studier viste, at vægtstoppernes motivation for at påbegynde et vægtstopforløb gennemgående placerer sig inden for følgende udfordringer fra deres hverdag: Sygdom og fysiske gener fra overvægten Ønsket om at få det bedre med sig selv Ønske om at blive fri for sociale begrænsninger Et af formålene med vægtstoprådgivningen har været at arbejde med vægtstoppernes motivation og give dem succesoplevelser. Der viste sig i de kvantitative analyser at være en sammenhæng mellem vægttabets størrelse og troen på egne evner til at reducere trøste- og hyggespisning, ændre i kosten og dyrke motion. Det viste sig også, at de vægtstoppere, der satte sig ambitiøse mål på lang sigt, opnåede større vægttab. Således førte alene ambitionen om 10 kg ekstra vægttab alt andet lige til et øget vægttab på 0,6 kg. 4.2 Trivsel og selvværd Svær overvægt kan være forbundet med stor psykisk belastning. Derfor er det positivt, at vægtstopforløbet har givet markante forbedringer i mange af vægtstopperes fysiske såvel som psykiske trivsel. Der er sket en positiv udvikling i vægtstoppernes trivsel og selvværd, som særligt jf. de kvantitative målinger - blev forbedret de første tre måneder, hvor vægtstopforløbet var intensivt. De kvantitative analyser viste et faldt i andelen af vægtstoppere med søvnproblemer i løbet af vægtstopforløbet - mest markant i de første 3 måneder. Samtidig beretter flere vægtstoppere i de kvalitative interview, at de har fået mere struktur i deres hverdag i form af bedre søvnrytmer, og dette har ifølge de interviewede vægtstoppere selv været fremmende for vægttabet. I de kvalitative interview gav flere vægtstoppere endvidere udtryk for, at det blev mere overskueligt for dem at fokusere på vægtstoppet, når der var struktur i deres liv, fx i form af en regelmæssig døgnrytme. 4.3 Mad- og måltidsvaner De kvantitative analyser viser, at vægtstopperne gennem vægtstopforløbet har fået øget tro på egne evner til at opnå sundere kostvaner, herunder til at indtage større mængder frugt og grønt og mindre mængder fed mad og søde sager. De kvalitative analyser har samtidig antydet, at det generelt er på kostområdet, det har været lettest for vægtstopperne at gøre en indsats. En række vægtstoppere har således ved interviewene fortalt, at de har gjort sig mange refleksioner over mængden og hastigheden af deres måltider. Det har dog været en udfordring for vægtstopperne at sætte mål, som har været realistiske at nå, hvorfor det har været vigtigt med rådgivning til at justere ambitionerne. 9

10 sultatet af vægttabet generelt højt. Som eksempel medfører slankekure, der kombinerer kostændringer og motion, et gennemsnitligt vægttab på 7,9 kg efter 12 måneder. Et andet fællestræk for disse alternative metoder er, at det gennemsnitlige vægttab enten flader ud eller decideret falder fra 6- til 12-månedersmålingen. Dette har ikke været tilfældet i satspuljen, idet det gennemsnitlige vægttab ved Små skridt-metoden forsatte også efter tre måneder. Følgende faktorer er blevet undersøgt for evt. betydning for de opnåede resultater i vægtstopprojekterne: 4.4 Fysisk aktivitet Små ændringer i motionsvanerne har ligeledes været et centralt element i vægtstopkonceptet. Fysisk aktivitet vurderes af vægtstopperne som et område, hvor det generelt har været svært at motivere sig til at gøre en indsats. Evalueringen har vist, at der imidlertid var væsentligt flere vægtstoppere, der var fysisk aktive efter 15 måneder, end der var ved inklusionsmålingen. Særligt har der været en stigning i antal vægtstoppere, der tilkendegav, at de ofte eller meget ofte gik ture, cyklede eller foretog fysisk arbejde (stigning fra 57 % til 70 %). Samtidig har der været et fald i stillesiddende tid generelt. Udvikling hen imod mere udfoldelse af fysisk aktivitet viste sig som en faktor med stor betydning for vægttabet. De vægtstoppere, der fra et nulpunkt kom i gang med at dyrke motion i løbet af projektperioden, tabte sig i gennemsnit 1,9 kg mere end de resterende vægtstoppere. 4.5 Sammenligning med andre vægttabsmetoder I sammenligning med andre vægttabsmetoder, hvor indsatserne er langt mere indgribende, intensive og dermed også dyrere, har Små skridt-konceptet givet et forholdsvis positivt resultat. Ved andre mere intensive metoder er re- Vægtstoppere, der ofte eller meget ofte har gået ture, cyklet eller udført fysisk arbejde har tabt sig 1,4 kg mere end vægtstoppere, der kun sjældent har gjort det samme Vægtstoppere, der fra et 0-punkt er kommet i gang med systematisk at udøve fysisk aktivitet i vægt-stopforløbet har tabt sig 1,9 kg mere end dem som slet ikke er kommet i gang Vægtstoppere med en overvægtig partner har gennemsnitligt tabt sig 2,2 kg mere end vægtstoppere uden en overvægtig partner Uddannelsesbaggrund har ikke en signifikant betydning for vægttabet Køn og alder har ikke en signifikant betydning for vægttabet Familiære omstændigheder (civilstatus eller børn) har ikke betydning for vægttabet 10 Vægtstop

11 #05 VÆGTSTOPPROJEKTERNE Der var i alt 42 vægtstopprojekter. Omkring halvdelen af projekterne henvendte sig til to eller flere af satspuljens målgrupper. Størrelsen på projekterne har varieret betragteligt fra de mindste projekter med 6-10 startende deltagere til de største med over hundrede deltagere. Som udgangspunkt var der lagt op til gruppebaserede vægtstopforløb, men dette var ikke et krav, og flere projekter har suppleret med individuelle forløb for udvalgte målgrupper. Der forelå ikke et fast undervisningsmateriale. Dette skulle den enkelte kommune eller rådgiver selv udvikle ud fra det grundlæggende Små skridt-koncept. 5.1 Vægtstopkonceptet: Små skridt som vægttabsmetode De kvalitative analyser viste, at konceptet om at tage små skridt overordnet er blevet positivt modtaget af deltagerne. Vægtstoprådgiverne påpegede dog, at det har været en udfordring at få vægtstopperne til at omstille sig til metoden, idet mange af deltagerne var vant til mere omfattende og mere resultatorienterede vægttabsmetoder. De kvalitative studier viste, at vægtstopperne i en del tilfælde selv har fundet på forskellige små skridt relateret til deres eget udgangspunkt. Nogle handler om at putte mindre mad på tallerkenen, nogle om at dyrke mere motion, nogle om generelt at blive mere bevidst, mens andre igen prøver at undgå de lette og usunde vaner: I stedet for at slå et smut forbi bageren, så smører jeg rugbrødsmadder hjemmefra. (Mandlig vægtstopper, 59 år, udsatte erhverv) De mange variationer af konceptet har været i overensstemmelse med, at vægtstopperne har skullet tage udgangspunkt i udfordringer fra deres eget liv. Vægtstop- 11

12 perne har derudover nævnt, at de især har været positive over, at deres vægtstop ikke har taget kontrol over deres hverdag, og at de selv har været med til at bestemme, hvad de ønskede at ændre. I forbindelse med interview har nogle vægtstoppere givet udtryk for, at de ønskede i større omfang løbende at blive målt og få synliggjort deres fremskridt. Nogle vægtstoppere har endvidere givet udtryk for, at den forholdsvis lange tidshorisont for at opnå vægttab kunne have en demotiverende effekt. Set i lyset af, at Små skridt må betragtes som en mindre intensiv metode, og at det gennemsnitligt er lykkedes at fortsætte vægttabet helt frem til 15-månedersmålingen, må det gennemsnitlige vægttab på 3,8 kg betragtes som et godt resultat. De kvalitative analyser viste, at det, mange af vægtstopperne fik ud af undervisningen var, at de i højere grad har lært at omsætte deres viden om kost til praksis, snarere end at de har fået ny viden ud af undervisningen. En række af de adspurgte vægtstoppere udtrykte endvidere stor tilfredshed med fx at have lært at læse og forstå en varedeklaration. 12 Vægtstop

13 5.2 Styring og organisering 82 % af projekterne havde ved afslutning planlagt en fremtidig forankring, hvoraf 56 % har ønsket at udvide målgruppen. Mange af projekterne har planlagt at justere på indholdet af kurserne og på organiseringen af indsatserne, således at de i højere grad matcher andre sundhedsudfordringer i kommunen, herunder borgere med kroniske sygdomme, overvægtige familier, langtidssygemeldte medarbejdere og livsstilsudfordringer for borgere i belastede byområder. Projektlederne har meget forskellige uddannelsesbaggrunde samt erfaringer med projektledelse og vægttab. Der kan ikke påvises signifikante sammenhænge mellem projektlederens baggrund og forskelle i vægttabet. Et succesfuldt projekt forløb befordres derimod af projektledernes direkte involvering i Små-skridt-konceptet samt evne til at motivere vægtstoprådgivere og samarbejdspartnere. Det anbefales, at der ansættes projektledere og vægtstoprådgivere, der udviser stort engagement og en særlig motivation for at arbejde i praksis med vægtstopprojektet. 5.3 Rekruttering og samarbejdspartnere Der er etableret samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere, der typisk har været involveret i opgaver mht. rekruttering og henvisning til vægtstopforløbene og somme tider med drift og afvikling. Gennemgående samarbejdspartnere har været læger, jordemødre/sundhedsplejersker, virksomhedsledere og jobcentre, som har været oplagte, idet de generelt har en god kontakt til satspuljens målgrupper. Det gode samarbejde har ofte været karakteriseret ved at være personbåret. Det har fx været jordemoderen, der havde vægtstopprojekterne i baghovedet, når den gravide skulle rådgives, eller virksomhedsejeren, der ville gøre en indsats for at udbrede sundhed på arbejdspladsen. Samarbejdet har været udfordret på to problemstillinger. For det første har der ikke i tilstrækkelig grad været overført viden til samarbejdspartnerne om projekterne og Små skridt-konceptet, og for det andet har rekrutteringen været udfordret af, at overvægt kan være et intimt og tabubelagt emne, som samarbejdspartnerne har haft svært ved tale med deres klienter om. Det frivillige tilbud om at deltage i et vægtstopkursus har passet dårligt i jobcenterregi, idet jobcentrene ikke mente, at frivillighed fungerede i deres sammenhæng. Desuden druknede overvægtsproblematikken i andre primære opgaver for jobcenteret, og det var erfaringen, at målgruppen typisk havde større udfordringer end overvægt at slås med, som jobcenteret i første omgang måtte prioritere. For samarbejdspartnerne er rekruttering til vægtstopforløbene typisk en ekstra indsats, som skal udføres ud over de normale arbejdsopgaver. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet tager afsæt i samarbejdspartnernes praksis og virkelighed, således at samarbejdspartnerne kan gøres interesserede i at deltage. Rekruttering har været en stor udfordring for projekterne og mere tidskrævende end forventet. Mange projekter har forsøgt at rekruttere gennem foldere og plakater, men erfaringerne er, at annoncering og journalistisk omtale ofte har været en bedre kommunikationskanal. På baggrund af udsagn fra flere projekter anbefales det, at der i lignende projekter i rekrutteringsøjemed tilknyttes mere professional vejledning med henblik på at styrke kommunikationen udadtil. 13

14 #06 FRAFALD OG FASTHOLDELSE Der er foretaget en grundig analyse af frafaldet, idet næsten halvdelen af deltagerne valgte at afbryde deres vægtstopforløb. De kvalitative interview med projektledere og rådgivere viste også, at frafaldet generelt havde en demotiverende effekt på projekterne. 6.1 Hvem er de frafaldne? Andelen af vægtstoppere i målgruppen med anden etnisk baggrund end dansk var 4 procentpoint større blandt de frafaldne Andelen af vægtstoppere i målgruppen særligt udsat erhvervsgruppe var 4 procentpoint lavere blandt de frafaldne. 5 procentpoint flere var enlige og 7 procentpoint flere var barnløse blandt de frafaldne. Kønsfordelingen varierede ikke Gennemsnitsalderen var en anelse lavere blandt de frafaldne De frafaldne var karakteriseret ved at have mindre tro på egne evner til at foretage livsstilsændringer 6.2 Vægtstoppernes grunde til at stoppe Vægtstopperne angav mange forskellige grunde til at være stoppet på projektet og nævnte som eksempel travlhed, dårlige mødetidspunkter, psykiske udfordringer, operationer og dårligt helbred som årsager til deres frafald. Flere fra gruppen af frafaldne fortalte også, at de ikke havde brug for informationer om fx kost fra kurset, Fem anbefalinger til at fastholde deltagerne På baggrund af de kvantitative resultater og interview med vægtstoppere, rådgivere, projektledere og frafaldne har det vist sig at være vigtigt: 1. At fremme det sociale mellem vægtstopperne, da opbakning, erfaringsudveksling og opmærksomhed fra andre deltagere har været med til at fastholde vægtstopperne. 2. At få afstemt deltagernes forventninger til deres vægttab, da mange af vægtstopperne har været skuffede over manglende resultater. 3. At gøre en indsats for at fastholde vægtrådgivernes entusiasme, da en erfaring har været, at vægtstoprådgivernes engagement har været bærende for deltagernes motivation og fremmøde i grupperne. 4. At tilbyde ekstra individuelle samtaler til deltagerne, da den personlige kontakt generelt var vigtig i forhold til at fastholde borgeren. 5. At opfordre deltagerne til at hjælpe og støtte hinanden igennem selvhjælps- eller netværksgrupper, som de selv eller projektet startede. og at de manglede motion som en del af indsatsen. Der lå således mange andre grunde end utilfredshed med konceptet til grund for frafaldet. Flertallet af de frafaldne fortalte, at konceptet var spændende, men at det ikke lige var det, de havde brug for. 14 Vægtstop

15 #07 NØGLEPERSONSORDNINGEN Som en del af satspuljeprojektet blev der af Sundhedsstyrelsen udmøntet 1,8 mio. kr. til etablering af en nøglepersonsordning på arbejdspladser med mange overvægtige ansatte. Nøglepersonsordningen er gennemført i 13 offentlige og private virksomheder, hvor medarbejdere har modtaget en vægtstoprådgiveruddannelse og haft til opgave at igangsætte aktiviteter og initiativer for virksomhederne. Den store styrke ved at arbejde med nøglepersoner har vist sig at være, at nøglepersonen har kunnet motivere og engagere sine kolleger fra et sidemandsniveau. Dette har været vigtigt, fordi man dermed har undgået, at medarbejderne på virksomhederne oplevede, at det var noget, de fik presset ned over hovedet fra centralt lederhold. De forskellige projekter har alle brugt dele af projektmidlerne på at indkøbe materiale og på at afholde aktiviteter, der på forskellig vis har motiveret arbejdspladsernes medarbejdere til at leve sundere. Det generelle billede har her været, at de mest succesfulde aktiviteter er dem, der engagerede og aktiverede medarbejderne og skabte rammerne for nye former for sunde fællesskaber. Kissen Møller Hansen/Scanpix 15

16