1. Forord Om evalueringen Styring og organisering... 20

Transkript

1

2 2

3 1. Forord Om evalueringen Introduktion til metoder Vægtstopkonceptet Konklusion Vægtstopprojekterne Vægtstopperne og forløbige resultater af vægtstopsrådgivning Vægtstoprådgiveruddannelsen Vægtstopprojekter Projekterne Små skridt som vægttabsmetode Utålmodige vægtstoppere Styring og organisering Organisering og opbakning Projektlederens rolle Projektets størrelse Projektansættelser versus frikøb Frikøb Projektansættelse Gruppeforløb Gruppesammensætning Netværks- eller selvhjælpsgrupper Vægtstopforløbets struktur Supplerende tiltag Fremtidig forankring Rekruttering og samarbejdspartnere Rekruttering gennem samarbejdspartnere Samarbejdspartnere: fra ansøgning til kommunal virkelighed Manglende viden hos samarbejdspartnere Overvægt som tabu? Erfaringer fra samarbejdet Jobcentre: uden for arbejdsmarkedet Praktiserende læger Jordmødre og sundhedsplejersker: gravide og nybagte mødre Virksomheder Forslag til optimering af samarbejdet Rekruttering gennem kommunikationskanaler Rekruttering gennem netværk Hvem er vægtstopperne? Vægtstopperne Beskrivelse af vægtstopperne BMI og taljeomkreds Årsager til overvægt Uddannelse og beskæftigelse Familien Livsstil og sygdomme Forandringer hos vægtstopperne Hvilke vægtstoppere indgår i analysen?

4 8.1.1 Beskrivelse af vægtstopperne der har gennemført 3 måneders forløb BMI og taljeomkreds Vægttab Målgrupperne Uddannelse og job Familien Kost og sundhed Kvalitative undersøgelser af kostændringer Spisemønstre og -vaner Ny viden versus kendt viden Rygning og alkoholvaner Helbred Motion og fysisk aktivitet Inaktivitet Trivsel og selvværd Søvn Psykisk trivsel Motivation Motivation til at påbegynde et vægtstopforløb Evner til adfærdsændring Motivation og vægttab Forventninger til vægttabet De gravide Karakteristik af de gravide vægtstoppere De gravides vægtudvikling Frafald Omfang af frafald Frafaldne vægtstopperes karakteristika Frafaldsårsager Projektorganiserings betydning for frafald Vægtstoprådgivernes fastholdelsesstrategier Økonomiske ressourcer til fastholdelse Vægtstoprådgiveruddannelsen Om uddannelsen Hvem er vægtstoprådgiverne? Deltagernes forventninger til uddannelsen Uddannelsens opbygning Supervision Opsummering på uddannelsens opbygning Uddannelsens fysiske rammer Indfrielse af forventninger Forventningsindfrielse: uddannelsens elementer Forventningsindfrielse: behov for tilegnelse af ny viden Tværfaglighed Vægtstoprådgivernes tro på egne evner som rådgivere Langsigtet udvikling i rådgivernes motivation Vægtstoprådgivernes erfaringer Anvendelighed Muligheder for forbedringer Opsamling

5 10.12 E-læringsvurdering: Portalen og numo.nu Hvem henvender siden sig til? Brugen af numo.nu Teknisk platform Indholdet på numo.nu Tilfredsheden med indholdet Struktur, design og interaktivitet Virtuelt dialogforum Større potentiale i e-læringens muligheder

6 1. Forord I forbindelse med satspuljeforliget blev der afsat 57,5 mio. kr. til iværksættelse af indsatser til at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Denne satspulje har til formål at udvikle indsatser, der bidrager til at øge svært overvægtige voksnes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig og vedligeholde et vægttab. Der er ydet tilskud til etablering af indsatser via 57 projekter, hvoraf 15 er nøglepersonsordninger. Projekterne er primært forankret i kommunalt regi, men også på arbejdspladser og i forhold til regionale institutioner. Der er fire specifikke målgrupper for indsatserne: personer uden for arbejdsmarkedet, særligt udsatte erhvervsgrupper (fx kortuddannede eller ufaglærte), gravide og nybagte mødre og personer med anden etnisk baggrund end dansk. Alle projekterne forventes afsluttet i Et væsentligt indsatsområde i denne pulje har været at øge kompetenceniveauet hos de fagpersoner, der skal støtte de overvægtige voksne, dette er sket med udvikling og etablering af en ny uddannelse for vægtstoprådgivere. Uddannelsen blev etableret af Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO) på foranledning af Sundhedsstyrelsen og igangsat i december Denne publikation udgør baggrundsrapporten for midtvejsevalueringen af satspuljen, hvor hovedresultaterne er sammenfattet i konklusionsrapporten: Resultater fra midtvejsevalueringen af satspuljen:vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Denne rapport giver en nærmere beskrivelse af resultaterne og analyserne bag ved tallene. Konklusionsrapporten findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Evalueringen er udarbejdet af for Sundhedsstyrelsen. Evalueringen fokuserer på vægtstoprådgiveruddannelsen og resultaterne fra de første 3 måneder af vægtstopforløbet i de kommunale og regionale projekter. På nationalt niveau vil resultaterne af midtvejsevalueringen blive anvendt til at optimere konceptet for uddannelse af vægtstoprådgivere. Yderligere vil de fremlagte resultater blive anvendt i udviklingen og forankringen af de lokale indsatser, og øge vidensniveauet omkring hvad der virker og ikke virker i forhold til vægtstopvejledning af svært overvægtige. Midtvejsevalueringen er et første skridt i denne udvikling. Rigtig god læselyst! Annemarie Knigge, Konstitueret Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen 6

7 2. Om evalueringen Denne rapport udgør midtvejsevalueringen af satspuljeprojektet Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Den afsluttende evalueringsrapport foreligger primo Midtvejsevalueringen fokuserer på vægtstoprådgiveruddannelsen og de kommunale og regionale projekter med fokus på de første 3 måneder af vægtstopforløbet. Den afsluttende evaluering vil fokusere på det fulde vægtstopforløb på 15 måneder og vil endvidere evaluere nøglepersonsordningen. Evalueringen er tilrettelagt som en virkningsevaluering, hvor man ikke blot kortlægger om indsatsen har den forventede effekt, men også hvorfor og under hvilke betingelser en indsats får en given effekt. Evalueringen vil således fokusere både på processen og effekten af vægtstopkonceptet. Evalueringen bygger på en programteori 1, som illustrerer de antagelser og hypoteser, der er om hvorfor og hvordan, indsatserne virker. Programteorien er udviklet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, NUMO og. Programteorien illustrerer den forventede sammenhæng mellem at udbyde vægtstoprådgiveruddannelsen og at få uddannede, motiverede rådgivere, som med denne viden har redskaber til at vejlede svært overvægtige voksne. Vægtstoprådgiverne kan således øge kompetencerne hos vægtstopperne, således at det på lang sigt fører til vægttab og vægtvedligeholdelse hos målgrupperne. Programteorien bygger endvidere på en hypotese om, at etableringen af vægtstoprådgiverprojekter med vægtstoprådgivere giver mulighed for at rekruttere deltagere som fuldfører forløbet. Herigennem får de svært overvægtige voksne operationel viden om kost og fysisk aktivitet og motiveres til at ændre livsstil, som på lang sigt fører til vægttab og vægtvedligeholdelse hos de svært overvægtige voksne. Evalueringen fokuserer på satspuljens primære målgrupper inden for svært overvægtige voksne: Udsatte erhverv Anden etnisk baggrund Gravide/nybagte mødre Uden for arbejdsmarkedet 2.1 Introduktion til metoder For at belyse satspuljeprojektets effekter bedst muligt anvender vi metodetriangulering således at vi benytter flere metoder til at udforske samme tema. Nedenstående tabel giver et overblik over de anvendte metoder, og angiver hvilken del af evalueringen data giver input til: 1 Se bilag 1 for programteori i Bilagsrapport til midtvejsevaluering af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne på sst.dk 7

8 Figur 2-1. Oversigt over anvendte metoder Dataindsamlingsmetode Vægtstoprådgiveruddannelsen Projekterne Desk research X X Monitorering af vægtstoprådgivere Uddannelsesbesøg Spørgeskema til vægtstopper Spørgeskema til projektleder X X X X X Projektcasebesøg X X Hver af de benyttede metoder beskrives her overordnet, men for uddybet metodebeskrivelse henvises til bilag 2 i Bilagsrapport til midtvejsevaluering af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne på sst.dk. Desk research Desk researchen samler viden fra eksisterende kilder, her kan blandt andet nævnes: Materiale fra uddannelsen Materiale fra projekterne, herunder ansøgningsskemaer Eksisterende viden på feltet Monitorering af vægtstoprådgivere Vægtstoprådgiverne besvarer spørgeskemaer fem gange i forløbet: Før uddannelsens start Umiddelbart efter uddannelsen er afsluttet Herefter tre gange med ½ års mellemrum Udannelsesbesøg Uddannelsen til vægtstoprådgiver er delt i tre trin. Hvert af de tre trin besøges to gange. Herudover har interviewet størstedelen af de undervisere, der er tilknyttet uddannelsen via telefoninterview. Spørgeskema til vægtstoppere Deltagere i vægtstopforløb omtales som vægtstoppere. Vægtstopperne udfylder sammen med vægtstoprådgiveren et spørgeskema: Før opstart af forløb 8

9 Efter 3 måneder Efter 15 måneder Ved hver besvarelse måles vægtstopperens højde, vægt og talje af vægtstoprådgiveren. Spørgeskema til projektlederen En gang årligt udfylder projektlederen et statusskema. Projektcasebesøg Fra november 2009 frem til december 2010 har vi besøgt ni kørende vægtstopprojekter fordelt over hele landet. Der blev udvalgt ni forskelligartede projekter. De blev valgt ud fra følgende parametre: de målgrupper, som projekterne retter sig imod metoder som projekterne anvender i de forskellige dele af forløbet geografisk beliggenhed projekternes forventede størrelse De valgte projekter er udmøntet over to omgange, hvor 1. udmøntningsprojekter er besøgt to gange og 2. udmøntningsprojekter er besøgt en gang: Første udmøntning Norddjurs Odense Roskilde Silkeborg-Skanderborg Vejen Anden udmøntning Køge Nyborg Vordingborg Aalborg Ovenstående ni projekter er blevet udvalgt, fordi de tilsammen giver os et meget omfattende eksempelkatalog. Ud fra det kan vi vurdere centrale aspekter i forhold til at køre et vægtstopforløb. Samtidig tillader materialet os at se de tværgående udfordringer, som strækker sig på tværs af de forskelligartede projekter. Ved besøget interviewes: Projektleder 9

10 Vægtstoppere Vægtstoprådgivere Samarbejdspartnere Kollegaer Se bilag 2 i Bilagsrapport til midtvejsevaluering af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne på sst.dk for uddybet metodebeskrivelse og tabelmateriale for de gennemførte spørgeskemaundersøgelser og de i rapporten viste figurer. 2.2 Vægtstopkonceptet Vægtstopkonceptet er udviklet på baggrund af den eksisterende evidens inden for en række faglige områder. Grundprincippet bag vægtstopkonceptet er Små skridt som en vej til varig vaneændring og dermed til et vægtstop, forstået som at knække den ellers stigende vægtkurve, der er karakteristisk for svært overvægtige. På længere sigt kan de små skridt også føre til vægttab og vedligeholdelse af dette vægttab. Dette koncept præsenteres for vægtstoprådgiverne på uddannelsen, og efterfølgende er det den metodiske tilgang for vægtstop og vægtvedligeholdelse. Konceptet er tilrettelagt således at både vægtstoprådgivere og vægtstoppere gennem deres forløb øger troen på deres egne evner i forhold til at motivere og mestre et vægtstop. Principperne i vægtstopkonceptet bygger på de officielle anbefalinger, specifik evidens om betydningen af livsstilen for vægtreguleringen samt psykologiske aspekter ved vaneændring. Små skridt defineres således: Små skridt er kontinuerlige ændringer i nuværende adfærd, som den enkelte oplever som små, og som fører mod målet 2. Det er vigtigt, at de små skridt er realistiske inden for vægtstopperens praktiske muligheder og effektive, således at de kan forventes at føre mod et vægttab. Indholdet i de små skridt eller små ændringer er således individuelt, og noget som vægtstopperen finder frem til med vejledning fra rådgiveren. Tanken er, at vægtstopperen vejledes til at træffe et sundere valg, ikke nødvendigvis perfekte valg, men bare hele tiden lidt sundere. 2 Per Brændgaard Mikkelsen: Små skridt konceptet 10

11 3. Konklusion 3.1 Vægtstopprojekterne Projekterne forventer samlet set, at lidt mere end svært overvægtige vægtstoppere får tilknytning til projektet, hvilket dækker over alt fra ca. 25 til 800 vægtstoppere i hvert projekt. Projektbeskrivelserne viser, at flest projekter henvender sig til de to af de fire overordnede målgrupper: svært overvægtige voksne uden for arbejdsmarkedet og gravide/nybagte mødre. Færrest projekter henvender sig til overvægtige med en anden etnisk baggrund end dansk. Omkring halvdelen af projekterne henvender sig til to eller flere af de på forhånd definerede målgrupper. Vægtstoprådgivningen indeholder i udgangspunktet en individuel samtale og ti gruppemøder, hvoraf flere ligger med et på forhånd fastlagt interval. Derudover er det en grundforudsætning i konceptet for vægtstopforløbet, at den metode, som anvendes, er Små skridt. Inden for disse udstukne rammer har de 42 vægtstopprojekter stor frihed til at udvikle supplerende aktiviteter, hvilket har forårsaget ret forskelligartede indsatser og projekter. Metoden Små skridt vurderes umiddelbart positivt af vægtstopperne, da den gør ændringer af usunde vaner mere overkommelige, så forandringerne bedre kan integreres i normal livsførelse og familieliv. Metoden har omvendt den ulempe, at resultaterne er synlige knapt så hurtigt, hvilket kan virke demotiverende på vægtstopperne. Projekterne er typisk organiseret under den kommunale sundhedsforvaltning. I projekterne opleves der stor opbakning fra ledelsen, hvorimod den politiske opbakning er mere begrænset. Det tyder på, at projektlederens tid afsat til projektet og kendskab til vægtstopkonceptet og Små skridt har en betydning for projektets succes. Hvor der på større projekter i høj grad kan drages nytte af erfaringerne og sparring mellem vægtstoprådgiverne, er dette kun i begrænset omfang muligt på de mindre projekter. I forhold til organiseringen af projekterne, giver frikøb af medarbejdere større stabilitet i projekterne og fastholder den nye viden i kommunen. Men det kan også presse medarbejderne, da de ofte fortsat har mange andre opgaver. Projektansættelser giver mulighed for engagerede og kompetente medarbejdere, men midlertidigheden i ansættelsen kan skabe ustabilitet i projektet. Vægtstopperne har stort udbytte af at være i grupper, således kan de hjælpe og inspirere hinanden, og give en oplevelse af, at man ikke er alene med problemerne. I de grupper, hvor sammenhold etableres, er dette med til at fastholde vægtstopperne. Det er ofte i de homogene grupper, hvor man fx har ca. samme alder, køn, hvor alle er gravide eller er fra samme arbejdsplads, at det sociale og den gensidige identifikation hurtigst etableres. I forhold til vægtstopforløbets struktur fungerer de første tre måneder, som denne midtvejsevaluering fokuserer på, generelt godt. Derimod kritiserer vægtstoppere og vægtstoprådgivere forløbets resterende del for, at 6 måneder mellem møderne er for lang tid. En del projekter har suppleret vægtstopforløbet med yderligere aktiviteter fx fysisk aktivitet, madværksteder ekstra mødegange, hvor særligt den fysiske aktivitet roses og efterlyses, hvor den ikke indgår. I forhold til fremtidig forankring planlægger ca. 70 % af projekterne at køre vægtstopprojektet videre dog flere steder i revideret form og målrettet flere eller andre målgrupper. Flere kommuner er dog trængte på økonomien, hvilket påvirker mulighederne for den fremtidige forankring. 11

12 Rekrutteringen har været en stor udfordring for projekterne og mere tidskrævende end forventet. De fleste projekter samarbejder med en eller flere offentlige institutioner eller andre med kontakt til målgrupperne. Dette kan fx være jobcentre, praktiserende læger, virksomheder eller jordemødre. Det er særligt med hensyn til rekruttering, at projekterne inddrager samarbejdspartnere. I forhold til virksomhederne har det vist sig at samarbejdet fungerer bedst på virksomheder, der tidligere har arbejdet med sundhedsindsatser. Mange steder udfordres samarbejdet af, at samarbejdspartnerne har begrænset viden om konceptet, og derfor ikke oplever en forpligtigelse i forhold til samarbejdet. Det kan anbefales at projekterne fremadrettet gør mere ud af at informere samarbejdspartnerne om vægtstopkonceptet og deres lokale projekt. Ud over rekruttering gennem samarbejdspartnere har annoncering, særligt i lokalaviser, vist sig som en effektiv rekrutteringskanal. 3.2 Vægtstopperne og forløbige resultater af vægtstopsrådgivning Vægtstoppernes gennemsnitlige BMI på inklusionstidspunktet er 35 kg/m 2, men det dækker over en stor spredning. Anvendes forholdet mellem taljeomkredsen og højden som indikator for de sundhedsmæssige risici ved overvægt, ligger otte ud af ti vægtstoppere langt over den anbefalede talje/højde-ratio, mens kun 1 % ligger inden for den anbefalede taljeomkreds. Mange vægtstoppere begrunder deres overvægt med udefra kommende forhold, som fx uheld, sygdomme og deres omgivelser. Derudover angiver flere vægtstoppere, at deres overvægt er et problem, som de har haft med sig helt fra barndommen/ungdommen, og som de endnu ikke har været i stand til at ændre ved. Der er dog også vægtstoppere, som angiver, at overvægten skyldes indtagelse af for meget usund mad, eller dybereliggende problemstillinger som for lavt selvværd eller en følelse af afmagt og passivitet. Vægtstoprådgivningen har, hvis man ser isoleret på vægtændringerne blandt målgruppen, været en stor succes. I langt de fleste tilfælde har deltagelse i forløbet medført enten vægttab eller vægtstop efter de første tre måneder. Kun knap 15 % af de vægtstoppere, som stadig er en del af forløbet, har taget på. Det gennemsnitlige vægttab er på 2,3 kg. Familien og de nære relationer er en af de faktorer, som ser ud til at have en afgørende betydning i forhold til, om man i det hele taget er overvægtig, men også i forhold til, om man har mulighed for at gøre noget ved sin situation konkret i form af vægttab eller -stop. Små skridt metoden synes at være særdeles velegnet til at ændre på vaner og mønstre i familier med overvægt, da de relativt små forandringer nemt kan integreres fx i familiens spisevaner og øvrige dagligdag. Flere vægtstoppere angiver desuden, at Små skridt har givet dem ny viden, handlekompetencer og konkrete redskaber, så de kan ændre kost- og motionsvaner. Selv om de fleste er bekendte med basale kost- og motionsråd, er der en udbredt mangel på viden om, hvordan disse råd og vejledninger kan omsættes til praksis i en normal hverdag. Vægtstopforløbet har desuden givet markante forbedringer i mange vægtstopperes fysiske såvel som psykiske trivsel. Helt konkret sker der en bemærkelsesværdig udvikling i vægtstoppernes søvnmønstre, selvopfattelse og selvværd i en positiv retning. Endelig kan det konkluderes, at der er tre overordnede forhold, som motiverer vægtstopperne til at indgå i et vægtstopforløb. Det første er de fysiske gener og begræsninger, som deres krop giver dem. Det andet er en generel mangel på velvære. Og det tredje er overvægtens betydning for deres evne til at indgå i forskellige sociale fællesskaber. Projekterne anvender forskellige strategier til fastholdelse af vægtstopperne. De mest udbredte er: 1) personlig kontakt gennem fx s, telefonopkald, sms eller facebook. En anden strategi er at tilbyde ekstra individuelle samtaler, vejledning eller forløb med fx psykolog. Sociale og faglige arrangementer, udover det ellers fastlagte, er også en strategi, nogle projekter implementerer. Det kan fx være større arrangementer i form af vægtstopcaféer, fysiske aktiviteter, foredrag eller lign. Endelig er selvhjælps- eller netværksgrupper, hvor vægtstopperne mødes uden rådgiverne en måde at fastholde vægstopperne på. Fastholdelsesarbejdet kan imidlertid kræve relativt store økonomiske midler for projekterne, hvilket sætter begrænsninger for, hvor meget projekterne kan gøre i forhold til fastholdelsen. 12

13 Det gennemsnitlige frafald i løbet af de første 3 måneder er ca. 20 %, således at én ud af fem vægtstoppere falder fra. Blandt de frafaldne er der en overrepræsentation af arbejdsløse, etniske minoreriteter, enlige og gravide/nybagte mødre. Derudover gør sygdomme og dårlig trivsel sig særligt gældende blandt de frafaldne vægtstoppere. Som primære frafaldsårsager peges der på manglende motivation, dårlig psykisk og social trivsel, manglende resultater og travlhed. Der er store variationer mellem projekterne i forhold til, hvor stort frafaldet er. Generelt er frafaldet mindst på projekterne ved 2. udmøntning, men dette skyldes sandsynligvis, at de ikke er nået så langt endnu. Frafaldsprocenten varierer fra et par procent til halvdelen af vægtstopperne. Der er en tendens til, at frafaldet er størst på de mindste projekter med under 75 deltagere. Man kan endvidere se, at jo flere timer projektlederen har til rådighed på projektet, jo lavere er frafaldet. De projekter, der kun retter sig mod én målgruppe har generelt et mindre frafald end de projekter, der favner flere eller alle målgrupper. Frafaldet er størst i målgruppen af gravide/nybagte mødre samt gruppen med etnisk minoritetsbaggrund. 3.3 Vægtstoprådgiveruddannelsen Uddannelsen består af følgende elementer: 3 trin, e-learning samt supervision. Den grundlæggende opbygning af uddannelsen får generelt meget ros af deltagerne. I hovedtræk er trin 1 primært teoretisk og fylder tre dage, mens trin 2 er med mange praktiske øvelser, og fylder to dage, og trin 3 er et endagsseminar og meget netværksorienteret. De færdiguddannede rådgivere synes godt om opbygningen, og kan se sammenhængen mellem teori og praksisorienterede øvelser. Nogle anfægter imidlertid, at der bruges relativt meget tid på teori og ønsker sig flere praktiske øvelser. Der er generelt en stor tilfredshed med uddannelsens indhold og det faglige udbytte. Dog giver den tværfaglige sammensætning af holdene udfordringer, fordi det bliver svært at ramme et fagligt niveau, der er tilfredsstillende for alle. Nogle kursisterne oplever derfor ikke at have fået megen ny viden gennem uddannelsen. Andre kursister efterspørger at uddannelsen giver dem mere konkrete redskaber, som efterfølgende kan bruges i vægtstoprådgivningen, herunder i både individuel- og grupperådgivning. Hver enkelt vægtstoprådgiver står efter uddannelsen endvidere selv for at udvikle alt undervisningsmateriale. Her påpeges det især, at det havde været en stor fordel med et materiale at tage udgangspunkt i. Der ligger dog på numo.nu materiale som kan inspirere rådgiverne, men dette opleves ikke som tilstrækkeligt. Rådgivernes motivation og tro på egne evner til at skabe resultater ved direkte og indirekte at hjælpe borgeren til vægttab styrkes markant i løbet af, og i kølvandet på, uddannelsesforløbet. Det er et positivt resultat, som peger på, at deltagerne tager vægtstopkonceptet til sig. Det viser sig ligeledes, at vægtstoprådgiverne med tiden i større og større udstrækning forstår Små skridt som en konkret værktøjskasse, de kan bruge i deres arbejde, og i mindre og mindre grad som et abstrakt koncept. Omvendt fremstår det vanskeligt for mange af rådgiverne at forhindre frafald blandt vægtstopperne. Man kan overveje at gøre noget for at give deltagerne flere redskaber til fastholdelse enten i løbet af uddannelsen eller i form af hjælp til selvhjælp, som de kan tage med sig videre. E-læring præsenteres som en meget vigtig del af uddannelsen på den tilhørende platform Det beskrives som en forudsætning for at få maksimalt udbytte af uddannelsen, at deltagerne forbereder sig forud for uddannelsens 3 trin. Det viser sig imidlertid, at kursisterne kun i meget lille omfang udnytter e- læringens potentiale og bruger den fornødne tid på at forberede sig. Kursisternes forventninger til faglige netværk mellem rådgivere i forskellige kommuner og regioner er heller ikke blevet indfriet. Det skyldes bl.a. at netværksredskaber i form af fora på numo.nu kun benyttes i meget ringe grad. Man bør, såfremt man ønsker at styrke kommunikationsforummet, sikre, at der er undervisere, som plejer det virtuelle forum, og at det er nødvendigt for deltagelse i og beståelse af kurset, at man er aktiv i det virtuelle forum. 13

14 4. Vægtstopprojekter De kommunale og regionale vægtstopprojekter har alle fået uddannet vægtstoprådgivere til at varetage vægtstoprådgivningen. I udgangspunktet er der lagt op til gruppebaserede forløb, men dette er ikke et krav, og flere projekter har suppleret med individuelle forløb for udvalgte målgrupper. Små skridt skal være det bærende koncept bag forløbet og undervisningen. Der foreligger ikke et fast undervisningsmateriale, dette skal den enkelte kommune eller rådgiver selv udvikle. I sin grundform lægges der op til, at et vægtstopforløb består af en individuel indslusningssamtale og 10 gruppemøder fordelt over 15 måneder. I de første tre måneder mødes grupperne intensivt hver 14. dag. De sidste møder ligger med hhv. 3 og 6 måneders mellemrum. Hvert møde varer 1½ time. Ved indslusningssamtalen, efter 3 måneder samt ved 15-månedersafslutningen skal vægtstopperen udfylde et spørgeskema, måles og vejes. Dette skal i udgangspunktet gøres sammen med vægtstoprådgiveren, men grundet begrænset fremmøde ved 15 måneder, er det muligt at gennemføre dette interview som telefoninterview og selvrapporterede målinger. Forløbet er i sin grundform fast, men projekterne har fortolket og suppleret dette forløb. Nogle projekter udbyder således et vægtstopforløb med op til 64 møder, der er fordelt således at vægtstopperne under det intensive forløb, der varer 7 uger, mødes to gange om ugen. Herefter har vægtstopperne de næste 13 uger undervisning en gang om ugen, hvoraf størstedelen af disse møder tager afsæt i motionering og praktisk kompetenceudvikling inden for emnet. Herudover suppleres der i nogle projekter med fysisk aktivitet, madlavningsmøder, naturvejledning, coaching, psykologsamtaler og fysioterapi. 4.1 Projekterne Nedenfor er en tabel, der viser samtlige kommuner og regioner, som har etableret vægtstopprojekter med støtte fra satspuljen. Af tabellen fremgår udmøntning, projektets målgrupper og antal vægtstoppere. 14

15 Figur 4-1. Oversigt over etablerede vægtstopprojekter Projekt Gravide Anden etnisk baggrund Uden for arbejdsmarkedet Udsatte erhverv Antal vægtstoppere 1. udmøntning Esbjerg Kommune 240* Faxe Kommune 73 Fredericia Kommune 350 Faaborg-Midtfyn Kommune 40 Halsnæs Kommune 130 Hedensted Kommune 30 Herning Kommune 120* Holstebro Kommune 200 Ikast-Brande Kommune** 70 Lemvig Kommune 58 Morsø Kommune 60 Norddjurs Kommune 500 Odense Kommune 280 Randers Kommune 62 Region Midtjylland 35 Region Nordjylland 160 Region Sjælland Næstved Sygehus 150 Region Syddanmark 100 Regionshospitalet Horsens 40 Ringkøbing-Skjern Kommune 32 Roskilde Kommune 90 Silkeborg Kommune 258 Stevns Kommune 80 15

16 Struer Kommune 70 Tårnby Kommune 24 Vejen Kommune 50 Vejle Kommune** 135 Vesthimmerland 50 Aalborg Kommune udmøntning Helsingør Kommune 80 Hjørring Kommune 85 Ishøj Kommune 180 Køge Kommune 119 Langeland Kommune 210 Mariagerfjord Kommune 195 Nyborg Kommune 200 Region Midtjylland 80 Ringkøbing-Skjern Kommune 70 Svendborg Kommune 88 Syddjurs Kommune 250 Vordingborg Kommune 180 Aalborg Kommune 800 * Tal fra 2009 ** Har opnået bevilling ved begge udmøntninger Der er i alt 42 projekter. 27 projekter opnåede støtte ved 1. udmøntning i juli 2008, og 13 projekter opnåede støtte ved 2. udmøntning i juli projekter fik støtte ved begge udmøntninger. Omkring halvdelen af projekterne henvender sig til to eller flere målgrupper. 24 projekter henvender sig til svært overvægtige voksne uden for arbejdsmarkedet og 23 projekter henvender sig til gravide/nybagte mødre. 18 projekter henvender sig til svært overvægtige voksne i særligt udsatte erhvervsgrupper, og 14 projekter henvender sig til målgruppen med en anden etnisk baggrund end dansk. Størrelsen på projekterne varierer betragteligt fra de mindste projekter, der forventer at inddrage mellem 20 og 40 vægtstoppere til de største projekter, der forventer at inddrage mellem 500 og 800 vægtstoppere. Det 16

17 samlede billede viser, at 15 projekter forventer at inddrage op til 75 vægtstoppere, 12 projekter forventer at inddrage mellem 76 og 150 deltagere, og 13 projekter forventer at inddrage 151 eller flere deltagere. To projekter har ikke oplyst, hvor mange vægtstoppere de forventer at inddrage i indsatsen. Figur 4-2. Projektstørrelse 40,0 35,0 30,0 25,0 Procent 20,0 15,0 10,0 5,0,0 0 deltagere 1 til 75 deltagere 76 til 150 deltagere 151 eller flere deltagere Projektstørrelse Der er ligeledes en pæn variation mellem projekterne, hvad angår antallet af deltagere, der er påbegyndt et vægtstopforløb. Her varierer antallet mellem 0 og 480 deltagere. I 13 projekter har færre end 50 deltagere påbegyndt et vægtstopforløb, i 14 projekter har mellem 51 og 100 deltagere påbegyndt et vægtstopforløb, og i 10 projekter har flere end 100 deltagere påbegyndt et vægtstopforløb. Det svarer til, at to-tredjedel af det forventede antal deltagere allerede er opstartet. I 13 projekter er mere end 90 % af det forventede antal deltagere allerede startet op, mens 10 projekter har opstartet under halvdelen af det forventede antal forløb. Det er af indlysende årsager projekterne på første udmøntning, der har nået at opstarte flest vægtstopforløb, og som også er tættest på at have opnået det antal forløb, der forventes. 85 % af projekterne på første udmøntning er nået over halvvejs med at opstarte de forventede antal forløb, mens det samme kun gælder for knap 55 % på anden udmøntning. I mere end halvdelen af projekterne har flere deltagere afsluttet vægtstopforløbet, hvor antallet af afsluttede forløb varierer fra 0 til 130 deltagere. Det er igen primært projekterne på første udmøntning, der har nået at afslutte nogle forløb (kun 5 projekter har endnu ikke afsluttet nogle forløb), mens der kun er et enkelt projekt på anden udmøntning, der har nået at afslutte forløb. 4.2 Små skridt som vægttabsmetode Der er en udbredt enighed blandt vægtstopperne om, at Små skridt er en anderledes vej til vægttab, end noget de ellers har prøvet. Størstedelen af dem, vi har interviewet, har gennem livet prøvet mange forskellige metoder til vægttab. Nogle har været effektive, mens det stod på, men efterfølgende oplever de fleste at tage på igen. Det, der gør små skridt anderledes, er, at det ikke er en kur og dermed ikke noget midlertidigt vægtstopperne arbejder i stedet hen mod små, men varige livsstilsændringer. For mange af vægtstopperne er Små skridt en ny måde at tænke på i forhold til vægt, kost, motion og kroppen. Jeg har prøvet mange forskellige ting i forhold til hvordan jeg skal tabe mig. Og når det så kommer på hurtigt igen, så giver det stress. Det er op og ned og op og ned igen det er ligesom om at kroppen ikke vil være med til det (Kvindelig vægtstopper, 53 år, anden etnisk baggrund) 17

18 Jeg ser ikke det her som en slankekur, men som en livsstilsændring, hvor man stadigvæk godt må nogle ting. (Kvindelig vægtstopper, 27 år, nybagt mor) Særligt i sammenligning med andre metoder til vægttab, fremhæver mange vægtstoppere det særegne forhold, at man med vægtstopkonceptet ikke behøver konsekvent at vende tommelfingeren nedad og takke nej til alting man kan godt spise usunde madvarer. Blot med måde: Jeg blev ikke forskrækket af at komme her, men følte mig taget vel imod. Der blev ikke sagt, at man ikke måtte spise smør, men det blev i stedet fremhævet, hvor meget man kunne vinde ved at spise mindre smør. (Kvindelig vægtstopper, 41 år, anden etnisk baggrund) Der er ikke noget der er forbudt, men man reducerer det lidt gang for gang. Hvis jeg sagde: jeg må slet ikke spise, så ville en stemme indeni alligevel sige spis og så ville jeg gøre det. Hvis jeg i stedet siger: jeg vil gerne have chokolade, så derfor spiser jeg det, men kun en lille smule, så er det meget bedre. (Kvindelig vægtstopper, 39 år, uden for arbejdsmarkedet) Der er med andre ord ikke noget, der er forbudt, når man følger vægtstopkonceptet. Det positive i den forbindelse er, at vægtstopperne ikke møder de demotiverende nederlag, som de møder, når de falder i mens de er på en slankekur. Ændringerne i vanerne er derfor overkommelige. En yngre mandlig vægtstopper sammenligner konceptet med tidligere personlige erfaringer med en diætist, og udtrykker noget, vi har hørt fra flere sider: Hos diætisten, dér fik man en kostplan og det passede ikke ret godt ind i mit liv. Der skal være lidt spillerum at gøre med, så derfor droppede jeg det. Små skridt har passet godt ind i mit liv. Jeg gider ikke det der med, at det hele tiden skal være lige efter bogen man skal kunne gå i byen med vennerne en aften, hvis man virkelig har lyst til det. (Mandlig vægtstopper, 29 år, udsatte erhverv) Små skridt kan således bedre passes ind i hverdagen og festerne hos vægtstopperne. En kostplan, som skal overholdes, gør det sociale til en udfordring. Små skridt er et mere elastisk koncept end traditionelle slankekure, således at man ikke behøver at isolere sig selv til brylluppet ved at sige nej til al maden, eller at ekskludere sig selv fra vennerne ved gang på gang at droppe byturene eller hyggemiddagene. Vægtstopperne bliver ikke i samme omfang plaget af dårlig samvittighed: Jeg har prøvet mange ting pulver og andet. Det [Små skridt] giver mig ikke dårlig samvittighed, og det er at finde en gylden middelvej. At tillade sig selv lidt, synes jeg kan være godt. (Kvindelig vægtstopper, 31 år, nybagt mor) Utålmodige vægtstoppere Små skridt som vægttabsmetode er således karakteriseret ved at den er relativt langsom. Nogle vægtstoppere affinder sig med dette og finder motivationen i, at det så tilgengæld er varige ændringer og kilo, der ikke kommer på igen. Nogle vægtstoppere finder imidlertid metoden alt for langsom og mister motivationen, når resultaterne er for små. Konceptet lægger ikke op til store omvæltninger på kort tid, men til vedvarende ændringer, som vægtstopperen implementerer over en længere periode. Tålmodighed ser her ud til at være et nøgleord både for vægtstopperne, og for rådgiverne. Der kræves store mængder af tålmodighed, fordi vægtstopkonceptet først har en målbar effekt efter længere tid. Det kan være vanskeligt at vænne sig fra den ensidige fokusering på kilo og vægt, som præger mange øvrige slankekure. Mange vægtstoppere har et fastlåst og kortsigtet fokus på, hvordan man taber sig, nemlig ved at presse sig selv til at spise på en helt anden måde i en kort periode, hvor man gør, hvad man kan for at presse sig selv. De ønsker derfor, at de også i dette forløb skal blive presset mere, som en rådgiver her beskriver: 18

19 De vil gerne have armen vredet mere rundt. Det er næsten for nemt til at være sandt og kan virke som en sovepude for nogle. (Kvindelig vægtstoprådgiver, alle målgrupper) Nogle vægtstoppere bliver derfor skuffede over Små skridt, fordi de ikke oplever, at de rykker sig. Mange har en forventning om, at konceptet gør at de taber sig, og nedtoner derfor deres eget ansvar i vægttabet. Det er også lidt min egen skyld, men jeg havde også forventet at få mere fra projektet. (Kvindelig vægtstopper, 36 år, udsatte erhverv). 19

20 5. Styring og organisering I dette afsnit ser vi på, hvordan projekterne er organiseret, og udpeger derved nogle af de effekter, som organiseringen tilsyneladende har på projektforløbene. De vigtigste konklusioner fremhæves her: Projekterne er typisk organiseret under den kommunale sundhedsforvaltning. I projekterne opleves der stor opbakning fra ledelsen, hvorimod den politiske opbakning er mere begrænset. Den tid, projektlederen har afsat til projektet, og det kendskab, han eller hun har til vægtstopkonceptet og Små skridt, har tilsyneladende betydning for projektets succes. Hvor der på større projekter i høj grad kan drages nytte af erfaringer og sparring mellem vægtstoprådgiverne, er dette kun i begrænset omfang muligt på de mindre projekter. I forhold til organiseringen af projekterne giver frikøb af medarbejdere på den ene side større stabilitet i projekterne og fastholder den nye viden i kommunen. På den anden side kan det presse medarbejderne, da de ofte fortsat har mange andre opgaver. Projektansættelser giver mulighed for engagerede og kompetente medarbejdere, men midlertidigheden i ansættelsen kan skabe ustabilitet i projektet. Vægtstopperne har stort udbytte af at være i grupper, således at de kan hjælpe og inspirere hinanden og give få en oplevelse af, at man ikke er alene med problemerne. Det er ofte i de homogene grupper, hvor man fx har ca. samme alder eller køn, hvor alle er gravide eller er fra samme arbejdsplads, at det sociale og den gensidige identifikation hurtigt etableres. I forhold til vægtstopforløbets struktur fungerer de første tre måneder, som denne midtvejsevaluering fokuserer på, generelt godt. Derimod kan der på forløbets resterende del gå op til seks måneder imellem møderne, hvilket kritiseres for at være for lang tid. En del projekter har suppleret vægtstopforløbet med yderligere aktiviteter fx fysisk aktivitet, madværksteder og ekstra mødegange. I forhold til fremtidig forankring planlægger 69 % af projekterne at køre vægtstopprojektet videre dog flere steder i revideret form og målrettet flere eller andre målgrupper. 5.1 Organisering og opbakning Helt grundæggende gælder det for størstedelen af de projekter, vi har besøgt, at de er organiseret under den kommunale sundhedsforvaltning fx som en del af et Sundhedshus, et Center for Sundhed, et udviklingssekretariat for Forebyggelse og Sundhedsfremme eller et lignende sted, hvor sundhedsfagligt personale møder borgerne. Der er dog også projekter, der er organiseret under en mere målgruppespecifik ramme, fx Etnisk Sundhedshus, Sprogcenteret, jobcenteret, særligt udsatte erhvervsarbejdspladser, etc. 20

21 I forhold til ledelsesopbakning oplever 79 % af projektlederne fuldstændigt eller i høj grad, at deres egen ledelse bakker op om vægtstopkonceptet, så projekterne har en imponerende ledelsesopbakning på det lokale niveau. Det er derimod kun 34 % af projekterne, der fuldstændigt eller i høj grad oplever, at kommunalbestyrelsen og/eller regionsrådet bakker op om vægtstopkonceptet. Dette afspejler, at overvægt i mange kommuner ikke opfattes som et vigtigt emne eller som noget, der er i fokus på det politiske plan. Som eksempelvis en af vægtstoprådgiverne udtaler: I starten var det fint nok, men opbakningen fra vores politiske ledere er dalet betragteligt. Det er bare ikke et emne, der er så meget opmærksomhed og opbakning omkring. (Vægtstoprådgiver, alle målgrupper) 5.2 Projektlederens rolle Projekterne er typisk organiseret under en projektleder, der står for tilrettelæggelse, planlægning, styring og i nogle tilfælde også selv varetager vægtstoprådgiverrollen. Projektlederne har meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. 40 % af projektlederne har en kandidatuddannelse, men deres kandidatuddannelser spænder meget bredt, herunder human ernæring, folkesundhedsvidenskab, idræt, psykologi, antropologi, historie, kultur og formidling, økonomi og statskundskab. 15 % af projektlederne er enten uddannet syge- eller sundhedsplejersker med eller uden supplerende uddannelser. 10 % af projektlederne har en master i folkesundhed, og 7 % af projektlederne har en bachelor i human ernæring. De resterende projektledere er vanskeligere at kategorisere, men de har blandt andet en uddannelsesmæssig baggrund som jordemoder, klinisk diætist, ergoterapeut eller ernæringsøkonom. Fra projekt til projekt er der stor forskel på, hvor mange timer projektlederen har til rådighed til projektet, og dette hænger naturligvis sammen med størrelsen på projektet. Projektlederens ugentlige ansættelse varierer betragteligt mellem projekterne. I 18 % af projekterne er projektlederen fuldtidsansat, i 13 % af projekterne er projektlederen ansat mellem 16 og 36 timer, og i 63 % af projekterne er projektlederen ansat til at arbejde mindre end 16 timer om ugen. En del af projektlederne har selv gennemgået vægtstoprådgiveruddannelsen, og nogle af disse kører som nævnt selv hold. Med hensyn til erfaring gælder det, at henholdsvis 66 % og 68 % af projektlederne tidligere har arbejdet med vægttab og har projektledererfaring fra tidligere projekter. I de projekter, vi har besøgt, ser vi en tendens til, at projektlederens grad af egen involvering i Små skridtkonceptet, smitter af på vægtstoppernes sandsynlighed for at gennemføre succesfulde vægtstopforløb. Projektlederens forståelse for konceptet er central, idet projektlederen tager de vigtige beslutninger om, hvordan projektet skal køre, men er også ofte den, der formidler projektet til samarbejdspartnere. Et konkret eksempel på dette er et mellemstort projekt, der ledes af en uddannet vægtstoprådgiver. Projektlederen er ansat til 32 timer pr. uge og holder sig meget stringent til det oprindelige vægtstopkoncept. Blandt andet har projektlederen her selv stået for at udarbejde et særligt undervisningsmateriale, som kommunens vægtstoprådgivere tager udgangspunkt i ved gruppemøderne. Rådgiverne, som ellers kunne få vanskeligt ved at få tid til at forberede sig til hver enkelt undervisningsgang, får dermed et materiale at arbejde ud fra, der både er i tråd med det oprindelige koncept, og som samtidig er afstemt kommunens specifikke projekt. Projektledere, der selv er vægtstoprådgivere, har således mulighed for at fastholde konceptet og hjælpe rådgiverne helt ned på det konkrete plan. Omvendt står en projektleder, der er ansat til ti timer om ugen, og som ikke selv er vægtstoprådgiver, i spidsen for et andet projekt, hvor vægtstopkonceptet langsomt er udvandet og knap nok synligt; det, der startede med at være et vægtstopprojekt, er i dag et gymnastikhold for overvægtige. Den klare forskel på de nævnte projekter skyldes også andre forhold end projektlederens grad af egen involvering, men vores indtryk er generelt, at det afspejler sig i projektets muligheder for at blive en succes. Med andre ord: Jo mere projektlederen kender til konceptet og direkte er involveret i projektet, desto større er chancerne for, at projektet bliver en succes og vægtstopkonceptet følges. 5.3 Projektets størrelse Der har været stor variation i de forskellige projekters størrelse. Nogle af de projekter, vi har besøgt, har været meget små et projekt har fx haft to uddannede vægtstoprådgivere. Andre har været store projekter med fx 14 uddannede vægtstoprådgivere. Projekterne har op til 13 ansatte. 40 % af projekterne har 1-3 ansatte, 30 % af projekterne har 4-6 ansatte, og 28 % af projekterne har 7 eller flere ansatte. Der er dog 21

22 forskel på, hvor mange timer den enkelte er ansat på projektet. Ved at se på det ugentlige timetal kan man se hvor mange ressourcer, der lægges i det enkelte projekt. I 36 % af projekterne er det samlede antal timer mellem 15 og 45, i endnu 36 % af projekterne er timeantallet mellem 46 og 90, og i 21 % af projekterne er timetallet mere end 90. I de største projekter leveres over 150 timer i ugen. Naturligt nok har projektets størrelse indflydelse på projektforløbet, fleksibiliteten og sparringsmulighederne internt i projektet. Der ser ud til at være en tendens til, at mindre projekter i langt højere grad end større projekter gøres afhængige af enkeltpersoners personlige drive og engagement. Projekterne, der bygger på enkeltpersoners personlige engagement, er meget sårbare, hvis og når medarbejdere søger andre steder hen. Når det sker, udnyttes den viden, vægtstoprådgiverne akkumulerer igennem praktisk erfaring med at køre vægtstophold, ikke optimalt. Hvis en vægtstoprådgiver kun når at være rådgiver for ét hold, kan han eller hun ikke optimere forløbet for næste hold. I flere mindre projekter fra 1. udmøntning fortæller rådgivere og projektleder, at de har oparbejdet erfaringer inden for rekruttering, at køre hold og fastholde deltagere, men at de nu ikke skal igangsætte flere projekter. En rådgiver siger for eksempel: Jeg var blevet meget bedre, hvis jeg havde kørt flere hold, jeg havde udviklet mig i rollen som rådgiver, hvis vi havde kørt et større projekt. Der har ikke været tid nok, jeg har arbejdet oven i den almindelige arbejdstid. (Kvindelig vægtstoprådgiver, gravide) Samtidig har de små projekter meget få andre rådgivere at sparre med. De kan let komme til at stå alene med svære spørgsmål og har ikke mulighed for at erfaringsudveksle i samme omfang. En fordel ved de store projekter er, at rådgiverne via deres erfaringer når at få stort udbytte af deres erfaringer, og kan nå at optimere de kommende mange hold. Der er også flere andre rådgivere, de kan erfaringsudveksle og ideudvikle sammen med. De store projekter kan til gengæld have en udfordring i forhold til kommunikation. Udfordringerne kan være, at alle får de nødvendige oplysninger, uden at der bruges uforholdsmæssigt meget tid på møder. Det stiller større krav til projektlederens organisatoriske evner. 5.4 Projektansættelser versus frikøb I forhold til hvordan projekterne er organiseret, når det drejer sig om, hvilken form for ansættelse projektmedarbejderene har, er der to udbredte varianter i spil i kommunerne. Den første variant er, at kommunen projektansætter relevante medarbejdere for præcis den periode, hvor vægtstopforløbet kører, for derefter at blive fritstillet igen, hvis ikke projektet implementeres direkte i drift. Den anden variant er, at kommunen gør brug af eller frikøber allerede ansatte i kommunen til et forudbestemt antal timer udelukkende til vægtstopprojektet. I det følgende vil vi gennemgå fordele og ulemper ved begge varianter Frikøb En fordel for kommunen ved frikøb af medarbejdere er, at de, efter projektet er afsluttet, kan spille en aktiv og central rolle i forhold til forankring af projektet i kommunen. Det betyder også, at deres opnåede kompetencer bliver bevaret i kommunen, og der er mulighed for, at konceptet kan bruges i andre sammenhænge og i samarbejde med andre forvaltninger. Adskillige frikøbte projektmedarbejdere giver udtryk for, at de finder tanken med Små skridt meget anvendelig i andre sammenhænge. Fx har nogle kommuner i forlængelse af vægtstopprojektet opstartet forsøg med vægtstopforløb for svært overvægtige familier, børn eller psykisk syge. Konceptet og metoden giver god mening i arbejdet med disse målgrupper. Man har i flere kommuner valgt at frikøbe medarbejdere i stedet for at projektansætte med det argument, at det er væsentligt mere målrettet, fx: Vi uddanner folk i vores egen midte. Vi ønsker at fremme alle medarbejderes viden. Ideen med at frikøbe er væsentlig mere målrettet ved, at det ikke kun er ildsjæle eller midlertidige projektledere, der forsvinder igen. (Medlem af styregruppen i vægtstopprojekt) Det skaber en stabilitet i projektet, da alle involverede er fastansatte. I de forskellige kommuner har udvælgelsen af medarbejdere, der skulle uddannes til vægtstoprådgivere, primært været baseret på medarbejdernes interesse for emnet og målgruppen. I flere kommuner har medarbejderne skullet udarbejde en motiveret ansøgning for at komme i betragtning til at få uddannelsen. De skal have drivkraft og motivation, da det kræver fleksibilitet at få uddannelsen til at passe ind i de øvrige opgaver. 22

23 En af ulemperne ved frikøb er, at de frikøbte medarbejdere ofte har mange opgaver ved siden af. Dette kan påvirke deres engagement i vægtstopprojektet. Splittelsen mellem de sædvanlige opgaver og vægtstopprojektet kan presse medarbejderne uhensigtsmæssigt meget i forhold til både tid og opgaver Projektansættelse Vi har i nogle tilfælde oplevet, at det kan være en fordel at projektansætte, idet projektmedarbejderne ofte har en brændende interesse for og erfaring med at vejlede overvægtige og aktivt har ansøgt om at arbejde mere med netop dette. I sådanne tilfælde afføder projektmedarbejderens interesse for emnet et naturligt engagement og ofte har dette en afsmittende effekt på de andre medarbejdere. Engagerede projektmedarbejdere har i flere tilfælde vist sig at være en bærende drivkraft, som det for eksempel ses i forbindelse med projektlederfunktionen. Projektledere med interesse for vejledning af overvægtige går meget helhjertet ind i projektet og gør alt, hvad de kan, for at projektet skal køre, og at vægtstopperne fastholdes i forløbet. Det er persontyper, som man i foreningslivet traditionelt har beskrevet som ildsjæle, og som gør et rigtig godt og værdifuldt stykke arbejde men som samtidig netop i kraft heraf bliver meget svære for projektet at undvære. Dog har vi også erfaret, at en ulempe ved projektansættelser er, at der i gennemsnit forekommer en større grad af udskiftning hos vægtstoprådgivere og projektledere. Dette skaber mere ustabilitet i projektet. Ved casebesøgene hører vi flere steder, at medarbejdere forlader projektet til fordel for en fast stilling et andet sted. I flere tilfælde har det vist sig, at de derfor stopper midt i forløbet. Vedkommende bliver så erstattet af en ny medarbejder, der først skal uddannes til vægtstoprådgiver. Et skift af vægtstoprådgiver undervejs i et vægtstopforløb skaber en følelse af utryghed hos vægtstopperne, der netop fremhæver det personlige kendskab til rådgiveren som noget afgørende ved forløbet. Rådgivningen er i høj grad en tillidssag, og overdragelse af et hold kan opleves som et svigt. En af vægtstopperne, vi har talt med, utrykker det sådan her: Vi har skiftet rådgiver i forløbet, og det har været meget problematisk. Vi havde den indgående samtale med en rådgiver, hvor vi krængede vores sjæl ud, og så flyttede hun. Derefter kom der en rådgiver, som var gravid og som ikke havde overskud til at samle os. Til sidst kom Johan, og han var god og evnede at gøre en hel masse. Men på det tidspunkt var vi kun 4 tilbage. Det bliver en undskyldning for at holde op, hvis der er for meget udskiftning i rådgiverne. Og for mange mennesker bliver hele forløbet ødelagt. (Vægtstopper-ægtepar, 62 år og 68 år, pensionister) De erfaringer, som medarbejderne har gjort sig, bliver sjældent videregivet. Der går mange vigtige informationer tabt, når rådgiveren eller projektlederen stopper midt i et forløb: 5.5 Gruppeforløb Det har været et problem for projektet, at der har været så stor udskiftning både i forhold til ledere og rådgivere. Ved overleveringer er der vigtige detaljer, der ikke er videregivet. Ligeledes har det også været forvirrende for deltagerne, der har glemt hvilke skridt, de skulle følge. Samtidig skaber det meget stor utryghed. (Vægtrådgiver, blandet hold) En af grundstene i et vægtstopforløb er, at vægtstopperne mødes i grupper. Generelt er vægtstopperne glade for grupperne, og det fremhæves blandt andet, at de skaber et særligt sammenhold og dermed bidrager til motivationen. Deltagerne udveksler idéer og erfaringer i grupperne. Det kan være alt fra at dele succeser og udfordringer med hinanden til at udveksle opskrifter eller hvilke mærker, der er fedtfattige og velsmagende. Mange vægtstoppere fortæller også, at det giver en god fornemmelse at vide, at man ikke står alene med problemet. Nogle projekter har på forskellig vis forsøgt at indgyde en følelse af fællesskab i deltagerne samt fremhævet, at det er vigtigt ikke blot for dem selv, men også for de andre i gruppen at de kommer til gruppemøderne. Gruppefølelsen har i høj grad været med til at forpligte vægtstopperne til at komme til møderne. Man kommer ikke kun for sin egen skyld, men også for at støtte de andre i gruppen: Jeg har glædet mig til at komme til møderne de gange, hvor jeg vidste, at jeg havde gjort det godt. Også for at bakke de andre op og få et sammenhold. (Mandlig vægtstopper, 39 år, udsatte erhverv) 23

24 Desuden har grupperne en motiverende effekt på vægtstopperne, fordi det er flovt at møde op til gruppeseancen uden at have gjort det helt godt nok. Bevidstheden om gruppen kan således være med til at rykke vægtstopperen i den rigtige retning og holde fast i sine små skridt. En beskriver fx dette forhold således: Det at komme op til gruppen og fortælle er lidt ligesom at have lektier for, da man gik i skole. Det er flovt ikke at have gjort det, man skulle. (Kvindelig vægtstopper, 31 år, gravid) Det sociale element kan være med til at fastholde deltagerne i forløbet og mindske frafaldet, hvis deltagerne føler en tilknytning til hinanden. Flere vægtstoppere nævner desuden, at der nogle gange opstår en form for venlig konkurrence i grupperne, hvor man konkurrerer med øvrige gruppemedlemmer om at smide flest mulige kilo: Gruppen var rigtig god, fordi at vi kunne mødes og høre hinandens erfaringer. Lidt som konkurrenter [griner]. En veninde og mig konkurrerede på, hvem der tabte sig mest. Vi går også ture sammen hver dag og taler om vægttab. (Kvindelig vægtstopper, 42 år, anden etnisk baggrund) Flere af de vægtstoppere, vi har interviewet, fortæller, at de var skeptiske over for gruppedelen i starten. De syntes, det var grænseoverskridende at skulle sidde foran andre og fortælle om deres vægtproblemer og private vaner. Men da de så havde gjort det, og alle andre også havde gjort det, var det en befriende oplevelse for dem, og de indså, at de ikke var alene om at have vægtproblemer. Flere fortæller at, før forløbet begyndte, ville de have foretrukket individuel rådgivning, men efter forløbet kom i gang, er det gået op for dem, at det at være sammen med andre i et forløb, giver en masse positivt. Deltagerne fremhæver altså en følelse af at være knyttet til et fællesskab med de øvrige deltagere i gruppen en følelse af tilknytning, der motiverer dem til at klø på med deres respektive forsøg på at bremse vægtforøgelsen. Det kan selvfølgelig være en udfordring at sammensætte en gruppe på en sådan måde, at man bevarer den særlige følelse. Gruppen skal sammensættes, så sammenhængskraften har forudsætninger for at spire. Med andre ord: Jo større sammenhængskraft, der er i gruppen, desto større er chancen for, at gruppemedlemmernes vægtstopforløb bliver en succes, og at deltagerne ikke falder fra undervejs Gruppesammensætning Der er ingen enkel opskrift på, hvordan man skal sammensætte grupperne af vægtstoppere. Der er dog en tendens til, at der fra vægtstoppernes side har været større tilfredshed med de homogene grupper end de meget heterogene, men tendensen er ikke entydig. Der har været meget velfungerende grupper på tværs af køn, alder og målgrupper. Perspektivet her har været, at man jo netop havde den svære overvægt til fælles, og at det er det, man mødes om. Det var dejligt at være en del af en blandet gruppe. Der var specielt et ældre ægtepar, som havde et fantastisk humør. (Kvindelig vægtstopper, 52 år, udsatte erhverv) Ofte er det rent praktisk ikke muligt for projekterne at lave en optimal gruppesammensætning, idet der ikke er vægtstoppere nok inden for én målgruppe. Derfor er gruppesammensætningen i langt de fleste projekter snarere et resultat af kompromiser og tilfældigheder end af strategiske overvejelser. Vi har kørt hold for mænd, men der er simpelthen ikke nok, der melder sig til. I stedet har vi valgt at prioritere geografisk nærhed til vægtstoprådgivningen, men det betyder, at både mænd og kvinder må gå sammen. (Vægtstoprådgiver, alle målgrupper) Alligevel har mange projekter gjort sig erfaringer med, hvilke gruppesammensætninger, der fungerer godt. Alder Stor aldersspredning har blandt vægtstopperne været et af de parametre, der er blevet udpeget som problematisk. Dette skyldes, at vægtstopperne ikke synes, de har så meget til fælles på tværs af større aldersspænd, da de så befinder sig i meget forskellige livssituationer. 24

25 Jeg har et par gange tænkt, at det var en skam, at jeg ikke kom i en gruppe, der aldersmæssigt passede bedre til mig. (Kvindelig vægtstopper, 36 år, udsatte erhverv) Køn De fleste vægtstoppere er som beskrevet kvinder. Af samme grund har de fleste grupper udelukkende bestået af kvinder. I de grupper, der udelukkende består enten mænd eller kvinder, har de svært ved at forestille sig, at der også skulle være nogen af det modsatte køn til stede, men i de grupper, der har været kønsblandede, har det ikke været et udtalt problem. Dog er der mænd, som har følt sig lidt alene, hvis de kun har været 1-2 mænd i en gruppe af kvinder. En erfaring med hensyn til gruppernes kønssammensætning kan derfor være, at kønsopdelte grupper fungerer godt og kønsblandede ligeså, når det forudsættes, at der er en relativt lige kønsfordeling. Vægt Jeg synes, det er en god ting, at det kun er mænd. Vi får snakket om noget andet, når der ikke er damer. Det ville have været noget andet, hvis der havde været damer. Så ville vi ikke have åbnet så meget op. Damerne ville have stjålet billedet. (Mandlig vægtstopper, 54 år uden for arbejdsmarkedet) Det er måske en god nok ide at kønsopdele holdene. Det kan godt være lidt ømtåleligt, hvis der er mænd til gruppemøderne, men med andre kvinder er det bare nemmere. (Kvindelig vægtstopper, 55 år, udsat erhvervsgruppe) Flere projekter har erfaret, at det er vigtigt, at vægtstopperne ikke ligger for langt fra hinanden vægtmæssigt, da dette kan gøre, at de tungeste ikke har lyst til at være i gruppen. Målgruppe Vi var 11 i min gruppe og der var meget forskel på, hvor meget man skulle tabe sig. Jeg kunne godt finde nogle at tale med men når der sidder en, der kun skulle tabe sig 5 kilo så tænker man; herre gud, hvorfor er du her? og hun fortsætter; Jeg havde forventet, at der var kommet nogle, der skulle tabe sig lige så meget som mig og så kommer der to, og resten skal tabe under 10 kilo. Det havde været nemmere, hvis alle skulle tabe sig mindst 20 kilo (Kvindelig vægtstopper, 33 år, nybagte mødre) Inden for målgruppen med anden etnisk baggrund end dansk er det en generel erfaring, at det fungerer bedst at have hold, der udelukkende består af borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. Dette skyldes både sproglige og kulturelle barrierer, som ofte sætter tempoet ned på disse hold, og i perioder kan de have fokus på andre ting. Inden for målgruppen af gravide anbefaler både rådgivere og vægtstopperne selv, at man kører hold udelukkende for gravide. Dette skyldes den særlige situation, de er i, hvor det at skulle være mor også fylder meget. Samtidig påpeger vægtstoppere, der har været i gruppe med gravide/nybagte mødre, at der bør oprettes særlige grupper for dem. Der var både unge og gamle. To mænd, to gravide, som ikke var nemme at være sammen med særligt ikke da børnene var med til møderne efter fødslen. (Mandlig vægtstopper, 68 år, uden for arbejdsmarkedet) Det tyder på, at målgrupperne med vægtstoppere uden for arbejdsmarkedet og i udsatte erhverv er de målgrupper, der bedst kan blandes. Dog kan vægtstopperne uden for arbejdsmarkedet nogle steder være så ressourcesvage, at det opleves som en fordel blandt rådgiverne, at man har dem alene. Kollegaer De projekter, der har kørt hold for udsatte erhvervsgrupper, har valgt at køre hold på selve arbejdspladsen. Dette medfører, at holdundervisning udelukkende består af deltagere, der også er kollegaer. Størstedelen af projekterne har gode erfaringer med den måde at køre forløb på. Rådgiverne fortæller, at sammenlignet med andre fungerer grupperne godt, og frafaldet har i mange tilfælde været meget mindre. Fx beskrives det på følgende måde: 25

26 For det første er der et mindre frafald inden for denne gruppe. For det andet er sammenspillet rigtig vigtigt, de passer jo sammen som fod i hose. Fx mødes deltagerne fra ét af disse hold hver uge på deres arbejdsplads og vejer sig på en pakkevægt, så kan de holde fokus på deres små skridt også når de er på arbejde. (Kvindelig vægtstoprådgiver, udsatte erhvervsgrupper) Der gives udtryk for, at vægtstoppere, som er kollegaer, er med til at fastholde fokus på vægtstoppet og derved fastholde hinanden på konceptet. Dertil er det en meget motiverende faktor, at det foregår direkte på arbejdspladsen lige efter arbejdstid. Det var en meget motiverende faktor, at det foregik på selve arbejdspladsen lige efter arbejdstid, ellers ville jeg aldrig være kommet af sted. Det var også motiverende, at så mødte man fx lige en kollega på gangen og fik en reminder uden at blive slået i hovedet med det og huskede sine små skridt. (Mandlig vægtstopper, 47 år, udsat erhvervsgruppe) Vægtstopperne er generelt meget glade for at gennemføre forløbet sammen med kollegaerne: Geografi Vi har kunnet bakke hinanden op, vi har været på det samme hold, min kollega og jeg. Vi stikker lidt til hinanden hun skal i hvert fald ikke tabe sig mere end mig. (Kvindelig vægtstopper, 55 år, udsat erhvervsgruppe) Fysiske afstande spiller også en væsentlig rolle. Det er vigtigt, at vægtstopperne ikke har langt til det sted, hvor vægtstopmøderne foregår, så dette i sig selv ikke blive en barriere. Samtidig er det en fordel, hvis vægtstopperne bor i nærheden af hinanden, da dette kan motivere til at mødes ud over gruppemøderne og fx gå en tur Netværks- eller selvhjælpsgrupper En del af tankerne bag vægtstopkonceptet gik på, at grupperne skulle mødes på egen hånd ud over de aftalte møder sammen med vægtstoprådgiveren. På uddannelsen til vægtstoprådgiver introduceres kursisterne til, hvordan man kan få selvhjælpsgrupper op at køre. I praksis har dette vist sig at være noget nær umuligt. Et problem har været, at rådgiverne ikke har formået at sætte rammerne for selvhjælpsgrupperne. Et andet problem har været, at vægtstopperne ofte er meget ressourcesvage og har begrænset overskud til selv at tage initiativ. De oplever et behov for en, der organiserer møderne, og den tryghed, der er i at vide, at der er en rådgiver tilstede. Det kan også være praktiske barrierer, som fx hvor og hvornår man skal mødes, der sætter en stopper for de selvorganiserede møder. Rundt omkring i landet er det lykkedes nogle fra en gruppe at blive ved med at mødes omkring fx motion. Ifølge både rådgivere og vægtstoppere på de pågældende projekter er opskriften på succesen primært, at der har været nogle, der kom rigtig godt ud af det sammen socialt. En kommune har forsøgt at få indarbejdet de selvorganiserede møder allerede undervejs i forløbet i de første tre måneder, men resultatet var, at der næsten ingen mødte op, da de skulle mødes på egen hånd. Vi forsøgte at få gruppen til at mødes privat, men det lykkedes kun en enkelt gang, hvor kun tre mødte op. (Vægtstopper, ægtepar, 62 år og 68 år, uden for arbejdsmarkedet) En vigtig erfaring med hensyn til selvhjælpsgrupper er, at det ikke er noget, der sker af sig selv. Vægtstoprådgiverne har et stort ansvar i forhold til at få motiveret vægtstopperne og etableret en realistisk mødeform og -frekvens. Det er vigtigt tidligt i forløbet at forventningsafstemme med vægtstopperne i forhold til, hvad der skal ske efter det intensive forløb. Men det er også vigtigt helt lavpraktisk at hjælpe dem med at udarbejde en liste over, hvornår de selv skal mødes, og komme med ideer til indholdet af mødegangene. 5.6 Vægtstopforløbets struktur Vægtstopforløbet er i sin grundform tilrettelagt, så det består af syv møder fordelt på de første tre måneder, og herefter tre opfølgningsmøder henholdsvis seks måneder, ni måneder og 15 måneder efter opstart. Der er en udbredt tilfredshed med hyppigheden og antallet af møder i løbet af de første tre måneder. Det er 26

27 primært målgruppen af vægtstoppere uden for arbejdsmarkedet, som efterspørger hyppigere møder i den intensive periode. Men allerede i løbet af de første tre måneder udtrykker vægtstopperne bekymringer og frustrationer over ikke længere at skulle mødes så ofte. Vægtstopperne er usikre i forhold til at skulle stå mere på egne ben allerede efter tre måneder, da det kan betyde, at gamle vaner og negative selvforhold genopdages. Det er svært at holde gejsten oppe, når der er lang tid til, vi skal ses igen. (Kvindelig vægtstopper, 36 år, udsatte erhverv) I denne midtvejsevaluering har vi fokus på de første tre måneder af forløbet, men allerede nu tegner der sig et klart billede i forhold til de vægtstoppere, der er nået længere i forløbet. På tværs af målgrupper og sociodemografiske forhold efterspørger de vægtstoppere, der når længere i forløbet, flere gruppemøder. Gruppeforløbet var godt i starten, men der skal ikke gå tre måneder imellem, at man mødes. Der skal være nogle til at hanke op. Jeg kan se på nogle af dem, jeg har været på hold med, at de kommer til at løbe tilbage i de gamle spor. Og så er det jo altså hyggeligt at mødes og høre, hvordan det går med folk. (Kvindelig vægtstopper, 44 år, uden for arbejdsmarkedet) Der går for lang tid mellem, man mødes efter de første 7 gange. Jeg ved, at jeg taler på vegne af hele gruppen, det er ikke tit nok at ses hver 3. måned. Hvis jeg havde vidst, at jeg skulle hen og mødes med de andre, ville jeg nok ikke have delt en plade chokolade med kæresten. (Kvindelig vægtstopper, 59 år, uden for arbejdsmarkedet) Der er udbredt enighed om, at man burde trappe langsommere ned med antallet af møder. Mange foreslår, at man skulle mødes en gang pr. måned minimum fra måned i forløbet, så man i højere grad fastholdes i forløbet og den nye tankegang. Hvis man nu kunne mødes en gang hver måned frem for hver tredje måned måske man kunne vente med kun at mødes hver tredje måned til allersidst Jeg synes, det er vigtigt, at vi aldrig siger 100 procent farvel, men at man altid kan blive ved med at mødes, måske bare hver tredje eller hver sjette måned. Jeg kan ikke så godt lide, at det skal være slut. (Kvindelig vægtstopper, 43 år, etnisk minoritet) Det fungerer ikke for mig, når vi ikke ses noget oftere end hver tredje måned, så ryger jeg i et hul. (Kvindelig vægtstopper, 52 år, udsatte erhverv) Med hensyn til tilrettelæggelsen af vægtstopforløb, fremhæver både vægtstoprådgivere og vægtstoppere, at det er vigtigt, at forløbene tilrettelægges i forhold til højtider og ferier. Det er svært for vægtstopperne at afslutte det intensive forløb op til jul, sommerferien eller ramadan, hvor de nye gode vaner i hverdagen konkurrerer med hygge, afslapning, madkulturelle udfordringer og den manglende struktur, som ofte præger ferieperioder sammenlignet med hverdagen. En anden udfordring, som især vægtstoprådgiverne fremhæver, er, at deltagerne ofte ikke kommer til møder i løbet af ramadanen, jul eller sommer. Det er derfor vigtigt, at de første 3 måneder af forløbet er sammenhængende og ikke brudt op af længere ferier eller lignende. Projektlederne skal derfor i planlægningen af holdene have dette med i overvejelserne. En anden mulighed kunne være, at man afholdt supplerende møder umiddelbart efter fx julens og ramadanens afslutning, hvor man kan hjælpe vægtstopperne tilbage på sporet. Samtidig kan det være et tema, der skal tages op på holdene, så man kan arbejde med redskaber til at håndtere disse perioder, før man går ind i dem. 5.7 Supplerende tiltag Adskillige projekter har suppleret vægtstopkonceptets struktur og aktiviteter med forskellige tiltag. Blandt de størst repræsenterede tiltag er praksisgørelse af den teoretiske undervisning samt fysisk aktivitet med gruppen, herunder gåture. 27

28 Med hensyn til den praktiske del, så har det været gjort gennem fælles indkøbsture, hvor vægtstopperne fik forklaret hvilke varianter af varerne, der var de sundeste, og hvor de står. Vægtstopperne kunne udpege de varer, som de plejer at købe, og rådgiveren kunne vise sundere alternativer. Dertil har en del projekter også lavet madværksteder i forlængelse af den teoretiske undervisning, hvor vægtstopperne opnår noget praktisk erfaring med at behandle og tilberede sund mad. Her kan de opleve, at sund mad ikke behøver at være besværligt, og at mange kendte retter kan tilberedes på en sundere måde end den traditionelle. Vægtstopperne fremhæver det som noget virkelig godt ved projektforløbet: Det er fint at få fingrene i tingene og at få noget praktik på. Madværkstederne tiltaler mig meget. Der måtte gerne være mere af det for min skyld. Det er godt at lære nogle praktiske ting, og ud over det, kan man udvikle ideer sammen. (Mandlig vægtstopper, 38 år, uden for arbejdsmarkedet) Madværkstederne giver også vægtstopperne mulighed for at smage mad, særligt grøntsager, som de forestiller sig, de ikke kan lide. Det viser sig ofte, at vægstopperne bliver positivt overraskede i den forbindelse. Dertil har man på mange projekter valgt at forlænge eller forøge gruppemøderne, som så bruges specifikt på moderate former for motion. Den mest udbredte form har været at supplere med fysisk aktivitet i form af gåture. Andre steder har projekterne iværksat motion i form af gymnastik eller ladet dem afprøve forskellige motionsformer fra pilates til spinning. Dette har også fungeret rigtig godt og har været en af de aktiviteter, der har kunnet få vægtstopperne til at mødes uden rådgiverne og få opbygget et stærkere sammenhold. Det er desuden former for motion, som alle kan være med til, selvom nogle er i meget dårlig fysisk form, og noget, de kan gøre fremadrettet, hvis de får smag for det. Det var en virkelig øjenåbner for mig, jeg er barnefødt i Præstø. Jeg vidste ikke, der var noget, der hed naturområder. Vi gik i skoven og så, hvor der var shelters. Jeg blev grebet af det, tænk, at der lå sådanne steder, hvor man kunne færdes frit. Det er jo det, jeg selv gør. Jeg går hver dag i naturen. Kan ikke forstå alle dem, der render rundt med hørebøffer, det er alle sanserne, der skal opleves; hjorte, blade der suser, duftene. Ja, det var vigtigt med den tur i skoven, vi blev rigtig rystet sammen, vi så på havørne, der var mange, der ikke vidste, at man kunne bruge naturen sådan. (Kvindelig vægtstopper, 47 år, uden for arbejdsmarkedet) Enkelte projekter har tilknyttet en naturvejleder, så vægtstopperne kan lære at bruge naturen i motionssammenhæng. Dette har været en stor succes, fordi deltagerne føler sig mere fri og mindre konfronterede i naturen, hvorimod der i fx en idrætshal gerne fremkaldes dårlige minder hos vægtstopperne. Størstedelen af vægtstopdeltagerne og -rådgiverne vurderer, at supplementerne i form af fysisk aktivitet har været altafgørende. En rådgiver forklarer: Motionen har betydet alt, det har deltagerne, syntes var rigtig godt. Altafgørende. Det er svært, at få et koncept ind, bare ved at mødes og snakke sammen fysioterapi har været den helt store bonus. Især for dem, der slet ikke bevæger sig. Og der er en tryghed i forhold til at bevæge sig. At lave noget fysisk sammen er med til at skabe en følelse af fællesskab hos vægtstopperne. De oplever noget sammen og griner og får brudt isen. (Rådgiver, blandet hold) Motion har mange steder været en vigtig del af forløbet og har øget deltagernes glæde ved forløbet. På tværs af projekter understreger rådgiverne, at den fysiske del ikke har skræmt nogen væk. Dette bliver desuden underbygget af, at flere af de vægtstoppere, vi har interviewet, har meldt sig til projektet på grund af netop den fysiske del. Det er en tilføjelse til det oprindelige koncept, som har vist sig at være meget populær så populær, at både vægtstoppere og rådgivere nu efterlyser mere tid til motionen. I mange projekter kan hverken rådgivere eller vægtstoppere forestille sig et forløb uden motionsdelen. Risikoen kan være, at fokus bliver fjernet fra det egentlige koncept, når motionen bliver sat i centrum. I første omgang skal projektet være tankeændrende, og motionsdelen må derfor komme i anden række. Når det er sagt, må hovedkonklusionen være, at det kan være givtigt for alle parter at supplere med tiltag i form af fysisk aktivitet på et lavt niveau. Det er både med til 28

29 at ryste gruppen sammen og skabe sammenhold, således at det virker som en fastholdende faktor. Samtidig kan det være medvirkende årsag til at få vægtstopperne i gang med den fysiske aktivitet i praksis. 5.8 Fremtidig forankring Forankringen af projekterne er undersøgt ved projektledernes kendskab til, hvorvidt det planlægges at fortsætte vægtstoprådgivning efter projektperiodens udløb. 69 % af projektlederne ved, at projektet planlægges at fortsætte, 7 % af projektlederne ved, at en fortsættelse af projektet ikke planlægges, og 24 % af projektlederne ved ikke, om en fortsættelse af projektet planlægges eller ej. Af de 69 % af vægtstoprådgiverordningerne, der planlægges at fortsætte, har 41 % fået tilsagn om bevilling til en fortsættelse, 55 % har ikke fået tilsagn om bevilling til en fortsættelse, og 3 % ved ikke, om der er givet tilsagn til en fortsættelse af vægtstoprådgiverordningen. I flere projekter er der blevet ansat en medarbejder med særligt henblik på fremtidigt at forankre projektet i kommunen. Fx har man i en kommune ansat en medarbejder med uddannelse i Kost og Ernæring for en treårig periode, som skal køre vægtstoprådgivningen videre efter projektets ophør: Hun skal fungere som individuel kostvejleder og har gennemført vægtstoprådgiveruddannelse. Hun er lige startet på at have sine første vægtstoprådgivningshold som vægtstoprådgiver. Hun skal dog på barsel, men vender tilbage og kører videre med projektet. Der vil altså være et naturligt overlap, når den oprindelige projektperiode udløber, og jeg stopper. Vi kommer ikke til at slippe konceptet med de små skridt det skal vi arbejde videre med. Her i kommunen er det Johanne, der er vores forankring. Vi har et massivt behov for det, derfor er hun allerede startet (Projektleder) Der er også flere kommuner, der har valgt at forankre projektet i mindre skala i forhold til udvalgte målgrupper. Det er der forskellige årsager til, fx økonomiske begrænsninger, fordi projektforløbet bare har fungeret bedre med en særlig målgruppe, fordi ens medarbejdere var særligt kompetente i forhold til en målgruppe eller andre årsager. På den måde kan projektet køre videre med nogle af de samarbejdspartnere, som allerede er involveret i projektet. Fx er der en projektleder, der i forhold til målgruppen gravide og nybagte mødre fortæller: Der er der en ny fødeplan i høring, hvor et af fokusområderne netop er overvægtige gravide. Der kunne være tale om et samarbejde mellem fødestederne, jordemødrene og vægtstoprådgiverne, hvor sidstnævnte overtager vægtstopprocessen efter fødslen. Vi kan og vil godt afsætte ressourcer til at arbejde med svært overvægtige gravide og efterfølgende nybagte mødre i fremtiden. (Projektleder, gravide) Vi har også i nogle tilfælde erfaret, at kommunernes økonomi er blevet mere trængt, og at det derfor er blevet sværere med forankringen. Det er ikke alle steder, vægtstop er øverst på prioriteringslisten. Fx gives der i en kommune udtryk for, at det forholder sig sådan, at kommunen har svært ved at finde økonomiske midler til selv at køre projekter videre: Ud over Sundhedsstyrelsens midler, så er der jo ikke noget økonomisk at komme efter. Når projekter lukkes ned her i kommunen nu så lukkes det helt ned, og projektlederen stopper. Det ville være dejligt med forankring, for det her er et fedt projekt, men jeg kan ikke se, hvor de økonomisk skulle komme fra. (Mandlig vægtstoprådgiver, uden for arbejdsmarkedet) Vi har også i nogle tilfælde oplevet, at projektlederne ikke er klar over, hvad der skal ske med vægtstopprojektet, når projektperioden er afsluttet. Der er i disse tilfælde kun begrænsede overvejelser over fremtidig forankring at spore hos projektlederne. Det ville være godt, hvis projektet skulle køre videre. Men det er stadig ikke afklaret endnu, især ikke økonomisk. Der er enighed i vores projektledelse om, at det er rigtig kedeligt at projektet slutter i Vi har ansøgt om at få lov til at forlænge projektet hos Sundhedsstyrelsen, men fik et afslag. Det er ikke til at vide, hvad der vil ske i fremtiden. (Projektleder) Andre steder erkender projektledelsen direkte, at de ikke ser nogen fremtidig forankring af projektet, fordi det som det ser ud lige nu ikke har været en succes. Det er typisk projekter, der har lidt under store problemer med at rekruttere borgere, og som derfor kun har kørt hold i langt mindre omfang, end det var planlagt inden projektstart. 29

30 Som nævnt tidligere kan man også se en form for forankring i, at projektets medarbejdere kan bruge deres opnåede kompetencer fra vægtstopforløbet i mange andre sammenhænge og i arbejdet med andre målgrupper. I forhold til forankring fremhæver mange kommuner, at der er adskillige anvendelsesmuligheder af de pædagogiske og faglige kompetencer, som vægtstoprådgiverne erhverver sig. Kompetencer, der rækker langt ud over de specifikke vægtstopprojekter. 30

31 6. Rekruttering og samarbejdspartnere Kapitel 6 beskæftiger sig med rekruttering og samarbejdspartnere og har følgende centrale konklusioner: Rekrutteringen har været en stor udfordring for projekterne og har været sværere og mere tidskrævende end forventet De fleste projekter samarbejder med en eller flere offentlige institutioner eller andre med kontakt til målgrupperne. Dette kan fx være jobcentre, praktiserende læger eller jordemødre. Det er særligt omkring rekruttering, at projekterne inddrager samarbejdspartnere De projekter, hvor samarbejdet fungerer rigtig godt, er der gjort meget ud af at informere de involverede om vægtstopkonceptet og det lokale vægtstopprojekt Herudover har annoncering, særligt i lokalaviser, vist sig som en effektiv rekrutteringskanal 6.1 Rekruttering gennem samarbejdspartnere Rekruttering af deltagere er en væsentlig opgave og en forudsætning for alle projekter. Projekterne har haft forskellige tilgange og forskellige redskaber til at løse opgaven med varierende succes. Generelt kan det konkluderes, at rekruttering har vist sig at være en ressourcekrævende proces mange projekter har haft svært ved at rekruttere vægtstoppere i et omfang svarende til det, som var forventet ved projektforløbets start. Rekrutteringen har mange steder krævet langt større indsats fra medarbejdernes side end forventet. Rekrutteringen, herunder både tilgangen til den og det at få den systematisk sat på skinner, har altså fyldt rigtig meget. Nedenfor gennemgås forskellige udbredte veje og måder, som projekterne har anvendt i forhold til rekruttering. Alle de besøgte projekter søger over en bred kam at inddrage forskellige kommunalt og regionalt ansatte fageksperter i rekrutteringen af vægtstoppere. Det er medarbejdere, som i deres daglige arbejde møder borgeren ansigt til ansigt i forskellige livssituationer, og hvor der derfor allerede er etableret en relation mellem det offentlige og borgeren. Det kan fx være jordemoderen, som møder den gravide; lægen som konsulteres af den syge; sundhedsplejersken, som tager på hjemmebesøg hos familien med det nyfødte barn; eller jobkonsulenten, der samtaler med den arbejdsledige. Tanken fra projekternes side er, at de kommunale medarbejdere, der i forvejen er i kontakt med borgeren og som i forvejen i forskellig udstrækning betragtes som kapacitet og en frugtbar indgang til at få informeret og motiveret borgere til at starte på vægtstopforløb. Dette gør sig især gældende for målgruppen anden etnisk baggrund end dansk, der giver udtryk for, at de i markant større grad vil deltage i et vægtstopforløb, der er forbundet til fageksperter fx i form af en henvisning fra en læge, eller hvor vægtstoprådgiveren er uddannet diætist. For tre ud af de fire målgrupper findes der nogle offentlige institutioner, som er oplagte at trække på i rekrutteringen, fordi de allerede har kontakt til de borgere, som er inden for målgruppen. Jordemødre er fx i kontakt med gravide, jobkonsulenter er i kontakt med borgere uden for arbejdsmarkedet, og forskellige integrationskonsulenter er i kontakt med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Med den fjerde målgruppe, udsatte erhvervsgrupper, er det anderledes, fordi man her ikke har en allerede etableret 31

32 kommunal indgang, som man kan trække på. De kommunale virksomheder som hjemmeplejen og plejehjem er en mulig indgang, mens en anden er at tage kontakt til private virksomheder inden for udsatte erhverv. Her viser erfaringerne, at det har været væsentligt nemmere at etablere et vægtstopforløb på virksomheder, hvor selve ideen om sundhedsforebyggende tiltag ikke er fremmed, fx på virksomheder, hvor man allerede har kørt fællesmotion eller fælles information om sundhed. Det kan skyldes, at man her, i ledelsen såvel som i medarbejderbestanden, allerede har vænnet sig til at tænke sundhed og arbejde som to forenelige forhold. 6.2 Samarbejdspartnere: fra ansøgning til kommunal virkelighed I projektbeskrivelserne lægges der ofte op til et samarbejde mellem henholdsvis projektets ledelse og udvalgte, relevante kommunale institutioner og fageksperter. Det er typisk institutioner som Jobcenteret, Sundhedscenteret, Sprogcenteret, de praktiserende læger eller jordemødre. Det er dog ikke alle eksterne samarbejdspartnere, der er blevet inddraget i lige stort omfang. Nedenstående figur illustrerer hvor mange af projekterne, der har benyttet sig af at indgå samarbejde med eksterne samarbejdspartnere: Figur 6-1: Samarbejdspartnere Jobcentre Sundhedsplejersker Jordemødre Fysioterapeuter Diætister Foreninger Hjemmeplejen Sprogskoler/sprogcentre Integrationskonsulenter Virksomheder A-Kasser Private vægttabsudbydere Derudover har nogle projekter samarbejdet med blandt andet et AMU-center, Center for beskæftigelse og revalidering, etnisk mødested, fitnesscenter, aktiveringscenter, praktiserende læger, sundhedscentre m.v. Det primære mål med samarbejdet har været i rekrutteringsøjemed, men der er også projekter, som har uddannet vægtstoprådgivere hos deres samarbejdspartnere med henblik på at køre vægtstopforløb. Den udbredte forhåbning har været, at et godt samarbejde kan bidrage til at udbrede budskabet om vægtstopprojektet, således at så mange borgere som overhovedet muligt fatter interesse for og får lyst til at deltage i projektet. I praksis har der imidlertid vist sig at være mange udfordringer forbundet med samarbejdet Manglende viden hos samarbejdspartnere I mange tilfælde har forskellige samarbejdspartnere ikke kunne indfri de mål, der var sat i relation til det antal af borgere, der var forventet at kunne rekrutteres før projektets start. Fra et overordnet perspektiv ser det ud til, at samarbejdet mellem projektledelsen og diverse samarbejdspartnere (fx om rekruttering) særligt slår knuder i de tilfælde, hvor samarbejdspartnerne ikke kender tilstrækkeligt til projektet og til vægtstopkonceptet og Små skridt, der ligger bag. 32

33 Vi har på flere projektbesøg mødt forskellige fageksperter, der på den ene side forventedes at deltage aktivt i rekrutteringen til projektet, men som på den anden side kun havde hørt kortfattet om konceptet via deres afdelingsleder der så igen havde hørt lidt om konceptet hos projektledelsen. Det, der reelt når ud til disse fageksperter, er tredjehåndsviden, som hverken i teorien eller i praksis har vist sig at lede til projektforpligtelse eller lyst til at deltage aktivt i rekrutteringsprocessen. En begrænset viden om projektet gør dels, at samarbejdspartnerne glemmer det, men også, at de har svært ved at fortælle borgerne om vægtstopforløbstilbuddet på en måde, der giver dem lyst til at deltage. På mange projekter er informationen til samarbejdspartnere blevet nedprioriteret, hvilket resulterer i manglende rekruttering Overvægt som tabu? Et generelt problem har været, at samarbejdspartnerne i kontakten med den overvægtige borger meget ofte ikke har taget muligheden for et vægtstopforløb op. På tværs af flere projekter er der en tendens til, at projektledere og vægtstoprådgivere opfatter samarbejdspartnere som fx jobkonsulenten eller sundhedsplejersken som berøringsangste over for overvægtsproblematikken. De har en opfattelse af, at samarbejdspartnerne simpelthen ikke har modet eller mangler redskaber til at tale om overvægt med borgeren, fordi det er for privat, grænseoverskridende og at gå for tæt på. Fra det modsatte perspektiv, altså fra samarbejdspartnernes eget perspektiv, begrundes den manglende italesættelse af projektet imidlertid oftest med, at der enten har været en mangel på information fra projektledelsen om, hvad projektet er, eller at der simpelthen mangler tid i deres dagligdag til fortælle borgeren om det. Samarbejdspartnerne ser naturligvis deres eget mål med kontakten til borgeren som det vigtigste, mens overvægt er noget sekundært, uanset om det drejer sig om en samtale med en ledig eller en gravid. Tiden er en vigtig faktor i mødet med borgeren, hvor man har mange emner, man skal igennem, og hvor vægtstop, derfor ikke altid bliver nævnt. Der mangler således ofte en fælles forståelse af, hvad problemerne overhovedet bunder i, som rækker på tværs af projektledelse, vægtstoprådgivere og samarbejdspartnere. 6.3 Erfaringer fra samarbejdet I det følgende belyses hvilke samarbejdspartnere, projekterne har, og hvordan samarbejdet generelt har udviklet sig med særligt fokus på rekruttering Jobcentre: uden for arbejdsmarkedet En del af de projekter, som retter sig mod målgruppen af borgere uden for arbejdsmarkedet, har forsøgt at få et frugtbart samarbejde med kommunens jobcenter. Fra projekternes side fremstår jobcentrene som den mest oplagte samarbejdspartner i forhold til målgruppen. Samarbejdet med de kommunale jobcentre og projekterne omkring at etablere kontakt med overvægtige borgere uden for arbejdsmarkedet har reelt vist sig ofte at være et vanskeligt samarbejde, fordi vægtstopkonceptet og jobcentrene repræsenterer to meget forskellige måder at møde borgerne på. For kontanthjælps- og dagpengemodtagere har nogle kommuner åbnet op for ideen om, at et vægtstopforløb kan indgå som en del af et aktiveringsforløb. Den arbejdsledige ville så få tilbudt kurset som en del af et større jobtræningsforløb, og når borgeren én gang har sagt ja, kan han/hun ikke springe fra midt inde i et forløb. Et sådant forløb bryder grundlæggende med frivillighedsfilosofien, som er en grundsten i vægtstoptænkningen dels fordi borgeren er forpligtet til at indgå i et forløb rettet mod arbejdsmarkedet og derfor kan risikere at vælge et vægtstopforløb, fordi det fremstår som det mindste af en række onder, dels fordi borgeren er tvunget til at møde op og følge kurset, når de har påbegyndt det. På flere projekter har enten samarbejdspartnere, rådgivere eller projektledelsen peget på, at det kan være yderst vanskeligt for jobcentrene at motivere kontanthjælpsmodtagere til at påbegynde et vægtstopforløb. Pointen har her kort fortalt været delt i to. For det første har argumenterne lydt, at det er en gruppe af mennesker, som slås med mange andre og ofte tungere problemer end overvægt. Der kan være tale om psykiske lidelser, forskellige former for misbrug, sociale fobier, lavt selvværd, stærke følelser af at være marginaliseret osv. For det andet har det lydt, at det er en gruppe af borgere, som qua deres situation ofte er havnet i et lidt særegent pligtforhold til det offentlige system, hvor de har lyst til at deltage i andet end det, de ifølge lovgivningens bestemmelser er forpligtede til at gøre for fortsat at få understøttelse udbetalt. Små 33

34 skridt-kursernes grundprincipper om frivillighed og om, at borgeren skal have lyst til at gå i gang, gør at det passer dårligt ind i et system, hvor man går uden om alt det, man ikke er forpligtet til. Hvor vægtstopkonceptet grundlæggende bygger på frivillighed og på at vække borgerens egen motivation til at gøre noget for sig selv, så bygger jobcentrene deres arbejde på bindende planer, som borgeren forpligter sig på at leve op til, og som det vil få konsekvenser at bryde med. Det handler om, at borgeren erkender, at det er for hans eller hendes egen skyld det her, det er ikke for min skyld. (Samarbejdspartner, jobcenter) Blandt de jobcentre, der samarbejder med vægtstopprojekterne, som er blevet interviewet, er der langt større interesse for, at vægtstoptilbuddet kan indgå som en del af et aktiveringsforløb eller en jobplan, frem for at de skal rekruttere de ledige til at deltage i et frivilligt tilbud. Det er svært for jobcenteret at samarbejde med vægtstopprojekterne, når de ikke kan forpligte borgeren på et bindende samarbejde. Resultatet flere steder er derfor blevet, at samarbejdet primært går på, at jobcenteret har noget informationsmateriale liggende, og at der hænger opslag. I enkelte kommuner er det lykkedes at etablere et velfungerende samarbejde med jobcenteret i forhold til at motivere de ledige til at møde op stort set hver gang. En model, der er blevet anvendt, og som har været en succes i forhold til at fastholde og stabilisere målgruppen med personer uden for arbejdsmarkedet, er fritagelse fra den forpligtelse, de har i forhold til at modtage deres dagpenge fx fra aktivering eller jobsøgningskursus så de kan deltage i vægtstopkursets undervisning, vejleding og supplementer. En samarbejdspartner fra et arbejdsmarkedscenter beskriver det: Netop denne målgruppe, når de endelig har forsøgt at gøre noget reelt ved deres vægt, så skal der også en indsats til for at fastholde dem, fx som os, give dem fri til at gøre det, for så er de allerede oppe og i gang. Hvis man gerne vil opnå noget på længere og mere varig sigt, så bør man køre forløbet med et længerevarende intensivforløb, måske på op til et halvt år, og en ligeledes længere opfølgning, hvor de altså stadig får fri. ( Samarbejdspartner, sagsbehandler) Der er således eksempler på at det er muligt at etablere et velfungerende samarbejde mellem kommune og jobcenter, selv om tendensen er en anden. Men hvis det lykkes vægtstopperen at få et job, afbryder de så vægtstopforløbet, som for denne målgruppe typisk foregår i dagtimerne Praktiserende læger Mange af projekterne ønsker at rekruttere borgere via kommunens praktiserende læger, men der bliver, generelt set, kun rekrutteret ganske få overvægtige til projekterne ad denne vej. Blandt de mulige forklaringer er, at lægerne i forvejen bliver bedt om at henvise til rigtig mange tilbud og projekter. Desuden er det ofte svært overhovedet at nå at tale med en patient om de kørende sundhedsprojekter i løbet af en almindelig konsultation, som typisk har et andet formål, der har fået borgeren til at opsøge lægen. De få, der rekrutteres gennem praktiserende læger er fra alle fire målgrupper. Vi bliver dænget til med information og det er tilfældigt hvad man lige sætter sig ind i. Nu skal vi noget nyt, det er ikke altid lige til at huske på den korte tid. Der er mulige problemer, fordi der kommer så meget. Det meste af det er meget fornuftigt. Det har ikke noget med konceptet at gøre, at vi ikke har henvist flere. Det var også for kort tid, vi kunne rekruttere folk. (Samarbejdspartner, praktiserende læge) En anden forklaring kan være, at den meget klassiske og dybtgående medicinske lægefaglighed kan være svær at forene med den mere afprøvende faglighed, der praktiseres med vægtstopkonceptet. Eksempelvis gav en af de læger, vi interviewede som samarbejdspartner, klart udtryk for, at han er skeptisk over for alle den nye tids specialister som vægtstoprådgiveren vel at mærke er en af: Hvis jeg skulle tabe mig, så ville jeg gå til en diætist, der ved en masse om det, frem for til en eller anden halvstuderet abe. Det er ligesom med sygehusene der er det jo fint, at der er hygge og rart at være, men hvis jeg havde en sygdom i hjertet, ville jeg da have en der var professionel og som kunne operere mit hjerte og ikke en der var hyggelig. (Samarbejdspartner, praksiskonsulent) 34

35 Eksemplet viser, hvordan divergerende sundhedsfaglige tænkemåder i en kommune kan skabe barrierer for samarbejdet om et vægtstopforløb Jordmødre og sundhedsplejersker: gravide og nybagte mødre Jordmoderen er en oplagt rekrutteringskanal i forhold til målgruppen overvægtige gravide i forbindelse med konsultationerne. Dels vil målgruppen typisk være meget synlig for jordemoderen, fordi hun har kendskab til den gravides BMI, dels er hun som regel i et fortroligt forhold til den gravide, hvor det er trygt at tale om kropslige forhold. Men vigtigst er jordemoderen en faglig autoritet og ekspert, som de gravide stoler på. I flere af projekterne, har jordemødre systematiseret deres henvisninger af borgere til projektet. Konkret foregår det således, at de konsekvent lægger en folder, der informerer om det kørende projekt, ind i mappen til de gravide, som har et BMI, der er højt nok til at kvalificere til projektdeltagelse. Når jordemoderen ser folderen er det meningen, at de skal præsentere projektet for den gravide. Men af forskellige årsager sker dette ikke konsekvent. Flere peger imidlertid på, at jordemoderen ikke skal være hende, der løfter pegefingeren og siger, at den gravide skal begynde på et vægtstopforløbet, for det kan ødelægge tillidsforholdet. Der ser dog ud til at være bred enighed om, at jordemoderen godt kan introducere til vægtstopkonceptet og anbefale det. For nogle overvægtige gravide er det uvant at skulle forholde sig til vægtstop og overvægt under netop denne periode. En jordmoder fortæller eksempelvis, at kvinder, der har været overvægtige hele livet, typisk ser graviditeten som et fristed, hvor de ikke behøver at koncentrere sig om at holde vægten nede. I forhold til de overvægtige gravide, som ikke er motiverede for at deltage på forhånd, kan det være en fordel, at de bliver rekrutteret gennem en autoritær ekspertrolle som jordemoderen. Et konkret eksempel på dette er: En jordemoder anbefaler et vægtstopforløb til en ung, gravid kvinde. Først bliver den unge kvinde lidt fornærmet over forslaget, fordi hun egentlig ikke synes, at hun er så tyk. Men hun opfatter jordemoderen som troværdig ekspert og overbevises endelig om, at det vil være en god ide for hende at starte på et kursus, da jordmoderen viser hende grafer over, hvor meget hun vejer kontra hvor meget, hun burde veje, og opridser de mulige konsekvenser for hende selv og barnet. Omvendt har det også vist sig, at en del gravide og nybagte mødre er særligt motiverede for at påbegynde et vægtstopforløb. Det skyldes overvægt er en kendt risikofaktor i forbindelse med graviditeten og fødslen. Nogle kvinder er således allerede motiverede for vægtvejledning og her har rekruttering gennem annoncer i fx lokalavisen og på kommunens hjemmeside vist sig at have stor effekt. Jordemødre og sundhedsplejersker er vant til at tale med borgeren om kropslige forhold, og rigtig mange projekter samarbejder med disse faggrupper om at få rekrutteret gravide og nybagte mødre Virksomheder Generelt har projekternes samarbejde med virksomheder været begrænset, når det angår rekruttering. Størstedelen af virksomhederne har ikke aktivt rekrutteret vægtstopdeltagere, men derimod faciliteret processen og informeret om tilbuddet, f.eks. har nogle virksomheder givet lov til, at der blev udsendt interne fællesmails, informeret om projektet på virksomhedens intranet, sat plakater op og uddelt foldere. Der er flere eksempler på, at virksomheden har åbnet for, at vægtstoprådgivere kunne afholde en form for workshops i virksomhedens kantine eller mødelokaler, hvor medarbejdere kan blive vejet, målt og oplyst om projektet. Der er et eksempel på, at kontakten ud til virksomhedens medarbejdere er foregået via brev direkte til de tillidsvalgte medarbejdere. I brevet har der været vedlagt en skrivelse til deres chef, der havde til formål at få ideen plantet hos ledelsen og derfra hos medarbejderne. Det er svært at etablere et mere forpligtende rekrutteringssamarbejde med virksomhederne, da der så kan opstå et etisk problem, hvis medarbejderne føler sig pressede fra ledelsen og virksomheden til at indgå i et vægtstopforløb Forslag til optimering af samarbejdet I de tilfælde, hvor samarbejdet går mindre godt er de tungtvejende årsager ofte mangel på kommunikation og inddragelse. Mange samarbejdspartnere savner mere information før de skal rekruttere og flere tilbagemeldinger på hvordan det går dem, som de har rekrutteret. En sundhedsplejerske fortæller 35

36 eksempelvis, at hun altid spørger ind til borgerens overvægt, hvis hun kan mærke, at det er noget, som de er kede af, og herefter henviser hun til kommunens kørende vægtstopprojekt, hvis hun oplever, at det giver mening for borgeren. Flere af dem hun har henvist er påbegyndt et vægtstopforløb efter, at hun har anbefalet dem det, men hun ved ikke noget om, hvordan det er gået om borgerne er sprunget fra, om de har fået noget ud af det osv. Med den manglende information fra projektledelsen oplever hun en faldende energi i forhold til at forsætte med at anbefale kurset. Mangel på kommunikation kan på den måde lede til manglende motivation for projektets samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne skal holdes derfor tæt på projektet både i relation til information og kommunikation. Der kan fx oprettes en særlig kursusdag internt i kommunen, hvor man samler sine samarbejdspartnere og informerer grundigt om projektet og tankerne bag. En god, men dyr, løsning er at oprette et 1-2 dages komprimeret vægtstoprådgiverkursus, som en stor del af de rekrutterende samarbejdspartnere sendes på. På det enkelte projekt kan man indbyde alle samarbejdspartnere til et informationsmøde hvor interesserede borgere inviteres forud for vægtstopforløbenes opstart. 6.4 Rekruttering gennem kommunikationskanaler Projekterne har forsøgt at rekruttere borgere ved at gøre opmærksom på projektets eksistens igennem forskellige former for informationsmateriale. Blandt de mest brugte er: Plakater, der hænges op på forskellige kommunale institutioner fx biblioteket eller jobcenteret Trykte foldere, der ligger tilgængelige fx hos praktiserende læger, jobcenter etc., eller kan uddeles af samarbejdspartnere Direkte links til elektroniske foldere, der gør reklame for projektet på kommunens hjemmeside Annoncering i lokalaviser eller via lokale radiokanaler Denne tilgang bygger i modsætning til de øvrige ikke på kommunikation i et ansigt-til-ansigt-møde med borgeren. I stedet forsøger man her igennem forskellige medier, fx artikler på kommunens hjemmeside, plakater og foldere på biblioteket, radioreklamer eller annoncer i de lokale medier, at lade budskabet om det kørende vægtstopforløb trænge ned i de sociale miljøer, som borgerne færdes i. Denne tilgang har i flere tilfælde vist sig ekstremt effektfuld. En stor del af projekterne fremhæver gentagende annoncering i lokalavisen som deres mest succesfulde rekrutteringskanal. Dertil er der rigtig mange af vægtstopperne, der kan fortælle, at det var fordi, de så et par annoncer i lokalavisen, at de blev rekrutteret. En del vægtstoppere forklarer, at det faktisk først var anden gang, de så annoncen, at de rykkede på den og fik meldt sig til. Flere af projekterne forklarer, at de fremadrettet også vil arbejde mere med annonceringen: Vi opprioriterer annonceringen. Der er kommet en del tilmeldinger ind den vej. Ellers har rekrutteringen ikke været en større succes, de gravide burde vælte ind af døren. (Projektleder, gravide) Og en projektleder for målgruppen udsatte erhverv: De fleste af vægtstopperne er kommet fra annoncering i den lokale husstandsomdelte avis det er blevet meget vel modtaget. Så det er ikke samarbejdsparterne, der har rekrutteret, men primært den husstandsomdelte avis. (Projektleder, udsatte erhverv) Der gives altså udtryk for at rekruttering gennem de lokale aviser er en metode, der virker. Dette skyldes formentligt, at annoncen kommer ud til alle målgrupper ved at komme direkte hjem til alle husstande. Vægtstopperne skal ikke selv gøre noget aktivt for at se den. Det er en bred rekrutteringskanal på den måde. Dertil er det en fordel, hvis man trykker den flere gange, så vægtstopperen lige får lidt tid til at overveje det, og så kan blive mindet om det igen. Der har dog også i få tilfælde været problemer med denne brede rekrutteringsform. Problemet har været at målrette rekrutteringsmaterialet nok. Som en projektleder forklarer: Fx lavede vi en annonce i avisen målrettet gruppen uden for arbejdsmarkedet og så kom der et hav af pensionister, man skal være skarp på sin måde at formulere sig. (Projektleder) 36

37 Man skal være opmærksom på, at rekruttere præcist, når der rekrutteres bredt ud Rekruttering gennem netværk En rekrutteringskanal, som især i nogle projekter har vist sig effektiv, er rekruttering gennem netværk. Særligt i de lokale etniske miljøer kan det, at vægtstoprådgiveren selv har etnisk minoritetsbaggrund og er kendt i området, være en effektiv vej til at rekruttere denne målgruppe. Det nævnes, at det er meget svært at rekruttere borgere fra etniske der ikke er forankrede i de miljøer, som de pågældende borgere lever i. Flere projekter har derfor succes med at have vægtstoprådgivere, der selv har anden etnisk baggrund. At man har samme etnicitet betyder bare enormt meget. Så man bør egentlig have vægtstoprådgivere med forskellige etniske baggrunde svarende til de grupper, man gerne vil rekruttere fra. (Vægtstoprådgiver, anden etnisk baggrund end dansk) Netværksrekrutteringen foregår imidlertid også inden for andre målgrupper end anden etnisk baggrund, hvor vægtstopperne selv anbefaler andre i deres netværk at deltage i projektet. Et problem med denne rekrutteringsform har været, at der ikke nødvendigvis har været hold, der skulle til at starte, når en potentiel vægtstopper melder sig. Særligt i de mindre projekter har det været svært at imødekomme. En del projekter fra første udmøntning oplever, at det især er her hen mod slutningen, at kendskabet til projektet i målgruppen og blandt samarbejdspartnere er begyndt at brede sig som ringe i vandet. Men mange steder er det ikke længere muligt for 1. udmøntningsprojekterne at opstarte nye hold, som en projektleder beskriver: De er et lille netværk, rygtet spreder sig blandt de gravide. Også flere af samarbejdspartnerne har drøftet motivationen internt. Det er de blevet meget klogere på. Det er med til at fastholde de gravide og motivere til rekruttering. Det er ærgerligt, at vi skal stoppe, hvor vi begynder at have fat, bare et år mere, så kunne vi have fået flere hold igennem. (Projektleder). 37

38 7. Hvem er vægtstopperne? Dette kapitel giver et indblik i, hvad der karakteriserer vægtstopperne. De vigtigste konklusioner er: De fleste vægtstoppere er kvinder kun en ud af syv vægtstoppere er mænd. Vægtstoppernes gennemsnitlige BMI på inklusionstidspunktet er 35, men der er stor spredning, fra BMI på under 25 til over 60. Taljeomkredsen bør ikke udgøre mere end halvdelen af højden (0,4-0,5), men kun 1 % af vægtstopperne ligger inden for den anbefalede taljeomkreds.otte ud af ti vægtstoppere ligger over det over det niveau (0,60), der karakteriseres som en risikofaktor for sundhedsmæssige risici ved overvægt. Mange af vægtstopperne begrunder deres overvægt med forhold, som man ikke selv er herre over, fx uheld, sygdomme og deres omgivelser. Derudover angiver flere vægtstoppere, at deres overvægt er videreført fra barndommen. Flere vægtstoppere angiver, at overvægten skyldes indtagelse af usund mad som et middel til få det bedre med sig selv og/eller en følelse af afmagt og passivitet. Vægtstopperen føler sig ude af stand til at finde kræfterne til at håndtere sit overvægtsproblem. Flere projekter har valgt at inkludere personer udenfor satspuljens målgrupper fx svært overvægtige personer som er lønmodtagere men ikke kategoriseres som udsatte erhverv. Disse vægtstoppere har dog ikke optaget pladser fra projektets kernemålgruppe. 7.1 Vægtstopperne Midtvejdsevalueringen baserer sig på de oplysninger om vægtstopperne, som er indsamlet i perioden juni 2009 til 21. oktober personer havde inden midtvejsevalueringen påbegyndt et vægtstopforløb. Heraf indgår 265 personer imidlertid ikke i denne evaluering, da de påbegyndte deres vægtstopforløb før de nuværende evalueringsskemaer blev introduceret. Analyser tyder dog på, at disse vægtstoppere ikke adskiller sig væsentligt fra de resterende vægtstoppere. Denne karakteristik af vægtstopperne baseres således på besvarelser fra inklusionsskemaet for vægtstoppere og omfatter alle personer, der i undersøgelsesperioden gik i gang med et vægtstopforløb, også selvom det ikke var alle der fuldførte forløbet vægtstoppere havde pr. 21. oktober 2010 gennemført de første 3 måneder af deres vægtstopforløb og således besvaret både et inklusionsskema og et 3-måneders skema. Derudover er der 792 vægtstoppere der har indrapporteret et inklusionsskema inden for de sidste tre måneder før midtvejdsevalueringens skæringsdato. Disse vægtstoppere formodes derfor fortsat at være i forløb. 38

39 520 vægtstoppere har indrapporteret inklusionsskemaet mere end tre måneder før skæringsdatoen. Der burde således ligge en besvarelse på 3-måneders skemaet for disse vægtstoppere. På den baggrund antages vægtstopperne at være frafaldet. Et frafald på 520 vægtstoppere svarer til knap 20 % Gennemførelse og frafald er illustreret i nedenstående figur: Figur 7-1: Deltagere I forhold til at belyse, hvordan vægtstopkonceptet påvirker vægtstoppernes vægtudvikling, foretages analyserne på de 1.375, der har gennemført de første tre måneder af deres vægtstopforløb. I nedenstående gives en kort beskrivelse af de vægtstoppere er der inkluderet i projekterne. Desuden belyses det hvad der karakteriserer de frafaldne vægtstoppere i kapitel Beskrivelse af vægtstopperne Vægtstopperne er hovedsagligt kvinder kvinder udgør 87 % af vægtstopperne og erfaringen fra projekter er, at det generelt har været vanskelligt at rekruttere mænd. Gennemsnitsalderen er 43 år, og hovedparten af vægtstopperne er mellem 30 og 49 år. Aldersfordelingen blandt vægtstopperne er vist i nedenstående figur: Figur 7-2. Vægtstoppernes alder Procent N=2.669 Alder 39

40 Der er fire målgrupper i satspuljen: Personer uden for arbejdsmarkedet Gravide og nybagte mødre Særligt udsatte erhvervsgrupper (fx ufaglærte) Personer med anden etnisk baggrund end dansk Udover de fire fastlagte målgrupper har flere projekter valgt at inkludere borgere uden for målgrupperne i det omfang, der var ledige pladser på holdene. Dette har i så fald været på foranledning af projekternes egenfinansiering. Deltagerne udenfor målgruppen er typisk overvægtige borgere i almindelig beskæftigelse. Der kan dog også være tale om familiemedlemmer til overvægtige deltagere, der deltager med henblik på at yde moralsk støtte. Personer der falder udenfor for satspuljen specifikke målgrupper udgør 16 % af deltagerne. I beskrivelse er det valgt at at medtage alle vægtstoppere, uanset om de falder uden for de fire målgrupper, men der skelnes i analyserne mellem de forskellige målgrupper. De fire målgrupper er alle pænt repræsenteret. Vægtstoppere uden for arbejdsmarkedet er den største gruppe med 27 %, mens der er ca. 20 % i målgrupperne gravide og nybagte mødre og udsatte erhvervsgrupper. Personer med anden etnisk baggrund tegner sig for godt 16 %, og det samme gælder personer uden for de fire målgrupper. Figur 7-3. Målgrupperne 16% 27% Uden for arbejdsmarkedet 16% Gravide eller nybagte mødre Særligt udsatte erhvervsgrupper Anden etnisk baggrund Andet 21% 20% N=2.590 Blandt de gravide og nybagte mødre var 62 % gravide på inklusionstidspunktet, mens de øvrige var nybagte mødre. Der var dog også enkelte gravide i de øvrige målgrupper, hvilket der vil blive taget højde for i de videre analyser BMI og taljeomkreds Målgruppen for projektet er borgere med en BMI 3 på 30 eller derover, eller for gravide en BMI på 27 eller derover. Vægtstoppernes gennemsnitlige BMI på inklusionstidspunktet var 35, men det dækker over en stor 3 BMI (Body mass index) måles i kg/m 2, men er efterhånden blevet så udbredt at man i mange sammenhænge ikke angiver denne betegnelse. I rapporten har vi af hensyn til læsevenligheden, derfor valgt at udelade måleenheden kg/m 2, når vi angiver BMI. 40

41 spredning. Enkelte vægtstoppere har en BMI på over 60, og der er også eksempler på, at vægtstoppere med en BMI under 25 er blevet taget med i projektet. Erfaringerne fra de kvalitative studier viser, at normalvægtige borgere nogle gange har fået lov at deltage i vægtstopkurserne, hvis de fx har haft sygdomme, der kræver fokus på kostomlægning og livsstil såsom diabetes, ligesom familiemedlemmer som nævnt i nogle tilfælde har deltaget. 377 vægtstoppere svarende til 14 % af vægtstopperne falder uden for målgruppen pga. for lavt BMI. I analyserne af effekterne af konceptet, giver det ikke mening at have normalvægtige borgere med, da det fx ikke er formålet for de normalvægtige at tabe sig gennem konceptet. Disse er derfor ekskluderet fra analyserne. En anden måde at beskrive graden af overvægt blandt deltagerne på er ved at se på forholdet mellem taljeomkredsen og højden, der er en indikator for de sundhedsmæssige risici ved overvægt. Det anbefales, at taljeomkredsen er cirka det halve af højden 4. Den gennemsnitlige talje/højde-ratio for vægtstopperne er samlet set 0,66, hvilket er over det niveau (0,60), der karakteriseres som en risikofaktor for sundhedsmæssige risici ved overvægt. Otte ud af ti vægtstoppere ligger langt over den anbefalede taljeomkreds, mens kun 1 % ligger inden for den anbefalede taljeomkreds. Vægtstoppernes BMI og talje/højde-ratio er vist i nedenstående diagrammer: Figur 7-4. Vægtstoppernes BMI på inklusionstidspunktet Figur 7-5. Vægtstoppernes talje/højde-ratio på inklusionstidspunktet BMI Talje/højde ratio 17% 1% 13% 1% 20% 18,5-24,9 27% 25,0-29,9 30,0-34,9 35,0-39,9 40,0+ 0,4-0,5 0,5-0,6 Over 0,6 42% 79% n=2.617 n=2.276 I de efterfølgende analyser i kapitel 8 belyses i hvilket omfang og under hvilke forudsætninger, vægtstopkonceptet har medvirket til at nedbringe såvel BMI som talje/højde-ratio Årsager til overvægt Vægtstoprådgiverne er blevet bedt om at vurdere de primære årsager til overvægt for hver enkelt vægtstopper på baggrund af den indledende samtale. Årsagerne kan inddeles i fire hovedkategorier. For det første peger mange på forhold, som ligger uden for vægtstopperen selv. Overvægten bunder i forhold, som de ikke selv har været herre over, men som har virket ind på deres liv på en negativ måde og 4 Ashwell, M., & Gibson, S. (2009): Waist to height ratio is a simple and effective obesity screening tool for cardiovascular risk factors: Analysis of data from the British National Diet And Nutrition Survey of adults aged years. Obesity Facts 2 (2):

42 dermed betinget deres overvægt. En del peger eksempelvis på, at fysiske skader efter uheld eller sygdomsforløb, har ledt dem til inaktivitet. Én fortæller, at vægtstopperen på grund af en skade i armen ikke længere kan være fysisk aktiv, mens en anden skriver, at overvægten bunder i en piskesmældsulykke. Andre angiver, at medicin i forbindelse med psykiske lidelser eller en forandret krop som følge af rygestop eller brug af p- piller er den primære årsag til deres overvægt, mens andre igen finder årsagen i de omgangskredse, vægtstopperen færdes i fx, at der er dårlig kantinemad på arbejdspladsen, mens en anden henviser til madglade venner. Mange kvinder peger også på graviditet(er) som en væsentlig årsag. For det andet oplyser mange, at overvægten skyldes, at de bruger mad som et middel til at få det bedre med sig selv. Mad herunder ofte fed, usund mad og slik og søde sager bruges som middel til at dulme tristhed og angst eller som middel til at få det rart og hyggeligt. Eksempelvis oplyses det, at vægtstoppernes største problem er, at de trøstespiser, at de dulmer følelser med mad, at de er er ensomme, eller at de bruger mad som middel mod et lavt selvværd. Andre svar inden for samme kategori peger på, at mad vækker positive følelser i dem, og at det fx føles rart eller hyggeligt at spise usundt. For det tredje peger en del på, at overvægten primært bunder i en følelse af afmagt og passivitet. Det oplyses på forskellig vis, at vægtstopperne føler sig afmægtige over for deres egen tiltagende overvægt, og at de ikke kan finde viljen og kræfterne til at gøre noget ved at ændre på situationen. Mangel på motivation, disciplin og livsmod eller magelighed og generel passiv livsstil angives her som årsagsforklaringer. Dårlige vaner, som man ved, man har, men som man ikke magter at gøre noget ved (fx for mange fedtstoffer i maden, cykler ikke længere på arbejde, mangler motion ) angives ligeledes som årsager til overvægten for en del af vægtstopperne. For det fjerde peger rådgiverne i mange tilfælde på, at overvægten er et vilkår for vægtstopperne, som de bærer med sig fra barndommen eller ungdommen, og som det ikke er muligt for dem at undslippe. Udsagn som har altid været overvægtig, det er genetisk, var på julemærkehjem eller er familiært disponeret er alle eksempler på dette. På lignende vis peger mange på, at de i skoletiden eller puberteten oplevede noget, som har gjort dem overvægtige, og som de ikke har været i stand til at ændre ved. Eksempler på dette er udsagn som var meget tynd som barn, og blev derfor tvunget til at spise, havde løse led som barn og var derfor ikke fysisk aktiv, blev mobbet som barn og blev svigtet i barndommen. Inden for alle fire målgrupper af vægtstoppere, er det disse fire hovedkategorier, som der henvises til, når der spørges til årsagerne til overvægt. Udsagnene knytter sig ikke enkelte målgrupperne, men går igen på tværs af målgrupperne Uddannelse og beskæftigelse Uddannelsesniveauet ligner i store træk den danske befolkning som helhed. Den største forskel er, at der er færre folkeskole- og erhvervsuddannede end i befolkningen som helhed, mens der er fire gange så mange med en kort videregående uddannelse. Der er også flere med en mellemlang, men færre med en lang videregående uddannelse. 42

43 Figur 7-6. Højeste fuldførte uddannelse 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Folkeskole eller kortere Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Vægtstopperne Kort videregående uddannelse Befolkningen som helhed Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse N=2.559 Kilde: Danmarks Statistik Knap halvdelen af vægtstopperne er i almindelig beskæftigelse, mens hver femte er permanent uden for arbejdsmarkedet som pensionister, førtidspensionister eller lignende. Knap hver fjerde er arbejdsløse, langtidssygemeldte, i aktivering eller lignende. 4 % er under uddannelse, mens 5 % ikke har oplyst deres beskæftigelsessituation Familien Vægtstopperne er i udpræget grad etablerede familiemæssigt. 80 % er enten gift eller samlevende, heraf 25 % med en partner, der også er overvægtig. 80 % har børn. Mere end 10 % har fire børn eller flere. 80 % af vægtstopperne har andre overvægtige i familien, og for seks ud af 10 vægtstoppere er der overvægtige førstegradsslægtninge dvs. forældre eller børn. Blandt de vægtstoppere, der har overvægtige førstegradsslægtninge, er der ca. dobbelt så mange, der lider af ekstrem fedme (BMI 40+), som blandt de øvrige vægtstoppere, hvor der til gengæld er dobbelt så mange med en BMI under Livsstil og sygdomme 17 % af vægtstopperne ryger, og godt halvdelen drikker alkohol. Heraf drikker to tredjedele dog kun to genstande eller mindre om ugen, mens kun 3 % drikker mere end 14 genstande om ugen. 58 % oplyser, at de lider af forskellige sygdomme, og tre fjerdedele af disse er inde i et medicinsk behandlingsforløb. Mange af de sygdomme, vægtstopperne oplever, er på forskellig vis relateret til deres overvægt fx har flere af vægtstopperne diabetes, smerter i deres led, etc. men sygdommene har vist sig i næsten lige så høj grad at være psykiske, hvor det primært handler om depressioner. I de fleste fysiske sygdomstilfælde drejer det sig om diabetes, smerter i ryg og led, og forskellige variationer af hjerte- og blodtrykssygdomme. At cirka halvdelen af vægtstopdeltagerne er i behandling for forskellige sygdomme, giver et tydeligt billede af, at vægtstopperne helbredsmæssigt ikke har det godt og har brug for hjælp til at forbedre deres helbredstilstand generelt. Dertil tegner der sig også et billede af, at netop dårligt helbred og lægens anbefaling om vægttab i den sammenhæng har stor motiverende effekt i forhold til at starte et vægtstopforløb for mange deltagere. Der kan altså være en motiverende faktor i at have dårligt helbred det handler for mange af vægtstopperne ikke kun om at tabe kilo igennem forløbet, men i lige så høj grad om at 43

44 forbedre deres sundhedsmæssige tilstand. På spørgsmålet om, hvad der gav vægtstopperen lyst til at deltage i et vægtstopforløb, svares der fx: Min læge opfordrede mig til at tabe mig. Jeg er førtidspensionist, fordi jeg har en håndledsskade, sukkersyge og diskosprolaps. Jeg var træt hele tiden. Så der var mange helbredsmæssige grunde til at gå med i det. Så håbede jeg, det ville hjælpe på smerterne. (Kvindelig vægtstopper, 50 år, etnisk minoritetsgruppe) I flere tilfælde udtaler vægtstopperne, at der er en sammenhæng mellem deres overvægt og deres sygdom, som de ikke var klar over, men som de er kommet frem til gennem undervisningen og den individuelle vejledning. Hvis ikke det havde været en kombination af undervisning og vejledning, så havde jeg aldrig haft nogen selvindsigt i forholdt til, at jeg er syg, og at det hænger sammen med hvorfor det er, jeg spiser, som jeg gør. (Kvindelig vægtstopper, 38 år, uden for arbejdsmarkedet) Ca. 3,5 % af vægtstopperne er under forberedelse til eller har fået foretaget et fedmekirurgisk indgreb. 44

45 8. Forandringer hos vægtstopperne Et af de væsentlige formål med midtvejsevalueringen er at belyse, hvordan vægtstoprådgivningen påvirker vægtstoppernes vægtudvikling, samt illustrere hvilke øvrige forandringer, der kan identificeres hos de vægtstoppere, som bliver i forløbet. Dette kapitel fokuserer på netop disse forandringer. De vigtigste hovedpointer er: Vægtrådgivningen har i de fleste tilfælde medført vægttab eller vægtvedligeholdelse efter de første tre måneder. Knap 15 % har taget på. Det gennemsnitlige vægttab er på 2,3 kg. Vægtstopforløbet har givet markante forbedringer i mange vægtstopperes fysiske såvel som psykiske trivsel. Helt konkret sker der en bemærkelsesværdig udvikling i vægtstoppernes selvbillede og selvværd i en positiv retning. Flere vægtstoppere angiver desuden, at Små skridt har givet dem ny viden, handlekompetencer og konkrete redskaber, så de kan ændre kost- og motionsvaner. De største gennemsnitlige vægttab i de fire målgrupper for projektet findes i gruppen af borgere i udsatte erhverv. Familien har stor betydning i forhold til overvægt og muligheder for vægttab. Små skridt metoden synes velegnet til at integrere bæredygtige tiltag i familien, da ændringerne kan indpasses i fx familiens spisevaner. Motivationsfaktorer for vægtstopperne til at påbegynde et forløb er 1) fysiske gener og begræsninger som deres krop giver dem 2) generel mangel på velvære 3) overvægtens betydning for deres evne til at indgå i forskellige sociale fællesskaber. Indledningsvist beskrives, hvilke vægtstoppere, der indgår i analyserne. Derefter beskrives udviklingen i bl.a. vægt, kost- og motionsvaner, trivsel og generelt selvværd samt motivation for at fortsætte vægtstopforløbet. Endelig sluttes kapitlet af med en analyse af, hvad der karakteriserer den gruppe af vægtstoppere, som ikke bliver i forløbet. 8.1 Hvilke vægtstoppere indgår i analysen? Som beskrevet i kapitel 7, omfatter analyserne de vægtstoppere, der har udfyldt både et inklusionsskema og et 3 måneders skema, således at udviklingen over tid kan beskrives. En del af disse vægtstoppere falder dog uden for projektets umiddelbare målgruppe. Målgruppen for projektet er svært overvægtige med en BMI på 30 eller derover, eller for gravide en BMI på 27 eller derover. 192 af de vægtstoppere har en BMI, der er lavere end denne grænse, og de bliver derfor ikke taget med i 45

46 analyserne 5. Tilbage er vægtstoppere. Det er disse vægtstoppere, der udgør grundlaget for at vurdere effekten af vægtstopkonceptet. Der er i evalueringen forsøgt at tage højde for andre væsentlige forklaringer på vægtforandring end Små skridt konceptet, fx personer der har fået foretaget et fedmekirurgisk indgreb. Der ses desuden bort fra vægtstoppere, der udviser en ekstrem vægtudvikling, her defineret som et vægttab eller vægtstigninger på 20 kg. eller derover. Det vurderes, at så store vægtudsving indikerer, at der er andre faktorer på spil, der overskygger effekten af Små skridt metoden, eller at der kan være tale om fejl i indrapporteringen 6. Derudover skelnes mellem forskellige målgrupper. De personer, der er gravide på inklusionstidspunktet, eller bliver det under deres forløb, skal fx behandles for sig, da graviditeten af naturlige årsager ænder vægtforløbet. Der er 188 gravide kvinder med i gruppen af vægtstoppere, der har gennemført de første 3 mdr. De gravide behandles særskilt i afsnit Endelig ses der bort fra de vægtstoppere, der ikke har oplyst vægten på inklusionstidspunktet og/eller efter 3 måneder, da effekten af konceptet ikke med rimelighed kan vurderes for disse vægtstoppere 7. Når man ser bort fra de gravide, vægtstoppere med en ekstrem vægtudvikling samt vægtstoppere, der ikke har oplyst deres vægt, er der i alt 897 vægtstoppere tilbage, som har besvaret et spørgeskema på inklusionstidspunktet og efter 3 mdr. I det nedenstående ser vi nærmere på disse vægtstoppere og på deres vægtudvikling gennem forløbets første 3 måneder Beskrivelse af vægtstopperne der har gennemført 3 måneders forløb De vægtstoppere, der indgår i analyserne af vægtudviklingen er repræsentativ i forhold til den samlede gruppe af vægtstoppere, hvad angår kønsfordeling, uddannelse og beskæftigelse. Dog med den forskel, at der er en anelse færre i den undersøgte gruppe, som er under uddannelse, og som har gymnasiet som højeste afsluttede uddannelse. Til gengæld er der lidt flere pensionister og lignende, ligesom gennemsnitsalderen er lidt højere 46 år mod 43 år i den samlede population. Disse forskelle kan forklares ved de gravide behandles separat og ikke er med i analyserne i dette kapitel. De gravide er netop karakteriseret ved at være yngre end gennemsnittet og derfor også ved oftere at være under uddannelse. Ligesom i den samlede population er 80 % etableret i parforhold, mens 90 % har børn. Det er 10 % flere end i den samlede population, men skyldes igen at de gravide er taget ud af analyserne, da mange af disse er førstegangsfødende. Ligesom i den samlede population er 25 % af kærester/ægtefæller også overvægtige, mens flere end 6 ud af 10 har overvægtige førstegradsslægtninge. I forhold til sundhed og livsstilsspørgsmål som alkohol og rygning ligner stikprøven også den samlede population. Dog er der lidt flere (to-tredjedele), der oplyser, at de lider af forskellige sygdomme, og lidt flere (60 %), der drikker alkohol. Sidstnævnte forskel hænger formentlig igen sammen med, at vi her ser bort fra de gravide. Fordelingen mellem de forskellige målgrupper er ligeledes anderledes end i den samlede gruppe af vægtstoppere, da de gravide ikke er med i analyserne i dette kapitel. 30 % er i målgruppen Uden for arbejdsmarkedet, mens Udsatte erhvervsgrupper udgør 24 % Der er knap 20 % med anden etnisk baggrund og i gruppen Andet, mens der er knap 8 % nybagte mødre. 5 De vægtstoppere, der er med i projektet men ikke analyserne, selvom de ikke opfylder kriteriet om svær overvægt, er især etniske minoriteter (60 personer), mens der er lidt færre i de øvrige målgrupper (uden for arbejdsmarkedet, gravide/nybagte mødre, udsatte erhvervsgrupper eller andre med ca. 30 i hver gruppe) vægtstoppere er enten under forberedelse til eller har fået foretaget et fedmekirurgisk indgreb. 3 vægtstoppere oplyser at have taget mere end 20 kg på, mens 10 vægtstoppere har tabt sig mere en 20 kg. I alt er 54 vægtstoppere frasorteret analyserne af disse årsager. 7 9 vægtstoppere har ikke oplyst vægten på inklusionstidspunktet, og hele 85 vægtstoppere har ikke oplyst vægten efter 3 mdr. Når man tager højde for overlap betyder det, at der ikke kan udregnes en vægtudvikling for i alt 88 vægtstoppere. 46

47 8.1.2 BMI og taljeomkreds Den gennemsnitlige BMI på inklusionstidspunktet er 36, når de vægtstoppere, der har for lavt BMI tages ud af analyserne. Der er fortsat en stor spredning i BMI. Ca. halvdelen af vægtstopperne ligger dog mellem 30 og 35, mens ca. 30 % har en BMI mellem 35 og 40 og 20 % har en BMI over 40. En anden måde at beskrive graden af overvægt blandt deltagerne på, er ved at se på forholdet mellem taljeomkredsen og højden, der er en indikator for de sundhedsmæssige risici ved overvægt. Det anbefales, at taljeomkredsen er cirka det halve af højden 8. Hvis talje/højde-ratioen ligger over 0,60 karakteriseres det som en risikofaktor for sundhedsmæssige risici ved overvægt. Den gennemsnitlige talje/højde-ratio for vægtstopperne er 0,68, hvilket altså er over det, man normalt betegner som en risikofaktor. 86 % af stikprøven ligger over 0, Vægttab På inklusionstidspunktet vejede vægtstopperne i gennemsnit ca. 100 kg. I løbet af de første 3 måneder af vægtstopforløbet har de 897 vægtstoppere i gennemsnit tabt sig 2,3 kg. Gennemsnittet dækker dog over store forskelle. Ca. halvdelen af vægtstopperne har oplevet et lille vægttab på mellem 1 og 5 kg. 18 % har tabt sig mere end 5 kg, mens 20 % har holdt vægten (+/- 1 kg). Knap 15 % har taget på. Første skridt mod målet for satspuljen er i udgangspunktet at knække den stigende vægtkurve, som karakteriserer overvægtige. Dette ser ud til at være lykkedes på kort sigt for mere end 85 % af vægtstopperne. Figur 8-1. Vægtstoppernes vægtændringer de første 3 måneder af vægtstopforløbet Procent Over 10 kg 5 til 10 kg 1 til 5 kg +/- 1 kg 1 til 5 kg 5 til 10 kg Over 10 kg Vægtforøgelse Stabilitet Vægttab N=897 Vægtudviklingen angives i kg, da dette betragtes som den mest udbredte og gennemskuelige indikator for vægtudviklingen. Analyserne er via regressionsanalyser justeret for vigtige faktorer, der kan påvirke mulighederne for et vægttab og dermed påvirke vægtudviklingen. Effekterne af de forskellige bagvedliggende faktorer er nærmere beskrevet i metodebilagsrapporten. Som grundpræmis har vi hver gang kontrolleret på tre forhold: 8 Ashwell, M., & Gibson, S. (2009): Waist to height ratio is a simple and effective obesity screening tool for cardiovascular risk factors: Analysis of data from the British National Diet and Nutrition Survey of adults aged years. Obesity Facts 2 (2):

48 Køn: Mænd og kvinder reagerer forskelligt på nogle typer af sundhedsmæssige tiltag, hvorfor det kan være nødvendigt at kontrollere for køn. Alder: Den naturlige vægtudvikling tilsiger, at vægten øges mest op til 50-årsalderen, hvorefter udviklingen flader ud. Derfor har vægtstopperne forskellige forudsætninger for at tabe sig afhængigt at alder. BMI på inklusionstidspunktet: De kvalitative studier peger på, at personer med en meget høj BMI ikke har stor effekt af de Små skridt. Køn, alder og BMI har i denne undersøgelse isoleret set ikke en signifikant betydning for ændringer i vægtstoppernes vægt eller taljeomkreds. Når der alligevel kontrolleres for disse forhold, skyldes det, at køn, alder og BMI kan have betydning for, hvordan andre faktorer fx motion påvirker vægtudviklingen. Når der i de nedenstående analyser er kontrolleret for køn, alder og BMI, så betyder det, at vi ser på effekterne alt andet lige. Effekten af de faktorer der undersøges kan således belyses isoleret set 9. I det nedenstående afrapporteres, hvilke faktorer der har betydning for vægtudviklingen. De effekter og sammenhænge der afrapporteres, er alle statistisk signifikante ved et 95 % signifikansniveau, med mindre andet er angivet. Generelt gælder det dog, at selvom der findes signifikante sammenhænge, så kan de undersøgte sammenhænge kun forklare en lille del af den vægtudvikling, vi kan observere for deltagerne. Det kan der være flere gode grunde til: Der er ikke på kort sigt store forskelle på, hvordan konceptet virker for de forskellige grupper af deltagere, idet alle har været udsat for en intensiv indsats. Men forskellene kan manifestere sig på længere sigt, hvis nogle grupper viser sig at være bedre til at gøre deres livsstilsændringer permanente og dermed fastholde og forbedre vægttabet. En del af de forskelle, vi kan observere ift. vægttab og livsstilsændringer, kan skyldes faktorer, som er svære at tage højde for i evalueringen, fx samspillet mellem den enkelte vejleder og vægtstopper, vejledningsstilen samt effekter af supplerende tilbud som fx madlavningskurser, kostrådgivning eller lignende. Forskelle i vægtudvikling kan skyldes fysiologiske eller metaboliske faktorer, som stofskifte eller andre forhold, der har betydning for vægttab. Der kan være forskel mellem vægtstoppernes sociale og psykologiske forudsætninger for at tilegne sig og holde sig til vægtstopkonceptet. Disse forskelle kan komme til udtryk i forskellige effekter for forskellige vægtstoppere, og kan ikke nødvendigvis forklares alene med udgangspunkt i det foreliggende datagrundlag. Forskelle i livsstilsændringer og dermed vægtudviklingen hænger sammen med vægtstoppernes udgangspunkt i form af livsstil og vaner. Der kan således være store forskelle mellem vægtstopperne ift., hvad der er et lille skridt for den enkelte, og dermed også hvilken vægtudvikling der kan forventes. Analyserne kan således ikke give en fuldt udtømmende kausalforklaring på forskelle i vægtforløb, men kan give et billede af, hvad der skal til for at skabe de bedst mulige rammebetingelser for, at vægtstopperne med deres forskellige forudsætninger kan få maksimalt udbytte af indsatsen Målgrupperne Først er betydningen af, hvilken én af rådgivningskonceptets fire overordnede målgrupper, vægtstopperen tilhører, blevet undersøgt. Vores erfaringer fra de kvalitative studier fortæller os, at nogle målgrupper har 9 Der er i denne analyse ikke udarbejdet en samlet regressionsmodel, der integrerer de forskellige forklarende variable, da datagrundlaget i denne midtvejsevaluering endnu ikke stort nok til en sådan model. 48

49 lettere ved at tilegne sig vægtstopkonceptet end andre. Vi har derfor undersøgt, om de forskellige målgrupper oplever forskellige vægttab alt andet lige. Undersøgelsen viser, at vægtstoppere i udsatte erhvervsgrupper har klaret sig bedst sammen med gruppen Andet, der jo som bekendt dækker over mange borgere i erhverv, der ikke umiddelbart betegnes som udsatte. De nybagte mødre har haft sværest ved at tabe sig og ligger i gennemsnit omkring 1,5 kg efter vægtstopperne inden for udsatte erhverv ift. vægttab (p<0,01). De etniske minoriteter og personer uden for arbejdsmarkedet taber sig i gennemsnit knap 1 kg mindre end vægtstopperne inden for udsatte erhverv (p<0,05 og p<0,01) Uddannelse og job Gennem de kvalitative analyser kan det konkluderes, at vægtstopkonceptet generelt appellerer mest til personer, der er vant til at modtage teoretisk baseret læring. Der kan skelnes mellem folkeskole eller erhvervsfaglig uddannelse på den ene side, og en gymnasial eller videregående uddannelse på den anden. Generelt har personer med en teoretisk uddannelse bedre vægttabsresultater i forbindelse med konceptet, men forskellen er ikke stor (ca. et halvt kg) (p<0,05) Familien Når man som vægtstopper ændrer sine kostvaner, så berører det ikke udelukkende én selv men også resten af familien eller dem man bor sammen med. Reaktionerne i vægtstoppernes familier er meget forskellige, hvor nogle bakker vægtstopperen aktivt op, er der andre, der gør det mere besværligt for vægtstopperen at ændre vaner. Reaktionerne i familierne er således ikke ens, men de kvalitative studier peger imidlertid på vigtige pointer i forhold til familien. Konceptet og de konkrete små skridt, som vægtstopperne beslutter sig for at tage, skal være nemme at tilpasse til en hverdag med familien. At ændre sin kost fuldstændig kan føre til modstand fra familien. Fordelen ved Små skridt er i den forbindelse netop, at ændringerne foregår lidt ad gangen, og derfor kan indpasses i familiens spisevaner også. Man fik nogle redskaber, og når man har en familie nytter det ikke, at man skal spise piller eller veje sin mad af det skulle kunne indgå nemt med familien (Kvindelig vægtstopper, 49 år, uden for arbejdsmarkedet) De små skridt har påvirket hele familien i en meget positiv retning til at få en sundere livsstil. Det er således ikke kun vægtstopperen selv der får noget ud af at deltage i forløbet. Den nye kost er smittet af på familien når jeg ikke spiser lyst brød, køber jeg det heller ikke til børnene. Min mand har tabt 10 kilo pga. den nye kost (Kvindelig vægtstopper, 38 år, udsat erhvervsgruppe) Nogle vægtstoppere fremhæver i de kvalitative interview, at det er en stor udfordring, at deres kostvaner også har konsekvenser for resten af familien. I nogle familier er der særligt blandt partnere, men også blandt børn en udpræget skepsis over for den nye, sundere kost. Nogle partnere nægter at spise den nye kost og tvinger den vej vægtstopperen til at lave to slags mad. Det er imidlertid hårdt i en travl hverdag, og noget de færreste kan holde til i længden. Derfor kan familien være en medvirkende årsag til at trække vægtstopperen tilbage i gamle vaner. Denne sammenhæng kan imidlertid ikke påvises statistisk. Det er svært for familien. Det er farligt arbejde i en kiosk, hvor vi har meget slik og chokolade. Det er bestemt Ikke let for børnene, heller ikke for min mand. Jeg tager mange hensyn, men det er svært at overholde kun slik en gang om ugen. Vi må heller ikke spise så meget smør, jeg har taget på. Min mand og min pige er også overvægtige. (Kvindelig vægtstopper, 44 år, etnisk minoritetsgruppe). Familiens holdning er noget, som vægtstopperne går op i, og noget der også kan have en afgørende betydning i forhold til frafald og fastholdelse. Opbakning fra familien er derfor meget centralt. Derfor bør man være opmærksom på dette i vægtstopforløbene, og evt. inddrage det som et tema i undervisningen, hvordan det kan tackles. 49

50 Familiens betydning for vægttabet Otte ud af ti vægtstoppere har også andre overvægtige i deres familie. To-tredjedele har overvægtige førstegradsslægtninge, dvs. at deres forældre og/eller børn er overvægtige. Når man sammenligner med de vægtstoppere, der ikke har overvægtige førstegradsslægtninge, er der ingen signifikant forskel på vægtudviklingen i løbet af de første 3 måneder. Familien kan som nævnt både være støttende og hæmmende i forhold til kostomlægninger og små skridt. Den kvantitative undersøgelse giver således ikke belæg for at sige, at der er systematisk forskel mellem singlerne og de vægtstoppere, der er i et parforhold, og heller ikke belæg for, at der skulle være en sammenhæng med vægttabets størrelse og om hvorvidt partneren også er overvægtig, eller om man har børn eller ej. 8.3 Kost og sundhed Det har i hele undersøgelsen været et vigtigt hensyn, at selve evalueringen af vægtstopprojektet ikke skulle blive en voldsom belastning for deltagerne. Derfor er spørgeskemaerne også forsøgt holdt så korte som muligt. Det har desværre begrænset mulighederne for at undersøge kostvaner og kostomlægninger hos vægtstopperne, da denne type undersøgelser typisk kræver et meget stort antal spørgsmål for at opnå pålidelige resultater. På trods af begrænsningerne ser resultaterne dog ud til at pege i den rigtige retning. I det følgende beskrives de kostmæssige ændringer. Figur 8-2. Kostmæssige ændringer blandt vægtstopperne de 3 første måneder af vægtstopforløbet Spise mindre fed mad 3 mdr. Inklusion Spise mere frugt og grønt Ikke spise slik og søde sager 3 mdr. Inklusion 3 mdr. Inklusion Det kan jeg helt sikkert Det kan jeg måske Det kan jeg helt sikkert ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procent N=860 Note: Yderkategorierne i de stillede spørgsmål er lagt sammen under henholdsvis Det kan jeg helt sikkert og Det kan jeg helt sikkert ikke. Vægtstoppernes motivation er i ovenstående illustreret på tre kostmæssige områder både ved inklusionen og efter 3 måneder. Andelen af vægtstopperne, der er sikre på, at de kan spise mindre fed mad, er vokset med ca. 5 procentpoint efter 3 måneder. Det samme er gældende for andelen, som er sikre på, at de kan tilføre deres kost mere frugt og grønt. Det tyder således på, at der er sket en positiv kostændring på de to områder i løbet af 3 måneder. Det relativt små ændringer, men skal det understreges, at motivationen for ændring på de to områder allerede var høj ved inklusionen. 50

51 Vægtstoppernes motivation i forhold til ikke at spise slik og søde sager lå på lidt under 40 % ved inklusionen, hvilket vil sige, at det kun var 4 ud af 10 vægtstoppere, som havde troen på, at de kunne lægge sukkeret på hylden. 3 måneder efter inklusionen har 5 ud af 10 vægtstoppere troen på, at de helt sikkert kan lade være med at spise slik og søde sager. Udviklingen går således i retning af, at en større del af vægtstopperne efter 3 måneder mener, at de i stand til at ændre deres kost i retning af større mængder frugt og grønt samt mindre mængder fed mad og søde sager Kvalitative undersøgelser af kostændringer De kvalitative studier viser, at markant størstedelen af vægtstopperne har foretaget kostændringer i retning af at spise mindre slik og søde sager og mindre fed mad ved hjælp af vægtstopkonceptet. Vægtstopperne har typisk kæmpet med overvægten i mange år, og har afprøvet mange forskellige metoder gennem tiderne. Særligt i sammenligning med andre metoder, fremhæver mange vægtstoppere det særegne forhold, at der ikke er noget, der er forbudt med hensyn til kost. For stort set alle har det været afgørende for succes, at det var overkommelige små skridt, de skulle tage: Før i tiden har jeg nogle gange sagt til mig selv, at jeg i en periode skulle spise grønt hver dag, men det var et for stort skridt for mig. Når det så blev blødt op til kun tre dage om ugen med grønt, så var det meget nemmere. Og nu er det faktisk hver dag, jeg spiser grønt. (Kvindelig vægtstopper, 43 år, udsat erhvervsgruppe) At de små skridt netop er små, og at rådgiverne har kunnet vejlede vægtstopperne til at tage den rigtige størrelse skridt, har været afgørende for mange vægtstoppere. Mange af dem har fortalt, at de startede ud med alt for ambitiøse mål i forhold til hvilke skridt, de skulle tage - men at vægtstoprådgiveren så hjalp dem på rette vej. Jeg ville stoppe med at spise is, for jeg spiste is hver dag. Men vi blev enige om, at det var for meget. Så jeg startede med ikke at spise is om mandagen. Så en dag mindre ad gangen. Nu spiser jeg kun is i weekenden (Kvindelig vægtstopper, 37 år, anden etnisk baggrund) For mig er det største problem ikke at spise slik, så det er bare mit mål at stoppe med det. Det er MÅLET. Til at starte med var det bare en time af gangen jeg ikke måtte spise sukker... så senere to dage. Jeg arbejder med det (Kvindelig vægtstopper, 46 år, udsatte erhverv) Ifølge vægtstopperne er det en af de centrale årsager til, at de kan holde fast i vægtstoppet, at konceptet ikke kræver mere af dem, end de kan holde og ikke stiller en masse detaljerede krav. De små skridt i forhold til mad handler primært om, at lægge de søde sager på hylden, fylde tallerkenen med grønt og undgå for meget fedt. Der er rigtig mange eksempler på vægtstoppernes kostændringer: Mit første skridt var, at jeg ikke måtte spise så meget kage og chokolade. Jeg fylder stadig skabet op med begge dele, som jeg altid har gjort, men nu må jeg kun spise det om søndagen. Så knækker jeg et stykke af chokoladen og spiser kun dét, og så tager jeg resten med på arbejde og deler ud til mine kollegaer. (Kvindelig vægtstopper, 46 år, udsatte erhvervsgrupper ) Jeg tænker grøntsagerne ind i måltidet. Jeg tager udgangspunkt i grøntsagerne, når jeg skal bestemme aftensmåltidet. Når jeg så er færdig med maden, så er det også grøntsagerne, jeg starter med at tage. Så er der simpelthen mindre plads til kartofler og kød. (Kvindelig vægtstopper, 47 år, uden for arbejdsmarkedet) I forhold til drikkevarer er det primært sodavand, der bliver skiftet ud med light-sodavand, letmælk der skiftes ud med minimælk, og sukkeret i kaffen bliver erstattet af sødetabletter: Jeg bruger ikke sukker mere i kaffen, nu bruger jeg sødetabletter og heller ikke fløde. (Kvindelig vægtstopper, 31 år, etnisk minoritetsgruppe.) 51

52 Jeg har skiftet halvanden liter mælk ud med en halv liter - om dagen. Og nu drikker jeg også kun én cola om dagen og det er light. (Kvindelig vægtstopper, 37 år, uden for arbejdsmarkedet) Spisemønstre og -vaner Små skridt konceptet handler også om måden, man spiser på. De små skridt, vægtstopperne typisk har taget, handler om mængden af mad, de indtager og hastigheden og antallet af måltider. De har altså også ændret deres måde at håndtere og indtage kost på. En vigtig pointe i den forbindelse er, at mange af dem er begyndt at spise langsommere, så de kan mærke mætheden, når den kommer. En vægtstopper udtaler fx: Måden, jeg spiser på har ændret sig. Jeg tygger maden ekstremt mange gange nu. Jeg tvinger mig selv til at spise langsomt ved at lægge bestikket fra mig hver gang, jeg har taget en bid for ikke at forsluge mig. (Mandlig vægtstopper, 44 år, uden for arbejdsmarkedet) Det kan også handle om at spise færre eller mindre portioner. Det kan fx være at begynde at anvende en mindre tallerken, således at man automatisk tager en mindre portion. Det kan også handle om at få mere struktur på sine måltider, således at deltagerne får spist de tre hovedmåltider fast, og ikke bare når de har lyst. Jeg spiser kun en portion aftensmad jeg spise mindre og mere regelmæssigt og ikke på forskellige tidspunkter. (Kvindelig vægtstopper, 37 år, uden for arbejdsmarkedet) Størstedelen af vægtstopperne har fået implementeret små skridt i deres hverdag, dog i varierende grad. I de fleste tilfælde har det været en essentiel hjælp til at ændre deres kostvaner, både når det kommer til mad, drikke og måden at indtage det på. 8.4 Ny viden versus kendt viden I de fleste målgrupper har størstedelen af vægtstopperne ikke fået decideret ny viden ud af kostundervisningen. Men de understreger, at de har ændret deres måde at tænke på i forhold til at være tålmodig og ændre vaner i overkommelige etaper. Der er også flere af vægtstopperne, der har lagt vægt på, at de allerede kendte til de ting, de blev præsenteret for på vægtstopkurset men at de til gengæld lærte til undervisningen, hvordan de skulle få det omsat i praksis. Det er mere måden at tænke på, der har ændret sig mere end det altså er indholdet. Så ny viden det ville jeg ikke kalde det. Men jeg har lært, hvordan jeg skulle ændre mine vaner (Kvindelig vægtstopper, 47 år, udsatte erhverv). For mange af vægtstopperne er de 8 kostråd kendt viden, men det er stadig godt at blive mindet om dem og få hjælp til, hvordan man implementerer dem i sin egen kost. Dog er der stadig en del vægtstoppere, der kan fortælle, at de har erhvervet ny viden via vægtstopkursets undervisning - især i forhold til afkodning af varedeklarationer og næringsindhold i forskellige varer: Alt det sukker der er i fx tørrede bananer. Nu skal man købe noget sundt, tænker man, og så er det slet ikke sundt. (Mandlig vægtstopper, 38 år, uden for arbejdsmarkedet) Jeg ved selvfølgelig at sukker feder, men hvor meget det betyder at skifte en cola ud med en cola light, det vidste jeg ikke. (Kvindelig vægtstopper, 44 år, udsat erhvervsgruppe) Vægtstopperne anvender i høj grad fx fuldkorns- og nøglehulsmærket i forbindelse med indkøb. Vægtstopperne har primært fået kompetencer til at kunne vurdere, hvad deres kost reelt består af, og hvordan de med det som udgangspunkt kan tage et sundt valg. Men det skal nævnes, at et mindretal af vægtstopperne ville karakterisere det som ny viden. Blandt målgrupperne i satspuljen er det især de etniske minoritetsgrupper, der giver udtryk for, at kostundervisningen har været voldsomt givende. Størstedelen siger, de har lært meget om kost, og at undervisningen har givet dem et helt nyt blik på madvarerne i supermarkedet og ikke mindst på, hvordan 52

53 deres krop optager det, når de spiser. De har fået en helt ny forståelse for begreber som vitaminer, kostpyramide, og fordøjelse. De har fået en større forståelse for madvarer og kroppens reaktioner. Når vi handler ind, kigger vi efter nøglehulssymbolet; nu køber vi primært rugmel, grov pasta, grov ris - næsten alt sammen skal være brunt eller light-varer, det har vi lært. Det har kroppen bedst af. Vi har skiftet mange ting ud. (Kvindelig vægtstopper, 56 år, etnisk minoritetsgruppe) Vi har lært meget om det, vi spiser, fordøjelse osv., hvad der skete med kroppen. Jeg har også fx lært at dele min tallerken i et Y. Så kun lidt fisk eller kylling, lidt brød og meget meget grønt. Grønt giver en dejlig mæthed. (Kvindelig vægtstopper, 32 år, etnisk minoritetsgruppe) 8.5 Rygning og alkoholvaner 16 % af vægtstopperne ryger. Dette er som bekendt stærkt sundhedsskadeligt, men da rygning øger stofskiftet, kan rygning gøre det lettere at tabe sig. I løbet af de første 3 måneder har rygerne i gruppen således alt andet lige tabt sig et halvt kg mere end ikke-rygerne. Sammenhængen er dog ikke signifikant ved et 5 % signifikansniveau, men kun ved et 90 % signifikansniveau (p<0,10). Ca. seks ud af ti drikker alkohol, typisk i meget moderate mængder. Resultaterne viser, at de vægtstoppere, der drikker alkohol har et vægttab inden for de første tre måneder, der er et halvt kg større end de øvrige vægtstopperes, men igen er sammenhængen kun signifikant ved et 90 % signifikansniveau (p<0,10). 8.6 Helbred To-tredjedele af vægtstopperne oplyser, at de lider af forskellige sygdomme, og tre-fjerdedele af disse er inde i et medicinsk behandlingsforløb. De vægtstoppere, der er inde i et medicinsk behandlingsforløb har en smule sværere ved at tabe sig end de øvrige, og har alt andet lige tabt sig et halvt kg mindre end de vægtstoppere, der ikke er i behandling. Sammenhængen er dog kun signifikant ved et 90 % signifikansniveau (p<0,10). Der er ikke skelnet mellem, hvilke konkrete sygdomme vægtstopperne lider af, men i de kvalitative interviews tyder det på, at visse sygdomme kan være fremmende for motivationen til at tabe sig (fx diabetes), mens andre kan gøre det vanskeligere at tabe sig (fx nedsat bevægelighed pga. ledsmerter eller lignende). En nærmere kvantitativ analyse af disse sammenhænge kan desværre ikke gennemføres på det nærværende datagrundlag, da oplysningerne om de forskellige sygdomme ikke er detaljeret nok. Adskillige af de interviewede vægtstoppere fremhæver vægtstopprojektet som noget, der væsentligt har forbedret deres helbred. I forhold til de psykiske sygdomme gælder dette især de deltagere, der har lidt af depression og heraf følgende mangel på energi. Efter deltagelse i forløbet føler de igen overskud, energi og til dels også glæde. Når det kommer til de fysiske sygdomme fremhæver vægtstopperne især, mindre smerter ved fysisk aktivitet, hvilket fx giver mulighed for fysisk at kunne gøre ting, der ikke var muligt tidligere: Efter noget tid i forløbet kunne jeg mærke en udvikling: Til at starte med, kunne jeg ikke noget som helst fysisk jeg var afhængig af at gå med stok, osv., så begyndte jeg at gå længere og længere ture med hunden. Bare det at komme ud i naturen, gå og synge osv. Turene blev længere og længere, så vidste jeg til sidst ikke, hvad jeg skulle bruge stokken til. (Kvindelig vægtstopper, 53 år, uden for arbejdsmarkedet) Andre har generelt færre smerter og har fået en bedre selvfølelse efter at have været med i et vægtstopforløb: Vi har fået mere selvtillid, og det hjælper med smerterne. Hvis bare vi var kommet i gang noget før, så var det hele meget bedre. (Ægtepar, 50 og 56 år, etnisk minoritetsgruppe) Jeg har færre smerter når jeg dyrker motion nu. Det er komisk, for smerterne er faktisk afhjulpet ved ændring af kostvaner og ved at dyrke mere motion. (Mandlig vægtstopper, 57 år, uden for arbejdsmarkedet). Enkelte vægtstopperne oplever at forløbet nærmest har reddet deres liv: 53

54 Hvis ikke jeg var kommet med i dette forløb og kommet i form, så havde jeg ikke levet i dag. (Mandlig vægtstopper, 51 år, uden for arbejdsmarkedet) 8.7 Motion og fysisk aktivitet I vægtstopkonceptet er de små ændringer inden for kost og fysisk aktivitet i princippet lige centrale. Interviewene viser imidlertid, at det er lettere for vægtstopperne at lave små ændringer i kosten, end det er i den fysiske aktivitet. For mange er det en stor barriere at komme mere i gang med den fysiske aktivitet. Jeg er startet med at tage små skridt inden for kosten, motionen er jeg ikke rigtig nået til endnu. (Mandlig vægtstopper, 57 år, uden for arbejdsmarkedet) For mange vægtstoppere er den fysiske aktivitet på et så lavt niveau, at det at tage trappen én gang om dagen, parkere bilen lidt længere væk eller gå en tur, er de første skridt til at komme i gang med en mere aktiv hverdag. Disse små ændringer i den fysiske aktivitet opfatter mange af vægtstopperne som motion. Jeg har haft en vægtstopper, der fortalte, at hun er begyndt at gå til børnehaven, hvor hun før tog bilen, selvom der kun er omkring 20 meter, og hun var lang tid om at tage det skridt. Hun havde også en BMI over 40. (Kvindelig vægtstoprådgiver, gravide) Nu tænker jeg på, hvordan jeg får mig bevæget i løbet af dagen. Jeg går ned i børnehaven med den store af mine børn, det tager ca. et kvarter, men det er ikke hver dag og typisk bare en af vejene. (Kvindelig vægtstopper, 33 år, Nybagt mor, 3 børn) Undersøgelsen viser, at en tredjedel af vægtstopperne dyrkede motion på inklusionstidspunktet, mens yderligere en fjerdedel af vægtstopperne er begyndt at dyrke motion i løbet af vægtstopforløbets første tre måneder. Efter 3 mdr. er der således 56 % af vægtstopperne, der dyrker regelmæssig motion. Der er dog også nogle få (7 %), der er holdt op med at dyrke motion, selvom de gjorde det på inklusionstidspunktet. 37 % er endnu ikke kommet igang med at dyrke motion. Motion for denne målgruppe kan som nævnt også være andet end idræts- og motionsudøvelse. Det er således også undersøgt, hvor ofte vægtstopperne går ture, cykler eller laver fysisk arbejde i hverdagen. På inklusionstidspunktet oplyser godt halvdelen, at det gør de ofte eller meget ofte. Men efter 3 mdr. kan næsten 70 % sige ja til, at de ofte eller meget ofte går ture, cykler eller laver fysisk arbejde i hverdagen. 54

55 Figur 8-3. Vægtstoppernes motionsvaner ved inklusion og efter 3 måneder Hvor ofte går du ture, cykler eller laver fysisk arbejde i din hverdag 3 mdr. Inklusion Meget ofte Ofte Nogle gange Sjældent 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent N=857 De vægtstoppere, der dyrker regelmæssig motion efter 3 måneder har opnået et større vægttab med 0,8 kg (p<0,01). For de nybagte mødre betyder det en forskel i vægtab på næsten 2,5 kg, om man dyrker regelmæssig motion eller ej (p<0,05). Analyserne viser dog også, at effekten af motion er aftagende med alderen (p<0,01). Som nævnt er der nogle vægtstoppere, der først er begyndt at dyrke motion i forbindelse med små skridt, mens andre vægtstoppere allerede dyrkede motion på inklusionstidspunktet. Skelner man mellem disse to grupper, ser man at begge grupper har et vægttab, men at vægttabet er en anelse større (0,2 kg) for den gruppe, der er begyndt at motionere i forbindelse med forløbet, men forskellen er ikke signifikant. Det betyder også noget, hvor ofte man går ture, cykler eller laver fysisk arbejde. Her er forskellen op mod 2 kg i vægttabet mellem vægtstoppere, der sjældent går ture eller laver fysisk arbejde, og vægtstoppere der meget ofte gør disse ting (p<0,01) Inaktivitet Inaktivitet her målt i form af, hvor mange timer man dagligt sidder foran en computer- eller tv-skærm er også undersøgt. Vægtstopperne sidder i gennemsnit godt fire timer foran fjernsynet eller computeren på inklusionstidspunktet, og efter 3 mdr. er det faldet med ca. 25 minutter. De nybagte mødre skiller sig ud ved at sidde mest foran skærmen (5 timer om dagen), mens de øvrige grupper ligger mellem 3,5 og 4 timer. De nybagte mødre er imidlertid også den gruppe, der er bedst til at skære ned for tv-forbruget. Analyserne viser, at skærmtiden ikke har betydning for vægttabet, hvis bare man sørger for også at dyrke regelmæssig motion. For de fleste målgrupper er det således motionen, der betyder noget for vægttabet ikke hvor lang tid man sidder foran tv et. Denne sammenhæng gør sig gældende for alle målgrupperne, undtagen de etniske minoriteter. Vægtstoppere med anden etnisk baggrund er den gruppe, der er dårligst til at skære ned på skærmtiden (under 8 minutter de første 3 måneder). Sammen med de gravide er det samtidig den målgruppe, hvor 55

56 færrest dyrker regelmæssig motion (52 %). For vægtstoppere med anden etnisk baggrund end dansk er der en effekt at hente ved at arbejde med at nedbringe skærmtiden. 2 timer mindre foran skærmen hver dag svarer alt andet lige til et vægttab på et halvt kg (p<0,05) uagtet om dette så fører til mere motion. 8.8 Trivsel og selvværd Undersøgelsen har også haft fokus på, hvilken betydning små skridt har haft for vægtstoppernes selvværd og trivsel. Dels er der stillet en række spørgsmål om søvn, idet mange svært overvægtige oplever søvnproblemer, som kan gøre det svært at have overskud til at ændre livsstil og vaner. Dels er der stillet en række spørgsmål om den psykiske trivsel, selvværd, stress mv., der også forventes at have betydning for vægtudvikling og livsstilsændringer Søvn En god nattesøvn har stor betydning for mulighederne for at tabe sig. Samtidig oplever mange, at søvnen bliver bedre, når man foretager positive livsstilsændringer, fx i form af sundere kost og mere fysisk aktivitet. At opleve træthed eller have brug for at sove i løbet af dagen er et udbredt problem blandt vægtstopperne. Seks ud af ti oplever træthed og hver fjerde sover i løbet af dagen. Mere end hver tredje vågner om natten og har svært ved at sove samt føler sig ikke ordentligt udhvilet om morgenen. Flere af de interviewede vægtstoppere giver udtryk for, at det er mere overskueligt at fokusere på vægtstoppet, hvis der er struktur i deres liv, fx i form af en regelmæssig døgnrytme. Denne regelmæssighed skaber struktur på fx måltider. Mere viden omkring betydningen af søvn for trivsel og vægttab, får vægtstopperne til at ændre netop her: Jeg er blevet mere omhyggelig med min søvn. Man skal sørge for at få den søvn, man har brug for. Det er vigtigt med en stabil døgnrytme, har jeg lært. Jeg har mærket ulemperne ved ikke at have en sådan. Jeg var længere og længere oppe om natten - det er især et problem, når man er arbejdsløs. Det er nemmere at gå i seng, hvis man har noget at stå op til. Det har været et skridt for mig, at få en regelmæssig rytme. Det har man bedst af. I det hele taget har jeg fået mere struktur, og det gør det lettere, at man skal overskue at tabe sig. (Mandlig vægtstopper, 38 år, Uden for arbejdsmarkedet) Figur 8-4. Vægtstoppernes søvn (andel enige/helt enige) Procent Inklusion 3 mdr Jeg føler mig ikke udhvilet om morgenen Jeg vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen Jeg sover i løbet af dagen Jeg er træt i løbet af dagen N=856 56

57 Dem, der vedbliver med at have problemer med træthed og som sover i løbet af dagen, taber sig mindre end de vægtstoppere, der ikke sover i løbet af dagen. Forskellen er ca. et halvt kg (p<0,05). 5 % af vægtstopperne tager sovemedicin. De vægtstoppere, der tager sovemedicin, føler sig bedre udhvilet, er mindre trætte og sover mindre i løbet af dagen. Samtidig har dem, der tager sovemedicin et gennemsnitligt vægttab der er 1 kg højere end de øvrige vægtstoppere. Sammenhængen er dog kun signifikant ved et 90 % signifikansniveau (p<0,10) Psykisk trivsel Den psykiske trivsel og selvværds betydning er ligeledes undersøgt. Det generelle billede er, at en del af vægtstopperne på inklusionstidspunktet udtrykker, at de trives dårligt og i høj grad oplever stress, nedtrykthed eller lignende. Man kan overordnet set inddele vægtstopperne i to grupper på baggrund af deres trivsel på inklusionstidspunktet 10. Ca. 40 % af vægtstopperne angiver, at de trives og har det godt med sig selv på inklusionstidspunktet. Disse personer fortsætter generelt med at have det godt gennem de tre første måneder af forløbet. Ca. 60 % angiver, at de har det mindre godt. Det der især karakteriserer vægtstoppere, der trives mindre godt er, at de er lavere uddannet og har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er de en smule yngre, samtidig med at færre dyrker regelmæssig motion og flere sover dårligt om natten. Flere ryger og flere lider af forskellige behandlingskrævende sygdomme. Endelig er der flere kvinder og en markant overrepræsentation af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Til gengæld oplever denne gruppe en klar forbedring af deres trivsel undervejs i forløbet, hvilket blandt andet betyder, at færre føler sig stressede eller nedtrykte, flere oplever forbedringer af deres humør og begynder at synes bedre om sig selv. Udviklingen i, hvor mange der erklærer sig enige eller helt enige i udsagn om trivsel og selvværd er vist i nedenstående tabel: 10 Opdelingen er foretaget med udgangspunkt i en klyngeanalyse på baggrund af syv trivselsspørgsmål i inklusionsskemaet. 57

58 Figur 8-5. Udvikling i vægtstoppernes trivsel (andel enige/helt enige) Indikationer på god trivsel på inklusionstidspunkt Indikationer på dårlig trivsel på inklusionstidspunkt Inklusion 3 mdr Inklusion 3 mdr 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Jeg synes generelt godt om mig selv Jeg glæder mig til den næste uge Jeg føler mig ked af det eller nedtrykt Jeg bliver hurtigt irriteret eller vred 0% Jeg synes generelt godt om mig selv Jeg glæder mig til den næste uge Jeg føler mig ked af det eller nedtrykt Jeg bliver hurtigt irriteret eller vred n=315 N=443 De to grupper har ca. samme BMI på inklusionstidspunktet og de oplever ca. samme gennemsnitlige vægttab over de første 3 mdr. For den gruppe, der har en dårlig trivsel på inklusionstidspunktet, hænger en forbedret trivsel imidlertid tæt sammen med opnåelsen af vægttab. Det betyder, at et vigtigt element i vægtstopkonceptet for denne gruppe, er at der også arbejdes med at forbedre selvværd og trivsel. De vægtstoppere, der efter de første 3 måneder siger, at de synes godt om sig selv, har også haft et større vægttab forskellen er ca. et kg (p<0,01). De vægtstoppere, der havde et dårligt selvværd på inklusionstidspunktet, men som har fået det bedre under forløbet, kan også fremvise et større vægttab. Forskellen er 2,5 kg i forhold til de vægtstoppere, der ikke har fået det bedre (p<0,05). Det er oplagt, at kausaliteten ikke er entydig i denne sammenhæng, da selvværdet naturligt får et boost, hvis det rent faktisk lykkes at smide nogle kilo. Omvendt kan man opleve det som et nederlag, hvis det alligevel ikke lykkes at opnå de resultater, man havde forventet. De vægtstoppere der har succes med at tabe sig i forbindelse med vægtstopforløbet oplever en udvikling i deres selvbillede og selvværd i en positiv retning. Succesoplevelsen giver dem en følelse af at være i kontrol og selv være den handlende aktør i eget liv. Før, inden jeg tabte mig, der var jeg i kroppens fængsel. Nu er det åbnet for mig. Jeg er en glad, en rigtig glad pige. Jeg er bare sådan en happy én nu. (Kvindelig vægtstopper, 32 år, Etnisk minoritetsgruppe). Jeg har fået mere selvværd og selvtillid jeg kan fandeme noget. (Kvindelig vægtstopper, 52 år, udsatte erhvervsgrupper). Ved interviewene fortæller vægtstopperne oftest, at de har fået noget andet og mere ud af deltagelsen end vægttab. Et mønster der tydeligt fremgår er, at vægtstopperne beretter om at være blevet gladere og have fået mere energi. Det har gjort meget, jeg har fået mere energi. Jeg er blevet stærkere og har fået mere energi, min kondition er blevet bedre, generelt er jeg fysisk blevet bedre. (Kvindelig vægtstopper, 23 år, uden for arbejdsmarkedet). 58

59 Det er særligt forholdet til kroppen, der er blevet forbedret. Vægtstopperne trives bedre i kroppen og mærker de små ændringer, som at kunne bøje sig ned og snøre sko eller gå op ad trappen uden at blive forpustet. Enkelte har ligefrem forbedret forholdet til deres egen krop så meget, at de har genoptaget deres sexliv. Jeg går stadig tur med hunden, men nu dyrker jeg også sex - det gjorde jeg ikke før. Det har jeg ikke gjort i 5-6 år. Det er vel egentlig også motion i denne sammenhæng. (Kvindelig vægtstopper, 43 år, udsatte erhvervsgrupper) Andre mærker større tilfredshed med kroppen, fordi de kan se eller mærke, at de er blevet mindre og fx kan passe tøj i mindre størrelser: Jeg har fået meget mere energi til at være aktiv, selvom min ryg har været dårlig. Nogle perioder, der gør det så ondt, at min energi bliver trukket meget langt ned. Men der er mindre tøj, jeg kan have på. Små størrelser i tøj - det er selvtillid. Tænk et luksus problem: mit tøj er for stort. Der skulle jeg i byen og købe nyt, mit tøj er blevet alt for stort. (Kvindelig vægtstopper, 46 år, udsat erhvervsgruppe) At gå i farvet tøj, det har jeg aldrig gjort før. Men det gør jeg nu. Jeg er meget mere positiv, psykisk har det hjulpet. Jeg har tidligere haft depressioner, og ikke kunne arbejde, lige så snart jeg kommer af sted nu, så er det egentlig rart. Selvtillid og vægttab hænger sammen. (Kvindelig vægtstopper, 23 år, uden for arbejdsmarkedet) Mange vægtstoppere oplever en glæde ved, at deres omgivelser bemærker deres ændrede livsstil eller vægttab. Den anerkendelse som de kan få gennem omgivelserne betyder meget for motivationen. Opmærksomheden fra mine venner og fremmede i forhold til mit vægttab har været det bedste. Al den positive respons, det har været en stor gulerod for mig: at kunne fortælle andre om vægttabet - alle har rost mig meget. Folk har næsten ikke kunne kende mig. Det har været positivt, rigtig rart, Så får jeg lyst til at kæmpe videre på grund af det. En anden effekt er, at der findes flere fyre, der synes, jeg er en køn pige nu. (Kvindelig vægtstopper, 31 år, udsatte erhvervsgrupper) Andre fremhæver, at de har lært nye mennesker at kende og fået et større netværk og på den måde fået bedre trivsel og selvværd. Det er særligt deltagere fra målgruppen uden for arbejdsmarkedet og anden etnisk baggrund, som fremhæver de sociale aspekter ved deltagelsen. 8.9 Motivation Jeg har været meget alene hjemme og så sammen med børnene. Nu kender jeg flere af dem der bor her. Jeg er også begyndt at gå tur med en fra Algeriet. Jeg kommer mere ud nu. (Kvindelig vægtstopper, 37 år, anden etnisk baggrund) Et af formålene med vægtstopkonceptet er, at arbejde med vægtstoppernes motivation og give dem nogle succesoplevelser, der gør at de fremadrettet får mere mod på at arbejde videre med vægttab og vægtvedligeholdelse. I første omgang skal vægtstopperne være motiverede for at deltage på et hold og ændre på sin livsstil Motivation til at påbegynde et vægtstopforløb Vægtstopperne har hver især angivet, hvad der i særlig grad har motiveret dem til at indgå i et vægtstopsforløb. Svarene kan her inddeles i tre hovedgrupper, hvor den ene gruppe har at gøre med den overvægtige krop, den anden med vægtstopperens velbefindende og den tredje med fællesskab. Svargrupperne beskrives nedenfor i en rækkefølge, der svarer til den hyppighed hvormed de nævnes af vægtstopperne; således at kroppen er den hyppigst angivne motiverende faktor til at påbegynde et vægtstopforløb. Kroppen. En meget stor del af vægtstopperne angiver, at det der motiverer dem til at påbegynde vægtstopsforløbet er de kropslige gener og begræsninger, som den store krop giver dem. Mange peger her på, at de frygter for deres helbred og henviser til sygdomme, som de har haft eller frygter 59

60 at få, som følge af overvægten. Problemerne rangerer her fra mindre fysiske skavaner, som ondt i knæet og ledsmerter over fibromyalgi, diabetes og blodpropper, til en udtalt frygt for at dø af sin overvægt. En vægtstopper angiver fx følgende motivation: Jeg vil gerne nå at opleve min datters konfirmation. Foruden sygdomme, der knytter sig til overvægten, fremhæver mange, at den overvægtige krop begrænser deres fysiske muligheder og på den måde lukker døre for dem i deres hverdag. Mange angiver, at den store krop besværliggør den daglige færden ved fx at gøre det vanskeligt at bruge trapper, at dyrke motion eller at lege med børn eller børnebørn. En skriver, at hun ønsker at kunne bevæge sig frit, mens en anden angiver, at tingene skal være lettere, jeg føler mig besværet og tung. Det, som motiverer en overvejende stor del af vægtstopperne til at indgå i et vægtstopsforløb, er altså, at den store krop sætter markante fysiske begrænsinger for deres livsførelse. Velbefindende. En anden hyppig årsag til, at vægtstopperne ønsker at sætte en stopper for overvægten, er, at de forbinder deres overvægt med en generel mangel på velvære. Mange henviser her til, at de ikke bryder sig om deres overvægtige udseende, at de gerne vil kunne købe deres tøj i almindelige butikker, eller at de ikke har lyst til at bære badetøj på grund af overvægten. Forskellige varianter af udsagn som jeg er træt af at se mit eget spejlbillede og vil gerne se et andet, jeg vil kunne købe mit tøj i almindelige butikker og min forfængelighed går således igen i mange af vægtstoppernes beskrivelser af deres primære motivation. Andre angiver, at overvægten spiller negativt ind på deres selvværdsfølelse og gør det umuligt for dem, at have det godt med dem selv. Det er med andre ord en motiverende faktor for mange af vægtstopperne, at de ikke bryder sig om den overvægtige krop. Fællesskab. En tredje motivationsfaktor, som går igen i vægtstoppernes svar, er, at overvægten afskærer dem fra at tage tilstrækkelig del i forskellige sociale fællesskaber. Overvægten gør det svært at være aktiv og cool i sociale sammenhænge, ligesom manglende fællesskab med kollegaer af en del af vægtstopperne anføres som den primære årsag til ønsket om at tabe sig. En vægtstopper skriver for eksempel, at hun er træt af at være stor i sociale sammenhænge. De oplevede sociale begrænsninger som overvægten giver, nævnes af en del af vægtstopperne som deres primære motviation. De ovenstående tre hovedgrupper af primær motivation, strækker sig på tværs af målgrupperne, således at alle tre typer af svar kan findes hos alle fire målgrupper. Målgruppen af gravide eller nybagte mødre skiller sig dog ud, idet en forholdsvis stor andel af vægtstopperne i denne gruppe peger på barnet som det forhold, der primært har styrket deres motivation. Udsagn i stil med børnene skal ikke arve mine overvægtsproblemer, barnet skal ikke begrænses af en mor med overvægt og barnet skal have sunde kostvaner går således igen for denne mågruppe, og er et af de hyppigst nævnte motiverende faktorer for denne målgruppe Evner til adfærdsændring En del af formålet med vægtstop-konceptet er også at styrke vægtstoppernes motivation. I evalueringen er vægtstoppernes motivation undersøgt med udgangspunkt i Albert Banduras social-psykologiske teori om self-efficacy 11. Self-efficacy handler om folks tro på egne evner til at opnå givne mål. En persons self-efficacy er ikke det samme som den generelle selvtillid, men handler derimod om specifikke udfordringer, i dette tilfælde om ens evner til at foretage varige adfærds- og livsstilsændringer og derved påvirke vægtudviklingen i en positiv retning. I denne undersøgelse anvendes en self-efficacy-indikator der er specifik for vægttab og vægtvedligeholdelse. Der undersøges fire former for self-efficacy motivation der alle beskriver forskellige aspekter af vægttabsfremmende adfærd: Motivation til at reducere trøstespisning 11 Bandura, Albert: Self-Efficacy Beliefs of Adolescents, 2006, & Bandura, Albert: Self-Efficacy: The Exercise of Control,

61 Motivation til at reducere hyggespisning Motivation til at omlægge kosten Motivation til at dyrke mere motion Trøstespisning handler i denne sammenhæng om spisning forårsaget af negativ affekt, fx kedsomhed, nedtrykthed eller stress. Hyggespisning er derimod den spisning, der sker som følge af positiv affekt, fx når man skal hygge sig, er lækkersulten eller ved festlige lejligheder. Motivation til at omlægge kosten handler om, hvorvidt vægtstopperen har tro på egne evner til at spise mindre fed mad og mere frugt og grønt. Endelig er der et self-efficacy mål for troen på egne evner til at være mere fysisk aktiv og dyrke mere motion. Figur 8-6. Indikatorer for self-efficacy Motivation og vægttab Motivationen er målt på en skala fra 0 (lav motivation) til 10 (høj motivation), ligesom udviklingen i motivation fra inklusionstidspunktet til de 3 mdr. også er målt på en skala fra 0 (ingen forandring) til 10 (maksimal forandring). Undersøgelsen viser, at sammenhængen mellem vægttab og motivation ikke handler så meget om motivationen på inklusionstidspunktet, men derimod er stærkt korreleret med motivationen efter 3 måneder. Analyserne kan imidlertid ikke vise om hvorvidt en øget motivation også er en effekt af, at man oplever et vægttab, og omvendt at motivationen måske falder, hvis man ikke oplever det ønskede vægttab. Flere af rådgiverne peger på, at små skridt gør det muligt for alle at få en succesoplevelse. Derfor gør de en stor indsats for, at vægtstopperne ikke tager større skridt end de reelt kan magte. Men det er ofte svært for rådgiverne at flytte vægtstoppernes fokus væk fra vægten som den centrale succesparameter. Motivation til at reducere trøste- og hyggespisning samt at ændre i kosten har en betydning for vægttabet. Motivationen til at motionere mere ser ikke ud til at have en selvstændig betydning. Dog er der den afledte 61

62 sammenhæng, at personer med en høj motivation til at motionere mere, oftere rent faktisk dyrker regelmæssig motion eller begynder at motionere under vægtstopforløbet. Motivation har ikke så stor betydning, hvis man allerede på inklusionstidspunktet havde en høj motivation. De personer, der har en høj motivation på inklusionstidspunktet vedbliver for 90 % vedkommende med at have en høj eller middelhøj motivation. Og selvom motivationen bliver mindre, er dette ikke direkte forbundet med en dårligere vægtudvikling. Derimod har motivationen stor betydning for de vægtstoppere, der var mindre motiverede på inklusionstidspunktet, hvilket for en stor dels vedkommende er dem, der havde en dårlig trivsel på inklusionstidspunktet. For disse vægtstoppere er en forbedret motivation stærkt korreleret med vægttabet. Vægttabet er ca. dobbelt så stort for de vægtstoppere, der oplever en forbedret motivation til at reducere trøste- og hyggespisning samt til at omlægge kosten (p<0,05). Nedenstående figur viser vægttabet som en funktion af motivationsniveauet efter tre måneder. De vægtstoppere, der er mest motiverede efter tre måneder er også dem, der opnår de største vægttab. Sammenhængen er signifikant for alle typer af motivation bortset fra motivationen til at dyrke mere motion. Analyserne kan imidlertid ikke vise om, hvorvidt en øget motivation også er en effekt af, at man oplever et vægttab, og omvendt at motivationen måske falder, hvis man ikke oplever det ønskede vægttab. Figur 8-7: Vægttab som en funktion af motivation 3,5 3,0 2,5 Vægttab i kg 2,0 1,5 Lav motivation Middel motivation Høj motivation 1,0,5,0 Motivation til at reducere trøstespisning ved 3 mdr Motivation til at reducere Motivation til at omlægge hyggespisning ved 3 mdr kosten Motivation til at dyrke mere motion n= Forventninger til vægttabet Vægtstopperne har generelt høje forventninger til deres vægttab. Gennemsnitligt ønsker vægtstopperne at tabe 25 kg for at nå deres drømmevægt, og den gennemsnitlige forventning er, at tabe sig 15 kg indenfor det første år. Vægtstopperne med den højeste BMI har generelt også de højeste ambitioner. Dem med en BMI over 40 ønsker i gennemsnit at tabe sig mere end 43 kg, mens vægtstoppere med en BMI på ønsker at tabe sig 27 kg i gennemsnit. Vægtstoppere, der har en BMI mellem 30 og 35 ønsker et vægttab på 18 kg i gennemsnit. 62

63 Figur 8-8. Forventninger til vægttab BMI 30,0-34,9 BMI 35,0-39,9 BMI 40, Ønsket vægttab på langt sigt Ønsket vægttab indenfor 1 år N=856 og 821 Vægtstopperne er også blevet bedt om at vurdere, hvor svært det vil være at opnå det ønskede vægttab både på kort sigt (indenfor 1 år) og på længere sigt. To-tredjedele opfatter det som svært eller meget svært at nå deres ønskevægt indenfor det første år, mens de er lidt mere optimistiske ift. at opnå det vægttab, de har sat sig som mål. Det er dog stadig halvdelen, der opfatter det som svært eller meget svært at opnå deres mål på kort sigt. Det betyder dog ikke, at vægtstopperne skal undgå at sætte ambitiøse mål. På den korte bane har ambitiøse mål en positiv effekt på vægttabet, mens det ikke ser ud til at have nogen betydning, om man forventer at det vil blive vanskelligt at opnå det ønskede vægttab (p<0,05). På den lidt længere bane når man skal beskrive sin ønskevægt har en ambitiøs målsætning også en positiv effekt, men trækker i den modsatte retning hvis vægtstopperne forventer, at det vil være alt for svært (p<0,01). Det tyder altså på, at det fremmer vægttabet at sætte sig ambitiøse mål, der dog skal være inden for rækkevidde og ikke være så ambitiøse, at man allerede på forhånd oplever dem som uopnåelige De gravide 183 vægtstoppere i stikprøven var gravide på inklusionstidspunktet. Derudover var yderligere 5 vægtstoppere gravide ved 3 mdr. målingen. En del af de gravide levede dog ikke op til kriterierne om en BMI på 27 eller derover, og er derfor ikke medregnet i analyserne 12. En række særlige forhold gør sig gældende for de gravide blandt andet at de af fysiologiske grunde ikke bør tabe sig under graviditeten. 12 Det samme gælder en enkelt gravid, hvor der var oplyst et vægttab på over 20 kg, uden at dette var et resultat af fødsel. Det antages at denne oplysning beror på fejl i indrapporteringen, hvorfor respondenten ikke medtages i analyserne. 63

64 Karakteristik af de gravide vægtstoppere De gravide er i gennemsnit 30 år. Halvdelen er mellem 19 og 29, mens resten er mellem 30 og 40 år. De vejer i gennemsnit 100 kg på inklusionstidspunktet og den gennemsnitlige BMI er 35. Hver tiende gravide har en BMI på over 40. De fleste er i tredje, fjerde eller femte måned på inklusionstidspunktet og i sjette, syvende, ottende eller niende måned på det tidspunkt, hvor de besvarer 3 måneders skemaet. Figur 8-9. Tidspunkt i graviditeten 60% 50% 40% Procent 30% Inklusion 3 mdr. 20% 10% 0% 1 måned 2 måned 3 måned 4 måned 5 måned 6 måned 7 måned 8 måned 9 måned Hvor langt er du henne i graviditeten? N=158 De gravide adskiller sig fra de øvrige vægtstoppere ved at være yngre og bedre uddannet. To-tredjedel er i beskæftigelse og 12 % er i færd med at uddanne sig. 18 % er arbejdsløse, i aktivering, sygemeldte eller lignende. Det dækker også over personer, som er gået på orlov. Ca. halvdelen af de gravide er førstegangsfødende. 95 % er i et parforhold og to-tredjedele har overvægtige forældre eller børn. 12 % oplyser, at de ryger og samme antal, at de drikker alkohol dog ikke mere end 2 genstande om ugen De gravides vægtudvikling For de gravide, der når at føde inden de besvarer 3 måneders skemaet sker der naturligvis et stort vægttab. Dette er gennemsnitligt på 5,2 kg. For de øvrige gravide stiger vægten i løbet af de tre måneder med ca. 4,6 kg i gennemsnit. Det dækker dog over store forskelle, i det enkelte har taget op til 15 kg på, mens knap 10 gravide ligefrem har tabt sig mellem 1 og 10 kg, men det afspeljer også, at de gravide er i forskellige graviditets uger ved inklusion. 64

65 Figur Vægtstoppernes vægtudvikling under graviditeten Procent Gravid ved 3 mdr. måling Havde født ved 3 mdr. måling Over 10 kg 5 til 10 kg 1 til 5 kg +/- 1 kg 1 til 5 kg 5 til 10 kg Over 10 kg Vægtforøgelse Stabilitet Vægttab n=158 Der er forskellige anbefalinger ift., hvor meget overvægtige gravide bør tage på under graviditeten. Ifølge Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsens publikation fra må overvægtige og svært overvægtige tage ca. 8 til 10 kg på under graviditeten, fordelt på ca. 2 kg i første trimester, 4 kg i 2. trimester og 4 kg i 3. trimester. Figur Fødevarestyrelsens anbefalede vægtstigninger under graviditeten Kilde: Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen (2006): Råd om mad og motion når du er gravid. 13 Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen (2006): Råd om mad og motion når du er gravid. 65