Evaluering af Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne

Transkript

1 Evaluering af Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne Indhold 1.0 Indledning Formål Datagrundlag Begrebsafklaring Organisering og aktiviteter Organisering af projektet Aktiviteter i projektet Vægtstoprådgiver-uddannelse for instruktører og projektleder Vægtstop-hold for ansatte i hjemmeplejen og arbejdsledige Sundheds-events forskellige steder i kommunen Resultater Antal deltagere på vægtstop-hold Gennemførsel og frafald Deltagernes motivation for vægttab ved indslusningssamtalen Ændringer i vægt og talje blandt deltagerne på vægtstop-hold Ændring i vægt efter 3 måneder Ændring i talje efter 3 måneder Ændring i vægt efter 15 måneder Ændring i talje efter 15 måneder Vægtstop-rådgivernes tilfredshed med opgaven som vægtstop-rådgiver Deltagernes vurdering af vægtstop-forløbet Diskussion Vægtstop-rådgiver uddannelse Vægtstop-rådgivning rekruttering af deltagere Vægtstop-rådgivning resultater sammenholdt med frafald Vægtstop-rådgivning resultater i Faxe sammenlignet med resultater fra den fælles midtvejsevaluering Sundheds-event Konklusion...12

2 1.0 Indledning Faxe Kommune ansøgte i 2008 Sundhedsstyrelsen om midler fra satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne til en indsats for voksne med svær overvægt. Et krav for at opnå støtte fra satspuljen var, at indsatsen blev målrettet mod én eller flere af følgende målgrupper: personer udenfor arbejdsmarkedet personer i særligt udsatte erhverv (eksempelvis kortuddannede eller ufaglærte) gravide personer med anden etnisk baggrund end dansk Faxe Kommune opnåede et tilskud på 1,7 millioner kroner til en indsats overfor vægttab og vægtvedligeholdelse blandt ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt og arbejdsledige med svær overvægt. Projektperioden varede fra januar 2009 til december 2010, men perioden blev senere forlænget til december I denne evalueringsrapport beskrives resultaterne af projektet. 1.1 Formål Formålet med Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne var: 1. At gennemføre vægtstoprådgivningshold for personer udenfor arbejdsmarkedet med svær overvægt og ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt. 2. At instruktører fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse via uddannelse til vægtstoprådgiver tilegner sig viden og udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde kvalificeret med vægtstoprådgivning. 3. At afprøve programmet for gruppeforløb indenfor konceptet vægtstoprådgivning, som er udviklet af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO), herunder afprøve metoden små skridt. 4. At personer udenfor arbejdsmarkedet med svær overvægt og ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt motiveres til at gennemføre livsstilsændringer, der fører til vægtstabilisering eller til et vægttab, som personerne er i stand til at vedligeholde. 5. At instruktører fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse via arrangementer/events i kommunen udbreder kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbyder borgerne vægtstoprådgivning/ vejledning om sundere livsstil ( små skridt til en sundere hverdag ). Herved kan både personer med og uden overvægt tilbydes vejledning. Side 1

3 1.2 Datagrundlag Data i denne evalueringsrapport er indhentet fra deltagere på vægtstoprådgivnings-hold samt fra projektmedarbejdere og projektlederen på Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne. 1.3 Begrebsafklaring Ansatte i hjemmeplejen: Denne betegnelse dækker både over ansatte i udekørende hjemmepleje-grupper samt ansatte på plejecentre. BMI: Forkortelsen står for Body Mass Index, en betegnelse for en persons forhold mellem vægt og højde. BMI beregning: Vægt/ højde x højde. BMI over 25 svarer til let overvægt, mens BMI over 30 svarer til svær overvægt. NUMO: Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt. Erhvervskilden: Faxe Kommunes afklarings- og aktiveringscenter. 2.0 Organisering og aktiviteter 2.1 Organisering af projektet Projektleder og arbejdsgruppe Projektlederen var placeret i Afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse, mens tre projektmedarbejdere var placeret på Erhvervskilden, Faxe Kommunes afklarings- og aktiveringscenter. Da de tre projektmedarbejdere var placeret i en anden forvaltning end projektlederen, var der også afsat timer til at projektmedarbejdernes daglige leder havde en form for projektlederfunktion. Projektlederen og de tre projektmedarbejdere nedsatte en arbejdsgruppe, som mødtes jævnligt i projektets opstartsperiode, for at koordinere og planlægge indsatsen. Medio 2010 gik én af projektmedarbejderne på barsel, mens en anden sagde op. Lønmidlerne fra disse stillinger blev brugt til at forlænge projektet, idet midlerne blev brugt på at forlænge projektleder-stillingen med nogle timer om ugen samt til ansættelse af en ny projektmedarbejder, som skulle varetage vægtstop-rådgivning. Styregruppe Der blev ved projektstart nedsat en styregruppe bestående af projektleder, sundhedschef, ældrechef og to ledere fra Erhvervskilden. Styregruppen mødtes kvartalsvis, senere halvårligt og i den forlængede projektperiode var der ikke styregruppemøder, da de to ledere fra Erhvervskilden ikke længere var ansat i kommunen. I den forlængede projektperiode mødtes sundhedschef og projektleder, når der skulle træffes beslutninger om projektets fremdrift. Side 2

4 2.2 Aktiviteter i projektet Vægtstoprådgiver-uddannelse for instruktører og projektleder Et væsentligt indsatsområde i denne satspulje har været at øge kompetenceniveauet hos de fagpersoner, der skulle støtte de overvægtige voksne. Disse fagpersoner har været på vægtstop-rådgiver uddannelse, en uddannelse som blev etableret af Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO), på foranledning af Sundhedsstyrelsen. Projektmedarbejdere fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse var på vægtstop-rådgiver uddannelse i slutningen af 2008 og i starten af Vægtstop-hold for ansatte i hjemmeplejen og arbejdsledige Ansatte i hjemmeplejen og arbejdsledige med tilknytning til Erhvervskilden blev tilbudt at deltage på vægtstop-hold. Rekrutteringsmetoder Rekruttering af arbejdsledige foregik i starten af projektperioden via foldere og plakater om vægtstophold på Erhvervskilden samt ved at de tre projektmedarbejdere på Erhvervskilden ved forskellige lejligheder fortalte om muligheden for at deltage på vægtstop-hold. De tre projektmedarbejdere fortalte om vægtstop-hold når arbejdsledige tilknyttet Erhvervskilden var samlet til fællesmøder eller til undervisning, samt ved sundhedsboder på Jobcenteret. Det var imidlertid svært at finde deltagere til vægtstop-hold blandt arbejdsledige med tilknytning til Erhvervskilden. Årsagen til dette var, ifølge projektmedarbejderne på Erhvervskilden, at mange af de ledige, der var i afklarings- eller aktiveringsforløb på Erhvervskilden havde andre problemer end ledighed og overvægt. Da projektansøgningen blev skrevet, var der desuden tilknyttet flere arbejdsledige til Erhvervskilden end ved projektstart. I løbet af projektperioden blev det derfor besluttet at tilbyde andre arbejdsledige end de, der var tilknyttet Erhvervskilden, at deltage på vægtstop-hold. Rekruttering af denne udvidede målgruppe foregik via annoncer om vægtstop-hold i de to lokale ugeaviser under kommunens rubrikker. Rekruttering af ansatte i hjemmeplejen foregik via foldere og via nøglepersoner i hjemmeplejen. Samtidig med at Faxe Kommune fik midler fra Sundhedsstyrelsen til overvægtsprojektet, fik kommunen også midler fra Sundhedsstyrelsen til en nøglepersonordning for ansatte i hjemmeplejen. Disse nøglepersoner var en form for sundhedsambassadører i enhederne i hjemmeplejen, og de fortalte deres kolleger om muligheden for at deltage på vægtstop-hold. Endelig tilbød projektlederen at hver enhed i hjemmeplejen havde mulighed for at få besøg af en sundhedsbod, med mulighed for at blive vejet og få en kort samtale om sine vaner. I de enheder, som tog imod tilbuddet om en sundhedsbod, fortalte projektlederen også om vægtstopholdene. Sundhedsboderne i hjemmeplejen var dermed også en rekrutteringsmetode. Da de første vægtstop-hold var i gang, blev en ny rekrutteringsmetode benyttet. Der blev skrevet nyhedsbrev til ansatte i hjemmeplejen og Side 3

5 bragt en artikel i lokalaviserne med succeshistorier om to deltagere på de første vægtstop-hold, hvor deltagelse på holdet havde gjort en stor forskel for disse personer. Afholdelse af vægtstop-hold Det var planen, at projektlederen skulle undervise/vejlede på vægtstop-hold for ansatte i hjemmeplejen, mens de tre projektmedarbejdere på Erhvervskilden skulle undervise/ vejlede på vægtstop-hold for arbejdsledige. Forventningen var, at der ville blive gennemført 6 hold med ansatte i hjemmeplejen og 3 hold med personer udenfor arbejdsmarkedet. Derudover var det planen, at projektmedarbejderne fra Erhvervskilden ville bringe elementer af små skridt metoden ind på alle de hold på Erhvervskilden, som de underviste på. På den måde ville der være mulighed for, at alle borgere, der var tilknyttet Erhvervskilden, kunne få vejledning om at leve sundere. Det var imidlertid sværere end forventet at rekruttere deltagere til vægtstop-hold blandt de ledige på Erhvervskilden, og derfor blev andre vejledningsformer end det 15 måneder lange vægstop-forløb taget i brug. Projektmedarbejderne på Erhvervskilden tilbød et vægtstop-hold med løbende optag samt individuelle samtaler til de borgere, der ikke kunne deltage på hold. Disse tiltag var der imidlertid heller ikke succes med, og derfor blev andre arbejdsledige end de, der var tilknyttet Erhvervskilden, tilbudt deltagelse på vægtstophold. Der var annoncer i lokalaviserne om vægtstop-hold tre gange i projektperioden, men én af de tre gange kom der for få henvendelser til at kunne starte et hold. I projektperioden er der således blevet afholdt to vægtstophold for arbejdsledige. Da der gik en del måneder med at afprøve vægtstop-hold for arbejdsledige med tilknytning til Erhvervskilden, kunne en 15 måneders opfølgning på de to vægtstop-hold for arbejdsledige desværre ikke nås indenfor projektperioden. Blandt de ansatte i hjemmeplejen blev der indenfor kort tid rekrutteret deltagere nok til tre vægtstop-hold. Projektlederen underviste på to af holdene, mens vægtstoprådgiverne fra Erhvervskilden underviste på det tredje hold. Senere samme år blev der rekrutteret deltagere nok til yderligere to hold for ansatte i hjemmeplejen, som projektlederen underviste på. I løbet af 2009 blev der således startet 5 vægtstop-hold op. I 2010 var det til gengæld svært at rekruttere ansatte i hjemmeplejen til vægtstop-hold, og på trods af flere forskellige rekrutteringsmetoder, er der ikke blevet opstartet flere hold. I alt har der således været 5 vægtstop-hold for ansatte i hjemmeplejen, alle af 15 måneders varighed. De enkelte mødegange på vægtstop-hold I manualen til små skridt, som blev udleveret på vægtstoprådgiver uddannelsen, er der et program for gruppeforløb ved vægtstoprådgivning. Dette program blev så vidt muligt fulgt mht. varighed pr. gruppemøde, indslusningssamtaler, en intensiv og en mindre intensiv fase. Varigheden pr. gruppemøde var således 1½ time og mødefrekvensen var i den intensive fase 1 gang om ugen den første måned og derefter 1 gang hver 14. dag i de næste 1½ Side 4

6 måned. I den mindre intensive fase var mødefrekvensen hver 3. måned (2 gange), og derefter en afsluttende mødegang efter yderligere 6 måneder (15 måneder efter opstart) Sundheds-events forskellige steder i kommunen I løbet af projektperioden har der været arrangementer/events omkring emnet vægt og sundhed forskellige steder i kommunen. Der har både været sundheds-events, som har været målrettet kommunens borgere og sundheds-events målrettet forskellige grupper af ansatte i kommunen. Målet med disse sundheds-events var at udbrede kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbyde borgerne vejledning om sundere livsstil. Herved kunne både personer med og uden overvægt tilbydes vejledning, og vejledningen nåede bredere ud end målgrupperne for vægtstoprådgivning. Disse events foregik på genbrugspladser, ved et dyrskue, ved supermarkeder og andre centrale steder i byerne i Faxe Kommune. Der var også events i forbindelse med nogle årlige kampagner eller lignende begivenheder: ved vandrerfestival, arbejdsmiljømesse, alkoholkampagne og influenza-vaccinationdage. Derudover har der været events, som var målrettet de to målgrupper for vægtstoprådgivningen, herunder events i hjemmeplejen og på Jobcenteret. I hjemmeplejen fik enhederne tilbud om at der kunne komme en sundhedsbod ud i de enkelte hjemmepleje-enheder, og størstedelen af enhederne benyttede sig af dette tilbud. På en temadag for alle ansatte i hjemmeplejen var der ligeledes mulighed for at komme til en sundhedsbod. På jobcenteret var der gennem en længere periode en ugentlig sundhedsbod på Jobcenteret, for både borgere med ærinde på Jobcenteret og ansatte i jobcenteret. En sundheds-event bestod typisk af følgende elementer: Mulighed for at blive vejet, få målt fedtprocent og hvor gammel er din krop? Mulighed for at få vejledning omkring en sundere livsstil Mad-udstilling med smørklatter og sukkerknalder til at illustrere fedt- og sukkerindholdet i forskellige mad- og drikkevarer Forskellige materialer til inspiration: Foldere om nøglehulsmærkning og fuldkornslogo, sunde opskrifter, tips til madpakken, gode råd om motion, eksempler på hvor aktiv man skal være for at forbrænde forskellige mad- og drikkevarer Derudover var der ved enkelte events nogle ekstra tilbud: Mulighed for at få målt kulilteindhold (rygere) Mulighed for at afprøve alkoholbriller (ved alkoholkampagnen) Side 5

7 3.0 Resultater 3.1 Antal deltagere på vægtstop-hold I alt påbegyndte 88 personer med overvægt, et vægtstopforløb. 48 var ansatte i hjemmeplejen, mens 40 var arbejdsledige. 70 af de 88 personer var svært overvægtige (BMI over 30), mens 18 var let overvægtige (BMI mellem 25 og 30). De 18 ansatte i hjemmeplejen med let overvægt blev tilbudt at deltage, så holdene kunne fyldes op. I nedenstående resultater er der kun medtaget data fra personer med BMI over 30 ved opstart Gennemførsel og frafald 40 ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt påbegyndte et vægtstopforløb. Efter 3 måneder var 22 personer faldet fra og efter 15 måneder var 28 personer faldet fra. 12 personer færdiggjorde vægtstopforløbet. Der var således et frafald på 70%, mens 30 % gennemførte hele vægtstopforløbet. 17 arbejdsledige med svær overvægt, som var tilknyttet Erhvervskilden, påbegyndte et vægtstopforløb. Men mange af de ledige, der var i afklarings- eller aktiverings forløb på Kilden havde (som nævnt i afsnit 2.2.2) andre problemer end ledighed og overvægt, hvilket medførte, at vægtstop-holdene med disse personer ikke fungerede. 13 arbejdsledige blev efterfølgende rekrutteret til vægtstop-hold via avisannoncer, og denne gruppe arbejdsledige havde ikke lige så store problemer som de, der var tilknyttet Erhvervskilden. Med denne gruppe var det derfor muligt at påbegynde et vægtstopforløb. Der blev af to omgange rekrutteret i alt 13 arbejdsledige med svær overvægt, til to vægtstophold. Af de arbejdsledige, som var i stand til at deltage på vægtstophold, faldt 2 fra efter 3 måneder. 15 måneders opfølgningen kunne ikke nås indenfor projektperioden (se afsnit 2.2.2), og der er derfor ikke data om frafald efter 15 måneder for målgruppen arbejdsledige. I alt har 70 personer med svær overvægt været til indslusningssamtale. 17 arbejdsledige var pga. andre problemer end ledighed og overvægt ikke i stand til at deltage på vægtstop-hold. 53 personer med svær overvægt påbegyndte et vægtstopforløb. Efter 3 måneder var 24 ud af 53 personer faldet fra, mens 29 personer fortsat var på holdet (45 % var faldet fra og 55 % var fortsat på holdet). Kun holdene for ansatte i hjemmeplejen nåede en 15 måneders opfølgning. Af disse 40 personer var 28 faldet fra, dvs. der var 12 personer tilbage (70 % var faldet fra og 30 % gennemførte). 3.2 Deltagernes motivation for vægttab ved indslusningssamtalen Ud fra en gennemgang af spørgeskemaerne udfyldt ved indslusningssamtalen var deltagernes motivation for vægttab: Sundhed/ helbred Udseende Side 6

8 Humør/ Selvværd Udover ovenstående tre faktorer, som var gennemgående temaer ved indslusningssamtalerne, ønskede en af deltagerne at blive gravid, og havde af lægen fået at vide, at sandsynligheden for at blive gravid ville være større hvis det lykkedes for hende at tabe sig. 3.3 Ændringer i vægt og talje blandt deltagerne på vægtstop-hold Ændring i vægt efter 3 måneder 29 personer med svær overvægt var fortsat med på vægtstophold 3 måneder efter opstart. 1 af disse personer kom ikke til 3 måneders opfølgningen, så der er vægtmålinger fra 28 personer 3 måneder efter opstart. Resultaterne viser: 11 % har tabt sig 5,1 kg eller mere (3 ud af 28) 21 % har tabt sig fra 3,1 til 5,0 kg (6 ud af 28) 18 % har tabt sig fra 1,1 til 3,0 kg (5 ud af 28) 36 % har en stabil vægt (+/- 1 kg) (10 ud af 28) 14 % har taget mellem 1,1 og 3,0 kg på i vægt (4 ud af 28) I alt har 50 % af deltagerne tabt sig, 36 % af deltagerne har haft en stabil vægt og 14 % har taget på i vægt efter 3 måneder. Det gennemsnitlige vægttab for de 28 deltagere er 1,6 kg efter 3 måneder Ændring i talje efter 3 måneder Der er taljemåling fra 23 deltagere 3 måneder efter opstart. Resultaterne viser: 22 % har tabt sig 5,5 cm eller mere omkring taljen (5 ud af 23) 22 % har tabt sig fra 3,5 til 5 cm omkring taljen (5 ud af 23) 26 % har tabt sig fra1,5 til 3 cm omkring taljen (6 ud af 23) 17 % har samme taljemål som ved opstart (+/- 1 cm) (4 ud af 23) 13 % har større taljemål end ved opstart (+1,5 cm til 3 cm) (3 ud af 23) I alt har 70 % af deltagerne et mindre taljeomfang, 17 % har samme taljeomfang og 13 % har større taljeomfang 3 måneder inde i vægtstopforløbet, end ved opstart. I gennemsnit har de 23 deltagere tabt 3 cm i taljeomfang efter 3 måneder Ændring i vægt efter 15 måneder Som beskrevet i afsnit kunne en 15 måneders opfølgning på de to vægtstop-hold for arbejdsledige ikke nås indenfor projektperioden. Der er derfor ingen arbejdsledige med i 15 måneders opgørelsen. Side 7

9 12 ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt var fortsat med på vægtstophold 15 måneder efter opstart. Én af disse personer havde ikke mulighed for at komme til 15 måneders opfølgningen, så der er vægtmålinger fra 11 personer 15 måneder efter opstart. Resultaterne viser: 55 % har tabt sig 5,1 kg eller mere (6 ud af 11) 9 % har tabt sig fra 3,1 til 5,0 kg (1 ud af 11) 18 % har tabt sig fra 1,1 til 3,0 kg (2 ud af 11) 18 % har en stabil vægt (+/- 1 kg) (2 ud af 11) I alt har 82 % af deltagerne tabt sig og 18 % har haft en stabil vægt efter 15 måneder. Det gennemsnitlige vægttab for de 11 deltagere er 6 kg efter 15 måneder. To af disse 11 deltagere benyttede små skridt metoden i kombination med andre vægttabsmetoder (hhv. diætist og indtastning af mad og drikke på en hjemmeside) Ændring i talje efter 15 måneder Der er taljemåling fra 11 deltagere 15 måneder efter opstart. Resultaterne viser: 45 % har tabt sig 5,5 cm eller mere omkring taljen (5 ud af 11) 36 % har tabt sig 1,5 3 cm omkring taljen (4 ud af 11) 9 % har samme taljemål som ved opstart (+/- 1 cm) (1 ud af 11) 9 % har større taljemål end ved opstart? (+1,5 cm) (1 ud af 11) I alt har 81 % af deltagerne et mindre taljeomfang, 9 % har samme taljeomfang og 9 % har større taljeomfang 15 måneder efter opstart af vægtstopforløbet. I gennemsnit har de 11 deltagere tabt 6 cm i taljeomfang efter 15 måneder. Som beskrevet i afsnit var der blandt de 11 deltagere 2 personer, som anvendte små skridt metoden i kombination med andre vægttabsmetoder. 3.4 Vægtstop-rådgivernes tilfredshed med opgaven som vægtstop-rådgiver Blandt projektmedarbejdere og projektleder har der været frustration omkring vægtstoprådgiver uddannelsen. Oplevelsen var, at nogle af underviserne på vægtstop-rådgiver uddannelsen ikke havde de nødvendige faglige og pædagogiske kompetencer til at efteruddanne personer, som allerede havde en kort, mellemlang eller lang uddannelse indenfor det sundhedsfaglige område. Heldigvis var projektleder og én af projektmedarbejderne fra Erhvervskilden uddannet indenfor ernæringsområdet, hvilket gjorde, at de qua deres ernæringsuddannelser oplevede at være kvalificeret til at arbejde med vægtstop-rådgivning. De to øvrige projektmedarbejdere fra Erhvervskilden oplevede Side 8

10 imidlertid ikke at være kvalificeret til at arbejde med vægtstop-rådgivning efter deltagelse på vægtstop-rådgiver uddannelsen. Det påvirkede naturligvis disse to projektmedarbejderes tilfredshed med opgaven som vægtstop-rådgiver, at de efter deltagelse på vægtstop-rådgiver uddannelsen ikke oplevede at være kompetente til at undervise på vægtstop-hold. Blandt projektmedarbejderne på Erhvervskilden var der også frustration over at der ved projektstart var færre arbejdsledige tilknyttet Erhvervskilden end forventet, hvilket gjorde det sværere at rekruttere borgere til vægtstop-hold end forventet. Projektmedarbejderne kom derfor ikke i gang med at undervise på vægtstop-hold på det forventede tidspunkt, men fik i stedet til opgave at undervise på et af vægtstop-holdene for ansatte i hjemmeplejen. Dette vægtstop-hold krævede mere koordinering end projektmedarbejderne på Erhvervskilden var vant til, da deltagerne ikke havde deres daglige gang på Erhvervskilden. Målgruppen var også en anden, end den målgruppe, projektmedarbejderne var vant til. Det er projektlederens oplevelse, at projektmedarbejdernes engagement i rollen som vægtstop-rådgiver dalede, efterhånden som tiden gik, og det ikke lykkedes at oprette vægtstop-hold på Erhvervskilden. Den nye projektmedarbejder, som blev ansat medio 2010, var uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, og oplevede at være kompetent til at varetage vægtstop-hold. Denne projektmedarbejder var, ligesom projektlederen, tilfreds med rollen som vægtstop-rådgiver. 3.5 Deltagernes vurdering af vægtstop-forløbet Tilbagemeldingen fra deltagerne på vægtstop-hold har primært omhandlet fire emner: Der er for lang tid mellem mødegangene efter den intensive fase på 3 måneder, og mange ser ikke sig selv som værende en del af et hold, når der er 3 og 6 måneder mellem mødegangene. Små skridt metoden virker for nogen, men ikke for andre. Flere deltagere har begrundet deres frafald med at de ikke tror på små skridt metoden. Via tidligere erfaringer med vægttab har de erkendt, at de skal se resultater forholdsvis hurtigt for at holde motivationen oppe. Muligheden for at mødes med andre i samme situation har været positivt for deltagerne. Blandt de deltagere, der har gennemført, har der været tilfredshed med vægtstoprådgivernes vejledning og anerkendende tilgang. Side 9

11 4.0 Diskussion 4.1 Vægtstop-rådgiver uddannelse Som beskrevet i afsnit 3.5 levede vægtstop-rådgiver uddannelsen ikke op til de forventninger, projektleder og instruktører havde til uddannelsen. Det er uheldigt, da vægtstoprådgiver uddannelsen er et væsentligt indsatsområde i denne satspulje, og en forudsætning for at vægtstop-holdene kan give gode resultater. 4.2 Vægtstop-rådgivning rekruttering af deltagere Rekruttering har generelt været en stor udfordring i projektet. Rekruttering var især vanskelig blandt arbejdsledige, der var tilknyttet Erhvervskilden. I projektet var der mulighed for at afholde flere vægtstop-hold for både arbejdsledige og ansatte i hjemmeplejen, end de hold, der blev gennemført. Det var således mere vanskeligt end forventet, at rekruttere deltagere til vægtstop-hold. En væsentlig årsag til udfordringen omkring rekruttering har været, at satspuljemidlerne var øremærkede til én eller flere af målgrupperne: personer udenfor arbejdsmarkedet, personer i særligt udsatte erhverv (eksempelvis kortuddannede eller ufaglærte), gravide eller personer med anden etnisk baggrund end dansk. I Faxe Kommune var målgruppen arbejdsledige og ansatte i hjemmeplejen, og erfaringen har vist, at det var vanskeligt at rekruttere deltagere blandt disse grupper. Det kunne være interessant at undersøge om både rekruttering og resultater ville være anderledes for andre målgrupper, eksempelvis andre socialklasser. 4.2 Vægtstop-rådgivning resultater sammenholdt med frafald Af de deltagere, der har gennemført et vægtstop-hold, har 82 % af deltagerne tabt sig og 18 % har haft en stabil vægt efter 15 måneder. Med et gennemsnitligt vægttab på 1,6 kg blandt deltagerne på vægtstop-hold efter 3 måneder og et gennemsnitligt vægttab på 6 kg efter 15 måneder, ser resultaterne umiddelbart ud til at vise, at deltagerne er i stand til at fortsætte et vægttab efter den intensive fase på vægtstop-holdet. Resultaterne bør imidlertid sammenholdes med det store frafald blandt vægtstop-deltagerne. De ovenfor beskrevne resultater efter 3 måneder er baseret på data fra 28 deltagere, mens resultater efter 15 måneder er baseret på data fra 11 deltagere. Det må formodes, at de deltagere, der falder fra undervejs i forløbet sandsynligvis er de deltagere, der ikke har opnået et vægttab. Sundhedsstyrelsen ønskede med vægtstop-hold af 15 måneders varighed at undersøge, om deltagerne var i stand til at vedligeholde et eventuelt opnået vægttab. Men det store frafald på vægtstop-holdene mellem 3 og 15 måneder, giver desværre et spinkelt datamateriale. De første 3 måneder er frafaldet ikke så stort, men til gengæld er det ikke forventeligt at deltagerne har tabt sig meget i vægt, når vejledningen foregår efter Små skridt-metoden. Efter 15 måneder er frafaldet stort, og da det må formodes, at det er de deltagere, der ikke har tabt sig, der er faldet fra, er data efter 15 måneder ikke anvendelige til at vurdere om deltagerne var i stand til at vedligeholde et eventuelt opnået vægttab. En indsats af kortere varighed end 15 måneder, men et længere intensivt forløb end 3 Side 10

12 måneder kunne muligvis have givet deltagerne større mulighed for at opnå og vedligeholde et vægttab og bedre mulighed for et større datamateriale. 4.3 Vægtstop-rådgivning resultater i Faxe sammenlignet med resultater fra den fælles midtvejsevaluering Resultaterne fra midtvejsevalueringen af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne viser et gennemsnitligt vægttab på 2,3 kg efter 3 måneder (Sundhedsstyrelsen, Januar 2011). I midtvejsevalueringen er resultatet 2,3 kg fremkommet på baggrund af store variationer. Resultaterne fra Faxe Kommune viser et lavere gennemsnitligt vægttab blandt deltagerne i Faxe end blandt deltagerne i alle projekter. I Faxe kommune har der været frustration omkring vægtstop-rådgiver uddannelsen og to ud af fire vægtstop-rådgivere har ikke oplevet at være kompetente til at undervise på vægtstop-hold efter uddannelse til vægtstop-rådgiver. Denne frustration blandt vægtstop-rådgiverne kan have påvirket deltagerne på vægtstop-holdene og kan eventuelt være medvirkende til det lavere gennemsnitlige vægttab blandt deltagerne i Faxe. En anden årsag kan være, at nogle kommuner har suppleret konceptet for vægtstop (se afsnit 2.2.2) med madlavning, motion, psykologsamtaler el. andre supplerende aktiviteter. Deltagere på vægtstop-hold, som har fået tilbud om supplerende aktiviteter har muligvis haft et højere gennemsnitligt vægttab end deltagere på vægtstop-hold, som har fulgt konceptet for vægtstop-rådgivning. Det giver den afsluttende evaluering af alle vægtstop-projekterne sandsynligvis svar på (evalueres for Sundhedsstyrelsen af Niras i 2013). Hvis det viser sig, at de supplerende aktiviteter i de øvrige projekter har givet et gennemsnitligt højere vægttab blandt deltagerne på vægtstop-hold, vil sådanne supplerende aktiviteter naturligvis overvejes inddraget i eventuelle fremtidige tiltag for svært overvigtige voksne. I den forbindelse forventes det, at Sundhedsstyrelsen i den afsluttende evaluering vurderer projekternes supplerende aktiviteter i forhold til effekt og beskriver en Best practise, som vi kommuner kan rette os efter, hvis vi fremadrettet skal have en indsats målrettet personer med overvægt. 4.4 Sundheds-event Målet med disse sundheds-events var at udbrede kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbyde borgerne vejledning om sundere livsstil. Herved kunne både personer med og uden overvægt tilbydes vejledning, og vejledningen nåede bredere ud end målgrupperne for vægtstoprådgivning. Det gav god mening at have sundhedsboder i hjemmeplejen og på jobcenteret, hvor der var mulighed for at rekruttere deltagere til vægtstop-hold og samtidig tilbyde vejledning om mad og motion til andre målgrupper end kun personer med svær overvægt. Det kan imidlertid diskuteres, om opgaven med at udbrede kendskabet til kommunens generelle sundhedsindsatser var en opgave for vægtstop-rådgiverne. Vægtstop- Side 11

13 rådgivernes oplevelse var, at der var stort fokus på at gennemføre så mange events som muligt, men de mest vellykkede og velbesøgte events har været de events, hvor der har været konkurrencer og smagsprøver. Der kunne derfor med fordel have været færre events med flere aktiviteter undervejs. 5.0 Konklusion Tre ud af fem formål i kommissoriet er opfyldt (formål 1, 3 og 5): Formål 1 var at gennemføre vægtstop-rådgivningshold for personer udenfor arbejdsmarkedet med svær overvægt og ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt. Der er gennemført vægtstop-rådgivningshold for disse to målgrupper. Formål 3 var at afprøve programmet for gruppeforløb indenfor konceptet vægtstoprådgivning, som er udviklet af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO), herunder afprøve metoden små skridt. Dette program for gruppeforløb og små skridt metoden er afprøvet. Formål 5 var at instruktører fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse via arrangementer/events i kommunen udbreder kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbyder borgerne vægtstoprådgivning/ vejledning om sundere livsstil ( små skridt til en sundere hverdag ). Herved kan både personer med og uden overvægt tilbydes vejledning. Instruktører fra Erhvervskilden og projektleder har både udbredt kendskabet til kommunens sundhedsindsatser og tilbudt borgerne vejledning om sundere livsstil. De sidste to formål (formål 2 og 4) er delvist opfyldt: Formål 2 var at projektmedarbejdere fra Erhvervskilden og projektleder fra Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse skulle tilegne sig viden og udvikle kompetencer, der gjorde dem i stand til at arbejde kvalificeret med vægtstoprådgivning, via uddannelse til vægtstoprådgiver. 2 ud af 4 personer oplevede ikke at være kompetente til at undervise på vægtstop-hold, efter deltagelse på vægtstop-rådgiver uddannelsen. De andre 2 personer oplevede at være kvalificerede til at undervise på vægtstop-hold, men dette var qua deres ernæringsfaglige uddannelser, ikke pga. deltagelse i vægtstop-rådgiver uddannelsen. Formål 4 var at personer udenfor arbejdsmarkedet med svær overvægt og ansatte i hjemmeplejen med svær overvægt blev motiveret til at gennemføre livsstilsændringer, der førte til vægtstabilisering eller til et vægttab, som personerne var i stand til at vedligeholde. Af de deltagere, der har gennemført et vægtstop-hold, har 82 % af deltagerne tabt sig og 18 % har haft en stabil vægt efter 15 måneder. Med et gennemsnitligt vægttab på 1,6 kg blandt deltagerne på vægtstop-hold efter 3 måneder og et gennemsnitligt vægttab på 6 kg efter 15 måneder, ser resultaterne umiddelbart ud til at vise, at Side 12

14 deltagerne er i stand til at fortsætte et vægttab efter den intensive fase på vægtstopholdet. Resultaterne bør imidlertid sammenholdes med det store frafald blandt vægtstopdeltagerne. Resultaterne efter 3 måneder er baseret på data fra 28 deltagere, mens resultater efter 15 måneder er baseret på data fra 11 deltagere. Det må formodes, at de deltagere, der falder fra undervejs i forløbet sandsynligvis er de deltagere, der ikke har opnået et vægttab. Alt i alt kan det konkluderes, at gruppevejledning efter små skridt konceptet har været svært at rekruttere deltagere til, særligt blandt arbejdsledige. For de, der deltog, har deltagelsen haft en positiv effekt for nogen, men der har været et stort frafald blandt deltagerne i det 15 måneder lange forløb. Det formodes, at en fremtidig indsats med fordel kunne rumme flere metoder end kun små skridt metoden, for at tilgodese at deltagerne har forskellige præferencer mht. vaneændringer. For nogle virker små skridt konceptet, men for andre skal der større skridt til. I en fremtidig indsats kan mødefrekvensen med fordel ændres, så forløbet har en længere intensiv fase end 3 måneder, og varer i kortere tid end 15 måneder. Det 15 måneder lange forløb, som har været afprøvet på vægtstop-holdene har vist sig at være for langt til at deltagerne fortsat oplever at være en del af holdet. Side 13